sundhedsfremme og støj - kræftens bekæmpelse€¦ · støj eller støj i intervaller eller med...

1

Sundhed | Kræftens Bekæmpelse

Sundhedsfremme og støj - I Allerøds daginstitutioner

Udarbejdet af

Brian Køster, Bodil Schroll Harboe

og Inge Haunstrup Clemmensen

Allerød modellen Kræftens Bekæmpelse

2

Kopiering tilladt med kilde angivelse. Sundhedsfremme og støj i Allerøds daginstitutioner Brian Køster, Bodil Schroll Harboe og Inge Haunstrup Clemmensen 2. udgave, april 2008

3

Sundhedsfremme og støj - i Allerøds daginstitutioner

Brian Køster, Bodil Schroll Harboe og Inge Haunstrup Clemmensen. Kræftens Bekæmpelse.

Indhold

Forord

Formål Baggrund Metode Hovedresultater Konklusion Spørgeskema

4

Forord

Kræftens Bekæmpelse og Allerød Kommune kortlægger sundhedstilstanden hos kommunens

medarbejdere i et fælles pilotprojekt, som er det første af sin art herhjemme. Målet er at få et solidt

grundlag for det fremtidige arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladserne, specielt de kom-

munale arbejdspladser. Undersøgelsen indgår i Kræftens Bekæmpelses forskningsprojekt ”Forsk-

ning og Forebyggelse”.

Initiativtager er Byrådet og kommunens Hovedudvalg – som er det samlende udvalg for

kommunens leder- og medarbejderrepræsentanter.

I projektet indgår en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommunens medarbejdere, der afdæk-

ker deres trivsel og holdninger og adfærd på sundhedsområdet.

På baggrund af undersøgelsens resultater gennemfører Kræftens Bekæmpelse og Allerød Kom-

mune en række konkrete sundhedsfremmeprojekter på kommunens arbejdspladser. Herudover

anvendes resultaterne til at fastlægge de kommende års indsats på arbejdsmiljø og trivselsom-

rådet blandt kommunens ansatte. Projekterne gennemføres efter princippet i Allerødmodellen. Det første projekt er Sundhedsfremme og støj i Allerøds daginstitutioner

Allerød modellen

1. Viden bag valget

2. Den (lille) daglige ændring som tandbørstning

3. Afprøvning i kontrollerede lodtrækningsforsøg

4. Opfølgning

5. Ejerskab og spredningseffekt

5

Formål

Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at arbejde med pædagogiske

støjdæmpende foranstaltninger og måle en effekt på stresssymptomer og trivsel i form af

medarbejdernes sundhedsvaner.

Baggrund

Kræftens Bekæmpelse og Allerød Kommune samarbejder om et forebyggelsesprojekt for

kommunens ansatte. I den forbindelse har Kræftens Bekæmpelse udført en

spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2006 blandt alle kommunalt ansatte i Allerød Kommune.

Undersøgelsen viste, at 82 % af de ansatte var udsat for støj på arbejdspladsen, enten konstant

støj eller støj i intervaller eller med mellemrum. Kun 18 % af Allerøds medarbejdere var ikke udsat

for støj. Blandt ansatte i daginstitutionerne var det kun 7 %, der ikke var udsat for støj på

arbejdspladsen. Vi ønsker derfor at undersøge, om det er muligt at udvikle et enkelt spørgeskema

til måling af nogle få parametre inden for arbejdsmiljø, sundhed og livsstilsvaner og støj til brug i

daginstitutionerne og SFO´er, for at belyse, hvordan det at arbejde med pædagogiske

støjdæmpende foranstaltninger med minimal intervention påvirker oplevelse af støj og

arbejdsmiljø, sundhed og livsstilsvaner hos de ansatte.

Pædagoger er sammen med lærere den faggruppe, der i de senere år i stigende grad er udsat for

støj på deres arbejdsplads. Ifølge den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) er pædagoger den

gruppe af ansatte, der føler sig mest udsat for høj støj.

Det er vigtigt at understrege at dette projekt ikke har til formål eller har forsøgt at ændre på de

grundlæggende forhold, der har betydning for det alt for høje støjniveau i børneinstitutioner,

eksempelvis de enkle, men økonomisk tunge løsninger som færre børn per kvadratmeter, mere

personale og lydisolerende materialer. Dette projekt har kun arbejdet med pædagogiske og

indretningsmæssige forhold indenfor allerede givne fysiske og økonomiske rammer.

6

Metode

Blandt de daginstitutioner og SFO’er, der ønskede at deltage i Allerød Kommunes projekt om støj

blev to daginstitutioner og to SFO’er udtrukket. I en daginstitution og en SFO blev der foretaget

interventioner med henblik på at begrænse støjniveauet.

Den anden daginstitution og SFO fungerede som kontrolinstitutioner, hvor der ikke blev iværksat

særlige tiltag for at begrænse støjen. På den måde forsøgte vi at sikre, at de eventuelle

forandringer, der skete efter interventionen rent faktisk skyldtes interventionen og ikke andre

forhold. Tabellen beskriver skematisk forløbet. Da processen var ens i både daginstitutionerne og

SFO´erne viser skemaet forløbet generelt for interventionssted og kontrolsted.

Tid Indsats på interventionssted Indsats på kontrolsted

Før intervention Spørgeskemaundersøgelse blandt personalet med fokus på arbejdsmiljø og sundheds- og livsstilsvaner

Spørgeskemaundersøgelse blandt personalet med fokus på arbejdsmiljø og sundheds- og livsstilsvaner

Før intervention Støjmåling Støjmåling

Før intervention Personalet der bar støjmåleren førte støjdagbog

Personalet der bar støjmåleren førte støjdagbog

Intervention Kick-off workshop Dialog med institutionspersonalet om støj og ideer til støjdæmpende foranstaltninger Foredrag af arkitekt med henblik på hensigtsmæssig indretning af institutioner med fokus på hvordan børn leger og bruger rum Støjmappe med inspirationer fra andre projekter mm

-

Intervention Interventionstiltag De to institutioner arbejder med de ideer de har fået fra workshop og støjmappe

-

Efter intervention Spørgeskemaundersøgelse blandt personalet med fokus på arbejdsmiljø og sundheds- og livsstilsvaner

Spørgeskemaundersøgelse blandt personalet med fokus på arbejdsmiljø og sundheds- og livsstilsvaner

Efter intervention Støjmåling Støjmåling Efter intervention Personalet der bar støjmåleren førte

støjdagbog Personalet der bar støjmåleren førte støjdagbog

7

Hovedresultater De to interventionssteder og de to kontrolsteder er lagt sammen i den grafiske fremstilling, og alle

tal er vist som procenter, så det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner. På

interventionsstederne var der i alt 15 medarbejdere svarende til 100% af personalet, der

besvarede før-spørgeskemaet og på kontrolstederne besvarede 29 medarbejdere svarende til 83%

af personalet spørgeskemaet. Efter interventionen var der 12 svarende til 80% på

interventionsstederne og 28 svarende til 80%, der besvarede efter-spørgeskemaerne. Det er

selvfølgelig meget små tal og alle resultater skal derfor tolkes med varsomhed.

Før-undersøgelserne foregik i sep. 2007 og efter-undersøgelserne i jan. 2008.

8

Interventions Institution

Kontrol Institution

9


Kontrol Institution

10


Kontrol Institution

11

Kontrol Institution


12


Kontrol Institution

13


Kontrol Institution

14


Kontrol Institution

15


Kontrol Institution

16


Kontrol Institution

17

I vanebarometeret er følgende elementer rubriceret under god og dårlig.

God Dårlig

Kost Fisk Sodavand Rugbrød Slik og kager Grøntsager Fastfood Frugt Fedtholdigt Fiberholdigt Sukkerholdigt

Rygning Rygning

Alkohol Alkohol

Motion Gå ture

Cykle

Motionere

Gå i haven

Solarium Solarium

18


Kontrol Institution

19


Kontrol Institution

20


Kontrol Institution

21


Kontrol Institution

22


Kontrol Institution

23


Kontrol Institution

24


Kontrol Institution

25


Kontrol Institution

26


Kontrol Institution

27


Kontrol Institution

28


Kontrol Institution

29


Kontrol Institution

30


Kontrol Institution

31


Kontrol Institution

32


Kontrol Institution

33


Kontrol Institution

34


Kontrol Institution

35


Kontrol Institution

36


Kontrol Institution

37


Kontrol Institution

38


Kontrol Institution

39

Erfaringer Workshoppen og arkitekt Anette Straagaards foredrag gav stor inspiration. Fokus var bl.a. på

hensigtsmæssig indretning af rummene i forhold til rummets funktion, hvordan mennesker relaterer

til rummene og måden børnene bruger rummene på. Eksempelvis sætter børn sig og leger, hvor

legetøjet er, og børn har brug for ”usynlige” grænser”, så legeområdet ikke forstyrres, og Gå-veje i

et rum er meget forstyrrende, hvis ikke de afgrænses fra rummets andre aktiviteter.

Nedenfor følger et udpluk af de tiltag og erfaringer som de deltagende institutioner har gjort under

forløbet.

• Personalemøde var god igangsætter for ny viden fra workshopmødet og egne erfaringer,

der hurtigt blev til handling.

o Skabt små legeområder

o Skabt plads foran skabsvæg, som alle havde brug for adgang til

o Mere rationel fordeling af legetøj i forhold til legeområder

o Flyttede telefonvagt til indgang, så alting ikke foregår midt i rummet

• Fokus på alrummet. Stort gennemgangsrum med få egentlige aktiviteter, men meget larm.

Har diskuteret, hvordan de gerne vil have rummet til at fungere og hvilke funktioner det skal

indeholde.

o Skillevægge til at afskærme aktiviteter fra gennemgangsareal. Nye skabe til at samle

ting, der før har været spredt over hele huset og derfor sjældent har været taget i

brug.

o Rummets funktioner er fremover: Scene (klæde ud), motorik rum og møderum for

gruppe aktiviteter

• Fysiske omrokeringer har hjulpet på konflikt niveau.

• Arbejder også med personalet: Ingen råb efter børnene og ingen pifteri.

• Rent pædagogisk: Flere aktiviteter (og personale) ude, så der er noget at sende børnene

ud til, så lyden sænkes inde.

• Dæmper lys. Skaber ro.

• Holder hviskedag – meget populært blandt børnene

• Har afslapning blandt børnene. Får toneleje ned

• Har ændret spisesituationen ved at dele børnene op, så de store (og mest larmende) og

små (mindre larmende, men lærenemme) sidder hver for sig.

40

• Har ændret puslesituationen. De små børn kommer først på badeværelset, mens de store

får læst en historie. Så falder der ro over de store, mens de små får ro til at blive puslet og

lagt ud at sove.

• Deler børnene op i grupper, når de går ud, hvilket giver rolig og langsom udslusning og de

har også flere aktiviteter gruppevis.

• Børnene har fået faste pladser ved bordene. Undgår konflikter.

• Tænker mere over hvor børnene leger og hjælper dem med at finde rum til legen, så der

ikke opstår konflikter, fordi de sidder oven i hinanden.

• Samlet forældreinformation, så de kun behøver at gå et sted hen. Har hjulpet på aflevere-

hente situation. Mindre forvirring.

Konklusion Ansatte i kontrolinstitutionerne er før (og efter) interventionen i højere grad udsat for støj end

ansatte i interventionsinstitutionerne. Det kan skyldes, at størrelsen af kontrolinstitutionerne

(antallet af børn) er væsentlig større end interventionsinstitutionerne, men også andre faktorer kan

spille en rolle. Derfor er institutionerne ikke umiddelbart sammenlignelige. Ydermere er det et

pilotforsøg og tallene meget små (få personer) og alle resultater skal derfor tolkes med varsomhed.

Alle ansatte i de 2 interventionsinstitutioner og stort set alle i de 2 kontrolinstitutioner angiver, at de

er udsatte for støj konstant eller med mellemrum. Af besvarelserne af før - og efter

spørgeskemaerne fremgår det, at interventionsinstitutionerne i højere grad end

kontrolinstitutionerne udviser en positiv tendens, hvad angår udsættelse for støj, mulighed for

forandring, stresssymptomer og vaner. Med andre ord har projektet givet en oplevet forbedring af

støjproblemerne.

Støjmålingerne viser, at støjniveauet i de involverede institutioner er højt og tæt på de af

arbejdstilsynet angivne grænseværdier (jvf. AA Danmarks vurdering). Støjmålingerne afspejler

endvidere antal børn til stede og de aktiviteter, der er forekommet den pågældende dag. Således

er den højeste gennemsnitsværdi f.eks. målt hos en person, der tilbragte dagen i gymnastiksalen.

Målemetoden er derfor ikke egnet til måling før og efter intervention, men et redskab for den

enkelte institution til at se på funktioner, der kan eller bør ændres.

Erfaringerne fra interventionsstederne viser, at mange af tiltagene med fordel kan anvendes og

udbredes i hele kommunen med en relativ lille indsats. Det ser ud til, at spørgeskemaet kan flytte

41

noget i sig selv, idet kontrolstederne også har oplevet små forandringer i vaner, så noget tyder på,

at bare det at sætte støj på dagsordnen og udfylde spørgeskemaet sætter en positiv proces i gang.

Det vil være spændende at fortsætte med en intervention med få helt konkrete

indretningsmæssige og pædagogiske forslag til mange institutioner med klare handleanvisninger

om, hvilke støjtiltag institutionerne skal arbejde med.

Det er bemærkelsesværdigt at en meget lille og ikke særlig ressourcekrævende intervention har givet et målbart resultat.

43

Bilag: Spørgeskema til Støjprojektet i Allerød Kommune Udover spørgeskema vil støjen blive målt på personer, der går rundt med en støjmåler en arbejdsdag, og der vil blive ført en støjdagbog for institutionen. Støj bliver nemt en daglig vane, som man ikke tror, man kan ændre på. Det samme gælder mange af vores andre daglige vaner. Vi vil gerne med dette projekt se på, hvordan de daglige støjvaner påvirker trivsel og sundhedsvaner i dagligdagen. Du behøver ikke tænke så meget over nøjagtigheden i svarene, for det er bare et skøn over, hvordan dine vaner er - som din dagligdag ser ud lige for tiden. Det udfyldte spørgeskema returneres til Kræftens Bekæmpelse i den frankerede svarkuvert senest d. 23. januar 2008. Først lidt om dig selv... Navn Alder Arbejdsplads SFO Oasen SFO Ravna´ Rock Lynge Børnehus Engblommen Køn Mand Kvinde Arbejder du? Fuld tid Deltid Som vikar Er du udsat for støj på arbejdspladsen?

Ja, støjen er konstant Ja, støjen kommer med mellemrum Nej, jeg er ikke udsat for støj

Er du udsat for støj på arbejdspladsen, der er så høj, at du må hæve stemmen for at tale sammen med andre?

Ja, ind i mellem Ja, ca. 1/4 af tiden Ja, ca. 1/2 af tiden Ja, ca. 3/4 af tiden Ja, næsten hele tiden Nej

Hvordan opfatter du støj?

Jeg hører det ikke Jeg har svært ved at udføre mit arbejde Jeg har svært ved at koncentrere mig Jeg bliver irriteret Jeg bliver stresset Jeg bliver træt i hovedet Jeg får hovedpine Jeg ……………….

44

Føler du, at det er muligt at ændre på støjen i arbejdstiden?

I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad

Hvorledes oplever du mulighederne for at gøre noget ved belastende forhold på din arbejdsplads?

Meget gode Gode Hverken gode eller dårlige Ikke så gode Dårlige

Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads?

Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig

Er der et godt samarbejde mellem ansatte og forældre/børn på din arbejdsplads?

Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig

45

Flere gange dagligt

Dagligt - eller næsten hver dag

Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig

Jeg går (ture og transport) Jeg går i solarium

Jeg motionerer

Jeg spiser fisk

Jeg drikker alkohol Jeg spiser rugbrød

Jeg drikker sodavand

Jeg går i haven

Jeg spiser slik og kager Jeg spiser grøntsager

Jeg spiser fast food

Jeg spiser frugt Jeg cykler (ture og transport)

Jeg spiser fedtholdigt

Jeg ryger

Jeg drikker sukkerholdigt (te, kaffe, saft osv.)

Jeg spiser fiberholdigt

46

Evt. kommentarer til spørgeskema eller projekt

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Returnér venligst skemaet i den frankerede svarkuvert senest d. 23. januar. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet eller til Støjprojektet kan du kontakte Brian Køster i Kræftens Bekæmpelse på telefon 35 25 76 66 eller e-mail: [email protected]

Har du? (Gerne flere kryds)

Hørenedsættelse Tinnitus Støjoverfølsomhed Nedsat taleforståelse Kortvarig ringen for ørerne

Lider du af? (Gerne flere kryds)

Stress Hovedpine Træthed Hoste Hæshed Halssmerter Spændinger i halsmuskulaturen Spændinger i stemmeapparatet Hjertebanken Søvnbesvær Nemt til tårer Angst eller bekymring Koncentrationsbesvær

sundhedsfremme og støj - kræftens bekæmpelse€¦ · støj eller støj i intervaller eller med...

Documents