TEtSelskab for Bibelsk ArkæologiSkovvej 4, Brejning, 7080 Børkop

OversigtskortHer vises landomrader ,

byer og and re geografiskelokaliteter, der er re evantei forbindelse med arliklernei dette TEL.Ttf.:

E-Mail:75 a6 17 48sba dk@post3.tele.dk

lnternet: http://wwwkristen.dk/sBA/sba dk.html

Dansk giro: 7 63 96 43Norsk giro: 0805 1979533

Redaktion:

Knud W Skov (ansv. red.),Carsten Vang, Morten HØrnin9,Hartvig Wagner

Lay-out:

DANgrafik, Herning

Forsidefoto:

Manasses/Samarias højland(foto: A. Zertal)

Tryk:

S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Arlikler i I LL dækler ikLe nødvend,gvisredakl ionpn\ eller SBA's synrpunkler.TEL sendes gratis til medlemmeraf Selskab for Bibel5k Arkæologi.Kontingent: :

Danske kr. I 25,- / norske kr: 140,-.Medlemsskabteqnes ved henvendelse til SBA.

Selskabetrbestyrelse: -lStud. mag. Jan Dalsten Sørensen(formand), tlf.: 86 l6 65 64

Lektor Cand. teol. Ca6ten Vano(næstformand), tr.,Gzr s< oiRejsekonsulenl Hans Hansen (fqrrel-

ningsfører og kasserer), tlf.: 75 8617 48

Stud. teol. Annel.te Wilrf Chrislgnspn(udqravnin*kontak0, tll.:86 jl 06 48

Oversigtskort.....

Jesu lignelser og samtidens storbønder

Velkommen til SB{s årsmøde 1999

De 480 år i tgypten

Spændende kilder - men ikke til 2.

Bibel-Arkæologiskeforedrag .....]000 medlemmer iSBA . . . . . . . .

Arkæologiens perioder 8

Bogdn meldelse: "l\rdel in lgypl"

Tid:lavle.

.. side 2

.. side 3

.. side 5

.. side 6

Mosebog! ... side 6

side 9side 9

side l0side l4side 12

t otht'b nuror'

Timnah Cibea'.aa aLkron aBet Shemesh

Tell Beit MirsimSYDLANDET . DFT

;g urtiød"*,f& * *nÅb

lesu onelsern og samtidens storbØnder

oTI

Af Dovid A. Fiensy,

Ph.D., Professor i Det Ny Testomentev. Kentucky Christion Colleqe

I mange af lesu lignelser antagesdet, at der fandtes adskillige storegodser i det gamle lsrael. Størrel-serne på høst, gæld og antallet afarbejdere peger i den retning.

Bare scenen for lignelserne?I\ isse landbruosoodser var storeI I n.,f. til at behøve foroaolereUi;;;;;;;;"",

"g iåsåo;, ir

at tage sig af godsejerens farm. Lignel-sen om de onde vinbønder i Mark.12,1 -12 refererer til en vingård medforpagtere, en godsejer, og adskilligeslaver, som blev sendt hen efter dendel af vinhøstens udbytte som tilkomderes herre. For at have brug for flereforpagtere må vingårdene have væretret storer. Luk. 16,1-12 fortæller omgældsporter på op Lil 100 ankre olieog 100 tønder hvede, hvilket det vilhave krævet mindst et middelstortgods til at producere. Selvfølgelig kan

disse tal bare være sceneri i Jesu fortæl-ling, men det, at de kan blive brugt i

en historie, der ellers er troværdig ogligefrem, viser, at de ikke er helt udenfor rimelighedens grænser2. De sammekonklusioner kan gøres med hensyn tillignelsen om de betroede talenter/pund (Matt. 25,14-30; Luk. 19,1'l-27),og lignelsen om den gældbundne tje-ner (Matt. 18,21-35). Disse lignelserfortæller om store summer som inde-bærer stor rigdom.

Nytestamentelig højadelI datidens samf undsøkonomiske klimakunne man godt blive rig somkøbmand, men langt den største del afvelstående mennesker havde erhvervet

deres rigdom gennem landbrugr. Den-ne store rigdom må have haft sin

grund i store godser.

Godsets arbejdsmiljøNogle af lesu lignelser skildrer miljøetpå sådanne store godser. Lignelsen omden rige bonde (Luk. 1 2,1 3-21) beskri-ver f.eks. en godsejer, der hamstredekorn på en måde, så det minder omen beretning hos den jødi:ke historie-skriver Josefus om Dronning Berenikeskornkammer. Luk. 17,7 refererer til enmands ljener, der pløjer hans mark.Matt. 20,1-l5 fortæller om en storqodsejer, der har så meget land, athan må hyre daqlejere til at arbeide forsig. Luk. 12,42-43 hentyder til en rigmand, som har en foged lil at tage sig

al hans qods. Matt.l3:24-30 beskriver

en farm, som det kræver adskillige sla-

ver at få til at fungere. Endelig beskri-ver Luk. l5:11-32 et gods med dagle-jere og slaver.

Arkæologienillustrerer teksterneBaseret på Det Nye Testamente, Jose-fus og Talmud prøvede adskillige lærdetidligere at beskrive, hvordan disse sto-re godser ioldtiden så ud og fungere-deq. Siden har vi dog også fået arkæo-logisk materiale, som hjælper os til atvi:ualisere, hvordan el stort oldtidsgods med forpagtere så ud og funge-rede i hverdagen. S. Dar5 har opdagetlandsbyer, som må have været under-lagt de store godser Cirka 22 km. vestfor Sikem fandt Dars udforskningsholddokumentation for et stort gods samt >

Luftfoto over Monosses bjerglond - eller Sqmqriqs bjerge. Det er idette område NV for lerusa-lem, ot der især er fundet rester efter nytestamentlige godser. (foto: A. Zertal/BAR)

andre store godser i det samme områ-de. Denne oldtids landsb, kaldet

Qawarat Bene-Hassan, havde ifølgeDat 175-200 husstdnde. Nærved liggermarker, hvis grænser er markeret afhjørnesten. På halvdelen af dem er derblevet dyrket korn, på en fjerdedel blevder dyrket oliven og den sidste fjerde-del blev brugt til vinstokke. Vingårde-nes størrelse (dem, der ud over hjørne-sten også havde et overvågningstårn)som var mellem 0,4 til 1,6 hektar,

antydede overfor Dar, at de var blevetdyrket af mindre familieenheder. Mar-kernes totale areal var 810 hektar,hvortil kom endnu 202 hektar udlagtsom græsningsareal.

En herregård som i NTNord for landsbyen og de tilhørendemarker ligger en bygning af massivestenblokke i herodiansk stil, Denne bli-ver på arabisk kaldt Qa'lat-Firdus,Herodes' Citadel. Dar tror, at dette pa-

lads blev brugt af eierne af dette storeområde. Tæt derved ligger Deir-a-Dar-ob, et stort og veludsmykket gravstedbyqqet i en stil fra det andet tempelstid, og som af Dar dateres til den sene

hasmonæiske (143-63 f.Kr.) eller evt.den herodianske periode (37 f.Kr-44e.Kr.). Dette var formentlig gravstedetfor dem, der boede på paladset ogrådede over jorden.

"feg river mine lader nedog bygger nogle større"

ligger Hirbet Firdusi (Herodes' Ruin),

som havde lagerbygninger, stærke tår-ne, brønde og et beboeisesområde.Dar foreslog, at dette var et beskyttetfort. Opførelsen af fortet daterer han tilden hasmonæiske periode, men detblev formentlig også brugt ned gen-nem hele den herodianske tid. Da-foreslår også at bønderne fra landsby-en kom til dette fort for at betaleskat/tiende (eller hus- og jordleje) medderes egne produkter som betalings-middel.

Lokal traditionHele kompleksel. er fra den hasmo-næiske og herodianske tid, siger Dar.

Lertøjet er hovedsageligt hasmonæiskog herodiansk. Navnene på adskilligeruinstrukturer i området er traditioneltblevet forbundet med Herodes af delokale. Nær ved Qawarat Bene-Hassanligger den antikke landsby Arus, somder refereres til hos losefus (Vita

18,289; Bellum 2,69) som Herodes'minister Ptolemy af Rhodes domæne.Derfor kan det se ud som om Herodeshar arvet disse godser fra hasmonæer-ne og givet nogle af dem videre til sinetilhængere.

Et stort kompleksNu har vi således ud fra de geografiskesammenhænge antydet et stort og vel-struktureret godssystem med sin egenlandsby, tydeligt afmærkede familie-marker og sit eget store lager til korn.Dette gods-kompleks er af stor betyd-

ning fordi, det hØist sandsynligtrepræsenterer et typisk karakteristika i

det gamle Palæstina: En 'fæste'-bonde-landsby, la nd bruqsom råder forbundetmed landsbyen, en administrativ byg-ning eller gruppe af bygninger. Palad-

set - Hirbet Firdusi - kan have væretgodsejerens permanente bolig, ellermåske bare hans sommerhus. De fleste

ejere af store landområder boede i

byen som fraværende godsejere.Codsejeren kan oprindeligt måske end-da have været selveste Herodes Den

5tore.

Tårne til opbevaringDette store gods illustrerer adskilligeting i Jesu lignelser. For det første villelandsbyboere have arbejdet for gods-ejeren som boede på paladset. Lige-som i liqnelsen om de onde vinbønder(Luk 20,9-18) har disse vinbønder nokværet tvunget til at betale tiende afderes afgrøder til deres herres tjenereeller foged. Ligesom i lignelsen om deonde vinbønder havde vingårdene tår-ne. Dar konkluderede ud fra fundene,at disse tårne og andre tilsvarende tår-ne, som er fundet spredt udover dati-dens Palæ5tind, lormenl.lig ikke varvagttårne men nærmere opbevarings-tårne, der var bygget i den hasmone-anske periode6.

Et ekstra element i lignelsenLignelsen om den rige bonde (Luk12,13-21) i er fint illustreret ved korn-kammeret ved Qawarat Bene-Hassan.Tilsyneladende skulle hvert stort godshave opbevaringsplads til godseierensudbytte af kornet. Når vi tænker på, at

De nuværende rester of Qo'lot Fidus (godsetsherresæde) delvist genbrugt i et senere byg-ningsværk. (foto: S. Dor)

Oversigtsskitse, der viser mængden of små jordlodder i forbindelse med godset ved Qorowatbene Fessqn. Polodset (Qø'latTirdus) og graven (Deir-o Dorob) ligger nord for kortudsnittet.

På et bterg med udsigt til landsbyen

de fleste forpagtere modtog så lille endel af deres afgrØde, at de knap kunnebrødføde deres familie, kommer der etekstra element ind i lesu dom over denrige godsejers tanker om at hamstre.

Luksus kontra fattigdomTil slut viser velstanden i både paladsetaf massive stenblokke og det storeornamentale gravsted, hvor rig mankunne blive ved at eje sådan et gods.

Det svarer lil billedet, som vi [inder i

lignelsen om den fortabte sØn, omskylderne, talenterne, og om denutaknemmelige tjener. Siden godteje-ren fik en procentsats (formentlig opmod 25-50olo) af hver af fogedernesafgrøder, kunne han samle en hel delriqdom i korn, olivenolie oq vin. Såle-

des levede godsejeren ioverdådig luk-sus, mens forvalterne levede en kum-merlig tilværelse.

Hverdagens realismeNæsten alle tingene fra dette arkæolo-giske fund kan genfindes i lignelsen i

evangelierne: fogeder, rig godsejer,

kornkammer, betalingsmidler i forskelli-ge lormer (algrøder) og store land-ejendomme. Dette sted hjælper os tilat forstå den landsbrugsøkonomiskestruktur idatidens Palæstina og derfortil bedre at forstå Jesu lignelser fuldt

ud. Jesu lignelser var ikke forudskrevnehistorier hentet ud af luften, men devar baseret på rigtige hverdagsoplevel-ser idel. lørste arhundrede iPalæ5lind.

Noter:5e M. Hengel, "Das Cleichnis von denWeingaertnern, Mc 12:1-12 im Lichtder Zenonpapyri und der rabbinischenCleichnisse", Zeitschrift ftr die neutesto

mentliche wissenschoft 59 (1 968) I -39;

J.D.M. Derrett, "Fresh Light on theParable of the Wicked Winedressers"Revue internotionale des droits de !'anLiquitp 10 (laol) I /-4 i Henqel ansla'at 80,000 vin5toLke pa ca. l7 ha. kun-ne lorsørge , a. 25 arbeldere med fdmr-lie.

Se I. Her/, "C rorsgr u ndbeql / In Pdlde-

stina im Zeitalter Je5u" Palaestino

lohrbuch 24 (1928) 98-l I 3. Hee fast-holdt at man skulle kunne sætte 160oliventræer og 1/ ha. hvede som sik-

kerhed for at kunne låne så stor en

5Um.

5e D.A. tiensy, "The Social History ofPalestine in the Herodian Period: theLand is Mine" (New York / Queenston /Lompeter: Edwin Mellen, 1991), isæt pp.21 73.

Se Herz, "Crossgrundbesitz"; Hengel,"Das Cleichni'"; A. All, "Klerne S.hrif-len" (Munchen: Beck, 1959) 384 395; 5.

Reslene al godtejercn' lode, og logq som denger sig ud i dag. (foto: 5. Dor)

Klein, "Leqorot Haarisit Hagedolah Bee-

retz lsrael" Bulletin of the lewish Palesti

ne Exploration Society 1 .3, (1933) 3-9 og

3/4 (1938) 1 09.1 1 6.

5. S. Dar, "Landscape and Pattern"(Oxford: BAR, 1986) isæt pp. 230-245.

6. Dar, "Landscape", pp. 110lll.7. Fiensy, "Social History", p.81.

oversæt. D. Bobbo & K. B. Nielsen a

L

3.

rl",' ! ': '!'{ ' q'-

1v

er chancen der igen!lgen i '1999 udbyder 58,4, KFS og Felix Rej-

ser en rundrejse i lsraelllordan. "Det varher det skete..."-Iuten blev i 1997 en bra-gende succes, hvorfor arrangementet gen-tages i en anelse ændret form.

Skynd dig med tilmeldingen - der erbegrænset antal pladser (max. 16).

Tilmelding - eller yderligere information -

sker via Felix Rejser:

llf . 75 92 20 22 I e-mail: fxr@imh.dk

SBA inviterertil offentligt møde iforbindelse

med årsmødet 1 999

Lørdag d. 24. aptil "1999

kl. 19.00 til ca. 22.O0

Velkommen til SBAS årsmødei Dansk Bibel-lnstitut's lokaler, Frede-

riksborggade 18,1. 1360 Kbh. K.

PROGNAM:

Foredrag vedarkæolog Rami Arav, Omaha/lsrael:

"Betsdido - en bibelsk by- tobt og genfundet"

Kaffepause

" Årets mef;t bemærkel s esvæ rd i g e

b i be I -a ikæol o q i ske n y h e d "v. redaktØr Knud W. SkovKasket, pas og solidt fodtøj

Har du pakket bagagen og sendt tilmeldingen til dette års udgravningsdeltagelse?Hvis ikke - så overvej det nok engang. lo før du tilmelder dig - desto stØrre er chan-cen for at der også er plads på den ønskede udgravningl

Gratis adgang

De i EgyptenAf redoktør Knud W. Skov

-' er hersker stor usikkerhed omkring israelitternes ophold i

I Itouotun. Der findes stort set ikke andre kilder til dere5V opnod end den, vi finder i5idsl.e halvdel af 1. Mosebogog første halvdel a{ 2. Mosebog i Det Gamle Testamente. Denkilde anses endog af mange for at være både langt senere ogen utroværdig rekonstruktion af en helt anden begivenhed.

Denne mange! på arkæologisk materiale har selvfølgeligglort, at selv de mindste antydninger iegyptiske inskriptionereller arkæologiske fund af noget, der kunne ligne bibelske refe-

rencer, ofte er blevet fe,ltolket lidt mere i retning af den bibel-ske reference end fundet virkelig tillader.

To'farlige' inskriptionerI den følgende artikel beskæftiger prof. K. Kitchen 5ig især medto egyptiske inskriptioner. De kunne tilsyneladende handle ombegivenheder iforbindelse med de ti plager, som egypterneblev udsat for, inden de lod israelitterne gå (2. Mos. 6.28-12.36) - og med den lammende begivenhed, det har været foregypterne, at deres hær druknede, da israelitterne gik tør5koe-de gennem sivhavet, mens havet skyllede ind over egypterneshær

lpuwer-papyrusDen første bærer navnet: "Påmindelse til den vise egypter" -men har fået tilnavnet "Papyrus lpuwer". Det sidste navn erindført af englænderen lmmanuel Velikovsky, der på mangemåder har søgt at påvise sammenhænge mellem de bibelsketekster og en lang række begivenheder - både naturkatastroferog kosmiske. Han anses dog af en hel del forskere for at væremere spekulativ end saglig i sine ideer.

Inskriptionen fra El-arishfortæller om Faraos kamp mod nogle onde ugerningsmænd,der dyrkede en mørkets gud. Farao blev dog ikke besejret af deonde, men fald i"malstrømmens sted". Hverken Farao ellerhans mænd vendte tilbage - og da Faraos søn forsøgte at findeud af, hvad der var sket med Farao, var svaret, at en mægtigstormvind havde slynget ham op i himlen, mens de øvrigeegyptere var druknet.

Det er især lmmanuel Velikovsky, der har argumenteret for sam-menhængen mellem disse to inskriptioner og den bibelsketekst. Denne argumentation er på dansk bl.a. blevet refererethos F. Thornqren ihans bog "Syndfloden".

I

- men ikke til 2. Mosebog!Af Kenneth A. Kitchen,professor emeritus i eqyptoloqi ved

University of Liverpool

Oldtidens Egypten og Mellem-østen har tilsammen givet os sto-re mængder af meget værdifuldtførstehånds kildemateriale, somgør os i stand til bedre at forståbibelske tekster, som for eksem-pel beretningerne i 2. Mosebog.Nogle gange forleder en overdre-ven entusiasme og mangel på for-ståelse for oldtidskilder imidler-tid folk til at se sammenhænge,hvor der i virkeligheden ingen er.

Io \dddnne ek\emDler er "lDUWers

I lorron,nq"r" i Leyden I 344-I prpyrurr"n lrd del 19. dynd\li

(1 3. årh. f. Kr.) og "Cuderne Shu ogCebs bedrifter", der er indhuqqet pa et

granitskrin f ra El-arish

omtrent 1000 år senere

under Ptolemæerne (ca.

3. 1. arh. f. Kr.)

IpuwersformaningerDenne tekst anses oftefor at afspeile et sam-menbrud i samfundsor-denen i Egypten, enteni Den fØrste Mellemtid(ca. 2100 f . Kr.), menrevideret eller skrevetunder det blomstrende12. dynasti (ca. 19731795 I. Kr.) eller i denfølgende anden mellem-tid, maske i forbindelsemed det semitiske Hyksos-folks komme (ca.

1650 f. Kr.). Teksten kan endog blothave været en litterær øvelse fra det12. dynasti om sociale emner uden

Del af lpuwers formoninger i den oriqinole herotiske skrift (hiero-ti\Å Jlrr4 er {:lea plcp'Rligr gommeleqptr,le fu,t,,7,,rt nedofkortede hpraqlyffet ).

nogen forbindelse med historiske begivenheder overhovedetl.

l[i n 4 YA'LI :E :J,1.:39 f :'LÅ J :itaq,:l -l L :!L.:: ltlÅ ;:=l'r {,trul3lF !lii!!-;':1 ir{ "\! :=-:" ;; -1.. :W --+ IlFå1.- å1.,,'.1*--;rn 1,"5jfl,øl{f r.r? * lÅ " 7 L' li; ;l;:'l å ; P,'d Yl l :".1 i l l -l lL,:, i; {: ; ll''l'' .

I1 -; : N:; i'-E = :

:f -ll-lnf :,-il:f airtx{Sc>^Zl'0.,,11i:{---V&-Wfl-,"'*J-ll'r-i" [' n "''

o ( .1*Y " !f-]l; { E jr-: ;3J"l J1.:-:/;,,",-'-,1' r'f= Rå=l;nJ;rt{"1ålÅ--,tåt[:l r=;i;:ft r:7:fi l"-{.:[ :=,,{;^;f$,1 j1?f;

Alan Carcliner udqov i 1909 clenne tronskription i hieroglyffer ofden herqtiske oriqinal vist pd side 6.

te, der har forledtnogen til at se en for-bindelse her med 2.Mos. 7, men der erunægtelig forskel på enNil, som bliver blodrødog er udrikkelig, og enNil, som blot her ogder er farvet med blodfra mordofre og i detstore og hele fortsat erdrikkelig. lntet andet er

sa m men lig neligt. De

betragtninger, derbegynder med "Se!"forfølger de sammetemaer om socialeomvæltninger (rige bli-ver fattiqe oq de fatti-

den beskylder han kongen for forsøm-melighed. Og sluttelig tænker han til-bage på de gode gamle dage, hvor altvar som det skulle være. "Sandelig, deter godt, når"..alle slags gode vanerefterleves. Derpå følqer {lere af lpuwersord før slutningen, som er gået tabt.Denne tekst er fascinerende som etstykke tidlig social kritik - men den haringen forbindelse med 2. Mosebog!

Guderne Shu og Gebsbedrifter på El-arish skrinetDenne tekst er ivirkeligheden en del afde mytiske "annaler" fra skiftendeegyptiske guders herredømme overEgypten fØr de menneskelige faraoerstid. Således beretter den, hvordanguden Shu (som en hvilken som helst >

Ipuwers indholdSikkert er det, at dette skrift ikke harnogen som helst forbindelse med 2.

Mosebog. Dets forfatter fremstilles som6n, der meget udfødigt giver denegyptiske konge en moralsk lektion.FØrst med nogle betragtninger omsamfu ndets sørgelige forfatning, førstbegyndende med "Sandelig", derpå"5e!". For eksempel: "Sandelig, landetdrejer rundt som pottemagerens hjul 'røveren har rigdomme, den (tidligere)rige mand bliver en tyv". "Sandelig,...der er blod overalt...mange døde er

begravet i floden...Sandelig, floden er

blod, dog drikker folk af den." Det erbemærkninger som denne sidstnævn-

ge errige; der

er vold overalt osv.)Derpå går lpuwer overtil at formane regenten:"Tilintetgør fjenderne afdet ophøjede palads",råber han igen og igen,hvorefter der kommeren serie formaninger,der hver især begyndermed et "Husk", ogfortsætter med opfor-dringer til at gøre detteeller hint - særligt at til-berede og skænkeguderne rette ofre. Efterflere vidtlØftige betragt-ninger om landets uor

Bctgsiden of El-'Arish skrinet, her finder vi "Cuderne Shu ag Cebsbedrifter", publiceret i 1888 of Neville & Criffith.

(-'l::l*i,.?i't^'o;r::l;?-l^'l-l:-f-'l.'' Å & :7 L'-b /'^a -l' :f. :: "tr.n*4" ; t-f (c;tll'l ; ll)'{,'-' ;|['l-l-,-;ll'1";:rrt:l l[* r {- a r-,^,:z *- r r I o, I I :?=,,.. I I.*--frtr'nrlrc]:fijll l,

En mailig brudstykke-oversættelse af indledningen til

Citeret efter trode Thorngrens bog "Syndfloden", Åtborg 197 5

"Sandeliq, landet drejer rundt som et pottemagerhjul. Byer-

ne er ødelagt. øvreegypten er blevet tør. Alt er ruin. Resi-

densen er væltet på et minut. Ar af larm. Der er ingen ende

på larm. O, at jorden ville holde op med at larme, og der ikke

længere ville være forvirring.

sandelig, landet er fyldt med pine. Der er blod overalt, man-ge døde er begravet ifloden. Sandelig, floden er blod. Altvand i Nilen forvandledes til blod, dog drikker folk af den.Mænd gyser tilbage ved smagen - menneskelige væsener, og

tørster efter vand. Det er vort vand! Det er vor lykke! Hvad

skal vi gøre ved det? Alt er ødelagt! Træerne er ødelagt. Der

findes ingen frugter eller urter. Til visse porte, søiler og mure

"Påmindelser til den vise egypter/PaPyrus lpuwer"

er opslugt af ilden. Nedre Egypten græder...... hele paladset

er uden statsindtægter Til det hører rettelig hvede, byg, gæs

og fisk. Til visse, korn er forsvundet overalt. lngen frugtereller urter findes.... hunger. Alle dyr, deres hjerte græder.

Kvæget brøler. 5e, kvæget er ladt herreløst, og der er ingentilat samle det sammen. Hver mand griber selv det, der mær-

ket med hans navn. Landet er uden lys. Til visse, fyrsternesbørn er knust mod væggene. Til visse, fyrsternes børn erkastet ud på gaderne. Fængslerne er ødelagt. Der er stønnenover hele landet, blandet med klageskrig. Til visse, de, der varbalsamerede, ligger over jorden.

Se ilden er høit til hest, dens brand skrider frem mod landetsIjender."

jordisk farao) beordrede, at der skullebygges paladser (dvs. templer) forguderne i hans regeringstid og giveren lisle over:teder. Mens al denneaktivitet står på, anqriber fiendtliqevæsener fra ørkenen (den onde slangeApophis'afkom), men uden held. En

lang liste over stednavne følger. 5å, daShu trækker sig tilbage til himlen, over-tager Ceb herredØmmet over Egypten.Ceb spørger om byen Pi-Ydrits historie,i hvilken by han selv opholder sig; deforegående guders sejre under deresregeringsdom (for eksempel Atummed navnet i en kartouche), lige somen konge [Tum iCriffiths gamle udga-vel, og Shu, og om uræus-slangen, dervar solguden Res talisman. Geb søgerat få fat i den gloende uræus, men bli-ver forbrændt og må helbredes. Så dri-ver han på sin side liendtlige misdæde-re på flugt. Derpå spørger han guder-nes kreds om Shus bedrifter som kon-ge, og på hvilke steder Re og Shu hav-de bygget og organiseret byer Derpåslutter teksten med en liste over sådan-ne steder.

lgen er der ingen sammenhængmellem denne tekst og begivenheder-ne i2. Mosebog. Den er måske fra ca.

200 f. Kr.! Dvs. den er ikke ældre endSeptuaginta, den græske oversættelseaf Det Camle Testamente, og megetyngre end 2. Mosebogs hebraisketekst! Egypterne kæmpede med jævnemellemrum med fremmede [jender i

løbet af alle historiske perioder i 3000år, så dette tema har ikke nødvendigvisnoget med udvandringen fra Egyptenat gØre.

Men det er interessant at se, hvor-dan egyplerne selv betrdgLede del, viville kalde deres "forhistoriske perio-de", som en tid, hvor guderne regere-de på jorden, efterfulqt af ringerevæsner indtil den lanqe linje af histori-ske konger

NoterI For en god overszettelse til engelsk, se

f. eks.: R. O. Faulkner i: W K. Simpson(red.) "The Literature of Ancient Egypt",2. udg., Yale, Yole University Press, 1973,

s. 21A-229. Teksten kan findes i mangeantologier af egyptisk oldtidslitteratur.

Oversæt. l. D. Sørensen a

NEWINEN KATALOO

ø"75922022GulIulE

TEt på nettetEfter nogle opstartsproblemer er det nu lykkedes at få nogle af

artiklerne fra TEL op på internettet. Som hovedregel vil selve tekstenfra de væsentligste artikler iTEL komme op på nettet

ca. 3 mdr. efter bladet er på gaden(dvs. ca. samtidig med at det efterfølgende nr. af TEL er udkommet).

Du finder TEL på siden (men kan også gå via SBAs side):

(TEL): http://home3.lnet.tele.dk/sba-dk/TEL-dk.html

(SBA): http://home3.lnet,tele.dk / sba-dk /

A.X.FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

LÆ5

lsrael er i centrum. TV og aviser inter-esserer sig for, hvad der sker i lsrael.lvled god grund! lkke blot fordi politik,kulur og religion støder sammen i

lsrael, men først og fremmest fordilsrael er det folk og det land, Gud harudvalgt som redskab lil gennemførel-sen af hans frelsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå i cen'trum. Her skal der ske vigtige begi-venheder itiden frem til Jesu gen-komst.

En al de måder. DU kan holde dig ori-enteret om lsrael på, er ved at læsemånedsbladet 'Ordet og lsrael'.

Læs bl.a. om:. Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetier. Messianske jøder. Arkæologi. Nyt fra Ordet og lsraels arbejde i

Jerusalem og Tiberias

Ring og bestilOrdet og Israel I dag

Bibel-ArkæI forbindelse med Rami Aravsbesøg i Danmark arrangeres derfølgende foredrag:

24/4 ka. 19.OO5BAs årsmøde i DBls lokaler,

København

26/4 kt. 1s.OO-17.OOAntikmuseet, lnstitut for Klassisk

Arkæologi, Århus Universitet.

2814 kl. r6.00-18.O0Det teologiske fakultet,Lund Universitet, Sverige

SBA står kun som arrangør iforbindel-se med årsmødet i København. Vi

anbefaler dog de af vore medlemmer,som er forhindret i at deltage i årsmø-

det, til at benytte sig af anledningen tilat høre et spændende og yderst rele-

vant foredrag. I

olooiskefoVedrog

IOOO medlemmer I SBA

lmens det nuværende 5BA-med-lemstal kraftigt nærmer sig 600,rundede antallet af 5BA-medlem-mer i begyndelsen af november1000 i alt siden selskabet blev stif-tet i 1990.

Af Knud W. Skov, TEL+edoktør ration til min egen undervisning.Efter at ieg sluttede på skolen, er ieg

forsat i en forkyndertjenste i det norske

lutherske lndremisslonsselskab. I den

opgave er det glædeligt at kunne trækkepå bladets artikler, der er spændende

læsning. Derfor sørgede jeg for at få migselv meldt ind som enkeltperson, da jeg

ikke længere kunne læse bladet oppe på

skolen.Det har altid ligget lige for at følge

med i, hvad der sker i lsrael. I mit hjem

Ki{en Hiemdol, SBAS 1000'nde medlem gen'nem tiden. (t'oto: t. Hiendal)

fulgte vi altid med i det, der skete derne-

de. Denne interesse har fulgt mig gen-

nem årene, så jeg i 1995 etr/u år arbel-

dede på EbenEzer-hiemmet i Haifa.

Hovde du i forbindeke med dit ophold i Hoi-

fa lejlighed til at deltoge i eller besøge nogle

bibelarkæologiske u dg rov n in g e r?

- Nej - og jeg kommer nok heller ikke

afsted på en, selv om det ser interessant

ud. Til gengæld fik jeg meget ud af atbesøge en park, der er ved at blive byg-get tæt ved Ben Curion-lufthavnen uden

for Tel-Aviv. Der forsøger man at genop-

bygge landskaber som fra Bibelens tid -

meget fint!

Når du nu hor læst blodet gennem flere år,

er der så nogle ortikler og emner, der horgiort særligt indtryk på dig?

- leg har fundet det meget spænden-

de at følge med ijagten på 41, som iohar været omtalt flere gange iTEL. Der-

udover var det spændende og overra-

skende at høre om størrelsen på kong

Akabs palads iforbindelse med udgrav-

ningerne på Jizre'el. ieriko fascinerede

mig også.

Redaktionen takker for samtalen - og glæ-

der os over den stadig større andel af SBAS

medlemmer, der bor nord for Skaqen. I

edlem nr .1000 finder vi uden-

for Danmarks grænser i vortnorske nabolands hovedstad

Oslo. Her finder vi Kirsten Hjemdal, der

dermed blev en af de 49 nordmænd, der

udgør den norske del af SBA. Vi ringede

til Kirsten Hjemdal med et par spørgsmål:

Hvordon hørte du om 5BA - og hvod gov

dig lyst til ot blive medlem?

-Måske var det gennem det danske

lMT, jeg hørte om jer. Oprindelig er iegnemlig dansker, men flyttede til Norge

som ung. En tid var jeg så lærer på

bibelskolen iCrimstad, og det var mens

jeg var der, at ieg hørte om bladet og sel-

skabet. Jeg sørgede for at få bladet bestilt

hiem til skolen - og brugte det som inspi-

Anr,coLocIENSPenrooER I

\d."-....

Den anden periode i den andenlernalder (lA llB: 931-722 eller925-720 f.Kr.) varer fra nationensdeling i et Nord- og Sydrige, lsra-el og luda, og indtil det nordligeriges undergang.

Ved lektor ved Menighedsfokultetet, teol.dr. Nicoloi Winther-Nielsen, Kbh. NV.

beam blandt andet Lakish (2.KrønI 1,5-1 2) og opførte måske det førstestore palads på stenplatform, hvis detda ikke allerede blev bygget på Salo-mos tid.

Cibea og Tell en-Nasbeh (Mispa)blev befæstet med samme bygnings-materiale og isamme grundplan afjudas kong Asa (l.Kong 15,22). Der erklare arkæoloqiske vidnesbyrd om Zim-ris ødelæggelse af Tirsa og dets delvisegenopbygning før Omri grundlagdeSamaria som rigshovedstad for Nordri-get (16,15-18,23-24).

Samaria og f izre'elI Samaria blev toppen af blerqet plane-ret og der blev opført en stor kunstigplatform (89 x 128 m) med stØttemu-re. Der blev bygget kasematmure affine kvadersten lagt ilØbere og binde-re, og et tykt lag kalkmørtel dækkedehele højen og dens mure. Akab udvi-dede ydermurene mod nord og vest.

De bevarede rester af paladsets syd-vestlige hiørne omfatter en indre gårdomgivet af rum og en administrations-bygning med lange lagerrum og småkamre, hvor de samariske ostraka blevfundet. En mængde elfenben kanstamme fra udsmykningen og møble-ringen af Elfenbenshuset (22,39. Amos6,4). En åben dam ipaladsets gård kanvære det sted, hvor Akabs vogn blevskyllet (1 .Kong 22,38).

Den kongelige arkitektur kendes nuogså fra Akabs (eller Omris) fæstnings-byggeri på Jizre'el. Måske tiente denne

I D ort tid eller riosdelinoen indstil-l( ,aoa lerobodm en nvdtkult r Danll1,.nonq rz,zb-r)), som stooindlil 732 f.Kr. Der er udgravet en tem-pelplatform og et par offerhaller, somafløste en tidligere kult (Dom 18).lørsl. byggedes en l9 m lang plalformmed kvadderstensfacade, hvor der velstod et tempel med en tyrekalv, og for-an stod et stort rektangulært alter (5 x6 m) ien åben gård. På Akabs tid udvi-des platformen (1 9 x '19 m), der byg-ges trapper op til platformen oq enmur rundI om helligdomsområdet.

Egyptisk felttogFarao Shishaks erobrede i 925 f.Kr. enrække befæstede byer iJuda (2 Krøn12,4) og fik udleveret Salomos guld-skatte (12,9). Dette felttogt er bevid-net i en egyptisk tekst fra Karnak og afet egyptisk mindesmærke i Megiddo.Denne ødelæggelse kan spores i Tim-nah (lV), Cezer (Vlll) og Megiddo(lVB). Efter felttogtet udbyggede Reha-

Vondforsyningstunnelen uncier Megiddo franetop iemaldertiden. (foto: Palfot)

by først og f remmest til opdræt ogtræning for Akabs mange krigsheste(Akab stillede med 2000 vogne i slagetved Qarqar 853 f.Kr). Borgen blev for-modentlig ødelagt aI Jehu dllerede i

84'l f.Kr (i 8,45; 21,1;2.Kong 9,14-10,11).

Befæstning og vandforsyningMange andre byer i Nordriget befæs-tes oqså på denne tid til forsvar modaramæeme og assyrerne. På Akabs tidbygges der på Ha:or en guvenørresi-dens omgivet af en borgmur, som haren port med kvaddersten og proto-aeoliske søjlehoveder, oq der opføreslagerrum og beboelseskvarterer (lagVIll). I Megiddo bygges en massiv mur,en ydre og indre porl, en guvenØrresi-dens og l8 m lange bygninger medl0-'14 piller i to rækker Her ligger de i

to grupper med 5 og l2 bygningeromkring en gård. Stentrug og huller i

pillerne viser, at det var Akabs heste-stalde, og underneden kan Salomosstalde have ligget (1 .Kong 9,19;10,26-29). I andre byer fungerede rum alsamme konsl.ruktion som lagerbygnin-

NAVN FORKORTELSE DATERING

lernalder llB(lron Age llB) IA IIB 925 - 720

ger (2.Krøn 32,28). Der er fundet en a

Hasor, to iLakish og tre iBe'ershebaog på Tel el-Hesi.

Både i Megiddo og Hasor byggesvandsystemer med en dyb skakt og en

tunnel hen til kilden. I Tirsa opfØres enport ind til et torv og et beboelseskvar-ter med lige gader Dan har et system

med tre portanlæg og stenbrolagtegad er.

Assyrerne kommerTiglat Pileser lll modtog tributbetaling

fra Menahem af Samaria i 738 f .Kr. (2.

Konq 15,19) og angreb igen efter etoprør i 732 f.Kr. På denne tid opføresen ny fæstningsmur på Hasor, menbyen falder og ødelægges, og sådan

9år det også i Megiddo.Bortset fra hovedstæderne er byer-

ne i luda og lsrael på denne tid ofte i

størrelsen 2-3 ha2 med 500-'1000 ind-byqqere. lTell Beit Mirsim og Be'ershe-

ba løber en vej langs hØjens kant indenfor den yderste husrække, som indgår i

en kasematbymur med port og torv. I

Kopierlng af artikler

Tidligere har SBA annonceret omden mulighed at hlemkøbe hele

klassesæt af TEL til undervisning på

højskoler, efterskoler, i konfirmand-stuen eller andre steder.

Det har vist sig, at flere i stedetønsker at købe sig ret til at kopiereartikler fra TEL til undervisningsbrug.Vi vil gerne åbne op for dennemulighed, hvorfor det fra 111 '1999

vil være muligt at købe undervis-ningskopieringsret til et enkelt nr. afTEL. Det er en engangspris, hvoref-ter licensindehaveren med god sam-vittighed - igen og igen - år ud og årind - frit kan kopiere fra TEL.

Prisen er kr. 75,- pr. enkeltnumre(dog kr. I 00,- pr. særnumre som4te8)

Kontokt enten TELS redaktør (86 6850 90) eller SBA' sekretoriot (75 86I 7 48) for ot købe kopieringslicens.

I?.IO KIASSISK MINIM. MAR,OIT OO E R SACK

PEDEP'€'V23.12: JA|E- OC NnÅnfiEJSE

M, E'I€N OE ARALO SANC

R,EIUIR,ER KATALOC

t75922022

.u ,Q

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis inlormerer om

mlssion blandt jøder og formidler kend-skab tll messianske joders vilkår.

Redaktor: Kai KiærHansen.

Avisen kan rekvireres gralis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 ChristiansleldTlf .74 56 22 33Giro 3 05 45 00 Effi

aT_l

BIBELENSECEN KRONOLOCI

(. 2165-1860:Patriarkernes tid

AR KÆO LOC IS K E

PERIODER

33OO f.KrÆLDRE BRONZE

2OOO f. KrMELLEM BRONZE

155O f .KrYNCRE BRONZE

12OO f .KrJERNALDEREN loq ll(r200 - 1000 & 1000 -586)

586 f.KrPERSISK TID

HENVISNINCERTIL TEL 1, 1999

c. 1875-145O:lsraelitterne i Egypten

c, 14OO-103O:lndvandrinos-oq dommeitid

(. lOO0:Kong David(.955:Salomos tempel .

<, 722|Samarias fald

(. 586:lerusalems fald

c.585-537:Eksil i Babylon .

c. 5t7 / 5251Hjemkomst fra eksilet

Side l l, c. 1157:"lsrael i Egypten"

Side 6, <. l3OO:"5pændende kilder.."

Side lO, (. 850:"Arkæolbgiens perioder"

Side 6, c. 2O0:"Spændende kilder..."

Side :1, c. 25 e.Kr.:"lesu lignelser..."

ti

.,7ilesu fødsel

r. 26 e.Kr:Jesus korsfæstes

331 f.KrHELLENISTISK TID

63 f.KrROMERSK TID

t^ L'

hffi-# /.nrss# !|

. ,nti <t),\

(. rli9 lJ1!"1'

35 e.Kr