Magasinet

ISSN 1902-9349

Mål med formålVi tror på evaluering og dokumentation

TEMA

100 dage uden stoffer - med hjælp fra SUF

SUFDen Sociale Udviklingsfond

krea

tivgr

afisk

.dk

· 1

1958

Juni › 2011

2

Udgiver: Den Sociale UdviklingsfondAnsvarshavende redaktør: Michael Hansen

Layout: KreativGrafisk Tryk: Rosendahls A/S

Kontakt redaktionen: cwo@suf.dk

www.suf.dk

Læs denne gang om:

Leder s. 2

Tema: Mål med formål Målinger skal luge ud, men ikke

i de udsattes ret til hjælp s. 4 Følelser på en skala s. 7

Når ønsket er et helt normalt liv s. 9 Sin egen værste fjende s. 10 Trangen forsvinder aldrig s. 13

Kvalitet kommer ikke af sig selv

Lede

rForsidefoto: Martin Dam Kristensen

Af Michael Hansen, direktør i Den Sociale Udviklingsfond

En grundlæggende forudsætning for at vide om ens arbejde

har den ønskede effekt og den forventede kvalitet er, at man

ser tilbage undervejs. At man afdækker og analyserer på me-

toder, proces og effekt for at vide, om man følger kursen,

eller om der skal rettes til.

Der er i Danmark ikke tradition for at foretage systematisk,

fortløbende effektmåling og resultatevaluering af socialpæ-

dagogiske tiltag. Argumenterne for og imod er mange, men

helt grundlæggende tror jeg primært, det drejer sig om tra-

dition. At ændre traditioner er som bekendt en besværlig og

tidskrævende proces, men det er bestemt ikke umuligt.

I Den Sociale Udviklingsfond satte vi os i 2007 for at ændre

på vores egne traditioner for selvevaluering og dokumenta-

tion af resultater.

Før 2007 havde vi en god fornemmelse a, hvad der virker. For

der er jo masser af kontant afregning i det daglige arbejde

med udsatte unge mennesker. Det var ikke mangel på effekt

eller dårlige resultater, der ansporede os. Tværtimod. Som

så mange andre laver vi skriftlige statusrapporter og anden

traditionel dokumentation i relation til de enkelte sager.

Det var ambitionen om at blive endnu bedre og lysten til at

have mere end fornemmelser, der motiverede os.

Vi mener, at det gør os mere interessant som samarbejds-

partner for kommunerne, når vi kan dokumentere, hvad vi

er gode til, og hvilke resultater vi opnår. Det er fint at kunne

fortælle en solstrålehistorie og tale begejstret om tilgange og

metoder. Men hvor dygtig er man reelt til at omsætte de fine

ord til handling, og er solstrålehistorien blot en enlig svale

blandt afbrudte og mislykkede forløb? Det skal man kunne

dokumentere.

Da vi startede vores evalueringsprojekt for 4 år siden, kunne

vi desværre ikke finde andre i Danmark, som var med på

ideen eller havde erfaringer, vi kunne drage lære af. Alligevel

troede vi så meget på ideen, at vi selv har kastet ressourcer

i at udvikle nogle brugbare redskaber.

Jeg håber at tiden er inde til, at flere private og offentlige

aktører finder interesse for at evaluere og dokumentere og

på sigt lade sig sammenligne med andre.

At Socialministeren på det seneste, også i dette magasin, ta-

ler for udvikling af systematisk evaluering og sammenligning,

finder jeg utrolig opløftende. Alt for mange vitale beslutninger

om socialpædagogiske foranstaltninger tages på et spinkelt

og subjektivt grundlag, fordi der ikke findes tilstrækkelig do-

kumentation eller sammenligninger mellem det enorme ud-

bud af leverandører. Det skal der gøres noget ved – både for

det sociale områdes troværdighed og for at sikre den bedste

ressourceudnyttelse. Som privatpersoner ville vi aldrig købe

et hus uden, at der først forelå både tilstandsrapport og ener-

gimærkning. På det sociale område træffes der daglig beslut-

ninger, som over et 1-3 årigt forløb koster kommunekassen,

hvad der svarer til en gennemsnitlig familiebolig. Og det uden

at der foreligger nævneværdig dokumentation for leverandø-

rens evner. Det bør gøres bedre.

3

Juni › 2011

Vi skal hjælpe dem, vi plejer. Vi skal bare gøre det bedre. Sådan lyder det fra Socialminister Benedikte Kiær om frygten for, at dokumentation skal retfærdiggøre, at man vælger nogle sociale indsatser fra.

Målinger skal luge ud, men ikke i de udsattes ret til hjælp

Tekst: Camilla Westersø Olsen

Hvilke muligheder ser du i at måle socialt arbejde på resultater og effekter?

Målinger er gode til at vise os, hvad vi skal gøre – og lige så meget, hvad vi IKKE skal gøre. Jeg har i mange år været politiker indenfor sundhedsområdet, hvor man måler og vejer, dokumenterer og arbejder med evidens. Det er en helt naturlig del af at løse sundheds-

opgaver her i Danmark. Men på socialområ-det har man slet ikke samme tradition. Vi er bagud i forhold til lande, vi normalt sammen-ligner os med, som Sverige og USA. Vi skal være mere systematiske, også med Tilbudsportalen. Vi skal have skabt et bed-re overblik, så kommunerne nemmere kan overskue, hvad de skal købe.

Men der er også den pointe, at udover at vi skal hjælpe bedre, skal vi bruge ressour- >>>

Foto: Em

il Ryge C

hristoffersen

Mål med formålTEMA

4

www.suf.dk

cerne bedre – så der skal også luges ud i tilbuddene.

Jeg er rigtig ked af, at op mod halvdelen af vores anbringelser går i vasken. Det er synd, for det giver mange brud for de børn og unge, det handler om. Det er jo et svigt hver gang. Det gælder virkelig om, at vi kan gøre det bedre for dem.

Hvis vi er bagefter, og det tager lang tid at lave de gode målinger - hvad er så tidsho-risonterne i forhold til at få brugbart mate-riale?

Hvad tidshorisonten præcis er, kan jeg ikke svare på. Vi har lovet, at vi sammen med kommunerne

skal have ryddet op i det her felt, så det ek-sempelvis bliver nemmere og mere gennem-skueligt at bruge Tilbudsportalen. Hvordan vil du sikre, at der bliver ved med at være plads til og bliver brugt penge på det lange seje træk?

Udgangspunktet er, at ingen skal stilles rin-gere på grund af det her. Meningen er, at vi skal gøre vores arbejde bedre og bruge pen-gene rigtigt. Men det kan du jo først se, når du vurderer resultaterne, og det er jo klart, at du ikke kan vise resultaterne efter en måned eller et år – det er jo noget, man begynder at op-arbejde efter nogle år, og det er derfor, det er så ærgerligt, at vi er så langt bagud i for-hold til at bruge dokumentation, evidens og effektmåling på det sociale område. For her er virkelig noget at hente.

Det er jo kommunen, der har ansvaret for at lave en handleplan, og den må ikke være urealistisk. Man må sørge for at have en god dialog og lave justeringer undervejs.

En stor del af de unge, vi har med at gøre i SUF, hører til den såkaldt tungere mål-gruppe, der nemt kan have oplevet ikke at kunne rummes andre steder. Vi går ind og arbejder med hele personen, og bygger den unge op i flere henseender. I forhold til be-skæftigelse indgår der eksempelvis en ung mand i vores undersøgelse, som SUF hjæl-per til at fuldføre sin aktivering, og da han er udskrevet fra SUF, kommer han i uddan-nelse. Med andre ord fører vores arbejde ofte til, at de bedre kan stå på egne ben, efter de har været i SUF. Vi er sikre på, at den udvikling kun kan ske, fordi de har væ-ret i SUF. Men hvor vil du mene at effekten skal måles?

Når det begynder at gå godt på det bløde område, begynder det jo at give et afkast

Fotos: Emil Ryge Christoffersen

Mål med formålTEMA

5

Juni › 2011

på det hårde. Bare det at kunne lære at bo; rydde op, gøre rent og betale husleje, det er jo mere hård fakta, som man kun kan magte, hvis man fungerer. Det er derfor vi skal måle, så vi kan holde tingene sammen. Man kan jo ikke bare sige, at fordi I har sluppet – hjulpet ham med ak-tivering, og han så sidenhen kommer i job eller uddannelse, at det ikke er jeres fortje-neste. Han var jo ikke kommet så langt uden jeres indsats.

Der er måske nogle derude, som tænker ”Det er typisk den nuværende regering at fokusere mere på effektivisering end men-nesker” – hvad siger du til den tanke?

Det er ikke i effektiviseringens tegn, vi gør det. Det er for at gøre arbejdet bedre.

Når jeg ser på statistikkerne for de udsatte unge; så dør de tidligere, der er mere syg-dom, kriminalitet, mangel på uddannelse, førtidspension, de får børn i en ung alder, får fjernet deres børn - alle tallene er bare højere for børn, der har været i en udsat po-sition som barn og ung. Det skal vi kunne gøre bedre.

Vi bliver nødt til at kigge på den eksplosive vækst, der er sket på området – selvom der stort set er det samme antal børn anbragt. Bliver pengene brugt fagligt forsvarligt? Når jeg får Ankestyrelsen til at dykke ned i kedelige sager, kan jeg gang på gang se, at vi skal arbejde med fagligheden, overblik og dokumentation.

Socialpædagogernes Landsforbund har net-op foretaget en vidensindsamling, hvor de vurderede cirka 180 dokumentationspro-jekter på det her område. De kom frem til, at kun ét af dem var holdbart rent meto-disk. De 179 var ikke udarbejdet korrekt. Hvordan vil du sikre, at det rent faktisk er

brugbart materiale, der kommer ud af de her indsatser?

Vi skal jo have samlet mere og mere erfaring sammen på det her område, men samtidig acceptere, at vi ikke kan gøre det hele på én gang og få et resultat i morgen. Vi skal huske at tale sammen og sørge for, at alle ikke går i gang med det samme. Vi må endelig ikke miste initiativet og lysten til at gå i gang med det her.

Vi er bagud på det her område, men vi må ikke gå i panik, lyder

det fra Socialministeren om eva-luering og dokumentation.

6

www.suf.dk

For mange er det utænkeligt at måle effekt og resultater af socialt arbejde. Alligevel besluttede SUF i 2007 at prøve kræfter med det. Netop nu afsluttes første del af undersøgelsen.

Selvværd på en skala

Der er sket utroligt meget,siden vi indledte un-dersøgelsen for fire år siden. Dengang blev det jo nærmest opfattet som kættersk, at ville måle på mennesker og udvikling.Direktør Michael Hansen

Mål med formålTEMA

Fotos: Emil Ryge Christoffersen Antropolog Ea Helth Øgendahl (tv.) og Sofie Bertolt Nielsen, som er sociolog, har stået for evalueringsprocessen i SUF.

7

Tekst: Camilla Westersø Olsen

Det var ikke udelukkende jubel og begej-string, da SUF for godt fire år siden beslut-tede at måle og evaluere det socialpæda-gogiske arbejde. Medarbejderne frygtede snævre kasser og unødvendigt papirarbejde.”Der er sket utroligt meget, siden vi ind-ledte undersøgelsen. Dengang blev det jo nærmest opfattet kættersk, at ville måle på mennesker og udvikling. Den tanke er lige så stille blevet vendt, men det har krævet en del forklaring og inddragelse”, fortæller Michael Hansen om processen med at im-plementere mere dokumentation i SUF.

20 år med resultaterDa SUF for fire år siden besluttede at sætte et evalueringsprojekt i gang, var der to ho-vedårsager til det - intern læring og doku-mentation til kommunerne.

SUF har eksisteret i næsten 20 år, og alle i organisationen ved, at vi har skabt gode resultater med vores arbejde. Derfor kunne det på nogen virke unødvendigt, at de plud-selig skulle kigges efter sømmene. Men vi holdt fast i vigtigheden i at have regulære målinger, som vi kan lægge frem for kommu-nerne, så de også kan se, om de får valuta for pengene”, forklarer direktør Michael Han-sen om evalueringsprojektet og fortsætter:”Samtidig er det også vigtigt for os selv at vide; gør vi reelt det, vi siger, og har det den effekt, vi tror”, lyder det fra Michael Hansen, der har haft henholdsvis en sociolog og en antropolog til at udføre projektet. Helt over-ordnet har den netop offentliggjorte del af undersøgelsen vist, at SUF skaber fremgang med sit arbejde. De unges problemer redu-ceres samlet set med cirka en fjerdedel.

En del af en større undersøgelseUndersøgelsen består af to overordnede ele-menter.

Den kvantitative del, som er spørgeskemaer, besvares hvert halve år. Den blev igangsat i januar 2008, og der er indtil videre indsam-let 800 spørgeskemaer. Der bliver løbende lavet mindre udtræk, men i starten af 2012 forventer SUF, at kunne præsentere et stør-

re samlet udtræk for hele organisationen. Den kvalitative del, hvor første rapport netop er offentliggjort, er bygget op om 17 tilfæl-digt udvalgte unge, hvilket svarede til 10 pro-cent af SUF’s opgaver på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev påbegyndt. Mange timers interview”I den kvalitative del har vi valgt, udover den unge, at interviewe den unges sagsbehand-ler, en pårørende og den unges socialkon-sulent i SUF. Det har vi gjort for at få et så nuanceret billede af virkeligheden som mu-ligt”, forklarer sociolog Sofie Bertolt Nielsen. Hun forklarer desuden, at kombinationen af spørgeskemaer og interview er valgt for at give det mest dækkende billede af SUF’s arbejde. ”Det er fint, at kunne vise via et spørgeskema og en graf, hvor stor en del af de unge, som er i beskæftigelse. Men hvis ikke man også forsøger at fange nogle af hi-storierne bag resultatet, så er det umuligt at sætte ord på, hvad der virker og hvorfor.”

Afspejler SUFs metoder Sofie Bertolt Nielsen har stået for det indle-dende arbejde med undersøgelsen. ”Det var fra starten vigtigt, at projektet blev modtaget positivt, og at den umiddelbare modstand, der kan være mod evaluering og dokumen-tation, blev imødekommet. Derfor tog forar-bejdet et lille års tid”. Et forarbejde som de ansatte i SUF har været en væsentlig del af. ”Hele det her område er jo nyt, så alt skal opfindes fra bunden. Samtidig tager det tid, og det er krævende at skabe de rette kasser >>>

Juni › 2011

Interviewundersøgelsen er inddelt i tre overordnede emner; det sociale, det psykiske og krav fra omgivel-serne.

Inden for alle områder viser under-søgelsen mellem 5 og 30 procent fremgang hos de unge.

De unges problemer reduceres sam-let set cirka med en fjerdedel det første år.

og rammer, som illustrerer SUF’s måde at arbejde på”, forklarer Sofie Bertolt Nielsen.

Nu, cirka 3 år senere, står SUF med de før-ste resultater og overfor de første interne kurser, der er baseret på resultaterne fra undersøgelsen. De kurser er tilrettelagt af antropolog Ea Helth Øgendahl. Vigtig videndelingKurserne sætter fokus på relationsarbejde, arbejde med selverkendelse/selvværd, sam-arbejde med pårørende og beskæftigelse. Det første kursus er netop afholdt.

”Kursernes formål var at skabe refleksion og videndeling. Samtidig gav det anledning til at få talt om evaluering som koncept, og medarbejdernes input tager vi med i vores videre arbejde med at videreudvikle hele evalueringsprojektet. Generelt er det ty-deligt, at der er sket en holdningsændring siden opstarten på projektet. Folk er mere positivt stemt overfor eksempelvis at putte selvværd på skala.”

Alene i markenMed mere end 100 interviews, 800 spørge-skemaer og flere års arbejde i bagagen er både SUF og de to ansvarlige ved at have en del materiale at analysere og bearbejde. Det har blandt andet ført til den rapport, som kan læses på SUF’s hjemmeside. Samtidig fortsætter begge undersøgelser. Herunder er det planen at følge de 17 unge, efter de er blevet udskrevet af SUF.”Det er helt sikkert kommet for at blive, at vi evaluerer og måler vores arbejde i SUF. Fremadrettet kommer vi sikkert til at kunne sammenligne os med andre, når flere aktø-rer begynder at evaluere og måle på effek-ten, og så bliver det rigtigt interessant”, si-ger Michael Hansen.

I den kvalitative del har vi valgt, udover den unge, at interviewe den pågældende sagsbehandler, en pårørende og den unges social-konsulent i SUF. Det har vi gjort for at få et så nuanceret et billede af virkeligheden som muligt. Sociolog Sofie Bertolt Nielsen

8

www.suf.dk

SUF består 20 afdelinger fordelt over hele landet.

Siden 2008 har samtlige unge i SUF medvirket til spørgeskemaundersøgel-sen 2 gange om året.

17 unge, deres socialkonsulent, en af deres pårørende samt deres sagsbe-handler blev interviewet i forbindelse med indskrivning og igen efter et år.

SUF

Mål med formålTEMA

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Undersøgelsen giver blandt andet et billede af, at den generelle fremgang på de enkelte indikatorer skal ses i sammenhæng med, at SUF arbejder med en helhedsorienteret tilgang. Ét enkelt resultat, som for eksempel den generelt positive udvikling i forhold til beskæftigelse, kan dermed ikke kun ses som et resultat af, at SUF er gode til at fokusere på at få den unge i job eller uddannelse. Det er et resultat af, at organisationen både fokuserer på, at den unge skal kunne fungere i eget hjem, får hjælp til at håndtere psykiske problemer og får støtte til at opbygge

eller genopbygge et socialt netværk.Uddrag fra rapportens hovedkonklusioner

Mange unge kommer til os, fordi de ikke kan rummes andre steder – alternativet ville være en døgninstitution. Vi er derimod et bosted, der hjælper de unge videre til egen lejlighed.Mads Richmond, leder på Bostedet Stranden, SUF.

9

Når ønsket er et helt normalt liv

Ba

gg

ru

nd

Sammendrag af de første resultater af den kvalitative del af SUF’s dokumentations- og evalueringsprojekt

Tekst: Ea Helth Øgendahl og Sofie Bertolt Nielsen.

Dette er et sammendrag af en rapport, der præ-senterer de første resultater fra den kvalitative del af SUF’s evaluerings- og dokumentationspro-jekt. Undersøgelsen er baseret på 103 interview med og om 17 unge og viser udviklingen i de un-ges situation fra de blev indskrevet og til cirka et år efter indskrivningsdatoen. Rapporten kan læses i sin fulde længde på SUF’s hjemmeside.

Samlet set giver denne undersøgelse et billede af en målgruppe med mange, svære og sammen-satte problemstillinger - unge som er svære at rumme i andre tilbud.

Undersøgelsen indikerer, at SUF formår at af-hjælpe de unges udfordringer. I forhold til de i undersøgelsen opstillede indikatorer, reduceres de unges problemer i løbet af det første år med en fjerdedel. Et eksempel er udviklingen på det sociale område, hvor der samlet set er sket en positiv fremgang på 25 procent (se tabel 1).

Retter vi blikket mod udviklingen inden for de en-kelte indikatorer, viser undersøgelsen den største fremgang inden for:1) De unges forhold til venner, 2) De unges selv-erkendelse ift udfordringer og ressourcer og 3) De unges evne til at varetage job/uddannelsesforløb. Her ser vi indenfor alle tre områder en fremgang på omkring 34 procent.

Det vurderes, at SUF’s helhedsorienterede til-gang og deres evne til at manøvrere i et farvand med mange forskellige rettede forventninger, er medvirkende til at skabe dette resultat.

I rapporten gives med udgangspunkt i undersø-gelsens resultater en række anbefalinger til SUF. For at imødekomme disse anbefalinger har SUF besluttet, at de vil afholde 2-dags kurser for alle ansatte i 2011. Kurserne vil sætte fokus på re-sultater og anbefalinger fra rapporten.

Rapporten er udarbejdet af sociolog Sofie Bertolt Nielsen og antropolog Ea Helth Øgendahl. Se mere på www.suf.dk under fanen ”Evaluering og dokumentation”.

Juni › 2011

Tabel 1: Udviklingen af de 17 unges samlede udfordringer.*17 af SUF’s unge (samt for hver ung en socialkonsulent, en pårørende og/eller en ekstern person, såsom en sagsbehandler eller en lærer) er blevet interviewet ved indskrivningen og igen efter et år (i alt 103 interview). Disse interview er blevet vurderet på udvalgte indikatorer inden for områderne: ”socialt”,” psykisk” og ”krav fra omgivelserne”. Vurderingen er foretaget på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er kritisk’, mens 5 er ’lettere’. Vi har for hver ung udregnet niveauet for deres samlede udfordringer (dvs. et gennemsnit af alle indikatorer).

10

www.suf.dk

Når SUF arbejder med udsatte unge, er de unges selverkendelse en afgørende vej til udvikling. Det var det også, da Merethe Hvejsel blev tilknyttet Matilde, som indgår i den evaluering, SUF har lavet af eget arbejde. Men Matilde er en bestemt dame, der ikke vil i kasser og rammer.

Sin egen værste fjende

Mål med formålTEMA

Foto: Em

il Ryge C

hristoffersen

11

Juni › 2011

Tekst: Camilla Westersø Olsen

Man kan mærke med det samme. Her er to personer, der kender hinanden utroligt godt. Der er plads og overskud til ironi og glimt i øjet. Matilde på 23 år og Merethe Hvejsel, som blev hendes socialkonsulent, har været meget igennem siden deres første møde i 2004. Men dengang var Matilde ikke helt så imødekommende som i dag.

Lyntog i topfart”Jeg kørte mit eget show, og der var ikke no-gen, der skulle fortælle mig noget som helst. Jeg var endelig fri af mine forældre, og så skulle jeg ikke til at hænge på en pædagog. Jeg havde helt klart barrikaderne oppe i star-ten”, forklarer Matilde, der var 17 år gam-mel, da hun første gang blev præsenteret for Merethe Hvejsel fra SUF Silkeborg. Undersø-gelsen, som SUF har lavet, stiller skarpt på en række områder. Et af dem, og en vigtig brik i socialkonsulenternes arbejde, er de unges selverkendelse.

Typisk problemstillingEfter 35 år med socialpædagogisk arbejde er det ikke nyt for Merethe Hvejsel, at blive stillet over for en ung, der vil selv. Hun er også vant til unge, som ikke umiddelbart me-ner, at der er brug for Merethe Hvejsel eller en anden socialpædagog.”De unge, vi arbejder med, har typisk fundet nogle overlevelsesstrategier, så de kan kom-pensere for de ting, der spænder ben. Det kan være en diagnose, ens opvækst eller nogle oplevelser, man - ofte ubevidst - tack-ler med nogle ret fasttømrede overlevelses-strategier”, forklarer Merethe Hvejsel, som er leder af SUFs afdeling i Silkeborg.Matildes baggrund er medvirkende årsag til, at hun ikke åbner sig op lige med det sam-me. En psykolog beskriver blandt andet:

Det er tydeligt, at Matilde har været meget i klemme mellem forældrene... Alt for ofte har hun været offer for deres uenigheder.

Matilde har desuden været igennem en neu-ropsykologisk undersøgelse på Ungdoms-psykiatrisk Afdeling i Århus, hvor konklusio-nen lød:… Herfra er det klart vurderingen, at Matilde

har alvorlige følelsesmæssige og person-lighedsmæssige problemer, og at hendes personlighedsudvikling er truet. Hun har re-elt behov for hjælp og støtte af netop den karakter, som hun får gennem kontakten til Merethe Hvejsel.

Virkeligheden bankede påEfter halvandet år måtte Merethe Hvejsel stoppe arbejdet med Matilde, som skrev sig selv ud af SUF. Det var meget imod Merethe Hvejsels ønske, men den dengang 18-årige Matilde ville for enhver pris selv styre sit liv. Indtil virkeligheden indhentede hende. ”På det års tid fik jeg opbygget en kæmpe gæld, gik i byen konstant, havde en lang ræk-ke jobs og boede flere forskellige steder. Der var virkelig fart på mit liv”, forklarer Matilde om tiden mellem de to SUF-indskrivninger.

Matilde oparbejdede en gæld på 150.000 kr. i den periode, og hendes liv var noget om-tumlet. Da hun, en veninde og venindens søn pludselig får besøg af fogeden, som sætter

dem på gaden, rammer alvoren Matilde.”Det var som et tog, der bremser hårdt op, og vognene klodser bare op bagi, og de bli-ver bare ved og ved med at komme”, forkla-rer Matilde. I samme periode bliver det klart, at Matilde lider af den kroniske tarmsygdom Morbus Crohn. En sygdom der bogstaveligt talt kræ-ver, at Matilde selv bremser op ind imellem, og generelt har nogle lidt mere faste ram-mer om sit liv, end de var på det pågældende tidspunkt.

Lærer at tage ansvarI 2008 bliver Matilde indskrevet i SUF igen, hvor hun kommer til at indgå i SUF-undersø-gelsen, der strækker sig fra januar 2008 til januar 2009. Undersøgelsen bygger på inter-view med sagsbehandler, socialkonsulent, pårørende og den unge selv. Selverkendelse indgår som en del af at vurdere den unges >>>

De unge, vi arbejder med, har typisk fundet nogle overlevelsesstrategier, så de kan kompen-sere for de ting, der spænder ben.Merethe Hvejsel, Socialkonsulent SUF

Mål med formålTEMA

12

www.suf.dk

12

færdigheder på en skala fra 1 til 5. Tallet 1 svarer til, at den unges situation er kritisk, mens 5 betyder, at den unges udfordringer er af lettere karakter. Ved undersøgelsens start vurderes Matilde til 3.0, mens hun i løbet af det første år bevæger sig til at ligge på 4.0.

Da undersøgelsen indledes, siger den kom-munale sagsbehandler om Matilde:”Det der med realismen i eget liv, den mang-ler altså tit”. Men et år senere, i sidste inter-viewrunde af undersøgelsen, siger Matilde om sig selv: ”Jeg har sku’ blive voksen rimelig hurtigt, så lærer man at være det... Et er, at man skal tage ansvar, men man skal også lære sådan egentlig at gøre det.”

Matilde har en række bud på, hvad hun me-ner, der kan være en del af forklaringen.”Merethe Hvejsel fik noget ud af mig, jeg egentlig ikke havde tænkt mig at svare på – og fik det vendt, så jeg selv kunne forstå, at de ting, jeg gjorde, ikke altid var særligt smarte”, forklarer den nu 23-årige unge kvinde om forholdet og udviklingen mellem hende og Merethe Hvejsel.

En af Matildes sagsbehandlere, Ann Mainz Christensen, som havde Matildes sag i de første år af hendes forløb, er overbevist om, at Merethe Hvejsels træning af Matilde har gjort en væsentlig forskel.”Merethe Hvejsel har hele tiden talt med hende om, hvordan hun virker på sin omver-den. Hun har vist Matilde, hvad hun selv gør, og fået hende til at indse sin egen rolle, når hun gang på gang løber ind i en dum chef eller en åndssvag veninde”, forklarer Ann Mainz Christensen.

Nødvendigt gennembrudMerethe Hvejsel beskriver selverkendelsen som nødvendig for at få ”gennembrud” hos den unge og mulighed for at skabe foran-dring. Derfor mener hun også, at det er vig-tigt, at man undersøger udviklingen på netop det område som led i evalueringen af SUFs arbejde.”I netop Matildes tilfælde, hvor hendes im-pulsivitet har spændt ben for hende, har jeg arbejdet meget med at få hende til at stoppe op. Det kan være med helt banale værktøjer som at vente med at købe noget, man er faldet over, til dagen efter. Hvis man stadig er interesseret et døgn senere, så er der måske en oprigtigt interesse”, siger Merethe Hvejsel, der blandt andet skulle arbejde med at få Matildes gæld og lyst til impulskøb på rette spor. Vil selv, kan selvDen altoverskyggende ting, der gør, at Mere-the Hvejsel har kunnet komme så langt med Matilde, er selverkendelsen. Den er en af de såkaldt bløde indikatorer, som undersøgel-sen viser fremgang på, mens der i Matildes liv også er sket forandringer på en række af de såkaldt hårde indikatorer. Hun bor med sin kæreste, har fået styr på økonomien, og er i gang med at uddanne sig til blomster-binder. I SUFs undersøgelser sættes fokus på begge dele, fordi de bløde og de hårde indikatorer hænger uløseligt sammen og nødvendigvis må betragtes i sammenhæng.Samlet giver undersøgelsen et billede af de områder, SUF arbejder med, og et billede af Matilde, som er blevet langt bedre til det, hun fra start gerne ville; nemlig at kunne selv.

Det var som et tog, der bremser hårdt op, og vognene klodser op bagi, og de bliver bare ved og ved med at komme.Matilde om sit liv, lige før SUF kom ind i billedet.

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Matilde har indgået i SUFs doku-mentationsprojekt i 2008-2009.

Matilde blev indskrevet i SUF første gang i 2004 og anden gang i 2008.

Mathilde afsluttede i SUF i februar 2011 og står i dag på egne ben.

13

Juni › 2011

Om det er den jyske dialekt, de jordnære historier eller de fascinerende malerier, der gjorde udslaget, er svært at svare på. Men Pernilles kamp mod stofferne i programmet ”100 dage uden stoffer” er nået langt udover skærmen, og har fået seerne til tasterne.

@Tager virkelig hatten af for dig, de frem-skridt du har opnået, det er jo overdrevet super fedt, og man kunne virkelig se en for-andring.

Ros i rå mængderSeerne, der kunne følge Pernille og de tre andre unge kæmpe mod stofferne, har bom-barderet de unge med hilsner, spørgsmål og skriftlige klapsalver på Facebook.

@Pernille... Du er sgu dagens Favoritperson!

I programmet var Pernille den eneste, der klarede udfordringen med at holde sig clean i 100 dage. I virkeligheden har hun nu 300

Pernille har netop rundet 300 dage uden ”at være blæst”, som hun kalder det. Som den eneste af de fire deltagere i DR-programmet ”100 dage uden stoffer” har Pernille været stoffri fra forsøgets første dag. Lise Thomsen fra SUF Midt/Vest har afgørende betydning for, at det går så godt, mener rådgiver fra Holstebro Kommune.

Trangen forsvinder aldrigFoto: Martin Dam Kristensen

>>>

14

www.suf.dkMål med formålTEMA

dage bag sig. En del af forklaringen skal fin-des hos SUF, hvor Pernille er tilknyttet so-cialkonsulent Lise Thomsen. De to har efter-hånden kendt hinanden flere år, og spørger man, hvad Lise betyder for Pernille, svarer den unge pige fra Holstebro prompte; ALT. I de år, hvor Lise har været socialkonsulent for Pernille, har de hele tiden kæmpet med og mod hendes misbrug. Pernille har prøvet afvænning af forskellig art, terapi og utallige forløb. Lise har undervejs gjort alt, hvad hun kunne for at fastholde Pernille, men forkla-ringen på, at Pernille nu har været clean så længe, er helt enkel, mener Lise.

Viljen som værkstøj“Pernille har bestemt sig for det. Denne gang vil hun have det til at lykkedes. Hun er klar nu,” forklarer Lise, der har fulgt Per-nille tæt de seneste fem år. Den beskedne socialkonsulent vil ikke tage æren for, hvor Pernille er i dag, fordi hun har set den unge

pige kæmpe med næb og kløer. Pernille er til gengæld meget bevidst om Lises rolle i det, der er sket. “Det er Lises skyld, at jeg overhovedet er i live”, forklarer Pernille, der har set mange miste livet på grund af stofferne og det liv, der følger med. Hun uddyber: “Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har ringet til hende om natten på grund af skæn-derier med kærester, der var lige så blæste som jeg, fester, der har taget overhånd eller tidspunkter, hvor jeg har været bange”, siger Pernille.

Nattesøvnen tilbage Et af de centrale elementer i et forløb hos SUF er, at den unge kan få fat på socialkon-sulenten døgnet rundt, hele året. Det er en af hovedårsagerne til, at Thomas Jakobsen, som er rådgiver i Holstebro Kommune, har valgt at bruge SUF som støtte til Pernille.”Det er en vigtig funktion, at Pernille kan få fat i Lise døgnet rundt, så ildebrandene kan blive slukket, før de udvikler sig. Ellers kan de vokse sig til ting, som er meget sværere at håndtere” forklarer Thomas Jakobsen, som endnu engang har bevilget midler til, at samarbejdet mellem Pernille og Lise kan fortsætte. Selvom Pernille har lagt stofferne på hylden, er der stadig masser at kæmpe med.

Maler mere end nogensinde“Jeg vil ikke fokusere på, at trangen skal gå over, men mere på at leve med den. Trangen forsvinder ikke lige med det samme, hvis den overhovedet gør”, fortæller Pernille, der fremhæver Lise i den sammenhæng.“Lise er god til at aktivere mig og få mine tanker lidt på afveje. Snakke med mig eller stikke mig et lærred”, fortæller Pernille, der maler mere end nogensinde. Hun har netop været igennem et afklarende forløb omkring hendes evne til at arbejde, og er blevet til-delt en førtidspension de næste tre år, fordi hendes arbejdsevne vurderes stærkt ned-sat. Det er blot en af årsagerne til, at ma-leriet er særligt vigtigt for Pernille for tiden. ”Der er mange, der ikke kan forstå, at jeg ikke er specielt stolt af at være clean. Jeg er stolt af mine malerier og den respons, jeg har fået; der er noget positivt, noget særligt

Jeg ser jo lidt SUF som guldpakken i sager som Pernilles. Det er helhedsori-enteret hjælp, som er nødvendigt. Thomas Jakobsen, rådgiver Holstebro Kommune.

Foto: Martin D

am K

ristensen

15

Juni › 2011

jeg kan. Det andet er et problem, jeg selv har rodet mig ud i”, siger Pernille.

@Til Pernille vil jeg bare sige, at du går lige i hjertet... med din åbne facon at være på. Mig og min kæreste er helt vilde med din bil-leder. Vi synes, at de er utrolige flotte. Vi hå-ber, at det fremover kan give dig dit daglige kick at male og du fortsætter med at lave flotte og fede billeder ... I stedet for NarkoNi-lle må det være MalerNille :O)

Mellem Lise og Pernille har det at male også stor betydning. Lise er uddannet kunsttera-peut og maler selv. Samtidig har det stor pædagogisk betydning at samles om noget fælles tredje, der fjerner fokus lidt fra navle-pilleriet, som Lise udtrykker det.

10 måneders kamp“Vi har utrolig meget sparring omkring kun-sten og det at male. Det giver en masse at snakke om, udover at Pernille har det svært.

Vi ved begge, hvordan det er, når man lige har sluttet et billede af, eller hvis man er helt opslugt af at arbejde med et maleri”, siger Lise. De seneste 10 måneder har været en rutsjetur for Pernille. At SUF og Lise er en vigtig støtte i hendes kamp, er Thomas Ja-kobsen slet ikke i tvivl om.“Jeg ser jo lidt SUF som guldpakken i sa-ger som Pernilles. Det er helhedsorienteret hjælp, som er nødvendigt. Mange af vores andre muligheder sætter fokus på dele af en person frem for hele personen. Lise har været en naturlig tovholder for Pernille, og det har været rigtigt vigtigt for at få det til at lykkedes,” siger Thomas Jakobsen.

22-årige Pernille har medvirket i program-met ”100 dage uden stoffer” på DR 1.

Som den eneste af de medvirkende kla-rede hun alle dage uden stoffer.

Pernille er indskrevet i SUF Midt/Vest. Den unge kvinde har nu passeret 300 dage uden stoffer.

Historien kort:

Jeg vil ikke fokusere på, at trangen skal gå over, men mere på at leve med den. Pernille om at leve uden stoffer.

Foto

: M

artin

Dam

Krist

ense

n

Hovedkontor › Nørregade 49 1. th. › 5000 Odense C › Tel: 8619 2800 › suf@suf.dk › www.suf.dk

SUFDen Sociale Udviklingsfond

SUF har mere end 19 års erfaring med opstart og drift af socialpædagogiske projekter med specialviden indenfor de særlig komplekse sociale sager.

Eller kender du én, der vil? Så send en mail til magasin@suf.dk med dit navn og adresse, så mod-tager du magasinet kvit og frit med posten fire gange om året!

www.suf.dk

Mange afdelinger – mange kompetencer

Læs mere på vores hjemmeside:

www.suf.dk

krea

tivgr

afisk

.dk

· 1

1958

Vil du modtage SUF Magasinet gratis?