svineproducenten
DESCRIPTION
Danske Svineproducenters medlemsblad oktober 2010TRANSCRIPT
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
1
Nr. 5Oktober 201036. årgang
SviNeproduceNteN
Alle er lige, - mennogle er mere lige end andre . . . . . . . . . . . 3
Endnu en genistreg. . . 4
Løsgående søer – hvad gør Europa . . . . 6
Udvikling på det nordtyske smågrisemarked. . . . . 8
Nicheproducenten. . . . 12
Ny medarbejder. . . . . . 14
Nyt bestyrelses-medlem. . . . . . . . . . . . . 15
Vi forbeholder os ret til erstatning. . . . . . . . . 16
Skriv til avisen . . . . . . . 18
Nyt fra VSP. . . . . . . . . . 20
BAT-teknologiblade....22
Spørgekassen . . . . . . . 23
Medlemsblad for danske Svineproducenter
Nicheproduktion Læs mere side 12
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
2
Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170
Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00
Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:
Hans AarestrupDirektø[email protected].: 7620 7959 - 2222 3611
Jette HarnbjergSekretær, information og [email protected]
Søren [email protected].: 7620 7953 - 2843 5157
Markus [email protected].: 7620 7961 - 2222 3610
Hans Jørgen [email protected]. 7620 7955 - 4242 3611
Svineproducenten36. årgang 2010
udgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 [email protected]
redaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornHans Jørgen Tellerup
udgivelseSvineproducentenudkommer medio måneden.
KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.495,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 795,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,-
reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.
Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro
distribueret oplag1600
BestyrelseFormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 [email protected]
NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 [email protected]
BestyrelsesmedlemmerKristian KappelYdbyvej 1197760 HurupMobil 2042 [email protected]
Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 [email protected]
Rune NielsenStorhøjvej 34, Hæsum9530 StøvringMobil 6049 [email protected]
Paul B. ChristiansenNordborgvej 1416430 NordborgMobil 2629 [email protected]
Lars KjærsgaardKølkærvej 547400 HerningMobil: 22 21 70 [email protected]
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
2
• Succes-garanti• Egen rekruttering• Sprog og motivation• Into-seminar med tilbud
om medicinkursus• Opfølgende besøg, sociale
events og løbende support
LANDBRUGETS JOBSERVICE
Spanget 7, Korinth . DK-5600 FaaborgTlf.: +45 62 80 00 91 . mail: [email protected]
PRAKTIKANTER FRA UDLANDET
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
3
I George Orwells novelle Animal Farm gør dyrene oprør mod den onde ejer. De bliver enige om nogle “bud”, som herefter skal danne grundlag for deres sameksistens. Det første bud er ”All animals are equal”, derudover er der andre fornuftige bud, som skal få tingene til at fungere, men efter at grisen Napoleon over-tager magten, bliver alle budene slettet på nær det første, der dog får tilføjelsen, - but some animals are more equal than others”.Når man kigger på projektet EU, så var der fra starten lagt op til, at nu skulle nationalstaterne harmoni-sere deres regler, så arbejdskraft og varer kunne bevæge sig frit. Der skulle være fælles lovgivning på mange områder, så grænserne efterhånden ville blive udvisket i juridisk forstand. Med fælles regler ville økonomien blomstre, borgerne ville komme til at føle en større frihed, og Europa ville igen kunne indtage sin domine-rende rolle i verdenspolitikken, som USA har haft til låns i 100 år.
Når det drejer sig om den største økonomiske klump i samarbejdet, nemlig landbrugspolitikken, så er det snart ren kræmmerpolitik. Danmark har i lang tid meldt ud, at vi ville have støtten afskaffet, men det er så meget ude af trit med de politiske muligheder, at man blot ved at nævne det sætter sig selv uden for indfly-delse. For mange lande er det stadigvæk vigtigt at være selvforsynende med fødevarer, og de ønsker, at deres landbrug bliver støttet i en sådan grad, at der på hver en skråning kan leve en bonde med sin familie. Hvis man har været en tur i Østeuropa, kan man godt forstå det synspunkt, for hvis landbefolkningen der plud-selig i stort tal rykker til byerne, bliver deres problemer endnu større. I lande som Frankrig og Tyskland har det mere med følelser at gøre. Den franske landbrugsminister udtrykte det ret præcist, da han sagde: ”Vi kan lige så lidt forestille os, at der ikke skal være landbrug i Alperne, som tyskerne kan forestille sig at lukke landbruget i Bayern”. Det er simpelthen ikke tænkeligt.
Når man stiller skarpt på forholdene syd for grænsen, som vi har gjort det med den store undersøgelse, der er refereret i dette blad, så kan man ikke undgå at få den tanke, at selv om de økonomiske rammevilkår selvfølgelig betyder noget, så betyder signalværdien fra politikerne om, at de vil at der skal være landbrug, næsten mere. Mentalt betyder det noget at være værdsat, men mindst lige så vigtigt er det, at politikerne også er med til at styrke kreditgivernes tillid til, at erhvervet fortsat skal have en vigtig plads i samfundsøko-nomien og derfor også skal sikres rammevilkår som gør, at de er kreditværdige.Tænk, hvis bare vi kunne blive lige så lige som de andre. ■
Alle er lige, – men nogle er mere lige end andre
Vi mener...
Af Henrik Mortensen
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
3
Tiden flyver og jeg prøver at følge med. Sidste gang jeg stod for at skrive her i Blækhuset var min første tanke DC, og når jeg nu sidder her igen, er mine tanker ikke rykket sig så voldsomt langt væk fra selvsamme hovedemne. Årsagen er den samme som sidst, nemlig at slagteriets fremtid er meget afgørende for vores fremtid som svineproducenter.
Vi har lige fået startskuddet til en helt ny selskabsstruk-tur med en omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab, da man i den øverste ledelse af DC mener, at man mangler finansiel styrke til at kunne opretholde en konkurrencedyg-tig profil fremover. Det virker umiddelbart som en god idé, og fremtiden vil vise, om det kan hjælpe os til at få en kon-kurrencefordel i forhold til vore udenlandske konkurrenter. Det ville jo være skønt, at vi på et punkt kunne komme ud i overhalingsbanen i stedet for på mange andre punkter at blive slæbt af sted i krybesporet. Og så kommer ordet, MEN. Det belejlige i denne omdannelse er, at den kom-mer samtidigt med, at konklusionen på DC Future skulle være faldet. Nu er det 18 måneder siden, at den ambitiøse plan på 9 punkter, der skulle redde konkurrenceevnen og samlet spare 1,6 milliarder kroner, blev lanceret. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er gjort en kæmpe indsats for at spare på alle punkterne, men jeg sidder også med en fornemmelse af, at det heller ikke er lykkedes helt. Lønnen, som stod for den største bid, faldt ud til den modsatte side, det er helt sikkert. Hvad så? Udmeldingen dengang lød på, at det ville have konsekvenser i ledelsen. Den konsekvens vil jeg meget gerne se nu – A/S eller ej.
Spørgsmålet er, om ledelsen har lavet endnu en genistreg og fjernet al fokus fra tidligere udmeldinger for at kunne forsætte ufortrødent?
Nu skal det hele jo ikke have en negativ klang, men noget der ærgrer mig er unægtelig den daglige økonomi og ikke mindst den årelange mangel på samme. Der må da vel for katten ske noget positivt på sigt, men man skal have et
noget optimistisk livssyn for at kunne se lyset i det der sker og de forudsigelser, der er kommet for de næste par år.
Jeg tænder lige et lille lys. Tidligere forudsigelser – som jeg syntes er på sin plads, da de er ønsket – har ikke ramt særligt præcist, og jeg tror, at de denne gang rammer for lavt som en følge af de forhåbentligt langvarigt høje korn-priser. Mange af os svineproducenter producerer en hel del af vores korn selv og vil derfor også få en gevinst af en bedre afregning af det, der sker i vores markdrift.
Jeg puster også lige et ud. Vores samlede organisationer er nødt til at fange, hvor alvorlig vores situation er. Der foregår hele tiden en masse snak om fremtiden, og der bliver brugt vanvittigt mange penge på noget der kræver, at vi også er her i fremtiden, men lige nu er det overlevelse på den helt korte bane, det drejer sig om. Vi skal holde så mange penge i egne lommer som overhovedet muligt. Grisene kan ikke blive ved med at opretholde eksistensen for alle dem, der er ansat i følgeerhverv, hvis de ikke kan betale løn til os producenter.
Positivt nyt på hjemmefronten, som kræver lidt fokus væk fra arbejdet, er en skøn nyskabelse i form af datter nr. fire. Så har Karina og jeg da gjort det vi skal for at kunne opret-holde arbejdsstyrken, og så bliver foderweekenderne da dej-ligt overskuelige på sigt
Efteråret sætter også sit præg på tiden, der er en grund til, at man kalder det efterårsferie! Markarbejdet er over-stået, og roen har lagt sig lidt ovenpå en yderst travl og langstrakt høst og såsæson.
Effektiviteten i stalden er det sted, vi bedst selv kan skrue, selvom det også der er et langt sejt træk. Jeg tror dog på, at det seje træk belønner sig i den sidste ende – så træk! ■
BLækhusetAf Søren Helmer
endnu en genistreg
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
4
www.broste.com
Brøste A/S FarmCareTlf.: 20 16 75 47
Økonomisk gevinst
Bedre flow i kanalerne som sparer arbejdskraft
Nem oprøring af gylletank som sparer maskintimer
Effektivt flydelag som opfyldermyndighedernes krav
Brug Viscolight fra stald til mark og få et merudbytte!
DOKUMENTERET EFFEKT
HURTIGT OG NEMT · EFFEKTIVT FLYDELAG · STØRRE UDBYTTE
3S a/sTlf. 76 20 79 79
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
6
Miquel Angel Higuera, ANpS, Spanien:
udskydelse af fristen nødvendigPå grund af den anspændte, økono-miske situation i branchen går det i Spanien meget langsomt med at omstille systemerne til løsgående dræg-tige søer. Pt. er ca. 30 procent af de drægtige søer løsgående. I de seneste år er ombygningen til løsgående systemer hovedsagligt sket i forbindelse med nyinvesteringer eller udvidelser således, at det primært drejer sig om besætnin-ger, som er større end gennemsnittet. Disse besætninger repræsenterer derfor kun 15 til 18 procent af den spanske svineproduktion.
Den spanske svineproduktion har været gennemgående stabil i de sene-ste tre år og nåede op på 39 mio. svin pr. år og en selvforsyningsgrad på 135 procent. En stor del af familiebedrif-terne vil ikke klare omstillingen til løsgående søer og vil stoppe produk-tionen gennem generationsskift. For de store besætningers vedkommende er der to muligheder: enten at reducere besætningsstørrelsen med 15 procent og tilpasse produktionssystemet til de nye arealkrav eller udvide sobestanden og kun producere smågrise.
EU’s dyrevelfærdsregler bliver ikke anerkendt af WTO, fordi de ikke er baseret på videnskabeligt funderede argumenter. Desuden er det velkendt, at forbrugerne ikke vil betale mere for det. For at kunne opfylde de nye retnings-linjer kræves betydelig kapital, hvilket svineproducenterne ikke har. Bankerne er ikke interesserede i at investere store beløb i svineproduktionen. Derfor er det nødvendigt med en forlængelse af fristen. 23 ud af 27 EU-medlemslande er for en sådan løsning. Også Spanien.
Hans-peter Bäck, Styriabrid, vÖS, Østrig
en ligning med mange ubekendteOmstillingen til løsgående søer er uden tvivl en milepæl for de østrigske svineproducenter. Mange spørgsmål, som konkurrencedygtighed, producen-ternes tro på deres egen produktion, og det altafgørende spørgsmål om Østrigs selvforsyningsgrad afgøres heraf.
Der foreligger næppe nøjagtige tal for status på bedrifterne, men det anta-ges, at ca. en tredjedel af bedrifterne opfylder kravene, og resten enten er omstillingsparate produktioner eller produktioner, der er ved at lukke ned. Et skøn over hvor mange søer, der rammes her, findes ikke.
Men det vil uden tvivl resultere i en nedgang i bedrifter og antal søer. Spekulationer om forlængelse af den tiårige overgangsfrist indebærer en stor risiko og er ikke realistiske i øjeblikket. Derimod er det på høje tid at grave i potentialet i bedrifterne og udnytte dette. Ifølge østrigsk statistik er der i landet ca. 300.000 søer fordelt på 33.000 produktioner. Det skønnes, at der produceres 18-19 slagtesvin pr. so. Hvis det lykkes at hæve dette tal op på niveau med resten af Europa, som lig-ger på over 20, kan dette let være med til at udligne et fald i antallet af søer.
dr. Jens ingwersen, Zentralverband der deutschen, Schweineproduktion e.v., tyskland
ingen alvorlig mangel på smågriseSom følge af de senere års investeringer kan man gå ud fra, at ca. 60 procent af søerne i Tyskland pt. er løsgående. Der er altså stadig en stor gruppe, der står i traditionelle systemer. Dette omfatter ikke kun små men også store produk-tioner i Østtyskland. På grund af de dårlige indtjeningsmuligheder har det hidtil været umuligt for mange bedrif-ter at foretage de krævede ombygnin-ger. Man må gå ud fra, at når fristen er udløbet, vil der være flere bedrifter, der ophører med at producere end hvad der hidtil har været som følge af struk-turændringerne. Imidlertid må man også konkludere, at det primært drejer sig om små og mellemstore bedrifter, som før eller senere alligevel ville stop-pe. Samtidig vil andre investere i om- eller nybyggeri, så der ikke vil opstå nogen alvorlig mangel på smågrise. I betragtning af den kendsgerning, at mange allerede har investeret i byggeri til løsgående søer, vil det over for disse være svært at argumentere for, at en forlængelse af fristen er nødvendig.
Løsgående søer – hvad gør europa?Af Roman Goldberger · Oversættelse af Jette Harnbjerg og Markus Fiebelkorn
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
7
Løsgående søer – hvad gør europa?Af Roman Goldberger · Oversættelse af Jette Harnbjerg og Markus Fiebelkorn
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
7
Hans Aarestrup, danske Svineproducenter
udvidelse af små-griseproduktionen
I Danmark står 98 procent af alle søer i besætninger med flere end 100 søer. Af disse søer er andelen af løsgående søer 68 procent. Det er resultatet af en omfangsrig, repræsentativ undersøgelse, som blev gennemført medio 2010. Ca. 59 procent af alle bedrifter har fuldstæn-digt lagt om til løsgående søer, 13 procent delvist, og de øvrige 28 procent har endnu ikke lagt om. Såfremt de danske sohol-deres fremtidsplaner kan realiseres, skal man ikke regne med en reduktion, men tværtimod med en udvidelse af produktionen på 14 procent. I 2009 fandtes der ca. 12,4 mil-lioner svin i Danmark. Da alle bedrifter havde rigelig tid til at omstille til løsgå-ende søer, understøtter vi ikke anmodningen om en forlængelse af overgangs-fristen.
Bernard Kernevez, BBBK ug, Frankrig
Fristforlængelse ikke realistisk
I Frankrig findes der ca. 14,6 mio. svin, deraf er der ca. 1,2 mio. søer. For tiden er kun ca. 30 procent af de drægtige søer løsgående i Frankrig. Mange svine-producenter befinder sig i beslutningsprocessen for tilsvarende investeringer for året 2011 og 2012. Indtil nu er det lukkede system mest udbredt i Frankrig. Ikke få af bedrif-ter med de traditionelle systemer vil imidlertid fokusere på enten små-grise- eller slagtesvinepro-duktionen efter 2013. De franske svineproducenter ville se en fristforlængelse som positiv, imidlertid er de europæiske svineprodu-center ikke enige angående dette emne. De danske og hollandske producenter kræver, at man fastholder den eksisterende frist. Realistisk set kan man derfor ikke forvente en fristforlængelse.
robert Hoste, Forschungsinstitut für Agrarwirtschaft (Lei), teil der Wageningen ur Gruppe, Holland
investeringer knyttet til andre forholdsreglerI maj 2008 havde 56 procent af bedrifterne i Holland ændret til løsgå-ende søer, hvilket svarer til, at 59 procent af søerne var løsgående. Indtil 2013 vil alle bedrifter sandsynligvis have stillet om til løsgående søer. I Holland er disse investeringer knyttet til andre tilpasninger inden for miljøbeskyttelse (f.eks. reduktion af ammoniak). Disse tilpasninger skal også realiseres før 2013 og svarer til hollandsk lov. Derfor vil en fristforlængelse for hol-landske soholdere ikke være realistisk.
I modsætning til andre lande skal søerne allerede efter den fjerde dag efter inseminering være løsgåen-de i Holland. Oftest findes der enkle løsninger. Nogle bedrifter skal i sammen-hæng med disse investerin-ger reducere soantallet lidt for at kunne opfylde disse krav. I alt forventer jeg imidlertid ingen reduktion i soantallet. Hvis der er en reduktion, vil den kun vare kort tid, før ombygnin-gerne er afsluttet.
dr. tadeusz Blicharski, poLSuS, polen
Forlængelse for udløbende bedrifterDet er ikke muligt at ytre sig om, hvor høj andelen af løsgående søer pt. er i Polen, eller hvor høj ande-len af de bedrifter er som har løsgående søer, fordi der ingen pålidelige data findes. Også i Polen skal søerne være løsgående i stalde, som blev bygget eller istandsat efter den 1. januar 2003. På ældre stalde må søerne holdes individuelt. Imidlertid skal stierne være så store, at de drægtige søer kan dreje sig. Men det vil også være forbudt i 2013. I år pro-duceres der ca. 19,75 mio. svin i Polen. For 2011 pro-gnosticeres en produktion af 20,48 mio. svin. Man forventer ikke, at omstil-lingen til løsgående søer vil have indflydelse på pro-duktionsomfanget. Mange polske bedrifter ville glæde sig over en fristforlængelse for udløbende bedrifter. Såfremt den økonomiske situation på svinemarkedet forbedrer sig i de næste år, kunne de bedrifter der udnytter denne fristfor-længelse, alligevel omstille til løsgående søer i stedet for at lukke produktionen.
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
8
udvikling på det nordtyske små grisemarkedAf Markus Fiebelkorn
For at kunne vurdere den fremtidige produktions- og strukturudvikling i Tyskland, gennemførte vi – i sam-arbejde med et tysk analyseinstitut - en spørgeundersø-gelse blandt tyske smågrise- og slagtesvineproducenter.
MetodeI september 2010 blev der gennemført 241 telefo-niske interviews, som hver varede ca. 20 minutter. Interviewene blev gennemført af det tyske ana-lyseinstitut ”Produkt + Markt”, et af de førende analyseinstitutter inden for landbrug i Europa. Da det tyske marked er meget heterogent, var det nød-vendigt at segmentere markedet i tre geografiske segmenter: Nordvesttyskland, Sydvesttyskland og Østtyskland. Undersøgelsen fokuserer udelukkende på Nordvesttyskland (delstaterne Schleswig-Holstein, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen), som er den tyske kerneregion af svineproduktionen og det mest relevante marked for danske eksportører. Således afspej-ler undersøgelsen geografisk set ca. 52% af den tyske smågriseproduktion og ca. 64% af den tyske slagtesvi-neproduktion (se figur 1).
Målgruppen er svineproducenter, som er ansvarlige for produktionen og salg/køb af smågrise. Smågriseproducenter skal have mindst 100 årssøer, mens slagtesvineproducenter skal have mindst 700 stipladser til slagtesvin, for at deltage i undersøgelsen. Således afspejler undersøgelsen – mht. bedrifternes størrelse – ca. 77% af smågriseproduktionen og ca. 70% af slagtesvinepro-duktionen i Nordvesttyskland. Denne fokus på de store bedrifter er nødvendig for at kunne opnå resultater, som er sikre statistisk set og alligevel dækker en stor del af den samlede produktion. Alle svineproducenter i undersøgel-sen skulle desuden have mindst 5 års erhvervserfaring.
På den måde er det muligt at opnå pålidelige repræ-sentative resultater, selvom stikprøven ikke er særlig stor (se figur 2).
produktionsudviklingNår man spørger tyske svineproducenter om deres frem-tidsplaner frem til 2015, svarer næsten hver anden produ-cent, at han vil udvide sin produktion (se figur 3).
6Development of pig production in North West Germany, August-September 2010
Tysk svineproduktion- Kilde: Stat. Bundesamt, 2007 -
Schleswig-Holstein
Hamburg
NiedersachsenBremen
Nordrhein-Westfalen
Hessen
Rheinland-Pfalz
Baden-WürttembergBayern
Saarland
Berlin
Brandenburg
Mecklenburg-Vorpommern
Sachsen
Sachsen-Anhalt
Thüringen
52%
28%
20%
Tyske sohold
Schleswig-Holstein
Hamburg
NiedersachsenBremen
Nordrhein-Westfalen
Hessen
Rheinland-Pfalz
Baden-WürttembergBayern
Saarland
Berlin
Brandenburg
Mecklenburg-Vorpommern
Sachsen
Sachsen-Anhalt
Thüringen
64%
24%
12%
Tysk slagtesvineproduktion
Figur 1:
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
9
udvikling på det nordtyske små grisemarked
11Development of pig production in North West Germany, August-September 2010
42%
33%
25%
The sample is focused on the core regions of pig production and is structured into the target groups: breeding farms, farrow-to-finish farms, and fattening farms- Farm types of interviewed operations -
Slagtesvine-produktioner
Smågrise-produktioner
n = 241
The majority of farmers managing a farrow-to-finish operation produced nearly all piglets necessary on its own and therefore answered the questions with regard to breeding management.
Q 1: Is your farm a…?
Integreredeproduktioner
Schleswig-Holstein
Hamburg
NiedersachsenBremen
Nordrhein-Westfalen
Hessen
Rheinland-Pfalz
Baden-WürttembergBayern
Saarland
Berlin
Brandenburg
Mecklenburg-Vorpommern
Sachsen
Sachsen-Anhalt
Thüringen
102
126
13241 interviews ialt
Figur 2:
Figur 3:
20Development of pig production in North West Germany, August-September 2010
Every second pig farmer plans to extent production capacities within the next 5 years, mainly by new building- Assumed livestock development -
Q 5: How do you plan to increase or decrease your kept/produced pigs in total within the next 5 years? The number of pigs kept ...
vil være uforandret
Sohold(n = 80)
Integreredeproduktioner(n = 60)
ved overtagelse eller leasing
ved nybyggeri eller udvidelse afeksisterende bygninger
42%
33%
25%
Total(n = 241)
etablere smågriseproduktion/sohold
etablere slagtesvineproduktion
vil ophøre ved salg eller leasing
Antallet af grise...
vil reducere ved salg eller leasing
Slagtesvine-produktioner(n = 101)
Fatteningfarms
vil stige
vil ophøre ved udsætning af dyrene
vil ændre/tilføje produktiontype
vil reducere produktion/ophøre
37%
10%
52%
3%
1%
< 1%
2%
1%
34%
8%
54%
8%
0%
0%
1%
3%
40%
10%
50%
0%
0%
0%
3%
0%
38%
11%
53%
0%
2%
1%
1%
1%
Farrow-to-finish farms
Breeding farms
›››
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
10
Resultaterne bekræfter, at det specielt er de tyske slagte-svineproducenter, der gerne vil udvide deres produktion, men også de tyske smågriseproducenter vil gerne vokse, dog i mindre omfang. Desuden kan man se, at der kun er ganske få svineproducenter, der har planlagt at stoppe deres produktion, dvs. at næsten alle større tyske svine-producenter vil fortsætte med at producere, medmindre der sker noget som vil tvinge dem til at stoppe, som f.eks. højere foderomkostninger eller lavere salgspriser.
Som man ofte hører i medierne, er der nogle tyske smågriseproducenter, der vil lægge om til slagtesvinepro-duktion. Med 8% er denne gruppe større end de 2% af slagtesvineproducenterne, der vil begynde med at produ-cere smågrise.
For den samlede nordvesttyske produktion er det selvfølgelig vigtigt at vide, om producenterne vil vokse, når de køber en eksisterende gård, eller om de vil bygge nye stalde. Hvis de kun køber eksisterende gårde, vil besætningsstørrelsen stige, men den samlede produktion vil være konstant. Undersøgelsen viser, at ca. ? af alle svi-neproducenter der vil udvide deres produktion vil bygge nye stalde. Det betyder, at også den samlede tyske pro-duktion vil stige væsentligt.
Hvis man er optimistisk og antager, at alle svinepro-ducenter kan realisere deres fremtidsplaner, og at de også kan opnå den produktivitetsstigning, som de forventer, så vil det årlige underskud af smågrise i Nordvesttyskland stige med 5,8 millioner frem 2015 (se figur 4). Dvs., at Nordvesttyskland hvert år skal importere 5,8 mil-lioner ekstra smågrise fra andre områder, som f.eks. Sydvesttyskland, Østtyskland, Holland eller Danmark, i 2015.
23Development of pig production in North West Germany, August-September 2010
Livestock development in the next 5 years / 3- Increase of piglets and finishing pigs: transformation to total number of piglets and finishing pigs in North West Germany - Estimation
S3, S4a, S4b, Q5, Q6a, Q6b, Q7
År 2015(optimistisk estimat) ***
År 2015(realistisk estimat) **
Smågrise pr. årsso 27,3 26,3 27,3 (empirisk værdi) 28,3
Vækstrate Antal dyr Vækstrate Antal dyr Vækstrate Antal dyr Vækstrate Antal dyr
Smågrise 25.2% 32.5 m 14.9% 29.8 m 19.3% 30.9 m 23.6% 32.1 m
Slagtesvin 36.5% 38.3 m 28.9% 36.2 m 28.9% 36.2 m 28.9% 36.2 m
Difference mellemværdierne for smågriseog slagtesvin
- 11.3% - 5.8 m - 14.0% - 6.4 m - 9.6% - 5.3 m - 5.3% - 4.1 m
* Source: German Federal Office of Statistics/ The number of piglets results from multiplication of # sows (official data) with 24,8 piglets per sow per year (empirical value in question 12). The number of fattening pigs is a product of the number of fattening pig places (official data) and 2,6 as the average number of production turns (Question 4b/4a). Growth rates are calculated on a disaggregated (most accurate) level.
** Underlying assumptions: Projected values are based on current data and the empirically measured growth rate (question 7) which considers the probability of realizing investment plans. The number of piglets results from multiplication of # sows with 26,3 / 27,3 / 28,3 piglets per sow per year.
*** Underlying assumptions: Values are projected based on current data and the empirically measured growth rate which does not consider the probability of realizing investment plans. The number of piglets results from multiplication of # sows with 27,3 piglets per sow per year (empirical value in question 13).
42%
33%
25%
Fatteningfarms
Farrow-to-finish farms
Breeding farms
Figur 4:
Da vi taler om fremtidsplaner, er der selvfølgelig altid lidt usikkerhed. Men når man spørger de tyske svine-producenter, hvor sandsynligt det er, at de kan realisere deres fremtidsplaner, så er de fleste temmelig sikre på, at de kan realisere deres produktionsudvidelse. På en skala fra 1 (meget usandsynligt) til 10 (meget sandsynligt) lig-ger gennemsnitsværdien på 8,4! Hvis man så tager højde for denne sandsynlighed, så ligger det prognosticerede underskud ikke på 5,8 millioner, men kun på 5,3 mil-lioner smågrise.
En anden usikkerhedsfaktor i estimatet er produkti-viteten. For tiden opnår de tyske smågriseproducenter ifølge deres egne udsagn 24,8 smågrise pr. årsso i gen-nemsnit. Respondenterne forventer, at produktiviteten vil stige til 27,3 smågrise pr. årsso frem til 2015, hvilket svarer til en produktivitetsstigning på 0,5 smågrise pr. år. Det er sikkert ikke urealistisk, men alligevel usik-kert. Hvis de tyske smågriseproducenter kun kan opnå 26,3 smågrise pr. årsso, vil underskuddet stige med 6,4 millioner. Hvis de kan opnå 28,3 smågrise pr. årsso, vil underskuddet stige med 4,1 millioner (se figur 4). Det bliver tydeligt, at estimatet er meget følsomt over for dette parameter.
2013 – løsgående søerIfølge deres egne udsagn har næsten 50% af alle små-griseproducenter i Nordvesttyskland med flere end 100 årssøer fuldstændigt stillet om til løsgående søer. Yderligere ca. 30% har delvist stillet om, og ca. 20% har ingen løsgående søer (se figur 5). Tager man antal-let af løsgående søer som grundlag – ikke antallet af bedrifter – så er 70% af alle søer som målgruppen inde-
›››
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
11
Figur 5:
16%
3%
7%
17%
5%
49%
3%
0%
2%
18%
9%
65%
Endnu ikkeimplementeret (0%)
1% to < 20%
20% to < 50%
50% to < 80%
80% to < 100%
100%
2010 2013
I hvilket omfang erløsdrift realiseret?
Samtlige sohold(n = 136)
holder løsgående. Imidlertid må man ikke overse, at de små bedrifter med færre end 100 årssøer, som typisk ikke har løsgående søer, ikke indgår i statistikken. Det betyder, at andelen af løsgående søer for den samlede produktion i Nordvesttyskland vil være lidt lavere end 70% i øjeblikket.
Undersøgelsen viser også, at stort set alle nordvest-tyske smågriseproducenter er villige til at stille om før 2013, men ikke alle vil nå det. Såfremt alle producenter kan realisere deres planer, så 85% af alle søer i mål-gruppen være løsgående i 2013.
Det er kun et mindretal i Nordvesttyskland, som tror, at overgangsperioden forlænges, og endnu færre tror, at EU-reglerne ændres (se figur 6).
KonklusionDet tyske smågrisemarked er ikke mættet. Underskuddet af smågrise i Nordvesttyskland vil fortsætte med at stige. Det betyder, at der stadigvæk vil være gode - eller måske endnu bedre – eksportmuligheder for danske smågrise-producenter. Imidlertid er vi i hård konkurrence med smågriseproducenterne fra Øst- og Sydvesttyskland, såvel som fra Holland. Hvis udbuddet fra disse områder eller Danmark ikke stiger i takt med efterspørgselen, vil det føre til stigende priser.
Med lidt under 70% løsgående søer er Nordvesttysk-land på samme niveau som Danmark. Derfor kan det ikke være i den tyske interesse at opnå en dispensation af
EU-reglerne. Tværtimod burde de gøre deres indflydelse gældende for at udnytte deres konkurrenceforspring i for-hold til de sydeuropæiske lande. ■
Figur 6:
52Development of pig production in North West Germany, August-September 2010
Farmers are generally convinced that the EU Regulation will stay as it is and that the transitional period will not be extended - EU-laws regarding group housing -
Q 39, 40: Do you think that the transitional period in regard to group housing will be extended? Do you think that EU-law with regard to group housing of sows will be changed beyond the transitional period?
n = 136; reduced sample (only farms with group housing); Difference to100% = rounding errors
13%
7%
77%
84%
11%
10%
Svineproducenter, der tror at overgangsfristen forlænges
Svineproducenter, der tror at der kommer andre EU-lovændringer bortset fra fristforlængelsen
Nej, jeg tror ikkeat EU-loven omløsgående søerændres.
Ved ikkeJa, jeg tror at EU-loven om løsgåendesøer ændres.
Nej, jeg tror ikke at overgangsfristenforlænges.
Ved ikkeJa, jeg tror at overgangsfristenforlænges
42%
33%
25%
Farrow-to-finish farms
Breeding farms
Produkt + Markt er et uafhængigt analyseinsti-tut, som ligger i Wallenhorst, en mindre by i den nordvestlige del af Tyskland. Grundlagt i 1973, Produkt + Markt har mange års omfangsrige erfa-ring i markedsanalyse. Over 100 medarbejdere med forskellige faguddannelser tilbyder skræd-dersyede løsninger for kunder indenfor landbrug, forbruger og investeringsvarer såvel i sundheds- og servicesektoren. Med over 600 projekter per år er Produkt + Markt et af de førende analyseinstitut-ter i Tyskland. Indenfor landbrugssektoren under-støtter Produkt + Markt kendte virksomheder indenfor plantebeskyttelse, agrarmaskiner, veteri-nærmedicin og dyrefoder.
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
12
Firmaer som er medLemmer aF danske
sVineproducenter:
EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05
Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt
www.egebjerg.com
Landbrugscentre
www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22
Landbrugscentre
www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22
SPF-Selskabet76 96 46 00www.spf.dk
Foderløsninger med kvalitetsfoder
Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk
Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !
w w w. g r a a k j a e r. d k
Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk [email protected]
Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com
ny medarbejder i sekretariatet
Hans Jørgen Tellerup er startet som specialkonsulent i sekretariatet igen efter en ”pause” på 4 år. Han har i denne periode været svine- og miljøkonsulent ved LRØ, og kon-sulent ved Agrotech.
Hans Jørgen Tellerup vil som sidst arbejde meget med miljøspørgemål, dyrevelfærd etc.
to nye ansigter
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
12
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
13
www.skiold.com Tel 99 89 88 87
nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug
Landbrug Kundecenter: 4474 7112
www.jydenbur.dk · [email protected]. 96 32 68 00 | www.infarm.dk
VÆ
RDI I MILJØ
INFARM
klima for vækst
to nye ansigterSVIN
EPRO
DU
CENTEN
5 • 2010
13
Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00
[email protected] – www.jlbr.dk
IT til svineproducenter i hele Danmark
Mail: [email protected] Tlf. 76 60 22 22
nyt medlem af bestyrelsen
34-årige Lars Kjærsgaard fra Hammerum ved Herning har overtaget Lars Andresens bestyrelsespost i Danske Svineproducenters bestyrelse.Lars Kjærsgaard etablerede sig i 2002 og producerer i dag 25.000 stk. 7 til 30-kgs grise samt 10.000 slagtesvin. Han dyrker i alt 275 hektar, og virksomheden har to ansatte. Lars Andresen forlader sin post i bestyrelsen, da han ikke længere er aktiv svineproducent.
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
14
nicheproducentenAfJette Harnbjerg
I en tid, hvor det er bulkvareproduktionen, der er den alt-overskyggende produktionsform inden for svin i Danmark, kan man spørge, om nicheproduktion stadig er aktuel og udgør et alternativ til den konventionelle produktionsform. Svineproducenten har besøgt Peter Bruun og hans kone, Lene Conradsen, som på femtende år driver en frilandsbe-sætning ved Give på 800 søer med tilhørende slagtesvin, og spurgt dem, om udendørsformen er en uddøende form.
– Først var jeg idealist – nu er jeg realist, siger Peter Bruun som noget af det første og griner højt – selvironien er tydelig vis ikke udvasket i den midtjyske sandjord. Han startede sin frilandsproduktion i 1995, hvor han leverede englandsgrise de første otte år og derefter gik over til fri-landsgrise. Men hvor der tidligere på landsplan var 110 udendørsbesætninger, da produktionsformen var på sit højeste, er parrets bedrift nu en af de 25 frilandsbesætnin-ger, der er tilbage.
Men hvis idealismen ikke er grundlaget mere, hvad er så grunden til, at I fortsætter?
– For det første tror vi stadig på at komme til at tjene penge på det, pt. er det slagtesvinene, der holder liv i os, fortæller Peter Bruun. Derudover passer udendørsarbejds-pladsen Lene Conradsen rigtig godt, og det er hende, der sørger for den daglige driftsledelse i soholdet. Da effekti-viteten var højest, havde de 25 grise pr. årsso, - lige nu er tallet desværre på 22.
– Målet er 25 igen. Det når vi måske ikke før jul, men det går fremad, og med et sådant niveau sammenholdt med frilandstillægget på 3,70 kr. pr. kilo, som vi får pt., er det faktisk en ok forretning, fortæller Lene Conradsen.
tæt på at stoppeFrem til 2002 var der god økonomi i soholdet, og effekti-viteten var også på et fint niveau. Men nu er det slagtesvi-nene, pengene tjenes på, og da Frilandstillægget nu er mere stabilt, mener parret, at frilandsproducenterne generelt er bedre stillede i dag.
– Og så er der jo altid det med held/dygtighed omkring foderkontrakten. Nogle kalder det dygtighed, men jeg vil hævde, det er held, at jeg sidste gang lavede foderkontrakt på det rigtige tidspunkt, siger Peter Bruun.
Vinteren 2009/10 var hård hvad vejret angik, og derfor stod parret ved en skillevej, hvor valget enten var at stoppe eller at lægge en ny strategi og prøve den af i omkring et års tid. Det er ingen hemmelighed, at de var tæt på at stoppe, for de var på både en faglig og økonomisk deroute. En ny strategi blev lagt, hvilket indebar, at Lene Conradsen tog driftslederrollen, og hun er nu bogstavelig talt i marken stort set hver eneste dag året rundt. Arbejdsopgaverne uddelegeres til de øvrige medarbejdere, men det er hende, der har fat i styrepinden. Mere enkelhed i arbejdsgangene og stabilitet er nogle af redskaberne. Status er nu, at det går bedre, både på økonomisiden og på managementsiden, og det er Lenes faste overbevisning, at de når de 25 grise pr. årsso igen.
En af udfordringerne har været og er stadig søernes egenskaber, for en mere ”selvkørende so” er hvad der er brug for mener de to frilandsproducenter. På dette felt er det gået tilbage, hvis man sammenligner med slutningen af 90’erne, for nu skal der tages meget mere hånd om grisene, hvorimod søerne dengang var meget bedre til selv at passe dem.
– Den avlsfremgang der har været gavnlig i indendørssy-stemet, og som i dag er grundlaget for 30 eller flere grise pr. årsso, som mange indendørsproducenter har, har ikke været samme fordel for os. Søerne er blevet højeffektive, men samtidig mindre egnede til udendørsproduktion. Så vores udfordring er blevet større, siger Peter Bruun og tilføjer:
– Det kan jo nemt lyde som kritik af avlsfremgangen,
– Gør det, hvis du kan lide at arbejde med dyrene på en anden måde
og brænder for det, men gør det ikke på grund af økonomien. Det er
frilandsproducent Peter Bruuns bedste råd til kolleger, der overvejer
at etablere en udendørsproduktion. Efter flere års katastrofale regn-
skaber har Peter og hans kone Lene Conradsen endelig udsigt til igen
at få sorte tal på bundlinjen. – Jeg tror mere på det nu, end jeg har
gjort længe, men jeg skal da ærligt indrømme, at det har været ved at
tage pusten fra os, tilføjer han.
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
15
nicheproducentenAfJette Harnbjerg
hvilket det bestemt ikke er. Det er bare vigtigt at tænke på, at det er to vidt forskellige systemer, der kræver hver sin slags dyr. I indendørssystemer virker genetikken godt, men hvis vi havde råd, skulle vores avlssystem også have en udendørslinje.
20 ha farefoldEn anden udfordring ved udendørsformen er, at det er svært at overskue en besætning på 600 søer, alene pga. det store areal, der er i brug. Farefolden i sig selv fylder 20 ha, så man tjekker selvsagt ikke lige smågrise i farefolden med samme tidsforbrug som i en indendørsbesætning.
– Og så har vi den altdominerende og totalt uforudsi-gelige faktor, vejret, som man hele tiden er nødt til at have med til bords, både i den daglige ledelse og al anden plan-lægning, fortæller Lene Conradsen.
Lev med og i naturen – det er betingelserne. Uforudsigelighed er et nøgleord, men kan man leve med de givne forhold, og tage det som en udfordring, så kan det godt lade sig gøre at få økonomi i foretagendet. De strin-gente rammer og den traditionelle styring og kontrol man har indendørs forsøgte vi at kopiere for meget i starten, men det kan man ikke. I stedet arbejder vi nu efter princip-pet: Keep It Simple, og hvis jeg skal drille lidt, siger hun,
så plejer jeg at sige: Udendørs passer man grise – indendørs passer man inventar.
På trods af disse udfordringer, som nogle ville kalde uoverkommelige problemer, fortsætter parret den utraditio-nelle produktionsform. Deres pointe er, at der skal spares på udgifterne og tjenes på merprisen. For nogle ville det være en mulighed at etablere sig på denne facon, fordi etab-leringsomkostningerne er lave, og fordi de både ser poten-tiale og fremtid.
– Vi gør det, fordi denne udendørsform passer godt til især Lenes personlighed, og fordi vi kan se, at der rent faktisk KAN tjenes penge med denne produktions-form. Frilandskød sælges kun i to supermarkedskæder i Danmark, men især Australierne viser god efterspørgsel efter varen. Man kan jo være i tvivl, om hvorvidt den tra-ditionelle produktionsform er politisk ønsket i Danmark på længere sigt, og derfor er jeg også mere tilbøjelig til at tro på denne niche, hvor regional branding sagtens kunne få mere betydning i fremtiden, siger Lene Conradsen. De understreger dog begge, at det er og bliver en niche, – men en niche med berettigelse. ■
– Hvis vi kan holde distancen og fastholde et tillæg på fire kroner,
har frilandsproduktionen en berettigelse. Men voldsomt stor tror jeg
aldrig frilandsproduktionen bliver, siger Peter Bruun.
Der er i alt 250 farehytter på de 20 ha fare-
mark, og man kan snildt bruge en lille time
på at forsøge at skabe sig et overblik uden
at blive meget klogere. – Nogle gange ville
jeg ønske, at man kunne gå en aftenrunde og
tjekke, om alt er ok, siger Peter Bruun.
peter Bruun og Lene conradsen har en fri-landsbedrift ved Give på 800 søer med tilhø-rende slagtesvin.
8 medarbejdere foruden peter og Lene.
til dyreholdet bruges i alt 30 ha, heraf 20 ha til farefolden.
FAKtA
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
16
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
16
Rigtig mange svineproducenter er bange for ikke at kunne nå at honorere kravet om løsgående drægtige søer, hvilket træder i kraft d. 1. januar 2013. Problemet er det samme, som det har været i årevis, nemlig at det ofte tager flere år at opnå den nødvendige miljøtilladelse til at bygge eksi-sterende stalde om. Nyheden er, at de svineproducenter, som ikke når at få de nødvendige tilladelser i hus og derfor heller ikke når at få ombygget deres stalde i tide, kan blive tvunget til at stoppe produktionen, hvilket vil medføre store økonomiske tab for deres virksomheder.
For at gøre myndighederne opmærksomme på det pro-blem har foreningen formuleret et brev, som vi vil opfordre berørte medlemmer til at sende til de relevante myndighe-der. I brevet forbeholder man sig ret til at kræve erstatning, såfremt man bliver tvunget til at stoppe produktionen på grund af langsommelig sagsbehandling.
Du kan læse brevet her på siden, og du kan downloade det fra foreningens hjemmeside, hvor det ligger i et format, hvor det er nemt at indsætte eget navn, adresse, sagsnum-mer osv.
Vi har sendt en kopi af brevet til miljøminister Karen Ellemann og bedt hende kommentere brevet.
Som mange læsere vil vide, har vi siden efteråret 2007 også fulgt Henrik Larsens bestræbelser på at opnå miljøtil-ladelse til at udvide sin svineproduktion på Nordsjælland. Som du kan se i faktaboksen her på siden er status pt. at Miljøklagenævnet regner med at afgøre sagen primo 2011.
Vi har på den baggrund spurgt miljøminister Karen Ellemann, hvordan hun forholder sig til, at det ikke er usædvanligt, at det tager over 3 år at få afgjort en ansøg-ning om miljøgodkendelse af svineproduktion, fordi den
ofte skal igennem samtlige klageinstanser inden sagsbe-handlingen kan afsluttes?
Det var desværre ikke muligt at få ministerens kommen-tar til situationen inden Svineproducentens deadline. Til gengæld svarer vicedirektør i Miljøstyrelsen, Claus Torp, pr. mail, at han har forståelse for svineproducenternes fru-stration.
– Jeg mener heller ikke, at vi kan være tjent med, at nogle sager har haft en så lang sagsbehandlingstid, som det har været tilfældet, skriver han og fortæller om de seneste tiltag, der er sat i værk for at få sagerne hurtigere gennem systemet:
– Før det første er der netop fremsat et forslag om ændring af husdyrgodkendelsesloven, hvor der lægges op til en række anmeldeordninger, hvorefter blandt andet ændringer som udelukkende gennemføres for at leve op til dyrevelfærdsmæssige krav, kan gennemføres uden tilladelse eller godkendelse. Denne anmeldeordning forventes at træde i kraft 1. januar 2011.
– For det andet indgik regeringen og Kommunernes Landsforening i starten af 2009 en aftale om at få afviklet puklen af sager om husdyrgodkendelse, som var opstået i kommunerne. Der blev givet tilskud til kommunerne, der blev oprettet et "rejsehold", som er rundt til kommunerne og hjælper dem med deres individuelle problemer med husdyrgodkendelser, og der blev gennemført en betydelig vejledningsindsats i forhold til reglerne om husdyrgodken-delse. Alle disse tiltag har gjort, at puklen af sager ude i kommunerne nu er afviklet. Og der arbejdes fortsat videre med rejsehold og vejledningsindsats for at hjælpe kommu-nerne til en endnu smidigere sagsbehandling.
- For det tredje har Miljøklagenævnet fået en øget bevil-ling til afvikling af de klagesager om husdyrbrug, som
Vi forbeholder os ret til erstatning
sådan går det i GribskovNovember 2007Ansøgning om udvidelse sendes til Gribskov Kommune.
Marts 2008Første offentlighedsfase på minimum to uger.
November 2008Anden offentlighedsfase på seks uger.
Maj 2009Gribskov Kommune meddeler miljøgodkendelse af projektet. Der er fire ugers klagefrist.
Juni/juli 2009Der indsendes adskillige klager og kommunens godken-delse indbringes til Miljøklagenævnet.
Marts 2010Ved telefonisk henvendelse oplyser Miljøklagenævnet, at sagen er henvist til realitetsbehandling, men at sags-behandlingen endnu ikke er påbegyndt. På vegne af svineproducenten klager Danske Svineproducenter der-for til Ombudsmanden over lang sagsbehandlingstid i Miljøklagenævnet.
Juni 2010Miljøklagenævnet svarer ombudsmanden, at sagen vil blive afgjort primo 2011. Ombudsmanden beslutter på den baggrund ikke at foretage sig yderligere i sagen.
Der er gået langt over tre år, når Miljøklagenævnet forventeligt afgør sagen. Og ofte er Miljøklagenævnets afgørelse, at den pågældende kommune ikke har gjort sit arbejde godt nok, hvorfor sagen blot sendes retur til kommunen for fornyet sagsbehandling.
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
17
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
17
nævnet har under behandling. Dermed bliver der også brugt ekstra ressourcer på at fjerne sagspuk-len i Miljøklagenævnet.
Stadig langt igenDet er på Miljøstyrelsens hjemmeside endnu ikke muligt at se en status for godkendelsesarbejdet pr. oktober 2010. Den seneste status er fra september 2010 og heraf fremgår det, at når det gælder de aftalte sagsbehandlingsfrister i kommunerne på hen-holdsvis 9 og 6 måneder viser tallene for begge frister betydelige overskridelser. I forhold til opgørelsen i juli 2010 er der sket en stigning fra 42 % til 46 % af alle godkendelsessager overskrider 9 måneders fristen. Dertil kommer, at 56 % af § 11 og § 16 godkendel-serne overskrider 6 måneders grænsen.
Dertil kommer sagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet, som ikke offentliggør egne sagsbe-handlingstider.
Vi følger udviklingen nøje og følger op på sagen i næste udgave af Svineproducenten. ■
Vi forbeholder os ret til erstatning
klima for vækstSKOV A/S • Hedelund 4 • DK-7870 Roslev • Tlf. 72 17 55 55 • [email protected] • www.skov.dk
DA 600 LPC er vinder af ELFORSK-prisen 2010.
Officiel testrapport:
AARHUS UNIVERSITET, DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FALKUTET, TEKNISK RAPPORT 001 • JULI 2010
SPAR • SPAR MERE • SPAR MEST
Spar helt op til 75 %Sammenlignet med andre lavenergiventilatorer byder SKOVs nyudviklede ventilator DA 600 LPC på en besparelse på helt op til 75 %*
Motor, reguleringsenhed og vinge er optimeret, og resultatet, DA 600 LPC, er en yderst strømbesparende, trykstabil og støjsvag ventilatorenhed.
Ved investering i DA 600 LPC vil tilbagebetalingstiden for merinvesteringen være ca. 2½ år.
Hvorfor ikke lade DA 600 LPC’s nydesignede ventilator tage nogle effektive sparerunder i din stald ...?
* Indsættes DA 600 LPC i et MultiStep-anlæg med to
udsug, kan der spares ca. 50 % på energiforbruget.
I ældre anlæg med triac-regulerede ventilatorer kan
besparelsen komme helt op på 75 % ved udskiftning
til DA 600 LPC og MultiStep.
I 1997 præsenterede SKOV A/S den mest
energibesparende ventilatorløsning.
NU GØR VI DET IGEN!
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
18
Af Søren Schovsbo
Er du også træt af altid at læse om lugtklager, resistente bakterier, overdødelighed, dyreværnssager overproduktion osv., når aviserne skriver om svineproduktion? Det er rig-tig mange af foreningens medlemmer, og derfor har vi nu besluttet at lave denne en lille guide, som forhåbentlig vil bidrage til, at vi i fællesskab også får fortalt nogle af de mange, gode historier, der er en del af moderne dansk svi-neproduktion.
Tanken er, at man med inspiration fra guiden selv tager initiativ til at skrive indlæg i lokale ugeaviser og lignende, hvis formål det er at bringe nyheder fra lokalsamfundet. Guiden består af en række eksempler på begivenheder, som vi mener/håber, læserne af de lokale medier kunne være interesserede i at læse mere om. Det kan for eksempel være, at du har bygget ny stald, ansat nye medarbejdere, haft
besøg af en skoleklasse, investeret i ny teknik, fået høsten i hus eller måske noget helt tredje. Ofte kan man blive over-rasket over at finde ud af, hvor nysgerrige folk er efter at følge med i, hvad der foregår, og der er ingen grund til ikke at udnytte den mulighed for at fortælle den gode historie.
Det er slet ikke nødvendigt at sidde i timevis foran com-puteren og skrive lange beretninger om livet på landet. Et par gode billeder af en aktuel begivenhed og en kort tekst om, hvad der er sket, er ofte rigeligt til at vække avisens og læsernes interesse.
Vi bringer her en række eksempler på billeder og tekster, som du med få ændringer kan sende ind til din lokale uge-avis og derved bidrage til at tegne et mere nuanceret billede af erhvervet. Vi håber, I får glæde af guiden og vil meget gerne høre mere om jeres erfaringer.
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
18
Fra kiev til kalundborgDer er langt hjem. Rigtig langt. Knap 2000 km har 34-årige Roman Popovych rejst for at få opfyldt sit ønske om at blive landbrugspraktikant i Danmark, og det har været hele turen værd. Han har siden 1. september haft sin daglige gang blandt de 600 søer i staldene på Vestersøgaard ved Kalundborg. Gården er ejet af Jens Hansen, der har pro-duceret grise på ejendommen siden 1997, hvor han selv overtog gården fra sin far.
- Jeg er utroligt glad for samarbejdet med Roman. Arbejdet på en moderne svine-bedrift som Vestersøgaard stiller store krav til medarbejdernes ihærdighed og dygtig-hed, og jeg er imponeret over, hvor hurtigt Roman har lært håndværket at kende og er kommet ind i rutinerne på gården, siger Jens Hansen.
Roman Popovych er glad for roserne fra sin nye arbejdsgiver.- Det har været en stor omvæltning for mig at komme til Danmark, men allerede
nu ved jeg, at jeg kan lære meget af Jens, siger Roman Popovych.Den 34-årige ukrainer skal efter planen arbejde som praktikant på Vestersøgaard
de næste halvandet år og glæder sig til at lære danskerne bedre at kende.
Som de fleste nok bemærker, forestiller billedet foreningens tidligere formand, Torben Poulsen. Vi
har ikke noget billede af den 34-årige Roman Popovych, som er omtalt i teksten, for han findes ikke.
Pointen er, at det er en rigtig god ide at medsende et foto, når man sender sit indlæg til avisen.
Grøn gylleGyllen fra Jens Hansens grise på Vestersøgaard skal fremover bidrage med grøn energi til forbrugerne i Kalundborg. Svineproducent Jens Hansen har netop indgået aftale med Spangsbro Biogasanlæg på Kåstrupvej om at sende al gyllen fra sine grise til afgasning, inden gyllen bliver bragt ud på markerne. Derved bidrager svineproducen-ten ikke kun med råvarer til middagsbordet, men også til miljøvenlig varme i radiato-ren og strøm i kontakten.
Jens Hansen er glad for aftalen og håber, at naboerne vil bære over med den ekstra trafik transporten af gylle til og fra biogasanlægget vil medføre.
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
19
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
19
høsten er i hus! Weekendens lune og tørre vejr lokkede ikke bare mange kalundborgensere udenfor i solskinnet, også på markerne udenfor byen var der stor aktivitet at spore. Ligesom mange af hans kolleger havde også svineproducent Jens Hansen ventet utålmodigt på, at himlens mørke skyer endelig skulle blæse bort, så årets høst kunne komme i hus.
Selvom høsten i år tegner til at blive en anelse under middel, er Jens Hansen til-freds med resultatet.
- Jeg skal ærligt indrømme, at den lange periode med regn efterhånden gik noget ud over humøret, siger Jens Hansen og smiler ved tanken om, at han med weeken-dens høst nu har korn nok til at fodre sine grise næsten hele det kommende år.
se lige den der!Nysgerrigheden var stor, da elever og lærere fra 7.a på Nyrupskolen besøgte Jens Hansens grise på Vestersøgaard syd for Kalundborg. Hvad spiser en gris? Hvor gammel bliver den? Hvor bliver gyllen af? Hvor meget vejer den? osv. Spørgsmålene haglede ned over svineproducent Jens Hansen, der beredvilligt svarede igen i de cirka to timer besøget varede.
- Jeg er kun glad for at fortælle om arbejdet i staldene. Spørgsmålene giver mig lejlighed til at kommentere og opklare mange af de myter, der findes omkring moderne svineproduktion, siger Jens Hansen.
Det er nu anden gang Nyropskolen er blevet inviteret indenfor, men at dømme efter både elevernes og landmandens reaktion bliver det næppe den sidste.
søerne er sluppet løsDer er endnu et par år til danske søer ifølge EU-reglerne skal gå løse i drægtigheds-stalden, men allerede nu kan grisene på Vestersøgaard ved Kalundborg glæde sig over deres nyvundne frihed.
Knap tre år har det taget Jens Hansen at få lov til at bygge sine stalde om til løs-drift, men nu er projektet endelig blevet til virkelighed.
- Det har været en lang og tidskrævende proces, men vi er nu parate til fremtiden, siger Jens Hansen, der længe har glædet sig til at tage sine nye stalde i brug.
Tre medarbejdere sørger for at passe godt på de 600 søer, som nu er flyttet i Vestersøgaards nye moderne staldbygninger.
Alle historierne på siderne er opdigtet. Begivenhederne på Vestersøgaard ved Kalundborg har aldrig fundet sted, for gården findes slet ikke i virkeligheden. Alligevel har vi allerede nu en ide om, hvem Jens Hansen er, og at det han går og laver til daglig måske ikke er så tosset endda. Det samme kan ske for dig og din bedrift, hvis du investerer lidt tid i at fortælle om, hvad der sker på et moderne dansk landbrug. Tag hvad du kan bruge af ovenstående historier og find selv på flere gode historier. Vi håber, du får glæde af guiden og står altid til rådighed med råd og vejledning. Ring eller skriv til os, hvis der er noget, vi kan hjælpe med. ■
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
20
nyt fra Vsp Fra Lindhardt Nielsen og Nicolaj Nørgaards beretninger på Årsmødet i Herning
Gult kort ordning og oSrDet udsendte varslingsbrev har mange opfattet som en for-varsel og dermed rettet fokus på brugen af antibiotika – og tak for det – vi ser nu de begyndende resultater i form af et faldende antibiotikaforbrug.
Forbruget faldt godt 6 procent her i juli/august set i forhold til samme periode sidste år, og vi tror, tendensen fortsætter. En udvikling som vi kan være fagligt stolte over – men med produktion af levende grise vil der altid være et minimumsforbrug – for syge dyr skal behandles korrekt.
For at få færre obligatoriske dyrlægebesøg har Fødevareministeren strammet grebet i forhold til sodøde-lighed.
I 2011 er grænseværdien 24 procent – et niveau, vi lige knapt finder i overensstemmelse med godt landmandsskab. På basis af egne analyser for besætninger med flere end 250 årssøer er der i dag 62 bedrifter i denne kategori.
I 2012 sænkes grænsen til 20 procent. I dag ville 150 være over dette niveau.
I 2013 sænkes grænsen yderligere til 16 procent. En mål-sætning på 16 procent er en overordentlig stor udfordring. En grænse på 16 procent er i overkanten af, hvad der er muligt ved udbrud af sygdomme mv.
vækstkaution Ordningen for vækstkaution trådte i kraft i april 2010 og efter en stille start er der nu kommet godt gang i ansøgnin-gerne. Men kun 21 % vedrører svinebrug.
Det skal vi have lavet om på, når ordningen videreføres i 2011. Man kan få 75 % statsgaranti på lån op til 10 mio. kr., både til nybyggeri og renovering.
Tak til regeringen for pakken og hermed en opfordring til at bruge den.
www. blivhjemmeblander.nu Vi vil anbefale alle der ikke allerede er hjemmeblandere seriøst at overveje, hvis der kan skaffes korn fra egne og naboers marker.
Foderprisernes svingninger og himmelflugt viser med al tydelighed, hvor sårbare vi er, når markedskræfternes frie spil kombineres med naturens kræfter. Når kornlagrene ikke har den ønskede størrelse, reagerer markedet voldsomt!
Der er også mange meldinger om, at branchens foderpri-ser er på forkant med udviklingen! Vi ved, at konkurrencen i foderstofbranchen nok er hård – men er den hård nok?
De senere års fusionsgevinster i foderbranchen burde komme os landmænd til gode.
Tal fra DB-tjek viser en stigende forskel – nu 19 øres forskel - på prisen på hjemmeblandet foder, og færdigfoder er steget. Det tyder ikke på, at fusionsgevinsten er havnet i landmændenes lommer.
Nej, den bliver brugt til foderstoffirmaernes risikoafdæk-ning, og den bliver brændt af på landevejene.
Fordelen ved at blande selv er primært, at der spares to gange transport til og fra foderstoffen, sparede omkostnin-ger, der ligeså godt kan tilfalde svineproducenten.
Vores beregninger og DB-tjek viser, at der spares 5 -7 øre sparet pr. FE ved at blande selv, når alle omkostninger til anlæg, råvarehåndtering og arbejde er indregnet. 10 -15 kr. pr. gris bliver også til penge.
Alle skal tænke nyt, og som hjemmeblander skal marken optimeres ud fra ’foderværdi pr. hektar’, så hold godt øje med mulighederne for dyrkning og fodring med majs.
Har man ikke selv jorden, er ’strategiske naboalliancer’ svaret.
udvikling på verdensplan - Stigende forbrug af svinekødHeldigvis går verdenshandelen af svinekød stadig den rig-tige vej. Altså svinekød ud og ikke ind i Europa. Og de seneste meldinger siger, at efterspørgslen efter svinekød ser fornuftig ud de næste år.
Og på længere sigt ser kurven over verdensforbruget af svinekød rigtig god ud. Over 30 procents stigning på ti år.
Hvis f.eks brasilianerne skulle lukke den stigende efter-spørgsel på verdensplan og samtidig udkonkurrere svine-produktionen i Europa, ville det kræve en ekspansion på 10 gange den nuværende størrelse, og det er en fysisk umulig-hed.
Slagtningerne i Danmark har været faldende siden 2004 og udgjorde 19,3 mio. stk. i 2009.
Stigende slagtesvineproduktion i danmark De sidste tal peger dog i den rigtige retning. Den stigende
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
20
nyt fra Vsp Fra Lindhardt Nielsen og Nicolaj Nørgaards beretninger på Årsmødet i Herning
produktion af smågrise, afdæmpet stigningstakt i eksporten af smågrise og mere end halvering i eksporten af slagtesvin giver forventning om en stigning til 19,7 mio., en stigning på 3 pct.
Miljøregulering Tak for anmeldeordningen. Den er længe ventet. Det vil sige, at man kan lave mindre justeringer uden at skulle hele møllen igennem med nye miljøgodkendelser. Fx. når man lægger om til løsgående søer, kan man skifte fra slagtesvin til søer, og man kan lave mindre bygningsudvidelser i ste-det for at reducere soantallet.
Problemet med de gamle miljøgodkendelser, der forhin-drer fuld udnyttelse af staldkapaciteten og den stigende tilvækst skal løses. Tomme stier er jo helt forrykt, når landmanden kan dokumentere, at næringsstofudledningen er faldet i perioden. De nye tolkninger forventes at give mulighed for produktion på mellem 250.000 og 420.000 slagtesvin.
Puklen af miljøgodkendelser er nu ryddet af vejen. Vi betragter nu ventelister som et historisk problem. Husk at holde kommunerne fast på maks. 9 måneders sagsbehand-lingstid i fremtiden.
Næste skridt er at gå efter 6 måneders sagsbehandlings-tid og at reducerede sagsbehandlingsomkostninger betyde-ligt. Det kan ikke passe, at man skal ofre flere hundrede tusinde kroner for at få en godkendelse. Og for dem der nu sidder med en miljøgodkendelse og er ramt af kreditklem-men, kræver vi, at den skal gælde yderligere tre år.
Vi kan ikke leve med kommunal selvforvaltning med voldsomme opstramninger på ammoniakreguleringen, når anlæggene skal godkendes eller re-godkendes, og slet, slet ikke hvis kravene skyldes, at myndighederne går alt for langt i tolkningerne af EU’s habitatsdirektiv og Natura 2000.
Hvordan kan en almindelig lille skov på 0,5 ha pludselig blive et sjældent og følsomt naturområde?
En meget stor gruppe svineproducenter, nemlig dem der har Kapitel 5-godkendelser på over 250 DE fra før 2007 og alle over 75 DE der er godkendt efter 2007, er helt i kom-munernes vold.
De skal have en re-godkendelse første gang efter 8 år og
efterfølgende hver 10. år, hvor kommunen, som minimum skal tilføje BAT-krav, og samtidig skal det vurderes, hvor-når man skal leve op til de nye skærpede krav for ammo-niak.
Vi vil følge det tæt og er klar til at tage et opgør, hvis ikke det bliver håndteret på en rimelig måde.
Vi vil ikke finde os i erstatningsfri inddragelse af pro-duktionsretten.
et bedre omdømmeDen 3. søndag i september fik tusinder af børn og voksne en uforglemmelig oplevelse i en række svinebesætninger. Vi udleverede 6000 madkasser samt inspirerende madpakke-pjecer og link til hjemmesiden ’Vores mad’.
Årets publikumsanalyse viser, at 98 % synes, det er et super arrangement. Og 45 % var mere positive efter besø-get, når de med egne øjne så, hvordan moderne svinepro-duktion foregår.
LandTV har åbnet en ny kanal til befolkningen. 100.000 seere på Internettet og 20-40 % af seerne på de regionale kanaler har under temaet Soliv fulgt med i, hvor-dan moderne svineproduktion foregår.
Det er eksempler på gode aktiviteter. Men vi kan gøre mere!
Fremad – hvordan? Landbrug & Fødevarers to bestyrelser har nu besluttet at gå ud med en treårig storstilet imagekampagne og få fortalt en nye historie omkring, hvilken værdi, erhvervet skaber for det danske samfund. De moderne historier skal fortælles gennem: • reklamefilm,• dagbladsannoncer,• webbannere• ogstoreudendørsplakater.
Udgifterne til omdømme- og imageprojektet finansieres indtil videre af Landbrug & Fødevarers formue.
Der bliver her i efteråret oprettet et kampagnesite i Landbrug & Fødevarer, hvor I alle har mulighed for at spille ind med egne gode historier. ■
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
21
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
22
- Det har ikke altid været en dans på roser; de første år var det arbejde – og kun arbejde – og ingen tid til ferier, skriver Gunnar Vestergaard i forordet til sin erin-dringsbog om et langt liv i landbruget.
Bogen er en personlig beretning om en tid, som forandrede erhvervet – og tilvæ-relsen på landet i det hele taget – hurtigere og voldsommere end nogensinde før. Han lægger ikke skjul på, at tiden har været præget af store udfordringer, knokkelarbejde og mange spekulationer, men omvendt har de gode oplevelser altid været i overtal.
Det er nu to år siden Gunnar Vestergaard satte Avlscenter Kollund til salg. Virksomheden er dog endnu ikke blevet handlet, da den nuværende krise i landbruget har medført, at salget er gået næsten helt i stå.
Bogen kan købes ved direkte henvendelse til Avlscenter Kollund.
et liv med landbruget Historien om Gunnar Vestergaard er
fortalt til journalist Henrik Sejerkilde,
Midtjyske Medier. Han har tidligere
redigeret Herning-bogen og har skre-
vet artikler til forskellige bøger om
boghistoriske emner. Han har desuden
skrevet ”Vokseværk – en historie om
Herning 1950-2000” og ”Den visuelle
legekammerat” – en biogra om bog-
designeren Austin Grandjean.
Forsiden:
Gunnar Vestergaard bliver
trukket af sin storebror.
”Jeg har altid været god til at få
de andre til at gøre arbejdet … ”
Henrik Sejerkilde
Svineavler Gunnar Vestergaard fra Kollund fortæl-
ler om et liv i landbruget i en menneskealder, som
forandrede erhvervet – og tilværelsen på landet i det
hele taget – hurtigere og voldsommere end nogen-
sinde før. Om opvæksten i et lille samfund, hvor tro
og moral spillede en rolle, og om de hårde år, hvor
arbejdet med svineavlen gav masser af modstand,
før virksomheden Avlscenter Kollund voksede sig
stort og succesfuldt.
Henrik Sejerkilde
”Jeg har altid været god til at få de andre til at gøre arbejdet … ”
En livshistorie om Gunnar Vestergaard
ISBN 978-87-994072-0-0
Miljøstyrelsen har i de sidste par år opdateret miljøteknolo-giområdet. De har blandt andet lavet nogle ændringer i for-hold til de såkaldte BAT-blade. Arbejdet er en del af Grøn Vækst og har stor fokus på miljøteknologiområdet.
BAt-bladeDe fleste af BAT-bladene er blevet revideret, og der er kom-met en del nye til. Bladene har i denne forbindelse skiftet navn til enten teknologiudredninger eller teknologiblade. Forskellen mellem udredninger og blade er, om der bliver regnet økonomi i teknologien eller ej.
teknologiudredningerTeknologiudredningerne beskriver teknologiernes effekt på primært ammoniak og lugt og ikke mindst driftsstabilitet. Hvis det vurderes, at teknologien ikke har en veldokumen-teret effekt og en fornuftig driftsstabilitet, stopper arbejdet her, og teknologien forbliver en udredning. Disse udrednin-ger beskriver således teknologier, der findes men som dog enten ikke har en effekt, eller som måske har en effekt, der dog ikke er dokumenteret godt nok. De fleste teknologiud-redninger er ikke firmaspecifikke og beskriver således blot nogle teknologier generelt. Det kan for eksempel være bio-logisk eller kemisk luftrensning. I forhold til den kemiske luftrensning findes der for eksempel flere firmaer i EU, der laver sådanne rensere, hvilket gør, at udredningen beskriver disse firmaers effekt generelt.
teknologiblade Teknologibladene beskriver teknologier, der har en veldoku-menteret effekt, og i bladene regnes der på driftsøkonomien i teknologien. Formålet med de økonomiske beregninger er at danne et grundlag for at se, hvor meget teknologien koster i for eksempel kr. pr. kg, reduceret N ud af stalden, eller pr. produceret slagtesvin.
Bat-teknologiblade med mereAf Hans Jørgen Tellerup
pris pr. grisMiljøstyrelsen vurderer, at det må koste 5 til 8 kr. pr. pro-duceret slagtesvin, 1,3 kr. pr. smågris og 50 kr. pr. årsso til brug af miljøteknologi. Ud fra de tal beregnes det, hvor lav ammoniakemissionen kan blive fra stalden, og det er deref-ter op til svineproducenten at vælge, hvordan den ønskede reduktion i fordampningen opnås. Der er således en større grad af metodefrihed end der var med de gamle BAT-blade. Her var det sådan, at hvis en teknologi fik status af BAT, var den mere eller mindre umulig at slippe for.
teknologilisteTeknologilisten er en vejledende liste over teknologier der har en dokumenteret effekt, og denne er modsat teknolo-giudredningerne og bladene firmaspecifik. For at komme på listen skal firmaerne levere en god dokumentation for anlæggets formåen, og denne skal som udgangspunkt leve op til de såkaldte VERA-krav. VERA er en ordning, der er lavet i samarbejde med Danmark, Tyskland og Holland. Den beskriver, hvordan anlægget skal testes og hvor lang en periode, testen skal køre over. Der er i dag krav om, at for eksempel en luftrenser skal testes på to ejendomme i en periode på et år på hver ejendom. Det gør selvsagt, at det er en meget dyr test, og der er i dag ingen anlæg, der kan leve op til det krav.
Det gør, at Miljøstyrelsen har lavet en overgangsord-ning, hvor firmaer med en ”fornuftig” dokumentation kan blive optaget på listen, men de skal dog levere VERA-dokumentation inden for to år. Hvis de ikke leverer den krævede dokumentation, pilles de af listen igen. En test kan dog let løbe op i en til to millioner, og da de firmaer der arbejder med miljøteknologi er økonomisk meget trængte, kan listen let gå hen og blive noget kort med tiden. Der er dog nogle tilskudsordninger, som gør, at nogle firmaer øko-nomisk kan bære at få lavet en test. ■
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
23
Spørgekassen
??? ??
havde en karantænestald til polte på en separat ejendom. Disse var i CHR-registret som slagtesvin, og derved bliver doseringen udregnet efter en gennemsnitsvægt på slagte-svin. Der var dog bare det, at poltene blev sat ind ved ca. 65 kg og gik ud igen ved ca. 140 kg. Det giver cirka den dobbelte gennemsnitsvægt som forbruget regnes ud fra, og ejendommen kommer derved ganske uforskyldt i Gult Kort ordningen. Det er derfor en god ide at tjekke, hvad der er af oplysninger i brevet, hvis du er blevet advaret. Hvis der er en fornuftig forklaring, kan advarslen blive trukket til-bage.
Hvordan er det gået med antibiotikaforbruget?Der er stor fokus på antibiotikaforbruget, hvilket er en stor del af årsagen til, at regeringen indførte Gult Kort ordnin-gen, men hvordan er det gået, siden advarselsbrevene blev sendt ud i juli? Forbruget har fra januar til august ligget 4,2 % højere end 2009, men i juli måned skete der et stort dyk, så vi må indrømme, at det kan tolkes som et tegn på, at brevene har haft en effekt. Tallene for september er ikke opgjort endnu, men vi håber, kurven igen knækker nedad, så vi slipper for yderligere tiltag. ■
Hvad sker der, når enten plantedirektoratet eller kredsdyrlægen kommer på kontrolbesøg?Kontrollen af svinebesætningerne er ikke blevet mindre, og nu har plantedirektoratet overtaget dyrevelfærdskontrollen, men det er stadig den lokale region eller kredsdyrlæge, der står for kontrollen af medicinhåndtering med mere. De to instanser tager begge på uanmeldt besøg, men heldigvis forsøger de at aftale besøget indbyrdes, så du ikke skal rende og holde kontrollanter i hånden hele tiden.Hvis du får besøg, så bør du eller din driftsleder kræve, at de ikke går alene rundt i besætningen. Vi har hørt om nogen, hvor den ene kontrollant har spurgt, om han ikke bare kunne gå rundt selv, mens landmanden gik rundt med den anden kontrollant. Det kan være fristende at sige ja til – for så går det jo noget hurtigere, men lad alligevel være med det. Bagefter kan det give en utryghed, for hvad er det kontrollanten har set? Godt nok skriver den ansvarlige for besætningen under på deres rapport, når besøget er slut, men det er ikke sikkert, det helt fremgår af den, hvad de har fundet.
Hvad skal du især være opmærksom på i din besætning?Nogle af de ting vi især hører om er manglende medicin-registrering og forkert anvendelse af medicin. Blandt andet var der en landmand, der havde glemt at registrere en medi-cinering via vandet og brugte et præparat forkert i forhold til dyrlægens anvisning. Det kostede et træk i støtten på 3 %, hvilket også kan blive til en del, når der er meget jord til ejendommen. Dyrlægens anvisning til brugen sagde, at præparatet skulle gives to gange dagligt i 5 dage, hvor land-manden i nogle tilfælde kun havde behandlet en til to dage. Det er i strid med reglerne, og der blev som nævnt truk-ket i støtten. Det vil derfor være en god ide at gennemgå jeres registreringer og tage en snak med dyrlægen om jeres behandlingsstrategi.En anden svineproducent havde en so med en udskudt endetarm. Soen var sat i sygesti, men da dyrlægen spurgte, om den var smertebehandlet, var svaret nej fra landman-den. Der er dog kommet en anbefaling om, at det skal de, så det blev også indberettet til krydsoverensstemmelse. Her kunne man godt have ønsket sig, at den kontrollerende dyr-læge blot informerede landmanden om det og ellers betrag-tede det som en bagatel.
Advarselsbrev om Gult KortDer er 1250 besætninger, der har modtaget et advarselsbrev om, at de risikerer at få Gult Kort på grund af et for højt medicinforbrug. Vi har talt med flere, hvor årsagen til bre-vet er en fejlregistrering i CHR-registret. Den ene af dem
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
5000
6000
7000
8000
9000
10000
11000
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
2010
2009
Måned
Kg aktivt stof
??
SVINEPR
OD
UCEN
TEN 5 • 2010
24
TB&
Co
7580
228
8
Software tilsvineproducenter
Vi har løsningen – det er nemmere end du tror
WinSvin• EDB-program til svinepro-
ducenter samt rådgivere.
• Planlægning, manage-ment styring, kontrol, simulering og analyse.
• Medicinregnskab.
• Integration til håndtermi-nal, transponderfodring og fodercomputere.
• Avanceret analyseværktøj med 3 dimensionel grafik.
• Besætningssammen-ligning.
PocketPigs• Håndterminalprogram til
Windows CE.
• Sikrer at alle relevante so-, smågrise- og slagtesvinedata er lige ved hånden.
• PocketPigs gør det nemt at bruge arbejdslisterne til: – Medicinregistrering – Drægtighedstest – Kuldudjævning – Foderjustering
• Automatisk opdatering af data i WinSvin via trådløs net eller GPRS (biltlf.).
MultiReader• Aflæsning af elektroniske
øremærker.
• Trådløs kommunikation med Pocket PC (via
Bluetooth).
• Dyrets information vises på MultiReaderens
display samt det pågæl-dende sokort på Pocket PC’en.
• MultiReaderen gør
det nemt at bruge arbejds-listerne i Pocket PC’en.
Mere end 20 års erfaring i udvikling af softwareløsninger tilsvineproducenter, konsulenter og grovvarebranchen.
AgroSoft®
Tlf.: 76 90 22 22 • Fax: 75 80 17 77 • www.AgroSoft.dk
Afs
ende
r: D
ansk
e Sv
inep
rodu
cent
er ·
Kar
etm
ager
vej 9
· 70
00 F
rede
rici
a · B
lad
nr. 4
6108