tema måltidet lærerintro - eat.kk.dk · spørgsmål som: hvad gør et måltid dejligt? ... tema 2...

EAT på skemaet

Lærerintro

Måltidet

LærerintroTema 1 om måltidet henvender sig primært til dansk, matematik, billed-kunst, hjemkundskab og sprogfag. Materialet er delt op i én version til indskoling og én version til mellemtrin.

Når vi spiser, handler det langt fra, blot om de fødevarer vi putter i munden. Samspillet imellem maden, dem vi spiser sammen med, omgivel-serne og samtalen ved bordet, har stor betydning for måltidet. Måltidet er en social og kulturel handling.

Det er forskelligt, hvordan vi definerer et godt måltid, men måltidet er en blanding af mad, værtskab, relationer, sanselige påvirkninger, æstetik, omsorg, stemning og meget andet.

I får her mulighed for at arbejde med alle de ting, der kan give stor spiseglæde eller mangel på samme. Opgaverne kommer bl.a. rundt om spørgsmål som: Hvad gør et måltid dejligt? Hvad er god maddannelse og er det det samme som god bordskik? Hvordan er måltidskulturen i andre lande? Hvad er historien bag den danske måltidkultur?

Tema

Måltidethappy

eat

EAT på skemaet

Facitliste Måltidet

Facitliste Indskoling

Facit er markeret med rød farve.

Rebus - Madkultur i Danmark og verdenI Danmark er det god stil at sige tak for mad.I Danmark er det god stil at spise op, men i Kina er det god stil at levne lidt mad på tallerkenen, for at vise at man er blevet mæt.Over hele Verden spiser vi god mad, når vi skal fejre noget med familier og venner. De fleste danske familier samles om middagsbordet/spisebordet når de spiser aftensmad. I Danmark spiser vi mange retter med kniv og gaffel. I Indien spiser de mange retter med fingrene.

Quiz Hvorfor sætter vi nogen gange stearinlys på bordet når vi skal spise?1. Fordi vi ikke har elektrisk lys i Danmark 2. Fordi lysene skaber hygge 3. Fordi stearinlys kan spises, hvis ikke der er nok mad

I Danmark er det dårlig stil at bøvse ved bordet, men hvorfor er det god stil i Korea?1. Man viser på den måde at maden smagte godt2. Det har den tidligere kejser bestemt3. En stor bøvs udløser en stor dessert

Hvorfor skal vi vaske hænder før vi spiser?1. Så vi er klar til at lege igen straks efter vi har spist2. Det har statsministeren bestemt3. Så vi ikke får snavs og bakterier i maden og i munden

Tema

Måltidethappy

eat

EAT på skemaet

Facitliste Måltidet

Facitliste Mellemtrin


Rebus - Madkultur i Danmark og verdenI Danmark er det god stil at sige tak for mad.I Danmark er det god stil at spise op, men i Kina er det god stil at levne lidt mad på tallerkenen, for at vise at man er blevet mæt.I gamle dage var det almindeligt med en spytbakke tæt på middagsbordet – lige som på salons i westernfilm.Over hele Verden fejres religiøse højtider ofte med et måltid og tilhørende traditioner. Selvom vi spiser mere uden for hjemmet end tidligere, så holder de fleste familier stadig fast i at mødes om middagsbordet til aftensmåltidet.

QuizHvorfor sætter vi nogen gange stearinlys på bordet når vi skal spise?1. Fordi vi ikke har elektrisk lys i Danmark 2. Fordi lysene skaber hygge 3. Fordi stearinlys kan spises, hvis ikke der er nok mad

I Danmark er det dårlig stil at bøvse ved bordet, men hvorfor er det god stil i Korea?1. Man viser på den måde at maden smagte godt2. Det har den tidligere kejser bestemt3. En stor bøvs udløser en stor dessert

Hvorfor skal vi vaske hænder før vi spiser?1. Så vi er klar til at vaske op efter vi har spist2. Det har statsministeren bestemt3. Så vi ikke får snavs og bakterier i maden og i munden

Tema

Måltidethappy

eat

EAT på skemaet

Lærerintro

Frugt og grønsager

LærerintroTema 2 henvender sig primært til dansk, historie, natur og teknik, billed-kunst, hjemkundskab og sprogfag.

Frugt og grønsager dækker over en stor mangfoldighed af typer, sorter, historie, farver, faconer og smagsoplevelser. For at blive en kvalificeret forbruger og køkkenchef i eget hjem, skal man bl.a. kende til råvarerne, sæson og oprindelse.

Hvornår er der sæson for asparges? Hvor kommer bananer fra? Hvordan ser forskellige slags kål ud? Hvordan kan vi spise 600 gr. frugt og grønt om dagen? Hvilket farvestof er der i rødbeder? Det er nogle af de spørgs-mål som I får mulighed for at arbejde med.

Tema

Frugt og grønsager

EAT på skemaet

Facitliste Frugt og grønsager



Quiz Sæt kryds ved det rigtige svar.

Hvorfor begyndte man oprindeligt at sylte rødbeder og andre grønsager?1. For at gøre dem bløde2. For at gøre dem søde3. For at forlænge deres holdbarhed

Hvorfor hedder det et ”spidskål”?1. Fordi landmanden høster det med et spids redskab2. Fordi det er et kål med en spids facon3. Fordi munden bliver spids, når man smager på det

Hvornår er der i Danmark sæson for jordbær?1. I efteråret, hvor man kan spise en dejlig rødgrød med fløde2. Sommer, hvor man kan spise friske bær med mælk på.3. Omkring nytår, hvor man kan bage en tærte med frosne bær.

Hvad adskiller økologiske frugter og grønsager fra konventionelle?1. De bliver alle dyrket i Skagen.2. De skal skylles inden man spiser dem.3. De bliver ikke sprøjtet med sprøjtegifte (pesticider)

Tema

Frugt og grønsager

EAT på skemaet





Hvorfor begyndte man oprindeligt at sylte rødbeder og andre grønsager?1. For at gøre dem bløde2. For at gøre dem søde3. For at forlænge deres holdbarhed

Hvorfor hedder det et ”spidskål”?1. Fordi landmanden høster det med et spids redskab2. Fordi det er et kål med en spids facon3. Fordi munden bliver spids, når man smager på det

Hvornår er der i Danmark sæson for jordbær?1. I efteråret, hvor man kan spise en dejlig rødgrød med fløde2. Sommer, hvor man kan spise friske bær med mælk på.3. Omkring nytår, hvor man kan bage en tærte med frosne bær.

Hvad adskiller økologiske frugter og grønsager fra konventionelle?1. De bliver alle dyrket i Skagen.2. De skal skylles inden man spiser dem.3. De bliver ikke sprøjtet med sprøjtegifte (pesticider)

Rebus med kål og rodfrugterDer mangler nogle ord i sætningerne. Find ordene og bliv klogere på kål og rodfrugter.

Rodfrugter er grønsager der vokser i jorden, hvor vi spiser selve roden. Rodfrugter er fx gulerødder, rødbeder, pastinak og persillerod. De er i sæson fra sensommer til forår.Beder findes i forskellige former: runde og lange. Og i mange farver:røde, hvide, gule og stribede. De stribede kaldes bolchebeder.

Tema

Frugt og grønsager

EAT på skemaet


Danskerne har spist/dyrket Rødbeder siden 1400-1800-tallet.Nogle tisser ”rødt” efter de har spist rødbede, men det er ikke farligt. Det er bare nogle af rødbedens farvestoffer, som ikke nedbrydes i krop pen. Og så kommer det med ud når vi tisser.Du kan finde farvestoffet fra rødbede i nogle fødevarer. Så hedder det E162.Kål har sæson hele året, men det er forskellige kål man kan få sommer og vinter. Nogle klassiske kål er blomkål, hvidkål, rødkål, grønkål, og spidskål.Vinterkål er tunge og fulde af fibre, så de mætter godt. Kål kan indeholde svovl, som får os til at prutte. Alle nordiske kål nedstammer oprindeligt fra den samme kål; nemlig Strandkålen, som stadig findes/vokser i den vilde natur.

Tema

Frugt og grønsager

EAT på skemaet

Lærerintro

Verdensmad og madkultur

LærerintroTema 3 henvender sig primært til dansk, historie, kristendomskundskab, natur og teknik, billedkunst, hjemkundskab og sprogfag.

Eleverne får her mulighed for at arbejde med madkultur og mad fra hele verden. Hvad spiser man i andre lande? Hvordan er råvarer og retter komme til Danmark? Hvilke traditioner og følelser er forbundet med sær-lige madvarer? Hvorfor hedder det æbleskiver? Hvad består karry af? Hvilken slags Take Away hitter mest?

Du kan finde ekstra inspiration på nettet, i butikker og restauranter.

eatsammen

Verdensmad

og madkultur

EAT på skemaet

Facitliste Verdensmad og madkultur



Rebus Der mangler nogle ord i sætningerne. Find ordene og bliv klogere på mad og traditioner fra Danmark og hele verden.

Karry kommer oprindeligt fra Indien.Chili kan både være stærk eller mild.Pasta med kødsovs er en af danskernes livretter.Marcipan er lavet af mandler og sukker. Marcipan bruges bl.a. til at lave kransekage.Risengrød med mælk var i gamle dage luksus.Til daglig spiste de vandgrød kogt på korn.Man kan ikke dyrke bananer og appelsiner i Danmark.


Hvorfor opfandt man sushi i Japan?1. Fordi kejseren havde fødselsdag og ville servere noget nyt2. For at konservere fisk, så det kunne holde sig længere3. Fordi de havde nogle runde madkasser, hvor sushien passede perfekt i

Hvorfor hedder det ”æbleskiver”, når de hverken er skiver eller er lavet af æbler?1. Fordi de runde æbleskiver ligner et lille æble2. Fordi man i gamle dage skar æbleskiverne i skiver og delte med venner3. Fordi æbleskiver oprindeligt var skiver af æbler vendt i mel og æg, stegt på panden

Hvordan laver man humus?1. Man blender kikærter, olie, hvidløg, citron og spidskommen2. Man blender avokado med hvidløg, citron og yoghurt naturel3. Man blender oliven, olie, hvidløg og krydderier

eatsammen

Verdensmad

og madkultur

EAT på skemaet


Hvad betyder det at noget mad er økologisk og har et Ø-mærke?1. Planterne er dyrket og dyrene er opvokset på en ø.2. Planterne er ikke sprøjtet og dyrene har mere plads og udeliv.3. Økologiske dyr får kun fodder der begynder med Ø.

eatsammen

Verdensmad

og madkultur

EAT på skemaet




Rebus Der mangler nogle ord i sætningerne. Find ordene og bliv klogere på mad og traditioner fra Danmark og hele verden.

Karry kommer oprindeligt fra Indien, men er nu et af de mest brugte krydderier i Danmark.”Kartoffeltyskere” var indvandrere, som Frederik den 5. havde fået til Danmark for at opdyrke den jyske hede.Chili kan både være meget stærk som fx habanero eller mild som fx jala-peno.Pasta med kødsovs er blevet en af danskernes livretter, og vi er også vilde med kylling.Den første kinesiske restaurant kom til København i 1949.Marcipan er lavet af mandler og sukker. Marcipan bruges bl.a. til at lave kransekage til Nytårsaften.Risengrød blev en julespise, da ris og mælk var luksus i forhold til den daglige vandgrød kogt på forskellige korn.Først midt i 1900-tallet blev det almindeligt at spise bananer og appelsi-ner i Danmark.


Hvorfor opfandt man sushi i Japan?1. Fordi kejseren havde fødselsdag og ville servere noget nyt2. For at konservere fisk, så det kunne holde sig længere3. Fordi de havde nogle runde madkasser, hvor sushien passede perfekt i

Hvorfor hedder det ”æbleskiver”, når de hverken er skiver eller er lavet af æbler?1. Fordi de runde æbleskiver ligner et lille æble2. Fordi man i gamle dage skar æbleskiverne i skiver og delte med venner

eatsammen

Verdensmad

og madkultur

EAT på skemaet


3. Fordi æbleskiver oprindeligt var skiver af æbler vendt i mel og æg, stegt på panden

Hvordan laver man humus?1. Man blender kikærter, olie, hvidløg, citron og spidskommen2. Man blender avokado med hvidløg, citron og yoghurt naturel3. Man blender oliven, olie, hvidløg og krydderier

I Danmark har vi et rødt Ø-mærke på økologiske varer. Hvad har de i EU?1. Ingenting. Man kan kun få økovarer i Danmark.2. Et grønt mærke med et blad lavet af stjerner3. Et lilla mærke med en break dancer

JeopardyLæreren kommer med svaret – elever stiller spørgsmålet! Marker ved at række hånden om eller ringe med en klokke, som i skal løbe hen til inden i svarer. Huske altid at sige Hvad er… eller Hvem er…? I må gerne dis-kutere svaret inden næste spørgsmål.

• Frikadeller, kartofler med brun sovs, tarteletter med hønsekødsfyld, stegt flæsk med persillesovs. Hvad er klassiske dansk retter?

• Sushis hjemland. Hvad er Japan?

• De spiser rugbrød. Hvem er danskerne?

• Det er meget vigtigt i julen og andre højtider. Hvad er mad?

• Ananas, mango og papaya. Hvad er tropiske frugter?

• Et lysegrønt dansk sommerkål med en spids. Hvad er spidskål?

• Burger, pomfritter, sodavand. Hvad kan man købe på en burgerbar?

• Hovedingrediensen i pandekager fra Mellemamerika. Hvad er majsmel?

• De dyrkede den jyske hede for Frederiks d 5. Hvad er en kartoffeltysker?

• Mad man kan tage med hjem. Hvad er Take away?

eatsammen

Verdensmad

og madkultur

EAT på skemaet

Lærerintro

Mad fra dyr

LærerintroTema 4 henvender sig primært til dansk, historie, matematik, natur og teknik, sprogfag, kristendomskundskab og hjemkundskab.

Danmark har lang tradition for landbrug med mælke- og kødproduktion. Animalske fødevarer afspejler vores tid, kultur og økonomi. Nogle religio-ner har regler om mad fra bestemte dyr, mens andre skaber sin identitet ved ikke at spise animalsk.

I kommer i disse opgaver til at arbejde med råvarekendskab, dyrevel-færd, kultur, religion, osteproduktion, smagspræferencer, Danmarkshisto-rie og hygiejne.

Tema

Mad fra dyr

EAT på skemaet

Facitliste Mad fra dyr

Facitliste Melllemtrin


Vege… hvad for en?Kæd de rigtige navne og beskrivelser sammen.

En veganer = Spiser kun planter En vegetar = Spiser ikke kød og fisk, men gerne mælk, æg og planter Raw food = Mad med en tilberedningstemperatur under 42 grader

Tema

Mad fra dyr

EAT på skemaet

Lærerintro

eatus!

Smag og variation

LærerintroTema 5 henvender sig primært til dansk, natur og teknik, hjemkundskab, billedkunst og sprogfag. Her er der mulighed for at arbejde med alle san-ser, som vi bruger når vi spiser. Vi arbejder med forskellige smagsgivere i forskellige variationer. Smertepåvirkning fra fx chili. Tilsætningsstoffer og varedeklarationer. Variation i måltiderne og med råvarerne. Og ikke mindst, sætter vi spørgsmålstegn ved nogle af de ting vi gør i hverdagen.

Tema

Smag og variation

EAT på skemaet

Facitliste

eatus!

Smag og variation

Tema

Smag og variation



Rebus Der mangler nogle ord i sætningerne. Find ordene og bliv klogere på smag og variation.

Der findes fem grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Vi smager også med næsen.Det er fordi vores duftesans og smagesans samarbejder. I gamle dage var krydderier fra fx Indien meget dyrt.Karry er en blanding af mange krydderier, fx gurkemaje, spidskommen og bukkehornsfrø. Så karry kan smage meget forskelligt. Fedt, sukker og salt giver også smag, men de tre ting skal vi helst ikke spise for meget af. Derfor er det godt at få smag fra andre smagsgivere.Chili kan gøre en ret stærk, men det er ikke en smag. Chili giver en let smerte i munden.At spise sæsonvarer kan gøre det nemmere at spise varieret.Kunstig tilsat smag i mad får et E-nummer på varedeklarationen.

eatus!

EAT på skemaet

Facitliste

Smag og variation

Tema

Smag og variation



Rebus Der mangler nogle ord i sætningerne. Find ordene og bliv klogere på smag og variation.

Der findes fem grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Hvis du holder dig for næsen når du spiser noget, vil det smage ander ledes. Det er fordi vores duftesans i næsen samarbejder med voressmagesans på tungen. Prøv det når i skal spise frokost.I gamle dage var krydderier fra fx Indien en meget dyr handelsvare.Krydderiet karry er en blanding af mange krydderier, ofte 15 forskel lige, fx gurkemaje, spidskommen og bukkehornsfrø. Så karry kan smage meget forskelligt. Fedt, sukker og salt giver også smag, men de tre ting skal vi helst ikke spise for meget af. Derfor er det godt at få smag fra andre smagsgivere.Chili kan gøre en ret stærk, men det er ikke en smag. Chili påvirker ikke vores smagssans, men giver en let smerte i munden.At spise sæsonvarer kan gøre det nemmere at spise varieret.Nogle fødevareproducenter tilsætter kunstig smag til mad. Så får sma gen et E-nummer på varedeklarationen.

Historien om grønsagen der blev til tre skønne måltider

Find selv på 3 retter med den samme grønsag, ex:

• Tomater: tomatsalat med mozzarella, tomatsuppe, bagte tomater med fyld.

• Gulerod: råkostsalat, bagte rodfrugter, gulerodsjuice.

• Løg: bøf med løg, hotdogs med rå/ristede løg, hele bagte løg.

• Peberfrugt: wokmad, fyldte peberfrugter, snackpeber med dip.

eatus!

EAT på skemaet

Facitliste

Smag og variation

Tema

Smag og variation

• Ærter: i salater, ærtesuppe, pitafyld.

• Rødbeder: syltede rødbeder til leverpostej, bagte rodfrugter, råkostsalat.

• Salat: blandet salat, under pålæg på brød, fyld i rulle.

• Avokado: guacamole, pålæg på brød, i salat.

• Græskar: ovnbagte både, græskarsuppe, dip.

• Svampe: pandestegte med krydderurter, i salater, i gryderetter.

• Majs: majskolber over bål, i salater, som snack.

• Knoldselleri: hel bagt knoldselleri, taziki, selleribøf.

EAT på skemaet

Lærerintro

Brød, korn og kerner

LærerintroTema 6 henvender sig primært til dansk, natur og teknik, hjemkundskab, historie og sprogfag. Her arbejder vi med de forskellige kornsorter, histo-rien bag korn og brød i Danmark, rugbrødsnationen og andre kulturer. Vi undersøger hvad fuldkorn er og hvorfor gær får brød til at hæve. Vi regner på mængderne i en rekordstor opskrift.

Vi kommer rundt om noget af det mest basale i vores madskatkammer: Korn! Korn som kan blive til alverdens mad. Korn som vi ofte tager for givet og kun tillægger en mindste værdi i forhold til andre fødevarer. Så dyk ned i kornet og bliv klogere.

Tema


eatthis

EAT på skemaet

Facitliste


Tema


eatthis



Hva’ for et korn?

Korn er ikke bare korn. Der findes forskellige slags. • Hvilke kornsorter kender i? fx rug, hvede, havre, byg, spelt, enkorn, emmer.• Hvad kan man bruge de forskellige korn til? Fx grød, brød, pasta, per ler, bulgur, øl, snaps, dyrefoder, brændstof.

EAT på skemaet

Facitliste


Tema


eatthis



Rugbrød længe leve!

• Hvad spiser de i andre lande i stedet for rugbrød? I kan se i kogebøger, på nettet eller besøge etniske butikker og restauranter. Fx andre typer brød som focaccia, fladbrød pita, naanbrød, boller og sødt brød. Ris, pasta, nudler, grød og polenta.

Hva’ for et korn?

Korn er ikke bare korn. Der findes forskellige slags. • Hvilke kornsorter kender i? fx rug, hvede, havre, byg, spelt, enkorn, emmer.• Hvad kan man bruge de forskellige korn til? Fx grød, brød, pasta, per ler, bulgur, øl, snaps, dyrefoder, brændstof)

EAT på skemaet

Lærerintro

Skalddyr og fisk

LærerintroTema 7 henvender sig primært til dansk, natur og teknik, hjemkundskab, historie, mediefag og sprogfag.

Vi bor i et land med kort afstand til vand, uanset hvor vi bor. Fisk og skal-dyr har altid været en vigtig del af danskernes madkultur, men hvilke fisk er det lige, der kan bruges til hvad? Vi skal i tema 7 arbejde med forskel-lige fiskearter og deres kendetegn, fiskenes sæson, økologisk dambrug, historiske køkkenmøddinger og medieproduktion af en fiskekampagne.

I kan besøge en fiskehandler, fiskeauktion eller Øresundsmiljøskolen HYPERLINK ”http://www.groen-skole.dk/” http://www.groen-skole.dk/ Find flere materialer på HYPERLINK ”http://www.skolefisk.dk/” http://www.skolefisk.dk/ og HYPERLINK ”http://www.fiskericirklen.dk/For-side/Folkeskole” http://www.fiskericirklen.dk/Forside/Folkeskole.

Tema

Skalddyr og fisk

EAT på skemaet

Facitliste

Skalddyr og fisk

Tema

Skalddyr og fisk



Hva’ for en fisk

• Hvad kan man sige er anderledes ved fisk i forhold til andre dyr? Er ikke et pattedyr, lever i vand.• Hvordan adskiller skaldyr sig fra fisk? Lever inde i en skal.• Sidder øjnene ens på rundfisk og fladfisk? Nej, henholdsvis på siden og ovenpå kroppen.• Hvad er en rovfisk? Kender I nogle rovfisk? Fisk der spiser andre fisk, fx tun.• Er makrel i tomat og torskerogn fisk? Ja, dåsefisk og rogn.• Drikker fisk vand? Ja.

EAT på skemaet

Facitliste

Skalddyr og fisk

Tema

Skalddyr og fisk



Historiske muslingerKøkkenmøddinger med muslingeskaller fortæller at danskerne i Ærtebøl-lekulturen spiste muslinger.

• Hvilke perioder er køkkenmøddingerne fra? Stenalder

• Hvilken type muslinger spiste de? I kan besøge en fiskehandler eller finde billeder af forskellige muslinger på nettet. Især østers, men også blåmusling, hjertemusling og strandsnegl.

• Hvordan kan man spise og tilberede østers og muslinger? Fx rå, mari nerede, kogte, dampede, i sammenkogte retter.

• Hvordan tror I de spiste dem i stenalderen?

• Muslinger var altså populært at spise i Ærtebøllekulturen. Hvilke fisk og skaldyr er populære at spise i dag? Fx laks og rejer.

• Sild og laks er i dag nogle almindelige og relativt billige fiks. Har hen holdsvis sild og laks altid været hverdagsmad eller har det tidligere været luksusfisk? Sild har altid været en billig spise, mens laks tidli gere var luksusmad.

tema måltidet lærerintro - eat.kk.dk · spørgsmål som: hvad gør et måltid dejligt? ... tema 2...

Documents