temaer fra psykiatriens historie

Temaer fra Psykiatriens Historie

Lene Marie Kjems

Fotos og illustrationer

Middelfart Museum, Psykiatrisk Samlings. 5 Kvindelige patienter omkring år 1900.s. 18 Sct. Hans Asyl 1866s. 36 scanning fra Freeman & Watts: Psychosurgery, USA 1950, s.42.s. 46 Folder om distriktspsykiatriens. 49 Overfyldt sengestue fra Middelfart, ca 1950.

Wellcome Images, Londons. 21 Female patient with sleep hysteria wearing a straight jacket, Paris 1889.s. 24 ‘Number of insane patients’ fra ‘Des maladies mentales’ Paris, 1838s. 25 ‘Lypemanie’ illustration fra Nouveau traite elementaire et pratique des maladies mentales, Paris 1876.s. 27 a hysterical woman screaming fra Nouvelle Iconographie de la Salpetriere’; Clinique des Maladies du Systeme Nerveux, Paris 1890. s. 30 Bottles: Veronal, Morhine and Opium fra Science Museum, Londons. 35 Electroconvulsive therapy, United States 1985s. 37 Set of Watts-Freeman lobotomy instruments; box inscribed by Walter Freeman, 1950s. 40 Hospital pharmacy; pharmacy technicians preparing prescriptions.

Images from the History of Medicine (NLM)Fotoarkiv, Glore Psychiatric Museum, Missouri, USA. s. 15 Belgisk dårekiste s. 16 Tony Robert Fluery 1795s. 17 Whirling bed and chair, Amsterdam, 1826s. 25 Charot på Salpetriere 1887s. 26 Clinique à la Salpêtrières. 29 Patient undergoing hydrotherapy treatment, fra St. Elizabeths Hospital for the mentally ill in Washington, D.Cs. 31 Litografi med Sigmund Freud © Sidney Chafetzs. 39 Prozac postkort.

Andres. 14 Tenth-century ivory relief of Christ healing the man of Gerasa s. 49 Den store udslusning, Risskov Museums. 32 Amalie Skram fra hendes “Samlede Værker” 1905s. 42 Anti-psykiatri-logo – © www.antipsychiatry.orgs. 47 Den store udslusning, Museum Ovartaci, Århus. s. 49 transaxial view of the brain taken with 18F-FDG PET © Dr. Jens Langners. 55 Stilbilleder © Animated Minds

Temaer fra psykiatriens historie

© VIA-Systime og Lene Marie Kjems 2010

1. ebogsudgave, 1. oplag 2010

ISBN: 978-87-908-3373-2

Fagkonsulenter: Tove Loftager og AnneMette Olesen.

Layout og illustrationer: Lene Marie Kjems

Forsidefoto: Nurses in uniform 1900s fra State Lunatic Asylum

No. 2. Missouri, USA.

Kopiering og anden gengivelse af dette værk eller dele deraf

er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret, eller

inden for rammerne af en aftale med COPY- DAN. Al anden

udnyttelse forudsætter en skriftlig aftale med forlaget.

Til materialet hører intervies med overlæge Karin

Garde fra Sct. Hans Hospital ved Roskilde og

tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

3© VIA-SyStIme og Lene mArIe KjemS 2010 • temAer frA pSyKIAtrIenS hIStorIe

Indhold

IntroduktIon 4IndledningVejledningCentrale temaerKort oversigtDet psykiatriske DanmarkskortSamfund og historieHvad kan sygeplejersker lære af historien?

oldtId og mIddelalder 12Græsk og romersk oldtid Europæisk middelalderGalehuset og dårekistenHumanistiske idealerMoralsk behandling

de store anstalter 18De store asylerDe uhelbredelige patienterSpørgsmålet om tvangSindssygepleje i 1910

PsykIatrI blIver vIdenskab 23Psykiatri og videnskabFotografiHysteri som diagnose

bIologIske og PsykologIske tIlgange 28Terapi med vandDe tidlige medikamenterFreud og psykoanalysenAmalie Skram

FysIske behandlInger 33

Chok og komaElectrochok – ECTDet hvide snit

PsykoFarmaka 38Et relativt mirakelForbruget i dag

antI-PsykIatrI og dIstrIktsPsykIatrI 41Anti-psykiatriRet til at vælge fraDistriktspsykiatriPladsmangelDen store udslusning

PsykIatrIen I dag 48NeuropsykiatriDiagnosesystemetFortællinger om psykiatrien i dagTranskulturel psykiatri

ekstra 53Patient- og pårørende organisationerLinksLitteratur

Introduktion


IndledningPsykiatriens historie handler på mange måder om

uhelbredelige patienter og manglende prestige: om en

udstødt gruppes kamp om den rette plads i samfundet.

Før psykiatrien etablerede sig som et lægefagligt

område skelnede man ikke mellem det vi i dag kalder

udviklingshæmmede, fysisk handicappede og psykisk syge.

De aller svageste i samfundet, dem der af den ene eller

anden grund ikke kunne tage vare på sig selv, var overladt til

tilfældig, hårdhændet opbevaring.

Da de første psykiatere i samarbejde med folkestyret byggede

de store asyler, indrettet til human ophold og behandling

af sindssyge, måtte de kæmpe for anderkendelse fra deres

lægefaglige kolleger.

Efter årtier med eksperimentelle behandlingsformer fandt

man i 1950erne endeligt medikamenter, der kunne lindre

og behandle de sværeste psykotiske lidelser. Men anti-

psykiatriske bevægelse slog en næve i den psykiatriske

institution og spurgte: Findes der overhovedet psykiske

sygdomme?

De seneste år har mange psykisk syge fået et bedre liv,

som følge af et mere helhedsorienteret behandlingssyn og

bedre medicin. De affektive lidelser møder større lydhørhed i

samfundet generelt, men psykiatrien rangerer stadigt meget

lavt i det lægevidenskabelige hieraki og for de psykotiske

lidelser står kampen stadig om noget helt elementært:

tilstrækkelig og korrekt behandling. kvIndelIge PatIenter fra Middelfart Sindssygehospital omkring år 1900. I samtiden omtalte man dem som sindssyge.

Ord om psykisk syge

Den nudanske betegnelse er ‘psykiatribruger’, forstået på den måde, at man er bruger af en psykiatrisk service i det danske sundhedssystem.

I dag er ordet ‘sindssyg’ et skældsord, men i 1850 var det almindelig sprogbrug.

Ældre betegnelser er afsindig, forrykt, gal, tosse, rasende, vanvittig eller dåre.

Ordet gal kommer fra oldnordisk ‘galder’ som betyder at skrige.

Bindegal - Folk kunne blive så gale, at man måtte lægge bånd på dem.


Vejledning

Denne bog handler om hvordan levevilkårene var for psykisk

syge tidligere i historien. Hvordan man diagnostiserede og

hvilke behandlingsmidler lægerne havde at gøre godt med.

Dette kapitel giver et kort overblik over psykiatriens historie,

mens de resterende kapitler uddyber i tekst og billeder

centrale historiske temaer, som kan studeres individuelt.

Undervejs er der forslag til ekstra litteratur om emnerne.

Hele bogen er tilgængelig som en ibog på hjemmesiden

www.psykiatrienshistorie.via.systime.dk. Her kan man også

høre de to interviews med overlæge Karin Garde og tidligere

statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Begge interviews er

lavet specielt til dette materiale.

Bagerst findes links til ekstra ressourcer på nettet samt

en oversigt over de forskellige patient- og pårørende

organisationer.

introduktion

temaer

interviews

links

Distriktspsykiatri

De store anstalter

Psykiatri bliver videnskabBiologiske og

psykologiske tilgange

Fysiske behandlinger

Psykofarmaka

Anti-psykiatri

Centrale temaerPsykiatriens historie er på mange måder asylets historie. De

store anstalter blev bygget fra 1840, hvilket er synliggjort

med det violette bånd herunder. Dette handler om

sindssygeanstaltens etablering i 1800-tallet, om dets virke og

udfasning i 1980’erne med distrikspsykiatrien.

1950

1840

1990

2010

1900

1930

Oldtid og middelalder

1880

Psykiatrien i dag

1970


Kort oversigt

Oldtid og middelalder

I Oldtiden anerkendte Grækerne betydningen af

følelser i mentale forstyrrelser, men i middelalderen

tolkede man mentale forstyrelser som en dæmonisk

påvirkning.

De store anstalter

Bygningen af de store asyler fra 1850’erne var

det første organiserede forsøg på at studere

og behandle sindssyge. Man ville sørge for, at

patienterne fik anstændige levevilkår.

psykiatri bliver videnskab

I slutningen af 1800-tallet opstod der et nyt

videnskabssyn. Idealet var, at psykiatrien skulle

være en eksakt videnskab. Den skulle bygge

sine metoder på statistik, obduktioner og

naturvidenskab.

Biologiske og psykologiske tilgange

I begyndelsen af 1900-tallet brugte man

koldtvandsbehandling og plantemedikamenter som

opium, morfin og veronal som biologisk behandling

af patienternes symptomer.

Da Freud udviklede psykoanalysen kom der mere

fokus på det psykologiske aspekt af psykisk sygdom

og den enkelte patient og hendes livssituation kom

mere i fokus.

fysiske behandlinger

Med aktive behandlingsmetoder som chokbehandlinger

og det hvide snit forsøgte man at helbrede kroniske

psykoser.

psykofarmaka

Med den moderne psykofarmaka kom der medicin som

virkede på psykotisk angst. Det blev indgangen til en ny

biologisk æra for psykiatiren.

Anti-psykiatri

Den anti-psykiatriske bevægelse satte kraftigt

spørgsmålstegn ved hele den psykiatriske institution og

måden man diagnostiserede psykisk syge patienter.

Med støtte fra patient- og pårørendeforeninger var den

anti-psykiatriske bevægelse bl.a. med til at forbedre

patienternes retssikkerhed.

Distriktpsykiatri

Endelig afvikling af de store anstalter. Fra 1997

var tilbuddet om distriktpsykiatrisk behandling

landsdækkende.

psykiatrien i dag

Psykiatrien er et stort felt med mange forskelligartede

diagnoser. Der er en begyndende lydhørhed over for

affektive lidelser som depression, stress og angst på den

ene side. På den anden side sker der nedskæringer af

sengepladser til de sværeste psykisk syge.


Det psykiatriske DanmarkskortFra 1816 til 1915 byggede den danske stat syv store anstalter

til behandling og pleje sindssyge. De største var Sct. Hans

uden for Roskilde og Jydske Asyl ved Århus.

Efterhånden etablerede man også mindre plejeanstalter og fra

1960 blev der bygget psykiatriske afdelinger i tilknytning til

de fleste somatiske hospitaler og Centralsygehuse (se listen

på billedet).

litteratur Kragh 2008, Psykiatriens historie i Danmark.

Jydske Asyl 1852

Viborg 1877

Nykøbing S 1915

Kom. Hospitalets 6. afd. 1875

Sct. Hans 1816

Vordingborg 1858

Middelfart 1888

Stats- og kommunalanstalt Plejeanstalt

Vester Vedsted 1923

Augustenborg 1932

H Brønderslev 1957H Glostrup 1960

H Ålborg 1970

H Rigshospitalet 1934

H Rønne 1961

H Odense 1970

H Thisted 1972

H Slagelse 1956

H Esbjerg 1964

H Holbæk 1965H Svendborg 1965

H Thorshavn 1969

H Horsens 1970

H Næstved 1969

H Hillerød 1976

H Stolpegarden, Gentofte 1980H Holstebro 1985H Fjorden, Roskilde 1988H Hvidovre 1989

H Grønland 1980

H Vejle 1965H Viborg 1976

H Frederiksberg 1903

H Bispebjerg 1938

H Herning 1965


Samfund og historie

Når et menneske på den ene eller den anden måde afviger fra

normen, så reagerer samfundet. Og for den enkelte kan denne

reaktion være positiv eller negativ, den kan være opbyggende

eller nedbrydende for det enkelte menneskes udvikling.

Når samfundet til forskellige tider har grebet ind over for

psykisk syge, har det siden 1850 primært været med et

ønske om at hjælpe. Men sådan ser vi ikke nødvendigvis på

det i dag. De metoder samfundet og lægerne til forskellige

tider har taget i brug overfor psykisk syge betragter vi idag

som inhumane fx langvarig isolation og fiksering, autoritær

behandling og risikofyldte kirurgiske indgreb.

Men vi kan ikke bedømme fortiden efter nutidens standarter.

Det kalder man i historiefaget for ‘presentism’. Når vi ser

tilbage på begivenhederne i psykiatriens historie, er det derfor

vigtigt, at betragte dem i relation til det daværende samfund,

til mulighederne og begrænsningerne i behanlingssystemet og

i forhold til den eksisterende verdensopfattelse.

Forståelse for og viden om fortiden udfordrer vores fordomme,

og gør os til skarpere iagttagere af nutidens praksis.

litteratur Kjeldstadli (2001) Fortiden er ikke hvad den har

været.

Samfund

Behandlingssystemet

patienter

presentism

Når man bedømmer fortiden efter nutidens standarter.


Hvad kan sygeplejersker lære af historien?

Nutidens psykiatriske sygepleje udspringer af fortidens

holdning til og håndtering af mennesker med psykiske

sygdomme.

Det særlige ved vores nutidige sygdoms- og

samfundsforhold springer i øjnene, når vi ser hvor

anderledes man i tidligere tider har levet og tænkt.

antallet aF PsykIatrIske sengePladser I danmark er en konkret spejling af psykiatriens udvikling: De første sengepladser blev bygget med asylerne i 1800-tallet og de mangedobles gradvist indtil 1970. Med psykofarmakaen og distrikt-psykiatriens behandlings-strategier blev hovedparten nedlagt igen i løbet af 20 år. Det diskuteres i dag om niveauet af sengepladser modsvarer behovet.

Når vi ser, at tingene har været anderledes, end de er i

dag, bliver vi opmærksom på, at de forsat kan forandre

sig.

litteratur Iversen (2006) Medicinsk Sociologi.

1

2

3

1800 1825 1850 1875 1900 1925 1950 1975 2000

2.500

5.000

7.500

12.500

10.000

Institionalisering

Totalinstitutionspsykiatri

Afinstitio-nalisering

Integreret i samfundet

Distrikts-psykiatri

1800 1825 1850 1875 1900 1925 1950 1975 2000

2.500

5.000

7.500

12.500

10.000

Institionalisering

Totalinstitutionspsykiatri

Afinstitio-nalisering

Integreret i samfundet

Distrikts-psykiatri


Sindssygepleje i 1910

I 1910 udgav Dansk Sygeplejeråd “Haandbog for

Sygeplejersker”. Her kunne man læse ti sider om specifik pleje

af sindssyge, der i hovedtræk handlede om, at:

• vise patienten tålmodighed og autoritet • aflede hans tanker ved vrangforestillinger • sørge for ro og udelukkelse fra alt forstyrrende • finde beskæftigelse og passende arbejde til patienten• iagttage patientens sygelige stemninger• ikke anvende tvangsmidler og straf• nøjagtigt udmåle sovemidler og beroligende midler• aldrig tage imod foræringer.

Af lærebogen kan man se, at ordet “autoritet” historisk set

har haft en naturlig plads i psykiatrien. Sygeplejersken – og

lægen i øvrigt – havde i kraft af deres stilling og ekspertise ret

til at bestemme inden for den psykiatriske institution. Sådan

er det på sin vis også i dag, men i 1910 lagde man vægt på at

udvise denne autoritet over for patienterne. Det opfordrede

inddirekte sygeplejersken til at være autoritær, og i værste

tilfælde tilsidesætte patientens ret til at træffe selvstændige

beslutninger ud fra en bedre vidende mening om, hvad der var

i hans eller hendes interesse. Selvom det i lærebogen også

hedder, at sygeplejersken ikke skal anvende tvangsmidler og

straf, har det i praksis ikke været lige let for patienten at se

forskel på ’autoritet’ og tvang.

I dag handler den psykiatriske sygepleje mere om dialog og

medbestemmelse, men man diskuterer og slås stadig med

den hårfine grænse mellem omsorgsfuld grænsesætning og

misbrug af magt.

litteratur Salzwedel (1910) Haandbog for Sygeplejersker

og Strand (1995) Fra kaos mod samling, mestring og helhed.

§ 658. Sindssygdommes Natur

Sindssyge Mennesker bør have stor Krav paa vor Medlidenhed, fordi de er berøvet Forstandens Brug.

§ 661. Opsyn

Aandelig Ro er det vigtigste Lægemiddel for den syge. Denne Ro maa paa ingen Maade forstyrres. Derfor maa det udelukkende være Lægen, der bestemmer, hvem den syge maa se...Ligeledes er det nødvendigt, at Lægen læser de Breve, den syge skriver, saavelsom de Breve, han modtager.

Haandbog for Sygeplejersker 1910

temaer fra psykiatriens historie

Documents