tema: flugten fra krig og elendighedtema: flugten fra krig og elendighed mere end 50 millioner...

No

ve

mb

er

20

14 N

r 6

2M

ed

lem

sblad

for E

nh

ed

slisten

Tema:

Flugten fra krig og elendighedMere end 50 millioner mennesker lever i dag som flygtninge – et antal, som ikke har været højere siden 2. verdenskrig. Langt de fleste er internt fordrevne eller har søgt tilflugt i nabolandene, mens en forsvindende lille andel begiver sig ud på en længere rejse, f.eks. til Danmark. Rød+Grøn zoomer ind på de enorme flygtningestrømme og de steder, der i særlig grad ser udfordringen i øjnene. Side 14-21

2 rød+Grøn November 2014

»Man risikerer at tvinge flygtninge tilbage til en ustabil og potentielt farlig situation ved at slække på kravene til, hvor meget fred der skal være i hjemlandet, før de kan sendes hjem..«

Flygtninge har brug for tryghed

RETNING

Redaktør: Simon Halskov

Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Emilie Henriksen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund.

Art Director: Maria Prudholm

Kontakt: [email protected]: 1903-8496

Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr./år Institutioner: 250 kr./årMedlemmer modtager automatisk bladet.

Administration/ abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline: 5. november kl. 9.00

Debatindlæg:Send til: [email protected] eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+GrønChristiansborg, 1240 Kbh K

Udgives af: Enhedslisten

Forsidefoto: MaximilianV, cropped (CC BY 2.0)

Fotos, der hentet på Flickr, må gengives under samme Copyright-licens, som de er udgivet under på Flickr.com.

Oplag: 9.300 Tryk: KLS Grafisk Hus

Johanne Schmidt-NielsenIntegrationsordfører

Niels RohlederMigrationspolitisk rådgiver

INDholD

Dette nummer

Måneden der gik s3

Finanslov 2015 s4-5

Dagpengekampen s6

Retsforbeholdet s7

Solidaritet med Gaza s8

Minister bliver headhuntet s9

Den nye folkeskole s10-11

Klima og miljø s12

ISDS, TTIP, og CETA s13

Solidaritet med kurderne s14-15

Tema: Flygtninge s16-23

Budgetforhandlinger i kommunerne s24

Budgetforhandlinger i regionerne s26

Nyt fra hovedbestyrelsen 27

Ny organisationssekretær. 28

Debat og annoncer 29-31

lykke Per s32

+ Når ministeren bliver headhuntet s9

Er det et problem, når ministre og topembedsmænd går fra deres job for at blive lobbyister for f.eks. landbrugs-sektoren? Ja, mener Per Clausen. Læs hvorfor på side 9.

+ Solidaritet med kurderne s14-15Saleh Muslim er en ledende politisk figur i Nordsyrien, hvor kurderne kæmper mod Islamisk Stat. Han besøgte Enhedslisten i oktober for at gøre os klogere på situationen – og for at skaffe hjælp.

+ Tema: Flygtninge s16-23Der er et historisk højt antal flygtninge i verden. Hvorfor og hvordan håndterer vi det? Dyk ned i otte siders tema om verdens flygtninge..

3317. Så mange syriske asylansøgere kom der til Danmark i de første otte måneder af 2014. I hele 2013 kom der 1710.

Disse tal er så skræmmende store, at regerin-gen nu vil forringe syriske krigsflygtninges mu-ligheder for at blive i Danmark. Regeringen vil ind-føre et særligt »tidsbegrænset ophold« til syrere.

Selvfølgelig er det besværligt at hjælpe flygt-ningene, selv om de problemer, de skaber i det dan-ske samfund er små sammenlignet med de van-skeligheder, Libanon (1,2 mio. syriske flygtninge), Tyrkiet (850.000) og Jordan (620.000) står over for.

Tallene taler for sig selv. Naturligvis skal ho-vedparten af indsatsen for flygtningene gøres i nærområdet. Danmark understøtter i dag hjæl-pearbejdet i Syriens nabolande, og vi kunne na-turligvis gøre mere.

Også de sydeuropæiske lande, hvortil blandt andet de syriske asylansøgere ankommer via Middelhavet i livsfarlige både, har brug for en håndsrækning. Et land som Italien har alene i år modtaget langt over 100.000 flygtninge. Her-af mange tusinde børn, der er kommet til Europa uden deres forældre. Hertil kommer, at der i den

grad er behov for, at vi diskuterer, hvordan vi kan sikre en mere retfærdig fordeling af de flygtnin-ge, der kommer til Europa.

Men det forsvindende lille mindretal af asylan-søgere, der trods alle forhindringer finder vej til Danmark, skal naturligvis have deres asylsager behandlet her. Selv om vi ikke kender detaljer-ne i regeringens planer, står det klart, at den vil gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark ved at indføre en særlig form for »tidsbegrænset ophold«. Man risikerer at tvinge flygtninge tilba-ge til en ustabil og potentielt farlig situation ved at slække på kravene til, hvor meget fred der skal være i hjemlandet, før de kan sendes hjem. Sam-tidig er det en bombe under integrationen. Hvor-for skulle flygtninge lære dansk og tage en ud-dannelse, hvis de risikerer snarlig hjemsendelse?

Regeringens bebudede stramninger skaber usikkerhed hos en gruppe mennesker, der har behov for det stik modsatte. Ikke mindst de børn, der har oplevet krig og flugt, og som er blevet re-vet op med rode, bør vi som et af verdens rigeste lande kunne tilbyde stabilitet og ro. For det er, hvad de har brug for.

rød+Grøn November 2014 3

Billedet

MåNEDEN DER GIK

Den dårlige nyhed

Danmark atter i krig. Alle partier – med undtagelse af En-hedslisten – har sendt danske F16-fly på bombetogt til Irak for at bombe Islamisk Stats (IS) styrker. Samtidig bevæger IS sig ind i byerne, hvilket øger risikoen for store civile tab ved luftbombardementerne.

– Vi har set i tidligere krige mod blandt andet Libyen og Afghanistan, at luftangreb med store civile tab fører til en styrkelse af de ekstreme kræf-ter. Jeg frygter, det samme vil ske i en ny Irak-krig, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Den gode nyhed

Betjente får ID-numre. Rigspolitiet og Politiforbundet anbe-faler nu Justitsministeriet, at politibetjente skal have ID-numre (i form af et bogstav og fire tal) på uniformerne. De politiske partier har umiddelbart taget positivt imod forslaget, ikke mindst Enhedslisten, der længe har talt for ID-numre på uniformerne.

– Der har været et stort problem med sager, der er blevet henlagt, fordi man ikke har kunnet finde den betjent, der har været involveret. Det får vi forhåbentlig ændret på nu, siger retsordfører Pernille Skipper.

Citatet» Sverige skal have en human asylpolitik og være et fristed for dem, der flygter fra forfølgelse og undertrykkelse […]. Sverige skal arbejde i EU for at skabe flere legale måder at søge asyl i EU og for at øge modtagelsen af kvoteflygtninge i andre lande.«

Foto: Nicolai Arentz Larsen/R+G

Et venligt spørgsmål fra en studerende til uddannelses-

og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R). Der mangler fortsat boliger til studerende,

som faktisk er til at betale, når man er på SU.

Skrevet i regeringsgrundlaget for den nye svenske regering, bestående af Socialdemokratiet og Miljøpartiet. Samtidig har den svenske regering, som den første i EU, besluttet at anerkende Palæstina som stat.


Ak

tue

l po

liti

k

Kædeansvar er finanslovskrav

Finanslov 2015Linda Hansen, Rød+Grøn

Kravet om at indføre kædeansvar er en del af en ti-punktsplan mod social dumping, som Enhedslisten har spillet ud med. Ud over lov om kædeansvar ønsker Enhedslisten blandt andet højere bøder, mere myndighedskontrol og obligatori-ske arbejdsklausuler i alle offentli-ge kontrakter.

Indførselse af kædeansvar vil be-tyde, at hovedentreprenøren fremover kan holdes ansvarlig for un-derentreprenørers forsømmelser. Det dæmmer op for de udbredte problemer med social dumping og snyd med skat og moms i bygge-branchen.

Socialdemokraterne har tidligere afvist at indføre kædeansvar. Men et nyt EU-direktiv har i foråret gi-vet grønt lys for kædeansvar – og

det har givet Enhedslisten blod på tanden.

Færdig med fuskerfirmaerOrdfører vedr. social dumping Finn Sørensen siger:

– Vi oplever igen og igen, hvor-dan fuskerfirmaer underbetaler og misbruger udenlandsk arbejdskraft og snyder det danske samfund for skat. Kædeansvar er et af de vig-tigste redskaber til at stoppe dette. Kædeansvar vil betyde, at de store entreprenørvirksomheder får an-svar for at sikre, at deres underle-verandører følger reglerne.

– Arbejdsgiverorganisationerne og Socialdemokraterne burde genoverveje deres modstand mod kæ-deansvar. Flere andre europæiske lande har allerede indført kæde-ansvar. Så selvfølgelig kan vi også gøre det i Danmark.

– Men kædeansvar er kun en en-

kelt af en række indsatser, som vi nu vil lægge på bordet. Presset på danske løn- og arbejdsvilkår er en

af de største udfordringer, vi står med i disse år. Vi kan ikke acceptere, at der ikke bliver handlet.

Efter flere måneders ophedet debat om dagpengene smider Enhedslisten nu endnu en varm kartoffel ind i efterårets finanslovsforhandlinger. Enhedslisten vil have generelt kædeansvar som et led i kampen mod social dumping.

Foto:: Martin Brochhaus-Flickr, cropped (CC BY-SA 2.0)

10-punktsplan for et dumpingfrit DanmarkRegeringen og Enhedslisten har allerede gjort meget for at komme social dumping til livs: To finanslovsaftaler, hvor der er sat store mil-lionbeløb af til effektiv myndighedskontrol udført af Arbejdstilsyn, Skat og Politi, skærpede regler om registrering af udstationerende virksomheder, skrappere bøder m.m.

I samme forbindelse er der aftalt klare pålæg til statslige myndigheder og virksomheder om at bruge arbejdsklausuler i deres kontrakter med private virksomheder, og en meget klar anbefaling til regioner og kommuner om at gøre det samme. I foråret 2014 indgik regeringen, Enhedslisten og SF også en aftale om sikkerheds-kort i byggeriet.

1. Øget myndighedsindsats 2. Lovgivning om kædeansvar 3. Arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter 4. ID-kort i udsatte brancher 5. Stop for social dumping på landevejene 6. Stop for social dumping i luftfarten 7. Bedre retsstilling ved virksomhedsoverdragelse 8. Ændring af loven om vikardirektivet 9. Aftaler med andre EU-lande om kontrol af virksomheder 10. Opgør med EU-regler

oskr.

Arbejdsgiverorganisationerne og Socialdemokraterne burde genoverveje deres modstand mod kædeansvar, siger Finn Sørensen.


Der skal fastsættes en minimumsnormering i dagtilbudsloven:

• Højst 3 børn pr. pædagogisk personale i vuggestuen.

• Højst 6 børn pr. pædagogisk personale i børnehaven.

• Højst 9 børn pr. pædagogisk personale i fritidshjem og SFO.

Oprettelse af ny fast social pulje på fi-nansloven på 300 mio. kr., som erstatter en del af satspuljen og hjælper regeringen til at opfylde deres sociale 2020-mål.

Puljen finansieres ved at genindføre en formueskat på 1 % af formuer over tre mio. kr. Vi vil arbejde for, at puljen i 2015 bl.a. anvendes inden for følgende områder: Udsatte børn og unge, hjemløshed, volds-ramte kvinder, misbrugere, prostitution.

Udspillet indeholder:

• Bedre økonomiske vilkår for unge ar-bejdsløse på kontanthjælp.

• Gensidige forsørgerpligt mellem kon-tanthjælpsmodtagere og deres samle-vere/ægtefæller ophæves eller lempes betydeligt.

• Modregningsreglerne for formuer lempes.• Nyttejob og anden jobaktivering skal

som minimum foregå på mindsteløn og ordinære vilkår.

Fakta

Fakta

Fakta

Finanslov 2015

Vi vil have flere pædagoger i børnehaverne

Finansloven skal hjælpe de udsatte

Bedre forhold for kontanthjælps-modtagere

Der skal indføres minimumsnorme-ringer for personalet i landets børne-haver og vuggestuer.

Stofmisbrugere og hjemløse skal hjælpes af en social pulje på 300 mio. kr. Pengene tages fra de rigeste.

Dagpengene fylder meget i debat-ten om finansloven, mens kontant-hjælpsområdet er sørgeligt overset. Enhedslisten tager kontanthjælps-systemet op til forhandling.Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen siger:

– I rigtig mange børnehaver og vuggestuer, er pædagoger og medhjælpere til tider alene med op til 12 børn, og det siger sig selv, at når en pæ-dagog står alene med ansvaret for fem børn, hvoraf tre skal have skiftet ble og én er kommet til skade, så bliver der ikke tid til sprogstimule-ring, til den gode samtale med forældrene eller til at trøste et barn, der er ked af det.

– Al forskning viser, at jo mere voksenkontakt børn har som små, jo bedre klarer de sig senere hen i livet.

Når der bliver færre pædagogiske medarbejde-re, går det ud over børnenes trivsel og udvikling. En minimumsnormering vil sikre et rimeligt ni-veau for kvaliteten i vores daginstitutioner.

Der bliver sat en prop i, der forhindrer fortsatte nedskæringer på området.

Enhedslisten foreslår, at der afsættes en fast pulje på 300 mio. kr. på finansloven, som kan sikre de nødvendige midler til at indfri 2020-målsæt-ningerne om bl.a. at nedbringe antallet af hjem-løse og stofmisbrugere.

– Vi er meget enige med regeringen i, at socia-le mål er rigtig godt. Men det koster i både ind-sats og investeringer, hvis anbragte børn skal have en ordentlig start på livet, hvis der skal være støtte til mennesker i prostitution, hvis vi skal forebygge blandt kriminalitetstruede unge, og hvis vi skal afhjælpe skadevirkninger af et liv på samfundets bund. Hvis de fine mål ikke ledsages af penge og konkrete handlinger, kommer vi jo ingen vegne, siger socialordfører Finn Sørensen.

Pernille Skipper siger: – Vi så helst, at kontanthjælpsreformens ned-

skæringer helt blev sløjfet. Men hvis det viser sig ikke at være muligt, så vil vi arbejde for at sikre reelle forbedringer af de økonomiske vilkår for de hårdest ramte grupper. Det er ikke mindst de unge arbejdsløse, som har fået deres indkomst halveret, og de samlevende, som rammes af den gensidige forsørgerpligt.

– Det er også afgørende at få gjort op med de ydmygende såkaldte nyttejob. Hvis arbejdsløse sættes i arbejde, så skal det som minimum være på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

»Al forskning viser, at jo mere voksenkontakt børn har som små, jo bedre klarer de sig senere hen i livet.«Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen

»Vi så helst, at kontanthjælpsrefor-mens nedskæringer helt blev sløjfet.«

Socialordfører Pernille Skipper,

»Hvis de fine mål ikke ledsages af penge og konkrete handlinger, kommer vi jo ingen vegne.«Socialordfører Finn Sørensen.

Læs mere om Enhedslistens foreløbige udspil til finanslov på enhedslisten.dk


Ak

tue

l po

liti

k

Op med tempoet, Børsting

Skriv under – og få naboen til at gøre det samme

ArbejdsmarkedLinda Hansen, Rød+Grøn

LOs formand Harald Børsting meld-te sig på ny ind i kampen for et bed-re dagpengesystem, da han på veg-ne af LO præsenterede fire forslag den 8. oktober. Og slog fast, at en redningsplan eller forbedring af sy-stemet altså ikke kan afvente, at dagpengekommissionen bliver fær-dig næste år.

LOs krav lyder:• Folk, der mister dagpengeretten,

skal kunne modtage arbejdsmar-kedsydelse.

• De, der mister dagpenge og har mindre end fem år til efterlønsal-deren, sikres seniorjob.

• Personer på arbejdsmarkedsydel-se skal have et nedslag i a-kas-se-kontingentet.

• Vikarjob og rotationsjob skal tælle med i genoptjeningen til at blive dagpengeberettiget.

op med tempoet, BørstingArbejdsmarkedsordfører Christi-an Juhl glæder sig over, at Bør-sting giver konkrete bud på at for-

bedre dagpengesystemet. Men be-gejstringen rækker ikke så meget længere end det.

Christian Juhl siger:

– De fire forslag fra LO er plastre på såret. Men vi kan ikke nøjes med et par plastre, når benet er brækket og patienten styrtbløder.

– Jeg går ud fra, at Harald Bør-sting er enige med os i, at genop-tjeningsperioden for dagpengene skal ned på et halvt år, at dagpen-geperioden skal op på fire år, og at både jobrotation og løntilskuds-

job skal tælle med ved genoptje-ningen.

– LO kan gøre alle en tjeneste ved at inspirere regeringen til nogle af de varige løsninger, der skal til, og sikre, at kommissionen speeder ar-bejdet op og fremlægger deres for-slag inden jul. Det er jo ikke raketvi-denskab, de er sat til at lave, lyder det fra Christian Juhl.

Harald Børsting har spillet ud med fire forslag, der skal begrænse skadesvirkningerne af dagpengereformen. Godt, men desværre kun plastre på sårene, siger arbejds-markedsordfører Christian Juhl.

ArbejdsmarkedLinda Hansen, Rød+Grøn

Der er brug for massivt pres på re-geringen, hvis der skal ske forbed-ringer af dagpengesystemet. Du kan hjælpe ved at støtte dagpenge-løsning.nu med en underskrift eller aktivisme.

Der er brug for et gevaldigt pres på regeringen, hvis de skal give blot den mindste forbedring på dagpen-gesystemet. En række fagligt akti-ve har startet initiativet Dagpen-

geløsning NU! Her er tre hovedkrav, som de vil have regeringen til at ændre. Kravene lyder:

Regeringen må sikre dem, der er faldet ud af dagpengesystemet, en anstændig behandling straks. Det kan ikke accepteres, at pro-blemerne bare stoppes ned i en ny dagpengekommission med lange og luftige udsigter og ingen pen-ge.

Retten til dagpenge skal igen kunne optjenes efter 6 måneders arbejde i stedet for det år, som re-

formen har medført. Og samtidig skal de timer, arbejdsløse sendes i uddannelse, løntilskud og aktive-ring, tælles med til genoptjenin-gen.

Den gensidige forsørgerpligt skal fjernesIngen skal i vores samfund efterla-des i ydmygende afhængighed af andre. Det er i den grad udansk, at

arbejdsløse borgere på grund af en krise, de ikke selv har skabt, skal gå fra hus og hjem. Deres eneste “for-brydelse” er, at de er ramt af ar-bejdsløshed!

På dagpengeløsning.nu kan du skrive under online, dele indsamlin-gen på Facebook eller via mail – el-ler du kan printe et underskriftark, som du kan tage med dig og samle underskrifter på.


Enhedslisten i Folketingets ledelseDe fem største partier i Folketinget har en plads i præsidiet, der er ledelsen i Folketinget. SF og Enhedslisten er nu lige store, da en del SF’ere er smuttet til andre partier i det forgangne år. Der-for skulle det afgøres ved lodtrækning, hvem der fik pladsen i præsidiet.

Det blev Enhedslisten, der vandt, og dermed skal Per Clausen være 4. næstformand for Folke-tinget. Enhedslisten har desuden fået en plads i det såkaldte kontroludvalg, der monitorerer ef-terretningstjenesternes arbejde. Et udvalg, som vi ofte har kritiseret for ikke at give nogen reel kontrol. Hvem der skal sidde i kontroludvalget er endnu ikke besluttet.

Gamle madpakkerRullepølse- og æggemadder, der er smurt for ni dage siden. Det spises mange ældre af med, og det har fået socialordfører Finn Sørensen til at hive den ansvarlige minister Manu Sareen i sam-råd. Finn Sørensen siger:

– Siden uddelingen af den såkaldte ældre-milli-ard har vi måttet konstatere, at kommunerne al-lerede havde skåret 1,3 mia. kr. på ældrebudget-terne – altså mere end den ekstra milliard de fik. Igen i år er der lagt op til besparelser, og gammelt smørrebrød er blot endnu en konsekvens heraf. Vi tager afgjort dette her med til forhandlings-bordet, når vi går i gang med finansloven.

Der er endnu ikke en dato for samrådet, men du kan følge med på ft.dk/aktuelt

Familie splittes ad – igenEn lille familie på Bornholm har fået stadfæstet deres afslag på familiesammenføring. Benny An-dersen vil meget gerne bo sammen med sin hu-stru Cheng-Ting Lee og deres datter Emma. Men den går ikke. Sagen er, at Benny har modtaget kontanthjælp inden for de sidste tre år. Og så får man ikke familiesammenføring. Heller ikke selv-om Benny er kronisk syg og nu har fået tilkendt førtidspension. Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen følger sagen. Hun siger:

– Om et års tid opfylder Benny betingelserne for at få familiesammenføring. Helt ærlig, hvem får noget ud af, at familien skal leve adskilt ind-til da? Problemet er, at reglerne er for stramme og ufleksible.

Kort nyt

»Jeg går ud fra, at Harald Børsting er enige med os i, at genoptjenings- perioden for dagpengene skal ned på et halvt år, at dagpengeperioden skal op på fire år, og at både jobrotation og løntilskuds-job skal tælle med ved genoptjeningen.«Christian Juhl, arbejdsmarkeds- ordfører for Enhedslisten

Foto: Andreas Bro

Fingrene fra retsforbeholdet

eULinda Hansen, Rød+Grøn

Statsministeren lagde i sin åb-ningstale op til, at vi skal til folke-afstemning om at afskaffe retsfor-beholdet. Det danske retsforbehold fra 1992 indebærer, at Danmark ikke deltager i det overstatslige EU-samarbejde om retlige og indre anliggender.

Retsordfører Pernille Skipper si-ger:

– For os i Enhedslisten er det af-gørende, at det er det danske fol-keting, som bestemmer over vores rets- og udlændingepolitik.

– Vi ønsker ikke at overføre end-nu mere magt til EU. Tværtimod. Og da slet ikke på retsområdet, hvor grundprincipper og tilgange er vidt forskellige i de europæiske lande.

Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil det gå voldsomt ud over borgernes retssikkerhed.

Regeringens skræmme-kampagne er i gangDet kan være svært at følge stats-ministerens argumenter for at af-skaffe forbeholdet. Pernille Skipper siger:

– Europol, som EU-partierne hæn-ger folkeafstemningen op på, er et retssikkerhedsmæssigt stærkt be-tænkeligt projekt, hvor den demo-kratiske kontrol er meget lav, og per-sonfølsomme oplysninger deles i be-kymrende grad.

– Vi skal selvfølgelig samarbejde internationalt om grænseoverskri-dende kriminalitet, f.eks. menne-skehandel og narkosmugling. Men modsat hvad EU-partierne hævder, er det samarbejde på ingen måde udelukket pga. retsforbeholdet. Det er bare en skræmmekampag-ne. Retsforbeholdet sikrer derimod, at vi selv får lov til at tage stilling til vores retspolitik.

Regeringen vil af med det danske retsforbehold i forhold til EU. Men det er direkte skadeligt, advarer retsordfører Pernille Skipper.

Så mange har mistet deres ydelseCa. 47.300 ledige har mistet retten til dagpenge siden januar 2013.

Ca. 14.000 personer vil falde ud af dagpengesystemet i det næste år, lyder det fra AK Samvirke.

I september modtog 16.000 midler-tidig arbejdsmarkedsydelse. Knap 1.400 personer har mistet ydelsen siden januar.

Fakta

Vi ønsker ikke at overføre endnu mere magt til EU. Tværtimod. Og da slet ikke på retsområdet, siger retsordfører Pernille Skipper.

Foto: Andreas Bro


Ak

tue

l po

liti

k

100.000 kr. og solidaritet

GazaLinda Hansen, Rød+Grøn

Artificial Limbs & Polio Center er det eneste sted, hvor Gazas borgere, der har mistet lemmer som følge af Israels voldsomme bombardemen-ter, kan få hjælp til at få proteser og genoptræning. Centret er drevet som et non-profit-projekt, det støt-tes af Røde Kors og har ingen til-knytning til Gazas regering.

Akut behov for hjælpEfter det seneste langvarige luft-angreb på Gaza har Artificial Limbs & Polio Center haft mere

end svært ved at følge med. Der er mange sårede og tilskadekomne, der har behov for hjælp, og centret har ikke økonomi, udstyr eller an-satte til at hjælpe i det omfang, der er brug for.

Derfor besluttede Enhedslistens forretningsudvalg at starte en ind-samling, der dels skulle vise vores solidaritet med de civile palæsti-nensere, der er mere end hårdt ramt af de tilbagevendende angreb og in-vasioner. Og så skulle indsamlingen også betyde en konkret hjælp til centrets arbejde.

Indsamlingen er foregået i sam-arbejde med den norske læge Mads

Gilbert. Han har tidligere – sammen med hans kollega Erik Fosse – mod-taget Enhedslistens græsrodspris for deres fantastiske arbejde blandt palæstinensere. De norske læger har arbejdet på Gazas store hospi-tal Al-Shifa i flere omgange, hvor de samtidig har fungeret som vigtige vidner og formidlere af, hvor bruta-le Israels angreb er.

Mads Gilbert fortalte ved begyn-delsen af indsamlingen, hvor vig-tigt det er at støtte Artificial Limbs & Polio Center:

”Med de utallige, vi amputerer i disse dage, er centret vigtigere end nogensinde.” Den norske læge un-derstregede desuden, at centret har en høj faglig standard.

Flot foreløbigt resultatSekretariatsleder på Landskonto-ret, Henrik Kjær, der har stået for

indsamlingen, er tilfreds med det foreløbige resultat:

– Det er jo let at blive grebet af af-magt, når man ser Israel sønderbom-be Gaza igen og igen og igen. Derfor er det godt at se, at vores medlemmer vil handle og gøre noget. Og vi ved da også, at der er mange, der har været til demonstrationer mod krigen, har arrangeret møder, har skrevet un-der på protester, lavet aktioner og så altså støttet vores lille indsamling til Artificial Limbs & Polio Center.

– Jeg synes, det er flot at vi nu som parti kan sende en pose penge som støtte og på den måde kan vise vo-res solidaritet med de civile i Gaza, siger en tilfreds sekretariatsleder.

Du kan støtte indsamlingen frem til den 11. november på konto 8401-1563719.

Enhedslisten samler fortsat ind til ofrene for Israels aggression i Gaza. Der er samlet 108.000 kr. ind til Artificial Limbs & Polio Center i Gaza, der hjælper ofrene for bombardementerne.

Foto: wikimedia.org (CC-BY-SA-3.0)

Den norske læge Mads Gilbert har arbejdet i Gaza under flere israelske angreb. Han anmoder om støtte til Gazas protesecenter, som Enhedslisten har sam-let ind til.

http://www.icrc.org/eng/assets/files/2011/gaza-orthopedic-centre-icrc-2011.pdf








Når ministeren bliver headhuntet

DemokratiLinda Hansen, Rød+Grøn

En fredag morgen i oktober lød top-nyheden i landets medier, at ju-stitsminister Karen Hækkerup nu trak sig fra posten. Fordi hun var blevet tilbudt et job som adm. di-rektør for Landbrug og Fødevarer. Analytikere og journalister gjor-de sig mange tanker om, hvad det betød for regering, socialdemokra-ti og situationen frem til et folke-tingsvalg.

Ganske få interesserede sig for, at Hækkerup gik direkte fra en indfly-delsesrig ministerpost til et job som toplobbyist, hvor hun skal sørge for flest mulige penge og lovændringer til gavn for landbruget.

Advarer mod indspist magtelitePer Clausen mener, at der er tale om et regulært demokratisk problem. Han siger:

– Karen Hækkerups ansættelse i Landbrug og Fødevarer er udtryk for en udvikling, hvor toplobbyister, topembedsmænd og ministre i større og større udstrækning udgør en ny klasse med fælles interesser, holdninger og venner. Det opfatter

jeg som dybt problematisk for de-mokratiet.

Sagen understreger behovet for at håndtere lobbyisme langt mere offensivt i dansk politik.

For Karen Hækkerups jobskifte står ikke alene, påpeger Per:

– Det er det, vi ser, når en de-partementschef bliver direktør i Dansk Industri, og når en minister bliver direktør i Landbrug og Fø-devarer. Særligt udfordrende er det at konstatere, at det tilsynela-dende er stillingen som toplobby-ist, der udgør højdepunktet i kar-rieren.

lobbyismen skal kortlæggesPer Clausen har flere bud på, hvor-dan man kan forsøge at dæmme op for lobbyudviklingen:

– Der bør indføres en karenstid, hvor ministre og tidligere ministre ikke kan blive ansat i lobbyiststil-linger eller i stillinger, hvor lobbyis-me udgør en væsentlig del af arbej-det, siger Per Clausen.

– Der er brug for langt mere åben-

hed. Al kontakt mellem politikere, ministre, ministerier og embeds-mænd med lobbyister må registre-res og lægges offentligt frem. Der må være fuldstændig åbenhed om-kring, hvem der støtter politikere og partier økonomisk.

Karen Hækkerups skifte fra Justitsministeriet til toplobbyist for landbruget er et tegn på, at der sker en sammensmeltning mellem toppolitikere, topembedsmænd og lobbyisterne. Et demokratisk problem, siger Per Clausen.

Karen Hækkerups ansættelse i Landbrug og Fødevarer er udtryk

for en udvikling, hvor toplobbyister, topembedsmænd og ministre

i større og større udstrækning udgør en ny klasse med fælles

interesser, holdninger og venner, siger Per Clausen.

Foto: Socialdemokraterne

(CC BY-NC-SA 2.0)

Dansk Journalistforbund og Altinget.dk gennemførte i 2011 en rund-spørge til folketingspolitikerne om deres syn på lobbyisterne. 73 af de daværende folketingsmedlemmer svarede på undersøgelsen. På spørgsmålet ”I hvilken grad mener du, at lobbyister gavner den politiske proces”, fordelte svarene sig således.23 pct. i høj grad67 pct. i nogen grad7 pct. i mindre grad1 pct. slet ikke1 pct. ved ikke

Politikerne blev desuden spurgt ”hvor ofte føler du det nyttigt at have talt med lobbyister, inden du beslutter dig for en holdning i en sag?” Her lød svarene: 13 pct. altid68 pct. ofte18 pct. sjældent1 pct. ved ikke

Folketingspolitikerne om lobbyister


FolkeskolenLine Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver

Der er ingen tvivl om, at lærerne stadig gør deres allerbedste for at give eleverne en rigtig god skole-dag. Men der er heller ingen tvivl om, at de nye arbejdsvilkår gør be-tingelserne for lærernes arbejde vanskeligere. De har mindre for-beredelsestid, de mangler lokaler til forberedelsen og de mange nye krav og elementer af folkeskolere-formen skal passes ind i den travle hverdag.

Frikvarterer droppesMange steder er reformen end-nu ikke foldet hensigtsmæssigt ud. F.eks. ser vi flere eksempler på, at den understøttende undervisning bliver brugt til løbeture og rundbold-kampe. Der mangler midler til vikar-dækning, når lærerne skal på efter-uddannelse. Mange skoler afskaf-

fer frikvartererne, så eleverne kun har lærerstyrede pauser. Mange ele-ver melder om, at de til trods for lek-tiecafeen, stadig har lektier for, når de kommer hjem – vel at mærke fra en markant længere skoledag. Sam-tidig vurderer lærerne, at de elever, der skal inkluderes, ikke får den un-dervisning, som de har krav på.

Som ved alle andre store politi-ske tiltag tager det tid at gøre folke-skolereformen til hverdag. Men be-tingelserne bliver ikke bedre af, at mange kommuner samtidig sam-menlægger og lukker skoler, fyrer skoleledere og planlægger bespa-relser.

Mangler ressourcerNogle steder er reformen kom-met bedre fra start. Generelt er det dog ikke et positivt billede, vi har af reformen og af lærernes nye arbejdsvilkår. Lærerne gør deres bedste – men rammerne er ikke de rigtige.

På kort sigt kan vi ikke ændre på folkeskoleforliget, og vi ikke kan annullere regeringsindgrebet. Men det stopper os ikke i at arbejde for ændringer, der forbedrer lærernes arbejdsvilkår og skaber en bedre skole for landets folkeskoleelever på længere sigt. Indtil videre hol-der Enhedslisten et skarpt øje med

udviklingen, vi stiller spørgsmål og indkalder ministeren i samråd. Og så tager vi til finanslovsforhand-linger med krav om, at der skal til-føres ressourcer til folkeskolen, så den kan løfte den opgave, det er at implementere den omfattende re-form og samtidig skabe god inklu-sion.

Ak

tue

l po

liti

k

Den nye folkeskole skal prioritere

”Børnene er trætte”

FolkeskolenMikael Hertoft, Rød+Grøn

Det siger forældreneMille Stockner, mor til to, Høje-Tåstrup:– Den store ligger nu og sover. Det gør han næsten hver eftermiddag, fordi han er så træt efter skole. I dag har han haft valgfag til klokken 17.

– Så har de lektiecafeer. Der er to lærere til to klasser, ca. 46 børn. Lærerne klager over, at børnene er ukoncentrerede. Men det undrer mig ikke, for det er jo sidst på da-

gen. Børnene har jo 37 timers ar-bejdsuge nu. Nåh ja, og så har de masser af lektier med hjem efter cafeen, for de er jo ”ukoncentrere-de”, og så når de ikke at lave lektier-ne. Men min søn når heller ikke lek-tierne hjemme nu. For han er træt. Før lavede han altid sine lektier, frivilligt.

– På den lilles skole har de be-sluttet, at al aktivitet skal ligge i arbejdstiden. Både pædagoger og lærere skal være med. Det bety-der, at de har forældre-hjem-sam-taler tyve onsdage i træk mellem

Rød+Grøn har fanget en lille håndfuld forældre og lærere blandt Enhedslistens medlemmer for at spørge dem om, hvordan de har oplevet folkeskolereformens indtog.

Den mest omfattende omlægning af lærernes arbejdstid og den største folkeskolereform i mange år er trådt i kraft. Hvordan går det så egentlig med skolen og med lærerne, her to måneder inde i reformens første skoleår?

• En undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening viser, at 63 procent af de lærere, som har inkluderede elever i deres klasser, mener, at der nu er dårligere muligheder for at give støtte til elever med særlige behov, sammenlignet med sidste skoleår. 84 procent vurderer, at de inkluderede elever ikke får det under-visningstilbud, som de har krav på.

• Udgifterne per elev i folkeskolen er faldet med 13 procent fra 2002-2013. Det viser de seneste tal fra det uafhængige BDO

• Antallet af lærere i folkeskolen er faldet med 11 procent fra 2009-2013. I samme periode er elevtallet kun faldet med tre procent. Der er altså blevet markant færre lærere til eleverne i folkeskolen.

• På trods af en ny stor skolereform, inklusion og nye arbejdstids-regler, så vil op mod 40 kommuner spare direkte på folkeskolen i 2015, målt på udgifterne til eleverne. Ud af samtlige 98 kommuner lægger kun tre-fire kommuner op til at bruge flere penge på skolen næste år.

Pressede skoler

Illustration: R+G


Den nye folkeskole skal prioritere

16 og 17. Desværre kan jeg ikke del-tage, for om onsdagen får jeg først fri kl. 16.30.

Marianne Rosenkvist, Amager:– Min lille pige glædede sig helt vildt til at komme i skole. Men sko-ledagene er lange. I børnehaveklas-sen er de der til kl. 14. De er så træt-te, at læreren ruller madrasser ud til børnene og spiller afslapnings-musik. Så kan de små sove i skolen. De kommer i fritidshjem kl. 14.15 og skal hentes en time efter. Fritids-hjemmet kan ikke nå at lave ret me-get med ungerne.

– De har i øvrigt heller ikke frik-varter i skolen længere. Der er in-gen tid til fri leg.

Det siger lærerneMette Hedegaard, lærer i Rødovre og medlem af kommunalbestyrel-sen i Ballerup for Enhedslisten: – Der kunne være mange gode ting i den reform. Desværre er den ble-vet gennemført på alt for kort tid og uden at der er fulgt penge og tid med. Det er absurd at tro, at bedre og mere interessant undervisning med udgangspunkt i det enkelte barn kan gennemføres uden at der sættes ekstra ressourcer ind.

– Det er afsindigt ineffektivt at tvinge os lærere til at forberede os på skolen. Det er næsten umuligt at få noget interessant undervisning ud af et vindue på en time, der er klemt ind mellem undervisningsblokkene.

– Jeg er nødt til at lade være med

at give børnene skriftlige opgaver for, i det omfang jeg ellers ville. Jeg har simpelthen ikke tid til at ret-te dem og give eleverne den rigtige vejledning. Det giver ondt i maven og stress at vide, at man ikke kan le-vere den undervisning, man kunne før, og som man ved virker og moti-verer eleverne.

lene Junker, lærer på Rosengårdsskolen i Odense:– Lærerne har skullet omstille sig til mange nye ting på kort tid. Resulta-tet har været kaos. Et lyspunkt er kravet om, at eleverne skal bevæ-ge sig. I mine klasser laver elever-ne pararbejde, hvor de går en tur og samtidig snakker om et emne. Det er meget populært.

– På min skole har vi optrappet akti-viteterne i lærernes klub. Vi holder flere møder, hvor vi diskuterer situ-ationen. I forbindelse med de nye ar-bejdstidsregler har vi stillet ti krav til ledelsen. Vi har ikke indgået nogen lokal aftale, men ledelsen har meldt ud, hvordan de vil administrere ar-bejdstidsreglerne, og der har de i høj grad fulgt vores krav.

- På den ene side er de fleste lærere glade over, at vi nu har fri, når vi forla-der skolen. Vi oplever nu, hvor meget gratis arbejde, vi tidligere lagde ved at forberede os derhjemme. Men vi ople-ver også, at vores undervisningstid er steget, hvilket går ud over forbere-delsen og gør det svært at levere un-dervisning på det niveau, som vi ple-jer. Det er meget frustrerende.

Foto: MarkGuitarPhoto-Flickr (CC BY-NC-ND 2.0)


Kli

ma

og

mil

jø

lego, Shell – og DONG

Bilafgifterne ind i finanslovforhandlingerne

miljøKarl Vogt-Nielsen, energi- og klimarådgiver i Enhedslisten

Arktisk olieboring har fået et slag i solar plexus. Boksehandsken blev ført af Greenpeace, som med en lille succesfuld video på YouTube – set 6 mio. gange – suppleret med en mio. underskrifter, har fået LEGO til at afbryde et globalt marketingssam-arbejde med olieselskabet Shell.

Kampagnen var rettet mod Shells olieefterforskning i Arktis. Video-en består af et arktisk legolandskab som oversvømmes med olie. Uhy-re effektivt og stort tillykke til Gre-enpeace, som efter tre måneders kampagne kan notere en af sine største sejre.

Gad vide, om konceptet kan gen-bruges mod DONG, der med Gold-mann Sachs som medejer har fået en kapitalindsprøjtning, der under dække af investeringer i grøn ener-gi nu har fået kapital til olieefter-forskning i Arktis? Vi kunne f.eks. opfordre alle deres kunder til at skifte elselskab. De sidder i dag på knap 40 pct. af el-produktionen.

Enhedslisten har i flere år krævet en række forældede fradrag på bil-køb afskaffet. Hvorfor skal passa-gerne i tog og bus f.eks. betale for, at man har bilradio? En række friske svar fra skatteminister Benny En-gelbrecht kunne tolkes som en vis enighed i kritikken:

”Jeg kan bekræfte, at der ydes et fradrag for bilradioen. Fradraget re-ducerer registreringsafgiften med 1.050 kr. for biler, hvis afgiftspligti-ge værdi er under skalaknækket på 80.500 kr., og med 1.800 kr. for biler, hvis afgiftspligtige værdi er over skalaknækket på 80.500 kr. Fra-draget blev indsat i registrerings-afgiftslovens § 8 allerede med ho-vedloven fra 1971. Bestemmelsen er ikke nærmere begrundet”

”En afskaffelse af fradraget for bilradioer fra 2015 skønnes at med-føre et umiddelbart merprovenu på omkring 300 mio. kr. i 2015.”

Udover fradrag for bilradioer er

der også fradrag for blokeringsfri bremser (ABS) og ESC. Men det er endnu et bilejerfradrag, som tiden er løbet fra. Skatteministeren skri-ver nemlig:

”Trafikstyrelsen oplyser, at ABS

og ESC er standard på alle person-biler i dag. Videre oplyses, at ESC bli-ver krav for alle person- og varebiler fra november i år, og at bilerne ikke i praksis kan have ESC uden, at de har ABS.”

”En afskaffelse af fradraget for blokeringsfri bremser fra 2015 skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på omkring 1.050 mio. kr. i 2015.”

”En afskaffelse af fradraget for ESP-system fra 2015 skønnes at medføre et umiddelbart mer-provenu på omkring 700 mio. kr. i 2015.”

Der er altså tale om forældede fra-drag til bilejerne for hele to milliarder kroner årligt. Nu venter vi spændt på Corydons (bort)forklaring.

Greenpeaces protest mod LEGOs samarbejde med Shell fik stor

international opmærksomhed

»En afskaffelse af fradraget for bilradioer fra 2015 skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på omkring 300 mio. kr. i 2015.«

Skatteminister Benny Engelbrecht.Foto: Folketinget


Foto: Irekia-Flickr (CC BY 2.0)

B-forslag om afgiftsfrit basisforbrug

ISDS, TTIP, og CETA – hvad foregår der?

Ved folketingets åbning fremsat-te EL det første af en række beslut-ningsforslag for at tydeliggøre vor grønne politik frem til valget:

”Folketinget opfordrer regerin-gen til at gennemføre et forsøg med bundfradrag og progressiv afgift på energi og vand med henblik på dels at modvirke den sociale slagside ved grønne afgifter, dels at øge motiva-tionen til at reducere overforbrug.”

I finansloven år 2000 aftalte S, R, SF og EL at gennemføre et sådant forsøg, som imidlertid blev stoppet af VK ved regeringsskiftet i 2001. Nu prøver vi igen. Flere forslag er på bedding.

FrihandelMads Christian Barbesgaard, udenrigspolitisk sekretær

Da EU’s nye handelskommissær, den svensk-liberale Cecilia Malm-ström, for nyligt satte sig til ’høring’ i EU-Parlamentets handelsudvalg, opstod der en livlig debat. Særligt fra venstrefløjens medlemmer føg det, med henvisning til forkortelser som ISDS, TTIP og CETA, med ankla-ger om EU’s angreb på demokrati og miljø mod den kommende kommis-sær. De samme anklager og forkor-telser dukkede også op i en række af de andre kommissærers høringer.

Debatten er født ud af et tiår, hvor EU har kastet sig ud i en række for-handlinger om såkaldte bilaterale frihandelsaftaler – altså handelsaf-taler mellem EU og et andet land. De to bilaterale aftaler, der pt. er størst opmærksomhed om, er forhandlin-gerne mellem EU og USA (den så-

kaldte Transatlantic Trade and In-vestment Partnership, TTIP) og EU og Canada (Comprehensive Econo-mic Trade Agreement, CETA).

En PR-kampStoler man på EU-Kommissionens PR-maskine, er den tiltagende kri-tik af begge aftaler baseret på løgn og misforståelser. Ifølge stribevis af belærende tekster og erklærin-ger går aftalerne nemlig ene og ale-ne ud på at sikre ’fair vilkår for inve-storer’ og slippe af med ’bebyrdende standarder’.

Disse erklæringer står dog i skæ-rende kontrast til en række af par-ternes forhandlingsoplæg, der hel-digvis er sluppet ud fra de lyssky forhandlingslokaler. Går man de forskellige forhandlingsoplæg ef-ter i sømmene, viser de nemlig, at der reelt er tale om et angreb på standarder for f.eks. fødevarer og kemikalier, på sociale rettigheder

og forbrugerbeskyttelse, og mere generelt på demokratiet.

Investorer vs. demokratietDet måske mest kontroversielle ele-ment i både TTIP og CETA er en ord-ning, der vil give private investorer mulighed for at lægge sag an mod stater, hvis der indføres regler el-ler love, som kan føre til lavere pro-fit. Ifølge Kommissionen er denne ordning, kaldet ISDS-mekanismen, nødvendig for at sikre fair og or-dentlige vilkår for investorer. Som kritikerne har fremhævet, har ISDS i lignende aftaler verden over imid-lertid haft grelle konsekvenser for demokratiske beslutninger i offent-lighedens interesse.

I de senere år er en tysk beslut-ning om at afvikle atomkraft så-ledes blevet mødt af en klage fra svenske Vattenfall. Amerikanske Philip Morris har trukket Australi-en og Uruguay for en særdomstol pga. regler for design af cigaretpak-ker. Og det franske selskab Veolia har anklaget Egypten for at bryde en investeringsaftale ved at hæve mindstelønnen.

Udvikling på erhvervslivets præmisserBredere set handler begge afta-ler herudover om at harmonise-re standarder på alt fra kemikalier over fødevarer til bankerne. Den-ne dagsorden er især tydelig i TTIP, hvor Kommissionen er kommet med et udførligt forslag til, hvordan tek-nokrater fra EU og USA i tæt sam-arbejde med erhvervslivet skal sik-re en udvikling af fælles standarder og retningslinjer på lang sigt.

Frihandelsaftalerne kan give er-hvervslivet kæmpemæssig indfly-delse på vores samfundsudvikling, og det er blandt andet derfor, at kri-tikken er begyndt at hagle ned over Kommissionen fra et bredere og bredere politisk spektrum. Hvordan den nye handelskommissær vil gri-be kampen om EU’s handelspolitik an, vil den kommende tid vise, men en ting er sikkert: Hun vil få kamp til stregen fra en i stigende grad kri-tisk europæisk offentlighed.

Fra at være et diskussionsemne, der er forbeholdt de mest stædige EU-nørder, er EU’s handelspolitik begyndt at blive et centralt spørgsmål for flere og flere mennesker på tværs af medlemslandene. Men hvad ligger der bag de mange forkortelser, og har kritikerne hold i deres anklager?

EU’s nye handelskommissær Cecilia Malmström.

Foto: Eneas De Troya-Flickr (CC BY 2.0)

Internationalt


Inte

rna

tio

na

lt

Solidaritet til kurderne

KrigEva Flyvholm, politisk medarbejder

– Jeg har ikke sovet i nat. Jeg tæn-ker på, hvad der mon sker med vo-res folk i Kobanê.

Sådan siger en af vores gode kur-diske kammerater til mig, mens vi står og laver te i køkkenet hos En-hedslisten på Christiansborg. Sam-men med de kurdiske organisatio-ner i Danmark har Enhedslisten be-søg af Salih Muslim, som er øverste leder af de kurdiske områder i Syri-en. Han kommer samme dag, som Danmark sender bombefly til Irak. Han er her for at rette verdens øjne mod, at den største humanitære katastrofe lige nu sker i de kurdiske områder i Syrien, hvor Islamisk Stat

(IS) rykker frem mod byen Kobanê i det nordvestlige Syrien.

Vores gæster snakker hele tiden i telefon, og smerten er tydelig i de-res blik. Salih Muslim forklarer, at IS nu rykker hurtigt frem i Syrien, for-di de har erobret tunge tanks fra den irakiske hær.

– Rigtig mange mennesker bli-ver dræbt og bortført. Det er en hu-manitær katastrofe, og vi har ikke fuldt overblik over hvor mange, der er dræbt i landsbyerne, forklarer Salih Muslim.

Hans egen søn er blevet dræbt i kampen mod IS.

Tyrkiet blokerer for hjælpOmkring Kobanê har Folkets For-svarsenheder (YPG) holdt stand

mod IS længe, men de mangler desperat antitank-våben. Og der kom-mer ingen hjælp udefra, hverken våben eller humanitær støtte.

IS har omringet byen fra tre sider. Den sidste side grænser op til Tyr-kiet, som hverken lader våben eller humanitær støtte komme ind til de kurdiske områder. Tyrkiet har læn-ge modarbejdet, at der skal være kurdiske selvstyreområder, og hol-der derfor grænsen lukket. Af sam-me årsag griber Danmark og andre lande ikke griber ind, da Tyrkiet er med i NATO-alliancen.

– Det kan ikke være rigtigt, at for-holdet til Tyrkiet vejer tungere end tusinder af menneskers liv i de kur-diske områder i Syrien, siger Nikolaj Villumsen, forsvarsordfører for En-hedslisten.

Han har stillet forslag i Folketin-get om støtte til de kurdiske områ-der i Syrien og kaldt udenrigsmini-steren i hastesamråd om Kobanê.

At de kurdiske selvstyreområder angribes af IS, og at der ikke kom-mer hjælp, er der dybt politiske år-sager til, mener Salih Muslim.

– Vi har skabt et demokratisk sy-stem, med inklusion af alle befolk-ningsgrupper og kvinder, som kan blive en model for hele Mellem-østen. Derfor er der mange, der ikke kan lide det, forklarer han.

Solidaritet med kurderne I ugen op til Salih Muslims besøg har Enhedslistens afdelinger og regio-ner i al hast indsamlet 53.500 kro-ner, som Nikolaj Villumsen overrak-te ved et velbesøgt pressemøde. De kurdiske organisationer havde ind-samlet over 100.000 kroner, og der kom efterfølgende yderligere dona-tioner fra Enhedslistens afdelinger.

Det er de lokale politiske råd i om-rådet, der vurderer, hvordan solida-ritetsbidraget skal bruges. Akut er der brug for hjælp til civilbefolknin-gen og støtte til forsvaret af Kob-anê. Salih Muslim takkede Enheds-listen for støtten.

– Det betyder utrolig meget at mærke solidariteten. At folk kender til vores situation og støtter vores kamp. Det er en bro mellem menne-sker på tværs af lande.

I starten af oktober besøgte Salih Muslim, leder af det syrisk-kurdiske socialistparti PYD, Enhedslisten for at fortælle om situationen i de kurdiske selvstyreområder. I samme forbindelse indsamlede Enhedslistens afdelinger og regioner 53.500 kroner i solidaritetsstøtte til kurderne.

Foto: Folketinget


Fakta

Fakta

Foto: Heike Hänse-Flickr, cropped (CC BY-NC-SA 2.0)

Desperat kamp mod Islamisk Stat

KrigMikael Hertoft, Rød+Grøn

I september og oktober har der væ-ret desperate kampe omkring den kurdiske by Kobanê i det nordlige Syrien. Byen er blevet angrebet og belejret af Islamisk Stat, der er vel-forsynet med våben, som den ero-brede, da den tog byen Mosul i Irak, hvor de irakiske styrker trak sig til-bage uden meget kamp og efterlod store våbenlagre.

Kobanê ligger ved den tyrkiske grænse, og nord for denne har Tyr-kiet samlet en stor militær styrke. Kurderne frygter, at Tyrkiet vil gri-

be ind og støtte Islamisk Stat. Det kurdiske selvstyres presse rap-porterer om, at ISIS får forsynin-ger med militære lastbiler fra Tyr-kiet. Den amerikanske vicepræsi-dent, Joe Biden, har hævdet, at Tyr-kiet har hjulpet Islamisk Stat, hvad Tyrkiets præsident, Erdogan, hef-tigt har afvist.

Reaktionær krigskoalitionUSA har samlet en krigskoali- tion, der omfatter de mest reaktio-nære lande i Mellemøsten – Bahra-in, Qatar og Saudi-Arabien – og nog-le få europæiske lande herunder Danmark og Storbritannien. Krigs-

koalitionen vil bombe fra luften – men har foreløbig ikke appetit på at indsætte landtropper. I kampen om Kobanê lader det ikke til, at USA’s og dets allieredes luftbombardemen-ter indtil videre har haft den store effekt.

Der er rapporter om amerikanske bombardementer i selve fronten, men effekten er usikker. Ellers lader det til, at USA’s bombardementer i området i høj grad er rettet mod at udtørre Islamisk Stats økonomiske kilder. Det betyder, at man bomber olieraffinaderier og infrastruktur – noget som også er meget skadeligt for den lokale, civile befolkning. På den måde kan bombardementer-ne være med til at styrke den lokale opbakning til Islamisk Stat.

Som det eneste parti i Folketinget er Enhedslisten imod luftbombarde-menterne, som vi ikke tror vil være effektive. De risikerer frem for alt at skade befolkningerne i de bombe-de områder og derved styrke opbak-ningen til fundamentalisterne.

Enhedslisten og krigenI den aktuelle konflikt har USA nok en vis interesse i at støtte kurder-ne imod ISIS – men det vil fra ame-rikansk side ikke blive til en perma-nent støtte til kurdisk selvstyre og demokrati. Støtten vil være under-ordnet USA’s hensyn til Tyrkiet, der er en nær allieret.

Enhedslisten vil støtte kurderne i det nordlige Irak. Vi mener, at den mest effektive måde at bekæmpe Islamisk Stat på, er at give våben til dem, der kæmper mod Islamisk Stat og forsøger at etablere et sekulært, demokratisk styre. Derfor har En-hedslistens afdelinger også samlet penge ind til dette formål (læs mere på side 14).

Den 7. oktober, hvor Islamisk Stat var ved at trænge ind i selve Kob-anê by, indkaldte Nikolaj Villumsen udenrigsministeren i hastesamråd og krævede, at våbenhjælpen også skulle omfatte våben på jorden til de folkegrupper, der kæmper for demokrati og etnisk mangfoldighed i Syrien.

Mens kurderne kæmper en desperat kamp mod Islamisk Stat, samler Tyrkiet styrker på deres side af grænsen. Det tyrkiske parlament har bevilget præsidenten ret til at begynde operationer i Syrien ”for at bekæmpe alle terrorister”. Det store spørgsmål er: Hvem holder Tyrkiet egentlig med i konflikten mellem kurderne og Islamisk Stat?

Situationen kort fortalt• IS, ISIS eller ISIL (Islamisk Stat

i Irak og Levanten) er en ekstre- mistisk jihadistisk hær, der vil lave kalifat i Irak og Syrien.

• IS rykker frem i de kurdiske selvstyreområder både i Irak og Syrien.

• De kurdiske selvstyreområder i Syrien ledes af en samlings- regering.

• Salih Muslim er leder af sam-lingsregeringen og det kurdiske socialistiske parti PYD.

Det har Enhedslisten gjort i kampen mod IS• Stemt for, at Danmark trans-

porterer våben til de kurdiske områder i Irak.

• Stemt imod, at Danmark bom-ber med F-16 fly i Irak sammen med USA.

• Stillet forslag om, at Danmark skal sende våben til de kurdiske områder i Syrien.

• Samlet 53.500 kroner til hjælp og kampen mod IS i de kurdiske områder i Syrien.

• Indkaldt udenrigsministeren i hastesamråd om Kobanê.

Børn bag militær pigtråd i det kurdiske ved byen Kobanê, hvor tyrkiske sikker-hedsstyrker har afspærret den syriske grænse.

»Vi har skabt et demokra-tisk system, med inklusion af alle befolkningsgrupper og kvinder, som kan blive en model for hele Mellem-østen. Derfor er der mange, der ikke kan lide det.«

Salih Muslim, øverste leder af de kurdiske områder i Syrien.

Foto: R+G

Foto: Folketinget


Te

ma

FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, inddeler dem, der flygter fra deres hjem, på følgende vis:

• Flygtninge (16,7 millioner). Mennesker, der er flygtet ud af deres hjemland. Hele fem millioner af disse er palæstinensere. Derud-over udgør afghanere, syrere og somaliere halvdelen af dem, der lever i landflygtighed. De primære værtslande er Pakistan, Iran, Libanon, Jordan og Tyrkiet. 86 procent af verdens flygtninge be-finder sig i udviklingslande.

• Internt fordrevne (33,3 millioner). Folk, der er tvunget til at flygte fra deres hjem, men er blevet inden for deres lands grænser. Der er rundt regnet dobbelt så mange, der flygter inden for hjem-landets grænser, i forhold til dem, der rejser ud af landet. Syrien er et eksempel herpå: 6,5 millioner er internt fordrevne, mens om-kring tre millioner er rejst ud af Syrien (dette ud af en befolkning på 22 millioner).

• Asylansøgere (1,2 millioner). Mennesker, der har indsendt asyl-ansøgninger, typisk til (andre) udviklingslande. Flest asylansøge-re kommer pt. fra Syrien (64.300), efterfulgt af Den Demokratiske Republik Congo (60.400) og Burma (57.400).

Mennesker på flugt

Jorden brænder under millioner af fødder

Simon Halskov, Rød+Grøn

I sommer nåede verden en trist mi-lepæl: For første gang siden 2. ver-denskrig lever mere end 50 millio-ner mennesker på flugt. Afgørende for det skyhøje antal er blandt andet konflikterne i Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan og ikke mindst Syrien, hvor næsten halvdelen af be-folkningen er flygtet fra deres hjem.

Ifølge lederen af FN’s flygtninge-højkommissariat, Antonio Guter-res, viser det dramatisk høje antal flygtninge ”en verden, hvor fred i faretruende grad er i underskud”.

– Underskuddet af fred afslører det internationale samfunds mang-lende evne til i første omgang at fore-bygge konflikter, og dernæst at finde løsninger på disse konflikter, sagde Guterres i sommer, hvor FN vurde-rede, at det samlede antal flygtnin-ge var nået 51,2 millioner mennesker.

Konflikter og krige er en stor del af årsagen til den store stigning i antallet af flygtninge. Andre år-sager er klimaændringer, befolk-ningstilvækst og mangel på vand og fødevarer. Ofte optræder disse årsager samtidigt.

Pressede nærområderDer er meget stor forskel på, hvordan verdens lande tager imod flygtninge. Både i forhold til leve-vilkårene, de tilbyder, og i forhold til antallet af flygtninge, landene tager imod. Langt størstedelen af flygtningene bliver i nærområdet. Oftest lever de et kummerligt liv i udviklingslande, hvor befolkningen i forvejen er ressourcefattig.

Mens millioner krydser græn-sen til et naboland, tager tusinder på en længere rejse til f.eks. EU. In-den for EU er der dog stor forskel på, hvor mange asylansøgere landene

tager imod. I Sverige modtog man i første kvartal af året 1.355 asylan-søgere per million svenskere, mens Danmark tog imod 270 asylansøge-re per million danskere (kilde: Euro-stat).

På lokalt plan er der også stor for-skel på, hvordan de enkelte kom-muner ser på flygtninge. Nogle ste-

der i Danmark har man travlt med at nedlægge det lokale asylcenter, mens man andre steder ser asyl-centret som en ressource, der ska-ber liv og arbejdspladser.

På de følgende sider kan du læse meget mere om flygtningenes vil-kår og de meget varierende modta-gelser, de får rundt omkring i verden.

Krig, hungersnød og klimaforandringer tvinger i disse år mere end 50 millioner mennesker væk fra deres hjem. Halvdelen af dem, der må flygte, er børn, der i særlig grad risikerer fysiske og psykiske traumer. Samtidig er nødhjælpsorganisationerne ved at bukke under på grund af travlhed og manglende ressourcer.

Foto: Sebastian Rich, UNHCR, cropped (CC BY-NC 2.0)



Te

ma

På Sicilien omtaler de flygtninge med respekt


Hvad gjorde størst indtryk på turen?– At opleve, hvordan både loka-le politimænd, havnebetjente og højt placerede embedsmænd om-talte flygtninge med respekt. At de opfattede flygtninge som nog-le, der skal hjælpes, og som flyg-ter, fordi de ikke har andre udveje. Den mistænkeliggørelse af flygt-ninge, som desværre kendetegner den danske debat, var slet ikke til stede. Tværtimod. Da danske po-litikere spurgte, hvad italienerne gør for at begrænse antallet, så de undrende på os og sagde: ’Det er jo mennesker. Vi kan jo ikke lade dem drukne’.

– Det gjorde også indtryk at se en træbåd, hvor italienske ma-rinesoldater i juli fandt 48 døde flygtninge. De, der havde købt de billigste billetter, blev anbragt un-der dæk, hvor de blev kvalt af ud-stødning fra skibets motor. Vi så en hel kirkegård af faldefærdi-ge både, der har været brugt til at sejle over Middelhavet. Det gjorde det endnu tydeligere for mig, hvor farlig flugten er. Det er livsfar-ligt at begive sig ud på havet. Her-hjemme taler man om bekvemme-lighedsflygtninge. Men det er ikke bekvemt at sætte sit liv på spil. De flygter, fordi de ikke har andre muligheder.

Siden et skibsforlis ved øen Lampedusa i oktober 2013, hvor næsten 400 bådflygt- ninge druknede, har Italien gennemført operation Mare Nostrum (”Vores hav”), som går ud på at redde

bådflygtninge på åbent hav. Italienerne siger, at de ikke magter opgaven længere. Hvem skal løse den opgave?– Det er en fælles opgave for de europæiske lande at tage imod flygtningene. Det kan ikke være de lande, der tilfældigvis grænser op til Middelhavet, som skal løse pro-

blemet. Prøv at tænke på, hvis si-tuationen i de baltiske lande for 20-25 år siden var endt i en flygtnin-gekatastrofe. Vi ville næppe mene, det var rimeligt, hvis Danmark ale-ne skulle have taget f.eks. 200.000 flygtninge, bare fordi Bornholm lig-ger i Østersøen. Flygtningene skal fordeles mere fair.

Johanne Schmidt-Nielsen besøgte i september Rom og Sicilien med Folketingets Europaudvalg. Rejsens hoved-formål var at få information om italiensk asylpolitik og de store udfordringer, Italien står over for med tusinder af asylansøgere, der i faldefærdige både ankommer fra Mellemøsten og Afrika. Rød+Grøn har bedt Johanne fortælle om oplevelserne i Italien.

Millioner flygter til nabolandene


Siden den blodige konflikt brød ud i Syrien, har omkring ni millioner mennesker valgt at forlade deres hjem i frygt for at miste deres liv. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommis-sariat UNHCR er 6,5 millioner syre-re på flugt i deres eget land, mens næsten tre millioner er flygtet til nabolandene.

Flest har krydset grænsen til Li-banon. Her befinder der sig officielt 1,2 mio. syriske flygtninge, men Li-banons myndigheder vurderer, at antallet snarere er 1,5 millioner – svarende til næsten en tredjedel af landets totale indbyggertal.

Den store flygtningestrøm har skabt et vanvittigt pres på Liba-nons infrastruktur, skoler og sund-

hedsvæsen. Samtidig vurderer nødhjælpsorganisationer, at ni ud af ti flygtninge i Libanon slår sig ned i ressourceknappe områder, hvor også lokalbefolkningen lever i fattigdom og har brug for hjælp.

Flygtninge-storbyerI Tyrkiet nærmer antallet af flygt-ninge sig en million. En tredjedel af de syriske flygtninge befinder sig i flygtningelejre; de fleste andre har søgt tilflugt i landsbyer langs græn-sen, hvor en del også har familie og venner. Deres tilværelse er præget af stor ressourcemangel, selvom grænsebyerne i høj grad deler deres forsyninger med flygtningene.

I den sydlige del af Syrien har over 600.000 krydset grænsen til Jor-dan. Næsten 140.000 af de syriske flygtninge opholder sig i al-Zaata-ri-lejren, som nu regnes for at være verdens næststørste flygtninge-lejr (og samtidig en af Jordans stør-ste byer). Indbyggerne i lejren, der ligger ørkenen, mangler mad, strøm og varme. Tilværelsen gøres yder-ligere usikker på grund af udbredt vold og voldtægt, hvilket også gør,

at nødhjælpsarbejderne i al-Zaata-ri-lejren låser sig inde om natten.

Et nyt Rwanda?I alle de lande, der er ramt af den syriske borgerkrig, arbejder nød-hjælpsorganisationerne i døgndrift for at minimere den elendighed, som millioner af mennesker lever i. Det er en kamp op ad bakke, hvor der næsten alle vegne mangler mad og drikke og adgang til undervis-ning og lægehjælp.

Især børnene har det meget svært, og ifølge Red Barnet er næ-sten halvdelen af de syriske krigs-flygtninge netop børn. De er eks-tra udsatte for underernæring, sygdomme, og mange af dem har hårdt brug for psykisk nødhjælp efter alvorligt traumatiserende oplevelser. Hertil kommer, at over tre millioner syriske børn ikke går i skole, vurderer UNICEF. Enten for-di deres skole er ødelagt, eller for-di livet som flygtning ganske enkelt ikke muliggør skolegang.

Konflikten i Syrien har gentagne gange fået NGO’er til at advare om, at indsatsen fra omverdenen skal øges betragteligt, hvis man skal undgå en uoprettelig, humanitær katastrofe.

– Hvis verdenssamfundet ikke snart øger indsatsen for at sæt-te en stopper for de umenneskeli-ge lidelser, vil vi se tilbage på Syri-en på samme måde som Srebenica og Rwanda, lyder det fra Jonas Ke-iding Lindholm, der er vicegeneral-sekretær i Red Barnet.

Mens et par tusinde syriske krigsflygtninge har fundet vej til Danmark, har omkring tre millioner mennesker krydset grænsen til nabolandene Libanon, Tyrkiet og Jordan, vurderer FN. Den massive tilflugt skaber et voldsomt pres på landenes infrastruktur og ressourcer. Derfor har både NGO’er og nabolande gentagne gange bedt omverdenen om mere hjælp.

Da dækket blev brækket op på denne båd, fandt de italienske kystvagter 45 lig. Mænd, kvinder, børn. De var blevet kvalt af udstød-ning fra motoren. På båden var omkring 150 mennesker. Flygtninge fra blandt andet Syrien og Eritrea. På flugt fra vold, voldtægt, tortur og drab. De billigste billetter gav plads under dæk.

Foto: Johanne Schmidt-Nielsen

I al-Zaatari-lejren opholder 140.000 af de syriske flygtninge sig. Ifølge Red Barnet er næsten halvdelen af de syriske krigsflygtninge børn.

Foto: Foreign and Commonwealth

Office/Flickr (CC BY-ND 2.0)

I Rom mødte I politikere, em-bedsmænd og NGO’er. Hvilke indtryk har du med derfra?– De italienske myndigheder prø-ver at fremstille det, som om de har styr på situationen, men når man spørger NGO’er som Red Barnet og Læger uden Grænser, om Italien magter modtagelsen af uledsage-de flygtningebørn, så er svaret nej. Italien er hårdt ramt af krisen, og vi fik at vide, at der alene i år er kom-met 134.000 flygtninge til Italien, og at 2.500-3.000 er druknet i for-søget på at nå frem. Det er en meget stor opgave.

Kan man påvirke politikere ved at tage dem med på sådan en rejse? – Jeg tror ikke, man kan være på så-dan nogle ture uden at blive på-virket. Det er vigtigt, at politike-re ikke bare læser rapporter, men faktisk taler med de flygtninge, der går i land, og de italienere, der tager imod dem. Det tror jeg på, man bli-ver klogere af. Det er måske naivt, men mon ikke de fleste bliver påvir-ket?



Te

ma

Niels Rohleder, migrationspolitisk rådgiver

Borgerkrigen i Syrien er ikke blevet mindre blodig eller på nogen måde enklere af Islamisk Stats frem-march. Men regeringen har tilsy-neladende fundet en enkel løsning på et af de problemer, som Islamisk Stat giver Danmark: et stigende an-tal asylansøgere.

En fredag midt i september ind-kaldte ministrene Karen Hække-rup og Manu Sareen med kort var-sel til pressemøde og fortalte, at regeringen vil tage initiativ til ha-stelovgivning, der skal stramme de i forvejen stramme asylreg-ler, som i deres grundstruktur be-står, som VKO-partierne fastlagde dem i 2002. Regeringen vil som no-get nyt indføre et særligt ”tidsbe-grænset ophold” til syriske krigs-flygtninge, som så heler ikke i før-ste omgang skal have ret til fami-liesammenføring.

De er nemlig ”ikke individuelt for-fulgte”, og det er ”ikke en holdbar løsning at tømme Syrien for syrere”. Derfor vil regeringen ”sende et sig-nal om, at disse personer skal hjem,

så snart forholdene tillader det”, ly-der argumentationen i den presse-meddelelse, som justitsministeren sendte ud den 19. september.

Nødt til at flygteMan kan i høj grad sætte spørgs-målstegn ved regeringens argu-menter. Hvorfor skulle det være afgørende, om man er individu-elt forfulgt? FN’s flygtningekon-vention fra 1951 byggede på erfa-ringen med nazismens forfølgelse af især de europæiske jøder, hvor-af omkring seks millioner mænd, kvinder og børn blev dræbt under

Holocaust. Når den 15-årige Anne Frank blev dræbt i koncentrations-lejren Bergen-Belsen i foråret 1945, skyldtes det ikke, at nazisterne havde noget imod hende som indi-vid, men at de ønskede at udrydde alle jøder på grund af deres såkaldte race. Anne Frank var ikke individu-elt forfulgt, men hun døde alligevel.

På samme måde er det de færre-ste syriske asylansøgere, der er in-dividuelt forfulgte af hverken As-sad-regimet eller Islamisk Stat. Ikke desto mindre har de ikke noget valg, når krigsførelsen truer deres liv. De er nødt til at flygte.

At tale om, at ”Syrien tømmes for syrere”, og kæde det sammen med de 3317 syriske asylansøgere, der ankom til Danmark i løbet af årets første otte måneder, er meningsløst. Syrien bliver ikke ”tømt”, fordi 3317, 5000 eller 10.000 mennesker fra Sy-rien skulle søge asyl i Danmark.

Til sammenligning er der ifølge opgørelserne fra FN’s Flygtninge-højkommissariat (UNHCR) per sep-tember 2014 registreret 1,2 milli-oner syriske flygtninge i Libanon, 850.000 i Tyrkiet og 620.000 i Jor-dan.

Selv hvis man accepterede præ-missen om, at ”Syrien er ved at blive tømt for syrere”, skyldes det krigen og ikke Danmarks asylpolitik.

Signal til flygtninge – og til vælgerneNok så væsentligt et motiv for rege-ringen er det såkaldte ”signal”, som justitsministeren skriver om i sin pressemeddelelse. Ved at forringe vilkårene for syriske flygtninges opholdstilladelser håber ministeren at kunne sende et ”signal” til poten-tielle asylansøgere om at søge uden om Danmark. Og samtidig er udspil-let et signal til vælgerne om at holde

SR-regeringen vil gøre de syriske krigsflygtninges op-holdstilladelser mere midlertidige end andre flygtninges. Det kan på kort sigt få nogle asylansøgere til at søge andre steder hen, men på længere sigt blive dyrt for det danske samfund.

Asyludspil er en bombe under integrationen

To drenge fra Syrien i deres nye hjem:

En midlertidig flygtningelejr.

Foto: Freedom House

(CC BY 2.0)


op med at søge uden om Socialde-mokraterne, der som bekendt gerne vil være kendt for en ”robust, men retfærdig” udlændingepolitik.

Vi ved i skrivende stund ikke, hvordan de præcise regler om ”tids-begrænset ophold for flygtninge” kommer til at se ud. Man kan fore-stille sig, at der ud over de eksiste-rende kategorier konventionssta-tus og beskyttelsesstatus etable-res en tredje: midlertidig beskyt-telsesstatus for krigsflygtninge. Det springende punkt er imidlertid, hvilke krav man stiller, før en sådan midlertidig beskyttelsesstatus kan ophæves. Altså: Hvor meget fred, frihed og sikkerhed skal der være i hjemlandet, før man kan sende flygtningene hjem?

Hvad mange overser, er, at hel-ler ikke de flygtninge, som efter de gældende regler får konventi-

onsstatus eller beskyttelsessta-tus, får permanent opholdstilladel-se med det samme. Langtfra. Deres opholdstilladelser kan også inddra-ges, hvis forholdene i hjemlandet ændrer sig.

Når den slags kun sker sjældent, skyldes det, at man fornuftigvis stiller krav til de ændrede forhold i hjemlandet – de skal være stabile og holdbare.

En endnu mere midlertidig flygt-ningestatus end den eksisterende, kan kun indføres, hvis man slæk-ker på kravene til stabiliteten af de ændrede forhold i hjemlandet: Vil man hjemsende flygtninge, fordi krigen ikke længere raser på deres hjemegn (men stadig i andre dele af hjemlandet)? Mister de opholdstil-ladelsen, så snart der er indgået en midlertidig våbenhvile? Kan de sen-des hjem, hvis Assad-regimet eller Islamisk Stat engang har etableret et autoritært diktatur, hvor al mod-stand er knækket, og hvor der der-for ikke finder direkte kamphand-linger sted? Vi ved det ikke, fordi regeringen indtil nu kun har givet os to pressemeddelelser og en åb-ningstale at forholde os til.

Vi ved det ikke, fordi justitsmini-steren indtil nu kun har givet os en pressemeddelelse at forholde os til.

Flygtninge vender hjemDet er altid glædeligt, når forholde-ne i flygtningenes hjemlande æn-drer sig, så de får mulighed for at vende hjem. Det er der heldigvis mange gode eksempler på – især fra Bosnien, hvor et par tusinde flygt-ninge har valgt at vende tilbage, fordi freden er genetableret.

Men der kommer et tidspunkt, hvor det ikke giver mening at ind-drage flygtningenes opholdstilla-delser og tvinge dem til at rejse til-bage. Flygtningene har etableret sig. De har en dansk hverdag med fast arbejde og måske en ejerbolig. Børnene har haft en dansk skole-gang og opvækst og er i gang med en uddannelse eller et arbejde.

I et integrationsperspektiv bety-der det rigtig meget, at en flygtning får tilbudt en mulighed for at se en fremtid i Danmark. Det kan skabe ro, tryghed og stabilitet i tilværelsen.

Hvis signalet til flygtningene er, at de ikke kan regne med at blive her, er det også et signal om, at det

ikke kan betale sig at lære ordent-ligt dansk, ikke kan betale sig at tage en uddannelse, og ikke kan be-tale sig at sørge for, at børnene bli-ver en del af det danske samfund.

Sammenholdt med de officielt er-klærede mål for dansk integrations-politik virker det helt bagvendt. Det kan blive et – for det danske sam-fund – ganske dyrt signal at sende, hvis prisen er en stor gruppe dårligt uddannede, dårligt dansktalende og dårligt integrerede mennesker, der har svært ved at få arbejde.

For hvem siger, at forholdene i Syrien bliver bedre inden for en overskuelig årrække? Hvem siger, at konflikten bliver kortvarig? Vil nogen hævde, at erfaringerne fra Afghanistan, Irak eller Somalia pe-ger på en hurtigt overstået krig? Uanset hvor mange signaler Karen Hækkerup og hendes parti ønsker at sende fra nu af og frem til valget, kan det langsigtede resultat meget vel være, at de syriske krigsflygt-ninge er nødt til at blive boende i Danmark, fordi krigen fortsætter.

Det er i det danske samfunds in-teresse, at de falder til ro og finder tryghed her.

Børnene stirrer nysgerrigt på foto-grafen i den syriske flygtningelejr Babunnur i Aleppo.

Foto: IHH, Insani Yardım

(CC BY-NC-ND 2.0)


Te

ma

Flygtningefordelingen i EU er helt skæv


Som flygtning kan man i praksis kun søge asyl i det EU-land, man ankommer til først (på grund af den såkaldte Dublin-forordning). Og når ni ud af ti flygtninge, der rejser til EU, i første omgang ankommer til Sydeuropa, skaber det selvsagt en overophedning af disse landes asylsystemer.

I Grækenland nåede antallet af ubehandlede asylsager 55.000 sid-ste år. Samtidig lever flygtninge, asylansøgere og migranter i Græ-kenland et udsat liv, hvor de ud-sættes for en stribe menneskeret-tighedskrænkelser, har Amnesty International dokumenteret i flere rapporter.

– På baggrund af vedvarende mi-grationspres, dyb økonomisk krise

og stigende fremmedfjendske fø-lelser, viser Grækenland sig at være ude af stand til at sørge for selv de mest basale krav til sikkerhed og husly til de tusindvis af asylansø-gere og indvandrere, der ankom-mer hvert år, siger John Dalhuisen, der er programdirektør for Amne-sty i Europa.

Bliv vækGrækenland har flere gange for-søgt at sætte den ulige fordeling af flygtninge og migranter på dagsor-denen i EU – dog indtil videre uden held.

I dag er EU’s primære løsning på flygtningestrømmen ganske enkelt at holde folk ude. Medlemslande-

ne bruger således millioner af euro hvert år på hegn, avancerede over-vågningssystemer og flittig græn-sekontrol. Den løsningsmodel be-tragter Amnesty International som både ineffektiv og inhuman.

– Effektiviteten af EU’s foran-staltninger for at dæmme op for strømmen af indvandrere og flygt-ninge er i bedste fald tvivlsom. I mellemtiden er omkostningerne i form af menneskeliv og elendighed uoverskuelige, og de bliver betalt af nogle af verdens mest sårbare men-nesker, siger John Dalhuisen.

Ved flere tilfælde har det også vist sig, at opstillingen af grænse-hegn blot øger antallet af bådflygt-ninge. Alene i år har Italien opsam-

Når en flygtning krydser grænsen til EU-land, sker det næsten altid i landene omkring Middelhavet. Det skaber et enormt pres på landenes asylsystemer, hvilket medfører dårlige og mangelfulde asylbehandlinger og for manges vedkommende et utrygt liv på gaden.


»Jeg ved godt, det er forkert at sige, og det er ikke noget, jeg siger højt til mine børn. Jeg ved godt, at vi har råd til det og alt det dér, men inderst inde er jeg bare bange for, at mine børn bliver voldtaget.«

Unavngiven kvinde, Holte

åbne arme, angst og vredelet omkring 100.000 mennesker, der med livet som indsats har kryd-set Middelhavet.

Efterlyser solidarisk fordelingSamtidig med, at flygtningepres-set svinger kolossalt EU-lande-ne imellem, er der store forskelle på landenes asylregler og tolkning af Dublin-forordningen, som gi-ver mulighed for at sende flygtnin-ge tilbage til første ankomstland. I flere tilfælde har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol også kritiseret tilbagesendelsen af sær-ligt sårbare flygtninge til lande som Grækenland og Italien, hvor asylsy-stemerne i praksis er brændt sam-men.

At de ikke bliver sendt tilbage til det første ankomstland betyder heller ikke, at flygtningene så får lov til at søge asyl i det EU-land, de nu befinder sig i. Dermed efterlades de i et juridisk sort hul.

EU’s asylmæssige morads har fået menneskerettighedsorganisa-tioner til at anbefale fælles asylreg-ler, hvor ansvaret for asylansøge-re fordeles mere ligeligt, hvor deres menneskerettigheder bliver over-holdt, og hvor de ikke kastes rundt mellem lande og myndigheder på kafkask vis. Indtil videre er det dog kun de sydeuropæiske lande, der viser interesse for den slags.

Flygtninge, der kommer til Danmark, skal have et sted at bo. De modtages meget forskelligt i de lokalsamfund, der modtager dem.

Yusef var læge. Nu er han en af 151 krigsflygtninge fra Syrien, der an-kom til Chania på Kreta efter deres båd sank i Det Ægæiske Hav. Hans kone var en farmaceut og med de-res fire børn, plejede de at bo i Homs i Syrien. De havde deres eget hus, de havde en bil, de vågnede op om morgenen for at tage på job. Nu har de mistet alt.

Foto: SpaceShoe-Flickr (CC BY 2.0)

Halsnæs

Med et snævert flertal besluttede byrådet i Halsnæs Kommune at lukke det lokale asylcenter i Auderødlejren. Men ikke alle er tilfredse med den beslutning. Malin We-sterlund og Nicolai Kjølsen synes nemlig, at der skal være plads til flygtninge i deres kommune. Så de tilbyder, at flygtninge kan bo hjemme hos dem – og hos andre, der vil stille deres bolig til rådighed. Til sn.dk siger de to:

”Aktionen har også til formål at demonstrere, at der findes et mere gæstfrit Halsnæs end det lille flertal, der stemte i mod at lade Røde Kors disponere over Auderød-lejren et halvt år ekstra.”

Og derfor kalder de sig nu ”Gæstfri i Halsnæs”. De er nu ved at danne en støtteforening for asylansøgere og arbejder for et kommunalt drevet asylcenter i Hals-næs. På Facebook har ”Gæstfri i Halsnæs” 667 støtte-medlemmer.

malling

(Fra Facebooksiden Fucking Flink) ”Når et lokalsamfund står sammen og gi’r, gi’r, gi’r – smukt!

Der bor en MASSE fucking flinke mennesker i mit lo-kalsamfund. I dag blev jeg kontaktet af en Røde Kors medarbejder, som fortalte, at de netop havde indkvar-teret 75 flygtninge på Ajstrup Camping ved Malling lige syd for Aarhus. Disse mennesker var kommet hurtigt afsted og har intet. De mangler varmt tøj, sko/støvler, legesager til børnene mm.

Jeg driver selvstændigt erhverv i Malling, og Røde Kors ringede til mig, fordi de havde brug for en med et stort netværk, som kunne rykke hurtigt. Indenfor 15 minutter havde de to lokale skoler sat vores opråb om hjælp på deres Intranet, og jeg havde råbt vagt i gevær på diverse Facebook-sider.

Og så skete det: Inden for én time begyndte de første sække at samle sig i min carport, og så fortsatte den lin-de strøm af biler ellers helt ud i aftentimerne. I skriven-de stund her kl. 22.20 ligger der et sted mellem 200-250 fyldte sække! Jeg er glad og stolt over, at så mange af mine ’naboer’ har den omsorg, venlighed og medmen-neskelighed, der skal til for at dele med dem, der ikke har noget – TAK! Inge.”

Holte

I Rudersdal Kommune ligger Holte. Kommunen er Dan-marks næstrigeste, men Rudersdals borgmester Jens Ive (V) mener at ”nu er vi der, hvor vi ikke kan blive ved”. Flere borgere i Holte Midtpunkt var enige med deres borgmester, da Information tog på reportagetur for at høre, hvad borgerne siger til at skulle modtage 70 syri-ske flygtninge. En unavngiven kvinde sagde bl.a.:

”Jeg ved godt, det er forkert at sige, og det er ikke no-get, jeg siger højt til mine børn. Jeg ved godt, at vi har råd til det og alt det dér, men inderst inde er jeg bare bange for, at mine børn bliver voldtaget, eller at de (flygtnin-gene, red.) kommer og røver vores hjem. Så får de også en masse børn her, og så har vi balladen. Det er en øko-nomisk byrde, og så kommer al den kriminalitet, som de laver, som man hører om alle steder. Jeg er bare ærlig. Don’t hate.”

Simested

I den lille by Simested er byens nedlagte skole udvalgt til at skulle være midlertidigt hjem for 100 syriske flygt-ninge. Beslutningen er truffet af byrådet i Vesthimmer-lands Kommune, og på et beboermøde i byen var der stor vrede over asylcentret.

”Først så troede jeg, at det var en aprilsnar, men det var det så uheldigvis ikke. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Simested skal fungere som kommunens losseplads,” lød det bl.a.

De syriske flygtninge er rykket ind i den lille by. Der er oprettet et dialogforum med kommune, Røde Kors og de lokale borgere – og Simestedborgere har samlet tøj og gamle cykler ind til de nye midlertidige beboere i deres landsby.

Asylcentret lukker: Kom og bo hos os

Gavmilde mennesker

Ikke plads til 70 flygtninge her”Kommunens

losseplads”


Nyt fra budgetforhandlingerneI skrivende stund forhandles der stadig om næste års budget i mange kommuner. Allerede nu er der dog landet aftaler en del steder. Rød+Grøn har bedt en række af Enhedslistens forhandlere fortælle, hvordan det gik.

ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

AalborgPer Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd

Budgetforhandlingerne i Aalborg blev præget af, at man i Aalborg tidligere i år havde vedtaget en handlingsplan for handicapområ-det, som skulle reducere udgifterne med ca. 50 millioner kroner i løbet af fire år og en ny beregning af udgif-terne til de ældre, som gav bespa-relser på op imod 15 procent, fordi

de ældre skulle være blevet mere raske. Alligevel indeholdt budget-forslaget yderligere forringelser på ældre- og handicapområdet på over 40 millioner kroner – samtidig med at man forudsatte, at der ikke kom flere førtidspensionister med han-dicap i 2015.

Disse sidste forringelser kræve-de vi fjernet. Det lykkedes ikke. Da vi forlod forhandlingerne var der stadig forringelser på området på ca. 30 millioner tilbage.

Kerteminde Jutta Lundqvist Nielsen

I Kerteminde kommune valgte vi at forlade forhandlingerne til slut i forløbet.

Under de indledende forhandlin-ger fik vi i nogenlunde fællesskab fjernet adskillige voldsomme be-sparelsesforslag på specielt børne-, skole- og ældreområdet. Dog end-te driftsbesparelserne i 2015 på ca.

20 mio. samt effektiviseringer (be-sparelser) på 15 mio. i hvert af over-slagsårene.

Samtidig blev der afsat 58 mio. til et nyt rådhusbyggeri, hvis be-hov, finansiering, effektiviserings-gevinst, placering osv. overhovedet ikke var undersøgt til bunds. For-ligspartierne stod fast, og vi kunne se, at vi ikke kunne påvirke beslut-ningen, hvorfor vi valgte at træk-ke os.

Fredericia Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem

Når vi så har valgt at indgå budget-forlig med resten af byrådet, så har det været fordi, vi har fået lov til at sætte nogle markante fingeraftryk og generelt trække budgettet i den retning, som vi ønsker.

En af vores mærkesager var, at 0 til 6 års-området skulle fredes. Det foreslog vi allerede i Børne- og Ud-dannelsesudvalget i foråret – og det er lykkedes.

På både fritidsområdet og sko-leområdet har vi fået halveret den besparelse, der var lagt op til. Ældreområdet kommer til at have lidt flere penge næste år, end de havde i år.

Det suverænt største fingeraf-tryk vi har sat, er fem millioner til at

renovere Ullerupbæk Skolen på Nør-re Alle og Frederiksodde Skolen. Et andet fingeraftryk jeg vil nævne, er en kvart million kroner til Det Bruun-ske Pakhus og Ungdommens Hus.

Men også retningen i den måde, de 80 millioner skal findes, og den retning, der er lagt for kommunen fremover, er vi glade for. For skal der spares, så er det en god start at finde 1/3 af pengene i kommunens bureaukrati. Vi er også glade for, at selv politikere bidrager til puljen. Ligeledes er det værd at bemærke, at der i aftaleteksten slås fast, at fremtidige indtægter i høj grad er bundet til at investere i velfærden!

Vi er glade for, at Fredericia i årene der kommer, ikke skal frygte for sto-re og pludselige nedskæringer. Nu bliver budgettet realistisk, og det vil betyde tryghed og ro for os alle.

roskildeHenrik Stougaard

Enhedslisten i Roskilde er med i et budgetforlig for første gang si-den 2010. Vi er med af to overord-nede grunde: For det første har vi fået fuldt kompenseret for 25 mio. kr. forhåndsbesparelser, som de tid-ligere budgetpartier ellers havde vedtaget gennemført i 2015, og for det andet har vi fået med i budget-tet, at der i stedet gennemføres et

moderat løft på fire områder, som vi i EL på forhånd havde udpeget. De fire områder er folkeskolen, klima- og miljøområdet, bedre normerin-ger i kommunens daginstitutioner og en forøget indsats på socialom-rådet. På alle disse områder har vi opnået reelle forbedringer, med en netto-udvidelse af den kommuna-le drift på tilsammen ca. 10 mio. kr.

Det er ikke et ”overfantastisk”, men bestemt et acceptabelt bud-getforlig.

FaxeNadia Bruun Thurø, byrådsmedlem

I Faxe Kommune er mange af vores bygninger meget lidt miljø- og kli-mavenlige og meget dyre at vedli-geholde. Der blev derfor i sidste by-rådsperiode bestilt en ny ejendoms-strategi. Det største problem med det, var ideen om at flytte samtlige vuggestuer og børnehaver ind på vores folkeskoler. Vi sagde fra star-ten, at det ville vi under ingen om-stændigheder gå med til.

Jeg og gruppeformand Kurt Munck aftalte, at vi kun kunne gå videre

med ejendomsstrategien, hvis den ikke skulle være afhængig af dagin-stitutioner, og hvis der blev mulighed for at behandle hvert enkelt område separat. Vi valgte at blive i forhand-lingerne, da vi godt kan se det for-nuftige i at få optimeret vores byg-ningsmasse af især klimamæssige årsager. Siden kom vi igennem med en pulje til inklusion/holddeling/to-lærerordning i indskolingen, hvilket var en høj prioritet. Vi kunne have ønsket os meget mere og vil arbejde kraftigt for et større rødt/grønt af-tryk næste år, men vi synes, der var klare forbedringer i årets budget.

For mange forringelser

Nej til rådhusbyggeri og nedskæringer

Realistisk og trygt budget

Acceptabelt budgetforlig

Budget med rød-grønne aftryk


Aarhus Maria Sloth, Jette Jensen og Peter Bonfils, byrådsmedlemmer

Enhedslisten har fået flere for-bedringer for en lang række aar-husianere med i forliget om bud-gettet, som vi er med i. Det er vi tilfredse med. Med i budgettet har vi fået:

Kollektiv trafik og cyklisme: En mobilitetsfond til løsning af trafik-problemerne i Aarhus med fokus på den kollektive trafik. 3,6 mio. kr. til flere bybusser i myldretiden. En for-

bedring, som vi har holdt fast i, vi ville have med. 5,5 mio. kr. årligt til bostøtte og bedre forhold for hjem-løse. 2 mio. kr. om året til en større indsats med jobrotation.

Det har været en mærkesag for os for at skubbe på for at få øget be-skæftigelse. 8,5 mio. kr. er årligt af-sat til sundhedsfremme og pæda-gogiske indsatser i daginstitutio-ner med særlige behov. Vi har fået med i budgettet, at der skal sæt-tes fokus på en bæredygtig byud-vikling i Aarhus. Der er 3,5 mio. kr. årligt til klimasikring. Der er af-

sat penge til urban farming. Der er også afsat penge til hjemmelavet mad til ældre i plejeboliger, byg-gende på erfaringer fra økologisk mad og en indsats for at mindske madspild. Flere midlertidige kul-turbevillinger bliver videreført. Penge til fortsat indsats på gade-plan i udsatte boligområder. Vide-reførelse af stofindtagelsesrum for stofmisbrugere.

Nogle dele af forliget bryder vi os ikke om. Det er især nedsættelse af afgiften for udeservering, som vi da heller ikke har tilsluttet os.

Syddjurs Jesper Yde Knudsen, byrådsmedlem

Enhedslisten Syddjurs skrev søndag den 28. september under på vores første budgetforlig i Syddjurs Kom-mune. På trods af en vanskelig øko-nomisk situation, forårsaget af de statslige rammer og med udfordrin-ger som langt færre børn og langt flere ældre, er det alligevel lykkedes os at lave en samlet set god aftale.

Vi har bl.a. været med til at sik-re opnormering i daginstitutioner, ressourcer til ungdomsmiljøer, pen-ge til forundersøgelser omkring Ko-lindsund, en styrkelse af naturfor-midlingen og en lille pulje til styr-kelse af den kollektive trafik.

Det er også lykkedes at fjerne de mest bekymrende forslag fra bud-getkataloget. F.eks. fyring af 16 læ-rere midt i indførelsen af folkesko-lereformen, stop for penge til inklu-sion og nedskæringer på daginsti-tutionerne.

Det er vores overbevisning, at denne budgetaftale er blevet bety-delig bedre for mennesker og natur i Syddjurs ved, at Enhedslisten ak-tivt er gået med i diskussionerne, har hørt på andres synspunkter og har stillet konstruktive forslag.

Derfor kan vi også stå inde for denne aftale. Vi glæder os til fortsat at arbejde for styrkelse af velfærd og natur i Syddjurs sammen med alle gode kræfter i og udenfor byrådet.

Gribskov Bestyrelsen i Enhedslisten Gribskov

Det første oplæg til budget, der blev fremlagt, indeholdt ønsker om sto-re besparelser. Besparelser, der kom oveni i tidligere aftalte besparel-ser på administrationen samt store besparelser på blandt andet frivil-lighedsområdet. Besparelser som skulle bruges til at finansiere sene-re skattelettelser.

Forhandlingerne har fjernet mange af besparelserne, sikret en ny skole i Gilleleje, fortsat udbyg-ning af kommunens cykelstier, en springhal i Helsinge og meget mere.

Af mærkesager for Enhedslisten i Gribskov er der blandt andet vedta-get oprettelsen af en borgerrådgiver fra 2015, miljøet og bæredygtighed aktivt tænkt ind i det nye skolebyg-geri- der skal planlægges, en etisk indkøbs og udbudspolitik hvor socia-le klausuler, arbejdsklausuler og kæ-deansvar bliver præciseret samt øget kontrol med at vores leverandører af serviceydelser lever op til deres kon-trakter. Det er vores overbevisning, at det vedtagne budget er det bedst mulige i den aktuelle situation.

odenseBrian Skov Nielsen, byrådsmedlem

Før budgetforhandlingerne invite-rede vi fra Enhedslisten, gennem et læserbrev i avisen, byens borgere, ansatte og forskellige organisatio-ner til at fortælle os, hvad vi skul-le bringe med ind til forhandlings-bordet.

Vi kæmpede for flere penge til den daglige drift af vores kommune, men der har vi ikke fået noget igennem. Men da der ikke var nye forringelser i budgetforslaget, valgte vi at for-handle om de 400 mio. kr. til anlæg.

Her lykkedes det os at opnå re-sultater. Vi har været med til at sik-re renovering og modernisering af

folkeskoler og dagtilbud. Idræts-klubberne har fået penge. Der er sat flere penge af til forebyggel-se, så vi kan opdage, hvis børn mistrives tidligere. Vi har sørget for, at genopretningen af vores veje sker med fokus på bæredygtig trafikafvikling. At vi fortsætter med at bygge supercykelstier. Der er afsat penge til sikre skoleveje. Vi fik penge til at bygge 140 nye ung-doms- og studieboliger. At der fra 2016 sættes penge af til en fysisk helhedsplan i Vollsmose. Og endelig fik vi 20 mio. kr. til flere rehabilite-ringspladser til ældre.

Vi er rigtig glade for de her resul-tater. Men vi mener fortsat, at der er behov for flere penge til drift.

Forbedringer for mange borgere

En samlet set god aftale

Det bedst mulige budget

Godt resultat på anlægsfronten

De tre røde byrådsmedlemmer Maria Sloth, Jette Jensen og Peter Bonfils, der smiler ved andenbehandlingen af budget-tet for Aarhus.


Enhedslisten i regionerne:

Fire tommelfingre nedad og en enkelt opad

Henrik Qvist

Enhedslisten Region Midtjylland er en del af en budgetaftale, som alle partier er med i. Et budget som til-føres 150 mio. kr., men hvor de fle-ste er bundet op i en buffer til dyr medicin, mere ambulancebered-skab og flere tjenestemænd på pension. Dog fik vi flere penge til særligt udsatte gravide og børn, som får intensiv rådgivning om sundhed og kontaktpersoner, de kan ringe til i krisesituationer. Vi kom også igennem med tiltag i for-hold til hjemløses sundhed.

Det var afgørende for beslutnin-gen, at vi vil sidde med ved bordet,

når penge fra finansloven skal ud-møntes i regionen. Dette beløb for-ventes at være betydeligt større end det, vi forhandlede om i bud-gettet.

Den største knast var effektivise-ringen på de to procent, at vi flytter 0,4 procent fra driften til anlæg og en accept af en ”gammel” besparelse på 0,3 procent. Dog er det formilden-de omstændigheder, at besparelser-ne indgår i de otte procent, der skal effektiviseres og spares for, indtil de nye sygehuse tages i brug.

Samtidig er 55 mio. mere til psy-kiatrien en væsentlig sejr. Og så fik vi øget fokus på arbejdsmiljøet gen-nem jævnlige afrapporteringer.

Lis Jensen

I Nordjylland valgte Enhedslisten at stå udenfor budget 2015. Den væ-sentligste årsag til det er, at vi ikke kan gå med til den store besparelse på op mod 100 mio. kr. på personalet (over de næste tre år).

Vi mener ikke, at der kan spares så meget, uden at der vil ske betydelige nedskæringer i det faste personale, og det vil betyde et endnu større ar-bejdspres og dårligere arbejdsmiljø for et i forvejen meget hårdt presset personale. Det vil også betyde, at sy-gefraværet vil blive større og i sidste ende, frygter vi for, at det også vil gå ud over patientsikkerheden.

Vi ønskede i stedet at investere i bedre arbejdsmiljø og stillede bl.a.

det ændringsforslag, at vi ville bru-ge 10 mio. kr. af kassebeholdnin-gen som pulje til bedring af arbejds-miljøet. Der er lavet beregninger fra administrationen, der viser, at hvis sygefraværet nedsættes med en enkelt dag per år, vil der kunne spares 24-25 mio. kr. Derfor finder vi det også økonomisk uansvarligt ikke at bruge penge på et bedre ar-bejdsmiljø.

Vi havde desuden et krav med til forhandlingerne om, at der skal ind-føres et overordnet krav om bæ-redygtighed i brug af pengene i Vækstforum. Bæredygtighed er jo netop er det fremtidige konkurren-ceparamenter, og vi har et klart øn-ske om at få Nordjylland i front på dette område.

Vibeke Syppli Enrum

I Syddanmark stemte Enhedslisten nej til budgettet. Afgørende var, at det indeholder besparelser for 420 mio. kr. De 120 mio. i direkte bespa-relser. De 300 mio. ved for ottende år i træk ved at ”effektivisere” på sygehusene med to procent.

Besparelser var nødvendige pga. økonomiaftalen med staten. En-hedslisten havde som eneste par-ti lavet et alternativt budgetfor-slag, som ville betyde, at de to pro-cent effektivisering på sygehuse-ne ikke ville gå ud over de ansatte og servicen til borgerne. Desuden ville vores budget først og frem-

mest spare på bl.a. administration og erhvervsstøtte.

Ingen ville forhandle vores bud-getforslag. Alle andre, inkl. SF, stem-te imod det. Så det var helt uproble-matisk for os at stemme imod fler-tallets budget (lavet af V og S med senere tilslutning fra K, LA og RV).

Kan vi under andre omstændig-heder stå bag et budget, f.eks. næ-ste år.? Nej, ikke, hvis der er tale om besparelser og såkaldte ”effektivi-seringer” på tilnærmelsesvis det niveau, vi har set i år. Og det gælder selvom et budget som i år også inde-holder forbedringer, f.eks. på psyki-atrien, og hensigtserklæringer om bedre sociale klausuler.

Besparelser i den helt store skala gjorde, at Enhedslisten måtte stemme nej til næste års regionale budgetter i fire ud af fem tilfælde. Rød+Grøn har bedt vores regionale gruppe- formænd fortælle om budgetforhandlingerne.

Midtjylland

Nordjylland Syddanmark

Foto: Ralf/Flickr, cropped (CC BY-NC-SA 2.0)

Enhedslisten i Region Syddanmark stemte nej til budgettet pga. nedskærin-ger på sygehusene.

ru

nd

t i Ø

-la

nd

et


Bruno Jerup

I Region Sjælland endte vi med at stå uden for budgetaften. Vi deltog i for-handlingerne helt frem til der skul-le skrives under, men to væsentli-ge knaster gjorde, at vi ikke kunne være med. Det var indskrivningen af en automatisk to procent effek-tivisering, som bliver en yderligere belastning for personalet. Desuden kan vi ikke støtte, at udbygningen af Slagelse Sygehus skal ske som et offentlig-privat partnerskab.

Selvom vi ikke var med til sidst, havde vi indflydelse på den afta-le, som de øvrige partier endte med at skrive under på, bl.a. i spørgsmå-let om sociale klausuler og arbejds-klausuler. Der har ikke været dilem-maer for gruppen, og der har været fuld enighed om den måde, vi skul-le forhandle på. Regionsrepræsen-tantskabet mødtes dagen før det afsluttende møde, hvor vi brød, og var blevet forelagt gruppens positi-on og hvad der ville være grundla-get for bruddet.

Susanne Langer

Vi gik imod budgetaftalen, fordi vi ikke kunne tolerere de voldsomme besparelser på 300 mio. og reduk-tion på 688 årsværk, oven på man-ge år med årlige to procent grønt-høster-nedskæringer. Vi blev be-styrket i vores nej af, at samtlige høringssvar fra MED-udvalg samt personaleorganisationerne pegede på det dybt betænkelige i nedskæ-ringerne og de deraf følgende risi-ci for patientsikkerhed og arbejds-miljø. Derfor mente vi også, at ned-skæringerne i praksis vil vise sig at være kostbare.

Der var områder, vi gerne støt-tede, såsom økologi i hospitalskøk-kenerne, muligheder for mere grøn

regional udvikling og sikring af fle-re praktikpladser. Det var dog ikke store forbedringer, nedskæringer-nes omfang taget i betragtning.

Generelt blev vi præsenteret for ”den nødvendige økonomi” og for leasing, finansiel leasing og offent-lige-private partnerskaber som løs-ninger. Samtidig fik vi ikke svar på, hvordan ekstraudgifterne til disse finansieringsmåder så skal dækkes.

Vi ønsker i bund og grund et op-gør med den budgetlov, der frata-ger regionerne reelle økonomiske handlemuligheder og dikterer be-sparelser med henvisning til, at der ikke er råd til alt – samtidig med at der gives skattelettelser i toppen og investeres i militært isenkram og nye krige.

Hovedstaden

Hvem peger Enhedslisten på efter næste valg? RegeringsdannelseDer er under et år til næste folketingsvalg og selvom Lars Løkke er foran i meningsmålingerne er intet jo afgjort endnu. Derfor tog Ho-vedbestyrelsen en diskussion om, hvem Enhedslisten skal pege på som regeringsleder efter næste valg. Der var bred enighed om, at Enhedslisten skal pege på socialdemokraternes formand som rege-ringsleder efter næste valg. Der var lige så bred enighed om, at en ny socialdemokratisk ledet regering ikke i sig selv medfører en ny politik.

Det kræver en ufattelig hård indsats fra os, fagbevægelsen og an-dre, men det kan lade sig gøre. Det var en generel holdning at vi, alt andet lige, vil få nemmere ved at få gennemført vores egen politik under en socialdemokratisk ledet regering end under Lars Løkke med støtte fra DF og LA.

organisationens tilstandHovedbestyrelsen er i gang med en føljeton af diskussioner om orga-nisationens tilstand og hvordan vi udvikler den. På dette Hovedbe-styrelsesmøde diskuterede vi blandet andet, hvordan vi bliver bed-re til at udnytte organisationens ressourcer, og hvordan vi sikrer en styrkelse af provinsen. Diskussionerne skulle gerne munde ud i et forslag til årsmødet 2015.

Samtidig er de evigt aktuelle også i den nuværende situation, hvor flere ansatte er fraværende på grund af barsel og sygdom. Det har dog ikke forhindret organisationsteamet og Enhedslistens medlems-uddannelser i at sammensætte et fantastisk kursuskatalog som du modtager med decembernummeret af Rød+Grøn.

Desuden diskuterede Hovedbestyrelsen fattigdomskampagnen og dagpenge-underskriftindsamlingen. Skatteaftalen og situationen med IS i Irak og Syrien blev også vendt, og så fik vi en røffel fra SUF, som synes vi havde glemt at inddrage dem i en diskussion om bespa-relser på uddannelsesområdet. Det er altid rart med klar tale.

Rasmus BreddeMedlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Der var lagt op til flere grundige diskussioner på Hovedbestyrelsens møde den 4. oktober. Vi skulle afklare, hvem vi peger på som regeringsleder efter næste valg, og vi skulle debattere organisationens tilstand.

HoveDbeSTYreLSeN

Doner billeder på foto.enhedslisten.dk

Sjælland

Foto: London Permaculture/Flickr, cropped (CC BY-NC-SA 2.0)

Der var områder, Enhedslisten i Region Hovedstaden gerne havde støttet, så-som økologi i hospitalskøkkenerne. Det var dog ikke store forbedringer, ned-skæringernes omfang taget i betragtning.

Følg vores kampagne på fællesskabfungerer.dk/


Ved kommunal- og regionsvalget fik Enhedslisten mandater i syv nordjyske kommuner. I Aalborg fik man hele tre byrådspladser samt en rådmandspost. Medlemstallet er ligeledes steget i Nordjylland – og dermed også behovet for en stærkere organisering.

– Vi har valgt at bruge partiskatten til at sikre, at flest mulige med-lemmer får mulighed for at deltage i politikudviklingen lokalt og re-gionalt, siger Susanne Flydtkær, der er medlem af Region Nordjyl-land og den daglige ledelse af Enhedslisten Nordjylland, som begrun-delse for ansættelsen af en regionssekretær.

Jobbet som regionssekretær er en 20 timers deltidsansættelse. Rasmus Falck Østergaard har været aktiv i Enhedslisten i fem år og har været Aalborg-afdelingens kontaktperson i fire år. Han har tidligere arbejdet på Landskontoret som organisationssekretær og sidder aktuelt i Enhedslistens hovedbestyrelse.

Enhedslisten i Nordjylland

Nordjylland forstærker holdet

organisationenSøren Bruun Jensen, Enhedslisten Aalborg

Hvad er dine overordnede ar-bejdsopgaver her i starten?– Jeg skal rundt og besøge afdelin-gerne i Region Nordjylland. Og så skal jeg planlægge forskellige semi-narer, hvor de nordjyske afdelinger diskuterer og definerer vores poli-tik. Jeg skal også sørge for, at de fol-kevalgte i Nordjylland mødes og ud-veksler erfaringer. Hvad betyder din ansættel-se for medlemmerne i Nordjyl-land?– De kommer forhåbentlig til at mærke en styrkelse af organisatio-nen. Den nye stilling er ikke ensbe-

tydende med, at alle medlemmers ideer bliver ført i livet, men mulig-heden er i højere grad til stede.

Kan du nævne et par konkrete arbejdsopgaver?– Jeg skal blandt andet stå for Ø-po-sten, vores digitale lokale nyheds-brev, der udkommer hver måned. Det har tidligere fungeret sådan lidt ustruktureret, fordi det udeluk-kende var baseret på frivillige, og vi blev ikke altid færdige til tiden.

– Den 25. oktober afholder vi et trafikpolitisk seminar i Hjørring. Her er det min opgave at være tov-holder i arbejdsgruppen og sørge for, at der bliver fulgt op på opga-verne, så de ikke glider ud i sandet. Vi har jo altid haft masser af gode ideer, men ingen til at udføre dem.

Ved siden af arbejdet er du også aktivist i Enhedslisten. Hvordan adskiller du rollerne som ansat og frivillig?– Indtil videre er mine arbejdsgive-re og jeg enige om, at det, jeg selv melder mig til, er frivilligt, og det, jeg bliver pålagt, er arbejde. Jeg sidder stadigvæk i bestyrelsen i Aalborg-afdelingen som frivillig. Til gengæld deltager jeg nu i regi-

onsbestyrelsens arbejde som an-sat.

– Måske bliver det svært at ad-skille helt, fordi jeg ikke har andet arbejde end Enhedslisten og bruger det meste af min fritid på Enhedsli-sten. Omvendt skal alle mine vågne timer heller ikke gå med partiarbej-de, det tror jeg i øvrigt heller ikke er sundt. Jeg gør i hvert fald mit bedste for at finde balancen.

Efter Enhedslistens succesfulde kommune- og regions-valg sidste år, er bunken af opgaver vokset i takt med mandater og medlemstal. I Nordjylland har man, grundet vokseværket, valgt at ansætte en regional organisationssekretær til at støtte den lokale politik- udvikling. Valget faldt på Rasmus Falck Østergaard, som Rød+Grøn har talt med.

Nordjyllands nyeansatte regional organisationssekretær Rasmus Falck Østergaard.

ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

Foto: R+G


Hellere Saddam?

Styrk Arbejderen

Hvorfor ikke give den fuld gas?

Johan Keller, Gladsaxe

Endnu tre år efter valget lever En-hedslisten med et medansvar for, at dagpengemodtagere og andre svage grupper i samfundet stadig er undergivet den mest umenne-skelige, borgerlige politik på områ-det. Enhedslisten har været med til at spilde år af disse menneskers liv ved aldrig at sætte hårdt mod hårdt overfor en regering, hvis top blæser på de svage. Men vi har dog sikret nogle almisser til nogle af dem.

Nu kommer konfrontationen så endelig med dagpengeforslaget om halveret optjeningsperiode som SF og DF støtter – og med finansloven, der er den allersidste chance for en kursændring.

”Vil I hellere have Saddam?” har hovedbestyrelsens flertal hid-til spurgt – og mener selvfølge-

lig faren for at Lars Løkke kommer til magten. Og svaret må være, at hvis ikke Socialdemokratiets top nu tvinges til en kursændring, har de alligevel aldrig chance for at kom-me tilbage, og så må vi tåle fire år med Løkke og se DF være den socia-le samvittighed.

Hvis de nu presses til en æn-dring, revner regeringen muligvis, men de Radikale har ikke andre re-geringsmuligheder, så de hænger nok på.

Under alle omstændigheder for-venter hele befolkningen, at nu – endelig – træder Enhedslisten i ka-rakter. For det er åbenbart os, der skal udløse det afgørende pres på et socialdemokrati som er stivnet i karriereopportunisme og kynisme over for eget vælgergrundlag. Så hvis regeringen ikke giver sig, må vi kræve nyvalg til Folketinget.

Så gør partiet klar til valg – nu!

Jakob Lindblom, Aarhus

På årsmødet i 2012 vedtog vi papi-ret Enhedslistens mål 2012 – 2016. Heri vedtog vi, at styrke venstre-orienterede medier, men vi har al-drig rigtigt fået noget gjort ved det. Her er vedtagelsen fra dengang:

”For at fremme en alternativ so-cialistisk samfundsdebat skal En-hedslisten de kommende fire år ar-bejde på at styrke progressive me-dier, og fremme vores medlemmers brug af disse såvel som vore med-lemmers deltagelse i samfundsde-batten i medierne generelt.”

Som man kunne læse i sidste nummer af R+G, så er Dagbladet Ar-bejderen i krise og har brug for vo-res hjælp. Ikke mindst efter, at me-dieforliget har kostet avisen en mio. over tre år.

Arbejderen er utroligt loyal over-for os og der er mange Enhedsli-stefolk, som har klummer (fx Chr. Juhl, Line Barfod, Nikolaj Villumsen, Henning Hyllested osv. foruden faglige folk, klimaeksperter og mange andre). Selv uenigheder som støtte til våbentransporter til Irak o.l. dækkes loyalt fra begge sider.

Arbejderen har ændret sig meget de seneste år ved at blive bredere og mere åben, og er dermed et reelt redskab for os, hvis vi tør bruge det. Og det vil være en god lejlighed til at sende et flot signal om, at vi mener vedtagelsen fra 2012.

Som medlem af Enhedslisten, så vil man få stor glæde af Arbejde-ren. De borgerlige medier dækker da også Ø, men typisk igennem et filter om, hvad der sker i Folketinget. I Ar-bejderen dækkes Enhedslisten, fag-bevægelsen og alle mulige andre bevægelser fra kampen mod skifer-gas over fattigdomskampagne til EU-modstanden. Og endnu vigtige-re, de enkelte delkampe sættes i et bredere antikapitalistisk perspek-tiv med gode analyser. Skal vi no-gen sinde have held med at ændre samfundet, så kræver det, at vi får røde medier, som netop skaber be-vidsthed om, at alle enkeltbevæ-gelserne er en del af en større en-hed. Jeg kan derfor kun opfordre til, at afdelinger og medlemmer støt-ter Arbejderen med penge og abon-nementer. Jeg kan i hvert fald ikke undvære mit eksemplar i min politi-ske hverdag.

Hans Jørgen Vad, Aarhus

Når dette læses lige før finanslovs-forhandlingerne, skulle vi gerne have fastholdt og udbygget pres-set i dagpengespørgsmålet. Et pres, som begyndte med SF’s annon-ce-kampagne i august, og blev fulgt op af ti midtjyske LO-formænd og en stribe fagforeninger.

Enhedslisten i Århus har vedta-get, ”at vi på ingen måde kan ac-ceptere, at Helle Thorning først vil love ændringer i dagpengeloven fra januar 2016”. Da det er vigtigt, hvad EL nu gør, har vi også opfor-dret landsorganisationen til eks-traordinære tiltag. Fx en organise-ret indsats for lyttemøder landet over ”som i oktober 2011” og lands-dækkende annoncer, som SF jo har formået – ”for at understrege alvo-ren”.

Disse forslag fik imidlertid en kø-lig modtagelse i Forretningsudval-get (FU) – bl.a. fordi annoncer er ”meget dyre”. Javist, men vel ikke dyrere for os end de var for SF? El-ler dyrere i dag end annoncerne ef-ter pinseforliget, hvor vi brugte en bondegård på at rose vores egen indsats?

Dette er ikke en kritik af, at FU ikke følger et par forslag fra Aarhus – det er FU’s fulde ret. Men måske en bekymring for, om der fra parti-ledelsens side så er tænkt på noget andet tilsvarende offensivt? På vo-res hjemmeside fx har vi jo slet ikke samme fokus på dagpengekravet som SF har.

Hermed ikke sagt, at man kan stole på SF – for det kan man næppe. Men kan man så stole på Enhedsli-sten, som nu tre gange har opgivet dagpenge-kravene? Sidst ved FL-14, hvor de blev erstattet med kra-vet om ”to bade”. Et krav, som var så ultimativt, at vi brød med regerin-gen.

Med al respekt er dagpengene en større politisk katastrofe end de ”to bade”. Derfor uforståeligt, at vi må-ske skal tage os til takke med en fi-nanslov uden en løsning, som jeg har hørt det fra folk i både HBs og FTGs FL-grupper.

Men værst er tanken om, at vi kun gør det for (ikke at redde, men) at forlænge regeringens liv et par måneder. For det er ikke vores, men regeringens opgave at sikre sit eget liv – hvilket bedst sikres med en reel løsning. Vores bidrag må være at give den mest mulig gas!

Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatteren angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

Enhedslisten

Hvordan vil du have Rød+Grøn?Vil du foretrække at modtage medlemsbladet elektronisk? Modtager din husstand flere eksemplarer af Rød+Grøn, og kunne I tænke jer at nøjes med et blad om måneden? Så giv besked til [email protected]


De

ba

t

Evaluering af EP-valg Ulevet liv på Møn

Imperiedrømme

Lars Schou, Langeland

Iflg. Gallup – præsenteret og kom-menteret i art. i sidste nr. af Enheds-listens medlemsblad Rød+Grøn af Magnus Skovrind – stemte 44 % af Enhedslistens medlemmer ikke på den af årsmødet anbefalede liste, Folkebevægelsen mod EU, i mangel af partiets selvstændige opstilling til EU-parlamentet maj d.å.

Man må formode at de 21 % af EL’s medlemmer der stemte furien Mar-grethe Auken, SF ind i parlamentet, stort set alle, om muligt ville have stemt på EL. Men også blandt de 9 % af medlemmerne der stemte på andre partier end SF og Folkebevæ-gelsen og de 14 % der stemte blankt må der være et betydeligt antal der ville have stemt på deres eget par-ti, hvis ellers dette havde gjort det muligt.

Dette bizarre ”resultat” vil sand-synligvis, hvis det bekræftes og hvis partiet til den tid er så stort som i dag – føre til at politikken med at forære stemmerne til andre par-tier ophører ved næste EU-parla-mentsvalg i 2019, til fordel for en forståelig politik om at søge mest mulig indflydelse, også på EU-plan.

Politikken uden EL-opstilling er kun gået godt i forhold til det lave-ste kriterium, at FB bevarede sit ene mandat. Ellers må den siges at være forfejlet. FB øgede ikke sit stemme-tal udover det som FB og Junibevæ-gelsen fik tilsammen i 2009, tvært-imod, og næsten halvdelen af med-lemmerne fandt det ikke indlysen-de at følge partiets parole, hvilket viser at den klassiske EU-nej-politik der vedtages i de aktives demokra-ti, er lidt ude af trit med den brede medlemsskare.

Bent Jørgensen, Møn

”39 huse er væk inden årsskiftet”, kunne man læse i dagbladet Sjæl-landske, og det er så på Møn, at det går løs denne gang, når vores politi-kere skal vise handlekraft. Statstil-skuddet til nedrivninger må dog li-geså gerne bruges til istandsættel-se, men det har man vist glemt.

På Sicilien, blev borgmesteren i en lille landsby verdenskendt, da han udbød de tomme huse i lands-byen til salg for en dollar, dog blev ejendomsretten annulleret, hvis husene ikke var sat i stand i løbet af to år.

På Ærø, brugte man pengene til at sætte gæstelejligheder i stand i et af husene, hvor folk kunne bor gratis en måned, hvis de ville prøve ø-livet inden de besluttede sig for at købe hus på øen.

På Møn, havde man heldigvis ikke statstilskud til nedrivninger i 70’erne, så de dårligste af husene blev solgt billigt til unge byboere, bl.a. såkaldte flippere, der alle har givet øen et godt tilskud af vitali-tet. Men dem og deres virke, havde

været ulevet liv på Møn i dag, hav-de man haft pengene til nedrivnin-ger dengang.

Men med en iver, som var det rot-tehuller der skulle stoppes, går poli-tikerne i gang, for det der står mel-lem linjerne er selvfølgelig, at så har vi de taber-familier færre, der kun-ne finde på at købe husene.

Men deres undskyldning lyder, at husene skæmmer bybilledet, men så kunne man da i stedet, i før-ste omgang bruge pengene til no-get kalk og noget maling og få slå-et græsset, og så udbyde husene til salg for 50 og 100 tusinde, alt efter deres stand, vær så god!, frit valg mellem 39 huse!

Men nej, det forudsætter jo at man tror på menneskene og hvad de kan udrette, og alene tanken om 39 familier, der sikkert ikke vil-le leve det gennemsnitlige, norma-le liv giver politikerne kuldegysnin-ger. Vores kommune vil nemlig ger-ne ligne de andre, pæne kommuner, hvor man også river ned og dermed skaber ulevet liv, i stedet for at give plads til de ofte kreative familier, hvorfra iværksættere udgår.Ole Vad Odgaard Aarhus

”Vores udenrigspolitik er, at vi føl-ger det, amerikanerne beder os om”. Sagt af en højrefløjs politiker i DR2, den 25. september, bekendelsen kommer fra Anders Samuelsen LA, men kunne for så vidt passe på alle de folketingsmedlemmer der står last og brast om USA’s førende rolle i den kapitalistiske verden, en rolle der lever op til at betegne USA som Imperialistisk magt.

Danmark har engang været en stormagt, et kært minde for vor herskende klasse! Et folketingfler-tal har desværre vedtaget en så-kaldt aktivistisk udenrigspolitik, et udtryk der dækker over krigsdelta-gelse uden for Danmarks grænser. Samtidig må herskerklassen erken-de at kongeriget ikke alene vil kun-ne optræde som en fordums stor-magt, men må alliere sig med en større Imperialistisk magt, således vil imperiedrømmene kunne udfol-des gennem et dansk kolonialt til-hørsforhold til USA.

Overdanmark har netop bekræf-tet afhængigheden ved, uden for FN, at deltage i USA ledet krigsind-sats med bombefly i Irak, -trods jam-

ren over ”pengemangel” til hospita-ler og sociale formål er der ingen be-tænkelighed ved krigsdeltagelse og indkøb af imperium ”vennens” milli-ard-dyre kampfly.

Efter anden verdenskrig blev NATO og senere EU stiftet, gennem vores medlemskab af disse er pag-ten forseglet og hensigten er at sik-re en fortsat kapitalistisk dominans i Vesteuropa.

Situationen med kolonialt tilhørs-forhold til USA har hæmmet freds-arbejdet i de seneste år, før var den mere gunstig; vi kunne agere som fredselskende nation under Vietnam- krigen og vi kunne anerkende arbej-derstaten DDR. Et af de få eksempler hvor Socialdemokrater kunne op-træde med en ”egen” udenrigspolitik var, at vi kunne levere ”fodnotepoli-tik” på møder i NATO!

Her er det daværende Sovjet-unionen ikke uden betydning når dansk sikkerhedspolitik skal vurde-res (min fodnote).

Tiden med fodnotepolitikken er inspiration til nutidig fredspoli-tik, vi skal genskabe Danmark som et fredselskende og fredsskaben-de land. Kræv Danmark ud af EU og NATO!

Øvrigt

en fortælling om skabelsen, historien og skæbnen

27. november kl. 19.30-22. lille Friheden 1, hvidovre.

Per Bregengaard lægger op til diskussion med udgangspunkt i sin bog: ”En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen” (Frydenlund 2013). Bogen vil ved arrangementet kunne købes med rabat for 250 kr.

Vi svæver over den daglige politiske kamp, diskuterer vores livsanskuelser og søger at skabe mening i alverdens kundskab.

Arr. Enhedslisten Hvidovre


Café marx i Studiestræde

13., 20. og 27. november, kl. 19- 21, Studiestræde 24, Kbh.

Enhedslisten København afholder i november måned tre skolings- aftener, hvor partiets ideologiske fundament vil blive gennem- gået og diskuteret ud fra kategorierne historisk materialisme, politisk økonomi og borgerlig kontra marxistisk bevidsthed.

Vi opfordrer alle til at komme og deltage i denne vigtige diskussion af Enhedslistens politiske grundlag og visioner. Der vil blive udsendt en kort tekst til læsning pr. mail eller pr. post til alle tilmeldte forud for hver af de tre aftener.

Tilmelding: Enhedslisten København, [email protected]

Enhedslisten havde den 10. oktober 9.357 medlemmer

en anden verden er mulig – strategiseminar for Enhedslistens internationale arbejde

8. november. kl. 10-18 i København.

Hvad bør Enhedslisten prioritere i det internationale arbejde? Hvem skal vi samarbejde med? Hvordan bygger vi en slagkraftig organisation?

Seminaret retter sig mod alle, der arbejder i internationale udvalg og arbejdsgrupper, og alle medlemmer, der interesserer sig for solidaritetsarbejde og international politik. På seminaret vil vi arbejde i workshops med temaer om politikindhold og organisations-former. Formålet er at påbegynde processen med at udvikle Enhedslistens internationale arbejde.

Tilmelding: [email protected] (angiv udvalg og afdeling) senest 15. oktober. Der er rejserefusion. Mere info kommer i Enhedslistens kalender og internationale nyhedsbrev.

Konference om prostitution – skal du med?Den 10. januar afholder Enhedslisten delegeretkonference om vores prostitutionspolitik. For at kunne deltage skal du møde op til dit afdelingsmøde i denne måned og blive valgt som delegeret. Nedenfor finder du mødeinfo fra de afdelinger, der nåede at have de overordnede informationer på plads inden deadline. Hvis din afdeling ikke står på listen, så hiv fat i din afdelings kontaktperson og hør, hvornår I mødes for at vælge delegerede.

Sidste frist for tilmelding af delegerede: 21. november kl. 12

I oktobernummeret af Rød+Grøn kan du læse det hovedforslag, der skal stemmes om (det kan også findes på www.enhedslisten.dk). Ændringsforslag skal indsendes senest 21. november kl. 12 til [email protected]

Aabenraa 12. nov. 19Nygadehuset, Nygade 23A.

Aalborg 12. nov. 16-21Enhedslisten, Socialisternes hus, Søndergade 12.

Amager Vest 11. nov. 19Foreningshuset Sundholmsvej 8, st.

Esbjerg 11. nov. 193F Transport, Nyhavnsgade 25.

Faaborg-Midtfyn 16. nov. 13Hos Lars Bennedbæk.

Frederikshavn 21. okt. 19Medlemsmøde med delegeretvalg. Metals lokale, Håndværkervej 2.

Fredericia 17. nov. 19-213F, Venusvej 32.

Gladsaxe 6-nov.

Greve-Solrød 11. nov. 19Hos Margit Dujardin.

halsnæs 17. nov, 19.30Dansk Metal, Jernbanegade 6.

hvidovre 20. nov. 19.30 Værestedet Avedørelejren, Vestre Kvartersgade 5.

Ishøj 20. nov. 19.30Foreningshuset, Jægerbuen 2B.

Middelfart 29-okt.

Norddjurs 11. nov. 17-19Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenå.

Næstved 11. nov. 19LO, Riddergade 15, 1.

Nørrebroafdelingerne 11. nov. 19Enhedslisten, Gormsgade 2B.

odense 18. nov. 19.30Beboerhuset, godthåbsgade 30B.

Rødovre 27. okt. 19.30Rødovregård, Kirkesvinget 1.

Skanderbrog 11. nov. 193F Søhøjlandet, Villave 4.

Sorø 11. nov. 19Værkerne Sorø Kultur- og fritids-center, Frederiksvej 27.

Svendborg 12. nov. kl. 19Møllergade 105,

Sydhavnen 16. nov. 14.30Medborger Center Sydhavnen, Peter Sabroes Gade 1.

Viborg 10. nov. 19.303F, Gothersgade 43.

Østfyn 15. nov. 13Hos Benny Pieszak.

århus 18. nov. 19Enhedslisten, Mindegade 10.

Europæisk Uddannelseskonference28.-30. november. høje Taastrup Gymnasium.

I sidste weekend i november afholder SUF og Enhedslisten Europæisk Uddannelseskonference (EUK) på Høje Taastrup Gymnasium. Programmet er fyldt med spændende oplæg og vigtige diskussioner, blandt andet om den europæiske ungdom og om uddannelse inden for kapitalismens rammer.

Ta’ med og bliv klogere på vilkårene for ungdom og uddannelse i et europæisk perspektiv – og diskuter revolutionær uddannelsespolitik sammen med kammerater fra hele Europa. Læs mere om den spæn-dende weekend – og tilmeld dig her på SUF’s hjemmeside: socialistiskungdomsfront.dk/europaeisk-uddannelseskonference

Ny i Enhedslisten

»Kampen mod kapitalisme og udbytning af fattige lande er meget vigtig, og Enhedslisten har rigtig gode fremtidsorien-terede og langtidsholdbare synspunkter både hvad angår samfundsværdier og miljø.«

»Jeg mener ikke, at man kan have folk fra Enhedslisten til at sidde i Kontroludvalget og så stadigvæk få det samme at vide af PET, som man får i dag. […] Det synes jeg simpelthen er en sikkerhedsrisiko.«Søren Espersen

»Jeg er bekymret for, at de lækker ting i modstrid med reglerne. Eller lader oplysninger gå videre til de forkerte.«Søren Pind

»Der vil nok blive holdt lidt ekstra øje med dem.«Peter Skaarup

»Jeg troede ellers, det var gået af mode at tale om, at andre ikke er stuerene«.Mogens Lykketoft

»Joachim var meget interesseret i arbejdet i Folketinget og interesseret i arbejds- byrderne i Enhedslistens folketingsgruppe og sådan noget. Joachim interesserer sig åbenbart mere for folketingsarbejdet, end jeg interesserer mig for de kongeliges liv og levned«.Per Clausen

Jens Mortil, 52 år, Aarhus

Magasinpost SMPId nr: 42332

40 mm

Anbefales: Adresseændring o.lign. Telefon: xx xx xx xx udgivers telefon nr.

Der er valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter.

a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS

Postboks 9490, 9490 PandrupELLER

b: Udgiver: Navn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email:

UMMId nr.: xxxxx

Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post ved tilføjelse af følgende tekst “Retuneres ved varig adresseændring”

Post Danmark forbeholder sig retten til at påføre aftagelig stregkode label i dette felt.

Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis:Post DanmarkCityMail Danmark

30 mm

135

mm

Post Danmark

Rød+GrønStudiestræde 24, 1. 1455 København K

Tre ting, du kan gøre i november

lykke Per

• Tag til møde i din afdeling og diskutér Enhedslistens holdning til prostitution. Der skal også vælges delegerede til et prostitutionsseminar i januar. Læs mere på side 31.

• Er der planlagt julehygge eller julefrokost i din afdeling? Hvis ikke, kunne du måske hjælpe med planlægningen.

• Den 11. november slutter Gaza-indsamlingen. Læs mere om, hvordan du kan deltage, på www.enhedslisten.dk/tema/indsamling-støt-de-civile-ofre-i-gaza.

Foto: Johanne Schmidt-Nielsen

tema: flugten fra krig og elendighedtema: flugten fra krig og elendighed mere end 50 millioner...

Documents