vfrf

d=#*i'$ Iixelydhnug,'llgrril

II*

r-|.I

a

u

TELSel5kab for Bibelsk ArkæologiSkovvej 4, Brejning, 7080 Børkop

Tlf.: 7 5 86 17 48E-Mail: sba-d k@post 3. tele.d k

lnternet: http://home3.inet.tele.dk/sba-dk/

Dansk giro: 7 63 96 43Norsk giro: 0805 i 9/9533

Redaktion:

Knud W. Skov (ansv. red.),Carsten Vang, Morten Hørning,Ha.tvig Wagner

Lay out:

DANgrafik, Herning

Forridefoto:

Måneguden Sin fundet på relieffra Betsaida (foto: R. Arav)

Tryk:

S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvisredaktionens eller SBA 5 synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmeraf Selskab for Bibelsk Arkæologi.Kontingent:Danske kr. 125,- / norske kr. 140,-.Medlemsskabtegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bertyrelse:

Cand. mag. Jan Dalsten Sørensen(formand), tlf.: 35 82 98 39

Lektor Cand. teol. Car_sten Vang

(næstformand), tlf .: 86 21 54 04

Rejsekonsulent Hans Hansen (forret-

ningsfører og kasserer), tlf.: 75 86'17 48

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen(udgravningskontakt), tlf.: 86 19 00 48

Cand. teol. Knud W. Skov (red. af TEL),

tlf.(privat):86 68 50 90

Stud. teol. Hans-Ole Bækqaard(lnformationskoordinator)1t...8618 7946 I 8616 6666-18 (MF)E-mail: hob@isa.dknet.dk(kontaktes for bestilling af informa-tionsstander og foredragsholdere)

@ SBA og artiklernes forfattereVed enhver form for eftertryk/citat skal

kilde angives

OversigtskortHer vises landomrader ,

byer og andre geografiskelokaliteter, der er relevantei forbindelse med artiklernei defte TEL.

Overslgtskort

Porte og offerpladser iog omkringdet gamle lsrael . . .

Den, dergår ind og ud al porlen ........Briefing fra SBA s repræsentantskabsmøde

Arkæologiens perioder 9

.... slde 2

1999

slde 3

side 7

side 8

ride 9

.aa(Timna ) Tell en Nasbeh (Mispa

tk.3n o o olerusalerl/

NV-NEcEV V Kuntillet Airud

oDeirAlla

'En .Haseva

tssN 0905 - 5827

lidsLdvle. ..... side t2

Af Tino Hoettner Blomquist, cond. teol.,Lunds Universitet, Sve qe

Nutidens moderne bygrænser harkun lidt tilfælles med byportene iden gamle nærorient. Funktionenaf byporten i det gamle Israelkan bedre sammenlignes med eninternational lufthavn med bådeankomst- og afgangshal, handelog kontrol.

En moderne parallell' I utidens moderne bvorænser harlll tun lidt tillælles med bvoorteneI ! , o"n gamre næro.enr. r oagkaldes bygrænsen for "indkørsel" ogman bliver mødt med forskellige slags

velkomsthilsner. Hvis vi vil forsøge atforstå funktionen at byporten i detgamle lsrael, vil det være bedre at tæn-ke sig forholdene ien internationallufthavn med både ankomst ogafgangshal. Selv om forskellige lufthav-ne ikke er identiske, så er de byggetover den samme grundstruktur - hvil-ket medfører, at du forholder dig stortset ens, uanset hvilken lufthavn, dubefinder dig i. Når du har fået passetkontrolleret, og kroppen er blevet visi-teret med en metaldetektor, befinderdu dig som rejsende lormelt hverken i

det land, du rejser fra, eller i det land,du rejser til. Lufthavnen kan ud fra etsocial-antropologisk perspektiv derforbeskrives som midt-imellem-zone, i

hvilken man befinder sig "mellemnoget sted og intet sted".

Beskyttelsens stedDen nærorientalske byport fungeredepå en noget lignende måde. Portenvar et overgangsområde mellem det

ubeskyttede landområde og denbeskyttede og mur-fæstede by. Det er i

denne sammenhæng interessant atnotere den sproghistoriske forbindelsemellem det hebraiske navneord åir(by) og et udsagnsord med betydnin-gen "beskytte", der hedder dir. som engrænsezone kan byporten siges at gæl-de som et særligt rituelt ladet område.

Folkelivets forumMen porten kan ikke bare betegnessom et grænseområde. Til forskel travor tids lufthavne var den datidigebyport i meget høj grad en del aflokalsamfundet. lt4ange menneskerpasserede den dagligt, men der varogså mange, der blot havde deresærinde i portområdet, og som komher for at deltage iforskellige aktivite-

ter. Portområdet fungerede som ettorv næsten som den græske agoraeller det romerske forum - eller måskesom Damaskusporten i den gamlebydel i lerusalem gør selv den dag i

dag med sit folkeliv og handel.

Retspleje ogsynagogeforbilledeDe skriftlige kilder vidner om forskelli-ge handelspladser i portområderne -

deraf f.eks. navnet Fiskeporten og Fåre-porten i Jerusalem (5ef 1,'10; Neh3,1.3; 12,39; 2 KJøn 33,14).1 Samariasbyport kunne man købe fintmalet melog byg (2 Kong 7,1 .18) og på ostrakalra Deir'Alla og Tel Kinneret findesinskriptionen zy iråå (aram.) oq kd hiår(hebr.), hvilket bør oversættes med"portens krukke", dvs. det stempel, der )

orte oqoffdrpladser

i og omkring det gamle Israel

010

W:zrztuØc

4 forskelliqe pofttyper fra lern -ll perioden, der hver ixrr viser de karakteistiske træk ved bypor-tene iden bibelske tid. Portaftegningerne viser A: Don, B: Beersheva, C: Megiddo og D: Tell en-

iinnlrlililllilll

,illll' il-t.r

garanterede at krukkerne på markedetindeholdt et bestemt må1. Det passede

også fint at stille sig i porten hvis manØnskede at få sin røst hØtl (ler 17.19). I

Neh 8,1ff. forsamler hele folket sig på

den åbne plads foran Vandporten forat læse Torah, bede og bekende syn-

den. Skildringen af disse samlinger skal

nok istore træk gengive den synago-gale gudstjenesteordning, sådan somden er i dag. Bl.a. denne tanke harværet grundlag for en diskussion om,hvorvidt den palestinske synagogesoprindelse kan findes i den før-eksilske

byports funktioner og arkitekturEndvidere fungerede portområdet

som et retslokale. Domstolen tog varepå overholdelsen af den lokale retsple-

le, når der opstod tvister mellem ind-byggerne, som de ikke selv kunne løse.

(5 Mos 21,1 9; 22,1 5; 25,7). Det atvære udvalgt til at være en af de æld-ste, som 'sidder i porten'var enhæderssag og et tegn på at man var

for byportens civile funktioner ogspurgt hvilke anvendelsesområder, por-tenes arkitektur dækker over (Herzog1986).

Arkitektoniske fællestrækDe mere end 20 israelittiske byporte,som man hidtil har udgravet, viser sto-re varialioner, :elv om de også harnogle grundlæggende fællestræk. Port-

indgangen flankeres gerne af to tårneog porthuset består af dybe rum, somer åbne i fuld bredde ud mod portpas-sagen. Antallet af disse rum kan være

2, 4 eller 6 - og de er 10-15 m2 storeog har ofte bænke langs med vægge-ne. lndenfor selve porthuset - oqenkelte gange også udenfor - findes enbred plads - en såkaldt rillob - dvs."en bred plads". Cenerelt var de israe-littiske byer tæt bebyget, men meddenne stuktur i opbygningen havdebyens indbyggere i det mindsteadgang til et større forum iforbindelse

et otfentligt område for forskellige øko-nomiske, sociale og retsmæssige aktivi-teter ved vi, at der også foregik reli-giøse ritualer ved byporten. Denneinformation får vi primært fra dearkæologiske levn, imens bibelteksterne er mere fragmentariske og ind-skrænker sig til nogle få eksplicite udta-lelser.2 Kong 23 beretter om kong

Josias, hvordan han nedbrødbomOt ho|Såeorim, "byportenes offer-pladser", som lå ved kommandanten

Josvas port. Betydninqen af dette verser omdiskuteret oq især udtrykketbomjt ho;Søeoflm. Den danske bibelo-versættelse har valgt at oversætte med"porLotlerhØjene", hvilkel formenlligganske godt udtrykkel hvad der er

tale om her, nemlig en bestemt type af

bomah, som netop fandtes ved bypor-te - idette tilfælde drejede det sig omde otferhøje, der stod til venstre for en

af Jerusalems byporte. Det er fuldt udmuligt at opfatte v. 8, som en historisktroværdig øjenvid neskildring fra denanden halvdel af 600 tallet f.v.t., som

senere redaktører kan have benyttetsig af, når de sammenstillede reform-beskrivelsen 1 2 Kong 23,4 25.

Bømoh i BibelenSpØrqsmålet er hvad der kan tages forat være den fysiske genstand, der sva-

rer til det bibelske bomoh. Hvordanskal en bomoh overhovedet forstås?Selvom ordet forekommer mere endl00 gange i det Camle Testamente,hersker der ingen koncensus for hvad

det egentlig betyder. Hverken etymolo-giske (sproglig betydning), arkæologi-ske eller eksegetiske studier har kunnetfastslå den eksakte betydning af enbomoh, og hvordan den kan have setud. Problemerne kan delvist forklaresmed, at de bibelske forfattere selv gen-giver forskellige opfattelser af, hvad en

bomah er. Foreløbigt er det derforbedst at vælge den mere neutraleoversættelse "otferplads" (oq ikke

"offerhøj") og forstå den som en lokal

helligdom, som ijern ll perioden kun-ne være tilegnet JHVH eller en heltanden gud, til tider udstyret med en

massebe-støtte (hellige stenstøtter), en

asherah (normalt forklaret som et kult-symbol af træ), et alter og tjeneste-gørende præster.

Betsaidas bomøhMens vi venter på, at en arkæolog skal

grave en kultplads med forklarendelap, hvorpå der står: "Dette er en b0-

Rekonstruktion af kultpla(lsen ved byporten i Betsaida, lovet of Borbara Connell, frQ

Bernett&Keel, Abb. 10.

*4

vel anset i byen (fob 29,7; Ord 31,23).Kongen kunne og:å have sin plads i

porten (2 Sam 19,8; ler 38,7).

Portens civile anvendelseDe arkæologiske udgravninger i detSyro-palæstinænsiske område har læn-ge været koncentreret om de stØrre

byruiner - og netop på den baggrunder der samlet en hel del viden ombefæstningsværk og byporte, primærtgående på byggeriets type og på demilitære aspekler. DeL er lørst idesenere år aI man har interessereI sig

med porthuset ifredstid såvel som i

krigstid. Karakteristisk for byporteneunder Jern ll-perioden (c. 1000-586f.v.t.) i modsætning til bronzealderen(c. 2000-'1200 f.v.t.) er åbenhed ogmuligheden lor, at større forsamlingerkan samles der. Ved Megiddos byportfra 900-tallet f.v.t. kan pladsen rummec. 400 personer, hvilket er mindst enfjerdedel af byens beregnede indbyg-gertal.

Offentlig offerpladsUdover at være et grænseområde og

mah" ellet endnu bedre "Dette er en

potl-bomah", må vi tage til takke meddet, der faktisk findes. Fundene kan se

meget forskellige ud fra lokalitet tillokalitet og er delvist meget svære attolke. Det allerseneste og tydeligsteeksempel på en port-kultplads kommerfra Betsaida (et-Tell) nordøst for Cene-saret 5ø (se Arav/Freund 1996 og TELnr. 3,1998).

Stele og røgelseskarVed indgangen til Betsaidas byport(indtil videre dateret til 850-733132f.v.t.) til højre, når man kommer udefra ind i byen, traf man isommeren1997 et 1 ,53 x '1,53 m. stort podium.Det er 0,80 m. hØjt og har to trappe-trin, som leder op til toppen. På podietvar der et lille bassin af basaltsten og i

bassinet fandtes tre såkaldte'røgelses-kar'i keramik. Ovenpå bassinet medkarene lå fire dele af en sønderslåetstele; den øverste runde del af stelenfandtes neden for podiet. Stelen måler1,15x0,59x0,31 m og har efter altat dØmme være placeret oppe på

podiet, baq bassinet oq ind mod porlvæggen. I portområdet findes desudenfire andre opretstående jævne stenstøt-

ter af c. en meters højde.

Måneguden SinPå podiets stele er der et tydeligt relief.Motivet er indrammet af en kant ogbestår af en kombination af figurative

H

og ikkejigurative elementer: Et stativtyrehoved, sværd og fire små kuglerMonika Bernett og Othmar Keel

(1998) har udpeget fire kendte paral-leller fra det nordlige Syrien og detsydØstliqe Tyrkiet - dog ingen, som er >

Podium og stele vecl byporten iBetsoida (Foto: Tina Haettner Blomquist).

Kasket, pas og solidt fodtøjHar du pakket bagagen og sendt tilmeldingen til dette års udgravningsdeltagelse?

Hvis ikke - så overvei det nok engang. jo før du tilmelder dig - desto større er chan-

cen for at der også er plads på den ønskede udgravning!

BestillingskuponUndertegnede ønsker...

! at blive medlem af SBA i I999, og modtage TEL i 1999. Pris 125 kt.

! at give et gavemedlemsskab af 5BA for 1999 (pris 125 kr.) til:

I at anangere et foredrag med repræsentant fra SBA i mit lokalområde.

Novn: Alder: TIf .:

Adresse:

Postnr.: By'

Kopierlng af artikler

Tidligere har SBA annonceret omden mulighed at hlemkøbe heleklassesæt af TEL til undervisning på

høiskoler, efterskoler, i konfirmand-stuen ell€r andre steder.

Det har vist sig, at flere i stedetønsker at købe sig ret til at kopiereartikler fra TEL til undervisningsbrug.Vi vil gerne åbne denne mulighed,hvorfor det fra 1/1 l999ermuligtatkøbe undervisningskopieringsret tilet enkelt nr. af TEL. Det er enengangspris, hvorefter licensindeha-veren med god samvittighed - igenog igen - år ud og år ind - frit kan

kopiere fra TEL.

Prisen er kr. 75,- pr. enkeltnumre(dog kr. 100,- pr. særnumre som4198)

Kontokt enten TELs redoktør (86 6850 90) eller S&As sekretoriot (75 861 7 48) for ot købe kopieringslicens.

Også på Tel DanBosættelsen på Betsaida tilhørte detikke-israelittiske område i det sydligeColan, som fra midten af 80O-talletf.vt indgik i aramæerriget omkringDamaskus. Men der findes yderligerebelæg for port-kultpladser - endog fradet israelittiske Dan (Tell el-Qadi) ved

Jordanflodens kilder iØvre Calilæa. Herer bla. tre grupper af opretståendesten, 0,l0 - 1 ,17 m. høje, gravet frem i

forskellige placeringer indenfor port-området fra perioden 800- og 700-tal-let f.v.t. (Biran 1994). En fjerde gruppestammer lra perioden efter den assyri-

ske erobring i år 733132 f.v.t. Dettetyder på en kontinuitet, i alt fald hvadangår placeringen af kultpladsen ligeved indgangen til byen, selv om port-huset var blevet ødelagt og ikke læn-gere var i brug. Ligesom ved Betsaidaer der ved Dan belæg for røgelsesotferog udgydelse af drikkeoffer i porten.Det podie, der er udgravet efter 1968-69 på Dan, kan have fungeret somgrundlag for en stol eller en trone tilen person - eller som alternativ for etgudebillede.

Udblik til SyrienI Syrien findes der forbavsende fåarkæologiske rester efter ofringer i

byportene, selv om tekstgrundlagetviser belæg for tro på eller lorestillingerom'portvogternes' eller dørf løjsrelief-fernes evne til at beskytte. lnskriptionerfra Tell Ahmar omhandler en portløve,som den, "som slår oprør ned, dræberfjenden, uddriver det onde og laderdet gode komme ind". Udenfor en afportene i Karkemish kan en løveor-tostat associeres med et offerbord oginde i et af portrummene stod efter al

sandsynlighed et alter lige foran enmonumenlal sl.atue. Fra byporten i

Zincirli, Tell Ahmar og l!4alatya kom-mer yderligere kongelige statuer ogsteler, hvilket som det sidste antyder etaspekt ved porten som et herskersym-bol og en plads til tilbedelse af dødeforfædre og konger

Litteratur:R. Arav & R. Freund, l995, Bethsoido, A

City by the North Shore of the Seo of Colilee,Bethsaida Excavations proiect 1. Kirksville,

Missouri.

M. Bernett & O Keel, 1998, Mond, Stier

und Kult om Stadttor. Die Stele von Betsaido(et-Te ) (OBO t 6'l), Cdttinqen.

A. Biran, 1994, Biblicol Dan, jerusalem.

Z. Hetzoq, 1986, Dos Stodtor in lsruel undin den Nochborldnderr, N,lainz am Rhein. I

Skitse of den ikonogtige stele fra Betsoida,lavet of lsrael Museum. Se også forsidefoto.

lundet ien kendt udgravningssam-menhæng. Tyrehovedets horn giver enledetråd til guddommens identitet: Debuede horn repræsenterer halvmåne-formen, som er den vestsemitiske må-negud Sins symbol. Vejrguden lorbin-des også med tyren, men aldrig medet enkeltstående tyrehoved. Vejrgudenafbilledes i stedet som stående ovenpådyrets ryg. Det må dog stå åbent omBetsaida-stelen gengiver en vejrgudmed månelignende træk eller enmånegud, der er formet med antropo-morfe træk lånt fra velrgudens billed-materiale.

Byens vogter og frelserMånegudens kult, hvis centrale tempelgennem århundreder havde ligget i

byen Karan i det nordlige Syrien, var afstor betydning for både aramæerne ogdet ekspanderende neo-assyriske rige.Omkring 600-tallet f.v.t. var månedyr-kelsen spredt selv til luda riqe. Heromvidner bla. en helligdom, der var tileg-net måneguden og bygget til fortet'EnHaseva, ca. 30 km. NØ for Det DødeHav. I sin egenskab d[ aL være den vig-tigste garant for indgåede aftaler ogandre juridiske overenskomster afbille-des måneguden gerne iform af sitemblem på grænsesten og segl - selvpå segl, der tilhørte judæiske indbyg-gere (f.eks. på seglaftryk fra Cezer ogfra Davidsbyen i Jerusalem). Månegu-den kunne også opfattes som byens ogindbyggernes vogter og frelser, hvilketkan illustreres af et relief fra Tell Ahmari Syrien, hvor måneguden, idet tilfæl-de i menneskeskikkelse, vises ståendeoven på en (tempel)-port.

Tel Don: Locus 5188 fro co. 733/32 - 600 f.v.t. med fie massebe-steler og en offerskdl. (toto:A. Biron).

Den, derO.går ind og ud

of porten...

Af professor Alon Millard, Liverpool

Oldtidens byer var omgivet afJtærke murfæstninger, med eneller flere portområder, der gavadgang ind i byen.

Til sikkerhed moduønskede personer

-. isse mure skulle beskytte mod

I lf iender. mod røvere oo mod vilV o" oyr. r'oaene orev om dtene.ne lukket som en ekstra sikkerhedsfor-anstaltning. Formentlig havde mandermed mulighed for at checke alle,

der ønskede at færdes gennem porten.I alt fald vidste jerikos konge beskedmed, at de israelittiske spioner vartrængt ind ibyen - samt Rahab kunnepåstå, at de havde forladt byen, ligeinden porten skulle lukkes ved mørketsfrembrud (los 2,2 og 5).

Byens tingstedDet er altid interessant at være et sted,hvor mange mennesker passerer. Derforer det ikke overraskende at læse omadskillige begivenheder i CT, hvor folkmødes oq sidder ibyens portområde.Rent faktisk, de portomrader, der er ud-gravet ide bibelske lande, synes at have

haft bænke, hvor folk kunne sidde. Der-for er del ogsa helt naturligt at portom-rådet var et godl sted at handle og at faordnet en retssag. Der var altid en fuldtrede tilhØrer- og vidneskare. Derfor erdet også i Hebrons port, Abraham køber

Makpelas hule (1 Mos 23,8b 16). Boaz

forhandlinger om Ruth og hendes arve-

lod finder ligeledes sted i porten - den-ne gang i Betlehem (Ruth 4).

Skriverens pladsDenne praksis med et portomr:ide som

handelssted, bekræftes af fundet af ennotits i portens mure i ruinerne af denhittitiske hovedstad Hattusas (nu kaldetBogazkale). Der ståt at her havde skri

veren sin plads. Skriveren ville d6r væreparat til at udfærdige en handelsaftalefor enhver, der som Abraham havdebrug for hans tjeneste. Det skete selv

følgelig, fordi der på den tid ikke varsærlig mange, der evnede at læse ellerskrive. Derfor blev det til et arbejde foren specialist.

I undtagelsesti IstandHvis byen var omringet af en fjendtlighær, var det naturligt at portene ville

blive lukket, imens den normale handel

ville blive suspenderet, så byen kunneforberedes på en længere belejring. Deter netop tilfældet med Jeriko, på dettidspunkt, da israelitterne kommer tætp:i. 'Jeriko var lukket og låst for israelit-

terne; ingen kunne ga ud eller kommeind' (Jos 6,1). Når derimod en port varblevet åbnet, kunne en fjende infiltrerebyen og opna kontrol over den - sådan

som det skete med byen Aj (los 8,17-19) og sådan som folkene i Samariafrygtede det skulle ske, da de spedalske

rapporterede om den forladte aramæerlejr uden for byen (2 Kong 7).

Retten til at gå ind og udI beretningen om Abraham, der køberland i Hebron, forekommer bemærk-ningen "alle, ... der sad i byporten(eqtl.: "alle, der qik gennem hans bys

port")" (1 Mos 23,10.18). På denanden side, i den tragiske beretningom Jakobs sønner, Simeon og Levi ogSikems mænd i 1 Mos 34 læser vi, atde "gik til porten i deres by og sagde...(egtl.: alle, der gik ud af byens port)".Er der nogen mening med disse ven-dinger - og betyder forskellen noget?For at svare på det fØrste spørgsmålkan vi vende os til andre af oldtidensdokumenter, som peger på noget heltspecielt. Der blev fremsat love ved

rørende bortløbne slaver i Babylon -

nøiagtig som i lsrael - for slaveri varalmindeligt dengang. I de berØmtelove fra den babyloniske kong Ham-murabi fra ca. 1750 f.Kr. kan vi læse, atenhver, som hjalp en slave til at flygtegennem byporten skulle dræbes (515),

og - i en anden lov - at en slave kunnekun passere gennem byporten med sin

ejers tilladelse (Eshnunna S15, cf. Ur-Nammu 512).

Alt tyder altså på, at en slave ikke

havde den frie mands, borgerens, ret-tigheder til frit at gå ind og ud af por-ten. De to vendinger angiver den sam-me tanke nemlig evnen til at bevæge

siq frit.

Denne stele med en long r.zkke love t'ra detqomle Bobrlon tu1pnp' lrgl tor be\cpgeltettuhalpnl ot dca Iric mond - og for byerne: slover (FoLo: Musee de Louvre).

Bevidnet i hele NærorientenDen praksis finder vi oqså andre steder,hvor "gå ind og ga ud" betyder at klare

sine daglige gøremal. Da Jerusalemh,rvde giort oprør mod den babvloni-ske konge, og kong Nebukadnesarsstyrker havde afbrudt deres belejring af

byen for at få klaret truslen fra egypterne, "færdedes leremias frit blandt folk,for han var endnu ikke sat i fængsel'(ler 37,4). På trods af hans pro-babyloniske taler var profetens bevægelsesfri- )

hed endnu ikke indskrænket. Tilsvaren-de finder vi i det Ny Testamente. Da

apostlene søgte at finde en til at erstat-te judas lskariot, søgte de en mand,som havde "været med os hele tiden,mens Herren Jesus gik ind og ud hosos" (ApC 1,21).

Borgerskab i byernes byI denne sammenhæng er det relevantat inddrdqe Hebr I l,l4: "her har viikke en by, der består, men vi søgerfrem til den, der skal komme". Hvader vor status i den by? Er vi slaver, derikke kan passere porten uhindret? Selv

om vi følger Paulus'eksempel ved atkalde os selv Kristi tjenere og slaver, ervor status ikke, som den var for dati-dens slaver, for vi er ikke slaver, men

borgere. Vi er mere sikre d6r end i

nogen som helst iordisk by, idet vi haret unikt privileqie som borqere der. Vi

kommer ind idenne by gennem en

bestemt port - der findes ikke andreveje ind - men når vi er inde, er vi frie.

Joh 10,1-18 fortæller os om dette, ogdet skitserer nøje nok engang borger-nes rettigheder for os. Vi kan "gå indoq qå ud oq finde qræsqange" (Joh

10.9). Desuden åbenbarede Cud denhellige stad, det ny Jerusalem til apost-len lohannes som en by, hvor byensporte aldrig blev lukket, for der eringen nat der og intet at frygte (Ab21 ,2s).

Frie borgereNår vi finder denne åbne port her på

Bibelens sidste sider, så lad os mindehinanden om en anden port ved Skrif-tens begyndelse. Det var en vej og en

indgang, der måtte lukkes overfordem, der havde misbrugt det påbud,som Cud havde givet dem; Veien tillivets træ! (Ab 22.14).

5å mens vi færdes ind og ud, mensvi klarer vores daglige gøremå1, mensvi finder hvile, må vi huske på hvilkenby, vi har borgerreltig heder r - hvor vi

er frie borgere. Lad os huske, at inteturent skal have adgang d6r - og lad os

"takke for, at vi får et rige, der ikke kan

rokkes, og med tak tjene Cud, som deter hans vilje, igudsfrygt og ærefrygt.lor vor Cud er en fortærende ild.''(Hebr 12,28-29).

T

repræsentantskabsmøde

å SBA5 repræsentantskabsmøde i København d- 2414 6levHans Hansen og Knud W. Skov genvalgt tjl selskabets besty-relse. Desuden blev Hans-Ole Bækgaard nyvalgt til bestyrel-

sen, så han ikke længere blot deltager i bestyrelsens arbejde somtilknyttet konsulent. I repræsentantskabet havde alle nuværendemedlemmer af repræsentantskabet takket ia til at genopstille.Pga. en vedtægtsændring sidste år var det dog muligt også atn) r'ælge forfaner Hans P Pedersen, Tåstrup og stud. teol. MortenHørninq, Århus. Velkommen til ier to.

På repræsentantikabsmødet blev der udtrykt ønske om end-nu stærkere kontakt til Norge - evt, ved at inddrage nogle nord-mænd i selskabets arbeide. Desuden blev der efterlyst gode ideertil at gøre selskabet endnu mere kendt idet danske kirkeliv - især

i frikirkelige kredse.Endelig blev der gjort opmærksom på, at der næste år - d. l.

april år 2000 - bliver afholdt 10 års iubliæum for SBA. Det bliverbla. med et dobbeltforedrag, da både professor Alan R. Millardog sekretær Ole Andersen har sagt ja til at medvirke. lubilæums-årsmødet bliver af forskellige årsager igen i år 2000 lagt i Køben-havn. ISBAS bestyrelse (Foto: Ninno T. Rasmussen).

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

missron blandt løder og formidler kend-skab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 Christiansfeldrlf. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

A.><FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

ANTTOLOGIENSPgnroogn 9

Af Nicoloi Winther Nielsen

Den sidste periode i den andenlernalder (lAllC: 722-587 f.Kr,)varer fra Samarias fald, indtillerusalem falder og luda rige ertruet af stormagterne Assyrien,Egypten og Babylon. Fundene ibyerne i ,uda tyder på en fredeligudvikling i området indtil assy-rerkongen 5ankeribs felttog modkong Hizkiia i 7Ol f.Kr.

Assyrerne angreb LakishI akrsh. rioels næststØrste bv (8

I nury,'hr-ua" bade en nedre oq en

Erura bymur, en seKsKammer porlog en ydre port med tilkørselsrampe,en gade med butikker hen til beboel-seskvarterer og et administrativt {ort på

en6mhøj stenplatform.Sankeribs angreb på byen beskrives

både i Bibelen, ide assyriske annalerog pa el reliel med scener fra dens

erobring (2 Kong 18,13-16. 2 KrØn

32,9. Es 36,2). Udgravningen har

afdækket spor af den assyriske

angrebsrampe, hvor der lå i hundrede-vis af jernpile, slyngesten, forkullet træog en kæde lra rambukken. Pa indersi-den af bymuren opførte forsvarerne en

vold for at modstå angrebet. Ligene af

1500 soldater er blevet fundet i en

massegrav. Assyrernes angreb kan også

spores i Timna, Ramat Rahel og Cezer.

Hizkiias forsvarsværkerForud for Sankeribs angreb var ierusa-lem som følge af tilflytning efter Nord-rigets fald blevet udvidet til en by på

60 ha2 med henimod 20.000 indbyg-gere. Den vestlige hØj blev inddragetsom en ny bydel (Sef 1,10-1 1. 2 Kong22,14), og forud {or assyrernes angreb

byggede Hizkiia her'Den brede Mur',der havde et 7 m bredt stenfundamentog var anlagt hen over ældre nedrevnehuse (Es 22,10). Den fortsatte modvest og mod syd neden om en ny dami den sydliqe Davidsby (22,1 I ). Dam-men opsamlede vandet fra den nye

533 m lange tunnel, som Hizkiias bore-de under Davidsbyen (2 Kong 20,20; 2Krøn 32,3-4.30). Denne ingeniørbe-drift er omtalt i 5iloam-inskriptionen.

Kongens krukkerFra disse år stammer godt tusind opbe-varingskrukker, som er stemplet medinskriptionen lom elek, " tilhør ende kongen". Disse aftryk af omkring 20 for- )

Beletinoen a[ loki\h \om dpn et bp\k?vel po el teliPl t Sankeribs polods iNineve l midlen te!byens ioarcrn, hvottto der bode sAyde\ med bLte og ptl \oml kosle\ med loklet A>svrøne angri'bet od rqmoer oq baq en murbrcpkket. Neclerst ses de borske henrettelser af assyrernes fongetLæs nærmåre om-sloqAt t TEL 1/94. Rehefet befincler sig på Britisk Museum, London.

NAVN FORKORTELSE DATERING

lernalder llC(lron Age llC) IA IIC s87

Selskab for Bibelsk Arkæologiindfører ungdomspris

NY BOG

Hvorfor valqte David netop Jerusa-lem som hovedstad for lsrael?

Med udgangspunkt i det spØrgs-mål kaster Poul Hoffmann et fanta-stisk spændende lys ind over en vig-tig periode i lsraels historie.

Poul Hoffmanns store viden ogindlevningsevne i de bibelske beret-ninger giver læserne en overrasken-de indsigt ikke blot iDavid og Mel-kisedek, men også iJerusalemsbetydning for kristne i dag.

. En spændende bogl

. En velskrevet bog!

. lt fund for alle med interesse lorBibelen og jerusalem !

Salems gådeMelkisedek og David

48 sider,Ordet og lsraels Forlag,70 kr

Ring og bestil deni dag hos

Ordet og lsrael

skellige slempelsegl har ogsa moliveral en firevinqel bille eller en solskivemed vinger, og de nævner et al fircstednavne (Hebron, Zif, Soko eller/7rfljl). I Lakish oq Tel Balaslr kan dlsse

krukker daLeres li 701 LKr., og de harsikker været brugt til leverancer tiHizkijas tropper forud for oprøret moda55yrerne.

Et religiøst samfundNede i Arad blev fortet i det 8. arh(maske under Uzzija) ombygget ogudvidet med en indgangsport med tolarne, en central gard, cisterner ogvandkanal. Der blev ogsa bygget et il-

le tempel (en form for garnisionskapel)bag en gard med el offeraller (2.5 x

2.5 m) byggel af uti hugne slen (2Mos 20,24-26). Tenrplet havde en hæ

vet niche, hvor der stod to slenstøLterog foran lo sma stenaltre til røgelse.

I Be'ersheba (2 Kong 23,8) blev derfundet rester af et stort kvaderstensa -

ter, som sikkert blev hugget om under

l?J0: KIASSISK MlttlM. MAPAfi OO ENK SACK

P€DTR'giY23J2: JU|E- OO nÅRnEJtE

M, €LLEN OE HANALO SANO

Eutvllllc

N,ERVIRER KATALOCREKVIRER KATALOG

T75922022

10

5ffi

Hizkijas reform (2 Kong 18,3-4.22) ogderefter genbrugt som byggematerialei et lager- rum fra det sene 8. århund-rede. Arads røgelsesaltre blev væltetomkuld og dækket med et pudslagunder losijas reform (2 Kong 23).

t

I Kuntillel 'Airud, 50 km syd forKadesh-Barnea, langs en vigtig han-delsrute, blev der fundet en isoleretbygning på en bakke. let portrum varder inskriptioner på vægge og dØrstol-per og på en stor krukke var i blæk

skrevet en dedikation lyhwh imrnwl'irth "lil Jahve af Samaria og hansAshera".

Der var også tegninger af en ko ogen kalv ved et stiliseret træ, en lyrespil-ler og en procession af 5 tilbedende.Det giver el indtryk af folkereligionen i

Nordriget.

PaladsresterI Ramat Rahel syd for Jerusalem bygge-de Hizkija en militær forpost, som blevødelagt af Sankerib.

I det 7. århundrede blev der byggetet stort palads, som minder om Sama-

rias kongeborg. Der er fundet proto-aeoliske søjlehoveder og vinduesbalu-slrader fra deLLe paladt. Pa Ofelhøjenmellem Davidsbyen og tempelpladsener der fundet en offentlig bygning ved

siden af en firekammer byport, som

må have ført op til kongepaladset.

Herrens velsignelseI denne periode bygges der i dalenerundt om Jerusalem en mængde grav-kamre. Klippegravene har en lille ind-qangsåbning og kan have udhuggede

bænke på de tre sider eller nakkestØt-

ter i gulvet til hvile for de sidst gravlag-te dØde og i visse tilfælde yderligerekamre baqved. Knogler og gravgaverkunne ved senere begravelser lægges

ned i opbevaringsrum under gulvet.Dernede blev der i en grav i HinnomsDal fundet to små sølvruller fra ca. 600f.Kr med teksten fra den aronittiske vel-

signelse (4 Mos 6,24-26).

Belejringens gruNord lor 'Den brede Mur' blev de'bygget en bymur med el 8 m højttårn, som måske indgik i Midterporten(er 39,3). I et askelag foran porten lå

der pilespidser fra babylonerkongenNebukadnesars (604-5 62 f . Kr) angrebpå ferusalem i 597 og 587 f.Kr. Nede i

Davidsbyen væltede terassehusenesydermure ud idalen, da babylonerneunderminerede skråningen. Detbrændte hus har sodspor og et tykt lag

af sammenstyrtet materiale. Resterne

tra toilel.Let inabohuset, Ahieli hus,

tyder på at indbyggerne kun kunne fågrøntsager under de 18 månedersbelejering og de led af bændelorm.

De babylonske ødelæggel:er erogså bevidnet i Bet-Shemesh, Tell Beit

Mirsim og i Lakish, hvor der i portenblev fundet 21 potteskår, som afspejlerængstelsen i byen forud for dens fald. I

-.:i-':aE \;..\i

4llegning ol tegnng og ntkiption pd cn kuk-ke lrndet po hunltllel Airud. I el \cncte nr ofTll vil denne nskipLion blive kommenleretnærmete.

velsionelsen Do de \må sølvr'Lller, der er fundclt en firo'. i Hinnoms dol. \e dpn ncpmerc kom-men-teinq ol dette fund r TEL 4/94.

,r.\1.-1 \,'i tf;.r.i::v

Den 7 m. brede mur, som Hizkiia byggede. Disse rester kan idog ses i det jødiske kvarter ileru'salem. Læ5 om dette fund i TEL 1/94 (Foto: N. Avigad).

-1-n

BIBELENSECEN KRONOLOCI

c.2165-1860:Patriarkernes tid

AR KÆO LOG IS KE

PERIODER

33OO f.KrÆLDRE BRONZE

2OOO f.KrMELLEM BRONZE

155O f .KrYNCRE BRONZE

12OO f .KrIERNALDEREN loq ll(r 20o - r 000 & 1 000 -586)

586 f.KrPERSISK TID

331 f.KrHELLENISTISK TID

63 f.KrROMERSK TID

. -i/ir aå\

'ih?v{ t )rYr l)tv'v"

HENVISNINCERTIL TEL 2, 1999

Side 7,' (. l75O:"Den, der går ind..."

ffiruKqtVlWffitt] TtL"i'l

(. 1875-145O:lsraelitterne i Egypten

(. 1400-1030:lndvandrinqs- -

- og dommertid

<. tooo:Konq David

<.955:Salomos tempel .

<. 722i. Samarias fald

(. 586:Jerusalems fald

c- s86-5371Eksil i Babylon

<. 5t7 / 5251- Hjemkomst fra eksilet

..7iJesu fødsel

c, 26 e.Kr:lesus korsfæstes

Side 3, c. 734/12:"Porte og offerpladser..."

Side 3, c. 732:"Porte og offerpladser.."

Side 9, c. 701:"Arkæologiens..."

Side 9, c. 600:"Arkæologiens..."

::'t

I

rr I I

135 e.Kr