LIÅ KVARTALSMAGASIN FEBRUAR 2011 UDGAVE #03 - fra studerende til studerende TABULA

#04 AMBITIØSE FRAVÆLGER LIÅLæs historien om de to studerende, der må droppe ud fra LIÅ for at få de fag, de vil have. Er det okay at brænde for noget?

#15 TABULA SÆTTER ILD TIL SIG SELVVi giver dig et skud moralsk opbakning, fortæller om brændende mad og visse billeder af hotte studerende til festudvalgets fastelavnsfest.

...tabula brænder

s“Hvad brænder du for?

Lea StidsenSkribent109041@viauc.dk

Lene KjærgaardKasserer, Korrektur94761@viauc.dk

Daniel Nielsen Skribent94085@viauc.dk

Anne HammerKorrektur, Skribent140641@viauc.dk

Anders SchunkSkribent94294@viauc.dk

Mathias NedergaardTegner94096@viauc.dk

Lykke ElmoseTegner, Skribent139679@viauc.dk

Charlotte SøndergaardTegner94886@viauc.dk

Jeppe LindstrømSkribent138058@viauc.dk

Penille NielsenPR, Skribent108800@viauc.dk

Kirstine LyaSkribent94986@viauc.dk

Agnete ByrielSkribent, Korrektur94930@viauc.dk

Jonas Nielsen Skribent94237@viauc.dk

Morten ChristensenSkribent94818@viauc.dk

Dorte KølbækSkribent, Korrektur109215@viauc.dk

Anne Sofie VellingSkribent94037@viauc.dk

Asbjørn BundesenSkribent94758@viauc.dk

Jacob ChristophersenSkribent109318@viauc.dk

sHvis du leger med ilden så tisser du i sengen. Hvis man leger med tis i sengen så brænder man! Ukendt

Adresse:VIA - Læreruddannelsen i Århus Trøjborgvej 82 8200 Århus N87 55 30 00 FB: TABULA - LIÅ

Oplag:500 stk. Ny dato: 04.03.2011-15.04.2011.samt online tilgængelig

Redaktionen af d. 1. februar er afsluttet d. 25. februar 2011.

Næste blad udkommer d. 15. april. Deadline til dette blad d. 4. april.

Forside:Lars Kirkegaard

Layout/opsætning:www.bonw.dk

Jonas JakobsonSkribent109429@viauc.dk

Indhold

Andreas Vind Redaktør94897@viauc.dk

Lars KirkegaardLayout, PR140637@viauc.dk

Alle er velkommen til at bidrage med stof til bladet. Send materialet til:Andreas Vind - 94897@viauc.dk

LI’PÅ

Cool-Tour

De’batter

Semi-naren

Tabula redaktionenså kan du lige tjekke os ud

#04 Studerende afvises - Reelle realkompetencer?#07 Studenterhus Aarhus - Endnu tættere, endnu bedre

#08 Professioner parrer sig - Nyt studenternetværk i VIA#10 Kulturchok i Berlin - Refleksioner fra en studietur

#12 Vil du tænde, må du brænde - Om bål, gnister og flammer#13 Brænd for praksis - I svømmelæreruddannelsen#14 Kampskriftet - En boganmeldelse#15 Mad med kærlighed - It burns, baby#16 Hvad brænder du for? - Alle brænder jo for noget

#18 Fastelavn er mit navn - Snapshots fra en fed fest#20 Bachelorblæksprutte - Hvor er min motivation?#21 Tabula brænder - Et digt#22 Influenzaen brænder - Hjælp, jeg er syg!#23 Det hurtige fix - Find supermetoden#24 Copernicus brænder - Et vaskeægte interview

En lærers vigtigste opgave må være at tænde en gnist i sine elever. Glem alt om dine fag og Fælles Mål – det er engagementet, der tæller. I disse evalueringstider kan du derfor roligt spørge din underviser, om vedkom-mende brænder for sit fag og job.

“det er så nemt at gemme sig bag sit fag og klamre sig til faglige mål, og det er langt mere vanskeligt og udfordrende at tænde bål i elevernes øjne, når et emne eller fag skal formidles.

Steffen Brandt fortæller i et interview i Ud & Se om at tro på tvivlen, hvis man vil mærke energien og sig selv. At man skal glemme de sikre løsninger og kunne mærke, at det, man gør, kan gå grueligt galt. Først dér brænder man; først dér tænder man.

Alt for mange – også undertegnede – laver alt for mange sikre præsta-tioner, hvor udbyttet er jævnt og tilfredsstillende – men kedeligt. Præsta-tioner hvor hverken eleverne eller dig selv kan mærke, at det brænder. Hvornår har du sidst droppet de sikre løsninger og prøvet noget vildt i praktikken?

Modsat skal man også være opmærksom på ikke at brænde ud. Der er alt for mange nyuddannede lærere, der chokeres og frustreres af den virkelige verden og efter kort tid dropper lærergerningen. Man bør nok overveje, hvad man vil gøre for at holde ild i flammen, når virkeligheden banker på. Det bliver så frygtelig koldt, når flammen slukkes.

Tabula har i dette blad fokus på at brænde for noget. Alle brænder forhåbentlig for noget. Om det er noget så jordnært som shopping og transportmidler – eller noget så højtragende som Kierkegaard og antik-kens historie – er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at du brænder for noget.Redaktionen på Tabula brænder for at lave et fedt blad. Vi er begyndt at trykke bladet i farver, oplaget er nærmest fordoblet, og redaktionen sprudler af energi og gode ideer. Vi håber virkelig, I kan mærke det.

Brænd for noget – tro på noget – gør noget. Det er dét, der tæller.

Kom til scorebar i SverderenSvederen arrangerer tradi-tionen tro Scorebar fredag d. 4. marts med status-armbånd og scoringer i alle afskygninger.

LIÅstuderende har mange timer, men ikke for mange!Læreruddannelserne har for

nylig været i TV2-Nyhederne med

fokus på antal undervisningsle-

ktioner. LIÅ ligger i toppen med

flest undervisningstimer blandt

landets læreruddannelser.

MGP FESTHar du sat kryds i kalen-

deren fredag d. 29. april til

det store MGP med god

musik og fede moves?

så kan du lige tjekke os ud

Opslags-tavlen

HUSK AT LÆSE

:-)

Vedtægtsændringer til

behandling på VIA-DSR

konventet.

Mail fra d. 17/2 2011

Find gnisten,for Tabula brænder

af: andreas Vind

sHavde du en god fastelavnsfest?

- HVIS JA så har du ikke tjekket billederne inde i bladet

LI’ P

Å(lo

kalt

LIÅ

-sto

f)

#04

LedeLsen PÅ LIÅ aFvIser kOmPeTenTe sTuderende

af : Kirstine lya Høj MatHiesen

FO

TO: h

ttp

://w

ww

.clic

kto

nig

ht.

com

/blo

g/w

p-c

onte

nt/

up

load

s/2

010

/09

/STL0

2-S

ad

-Man1.

jpg

”der er en stor bredde i lærerud-dannelsens fag (…), derfor har du en enestående mulighed for at præge din læreruddannelse i lige netop de retninger, der optager dig allermest. du skal blive en lærer med vision, viden og døm-mekraft.”. disse flotte ord stor alle skrevet på LIÅ’s hjemme-side og giver et klart indtryk af en uddannelse, der åbner dørene for den selvstændige, visionære studerende. men hjemmesiden glemmer at nævne regelrytteriet på LIÅ. For førend du kan forme din uddannelse efter, hvad der optager dig mest, skal du igennem regelmøllen. Og regelrytterne på Læreruddannelsen i Århus er så ubøjelige, at de taber de allerm-est kompetente studerende i forsøget på at overholde et stift regelsæt.

Anders Skaarup Rasmussen påb-egyndte sin læreruddannelse på LIÅ i sommeren 2010 med en klar idé om, hvilken lærer han ville være. An-ders har spillet badminton siden han var fire år og har gennem det sidste lange stykke tid spillet på profes-sionelt niveau. Fra han var tolv til han var atten, spillede han på landsholdet og opnåede bl.a. at blive danmarks-mester af to omgange i herresingle og herredouble. Efter at have arbejdet som ungdomstræner og lærervikar på en specialskole, hvor han varetog skolens udeundervisning og endvidere var vikar i mange idrætstimer, var valget ikke svært; selvfølgelig skulle han være idrætslærer. Anders vælger derfor engelsk som obligatorisk lin-jefag og søger i december 2010 idræt som andet linjefag. I januar 2011 melder ledelsen tilbage, at Anders er blevet afvist på linjefaget idræt.

Manglende dokumentationDa Anders i sin tid skulle vælge ung-domsuddannelse, tænkte han, ligesom de fleste andre teenagere, ikke på at tegne en særlig profil, men i stedet valgte han den uddannelse, der helt overordnet matchede hans ønsker og behov bedst. Han gennemførte HHX, hvor det kun var muligt at vælge idræt på C-niveau. Han afsluttede fa-get med karakteren 12. I løbet af sine sabbatår viede han sin tid til badmin-ton og arbejdet på en specialskole. An-ders har altså både erfaringer fra sit professionelle idrætsliv og det pæda-gogiske arbejde med børn og unge og synes på alle måder at være kvalifi-ceret til at læse idræt på LIÅ. Alligevel vælger ledelsen at afvise ham på det grundlag, at han mangler dokumenta-

#05

tion på sine realkompetencer. Anders bliver i første omgang chokeret og frustreret over ledelsens beslutning og opsøger derfor kontorleder Tina Hansen og uddannelsesleder Lisbeth H. Clausen i forhåbning om, at de kan hjælpe ham. Men i stedet for en hjælpende hånd, oplever han tvær-timod, at de ikke er samarbejdsvil-lige. De giver ham to valgmuligheder: Opkvalificer dig på VUC eller vælg et andet fag. Første mulighed indebærer et tolv ugers langt kursus, hvor An-ders skal afsætte tirsdag og torsdag aften. Det er umuligt, da han spiller badminton på professionelt plan og ofte træner eller er væk til stævner disse aftener. Anden mulighed over-rasker Anders meget, da skolen slår sig op på at gøre uddannelsen bedst mulig for hver enkelt studerende. Selvfølgelig kan han vælge et andet fag, men så bliver det et fag, han ikke brænder for. ”Det bremser jo mig og min fremtid at skulle have et andet fag, for jeg vil ikke kunne formidle det med samme energi og entusiasme som idræt”. Derfor vælger Anders at kæmpe for, at hans ansøgning bliver revideret. Han får sin Team Danmark træner, Morten Frost, til at skrive et brev, hvor han udførligt beskriver, hvorledes Anders har fulgt forskellige kurser og endvidere haft personlig diætist og træner, som på alle måder har givet Anders den teoretiske bag-grundsviden, der forlanges på de ad-gangsgivende fag. Anders’ ansøgn-ing bliver revideret, men bliver også i anden omgang afvist på samme grundlag som før, nemlig manglende dokumentation. Brevet underskrevet af Morten Frost godkendes ikke som legitim dokumentation. Konklusionen er klar: Vil du optages, må du skaffe kursusbeviser eller anden gyldig do-kumentation. Forlader LIÅDa jeg taler med Anders i februar 2011, har han besluttet sig at opgive Læreruddannelsen i Århus. Han har været i kontakt med andre lærerud-dannelser i landet, og bl.a. Silkeborg, Zahle og Frederiksberg har meddelt ham, at han på deres institution kan optages på idræt på baggrund af hans erfaringer. LIÅ forklarer dette ved, at netop disse uddannelser man-gler studerende, og derfor kan de gøre disse undtagelser. På LIÅ gør man alt for at overholde regelsættet. ”I deres stive forsøg på at overholde reglerne vil de hellere have, at man læser et fag, man ikke er motiveret for end at læse et fag, man brænder for,” siger Anders, der stadig er frus-treret over den manglende hjælp og forståelse, han oplever på LIÅ. ”De forstår ikke, hvad det betyder for mig

at få idræt som fag. Hvorfor giver de mig ikke chancen? Det undrer mig, at skolen slår sig op på at gøre uddan-nelsen bedst mulig for hver enkelt studerende, men de har overhovedet ikke forsøgt at gøre den bedst mulig for mig”. Anders afslutter 1.år på LIÅ, men til sommer overflyttes han til en af uddannelserne i København, hvor han påbegynder sin uddannelse til idrætslærer.

Blot en af mangeAnders’ historie er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Thomas Bager, 37 år, er ligesom Anders blevet afvist på grund af manglende dokumenta-tion og har på samme måde ople-vet en modvillighed fra ledelsens side. Thomas afsluttede en HF i 1992 og har endvidere gennemført et basisår på EFG, den daværende handelsskole. Der modtog han undervisning i sam-fundsfag og historie på C-niveau. Eft-er ca. 15 år på arbejdsmarkedet, hvor han bl.a. har arbejdet med psykisk syge under Gallo og kriminelle unge

på institutionen ”Kanonen”, beslutter han sig for at læse til lærer. Udover sin erhvervserfaring har Thomas altid været optaget af politik og samfund og var derfor ikke i tvivl om, hvilken lærerprofil han ville tegne sig. Han søger ind på engelsk som obligator-isk linjefag for så til jul at søge ind på hans særlige interesseområde, nemlig samfundsfag. Gennem samtaler med en studievejleder får Thomas at vide, at hans karakterer fra HF og EFG ikke i sig selv vil være adgangsgivende, men grundet hans alder og erfaring kan han godt regne med, at han kan tegne den profil, han ønsker. Thomas skriver en realkompetencevurdering, hvor han argumenterer for sit en-gagement i og lyst til faget. Kort tid efter modtager han et afslag fra le-delsen.

Rigid ledelseThomas står uforstående overfor le-delsens beslutning og opsøger der-for kontorleder Tina Hansen for at få en begrundelse for afslaget. Han

LedeLsen PÅ LIÅ aFvIser kOmPeTenTe sTuderende

”I deres stive forsøg på at overholde reglerne vil de hellere have, at man læser et fag, man ikke er motiveret for end at læse et fag, man brænder for,” siger Anders, der stadig er frus-treret over den manglende hjælp og forståelse, han oplever på LIÅ. ”

Efter at have set ”Amerikanske Billeder” udstillet på Aros var jeg meget interesseret i at kende per-sonen bag det kamera, der har taget så mange fantastiske og banebry-dende billeder. Billederne, der viser det utroligt barske og ødelæggende liv i amerikanske ghettoer samt por-trætter af Ku Klux Klans prominente medlemmer og deres hjem, brænder sig for alvor fast på nethinden, og man kan ikke undgå at tænke; hvordan har denne mand kunne komme så tæt på disse farlige sam-fundsgrupper uden at miste livet eller i det mindste sin egen uskyl-dighed?

Jeg havde sat mig for at nyde Jacob Holdt en tirsdag aften i Trøjborg-salen på Århus Lærerseminarium. Jeg vidste ikke, at jeg skulle høre en mand fortælle mig, hvordan han kunne blive venner med en person, som voldtog ham den første aften,

Optagelse på linjefag vurderes eft-er følgende kriterier:

1.kriterium: Den studerende har læst det tilsvarende fag i en gymnasial uddannelse. Optagelsen sker på grundlag af niveau (A-, B- eller C-niveau) og afsluttende karakter (Se bilag 26 i Studieordningen).

2.kriterium: Den studerende har gennemført et højskole- eller andet uddannelses- eller undervisningsforløb, hvor indholdet modsvarer de formelle adgangsgivende fag. Efter en realkompetencevurdering af den enkelte studerende skønner læreruddannelsens ledelse om den studer-ende har kvalifikationer, der kan sidestilles med opfyldelse af adgangsk-ravene.

3.kriterium: Den studerende har i praksis arbejdet med opgaver og funk-tioner, som læreruddannelsens ledelse vurderer, har ført til kvalifika-tioner, der modsvarer fagets omfang og niveau i en gymnasial uddannelse (erhvervsvirksomhed, organisatorisk arbejde eller anden virksomhed).Studerende bliver optaget i rækkefølge af, om de opfylder 1-, 2- eller 3. kriterium.

Kilde: Studieordningen 2010, ”Betingelser for adgang til linjefag”.

oplever, at hun helst ikke vil diskutere sagen og siger, at det handler om politik og minder ham om, at han skal tænke sig nøje om, når han sætter sit kryds til næste valg. Det er regerin-gens beslutning, at de studerende måles og vejes efter karakterer. Da Thomas pointerer, at den selvsamme regering har sat hende i en position, hvor hun kan optage studerende ud fra en vurdering af deres realkompe-tencer, sender hun ham videre til fa-glig leder, Knud Moos. Kort tid inden jul opsøger han Knud Moos på hans kontor. Knud Moos meddeler ham, ”at han er kold overfor hans ærgrelser”, og at beslutningen ligger fast. Thom-as spørger, om han kan få sin sag revideret ved at fremskaffe ekstra dokumentation, men Moos meddeler ham, at uanset hvad han foretager sig, ændrer det ikke ved afgørelsen. Frustreret og skuffet over meldingen spørger Thomas, om Knud Moos ikke foretrækker en lærer med erfaring frem for en lærer med gode karak-terer, men uden erfaring, der ikke en gang kunne skelne mellem rød og blå blok? ”Jeg ville kun vælge en lærer, der har haft det adgangsgivende linjefag” lyder svaret.

En torn i øjet på ledelsenThomas har ligesom Anders Skaarup fået besked på at opkvalificere sig på VUC gennem et halvt år langt kursus, hvor han vil modtage undervisning ti timer ugentligt. Familiære forpligtel-ser og en grundlæggende overbevis-ning, om at han fuldt ud kvalificerer sig til faget, gør, at han ikke ser dette som en mulighed. Til Thomas’ over-raskelse tilbød ledelsen ham i januar, at han, såfremt han består KLM til sommer, kan blive optaget på linjefa-get kristendom. Det gør de på det grundlag, at KLM indeholder kristen-dom. ”Det overrasker mig jo meget, at livsoplysning og medborgerskab, som er to samfundsfaglige pers-pektiver, ikke giver samme indgang til samfundsfag” siger Thomas, der gennem hele forløbet har savnet de gode argumenter fra ledelsens side, og i det hele taget har oplevet flere repræsentanter fra ledelsen som værende decideret ubehøvlede. I ste-det for hjælp til at skræddersy den perfekte læreruddannelse, har han, ligesom Anders, oplevelsen af at være en torn i øjet på ledelsen.

”De forsvarer blindt institu-tionen og regle-mentet.”

De optager studerende, hvor nogle af dem ikke en gang kan nævne tre ismer eller forklare magtens tredeling, og samtidig afviser mig på grundlag af man-glende kvaliteter”.

Thomas er den dag i dag desillusioneret omkring sin uddannelse.

Replik fra studielederenAf: Lisbet Hastrup Clausen

Artiklen eller sagsfremstillingen ”Ledelsen på LIÅ afviser kompetente studerende” giver anledning til et par ord om realkompetencevurder-ing og baggrunden for, at en sådan er indført. Jeg vil ikke som sådan kommentere på de konkrete studerendes udlægning af deres sags-forløb; men sige noget helt generelt dels om realkompetencevurder-ing, dels om baggrunden for realkompetencevurdering, og dels om proceduren her på stedet.

Med LU 2007 blev der fra politisk side indført adgangskrav ud over til selve uddannelsen også til linjefag. Ønsket var at højne læreruddan-nelsens niveau og anseelse. Om det er den rette vej til det, kan disku-teres; men faktum er, at der blev indført adgangskrav.

Adgangskravet til linjefag er minimum et fag på B- niveau bestået med karakteren 7 eller mere. Ministeriet har udpeget, hvilke fag der giver adgang til et bestemt linjefag. Det er den direkte vej til et linjefag. Opfylder man dette krav, kan man få linjefaget, hvis det oprettes. Har man ikke det tilstrækkelige niveau fra sin gymnasiale uddannelse, kan man tage et såkaldt GS-kursus. Gennemfører man dette og opnår karakteren 7 eller derover, har man ligeledes direkte adgang til linjefa-get. Fra årgang 2010 er flere i gang med GS –kurser, heraf ca. 25 et GS –kursus i idræt. Det er alle studerende, der er topmotiverede og en-gagerede, og som brænder for at blive netop idrætslærere eller sam-fundsfagslærere, for nu at henvise til de fag artiklen omtaler. Man kan også, hvis man mener, man ad andre veje har kompetencer, der modsvarer et B-niveau, søge en realkompetencevurdering. (Se faktaboks om kriterier.)

Det, man skal hæfte sig ved, er ordet kompetence. Det er ens kompe-tencer, der bliver bedømt. Sådanne kompetencer kan dokumenteres på forskellig vis. Men de skal dokumenteres. Der er hvert år rigtig mange, det får en positiv realkompetencevurdering i forskellige fag, og det fag, hvor flest søger realkompetencevurdering og får en positiv bedømmelse, er idræt, som er hovedindholdet i ovenstående artikel. De, der får en positiv realkompetencevurdering, har altså dokumen-teret, at de samlet set har en faglig viden og ballast, der svarer til et gymnasialt B-niveau. Det kan fx være en decideret træneruddannelse. Afgørende er, at der foreligger dokumentation for kompetencerne. Lyst, motivation og vilje er ikke kompetencer, og derfor er det ikke noget, der tæller i denne sammenhæng.Det kan være ærgerligt ikke at få en positiv realkompetencevurdering, og hvis en studerende ikke umiddelbart kan forstå et afslag, er vi par-ate til at bruge tid til at se på en sag en ekstra gang og lytte til den studerendes argumenter og komme med forslag til, hvordan han eller hun kan opnå de ønskede kompetencer.

Men at være lydhør er ikke det samme som at give den studerende det ønskede.

studenterhuset i Århuser nu kommet endnu tættere på LIÅ

AF: METTE RIEKS, STUD.CAND.MAG MEDIEVIDENSKAB

studenterhus Århus er et socialt tværfagligt mødested for studer-ende på alle de videregående uddannelser i Århus, hvor de studerendes kompetencer bringes i spil i krydsfeltet mellem uddannelse, kultur og erhvervsliv med det formål at skabe vækst og udvikling i Århus og den omgivende region.

www.studenterhusaarhus.dk

#07

I slutningen af juni 2010 skiftede Studenterhus Århus de hyggelige lokaler i Toldboden på Århus Havn ud med nogle lige så stemningsfulde og traditionsrige lokaler i Studenternes Hus, nærmere betegnet Stakladen. Dermed er Studenterhus Århus nu kommet tættere på sin målgruppe …

Vil de studerende ikke komme til Stu-denterhus Århus, må Studenter-hus Århus komme til de studerende. Det var med udgangspunkt i denne filosofi, at det i sommeren 2010 blev besluttet, at Studenterhus Århus skulle flytte ind i De Studerendes Hus på Nordre Ringgade. Baggrunden for flytningen skal findes i den evaluer-ing, som blev gennemført i foråret, hvor nogle usikkerhedsmomenter i forhold til den videre drift i Toldboden blev påpeget. Studenterhus Århus begyndte at udarbejde en ny strategi for fremtiden – herunder også for en ny beliggenhed. Flytningen betyder helt konkret, at Studenterhus Århus nu placerer sig centralt på Aarhus Universitet, men også midt på den videns-akse, der fremover vil gå fra VIA University College i Skejby og på Trøjborg til det kommende Navitas Park med Maskinmesterskolen og Ingeniørhøjskolen på havnen. Stu-denterhus Århus kommer tættere på de studerende på alle de vide-regående uddannelser i Århus. Det er særligt handlekraft og samar-bejdsvilje fra Aarhus Universitet og de nye naboer i Studenternes Hus, som har g jort det muligt for Studenter-hus Århus at flytte ind i de nye loka-

ler. “Når Aarhus Universitet går ind i det her på den måde, som vi nu gør, så er det fordi, vi synes, at Århus skal have et godt studiemiljø til gavn for så mange studerende som muligt, og fordi vi tror på værdien af et stærkt og levende og ikke mindst tværfagligt studenterhus i Århus. Og hvis vi på denne måde kan bidrage til at real-isere projektet, så gør vi selvfølgelig det”, udtaler Søren Frandsen, prorek-tor på Aarhus Universitet, som også er en del af Studenterhus Århus’ bestyrelse.

De samme arrangementer i nye omgivelserIfølge direktør Anne Thorø Nielsen får flytningen ikke konsekvenser for de mange kultur– og erhvervsaktiv-iteter, som Studenterhus Århus ar-rangerer, og målet er at udnytte de nye lokaler, særligt den nyrenoverede Stakladen, både nu og i fremtiden. “Vi vil fortsat være et progressivt “væk-sthus for talent”, som arbejder med vækstlaget, både kulturelt, innovativt og erhvervsmæssigt, blot i nye ram-mer. Vi ser frem til at genoplive Stak-laden som et levende og udfordrende centrum for alle byens studerende. Et centrum, hvor de rette forudsæt-ninger er til stede for at koncentrere sig om hovedopgaven, nemlig at gøre Århus til en endnu bedre studieby”, fortæller Anne Thorø Nielsen. Den årlige Newbees Festival, som er et springbræt for dansk musiks kom-mende stjerner, er et af de mange ar-rangementer, hvor der arbejdes med det musikalske vækstlag. Studenter-hus Århus kan dermed skrive på CV’et

at være blandt de første, som har præsenteret The Rumour Said Fire, Ginger Ninja og senest Treefight for Sunligt for et større publikum. Lige-som musikprofilen er den samme, som den var i Pakhuset, fortsætter Studenterhus Århus også med de an-dre gode idéer. Således vil der stadig være eksempelvis foredrag, studief-ester, secondhand bazar med mere.

Studenterhus i flere etagerMed den nye adresse i Studenternes Hus har Studenterhus Århus fået mange nye naboer. Et enkelt naboskab er dog blevet til et mere permanent forhold, idet man er fusioneret med Universitetsbaren. ”Efter studenter-huset er flyttet op i De Studerendes Hus, ser vi et stort potentiale i at slå os sammen, da vi tror på, at vi sammen kan skabe et fantastisk studiemiljø i lokalerne i og omkring Stakladen. Fu-sionen betyder ikke, at Universitets-baren skal laves om. Den vil fortsætte med samme hyggelige barkoncept som tidligere og ikke mindst samme imponerende udvalg af kvalitetsøl. Den vil blot fremover være en del af Studenterhus Århus, og navnet Uni-versitetsbaren ændres derfor ganske simpelt til “Baren””, udtaler barchef Niels Overgaard. Studenterhus Århus driver nu “Baren” i kælderen, og deru-dover vil der hver torsdag og lørdag være musik og andre kulturevents i Stakladen, som med den nye scene og det nye lydanlæg bliver ét af de bedste spillesteder i Århus. Med an-dre ord, der er studenterhus i flere etager!

nÅr PrOFessIOnerPARRER SIG...!

af: andreas Vind

et nyt studenternetværk i Århus indbød til fest i studenterhuset, og det blev en stor succes. Tab-ula var med, og arrangørerne fortæller om kommende projek-ter og ideer.

Professionsparringsparty og Smugkig. Det er sædvanligvis ikke ord, der forbindes med noget så kedeligt som netværk og masto-donten VIA. Måske er også bare ord, der forsøger at gøre no-get usexet lidt mere sexet, men Tabula besluttede sig for at un-dersøge sagen, da et nyt studen-ternetværk indbød til Smugkig og Professionsparringsparty i det nye studenterhus ved Stakladen.

I starten af februar havde et nyt studenternetværk nemlig indbudt til fest og koncert med Broken Beats og When Saints Go Machine, og det var de tre lærerstuderende, Christian Brouer, Jeppe Høj og In-ger Høegh, der stod bag festen og det nystartede netværk.

I samarbejde med Studenter-hus Århus havde de lagt i ovnen til et brag af en fest, og de fær-reste lærerstuderende kan have undgået at bemærke de mange plakater, der var klistret op overalt på seminariet.

Det sociale skal blomstreMed et totalt udsolgt arrange-ment og over 800 gæster blev det nye netværk sparket rigtig godt i gang, og de tre arrangører glæder sig til at præsentere mange flere ideer for de 7000 VIA-studerende i Århus. Målet med festen var at cementere, at studenterhuset også er for VIA-studerende, og at de mange VIA-studerende har no-get at tilbyde hinanden på tværs af professionerne. Arrangørerne håber, at det bliver endnu sjovere at være VIA-studerende i Århus fremover, og de understreger, at arrangementerne ikke tager penge fra undervisning eller ud-dannelserne generelt.

”Det skal ikke trække aktiviteterne fra de enkelte uddannelser, men netop få det til at blomstre – også de mindre steder. Det vil blive langt

#08

CO

OL-

TOu

r(a

nm

eld

else

r, f

ilm, m

usi

k, f

ore

dra

g, m

ad

, fo

rdyb

else

mm

.)

nemmere at invitere studerende fra andre uddannelser til relevante foredrag, fredagsbarer og fester,” fortæller Jeppe Høj.

Hårdt arbejde venterFesten var en succes, men nu venter et hårdt arbejde med at oprette stu-denternetværket med repræsentan-ter fra alle uddannelser. Netværket skal startes nedefra, og fremtiden skal tegnes af de ildsjæle og ambas-sadører, der bliver en del af netvær-ket. På sigt håber Jeppe, Christian og Inger, at VIA-studerende vil mødes til store fester, motionsløb, festivaller og hyggelige fredagsbarer, og alle VIA-uddannelser bliver repræsen-teret, så det bliver et fælles projekt.Hold øje med studienet i den kom-mende tid, hvis du vil vide mere om studenternetværket.

”det skal blive mere

spændende at være Via-studerende

og langt nemmere at få arrange-

menter i aarhus op at

stå.”

#09

#10

Sauerkraut, ordensbevidste men-nesker, gode øl, store, hurtige biler og lederhosen i lange baner. ideerne og fordommene om tyskland er mange, men hvad ved vi egentlig om vores na-boer mod syd? tabula sendte tre friske studerende til berlin for at bekræfte eller afkræfte de associationer, de havde g jort sig inden. det kom der et spændende besøg ud af i et af eu-ropas kulturelle brændpunkter.

Af: Jacob Christophersen

”Fünf euro bitte”. Den ene studer-ende har netop bestilt to øl på en beværtning i det centrale Berlin. Han begejstres over øllen og væder sit tørre næb i den skummende Berliner Pils. Den anden studerende er mere konservativ og glædes ved gensynet med Carlsbergs logo. Sjældent har den danske elite-øl dog syntes så flad og uinspirerende. De snakker om, hvordan de skal gribe deres opgave an. Den tredje studerende foreslår,

at de tager en tur på S-togsbanen, der går hele vejen rundt om byen. De ville nemlig også gerne undersøge, hvordan det tyske Volk er – grimme og indelukkede eller attraktive og åbne?Inde i S-toget er der næsten helt fyldt, men der virker behageligt. In-gen har musik i ørene. Den bliver til gengæld leveret af en glad tysker og hans Johnny Cash covers. De tre stu-derende diskuterer, om dette billede kunne findes i København eller Aarhus, hvor tingene syntes noget anderledes, og hvor folk render fortravlede rundt med hørebøffer i ørene og ser sure ud. Tyskernes udseende vil de undlade at komme ind på her, men man-gfoldigheden menneskene iblandt er enorm – alle slags mennesker er repræsenterede på deres tur gennem Berlins kvarterer. Efter endt sight-seeing rundt i de forskellige bydele sætter de sig ned og får en øl. De er stadig gode og billige. De er overrask-ede over den imødekommenhed, de er blevet mødt med. Alle har været ven-lige og hjælpsomme. De snakker om,

at forskelligheden har samlet byen og givet plads til, at alle kan udfolde sig inden for nogle brede rammer, som alle virker til at have været enige om. Ingen bliver her kategoriseret og delt op efter point. Indvandrerne bidrager med deres kultur og skaber en dyna-mik og mangfoldighed, der manifes-terer sig i den bedste döner kebab nogensinde set, som den første stu-derende siger det.

Værtshuset, de sidder på, er plastret til med pladecovers fra de sidste 60 år, og Jeff Becks guitar hænger in-drammet på væggen. På den anden side af vejen står en tyrker og sælger grøntsager, og i restauranten ved siden af er sushien klar i lange baner. På værtshuset betaler man bare, når man går, og de offentlige transport-midler foregår ligeledes på tillidsprin-cippet om, at ingen snyder på trods af manglende kontrol. De er enige om, at de gamle forældede fordomme om Tyskland i den grad er blevet g jort til skamme.

¿Kulturchok? – tanker fra et tysk værtshus

Hvad brænder vi selv for?”Denne tur har i den grad givet stof til eftertanke”, siger den anden studer-ende. Han fremhæver blandt andet et besøg i et tidligere stasifængsel, hvor folk, der var imod det østtyske diktatur, blev tortureret på alskens tænkelige måder. Først i 1989 faldt muren, og den indsats, man har g jort for at få samlet landet og byen igen, må i den grad siges at være lykk-edes. Dertil blandt andet krydret med 200.000 tyrkere. De tre snakker om Danmark og den kultur, vi har imple-menteret og g jort til noget særligt for os. De diskuterer, om den domi-nerende traditionelle danske kultur kan blive ved med at stå imod over for andre kulturer, der trænger sig på og beder om at blive integreret. De snakker også om, at der i Tyskland virker til at herske en stor skyldfølelse over for nazismen, og det den bragte med sig. Derfor bliver der lagt vægt på betydningen af europæisk sam-menhold og samarbejde. Herunder også på åbenhed over for andre kul-turer og andre måder at gøre tingene

på. Dét blandt andet illustreret i form af Berlin. De tre beslutter sig for at vende næsen hjemad mod Danmark. De glæder sig trods alt til at komme hjem til frikadeller og X-factor.

¿Kulturchok? – tanker fra et tysk værtshus

Flammen har brændt siden 1955 til ære for et nyt Tyskland. Der står frihed, retfærdighed, fred.

Overskriften på denne artikel er efter min bedste overbevisning hele essensen af dét at formi-dle og undervise. Men som kom-mende lærer er der mange flere talemåder og ordsprog om gnis-ter, bål og brand, der er værd at give lidt opmærksomhed.

Netop sejlet i havn efter 3. års praktikken med lasten fuld af er-faringer, ny viden og et skarpt billede af livet ude i virkelighedens folkeskole, kunne Tabulas bræn-dende tema ikke falde i bedre jord. For der er masser af gnist og glød at få øje på, når det gælder lær-erjobbet. Først og fremmest må vi være bevidste om, at vi som lærere er

medskabere af børnene. I og igennem vores undervisning former og danner vi dem, så deres skoletaske bliver en rygsæk for livet. En sådan formgivn-ingsproces koster kræfter og går ikke nødvendigvis stille af sig Den dygtige lærer går ind i kampen uden at være bange for de udfordringer, processen medfører, hvilket ordsproget: ”Den dur ikke til smed, som er bange for gnister” så fint understreger.. Arbe-jder man med en tekst, der sætter gang i nogle spørgsmål hos eleverne, er det lige nu, der skal arbejdes med det, der brænder. Det leder frem til den lille guldhandling elevoptag.

Den dygtige lærer formår at være fyr og flamme, når denne træder ind i et projekt eller en ide. Det smitter,

Vil du tænde, må du brændeAf: Agnete Byriel Bendtsen

. . . TIL VAND#12

de

’ba

tte

r(p

olit

iske

art

ikle

r, læ

reru

dd

annel

sen g

ener

elt,

ud

dannel

se g

ener

elt

m.m

.)

når en lærer går til noget med ildhu, og hvad der dog ikke kan skabes, når mange brænder på én gang. Kunsten er at bevare gnisten, når der op-står udfordringer undervejs, og ikke mindst er det altafgørende ikke at brænde sit lys i begge ender. Har man pludselig gang i for meget, ender det måske med, at det hele gøres halvt, selvom intentionerne var nok så gode.

I forlængelse af ovennævnte skal vi måske opstille den store, blinkende lærer-advarselstrekant, idet der også inden for dette fag er risiko for at brænde ud. Man oplever ofte ordene anvendt i forbindelse med denne grå, halvkedelige pessimistiske lærer, der maner alle andres innovative ideer til jorden: ”Det har vi prøvet før, og det virker ikke”.

Man kan stille sig selv spørgsmålet, om en sådan lærer er brændt ud eller i vir-keligheden aldrig blev tændt.

Konklusionen er uanset, at der må nyt brændbart materiale på bålet – og giver det ingen ild, skal man måske forsøge at antænde et nyt bål et helt andet sted (læs: Udbrændte lærere skal ikke være i den danske folkeskole).

Afslutningsvis kan vi her – i rund-kreds om den livgivende ild - nok godt blive enige om, at der må flammer til, når man er underviser. Det er, når vi brænder, det rykker, og vi formår at give ilden videre – helt som faklen i de olympiske lege så symbolsk gives videre fra hånd til hånd mod sit mål. Der er mange måder at brænde på – gennem handling, kropssprog, det man siger, glimtet i øjet, ja, sågar gennem et skønt flammeorange hår, som en af de dygtige undervisere på LIÅ understreger sin ild med. God kamp med bålene derude – og husk: ”Én ting er at tænde dem, en anden er at holde dem i live”.

Vil du tænde, må du brænde

. . . TIL VAND

. . . I LUFTEN

BrændT Barn... Brænder FOr PraksIs

af : lea nørsKoV stidsen

TIL LANDS. . .

Onsdag eftermiddag kridter lærerstuderende banen op i Skovbak-kens svømmehal. Stole-skolen er for en stund afløst af en rungende svømmehal, hvor lærerne trænes i at undervise på land, i vand og i luften!

”Det fede ved svømmelæreruddannelsen er, at jeg så tydeligt oplever på egen krop, hvordan mine egne kundskaber i vandet forbedres i takt med den didaktiske træning på land. Her kan man virkelig sn-akke om, at det er læring på egen krop, der danner grundlag for den videre fralæring. Her er praksis – min teori!”

(Citat: svømmelærerstuderende)

Faktaboks svømmelæreruddannelsen:

Hvornår:Onsdag eftermiddag igennem et skoleår

Hvem: Muligt på 2., 3. og 4. årgang (Obliga torisk ved idræt på linje)

Hvad: Trin for trin fra vandtilvænning til træning af samtlige discipliner, dyk ning og udspring.

Krav: Ingen specielle færdigheder – men mod på vand!

#13

Anden bog i Karl Ove Knausgårds seksbindsværk udkom på dansk tilbage i november. Nu udkommer tredje bog sidst i februar, og det fejres med endnu et kig på det am-bitiøse romanprojekt. Denne artikel ser på, hvordan ”Min kamp 2” levede op til alle forventninger.

Vi er i Sverige, nærmere bestemt Stockholm. Desuden på gulvet, på en pude til noget så dramatisk som babyrytmik. Vi er der sammen med en af tidens helt store litterære, nord-iske skikkelser. Forfatteren med de enorme, tunge skrivenosser, der ig-ennem et storværk på seks bind skånselsløst ofrer sig selv på kun-stens alter. Vi er til babyrytmik med Karl Ove Knausgård. På skødet har han sin otte måneder gamle datter, som spændt stirrer på kvinden med guitaren, der synger sanger om at sige hej til sin kammer-at, mens der vinkes med hånden, hvor forældrene i forsamlingen til de børn, der er for små til at forstå, tager deres barn i håndleddet og vifter med deres hånd.Det gør Knausgård også. Fordi de an-dre gør det. Og snart bliver han også nødt til at synge med. ”Min stemme lød som en sygdom i koret af kvin-destemmer,” erkender Knausgård, og han kan samtidig ikke lade være med at tænke på, hvor meget han har lyst til gå i seng med den unge kvinde, der står for babyrytmikken.

Han føler sig ikke godt tilpas i det syngende selskab. ”Jeg vuggede rundt med Venja på armen mens jeg tænkte at det var sådan helvede måtte være, blødt og rart og fuldt af fremmede mødre med babyer.”

af: anders scHunK Pedersen

kamPskrIFTeTVirkelig virkelighed

I bog to af seksbindsværket ”Min kamp” dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det inde-bærer. Hvor han i første bog udlev-erede sin egen far, udleverer Knaus-gård denne gang sig selv som far og lige så meget sin kone som mor – hen-des nervesammenbrud og ustabile natur. Intet er helligt for Knausgård, når det gælder kampen om at skrive sig selv tom – kampen om, at nærme sig virkeligheden så præcis som muligt. For er det ikke hans mission? At fjerne alt det, der fortynder eller forstærker virkeligheden? Knausgård beskriver tidligt i romanen en utilfred-shed ved livet. Beskriver, hvordan han altid længes væk, og han spørger sig selv, hvad problemet har været: ”Var det den skingre, forkvaklede tone der kunne høres overalt i samfundet, jeg ikke kunne holde ud, den der steg op fra alle de pseudo-mennesker, pseu-do-steder, pseudo-begivenheder og pseudo-konflikter vi levede vores liv gennem, alt det vi så uden at deltage i, og den afstand som det moderne liv derigennem havde åbnet ind til vores eget, egentlige umistelige her og nu?”

Skrift og ansvar

Karl Ove Knausgård vil ind til kernen. Han vil ikke lægge fingre imellem. Nul pseudo! Så når Knausgård tager os med til babyrytmik, hentyder han ikke bare til, at han hellere vil være et an-det sted, han siger det direkte: Han sammenligner situationen med hel-vede og drømmer om at knalde med pædagogen.

“Han sammenlign-er situationen med helvede og drøm-mer om at knalde med pædagogen.

”Min kamp” er omtalt blandt andet som hyperrealisme og fiktionsfri fik-tion. Begge begreber hentyder til forholdet mellem virkelighed og fik-tion. Det er en skønlitteratur, der beskriver virkelige steder, personer man rent faktisk kan møde på gaden og begivenheder der har fundet sted. Og der bliver ikke lagt skjul på tek-stens tilknytning til virkelighed, hvilket også betyder, at Knausgård må stå til ansvar for alt, hvad han skriver.

Præcise gengivelser

Mod slutningen af ”Min kamp 2” skriv-er Karl Ove Knausgård: ”Hvis jeg ikke kunne huske hvad folk sagde til mig, hvad der var sket der hvor jeg havde været, huskede jeg til gengæld nø-jagtigt hvordan der så ud og hvilken atmosfære det havde være indhyl-let i”. Og det er den evne, Knausgård skriver ud fra. Det er ikke sikkert, at alle sætninger i bogen står, som de er sagt, men de er skrevet, præcis som de skal skrives for at gengive den hændelse, der fandt sted. Dette gør ikke teksten usand. Tværtimod formår Knausgård at skabe en realisme i tek-sten ved at gøre den fiktionsfri. Han holder sig til virkeligheden og fjerne al pynt. Teksten er stadig elegant, men også præcis.

Snart udkommer tredje bog på dansk og hvis første og anden bog ikke er læst endnu, kan de lånes på seminari-ets bibliotek. Det skulle du gøre.

Det er såå hot - baby, it burns!

#14

mad med kærlighed Det er såå hot - baby, it burns!

af: anne sofie Velling

Lilla flammer vokser med duften af cognac og appelsin, gassen syder over den sukkerstrøede creme, og capsaicinens hede brænder, så sve-den perler frem. Det handler om mad, der brænder. For når Tabula brænder, så tager Huskokken så sandelig op-fordringen op og går i det varme køk-ken og tænder den store gasbrænder. Dette stykke køkkenværktøj, som in-dtil for ganske få år siden stort set kun var at finde i restaurationskøk-kener, er i dag blevet hver mands eje – gerne købt for et par hundrede kroner med tilhørende ramakinsæt i forskellige former og farver (for tiden sælges mange sammen med røde, hjerteformede ramakiner, mens der reklameres for Valentins Dag). Hvad bruger jeg så sådan en til i køk-kenet? Dette spørgsmål får Huskok-ken tit serveret, når venner og bekendte er blevet begavet med en gasbrænder, og sammenholdt med mange i flere år opbevarer gaven nok så fint i originalindpakningen aller-inderst i køkkenskabet, kan man have en anelse om, at ikke alle brænder deres mad … Men at brænde mad er en tilberedningsmåde, som bestemt både kan føre til kulinariske oplevelser og gøre dagligdags madlavning lidt sjovere.

“For det er bare lidt mere festligt at flå tomater og peber-frugter ved at løsne frugtskindet med en hurtig overfladebe-handling af intenst brændende butan, end når man hælder kogende vand over. “

Ligeledes kan gasbrænderen også være det redskab, som hjælper en til at give det ekstra pift, der skal til, når man enten har lavet en klassisk lemon meringue pie eller en Burning Alaska (også kendt som ice surprise), og marengsen lige skal have det spe-cielle brændte look, eller man har slow cooked sin bøf for derefter at give den stegeoverflade og stegesmag. Ellers kan man jo prøve, om man kan forestille sig en god peberbøf uden den karakteristiske cognacflamber-ing. Nej, vel?

I det hele taget er brændt mad bare hot for tiden, og står man og man-gler inspiration til at bruge sin gas-brænder eller får frygtelig lyst til at flambere et eller andet, så skel lidt til de professionelle kokke og deres ret-ter, som indeholder et brændt ele-ment.

I de senere år har mange restau-ranter genfundet deres gamle flam-beringsborde fra 80’erne, som nu igen benyttes flittigt. Især diverse brændte cremer har fået en revival og har huseret i alle mulige afskyg-ninger – f.eks. forrige sommers all-esteds værende brændte creme sa-bayonne serveret til friske jordbær. Med en husholdningsmodel af gas-brænderen kan du kan sagtens lave de samme retter derhjemme, som du har fået på restaurant, og er du i tvivl om tilberedningsmåde, kan du efter-hånden få hjælp fra mange demon-strationsvideoer på f.eks. youTube. Så Huskokken foreslår, du kører gas-brænderen forrest frem i vognparken i dit køkken og får glæde og nytte af den. God fornøjelse!

Gast ronom isk quizI artiklens første sætning har

Huskokken givet tre ledetråde til to

brændende retter og en brændende

råvare. Hvis du kan regne de tre svar

ud, så send dem til Huskokken på

94037@viauc.dk og vær med i lod-

trækningen om en god gasbrænder til

hjemmebrug.

Gastronomisk brevkasse – skriv til

Tabulas Huskok: 94037@viauc.dk

Spørgsmål:Kære HuskokJeg elsker crème brûlée, men hver gang jeg laver den, får jeg desværre et resultat, hvor karamellen er brændt på i små plamager, så det ser ud som om, karamellåget har små mørke ”fregner”. Dvs. overflad-en aldrig er lige så pæn og ensartet, som når man får den på restaurant. Jeg håber derfor, du kan hjælpe mig, så jeg kan lave crème brûlée uden ”fregner”.

De bedste hilsner fra

Rasmus Meldgaard

Svar:Kære Rasmus

Tak for dit spørgsmål. En frem-gangsmåde til at få et smukt en-sartet karamellag på sin crème brûlée er ved at brænde sukkeret i tynde og flere lag, da tynde sukker-lag ikke så nemt brænder på. I ste-det for at bruge alm. sukker bruges florsukker, da man lettere kan lave et meget tyndt sukkerlag på cremen (f.eks. ved at bruge en lille sigte/tesi), som så brændes til karamel. Når man så har brændt et sukker-lag til karamel, sigter man et nyt lag florsukker over det, hvorefter man brænder det nye sukkerlag til karamel. Denne procedure fortsæt-ter man med, indtil man har et pas-sende tykt karamellag på sin crème brûlée. Normalt brænder jeg 3-4 lag florsukker på min crème brûlée, men man bestemmer selvfølgelig selv, hvor tykt et karamellag man vil lave.

De bedste hilsner til dig fra

Huskokken

#15

#16

HVAD BRÆNDER DU FOR?Tabula har spurgt en række studerende, hvad de brænder for. Alle brænder for noget.

at rejsestine nielsen1. årgang

LoppemarkederLene kjærgaard3. årgang

Thomas ZieheCharlotte svinth3. årgang

springgymnastikChristian Bjerring1. årgang

roland TB-303andreas schubert3. årgang

medborgerskabemil kjær Hansen1. årgang

Læreruddannelsenalexander Bjerreskov1. årgang

uddannelseemilie Petersen 1. årgang

Jürgen HabermasCamilla Falkenberg 1. årgang

kage!sisse madsen4. årgang

FodboldCharlotte erichsen4. årgang

Gulbeder (gule rødbeder)rikke Jørgensen4. årgang

#17

HVAD BRÆNDER DU FOR?Tabula har spurgt en række studerende, hvad de brænder for. Alle brænder for noget.

aaBmorten Holm Lassen3. årgang

Flæskesteg, kartofler og brun sovssofie Ingvardsen 3. årgang

sko og støvlerLotte kantinen

Hello kittykristina maretti1. årgang

at levemette Jensen1. årgang

Jakob stegelmandsøren madsen2. årgang

God undervisningPer damkjær Iversen2. årgang

Flytte børn og unge mentaltkristoffer Hedemann2. årgang

større deling af materialeniels Friis3. årgang

roland TB-303andreas schubert3. årgang

Cooperative learningmads og micha 1. årgang merit

Læreruddannelsenalexander Bjerreskov1. årgang

Jürgen HabermasCamilla Falkenberg 1. årgang

FodboldCharlotte erichsen4. årgang

at fasteholde professionsforankringen - at seminariet ligner virkelighedensusanne vilandt agerbækkonstitueret rektor.

se

mI-

na

re

n(t

ant

og

fja

s)

#04#18

Fastelavnsfesten på LIÅ- Se Tabula på FB for flere billedere

#19

af: jonas nielsen

I løbet af de sidste par måneder har jeg udviklet en ikke så lidt imponer-ende evne til at fortrænge og se bort fra alle de fornuftige opfordringer til i ordentlig tid at komme i gang med at opsøge litteratur og påbegynde ar-bejdet med min bacheloropgave. Både mine egne og andres. Det er gået over al forventning, og den lejligheds-vise dårlige samvittighed og anfald af sund fornuft er hastigt blevet gemt under bunker af mere presserende studieaktiviter og forsøg på at følge med i andre verdner end seminariets. For det er jo (desværre) ikke, fordi alle andre verdner (ikke engang semi-nariets) sådan lige går på standby i 4 måneder, bare fordi man skal skrive en bacheloropgave. Suuuk.

Nej, nu kan jeg ikke trække den læn-gere. Så jeg er trukket i arbejdstøjet og har skiftet den ene uskyldige kop mokka ud med den røde termokande, pudset læsebrillerne og væltet kas-sen med mit selvvalgte 5000 brikkers puslespil ud på gulvet i læsesalen side om side med alle de andre bachelor-studerende. Men der er kun meget få instruktioner i kassen, og nogen har sløret det færdige billede.

Når man skriver bachelor, handler det om at undre sig. Og jeg undrer mig over rigtig mange ting i forbindelse med mit bachelorprojekt. Jeg undrer mig over, hvordan det kan være, at man fra seminariets side ikke giver os mere undervisningsfri til at skrive en så omfattende opgave, der er forholdsvis afgørende for dine videre-uddannelsesmuligheder, når man oven i købet profilerer sig på at være en professionsbacheloruddannelse, der gerne vil tilkendes en vist akademisk anseelse. Jeg undrer mig over, hvorfor mine undervisere har valgt at placere de to mest læsetunge, omfattende og komplekse emner i vores pensum midt i alt denne bachelortrængsel. Jeg undrer mig over, om jeg nogensinde når igennem den spændende, men omfattende litteraturliste, jeg selv og mine vejledere konstant føjer no-get til. Jeg undrer mig over, om den tilstand, jeg i øjeblikket befinder mig i, vil blive betegnet som værende

Bank! bank! Hvem der? Bachelor... Bachelor hvem? ..............................BANK! BANK! Ja, hvem er det? BACHELOR!!! luk nu op din vatnisse Argh! Jamen så kom da ind.

En bachelorblækspruttes brændende bekendelser

#20

stresset. Jeg undrer mig over, om der på et tidspunkt stopper med at dukke nye brikker op i puslespillet, og om det grynede og utydelige billede på kassen lige pludselig står skarpt og funklende klart.

Mest af alt undrer jeg mig dog over, hvordan det må være at skrive bach-elor, hvis ikke man virkelig brænder for sit emne. Det er nemlig det enes-te, der, oven i en ellers nok så over-malet kalender, motiverer mig til at få lavet noget som helst og ikke bare træde over gærdet med en uambitiøs sludder for en sladder om senmoder-nitet og kategorial dannelse. Fandeme nej! Jeg vil sgu skrive verdens bedste bachelor og føle, at jeg for en gangs skyld kommer rundt om, ned i og tæt på mit emne, når jeg nu endelig er ble-vet tilkendt mere end 5 sider at bol-tre mig på og en fornuftig tidsramme, selvom man kan diskutere, om der kommer gode og gennemarbejdede bachelorprojekter ud af det, når der i forvejen sidder et billede af din da-glige underviser i rammen.

Så hermed en opfordring til alle jer, der endnu ikke er blevet suget ind i dette altopslugende vakuum af tid og fordybelse. Tænk dig rigtig godt om, overvej alle mulige emner, snak og dis-kuter det med alle og enhver, mærk grundigt efter og vælg så det emne, der tænder dig, og som du brænder allermest for, når du skal i gang med din bacheloropgave. Det bliver og skal helst fra starten være dit hjerte-barn, og jeg lover dig for, at det væk-ker dig om natten med gråd, vil have konstant omsorg, opmærksomhed og næring. Så derfor må det være for-bandet frustrerende hellere at ville have haft en dreng eller tvivle på, om barnet nu er dit. Det skal være så ve-jledere og censor brænder sig på op-gaven uger efter den er afleveret, og der kommer flammer ud af gabet på dig til eksamen. Intet mindre.

Så god fornøjelse med dit fremtidige valg af emne og rigtig god læse- og skrivelyst til den samlede bachelor-skriverstab anno 2011.

Bank! bank! Hvem der? Bachelor... Bachelor hvem? ..............................BANK! BANK! Ja, hvem er det? BACHELOR!!! luk nu op din vatnisse Argh! Jamen så kom da ind. ”TABULA

BRÆNDER” Af: Lea Nørskov Stidsen

Hvorfor branden brænderTand for tand bliver til tænder

En and og en anden and til ænder

Men hønen og endnu en høne til høns

og fjer aldrig andet end fjer

Det man ikke huskerdet er det man glemmer

En dårlig huskermange kort vender

Væn dig ikke bare til dine ven-ner

måske I som fjender ender

En fjerTo ænder

Godt det ikke er migder er udlænding her

For hvad er det lige der skermed det dansk som andet sprog

dérLige meget hvordan det

drejer og venderman aldrig ved

hvordan ender

#21

#22

Den våde, kolde vintertid går hånd i hånd med især én ting; influenza. På lærerseminariet har dette givet ud-slag i betydeligt frafald på holdene. Vi har måttet undervære medstu-derende og undervisere, mens disse kæmper mod virussen. Jeg selv blev en af disse uheldige og g jorde retreate til mine forældres landsted, hvor jeg kom under obser-vation hos min mor, som kender mine sygdomsforløb, fra da jeg var helt lille. De er nemlig ikke så lidt heftige, og jeg ender altid med at runde de 41 i feber med dertilhørende feber-vildelser. ”Du brænder”, sagde hun til mig. Og i min omtågethed spørger jeg hende: ”Tror du, jeg er syg?”

Men hvad er det, der sker med krop-pen, når den er syg? Hvorfor stiger temperaturen overhovedet? Jeg vil undersøge influenzaen her fra mit fængslende sygeleje. Nok kan den fængsle min krop, men mit sind er en rask havmåge, der straks fatter pen og papir og tager kontakt til en medicinstuderende for at spørge:

hvem er denne mys-tiske influenza, der her invaderet min krop?

3 skarpe til Anders Mark Christensen, medicinstuderende på 6. semester, Århus Universitet: OBS: Dansk på linje - spring venligst over her:

1. Hvad er et virus?Et virus består af genetisk mate-riale af varierende længde og type (DNA/RNA, dobbeltstrenget/en-keltstrenget), der er indkapslet i et såkaldt capsid. Inde i viruspartiklen kan der desuden være diverse en-zymer og proteiner, som spiller en af-gørende rolle for virussets mulighed for at inficere en vært og replikere sine gener og derved propagere og inficere andre celler. Alle vira er det, man kalder ”obligat intracellulære”, idet de skal inficere en værtscelle/ organisme for at overleve i modsæt-ning til eksempelvis bakterier, der formerer sig uden hjælp fra andre celler.

2. Hvorfor får man feber?Temperaturstigningen under en vi-rusinfektion (eks. influenza) skyldes immunforsvarets forsøg på at slå in-fektionen ned. Når immunforsvarets celler (leukocytter = hvide blodlege-mer) finder en fremmed partikel i kroppen (som et virus), igangsættes et immunrespons, hvilket bl.a. fører til dannelse af en masse cytokiner. Dette er signalmolekyler, der aktiver-er og rekrutterer specifikke celler til

nfluenzaen brænder

området med infektion for at ned-kæmpe fremmedpartiklen. Nogle af disse signalmolekyler påvirker også det temperaturregulerende center i centralnervesystemet, således at kroppens ”set-point” sættes op; set-pointet er kroppens termostat, og det er normalt denne termostat, der holder vores kropstemperatur på et nogenlunde konstant niveau. Når så den aktuelle kropstemperatur er la-vere end det nye ”set-point”, som in-fektionen har skabt, opfatter kroppen det, som om vi har det for koldt. Der-for begynder den at hæve kropstem-peraturen til dette nye set-point, og man har således fået feber.

3. Hvorfor får man ondt i leddene?Ledsmerter skyldes oftest at nogle viruspartikler udfældes i leddene, og dette fører ligesom i andre væv til en inflammatorisk reaktion (betændel-sestilstand) betinget af, at de hvide blodlegemer migrerer ud i leddene. Så på samme måde som et betændt hudsår kan være ømt og smerter ved berøring, kan betændelsen i leddene føre til ømhed og smerte.

På 4. dagen tager jeg mig selv i at overveje, hvorvidt jeg skal håndtere sygdommen gennem SMTTE-model-len (den be’r jo nærmest selv om det).Målet er vel klart: Sund og rask. Og Sammenhæng… Altså, jeg var måske

Hanne birgitte jørgensen, cHefredaKtør PÅ folKesKolen.dK

drØmmen Om deT HurTIGe FIX

Af Lykke Forbeck Elmose

37,4

Et nyt år. Optimisme og nye mu-ligheder. Sådan oplever mange ny-tår. Men i år er optimismen blandet med en mere skizofren følelse. På Christiansborg diskuterer man høje mål, flere timer og nye love. Imens er kommunerne i gang med skolen-edlæggelser og fyringer. I klasserne skal lærerne rumme stadig flere elever, også de, som ellers fik støtte

og specialtilbud. Det hænger sim-pelthen ikke sammen.

I den situation er det naturligt at drømme lidt. For godt to år siden gav det genlyd i hele landet, da Gauer-slund Skole ved Vejle for åbent kam-era kastede sig over læringsstile. I løbet af otte programmer lykkedes det at forbedre elevernes resultater

og trivsel, og lærerne optrådte med store smil i prime time. Sådan!

Men var det læringsstile, som var miraklet i Gauerslund? Findes der en supermetode, som kan klare alle ud-fordringerne med at rumme alle, un-dervisningsdifferentiere, hæve det faglige niveau, fjerne skoletræthed, skabe arbejdsro og sørge for, at alle kommer godt i gang med en ungdom-suddannelse?Ønsket om at finde supermetoden har ført til udvikling af systemer som blandt andet LP, Pals, coopera-tive learning, reading recovery. De er overskuelige og bliver stadig mere

Lykkes influenza-kur:- accept af at være et skravl

- Ingefærrod og hvidløg

-vand og vand og vand

- Film: Hold dig fra gyserfilm – eller

gense pigen fra The ring når du næste

gang kikker i spejlet på badeværelset.

- Åreladning?

- Tålmodighed (for nej, der findes ikke

mirakelkurer)

#23

liiidt for frimodig på onsdags-, tors-dags- og fredagsbar ugen inden, jeg blev syg. Tiltag må være den omtalte film Inception + te og dyne. Jeg Evalu-erer og konkluderer, at jeg er på vej op mod livet igen. Dette bygger jeg på Tegn; den faldende mængde brugte papirlommetørklæder omkring mig og faktummet, at jeg rent faktisk har været i bad i dag.

Er du bange nu?Nu er det sådan, at man næsten år-ligt taler om en influenzaepidemi i Danmark, og vi bliver da endnu mere sundhedsforskrækkede, når ord som svineinfluenza og fugleinfluenza kom-mer på banen. Der er også god grund til at være bange. Et godt eksempel kunne være Den Spanske Syge, der hærgede omkring 1918, som var en

37,4

epidemi med et virus, der genetisk ligner fugleinfluenza på mange punk-ter, og som udryddede omkring 50 mio. mennesker! Stort tal, ja. Det er cirka 10 gange så mange mennesker, som der er i hele dette yndige land og omtrent 3 gange så mange, som døde under den samtidige 1. verdenskrig.Det er selvfølgelig ikke min mening at gøre læserne bange! Men truth be told: Virusset er en omskiftelig stør-relse, og en dag rammer en mutation plet igen.

Så lad dette være endnu en påmind-else om, at livet er en dyrebar gave, som hurtigt kan blive taget fra os igen. OG ikke mindst; er du syg, så bliv hjemme! Lad være med at spille helt, for helten er nemlig smittebærer, og det er det, der er hele problemet med epidemier – helte.

God bedring til folket!

udbredte. Men duer de? Og til hvad?Lige før jul holdt KL en usædvanlig konference. Her forsøgte praktikere og forskere for første gang at holde metoderne op mod hinanden for at finde den bedste til at sikre, at flere elever kan rummes i normalklassen.

Konklusionen er dog ikke uventet, at alle har styrker og svagheder. Og at modellerne - heldigvis - ikke fritager lærerne for selv at reflektere over praksis og didaktisk metode.De er ikke en hurtig genvej.

Som pædagogisk leder på Ejby Skole ved Køge konkluderer om skolens

arbejde med cooperative learning: »Lærerne har taget godt imod me-toden. Men nogle har troet, at det var en trylleformular til ideel undervisn-ing. Det er det ikke. Det er blot en del af den pædagogiske palet«.

Men hvis miraklet i Gauerslund ikke skyldes modellen, hvad er det så? Det har skolechefen en forklaring på:

»At alle på Gauerslund Skole var med, rykkede mere end selve læringss-tilene«, siger hun og tilføjer, at det afgørende er, at skolerne forholder sig til deres egen praksis. Det handler om, at:

»lærerne vok-ser ved at gøre det, de brænder for«.

Løsningerne på udfordringerne kan ikke findes i et hurtigt fix. De kræver først og fremmest, at alle er med.Måtte den erkendelse finde vej til Christiansborg. Så kan vi få optimis-men igen.

“Smæk venligst døren, ellers blæs-er den op!” står der påklistret på hoveddøren ind til seminariet. Jeg sidder i en halv-lun kantine og ven-ter på mit interview. Uden for rusker det godt i tingene, og det, der skulle have været forårstegn, er afløst af en frisk vind til kuling fra sydøst. Jeg skal interviewe Jakob Bennick Jeppesen, som er næstformand i Copernicus. Næstformanden har in-dvilliget i et brandvarmt interview, som du her, i bedste Gaffa-stil, kan læse. God fornøjelse.

Det er godt nok en brandvarm kop kaffe hva’?- Ja, det er den...

Hvad brænder Copernicus for?- Jamen Copernicus brænder jo for friluftsliv og for ude-undervisning. Altså flytte undervisningen fra det traditionelle klasserum ud i friluft-slivet. Min egen personlige holdning er, at man skal flytte undervisningen uden for klasselokalet til et mere uformelt læringsmiljø.

Hvorfor sidder vi så indenfor?- Det er faktisk et godt spørgsmål... og fordi jeg ikke har nøglen til Coper-nicus-skabet, hvor bål-stedet er. Jeg er ikke engang sikker på, om der er noget brænde.

Hvorfor navnet?- Det er egentlig også et godt spørgsmål... Det stammer lang tid tilbage. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi hedder Copernicus.

af: Morten Westergaard cHristensen

Hvordan laver man et bål, der brænder godt?- Det væsentligste ved at lave et bål er forberedelsen. Først at gøre sig klart, hvad man vil bruge bålet til. Få indsamlet de rigtige typer brænde til bålet og ellers få forberedt de delel-ementer af bålet, som man skal bruge til opbygningen af bålet, inden man går i gang.

Hvilke typer træ brænder godt?- For at tage det mest basale, så er der jo fyrretræ og løvtræ.

Hvad er fyrretræ bedre til end løvtræ?- Fyrretræ brænder rigtig hurtigt, hvor løvtræ brænder længere og giv-er flere gløder. Så fyrretræ er f.eks. godt at tænde op med, og løvtræ bruger man mere til at lave snobrød.

Ja...- Nåå, men forberedelsen er det vigtigste, så når jeg har alle tingene klar, laver jeg nogle små pinde på en lillefingers tykkelse, så der er noget, man kan få ild i til at starte med. Og så er der nogle pinde, der er lidt tykkere, sådan ca. tre-fire fingers tykkelse og igen nogle, der er lidt tykkere, som en håndledstykkelse. Først derefter snitter jeg nogle spåner, godt med spåner, med min egen hjemmelavede kniv. Så tager man sit ildstål, som man jo altid har i tasken. Man ved jo aldrig, hvornår man skal lave et bål.

Her tager interviewet en drejning som jeg ikke havde planlagt. Nu går Jakob nemlig igang med at lave et mini-bål i kantinen...

Uhh! Det var godt Lotte ikk’ så det her?- Ja det er nok meget fint.

Har I bål-mærker ligesom spejderne?- Hehe, nej det har vi dog ikke, men vi kunne lave nogle kurser, hvor de stu-derende kunne få et mærke.

Hvilke arrangementer brænder I for at lave i Copernicus?- Vi sørger for at holde vores arrange-menter med et fokus på det brede friluftsperspektiv. Vi arrangerer f.eks. en kniv-workshop i løbet af foråret her på skolen i sløjdlokalet, hvor vi får én udefra til at komme og hjælpe med at lave knive. Jeg laver også lidt knive hjemme i kælderen, så jeg kan også hjælpe lidt. Det var en succes forrige år. Desuden laver vi også SM i trangia, seminarie-mesterskaberne i trangia, hvor vi forrige år havde en fantas-tisk oplevelse, da nogle lavede finere fransk madlavning. Det var utroligt at se.

Brænder det nogen gange på?- Det tror jeg ikke. De var virkelig gode, det var helt sublimt! Det overgik alle forventninger. Ja, jeg ville være impo-neret, hvis nogen lavede det samme i et køkken.

Hvad brænder Jakob for?- Jeg brænder utrolig meget for ude-undervisning, det skal jo ikke være no-gen hemmelighed. Det, synes jeg, er en rigtig spændende måde at under-vise på. Ud over det, så brygger jeg. Jeg har et lille bryggeri hjemme i kæl-deren... så god øl!

Du har en meget stor kælder?- Ja...

Er der noget, du brænder for at få ud til dine medstuderende?- Ja. Ude-undervisning selvfølgelig. Og så ville jeg undervisningmæssigt gerne have, at folk tænker over, hvor-for de underviser. F.eks. altid huske at fortælle, hvad målet med undervisnin-gen er. Hvad vil man gerne have elev-erne til at vide? Det, synes jeg, er en rigtig vigtig pointe, som mange ofte glemmer.

Tak for et brandgodt interview!- Ja, selv tak!

Brænder det også i Copernicus?