Hvad er en sinnor?2 Sam 5,8 i sproglig og arkæologisk lys

Af Carsten Vang, cand.theol.,I ære r ved M en ig he d sf ak u ltetet

Sam 5,8 giver en yderst kortfattetnotits om Davids erobring afjebusitternes by Jerusalem. Des-

værre er verset ganske vanskelig atforstå. Sætningen synes at være gåetdelvist istykker, og det allervigtigsteord i hele sætningen - det, som kunnehave sagt os noget om, hvordan det

lykkedes David at erobre denne stærktbefæstede by - hører til de mest om-diskuterede i hele GT.

Den nye danske bibeloversættelsehar da også valgt at lade denne usik-kerhed fremgå al oversættelsen: "Dendag sagde David: Den, der vil besejrejebusitterne, må ramme sinnor. Davidhader de lamme og blinde." En notefØjer til, at betydningen al o|det sinnorer usikker.

Den gamle oversættelse fra 1931

er derimod mere tydelig: "På den dagsagde David: 'Enhver, som trængertrem til vandledningen, og slår enjebusit, de halte og de blinde, somDavids sjæl hader, skal være Øversteog hærfører.'" (Ordene ,skal væreøverste og hær\ører" står ikke i tekst-en, men er indføjet fra 1 Krøn 11 ,6.)

Ordet srnnor blev altså i 1931 for-stået som "vandledning", og Davidbeordrer ikke sine folk til at ramme,dvs. ødelægge den, men til at nå fremtil den, nemlig for at tage byen. 1931-

oversættelsen siger dermed langt kla-rere end vores nuværende Bibel, atGihon-kilden med dens vandsystemvar en afgørende laktor i Davids erob-ring af byen.

Sinnor i GTlvlen hvad betyder ordet snnor, oghvad er del, som Davids lolk skal gøre

ved den? Parallelberetningen i 1 Krøn11 ,4-9 nævner slet ikke slnnor og giver

derfor ikke nogen hjælp. De antikkeoversættelser til græsk, aramæisk og

syrisk er alle meget forskellige. De harøjensynligt også haft store vanskelig-heder med at forstå, hvad David befa-lede sine mænd. Nutidige fodolkerehar givet utallige bud på betydningenal sinnor: "VandrØr", "kanal", "borg","strube", .krog", "penis. for blot atnævne nogle få.

lmidlertid giver Det Gamle Testa-mente selv en afgørende nøgle til for-ståelsen. Ordet sinnor forekommernemlig i Sl 42,8a: "Havdyb råber tilhavdyb, når dine strømme bruser; alledine brændinger og bØlger skyller henover mig." Hele verset er fyldt af bille-der, hvor (dybt) vand iforskellige for-mer indgår. Ordet strømme (s,nnor i

flertal) står parallelt med brændingerog bølger i v. 8b. Det må derfor beteg-ne noget med "strømmende vand" (if.

ordet bruser).I Zak 4,12linder vi et afledet ord til

sinnor. H står dette ord for "rør.,som kan fØre olie 1"... 16 rØr af guld..."). Ud fra Det Gamle Testamenteselv er det tydeligt, at ordet sinnor måbetyde noget med "vandledning" eller

il

300 år efter at kong David erobrede Jerusalem, anlagde kong Hizkiia en tunnel fra Gihon-hilden til Siloam-dåmmen. Lieesom det havde været tilfældet ved bygningen af Warrcnshakt-tunnellerne, lutgle ogsi Hizkijas abejdere en nalu ig spræAke i l'lippen. Sprækkenblev udvidet og tilhudget,6å vandei kunneiøbe igennem. ldag er Hizkijas tunnel et yndetmål for turistet, det lkke er bange for at blive våde. (Foto: Jan Moftensen) "vandtilførsel".

Hvordan"robrh

å,,e$H,u,r*rf i"--r+*]*i*;t,"*n*o'0.%"#3ff 3,:::; å

gH,;,gT, u",,nr,.,,;";; ;;":il',;","Men David indtoo klin_Peooræn Zion, oåi åiuavldsbyen. på denoag.sagde David;

L"T,#fr,*l!lT

r:ii:f::s,#Å::-

åx1ftfl{l{{i{:'" #".å,?:ti,:ff ?,,"i"

*ftfi$u*r iå#,:ffi-f{{!*##-iw Fi'{i:::#'tÅ:r*"

#$::? lTj';å:,,"",;i.i"å,'å1fu i,!?:$il;å!.ilJåt*,?. *n*o,osiske under.

Denne betydning bekræftes afordets {orekomster på aramæisk, detsprog som blev talt på Jesu tid. Et paraI de antikke oversættelser siger nogettilsvarende. Aquilas græske oversæt-telse fra ca. 130 e.Kr. gengiver ved

"vandløb", og Vulgata (latin; ca. 400 e.Kr.) siger "vandrØr". De fleste nyerebibeloversættelser oversætter ogsåmed "vandløb" eller lignende.

Dermed kan de andre nyere tolkninger af ordet lægges til side somirrelevante. Uden grund ignorerer deDet Gamle Testamentes egen brug aJ

dette ord.

Trænoe oennemeller åm-me?Det næste spørgsmål er: Hvad er det,Davids mænd skal gØre ved sinnor =vandløbet, og har det noget at gØremed Warrens skakt-systemet?

Siden Warrens skakt blev opdaget i

1867, har mange fortolkere ment, atordet smnor sigtede til den lodretteskakt i Warrens skakt systemet, og atJoab og hans mænd måske har kravletop gennem skakten, hvorved de haroverrasket byens lorsvarere indef ra.Forlaget Scandinavias meget frie bibeloversættelse "Bogen. Bibelen på hver-dagsdansk. (1992) har øjensynligtladet sig inspirere heraf: "Da indbyg-gernes overmodige ord nåede David,sagde han til sine soldater: Træng ind ibyen gennem vandtunnelen og gør detaf med disse'lamme og blinde' jebusit-

E

terr( (min fremhævelse).Så enkelt forholder sagen sig imid-

lertid ikke. Bodset fra, at det er endogmeget svæd for en mand at klatre opgennem en 13 meter høj oq på sinesteder 2 meter bred skakt, som liggerhen i dybeste mørke, så taler teksten i

2 Sam 5,8a imod det.Det udsagnsord, som i den nye

Bibel er gengivet ved "ramme^. har i

Det Gamle Testamente 2 betydninger:a) aI rcre ved noget (f.eks. et træ: 1

[/os 3,3); b) at røre ved noget ifjendt-lig hensigt, dvs. at slå til eller at ramme(mange eksempler, f.eks. jorden: Am9,5; et hus: Job 1,19). Som udsagnsor-det står i 2 Sam 5,8a, kan det ikkebetyde "nå hen til", "trænge frem til",

"trænge ind i" (som 1931-oversættel-sen og Hverdagsdansk). Det villekræve en anden sproglig konstruktionmed et andet forholdsord. Denneanden konstruktion er særdeles vel-kendt i Det Gamle Testamente, i.eks.l\4ika 1,9. Skulle 2 Sam 5,8a betyde, atDavids mænd nåede frem til og træng-te op gennem Warrens Shaft. giver vivendingen her en betydning, som denellers ikke har a Det Gamle Testamen-te.

Dertil kommer den vanskelighed, atordet sinnor nok står for et vandlØbmed rigeligt vand, men dårligt kanbetegne en tør, lodret skakt, som abso-lut ikke er vandførende.

Med andre ord: David befaler i 2

Sam 5,8 formentlig sine mænd at gørenoget fjendtligt ved sinnor, at rammedet. Da snnor betegner vandlØb medmeget vand, er det nærliggende atantage, at snnor her sigter til denvandrette kanal, som går lra Gihonkil-den gennem klippen ind til bunden afWarrens skakt. For at få vandet fra kil-den til at nå ind til bunden at Warrensskakt, havde jebusitterne måttet laveen opdæmningsmur øst for kilden,således at vandspejlet blev hævet.

Davids erobrinoaf JerusalemAlle disse overvejelser fører tjl denkonklusion, at erobringen af Jerusalemkan være {oregået på følgende måde:

David tilskynder sine Jolk til at ram-me jebusitternes vandlorsyning. Hanslolk trænger derefter ind til kilden ogødelægger dele af opdæmningsmuren,og vandet løb uhindret ud idalen. Derstod nu ikke længere vand i bunden aIWarrens skakt, og jebusitterne kunnederfor ikke mere trække vand op indefra byen. David havde således ramtsinnor.

Uden adgang til friskt vand blevbyens forsvarere hurtigt alvorligt svækkede. og Joab kunne ispidsen forDavids hær.komme op. (1 KrØn 11,6)over bymuren for at nedkæmpe dem.Den tør så uindtagelige by laldt nu i

Davids hænder, og han gjorde den tilsin hovedstad.

2 Sam 5,8 er endnu et godt eksem-pel på, hvordan sproglige og arkæolo-giske undersøgelser kan belyse hinan-den.

Det Gamle Testamente og flere afde antikke oversættelser peger på, atsinnor belyder noget med vandløb,mens arkæologien antyder, at der JørDavids tid har været et omfattende,delvist menneskeskabt vandsystem i

forbindelse med Gihonkilden. Daviderobrede Jerusalem ved at Ødelæggejebusitternes muligheder for at kunnefå friskt vand under belejringen.

Litteratur:Svend Holm-Nielsen, .Did Joab Climb'Warren's Shaft'?", i And16 Lemaire &Benedikt Otzen (eds.), History and Tradition of Early lsrael. Festskrift for Edu'atd Nielsen (Leiden 1993), 38-49.

T. Kleven, "The Use of snr in Ugariticand 2 Samuel v 8: Hebrew Usage andComparative Philology., Vetus Testa-mentum 44 (1994), 195-204.

Zwi Abells & Asher Arbit, The City ofDavid Water Systems (Jerusalem1995). I