Marts 2OOl / 12. årgangTEL udglves af Selskab for

Bibelsk Arkæologl (SBA)

rn" "k

I .rrr

t

iJ

Oversigtskort

Her vises landom-råder, byer ogandre geografis-ke lokaliteter,der er relevanteiforbindelsemed artiklernei dette TEL.

, t :.i.1 ir'4, :a

selskab for Bibelsk ArkæologiSkowej 4, Brejning, /080 Børkop

E Mail: adm@sba-dk.dklnternet: www.sba-dk-dkEank: Sydbank konto 7920-1014 846Norsk giro: 0805 I979511

Rcdaktion:

Knud W Skov (ansv. red.),Carsten Vang, Morten Hørning, Hartvig Wagner

Forcidefoto: Bileam og hans zesel (maleri afRembrandt v. Rijn, 1626)

Lay-out:

Vindum Crafik, wwwvindum.dk

Tryk:

S.M.Oisens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler iTEL dækker ikke nødvendigvis redak-tionens eller SBA's synspunkter.TEL sendes gralis til medlemmer af Selskab forBibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 125,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år: 75,-).Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskab€t5 bestyrelie:

Lektor Cand. teol. Carsten Vang (formand),

Llt.:86 21 s4 04cv@sba-dk.dk

Cand. mag. Jan Dalsten Sørensen,

Llf.t 39 66 65 40ids@sba-dk.dk

Rej\ekonsulenl Hdns Hdnsen (lorretningsrører ogkassere0, tlf.r 75 86 17 48hh@sba-dk.dk

cand. teol. Annette wiuf Christensen(udgravningskontakt), tlf .:73 65 22 20awc@sba-dk.dk

Cand. teol- Knud W. Skov (red. af TEL),tlf.r 86 68 50 90, kws@sba-dk.dk

stud. teol. Hans-Ole Bækgaard(lnf ormationskoordinator)Llf: a61a 7946hob@sba-dk.dk(kontaktes f or bestilling af informationsstanderog foredragsholdere)

O 5BA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

tssN 0905 - 5827

Bileam-indskriften fra Deir Alla side 3

Bileam i Bibelen

Kombination'l

Vandalisme af arkæologiskerester på tempelpladsen

Redaktørens square

side 4side 9

side 13

side 16

2

ARAM-

ASSYRIEN

3,&-

SYNIEN

o Hasor

Jeru lema BABYLON

200

Bileam-indskriftenfra Deir Alla

Af Dorotheo Bender, Lic.Theol., Linden, Tysklond

1. lndskriften og densarkæologiske kontekst

Tel Deir Alla befinder sig i det nuværende Jordan.Den ligger i sukkot-dalen,

.10 km øst for

lordanfloden og lidt nord for Wadi Zarqa (som er

den bibelske jabbokflod). I'1967 blev der underledelse af et hollandsk udgravningshold fundet en

indskrift, som omtaler "Bileam, Beors søn". Denneindskrift har i de følgende år påkaldt sig stor inter-esse, især inden for den gammeltestamentligevidenskab.

1.1 lndskrift og fundstedlndskriften er skrevet med sort og rødt blæk på enpudset væ9. Man ved ikke, hvilken funktion rum-met havde, hvor indskriften blev fundet. Deir Alla

var efter alt at dømme et handelscentrum, da ind-skriften blev lavet. Der er fundet mange forrådsbe-holdere og vægtsten til væve, hvilket tyder på for-rådslager og tekstilindustri. Nogle forskere har for-

modet, at Deir Alla var et vigtigt helligsted, menkonkrete arkæologiske holdepunkter mangler.

Den bygning, hvor Deir Alla-indskriften blevfundet, blev ødelagt ved et jordskælv. Efter jord-skælvet fulgte en stor brand, som man kan se sporefter på de genstande, som lå på gulvet. Teksterne

er ikke ramt af denne brand, da de tilsyneladendeførst senere faldt ned fra væggen som følge af etyderligere skælv. lndskriften blev fundet på frag-menter af puds, som lå spredt i to rum. Med tidener det lykkedes at samle de fleste af de fundnefragmenter til to større tekstblokke, de såkaldte"Kombination l" og "Kombination ll". Hvor megetindskriften oprindeligt har omfattet, lader sig des-

værre ikke mere rekonstruere.

1.2 lndholdet af indskriftenDe to tekstkombinationer, som de fleste fragmen-ter kunne samles til, antyder ingen direkte forbin-delse med hinanden. Kombination I er mere

Tel Deir Alla - som denser ud i doo med fletesoor efter drkæoloqersidqrovninqer. På 'bibelsk tid - n!ærmerebestemt i det 8. drh.f.Kr. har en ellet andenfundet qnledning til atomtale "Bileom, Beorssøn" i en væqinskrip-tion. Det et måske den$mme Bileom, somforekommer i bibeltek-steni4Mos22-24.(foto: Coro Nolbondian)

3

HuskSBA holder sit årsmøde d. 21.4.2001 iÅrhus -og du er hjertelig velkommen.Se programmet side 1 I .

omfangsrig og nemmere at oversætte endKombination ll. Kombination I har overskriften"Bog af Bileam, Beors søn, gudernes seer". Derfortælles, hvordan guderne kommer til ham omnatten og lader ham kende radslagningen fra engudeforsamling. Næste morgen begynder Bileamat faste og græde og pakalder sig dermed folketsopmærksomhed. På spørgsmålet om grunden tilsin opførsel fortæller han om gudeforsamlingen. I

denne forsamling bliver en gudinde, af hvis navn

kun det første bogstav er bevaret, opfordret af deandre guder til (eller omvendt: forsØgt talt fra) atbringe en universal katastrofe over jorden. Dennekatastrofe kan alt efter, hvordan man tolker det,være oversvømmelse, udeblivelse af reqn eller etmørke. Årsagen til stratfen er en forandring af

naturforholdene eller en opstand fra menneskersside mod guderne. En lang liste over dyr anføres,hvormed denne forandring af forholdene bliverbeskrevet. Denne liste med beskrivelser af de una-turlige tilstande i dyreriget munder ud i en beskri-velse af ændringer af de normale forhold i men-neskenes verden. Teksten bliver mere og meref raqmentarisk og afbrydes.

Der findes talrige forsøg på aI oversætte og tolkeKombination ll, men der synes ikke at være opnaeten endegyldig enighed herom. Her skal nogle af forsøgene bare nævnes i korthed. For eksempel gar en

ældre forståelse ud på, at Kombination ll handler

Bileam i BibelenBileam, søn af Beor, var en seer fra Arams landmåske helt oppe i Mesopotamien som varberømt for den magt, der lå i hans velsignelserog forbandelser. Da Moabs konge, Balak, stodoverfor krigen med israelitterne, tilkaldte han der-for Bileam til sin hjælp. Den bibelske beretningskildrer at israelitterne var på den sidste del afderes ørkenvandring. De havde lige slået amorit-terne Øst for Jordan og havde slået lejr på Moabssletter. Kong Balak, der kan se størrelsen på deisraelittiske styrker, frygter nu for sit kongerige.Balak håber nu på, ved hjælp af Bileams forban-delser, at kunne overvinde israelitterne.

I 4. Mos.22læser man: v2 Bolok, Sippors søn, så

olt det, lsroel havde gjort ved omoritterne, v3 ogMoob blev grebet of frygt for folket, fordi det vortohigt. Moob gruede for isroelitterne v4 og sogde tilMidjons ældste: "Nu vil hele den sværm slikke lon-det omkring os i sig, på somme måde som okserslikker markens grces i sig." Bolok, Sippors søn, vordengong konge over Moob. v5 Hon sendte bud tilBileam, Beors søn, i Petor, der ligger ved floden ihons folks sønners land, for ot tilkolde hom; honsogde: ,Der er et folk, som er draget ud of Egyptenog nu dækker hele londet. Det hor slået sig ned lige

over for mig. v6 Kom derfor og forbond dette folkfor mig, for det er stærkere end jeg; måske kon jegså 7å clet og joge det ud of londet. Jeg ved jo, atden, du velsigner, er velsignet, og den, du forban-der, er forbandet.o

Bileam var iførste omgang afvisende overforBalaks sendebud, idet han sagde, at han kunkunne sige det, som Herren gav ham lov at sige.

v l3 Næste morgen stod Bileam op og sagde tilBoloks stormænd: ,Drog hjem til ieres lond, fotHerren vil ikke lode mig gå med jer."

Balak gør dog i sin desparation endnu et forsøgog sender endnu flere og mægtigere folk tilBileam. Denne gang tillader Cud ham at gå med

- men giver samtidig Bileam en berømt lektion i,

hvilken mægtig Cud han er - idet han laderBileams æsel tale advarende om Cuds vrede overdet, der sker.

v20 Cud kom til Bileom om notten og sogde tilhom: ,Hvis mændene er kommet for ot tilkalde dig,

(Fortsættes side 6)

4

om en række forbandelser. Men Kombination ll

kunne også være en fortsættelse af Kombination l,

hvor Bileam bliver stratfet for sine handlinger i

Kombination l. Andre forskere finder henvisninger tilbørneofre, til et helligt bryllup eller til et eksorsistisk

ritual, som skulle have til formål at ophæve den

ulykke, som Kombination I har forkyndt.Naturligvis er den indholdsmæssige forbindelse

mellem Deir Alla{eksten og Bibelen af særlig inter-esse. Der er især tre kontaktområder, som alle

udspringer af Kombination l:

1. Omtalen af Bileam, Beors sØn, som betegnessom "gudernes seer". Dette svarer nøje tilBileams navn og til hans funktion, somvi kender dem fra 4 Mos 22-24.I den ,iaramæiske tekst i Deir Alla-indskriftenblev hans navn formentlig læst

"Balaam" . Konsonanterne er identis-ke i Bibelen og i Deir Alla-teksten. ./I Deir Alla-inskriptionen kommerguderne (aramæisk elohin) omnatten med et budskab tilBileam. Næsten den sammeformulering står også i4 Mos22,9 og 20, hvor Gud(hebraisk: e/ohlm) viser sig

om natten for Bileam.Deir Alla ligger i

Østjordanlandet. Også 4 Mos 22-24 toreqår i Østjordanlandet, dogfor labbokfloden, mens Deir Alla ligger nordfor den.

ter ligner hinanden meget. På grund af enkeltekarakteristika når man dog frem til, at Deir Alla-

tekstens skrift ikke tilhører den hebraiske skrifttype,men den aram;eiske og ammonitiske. At skelne

mellem disse to skrifter er unægtelig vanskelig.

Det skyldes måske hovedsagelig, at der kun findesfå tekster, som entydigt kan betegnes som"ammonitiske". Der findes altså ikke tilstrækkeligtmed sammenligningsmateriale. Begge skrifttyperhar imidlertid de samme udviklinqstræk, hvorforman måske slet ikke kan gå ud fra, at der fandtesen selvstændig ammonitisk skrift. Måske er densåkaldte ammonitiske skrift identisk med den ara-

mæiske skrift, som inden for detammonitiske område

bare udviser visse

særtræk.Som muliq

2.

3.

syd

1.3 Skrift og sprogBestemmelsen af Deir Allalekstens skriftog sprog til 6n af de skrift- og sprogty-per, som var gængs på den tid, harværet et af de mest omdiskuterede

at indplacere sproget. Hvad skriftenangår, kommer først og fremmestaramæisk, ammonitisk ellerhebraisk på Lale. 5iden det 11. årh.f.Kr har såvel den hebraiske somden aramæiske skrift udviklet sig fra ,

fønikisk, som dengang nØd storanseelse. Alle disse semitiske skrif-

*l ,i

spørqsmål ilorbindelse med tek5ten. IAl indpldcere skri{l.en er lellere end i

Bileom oq hons æsel (moleri afRembrondt v. Rijn, 1626).

sprog i Deir Alla teksten er blandt andet aramæiskog kana'anæisk blevet foreslået. "Kana'anæisk" bli-ver her også anvendt som samlebegreb for forskelli-ge andre muligheder, så som ammonitisk eller gilea-ditisk. 5pørgsmålet om indplaceringen af Deir Alla-tekstens sprog er meget diskuteret. I indskriftenoptræder der både typisk aramæiske træk og typiskkana'anæiske træk. Desværre har det indtil nu ikke

vist sig muligt at give en entydig bestemmelse afsproget. Det er enten aramæisk med kana'anæisketræk eller omvendt. Formodentlig var det den dia-lekt, som på den tid blev talt omkring Deir Alla.

ORDFORKTARINGStrotigrofi:studiet of de orkæoloqkke laq ("struta"), deres række-f ølg e og ko rokteristi ko.

Kulstof-14:dqtering af orgonisk moteride (f.eks. plontedele) ud froforekomsten of de rcdiooktive kulstof-|4 atomer

1.4 Dateringen af indskriftenFor at datere en indskrift kan man benytte forskel-lige kriterier. Et sprogs alder kan være et muligt

(Fortsot fro side 4)

så stå op og gå med dem. Men du må ikke gøreondet end det, jeg siger til dig!" v2l Så stod Bileom

op næste morgen, v20 Cud kom til Bileom om not-ten og sagde til hom: ,Hvis mændene er kommet forot tilkolde dig, så stå op og gå med dem. Men du måikke gøre ondet end det, jeg siger til dig!" v21 Så

stod Bileom op nceste morgen, sodlede sit æsel ogdrog of sted sammen med Moobs stormæncl.v22 Men Cud blev vred over, at han tog of sted, ogHerrens engel stillede sig i vejen for ham, da honkom ridende på sit æsel ledsoget of sine to tjenere.v23 Do æslet så Herrens engel stå på veien meddroget sværd i hånden, dreiede det of fra vejen oggik ud på morken; men Bileom slog æslet fot ot fådet ind på vejen igen. v24 Så stillede Herrens engelsig i en hulvej mellem vingårdene, hvor der var etstengærde på begge sider. v25 Do æslet så Herrensengel, klemte det sig ind mod muren, så det kom tilat klemme Bileams fod mod muren, og hon slog detigen. v26 Men Herrens engel gik lcengere frem ogstillede sig på et så snæveft sted, at det vor umuligtot komme forbi til højre eller venstre. v27 Do æslet såHenens engel, logde det sig ned, mens Bileom sod pådet, og Bileom blev vred og slog æslet med stokken.v28 Do åbnede Henen æslets mund, og det sdgde tilBileom: "Hvod hor jeg gjott dig, siden du nu hor slåetmig tre gonge?o v29 Bileom sogde til rBslet: "Du hartiret mig. Hovde jeg hoft et sværd i hånden, hovdejeg slået dig ihjel!" v30 Men æslet sogde til Bileom:

"Er jeg ikke dit eget æsel, som du hor redet på, lige

fro du vor lille til i dog! Plejer jeg nåske at behandledig på den måde?. "Nej,. svorede han. v31 Doåbnede Herren Bileoms øjne; hon så Herrens engelstå på vejen med droget sværd ihånden, og hon bøj-ede sig dybt. v32 Herrens engel sogde til ham:,Hvorfor har du slået dit æsel tre gonge? Jeg hor stil-

let mig i vejen for dig, for din rejse er overilet og imodmin vilje. v33 Æslet så mig, og tre gonge bøjede detaf foron mig; hvis det ikke vor bøjet of forcn mig, villejeg have dræbt dig, men æslet hovde jeg lodet leve!"v34 Do sdgde Biledm til Herrens engel: ,Jeg hor syn-det! leg vidste jo ikke, at du hovde stillet dig forsnmig på vejen! Hvis nu dette er ondt i dine øjne, ven-

der jeg om.o v35 Men Herrens engel sogde til Bileom:,Cå kun med disse mænd. Men du må kun sige det,jeg toler til dig." Så drog Bileam videre sommen medBolaks stormænd.v36 Dd Bolok hørte, ot Bileom vor kommet, gik hanhom i møde ved Ar-Moob, der ligger ved grænseflo-den Arnon, i det yderste of området. v37 Edlok

sogde til Eileom: ,Når ieg nu sendte bud efter dig,hvortor kom du så ikke til mig? Skulle jeg måskeikke være istond til at betale dig?" v38 Bileom svo-rede Bolok: ,Nu er jeg jo kommet til dig! Men jeg erikke istdnd til ot sige ondet end det, Cud keggermig i munden!"

Til Balaks forbitrelse viser det sig dog, at daBileam kommer til Moab, er han således kun i

stand til at velsigne israelitterne samt at forudsigederes endelige sejr over fjenderne. Det foregikved at Bileam og Balak i to omgange ofrede forat forbande israelitterne - men hver gang kunneBileam kun velsigne dem.

Hele beretningen om Bileam og Balak kanlæses i4 Mos 22 & 23. Senere viste Bileam dog,hvad der boede iham, da han holdt med midja-nitterne i kampen mod israelitterne (hvor hanblev dræbt - 4 Mos 31,8).

Bileam nævnes også i Nl, hvor han fremstillessom et advarende eksempel mod det at gøre pro-fetgaven til en forretning til egen vinding fremfor at tjene Herren - og mod det at skille troensliv og troens indhold ad. r

6

wall 19

t+all 16

Combination I,,fragmentr

wall 42

lN

"*s'.t

locug 57Combinetion IIåagnrentcI

. incribed wall = murned inskription

. \fuafuP = slruktur nr., bench = bænk. combhation = kombi-

notion. hoqtnenls = hoqnenLet

. lo.us = lakolitet nr.

t en bygning i Dei Alla skrcv en eller onden den tpecrclle "Btlcomlel'sf". Fdst havde han teg'ncL 4 tødp lomnlet pa \cpqqen. Dqne\t t\|dl ramtnqn' fied lPl\t h\otPn.! hat \allc \!noteoninoet \am \ntrcllet i;d htot da Lor oloclt

'lo,mp,the hlår murpne , Det Atto vtimen i tattrnclrt\P mPCl Pt pd\kcrl\ t JutnnqPa oldet 8. orh. f:Kr. (nogle mener ot del er del Jotclskctlv, der er tole om has Amo\ (kap 1)), hvor'efter de er blevel sp'redt ovet et støre omåde. Tegnngen v6et de lo stedd, hvor størsteportenaf froqmenterne foldL.

kriterie. Det kan imidlertid ikke benyttes i dette til-fælde. Som nævnt kan sproget ikke entydigt iden-tificeres, hvilket betyder, at heller ikke sprogetsalder kan fastsættes. Men statigrafi, skrift form ogkulstof-14 analyse peger alle på en datering tilovergangen mellem det 9. og det 8. århundredef .Kr. Særligt palæograf ien, d.v.s. sammenligningenaf Deir Alla{ekstens skriftform med andre indskritter, tyder på dette tidspunkt og ikke som tidligere antaget - på en datering til det 7. århundrede

A.-X.F-T SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

f.Kr. lngen af de nævnte dateringskriterier kan iso-

leret gælde som sikker indikator. Men ved at se

alle disse kriterier samlet, får man et ret entydigtbillede. Det kan imidlertid kun bestemmes som

det omtrentlige tidsrum fra ca. 850 til 750 f.Kr.

'l .5 Den politiske situation påindskriftens tid

Deir Alla ligger iden nordlige del af Cilead. Ved isra-

e|jtternesindvandringblevområdettilde|tcads>

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt joder og formidlerkendskab til messianske joders vilkår.

Redaktor: Kal KiærHansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNorregade 14

6070 ChristiansfeldTft.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

7

slamme. I de eftcrlølqcndc arhundrcdcr qjorde savellsrae som Moab og Anrrron krrv pa Iandet nrellenrAnronfloden oq labbokfloden. Derimorl synes onrradel nord for labbok, hvor ogs.r Deir Alla lgger, athave værel lsraelitisk, uden at dct har værcl n.evne-værdigl anfæqlel. Delte ændrede siq nred frernvæl<

slen af del aramæiske rige i Darraskus. Allerede pa

Akabs tid var aram;r:crrc trængt lrcrr tll Ramot i

Cilead. Bade Akab (1 Kong 22) og hans sør jorarrl(2 Kong 8,28 29) lorsøgte al erobre Ranrot iCileadti bage tra aramæerre. P.r JehLrs Lid (841-814 f .Kr)iagde Hasacl af D.rmasl(Lrs dcl sanrlcclc isracliliskcØstjordanland øde (2 Kong l0,12 3l). Det ser u.ltil, at Ben Hadad, Hasaels søn, lravde rei5L sin mililære lejr ved Sukkol. Førsl leroboam ll (786-746 LKr.)

l<unne erobre Østjordan andet tilballe til lsrae (2Kong 14,25). Hvis den daLering, soril nævnl ovenlor, holder slik, er Deir AIla teksten [ormer]tlig opsl.lel, mens Deir All.r v.rr under.rramæisl( herredØmmc.Dog var omradets beboere stadig af israelitisl< oprin-de se.

8

Disst' Iitr' st Q []uqt,t,nIL,t ]tlga] LiltutrtnL\t lct, tltr kttlth::'Kantl)intlli)D l' . Dt\1 rt\lt, \otntnetttlllltDq ol ItagnaDlatttt tt lr0 tlt.tt lt)t\1t'olk,]tlliq(Jo\'1tt,i 1976.5idt,D t tl('lct1('\r/l art \/]r//(, l ,{'1

1 ('ft, \o ltl l'tt, su tlt' tkkt' kt:'It1crc t Ltrnntct/) J i 1 ' L t D t-,1 .t 'sotn ligtlcr lil qrrttrl lt 'oycr\(al/a/Ja/r

/)ar ]l)od\lot'Idt' tklt'Bilaatlt Baots ro/r ld/) lafie5 i (L.D tnetktt(lt, ttD)tl L'.

(lola: AfltDoti At.l). Mu\etr]) (t ))

2. lndskriften og dens forholdtil Bibelen

El brændcndc problerr er lorholclet rrel err lndskriflen og Bibelen. Tre forhold i denne prob ernatik skal nu drøftes i denne anderr clel. For del lørsle skal del undersøges, om Deir Al .r-lckstcn l(an

bldragc tll at atklare to af de mest omdisl(rleredespørgsnral, nar del gælder Bileanr i Bibelerr.DernæsL skal del undersøges, on Bibelen onrvendl kan kasle lys ind ovcr noglc spørgsmal I

Dcir Alla-tek5len. Man ma q.r Lrd lra, .rl Bibelen oqDeir Alla-inskriptionen nrener den sanrle personmed vendinqen "B leam, Beors søn". Dog gengi-

Kombination l(oversat af Carsten Vang fra E. Lipifrski, Studiesin Aramaic lnscriptions and Onomastics. ll(Leuven: Uitgeverij Peeters 1 994), 1 I 6- 1 7. Medvenlig tilladelse fra forf.). '

l. Advarsel fra Bileams, Beors søns, bog. Hanvar en mand, der så guderne, og gudernekom til ham om natten, og de afslørede forhamEls'sande belæring, og de sagde tilBileam, Beors søn: "Hans pantstiller nær-mede sig for at gennembore', ilden nær-mede sig hans hytte".Og Bileam stod op om morgenen: håndenhang slapt, den højre arm fafldt nedl, og

lhan fastede bestandigt] isit rum, og hanvar ikke i stand til at falde til ro, og hangrædkonstant. Og hans folk kom til ham ogs[agde] til Bileam, Beors søn: "Hvorfor fas-ter du, [og hvor]for græder du?" Og hansagde"til dem: "Sæt jer! Jeg skal fortælle ier,hvad Sadfdayin'. har] svoret. Og kom: se

gudernes gerninger! Guderne har forsamletsig,.og Saddayin har kaldt til lorsamling, og desagde til Sa[mai:.1 5 "Cid du ville smadrehimlens nagler. Lad der være mørke i dinmidte og ikkelysglans, det forfærdelige og ikke din til-trækning 6. Måtte du skabe rædsel [midt] i

mørket, og måtte du aldrig gløde for evigt!For svalentrodser ørnen, og gribbenes afkom(trodser) strudsen; st[orken] (trodser)høgens unger, og uglen (trodser) hejrenskyllinger. Turtelduen jager duenpå flugt, og spurven, lhver rede? tilhøren-de glenlten, og [den unge due?,] fugflenefra?l lejet. På det sted, hvor stokken villelede fårene, spiser harergræs 7. Flagermusen drikker sig [fuld i]bryg. flagermusene drikker vin, og hyæner-ne lytter til belæring, jakalens

11.

't2,

13.

't4.

hvalfpe bliver oplært i alfabetet?]. Flokke erkommet: driver[ten ] ler a[f] vise mænd, ogsangerinden blander myrra, og præstinden

[bliver forflørt? og åbner på en ikke-helliggrund om [natten? og] for den, som bæreren vagtmands bælte. Han værdsætterhende meget, og hunværdsætter ham meget. Hun besvimer [-

I og den døvehører lanqt borte fra

[oq

-1 bliver kløvet I

-- ogl tåben så forstyrrelserne. Saggar

og Altar o.

15. fforsrod? ikke betydlningen af [-I til leoparden. Den lille

gris iager den unge (?)

16. lat

-l tænder?, kønsdelene? og øiel?."

NOTER1. Ord i [skarp parantes] betegner LipiRskis

rekonstruktioner; ord i (blød parantes)betegner tilføjelser af hensyn til det danskespro9.

2. El: navnet på den kana'anæiske højgud.3. sætningen er meget vanskelig og omdisku-

teret. Lipiflski læser her ordet "hans pant-stiller" og føjer til, at pantstillerens bedragvar velkendt, og det antyder dermed en

truende tone.En betegnelse for guderne.Lipiffski tolker her navnet på solguden,Shamash. I det følgende appelleres der tilsolen om ikke at skinne."tiltrækning" = den kvindelige tiltrækning.Lipifrski opfatter det dunkle ord som denkvindelige tiltrækning, "sex appeal".Der er altså ingen til at forstyrre harerne.Saggar og Aitar er henholdsvis månegudenog stierneguden lshtar

3.

4.

9.

10.

7.4.5.

7.8.

9

ver Deir Alla-teksten ikke en begivenhed, som vi

kender fra Bibelen.

2.1 Hvor kom Bileam fra?Et af de mest omdiskuterede problemer medhensyn til Bileam i Bibelen gælder hans oprindelse. lfølge 4 l\4os 22,5 og 5 Mos 23,5 komBileam fra Aram-Naharajim, der sædvanligvis bli-ver identificeret med Mesopotamien. Han boedei en by ved en flod. Denne flod kunne ud fra deomtalte bibelsteder være Eufrat, og den nævnteby bliver gerne identificeret med byen Pitru.lmidlertid er afstanden mellem Pitru og Moabmeget lang, og argumentet lyder, at de to rej-ser, som kong Balak af Moabs udsendinge fore-tog til Bileam ved Eufrat (4 Mos 22,5 og 15),har varet 90 dage hvilket er al for lang tid, daBalak var under pres på grund af israelitterne. En

mulig løsning af problemet ligger i4 Mos 22,5.Her kan man foretage en lille ændring af et ord,så at Bileam i stedet kommer fra Ammon. Nogleaf de gamle oversættelser fremviser også dennetekstvariant. Efter fundet af inskriptionen i DeirAlla får denne hypotese ny støtte, for Deir Allaligger ganske tæt på det ammonitiske område.Dog er det et spørgsmå1, om egnen omkring

Deir Alla nogensinde har tilhørt Ammon. Dertilkommer, at læsemåden "Ammon" i 4l,.4.os 22,5efter tekstkritiske kriterier er mindre sandsynligend den læsemåde, som vi finder i den massore-tiske tekst.2 5 Mos 23,5 er et endnu stærkereargument imod, at Bileam skulle stamme fraAmmon, for her bliver Bileams hiem eksplicitplaceret iAram-Naharajim. Den store afstandmellem Moab og Eufrat er ivirkeligheden ikke så

stort et problem, som man har hævdet. Efterandre beregninger kan rejsetiden have væretvæsentlig kortere end de ovenfor nævnte 90dage.

2.2 Var Bileam Herrens profet?Medens Bileam fremtræder entydigt positivt i 4Mos 22-24 som en seer, der taler på Herrensvegne, optræder han [å kapitler senere i en nega-tiv rolle, idet han ivæsentlig grad er ansvarlig forisraelitternes afgudsdyrkelse (4 Mos 31,16). Både i

Bibelens øvrige omtale af Bileam og i den efterføl-gende jødiske tradition fokuseres der næsten altidpå den negative side ved hans karakter. Også DeirAlla-teksten understØtter denne ikke-ortodokseside. Her findes der nogle tegn på, at Bileambenyttede sig af de metoder, som de babyloniske

Er der noget om sagen?SBA har i samarbejde med Århur Kristne TVlavet en serie af udsendelser om Bibelen ogarkæologien. Nu kan denne terle på 22udsendel3er erhverves rom købevideo,

et er blevet til mere end 11 timer, hvoryderst kompetente mennesker stiller deresviden til rådiqhed og krydrer den med gode

illustrationer Emnerne dækker det basale kendskabtil arkæoloqiens metoder, historiens forløb i

Cammel Testamente, tematiske nedslag i NyTestamente og seh,4ølgelig en særlig omtale af deto hovedbegivenheder: Jul og Påske. Du kan altsåhiemme idin stue få serveret en masse viden ombibelsk arkæologi.

Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr.

ekskl. porto (levering vil ske iden rækkefølge,

bestjllinqerne kommer ind). Bestillinq kan ske tiltlt. 7586 1748 eller til adm@sba-dk.dk

Hvad er bibelsk arkæologi?Hvordan arbejder manarkæologisk?Patriarkernelsraelitterne i EgyptenUdvandringen fra Egyptenørkenvandringenlndtagelsen af det foriættede landDommertidenKongetiden: Saul, David og SalomoDet delte riqe. NordriqetDet delte rige. SydrigetDet babyloniske ek5il

lesu fødsel

Jesu sidste påske

lerusalem på Jesu tidHerodes den Stores eftermæleFund fra lesu tidDødehavsrullerne og QumranRomernes verdenMasada

PauluJ missionsrejser

lohannes Åbenbaring oq de syv menigheder

l.2.

3.4.5.6.7.8.9.

lo.tl.12.1t.14.15.16.17.18.19.20.21.22.

10

Nylige udgtovningo i ietnaldetlogetle (hvot agso dctloitl.tlte i)\ktiption fondLes) po lel Dei Allo tned udsigL

Lroldmænd brugte. I a1 fald har Deir Alla-inskriptio-nen sin baggrund iet miljø, hvor man dyrkedemange guder. BilledeL af Bileam i Deir Alla-tekstenmodsvarer omtrent Bibelens billede af ham som

en m€sopotamisk sandsiger, der var kendt videnom. Nar Bileam i 4 Mos 22-24 optræder som

Herrens talsmand, bevidner dette mindre, atBileam rkullp hdve oplevel en korlvdnq omven-delse, end Cuds almagt. Den bibelske tekst beto-ner, al Bileam kun l<an sige det, som Cud læggerham i munden.

2.3 Hvem skrev Deir Alla-teksten- og hvorfor?

Et af de mest brændende tilbagestaende spørgs

mal med hensyn til Deir Alla teksten er, hvem som

havde interesse i, at den blev skrevet ned, oghvem de oprindelige læsere var. Tidligere blev derofte spekuleret i relning af, at der var en vigtighelligdom i Deir Alla, hvor en Bileam-tradition blevplejet. Men idet arkæologiske lag i Deir Alla, hvorteksten blev fundet, fandt man næppe antydning-er af, at bygningskomplekset husede en centralhelligdom. Bortset fra dette kan man ikke forklare,hvorfor israelitterne først skulle have æret Bileamgennem flere århundreder og dernæst have over-

SBA holder årsmødeLørdag d.21.4.2OO1

kt. r9.oo - 22.ooForedrag

v. cand. teol., adiunkt Jens Bruun Kofoed, DBI:

"Den forførende arkæologi- lsraels historie i krig og kærlighed".

Visse teologer afviser heftigt, at vi ikke kan

bruge GT til at rekonstruere lsraels historie. lsær

hæfter man sig ved, at skriftlige kilder fra oldti-den aldrig er objektive og nøgterne. Foredragetvil nævne eksempler på dette; men også anvise

veje til at fastholde, at GT både er hellig tekstog en troværdig historisk kilde.

KaffeAktuelle indslag

v. cand. teol. Knud W.Skov:Noas Ark - kan den overhovedet findes?

v. cand. teol., lektor Carsten Vanq:

Vandalisme af arkæologiske rester på

Tempelpladsen21.30 Nyt fra SBAs bestyrelse

21 .45 Afslutning

Alle er hjertelig velkommen!Gratis adgang på Menighedsfakultetet,

Katrinebjergvej 75, 8200 Arhus N.

11

leveret denne teksl. Teorien om en Bileam-tradi-lion i Deir AIla rejser flere spørgsmal, end denbesvarer.

Et andet fremtrædende forsøg pa forklaring garud pa, at Deir Alla-teksten har været en skabe on[or eiever i en professionel skriverskole. Det rum,hvor Leksten blev fundet, matte da sa at sige være

et klasseværelse. Det, som er bevaret af Deir Alla

tel(sten, minder i[ormen om en egyptisk bogrulle.Denne forl(laring pa Deir Alla teksten er mulig,men ikke særlig sandsynlig. I al fald kan den ikke

bevises.Det ma stå fast, aL med den nuværende viden

kan man il<ke endegyldigt afgøre spØrgsmalet omDeir Alla lekstens baggrund og læserkreds. A leforklaringsforsøg er og bliver blot gisninger. Ogsa

det bibelske materiale omkring Bileam l<an næppebringe opl<laring. Maske l<an lo indicier være nytti-ge. For det fØrste b iver Bileam omtalt positivt i

Mika 6,5 en leksL, der i tid ligger relativt tæt pa

Deir Alla-inskriptionen. For det andet ligger debevarede dele at Deir Alla-inskriplionen indholds-mæssigt Lættere pa de bibelske prolelskrifter fra

del 8. arh. f.Kr. ( d.e. Amos, Hoseas, Esajas ogMika) end pa Bileam-mat€rialet i4 og 5 Mosebog.De[ kunne tyde pa, at Deir Alla leksLen er en tekslfra det 9./8. arh. f.Kr., der l<unne have en profetiskbaggrund iden bredeste betydning af ordet. Dog,længere end formodninger kan man ikke l<omme i

denne sag.

2.4 5ammenfatningl. Mange af de forvenLninger, som man havde til

Deir Alla-teksten, er ikke blevet oply dt. Tekstengiver færre oplysninger i spørgsrnal, som vedrører den bibelske Bileam, end man havdehabet og formodet i s[arten.

2. 5pørgsmalet om Bileams herkomsl kan ikke

løses ved hjælp af Deir Alla-teksten.3. Del billede, som vi far af Bileam ud lra 4

Mosebog, synes af blive bekræftet af Deir Alla-

teksten. I begge ti fælde er Bileam en velkendtsandsiger, der star i den mesopotan-riske Lrold

rna r'r d strad itio n.

4. 5pørgsmalet om, hvorlor Deir Alla-tel(sten blevskrevet, af hvem og for hvem, lader sig il(ke

besvare ved h1ælp af Bibelen. Del er en opgavefo' ar\æolog en. rk(p [or lpoloqier.

3. Litteratur. Hackett, ). A. The Boloom Text from Deh Alla.

Chico, Ca: Scholars Press, 1984.. Hottljzer, i. u. C. van der Kooii (udg.). Aronoic

Texts front Deir Allo. Leiden Will 1976.. The Bolaan Text fron Deh Allo Re-evaluoled:

Prorcedings of Lhe lnlernatiouol Syntposiun,Leiden,2I-24 August 1989. Leiden: Briil 1991 .

. Lipinski, E. Studies in Aramaic lnscriptions andOnomastics ll (OLA 5/). Leuven: Peelers I994.

. Moore, M. S. Ihe Balaam Troditions: Their

Chorocter and Developmenl. (SBL DissSeries ).Atlanta: Scholars Press, 1 990.

Ovet sættelse: Corslen Vong

I Tek5ten torkorles ofte som DAPT, hvi ket star for DeirAllo Plosta Icrt = Deir A la p!ds tckstcn.

2 Nlassoretisk tekst = den hebraiskc tekst, sadan somden blev f.rsllagl af de jødiske skrift ærde, kaldet ma5soreter, i 400-800 elter Kr.

B emrcfk harfået ny hjemmeside

www.sba'dk.dk12

Ved du...,. at du kan bestille bibelarkæolo-

giske foredrag med SBA-engagere-

de personer via vores hjemmeside

(wwwsba-dk.dk) - eller via vores

nye foredragskatalog

(bestilles hos Hans Ole Bækgaard,

tll.:86 1a 79 46)

rÆs

lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,

hvad der sker i lsrael. Med god grund! lkke blotfordi politik, kulur og religion støder sammen i

lsrael, men først og fremmest fordi lsrael er detfolk og det land, Cud har udvalgt som redskab tilgennemførelsen af hans frelsesplan.

Også i fremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal der

ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu gen-

komst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omlsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet oglsrael'.

Læs bl.a. om:. Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetier. Messianske jøderr Arkæologi. Nyt fra Ordet og lsraels arbejde

i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestllOrdet og lirael i dag

Vandalisme atarkæolo giske re ster på tempelpladsen

Gennem de sidste l fl år har der fundet en heltutrolig ødelæggelse af værdifuld arkæologiskmateriale sted på tempelpladsen iJerusalem.l\4uslimerne har fjernet adskillige tons fyldjordmed rester fra de bibelske perioder frem til tidligislamisk tid. l\4en ingen arkæolog har fået lov til atovervåge disse "udgravninger". Og de israelske

myndiqheder lukker øjnene.

(fortsættes på side I 5)

Hensynsløst byggeprojekt risikerer ot ødelægge store otkæo-logiske værdier. (toto: BAR @)

13

8.5.1. Isserlin

The lsraelitesB.S.l. lsserlinLondon: Thames and Hudson 1998304 sider, indb.. Pris: f 28.00.

Ud fra bibelhistorien far vi tilsyneladende el grundigL kendskab til israelitterne, dcres historie ogderes tro pa Cud. Mef lrvem var de egentlig?Hvordan boede de, hvordan var samlundet indreltet, hvordaf med handel og sarnlærdsel? Bibe en

he'rlydpr otlp rr radan e [orhold. 'ncr giver rrgersammenhængende beskrivelse.

Her er det, at lsserlin kommer ind med dennebog, som udgør den fornemme frugt af mangears sludier. Hans mal er at beskrive israelitterne ogderes kultur sa præcisl som muligt ud fra tre kil'der: CT, ikke-bibelske tekster og Øvrige arkæologiske fund alt sammen set i lyset af moderne bibelforskning. Bogen behandler et væld af forskelligeemner: Efler en kortfatlet gennemgang af lsraels

historie, sådan som bibelforskningen har [orstaelden, gennemgår den israelitternes byggekullulbefæstn ingsan læ9, vandsystemer, landbrug, mili-t.er og krigsfØr€lse, handel, produktion, skrive-l<unst, religion og meget, meget andet. Bade udfra CT og fra arkæologien. lsserlin samler de flim-rende resultater fra de manqe enkeltstående fund

til et helhedsbil edeaf israelitternes ku -

tur. Samtidig u ndla-der han a drig atgøre opmærksompa, hvor fore øbi-qe kon klusionerne olle ma være.

Forfatteren erforsigtig meduden videre atregne CT som

en troværdiq histo-risk kilde. Kun hvor dens informatio-

ner kan bekræfles fra Lrafhængig side, kan manforsvare at bygge pa CT. Derfor mer.rer lsserlin, alvi ikke kan vide noget som helst sikkert om lsraclløt 1200 LKt., alLsa om indvandringen og hvad

der ligger forud. Men Lrods denne lor rnig aL se

unødvendige kritisl<e distance tii det ældste lsrae,sadan som CT sl<ildrer det, giver bogen ct stærl(tog omfaltende billede af israe ilternes ku tur oglevevis i andet. Mange udsagn, sonr kan [orekomme dunkle iCT, far ny mening og baggrund.F.eks. har forfatteren en gennemgang af vejfor-hold og rejseafslande inden for lsrael oq fra lsrael

ti dets naboer. Det giver interessante perspekliverlil notitserne i 4 Mos 22 om, at Moabs kongeBalak to gange sendte stormænd til seeren Bileam.lsserlin viser, at Balaks udsendinge pa en ugel<unne rejse via den befærdede "Kongevej" fra

Moab til Eufratfloden.lsserlin skriver for de teologiske studenter og

fagfolk, men interesserede læglolk kan ogsa fåudbytte, især hvis man har et vist forhandskend-skab til bibelarkæoloqien.

Corsten Vang

f;FHffi 29,o,ot 75922022

www.felixrejser.dkrl

14

Har du overveiet ...... om det er dig - eller nogen du ken-der, der skal med på en af sommerensudgravninger.5e nærmere på SBAs hjemmeside - ellerskriv/ring til Annette Wiuf Christensenpå awc@sba-dk. dk/7t 65 22 2O fornærmefe information.

(fortsot fro side 1 3)

Tempelpladsen udgør lerusalems hjerte. Her stodSalomos tempel. Her byggede de hjemvendte

iøder det andet tempel, og her udvidede Herodes

den Store det gamle tempelområde til pladsensnuværende enorme størrelse. Pladsen lå i ruiner fra

år 70 e. Kr. frem til den islamiske erobring i638.Mens den øvrige del af det gamle lerusalem er

blevet gennemgravet på kryds og tværs (hvorman til stadighed gØr nye og forbløffende opda-qelser), har der kun været yderst sporadiske arkæ-

ologiske undersøgelser af tempelbjerget. Det mus-limske råd vil simpelthen ikke tillade det. Der er

eksempler på, at rester af ældgamle bygnings-strukturer er blevet fjernet eller plastret til i

cement. Rådet hævder tilmed, at der aldrig harværet noget jødisk tempel på stedet...

For nogen tid siden fik det muslimske råd tilla-delse til at omdanne nogle store underjordiskerum, kaldet "Salomos stalde" og beliggende østfor Al-Aqsa moskeen, til en moske. "Salomos stal-

de" har ikke noget med kong Salomo at gøre,

men blev opført af korsfarerne omkr. 1130 e.Kr5om en del af dette kompleks findes gamle korri-dorer fra jesu tid, som dengang ledte pilgrimmenefra området syd for tempelpladsen gennem toporte (Dobbeltporten og Tre-dobbeltporten) oppå pladsen foran templet.

Muslimerne har imidlertid åbnet en ny, bredudqanq fra den nye underjordiske moske. For atgøre det har de fjernet adskillige tons fyldiord, fyldtmed bygningsrester, strukturer og levn fra tidligereperioder. Det uhyggelige er for så vidt ikke, at dehar lavet en sådan opgang. Det rystende er, set

med arkæologiske og historiske Øine, at de har giortdet uden arkæologisk undersøgelse overhovedet af

området oq hvad, som lå d6r. Det hele er bare ble-

vet f,ernet, kørt bort og dumpet i Kedrondalen.lngen arkæolog har fået adgang til byggepladsen.lsraelske arkæologer hævder tilmed, at muslimernehar lavet en væsentlig stØrre opgang end tilladt.

Arkæologiske undersøgelser af dyngerne i

Kedrondalen afslører potteskår fra Kongetiden (de

tidliqste er fra 8. årh. f.Kr.), fra den eftereksilske

tid, fra romersk tid og fra kristen tid. Stumper af

lerfigurer, som man har fundet adskillige af i andreudgravninger fra Kongetidens Jerusalem, lå også i

fyldjorden. Tilhuggede sten og søjlerester fraromersk, kristen og tidlig islamisk tid er tilsvarendeat finde. Selv om der er tale om fyldjord, som er

blevet hentet fra andre steder og fyldt på

Tempelpladsen i kristen og islamisk tid, ville en

omhyggelig arkæologisk undersøgelse af jorden,før den blev fjernet, have kunnet afdække mangeforhold omkring genstandene. Dette er nu totaltødelagt gennem hensynsløs vandalisme og hånej-sende foragt for vor fælles historiske arv.

lsrael har ellers en klar oldsags lov, som kræver,

at al nybyggeri skal stoppes øjeblikkeligt, hvor derer mistanke om arkæologiske levn. Det groteske erimidlertid her, at ingen griber ind, når det gælder

muslimernes ændringer af Tempelpladsen. lsra-

elske arkæologer og forfattere har længe proteste-ret fortvivlet til regeringen over aktiviterne på

Tempelblerget. Men regeringen og det israelske

politi afviser bestemt, at der skulle ske som helstillegalt på Tempelpladsen. lmidlertid taler bunker-ne med de ødelagte arkæologiske levn iKedron-dalene deres tydeliqe sprog. Myndighederne er

øjensynligt mere interesserede iat undgå konfron-tation med muslimerne omkring Tempelpladsenend at sikre den historiske arv fra o//e perioder,inklusivt den tidlig-islamiske. Det er en arkæolo-gisk skandale af rang. Ved SBAs årsmøde iapril vilden seneste udvikling isagen blive belyst.

Corsten Vong

(fortsot fra side 1 6: bogsiden)

amatørarkæologi Ron Wyatt, der står som finder af

den Noas Ark, der er blevet omtalt. Begrundelsen forat vælge at netop denne mulighed skulle være

arken, har været meget begrænset. Fra SBAs side har

flere været engagerede i at dokumentere det yderstusikre ved netop den omtalte geologiske formationsom en rest af Noas Ark - og i at forklare, hvorforRon Wyatt er så utroværdig som arkæolog. Der er to

sider af denne sag, som vi ikke skal slippe uden vide-re. Dels rører denne sag ved nødvendigheden af atder drives sober og veldokumenteret forskninginden for bibelarkæoloqiske emner idet det ellers

let bider sig selv i halen og ender med at modarbej-de det sunde og troværdige. Dels minder den os

om, at vi ikke skal gøre os færdige med de emner,

der næsten er for store - for interessen for dem er

der og dem, der vil komme med hurtige, smarte

oq udokumenterbare løsninger findes der nok af. I

15

I år har de fleste danske medlemmer fået etmedlemsgirokort tilsendt fra PBS. Vi takker alle,

som rettidig har indbetalt kontingent, og det erheldigvis langt de fleste medlemmer. Der er sta-dig nogle, som ikke har betalt, og vi beder om,at det må blive ordnet hurtigst muligt så viundgår ekstra omkostninger ved udsendelse af

rykkere. Vi skal beklage forvekslingsmulighedeniforbindelse med at vi udsendte et gavegiro-kort. Den procedure har vi lavet om - og vi

håber, at det er lykkedes os at tælle alle de kon-tingentindbetalinger, der er kommet ad denvei, korrekt. Tak til de, som har benyttet indbe-talingskortet til gaveindbetaling.

Vi ønsker, at så mange som muligt tilmeldersig til automatisk træk via PBs, da det dels lettermedlemsadministrationen - dels formindskerSBfu gebyrbyrde. Selv om du allerede har betalt,kan du stadig nå at tilmelde dig PBS. Du skal blotbede din bank om at tilmelde dig til betalinger til5BA med følgende oplysninger: PBS-nummer:0315 6362, Deb. Cr. Nr.: 000 03 og medlemsnr.(som desværre ikke er det nr, der står på TEL -men det nr., der står på indbetalingskortet).

Noas Ark - og Ron WyattMåske har enkelte af TELs læsere set, at der harværet omtale af Noas Ark ien af de kristeligeaviser i DK. Desvuerre er det den nu afdøde

BIBELENSECEN KRONO LOC I

ARKÆOLOCISKEPERIODER

33OO f.KrÆLDRE BRONZE

2OOO f. KrMELLEM BRONZE

. . c.2165-186O:' Patriarkernes tid

l55O f.KrYNGRE BRONZE

(. 1875-145O:.. lsraelitterne i Eqypten

c. l4OO-lO3O:lndvandrings- og dommertid

12OO f.KrJERNALDEREN I og(1200 - 1000 & 1000 - 58

. c, lO0O: Kong David' c.955: Salomos tempel

c. 722: Samarias fald

586 f.KrPERSISK TID

c. 586: Jerusalems fald

c. 586-537: Eksil i Babylon

<. 5t7 / 5251Hjemkomst fra eksilet

331 f.KrHELLENISTISK TID

63 f.KrROMERSK TID

' c. 7: Jesu fødsel<. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.KrROMERSK TID

HENVISNINCERTtL TEL I, 2001

Side 5,Bileam ridderpå et æsel

Side alnskriptionenfra Tel DeirAlla

Side l3Byggeprojektpå ternpelplad-sen ødelæggerlevn fra det l.årh.e.Kr

16(fortsættes side I 5)