teknik & miljø december 2013

1

TEKNIK & MILJØS TA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

#12 december 2013

KTC:

Fokus på ledelsesopgaven i teknik og miljø

DIGITALISERING:

Her bor de digitaliseringsparate borgere

TRAFIK:

Gode erfaringer med 2-minus- 1 veje

KLIMA:

22 kommuner klimasikrer kulturarv

Planloven på plejehjem

Ny kommunal lånepulje til vindmølleområder

Universelt design – en international trend i byggeri og uderum

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Løsningen kan godt være simpel ...

... selv om problemet med PCB er stort

Løsningen behøver ikke at være kompleks og omfattende, selv om der er problemer med PCB. Grontmij har stor erfaring med indeklimaundersøgelser og kan hjælpe med at vurdere, om der findes en simpel og omkostnings-effektiv udvej.

Se mulighederne på grontmij.dk

Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage veloverve-jede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

41047_Teknik_miljø ann_PCB.indd 1 04/11/13 10.25

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Løsningen kan godt være simpel ...

... selv om problemet med PCB er stort

Løsningen behøver ikke at være kompleks og omfattende, selv om der er problemer med PCB. Grontmij har stor erfaring med indeklimaundersøgelser og kan hjælpe med at vurdere, om der findes en simpel og omkostnings-effektiv udvej.

Se mulighederne på grontmij.dk

Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage veloverve-jede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

41047_Teknik_miljø ann_PCB.indd 1 04/11/13 10.25

3

26 Tilgængelighed og universelt design i Norden

Trods nationale og regionale forskelle kan de nordiske lande lære af hinanden. Et udvalg under Nordisk Vejforum sætter fokus på tilgængelighed og universelt design i disse år. Norge, Finland og Sverige beskriver deres arbejde.

23 Verdens mest tilgængelige kontorhus ligger i Taastrup

Handicaporganisationernes Hus er et bevis på, at tilgængelighed ikke behøver koste ekstra, hvis det er tænkt ind fra begyndelsen. Huset er formet som en søstjerne, og det er let at finde rundt, idet hver ”stjernefinger” har sin egen farve på væggene. Elevatorerne må køre, selvom der er ildebrand, fordi de ved brand befinder sig bag branddøre i et rum med overtryk.

36 Minister udvider undersø-gelse af vindmøllestøj

Tre ministerier besluttede tidligere på året i fællesskab at undersøge, om vindmøllestøj kan forårsage hjerte-karsygdomme. Nu vil ministerierne udvide undersøgelsen til også at omfatte negative helbredseffekter som diabetes, blodtryk, søvn, fødselsvægt og depression.

44 Ny kommunal lånepulje til større vindmølleområder

Som en del af Økonomiaftale 2014 mellem staten og kommunerne etableres en lånepulje på 50 millioner kroner i 2014-15 til erhvervelse af ejendomme med henblik på opførelse af vindmøller. Puljen administreres af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

PlanlægningTEMA

8 Planloven er forældetDen danske planlov er ikke fulgt med udviklingen og har brug for en grundig revi-sion. Det mener KTCs Planfaggruppe og Danske Planchefer. - Da planloven blev vedtaget, var Danmark i vækst. Nu er der befolkningstilbage-gang, og udkantsbyerne svære at holde i live, men der er ikke noget instrument for afvikling. Hvordan hænger det sammen, spørger formanden for KTCs Planfag-gruppe, Karina Kisum Jensen, der til daglig er planchef i Ikast-Brande Kommune.

10 Naturstyrelsen mangler forståelse for kommunal virkelighed

Danske Planchefer efterlyser en bedre dialog og sparring med Naturstyrelsen. De oplever generelt, at styrelsen er lukket og fokuserer på paragraffer og små detaljer i planlovgivningen. - Jeg savner forståelse for kommunernes planmæssige virkelighed. Det virker helt forkert, at staten forholder sig til små rammeafgrænsninger, og at man skal udarbejde detaljerede detailhandelsbestemmelser for et område, hvor vi kæmper for overhovedet at holde liv i en landsbybutik, siger Helle Jakobsen, plan- og byg-gechef i Favrskov Kommune.

16 Carsten Hansen: Hastigt voksende byer kræver stærkt fokus på fællesskab

”Jeg tror, at mødet mellem mennesker i sig selv er en af forudsætningerne for at undgå parallelsamfund og for at opnå forståelse og interesse for hin-anden. Det er min vision, at det er den retning, vi skal gå i. Derfor er det helt afgørende for mig, at vi arbejder målrettet med at få løftet byernes udfordrin-ger med en bredspektret og helhedsorienteret palet af indsatser. Vi skal gøre en aktiv indsats og investere både engagement og penge i byområderne og ikke mindst i den forbindelse afprøve nye, smarte løsninger”, skriver Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, i Teknik & Miljø.

Indhold dECEMbEr 2013

18 Strategisk byledelse – gensyn med Bilbao

22 Universielt design er vejen frem

LEDER

6 En sær gammel tante Af Lene Jensen, direktør i Lejre Kommune og KTC-bestyrelsesmedlem

PLANLÆGNING

8 Planloven trænger til grundig revision 10 Naturstyrelsen mangler forståelse for kommunal virkelighed 11 Ny formand for Danske Planchefer 12 Nutidens landsplanlægning i Danmark 16 Hastigt voksende byer kræver stærkt fokus på fællesskab 18 Strategisk byledelse – gensyn med Bilbao 20 Universelt design er for alle 22 Universelt design er vejen frem 23 Verdens mest tilgængelige kontorhus ligger i Taastrup 24 Nordhavn som ligeværdig bydel 26 Tilgængelighed og universelt design i Norden 28 Universell uttforming – veien fram (flersprolig artikel) 31 Håndbog om bedre tilgængelighed 32 Puls og Diadem – find vej gennem junglen 34 Ekspropriation efter planloven til fordel for private 36 Minister udvider undersøgelse af vindmøllestøj 37 Ubrugelig lov om støj 38 Kommunal vindmodstand 40 Kun få klager over vindmøller 42 Fra mange vindmøller til større vindkraftanlæg 44 Ny kommunal lånepulje til større sammenhængende vindmølleområder 45 Kort om planlægning

KLIMA

46 EU-direktiv pålægger 22 kommuner at beskytte kulturarven mod oversvømmelse 49 KTC: Lad kommunerne styrke energispareindsatsen hos private 50 KL foreslår ny fordeling af energisparemidlerne

NATUR & MILJØ

52 Skivefilter renser regnvand for boligområde

TRAFIK & VEJE

54 Gode erfaringer med 2 minus 1-veje 56 Intelligent lys oplyser cykelsuperstier

DIGITALISERING

58 Her bor de digitaliseringsparate

LEDELSE

60 KTC: Vi vil jonglere med ledelse, kompetencer og organisation

NAVNE

62 Nyt om navne Glædelig Jul & Godt Nytår

56 Supercykelstier med intelligent belysning

www.envidan.dk

GIDAS er den dynamiske spildevandsplan, som nemt, hurtigt og automa-tiseret håndterer den pligtige PULS indrapportering til Miljøportalen. Samtidig vil GIDAS leve op til datamodellen i PlansystemDK, så alle ejen-domsoplysninger samles i DIADEM, i én og samme arbejdsgang via GIDAS. Lad GIDAS gøre arbejdet, mens du bevarer overblikket.

For høj PULS?Lad GIDAS tage slæbet!

Vi skal til at sige goddag til nye og til garvede medlem-mer af miljø-, plan- og teknikudvalg. Heldigvis har vi mange gode opgaver, der venter på dem – ikke mindst på planområdet.

Den nye byrådsperiode stiller os over for en helt særlig pædagogisk opgave at formidle samspillet mellem plan-lægning og politik. Et samspil, der giver os som chefer flere og flere udfordringer, og udfordringerne bliver ikke mindre, når praktik møder politik.

Den første udfordring kommer, når vi foreslår, at en spændende planlægningsproces for et udtjent erhvervsområde til nye kreative erhverv ikke skal foregå efter planlo-vens bestemmelser, som vi er vant til. Vi må fortælle, at de formelle processer i plan-loven ikke skaber den ramme om borgerdialog, samspil med grundejere og investorer, som er nødvendig for at støtte den kreative omdannelse, alle ønsker realiseret.

Det næste udfordring kommer, når vi efter en god borgerdialog og afvejning af politi-ske ønsker og forventninger, skal forklare de samme politikere, at ønskerne skal om-sættes til jura, som ikke kan udfordres af juridiske fortolkninger. Sker det ikke, så vil vi udsætte det gode forslag, som er skabt i samarbejde, for klagenævnenes stringente fortolkning og måske underkendelse. Det er blevet en hverdagsoplevelse, at planlæg-ning ikke mere er politik, men er blevet til jura.

Vi taler her om en kær gammel tante, som politikere og planlæggere gennem mange år har haft gode oplevelser sammen med. Men nu er hun blevet en sær gammel tante. Jeg tror på, at det er tid nu at gøre nye forsøg med planlægning og afprøve nye ideer, selv om de udfordrer de grundlæggende præmisser, som planlæggere har holdt af i mange år.

Billedeligt talt står vi over for et valg, om vores kære bil skal have en hovedreparation, fordi der er helt kritiske fejl – eller er vi måske ved at være der, hvor vi skal inve-stere i en ny og moderne bil på helt nye drivmidler for at være parat til fremtidens udfordringer?

En sær gammel tante

ISSN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

FAGBLADET TEKNIK & MILJØPapirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

REDAKTIoNredaktørLilli Marie NielsenT. 2555 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen [email protected]

LAyoUTFiona E. bruce / fabrik8.dk

TRyKKLS Grafisk Hus A/S

ANNoNCERLars MadsenT. 2555 [email protected]

UDGIVERKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 36A,8600 SilkeborgT. 7228 2804

Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

ABoNNEMENTKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 36A, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

AbonnementsprisKr. 725,- + moms om året for 11 numre LøssalgKr. 105,- + momsinklusive forsendelse

oPLAGKontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.564 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Lene JensenDirektør i Lejre Kommune og KTC-bestyrelsesmedlem

BÆREDYGTIG RAMME OM DET GODE LIVEt splinternyt byområde nord for Nørrestrand ved Horsens bliver det første i landet, som er planlagt efter alle krav i den nye, ambitiøse danske standard for bæredygtig byplanlægning.

www.ramboll.dk

210x282_Bæredygtige rammer_Teknik & Miljø.indd 1 12/2/2013 3:39:28 PM

8

Der er sket meget, siden den danske plan-lov blev vedtaget i 1970’erne. Kommunerne er blevet større, og mange landsbyer er un-der afvikling frem for udvikling. Men mens Danmarkskortet har ændret sig bemærkel-sesværdigt gennem de seneste 35 år, er der ikke sket noget med planloven, og det er et problem, mener KTCs Planfaggruppe og

Danske Planchefer, der er enige om, at den trænger til en grundlæggende reform.

- Planloven er ikke fulgt med udvik-lingen. Da den blev vedtaget, var Danmark i vækst. Nu er der befolkningstilbagegang, og udkantsbyerne svære at holde i live, men der er ikke noget instrument for afvikling. Hvordan hænger det sammen, spørger formanden for

KTCs Planfaggruppe Karina Kisum Jensen, der til daglig er planchef i Ikast-Brande Kommune.

Der er forskel på land og byEt andet problem er ifølge plancheferne, at lovgivningen behandler kommunerne ens.

- Der er er stor forskel på land og by. Åben land og landzone er ikke det samme i

Planloven trænger til grundig revisionDen danske planlov er ikke fulgt med udviklingen og har brug for en grundig revision. Det mener KTCs Planfaggruppe og Danske Planchefer.

Af | Pia Maltesen, freelance journalist

Teknik & Miljø / December 2013TEMA: PLANLæGNING

Planloven blev lavet med udgangspunkt i udvikling. Men hvordan planlægger man for afvikling? der mangler kommunerne et instrument, mener Karina Kisum, der er formand for KTCs Planfaggruppe og planchef i Ikast-brande Kommune.

Digital borgerservice - NetDialog holder styr på henvendelserneFå selvbetjeningsløsninger, som borgerne kan tilgå via nettet og apps. Vores løsning holder styr på henvendelser og opgavestyring i en database.

Vores rotte-løsning er f.eks. bølgeklar i forhold til Digitaliseringsstyrelsens strategi om Effektiv Digital Selvbetjening for borgerne. Rotte-løsningen løfter bekendtgørel-sen vedrørende rottebekæmpelse, så det er let at holde styr på overholdelsen af reglerne og nemt at indberette.

Vi har udviklet borger-, drifts- og tilsyns-apps, og løsninger til blandt andet affalds- og vejområdet.

Ring og hør mere hos:

Karin Collin Hultfeldt24 28 39 [email protected]

eller

Gregers Nielsen24 28 39 [email protected]

København som i Sønderjylland, når vi kig-ger på naturværdi, og derfor bør vi ikke være underlagt nøjagtig de samme regler, siger plan- og byggechef Anja Carlslund fra Ishøj Kommune.

Den lange behandlingstid af de enkelte sager skaber også utilfredshed.

- Naturklagenævnet bruger et helt år på at behandle klager over lokalplaner. Det betyder, at de kan trække i langdrag i tre til fire år. Selvfølgelig skal borgere have lov til at klage, men selv ved urimelige klager, trækkes sagerne i langdrag, og det er et stort problem. De burde sætte flere folk på opgaverne, mener plan- byg- og energichef i Sønderborg Kommune, Vivian Krøll.

Hun fortæller, at for kommuner som Sønderborg kan en stor forsinkelse i værste fald betyde, at investoren på et byggeprojekt trækker sig.

- Vi kæmper for at få vækst og har kun et skud i bøssen på et projekt til en halv milliard kroner. Det er ikke ligesom Køge Kommune, hvor man har flere interesserede investorer, hvis den første trækker sig. Derfor

duer det ikke, at styrelsen ikke kæmper med os, siger hun.

Den holdning bakkes op af leder af Plan og Projekt i Lemvig Kommune Kirsten Eldon, der samtidig gør opmærksom på, at man bør tænke på, hvad det betyder for planlægningen, når huse rives ned i lands-byerne og efterlader tomme huller.

- De gamle landsbyer, som vi kender dem, eksisterer ikke mere. Mange af de huse, vi river ned i landsbyerne, ligger helt op til vejen, fordi den har snuppet noget af forhaven, og det betyder, at den grund ikke er særligt attraktiv. Her vil vi gerne udfordre planloven, som siger, at huse skal bygges på præcis samme sted. Hvis planloven åbnede mulighed for, at vi kunne få lov til at rykke huset 100 meter væk fra vejen og støjen, så kunne der måske ligge en ganske udmærket bolig der, forklarer Kirsten Eldon.

Reform er nødvendigSelvom mange lokalplaner bliver lavet inden for planlovens ramme, springer en del kom-muner ud af planlovssystemet og laver ma-

sterplaner, når man for alvor vil skabe udvik-ling, fordi rammerne er for stive. Det er først, når planerne næsten er besluttet og på vej, at borgerne bliver gjort opmærksomme på dem, og det er ærgerligt, mener plancheferne.

- Som systemet er skruet sammen nu, er det alt for bureaukratisk. Vi kan ikke leve med, at sagerne er så stive. Vi er nødt til at have fleksibilitet, og det betyder ikke, at vi ikke overholder loven, understreger Karina Kisum Jensen.

Gennem årene er der indført enkelte æn-dringer i planloven, men justeringerne er blot små nålestik, mener mange af plancheferne, der vil have hele planloven revurderet.

- Vi er nødt til at tage fat fra bunden og ikke bare ændre hist og pist, siger Vivian Krøll.

Poul Hvidbjerg-Hansen, der er plan- og udviklingschef i Odsherred Kommune, ser gerne, at planloven bliver taget til revision hos politikerne på Christiansborg.

- Der skal et anderledes pres til fra kom-munerne, før der tages hul på den her sag, siger han.

Teknik & Miljø / December 2013TEMA: PLANLæGNING

10

Teknik & Miljø / December 2013Tema: planlægning

Flere kommuner oplever, at dialogen med Naturstyrelsen i forbin-delse med behandlingen af kommunalplanerne for 2013 har været stiv og centralistisk. Ifølge plancheferne går Naturstyrelsen for meget op i beregninger og detaljer i planloven frem for at se på de konkrete sager. Det kom frem, da Danske Planchefer holdt årsmøde i november.

- Mange østjyske kommuner har haft temmelig dårlige oplevelser, siger Helle Jakobsen, der er plan- og byggechef i Favrskov Kommune.

Ligesom en lang række andre planchefer på årsmødet mener hun, at systemet er for stift, og at Naturstyrelsen er gået ud over sine beføjelser i behandlingen af kommuneplanerne.

- Jeg savner forståelse for kommunernes planmæssige virkelig-hed. Det virker helt forkert, at staten forholder sig til små rammeaf-grænsninger, og at man skal udarbejde detaljerede detailhandelsbe-stemmelser for et område, hvor vi kæmper for overhovedet at holde liv i en landsbybutik, siger Helle Jakobsen.

Hun fortæller desuden, at flere østjyske kommuner har haft pro-blemer med at komme igennem med kommuneplanerne, og flere har fået et statsligt veto, hvilket var yderst sjældent tidligere. Og i Ikast-Brande Kommune har man vedtaget kommuneplanen under protest.

For stor afstandAndre planchefer har set sig nødsaget til at tage hele planelementet ud og ordne det under andre rammer. Så er der dem, der mener, at nogle medarbejdere er for ukvalificerede, mens andre er utilfredse med, at Naturstyrelsen har forlangt arealer taget ud af kommunepla-nen, som ellers var blevet godkendt i kommuneplan 09. Den del af kritikken, er der dog ikke enighed om.

- Der kan være fornuft i at tage gamle arealudlæg ud, for der er udlæg, som aldrig skulle være taget med, mener byplanchef Britt Vorgod Pedersen fra Gladsaxe Kommune.

Flere gav desuden udtryk for, at de savner de gamle miljøcentre, som behandlede kommuneplanforslagene frem til 2009. Miljøcen-trene var regionalt baserede, og det gav et bedre lokalt kendskab samt en tættere og mere løbende dialog om sagerne.

- Nu er afstanden stor, måske fordi Naturstyrelsen ligger i København. De kommer sjældent til møder ude i kommunerne, og vi møder et meget begrænset kendskab til de faktiske forhold i de jyske kommuner, siger Helle Jakobsen.

God dialogDet er bestemt ikke alle, der har haft en dårlig oplevelse med Na-turstyrelsen. Blandt dem, der roser samarbejdet, er plancheferne for Struer og København samt plan- byg- og energichef i Sønderborg Kommune, Vivian Krøll.

- Naturstyrelsen har været utroligt imødekommende. Vi var tidspressede, og derfor kom de til Sønderborg. Vi havde nogle areal-udlæg, som Naturstyrelsen satte spørgsmålstegn ved, blandt andet ud til den nye Sønderborgmotorvej, som Naturstyrelsen ikke mener, den vil godkende, fortæller Vivian Krøll.

Derfor anbefalede forvaltningen, at byrådet fjernede de pågæl-dende arealer, inden kommuneplanen blev sendt i offentlig høring.

Naturstyrelsen mangler forståelse for kommunal virkelighedDanske Planchefer efterlyser en bedre dialog og sparring med Naturstyrelsen. De oplever generelt, at styrelsen er lukket og fokuserer på paragraffer og små detaljer i planlovgivningen.

Af | Pia Maltesen, freelance journalist

Det virker helt forkert, at staten forholder sig til små rammeafgræns-ninger, og at man skal udarbejde detaljerede detailhandelsbestem-melser for et område, hvor vi kæm-per for overhovedet at holde liv i en landsbybutik.

11


Hvem gør hvad i det danske plansystem?

• Al fysisk planlægning i Danmark er forankret i planloven.

• Planloven fordeler ansvaret for planlægningen mellem miljøministeren, fem regionsråd og 98 kommunalbestyrelser.

• Kommunerne har ansvaret for at planlægge for byerne og for det åbne land. det sker gennem langsigtede kommuneplaner (12 års periode), der suppleres med firårige planstrategier, og gennem lokalplaner, der gør de overordnede udviklingsstrategier konkrete i de rele-vante områder i kommunen.

• Regionerne har blandt andet til opgave at udar-bejde langsigtede udviklingsstrategier, der skal sikre sammenhæng mellem statens og kommunernes planlægning.

• Miljøministeren (i regi af Naturstyrelsen) udarbejder blandt andet landsplandirektiver for bestemte geogra-fiske områder, der skal sikre nationale interesser. både regioner og kommuner skal tage hensyn til de statslige interesser, som miljøministeren udgiver en oversigt over hvert fjerde år.

• Landsplanredegørelsen er regeringens bud på, hvor-dan danmark skal udvikles. Et nyt forslag til en lands-planredegørelse blev sendt i høring i juli 2013. de syv temaer i forslaget er: Vækst, grøn omstilling og udvik-ling i hele landet, danmark i en nordisk og europæisk kontekst, Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi, byerne på vej mod bæredygtighed, Udviklingen i hovedstadsområdet, Landdistrikter i ud-vikling, det åbne land.

Kilde: Miljøministeriet

Byrådet har dog alligevel besluttet at tage arealerne med i håb om at få dem godkendt.

- Nu må vi se, hvad byrådet beslutter efter høringen. Jeg har en fornemmelse af, at byrådet vil acceptere at tage arealerne ud. Så kan vi altid tage det op i næste byrådsperiode, siger Vivian Krøll.

I forhold til dialogen med Naturstyrelsen er planchefer enige om, at man må skride til handling. Til årsmødet blev det derfor besluttet at gå i dialog med Kommunernes Landsforening og Natur-styrelsen for at få rollerne defineret.

Ny formand for danske Planchefer Danske planchefer har valgt planchef Peter Bagge, Esbjerg Kommune, som ny formand.

Peter Bagge er uddannet cand. med. vet. i 1981 og har været ansat ved Holbæk Kom-mune, Veterinærdirektoratet, Fødevaresty-relsen og i to omgange i Esbjerg Kom-mune. Siden 2007 har han været planchef i Esbjerg med ansvar for planområdet og byggeri, og fra 2013 har han også haft ansvaret for kommunens ejendomskontor,

der står for udvendigt vedligehold af kom-munens bygninger og for alle kommunens byggeprojekter.

I perioden fra 1995 til 2000 var Peter Bagge formand for Sammenslutningen af Miljø og Levnedsmiddelkontrolenheder. Siden 2010 har han været med i bestyrel-sen i Danske Planchefer, først som supple-

ant, siden som næstformand, og nu er han valgt som foreningens formand.

På formandsposten afløser Peter Bagge planchef Karina Kisum Jensen, Ikast-Bran-de Kommune.

12


Planloven bliver ofte beskyldt for at udgøre en barriere for udvikling. Det er en central del af den politiske virkelighed omkring loven, og der findes mange gode bud på, hvordan loven kan reformeres – både mate-rielt og strukturelt.

Bemærkelsesværdigt er det, at lands-planlægningen i form af miljøministerens varetagelse af de statslige og dermed natio-nale interesser i planlægningen faktisk står styrket og fokuseret på centrale statslige interesser – for første gang i mange år. Vare-tagelse af de nationale interesser i area-lanvendelsen, friholdelse af de værdifulde kystlandskaber og fastholdelse af detailhan-del i bymidterne og lignende understøtter det politiske ønske om at sikre muligheder for de flere frem for de få.

Planlovens principper har fokus på balancen i arealressourcen. Areal er en fast størrelse, og derfor skal vi sammen tænke os om i forhold til, hvad vi bruger arealet til. Kommunalt er der fortsat mange ønsker om byudvikling på ubebyggede arealer. Administrationen af de statslige interesser sker i videst muligt omfang med respekt for det kommunale råderum, ønsker om vækst og de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for yderområderne.

Tanken om en egentlig landsplan for hele landet er forældet. En sådan landsplan

vil være vanskeligt administrerbar i det lan-ge løb. Det er en form for planlægning, der vil kræve detailadministration fra statens side i en spredt og decentral geografi. Med den struktur, der er resultatet af flere kom-munalreformer, vil en egentlig landsplan

være som at skrue tiden tilbage. Kommunen er den centrale, planlæggende myndighed i nutidens Danmark. Senest i 2007 fik kom-munerne nye og flere opgaver på plan- og naturområdet. Med et fokuseret statsligt tilsyn varetages de overordnede interes-

Nutidens landsplanlægning i danmarkSelvom Planloven ofte beskyldes for at være en barriere for udvikling, så er den danske planlov og det danske plansystem et af verdens bedste i forhold til at sikre en strategisk arealanvendelse, mener Naturstyrelsen. Særligt grænsen mellem by og land og de åbne kyster giver en beskyttelses- og bemærkelsesværdig landskabsoplevelse.

Af | Sanne Kjær, kontorchef, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

13


ser på et niveau, der også muliggør et klart kommunalt råderum.

Til gengæld kan man godt forestille sig et behov for øget koordinering af plan-lægningen for storbyområderne. Kommu-nerne må som de primære parter koordi-nere arbejdet med fysisk planlægning for storbyområderne. De planlægningsmæs-sige rammer kan eventuelt fastlægges i et landsplandirektiv, da der er en klar overordnet interesse i at koordinering af f.eks. infrastrukturforhold og byudvikling finder sted.

Efterlyser større fleksibilitet Der efterlyses fra forskellig side en større fleksibilitet i planlægningen, særligt lokal-planlægningen. Man skal i den forbindelse huske, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer har et spillerum til at sikre en fleksibilitet i forhold til et områdes kommende udviklingsmuligheder. Men i forbindelse med lokalplanbestemmelser-nes formulering skal kommunalbestyrelsen samtidig være indstillet på at slippe mulig-heden for den stramme styring af et givent område. Lokalplanen kan ikke rumme både stram styring den ene dag og fleksibilitet den næste. Så der må træffes nogle strategi-ske valg herom kommunalt.

Efter kommunalreformen er amternes opgave med at varetage en overordnet interesse i kommunernes planlægning overgået til staten. Med bortfaldet af regi-onplanerne kom muligheden for en mere klar overordnet styring af de overordnede interesser i den kommunale planlægning. Med 14 amtsråd kunne en samlet ensartet og koordineret styring ikke opnås på det re-gionale niveau. Også statens forhandlinger med amterne om den regionale planlæg-ning har båret præg af en meget forskel-ligartet decentral tilgang til den regionale planlægning.

Miljøministeriet har i forbindelse med processen omkring KP13 haft stort fokus på at sikre en ensartet proces for alle kommu-ner og ikke mindst en ensartet praksis. Alle statslige interesser er varetaget i overens-stemmelse med hjemlen i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlæg-ningen 2013”. Derudover har miljøministe-ren valgt at fokusere tilsynet på en række væsentlige emner. Disse fokusområder har været med til at skabe et klart mandat for forhandlingerne med kommunerne.

Generel og konkret landsplanlægningGennem landsplanlægningen skal miljø-ministeren varetage de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen. Landsplanlægningen kan opdeles i to forskellige kategorier, nemlig i den gene-relle landsplanlægning og i den konkrete landsplanlægning.

Til den generelle landsplanlægning henregnes planlovens udtrykkelige krav til kommunernes planlægning samt landsplanredegørelsen, som miljøministe-ren udsender med hjemmel i planlovens § 2, stk. 2, og oversigten over statslige interesser, som miljøministeren udsteder hvert fjerde år med hjemmel i planlovens § 2 a.

Den konkrete landsplanlægning sker, når miljøministeren vælger at anvende de særlige landsplanmæssige beføjelser f.eks. call-in, hvor ministeren fastlægger det konkrete planindhold for et helt konkret areal/ projekt ved en statslig tilvejebragt lokalplan eller ved et konkret arealregulerende landsplandirek-tiv eller ved en egentlig anlægslov, f.eks. er Fingerplanen – hovedstadens planlægning – udstedt som et landsplandirektiv. Der er også de senere år udstedt en række konkrete landsplandirektiver for eksempelvis tidli-gere kaserneområders overgang til anden anvendelse.

Den daværende miljøminister udgav i februar 2011 ”Oversigt over statslige inte-resser i kommuneplanlægningen 2013”, der er et katalog over de statslige interesser i form af overordnede mål og krav til kommu-neplanlægningen for hvert af de emner, som kommuneplanen skal behandle. Oversig-ten sammenfatter alene eksisterende krav i lovgivningen, politisk vedtagne handlepla-ner og programmer, overordnede interesser varetaget gennem aftaler indgået mellem regeringen og KL, udpegninger, der er fore-taget af amterne i regionplanerne og enkelte etablerede generelle planprincipper, som klar grænse mellem by og land og at udlæg af erhvervsarealer langs motorveje primært reserveres til transporttunge virksomheder.

Lovgivningen og oversigten efterlader et spillerum for fortolkning af ministerens mulighed for at gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner, der ikke er i overens-stemmelse med de overordnede interesser.

Kommunerne er i dag den centrale planlæggende myndighed i Danmark, og kommuneplanen er den samlende plan for den fremtidige arealanvendelse i de enkelte kommuner. Planloven opstiller en række muligheder for den kommunale planlægning, ligesom loven også stiller en række krav til, hvad kommunerne skal planlægge for.

Lokalplanen kan ikke rumme både stram styring den ene dag og fleksibilitet den næste. Så der må træffes nogle strategiske valg herom kommunalt.

14


Fokusområder i nutidens landsplanlægningSom nævnt er det bemærkelsesværdigt, at landsplanlægningen i form af miljøministe-rens varetagelse af de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen står styrket og mere fokuseret – for første gang i mange år.

På baggrund af ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2013” har den siddende miljøminister udvalgt en række fokusområder, som Miljøministeriet i særlig grad påser overholdt i den kommu-nale planlægning. Der er tale om emner af væsentlig, overordnet interesse, og samtidig emner, der har vægtet tungere i landsplan-mæssig sammenhæng frem for andre te-maer. Det betyder selvfølgelig ikke, at andre emner ikke behandles.

Fokusområderne er dels traditionelle plantemaer, som byvækst, der er væsentlige for arealforbruget. Dels nye temaer – klima, store landbrug og biogas – som det af hen-syn til afvejningen med andre interesser er vigtigt at få ind i kommuneplanerne nu.

Fokusområderne har utvivlsomt væ-ret med til at forstærke Miljøministeriets mandat i forhandlingerne med kommu-nerne. Nedenfor er de 11 fokusområder kort beskrevet.Landskab - Det er et mål, at planlægning for det åbne land sikrer, at værdifulde landska-ber bevares og styrkes. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og belig-genheden af områder med landskabelig værdi, herunder større sammenhængende og/eller uforstyrrede landskaber. Kystnærhedszonen - Det er af national inte-resse at bevare de åbne, ubebyggede kyster, så de fortsat udgør landskabelige helheder, hvor natur- og landskabsværdier har høj prioritet. Kystnærhedszonen er en planlæg-ningszone, hvor det forudsætter en særlig begrundelse for planlægningen. Ny bebyg-

gelse og anlæg lokaliseres i tilknytning til eksisterende for at friholde de åbne kyster.Natura 2000-områder - Kommuneplanen må ikke skade de internationale naturbeskyt-telsesområder. I forbindelse med by- og infrastrukturudvikling er det et mål at styrke hensynet til naturen. Sammenhængende naturområder - Plan-lægningen af det åbne land skal sikre, at værdifulde landskaber bevares og styrkes . Specielt større sammenhængende og/eller uforstyrrede landskaber skal sikres. Kom-muneplanen skal medvirke til at bevare og forbedre kvaliteten af de mest karakteris-tiske og oplevelsesrige landskaber. Store landbrug og biogas – Sammenhæn-gende landbrugsplanlægning skal sikre at udlæg af arealer til driftsbygninger og -anlæg på store husdyrbrug og fælles bio-gasanlæg lokaliseres hensigtsmæssigt. Og samtidig forbedre investeringssikkerheden. Vindmøller – Opstillingen af vindmøller skal fremmes, så Danmark fortsat har mulighed for udbygning med vindkraft. Planlægning for nye områder skal respektere natur- og landskabsinteresser, herunder uforstyrrede landskaber, hvor det så vidt muligt skal und-gås at placere nye, større tekniske anlæg. Arealudlæg langs motorveje – Arealudlæg langs motorveje skal begrænses. Byvækst langs motorveje reserveres til transport-tunge virksomheder og kun i tilknytning til større byer eller vigtige bymønsterbyer. Den fysiske sammenhæng med en eksisterende by skal fastholdes. Arealudlæg til by – Byerne skal have mulig-hed for vækst og udvikling. Den egentlige byvækst skal ske i og ved byzonebyer og i umiddelbar tilknytning til eksisterende by. Det samlede arealudlæg til byvækst for den enkelte kommune skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i de næste 12 år (planperioden). OSD-områder – Områder med Særlige Drik-kevandsinteresser. Udlæg til ny bebyg-

gelse og anlæg inden for OSD-områder og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) skal begrænses mest muligt og til det reelt nødvendige.Detailhandel – Det er et mål at styrke de eksisterende bymidter som levende og vari-erede handelscentre og fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer ved at begrænse mulighederne for at udvik-le eksterne butikscentre og etablere større butikker uden for centerstrukturen. Derfor skal kommuneplanen indeholde retnings-linjer, rammer og redegørelse for detailhan-delsplanlægning efter planlovens krav.Klimatilpasning – Kommunerne skal frem mod udgangen af 2013 udarbejde klimatil-pasningsplaner, der indeholder en kortlæg-ning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen (I henhold til aftale om den kommunale og re-gionale økonomi). Klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne.

Statslige interesser frem mod KP2017Naturstyrelsen behandler årligt cirka 1.500 plantilsynssager, altså varetagelse af de statslige interesser i forhold til kommune-plantillæg og lokalplanforslag. Fokusområ-derne indgår ligeledes med stor vægt i de løbende plansager.

Forud for processen omkring KP2017 vil Miljøministeriet invitere til en tidlig dialog om kommunernes planlægning, ligesom ar-bejdet med ”Oversigt over statslige interes-ser i kommuneplanlægningen 2017” snart startes op med inddragelse af kommunerne.

Den nutidige landsplanlægning vil fort-sætte også med KP2017, og der vil være fo-kus på forenkling og formidling af de stats-lige interesser i kommunernes planlægning.

Forud for processen omkring KP2017 vil Miljøministeriet invitere til en tidlig dialog om kommunernes planlægning, ligesom arbejdet med ”oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017” snart startes op med inddragelse af kommunerne.

Erhvervsmagasinet ØKONOMI bliver den væsentligste informationskilde for ledende medarbejdere beskæftiget med økonomi, regnskab og finansiering i det private erhvervsliv samt inden for det offentlige.

Klik ind og læs mere på www.okonomi.dk og tilmeld dig premieren - det er gratis!

tilmeld dig premieren på okonomi.dk

nyt medie

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239CVR-nr 8775 1619

[email protected]

16

Af |


En af de hele store udfordringer i byerne er den voksende adskillelse mellem forskellige befolkningsgrupper, mener Carsten Han-sen, minister for by, bolig og landdistrikter.Foto: Ministeriet for by, bolig og Landdistrikter.

17


Danmark er i disse år under forandring, muligvis den største foran-dring siden industrialiseringen. Groft sagt vokser byerne, og landet affolkes. Et illustrerende eksempel er, at København vokser med over 1000 nye borgere om måneden. Vi ser i øvrigt samme tendens i resten af verden. I dag bor halvdelen af jordens befolkning i byerne, og det er kun få år siden, at det var omvendt. Jeg tør godt spå om, at det ikke er en tendens, der vil vende inden for en overskuelig fremtid.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi sætter et skarpt fokus på at skabe de rigtige rammer for udviklingen i vores vækstbyer. Det kræver penge, det kræver en klar politisk vision, og det kræver viljen til at styre udviklingen, så tilfældige kapitalinteresser ikke be-stemmer, hvordan byen vokser. Regeringen har alle tre ting, og hvis vi ikke løfter den opgave, kan det føre til socialt skæve byer, energi- og miljøproblemer, trafikproblemer, manglende vækst, monotone og kedelige byområder, erhvervslokalisering i ubalance osv.

Min vision som socialdemokratisk byminister er, at byerne skal understøtte sammenhængskraften i vores samfund. En af de helt store udfordringer i byerne er den voksende adskillelse mellem forskellige befolkningsgrupper. Det er det, som vi med et fagord kalder ”segregering”. Denne tendens har desværre været der længe og fører i værste fald til manglende forståelse, fremmedgørelse, mistro mellem forskellige befolkningsgrupper og manglende social mobilitet.

Jeg tror, at mødet mellem mennesker i sig selv er en af forud-sætningerne for at undgå parallelsamfund og for at opnå forståelse og interesse for hinanden. Det er min vision, at det er den retning, vi skal gå i. Derfor er det helt afgørende for mig, at vi arbejder målret-tet med at få løftet byernes udfordringer med en bredspektret og helhedsorienteret palet af indsatser. Vi skal gøre en aktiv indsats og investere både engagement og penge i byområderne og ikke mindst i den forbindelse afprøve nye, smarte løsninger.

Det koster penge, og samlet set investerer Ministeriet for By, Bo-lig og Landdistrikter i de kommende år mere end en milliard kroner i at skabe rammerne for fremtidens bæredygtige byområder. Hertil skal lægges såvel de afledte, betragtelige kommunale og private in-vesteringer samt de mange midler, som regeringen afsætter til selve boligområdet. Det er et højt prioriteret område.

Det kræver også styring, og i Danmark har vi en lang og god tradition for at inddrage borgerne i byens udvikling. Når vi bruger pengene blandt andet til forbedring af torve og pladser, etablering af gode og trygge boligområder, forsøg med energirenovering og klimasikring, så har vi borgerne med. Det er deres ideer og ønsker, der er bærende for udviklingen, og det er også deres behov, vi arbej-der for at tilgodese, når vi fornyer bygninger og sørger for ordent-lig opvarmning, wc og bad i de ca. 130.000 boliger, som i dag er utidssvarende.

Det handler altså både om de hårde og de mere bløde indsatser, fordi byen udgør den fysiske ramme om vores liv. Og fordi denne ramme har en betydelig indflydelse på vores livskvalitet, kan vi ikke bare lade byen vokse af sig selv. Det handler ikke bare om mursten og asfalt – det handler om levet liv, fællesskaber og demokrati. Der-for har jeg også nedsat en tænketank med en række af landets bed-ste og mest nyskabende arkitekter og debattører for at få nye bud på, hvordan vi også i fremtiden har byer, hvor fællesskabet trives. Tænketanken har lige holdt sit første debatmøde i Odense, og det store fremmøde viser mig, at der er meget stor interesse for at tage hånd om denne udfordring. Så jeg vil opfodre alle til at tage aktiv del i den debat, som tænketanken løbende rejser – det handler om både vores egen og de næste generationers liv og hverdag.

Hastigt voksende byer kræver stærkt fokus på fællesskabByer er ikke bare mursten og asfalt. De er også levet liv, fællesskaber og demokrati. De er rammen om livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at vi tager stilling til vores byers udvikling.

Af | Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter

18


”Strategisk byledelse” er et forløb af master classes, som sætter fokus på byledelse i en tid præget af grøn omstilling, globalisering og velfærdsstatens udfordringer. “Strate-gisk byledelse” indeholder et omfattende ledelsesprogram med fokus på best practice cases og netværksopbygning nationalt og internationalt.

Over tre år vil topcheferne på seminarer i Danmark og i udlandet få indsigt i, hvordan nogle af de mest innovative byledere fra hele verden håndterer udfordringer, som svarer til dem, danske byer står overfor. Bag forløbet står KTC, Kommunaldirektørforeningen og Realdania. Dansk Arkitektur Center (DAC) er ansvarlig for indhold og facilitering.

Der er nu tre hold med 20 – 24 topchefer fra danske kommuner tilmeldt på det treårige master class-forløb, og i juni 2014 starter hold 4 med 25 deltagere. Forløbet klæder topche-ferne på til at lede innovativ byudvikling i en globaliseret verden, og en af hjørnestenene i forløbet er at lære af best practice cases. Til det formål er studieture til nogle af verdens

Strategisk byledelse – gensyn med bilbaoKommunale topchefer lærer om strategisk og innovativ byudvikling i master class-forløb på Dansk Arkitektur Center. Et besøg i Bilbao indgår i pensum.

Af | Gustavo Ribeiro, programchef, Dansk Arkitektur Center

19


mest succesfulde byer som Bilbao og Singa-pore et centralt element.

Bilbao et godt eksempelBilbao er stadig et af de bedste eksempler på strategisk byledelse, omstrukturering og bydesign. Byen har modtaget adskillige priser – f.eks. den prestigefulde Lee Kuan Yew World City Prize i 2010 – og er blandt finalisterne til at blive World Design Capital 2014. Bilbaos udvikling i 90’erne og 00’erne tog udgangspunkt i en stærk vision for hele regionen og etableringen af en række krea-tive platforme, som kunne omsætte visionen til konkrete projekter.

Ud over en stærk vision og innovative organisationer opstod der et unikt sam-arbejde mellem nøglepersoner fra den of-fentlige og private sektor. Samarbejdet var baseret på en række særlige omstændighe-der, og derfor rejste Dansk Arkitektur Center allerede i juni 2012 til Bilbao sammen med en gruppe af 20 kommunale topledere for at se nærmere på byens erfaringer som pioner inden for strategisk byledelse med udgangspunkt i 80’ernes dybe krise. Grup-pen mødtes med aktører og organisationer, som var centrale deltagere i at vende byens økonomi mod en udvikling baseret på op-levelser, viden og kultur med Guggenheim-museet i centrum.

Én af dem, gruppen mødte, var Bilbao Metropoli 30 (BM 30)’s karismatiske di-rektør, Alfonse Cearra. BM 30 spillede en nøglerolle i byens genrejsning og økono-miske omstrukturering. Det gjorde de ved at skabe en fælles vision for udviklingen af Bilbao-området og omsætte denne vision til konkrete flagskibsprojekter med opbak-ning fra alle politiske niveauer, fra by- og provinsstyret over Baskerlandets regering til regeringen i Madrid, den private sek-tor, videninstitutioner og andre centrale aktører.

Frygt samlede aktørerDet konsekvente og tætte samarbejde mel-lem aktører var en meget vigtig faktor bag den succesfulde bymæssige og økonomiske omstrukturering af byen. På spørgsmålet om, hvad der skabte dette sammenhold, svarede Alfonso Cearra uden tøven “frygt”. Frygt for en dyb økonomisk krise med al-vorlige konsekvenser for Bilbao og regionen samlede centrale interessenter om en fælles vision og strategisk arbejde på tværs af poli-tiske partier og dagsordener.

BM 30 spiller stadig en strategisk rolle i Bilbaos udvikling, men det tætte samar-bejde mellem interessenter fra den private og offentlige sektor og vidensinstitutioner med udgangspunkt i en fælles vision og handlingsplan findes ikke længere. Politisk uenighed partierne og forskellige admini-strative enheder imellem har medført, at det forandringspotentiale, der kendetegnede udviklingen i 90’erne og 00’erne, ikke læn-gere er til stede.

Man kan hævde, at den store succes med at nå de ambitiøse mål for udviklingen, som man satte i 90’erne, samtidig er det, der har undermineret viljen og behovet for fortsat samarbejde mellem parterne.

Så snart frygten var overvundet og den økonomiske vækst tilbage, var det tætte samarbejde omkring en fælles vision ikke længere bydende nødvendigt. Tilbage i de tidlige 90’ere var det imidlertid netop den overhængende fare for en dyb krise, der skabte forandringspotentialet og viljen til at etablere innovative institutioner som BM 30 til at understøtte udviklingen af en vision og strategi og omsætte den til konkrete projekter.

Mislykkede forsøgDe særlige historiske omstændigheder, som gjorde sig gældende i Bilbao i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, og den

fælles vilje, som motiverede nøglespillere til at skabe forandring, kan ikke genskabes, og det er en del af baggrunden for, at mange byer er mislykkedes med at kopiere Bilbaos model for omstrukturering.

Derudover har den omstændighed, at Bilbao havde succes med at udvikle en ny økonomisk profil baseret på kultur, viden og oplevelser som et resultat af de initiati-ver og projekter, som blev implementeret i 90’erne og 00’erne, betydet, at den frygt, som oprindelig motiverede samarbejdet, ikke længere er til stede.

Eksemplet Bilbao viser, at ud over en stærk vision og en robust organisatorisk infrastruktur, som kan omdanne visionen til konkrete projekter, er forståelsen af si-tuationens særlige forhold og muligheder for bymæssig omdannelse lige så vigtig for at skabe resultater. I Bilbao har strategisk byledelse skabt en ny planlægningskultur blandt de vigtigste interessenter. Innova-tive byprojekter fra omdannelsen af havnen, oprensningen af den dengang stærkt for-urenede flod, etableringen af en metro og Guggenheim-museet har grundlæggende forandret indbyggernes syn på deres by og deres potentiale til at påvirke byens fremti-dige udvikling.

Bilbao har en stærk arv at bygge videre på, men spørgsmålet er, hvordan man ska-ber en ny platform, som kan samle forskelli-ge aktører på tværs af politiske dagsordener og erhvervslivets og andres særinteresser.

Man kan hævde, at den store succes med at nå de ambitiøse mål for udviklingen, som man satte i 90’erne, samtidig er det, der har undermineret viljen og behovet for fortsat samarbejde mellem parterne.

20


Universelt design er for alleUniverselt design er et endnu relativt ubekendt begreb i Danmark, som fortjener langt større bevågenhed, fordi det som designbegreb tilbyder en brugerforståelse med en høj grad af diversitet. Universelt design giver mulighed for at flytte fokus fra den eksisterende forståelse af handicaptilgængelighed og i stedet hæve blikket mod de fysiske, kognitive og sanselige evner som er fælles for os alle. Universelt design tilbyder en mulighed for at diskutere værdi, ligeværd og kvalitet for mennesker i det byggede miljø.

Af | Camilla Ryhl, professor og Anne Kathrine Frandsen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Foto: Camilla ryhl

21


Begrebet universelt design er oprindeligt formuleret og defineret af den amerikanske arkitekt og professor Ron Mace, som en reaktion på at ’tilgængelighed’ var blevet et snævert fortolket begreb rettet mod en minoritetsbrugergruppe og fortolket i særlige og specielle løsninger for samme brugergruppe. Mace ønskede at udfolde både brugerforståelse, ligeværdsprincipper og forståelsen for arkitek-turens ansvar som inkluderende og socialt rum. Begrebet er altså både i sin oprindelige og nuværende anvendte form, som f.eks. cen-tralt begreb i FNs Handicapkonvention, netop ikke det samme som ’tilgængelighed’, men tværtimod et nyt arkitektonisk begreb, som rummer en nuanceret forståelse af brugerbehov og åbner for en dis-kussion af arkitekturens rolle og ansvar i forhold til fysisk, sanselig, kognitiv, kulturel og social diversitet.

Flere væsentlige SBi-projekter underbygger vores oplevelse af, at der i byggeriet generelt er en forståelse af, at ’handicaptilgæn-gelighed’ er lig med kravene i Bygningsreglementet. Kravene er primært formuleret som minimums-målkrav og i høj grad rettet mod kørestolsbrugeres behov, som f.eks. rampehældning, venderadius eller dørbredde. Desuden er kravene ofte defineret med udgangs-punkt i hjælpemidler og ikke i menneskets sanseapparat, f.eks. er krav relateret til blinde formuleret ved dimensioneringskrav af særlige bygningselementer som ledelinjer og opmærksomhedsfelter frem for den arkitektoniske helhed eller arkitektoniske elementer som rummets proportioner og akustik, der kan reducere behovet for særlige tiltag.

Universelt design ses ofte forstået som det samme som handi-captilgængelighed, men det er det langtfra. Hvor handicaptilgæn-gelighed forstås og fortolkes som særlige designtiltag rettet mod en specifik brugergruppe, handicappede, så er universelt design et designbegreb, der tænker alle brugere ind i et livstidsperspektiv og dermed anerkender, at alle mennesker på et tidspunkt i et liv vil op-leve større eller mindre funktionsnedsættelser såsom hørenedsæt-telse eller et brækket ben

At det generelle netop er et behov for, at der er draget omsorg for almen menneskelig variation i funktionsevne.

Universelt design differentierer altså ikke mellem funktions-hæmmede og ikke-funktionshæmmede, sådan som det er tilfældet, når man laver særlige tiltag for en specifik brugergruppe

Målsætningen med universelt design har fra begrebet spæde begyndelse været at nedbryde en unuanceret brugerkategorisering, som fastholder funktionshæmmede brugere i en minoritetsrolle og i stedet på lang sigt sikre et bygget miljø, som inkluderer alle og ekskluderer ingen.

Tanken tager afsæt i visioner om ligebehandling, ligeret og demokratiske rettigheder samt samfundets generelle ansvar i den nordiske velfærdsmodel for at inkludere og sikre alle lige adgang og deltagelse i det offentlige liv og det offentlige rum. Et helt centralt middel til at sikre retten til deltagelse er, at det byggede miljø er tilgængeligt for alle og dermed imødekommer den brugerdiversitet, som eksisterer i befolkningen.

I vores optik kan begrebet universelt design som forståelses-ramme for inklusion og diversitet i byggeriet være med til at åbne for diskussionen af tilgængelighed og inklusion i dansk sammen-hæng. Trods vanskeligheder med at opfylde tilgængelighedskravene i bygningsreglementet i dansk nybyggeri, så er der røster blandt

parterne i byggeriet, der ønsker at løfte arbejdet med tilgængelig-hed fra at være standardløsninger til en værdidrevet designproces. Tilgængelighed og inklusion løses ikke med at opfylde et sæt af BR krav, men handler om at tilgodese forskellige brugeres forskellige behov, og at dette kan gøres på mange forskellige måder. Må-der, der ikke handler om målkrav, rampehældninger og ledelinjer i gummi, men derimod om at skabe en arkitektur der henvender sig til og stimulerer alle sanser.

Universelt design tilbyder muligheden for at udvikle nye, vari-erede og ligeværdige løsninger i byggeriet, at inkludere sanselige parametre af arkitektonisk kvalitet som f.eks. dagslys og akustik i forståelsen af det gode inkluderende byggeri. Og samtidig åbne for en bredere fortolkning af ’ligeværdig’. Det har længe været forståelsen, at vi med tilgængelighedstiltag kunne sikre ligeværd og få alle ind af samme dør. Universelt design tilbyder en mulighed, hvor ligeværdigt kan fortolkes sådan, at alle blot skal ind af en dør, ikke nødvendigvis den samme, men under alle omstændigheder en ordentlig og ligeværdig dør. Med universelt design åbnes altså for at mangfoldighed i brugerbehov kan imødekommes med mangfoldig-hed i løsninger.

Fra 1. februar 2014 udbyder Aalborg Universitet CPH en Master i universelt design og tilgængelighed for netop at ruste byggeriets parter til denne både mere ligeværdige, udfordrende og inspirerende udviklings- og designproces.

Foto: Camilla ryhl

22


Universelt design er en udfordring for alle mennesker. I praksis be-tyder det, at for eksempel bygninger, kollektiv trafik og uderum skal designes, så de passer til alle mennesker i alle aldre med og uden handicap. I det forrige århundrede tænkte man ikke sådan og derfor er ældre bygninger kun egnede for personer med fuld mobilitet. Tænk blot på Christiansborg, som det først for få år siden er blevet muligt at besøge i kørestol. Enhver ny bygning, der skyder op, er med til at fremtidssikre samfundet med en befolkning, som vil tælle flere ældre end før i tiden. Flere vil få et langt arbejdsliv og opleve nedsat mobilitet. To ting, der ikke behøver være hinandens modsæt-ning, hvis samfundet er indrettet med tilgængeligheden i højsædet. Hvis menneskeskabte barrierer forsvinder, vil flere kunne klare sig selv uden hjælp.

Store forventningerI Dansk Handicap Forbund forventer vi os meget af universelt de-sign. Mennesker med handicap vil helst komme lige så diskret ind i en bygning som alle andre. Universelt design vil for os betyde, at vi for eksempel ikke skal bede om hotelpersonalets hjælp til at bruge vareelevatorer, bagindgange og løse, stejle ramper. Selv om univer-selt design kalder på opfindsomhed, så er lovgivning nødvendig og

med både målkrav og forbud. Funktionskrav på tilgængelighedsom-rådet duer ikke. Det vil føre til ubrugelige handicaptoiletter, stejle ramper og trappelifte indendørs. Sidstnævnte hører i øvrigt ikke hjemme i nybyggeri, det er nødløsninger for at gøre ældre bygnin-ger tilgængelige, når andre muligheder er udtømte. Især trappelifte hader mange. På Louisiana glemmer alle kunsten, når en kørestols-bruger kører på trappelift langs trappen, og læg dertil brugerens skræk for at sidde fast med alt det postyr, det vil give!

Verden fra vores vinkelBøvlet design gør livet besværligt. Kollektiv transport er så godt som umulig for os, da buschauffører i Danmark ikke må hjælpe med ramper, og en lyntogstur fra by til by er vanskelig. Kørestolsbrugere skal 48 timer i forvejen bestille personale til at blive liftet ind og ud af IC 3 toget. Togturen nydes ikke, for hvad nu hvis den bestilte as-sistance ikke er der, når man ankommer? Niveaufri adgang til frem-tidens tog og letbaner vil derfor være en klar forbedring. Derfor sæt-ter vi vores lid til universelt design, så vi kan færdes på diskret vis og i lighed med andre nyde togture, opleve seværdigheder, handle i butikker, arbejde, deltage i møder og bo på hoteller.

Vores lokalafdelinger tager nogle gange kommunalpolitikere og embedsmænd med på byture i kørestole. Alle går til sagen med ildhu – det første kvarter, så falder begejstringen. Det er langt værre, end de forestiller sig at færdes på gaderne i kørestol, og den slags dialogmøder har ført til forbedringer.

Bryd vanetænkningenUniverselt design handler også om at bryde vanetænkningen, droppe hovsaløsninger og få mere for pengene. Vi har ofte tænkt på, hvor surt det er at bruge millioner på en bygning, når der kommer skår i glæden, den første gang en borger med handicap besøger bygningen. Vi tror på, at en bedre byggelovgivning med sankti-onsmuligheder, når den ikke overholdes, vil gøre underværker, men også brugerinddragelse og lovpligtig tilknytning af professionelle tilgængelighedskonsulenter og vejrevisorer i projektfaserne er vejen frem. Find fejlene i tide og gør fremtiden bedre!

Flere kan klare sig selv med universelt designEn hverdag uden menneskeskabte barrierer er en af mange forventninger, som Dansk Handicap Forbund har til universelt design.

Af | Susanne Olsen, landsformand, og Bente Rødsgaard, informationsmedarbejder, Dansk Handicap Forbund

23


Danske Handicaporganisationer (DH) er en paraplyorganisation for 32 handicaporga-nisationer. DH har bygget Handicaporga-nisationernes Hus, og en lang række fonde har gjort huset til en realitet. 23 handica-porganisationer er flyttet ind i huset, her i blandt Dansk Handicap Forbund. De mange organisationer lå tidligere spredt på mange adresser og ved at flytte sammen, er det blevet lettere at samarbejde på tværs. Huset blev indviet den 12.12.12. kl. 12.00.

Samarbejde og lang procesDansk Handicap Forbund varetager be-vægelseshæmmedes interesser, men der findes mange andre handicapgrupper. Ideen om et fælles kontorhus var ambitiøs: Der skulle være tilgængelighed for samt-lige handicapgrupper, og vi ville bevise, at tilgængelighed ikke behøver at koste ekstra, hvis den tænkes ind fra begyndelsen. Det var en længere proces at finde frem til de mange gode løsninger. Utallige mennesker har været involveret, og der har været et tæt samarbejde med arkitekter, ingeniører, rådgivere, bygherren og repræsentanter for handicaporganisationerne.

Lyse rum og trapperDet mest påfaldende træk er, at huset er meget lyst indvendigt, og at alle nyder godt af dagslyset. I midten er et centralt atrium, og herfra går der ”fingre ”ud, husets form minder om en søstjerne. Det er let at finde rundt i huset, hvor hver finger har sin egen farve på væggene. Elevatorerne må køre, selvom der er ildebrand, fordi de ved brand befinder sig bag branddøre i et rum med overtryk. I elevatorerne er der både knapper

og elektronisk tale. Det er ”drive through” elevatorer, som betyder, at dørene går op i begge sider, så man ikke skal bakke ud. Man kan tilkalde dem ved at bruge knapper på væggen eller ved med kørestolen at køre ind i store panelknapper i gulvhøjde.

Nogle tror måske, at husets univer-selle design betyder farvel til trapper. Det gør det ikke. Huset har en trappe som et dominerende arkitektonisk element og med gelændere i forskellig højde. Små metalfor-højninger på gelænderet viser, hvilken etage man er på. Man kan sagtens have trapper i nybyggeri med universelt design, bare de er i nærheden af elevatorer. Huset er bygget op efter ”pandekage-princippet”, etagerne er lagt ovenpå hinanden og bundet sam-men med elevatorer og trapper, det giver niveaufri adgang overalt i huset.

Variation og noget godt for alleHandicaptoiletterne i huset er indrettet med stor variation, så alle kan finde et, der pas-ser deres behov bedst. Et enkelt i kælderen har loftlift og bred briks. Der er også store mødelokaler. Udefrakommende er meget velkomne til at leje mødelokaler og til at komme på rundvisninger.

Mennesker, der er blinde eller stærkt svagsynede, har glæde af de mange ledelinjer i huset. Mennesker, der har hørenedsættelse, har glæde af teleslynger. Verdens mest tilgængeli-ge kontorhus kalder vi det – og rigtigt meget er lykkedes. Nogle detaljer er der altid, som vi dis-kuterer i huset. Alt andet ville være mærkeligt.

Hvis nogen vil bygge et kontorhus, som er mere tilgængeligt end vores, så gør det. Det vil være en fornøjelse at tabe i den sammenhæng.

Verdens mest tilgængelige kontorhus ligger i Taastrup

Handicaporganisationernes Hus er et bevis på, at tilgængelighed ikke behøver koste ekstra, hvis det er tænkt ind fra begyndelsen.

Af | Susanne Olsen, landsformand, og Bente Rødsgaard, informationsmedarbejder, Dansk Handicap Forbund

Man kan sagtens have trapper i nybyggeri med universelt design. Her hovedtrappen i Handicaporganisationernes Hus, hvor små metalforhøjninger på gelænderet fortæller, hvilken etage man er på.Foto: NCC

24


København er i rivende udvikling, og hver måned flytter tusind nye borgere til kommunen. Et af de steder, der i de kommende år skal udvikles til at tage imod de mange københavnere, er bydelen Nord-havn. Med udbygningen af Nordhavn har vi en oplagt mulighed for at skabe en ligeværdig bydel, hvor alle kan færdes på lige betingel-ser – en enestående mulighed for at skabe et mønstereksempel.

Men hvad skal der til, for at man kan kalde en bydel ligevær-dig? Man skal kunne komme hen til, ind i og rundt i bygninger og i byens rum. Uanset om man bor, arbejder, køber ind i supermarkedet rundt om hjørnet eller besøger bekendte eller familie. Uanset om man er ramt af multipel sklerose, har en halvsidig lammelse som følge af en hjerneblødning, har brækket sit ben på skituren til Val d’Isère eller har et andet varigt eller temporært handicap. Uanset om man er ung eller gammel. Ligeværdighed indebærer, at alle kan færdes på lige betingelser – et princip, der arbejdes med i universelt design.

om at skabe sammenhænge Hjælpemidler som rollatorer, kørestole og el-scootere spiller en central rolle i at overvinde forskellige typer af handicap. Hjælpe-midler gør personer, der lever med et handicap, i stand til at fungere selvhjulpent i det samfund, de er en del af - i forhold til familieliv, uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter, kulturliv og den demokratiske proces.

Vores fokusområde er byens rum, forstået som gader, torve, pladser, parker, naturområder, strande og legepladser. Her skal alle - ideelt set - kunne færdes uden at møde fysiske barrierer.

Planlægning af nye boliger kræver en konsekvent opfyldelse af krav, som er en forudsætning for, at handicappede kan føre en velfungerende og ligeværdig tilværelse. Det gælder for boliger og of-fentligt tilgængelige bygninger som for eksempel rådhuse, restau-ranter og skoler, men i lige så høj grad, når det drejer sig om byens rum. Derfor er det nødvendigt under skitsering og projektering af nybyggeri nøje at gennemgå alle led for at kontrollere, om der findes

svage led i kæden af krav. Dette betyder, at man ikke kun skal være fokuseret på den enkelte matrikel, men må undersøge tilgænge-ligheden af kvarteret omkring matriklen, af de nære omgivelser og byens rum. En brist i kæden medfører, at alle andre led er opfyldt mere eller mindre forgæves.

Redskaber til rådighedDe nødvendige redskaber for udvikling af ligeværdige bydele findes allerede.

Bygningsreglement 2010, BR10, gælder for nybyggeri, ombyg-ninger ved ændret brug af bygninger inden for den enkelte matrikel og indeholder en række tilgængelighedskrav. Som en overbygning har Statens Byggeforskningsinstitut udarbejdet anvisninger og tjek-lister for tilgængelighed, som er bundet op på BR10.

Dansk Standard har i 2012 udgivet en håndbog Udearealer for alle – sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø. Håndbogen gør

Nordhavn som ligeværdig bydelNordhavn i København kan blive et mønstereksempel på en ligeværdig bydel, hvor alle borgere uanset alder eller handicap kan færdes på lige vilkår. Erfaringer fra planlægningen af Handicaporganisationernes Hus kan med fordel inddrages.

Af | Philip Jensen, rådgiver, Afdeling for By, Bolig og Ejendom, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet og Morten Elle, lektor, cDIST, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.

Nordhavn i København bliver en spændende, ny bydel, der med lidt ekstra omtanke i planlægningen - og implementering af planlæg-ningen - kan blive en ligeværdig bydel, hvor alle kan færdes på lige betingelser. Foto: Ole Malling, by og Havn.

25


opmærksom på, at tilgængelige udearealer kommer børnefamilier, cyklende og familier med indkøbsvogne til gode og påpeger vigtig-heden af, at tilgængelighed tænkes ind fra starten.

Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle: Håndbog i tilgængelig-hed fra januar 2013 harmoniserer den viden og erfaring, der er opnået inden for vejområdet de seneste år, koordineret med BR10.

Vi har således redskaberne til at skabe ligeværdige, tilgængelige bydele. Spørgsmålet er: Hvordan skal det gribes an?

InspirationI arbejdet med at udvikle ligeværdige bydele kan man lade sig inspi-rere af den planlægningsproces, der er gået forud for etableringen af Handicaporganisationernes Hus. Huset, der blev indviet i december 2012, er hovedsæde for paraplyorganisationen Danske Handicapor-ganisationer (DH) og desuden hjemsted for 17 brugerorganisationer.

Huset ligger i gåafstand fra Høje-Taastrup Station og betegnes som verdens mest tilgængelige kontorbygning. I planlægningspro-cessen har ligeværdighed været et nøgleord. Ligeværdighed ikke kun for udvalgte handicapgrupper, men for alle. Og ved at tænke ligeværdighed og tilgængelighed ind fra første færd i byggeproces-sen har DH vist, at det er muligt at bygge en fuldt tilgængelig state-of-the-art kontorbygning uden meromkostninger. Der blev iværksat en dialogproces med et antal brugergrupper på tværs af handicap-organisationerne og med deltagelse af bygherre, bygherrerådgivere, arkitekter, landskabsarkitekter og entreprenører. Dialogprocessen afdækkede mange specifikke, ofte indbyrdes divergerende, ønsker til tilgængelighed, og der fandt en værdifuld videnoverførsel sted til glæde for byggeriets parter. Selve dialogprocessen blev efterføl-gende analyseret, og resultaterne af analysen indgik i den endelige byggeprogrammering.

Levende laboratorier i Nordhavn Det er naturligvis forbundet med meget store omkostninger, hvis man ville tilgængeliggøre Københavns indre by for alle. Men når man

taler om at tilgængeliggøre nye bydele, er det en hel anden sag. Nordhavn bliver fuldt udbygget i 2050 som en bydel med 40.000

indbyggere og 40.000 arbejdspladser. Bydelen udbygges gradvist i enkelte ’holme’. Disse holme er som skabt til at være levende laboratorier. Det er en grundlæggende tanke i Nordhavn, at man i udviklingen af uderummene skal have de svageste trafikanter i fokus – her er det oplagt at tænke de mest udfordrede med ind i planlæg-ningen. Tænk at kunne skabe en bydel, hvor personer med handicap kan færdes på lige vilkår med resten af byens borgere. Det er i langt højere grad et spørgsmål om omtanke i tide end et spørgsmål om øgede udgifter til specielle anlæg. Erfaringerne fra dialogprocessen i forbindelse med Handicaporganisationernes Hus viser, at med ind-dragelse af brugerne kan man nå frem til et ligeværdigt design. Ved at folde dialogprocessen ud til at omfatte byens rum har kommune, byudviklingsselskab, developere og investorer de bedste muligheder for at tænke ligeværdighed ind i den nye bydel.

Vi har her peget på Nordhavn som en oplagt mulighed for et levende laboratorium i forhold til at skabe en ligeværdig bydel. Det skal på ingen måde afholde andre i Danmark fra at tage udfordringen op og demonstrere, hvordan man skaber ligeværdighed i byens rum.

Vores fokusområde er byens rum, forstået som gader, torve, pladser, parker, naturområder, strande og legepladser. Her skal alle - ideelt set - kunne færdes uden at møde fysiske barrierer.

26

210x139_COK_sikkergrund.indd 1 02/09/13 13.40


Vi tænker først rigtigt over det, når den ikke er der – tilgængeligheden. For mange er tilgængelighed og universelt design ”noget for handicappede” indtil den dag, hvor en fodboldkamp med vennerne resulterer i en tur på skadestuen og et par krykker. Det kan også være på en tur med barnevogn, løbecykel eller rollator, at vi oplever fraværet af tilgængelighed, når en lille kant bliver en stor forhindring.

Under Nordisk VejForum (NVF) er der nedsat et udvalg af medlemmer fra hele norden, hvor vi netop beskæftiger os med tilgængelighed og universelt design. På

trods af store nationale og regionale for-skelle kæmper vi med mange af de samme udfordringer, og i gruppen deler vi erfarin-ger og gode ideer fra vores respektive lande. NVF udvalg nedsættes for en firårig periode, og i den indeværende periode, der løber fra 2012-16, har vi i gruppen valgt at sætte særligt fokus på tilgængelighed i forhold til vintervedligehold, drift, udvikling af mate-rialer og tekniske løsninger og tilgrænsende fagområder.

Nogle af udvalgets medlemmer giver her et nedslag i arbejdet med tilgængelig-hed i deres lande:

Norge: Begrepet som brukes i Norge, er universell utforming. Universell utforming sees et virkemiddel for å bidra til inklu-dering og deltakelse på ulike samfunnsa-renaer. Norge har blant annet universell utforming forankret i sin Plan- og byg-ningslov og fikk i 2009 en egen Tilgjenge-lighets- og diskriminieringslov. Denne loven forbyr blant annet diskriminiering på grunn av funksjonsevne og pålegger offentlige virksomheter å aktivt arbeide med gene-rell tilrettelegging /universell utforming. Norge har hatt en egen handlingsplan for universell utforming som avsluttes i 2013. Handlingsplanen har hatt fire hovedinn-satsområer: Bygg og anlegg, planlegging og uteområder, transport og IKT. I tillegg har det vært rettet oppmerksomhet mot sektor-overgripende tiltak. Sektoransvaret er lagt til grunn for arbeidet og det arbeides derfor på ulike forvaltningsnivå med kunnskap-sutvikling, kompetanseheving og systema-tisk oppgradering av fysisk infrastruktur.

Universell utforming ett av fire hoved-mål innen transportpolitikken og forank-

Tilgængelighed og universelt design i NordenTrods nationale og regionale forskelle kan de nordiske lande lære af hinanden. Et udvalg under Nordisk Vejforum sætter fokus på tilgængelighed i disse år.

Af | Anna Laurentzius, projektleder, Vejdirektoratet, Ingrid Øvsteng, Statens Vegvesen Vegdirektoratet (Norge), Kaisa Karhula, Transport Research Centre Verne (Finland) og Emma Newman, Vectura (Sverige)

Udvalget under Nordisk Vejforum, der arbejder med tilgængelighed i perioden 2012-16. Foto: Tore Amblie bjørback.

210x139_COK_sikkergrund.indd 1 02/09/13 13.40


ret i Nasjonal Transportplan. De tekniske funksjonskravene for å oppnå tilgjenge-lighet innarbeides i forskrifter og anbe-falinger for hvordan vi skal utforme våre veganlegg. Arbeidet med å videreutvikle og forbedre disse kravene er i kontinu-erlig utvikling. Blant de viktigste som finnes pr i dag, er Byggtekniske forskrifter, Statens vegvesens håndbøker og Norske standarder.

Finland: Cities are getting ready for winter in Finland. It is a real challenge to maintain safe and accessible routes for everyone during the snowy season. Especially pede-strians and cyclists need to be taken into consideration. Snowy and slippery roads can prevent people from moving outside since for example for elderly people falling on a slippery road is a real threat. One of the most successful cities in Finland to maintain good cycling and walking conditi-ons through winter is Oulu. Situated in the northern part of Finland Oulu has hard win-

ter conditions. But still people keep on cy-cling. Oulu has promoted cycling for a long time and the cycling network is broad and creates straight routes between different parts of the city. Separate network makes maintenance easier and methods used are just right for Oulu. When the routes are well maintained it’s easy to walk and cycle. With good winter maintenance it’s possible to make the city more accessible for everyone, throughout the year.

Sverige: Hur brukar du göra när du går över ett signalreglerat övergångställe? An-vänder du dig av att titta efter grön och röd gubbe mer än att lyssna på ljudet? Många av oss använder ljudet för rött och grönt, fast vi inte tänker på det. (åtminstonde i Sverige). Många personer med synnedsätt-ning upplever att de inte hör ljudsignaler i korsningar. Därför har Stockholm stads trafikkontor utvärderat tryckknappslådans funktioner utifrån orienterbarhet i signal-reglerade korsningar, för att kunna öka

säkerheten och orienterbarheten på sikt. Två studier är genomförda och de har bland annat visat på vikten av att inställningarna i trycknappslådan görs på ett bra sätt. Det handlar inte enbart om ljudnivån. Utvär-deringen skedde i nära samarbete mellan forskare med kunskap om synnedsattas be-hov, produktutvecklare (Prisma Teknik) och Stockholm stad. Med allt fler trafikslag i vår stadsmiljö så är det extra viktigt att tänka till just kring hur ljudsignaler används och placeras i kombination med utformningen av miljön. Utöver vanliga signalreglerade övergångställen så blir det särskilt viktigt i utformning av spårvägsmiljöer och vid bus-skörfält för att miljön ska bli trafiksäker och tillgänglig.

28


Universell utforming – veien framKristiansand Kommune har hatt universell utforming og tilgjengelighet på dagsorden siden 1990- tallet. Kommunen har innarbeidet uu i de daglige rutinene, og etter mange år er vi nå stolte av å bli kalt Norges Barcelona – ikke bare fordi vi har ei flott strand i bysentrum, men fordi store deler av byen nå er tilgjengelig for alle.

Af | Elin Aabel Bergland og Jorann Tørnkvist, koordinatorer universell utforming,Plan- og bygningsetaten, Kristiansand Kommune.

29


Rådet for funksjonshemmede (RFF), med Astrid Staalesen i spissen har jobbet ak-tivt inn mot teknisk sektor helt fra tidlig i 1990-årene RFF deltar fast på Byutviklings-styrets møter (kommunens planutvalg).

I 1999 dro representanter fra rådet, hele byutviklingsstyret og den øverste administrative ledelsen i teknisk sektor på studietur til Barcelona. På denne turen fikk de alle se og føle på hvordan rullestolbruke-re møtte hindringer i dagliglivet, og hvordan Barcelona hadde redusert hindringer og bedret tilgjengeligheten. Vel hjemme fra studietur var det stor enighet om at Kris-tiansand skulle bli like tilgjengelig for alle som Barcelona.

På denne tiden fantes det ikke stan-darder og mål på hva som var tilgengelig for alle. Rullestolbrukere ville ha det helt trinnfritt, mens blinde og svaksynte ønsket høye og tydelige kanter. RFF tok disku-sjonen intern, og kom frem til en løsning som var akseptabel for begge parter. F.eks ble max 2,5 cm høye fortauskanter ved fotgjengerfelt presentert for ingeniørvesenet som et ønske; høyt nok til at det gir signal til blinde og svaksynte om at man kommer til et kryss, og lavt nok for rullestolbrukere til at kanten enkelt kan forseres. At rådet tok diskusjonen internt, og ble enige om en felles løsning var avgjørende for at de fikk gjennomslag i kommunen.

RFF ble brukt som «prøvekluter» på uli-ke løsninger, bl.a på leding av blinde i kryss. Det ble mange 1:1 forsøk.

Det som så brukbart ut på papiret viste seg å ha «bivirkninger» vi ikke hadde forventet. Men med stor vilje i alle ledd i kommunen for å bedre byens tilgjengelig-het, så fant vi gjennom å prøve og feile de gode løsningene til slutt!

Hvordan gikk vi fram?Universell utforming handler IKKE i hovedsak om helse og tilrettelegging.

Det handler om fysisk utforming av omgivelsene våre, slik at omgivelsene blir brukbare for flest mulig.

Det handler om de små detaljene på utforming av fortau, busslommer, parker, høyder på kantstein osv. De virkelig gode universelt utforma løsningene er dem vi ikke legger merke til, og som alle bruker.

Forståelse for problemstillingen er viktig. Politikere og ansatte på alle nivå i

kommunen fikk «prøve selv» kurs. De som la kantstein fikk selv prøve forskjellen på 7 cm og 2 cm som rullestolbruker, dvs mellom det mulige og det umulige. Når mennesker vet hvorfor en løsning er viktig, husker man på løsningen i senere prosjekter. Arbeidet startet bredt. Flere sektorer var involvert i arbeidet helt fra starten, men i all hovedsak er det innenfor teknisk sektor at man har jobbet fram de gode løsningene.

Heving av Markens gate Da tilgjengelighet ble satt på dagsorden i Kristiansand var det behov for en oppgra-dering av handle-/gågata Markens gate. I den forbindelse ble det bestemt at en skulle forsøke å få flest mulig av inngangene til forretningene trinnfrie. Gategrunnen ble hevet, og det ble lagt varmekabler i bakken. Arbeidet var et spleiselag mellom kommu-nen og gårdeierne.

Nå, mange år etter, ser vi at dette har hatt stor betydning for byen. Det kryr av barnevogner, rullestolbrukere og eldre i bybildet. Og forretningene ønsker nå selv trinnfrie innganger. I den delen av Markens-gate som ikke ble opprustet tidligere, er det etter ønske fra gårdeiere og handelsdri-vende igangsatt oppgradering med trinnfri atkomst og varmekabler. Opprustning av Markensgate var et stort enkeltprosjekt som gjorde mye for tilgjengeligheten i byen., men det er ikke eneste veien til målet om et tilgjengelig sentrum. Når et fortau skal repareres etter brøyteskader, vannbrudd ol, endrer vi utformingen slik at det blir tilgjen-gelig på den aktuelle strekningen, i samsvar med kommunens normaler. Når gategrunn er gravd opp pga vannbrudd, gjør vi det samme. Det må uansett fikses, og å gjøre det på en litt annen måte enn tidligere kos-ter ikke mer, annet enn ny kunnskap. Etter mange år er byen gjort svært tilgjengelig, uten store ekstrakostnader.

Tilrettelegging av turområderTakket være Ingeniørvesenets innsats, så er store deler av bysentrum mye mer tilgjen-gelig enn tidligere.

Barnevognbruker, rullestolbrukere, rul-latorbrukere og andre kan nå komme seg ut og bruke byen på lik linje med andre.

Men hva med resten av byen, turog rekreasjonsområdene? Og hva skal til for å få disse turområdene tilgjengelige for

rullestolbrukere, foreldre med barnevogn og andre? Hvordan kan vi få flere til å bruke naturområdene våre?

Først og fremst må stiene være kjørbare. Da er stigning og fast dekke helt avgjøren-de. Men det er viktig å ta vare på naturen, og ikke ødelegge turgleden med å rasere terrenget i vår iver etter å tilrettelegge. Tilgjengelige turer er også kartlagt, det er en viktig del av tilgjengeligheten å vite om turen lar seg fullføre, og hvor lang den er.

En annen kvalitet ved friområdene er toaletter. Toalettene som fantes tidligere var ikke mulig å bruke for rullestolbruke-re. Med en scooter som dimensjonerende kjøretøy, ble det utarbeidet en ny mal for friluftstoalett.

Disse toalettene er større enn de gamle, og har også den fordelen at de er store og romslige for småbarnsforeldre som bruker dem til stellerom osv. Igjen – tilrettelagt, og til glede for alle.

Tangen og bystrandaTangen er en helt ny bydel i det sørøstre hjørnet av Kristiansand. Området grenser til bystranda, sjøen og elva Otra. Tidligere var det et industriområde her.

Allerede ved igangsetting av plan-arbeidet ble det satt fokus på universell utforming. Prosjektlederen for området, Harald Hille i Corebis forsto viktigheten av universell utforming.

Med sitt smittende engasjement styrte han prosjektet med det for øye å få til et godt prosjekt med universell utforming i fokus.

Alle firmaene som skulle delta i prosjek-tet måtte delta på «prøve selv» kurs, for å få forståelsen for HVORFOR dette temaet er viktig.

Det ble laget en utomhusplan og en designmanual for området samtidig med reguleringsplanen. Dette var viktig for å få et enhetlig området, både estetisk og funksjonelt. Fokuset på universell utforming fra starten av planarbeidet og videre utover i byggeprossessen har gjort at vi nå har fått en flott og tilgjengelig bydel.

Tangen har også fiskeplasser for fisking både i elv og hav, selvsagt tilrettelagt for alle.

Bystranda ligger i tilknytning til Tange-nområdet. Bystranda har baderampe for rul-lestolbrukere og flotte brede betongplattin-

30


ger å sole seg på, i tillegg til selve stranda.Det er trinnfrie overganger mellom

gatetun(stein) og plen. Dette gjør det mulig for alle å komme seg ut på plenen for å sole seg. Plenen fungerer også som drenering av overvann, uten at det blir konflikt med brukerne av plenen. Ved å ikke ha kantstein mellom de ulike bruksområdene, blir også den daglige driften enklere.

Dette gjelder både plenklipping om sommeren, og brøyting på vinterstid.

En sparer mye penger på at det ikke blir så mange brøyteskader. Igjen har universell utforming vist seg å være et gode for flere.

Ressurskommune I 2006 startet MD sitt arbeid med tilgjenge-lighet og universell utforming.

Kristiansand kommune kom med på dette prosjektet, vi mente at her kunne vi bidra. Dette ble en anledning til å danne en mer formell ressursgruppe i kommunen, bredt sammensatt, med universell utfor-ming på dagsorden.

Skole, helse, teknisk og RFF er i dag representert i denne gruppen.

Teknisk sektor har flere representanter, bla fra plan- og bygningsetaten, parkve-senet, ingeniørvesenet og Kristiansand Eiendom. Plan- og bygningsetaten har ko-ordineringsansvaret i denne gruppen, men alt ansvar for universell utforming var og er fordelt ut i de ulike etater og sektorer. Res-sursgruppens medlemmer har variert, det er en samlingsareana for de ulike etater/sek-

torer som arbeider aktivt med uu. Gruppen bidrar til å bygge ned de usynlige hindre som ofte er mellom ulike etater og enheter, ved at menneskene møtes og vet hvem de kan kontakte i andre etater.

Kristiansand har hatt mange 1:1 skal-aforsøk med å finne gode løsninger mht tilgjengelighet og univesell utforming. Kom-munen har etter hvert fått innarbeidet uu i alt fra kommunens veinormaler, normaler for utomhusanlegg og i bydesignprogrammet.

Her finnes detaljer på alt fra bredder på stier, høyde på fortauskanter, type dekke til detaljer mht sittehøyder på benker osv. I til-legg har vi standard reguleringsbestemmel-ser for bl.a. å sikre uu i byggeprosjekter.

Det er viktig å stille krav om univer-sell utforming, både til kommunen selv, og til eksterne utbyggere. Kravet om uu må derfor inn i planer og bestemmelser, slik at hjemmelen er tilstede for å kreve dette i de tilfellene hvor forståelsen ikke er like stor.

Vi må også være aktive i opplæring av bransjen forøvrig, f.eks via tilsyn på nye byg-geprosjekter, kursing o.l.

Kommunen har gjort en kjempejobb med å få uteområder tilgjengelige, nå må vi hjelpe til at nye bygg også blir gode!

Fakta

Kristiansand kommune Nordiske handicappolitiske råds tilgjengelighetspris 2002.

ressurskommune i Miljøverndepartementets satsning på universell utforming siden 2006.

31


I januar 2013 udkom den nye udgave af Vejregelhåndbogen Færdselsarealer for Alle – Håndbog i tilgængelighed. Håndbogen er en opdatering af den tidligere håndbog fra 2003. Der har i nogle år været behov for en opdatering, primært fordi der løbende fremkommer ny viden og erfaringer med de løsninger, der anvistes i 2003-håndbogen.

Et af de punkter, hvor der er sket en ændring, er detaljerne omkring løsninger ved fodgængerfelter. Den grundlæggende udfordring her er, at forskellige brugergrup-per har modstridende interesser: Kørestols-brugere og folk med barnevogne ønsker, at kantstenen er sænket helt til kørebanens niveau, mens blandt andre mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, helst vil have en kantsten, som kan mærkes med stokken.

Svensk forbilledeI 2003-håndbogen var denne konflikt forsøgt løst ved et kompromis, nemlig en kantsten på 2,5 – 3,0 cm højde i fodgængerfeltets fulde bredde, suppleret med et 90 cm dybt opmærksomhedsfelt som ekstra sikkerhed for blinde eller stærkt svagsynede. Imidler-tid har det vist sig, at denne løsning er svær at etablere og vedligeholde med den nød-vendige præcision. Samtidig er løsningen reelt ikke særligt god for nogen af parterne.

Derfor indfører 2013-håndbogen blandt andet efter svensk forbillede en løsning, hvor krydsningspunktet deles i to – en del på mindst 90 cm nærmest signalstande-ren og det akustiske signal, hvor kantste-

nen skal være mindst 6 cm høj, og en del på mindst 150 cm i den modsatte side af feltet, hvor der skal være 0 cm kantstensop-spring. På disse 150 cm skal den manglende kantsten erstattes af et opmærksomheds-felt, mens der ud for den høje kantsten skal etableres et retningsfelt, som skal orientere fodgængerne om fodgængerfeltets retning. Dette er især vigtigt, hvis fodgængerfeltet ikke ligger vinkelret på kantstenen.

om tilgængelighedMen hvad er tilgængelighed for noget? Og hvad laver Vejregelgruppen Tilgængelig-hed? For Vejregelgruppen handler tilgænge-lighed om at indrette og udforme det byg-gede miljø, så alle trafikanter kan komme rundt i det ved egen kraft. Det burde da være en selvfølge? Men prøv at forestille dig, at du har en barnevogn med eller måske en indkøbsvogn på parkeringsplad-sen. For slet ikke at tale om, hvis du bruger kørestol eller rollator. Eller er blind eller stærkt svagsynet, og kun kan orientere dig ved at føle omgivelserne med en stok eller ved at bruge de få farveforskelle, du stadig kan ane. Tilgængelighed er den praksis, der gør det muligt for alle at komme rundt i det byggede miljø.

Heldigvis er der en stigende inte-resse for dette, både fra offentlig og privat side. Danmark har således i 2009 ratifice-ret FNs handicapkonvention, som blandt andet forpligter Danmark til at udarbejde standarder og retningslinjer vedrørende tilgængelighed.

Håndbog om bedre tilgængelighedEn opdateret udgave af Vejregelhåndbogen viser løsningforslag, der kan fremme tilgængeligheden på færdselsarealer. Nyt forslag til indretning af fodgængerfelter baseret på svenske erfaringer er en af ændringerne.

Af | Jens Pedersen, seniorkonsulent, Vejdirektoratet, formand for Vejregelgruppe Tilgængelighed, Anna Laurentzius, projektleder, Vejregelsekretariatet, Vejdirektoratet og Jacob Deichmann, tilgængelighedsrevisor, Rambøll, sekretær for Vejregelgruppe Tilgængelighed

Faktaboks

Vejregelgruppe er oprettet af Vejdi-rektoratet i 2001 og har til opgave at udarbejde vejledninger for projektering af tilgængelighed på vejområdet.

Gruppen omfatter i dag medlemmer fra Vejdirektoratet, kommuner, rådgivere, forskningsverdenen og ikke mindst repræsentanter for handicaporganisatio-nerne. Vejregelgruppen besvarer gerne spørgsmål fra interesserede.

32


Indrapportering til PULS handler i bund og grund om miljøbeskyt-telse. Som en del af dataansvarsaftalen skal data for regnbetingede udledninger afleveres til Danmarks Miljøportal via PULS for at skabe et samlet overblik over udledningen såvel i detaljer som på landsplan.

Med et samlet overblik kan Naturstyrelsen trække data til brug for tilsyn og lignende og kan samtidig gå ud fra retvisende data i forbindelse med udarbejdelsen af vandplaner og naturbeskyttelses-planer. Hidtil har kommunerne haft pligt til at indrapportere data hvert andet år. Sådan er det i og for sig stadig, men der er nu sat en skæringsdato for indrapportering, som fremadrettet er en måned efter ændringer, dog senest den 1. marts i ulige år.

For at få opdateret databasen én gang for alle, har der været sat en frist for indrapportering, som dog er blevet udskudt af flere om-gange. Dels på grund af tekniske udfordringer med PULS, og dels for at få så mange som muligt med. I starten af november havde kun cirka 1/3 oploadet data, hvilket indikerer, at det kan være svært at nå helt i mål til den udmeldte frist.

Få PULSen nedFor EnviDan har det været et kardinalpunkt i udviklingen af den dynamiske spildevandsplan, GIDAS, at finde en løsning, som såvel kommuner som Danmarks Miljøportal er tilfredse med. Arbejdet med at få nuværende data indrapporteret til PULS har været stort og ressourcekrævende, og måske havde det været en fordel for alle parter, hvis der havde været en høringsperiode, hvor rådgivere og udviklere kunne bidrage med forslag til at forsimple metoden og mængden af obligatoriske data.

Men vi vil gerne bidrage til at gøre det nemmere fremadrettet. Derfor har vores løsning været at videreudvikle den dynamiske spil-devandsplan, så vi nu kan foretage en automatisk indrapportering til PULS og gøre det løbende. På den måde undgår vi, at kommuner-ne sidder med en stor arbejdspukkel op til den 1. marts i ulige år, og Naturstyrelsen får hele tiden opdaterede data at arbejde med.

DIADEM og spildevand Formålet med DIADEM er, at alle offentlige ejendomsoplysnin-ger, der er nødvendige ved ejendomshandel, stilles til rådighed for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Data bliver nu samlet ét sted, i én og samme arbejdsgang via internettet. Som et delprojekt i DIADEM skal kommuners spildevandsplaner derfor digitaliseres og lægges ind i PlansystemDK (og BBR), og den efter-følgende ajourføring skal ligeledes varetages af kommunerne. Det betyder, at alle kommuner har pligt til at indrapportere kloakerings-status samt planlagte kloakændringer til DIADEM, så huskøbere og andre altid kan finde ud af, hvad der venter dem af kloakarbejder og lignende ved køb af en ejendom.

Ifølge udkast til bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 skulle indrapportering til DIADEM træde i kraft den 1. januar 2014, men det lader nu til, at uafklarede ting omkring økonomien sender indrapportering af kloakoplande til DIADEM længere ind i 2014.

Selvom projektet muligvis bliver udsat, har EnviDan valgt at være på forkant og udvikler spildevandsplanen, så den udover at levere data til PULS også kan levere data til DIADEM ved et tryk på en knap. Vi håber, at det kan være med til at smidiggøre processen og nedbringe ressourcebehovet i kommunerne.

PULS og dIAdEM – find vej gennem junglenMange kommuner bokser netop nu med at få indrapporteret lovpligtige data til Miljøportalen via PULS, og samtidig banker DIADEM på med krav om registrering af kloakoplande i PlansystemDK.

Af | Marcus Tranbjerg, projektchef, EnviDan

AArhus | Tangen 6 | 8200 Aarhus N | Tlf. + 45 7020 2086 | [email protected] | elbek-vejrup.dk

Opnår I besparelser igennem planlægning og tidsregistrering?

Bliver I mødt med effektiviseringskrav, dokumentation, besparelser og reduktioner? Og kan I opnå bedre ressourceallokering og besparelser med en digital løsning til projekt- og timeregistrering?

Med Elbek & Vejrups SmartKlik-løsning kan serviceenhederne og administrative med-arbejdere planlægge og timeregistrere digi-talt, hvor som helst og når som helst. Uanset, om det foregår via PC, mobiltelefon eller iPad, så er det nemt og let tilgængeligt.

Lad medarbejderne hente oplysninger om deres konkrete projekter eller deres aktuelle saldi på f.eks. ferie, afspadsering, flex mere og spar samtidig administrativ tid.

Elbek & Vejrups største kunde på løsningen består af en organisation med 2.300 brugere, som planlægger og tidsregistrerer via Smart-Klik. Men vi håndterer også mindre virksom-heder med ned til 20 brugere, som timeregi-strerer.

Kom hurtigt i gang og hent besparelserne allerede nu. Giv mig et kald på mobilnummer 2687 0759, eller send mig en mail på [email protected] med overskriften ”Jeg er interesseret i SmartKlik”. Så åbner vi op for et gratis demo-miljø og kommer forbi til et uforpligtende møde, hvis det efterfølgende har interesse.

Læs mere på elbek-vejrup.dk/smartklik

34


Ekspropriation efter planloven til fordel for privateEkspropriation til fordel for private er fuldt lovligt, men Folketingets politikere har løftet pegefingeren. Hvis kommunerne ikke gør, som Folketinget ønsker, kommer der et nyt lovindgreb.

Af | Alex Puggard, advokat, Rønne & Lundgren Advokatfirma

35


Planlovens § 47 giver kommuner mulighed for at ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Kom-munalbestyrelsen kan efter denne bestem-melse både ekspropriere til offentlige formål og – i hvert fald i visse tilfælde – ekspropri-ere til private formål.

Grundlovens § 73 bestemmer, at eks-propriation kun kan ske, når almenvellet kræver det. Det forstås i almindelighed som et krav om, at ekspropriationen skal tjene almene samfundshensyn. Det kan derfor være vanskeligt at forene grundlovens § 73 med, at kommunerne efter planloven også kan ekspropriere til fordel for private, særligt når det sker til brug for golfbaner, skydeba-ner og lignende.

Almene samfundshensyn kan imidler-tid varetages både af det offentlige og af private, og grundlovens § 73 udelukker ikke, at der eksproprieres til fordel for en privat bygherre. Det afgørende er, at det formål, der eksproprieres til, tjener almene sam-fundshensyn i modsætning til for eksempel økonomiske særinteresser.

Isoleret betragtet vil ekspropriation til fordel for private, eksempelvis ekspropria-tion til brug for en virksomhedsudvidelse, tjene virksomhedens økonomiske særin-teresser, men ekspropriationen sker på grundlag af en lokalplan og skal derfor ses i en større sammenhæng.

Kommunernes planlægning Kommunernes regulering af arealanvendel-sen i kommune- og lokalplaner er udtryk for en sammenfattende planlægning, hvor der på baggrund af en helhedsvurdering skal ske en koordinering af mange forskellige sektorinteresser. Derved sikres, at ikke blot den enkelte grundejers, men også samfun-dets og andre borgeres interesser og ønsker tilgodeses.

Dette er ganske væsentligt, da et areal normalt kun kan anvendes til ét formål. Samtidig kan det enkelte areal have in-teresse fra mange forskellige mere eller mindre modstående sektorers synsvinkler. Et areal kan være interessant både som landbrugsjord, rekreativt område og som byudviklingsområde.

Kommunerne skal foretage en priorite-ring og afbalancering af de berørte sektorin-

teresser, så de samlede fordele for det lokale fællesskab bliver de størst mulige. Vurde-ringen af, hvad der er fordele og ulemper, er i vid udstrækning overladt til kommunens frie vurdering, og den nævnte balance er ikke det samme som et simpelt ”kompro-mis” mellem de relevante hensyn. Det kan ske, at et enkelt hensyn efter en nærmere vurdering må siges at være så vigtigt for det nævnte fællesskab, at det alene kan tilsi-desætte alle andre hensyn. Der opnås ikke nødvendigvis en relevant afbalancering ved blot at sammenlægge alle de lokale ønsker.

Planlovens veludviklede regler om of-fentlighedens deltagelse i planlægningen muliggør et ganske bredt lokalpolitisk skøn over, hvad der for det enkelte område eller den enkelte kommune kan anses som en hensigtsmæssig samfundsudvikling.

Lokalplanen tjener almene samfundshensynLokalplanen er det sidste led i planlæg-ningen af arealanvendelsen. Lokalpla-nen omsætter og udfylder rammerne i de overordnede planer, og den skal være båret af saglige planlægningsmæssige hensyn. Lokalplanen kan herved som udgangspunkt anses for at tjene almene samfundshensyn, der var kravet i grundlovens § 73.

Der kan på den baggrund argumen-teres for et samfundsmæssigt behov for at ekspropriere med henblik på etablering af private virksomheder, institutioner og anlæg på konkrete lokaliteter, hvor det ud fra planlægningsmæssige hensyn må anses for hensigtsmæssigt. Det samme gælder skydebaner, golfbaner og for den sags skyld feriecentre, hvis placering forudsætter en nærmere planlægningsmæssig afvejning.

Folketinget har varslet lovindgrebDa man i 2009 ændrede planlovens eks-propriationsbestemmelse til kun at give mulighed for ekspropriation på baggrund af en lokalplan, var Folketingets politikere enige om, at man ikke kunne acceptere ekspropriation til for eksempel skydebaner og golfbaner. Folketingets politikere kunne ikke acceptere, at sådanne ekspropriationer var udtryk for, hvad ”almenvellet kræver”.

Man undlod dog at lovgive om spørgs-målet. I stedet valgte Folketinget at sende et klart signal til kommunerne. Som Per Ørum Jørgensen (KF) udtrykte det under

forhandlingerne: ”Jeg vil også gerne sende det meget klare signal i dag, at hvis kom-munerne vil føre den praksis på det her felt, som f.eks. [X] Kommune, der er klar til at etablere skydebaner og alt muligt, i fremtiden med at ekspropriere til golfbaner, skydebaner, er vi fra konservativ side også klar til at stramme endnu mere op, end det her lovforslag gør.”

Eivind Vesselbo (V) udtalte samtidig: ”Nu vedtager vi det her lovforslag, men det er klart, at hvis ikke det her fungerer på en optimal måde, sådan at man, selv om vi laver loven om, begynder at ekspropriere til bl.a. skydebaner, golfbaner og andre ting, som ikke er til almenvellets gavn, ja, så må vi kigge på det igen, og så er vi villige til at gå ind og gøre de ting, der skal til for at forhindre, at man kan gøre de ting.”

Folketinget anerkender altså, at kom-munerne kan ekspropriere til fordel for private, men kræver samtidig, at adgangen ikke bruges til visse formål. Som det blandt andet blev udtalt: ”…nu kan de jo få en chance ude i kommunerne for at admini-strere de her regler på den måde, som vi ønsker, ved, at vi vedtager det lovforslag, som er lagt frem her. Og gør de ikke det, vil vi selvfølgelig være med til at lave en ny lovændring, som gør, at vi fratager dem den mulighed.”

Kommunernes praksisDet er i praksis fastslået, at kommunerne i princippet har adgang til at ekspropriere til f.eks. svæveflyveklub, udvidelse af virksom-hed til oplag, flugtskydebane, vejadgang til boligområde, golfbaner, andelsboliger, støjvold for virksomhed og udvidelse af campingplads. Praksis viser samtidig, at kravene til ekspropriationens begrundelse og nødvendighed skærpes ved ekspropriati-on til fordel for private, og kommunerne kan forvente en intensiv prøvelse af afgørelsen i Natur- og Miljøklagenævnet.

Det ligger altså inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, men hvis kommunerne fortsætter den eksisterende praksis, kan man risikere, at Folketinget på et tidspunkt griber ind.

36


I øjeblikket findes der ingen videnskabelige undersøgelser af, om der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjerte-karlidelser.

Derfor besluttede Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet tidligere på året i fællesskab at finansiere en uafhængig undersø-gelse, der skal kaste lys over, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-karsygdomme.

Nu er de tre ministerier parate til at udvide undersøgelsen til også at omfatte andre negative helbredseffekter. Det fastslog sund-hedsminister Astrid Kragh på et Åbent Samråd i Sundhedsudvalget den 7. november i år om støj fra vindmøller.

- De tre ministerier er indstillede på at finansiere en udvidelse af undersøgelsen med yderligere helbredsmål på baggrund af en præsentation fra Kræftens Bekæmpelse, som vurderede, at det er relevant også at inddrage diabetes, blodtryk, søvn, fødselsvægt og depression, fastslog sundhedsminister Astrid Kragh på det åbne samråd i Sundhedsudvalget.

Projektbeskrivelsen til den udvidede undersøgelse sættes nu i gang, og den skal blandt andet gennemgås af Sundhedsstyrelsens Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og af en international støjekspert for at sikre, at den lever op til internationale forsknings-mæssige standarder.

- Når der bliver givet grønt lys, sætter vi undersøgelsen i gang, og det bliver formentlig i slutningen af 2013. Og resultaterne burde være klar inden udgangen af 2015, sagde Astrid Kragh.

Ideen til at iværksætte undersøgelsen kommer oprindeligt fra Kræftens Bekæmpelse, der ud fra registeroplysninger vil belyse, om der er en større forekomst af hjerte-karsygdomme nær vindmøller end i områder, hvor der ikke står vindmøller.

Regeringen indgik i marts sidste år en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Fol-keparti for perioden 2012-2020. Aftalen indebærer, at der frem mod 2020 opføres nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW.

Naturstyrelsen er på vej med en ny bekendtgørelse for planlæg-ning af vindmøller – udkastet hertil har været i høring i efteråret.

Læs mere på: www.vindinfo.dk www.nst.dk/Planlaegning

Ministerier udvider undersøgelse af vindmøllestøjTre ministerier besluttede tidligere på året i fællesskab at undersøge, om vindmøllestøj kan forårsage hjerte-karsygdomme. Nu vil ministerierne udvide undersøgelsen til også at omfatte negative helbreds-effekter som diabetes, blodtryk, søvn, fødselsvægt og depression.

Af | Lilli Marie Nielsen, redaktør

37


Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller blev til under den forudsæt-ning, at den ikke måtte begrænse udbygningen af vindkraft.

Læs dette citat fra et referat af et møde mellem Miljøstyrelsen og vindindustriens repræsentanter, hvor forudsætningerne for be-kendtgørelsen blev drøftet: ”Den nye grænseværdi må ikke medføre nye begrænsninger for vindmøller….det er en udfordring.” Denne ”udfordring” blev blandt andet løst ved at forudsætte en isolations-faktor for danske huse, som er så høj, at kun 67 procent af husene er dækket ind. For de øvrige 33 procent af husene vil den beregnede lavfrekvente støj per definition undervurdere det reelle støjniveau. Det er en uacceptabelt høj andel.

Den danske modelBekendtgørelsen om støj fra vindmøller gælder kun ved vindhastig-heder på 6 og 8 m/s. Dette giver nogle indlysende problemer.

I Holbæk Kommune klagede naboer over, at der kom høje toner fra møllerne, når vinden blæste cirka 13 m/s. Kommunen kunne intet stille op, for der var ingen lovregler, den kunne påberåbe sig over for vindmølleejer ved en vindhastighed på 13 m/s.

Hvis en vindmølle bliver opstillet under den forudsætning, at den skal køre i støjdæmpet modus, det vil sige med reduceret kapacitet, for at overholde støjreglerne, så gælder dette påbud fak-tisk også kun ved 6 og 8 m/s. Ved elektronisk styring er der ingen problemer i at skrue op og ned for møllens kapacitet, så den kører med fuld kraft ved alle andre vindhastigheder. Det har mølleejer et stort, økonomisk incitament til at gøre. Muligheden herfor er sågar beskrevet som ”den danske model” i manualen til projekteringspro-grammet WindPro.

Hvis en nabo klager over støjgener til kommunen, kan denne som udgangspunkt kun kræve én kontrolmåling af møllens kildestøj om året, og at tidspunktet for kontrolmålingen skal aftales med vindmølleejer. Det er jo ligeså useriøst som at sætte et skilt op på vejen med information om, at der bliver foretaget trafikkontrol på strækningen 15. december mellem kl. 16 og 17. Så er man også sik-ker på, at alle kører lovlydigt på lige præcis det tidspunkt.

Genegraden er alt for højStøjgrænserne i dag er 44 dB(A) i det åbne land. En undersøgelse foretaget af Jysk Analyse og betalt af vindindustrien viser, at 53

procent af de naboer, der bor 750 meter eller tættere på en stor vindmølle føler sig generede af støjen, og at 29 procent får forstyrret deres nattesøvn. Vi ved, at forstyrret nattesøvn på sigt er sygdoms-fremkaldende. Det tyder altså på, at støjgrænserne er sat alt for højt for vindmøller. I diagrammet kan vi se, at hvis vi skal ned på en genegrad svarende til den, som er politisk accepteret for trafikstøj (10 procent), skal møllerne stå minimum halvanden kilometer fra naboerne. Men præcist hvilket støjniveau, som vil være acceptabelt at udsætte naboer for, vides ikke i dag. En videnskabelig undersø-gelse ville kunne give svar på dette.

I Landsforeningen kræver vi en ny støjbekendtgørelse, som giver naboer reel beskyttelse. Så længe vi ikke har det, må den ansvarlige kommune aktivt forholde sig til, om støjgenerne fra et projekt er acceptable. Kommunerne kan ikke blot sige, ”vi følger lovreglerne”. De må også være deres moralske ansvar bevidst.

Ubrugelig lov om støj ”Vi følger lovreglerne” er et svar, som mange får fra kommunen, når de lufter deres bekymring over at få store vindmøller som naboer. Men det er ikke godt nok at følge lovreglerne, når lovreglerne ikke fungerer, mener Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

Af | Tone Brix-Hansen, næstformand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

diagrammet viser andel naboer og afstand mellem bolig og vindmølle.

38


Når man kigger på debatten om placering af vindmøller rundt omkring i det danske land, så har den næsten paralleller til placering af atomaffaldet fra Risø eller lokalisering af en gammeldags losseplads. Møller skal ligge et sted, det er nødvendigt. Bare ikke her hos os. Med til billedet hører selvfølgelig, at de moderne møller er kæmpevindmøller.

Listen over kommuner, hvor forslag om placering af vindmøller har skabt stor debat i lokalområdet er lang; Kolding, Sønderborg, Middelfart, Roskilde, Ringkøbing-Skjern og Køge er blot nogle fra listen. Antallet af Facebook-grupper og hjemmesider vidner også om, at vindmøllemodstanden er om end ikke en folkesag, så i hvert fald noget, der sætter sindene i kog. Foreningen ”Na-boer til kæmpevindmøller” melder om 197 møllegrupper fordelt over hele landet. Alt i alt er mange borgere utrygge ved situa-tionen; for mange til, at man kan sidde det overhørigt. Kommunalvalget har også sat sit præg på situationen før den tredje tirsdag i november.

Køge-vindmøller på stand-byEt eksempel på den tilspidsede situation omkring vindmøllerne er Køge. Her har man udarbejdet plantillæg til opførelse af fire kæmpevindmøller på dækmolen ved Køge Havn, der er gennemført VVM-redegørelse, og høringsfristen løb til 5. november, hvorefter, der var forudsat politisk behandling.

Den folkelige modstand har dog været så stor, at et flertal i Køge Byråd allerede i starten af oktober besluttede at sætte sagen på stand-by og afvente undersøgelse af sammenhæng mellem støj fra vindmøller og helbred. Kritikerne peger på, at der bor Køge-borgere 1.000 meter fra møllerne, og at de vil skæmme bybilledet.

Fortalerne mener, at alle forudsætninger for, at man kunne være tryg ved møllerne er til stede, og at møllerne på Køge Havn er en forudsætning for at nå kommunens klima-mål. Køge Kommune er som klimakommune forpligtet til at reducere CO2-udledning med to procent årligt frem til og med 2014, og med tilslutningen til EU´s borgmester-

pagt har man lovet at nedbringe CO2-ud-slippet med 20 procent inden 2020.

Paradoks i Ringkøbing-SkjernI Ringkøbing-Skjern deler vindmøller også vandene; partiet Venstre støtter fortsat vindmølleudbygning, mens SF`eren Peder Sørensen er modstander af flere møller. Måske lidt utraditionelle positioner, men Vestas og Siemens har stor betydning for arbejdspladser og økonomi i området.

Undersøgelser af helbredsgenerMan vurderer, at omkring 10 til 15.000 men-nesker i Danmark i dag er udsat for støj fra vindmøller, men man ved ikke, om der er sammenhæng mellem støj og eventuelle helbredsgener eller –skader. Dette er det springende punkt for, at mange lokalpoliti-kere lytter til det stigende antal borgere, som er utrygge ved vindmøller, og har også været anledning til, at sundhedsminister Astrid Kragh efter samråd har besluttet, at vindmøl-lernes helbredseffekter skal undersøges.

Kommunal vindmodstandVindenergi er tiltænkt en stigende rolle i den danske energiforsyning; det forudsætter opførelse af flere og større vindmøller på land. Frygt for støj og helbredsgener betyder imidlertid, at både ministre og kommunalpolitikere landet over ryster på hænderne. Flere afventer resultater af en undersøgelse af vindmøllernes helbredseffekter, der forventes færdig i 2015.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc., fagskribent

39


Energipolitisk aftale og vindDen energipolitiske aftale, som et bredt fler-tal i Folketinget indgik i 2012, har som mål, at 50 procent af det danske vindforbrug i 2020 skal komme fra vind. Centralt er etab-leringen af 600 MW havmøller på Kriegers Flak i Østersøen og 400 MW på Horns Rev ved Vesterhavet. Også 500 MW kystnære havvindmøller er del af planen. Men også kapaciteten af landmøller er en del af af-talen; den skal øges 500 MW til i alt 1800 MW; mellemregningen er, at der nedtages ældre møller med en kapacitet på 1300 MW og opføres nye landmøller svarende til en kapacitet på 1800 MW. Og det er så her, den kommunale planlægning for alvor får betydning.

Bestemmer vindmølleindustrien selv reglerne?”Vindmølleindustrien bestemmer selv reg-lerne”. Sådan lød en overskrift i Weekenda-visen tidligere i år. Kronikørernes analyse er, at vindmølleindustrien har bestemmende

indflydelse på regler og holdninger i rege-ringen, og at regeringspartierne, særligt de radikale, næsten ukritisk gengiver vindmøl-leindustriens holdninger. De påviser blandt andet, at støjkrav til vindmøller er mere lempelige end krav til hurtigfærger. Deres holdning er, at vindmølleindustrien dygtigt har solgt budskabet, at vindmøller leverer en grøn og problemfri energikilde med udsigt til arbejdspladser og eksport, men at naboerne til vindmøllerne betaler prisen.

Alt efter temperament kan man vel så sige, at vindmølle-modstanderne har vundet første halvleg ved, at ministeren har sat en undersøgelse med et 2-års perspektiv i gang. En undersøgelse, der ser ud til at sætte udbygningen af landmøller på stand by mange steder.

Man vurderer, at omkring 10 til 15.000 mennesker i Danmark i dag er udsat for støj fra vindmøller, men man ved ikke, om der er sammenhæng mellem støj og eventuelle helbreds-gener eller –skader.

Vindmøller og helbred

den eksisterende viden viser, at nogle mennesker oplever gener fra vindmøllestøj. Undersøgelser har således vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret støjgene blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Endvi-dere er der påvist sammenhæng mellem selvrapporterede støjgener fra vindmøller og stresssympto-mer som hovedpine, træthed og anspændthed. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle undersøgelser, men ikke i andre. Ud over disse selvoplevede gener er der indtil nu ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter.

www.vindinfo.dk

40


Gennem de seneste år har der udspillet sig en livlig debat i mange kommuner, når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til konkrete forslag om opstilling af nye vindmøller. Debatten har i særlig grad været præget af, at kommende naboer til planlagte vindmøller har søgt at påvirke kommunalpolitikerne til at forhindre, at der opstil-les vindmøller i deres nærområde. Her over for står, at der siden 1970’erne er opstillet og nedtaget i tusindvis af vindmøller over hele Danmark, og at møllerne lige så længe har været en integreret del af landets energiforsyning og kulturlandskab med stor folkelig tilslutning.

På baggrund af den aktuelle, ophedede vindmølledebat kan man imidlertid godt fundere over, om der måske er sket et skred i den folkelige tilslutning til vindmøllerne. Når der gennemføres opini-

onsmålinger, viser de ganske vist fortsat stor opbakning - også når man spørger, om det er en god idé at stille vindmøller op i folks eget lokalområde. Men gælder den positive attitude stadigvæk, når man ser på, i hvilken udstrækning vindmøllerne rent faktisk accepteres af borgerne? Eller afspejler de konkrete erfaringer med naboskab til Danmarks cirka 4.600 vindmøller på land de bekymringer fra kom-mende naboer, som dominerer den aktuelle debat om opstilling af nye vindmøller?

Bemærkelsesværdigt resultatDet sidste spørgsmål kan man få svar på ved at undersøge, hvor mange borgere, der klager over vindmøller, og denne undersøgelse har VidenOmVind gennemført i 2013. Konkret er alle kommuner,

Undersøgelse fra VidenOmVind viser, at der er forbavsende få klager over vindmøller fra naboer i betragtning af, hvor meget debatten op til vindmøllernes placering fylder.

Af | Henrik Vinther, sekretariatsleder, VidenOmVind

Kun få klager over vindmøller


www.lifa.dk | [email protected] | tlf: 8693 9300

VISIONUDVIKLINGSPLAN

MASTERPLANIDEKORTLÆGNING

MILJØVURDERING

MATRIKEL

LOKALPLAN

EJENDOMSDANNELSE

BEBYGGELSESPLAN

ANALYSE

KOMMUNEPLAN

AREALDISPONERINGAFLYSNING AF SERVITUTTER

UDSTYKNING

SERVITUTREDEGØRELSE

OPMÅLING

VI ER MED HELE VEJEN

hvor der er opstillet vindmøller, blevet spurgt om, hvor mange kla-ger de har modtaget over møllerne i 2011 og 2012.

Resultatet er bemærkelsesværdigt. I over 80 procent af landets kommuner, hvor der er opstillet vindmøller, var der slet ingen el-ler blot en enkelt klage over de møller, der er tilsluttet elnettet. Og medregnes op til fem årlige klager, er 96 procent af alle kommuner dækket ind. Kun to kommuner falder uden for det generelle møn-ster, og her var der både i 2011 og 2012 et større antal klager, som i begge kommuner kunne henføres til et enkelt, lokalt vindmølle-projekt. I begge kommuner var næsten samtlige klager indgivet af de samme få personer, som havde ført an i kampen for at forhindre, at vindmøllerne skulle op at stå. I det samlede billede svarer det til, at de tre husstande, der havde indgivet størsteparten af klagerne i disse to kommuner, stod for cirka halvdelen af alle klager over vind-møller i hele Danmark i både 2011 og 2012.

To forklaringsmulighederDe få klager i næsten samtlige kommuner står i skarp kontrast til de mange indsigelser, der er karakteristisk for ganske mange vindmøl-leprojekter i planlægningsfasen. Her dominerer diskussionen om potentielle støjgener i stor udstrækning den lokale debat. Men som det fremgår af tallene, afspejler frygten for en mulig støjgene sig ikke i det faktiske antal klager over vindmøllerne, når de er blevet tilsluttet elnettet og producerer energi. Når man i forlængelse heraf skal forklare, hvorfor ”klagebilledet” ser ud, som det gør, efterlader det to muligheder.

1. De få klager skyldes, at det er for besværligt at klage. Denne forklaringsmulighed kan uden videre afvises ud fra den kends-gerning, at det er ganske enkelt og ubureaukratisk at klage. Som borger behøver man blot at henvende sig mundtligt eller skriftligt til kommunen som tilsynsførende myndighed, hvorefter kommunen noterer klagen og går videre med sagen.

2. Der er ringe sammenhæng mellem de bekymringer, der fremgår af borgerindsigelser og debatindlæg i lokale medier i planlæg-ningsfasen og den virkelighed, borgerne oplever, når møllerne er blevet opstillet. Denne forklaringsmulighed giver god mening, fordi den bekræftes af en landsdækkende naboskabsundersøgelse, som VidenOmVind gennemførte i 2012. Af samtlige medvirkende 1.278 respondenter, der boede inden for en radius af to kilometer fra 125 store vindmøller 30 forskellige steder i Danmark, angav 23 procent, at deres holdning til vindmøllerne var blevet mere positiv, efter at møllerne var kommet op at stå.

Klagesystemet udnyttes af møllemodstandereDet bemærkelsesværdige resultat af VidenOmVinds nye under-søgelse om klager over vindmøller sættes i relief af to forhold. For det første står det i kontrast til, at borgerne generelt klager mere end tidligere over forhold, de er utilfredse med. Ifølge en artikel i dagbladet Politiken den 1. juni 2013 modtager for eksempel Patient-ombuddet, Landsskatteretten og Ankestyrelsen væsentligt flere klager end tidligere. For det andet repræsenterer netop årene 2011 og 2012 den periode, hvor vindmølledebatten gik fra kuling til storm i mange af de kommuner, hvor nye projekter var under planlægning. Forudsat at vindmøllerne i øvrigt udgjorde et reelt problem for de nærmestboende, måtte man derfor forvente, at der ville være en af-smitning i forhold til antallet af klager over idriftsatte møller.

Men som det fremgår, er der ikke blot ringe sammenhæng mel-lem de bekymringer, der italesættes af vindmøllemodstandere i den aktuelle debat, og borgernes konkrete erfaringer med vindmøller, når de er taget i brug og producerer forureningsfri energi. Det er yderligere sådan, at klagesystemet udnyttes af ganske få vindmøl-lemodstandere i en grad, der får det samlede antal af klager til at vokse med over 50 procent. Det understreger, at den aktuelle debat er helt ”skæv” og ikke repræsentativ for danskernes holdning til vindmøller.

42


Sammenlægningen af tre kommuner til den nye Holstebro Kommune gav nye og større rumlige muligheder for det nye byråd, og samtidig var der en følelse af høje forventninger til administrationen, der fagligt skulle matche de nu tidligere amters kompetencer.

Den cocktail var sammen med nye vindkraftkvoter, der blev udmeldt igennem KL og KKR, medvirkende til, at byrådet i sin Plan- og agenda 21-strategi 2008 kunne anføre som et af sine overordnede mål: Are-aludlæg til en fordobling af den installerede vindmølleeffekt i kommunen, som i 2008 var blevet opgjort til cirka 63 MW (i 2006) fordelt på de dengang 122 møller.

Med andre ord en forøgelse til 126-128 MW installeret effekt fremover.

Indkaldelse af idéer og forslagArbejdet med en realisering af det mål blev indledt allerede i oktober 2008, hvor kom-munen udsendte et debatoplæg ’Hvor skal vindmøllerne stå i Holstebro Kommune i fremtiden?’ og annoncerede efter idéer og forslag til placeringer.

Idéfasen afstedkom en lang række hen-vendelser med ønsker om vindmøller eller støtte til foreslåede placeringer, men også henvendelser, hvori angivne placeringsmu-ligheder eller vindmøller generelt blev afvist.

Kommuneplan 2009 afgrænsede heref-ter tre nye områder til vindmøller, som der ikke havde været beboerreaktioner imod.

Et fjerde område var allerede afgrænset og under udbygning med tre store møller. En række andre potentielle vindmølleområder måtte belyses nærmere i en temaplanlæg-ning for vindmøller, som det samtidig blev besluttet at sætte som en prioriteret opgave.

Temaplanlægning for vindmøllerTemaplanlægningen for flere vindmøller blev indledt sideløbende med, at VVM-processer blev igangsat omkring projekter inden for allerede udpegede områder.

I temaplanlægningen indgik overordnet fire faser:• Teknisk undersøgelses- og oplægsfase• Indledende politisk prioritering• Offentlighedsfasen på grundlag af et

planforslag• Afsluttende politisk prioritering

Den tekniske udredningDen tekniske undersøgelses- og oplægs-fase indeholdte en krævende gennemgang af egnede landskabsrum og stipulering af mølleopstillinger. Fasens hovedforløb blev afsluttet med en arbejdsrapport til brug for politisk prioritering. En konsulent blev købt til at udføre det meste af arbejdet. Under-søgte områder blev i rapporten tildelt farve efter udpegningsstatus: Grønne (anbefalet), gule (option) eller røde (ikke anbefalet).

De ’grønne’ områder ville tilsammen opfylde målsætningen om en fordobling af kapaciteten.

Politisk prioritering INu fulgte en indledende politisk priori-teringsfase, hvor det på udvalgsniveau blev afklaret, hvilke af arbejdsrapportens områder, der var ønske om at lade indgå i et forslag til tillæg til kommuneplanen, eventu-elt forslag til Kommuneplan 2013. Her lagde udvalget op til, at alle ’grønne’ områder bortset fra ét skulle indgå i planforslaget. Til gengæld medtog man et ’gult’ rigtig vind-godt område – i et meget stort landskabs-rum imellem Nissum Fjord og Vesterhavet, som den tidligere kommunalbestyrelse og amtet havde undladt at lægge beslag på. Kort forinden havde Naturstyrelsen udpeget en stor del af dette område som poten-tielt testområde for store vindmøller (serie 0-møller).

offentlig debatUnder den offentlige fremlæggelse af for-slaget til kommuneplantillæg fra februar til april 2012 blev der arrangeret busture for interesserede borgere og afholdt borgermøder.

På busturene, der foregik sidst på efter-middagen, var ruten lagt forbi eksisterende nyere vindmølleparker, så man kunne danne sig et indtryk af størrelse og støj.

Busturene blev om aftenen fulgt op af borgermøder, hvor velkomsten og den politiske vinkel blev forestået af forman-den for Udvalget for Natur, Miljø og Klima, Karsten Filsø. Forvaltningen fortalte om de

Fra vindmøller til større vindkraftanlægHolstebro Kommune har mange års tradition for at bane vejen for udbygning med vindmøller. I dag er der dog mere tale om større vindkraftanlæg end mange vindmøller.

Af | Niels Henrik Ross-Petersen, byplanarkitekt, og Niels Sparvath, byplanarkitekt, Holstebro Kommune

43


generelle regler for opstilling af vindmøl-ler, og de foreslåede nye vindmølleområder blev gennemgået. Der var en livlig debat på borgermøderne.

Debatten koncentrerede sig ved mødet i vest især om et område tæt på Nissum Fjord, og i den østlige del var der fokus på et område tæt på Savstrup Å.

En stor procentdel af de efterfølgende indsigelser rettede sig imod de to områder.

Politisk prioritering IIDen afsluttende politiske prioritering foregik hen over efteråret 2012. Det skete først og fremmest på en række møder i Udvalget for Natur, Miljø og Klima inden endelig behandling og vedtagelse i økonomiudvalg og byråd.

De politiske drøftelser foregik blandt andet ud fra forvaltningens resuménotat af de 74 indsigelser og ændringsforslag. Imel-lem møderne i udvalget var der drøftelser i de politiske grupper. Processen med ud-valgsbehandling og drøftelse i de politiske grupper endte med, at byrådet i januar 2013 enstemmigt vedtog kommuneplantil-læg nr. 14 – vindmølleplanen for Holstebro Kommune.

De to områder, der var genstand for de fleste indsigelser, blev taget ud af den endelige vindmølleplan. For området ved

Nissum Fjord, der ligger op ad et Natura 2000-område, bliver der nu foretaget en konsekvensvurdering i henhold til Habitat-bekendtgørelsen. Der tages efterfølgende politisk stilling til, om der skal arbejdes for at udpege området til vindmøller i et kommuneplantillæg.

Udmøntning i VVM-tillæg og lokalplanerKort efter at kommunerne i 2007 var blevet VVM-myndighed, blev Holstebro Kom-mune kastet ud i sin første vindmølle-VVM. I processen omkring VVM og lokalplan for et allerede udpeget vindmølleområde nordligt i kommunen, ikke mange hundrede meter fra den karakteristiske Ejsing Kirke, måtte kom-munen søge støtte hos statens daværende miljøcenter i Aarhus, der over for et kirkeligt veto afgjorde, at byrådet godt måtte vedtage lokalplanen og muliggøre de store møller.

I en efterfølgende VVM- og planproces om fire-seks store møller ved Tvis sydøst for Holstebro blev planforslag og redegørelser mødt at et stort antal indsigelser og æn-dringsforslag fra især omboende. Her valgte byrådet at ændre det mindst vidtgående planalternativ yderligere i retning af at øge afstanden fra naboer til vindmøller i forbin-delse med lokalplanens og kommuneplan-retningslinjernes endelige vedtagelse.

Det hindrede ikke, at borgere indgav klage til Natur- og Miljøklagenævnet, som imidlertid ikke fandt anledning til at ophæve planvedtagelserne.

I yderligere et udpeget område øst hos Holstebro - ved Hogager – har en VVM-pro-ces længe været på nippet til at gå i gang. To VVM-anmeldelser i samme område fra forskellige parter med hvert sit projekt og med hver sin kreds at lodsejere gjorde det vanskeligt at komme videre, indtil det en dag kom frem, at der til sikring af Flyve-station Karup blev arbejdet for møllehøjder væsentligt mindre end forudsat i kommune-planen og de to VVM-anmeldelser.

Nu, næsten et år efter vedtagelsen af vindmølleplanen, er VVM-redegørelse og forslag til kommuneplanretningslinjer og lokalplan for udbygningen med vindmøl-ler i det første at de nyudpegede områder ved at være klar til offentlig fremlæggelse. En medarbejder i kommunens planafdeling er dedikeret til planlægningen for vindmøl-ler, og forventningen i afdelingen er, at den målsatte fordobling af installeret vindmølle-effekt kan nås i løbet af en kortere årrække.

Idéfasen afstedkom en lang række henven-delser med ønsker om vindmøller eller støtte til foreslåede placerin-ger, men også henven-delser, hvori angivne placeringsmuligheder eller vindmøller gene-relt blev afvist.

44


Den nye lånepulje for kommuneopkøb af ejendomme med henblik på at skabe større sammenhængende vindmølleområder er et nyt værktøj i den kommunale værktøjskasse, og målet er at gøre det let-tere for kommunerne at skabe og planlægge for store områder, hvor der kan stå mange møller.

Puljen er beskrevet i et udmeldingsbrev, som blev sendt til samtlige kommuner den 28. juni 2013.

Ansøgningsfristen for kommunerne er den 14. januar 2014, og ansøgning indsendes via www.indtast.dk. Der kan være mulighed for at indtaste ansøgning via indtast.dk efter fristen, hvis lånepuljen ikke fordeles fuldt ud.

Hvem kan låne?I princippet kan alle kommuner låne i den nye pulje. Økonomi- og Indenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Mil-jøministeriet vil fordele låneadgangen til kommunerne til erhverv-else af ejendomme på baggrund af en vurdering af kommunens samlede økonomiske situation og det konkrete vindmølleprojekt.

Puljen målrettes vindmølleprojekter med mindst fem vindmøl-ler med en samlet kapacitet på mindst 15 MW. Ved stor søgning til puljen vil større projekter blive prioriteret.

Indhold i ansøgning I ansøgningen gives en kortfattet beskrivelse af det eller de planlag-te vindmølleprojekt(er), herunder antal møller og den samlede kapa-citet i de enkelte områder, som er udlagt til vindmølleopsætning.

Kopi af de relevante afsnit i kommuneplanen sendes til [email protected] med henvisning til ansøgningen.

Desuden gives en kortfattet beskrivelse af den eller de berørte ejendomme, herunder om de enkeltvise udgifter til erhvervelsen af ejendomme i 2014 og 2015 i hele 1.000 kroner.

Endelig angives de samlede forventede udgifter til erhvervelse af ejendomme i 2014 og 2015 i hele 1.000 kroner, og kommunens aktuelle likviditet angives.

Ny kommunal lånepulje til større vindmølleområder

Som en del af Økonomiaftale 2014 mellem staten og kommunerne etableres nu en lånepulje på samlet 50 millioner kroner i 2014-15 til erhvervelse af ejendomme med henblik på opførelse af vindmøller. Puljen administreres af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der er ansøgningsfrist den 14. januar 2014.

Af | Camilla Rosenhagen, konsulent, KL

Navn på ansøgningsskema i www.indtast.dk er: LånEjendom_2014.

ØIM: Martin randrup Klintholm, Tlf. 72 28 25 68, e-mail: [email protected]

45

Teknik & Miljø / December 2013KOrT NyT

Fremtidens landskaber skal rumme mange funktioner - men hvordan bli-ver der plads til både et effektivt pro-duktionslandskab og til et harmonisk natur- og rekreationslandskab, der er attraktivt at bo i? Et landsdækkende forskningsprogram skal i løbet af de næste fire år forbedre landskabsplan-lægningen i Danmark. Der er sam-menlagt afsat lidt over 12 millioner kroner til programmet, og det er helt unikt, at der samlet investeres så stort i forskning vedrørende planlæg-ning af det åbne land.

Arbejdet med at forbedre planlægningen af fremtidens landskaber skal ske gennem 13 planprojekter - fra Jammerbugten i nord

til Guldborgsund i syd. Det kommer blandt andet til at ske gennem etablering af en folke-skov ved Odense, nytænkning af bosætnings-former på Nord-mors og udvikling af landska-bet omkring Femern Bælt-forbindelsen.

Forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber ledes af lektor Lone Kristensen og professor Jørgen Primdahl ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Køben-havns Universitet.

Lone Kristensen, der har forsket i det åbne lands planlægning i mere end 20 år, siger:

- Fremtidens Landskaber skal være med til at sikre velfungerende og attraktive landskaber rundt omkring i Danmark. Det gælder for ek-sempel i forhold til natur, rekreation, bosætning og erhverv. Det handler altså om, hvordan vi i fremtiden indretter og anvender det åbne land. Og hvordan kommunerne i samarbejde med de, som bruger og bor i områderne, kan forbedre planlægningen i det åbne land.

Landbruget har været den helt centrale udviklingsfaktor i det åbne land og vil også i fremtiden have en vigtig rolle. Jørgen Prim-dahl siger:

- Landbruget vil også i fremtiden spille en helt central rolle i landskabers anvendelse, men det vil stigende grad indgå i et sam-spil med friluftsliv og naturhensyn, ligesom bosætning og turisme er vigtige emner i landdistriktspolitikken. Der er derfor behov for, at fremtidens landskaber indrettes mere mul-tifunktionelt, men her mangler vi viden om og erfaringer med, hvordan det kan ske. Arbejdet de næste fire år skal rette op på dette og give et bedre grundlag for planlægningen.

Forskningsprogrammet består af 13 plan-projekter, hvoraf de 11 ledes af de deltagende kommuner og to af Danmarks Jægerforbund.

Læs mere på: www.fremtidenslandskaber.dk

12 millioner til bedre landskabsplanlægning

46

Teknik & Miljø / December 2013KLIMA

– Humlen i vores metode er, at man får en meget rød plet frem på et kort, når der ligger noget, som både har en høj kulturel værdi og en høj risiko for at blive oversvømmet.

Det siger specialkonsulent i rådgiv-ningsfirmaet NIRAS, Cathrine Brandt Lar-sen, der sammen med Kulturstyrelsen har været med til at udvikle en metode, der kan sammenholde kulturarvens kulturelle værdi med sårbarheden over for oversvømmelse – især fra hav, vandløb og fjorde.

Metoden inddeler kulturarven efter betydning i fem kategorier, som herefter kobles med en skalaværdi for skaden, der også inddeles i fem grupper. Skadesvær-dien er vurderet ud fra tre forskellige typer af oversvømmelser. Kulturarven omfatter blandt andet fredede bygninger, værdifulde kulturmiljøer og verdensarvssteder.

Metoden, der er udviklet på grundlag af et tysk forskningsprojekt, XtremRisk, kortlægger og vurderer kulturarvens kul-turelle værdi på baggrund af eksisterende data, som herefter indgår i en GIS-baseret skadesanalyse.

– Udgangspunktet for vurderingen af kulturarvens sårbarhed er udtræk fra en række databaser – blandt andet Fredede Fortidsminder, FF, og Fredede og Beva-ringsværdige Bygninger, FBB – som for eksempel kan fortælle om materialevalg på ydermuren af bygninger – om det er bin-

22 kommuner skal beskytte kulturarven mod oversvømmelseSom følge af et nyt EU-direktiv skal 22 kommuner i ti områder, der er særligt truet af oversvømmelser, udarbejde en risikostyringsplan, hvor også kulturarven inddrages. Det skal ske inden 2016. NIRAS og Kulturstyrelsen har udviklet en metode, der kobler den kulturelle værdi med sårbarheden fra oversvømmelser.

Af | Kathrine Schmeichel, freelance journalist

1

OversvømmelsesrisikoMetodeudvikling af værdi- og sårbarhedsvurdering af Kulturarv

dingsværk, mursten eller træ – eller om et fortidsminde er over eller under jordoverfla-den. Viden om kulturelementets materiale, opbygning og beliggenhed har vi så kombi-neret med forskellige niveauer af vandstand, da de har forskellig skadesvirkning, siger Cathrine Brandt Larsen og tilføjer:

– Ambitionen har været at udvikle et værktøj, der er let at gå til for kommunernes GIS-folk, og som kan give et godt billede af, hvor kulturarven er sårbar i forhold til over-svømmelser og dermed være et parameter for endnu bedre planlægning og beredskab i forhold til klimatilpasning.

Dragør bymidte som risikoområdeKulturstyrelsen og NIRAS har udviklet deres metode på grundlag af Dragør som pilotprojekt-case. Her har den første kort-lægning blandt andet vist, at 95 fredede og bevaringsværdige bygninger bliver ramt mindst til sokkelniveau, hvis der i 2060 ind-træffer en stormflod, der er klassificeret som en såkaldt 1.000 års hændelse.

Ved en kraftig stormflod bliver hele Dragørs bykerne ramt, hvilket ifølge Morten Stenak, ph.d. og konsulent i Kulturstyrelsen, ud over at skade de enkelte bygninger også vil påvirke hele byens identitet.

– I Dragørs tilfælde er kulturarven mere end summen af de udpegede og fredede elementer. For ofte er kulturarven et udtryk for et steds identitet og attraktionsværdi. I

Dragør udgør den gamle bymidte et samlet miljø med en særlig atmosfære, som er afgø-rende for oplevelsen. Bymidten er da også udpeget som en national seværdighed – en status og identitet, der er vigtig for byen.

Teknisk direktør i Dragør Kommune, Søren S. Kjær, mener dog, at mange kommu-ner naturligt vil tage højde for deres kultur-arv qua de klimatilpasningsplaner, de skal have udarbejdet inden udgangen af i år.

– Uanset om der er en særlig metode til at bestemme kulturarvens sårbarhed i forhold til oversvømmelser eller ej, vil der være et basisniveau af beskyttelse også for kulturarven, når kommunernes udruller de-res klimatilpasningsplaner. Sådan er det i alt fald her i Dragør, siger Søren S. Kjær.

EU-direktiv som katalysatorBaggrunden for udviklingsprojektet er et EU-direktiv – Oversvømmelsesdirektivet fra 2007 – der pålægger medlemslandene at planlægge for ekstreme oversvømmelser fra stormflod, som har store konsekvenser for sundhed, miljø, kulturarv og økonomi.

Det er første gang, medlemslandene skal inddrage kulturarven i deres planlæg-ning omkring oversvømmelse. Kystdirek-toratet – der sammen med Naturstyrelsen er ansvarlig for at implementere direktivet – bad derfor Kulturstyrelsen om at levere en metode, der kan tage højde for kulturarven og de ”uhåndgribelige skader” – som Thor-

Deltagerne bliver med udvalgte teorier, metoder, cases og pro-jektarbejde bedre til at varetage planlægning, ledelse & rådgivning.

Diplomkurser i foråret 2014Driftsstyring – VF14 x 2 internatdage Kursusstart: 30. januar

Klimatilpasning vha. grønne Teknologier – Rs14 x 2 internatdage Kursusstart: 13. januar

Innovation og forretnings -modeller – Rs22 internatdage + 2x1 kursusdage Kursusstart: 2. april

Praktiske oplysningerFind kursusindhold, tilmeldings-frister og deltagerbetaling på www.ign.ku.dk/parkdiplom

Yderligere oplysninger hos studieleder Karsten E. Kring [email protected] 2345 6718

PARKD I P LOM

Fleksibel efte

ruddannelse

til ledende m

edarbejdere

inden for v

ej, park, n

atur

i n s t i t u t f o r g e o v i d e n s k a b o g n a t u r f o r va l t n i n gkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

EU’s oversvømmelsesdirektiv EU’s oversvømmelsesdirektiv pålægger medlemslandene at planlægge for ekstreme oversvøm-melser fra vandløb, søer, havet og fjorde, som har alvorlige følger for sundhed, miljø, kulturarv og økonomi (de syv skadesparametre er: bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr- besætning, natur/forurening og kulturarv)

Implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv gennemføres i tre plantrin fra 2010-2015: • Udpegning af risikoområder, hvor der er en potentiel, væsentlig risiko for oversvømmelser.

I danmark har man udpeget 10 kystnære områder (2010-11).

• Kortlægge faren og risikoen for oversvømmelse, hvorefter resultaterne skal afbildes på kort (2012-2013).

• De 22 kommuner udarbejder hver især en risikostyringsplan for hvert risikoområde. Planen skal forholde sig til forebyggelse, sikring og beredskab (2014-2015).

48


sten Piontkowitz, projektleder i Kystdirek-toratet, kalder de skader, der kan opstå ved oversvømmelse af kulturarvselementer.

– I modsætning til analyser, der ser på skader på f.eks. bygninger, infrastruktur og landbrugsafgrøder, har det endnu ikke været muligt for nogen i Europa at udvikle en skadesmodel, der kan sætte kroner og ører på tab af kulturarv og derved tab af kulturarvens betydning for samfundet. Derfor er metoden for kulturarvens sårbar-hed indtil videre en kvalitativ vurdering, der skal indgå i den samlede risikovurde-ring, siger Thorsten Piontkowitz.

EU-direktivet berører ti risikoområder i Danmark, som Miljøministeriet og Trans-portministeriet udpegede i 2011. Næ-sten alle områder ligger tæt på kyster og omfatter 22 kommuner – syv kommuner i Jylland, tre på Fyn og 12 på Sjælland.

Teknik og miljøafdelingerne i de 22 kommuner har i september 2013 fra Kyst-direktoratet modtaget en stor mængde kort- og GIS-data, der overordnet viser fa-ren, skaden og risikoen for oversvømmelse ved forskellige scenarier.

Inden 2016 skal de involverede kommuner have udarbejdet en særlig risikostyringsplan, som Kystdirektoratet og Naturstyrelsen hjælper dem med at udfærdige via informationsmøder og en vejledning, der bliver sendt ud i starten af 2014.

Metoden er for alle kommunerMorten Stenak – der glæder sig til at se, hvordan kulturarven i de udvalgte kommu-ner spiller sammen med de tre andre ho-vedkategorier: sundhed, miljø, og økonomi – understreger, at Kulturstyrelsen ønsker at gøre kulturarvsværktøjet tilgængelig for alle kommuner.

– Beskyttelse af kulturarven er også re-levant uden for de udpegede risikoområder. Derfor vil en rapport med beskrivelse af både metode og kortlægning af de ti risikoområder blive lagt på Kulturstyrelsens hjemmeside, så snart rapporten er færdig, siger Mor-ten Stenak, der forventer, at den generelle opmærksomhed på kulturarven vil blive skærpet af, at de 22 kommuner, EU-direktivet omfatter, vil komme til at ”danne fortrop”.

De løse kulturværdier manglerEn af udfordringerne ved metoden er kend-skabet til beliggenheden af udstillingssteder med løse kulturværdier som f. eks. kunst- og museumssamlinger og deres magasiner. Men ifølge Morten Stenak vil det være overkommeligt for den enkelte kommune at opgøre de løse kulturværdier manuelt – eller tage højde for dem i en beredskabsplan. For – som Cathrine Brandt Larsen formulerer det – er det ”lettere at flytte en samling end at flytte Kronborg”.

En anden svaghed ved redskabet af-hænger dybest set af kommunerne.

– De visuelle risikokort bliver misvisen-de, hvis databaserne, som de bygger på, ikke er opdateret. Derfor vil jeg opfordre kommu-nerne til at få registreret bevaringsværdige bygninger, så de også juridisk fremstår som sådanne i databasen for Fredede og Beva-ringsværdige Bygninger, FBB-databasen, siger Morten Stenak og tilføjer:

– Ved samme lejlighed skal de også på plansystem.dk sørge for at få indberettet alle deres værdifulde kulturmiljøer i kommune-planen – fra en velbevaret, stemningsfuld bymidte til et herregårdmiljø med bygninger, marker, skov, arbejderboliger og stendiger.

Ti risikoområder og 22 kommuner

1. randers Fjord: randers - og Norddjurs Kommune2. Juelsminde: Hedensted Kommune3. Vejle: Vejle Kommune 4. Aabenraa: Aabenraa Kommune5. Fredericia: Fredericia Kommune6. Odense Fjord: Odense -, Nordfyns -

og Kerteminde Kommune7. Korsør: Slagelse Kommune8. Nakskov: Lolland Kommune9. Køge bugt: dragør -, Tårnby -, Hvidovre -, brøndby -,

Vallensbæk -, Ishøj -, Greve -, Solrød -, Køge - og Københavns Kommune

10. Holstebro: Holstebro Kommune

Kulturarvens betydningbetydningen af den danske kulturarv – der bl.a. omfatter 9.000 fredede bygninger, 2.000 middelalderkirker, 30.000 fredede fortidsmin-der og 1.348 kulturarvsarealer – er inddelt i fem kategorier: ’Meget høj’, ’Høj’, ’Middel’, ’Lav’ og ’Ubetydelig’. Hovedprincippet er, at de statslige kulturarvselementer har en høj værdi, de kommunale/regionale har en middel værdi, og de private en lav.

49


Det er en kedelig udvikling, hvis ener-gispareindsatsen via el- og varmeregnin-gen udvikler sig til den mindre forbrugers erhvervsstøtte til større energiforbrugende virksomheder.

Borgerne og de mindre virksomheder bidrager væsentligt til indbetalingen til energispareindsatsen, og derfor bør de også have gavn af den.

Men energiselskaberne fokuserer især på de lavt hængende frugter hos de store energiforbrugere.

Potentialet for energibesparelser hos borgere og de mindre virksomheder er faktisk stort. I projektet Carbon 20 har en række kommuner eksempelvis demon-streret, at kommunerne kan komme langt ved at hjælpe mindre virksomheder med at spare CO2.

117 virksomheder har over tre år sparet i gennemsnit 22 procent CO2 i projektet. Hvis det blev udbredt til hele landet, ville det spare meget store mængder CO2. Det er ofte dyrere per kWh at gennemføre mindre energibesparelser, men det er til gengæld ofte besparelser, som har effekt i mange år. Og prisforskellen mellem den nemmeste løsning og den bedste løsning er ofte ikke særlig stor.

Kommuner har lokalt kendskabDerfor giver det god mening at omlægge energisparemidlerne, sådan at en del af dem målrettes de mindre forbrugere, både borge-re og de små og mellemstore virksomheder.

Kommunerne er i en glimrende position til at hjælpe de mindre energiforbrugere med at finde de rigtige løsninger i samar-bejde med energiselskaberne. Kommunerne kender de lokale forhold og er i forvejen i kontakt med borgere og virksomheder lo-kalt, og mange kommuner arbejder allerede systematisk på at nedbringe CO2-forbruget hos disse målgrupper. Desuden kan kom-munerne tilføje et fokus på indsatsen, som handler om at skabe grønne arbejdspladser.

Hver gang vi bruger en krone på grønne energitiltag, bør vi tænke over, hvor-dan den kan understøtte grøn vækst. Det perspektiv arbejder stadig flere kommuner med, og det bør tænkes med ind i en om-lægning af energispareordningen.

Omlægningen skal både skabe en mere retfærdig fordeling af energisparemidlerne og en anvendelse af dem, som på lang sigt skaber mest muligt CO2-besparelse og grønne arbejdspladser.

KTC: Lad kommunerne styrke energispareindsatsen hos private Det giver god mening at omlægge energisparemidlerne, så en del af dem målrettes de mindre forbrugere - både borgere og de små og mellemstore virksomheder. Kommunerne er i en glimrende position til at hjælpe de mindre energiforbrugere med at finde de rigtige løsninger i samarbejde med energiselskaberne, mener KTC.

Af | Niels Carsten Bluhme, formand for KTCs faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer

Når borgere og mindre virksomheder bidrager økonomisk til energispareindsatsen, bør de også få gavn af den, mener KTCs formand for faggruppen Klima, Energi & ressourcer, Niels Carsten bluhme.

50


Den måde, vi i dag har indrettet vores energispareindsats, har en auto-matisk tilbøjelighed til at favorisere store energiforbrugere, da det groft sagt er her, man umiddelbart kan få størst CO2-reduktion for pengene.

Det betyder, at energiselskaberne indtil nu har fokuseret på ener-gibesparelser i store virksomheder, selv om størsteparten af midlerne stammer fra små og mellemstore virksomheder samt boliger.

Energibesparelser i små og mellemstore virksomheder (SMV) og i boliger er svære at hente, for tilskuddet er for lille, og ejeren har ofte mange andre ting at tænke på. Men når man alene fokuserer på de store energiforbrugere, betyder det samtidig, at boligejere og SMV’erne ikke får glæde af den store afgift, de betaler via elregnin-gen. Det er ingen tjent med.

Det var KLs budskab på konferencen: ”Grøn omstilling gennem partnerskaber”, som KL afholdt i samarbejde med Gate 21 og Green Cities den 15. november 2013.

På konferencen om grøn omstilling gennem partnerskaber stil-lede Dansk Energi og Håndværksrådet op til en debat med KL om forslaget til en ny fordeling af energisparemidlerne.

Der var ikke den store uenighed om, at der med fordel kan ske noget på dette område. Dansk Energi er dog bekymrede over de ad-ministrative omkostninger ved at skulle omfordele nogle af midlerne. At uenighederne ikke er større, glæder vi os over – for det er jo netop vores medlemmer, som vi mener fremover skal samarbejde om opga-

ven med at høste energibesparelser i SMV’erne og i boligerne. Fra Håndværksrådet lød det, at modellen indtil nu ikke har været

fair – og at de bredeste skuldre har opnået de største fordele. Data fra Håndværksrådets egen undersøgelse viste, at 50 procent af SMV tror, at de kan energispare, at 80 procent har aldrig haft besøg af en ener-girådgiver. 40 procent af dem, som har haft besøg, var ikke tilfredse, mens 20 procent ikke ved, at der er tilskud til energibesparelser. Håndværksrådet konkluderede, at der mangler helhedsrådgivning. Og derfor bakkede de også op om KL’s forslag.

Kommunerne er nøglespillereNøglen til at få viden spredt ud til SMV’erne og hos boligejerne ligger blandt andet i at få skabt et bedre marked for energibesparende tiltag, hvor lokale håndværkere er i stand til at kunne tilbyde energibespa-rende tiltag i samarbejde med en målrettet og uvildig rådgivning.

Kommunerne er i en enestående position, hvor man både har viden om lokale forhold og samtidig har en bred kontaktflade til ener-giforbrugerne. Det er derfor naturligt, at kommunerne kan påtage sig rollen som facilitator af samspillet mellem håndværkere, rådgivning, og energiforbrugere i SMV’er og boliger.

Og det er vigtigt, at kommunen er i stand til at kunne tilbyde den nødvendige opgradering af aktørernes viden. Kommunernes indsats på dette område har indtil nu være på pilotprojektbasis, og

KL foreslår ny fordeling af energisparemidlerneEnergiselskaberne fokuserer på at hente energibesparelser i store virksomheder. KL mener, at der skal ska-bes et bedre marked for energibesparelser – og at kommunerne er i en enestående position til at bidrage. Formålet er at få gang i en indsats for energibesparelser rettet mod boliger og mindre virksomheder.

Af | kontorchef Eske Groes og chefkonsulent Birthe Rytter Hansen, KL

Vestre Ringvej 101 · DK-7000 Fredericia · Tlf. +45 7592 2566 Fax +45 7593 2149 · www.messec.dk · [email protected]

Mød flere end 80 af branchens førende leverandører med materialer, værktøjer og servicesOplev bl.a.:• DM i Kloakarbejde og Peter Tanevs foredrag om ”monsterregn”. • Husk branchefesten torsdag aften.

Forbered dit besøg, registrer online og print dit ad-

gangskort på www.kloakmessen.dk

FRI adgang

for FAGFOLK

KLOAKMESSEN 2014Kloakbranchens store fag- og indkøbsmesse MESSE C, Fredericia 23. -24. januar 2014

Åbningstider:Torsdag den 23. januar kl. 12.00-17.00

Fredag den 24. januar kl. 10.00-16.00

På billedet ses fra venstre Kamilla Tingvad, chefkonsulent i dansk Energi, Frank Korsholm, afdelingschef i Håndværksrådet og Eske Groes, kontorchef i KL.

Konferencedeltagere på ”Grøn omstilling gennem partnerskaber”, som KL afholdt i samarbejde med Gate 21 og Green Cities den 15. november 2013.


Vestre Ringvej 101 · DK-7000 Fredericia · Tlf. +45 7592 2566 Fax +45 7593 2149 · www.messec.dk · [email protected]

Mød flere end 80 af branchens førende leverandører med materialer, værktøjer og servicesOplev bl.a.:• DM i Kloakarbejde og Peter Tanevs foredrag om ”monsterregn”. • Husk branchefesten torsdag aften.

Forbered dit besøg, registrer online og print dit ad-

gangskort på www.kloakmessen.dk

FRI adgang

for FAGFOLK

KLOAKMESSEN 2014Kloakbranchens store fag- og indkøbsmesse MESSE C, Fredericia 23. -24. januar 2014

Åbningstider:Torsdag den 23. januar kl. 12.00-17.00

Fredag den 24. januar kl. 10.00-16.00

aktiviteten i form af f.eks. undervisning til håndværkere har været betalt af kommunen selv. Den indsats ønsker vi skal blive mere permanent – og finansieres af energisparemidlerne.

Hvis der for alvor skal komme gang i energibesparelserne i SMV og boliger, skal der findes finansiering til en langsigtet indsats. Og det er kun naturligt, at man her indtænker energispa-remidlerne, som for størstedelens vedkommende kommer netop fra SMV og boliger.

Carbon 20 kommunerne har fokus på energibesparelserDe danske kommuner har for længst taget hele klimadagsor-denen til sig, og mange kommuner, f.eks. Albertslund, Allerød, Ballerup, Næstved, Herning, Kolding og København har arbejdet seriøst på netop at få udbredt energibesparelser til små og mel-lemstore virksomheder og boliger. De nævnte kommuner har i projektet Carbon 20 samarbejdet med virksomheder og energi-rådgivere om at spare energi.

Projektet Carbon 20 viser, at SMV’erne meget gerne vil have en håndsrækning til at komme i gang med at realisere energibe-sparelser. Ved at yde virksomhederne hjælp til at komme i gang og et mindre tilskud til en energigennemgang har 117 virksom-heder fået overblik over besparelsespotentialerne og har på tre år sparet 22 procent CO2 i gennemsnit.

En af konklusionerne fra projektet Carbon 20 er, at samfundet ville kunne opnå store energibesparelser, hvis alle virksomheder kunne få en lignende håndsrækning.

Flere kommuner er klar til at vise mulige veje frem

offentligt Privat Samarbejde – succes med energirenovering 100 en-familieshuseEnergi2020 er ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år 2020. ringkøbing-Skjern Kommune lavede i 2012 energirenoveringer på 100 enfamilieshuse og er nu gået i gang med at energirenovere to landsbyer i samar-bejde med kommunens forsyning, lokale LAG og private virksomheder.

Den store omstilling på FURProjektet Innovation Fur blev i 2011 igangsat af Fur, Skive Kommune og EnergiMidt. Formålet er at de-monstrere fremtidens energirigtige og bæredygtige samfund. Partnerskabet udmærker sig med metoder om borgerinddragelse, hvor alle tre parter er involverede.

Middelfart og ESCo-lightMed finansiering fra EU har Middelfart Kommune lavet en ESCO-light model, hvor de lokale håndværkere blev efteruddannede til at kunne agere som energirådgivere efter ESCO-modellen. Middelfart Kommune inviterede kommunens energiselskaber, håndværkere og Viden-center for Energibesparelser i bygninger til et samar-bejde om projektet.

52

Teknik & Miljø / December 2013NATUr & MILJØ

Et Hydrotech skivefilter er de sidste to år blevet testet ved Bagsværd Sø i et samar-bejde mellem DTU Miljø, Gladsaxe Kom-mune, Nordvand A/S og Krüger A/S. Skive-filteret anvendes i dag på mange danske renseanlæg, hvor det er effektivt og driftsik-kert. I en ny kombination med miljøvenlig

kemi er regnvand fra et lokalt villaområde blevet renset. Kvaliteten af det rensede regn-vand var på niveau med de krav, som normalt gælder for renseanlægs udledninger til vand-miljøet. Det gør teknologien særlig interessant for miljømyndigheder og forsyninger.

Separering af regnvand fra spildevands-systemet er en meget anvendt og ofte øko-nomisk effektiv løsning på de stigende ka-pacitetsproblemer i afløbssystemer. Derved undgås aflastninger af fortyndet spildevand til recipienterne, og risikoen for oversvøm-melser af veje og kældre minimeres. Ønsket om separering giver anledning til spørgs-målet om, hvordan regnvandet håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fortsat ledes til renseanlæggene, men der er mange fordele ved i stedet at håndtere regnvandet lokalt. Med fokus på at sikre recipienterne er der derfor et behov for at undersøge omfanget af forurening i regnvandet samt mulighederne for rensning inden udledning.

Lokal rensning af regnvandI EU’s Vandrammedirektiv er der en målsæt-ning om, at al vand skal have god økologisk kvalitet. Og Naturstyrelsen tilkendegiver, at der skal udarbejdes funktionskrav til lokale renseteknologier til regnvand. Forsyninger og kommuner efterlyser derfor en såkaldt BAT (Best Available Technology), som kan bidrage til arbejdet med at fastsætte fornuftige krav til udledning og rensning af regnvand. Både i forhold til allerede eksiste-rende lokale udledninger og i det fremtidige arbejde med lokal håndtering af regnvand.

En kompakt og robust teknologi til byområder I en forsøgsopstilling ved Bagsværd Sø blev partikelforureningen i regnvandet målt før og efter passage gennem et Hydrotech skivefilter (se figur 1). Prøver blev indsamlet til laboratorieanalyser for indholdet af par-tikler større end 0,7 µm (TSS) og turbiditet, som er et mål for det totale partikelindhold bestemt ud fra vandets gennemsigtighed (enhed: FNU). Samtidigt blev turbiditet målt kontinuert med online-sensorer installeret i anlægget. I de indsamlede prøver målte vi desuden indholdet af udvalgte tungmetaller, som kan være giftige for vandmiljøet.Skivefilteret blev testet både med og uden brug af en såkaldt grøn flokkulant. Flokkulan-ten er et bionedbrydeligt produkt udvundet fra kartofler. Den binder små partikler i vandet sammen til større bestanddele kaldet flokke. Den tilsættes regnvandet i meget små mæng-der før filtrering. Herved vil flere partikler fan-ges af filteret, og renseeffektiviteten øges.

Forsøget med rensning af regnvand i Bagsværd er afsluttet i september 2013. Der foreligger et års driftsdokumentation for anlægget. Forsøgsperioden viser således, hvordan forureningen og rensningen påvir-kes af varierende årstider og nedbørstyper.

Potentiale for intelligent styring Vi fandt lineære sammenhænge mellem turbiditet og TSS samt mellem turbiditet og en række tungmetaller. Dette var tilfældet for prøverne indsamlet både før og efter rensning. Dermed blev online-målingerne

Skivefilter renser regnvand fra boligområdeEn forsøgsopstilling med skivefilter ved Bagsværd Sø renser regnvand fra boligområde med imponerende resultater og høj driftssikkerhed.

Af | Freja B. Nielsen, projektleder, Nordvand A/S og Lone Kofoed Rasmussen, miljømedarbejder, Gladsaxe Kommune

Hydrotech Skivefilter – fakta

• Kompakt. Filteret har et beskedent pladsbehov og stor hydraulisk kapa-citet. Kapaciteten kan let tilpasses oplandets størrelse.

• Automatisk filterskylning. Tilstop-ning af filteret forhindres effek-tivt. Under skylning forbliver den hydrauliske kapacitet uændret. der anvendes vand fra filteret til skylning, og forbruget udgør typisk kun 1-3 procent af den behandlede vandmængde.

• Hurtig opstart. Filteret aktiveres straks under regn

• Let at vedligeholde. Begrænset og simpelt vedligehold på grund af en let tilgængelig og minimal mængde mekanisk udstyr.

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

AFFALDSPLAN

Vil du have en affaldsplan, som

folk og politikere forstår og for-

holder sig til?

Så har Tankegang en effektiv og

afprøvet opskrift, hvor vi og gode

partnere kan hjælpe med stort og

småt undervejs.

Kontakt Dagh i Vejle, Claus i Køge

eller Stener i Frederikshavn for

et møde.

1. IDÉ2. PIXI

3. PLAN

af turbiditet benyttet til at estimere TSS i regnvandet før og efter filtrering. Med denne fremgangsmåde ser vi et potentiale for intelligent styring af anlægget baseret på online turbiditetsmåling. Hermed er det muligt at styre rensningen af regnvandet på baggrund af vandets kvalitet i ind- og udløb.

Grøn kemi sikrer en effektiv rensning af regnvandUden tilsætning af grøn flokkulant varierede skivefilterets effektivitet fra 20-44 procent. Med tilsætning af grøn flokkulant varierede effektiviteten fra 57-83 procent. Den gen-nemsnitlige rensegrad steg dermed fra 34 procent til 69 procent. Ligeledes rensede filteret mere effektivt for tungmetaller ved tilsætning af grøn flokkulant end ved skive-filteret alene.

Partikelforureningen i indløbet til filteret varierede fra 20-165 mg/L (gnsn. 49 mg/L). Dette er lavt i forhold til andre studier (1), hvilket skyldes, at området er mindre befær-det. Ved stigende koncentration af partikler i regnvandet ses typisk en øget renseeffek-tivitet, og der er derfor stor sandsynlighed for, at rensegraden vil være bedre ved rens-ning af regnvand fra mere trafikerede veje.

Forskellen i indholdet af partikler i det urensede regnvand mellem vinter og forår var ikke markant. På trods af det var ren-segraden højere i foråret end om vinteren. Sandsynligvis skyldes det vejsalts indhold af anti-koagulant, som kan begrænse partik-lernes naturlige evne til at samle sig i større

partikler.

Hydrotech Skivefilter er en mulig BATMed grøn flokkulant rensede anlægget til en gennemsnitlig koncentration af partikler i vandet på ca. 20 mg/L. Uden brug af flok-kulant var koncentrationen gennemsnitligt ca. 35 mg/L. Der findes ingen grænseværdi for partikler i regnvand, men grænseværdien for kommunale renseanlægs udledninger er i dag på 20-30 mg/L (2). Demonstrati-onsanlægget har altså vist, at et Hydrotech skivefilter kombineret med grøn flokkulant kan nedsætte udledningen af partikler til et niveau i samme størrelsesorden som kom-munale renseanlægs udledninger. Ses dette i sammenhæng med skivefilterets kompakte størrelse og høje driftssikkerhed, er tekno-logien en seriøs BAT-kandidat til rensning af regnvand i byområder, hvor pladsen ofte er trang.

(1) Ledin, A., Auffarth, K.P.S., Boe-Hansen, R., Eriksson, E., Al-brechtsen, H.-J., Baun, A., and Mikkelsen, P.S. (2004). Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer - udpegning af relevante måleparametre. Økologisk byfornyelse og spilde-vandsrensning, no. 48, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet.

(2) Personlig kontakt med driftsledelsen ved tre renseanlæg på Sjælland, forår 2013.

Figur 1. Principskitse for lokal håndtering af regnvand med rensning i skivefilter. Forureningsindholdet i det afstrømmende regnvand blev målt før [1] og efter [4] filtrering i skivefilteret. Inden filtrering passerede vandet ligeledes gennem en flokkuleringstank med mulighed for tilsætning af grøn flokkulant [2]. Partiklerne, som filteret tilbageholdt, blev sammen med skyllevandet ført til en spildevandsledning [3].

54

Teknik & Miljø / December 2013TrAFIK & VEJE

På mange mindre befærdede veje ønsker lokalråd og borgere cy-kelfaciliteter. Det er ofte strækninger, der i forhold til trafikintensitet og cykelpotentiale ikke berettiger til en regulær cykelsti, når man ser på de begrænsede anlægsmidler til området. Her kan vejtypen 2-minus-1 være et godt og sikkert alternativ. Netop sikkerheden øges markant ved etablering af 2-minus-1 veje, og vejtypen kan ikke blot forbedre forholdene for cyklister og knallerter, den kan også reducere antallet af eneulykker, mødeulykker og ulykker forårsaget af for høj hastighed.

Indsnævret vej med fælles køresporKørebanen indsnævres visuelt med en stiplet bred kantbane i begge sider, til et fælles kørespor svarende til en smal vej. Herved skal bilisterne i begge retninger i princippet deles om et kørespor, og skal placere sig midt på vejen, når der ikke er modkørende trafik. Kantbanen er stiplet, og kan og skal overskrides, når der er modkø-rende færdsel. Vejtypen skal således signalere mere plads til de lette trafikanter og kan sikre en større afstand mellem lette trafikanter og medkørende trafik. Dette kræver naturligvis et andet køremønster, og hastighedsbegrænsningen er derfor nedsat. En vejstrækning, der ændres til en 2-minus-1 vej, skal have en lav trafikintensitet. Vejdirektoratet anbefaler kun løsningen på veje med en maksimal timetrafik på 300 biler.

Lokalt forsøg For at undersøge potentialet ved vejtypen og imødekomme ønsket om cykelfaciliteter, etablerede Silkeborg Kommune i 2012 vejtypen på en tre kilometer lang strækning.

Strækningen er udført som et lokalt forsøg i tæt samarbejde med de to lokalråd i området. Vejen langs strækningen er 5,5-6 meter bred og havde i 2012, inden etableringen, en ÅDT på 1460. Tilgængeligheden til strækningen er vigtig for de lette trafikanter. I begge tilslutninger til strækningen er der derfor etableret mindre stræk med cykelstier for at sikre, at cyklister trygt og sikkert kan komme hen til 2-minus-1 vejs strækningen.

Tryghed og adfærdEn 2-minus-1 vej kan skabe sikre rammer for lette trafikanter på strækninger, hvor etablering af cykelstier ikke er nært forestående. Den specielle afmærkning af vejtypen gør, at man som billist bliver udfordret på ”vanetænkningen”, og man bliver tvunget til at være fuldt opmærksom og koncentreret under kørslen. Men der er stadig en stor opgave med at forklare den almindelige færdselslov, hvor der er pligt til at holde sig bagved cyklister, hvis bilisten ikke har over-sigt i forhold til eventuelle modkørende.

Gode erfaringer med 2-minus-1 vejEfter etablering af en 2-minus-1 vej i Silkeborg er der sket en markant øgning i antallet af cyklister. Samtidigt er hastighedsniveauet og trafikintensiteten sænket mærkbart til fordel for trygheden og sikkerheden på strækningen. Silkeborg vil nu etablere yderligere 20 kilometer 2-minus-1 i kommunen.

Af | Gitte Merstrand, civilingeniør, Silkeborg Kommune

Kampagneplakater langs vejen, der oplyser billister om korrekt placering på vejbanen.

55

Teknik & Miljø / December 2013TrAFIK & VEJE

Øget tryghed for cyklister er betinget af, at bilisterne placerer sig korrekt på vejtypen og kører efter de nye forhold. Da vejtypen er ny i Danmark, er det Silkeborg Kommunes erfaring, at etableringen af denne vejtype skal følges op med oplysning og kampagner.

MidtvejsevalueringI efteråret 2013 er der foretaget en midtvejsevaluering af forsøget. Som en del af midtvejsevalueringen indgik faktuelle trafikmålinger der viste:• 43 procent flere cyklister på hverdage fra 190 til 270 cyklister• Markant nedgang i gennemsnitshastighed på 4,7 – 7,5 km/t, • Markant nedgang i 85 procent - fraktilen på 5,1 – 11,8 km/t• Lavere trafikintensitet

Der blev afholdt et midtvejsevalueringsmøde med de berørte lo-kalråd, og begge lokalråd bakkede op om forsøget og foreslog, at løsningen blev udbredt til andre strækninger i kommunen.

En del af midtvejsevalueringen var samtidigt en lokal spørgeskema-undersøgelse, der blandt andet viste: • Markant øgning i cyklisternes oplevede tryghed på strækningen• Markant ønske om 2-minus-1 vej blandt cyklisterne (70 procent) • 50 procent af bilisterne ønskede en to-sporet vej igen, mens 40 procent foretrækker en 2-minus-1 vej

Andelen af respondenter var meget høj med knap 170 besvarelser. Den høje svardeltagelse skyldes i høj grad lokalrådenes og skoler-nes medvirken til udbredelsen.

FremtidsperspektivAllerede i 2014 vil Silkeborg etablere 20 kilometer 2-minus-1 veje fordelt på cirka seks vejstrækninger. Beslutningen om udstræk-ningen og udformningen af de 20 nye kilometer af vejtypen sker i dialog med de ni lokalråd, hvis områder strækningerne forløber gen-nem. Sammen med lokalrådene er der foretaget fælles besigtigelser.

På baggrund af en grundig færdselsmæssig vurdering og en tæt dialog med de berørte lokalråd forventer Silkeborg Kommune et so-lidt og positivt grundlag for etablering af nye 2-minus-1 veje i 2014. Sideløbende med etableringen skal udvikles kampagner og informa-tionsmateriale, der skal sikre, at effekten slår fuldt igennem.

ØkonomiPrisen for en 2-minus-1 vejs strækning er i gennemsnit 0,15 mil-lioner kroner pr/km, mens en cykelsti i gennemsnit koster to mil-lioner kroner pr/km. Der er således mulighed for at etablere sikre cykelfaciliteter på flere strækninger i åbent land og samtidig på strækninger, der normalt ikke ville komme øverst på de kommunale budgetter. Samtidigt vil en 2-minus-1 vej minimere ulykker inden for fokusområderne høj hastighed, cyklister og knallerter, mødeulyk-ker og eneulykker i åbent land.

SucceskriterietSucceskriteriet for de 20 kilometer 2-minus-1 veje er:• At øge trygheden og sikkerheden for cyklister og generelt for-bedre forholdene for de lette trafikanter.• At opnå et solidt erfaringsgrundlag med vejtypen, som kan udbre-des til andre kommuner i Danmark.

Det vil være til gavn for trafiksikkerheden og til gavn for cyklismen – ikke bare i Silkeborg, men også i resten af landet.

Silkeborg Kommunes beslutning om at etablere flere 2-minus-1 veje falder sammen med Færdselssikkerhedskommissionen an-befalinger af vejtypen som ét af de 28 vejtiltag, der skal sikre, at den nationale målsætning for det danske vejnet nås inden 2020. Samtidig forventer Færdselssikkerhedskommissionen, at der frem til 2020 etableres 800 kilometer 2-minus-1 veje i danmark.

Rustrupvej syd for Silkeborg før og efter etableringen af 2-minus- vej

rustrupvej afstribet som 2-minus-1 vej

rustrupvej afstribet som 2-sporet landevej

56

Teknik & Miljø / December 2013

Hen over sommeren har en 1,3 kilometer lang strækning langs motorvejen på Farumruten fungeret som prøvestrækning for ny, intelligent belysning. Lygternes lys bliver automatisk skruet op, når cyklisten nærmer sig, og de dæmper sig selv igen, når cykli-sten er kørt forbi. Hensigten er at skabe mere tryghed med god belysning og samtidig udnytte moderne lysteknologi til at opnå energibesparelser.

Prøvestrækningen er en del af de nye cykelsuperstier, som er et samarbejde mellem 22 storkøbenhavnske kommuner og Region Hovedstaden. Cykelsuperstierne skal udgøre et net af cykelruter, hvor mennesker, der cykler til og fra arbejde og studie på de mel-lemlange distancer, skal have nemt ved at komme frem ad direkte ruter, der kun har få stop undervejs. Samtidig skal cyklisterne og an-dre, der færdes på stierne, ikke mindst opleve sikkerhed og tryghed.

For at hjælpe med at opfylde disse mål har belysningsproducenten Osram leveret en intelligent lys-løsning baseret på LED-armaturer og intelligente master på en prøvestrækning af Cykelsuperstien Farumruten.

Formålet med prøvestrækningen er at se, hvordan intelligent ga-debelysning fungerer i praksis samt at trække data ud af anlægget til at optimere styringen til fremtidige projekter. Jørn Brinkmann, salgsdirektør i Osram, siger om opgaven:

- Konceptet er helt nyt, og det handler derfor for alle parter om at samle erfaringer, så intelligent lys kan laves i større målestok. Overvejelser om, hvor meget lyset skal dæmpes, når der ikke er nogen på cykelsuperstierne har været vigtige for os. Det må eksem-pelvis ikke være sådan, at cyklister kører rundt i spotlight med totalt mørke omkring sig.

Når det bliver mørkt, er lyset i den intelligente lys-løsning på cirka en tredjedel af den fulde lysstyrke. Når trafikanter bevæger sig på cykelsuperstien, øges lysstyrken til 100 procent. Bevægelses-teknologien giver en besparelse i energiomkostninger på cirka 30 procent i forhold til almindelig LED-teknologi.

Vej- og trafikingeniør Susanne Bislev Sonnenberg fra Gladsaxe Kommune fortæller, at der allerede har været positive tilbagemeldin-ger på den første prøvestrækning:

- Vi oplever, at borgerne er glade for den intelligente belysning på cykelsuperstien Farumruten, og flere har endda foreslået at udvide forsøget til andre strækninger.

Hos Gladsaxe Kommune er de glade for de foreløbige resultater og den positive feedback, og det er derfor besluttet at anlægge endnu en prøvestrækning. Der bliver således opført en tilsvarende prøvestræk-ning på den anden side af motorvejen på cykelsuperstien Farumruten. Susanne Bislev Sonnenberg siger:

- Vi håber, at den intelligente belysning vil hjælpe med at skabe mere tryghed på denne cykelsupersti, som ligger tæt på et boligom-råde. Vores håb er derfor, at f.eks. børn vil føle sig mere trygge på cykel-stien i de mørke timer. Stien benyttes også af skoleelever fra Kagså-kvarteret til og fra Gladsaxe Skole, så en god belysning er vigtig.

Intelligent lys oplyser cykelsuperstierGladsaxe Kommune har indført intelligent belysning på en prøvestrækning på en af de nye cykelsuperstier i Storkøbenhavn. Erfaringerne fra strækningen har været så gode, at forsøget nu udvides.

Af | Johs Bech Jensen, account assistant, Discus Communications

TrAFIK & VEJE

Lygterne på en strækning af Farumruten i Gladsaxe Kommune skruer automatisk op for styrken, når en cyklist nærmer, og dæm-per styrken igen, når cyklisten er passeret. borgerne er så glade for den intelligente belysning, at de har foreslået forsøget udvidet til andre strækninger. Foto: Claus Asp, Osram

57

Teknik & Miljø / December 2013dIGITALISErING

I 2015 skal 80 procent af alle borgerhenven-delser foregå digitalt ifølge målsætningen i loven om obligatorisk digital selvbetje-ning. Det arbejder kommunerne hårdt på at efterleve, og mange steder går det fremad, mens overgangen andre steder ser ud til at

blive en udfordring. Blandt andet fordi be-folkningen i visse områder ikke er klar til at udnytte de mange digitale muligheder.

- Geomatics digitaliseringskort giver en indikation af, at det ikke er alle borgere, der er trygge ved at bruge en computer eller skulle udlevere personlige oplysninger om sig selv på nettet, sådan som NemID kræver, siger konsulent Jeanette Mayland Olsen fra Geo-matic, der står bag kortlægningen.

Kortet viser en score på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er de beboelsesområder, hvori husstandene er mindst digitali-seringsparate, mens scoren 10 gives til de områder, hvori husstandene er mest digitaliseringsparate.

Skalaen er blevet til ved hjælp af en kombination af en række forskellige data, såsom husstandens adgang til internettet og brug af netbank.

Kan hjælpe kommuner med digitalisering

- Vores håb er, at kortet kan hjælpe kom-munerne med at planlægge deres digitalise-ringsindsatser. Hvis de for eksempel har en mobil indsats, kan den placeres i de områder, hvor husstandene har en lav digitaliserings-score for på den måde at være tættere på de borgere, der har mest brug for en hjælpende hånd i overgangen til digital selvbetjening, siger Jeanette Mayland Olsen.

Kortet er en del af en større pakke med data om de danske husstande, som Geomatic har lanceret under navnet conzoom®public. Visionen er, at kom-munerne gennem indblik i deres borgeres livsstil, adfærd, værdier og holdninger bliver i stand til at målrette borgerservices endnu mere og dermed udnytte sine knappe res-sourcer optimalt.

Her bor de digitaliseringsparate

En kortlægning fra Geomatic viser, hvor de mest og mindst digitaliseringsparate borgere bor i Danmark. Kortet kan hjælpe kommuner med at målrette oplysning om digital selvbetjening, hvor borgerne døjer mest med at bruge nettet.

Af | Mikkel Buhelt, pr-rådgiver, Geomatic

det sydfynske øhav, Samsø og Læsø har den største repræsentation af husstande med en lav digitalise-ringsparathed (rød), efterfulgt af Vordingborg, Lolland og Odsher-red. Omvendt er paratheden høj i Hovedstadsområdet, Aarhus og ringsted kommuner (blå). Kilde: Geomatic.

58


Ældre øboer er mindst klarGenerelt bor de mindst digitaliseringsparate danskere i landsbyer og mindre provinsbyer og tilhører den ældre del af befolkningen.

Særligt conzoom®-typerne Folkepen-sionister i provinsen med formue, Aktive seniorer i egen bolig overalt i landet og Bor-gere på plejehjem og i særlige boliger scorer lavt i Geomatics digitaliseringskortlægning. De mest digitaliseringsparate bor derimod i de største danske byer – eller ude i det åbne land på gårde og husmandssteder.

Silkeborg zoomer ind på sine borgereEn af de første kommuner til at kigge nærmere på conzoom®public er Silkeborg, som nu vil i gang med at undersøge, om de dybdegående husstandsbeskrivelser i sidste ende kan anvendes til at levere bedre og billigere serviceydelser til kommunens borgere.

- Vi ser på, om vi ved hjælp af Geoma-tics detaljerede beskrivelser kan tage flere aspekter af vores borgeres liv i betragtning, når vi skal planlægge kommunale tilbud og

services. Potentialet kunne være både bedre og billigere serviceydelser til glæde for alle, siger projektleder Per Hammerholt fra Silke-borg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling.

Silkeborg Kommune kan desuden kombinere Geomatics oplysninger om husstandstyper med de borgeroplysninger, kommunen i forvejen råder over til at skabe et endnu mere nuanceret billede af borger-nes ressourcer, vaner og livsstile, som kan bruges i yderligere målretning af kommu-nens indsatser:

- Der kan jo være stor forskel på, hvordan forskellige husstandstyper tilgår eksempelvis kommunens digitale tilbud, og dermed hvordan vi som kommune skal indrette disse, så flest mulige borgere bliver glade for at blive serviceret digitalt. Det er noget af det, vi måske kan fange med denne kortlægning, siger Per Hammerholt.

Her ses uddrag fra København, Odense og Skive på Geomatics kortlægning af borger-nes digitaliseringsparathed. Hver firkant på kortene er 100 x 100 meter celler. I de grå og blå celler med lav værdi har husstandene lav digitaliseringsparathed, mens den er høj i de røde og orange celler.

59


Sådan er digitaliseringskortet udarbejdet

digitaliseringsfaktoren for danske husstande er fastlagt med udgangspunkt i conzoom®klassifikationen, der kombinerer en række forskellige kvantitative data fra blandt andet bbr/OIS og danmarks Statistik til at definere 30 forskellige typer husstande. de 30 husstandstyper beriges herefter med data fra TNS Gallups Index danmark. da Geomatic følger danmarks Statistiks fremsatte diskretionsprincipper for arbejdet med personstatistik, kan ingen enkeltpersoner genkendes. Men ved hjælp af klyngeanalyser på ned til fem husstande per klynge er det muligt at sandsynliggøre, hvilken husstands-type en given adresse tilhører.

det er ligeledes data fra Gallup, der ligger til grund for digitaliseringsfaktoren. Fakto-ren rummer en vis statistisk usikkerhed, hvorfor digitaliseringskortet ikke er en objektiv sandhed, men snarere giver en indikation på, hvor digitaliseringsparate husstandene er i hver enkelt 100 x 100 meter celle. Hvor andre undersøgelser typisk angiver, at en vis procentdel af befolkningen er digi-taliseringsparate, kan digitaliseringskortet med stor sandsynlighed udpege, hvor den udvalgte procentdel bor.

I årevis har private virksomheder såsom ejendomsmæglere og forsikringsselskaber, samt forsyningsselskaber, teatre, velgørenhedsorganisationer og politiske partier benyttet Geomatics kortlægning af danske husstandes forbrugsvaner til kundeanalyser og målret-tede markedsføringskampagner.

Kommuner kommer tættere på borgerne

digitaliseringskortet udstikker nogle præcise pejlemærker for, hvor stor en udfordring for kommunen overgangen til digital selvbetjening kan forventes at blive, samt i hvilke geografiske områder, en kommune eventuelt skal sætte målrettet ind for at øge borgernes digitaliseringsparathed for at lette overgangen. Ud fra digitaliseringskortet kan kommunen vælge at indsætte en mobil indsats i form af en oplysningsenhed i områder med en lav score. Eller den kan ved hjælp af segmenteret kommunikation sende breve ud til borgere med tilbud om edb-kurser, informere om over-gangen til digital selvbetjening eller placere outdoor-annoncer de steder i kommunen, hvor det giver størst mening. I områder, hvor borgerne er meget digitaliseringsparate, kan en kommune ved hjælp af conzoom®public fastslå, hvilke typer selvbetjening, der er mest relevante for områdets husstande. For mindre digitaliseringsparate familier med små børn kunne det således være relevant med træning i eller måske blot information om mulighederne for at ansøge om en institu-tionsplads ad den digitale vej, mens pensionister snarere har behov for at lære, hvordan de ansøger om hjemmehjælp, madudbringning eller udfylder flyttemeddelelser på nettet.

Visionen er, at kommunerne gennem indblik i deres borgeres livsstil, adfærd, værdier og holdninger bliver i stand til at målrette borgerservices endnu mere og dermed udnytte sine knappe ressourcer optimalt.

60

Teknik & Miljø / December 2013

Forandringens vinde blæser over teknik- og miljøområdet og har gjort det siden de før-ste skridt til kommunalreformen. Dynamik, forandringer og omstillinger er et grundvil-kår for arbejdet på området, og det sætter naturligvis også rammerne for ledelsesop-gaven og for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation.

- Vores arbejdsbetingelser er præget af en trængt økonomi og et løbende krav om at være innovative inden for den faglighed, som er vores. Der er ikke meget nyt ved de arbejdsbetingelser, men det understre-ger behovet for, at vi taler om ledelse og udøvelse af ledelse med en særlig vinkel på teknik- og miljøområdet, siger direktør i Fredensborg Kommune og medlem af KTCs bestyrelse Trine Lindegaard Holmberg.

Også rekrutteringen af fremtidens le-dere er en vigtig udfordring.

- Vi ved, at mange ledere går på pension i de kommende år, og vi skal rekruttere nye. Også derfor er det vigtigt, at vi får skabt et godt netværk omkring ledelsesopgaverne. Det skal være synligt, at vi sætter fokus på både rammerne for ledelse og på det personlige lederskab, siger Trine Lindegaard Holmberg og fortsætter:

- Diskussionen om det offentliges rolle med at tilvejebringe velfærd er helt central for vores område. Vi skal samarbejde og kommunikere med borgerne på nye måder. Et aktuelt eksempel er samarbejdet med de frivillige, der stiller nye krav til både medar-bejdere og ledelse i forvaltningerne.

Hun peger også på, at den tværgående tilgang til opgaverne er en vigtig dimension på ledelsesrollen. Teknik- og miljøopgaver-ne hænger tæt sammen med blandt andet sociale og sundhedsmæssige hensyn.

Fra vugge til gravTeknik- og miljøområdet er samtidigt et om-råde, der håndterer en lang række opgaver, der har stor betydning for borgernes liv og virk-somhedernes virke; for velfærd og vækst.

- Vi oplever en kæmpe og positiv interesse for de opgaver, vi løser. De fylder meget i borgernes bevidsthed, og det skal vi selvfølge-lig matche med åbenhed, god information og dialog. Det er også et perspektiv på ledelses-opgaven i forvaltninger, hvor der er mange teknikere og fag-specialister, siger centerchef Marianne Spang Bech, Faxe Kommune, der er formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Kom-petence & Organisation.

Hun peger på, at centerstrukturen, som vinder indpas mange steder, giver et større spænd i ledelsesopgaven. Mange ople-ver, at de skal være direkte ledere for flere medarbejdere, så rollen som personaleleder kommer til at fylde mere. Også en udfor-dring, som faggruppen skal sætte fokus på og bidrage til, at medlemmerne er klædt bedst muligt på til at løse.

- Vi vil gerne skabe rum for, at der kan tales om ledelse og styrke de netværk, hvor det kan finde sted. Behovet er der, og vi kan styrke hinanden i ledelsesrollen. Det skal give bedre ledelse og også gøre livet som leder lettere for den enkelte, siger faggruppeformand Marianne Spang Bech.

Initiativer på vej- Faggruppen er grundlæggende i gang med at revitalisere indsatsen. Vi har fået nye medlemmer og har på en række ar-bejdsmøder konkretiseret vores kommis-sorium og er klar med forskellige initiativer, der skal sætte gang i debatten om ledelse i KTC-regi. Jeg synes, at KTC-medlemmerne skal sparre mere med hinanden om ledelse og dele viden og erfaringer om ledelse, siger

KTC: Vi vil jonglere med ledelse, kompetence og organisationLedelse på teknik- og miljøområdet har nogle helt særlige rammebetingelser. Området er præget af høj faglighed, nye samarbejdsformer, selskabsdannelser og en trængt økonomi. Det er udgangs-punktet for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation, der blandt andet har som mål at styrke netværket om ledelsesopgaven.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc., fagskribent

LEdELSE

61

Teknik & Miljø / December 2013LEdELSE

Marianne Spang Bech, der tiltrådte som faggruppeformand i januar i 2013.

- Vi prøver også at spå om de mulige veje til ”fremtidens tekniske forvaltning” og dermed mulige nye rammer for ledelse. Vel-færdsvejen, samarbejde med frivillige, samar-bejde med private og konkurrenceudsættelse er blot nogle af dimensionerne i et fremtids-scenarie, siger Marianne Spang Bech.

Faggruppen vil i 2014 blandt andet her i bladet gå i dybden med en række emner, som er centrale for ledelsesopgaven, og komme med indspil og sparring til de øvrige aktiviteter, som KTC arrangerer og deltager i. Herunder KTCs årsmøde og den kommen-de konference ”Chef i Teknik og Miljø”.

Fra sagsbehandling til strategiEn anden vigtig opgave for lederne på teknik- og miljøområdet og dermed for fag-gruppen, er samspillet med det politiske niveau.

- I valgkampen til kommunalvalget har der været fokus på meget lange og omfat-tende dagsordener og de arbejdsbetingel-ser, som det giver for politikerne. En vigtig opgave for os er selvfølgelig at sikre, at de komplicerede sager bliver præsenteret for-

ståeligt og overskueligt, siger Trine Linde-gaard Holmberg og tilføjer, at det samtidig er vigtigt, at der er klare delegationer til teknik- og miljøområdet.

- Vi skal have klare og afstemte forvent-ninger med vores politikere, og vi har nok stadig en udfordring med at sikre, at kon-kret sagsbehandling ikke tager fokus fra de principielle og strategiske spørgsmål. Under alle omstændigheder skal disse emner drøftes, når de nye udvalg i kommunerne træder sammen i 2014, siger Trine Lindega-ard Holmberg.

LinkedIn-gruppe på vejFaggruppen er i gang med at etablere en LinkedIn-gruppe, hvor medlemmer kan deltage i diskussioner om ledelse og fag-gruppens arbejde.

Læs mere om dette og faggruppen på www.ktc.dk/foreningen/ktc-faggrupper/ledelse-kompetence-organisation/

Faggruppens medlemmer

Faggruppen reference i bestyrelsen, direktør Trine Lindegaard Holmberg, Fredensborg Kommune

Faggruppeformand centerchef Marianne Spang bech, Faxe Kommune

driftschef Carsten Leth, roskilde Kommune

Udviklingschef Frede Aagren, Aalborg Kommune

Chefkonsulent Gitte Vestergaard, Viborg Kommune

direktør Kåre Helmer Jørgensen, Viborg

Centerchef Lars Christensen, Høje-Taastrup Kommune

Teknik- og miljøchef, Mette Christensen, Varde Kommune

direktør raymond Skaarup, Tårnby Forsyning

Centerchef Teknik & Miljø, Susanne Hartmann rasmussen, Stevns Kommune

Formand og centerchef Marianne Spang bech, Faxe Kommune

Trine Lindegaard Holmberg (tv), KTC-bestyrelsesmedlem, og Marianne Spang bech (th), formand for KTCs Faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisa-tion, fremhæver, at der er behov for at tale om ledelse og udøvelse af ledelse med en særlig vinkel på teknik- og miljøområdet.

Vi vil gerne skabe rum for, at der kan tales om ledelse og styrke de netværk, hvor det kan finde sted. Behovet er der, og vi kan styrke hinanden i ledelsesrol-len. Det skal give bedre ledelse og også gøre livet som leder lettere for den enkelte.

62

Teknik & Miljø / December 2013NAVNE / KOrT NyT

Forslag efterlyses til ny bog om landskabsarkitektur

I 2009 udkom bogen ”Ny Agenda – dansk landskabsarkitektur 2003-08”, og en efterføl-ger er i støbeskeen. Derfor indkaldes der nu forslag til projekter, som kan indgå i efterføl-geren, der udkommer til sommer næste år.

De indsendte projekter skal være realiserede i perioden 2009 til ultimo 2013, og både bygherrer, projekterende og brugere kan indsende projekter inden for kategorier af land-skabsarkitektur og havekunst: Haver, parker, byrum, bebyggelsesplanlægning, byplan-lægning, planlægning i det åbne land eller strategiske planer.

Særlige emneområder, der ønskes belyst, er klimatilpasning, transformation og fornyelse, beplantningsudvikling og grøn by, temporære landskaber, begravelsessteder m.m. Der efterspørges såvel ydmyge anlæg som fremsynet parkpolitik.

Forslag sendes til DANSKE ARK senest den 6. januar 2014.

Lyd og lys i århusianske træer

På et offentligt sted i Aarhus skal lyd- og lysdesign i træerne anspore de forbipasserende til samtale og kontakt. Designprojektet LydLys udvikles i samarbejde mellem Oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet og Natur & Miljø ved Aarhus Kommune og er støttet af Realdania.

LydLys er et eksperimentelt bud på, hvordan byrummet kan designes, så det i højere grad understøtter samtaler og anden social interaktion mellem mennesker. Hensigten er at gøre byen mere levende og socialt stimulerende for dem, som færdes i den til hverdag.

- Vi vil gerne være med til at afprøve, hvordan moderne lyd-og lysteknologi kan anvendes som et instrument til at skabe levende og attraktive byrum, siger projektleder Anne-Mette Gjeraa, Realdania.

Ny plan- og miljøchef i Thisted44-årige Marianne Davidsen Galsgaard tiltrådte 1. december stillingen som ny plan- og miljøchef i Thisted Kommune. Hun kommer fra en stilling som leder for Randers Kommunes planafdeling (planom-rådet og byfornyelse).

Kalundborg Forsyning har fået ny direktør Hans-Martin Friis Møller, hidtil markeds- og udviklingsdirektør i det rådgivende ingeniørfirma Grontmij, er tiltrådt som direktør for det kommunalt ejede Kalund-borg Forsyning.

Teknik & Miljø ønsker alle sine læsere en glædelig jul og et forrygende godt nytår.

En stor tak til alle, der har bidraget med ideer og artikler til bladet i det forgangne år.

Også i 2014 hører redaktionen meget gerne fra dig, hvis du har en god idé eller selv har lyst til at komme til tasterne.

Send gerne en mail til redaktionen på [email protected]

Direktørskifte i Guldborgsund Pr. 1. januar 2014 skifter Guldborgsund kommune ud på direktørposterne, idet Ole Jakobsen overtager opgaverne som direktør også for det tekniske område. Han afløser Bruno Andersen, som fremover ikke vil have noget ledelsesmæssig ansvar. Ole Jakobsen bliver direktør for Or-ganisationsservice og Redningsberedskab, Park og Vej, Miljø og Plan. Han har været direktør for økonomi og HR i kommunen siden 2007.

Glædelig jul & Godt nytår

Udkommer Annonce deadline Tema

Januar 20.01.2014 02.01.2014 Byggeri & Ejendomsdrift

Februar 20.02.2014 03.02.2014 Ledelse & Kompetence

Marts 20.03.2014 28.02.2014 Digitalisering og HavneAffaldstillæg

April 20. 04.2014 28.03.2014 Klima

Maj 20.05.2014 25.04.2014Natur & Miljø Natur & Miljø 2014 konferencetillæg

Juni/Juli 20.06.2014 02.06.2014 Energi og ressourcer

August 20.08.2014 01.08.2014 Park & Landskab

September 16.09.2014 25.08.2014 KTCs Årsmøde Årsmødetillæg

Oktober 20.10.2014 30.9.2014 Planlægning

November 20.11.2014 03.11.2014 Trafik & Veje

December 16.12.2014 26.11.2014 Forsyning

Temaplanen for Teknik & Miljø 2014 ser sådan ud:

63

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / December 2013LEVERANDØRER

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhedJuridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, [email protected]

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7 • Box 1912900 HellerupT. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BYGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

Nordgroup a/sNORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.Lindholmvej 3. DK-5800 NyborgT. 63 31 71 [email protected]

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 5640 0000 • F. 5640 9999Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

EFTERUDDANNELSE

Byggecentrum Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved ak-tualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecen-trums brede udbud af efteruddannelsesak-tiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSER


FACILITY MANAGEMENT

MainManager En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management ikommuner og regioner. Kontakt: [email protected]

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 5640 0000COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk

64




NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 5640 0000 • F. 5640 9999Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

jens johan andersen a/sStrevelinsvej 6 • 7000 FredericiaT. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05E-mail: [email protected]

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

Geodata DanmarkGeodatacentret I/S • GIS Danmark A/ST. 57860400 • E. [email protected] applikationer, kort på Internettet,GIS-fagapplikationer, datakonvertering,Borgerhenvendelse, affaldsadministration


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


®

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

65



KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: [email protected]

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 5640 0000Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction Danmark A/S, Østmarken 3B • 2860 SøborgT. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

MILJØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

PLANLÆGNING

Landinspektørfirmaet LE34 A/SLandsdækkende rådgivning om opmåling, byg-geri, rettigheder ifbm. arealer og ejendomme, vejforvaltning, ekspropriation og planlægning. Effektive drifts- og vedligeholdelsesløsninger. www.le34.dk T. 77332222 E-mail: [email protected]

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostrup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIAALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.Mød os på alectia.com

COWI A/S www.cowi.dkTlf.: 56 40 00 00

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

66



EnviDan Water A/SRådgivende ingeniørerT: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk


LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SAarhus T.4488 2000Herlev T.4488 2000Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

FokdalSpringvand

®

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDS-AFLEDNING


RIA WATECH ASProagria Group • Aggershusvej 75450 Otterup • Tel. 64 82 40 [email protected]@proagria.dkwww.ria-watech.dk • www.proagria.dkAfspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

STØJBEKÆMPELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING



Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 [email protected] • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræs-ning af asfalt og beton.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR


www.ktc.dk

MÅLRETTET ANNONCERING OVERFOR DE TEKNISKE FORVALTNINGER?

Brug Kommunalteknisk Chefforenings fagblad Teknik & Miljø

Kontakt:Salgsleder Lars Madsen

Mail: [email protected]: 2555 2826

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

I Sillebro Ådal er håndtering af regnvand, naturgenopretning og rekreative anlæg gået hånd i hånd og har skabt merværdi for både forsyning og kommune.

I NIRAS kan vi hjælpe jer med at omsætte plan til praksis. www.niras.dk/klimatilpasning

FRA PLAN TIL PRAKSIS

Sillebro Ådal, Frederikssund

T&M_210x240_12_2013_Planlægning_jfI.indd 1 28-11-2013 11:18:57

teknik & miljø december 2013

Documents