ta‛ med på besøg i tv2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. jeg har selv makket en...

24
www.mc-fossilerne.dk September 2015 Nr 3 Hans på tur På Guzzi i det tidligere DDR Postkort til Kirsten Ta‛ med på besøg i TV2 Østjylland

Upload: others

Post on 01-Oct-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

www.mc-fossilerne.dk

September 2015 Nr 3

Hans på tur

På Guzzi i det tidligere DDR

Postkort til Kirsten

Ta‛ med på besøg i TV2 Østjylland

Page 2: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

Læs om OleP’s rejse gennem det tidligere DDR - bl.a om et besøg på MZ fabrikken i Zschopau.

Page 3: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

3

Formanden har ordet

I går fredag kørte jeg på MC hjem fra job i Ikast og det stod bare ned i stænger. Mine ellers - gennem en del år - trofaste Halvarssons bukser, måtte jeg konstatere ikke længere er helt vandtætte. Så det var en våd fossil, der kørte i garage på Julsøvej i Svejbæk.

Duc´en har ikke opført sig pænt denne sæson. Der har med jævne mellemrum været strømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været på Madsens Garage i Hammel, hvor han mente han havde løst problemet med et nyt batteri. Men der har været bøwl siden – så nu begynder det at blive lidt trælst.

Hvis der er nogle fossiler med forstand på ledningsnet (på måske især italienske MC´er…!?!) der læser dette og mener de måske kan hjælpe mig på vej er jeg meget interesseret.

Det har ikke været den mest solrige sommer nærmest tvært imod. Dog har sensommeren frem til nu været rigtig god og der har været masser af solrige dag til MC kørsel og fremadrettet ser vejrudsigten optimistisk ud.

Det begynder så småt at tynde ud i turkalenderen, men der er dog stadig spændende ture at køre, så det er bare med at hænge på inden efterårsvejret med regn og rusk for alvor sætter ind.

Der er både tur til Fyn og Als, stegt flæsk og gammelt jern samt Æbleskivetur hvor årets længst kørende fossil ligesom den fossil der gør sig fortjent til at bære den overkørte æbleskive igen i år vil blive kåret.

Jeg har senest været på tur en forlænget weekend med mine 2 brødre og (eks)svoger ”På sporet af 1864”.

Vi indkvarterede os på besøgsgården Hohenwarte i Højer – anbefalet af MCTC. Et godt sted lige op ad Højer sluse.

Turen startede en fredag formiddag fra Svejbæk med retning mod Dybbøl ad snoede landeveje. Vi nåede hen på eftermiddagen frem til Historiecenter Dybbøl Banke, hvor vi havde en interessant rundtur på museet. Det er i skolernes sommer-og efterårsferier gjort levende, så det kunne ellers have været spændende at se.

Så gik turen tværs over Sønderjylland med kurs mod Højer – vi havde bestilt grillmad på Hohenwarte og den serveres kl. 18:00 sharp. Vi nåede frem og fik en go gang

Page 4: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

4

sulemad med masser af godt øl til. Senere på aftenen gik vi ud til slusen og så på solnedgang og de begyndende stæreflokke, der samledes og senere på efteråret bliver til ”sort sol”.

Næste dag gik turen til Dannevirke hvor vi var på museumsbesøg og ude at se på fæstningsværket – det var OK.

Min yngste bror blev i sommer 50 år og havde bl.a. fået et gavekort, som brændte i lommen.

Så turen gik mod Kiel og Louis, hvor han investerede i nye støvler.

Herefter kørte vi til Friederichsstadt, den flotte kanalby ude midt i marsken, hvor vi fik dejlig aftensmad.

Næste morgen gik turen nordpå, hvor vi fulgte kysten opad, indover Ribe og op gennem Vejle å dal og Tørskind – suveræn flot tur.

Vi checkede ind på cafeteriet på A13 ved Hampen til eftermiddagskaffe, ostemadder og æblekage og tog herefter afsked efter en superdejlig tur i flot solskin fra start til slut.

Nu står efterårs – og vintersæsonen for døren og der er også mange fossile tilbud at deltage i.

Der er badminton om søndagen i Resenbro hallen – mød endelig op der er stadig ledige baner

Bestyrelsen arbejder på flere emner til vinterarrangementer og hvis du sidder med gode ideer og forslag til dette er du meget velkommen til at henvende dig til turudvalget eller bestyrelsen.

Så mød op og hold forbindelsen ved lige med fossile venner - også hen over vinteren

Jeg vil ønske et godt efterår for alle fossile medlemmer og håber der bliver vejr til I får kørt nogle gode ture her i slutningen af sæsonen før det sætter ind med regn og rusk.

Pas godt på jer selv og hinanden.

John

Page 5: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

5

Hans på turDet er så en af de mest fantastiske dage man kan tænke sig. Har rundsendt et oplæg til en tur ud i det blå på SMS listen, og jeg har ikke den store tiltro til at nogen vil med, da den danske sommer er blevet væk.

Jeg kører til Lunden i håbet om, at bare et par stykke kunne tænke sig en tur på vores MC’ere trods en bidende kulde. Inde i Lunden står der allerede 3 fossile venner og inden vi skal køre er der kommet en mere.

Nu kan turen kun blive god, og vi sætter kursen mod Grauballe , over Truest og så kan jeg ikke huske hvor vi ellers er, men vi gør holdt lidt uden for Tjele hvor vi spiser vores medbragte mad ( ikke alle havde mad med) - de klarede nu turen alligevel.

Var I godt klar over at en tur fra Silkeborg til Tjele er ca. 97 km, men så har vi også kørt på noget vej, som ikke er steder man kommer hver dag.

Da vi havde spist færdig, blev vi enige om, at så gik turen til Hjarbæk, for at få en is, men det var der ikke den store lyst til på grund af vejret, så det blev til en kop kaffe, i en dejlig gårdhave som var i forbindelse med en lille butik.

Det var rigtigt hyggeligt og vi sad og nød en masse bimlende ting som bevægede sig i vinden. Alle var enige om at sådanne rør skulle vi ikke eje, så blev man sku skør på lang sigt.

Lille lam mente det kunne være en gave til folk som blev 50 år, bare for at de kunne huske dagen.

Efter endt kaffe drikkeri skulle vi prøve om min GPS kunne lave en snoet tur hjem,

Page 6: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

6

så den blev indstillet og vi var klar til hjemturen. Dog var der lige en lokal gut på sin racercykel, som ville forklare os at vi holdt tåbeligt parkeret(under et P forbuds skilt) , men hva de har jo ikke reflekser og andet på af udstyr på deres cykler, så vi blev enige om at han nok bare ville ønske at han var blevet politibetjent.

Turen hjem gik fint dog med lidt hjælp til at finde snoet ruter, den kan ikke helt selv den GPS.

Lige før Kragelund sagde vi farvel og tak, og der fra spredtes vi for alle vinde, dog endte Lars og jeg i Indelukket for at få den is som vi startede med at køre ud efter.

Tak til Finn, Ib, Kuno og Lars for en god dag

Således oplevet af

Hans Dam

>> Gammelt Jern <<

10.Okt: Tag på en lille ’tuller tur’ sammen med de gamle MC’er og få kaffe eller æggekage på Rindsholm Kro ved 14-tiden. Rindsholm Kro er et besøg værd !

Se evt linket: www.rindsholm-kro.dk

Gå en tur i mindelunden ved kroen, få varmen i de hyggelige krostuer, og aflæg til sidst et besøg på ’et autoriseret herretoilet’. - Du har aldrig set noget lignende !!

En løvfaldstur, hvor efteråret viser sig fra sin bedste side, når vi kører nord på langs Gudenåen - farverne vil være så smukke som aldrig før !!

Bondemanden

Page 7: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

7

På Guzzi rundt i det tidligere DDR

Her følger en lille beretning om en tur jeg deltog i, i perioden 30. maj til 6. juni 2015.

Turen var arrangeret af MOTOUR v/ Henrik Tang, og var bygget op som en ”fabriksrejse” i det tidligere DDR.

Turens start var Magdeburg, nærmere bestemt Hotel Ratswaage, lige i hjertet af byen. Her skulle deltagerne mødes sidst på eftermiddagen søndag den 31.maj.

Deltagerne bestod af 15 personer fra NOVO’s motorcykelklub (den kendte medizin-og enzym virksomhed) + en sjællænder uden tilknytning til Novo, 4 jyder og 2 færinger.

Jeg kunne naturligvis have valgt at køre til Magdeburg direkte om søndagen, men valgte at køre om lørdagen. Det gjorde, at jeg havde god tid og således nåede at få sjælen med. Jeg overnattede på Rasthaus Schackendorf, efter ca. 300 km kørsel.

Efter en solid tysk morgenmad fortsatte jeg søndag morgen mod hotellet i Magdeburg, som jeg nåede omkring kl. 1400. Ruten jeg fulgte, var ved hjælp af Julle lagt ind på min nyerhvervede Garmin Zümo 390 LM. En rigtig fin tur med fine landskaber.

Den tidlige ankomst gav mig mulighed for at kigge lidt på byen, inden de øvrige deltagere ankom.

Jeg fik bl.a. mulighed for at se den østrigske arkitekt Friederich Hundertwasser’s fantastiske bygning Grüne Zitadelle. Et lyserødt eventyrslot midt i Magdeburg.

Page 8: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

8

Da alle var mødt, samledes vi til en briefing og en velkomst øl. Senere var der middag på hotellet og en gåtur i byen, for de som ønskede det.

Mandag morgen kørte vi kl. 0845 til et gammelt remiseområde i byen, hvor man kan se gamle togvogne og lokomotiver fra DDR-tiden. Kl. 1000 ankom vi til Hjelmfabrikken Schuberth, som er beliggende i Magdeburgs industrikvarter. Her fik vi en 2 timers rundvisning på fabrikken, som laver alle former for hjelme – altså ikke kun mc-hjelme. De fremstiller hjelme til politi, militær, brandvæsen, formel 1 m.v. Et meget interessant besøg som afsluttedes i et mødelokale, hvor vi fik serveret sandwiches, vand og kaffe. Alle fik også en pose med diverse gimmicks og et gavekort på 1000 kr til køb af en Schuberth hjelm hos en dansk forhandler.

Turen fortsatte nu til Tysklands største vandkryds, nemlig der, hvor floden Elben og Mittelland-kanalen krydser hinanden. Mittelland-kanalen er ført over Elben som en ”bro” i 15-20 meters højde. Et imponerende bygningsværk.

Dagens sidste besøg var et DDR-museum, opbygget af et ældre ægtepar og deres søn. Her kunne man, i 3 etager, se alle mulige og umulige ting fremstillet og brugt i DDR. Her var radio og TV, køkken-og husgeråd, nips og legetøj, dagligvarer, uniformer fra militær og politi m.m. En helt fantastisk samling vist frem med stor entusiasme. Værtsparret bød også på kaffe og hjemmebagte kager, serveret i omgivelser fra 60-erne.

Vi er nu nået til tirsdag morgen, hvor vi starter kl. 0800 på en tur der bringer os frem til næste overnatningssted, det idyllisk beliggende Gasthaus Bärenfels i Erzgebirge – ikke langt fra grænsen til Tjekkiet. Vi befinder os nu i delstaten Sachsen. Dagens køretur

Page 9: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

9

er på ca. 350 km., fortrinsvis ad mindre og smukke veje med flotte udsigter og gode sving.

Vejret bliver bedre og bedre og vi når vores bestemmelsessted sidst på dagen i 23 gr. varme.

De næste to dage gik nu med at køre flotte ture i området Erzgebirge og et par smut ind i det nordlige Tjekkiet. Fint vejr og 23-25 gr., ikke dårligt, når man tænker på vejret i samme periode i DK. Vi besøgte også Heidenau Reifenfabrik, som er Tysklands største producent af dæk til motorcykler. Men der produceres også dæk til biler, gocarts m.v. Det var et yders interessant besøg, som gav et godt indblik i den ædle kunst at fremstille dæk til vidt forskellige køretøjer og opgaver. I det gamle DDR havde man primært fremstillet dæk til Trabant , Wartburg og MZ. Men fabrikken havde formået at omstille produktion og salg til de nye tider med markedsøkonomi.

Det blev også til et besøg ved fabrikkerne, hvor man tidligere havde fremstillet DKW og MZ. Disse bygninger har dog ikke noget med fremstilling af motorkøretøjer at gøre i dag. I en af bygningerne er der dog en stor KTM forretning, som vi besøgte. MZ står jo for Motorenradwerk Zschopau, idet fabrikationen af først DKW, og senere MZ, netop fandt sted i byen Zschopau. På byens smukke slot så vi museet for DKW. Her fandtes næsten alle de modeller af DKW, som blev fremstillet fra 1920-erne til først i 60-erne. Det er også fortællingen om et stykke dansk industrieventyr, idet DKW blev grundlagt af danskeren Jørgen Skafte Rasmussen i 1906. Frem til 1921 fremstilledes armaturer, husholdnings- og værkstedsudstyr. Under 1. verdenskrig fremstillede 450 medarbejdere, hovedsagelig kvinder, tændkapsler og granat tændsatser. Under krigen blev der også fremstillet en lille totaktsmotor med 1 HK. En udbygning af denne motor blev senere grundlaget for fremstilling af motorcykler og biler med navnet DKW. I 1934 beskæftiger DKW 3.340 ansatte. Jørgen Skafte Rasmussen rager uklar med nazisterne og må forlade Tyskland, i øvrigt uden erstatning af nogen art. Den får han først mange år efter, hvor han er en gammel mand.

Page 10: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

10

Under 2. verdenskrig bliver de tyske bilfabrikker Horch, Audi, DKW og Wanderer sammenlagt til Auto Union med de 4 karakteristiske ringe, som logo. Dette logo er i dag Audi’s logo. På museet er der en buste af J.S.Rasmussen, som i øvrigt ligger begravet på Pedersborg Kirkegård i Sorø.

På vores køreture i området var det bemærkelsesværdig, at selv om mange af de tidligere østtyske småbyer ikke helt har ”vestlig” standard, så var de dog langt pænere end de tilsvarende tjekkiske.

Vi er nu fremme ved fredag morgen, hvor vi starter tidligt. Vi skal nemlig i dag nå Berlin – og endnu længere. Vejret er nu næsten alt for godt (varmt). Det hjælper at vi

tager motorvejen fra Dresden mod Berlin, og således kan holde en god fart. Under vejs besøger vi ”verdens største gravko”, som i dag står som museum. Tidligere gravede den overjord væk, hvor man udvandt brunkul. Man kalder maskinen ”det liggende Eiffeltårn”. Dog er den betragtelig længere (højere) end det rigtige Eiffeltårn. Maskinen ,der i dag ikke er i ”oprejst” position, er 502 meter lang, 240 meter bred og

Page 11: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

11

80 meter høj. Til sammenligning er Eiffeltårnet 321 meter højt.

Efter lidt frokost nærmer vi os Berlin, hvor vi vælger at køre lige gennem byen i stedet for at tage ringvejen, som er under konstant restaurering. Det skulle blive noget af en prøvelse med 30 gr. varme, plus varmen fra motorcyklen som kun meget langsomt kom gennem byen p.g.a. heavy traffic. Til sidst lykkedes det os at komme til BMW motorcykelfabrikken i Spandau, hvor vi skulle på besøg kl. 1530. Efter vridning af T-shirten og erstatning af motordress med cowboybukser var vi klar til en 2 timers gennemgang af fabrikken med guide. Her blev vi vidne til en top-moderne fabrik med absolut styr på tingene – overalt. Vi så alt fra modtagelse af råvarer til montering og afprøvning af den færdige BMW. BMW er kvalitet – ingen tvivl om det.

Således beriget startede vi på de sidste 70 km. til vores hotel i Alt Ruppin, nord for Berlin. Et dejligt hotel og godt at komme frem til et forfriskende bad, inden den hårdt tiltrængte ”dunkel” og senere afskedsmiddag.

Lørdag morgen drog vi hver til sit. Jeg valgte at køre alene og havde en fin hjemtur. Fik en lille byge af 15 min. varighed et sted mellem Berlin og Hamburg. Herefter tørvejr men lidt strid blæst indtil jeg anduvede Odinsvej i Them kl. 1445. En herlig mc-tur var slut.

Kørte km. i alt: 2404. Købt 123,5 ltr. Benzin svarende til 19,5 km/ltr. Ikke dårligt !

Pris for turen, incl. enkeltværelse og excl. frokost, drikkevarer og benzin Kr. 6.560,00

Med Fossil hilsen

Ole P

Page 12: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

12

KALENDER 2015Efterår 2015

Vi mødes altid i Lunden, Vestergade, SilkeborgAltid Fuldtanket

September

20.09.2015 10.00 Als Odde kaffestue Kaj Verner

Oktober

01.10.2015 19.00 Sangsilerne synger Bondemanden04.10.2015 10.00 Først kørsel, dernæst flæsk ! 10.10.2015 13.00 Gammelt Jern Bondemanden15.10.2015 19.00 Sangsilerne synger Bondemanden25.10.2015 13.00 Æbleskivetur Bestyrelsen29.10.2015 19.00 Sangsilerne synger Bondemanden

November - December

04.11.2015 18.00 TV Østjylland (se næste side) Carsten

Hver anden torsdag kl 19.00 hele vinteren Sangsilerne synger Bondemanden

Page 13: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

13

TV2-Østjylland Onsdag, den 4. november kl. 18.00 (fra Lunden)

Oplev en rundvisning på TV2 Østjylland - med kaffe/te og kage Vi skal være 20 deltagere - og der er højst plads til 44 deltagere

Derfor skal du også lige tilmelde dig til Carsten Pape cp@pladesmedensilkeborg

eller telefon 2323 4129 - senest 28. September

De seje kører selvfølgelig på motorcykelVi andre kører i bil

Vi kører fra Lunden kl. 18.00 - men du kan naturligvis også køre direkte:

TV2 Østjylland, Skejbyparken 1, 8200 Århus N - kl. 19.00Rundvisningen varer ca. 2 timer - og så er der kaffe/te og kage bagefter

Det koster kun kr. 50,00 pr. næse - og det er inklusive rundvisning og kaffe/te og kage Det er ikke kun for medlemmerne - du er meget velkommen til at ”medbringe” din

mand/kone, kæreste, far/mor, barn, barnebarn Men under alle omstændigheder vil vi gerne have din tilmelding - hvor mange du delta-

ger med - og hvor du kører fra(og eventuelt om du kan have nogen med - eller om du ønsker kørelejlighed)

Et tilbud du ikke kan sige nej til - tilmeld dig med det samme til Carsten

Page 14: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

14

Postkort til KirstenKære Kirsten

Jeg vil så gerne sende dig et postkort her fra ferien, men jeg kunne ikke huske din adresse, så nu sender jeg det til MC fossilerne i stedet og så bliver det nok formidlet videre til dig. Jeg sidder lige nu i München og venter på autotoget retur til Hamborg så nu skal du ellers høre hvad vi har oplevet:

Peter og jeg skulle jo på mc ferie til Italien og vi havde rigtig glædet os. Turen startede faktisk ikke alt for godt. Da vi skulle køre hjemmefra ville Peters lortemotorcykel ikke starte. Helt død, kaput. Nå, gode dyr var rådne for lige meget hvad jeg foreslog blev det afvist og det endte med, at jeg gik rundt i haven (i fuld mc-mundering og svedte - dog uden hjelm på) og så på blomster mens han broklede med møg-maskinen. Heldigvis kom StoreLam forbi og han havde lige apparatet der skulle til, så han racede hjem og hentede himstregimsen og endelig kom vi af sted. Dvs. vi kom kun 100 meter så døde den igen men nu havde vi jo allerede erfaret hvad der skulle til, så af med skjoldet til batteriet og på med StoreLams ”booster” og så var vi kørende igen. Batteriet var fuldstændig dødt og da alle forsøg på genoplivning mislykkedes endte han med at købe et nyt i Italien. For det så ikke skulle være løgn så ville min ellers så totalt-pålidelige Bullermisse-kat heller ikke starte da Peter endelig fi k gang i sin skod-mc. Nå, jeg skulle åbenbart lige sættes på plads et øjeblik for endelig sprang den i gang. Py, ha. Der var pulsen lige oppe på 240. Lige i det øjeblik var der uendeligt langt til Hamborg. Den dag nåede min hengivenhed til StoreLam uanede højder – Lad mig sige det kort: Jeg hadede Peters motorcykel proportionelt med hvor meget jeg elskede StoreLam.

Den stille-og-rolige hyggetur vi skulle have haft fra Silkeborg til autotoget i Hamborg endte altså ud med at være et kapløb med tiden, men vi nåede det på trods af møg-maskine og styrtende øs-regn fra lidt inden Frøslev til vi kom til Hamborg. Selvom vi både var stressede og våde kunne det ikke spolere glæden over at 14 dages ferie lå lige for næsen af os. 330 km. kørt.

Velankommen til München dagen efter, kørte vi mod Neuswanstein i dejligt solskin, et rigtig fi nt eventyr-slot lige inden grænsen til Østrig. Her skulle vi mødes med Steen og Jytte, som vi skulle være sammen med resten af ferien. Vejret var fi nt og vi ramte de første fede sving på turen. Jubii, vi var kørende, ferien var startet. Efter nogle dejlige timer på Neuswanstein kørte vi videre mod Lech i Østrig hvor vi skulle overnatte. Desværre blev turen ikke helt som forventet for vi måtte køre i silende regn og det var ret så koldt. Der var rigtig meget vejarbejde hvor vi skulle køre gennem grus/mudder

Page 15: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

15

så motorcyklerne var ikke kønne at se på men der var også tørvejr noget af vejen så vi fik pletvise glimt af hvor smukt landskabet også kunne være. Vi var helt ude på de små veje og måtte på et tidspunkt holde tilbage for en flok køer der var ved at blive drevet hjem af 2 mænd på….cykel! Vi havde valgt en rute ind gennem Schweiz fordi vi havde hørt om et flot pas som hedder Maloja. Det var et godt valg. Sikken en oplevelse og heldigvis holdt vejret tørt lige der så de fede sving bare kunne nydes og køres uden man skulle tænke på våde eller glatte spor. Det blev en kold og våd dag til sidst men stedet vi boede var hyggeligt og det lykkedes at finde et godt sted at spise selvom byen var ret så spøgelsesagtig eftersom næsten alt var lukket af for sommeren. Det blev til 230 km. afvekslende kørsel denne dag.

3. dag startede ud med regn og lave temperaturer men da vi var med kurs mod syd skulle det ikke ødelægge det gode humør for på den anden side af de østrigske alper skinner solen altid!!!. Vi kom forbi store driver af sne i passet imellem Lech og St. Anton så solen havde ikke haft meget magt i de højder. Temperaturen blev da også bedre i løbet af dagen men regnen fulgte med os så da vi også denne dag skulle gennem store vejarbejder med grus-underlag var vi godt pløret til inden vi sidst på dagen ankom til Como søen hvor vi skulle overnatte i den nordligste ende. Dagens tal: 240 kørte km.

Dag 4: Kom hviledagen i hu – har jeg læst et sted. Men det kunne vi ikke ”tillade” os. Peters møg-maskine skulle have nyt batteri så vi kunne slippe for det cirkus hver

Page 16: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

16

gang den skulle startes (Peter havde ellers lavet en fin StormP –løsning med en strop bundet om batteri-kassen så han slap for at skrue skjoldet af og på hver gang). Så vi kørte ud og lede efter mc-værksted og som skrevet tidligere så fandt vi en og han fik nyt batteri på og alt var godt – ja, altså lige bortset fra at det nye batteri ikke passede i batteri-kassen så han skulle stadig køre med en strop bundet rundt om!!!. Nu vi var ude og køre kunne vi jo lige så godt se noget så vi var også lige en tur i Lecco som ligger i den modsatte ende af Como søen, turen dertil gik ad den flotteste rute langs søen hvor der ligger masser af flotte palæer, vejen snor sig ud og ind som naturen nu engang har besluttet sig for at en sø skal sno sig. Tilbagevejen valgte vi at tage hen over bjerget og det viste sig at være en dårlig ide. Det regnede heftigt hele vejen og der var en masse gamle tunneller vi skulle gennem og langt de fleste var uden lys – det føles ligesom at køre i et sort hul hver gang. Bjergkørsel i pjask-regn er ikke min favorit men jeg er sikker på at der nok havde være fantastisk flot men jeg så ikke en skid udover vejen lige foran mig. XXX km. kørt.

Efter 2 dage ved Como søen var der afgang mod Milano. Vi ville ikke køre på motorvej dertil og det skulle vi komme til at fortryde bitterligt. Det tog HELE dagen at køre de 120 km. Det giver en gennemsnitsfart som hvis vi havde kørt på trædecykel og skyldtes at vi kørte i én lang kø næsten hele vejen. Solen var på max og det var bare varmt så vi var godt ophedede da vi ramte bytrafikken i Milano. Biler, scootere og motorcykler i en kaotisk pærevælling. Man dytter konstant ad hinanden men ikke på nogen aggressiv måde men for os nye var det bare vildt stressende. Jo nærmere vi kom hotellet jo flere mennesker var der på fortovene og helt galt var det da vi var helt fremme og det resulterede i en ekstra runde omkring blokken for der myldrede så meget at vi overså hotellet i første omgang. Det viste sig at der skulle være koncert med en italiensk superstjerne (som jeg aldrig har hørt om før og da jeg spurgte receptionisten hvem der skulle spille (underforstået: fodbold) og han så sagde, at det skulle Vasco Rossi så troede jer at det var to lokale fodboldhold så han nærmest himlede med øjnene da jeg ikke vidste, hvem det var han talte om). Vi gik i seng til lyden af 60.000 personer der

Page 17: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

17

sang med – og det giver bare gåsehud kan jeg hilse og sige.

De næste 5 dage var vi på samme hotel i Milano, vi skulle til verdensudstilling de 3 af dagene og så skulle der ellers slappes af. EXPO2015 var lidt af en skuffelse men der var alligevel meget flot og interessant at se på, vi har bl.a set Italiens forsøg på at få Guinness rekord i verdens længste pizza – det lykkedes med en 1.500 m. lang en af slagsen og vi har set vertikale marker, jeps, det er marker sat på højkant. Temaet var ”Feeding the Planet, Energy for Life” så det giver da totalt mening…. Vi tog undergrundsbanen til/fra byen og messen så der blev ikke kørt en eneste kilometer i de dage.

Vi kunne jo ikke blive boende i Milano for det var jo ligesom motorcykel-ferie vi var på, så turen fortsatte til en lille by som hedder Riomaggiore, den ligger lige ud til det Liguriske hav i nationalparken Cinque Terre. Her skal jeg da love for at der var varmt, og flot, og tørt – og varmt. Vi boede lige ud til vandet med den mest fantastiske udsigt. Der var lige 200 trappetrin ned til lejligheden som nok mest kan beskrives som rustik, men den lille have foran og udsigten over havet…. Jamen det er slet ikke til at beskrive. Vi nyder det bare. Drak Asti i solnedgangen, spillede kort og sov længe. Vi kørte bl.a. en tur ned og så det skæve tårn i Pisa sammen med det meste af Japans befolkning. Aldrig i mit liv har jeg set så mange fotoapparater tage billede(r) af samme ting. Vi har siddet på cafe og betragtet livets gang. Det er bare så skønt at sidde der og bare kikke på folk og hvad der sker i gaden. Vi har spist lækre fiskeretter og fået pizza der bare var helt perfekt. Kørt nogle fantastiske gode sving og set forunderlig natur. Peter og jeg har været ude og vandre hvilket var ret hårdt men også helt utroligt flot og en anderledes måde at opleve naturen på.

Den sidste dag kørte vi direkte fra Riomaggiore mod München for at tage autotoget retur til Hamborg. Kørte på motorvejen det meste af vejen men lige inden Europabrücke kørte vi fra og tog de mindre veje til München og hvilke veje! Hold da op hvor de snoede sig. Helt klart et besøg værd en anden gang. Der var også mange andre mc’ister der

Page 18: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

18

havde fundet vej dertil men trafikken gled fint og vi var fremme i München uden større omveje. Peter fik et sammenbrud ved Innsbruck fordi hans GPS blev ved med at sige at han skulle lave en u-vending, men han havde også været under hårdt pres under hele turen fordi han skulle køre forrest hver dag, så jeg bærer over med ham!

Om jeg har nydt ferien, det kan du bande på jeg har. Når vi i morgen har kørt de 330 km. fra Hamburg til Silkeborg har vi i alt kørt 2.835 km.

Masser af feriehilsner fra Tina og Peter

P.S. Kære Kirsten. Udover dig ville jeg også sende et postkort til min moster som passer Rufo mens vi er afsted, men da jeg heller ikke kunne huske hendes adresse, sendte jeg det til Bruno og Connie fra Fossilerne i stedet, for deres adresse kan jeg huske… Jeg havde skrevet følgende på kortet: ”Kære hundepasser, 1000 tak fordi I ville passe Rufo mens vi er afsted på ferie. Jeg håber at det gik OK med at finde nøglen og komme ind og hente ham for 8 dage siden, tja, det er jo nok nærmere 10 dage siden nu når I modtager kortet….” og så nåede jeg ikke at skrive mere for Peter sagde, at det måtte jeg ikke sende til dem fordi det sandsynligvis ville udløse scener af hidtil usete dimensioner i det Nielsenske hjem. Bruno vil bebrejde Connie at hun havde glemt et aftale og at hun havde dræbt Rufo og Connie ville køre så uansvarligt hurtigt til Balle Kirkevej at der kunne ske både det ene og det andet uheld. Og han har nok ret, ham Peter.

En Lille tur-historie til bladet

Så blev det endelig lørdag, og vejret viste sig fra sin gode side ( det har vi ikke været vant til i denne sommer) og der var spontan tur ud i det blå med afgang kl. 1000.

Vi skulle starte fra lunden og for en gangs skyld med madpakke og drikkelse i sidetaskerne, da det ikke var sikker at vi gjorde stop ved et spisested, så for at ingen led nogen nød var der skrevet at man skulle medbringe madpakke osv. I SMS’en som var udsendt.

I Lunden mødte der 4 raske fyre op + mig selv og alle var klar til at køre ud i det blå.

Vi satte kursen syd på, ud over Gjessø , Vrads, Grædstrup, Hornborg, Østersnede, Bredal hvor vi havde en lille rast, da Knud lige skulle ryge og vi andre strække ben.

Derfra kørte vi til Daugaard. I Daugaard kørte vi ned til stranden, og sikke en udsigt der er, det er helt vildt hvor smuk en natur der er langs Vejle fjord.

Fra Daugaard strand fulgte vi vandet rundt mod Juelsminde så godt som det er muligt,

Page 19: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

19

også et par blinde veje blev det til, men det gør ikke noget for vi var enige om at, hvis vi ikke var kørt den vej, så havde vi jo ikke oplevet det sted.

Der var en enkelt klage over vi ikke havde været på grusvej, så det gjorde jeg noget ved, dog blev det kun til et par hundrede meter og det var en fast og god vej som endte i en skov, der var fyldt med fluer og andet kryb, så vi ville finde et andet sted at indtage den medbragte mad.

Vi fortsatte ad de små veje, men tiden gik og sulte begyndte at melde sig. Vi kørte til havnen i Juelsminde for at spise den medbragte, det var dog svært at finde et bord bænke sæt som ikke tilhørte de spisesteder som er på havnen, så vi gik ned mod stranden. Der stod der et sæt, og vi fik os sat og spise. Der var dog en lille smule brok over de manglende bade piger, men dem har vi så tilgode til en anden tur, når vi igen får sommer i Danmark.

Da alle var færdige med at indtage fast og flydende, gik turen til Snaptun, der er der nemlig god mulighed for at få en god is. Vi sad og nød vores is ved havnen, og ind kommer der en robåd med 2 damer og 1 herre, og gæt en gang... Det var ham som var styrmand, og de var roet helt fra Horsens ( han forstod det sku det der med romotion er go motion ) han steg op og bandt båden fast, men vi nåde aldrig at se de 2 damer på land.

Nå, vi var færdige med vores is og skulle hjem ad igen, dog ville vi lige køre forbi Boller slot, og der gøre holdt for at sige farvel, da Arne ville besøge noget familie nu hvor han var ved Horsens.

Vi sidste 4 kørte over Ry hjem, for hvad er en tur uden et besøg hos Ry MC, og en snak med ham den lange der betjener kunderne i butikken på sin altid flabet måde, han er sku go’ ham Peter. Han havde også lavet kaffe, så den smagte nogle af os på, samt vi fik en hyggelig snak i butikken som altid.

Turen til Silkeborg blev i små grupper, jeg ved det ikke for jeg kørt alene hjem over Laven og Sejs, den tur bliver man aldrig træt af, og når man køre selv, går det nok lidt mere frisk afsted, dog ikke denne gang, da alle de ældre med 4 hjul også skulle den vej Øv Øv.( det var ikke kun menneskene, også nogle enkelte biler var ældre)

Tak til jer der mødte op, og gjorde turen til en god tur, vi ses nok en anden gang.

Således oplevet af

Hans Dam og hans 3 cyl. engelske vilddyr .

Page 20: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

20

Støt vore annoncører - de støtter os

Page 21: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

21

HERM. RASMUSSEN A/SKvalitet siden 1915Stagehøjvej 17 • 8600 Silkeborg • 87205333

Malerforretning • Autolakereri • Skiltebutik • Liftudlejning

Page 22: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

22

webdesign

salgsbreve tryksager

tekstforfatter

annoncer markedsføring

pmarketing

Bakkehusvej 12Grønbæk

8643 Ans ByTlf. 40343118

www.p-marketing.dk•[email protected]

Bakkehusvej 12Grønbæk

pBakkehusvej 12

pBakkehusvej 12

pBakkehusvej 12

pBakkehusvej 12

Preben Vestergaard

Page 23: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

23

Fra Fossil-tur til Hjarnø

Page 24: Ta‛ med på besøg i TV2 Østjyllandstrømproblemer det meste af sæsonen. Jeg har selv makket en del med det og troet flere gange at problemet var løst og senest har den været

24

I næste blad vil du blandt andet kunne læse om Fossilernes kroketturnering 2015 og om en tur til Ræs i Sverige. På gensyn i næste blad :-)

Sangsilerne har været på sommertræf ved Fjellerup Strand