teknik & miljø januar 2009
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
-
POLITIK OG LEDELSE P DET KOMMUNALTEKNISKE OMRDE
TEKNIK & MILJS TA D S O G H AV N E I N G E N I R E N
JANUAR 2009 NR.1
Ny byggesagsbe-handling forrin-ger det kvaliteten?
Veje delagt af drlig retablering
Konference:Chef i teknik ogmilj
Husk! Studietur til Schweiz
Skrpede krav til byggeri efterlysesEnergiforbruget i bygninger skal ned
Praktik p begge sider af bordet
Byggesagerne hober sig opSeks kommuner tager hul p digital sagsbehandling
-
For os handler bredygtighed i hj grad om at skrotte vanetnk-ningen og se faglige udfordringer i selv de mest krllede ider. Det glder ikke mindst, nr CO2-udledningen skal reduceres.
Et godt eksempel er vores udbygningsplan for Nordforbrnding, hvor store dele af Birkerd skal forsynes med aff aldsvarme i stedet for varmeforsyning fra naturgas. Konverteringen vil reducere miljbelast-ningen med 15.000 ton CO2 rligt og give forbrugerne en vsentlig besparelse p varmeregningen.
Kan du bidrage til innovative projekter, der for eksempel tager skraldet for miljets skyld? Send en SMS med GMCB til 1919 eller ls mere p www.fremtidsvisioner.dk.
Nordforbrnding. Miljvenlig aff aldsvarme til Birkerd.Idudvikling, planlgning, projektering og bygherrerdgivning.
Skrot gamle vaner og f ny energi
5906_GCB_Affald ann til Tek_milj.indd 1 02/10/08 9:36:47
-
TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Byggesagsbehandlingstiden stigerDet var galt med 9 uger sidste r. Men nu er behandlingstiden for byggesager
oppe p 16 uger i gennemsnit, viser en undersgelse fra Hndvrksrdet. LEAN
vinder frem som metode til at lse problemet, men det handler ogs om at priori-
tere ressourcer til omrdet. Det har de for eksempel mrket effekten af i Ikast-
Brande Kommune, mens Bornholm stadig kmper med en behandlingstid p
fem mneder.
LLss oomm bbyyggggeerrii ffrraa ssiiddee 1166
Bredygtigt byggeriEnergiforbruget i bygninger udgr i strrelsesordenen af 40
% af det samlede danske energiforbrug. Derfor er reduktio-
ner p bygningsomrdet central for at opn de klimaml
som er sat op. Men iflge Dansk Byggeri er folketingets
handlingsplan for energibesparelser slet fejl primrt p
grund af en fejlslet indsats i byggeriet.
LLss ffrraa ssiiddee 3322
Ny byggesagsbehandlingFra rsskiftet trdte en ndring af byggeloven i kraft, som betyder, at kommunerne
ikke lngere skal byggesagsbehandle i ukomplicerede sager. Det mdes bde med
begejstring og skeptiske miner. Blandt andre KL er bekymret for, hvad det vil betyde
for kvaliteten af byggeriet og er ikke sikker p, at man vil f den forventede nedbrin-
gelse af behandlingstid og pris. Anderledes positivt ser Dansk Byggeri p initiativet.
LLss mmeerree ffrraa ssiiddee1188
Veje og trafikMan kan reducere antallet af uheld og personskader i trafikken med
25-30 procent ved hjlp af trafiksanering og signalregulering. Det
viser evalueringer, men stilleveje og signalregulering af 4-benede
kryds er strkt undervurderet til at forbedre trafiksikkerheden. Ls
ogs om, at drlig retablering efter ledningsarbejder efterlader veje-
ne i drlig stand, hvilket giver kommunerne besvr med at udbed-
re skaderne.
LLss mmeerree oomm vveejjee oogg ttrraaffiikk ffrraa ssiiddee 3388
Praktisk deleordningKommunerne har svrt ved at f besat bde uddannelses-
og ingenirstillinger. De rdgivendes problemer med at f
kvalificeret arbejdskraft er ikke mindre. En lsning kan vre
at deles om jobbene. Grontmij | Carl Bro deler praktikplad-
ser med flere kommuner, og alle fr fordele af arrangemen-
tet. Ikke mindst de unge ingenirstuderende drager fordel af
at dele praktikperioden mellem en kommune og en rdgi-
vende virksomhed.
LLss ss.. 5588
-
4 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE
/ Af teknisk direktr Anders Thanning, Hvidovre Kommune
nstformand for KTCs bestyrelse
Pr. 1. januar 2009 trdte de nye ndringer af byggelo-ven i kraft. Intentionen bag ndringerne er god: Dethandler om at forenkle og afbureaukratisere kommu-nernes sagsbehandling ved at fritage kommunerne fraat fre kontrol med byggetekniske forhold ved mindreog ukomplicerede byggerier. Tiden vil vise, om lovn-dringen vil medfre afbureaukratisering. Umiddelbartrejser det ndrede lovgrundlag nogle udfordringer ogbekymringer hos os i kommunerne, som har ansvaretfor kvalificeret byggesagsbehandling og ikke mindst godservice til og rdgivning af borgere og bygherrer.
Med lovndringerne vil ansvaret for, at de tekniske for-hold er i orden, alene hvile p bygherren eller borgeren,som vil bygge for eksempel et parcelhus. Fra kommu-nens side skal der ikke mere fres kontrol med de tek-niske bestemmelser i byggeloven. Kommunen har dogfortsat arkivfunktion. I praksis betyder det, at ansgerskal udarbejde to forskellige beskrivelser: Dels enbeskrivelse af de bebyggelsesregulerende forhold, somskal bruges til kommunens sagsbehandling. Desudenen beskrivelse af de tekniske forhold, som lgges i enlukket kuvert til arkivering, vedhftet en erklring fraborgeren eller bygherren om, at forholdene lever op tilde gldende krav og regler.
For ansger vil en skelnen mellem teknik og vrige for-hold ofte ikke forekomme logisk. Men hvis denne skel-nen ikke er overholdt i ansgningen, har kommunenikke andre muligheder end at sende materialet retursammen med en vejledning om, hvordan materialetskal opdeles.
Konsekvensen for ansger kan vre, at kommunen bli-ver ved med at sende materialet retur. Mit sprgsml erderfor: Vil borgere og bygherrer opleve, at der er sket enafbureaukratisering? Eller vil de i frustration i hjere gradg til vores politikere med klager over kommunenssagsbehandling? Jeg kan frygte, at vi i kommunerne vilmde flere utilfredse borgere.
Som en konsekvens af lovndringerne kan man desu-den frygte, at bygningsstandarden fremover vil dale.Dette er selvsagt et problem for den enkelte borger,som i hjere grad end tidligere risikerer at opfre en til-bygning eller kbe et hus, som ikke overholder de byg-getekniske bestemmelser. Det er dog ogs problema-tisk i et strre perspektiv: En stor del af Danmarks ener-giforbrug sker i private husstande for eksempel par-celhuse. Fra nytr har kommunerne ikke lngere mulig-hed for at indg i dialog med ansger om, hvordan byg-geriet kan udformes, s det afhjlper de store klimaud-fordringer.
Jeg hber, at de bekymringer, jeg har nvnt i denne
artikel, bliver gjort til skamme. n ting er sikkert: Rundt
omkring i kommunerne sidder meget professionelle
byggesagsbehandlere, som stter en re i god
rdgivning af borgerne og bygherrer, herunder at gre
sagsgangen for borgeren s let som mulig. Og som via
godt vejledningsmateriale, interne retningslinier og for-
enklinger allerede har gjort en stor indsats for at afbu-
reaukratisere dette omrde. Jeg er sikker p, at kom-
munerne vil fortstte denne gode indsats ogs
under de udfordringer som den ndrede byggelov
medfrer.
POLITIK OG LEDELSE P DET KOMMUNALTEKNISKE OMRDE
TEKNIK & MILJS TA D S O G H AV N E I N G E N I R E N
JANUAR 2009 NR.1
Ny byggesagsbe-handling forrin-ger det kvaliteten?
Veje delagt af drlig retablering
Konference:Chef i teknik ogmilj
Husk! Studietur til Schweiz
Skrpede krav til byggeri efterlysesEnergiforbruget i bygninger skal ned
Praktik p begge sider af bordet
Byggesagerne hober sig opSeks kommuner tager hul p digital sagsbehandling
Fagbladet Teknik & MiljHersegade 20, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63
Redaktion:Chefredaktr, cand. techn. soc.Michael Nrgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]
Journalist Kristian JrgensenTlf. 46 33 53 62
Annoncer:Henning NrsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Ogs medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.
Sats:Grafikom A/S.
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.
Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om retfor 11 numre.
Lssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007.
Synspunkter, der fremfres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.
ISSN 1902-2654
Leder
Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen
Foto: Colourbox.
-
Masnedgade 20 2100 Kbenhavn Tlf.: 70 200 226 [email protected]
True Mllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 [email protected]
BLOMINFOS LANDSDKKENDE 3D BYGNINGSMODEL
Ideel til kommune- og lokalplanlgning, byggesagsbehandling, stjkortlgning,
simulering af vandstandsstigninger, skitseprojektering, synlighedsanalyser
3D BY 2008
-
6 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
Byggeri16 I Byggesagsbehandlingstiden stiger
16 uger i gennemsnit er behandlingstiden for byggesager net op p i 2008 iflge en undersgelse fra Hndvrksrdet.
18 I Ny byggesagsbehandlingNye regler for sagsbehandling af ukompliceret byggeri skal sikre smidigere sagsgang. Men rollefordelingen kan give problemer.
22 I Kritik af privat byggesagsbehandlingDer er skepsis over afbureaukratisering af byggesagsbe-handlingen. KL og Konstruktrforeningen frygter for kvalitet,tid og pris.
24 I Byggesagsbehandling til hvilken nytte?ndringen af byggeloven kommer p et tidspunkt med store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider og gebyrer.
28 I Digital byggesagsbehandling ud af starthullerneEt projekt om digitaliseret byggesagsbehandling er sat i vrk i seks kommuner. Lsningen kan senere blive udbredt.
30 I Digitalt udbud og tilbud sat i vrkDen forelbigt sidste del af Det Digitale Byggeri er trdt i kraft og skal nu afprves og videreudvikles.
32 I Skrpede krav til energiforbrug efterlysesKravene til energirammer i bygningsreglementet skal skr-pes bde for nye og eksisterende bygninger det anbefa-les fra mange sider.
34 I Behov for sektorml for energibe-sparelser i bygningerFolketingets handlingsplan for energibesparelser er slet fejl, ikke mindst p grund af byggeriet. Der er derfor brug for nye ml.
36 I Hvor bredygtig er din bygning?Det er nrmest umuligt at definere bredygtighed. Der erderfor behov for en ensartet mde at vurdere det p.
Veje og trafik 38 I Drlig retablering delgger vejene
Ledningsejerne efterlader ikke vejene i god nok stand, og ofte ender kommunen med regningen.
40 I Sikkerhedseffekter af trafiksanering ogsignalregulering i KbenhavnTrafiksanering og signalregulering giver klare sikkerhedsge-vinster, men er undervurderet som forbedring af trafiksik-kerheden.
46 I Vejforum stter ny deltagerrekord2008-udgaven af Vejforum samlede hele vejsektoren med 900 deltagere.
Diverse 48 I Digitalisering i det offentlige sparer tid
og besvrSKAT har fokus p forenkling af regler og bedre service gennem digitalisering.
50 I De skjulte vrdierBenchmarking og opgrelse af forsyningens vrdier er de nyeste dokumentationskrav til de danske forsyninger.
54 I Stormflodsvandstande i Limfjorden vedlukning af Thyborn KanalLukning af Thyborn Kanal er blevet aktuelt i forbindelse med klimandringerne. Men hvad vil en lukning medfre?
58 I I praktik p begge sider af bordetBde kommuner og de rdgivende har svrt ved at bestte bde uddannelses- og ingenirstillinger. En lsningkan vre at deles om jobbene.
Nyt 60 I Erhvervsnyt
62 I KTC- Nyt24 34
50 54
-
WWW.COWI.DK
DET ENESTEVI IKKE KAN BYGGE ER ET NYT KLIMA.
KLIMAFORBEDRINGER. NU ELLER ALDRIG.
Vi har kompetencerne til at gre Danmark til foregangsland inden for klimaforbedringer. Du kan lse om vores konkrete projekter p cowi.dk
-
8 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Husejerne fr nye energisparekrav Bde regeringen og oppositionen vil have energiforbruget i boligerne
ned, og partierne er nu parate til at stille konkrete energisparekrav til
husejerne, kombineret med tilskuds- og sttteordninger, ganske som
under energikriserne i 70erne og 80erne.
Venstre er i lighed med Socialdemokratiet, radikale og konservati-
ve parat til at se p alle muligheder for at f energiforbruget i huse
og lejligheder ned.
Den eksisterende boligmasse har vret fredet for lnge. Vi m
derfor se p, hvilke muligheder vi har, bde med energioplysning og
med kontante sparekrav, kombineret med konomiske incitamenter,
f.eks. fradrag for energibesparelser, lavere ejendomsskat p energirig-
tige boliger, srlige lneordninger mv., siger Venstres energipolitiske
ordfrer, Lars Christian Lilleholt.
Hans konservative kollega, Per rum Jrgensen, siger, at det bliver
ndvendigt med egentlige sparekrav til eksisterende boliger:
Og det bedste incitament til at f opfyldt mlene er at lgge
afgift p forureningen, alts energiforbruget. For s bliver det en god
forretning for husejeren at spare, siger han.
Socialdemokraterne lgger vgt p at bruge langt flere penge til
energispareoplysning og f.eks. energikonsulentordninger med offent-
ligt tilskud. Men de er ogs parat til at se p sparekrav, kombineret
med f.eks. lavtforrentede ln, som kan virke motiverende for husejer-
ne.
De radikale vil med inspiration fra bl.a. Frankrig og Tyskland stte
kontante ml for, hvor meget energiforbruget i boligerne skal ned.
Og s m vi stte krav til den enkelte boligejer, men samtidig
prsentere incitamentet, f.eks. fordelagtige ln. De to ting skal flges
ad, og det bliver en vigtig opgave at gre konomien i energibespa-
relser synlig for husejerne, siger den radikale partiformand Margret-
he Vestager, der er nstformand i Folketingets Energipolitiske Udvalg.
Kilde: Politiken
I dette nummer kan du finde annoncer fra flgende firmaer:Firma side
Minivindmller bliver nemmere atf godkendtI den frste halvdel af 2009 kommer der nye simplere regler for den
tekniske godkendelse af minivindmller. Energistyrelsen og Energistyrel-
sens Godkendelsessekretariat p Ris har drftet muligheden for at for-
simple godkendelsesprocedurerne og har derfor lavet et ekspertudvalg,
som skal se p reglerne for godkendelse af vindmller p 25 kW og
derunder.
Som det er nu, skal de sm vindmller igennem de samme tekniske
godkendelsesprocedurer som de store. De skal blandt andet gennem
en typegodkendelse.
Det vi kan gre er at se p mulighederne for at behandle minivind-
mller p en mde, s den tekniske godkendelse bliver mindre kompli-
ceret, siger Jrgen Lemming, chefkonsulent hos Ris/DTU.
Men selv om den tekniske godkendelse bliver lettere at f, er det
kun et lille skridt i den rigtige retning. De strste forhindringer ligger
nemlig i de godkendelser, kommunerne skal give. Det er for eksempel
dem, der skal give byggetilladelse. Og det er kommunernes forskelligar-
tede regler om stjniveau og kommuneplaner, der ofte giver problemer.
Kommunernes planlgning er ikke med i lovndringen. Og det er
nok i virkeligheden der, de fleste kritikpunkter er, siger Jrgen Lemming.
Reglerne for godkendelse af de sm vindmller er s kringlede, at de
efterhnden er en uddende race i Danmark. Frste december valgte
minivindmlleproducenten Dvt-teknik for eksempel at droppe kampen
mod de danske regler og i stedet satse p markeder i udlandet.
Kilde: Ing.dk
Grontmij I Carl Bro A/S 2
Blominfo A/S 5
COWI A/S 7
Orbicon A/S 9
COWI A/S 11
Fugekrads ApS 13
COK - Chef i teknik og milj 15
DAKOFA 19
Rambll A/S 21
Skov & Landskab 25
Schultz Information A/S 27
Tankegang A/S 35
Geograf A/S 43
Renosam 45
Skov & Landskab 51
Niras A/S 53
DTU 59
Ferskvandcentret 62
COK 62
Wavin A/S 68
-
TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 9
Derfor gr de este kommuner f.eks. en indsats for at begrnse oversvmmelser af kldre, veje og marker.
Tal med en rdgiver, der ser sammenhngene mellem oversvmmelser, vandkvalitet, grundvand og naturvrdier, og opn:
Frre oversvmmelserBedre vandmiljFlere rekreative omrderStrre udbytte af investeringerne
www.orbicon.dk
Alle fr skig og fuld klder !Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke p
Ved nytrstid skd klima- og energiminister Connie Hedegaard (K)
anden ansgningsrunde for Energibyer i gang. Til april bliver der
udnvnt tre nye Energibyer, som kan vre gode, innovative eksem-
pler for andre og blive et udstillingsvindue op til klimatopmdet i
Kbenhavn. Sidste frist for at sge er den 27. februar 2009.
Energibyerne skal vre Danmarks mnstereksempler p flere
mder. De skal pvirke borgere og lokale virksomheder til at handle
klima- og energivenligt. Og de skal vre i forreste rkke, nr det gl-
der kommunens egen drift. Derfor skal Energibyerne ogs have
mulighed for at skilte med deres prstation, og de vil blive frem-
hvet srligt frem mod klimakonferencen i Kbenhavn i 2009, siger
Connie Hedegaard og fortstter:
Kommunerne skal vise, at de leverer en bred indsats, hvis de vil
vre Energiby. Det krver for eksempel, at de har Energimrket
deres bygninger, og at de tnker energiforbrug ind i deres overordne-
de planlgning, for eksempel ved at stille energikrav til nye boligom-
rder. Med deres gode eksempler kan Energibyerne vre med til at
inspirere andre kommuner ved at vise, at det er relativt let at gre en
ekstra indsats, som ogs betaler sig konomisk.
Energibyerne stttes af Klima- og Energiministeriet i at benytte
denne chance for at promovere deres indsats, bde nationalt og inter-
nationalt. Det glder eksempelvis udarbejdelse af brochurer og andet
materiale om Energibyerne.
De frste Energibyer i Danmark blev i starten af oktober mned i
r udnvnt af Connie Hedegaard. Det drejer sig om Kolding, Kben-
havn og Skive.
Kilde: Klima- og Energiministeriet
Danmarks nste Energibyer p vej
-
10 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Esbjerg med i cykelprojekt forCO2 reduktioner Esbjerg har sagt ja til at vre med i et muligt dansk/tysk cykelpro-
jekt, som skal f borgerne til i hjere grad at tage cyklen og der-
med begrnse CO2 udledningen. Sammen med en rkke andre
danske og tyske kommuner vil Esbjerg sge om midler hos EUs
regionalfond til at stte fart p bredygtig udvikling inden for
transporten. Midlerne skal bruges til at skabe endnu bedre betin-
gelser for cykeltrafikken og cykelturisme gennem udvikling af bl.a.
en cykelpolitik, en cykelhandlingsplan og et regionalt cykelnetvrk.
CO2 reduktioner kan her arbejde sammen med bde turistudvikling
og sundhed for borgerne fortller Jrgen Elsted Hansen, formand
for Teknik & Forsyningsudvalget i Esbjerg Kommune, der havde
sagen til behandling i mandags. Projektet skal omfatte 5-6 byer og
forelbig har bde Svendborg, Middelfart, Kolding og Kiel givet til-
sagn. Der kan forventes svar p ansgningen i juni 2009 og i tilfl-
de af positivt tilsagn vil indsatsen blive sat i gang umiddelbart her-
efter.
Middelfarts lavenergihuse skalinspirereVarmeregningen skal vre lav. Det bestrber man sig p i Middel-
fart, hvor kommunen har besluttet, at alle boliger i fremtiden skal
bygges i lavenergibyggeri klasse 1.
Initiativet er en stor gevinst for miljet i forhold til udledningen af
CO2, og derfor br andre kommuner flge det gode eksempel,
mener man i brancheorganisationen Dansk Ventilation.
Det er en kolossalt tung proces at f alle verdens lande til at n til
enighed om at reducere energiforbruget. I Middelfart har de s valgt
at agere p egen hnd. Man skal huske p, at metoder og teknik og
teknologi til lavenergihuse allerede er fuldt udviklede. Der er ingen
grund til at vente, konstaterer direktr Christen Galsgaard.
Ved at indfre lavenergibyggeri kan man isr spare p opvarmning,
lys og ventilation. I dag gr 50 procent af det danske energiforbrug til
netop de tre faktorer. I Middelfart vil man ogs gerne have flere kom-
muner med p vognen.
Det er ganske f kommuner i Danmark, der har truffet en lignende
beslutning. Beslutningen er ellers lige til hjrebenet. Hvis alle kom-
muner vedtager bestemmelse om lavenergibyggeri i klasse 1, vil det
bidrage ganske betragteligt til den samlede reduktion af den danske
CO2-udledning over de nste 30 r, siger Middelfarts borgmester,
Steen Dahlstrm (S)
Kilde: Danske Kommuner
Vrdier for mere end 1 milliard kr. overgr nu
til 6 aktieselskaber for at vre p forkant med
lovgivningen.
Hele forsyningsomrdet i Varde Kommune,
der reprsenterer vrdier for mere end 1
milliard kr., overgr ved rsskiftet til 6 aktiesel-
skaber med Varde Kommune som eneejer.
Det besluttede Varde Byrd p mdet i star-
ten af december.
Baggrunden for at udskille forsyningsomr-
det i selskabsform er, at der i jeblikket ligger
lovforslag i folketinget om, at vandforsyning og
spildevand skal udskilles fra den almindelige
forvaltning.
I Varde har vi s valgt at tage alle omrder-
ne med i et hug for at vre p forkant med
den udvikling, vi venter vil komme rent lovgiv-
ningsmssigt. Folketinget mener, at denne
model som udgangspunkt
vil give lavere takster for
borgerne, hvis man tager
kommunerne under et.
Man vil sagtens kunne
opleve, at nogle af omr-
derne kommer ud for pris-
stigninger. P andre omr-
der kan de falde, men det
har ikke noget med struk-
turndringen at gre. Her er tale om hvile-i-
sig-selv-omrder, og udgangspunktet er, at det
skal give billigere ydelser eller som et mini-
mum undrede priser til borgerne, fortller
formanden for Udvalget for Teknik og Forsy-
ning, Preben Olesen.
Vardes Forsyning som aktieselskaber
-
www.cowi.dk/dandas
Enkel udveksling af a bsdata
Et nyt vrktj skrddersyet til data-leverandrer som landinspektrer, tv-inspektions rmaer, entreprenrer og rdgivende ingenirer.
COWIdandasXML kan anvendes selvstndigt sammen med f.eks. Acces database, Oracle og Microsoft SQL Server.
Henvendelse til Allan Nielsen, E-mail: [email protected], Mobil: 40 93 56 11
Hndtering af opm
lingsdata
Gennemsyn af dat
a fr import udfres
Udveksling af dat
a mellem forskellige
versioner af DAN
DAS
Transformation m
ellem forskellige plan
e-
og hjde projektio
ner
Udveksling af udv
algte attributter
Validering af XML
l
I sin nytrstale gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) det
klart, at Danmark skal vise et globalt grnt lederskab. Men det kniber,
nr det glder regeringens egen energiplan. En evaluering bestilt af Kli-
ma- og energiministeriet viser, at planen i sin nuvrende form ikke
leverer de energibesparelser, regeringen selv har lovet.
Det centrale i evalueringen er, at vi ikke nr vores egne ml. Vi skal
vre mere aktive, siger sekretariatschef i Elsparefonden Gran Wilke.
Det er blandt andet energimrkningen af bygninger og energiselskaber-
nes indsats for at nedbringe energiforbruget, der er overvurderet i den
nuvrende energiplan. De initiativer, der iflge planen skal nedbringe
danskernes forbrug af el og varme, virker ikke i det omfang, der blev for-
ventet, da et bredt flertal i Folketinget vedtog planen i to omgange i
2005 og 2008.
Alt i alt peger dette i retning af, at en rkke af mlene for effekten af
de forskellige energispareaktiviteter fra bde 2005- og 2008-aftalen ikke
holder, str der i den nye evaluering, der er udarbejdet af et konsorti-
um bestende af blandt andet Ea Energianalyse og Roskilde Universitet.
Nr Danmarks energiplan ikke holder, vlter det ogs Danmarks plan
for at n forpligtelserne i den globale klimaaftale, Kyoto-aftalen. Det
mener blandt andre Jrgen Abildgaard, der er direktr for den danske
afdeling af den internationale rdgivningsvirksomhed Pyry, der har stor
erfaring som projektleder p energi- og klimaprojekter.
Oven p evalueringen er ogs erhvervsorganisationer som Dansk Byg-
geri, Foreningen af Rdgivende Ingenirer, Danske Arkitektvirksomheder
og installatrernes organisation get sammen om en kritik af energipla-
nen:
Iflge byggeerhvervets organisationer er der tale om en s vsentlig
og alvorlig kritik, at det m give anledning til en revision af den hidtidige
energisparepolitik, skriver aktrerne i en flles pressemeddelelse.
Allerede i oktober sidste r pegede en rapport fra EUs Miljagentur
p, at Danmark er bagud med sin CO2-reduktion og ikke nr Kyoto-afta-
lens ml om en reduktion p 21 procent i forhold til niveauet i 1990.
Det afviste klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) dengang,
fordi effekten af energiplanen ikke var medregnet. I dag lover hun fort-
sat, at Danmark nr mlene, for der er flere tiltag p vej.
Kilde: Politiken
Regeringens energiplan skydes i snk
TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 11
-
12 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Snderborg vil ikke vre EnergibySnderborg var med i oplbet, da klima- og energiminister Connie
Hedegaard (K) sidste r udnvnte tre Energibyer. Den miljbevidste
snderjyske kommune var dog ikke blandt de tre udvalgte, noget der
skabte voldsom rgrelse.
Nu gr ministeren klar til at udnvne tre nye Energibyer, men
denne gang vil Snderborg ikke vre blandt ansgerne. Kommunen
har simpelthen besluttet at boykotte afstemningen.
De kriterier, man ansger p, er ikke de samme som vores kriteri-
er, siger formanden for kommunens strategi- og planudvalg Bendt
Olesen (S) til ErhvervsBladet.
Vi har gang i en masse projekter, senest med miljvenlige elsco-
otere til vores rdhusbud og hjemmehjlpere. Men det er planer, vi
er p vej ud i, mens de vindende kommuner belnnes for noget, de
tidligere har gjort. Det er mrkeligt at prmiere dem, der har gjort
noget, frem for dem, der gr i store sko. Det virker mere og mere
som flimmer, og s m festen stoppe, erklrer han.
Kilde: Danske Kommuner
Ballerup indgr klimaaftale medDONG Ballerup Kommune har sat sig for at reducere CO2 udslippet fra kom-
munens energiforbrug med 25 % inden 2015. Kommunen har derfor
indget en aftale med DONG Energy om energibesparelser og indkb
af vindmllestrm en aftale, der vil spille en vsentlig rolle i forhold
til at fastholde og videreudvikle Ballerup Kommunes position som en
af frontlberne i indsatsen mod de globale klimaproblemer.
Borgmester Ove E. Dalsgaard udtaler: Vi nsker at markere overfor
omverdenen, at vi tager CO2 problemet alvorligt og handler aktivt
milj er mere end nogensinde vores allesammens ansvar. Vi vil som
kommune gre vores til, at bde institutioner og arbejdspladser har
fokus p energibesparelser og klimavenlig adfrd, og jeg er sikker p,
at ogs borgerne i Ballerup Kommune vil gre en indsats det viser
deres mange konkrete forslag til, hvordan Ballerup kan blive en endnu
grnnere og miljvenlig kommune. For borgmester Ove E. Dalsgaard
er det afgrende at vre foregangskommune p det grnne omrde:
Vi er fx med i Dogmeaftalen, Elsparefondens kurveknkkeraftale
og Klima kommuneaftalen. Vores vision Vi satser p mennesker har
ogs srlig vgt p blandt andet sund puls grn puls og sammen
med den ny bredygtighedsstrategi vil vi ogs i de kommende r prio-
ritere klima hjt.
Hvidovre styrker indsatsen modrotter I rets frste elleve
mneder er der
spottet mere end
dobbelt s mange
rotter som normalt
i Hvidovre Kom-
mune. Derfor st-
ter Teknisk Forvalt-
ning nu ind med
en forstrket ind-
sats for at bekm-
pe rotterne.
Hele 1000 rot-
ter er anmeldt ind-
til videre i r. Det er mere end en fordobling af det normale antal af
rotteanmeldelser i Hvidovre Kommune. Der findes ikke nogen enty-
dig forklaring p de mange ekstra rotteanmeldelser, men tendensen
er den samme landet over.
For at komme rotteplagen til livs har Hvidovre Kommune nu ved-
taget en rottestrategi, der har som ml at bekmpe rotterne effektivt,
bl.a. ved at f repareret delagte kloakker. Et af de nye tiltag er
ansttelsen af en kommunal rottebekmper. Hidtil har et skade-
dyrsfirma lst den opgave, men i takt med, at rotterne er blevet flere,
er det besluttet, at lade en person, der har sin daglige gang i Miljaf-
delingen, tage ud og bekmpe rotter. Det vil bl.a. betyde, at rottebe-
kmperen i akutte tilflde, kan rykke ud til f.eks. en brneinstitution
med 10-15 minutters varsel.
KL-kritik af klimaplanRegeringen er passiv og gr ikke nok for at hjlpe landets kommu-
ner med at ruste sig til kampen mod stigende vandstand, vildere vejr
og andre konsekvenser af global opvarmning, lyder den opsigstvk-
kende kritik fra Kommunernes Landsforening, KL, af regeringens
srlige strategi for tilpasning til klimandringer i Danmark. Det skri-
ver Berlingske.
Iflge formanden for teknik- og miljudvalget i KL, Jens Stenbk
(V), er planen ikke god nok og for ukonkret.
Mange af opgaverne kommer til at phvile os ude i kommuner-
ne, men det fremgr f.eks. ikke af klimaplanen, hvilke scenarier vi skal
forholde os til. Vi mangler stadig en klar udmelding fra regeringen
om, hvad vi skal forberede os p. Skal vi forholde os til, at vandstan-
den i fremtiden stiger med 30 centimeter, 50 centimeter eller en hel
meter? siger han til Berlingske..
Utilfredsheden er s stor, at kommunerne senest 1. april 2009
kommer med deres eget udspil til en klimatilpasningsplan.
-
Renovering af murstensfacader
Fugekrads.dk
Fr
Efter
- Vi frser og fugerNr fugerne smuldrerSom rerne gr, smuldrer fugerne mellem
murstenene p ldre bygninger. Mrtlen
falder ud i ager og bygningerne kommer
til at se slidte ud. En omfugning gr en stor
forskel. Det er en enkel mde at forlnge og
forsknne de ldre bygningers liv uden at
vre omkostningstungt.
Der skal omtanke tilFugekrads er specialiseret i at udkradse og
omfuge murstensfacader. Vi laver ikke andet.
Vi ved, at mange ting kan g galt, hvis ikke
omtanken er med i hele processen, fra start
til slut. Vi har forpligtet os p omtanke og
det betyder, at vi er i lbende kontakt med
dig, og vi altid er til at f fat i. Vi har en
kontinuerlig og streng intern kvalitetskontrol.
Vi anvender kun gngse danske standarder
indenfor byggekvalitet og kontraktindgelse,
s du ved, hvad du kan regne med.
Jeres bygninger vores ansvarVi ved, at det er en stor mundfuld at have
hndvrkere p besg. Vi ved ogs, at det
er nogens hjem eller arbejdsplads, vi arbej-
der p. Derfor er vores ml, at I skal mrke
s lidt til os som muligt, mens vi arbejder.
Vi er specialiseret i fuger, men ogs i afdk-
ning og oprydning. Frsning af fugerne
stver. Vi bruger specialfremstillede frsere
og stvsugere, s vi fanger mere af stvet
inden det generer jer. Og vi stter mange
folk p opgaven med samme, s arbejds-
perioden bliver s kort som muligt.
Fast pris pr. m2 Se vores priseksempler
og meget mere information p vores
hjemmeside www.fugekrads.dk
Ring til os p tlf. 46 34 16 16
TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 13
For frste gang i fem r viser RenoSams rlige benchmarking, , at for-
brnding af affald er blevet dyrere sammenlignet med de foregende
4 r. De samlede omkostninger pr. ton brndt affald er steget, isr
som flge af get kapitalomkostninger forbundet med investeringer i
ny forbrndingskapacitet. Det seneste r er der registreret bde
get og faldende omkostninger for driftsaktiviteterne p affaldsomr-
det. Benchmarkingen gr det muligt at udpege rsager til de stigende
omkostninger, vi har kunnet konstatere, siger Vagn Larsen, formand
for RenoSam.
I perioden 2005 til 2007 viser rets benchmarking, at det er ble-
vet dyrere at indsamle dagrenovation, forbrnde affald samt depone-
re affald. Modsat er det isr blevet billigere at drive genbrugspladser,
men ogs indsamle samt sortere papir og pap.
Mngden af affald, der deponeres, falder. Faldet i mngden bety-
der, at de faste omkostninger til driften af deponeringsanlggene skal
fordeles p frre ton. Derfor er deponeringsomkostningerne steget
det seneste r.
En pjece med rets hovedresultater og en detaljeret rapport, der
gennemgr de enkelte benchmarkingomrder, kan hentes p Reno-
Sams hjemmeside www.renosam.dk.
gede omkostninger til affaldsforbrnding
-
14 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Mange boligejere tjener ikke enkrone p at isolere deres husI rslev p Sjlland lever en gruppe boligejere op til politikernes
hedeste nsker om, hvordan energiforbruget skal tjles. Deres
andelsboliger er alle hjisolerede med 3-lags vinduer og genveksluft-
udskiftning.
Deres energiforbrug til opvarmning og varmt vand er ca. 6.000
kWh, men alligevel betaler de en meget hj pris for at holde varmen.
Beboerne er nemlig tilsluttet et kraftvarmevrk, der afkrver den
enkelte boligejer 22.000 kroner om ret i faste afgifter, mens den
reelle varmeregning kun ligger p 5000 kroner.
Og sdan ser de ud mange steder i landet, fordi der i varmeforsy-
ningsloven str, at fjernvarmevrkernes faste udgifter fortrinsvis skal
dkkes ind af forbrugerne ved hjlp af faste afgifter. Det betyder, at
boligejerne ikke sparer en krone ved at isolere sit hus.
Jo flere der isolerer, jo dyrere bliver det. Du kan sige, at hvis du
sparer 1000 kroner p varmen kommer du ofte til at betale 1000
kroner mere i faste afgifter, siger Mogens Blow, der er formand for
Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE).
Iden med varmeforsyningsloven er at sikre varme nok til alle, og
fjernvarmevrkerne m hverken giver overskud eller underskud. I
realiteten betyder det dog, at miljbevidste boligejere, som gennem-
isolerer huset og skruer ned for radiatoren, bliver straffet med hjere
faste afgifter til fjernvarmevrket, fordi vrket mister sine indtgter
fra salg af varmen.
Kilde: Ing. d
Umuligt at lukke elendige fjern-varmevrker 22.000 kroner i fast afgift for fjernvarme er ikke en holdbar pris. Det
indrmmer Dansk Fjernvarme. Men varmeforsyningsloven gr det
svrt at gre noget ved problemet. Problemet er nemlig, at Danmark
str med en rkke sm fjernvarmevrker, som er drligt drevet og i
virkeligheden ikke kan lbe rundt. Med mindre de plgger forbru-
gerne meget hje afgifter.
Iflge loven kan man ikke lukke disse varmevrker. Vrkerne er
bygget, derfor m man finde en god mde at drive dem videre p,
siger Mogens Hornbk Nielsen, der er teknisk rdgiver hos Dansk
Fjernvarme.
Problemet kan iflge Mogens Hornbk Nielsen ikke lses ved at
fjerne den faste afgift, s forbrugerne i stedet kun betaler for deres
forbrug. For s vil varmeprisen bare stige i stedet. Det er klart, at fjer-
nvarmevrkernes faste omkostninger ikke forsvinder, bare fordi kun-
derne begynder at isolere deres huse og skrue ned for radiatorerne.
Forskellen er bare, at mens de faste omkostninger til et oliefyr er de
samme, s kan fjernvarmevrkerne lade afgiften for at have en radi-
ator stende stige.
Kilde: Ing.dk
Ledelse p dagsordnen!Networking og inspiration til ledelsesudfordringen erp dagsordnen i Gren p konferencen Chef i Teknikog Milj.
Den traditionsrige konference p COK Chef i Teknik og Milj er klar
med et program for rets konference, der holdes torsdag d. 19. marts
og fredag d. 20. marts p COK i Gren se rammeprogrammet p
modstende side.
Konferencen, der i mange r har vret et af ndehullerne for de
tekniske chefer i kommunerne, fik sidste r nyt navn og ny form. Mlet
var at tiltrkke en bredere kreds af ledere fra teknik- og miljforvaltnin-
gerne. velsen lykkedes kredsen af deltagere var en bred kreds af
ledere fra hele teknik- og miljomrdet og mange deltog med en sam-
let chefgruppe eller flere delta-
gere fra chefgruppen.
Vi fastholder ogs i r, at
selve konferencen kun er 2
dage, det er mest realistisk i for-
hold til de mange aktiviteter
som cheferne skal prioritere
imellem. Men vi har dog bnet
for, at konferencedeltagerne
kan mde op aftenen fr kon-
ferencen starter til networking
og socialt samvr, siger tek-
nisk direktr Anders Thanning,
der er nstformand i KTC og
danner konferenceledelsen
sammen med chefkonsulent
Hanne Lykke fra COK og tek-
nisk direktr Ole Mller, Roskilde. Vi noterede, at deltagerne sidste r
lagde vgt p, at konferencen danner rammen for networking og erfa-
ringsudveksling mellem cheferne. Jeg synes vi med dette lille aftenar-
rangement har styrket networkingdelen vsentligt, siger Anders
Thanning.
Et andet centralt budskab fra konferencedeltagerne i 2008 var, at
man i stor udstrkning kommer til konferencen for at f inspiration til
ledelsesudfordringen. Bl.a. p denne baggrund er temaet for konferen-
cen i r Lederskabelse perspektiver og udfordringer. Jeg synes, at vi
har fet sammensat et spndende program med nogle spndende
konferenceindlg, der bde stter fokus p rammebetingelserne for
ledelsesopgaven og giver inspiration til det personlige lederskab, siger
Anders Thanning.
Samtidig introduceres der p konferencen dialogfora og reflektive
lringsrum som har til forml at understtte og perspektivere de for-
skellige indlg.
Konferencen afholdes og tilrettelges i et samarbejde mellem COK
og KTC. Detailleret program udsendes fra COK til alle forvaltninger.
-mna
Teknisk direktr Anders Thanning dan-ner konferenceledelsen sammen medchefkonsulent Hanne Lykke fra COK ogteknisk direktr Ole Mller, Roskilde
-
TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 15
Chef i Teknik og Milj Torsdag d. 19. fredag d. 20. marts 2009 p Den Kommunale Hjskole
Lederskabelse perspektiver og udfordringer
Mlgruppen for konferencen er alle medlemmer af teknik- ogmiljforvaltningens chefgruppe.
Som optakt til rets teknik og milj-konference, inviterer COKog KTC til networkning og social sammenkomst i uformellerammer allerede onsdag d. 18. marts fra kl. 15.00 og frem.Flles middag kl. 19.30. Denne del af arrangementet er udenberegning.
Torsdag d. 19. marts stter vi fokus p lederskabets udfordrin-ger med flgende vinkler:
Ledelsesudfordringer i de danske kommunerLedelsesvrktjer og personlig kompetenceudvikling er ikkenok til at ruste de kommunale ledere! Strategisk ledelse handlerfrst og fremmest om at forst hvad der sker i den offentligesektor og hvordan den fungerer i samspillet med omgivelser-ne.Kommunal ledelse handler om de krav, problemer, dilemmaerog handlemuligheder, som de kommunale forvaltninger oginstitutioner str overfor og sektorens samspil med omgivel-serne.
Vi stiller med to medforfattere til bogen Ledelse efter Kommu-nalreformen som er ugivet p Djf forlag i 2008.
Formiddag bner vi for dialogrummet hvor vi tilbyder 4 forskel-lige worksshops
Porten til det nye lederskab.Fremtiden krver en mere selvvrdsfunderet ledelsestilgang.Et ledelsesafst hvor vi ptager os hovedansvaret for den relati-onelle udviklende proces og skaber en organisationskultur, deranerkender bde selvvrds- og selvtillidsbehovet i mennesker.
Vi stiller med to medforfattere til bogen Porten til det nyelederskab som er udgivet i 2008 p Brsens forlag.
Eftermiddag bner vi for Lringsrummet Hvordan kan vi gen-nem vores adfrd og handlinger skabe en anerkendende virk-somhedskultur.
Eftermiddagen slutter af med ... betydningen af at n hinanden.
Jens Arentzen,Skuespiller, manuskriptforfatter og instruktrArentzens er en strm af uforfalsket energi og engagement;han bruger sig selv og publikum og fylder rummet med vitali-tet og humor. Med stor autoritet og klarhed kan han bne pub-likum og f dem til at se og opleve sande vrdier og forvand-linger. Et oplg om hvordan vi nr hinanden.
Fredag d. 19. marts fortstter vi hvor vi slap og byder p enformiddag om ledelse i praksis.
Formiddagen stter fokus p Rekruttering og fastholdelse den tekniske sektors udfordringerJobkaravanen og den attraktive arbejdsplads.
Formiddagen afsluttes med et indlg af Lasse Zll - hvordanfinder du som leder din egen sti.
Md op og bliv kldt p til morgendagens udfordringer.
Tilmelding sker p www.cok.dk eller ved henvendelse til COK Den Kommunale Hjskole p T: 8959 5959.
-
Det var galt med 9 ugersidste r. Men nu erbehandlingstiden for byg-gesager oppe p 16 uger igennemsnit, viser enundersgelse fra Hnd-vrksrdet. LEAN vinderfrem som metode til at lseproblemet.
/ Af Kristian Jrgensen
Byggesagsbehandlingstiden er et
evigt smertensbarn for bde kom-
munerne og byggesektoren. Sidste
r blev den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid opgjort til ni uger af
Hndvrksrdet, der reprsenterer
sm og mellemstore virksomheder.
Det tal blev betragtet som for hjt,
men blev til dels forklaret med, at
kommunalreformen lige var indfrt.
Hndvrksrdets undersgelse i
2008 viser, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid er steget til 16
uger. Samtidig viser tallene, at kun
fire ud af 10 oplevede en sagsbe-
handlingstid p under to mneder,
mens en ud af fire skal vente mere
end fire mneder. I 2007 oplevede
seks ud af 10 en sagsbehandlingstid
p under to mneder. Det undrer de
sig over i Hndvrksrdet.
Vi er uforstende i forhold til,
hvorfor det er get den forkerte
vej, siger Thea Gade-Rasmussen,
erhvervspolitisk konsulent i Hnd-
vrksrdet, og henviser til, at det
ikke ligesom sidste r kan undskyl-
des med Kommunalreformen.
Kommunerne kan ikke lngere
bruge kommunesammenlgnin-
gerne som undskyldning for den
lange sagsbehandlingstid. Den ned-
slende udvikling i kommunernes
byggesagsbehandlingstider viser
med al tydelighed behovet for at
effektivere de kommunale arbejds-
gange og tildele de rette ressour-
cer, siger hun.
Srligt i den nuvrende situati-
on er behandlingstiden kritisk. I en
pressemeddelelse skriver Hnd-
vrksrdet, at den lngere sags-
behandlingstid er ikke sund for byg-
gesektoren, der i forvejen oplever
konsekvenserne af den mindre
damp p kedlerne i dansk kono-
mi.
16 TEKNIK & MILJ I BYGGERI
Byggesagsbehandlings-tiden stiger
Ombudsmandenkritiserer ventetider
Ombudsmanden udsendte 16.
december en pressemeddelel-
se, hvor han kritiserede kom-
munerne for at vre for lang-
somme i deres sagsbehand-
ling. Ikke kun i byggesager,
men generelt. Han anerkender,
at kommunalreformen har
medfrt store arbejdsopgaver,
men det undskylder ikke de
lange sagsbehandlingstider.
Jeg mener, der skal udvises
forstelse for, at kommunalre-
formen i en periode har med-
frt srlige problemer for
kommunerne. Men kommu-
nerne er ansvarlige for, at den-
ne periode bliver kort, og at
borgernes sager under alle
omstndigheder bliver
behandlet forsvarligt, herunder
at der er en forsvarlig beman-
ding af forvaltningen, siger
ombudsmand Hans Gam-
meltoft-Hansen iflge presse-
meddelelsen.
Det tog i gennemsnit syv uger mere at f behandlet sin byggesag i 2008 i for-hold til 2007.
-
LEAN som vrktjEn af de kommuner, der oplever
store problemer med byggesagsbe-
handlingstiden, er Bornholms Regi-
onskommune. I en analyse af ram-
mevilkrene i kommunerne, som DI
foretog i 2008, indtager Bornholm
en bundplacering. Isr i forhold til
virksomhedernes vurdering af byg-
gesagsbehandlingen, hvor ingen af
virksomhederne i DI Bornholm var
tilfredse med behandlingstiden. Og i
en analyse fra Dansk Byggeri fra
2008 var Bornholm ogs landets
drligste med en behandlingstid p
22 uger.
For et r siden besluttede regi-
onskommunen at gre noget ved, at
den var landets drligste. Mlet var
at komme ned p 3-4 mneders
behandlingstid i september, men
det lykkedes ikke. Aktuelt er bygge-
sagsbehandlingstiden 5 mneder for
smhusbyggeri og 2-3 mneder for
erhvervsbyggeri.
Generelt er rsagen det boom,
der har vret. Jeg tror aldrig, vi har
haft s meget byggeri. S har vi haft
en administrativ omlgning, som er
et andet ord for besparelse. Imple-
menteringen af den nye lovgivning
p energiomrdet har ogs givet
nogle problemer, siger Leif Olsen
(F), formand for Teknik- og Miljud-
valget i Bornholms Regionskommu-
ne.
For at rette op p miseren har
kommunen tilfrt flere ressourcer og
lavet en handlingsplan for effektivi-
sering af administrationen. Desuden
er der lukket for henvendelser en
dag om ugen, s den enkelte sags-
behandler har mere tid til at arbejde
p byggesagsbehandlingen.
Og kommunen har med byggeri-
ets parter forsgt at arbejde p, at
materialet er s fyldestgrende som
muligt. Vi fandt ud af, at vi brugte
meget tid p at indhente yderligere
oplysninger, som Leif Olsen siger.
Som en af flere kommuner for-
sger Bornholm sig ogs med at
indfre LEAN i byggesagsbehandlin-
gen for at nedbringe sagsbehand-
lingstiden.
Den strste udfordring er at ge
outputtet pr. sagsbehandler. Det har
ge anelser om det. Bliver reglerne nu
overholdt? Det m tiden vise, men
jeg kan hre i forvaltningen, at der er
en vis skepsis, siger Uffe Henne-
bjerg.
Det handler om personaleEn af de helt store kommuner,
rhus, halter lidt bagefter p bygge-
sagsbehandlingen. I Hndvrksr-
dets undersgelse er kommunen
blandt de drligste, hvad angr byg-
gesagsbehandling. I DIs analyse lig-
ger stjylland samlet set lavest af
alle. Formand for Teknisk Udvalg Keld
Hvals Nedergaard () mener lige-
som de ovenstende udvalgsfor-
mnd, at det handler om tilstrkke-
ligt personale.
Jeg ved ikke, hvornr og hvordan
man kan opn et niveau, man kan
acceptere. Men hvis man har de
mennesker, der skal til for at lse
opgave, vil man i fremtiden kunne
nedbringe ventetiden, siger Keld
Hvals Nedergaard, som ogs venter
sig frre sager p grund af den fal-
dende byggeaktivitet.
Det er jo ikke mere kompliceret
for rhus Kommune end for andre
kommuner. Der har simpelthen
vret et stigende antal byggesager,
siger han.
noget at gre med specifikke stan-
darder og arbejdsprocesser. Vi krer i
jeblikket en lean-proces p omr-
det, som vi startede i august. Nu fl-
ger vi det politisk temmelig kraftigt,
og det er noget, vi tager op p en
evaluering i marts, siger Leif Olsen,
som ogs ser frem til effekterne af
den nye lovgivning, hvor bygherren
selv kan sagsbehandle i mindre
sager.
Det skulle gerne betyde, at
ukomplicerede sager kan g hurtige-
re igennem. Det har vi da en forvent-
ning til kan nedbringe sagsbehand-
lingstiden isr inden for det priva-
te byggeri. Sdan som konomien
og konjunkturerne ser ud nu, er det i
hvert fald vigtigt, at det ikke er inef-
fektive sagsgange, der kommer til at
virke som en bremse.
Midtjyderne viser vejenI Midtjylland gr det anderledes godt
med byggesagsbehandlingen. Sam-
let set indtager de midtjyske kom-
muner en 1. plads i DI's analyse,
ogs i forhold til virksomhedernes
vurdering af byggesagsbehandlingen.
50 pct. af virksomhederne i DI Midt
Vest er tilfredse eller meget tilfredse
med byggesagsbehandlingstiden i
deres kommune. Ogs i Hndvrks-
rdets undersgelse er der ros til
midtjyderne, hvor blandt andre Ikast-
Brande og Hedensted fr gode
karakterer af virksomhederne.
I Ikast-Brande Kommune er byg-
gesagsbehandlingstiden nede under
en mned iflge Uffe Henneberg
(V), formand for Teknik- og Miljud-
valget. Her har man ogs haft et
lean-projekt, og der er blevet sat
ekstra ressourcer af til omrdet.
Vi har sagt, at det skal prioriteres
hjt det glder ogs miljsagsbe-
handlingstiden. Vi har sagt, at vi skal
have en behandlingstid, der er ans-
tndig. Og hvad er s anstndigt?
Det skal i hvert fald ikke vre bygge-
sagsbehandlingen, der er en stop-
klods, siger Uffe Hennebjerg, som
mener, at det handler om priorite-
ring:
Det har noget med smidighed at
gre. At man opprioriterer og stter
personale ind, nr der er pres p
velvidende at det bliver taget fra et
andet sted.
Med hensyn til den nye byggelov
om afbureaukratisering af sagsbe-
handlingen, er der dog ikke udelt
begejstring i det midtjyske.
Vi skal ikke ind og vre kontrol-
lerende p samme mde, men i ste-
det vre registrerende. Jeg har ban-
TEKNIK & MILJ I BYGGERI 17
Leif Olsen (F), fmd. Teknik og Miljud-valget i Bornholms Regionskommune:Den strste udfordring er at ge out-puttet pr. sagsbehandler.
Uffe Hennebjerg (V), Ikast-BrandeKommune, mener, at prioritering ogsmidighed er vigtigt for at nedbringesagsbehandlingstiden.
Det er ikke mere kompliceret forrhus end andre kommuner, menerKeld Hvals Nedergaard, fmd. for Tek-nisk Udvalg i rhus Kommune. Derhar bare vret mange byggesager.
-
En lovndring betyder, atbyggesagsbehandling fra 1.januar 2009 skifter karak-ter for alt byggeri af be-grnset kompleksitet.konomi- og erhvervsmini-steren har lovet borgerneog byggebranchen en hurti-gere, smidigere og billigeresagsgang i disse byggesa-ger, men rollefordelingenmellem parterne i sagenkan give problemer.
/Af kontorchef Mette Preisler,
Kbenhavns Kommune
Lov nr. 514 af 17. juni 2008 (afbu-
reaukratisering af byggesagsbe-
handlingen) trdte i kraft 1. januar
2009. Herefter er den kommunale
bygningsmyndighed fritaget for at
foretage teknisk byggesagsbehand-
ling for bebyggelser af begrnset
kompleksitet. Nedenfor gives et
kort indblik i afgrnsninger, definiti-
oner og konsekvenser for bygge-
sagsbehandlingen i kommunerne.
Udmntningen af lovndringen
findes i det nye kapitel 1 til Byg-
ningsreglement 2008.
Definitioner ogafgrnsningerHvad er bebyggelser af begrnset
kompleksitet
Som udgangspunkt er der 4
overordnede kategorier af bebyg-
gelser, som er omfattet:
1. Enfamiliehuse til helrsbeboel-
se, herunder dobbelthuse med
lodret lejlighedsskel, opvarme-
de udestuer, sommerhuse m.v.
2. Garager, carporte, udhuse, driv-
huse og tilbygninger hertil, som
ikke anvendes til beboelse
3. Visse industri- og lagerbygninger
4. Jordbrugserhvervets avls- og
driftsbygninger
Kategori 1-2 omfatter i store trk
bebyggelser omfattet af det tidlige-
re Bygningsreglement for Smhuse
1998 tillige med smbygninger,
som opfres i tilknytning til vrig
bebyggelse. Garager af begrnset
kompleksitet er defineret som alle
garager uanset strrelse og antal,
sfremt disse alene er i n etage
samt beliggende p terrn.
Industri- og lagerbygninger af
begrnset kompleksitet er define-
ret ved at kunne henfres til konse-
kvensklasse CC1 eller CC2 i EN
1990 DK NA: 2007, (dvs. svarende
til spndvidder under hj sikker-
hedsklasse efter DS 409), samt
med installationer, f.eks. centralvar-
mekedler, med en nominel ydelse
p maksimalt 400 KW. Og s m
disse bygninger tillige hjst vre i
n etage.
Ogs jordbrugserhvervets avls-
og driftsbygninger afgrnses ved at
kunne henfres til konsekvensklas-
se CC1 eller CC2 i EN 1990 DK
NA: 2007, og ved maksimalt at
vre i n etage.
Hvad er tekniskbyggesagsbehandlingTeknisk byggesagsbehandling er
som udgangspunkt defineret som
sagsbehandling efter bestemmel-
serne i kap. 3-8 i BR 08, nemlig
bestemmelser vedrrende:
indretning, herunder tilgnge-
lighed
konstruktioner
brandkrav
indeklima, herunder luftkvalitet,
akustisk indeklima og lysforhold
energiforbrug
installationer, f.eks. vand- og
aflbsinstallationer
Hvad er s tilbage - hvad skalbyggesagsbehandles efter 1.januar 2009For ansgninger/anmeldelser ved-
rrende ovennvnte bebyggelses-
kategorier, der indsendes efter 1.
januar 2009, skal der alts herefter
som udgangspunkt alene foretages
kommunal byggesagsbehandling
vedrrende de bebyggelsesregule-
rende bestemmelser i kap. 2 i
BR08.
S enkelt er det imidlertid ikke.
For sammenbyggede enfamiliehu-
se, industri- og lagerbygninger samt
jordbrugserhvervets avls- og drifts-
bygninger skal der tillige ske bygge-
sagsbehandling af brandbestem-
melserne, dvs. efter kap. 5 i BR08.
De administrative bestemmelser,
som danner rammen for bygge-
sagsbehandling, glder ogs fort-
sat. Det betyder bl.a., at:
De formelle regler om ansg-
ning/anmeldelse af byggearbej-
der skal iagttages uanset bygge-
riets kompleksitet
Der fortsat skal sges om evt.
dispensation hos bygningsmyn-
digheden - ogs i forhold til tek-
niske bestemmelser
Anden lovgivning efter kap.
18 TEKNIK & MILJ I BYGGERI
Ny byggesagsbehandling
-
1.10 skal pses
Kommunen fortsat har pligt til
evt. lovliggrelse
Srlige forhold under dennye ordningDer er nogle ganske srlige for-
hold, som skal trkkes frem, nr vi
taler ny byggesagsbehandling. Det
drejer sig om ansgningsmaterialet,
herunder bygherres ansvar og ind-
sendelse af teknisk dokumentation
(kommunens arkiveringspligt), om
det er omfattet af ordningen, om
der sges om dispensation fra de
tekniske bestemmelser i BR08
(herunder det relevante materiale
for at kommunen kan tage stilling),
oplysninger om bestemmelser i
kap. 3-8 - alternativt kap. 3-4 samt
6-8 - som har betydning for for-
hold, der reguleres af kap. 2, oplys-
ninger om projektet strider mod
forhold efter anden lovgivning og
selvflgelig de almindelige forhold
som f.eks. evt. fuldmagt, tilbud fra
lovliggrelsesforhold og endelig om
kommunernes fremtidige mulighed
for at yde den borger- og kunderet-
tede vejledning, som man har
vret vant til.
AAnnssggnniinnggss-- oogg ddookkuummeennttaattiioonnss--
mmaatteerriiaallee
Det forhold, at kommunen alene
skal byggesagsbehandle i relation til
det bebyggelsesregulerende for byg-
gerier af begrnset kompleksitet,
har naturligvis indflydelse p det
ansgningsmateriale, der skal ved-
lgges en ansgning/anmeldelse.
Ansgningsmaterialets omdrejnings-
punkter er sledes forhold i relation
til kap. 2, til kap. 5, til anden lovgiv-
ning og til dispensation.
Det betyder, at materialet m
fokusere p tegningsmateriale, der
viser bebyggelsens samlede
omfang og som muliggr en vurde-
ring af bebyggelsens samlede ind-
virkning p omgivelserne. Det skal
endvidere angives, om byggearbej-
TEKNIK & MILJ I BYGGERI 19
Det kan give problemer med rollefordelingen, at kommunerne stadig skal pse en rkke forhold, som hnger tt sammen med de omrder, de fratages.
To DAKOFA-konferencer i februar 2009 Jord & affald Tirsdag den 3. februar 2009 kl. 09.00-16.00 i Ingenirhuset, Kalvebod Brygge 31, KbenhavnDeponeringsbekendtgrelsen, genanvendelsesbekendtgrelsen og omrdeklassificering hn-ger ulseligt sammen, nr den forurenede jord skal styres. Der gives status og overblik overregelsttene
Affaldsplanlgning nationalt og kommunaltOnsdag den 25. februar 2009 kl. 09.00-16.00 i Odense Congress Center, rbkvej 350, OdenseKommunerne skal i 2009 udarbejde nye affaldsplaner, og p konferencen prsenteres delsregeringens Affaldsstrategi 2009-12, dels et id-katalog med afprvede indsatser og nyskabel-ser, som er udarbejdet af KL, affald danmark og RenoSam.
UDFRLIGT PROGRAM KAN FS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 eller p www.dakofa.dk
Deltagerpriser (excl. moms):
DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-
Til/frameldingsfrist27. januar 2009 ko
nfer
ence
-
et forsikringsselskab om byggeska-
deforsikring, oplysninger til brug for
sagens registrering i BBR osv., osv.
Derudover skal bygherre inden
byggeriet tages i brug indsende er-
klring samt dokumentation for, at
projektet opfylder de tekniske
bestemmelser i BR08. I bilag 8 til
bygningsreglementet kan man fin-
de denne erklring og eksempler
p teknisk dokumentation. Det er
fra Erhvervs- og Byggestyrelsens
side prciseret, at kommunen skal
modtage, registrere og/eller journa-
lisere modtagelsen, og at kommu-
nen alene skal pse, at erklringen
er underskrevet af ejer (eller
ansger efter fuldmagt). Det er
sledes ikke kommunens opgave
at pse selve dokumentationen,
som i vrigt herefter vedlgges
byggesagen til brug for f.eks. aktind-
sigt eller lignende.
LLoovvlliiggggrreellsseessffoorrhhoolldd
Det er stadig kommunen, som er
bygningsmyndighed, og det bety-
der at der heller ikke hvad angr
eventuelle lovliggrelsesforhold
skal sondres ud over, hvad der fl-
ger af ordningen.
Kommunen har alts som hidtil
pligt til at sge et ulovligt forhold
lovliggjort, sfremt man bliver
opmrksom herp. I disse sager
indebrer fritagelsen for den tekni-
ske byggesagsbehandling imidler-
tid, at kommunen skal pbyde eje-
ren at lovliggre et eventuelt ulov-
ligt teknisk forhold. Ejeren skal her-
efter udbedre forholdet og indsen-
de fornyet teknisk dokumentation,
som kommunen vedlgger bygge-
sagen. Der sker alts ikke en kom-
munal kontrol af lovliggrelsen af et
teknisk forhold.
KKoommmmuunneennss vveejjlleeddiinnggsspplliiggtt vvss.. --
mmuulliigghheedd
Det ovenfor anfrte om dokumen-
tation og lovliggrelse indebrer
reelt set, at kommunen ikke kan til-
byde sin sdvanlige vejledning af
borgere, rdgivere eller andre kun-
der i disse sager. Eftersom kommu-
nen i henhold til byggeloven ikke
kan foretage teknisk byggesagsbe-
handling, kan man alts heller ikke
tage stilling til hverken det forelig-
gende dokumentationsmateriale
eller lovligheden af bebyggelsen,
sfremt man fr henvendelser her-
om. P samme mde kan man hel-
ler ikke vejlede om ptnkte byg-
gearbejder for s vidt angr de tek-
niske forhold.
Perspektiver og problemer?Problemer kan man nemt finde -
men med en lsningsorienteret til-
gang til ordningen kan mange af
disse sikkert lses hen ad vejen.
Flgende udfordringer forudses
dog at ryste perspektiverne:
Underlig sammenblanding af
ikke-teknik og teknik, herunder
det forhold, at kommunen fort-
sat skal pse brand, anden lov-
givning, dispensationer og lov-
liggrelse - ogs for de tekniske
forhold.
Kommunens rolle som myndig-
hed hnger ikke sammen med
rollen som arkivinstans p
materiale, som kommunen ikke
skal se
Borgerens/kundens forventnin-
ger
konomi- og erhvervsministeren
har lovet borgerne og byggebran-
chen en hurtigere, smidigere og bil-
ligere sagsgang i disse byggesager.
Erfaringen vil vise, om det ogs er
den oplevelse, som bygherren sid-
der tilbage med i den enkelte sag.
Som flge af den sammenblan-
ding, der er af de forskellige roller,
som kommunen har under denne
afbureaukratiserende ordning, kan
det f.eks. ikke afvises, at bygherren
kan opfatte hndhvelsen af myn-
dighedsrollen p anden lovgivning
som usmidig, eller at den uprofes-
sionelle bygherre, som kan fle sig
ndsaget til at indg aftale med en
rdgiver, oplever at betale en ekstra
pris for at opn sin byggetilladelse.
Ordningen skal evalueres i
2012, og jeg vil opfordre til, at
kommunerne i fllesskab sger at
dokumentere deres erfaringer og
herigennem bidrage til den fremti-
dige perspektivering af ordningen.
20 TEKNIK & MILJ I BYGGERI
Teknisk byggesagsbehandling fx konstruktioner, energiforbrug og installatio-ner er ikke lngere den kommunale byggemyndigheds bord.
-
PLADS TIL 1000 BRNS OPFINDSOMHEDEn af landets mindste kommuner fr en af landets strste skoler. rstedskolen kommer til at ligge i Rudkbing p Langeland. Den bliver opfrt som OPP-projekt, hvor Rambll er teknisk rdgiver p udbudsprocessen. Med den nye skole fr 1000 elever bde rum og rammer til at lre.
WWW.RAMBOLL.DK/SECTORS/EDUCATION
-
For at lette byggesagsbe-handlingen bliver mindresager lagt ud til bygherrerog rdgiveres egen vurde-ring. Men utilfredshedenulmer i krogene, for ikkealle tror p, at man opnrgode resultater. Hverkenmed hensyn til tid, pris ellerkvalitet.
/ Af Kristian Jrgensen
Ved rsskiftet trdt en ndring af
byggeloven i kraft. Afbureaukratise-
ring af byggesagsbehandlingen og
markedskontrol med byggevarer
hedder lovndringen, som blev
vedtaget af Folketinget tilbage i juni
mned. Den betyder, at kommu-
nerne ikke lngere skal vurdere de
tekniske forhold ved ukomplicere-
de byggesager. I stedet skal bygher-
ren eller dennes rdgiver selv fore-
tage vurderingen.
Det sker for at effektivisere byg-
gesagsbehandlingen og frem for alt
nedbringe behandlingstiden.
ndringen bliver generelt modta-
get positivt i byggesektoren, men
andre er bekymrede for, hvad
ndringen kommer til at betyde
for kvaliteten.
Konstruktrforeningen (KF) er
imod helt at afskre det offentlige
fra indflydelse p kvaliteten af det
bebyggede milj, om end det kun
sker for skaldt ukompliceret byg-
geri. I Konstruktrforeningen mener
man, at udmntningen af den nye
byggelov er get alt for hurtigt, og
at en bedre gennemarbejdning ville
fre til mere gennemskuelige regler
til gavn for alle i branchen og der-
med ogs byggeriets kvalitet.
Der har gennem de seneste r
vret et meget hjt tempo, nr ny
lovgivning skal udmntes p byg-
geomrdet.
Desvrre har det hje tempo
ikke altid frt til nemmere arbejds-
gange, hverken hos rdgivere,
udfrende eller byggesagsbehandle-
re, og det er naturligvis derfor en
ekstra kilde til bekymring, at man
med de nye regler overlader til bran-
chen og forbrugerne at klare sig
selv, skriver KF i en pressemedde-
lelse og opfordrer Erhvervs- og Byg-
gestyrelsen til at sikre en grundig
information til alle aktrer i bran-
chen, lgfolk som professionelle.
Kvaliteten vil daleKonstruktrforeningen er blandt
andet utilfreds med, at man forsger
at gruppere byggeri i stort og kom-
pliceret og smt og ukompliceret
byggeri.
Alene at gre forsget vidner
om en begrnset forstelse for det
at bygge. Enfamiliehuse kan sagtens
vre komplicerede. Det er jo ikke
strrelsen, det kommer an p. Det
virker selvmodsigende, at man sam-
tidig med, at man opprioriterer vig-
tigheden af at begrnse bygningers
energiforbrug, samtidig begrnser
offentlighedens mulighed for at kon-
trollere, at mlene forsges net,
lyder det fra Konstruktrforeningen.
Et andet kritikpunkt er, at man
fremover selv skal vre opmrk-
som p, om der skal sges dispen-
sation. KF vurderer, at det i dag i 80
% af tilfldene er kommunernes
byggesagsbehandlere, der srger for
at gre ansgere opmrksomme
p afvigelser fra reglementet, som
krver dispensationer.
Vi er bekymrede for, at de fore-
slede ndringer vil fre til flere
uopmrksomme overtrdelser
22 TEKNIK & MILJ I BYGGERI
Kritik af privat byggesagsbehandling
Tilbygninger som denne skal ikke lngere byggesagsbehandles af kommunerne.KL og KF frygter, at det vil forringe kvaliteten.
-
af reglementet, herunder manglen-
de tilgngelighed, strre ener-
gispild, og i vrste tilflde risiko
for livsfarlige kollaps.
Skepsis i kommunerneOgs I Kommunernes Landsfore-
ning er der skepsis over for den
reviderede byggelov. KL har i for-
bindelse med hringen af lovforsla-
get udtrykt skepsis overfor den nye
lov. Kort sagt tvivler KL p, at der vil
blive tale om en afbureaukratise-
ring, som ellers er regeringens
udgangspunkt.
KL mener ikke, at lovforslaget
p nogen mde vil fre til en afbu-
reaukratisering af byggesagsbe-
handlingen. Snarere tvrtimod. En
vedtagelse af lovforslaget vil med-
fre lngere sagsbehandlingstid og
stigende omkostninger for borge-
ren samtidig med en snkning af
kvaliteten af byggeriet, lyder det i
KLs hringssvar.
KL mener, at lovndringen risi-
kerer at snke kvaliteten af bygge-
riet, fordi vurderingen af tekniske
forhold overlades til bygherren.
Bygherren vil blive stillet nogle krav
til, hvad der skal opns, men ikke
hvordan det skal gres, og det bli-
ver derfor op til bygherren at vurde-
med byggeprojekter for at sikre, at
det overholder lovgivningen.
Endelig mener KL, at antallet af
ulovligt opfrte byggerier vil stige.
Det vil udlse dispensationssager,
som krver ekstra ressourcer af
kommunen og dermed ekstra
omkostninger og hjere gebyrsat-
ser. Det vil ogs betyde, at den for-
udsete besparelse p 50-60 millio-
ner kroner rligt ikke vil blive reali-
seret.
re, om forholdene er i orden. Men
det er kommunernes erfaring, at
krav om dokumentation over for
kommunen medfrer, at bygherren
m g i dybden med projekterin-
gen. For eksempel kan man ved
stormskader konstatere vsentlig
flere fejl i landbrugsbyggeri, fordi
der p det omrde har vret lem-
peligere forhold til dokumentation.
Desuden undrer man sig i KL
ligesom i KF - over fritagelsen for
kontrol med energimssige for-
hold, nr klimaproblematikken er s
meget i fokus hos regering og kom-
muner.
Hverken hurtigere ellerbilligereKL mener ikke, at sagsbehandlingsti-
den vil blive kortere, hvilket ellers er
hovedformlet med de nye regler.
Byggesagsbehandlingen skal i langt
hjere grad koordineres mellem
kommunen og den private bygher-
re/rdgiver, nr den tekniske og
bebyggelsesregulerende del splittes
op. For eksempel bliver det svrere
at inddrage flere forhold og foretage
et helhedssyn af byggeriets steti-
ske, tekniske og miljmssige sider.
KL mener desuden, at lovn-
dringen vil gre det dyrere for bor-
gere og virksomheder. Hidtil har
byggesagsgebyret iflge KL langtfra
dkket de faktiske omkostninger
for kommunerne. KL forventer, at
det fremover bliver dyrere, fordi pri-
vate rdgivere formentlig ikke vil
tage en pris, der er lavere end
omkostningerne, nr de skal bygge-
sagsbehandle i stedet for kommu-
nen. Og KL mener, at borgeren ofte
vil se sig ndsaget til at benytte en
professionel rdgiver i forbindelse
TEKNIK & MILJ I BYGGERI 23
Branchen glad for lovndringHndvrksrdet har vret meget kritisk over for kommunernes
byggesagsbehandlingstid og ser meget positivt p den nye bygge-
lov.
Det er noget, vi sttter op om, hvis det betyder en mere smidig
og billigere byggesagsbehandling, siger Thea Gade-Rasmussen,
erhvervspolitisk konsulent i Hndvrksrdet.
Rdet, der reprsenterer sm og mellemstore virksomheder, vil
dog frst se, om loven kommer til at virke efter hensigten.
Hndvrksrdet vil vre opmrksomt p, at denne ndring i
byggesagsbehandlingen skal fre til en hurtigere, billigere og mere
smidig sagsbehandling ved kommunen, nr der ansges om byg-
getilladelse, ellers er loven ikke mere vrd end det papir, den er
skrevet p, hedder det i en udtalelse.
I Dansk Byggeri er man positivt indstillet over for den nye byg-
gelov. Ls nrmere om det i artiklen Byggesagsbehandling til
hvilken nytte? af Niels Nielsen andetsteds i bladet.
Avls - og driftsbygninger er omfattet af de nye regler om privat byggesagsbehandling. Men KL forudser ikke kortere sagsbehandlingstider som flge af de nye regler.
-
Den seneste ndring afbyggeloven medfrer tomarkante ndringer forden kommunale bygge-sagsbehandling. Kommu-nerne skal ikke lngerebyggesagsbehandle vedikke-komplicerede byggeri-er, og de skal sikre, atgebyrerne balancerer indenfor enkelte typer af bygge-sager. ndringerne kom-mer p et tidspunkt medstor fokus p forskellene ikommunernes sagsbehand-lingstider og byggesagsge-byrer.
/ Af afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri
Kommunalbestyrelsen skal iflge
byggeloven pse, at byggeloven og
regler fastsat med hjemmel i loven
overholdes. Byggeloven giver ogs
kommunalbestyrelsen ret til at
opkrve gebyrer for byggesagsbe-
handlingen.
Hidtil har kommunen bygge-
sagsbehandlet for svel bebyggel-
sesregulerende forhold som bygge-
tekniske forhold. Byggeloven er nu
ndret sledes, at kommunen ikke
skal byggesagsbehandle for bygge-
tekniske forhold i visse ukomplice-
rede byggesager (se faktaboks).
ndringen af byggeloven har
givet anledning til en del debat om,
hvordan det vil pvirke byggeriets
kvalitet, at de kommunale myndig-
heder i nogle tilflde ikke lngere
skal byggesagsbehandle for bygge-
tekniske forhold. Endvidere har der
vret en del fokus p de store for-
skelle p byggesagsgebyrerne fra
kommune til kommune.
Gebyrer p lidt over 1.000 kr. i
n kommune og mere end 25.000
kr. i en anden kommune for at f
en byggetilladelse til et enfamilie-
hus p 130 m2 vil helt naturligt
pkalde sig interesse og affde en
del sprgsml.
Der har mrkvrdigvis ikke
vret nr den samme fokus p
hverken det konkrete omfang og
indhold i byggesagsbehandlingen,
eller hvad mlet med denne skal
vre, hvis byggesagsbehandlingen
skal have optimal vrdi for sam-
fundet.
24 TEKNIK & MILJ I BYGGERI
Byggesagsbehandling til hvilken nytte?
ndringer i byggeloven
I flgende tilflde medfrer forslaget til ndringen af bygningsregle-mentet, at byggesagsbehandlingen ikke skal omfatte byggetekniskeforhold:
AAnnssggnniinnggeerr:: Garager p terrn i n etage samt om- og tilbygninger heraf, nr
arealet er over 50 m2. Carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger samt
om- og tilbygninger heraf, nr arealet er over 50 m2. Fritliggende enfamiliehuse samt om- og tilbygninger hertil. Glder
ogs, hvis en del af boligen anvendes til erhverv, som sdvanligviskan udves i forbindelse med en bolig.
Sammenbyggede enfamiliehuse med hjst 2 boliger samt om- ogtilbygninger hertil. Ogs selv om en del af boligen anvendes til erhverv, som kan udves i forbindelse med en bolig.
Sommerhuse samt om- og tilbygninger hertil.
AAnnmmeellddeellsseerr:: Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger
samt om- og tilbygninger heraf, nr arealet ikke overstiger 50 m2.
I flgende tilflde skal byggesagsbehandlingen ikke omfatte bygge-tekniske forhold bortset fra brandforhold:
Sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger. Avls- og driftsbygninger i 1 etage med spndvidder svarende til lav
eller normal konstruktionsklasse i SBi-anvisning om statisk dokumentation.
Industri- og lagerbygninger i 1 etage med spndvidder svarende til lav eller normal konstruktionsklasse i SBi-anvisning om statiskdokumentation, og hvor installationerne har et begrnset omfang.
-
Hvad er mlet?Dansk Byggeri forventer, at der i
2008 i Danmark pbegyndes
20.000 boliger og 4,75 mio. m2
erhvervs-, kultur- og institutionsbyg-
geri. Hertil kommer et stort antal
ombygningsarbejder. Kommunerne
udfrer derfor et ganske betydeligt
antal byggesagsbehandlinger hvert
r. S meget mere grund er der til
at undre sig over, at der ikke er kla-
re ml for den samfundsmssige
nytte af byggesagsbehandlingen.
Dansk Byggeri har i undersgel-
ser pvist, at der er endog meget
store forskelle p byggesagsbe-
handlingen fra kommune til kom-
mune. Det skyldes mske, at der
ikke er en overordnet mlstning
for den samfundsmssige vrdi,
som byggesagsbehandlingen skal
skabe.
Heller ikke de enkelte kommuner
skilter p deres hjemmeside med, at
de har deres egne ml for den vr-
di, byggesagsbehandlingen skal ska-
be. Nogle kommuner har offentlig-
gjorte ml for, hvor hurtigt sagsbe-
handlingen skal gennemfres, men
ikke for hvad resultatet af byggesags-
behandlingen skal vre.
Mlene for byggesagsbehandlin-
gen kan faststtes af forskellige
Hvordan optimal vrdi forsamfundet?Byggesagsbehandlingen gr iflge
byggeloven ud p at sikre, at man
overholder regler fastsat med
parter med forskellige flgende
konsekvenser:
Faststter den enkelte bygge-
sagsbehandler mlene, resulterer
det i store forskelle i sagsbehand-
lingen fra byggesag til byggesag.
Den enkelte sagsbehandlers
arbejdsbyrde, interesser og faglige
kompetencer fr stor indflydelse p
sagsbehandlingens indhold og
omfang, og der er ingen incitamen-
ter til at optimere den samfunds-
mssige vrdi af byggesagsbe-
handlingen.
Faststter den enkelte kommu-
ne mlene fr man store forskelle i
byggesagsbehandlingen fra kom-
mune til kommune.
Igen vil der ikke vre incitamen-
ter til at optimere den samfunds-
mssige vrdi af byggesagsbe-
handlingen.
Er det derimod Erhvervs- og
Byggestyrelsen, der faststter
mlene, vil det give mindst mulige
forskelle fra kommune til kommu-
ne, og den samfundsmssige vr-
di af byggesagsbehandlingen kan
optimeres.
Med de nvnte konsekvenser
m det vre benlyst, at ml og
retningslinjer for svel indhold som
omfang af byggesagsbehandlingen
skal fastlgges p overordnet
niveau. Retningslinjerne skal sikre,
at den samfundsmssige nytte af
byggesagsbehandlingen bliver opti-
mal.
TEKNIK & MILJ I BYGGERI 25
Der er meget store forskelle p byggesagsbehandlingen fra kommune til kommune. Mske fordi kommunerne ikke har ml for, hvad resultatet af byggesagsbehand-lingen skal vre.
Skov & Landskabs-konferencen 2009
Tema: Nye roller for natur, skov og landskab i velfrdssamfundet
Den 28. januar kl. 10-16.30 i Odense
Ls mere og tilmeld dig p www.sl.life.ku.dk
-
hjemmel i loven. I praksis drejer
det sig primrt om bygningsregle-
mentets bestemmelser.
Bygningsreglementet indeholder
en generel bestemmelse om, at en
ansgning om byggetilladelse skal
indeholde enhver oplysning af
betydning for sagens behandling.
Endvidere er der en oversigt over,
hvad en ansgning normalt skal
indeholde, og hvad kommunen
yderligere kan forlange, hvis kom-
munalbestyrelsen sknner det nd-
vendigt.
Der er ogs en oversigt over,
hvad kommunen kan stille krav om
i byggetilladelsen som fx mling af
lufttthed. Men der str ikke nr-
mere om selve byggesagsbehand-
lingen.
Standard for sagsbehandlingFor at gre byggesagsbehandlingen
mere ensartet i kommunerne og for
at sikre optimal samfundsvrdi af
byggesagsbehandlingen er der helt
klart behov for, at Erhvervs- og Byg-
gestyrelsen faststter nogle mere
prcise krav til byggesagsbehandlin-
gen med hensyn til svel omfang
som indhold. Der skal selvflgelig
ogs vre muligheder for at sikre, at
retningslinjerne bliver fulgt.
De prcise krav til byggesagsbe-
handlingen br udformes for for-
skellige typer af byggerier som frit-
liggende enfamiliehuse, rkke- og
kdehuse, etageboliger samt visse
typer erhvervs- og institutionsbyg-
geri. Retningslinjerne kan for hver
type indeholde en beskrivelse af,
hvilke forhold der altid skal indg i
en byggesagsbehandling, hvilke der
kan indg etc.
For yderligere at begrnse for-
skelle i byggesagsbehandlingen og
sikre en systematisk og effektiv
sagsbehandling kunne der udarbej-
des en standard for byggesagsbe-
handlingen i kommunerne.
Opflgning og sanktionerKommunalbestyrelsen skal naturlig-
vis have mulighed for at flge med
i, om byggesagsbehandlingen i
kommunen er optimal. Ligesom
Erhvervs- og Byggestyrelsen skal
have mulighed for at vurdere, om
visse bestemmelser i bygningsreg-
lementet giver anledning til undigt
stort ressourceforbrug til bygge-
sagsbehandlingen.
For at give svel kommunalbe-
styrelsen som Erhvervs- og Bygge-
styrelsen mulighed for disse vurde-
ringer, br kommunerne udarbejde
en rlig redegrelse for byggesags-
behandlingen (se faktaboks). Kom-
munens rlige redegrelse br
fremlgges til behandling i kom-
munens tekniske udvalg.
Sandsynligvis vil det give til-
strkkelig sikkerhed for, at retnings-
linjerne fra Erhvervs- og Byggesty-
relsen flges, at kommunen skal
udarbejde en rlig redegrelse,
som skal fremlgges til behandling
i kommunens tekniske udvalg.
Hvis det alligevel viser sig, at
man ikke opnr det nskede resul-
tat, m der naturligvis ske stramnin-
ger.
En mulighed vil vre at udtage
en stikprve blandt de kommuner,
der ligger over normtallene til en
srlig drftelse med Erhvervs- og
Byggestyrelsen.
Endelig kunne man ogs over-
veje, da kommunerne trods alt har
monopol p byggesagsbehandlin-
gen, om konkurrencemyndigheder-
ne br inddrages i forhold til de
kommuner, der gentagne gange lig-
ger over normtallene og opkrver
srligt hje byggesagsgebyrer.
26 TEKNIK & MILJ I BYGGERI
Redegrelse for bygge-sagsbehandlingen
Kommunernes rlige rede-
grelse for byggesagsbehand-
lingen br indeholde:
En angivelse af Erhvervs- og
Byggestyrelsens normtal for
ressourceanvendelsen til
byggesagsbehandlingen.
En opgrelse over antallet af
behandlede sager fordelt p
sagstyper.
En opgrelse over antallet af
sager, hvor kommunen har
ladet forhold indg i bygge-
sagsbehandlingen, som ikke
er et krav i retningslinjerne
fra Erhvervs- og Byggestyrel-
sen.
En opgrelse over de for-
hold, der - udover de for-
hold der altid skal indg -
hyppigst er indget i bygge-
sagsbehandlingen.
En vurdering af hvilke effek-
ter (p fx sikkerhed) det har
haft, at kommunen har ladet
forhold indg i byggesagsbe-
handlingen, som ikke er et
krav i retningslinjerne.
For at gre byggesagsbehandlingen ensartet og give den optimal samfundsvrdi er der behov for, at Erhvervs- og Byggestyrelsen faststter prcise krav til sags-behandlingen.
-
Tryghed i sagsbehandlingen Med vores LovGuide Milj og LovGuide Plan og Natur skal dine sagsbehandlere ikke bruge tid p at nde og lse retsgrundlaget fra forskellige kilder og efterflgende selv konkludere, hvordan en sag br behandles det har vores fagkonsulenter gjort for dem! I lovguiderne har I beslutningsgrundlaget samlet t sted og beskrevet p en forstelig mde. Det giver tryghed i sagsbehandlingen.
Schultz Informations fagkonsulenter kommer blandt andet fra kommuner, milj-centre, Miljklagenvnet, By- og Landskabsstyrelsen og Kystdirektoratet. De flger lovgivningen og retspraksis nje, s dine medarbejdere altid er sikret:
s/PDATERETLOVGRUNDLAGHVORALLENDRINGSLOVEERINDARBEJDETs2ELEVANTETIDLIGEREDOMMEOGAFGRELSERSOMNOTERTILHVERENKELTPARAGRAFs&AGLIGEVEJLEDNINGERDERSIKRERKORREKTSAGSBEHANDLING
Schultz Information
Kontakt os: [email protected] eller 72 28 28 26. Eller ls mere p vores hjemmeside www.schultz-Information.dk under Kommuner, regioner og stat > Teknik og milj.
Farer dine medarbejdere vild i lovjunglen?
-
Seks kommuner, Erhvervs-og Byggestyrelsen og KLarbejder p et projekt omdigitaliseret byggesagsbe-handling, som landets vri-ge kommuner p lngeresigt kan f gavn af. Mleter get effektivitet og bed-re ansgninger til gavn forbde byggeriets parter ogforvaltning.
/ Af Kristian Jrgensen
Endelig ser det ud til, at der bliver
rykket ved udviklingen af digital
byggesagsbehandling. Seks kom-
muner er get sammen med
Erhvervs- og Byggestyrelsen og KL i
et projekt til 20 mio. kroner om at
opstille en model for, hvordan man
kan digitalisere byggesagsbehand-
lingen.
Projektet med titlen Arbejds-
kraftbesparelser i offentlige bygge-
sager er i gang og lber frem til
udgangen af 2011. Til den tid for-
venter man at have sparet 10.000
timer i de seks kommuner Gentof-
te, Gladsaxe, Lyngby-Taarbk,
Rudersdal, Vejle og rhus, som
frer an i projektet. P landsplan
regner man med en potentiel
besparelse p 100 mio. kr. rligt.
Det er dog frst og fremmest et
digitaliseringsprojekt. Mlet med
arbejdskraftbesparelsen er at sikre
bedre kvalitet og hurtigere afgrelser i
byggesager for dermed at ge effekti-
viteten for byggeriets parter. Derudo-
ver kan der opns effektiviseringsge-
vinster i den vrige ejendomsforvalt-
ning p grund af flere, bedre og lette-
re tilgngelige ejendomsdata.
Projektet er godkendt i regerin-
gen og indgr i Finansloven, som
blev forhandlet p plads i november.
Vi er i gang. Vi har holdt en
rkke opstartsseminarer med kom-
munerne og etableret projektgrup-
per og hyret de centrale aktrer.
28 TEKNIK & MILJ I BYGGERI
Digital byggesagsbehand-ling ud af starthullerne
Digitaliseringsprojektet skal komme alle kommuner tilgode, siger direktr Iben Koch, Rudersdal Kommune, ogformand for KTCs faggruppe Byg og Bolig
Henning Steensig, vicedirektr i Erhvervs- og Byggestyrel-sen, er projektansvarlig p digitaliseringsprojektet.
-
Styregruppen er formeret, og styrin-
gen er p plads, siger Henning
Steensig, vicedirektr i Erhvervs- og
Byggestyrelsen og projektansvarlig
p digitaliseringsprojektet.
Direktr i Rudersdal Kommune
Iben Koch, der samtidig er formand
for KTCs faggruppe Byg og Bolig,
sidder i projektets styregruppe.
Vi startede med at vre fire
kommuner, som gerne ville n
videre med at digitalisere bygge-
sagsbehandlingen og havde samar-
bejdet om det et r forinden. Det
s vi mulighed for i det her projekt,
og vi er meget tilfredse med, at vi
har fet et projekt til 20 millioner,
siger Iben Koch, der lbende vil
holde KTC orienteret om forlbet.
Min vinkel i det her er, at det er
noget, der kan komme alle kom-
muner til gode. Jeg har orienteret
KTC, min faggruppe og faggruppen
Digital Forvaltning, og de har vist
stor interesse for projektet, siger
hun.
Bedre ansgningerProjektet skal demonstrere, hvor-
dan man kan gennemfre en byg-
gesag 100 procent digitalt. Den
digitale byggesagsbehandling skal
hjlpe borgeren eller rdgiveren til
at levere de ndvendige informati-
oner ved, at systemet holder styr
p, hvad der skal vre, og hvad
der mangler i den konkrete sag.
Det skulle gerne udmnte sig i kor-
rekt udfyldte ansgninger til sags-
behandleren, mens ansgerne
udover hurtigere sagsbehandling
fr bedre overblik over muligheder
og begrnsninger fra starten, lige-
som de kan flge med i sagsbe-
handlingens forlb.
Kernen i projektet er byggesags-
behandlingen, men det starter ved
begyndelsen, hvor bygherrerne bli-
ver sporet ind p, at de kan anven-
de en digital lsning for bygge-
ansgningen.
Vi har et ml om at forenkle
arbejdsprocessen for borgere og
bygherrer, og vi vil gerne flytte bor-
gerne over p den digitale platform
frem for de telefoniske eller per-
sonlige henvendelser. Borgerne fr
Omfanget af den fremtidige
digitale byggesagsbehandling str
dog ikke klart endnu. Projektet skal
netop forsge at finde frem til, hvor
vidt digitaliseringen skal g. Niveau-
et afhnger af, at man kan sand-
synliggre en vis udbredelse af
lsningen, s det bliver attraktivt at
videreudvikle den.
Det vi skal teste er, hvad ambi-
tionsniveauet skal vre. Vi skal
selvflgelig ogs se p, om det kan
betale sig at vre forsgsprojekt p
at stille yderlige krav. Det kan vre,
at vi med en beskeden indsats kan
opfylde yderligere brugerkrav, som
nogle softwarevirksomheder kan se
vil vre fordelagtige at understtte
udviklingen af, hvis det er en de
facto standard eller en formel stan-
dard, siger Henning Steensig.
flere oplysninger og hjlp til at lave
en kvalificeret ansgning, og vi fr
bedre ansgninger. Dermed opnr
vi en betydelig gevinst, siger Iben
Koch og fastslr, at udgangspunktet
er at sikre mere kvalificerede
ansgninger, selvom hele proces-
sen er inddraget.
Det tror vi, at vi fr den strste
effekt af. Vi gr efter at f strst
mulig effekt gennem en digital por-
tallsning, der skal gre det enklere
for borgerne at ansge og afklare
byggemulighederne, siger hun.
I Erhvervs- og Byggestyrelsen,
der som sdan ikke har interesse i
den kommunale forvaltning, er per-
spektivet ogs at lette processen
for ansgerne.
Vi har en strre dagsorden,
hvor det passer