ww

w.r

ekl

am

e.g

l

Air Greenland Billetkontor/informationTelefon +45 3231 4088Telefax +45 3231 4087glcopenhagen@airgreenland.glwww.airgreenland.com

Det grønlandske Selskab Nr. 8 – December 2005

Det grønlandske Selskab

100 år

277

Det grønlandske Selskab så dagens lys i1905, fire år efter det parlamentariskenybrud i Danmark, i en tid hvor ogsådet grønlandske samfund blev reforme-ret kulturelt såvel som politisk. I dettedanske miljø blev Selskabet et forumfor diskussion af aktuelle grønlands-spørgsmål, og der blev lyttet til Selska-bet langt uden for den dengang relativtlukkede medlemskreds, som i begyndel-sen udgjorde 66 personer. Der blevimidlertid også plads til førstegangs-præsentationer af emner med erhvervs-mæssigt, socialt og kulturelt indhold ogaf videnskabelige resultater.

Endnu i 1970’erne var det kutyme, atstørre politiske spørgsmål blev fremlagtog debatteret på Selskabets møder, derher var at betragte som et fælles forumfor unge grønlændere under uddan-nelse, administrationen i København ogøvrige interesserede blandt Selskabetsmedlemmer, som nu udgjorde mere end1300 personer. Hertil kom fra 1953 ud-givelsen af tidsskriftet Grønland, der af-løste selskabets Årsskrift, og som medsine temanumre om vægtige emner nå-ede vidt omkring.

Det var imidlertid en naturlig følge afHjemmestyrets indførelse, at Selskabetsiden 1979 har måttet konstatere, attyngden i den fælles dansk-grønlandskedebat ikke længere lå i København, mennu var delt mellem to lande, der hver forsig så på modparten med politiske bril-ler. Men ikke desto mindre har det idenne situation for Selskabet været vig-tigt at understrege sit formål, nemlig atfastholde og udvide interessen for ogkendskabet til Grønland og det grøn-landske samfund – et formål som vifortsat finder af betydning, og som visøger at opfylde gennem bredden i mø-dernes emnevalg og alsidigheden i detrykte udgivelser.

Gennem de nyere initiativer så somkunstfraktion og studenterforum har viet berettiget håb om at kunne nå etendnu bredere publikum, som også vilkunne afspejles i Selskabets aldersprofil;men vi er hermed også ved at nærme osen økonomisk grænse for den ydeevne,som man kan forvente af en frivilligforening, hvis vilkår i dag er meget langtfra situationen et hundrede år tidli-gere.

Det grønlandske Selskab 100 år – og hvad så?

277-280 10/01/06 9:28 Side 277

Ikke desto mindre mener vi at kunnese et stadigt voksende behov i dagensrigsfællesskab for at styrke og udvidekendskabet til Grønland og det grøn-landske samfund. Med den omfattendeviden om alle aspekter af de dansk-grønlandske relationer, som Det grøn-landske Selskab nu har opbygget igen-nem hundrede år, hvoraf en del er sam-let i én database med 50 års udgivelseraf tidsskriftet lagt ud på nettet, har vilagt kursen for det næste århundredesvirke. Ved at udbygge Selskabets aktivi-teter og inddrage den elektroniske for-midling vil vi styrke arbejdet og i langthøjere grad end tidligere kunne synliggøreformålet med Det grønlandske Selskab.

At få skabt en platform i Grønlandfor vort arbejde vil være et stort skridt iden rigtige retning, og en sådan plat-

form – elektronisk og gerne omkring enpersonkreds – vil åbne nye mulighederfor udbredelsen af den viden, som Detgrønlandske Selskab til stadighed besid-der i rigt mål. Hermed åbnes også for etgenerationsskifte, der naturligt vil findested med den planlagte omlægning afSelskabet til et moderne informations-og diskussionsforum, som ikke findesmagen til i verden.

En sådan omlægning af Det grøn-landske Selskab kræver en gennemar-bejdet strategi, hvis udformning vil havehøjeste prioritet i bestyrelsen. Dette vilvi forpligte os til, og vi imødeser medvelbegrundet optimisme Selskabetsfremtid, hvor vi fortsat ønsker at frem-stå som en uomgængelig nødvendighed.

Hans Christian Gulløv,Selskabets formand.

278

Kraemer Hus i Charlottenlund hvor Det grønlandske Selskab og Det grønlandske Landsbiblioteks danske afdelingholder til. © Arktisk Institut.

277-280 10/01/06 9:28 Side 278

280 festklædte mennesker samledesdenne aften for at fejre 100 året. Der varvelkomstdrinks i salonerne, og efter atselskabets protektor H.K.H. Kronprin-sen var ankommet, bød formanden vel-kommen. Under og efter middagen,grilleret hellefisk, krondyr tournedos og»Baked Alaska« til dessert, blev der skå-

let, sunget, holdt taler og underholdt afbl.a. skuespiller Annemarie Malle Klix-büll: »Festens gave« og Robert Peary ogMads Lumholt: »Etah – den lysendeport«. »Den ny Radiotrio« spillede gen-nem aftenens program og til dansemik,der sluttede ved midnat.

279

100 års jubilæet fejret den 5. november 2005 i Moltkes Palæ, København

Selskabets protektor Kronprins Frederik modtages af Selskabets formand. Foto: Anne Bang.

277-280 10/01/06 9:28 Side 279

280

Kronprins Frederik viser sine manchetknapper af den grønlandske stenart Nuumit. Foto: Anne Bang.

Robert Peary og Mads Lumholt underholder med en musikalsk og magisk fortælling: »Etah - den lysende port«.Foto: Anne Bang.

277-280 10/01/06 9:28 Side 280

281

Det er mig en glæde at kunne over-bringe landsstyrets hilsen til selskabet ianledning af 100 års jubilæet.

Jeg er strengt taget i en lidt akavet si-tuation. Som repræsentant for det rela-tivt unge 25-års hjemmestyre skal jeghilse et 100-årigt selskab med rødder ikolonitiden. Kan selskabet i dag sige os,unge/hjemmestyret, noget?

Ved selskabets oprettelse den 4. no-vember 1905 udtrykte stifterne (jeg cite-rer):

Der herskede fuld enighed om at søge planenom selskabet realiseret, idet det betonedes, atder herved ligesom knyttedes et bånd mellem dedanske i Grønland og dem der havde trukketsig tilbage til Moderlandet, og at der derved ga-ves en lejlighed for ældre til at lære de yngre,permissionshavende, at kende, samt at der mu-ligvis kunne udrettes noget for Grønland oggrønlændere gavnligt ved at foreningens med-lemmer kunne få lejlighed til at blive spurgt oghørt, netop i disse tider hvor grønlandske for-hold og disses reformering er blevet brændendespørgsmål.

Her udtrykkes noget centralt, nemlig:Reformer i Grønland og forbindelsermellem Grønland og Danmark.

De reformer, man dengang havde forøje, har nok været den grønlandske sty-relseslov, loven om Grønlands skole ogoprettelse af Grønlands kirke. I dag sy-nes vi nok ikke, det er det vigtigste, men

det har det utvivlsomt været i samtiden.Noget andet væsentligt er, at perspekti-vet dengang kom fra Danmark. I voredage kommer perspektivet fra Grøn-land.

Fra 1950’erne er der som bekendtgennemført en voldsom moderniseringaf Grønland, og det har været et af hjem-mestyrets formål fortsat at moderniseredet grønlandske samfund på vores egnepræmisser:

Tale ved Det grønlandske Selskabs100 års jubilæum den 5. november 2005

Grønlands Hjemmestyres adm.direktør Kaj Kleist påtalerstolen. Foto: Anne Bang.

– Overtagelse af størstedelen af stats-lige ansvarsområder i Grønland i1980’erne.

– Modernisering og grønlandiseringaf uddannelsessystemet.

– Omdannelse af de gamle statsvirk-somheder KGH og GTO til mar-kedsorienterede selskaber.

– Reform af enspris- og ensfragtsy-stemet.

Og netop nu drøfter vi forberedelsenaf en kommunalreform, der vil omkal-fatre og strømline administrationen iGrønland i de kommende år.

Vi drøfter som bekendt også selvsty-re. Der er netop gennemført en lovgiv-ning om større udenrigspolitisk kompe-tence til Grønland, og der er nedsat enfælles selvstyrekommission beståendeaf landstingsmedlemmer og folketings-medlemmer med det sigte at drøfte enreform inden for rammerne af rigsfæl-lesskabet.

Men hvordan er så sammenhængenmellem disse reformer i og af Grønlandog foreningen?

Jo – sammenhængen er: menneskerog forbindelser.

Reformer og omdannelser i det grøn-landske samfund udgik tidligere fra Dan-mark. Nu styrer vi dem selv i et samar-bejde med Danmark og danskerne.

Der har gennem årene været et stortantal danskere i Grønland. Danmark ogGrønland er forskellige samfund, mennetop de personlige og familiemæssigeforbindelser har bidraget til en sam-hørighed, der altid under skiftende poli-tiske forhold har været mellem Dan-marks og Grønlands befolkninger. Ogforeningen har altid, således som det

blev vedtaget ved stiftelsen i 1905, væreten ramme for disse forbindelser og densamhørighed på det personlige plan. Ogsådanne personlige forbindelser er fort-sat uvurderlige for at skabe forståelsefor Grønland i Danmark. Vi sætter såle-des stor pris på, at selskabet og detsmedlemmer virker som ambassadørerfor Grønland.

Også på andre måder skaber selska-bet forståelse for Grønland i Danmark.Tidsskriftet Grønland har i mere end 50år etableret sig som en standardkilde forfolk, der søger viden om Grønland. Detsamme gælder foreningens bogudgivel-ser med sin unikke række af kulturhi-storiske værker. Det foregår nu bl.a. viainternettet. Den 100-årige tager såledesden moderne teknologi til hjælp i densarbejde som brobygger mellem Grøn-land og Danmark.

En anden og nok mindre kendt sideaf selskabets virksomhed har været detsstøtte til ekspeditionsvirksomhed i Grøn-land, hvor selskabet har varetaget enrolle som »National Geographical So-ciety« i miniformat. Det er jo et faktum,at Grønlands natur er dragende, og ogsådette er noget, der skaber opmærksom-hed og forståelse for Grønland. Det erjo også et område, hvor selskabets kon-gelige protektor har ydet sin indsats.Det har givet stor respekt i Grønland, atDe, Kronprins Frederik, har deltaget iSirius-patruljen og andre ekspeditioner.Jeg vil derfor også ved denne lejlighedsige til lykke med den nye tronarving, derjo også i Grønland blev markeret med21 skud fra vores salutkanon i Nuuk.

Foreningen kan således fortsat sige os– hjemmestyret – noget, og den yder

282

fortsat en indsats som brobygger mel-lem Grønland og Danmark ved at ud-vide kendskabet til Grønland. Det sæt-ter vi stor pris på, og det er derfor migen glæde, at jeg på vegne af den 25-årige(Hjemmestyret) kan ønske en fortsat

rask og rørig 100-årig til lykke med jubi-læet. Kort sagt et stort til lykke fraGrønlands Landsstyre.

Kaj Klejst,administrerende direktør,

Grønlands Landsstyre.

283

Det Grønlandske Selskab blev til i enturbulent periode. Omkring århundred-skiftet 1900 var forholdene i Grønlandog ikke mindst KGHs forvaltning afdem under skarp beskydning i Dan-mark. En kort beskrivelse heraf findes imin bog fra 1983 s. 21-26.

I den situation blev den til tider unu-ancerede kritik for meget for en kreds af danske tjenestemænd i Grønland.Og de stiftede Det Grønlandske Selskabden 4. november 1905 for at forsvarederes interesser. Årsskriftets førstenummer, 1906, bragte selskabets pro-gram, hvor samlingsmærket angives atvære: kærlighed til Grønland og den indfødtebefolkning og forestående arbejde for det mate-rielle og kulturelle fremgang, samt være etværn mod alt for energiske udslag afden nys vågnende almindelige interesse.

De første vedtægter var mere speci-fikke:

Selskabets formål er at samle de i admini-strationen af Grønland nu eller tidligere an-satte personer og – ved den sagkundskab,som foreningens medlemmer måtte have er-hvervet til forholdene i de danske kolonier iGrønland og i disses styrelse – tillige at være

et organ, gennem hvilket spørgsmål, der an-går grønlændernes vel, eller som kan være tilgavn for de i administrationen ansatte dan-ske, kan finde en alsidig og kyndig behand-ling og derigennem eventuelt blive til nytte forGrønland.

Formålsparagraffen nævnte grønlæn-dernes vel først, men overså ikke initia-tivtagernes egeninteresse. Hovedsagenvar dog redelig besked om Grønland.

At det var en særlig forening fremgårogså af vedtægterne. Det var nemligikke alle og enhver, der kunne blivemedlem.

I § 1 i de oprindelige vedtægter heddet:

Selskabet består af mænd, der er eller harværet ansatte i koloniadministrationen sominspektører, læger, præster, overbetjente, ud-stedsbestyrere, skibsofficerer og derværendetil administrationen hørende personale.

Det var lige før selskabet lignede en fag-lig organisation for det overordnedepersonale. Ikke alene var medlemskred-sen begrænset til de overordnede an-satte eller tidligere ansatte i ‘koloniadmi-nistrationen’, som det ubekymret hed ide dage, men om hver ny optagelse

284

Det Grønlandske Selskab set gennemdets årsskrift 1905-1952

skulle der balloteres, dvs. stemmes. Enlille mulighed for særligt interesseredeåbnedes i § 3, der tillod optagelse af an-dre med anden tilknytning til Grønland,men så med kvalificeret flertal. Og detvar jo heldigt nok, idet det gav med-lemsskab til et senere så prominentmedlem som cand. phil. Knud Rasmus-sen, forfatter.

Selskabet åbnede sig dog hurtigt opfor flere. I 1911 blev det kvinder tilladtat være medlem. Og ud over anden til-knytning til Grønland kunne nu ogsåoptages personer, som havde vist særliginteresse for grønlandske forhold, dogstadig med kvalificeret flertal. Det gavplads til en gruppe, der gennem tiderne

har spillet en fremtrædende rolle i sel-skabets ledelse: akademikerne. F.eks. dr.phil. K.I.V. Steenstrup iflg. medlems-listen fra 1912, der også rummede 5kvinder. Det var dog først i 1920-erneakademikerne rykkede ind i selskabetsbestyrelse, hvis man da ser bort fra denførste formand (1906-10) lægen C. Lo-rentzen, der havde en fortid som lægeved Arsuk 1886-87.

Selskabets lukkede karakter og detsselvpåtagne rolle som talerør for grøn-landske interesser forblev ikke uanfæg-tet blandt alle medlemmer. På decem-bermødet i 1919 undsagde lederen afArktisk Station i Godhavn, Morten P.Porsild, kraftigt selskabets image som

285

Det grønlandske Selskabs julesammenkomst december 1932.

grønlandskyndig instans og dets rollesom talerør for danske i Grønland. Deville selv vælge deres talsmænd, hæv-dede han. I øvrigt fandt han selskabetfor meget i lommen på Grønlands Sty-relse (dækning af visse udgifter, der af-holdtes af Grønlands Fællesfond) og atdets egentlige dagsorden var at bevareGrønland for Danmark. Han opfor-drede til at åbne selskabet for enhver in-teresseret og så undlade at optræde somautoritet i grønlandsspørgsmål.

Trods det kraftige angreb var selska-bet storsindet nok til at trykke Porsildsindlæg i 1919 årsskriftet, hvor det ogsåsvarede på kritikken. Den blev stort setafvist. Hvis alle og enhver kunne blivemedlem, bortfaldt jo grønlandssagkyn-digheden, var argumentet. I øvrigt ved-gås formålet bl.a. at ‘stå beredt til at tageen kamp op for Grønlands bevarelseunder Danmark, hvis farer skulle true’(s. 77). Morten Porsild svarede i februar1920, at han ikke vil være medlem af enforening, der får penge af grønlænder-nes kasse. Det blev øjensynligt vedtruslen, for også i årene derefter op-trådte Morten P. Porsild på medlemsli-sterne.

I 1925, hvor selskabet var nået op på315 medlemmer, blev der åbnet op fornæsten alle og enhver, dog delt i 2 klas-ser. Klasse A omfattede den oprindeligemedlemsgruppe + personer med barn-dom eller ophold i Grønland på mindst3 år. Desuden sådanne som i Danmarkvidenskabeligt eller praktisk arbejdedemed grønlandske forhold. Klasse B varalle andre. Medlemskab skulle indstillesaf allerede medlemmer, heraf 1 i klasseA. Bestyrelsen afgjorde klasse og om

medlemskab skulle accepteres. Med-lemslisten 1925 var delt i 224 A- og 107b-medlemmer.

De to klasser holdt kun et år, idet detpå især Peter Freuchens indtrængendeforslag faldt bort i 1926.

I selskabet kan optages mænd og kvinderder er eller har været knyttet til eller nærerinteresse for Grønland. Indmeldelse skerskriftligt til bestyrelsen ved 2 medlemmer afselskabet. Bestyrelsen afgør, om optagelsekan finde sted.

hed det i § 2.Vedtægtsændringer i 1946 åbnede

mulighed for institutioner og selskaberfor et støttemedlemskab. Desuden for-svandt kravet om tilknytning til Grøn-land som en af betingelserne for med-lemskab. Nu var ‘interesse for Grøn-land’ tilstrækkeligt (§ 2). Bestyrelsenskulle dog stadig godkende en medlems-ansøgning, før optagelse kunne ske (§ 2og 3). Formålsparagraffen undlod nuenhver henvisning til de i og med Grøn-land arbejdende medlemmer.

Det var først i 1969, at der blev gene-rel adgang til medlemskab uden prøvel-se af det nye medlem.

Selskabets virksomhed udøvedes gen-nem medlemsmøder, udgivelse af ettidsskrift (1906-1952 som årbog, deref-ter som 4-10 hæfter årligt) og udgivelseaf en skriftrække. Det er tanken her atlade udgivelserne være grundlag for attegne et billede af selskabets aktiviteter.Årsskriftet er nyttigt hertil, fordi det ud-over diverse artikler også havde en be-retning fra bestyrelsen med korte –sommetider længere – referater fra mø-derne og derudover lister over medlem-merne.

286

MedlemmerFrem til 1924 var det fulde medlemslisterog derefter lidt usystematisk til- og fra-gåede medlemmer. Fulde lister eksiste-rer dog for 1929, 1936, 1940-43 og 1946.

Medlemstallet steg støt fra 65 i 1908til 1256 i 1946. Den stejleste stigningunder og efter krigen.

Fra medlemslisternes titelangivelserkan der fås et fingerpeg om, hvem med-lemmerne var. Som i så mange forenin-ger var der medlemmer fra alle sam-fundslag. Fordelt på store grupper viserfigur 2 administratorernes synkende an-del. De fleste af fruerne kunne godt

placeres ind under deres mands stillingved hjælp af fælles adresse, men det erikke gjort her, da frøkenerne tiest ikkekan, på grund af egen adresse.

Grupperne er ikke helt gensidig ude-lukkende. Her er anvendt medlemsli-stens angivelse. En akademiker kunnejo udmærket være administrator også.Alle læger og præster og ingeniører er idenne kategori. Som administratorer ersamlet ikke alene KGHs og GrønlandsStyrelses personale, men også titlen di-rektør og kontorchef uvist hvor de vir-kede. Søfolk omfatter skibsførere, kap-tajner og styrmænd o.l.

287

Stud.mag Inge Parbøl, senere mag.art i eskimologi Inge Kleivan, blev i 1951 af bestyrelsen fundet værdig til opta-gelse i Selskabet. Se lovene § 2.

Det er ikke undersøgt, hvordan sel-skabet skilte sig ud fra andre lignendeforeninger og selskaber i dets medlems-sammensætning, men det genspejler ihvert fald ikke en proportional forde-ling af grupperne i det danske samfund.Dertil er der alt for få håndværkere,bønder og arbejdere.

MøderGennem de allerfleste år var møder formedlemmerne i et nogenlunde fastskema. De første år frem til 1920 en 4-8møder pr. år. I 20-erne det dobbelte,mens møderne fra 1930 lå på 5-9. De tosidste krigsår dog kun 4 og 7. På grundaf den dårlige trafiksituation, bemærke-des det. Indtil 1952 holdtes der 6-9 mø-der om året.

Møderne kan opdeles i forskellige ty-per. Tælles mødernes emner op på 3 ho-vedkategorier: samfund mv. inklusivestor og lille politik, og samfundsforholdi øvrigt herunder sundhed og skole; na-tur og kultur; samt selskabeligt samvær,ses fordelingen på figur 3.

Det ses, at selskabet i de første 10 årisær beskæftigede sig med samfundsfor-hold, der så senere i midten af tyverneomkring den nye lovgivning og igen ef-ter krigen fyldte en del. I de ‘fredelige’perioder ind imellem kunne man såhengive sig til naturhistoriske, historiskeog kulturelle emner. De festlige samværblomstrede især i mellemkrigstiden, oftemed dans.

288

Figur 1. Antal medlemmer. Figur 2. Fordeling af medlemmer. 1907-1946.

Figur 3. Fordeling af møder i Det Grønlandske Selskab1907-1952.

Det Grønlandske SelskabMedlemmer

MedlemsfordelingUdvalgte år

Møder1907-1952

SamfundsforholdErhverv:Nogle holdt sig meget snært til formåls-paragraffen og behandlede forslag tilforanstaltninger i Grønland. Således i1907 om fredning af edderfugle og i 1910om fåreavl og eksportfiskeri og forslagtil bedre boliger til grønlænderne. Sel-skabet syntes, at administrationen skullestille lånemuligheder til rådighed forgrønlænderne. Det sidste blev faktisk tilnoget, idet landsrådene i 1911 vedtog atåbne landskasserne til det formål også.Rationel hvalfangst, dvs. for at ekspor-tere produkterne, debatteredes heftigt i1912-13. En hel del af indlæggene fin-des som artikler i årsskriftet fra disse år.Husdyrhold var på dagsordenen i 1906og 1919, hvor det afsatte 3 debatindlægi årsskriftet. Emnet er på bane igen i1926 og specielt om fåreavl i 1935.

Herefter ebbede egentlige erhvervs-mæssige debatter ud. Ad Jensen oriente-rede dog ved flere lejligheder om fiske-rierne i Grønland, således i 1907, 1910,1913, 1926 og Paul Hansen i 1931.

Økonomiske emner indgik dog i degenerelle debatter om Grønland.

Lige efter formålsparagraffen om atvirke til gavn for de ansatte i Grønlandvar også debatten om loven om løn-nings- og pensionsforhold ved KGH af1912. Den gik ud på at nedsætte af-brændingspræmierne (bonus for ud-vundet tran) mod en forhøjelse af de fa-ste lønninger. Det gik ud over indtjenin-gen på de gode steder for bestyrere ogassistenter, men stillede betjentene påde mindre steder gunstigere end før. Sa-gen blev diskuteret i april 1913. Selska-bet nedsatte et udvalg, der i 1915 i en 20

sider lang betænkning gennemgik for-holdene, og bad om en revision af denskuffende lov for at yde en retfærdig-hedsgerning overfor de grønlandskeoverbetjente, som det blev udtrykt (års-skrift 1915 s. 1-40).

Selskabet mente selv, at det var denneindsats, der i 1916 resulterede i mulig-hed for ‘opdragelsestilskud’ for børn,der sendtes til Danmark til videre skole-gang. Sagen var jo, danske forældre iGrønland enten selv eller ved lærerinde,ofte på delebasis, forsøgte at give deresbørn dansk skoleundervisning til det ca.10. år. Så sendtes de ofte til Danmark tilvidere skolegang, boende på kostskolereller hos familie. Forældrene så dem såførst igen, når de var blevet studenter,hvis de kom så langt, medmindre foræl-drene i mellemtiden havde været hjem-me på permission, som det hed. Ord-ningen blev flittig benyttet. Bilagene tilfinanslovene herefter rummer mange afden slags ‘tilskud til kolonibestyrer XXsbørns skolegang’. Dog ikke i et omfang,der dækkede alle danske børn i Grøn-land.

Lønningsloven blev taget op igen i1918. Selskabets bestyrelse rettede hen-vendelse til lønningskommissionen tilstøtte for den i 1917dannede ‘Overbe-tjentforening i Grønland’. Det handledeom højere lønninger. Jeg har ikke un-dersøgt, om selskabets forslag havdenogen effekt, men det havde dog gjortnoget.

Politik:Andre samfundsforhold toges også op.1908-loven, der indførte landsråd ogkommuneråd i Grønland var til behand-

289

ling i 1908, og selskabet udtaler sin stær-ke tilslutning hertil. Der var dog ikkeudelt begejstring hos alle medlemmer.Provst C.W. Schultz-Lorentzen havde etandet sted heftigt angrebet den grøn-landske administration, og det debat-teredes i selskabet i januar 1911, hvorlægen Th.N. Krabbe gik i rette medham. Foredrag og replikker trykt i års-skriftet samme år. Politik kom der ogsåud af selskabets støtte til H. Olriks planom at kolonisere Scoresbysund i 1915,selvom det ikke blev med vestgrønlæn-dere, som han foreslog. Det skete først i1925 ud fra andre bevæggrunde endoverbefolkning på vestkysten. 1. Ver-denskrig gik mærkeligt upåagtet hen forselskabet. Ingen møder handlede omkrigen. I 1916 blev selskabet dog bedtom en udtalelse om betydningen forGrønland af den amerikanske erklæringsamme år. Det er den, hvor USA er-klærer ikke at ville modsætte sig, at den dan-ske regering udvider sine politiske og økonomi-ske interesser til hele Grønland. Den går sel-skabet stærkt ind for, især er den af be-tydning for Thule og nogle områder iØstgrønland, hvor norske fangstmændfærdedes. Andre steder kunne ‘højhedsret’være lige meget, mener det. Det gjaldtNordostrundingen og Blossevillekystenmellem Ammassalik og Scoresbysund.Det er interessant, at selskabet forstårforespørgslen som en sag om suveræni-tet. Det handlede erklæringen strengttaget ikke om, men om afspærring.

Debat blev der også om student JónDúasons forslag om at genrejse nord-bokolonien i Grønland. Han fik lov atfremlægge sine ideer på et møde i 1917.De gik nærmest ud på at oprette en af-

sondret landbrugskoloni ved Narssaq,befolket af især islændinge. Den mildehovedrysten over for Dúasons fantasierom frodighed og muligheder lyser ud afde meget sagkyndige modindlæg i de-batten. Ingen var for og slet ikke forhans tanker om at holde sagen uden forlandsrådenes indflydelse. Kolonienskulle jo ikke være en del af det grøn-landske samfund, havde han hævdet.Næstformanden, kaptajn H.V. Bang,sluttede sit indlæg med at beundre Hr.Dúasons mod til overhovedet at frem-sætte ‘et forslag, hvis umodenhed varret utvivlsomt’ (Årsskrift 1917 s. 120).1

Haagsagen, striden med Norge omområder i Østgrønland, gik ikke upåag-tet hen over selskabet. Det begyndte ityverne, da Danmark i lyset af den ame-rikanske erklæring, der fik tilslutning fraen række lande, dog ikke Norge, ud-strakte sin administration til hele Grøn-land, altså afspærrede landet, så ingenkunne få adgang uden tilladelse. Detprotesterede norske fangstfolk mod, ogi 1924 blev der indgået en kontrakt medNorge om, at nordmænd godt måttefange i Østgrønland, fra Lindenovsfjor-den til Nordostrundingen, dog undtagetAmmassalikområdet og Scoresbysund,hvis en dansk koloni senere blev anlagtder. Danmark fastholdt suveræniteten,og Norge fik lov at fastholde sin op-fattelse, at det var ingenmandsland, ognærmest norsk, hvis O-status skulleændres. Selskabet var på det tidspunktinde i et skarpt opgør om 1921-betænk-ningen (se nedenfor), men fik alligevel imarts 1924 en medlemsforsamlings til-slutning til en protest mod aftalen. Isærfordi den sydligste strækning helt op til

290

Scoresbysund blev anvendt af grønlæn-derne, påpegedes det, så aftalen var etindgreb i deres rettigheder og ville voldeet føleligt afbræk i deres livsbetingelser.Den høje regering og rigsdag opfordrestil ikke at ratificere aftalen (årsskriftet1923-24 s. 71-72). Selskabet havde åben-bart fået andre tanker om strækningenmellem Ammassalik og Scoresbysund,da det jo i 1915 havde kendt det udensærlig interesse (se ovenfor). I øvrigt varselskabet her helt på linie med de grøn-landske landsråd, der i nogle for den tidusædvanlige skarpe vendinger proteste-rede: Danmark havde ‘tilintetgjort alle deforventninger, som grønlænderne havde nærettil Danmark om fremtiden’ hed det i Nord-grønlands landsråd 1925 (Beretn. ogKundg. 1925 s. 301-04). Loyaliteten varøjensynlig ved at nå sin grænse.

Det ovenfor omtalte opgør i 1924 varen udløber af debatten om 1921-be-tænkningen, der lagde op til den nye sty-relseslov i 1925. Eftersom fællesstyre-loven af 1912 bestemte, at et udvalg afmænd i det væsentlige i aktiv grøn-landsk tjeneste skulle drøfte de grøn-landske anliggender senest 10 år efter,havde sagen selskabets højeste inter-esse. Det var jo netop sådanne, selska-bet var dannet af og for. 20 af udval-gets 23 medlemmer var da også med-lemmer af selskabet, herunder 2 fra be-styrelsen, formanden kommandør R.Hammer og kolonibestyrer Ole Ha-strup. Det var dog ikke borgen for højenighed i udvalget. På en række spørgs-mål, 43 faktisk, delte det sig i større ogmindre mindretal på kryds og tværs. Sel-skabet diskuterede betænkningen på 2møder i 1922. Der var der også mange

delte meninger. Alle var dog glade forden klare målformulering i betænknin-gen (s. 15):

‘Det hovedformål, som efter udvalgets me-ning bør sættes, er grønlændernes udviklingtil selvstændighed, det vil sige en sådan mo-denhed i moralsk og økonomisk henseende,at de kan blive i stand til at leve i fri for-bindelse med den øvrige verden, når landetsnuværende afsondringstilstand engang ifremtiden ophører.’

Nogle i debatten havde måske fremsatbemærkninger om, at selskabet måskeikke skulle blande sig i en så politisk sag.I hvert fald sluttede formanden, LouisBobé, mødet den 23. februar 1922 medhelt programmatisk at erklære:

‘Det grønlandske selskab har et andet ogstørre mål end det, kun at samle sine med-lemmer til selskabelighed og pleje gamle min-der. Dets autoritet i alle spørgsmål af vitalbetydning for land og folk og de til landetknyttede, bør søges hævdet og øget af al evne.Selskabet både kan og bør være et værn ogværge for Grønlands samhørighed medDanmark’.

På den baggrund fremsendte bestyrel-sen en udtalelse til rigsdagsuvalget, derindeholdt en kritisk bemærkning om, atudvalget var sammensat af direktøren,og derfor ikke et udtryk for de her-skende meninger om Grønland. ‘Udval-gets anskuelser om fællesstyret turde derfor væreret værdiløse’, hed det. Det var faldet di-rektøren, Daugaard-Jensen, så megetfor brystet, at han på generalforsamlin-gen 28. januar 1924 krævede en und-skyldning, ellers ville han melde sig ud!Passusen om fællesstyret krævede hantilbagekaldt (årsskrift 1923-24 s. 66). Detmåtte bestyrelsen lige tænke over. På

291

den fortsatte generalforsamling 6. fe-bruar 1924 tilbageviste bestyrelsen kri-tikken og ville ikke tilbagekalde nogetsom helst, dog kunne udtrykket ‘retværdiløse’ godt erstattes af et mere af-svækket udtryk. Det var jo ikke mentkrænkende over for nogen. Daugaard-Jensens undsigelse i januar af selskabetsret til at udtale sig ‘politisk’, blev der ef-tertrykkeligt lagt afstand til.

‘Det synes uforståeligt, at et selskab, der erdannet for at interessere sig for forholdene iet land, vi alle har part i, ikke må beskæf-tige sig med dette lands sociale og økonomi-ske interesser. For et sådant selskab bliverder kun dans og selskabelighed tilbage’.Daugaard-Jensen pakkede sammen

og frafaldt indsigelsen, men 4 bestyrel-sesmedlemmer var blevet så fortørnet,herunder formanden, Louis Bobé, at denedlagde deres mandater! Men selska-bet bar ikke nag. I 1937 blev Daugaard-Jensen æresmedlem.

I 1931 ‘okkuperede’ Norge et områdei Østgrønland nord for Scoresbysund.Dvs. 5 norske fangstmænd plantede detnorske flag og erklærede området fornorsk. Det bakkede den norske regeringop. Senere ‘okkuperede’ den på sammemåde et område syd for Ammassalik, daDanmark havde indbragt sagen for deninternationale domstol i Haag. Det be-rørte naturligvis det grønlandske sel-skabs medlemmer, men under selve sa-gen 1931-33 holdt det dog lav profil.Folketingsmand Victor Pürschels rede-gørelse for sagens juridiske aspekter pået møde i oktober 1931 var blot refere-ret med nogle få liner. Men i 1933, efterdommen, der tilkendte Danmark al ret,holdt selskabet et festmøde med bal

bagefter til kl. 2, bemærkedes det, ogfesttalerne blev offentliggjort i årsskrif-tet 1932-33.

2. Verdenskrig blev en stille tid forselskabet. Forbindelsen til Grønland varjo afbrudt. Mødernes antal indskrænke-des, og det man samledes om, var kultu-relle og historiske emner. Politiske em-ner kom til gengæld stærkt op efter kri-gen.

Et blandet dansk-grønlandsk udvalghavde i 1946 forhandlet om en omlæg-ning af politikken i Grønland. Et par afudvalgets grønlandske medlemmer,Gerhardt Egede og Frederik Lynge,indledte en diskussionsaften i februarmed ‘betragtninger over nogle aktuellegrønlandsproblemer’ for en 300-talligforsamling. Hverken indlæg eller diskus-sion er offentliggjort.

Selskabet var ikke så godt repræsente-ret i udvalget som i 1920. Kun en af de8 danske politikere var medlem af sel-skabet, men det var så også udvalgetsformand, fhv. statsminister V. Buhl. 2 afde 6 landsrådsudpegede var også med-lemmer, Gerhard Egede og FrederikLynge. Til gengæld var Grønlands Sty-relses 4 deltagere alle medlemmer, og 12af 14 tilkaldte eksperter. Intet udvalgs-medlem sad dog i selskabets bestyrelse.Det var ikke inviteret med.

Da betænkningen forelå i slutningenaf året, blev bladet taget fra munden påto møder i selskabet, dels den 12. de-cember 1946 og den 16. januar 1947.(Årsskriftet 1947 er helt helliget densag).

På decembermødet rettede KristofferLynge, Frederik Nielsen, Mikael Gam,Aage Bugge og Eske Brun en kraftig

292

kritik mod betænkningen utilstrækkelig-hed og mangel på radikalitet. Især vardet faldet dem for brystet, at der ikkevar blevet nedsat en sagkyndig kommis-sion til at behandle problemstillingen.Man kan gætte på, at de savnede denindflydelse, som de sagkyndige fik i1921 med at blive bedt om at lave ud-spillet. Direktør Oldendow, der havdeværet initiativtager til udvalgets nedsæt-telse, var den eneste, der forsvarede be-tænkningen og den politik, den ud-sprang af. Nu måtte man have ar-bejdsro, mente han. Desto stærkerestod udtalelserne fra den nys udnævntevicedirektør i Grønlands Styrelse, EskeBrun, der talte om at befri sig for til-vante forestillinger. Betænkningen varet arbejdsprogram for det gamle Grøn-

land, nu gjaldt det det nye Grønland,mente han. Oldendow blev så fortør-net, at han meldte sig ud af selskabet.Men kommissionen kom jo. Allerede inovember 1948 fremlagde statsministerHedtoft sine fremtidsplaner for selska-bets medlemmer, og samme månedblev kommissionen nedsat. Den 1100sider store betænkning (G-50) blev of-fentliggjort i marts 1950 og blev en bi-bel for indsatsen i 1950-erne. Betænk-ningen debatteredes i selskabet i april1950. Referatet heraf er dog ikke of-fentliggjort.

Samfundsforhold i øvrigt:Selskabets møder gik dog ikke alenemed diskussioner om udenrigspolitik el-ler dansk grønlandspolitik. Også sam-

293

Selskabets 50-års-dag fejredes i Odd Fellow Palæet i København november 1955.

fundsforhold i almindelighed toges oppå debatmøderne.

1908-09 debatteredes muligheden forat grønlænderne kunne lære mere danskfor at sætte dem i stand til en mere di-rekte åndelig forbindelse med omverde-nen og for at være bedre rustet, såfremtlandet senere bliver mere åbnet forfremmede. Det vil slet ikke skade be-folkningens ‘nationale ejendommelig-hed eller særpræg’, hævdede selskabet . Ihenvendelsen til ministeriet rådes der tilat udvide danskundervisningen på se-minariet som en start (årsskrift 1909 s.17-19). På mødet herom den 12. februar1909 mente en kolonibestyrer dog, atdet var nok så nødvendigt, at de ungedanske, som sendtes til Grønland, fiknogen undervisning i grønlandsk.

Skoleforholdene var oppe igen i1917, og selskabet fik sit ønske opfyldt i1925-loven, der satte undervisning idansk på de grønlandske skolers læse-plan, som det blev anbefalet i betænk-ningen af 1921. Skolevæsenet var pådagsordenen igen i 1936, hvor et oplægaf seminarieforstander Fuglsang-Dam-gaard blev diskuteret. Alene foredrageter offentliggjort. Heri udnævner Fugl-sang-Damgaard smertensbarnet i dengrønlandske skole at være undervisnin-gen i grønlandsk! Danskundervisningenvar lagt alt for ambitiøst an i lovgivnin-gen. I øvrigt har den kun betydning fordem, der skal videreuddannes på højereskoler, hævdede han (årsskriftet 1937 s.64-66). I de generelle debatter 1946-50får dog også skolevæsenet sine anbefa-linger.

Omsorgen for grønlænderne raktelangt ned i samfundet. I januar 1909 fo-

reslog fhv. kolonibestyrer R. Müller, atder skulle gøres en indsats for at lære degrønlandske kvinder mere europæisksans for renlighed, orden og sparsom-melighed. Man kunne oprette sådannehusmoderskoler forskellige steder, ogendda sende kvinderne til Danmark ogsamtidig uddanne dem til jordemodereller sygeplejerske. Debatdeltagerne(alene mænd) var enige i hovedsigtet(årsskrift 1909 s. 20-27). Debatten før-tes videre i årsskriftet, hvor fru koloni-bestyrer Anna Bistrup frakendte forsla-get al fornuft. Hun så hellere en dansklærerinde i skolen, der kunne lære pige-børnene dyderne: ‘orden, renlighed,påpasselighed og meget andet, som de isørgelig grad mangler’, som hun ud-trykte sig (årsskrift 1910-11 s. 83-89).R. Müller forsvarede i samme nummersit forslag, og dermed døde debattenom det emne ud.

Kolonihistorikere ville uden tøvenrubricere tiltaget som en måde at disci-plinere grønlænderne på, som en mådeat udøve herredømme. Sådan så selska-bets medlemmer ikke på det. Der var in-gen ende på de velsignelser, der villefølge af, at de grønlandske fangerehavde et velfungerende hjem, hvorfangsten blev behørigt behandlet ogklæderne var i orden.

Sundhedsforholdene i Grønlandhavde også selskabets bevågenhed.Husbygningsprogrammet fra 1911 oghusmoderskolerne 1909 havde også deaspekter. I marts 1923 fremlagde fhv. di-strikslæge i Grønland, S. Barchalia enoversigt. Han hæftede sig især ved tu-berkulosen, der efter hans opfattelsehavde for gode vilkår i de usle boliger

294

og de lige så usle økonomiske kår forgrønlænderne. Deltagerne gav ham ret.Der burde gøres noget ekstra (årsskrift1922-23 s. 79-85). Helt samme melodispillede medicinaldirektør Tryde i et fo-redrag i november 1923. Også hanfremhævede boligforhold, vandforsy-ning og afløbsforhold som grundlæg-gende elementer i en bedre hygiejne.Også han talte for en forstærket medi-cinsk indsats. Læger og sygeplejerskergjorde, hvad de kunne2, og en privat-mand, grosserer Lemvigh-Müller sattesig i spidsen og fik oprettet et sanato-rium for tuberkuløse børn ved Sukker-toppen i 1925 (årsskrift 1926-27 s. 87-92). Som bekendt blev der først gjort enradikal indsats efter 2. Verdenskrig, så-vel medicinsk som økonomisk og bolig-mæssig.

Andet:Den helt overvejende del af møder vardog om historiske, naturhistoriske, et-nografiske og topografiske emner. Setover årene 1907-1952 udgjorde de 60%af emnemøderne, mens de selskabeligesamvær udgjorde små 20%.

DelkonklusionDet var øjensynligt selskabets ambitionat være en faktor i grønlandspolitikken.Man må jo sige, at det lykkedes af og til.Det var en fjer i hatten, da regeringenefterlyste selskabets mening om USA-erklæringen i 1916, og at selskabets for-mand deltog i 1920-udvalget i sin egen-skab af formand. Debatten i 1930-erneom sundhedsforhold og sociale forholdvar en mere indirekte pressionsdan-nelse. 1946-50 spillede selskabet mere

en rolle som forum for de reformøn-sker, som også blev udtrykt ad mangeandre kanaler, end som skaber af opini-onen. Nu var der andre steder, hvor dervar en grønlandsekspertise, først ogfremmest landsrådet, der var aktiv med-spiller på det politiske plan.

Selskabet stillede sig afgjort ikke til-freds med selskabeligt samvær til plejeaf gamle minder, som formanden adva-rede mod i 1924 (se ovenfor).

ArtiklerOverordnet viser artiklerne det sammebillede som møderne. Kultur og naturfyldte i høj grad siderne. I visse årgangedog overgået af artikler om samfunds-forhold, det være sig debatter eller ud-redninger. 1918-1925 synes dog sam-fundsforhold at have fyldt mere i års-skriftet end på møderne. Begge forholdhar det tilfælles, at de fyldte godt lige ef-ter krigen.

Det Grønlandske Selskabs SkriftrækkeIndtil 1952 udgav selskabet 17 skrifter irækken. Det, der ovenfor er rubriceret

295

Figur 4. Artikler i årsskriftet 1906-1952 delt i kategorier.

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1906 1913 1919 1925-26 1931-32 1938 1944 1950

samf natur kultur andet

Artikler 1906-52

som kultur er helt dominerende, nemlig11 udgivelser. Det drejer sig i høj gradom (gen)udgivelse af ældre skrifter. Fremtil 1933 var det genudgivelser af 1700-tals skribenter, 6 i alt, med Olriks for-slag om at bebygge Scoresbysundegnen,1915, som den eneste med politisk ind-hold. Genudgivelsen af Fabricius’ FaunaGroenlandica fra 1780 i 1929 må siges athave naturmæssigt indhold. Det gælderogså Oldendows Naturfredning i Grøn-land fra 1935, mens hans Grønlændernesegne samfundsorganer fra året efter jo be-skriver samfundsforhold. Derefter tagerde historiske beskrivelser over 1941-46med Ostermann, R. Tving og FinnGad, der skriver om Jakobshavn, Frede-rikshåb, skibsfarten og hele Grønlandshistorie. Harald Lindows beretning omKongefærden til Grønland i 1921 (1948), ogKingo Jakobsen og P.P. Sveistrup omErhverv og kultur langs polarkredsen, altsånærmest samfundsforhold, er nr. 17 irækken.

Et blik på udgivelserne frem til 2001(nr. 34) giver helt det samme billede.Udgivelse af historiske kilder og historie-skrivning fylder hele billedet med und-tagelse af mit eget register over årsskrif-tet fra 1979. Frederik Nielsens Tuumarsifra 1980 er dog en roman.

KonklusionBedømt på årsskriftet og skriftrækkenvar Det Grønlandske Selskab altså eninteresseorganisation, hvis virksomhedvar rettet mod oplysning og debat omkulturelle forhold i Grønland. Til tiderdominerede dog de samfundsmæssigeforhold i artiklerne og på møderne. Sel-skabet var for reformer i Grønland ogspillede indtil 2. Verdenskrig en aktivrolle. Det stillede gerne sine ressourcertil rådighed for debatterne herefter. Iskriftrækken var historiske og kulturelleemner de helt overvejende.

Axel Kjær Sørensen.

Noter1 Hr. Dúason gav dog ikke op så let. I Oslo blev handoktor i 1928 på en afhandling om Grønlands statsret-lige stilling i Middelalderen. Den blev heftigt kritiseretaf såvel norske, islandske og danske retslærde, og i 1947udgav han i Reykjavik Rjettarstapa Grænlands, nylendu

Íslands på 768 sider. (Grønlands retsstilling, Islands ko-loni). Selv Institut für Völkerrecht, Universität Göttin-gen udgav i 1955 hans ‘Die koloniale Stellung Grönlands’

på 60 sider. Det er det sidste, jeg har på ham i denneforbindelse.2 Et historisk speciale fra Ilisimatusarfik 2004 af Paor-nannguaq Kristiansen har kortlagt indsatsen.

296

297

Axel Kjær Sørensen har beskrevet Detgrønlandske Selskab i perioden 1905-1952 set gennem selskabets årsskrift.Han gør rede for selskabets grundlæg-gelse og baggrunden herfor, udviklin-gen i medlemstallet, medlemmernesdiskussioner om og deres forskelligeholdninger til den rolle, som de menteselskabet skulle spille, samt de temaerog enkeltemner, selskabet har behandletog taget op til diskussion i denne peri-ode. Dermed er også centrale problem-stillinger i den dansk-grønlandske histo-rie i første halvdel af det 20. århundredemarkeret.

Denne artikel vil præsentere Detgrønlandske Selskab og dets aktiviteter iåret for Selskabets 100 års jubilæum, indi mellem set i en større sammenhæng.

Selskabets formålDet grønlandske Selskab bestod i star-ten af en forholdsvis snæver kreds afmennesker (læs: mænd), der var ansat iGrønland eller som gennem deres ad-ministrative og videnskabelige arbejdebeskæftigede sig med Grønland oggrønlandske forhold, og som betragtedesig som særligt »grønlandskyndige«. Iflere sager forsøgte man at gøre sin ind-flydelse gældende og forsøgte som enslags selvbestaltet interessegruppe atpåvirke grønlandspolitikken. Med tidenskete der dog en opblødning, så selska-bet i højere grad blev et forum for dis-kussioner vedrørende Grønland oggrønlandspolitikken.

I dag er Det grønlandske Selskabsformål at orientere om og opbygge

Det grønlandske Selskab år 2005

Minik Rosing har her tydeligvis fortalt en af sine utallige, fornøjelige grønlandshistorier. Foto: Anne Bang.

gode relationer til Grønland. Målet medaktiviteterne er derfor at styrke kend-skabet til først og fremmest det grøn-landske samfund, men også det arktiskeområde som helhed, samt støtte detdansk-grønlandske samarbejde, og i for-længelse heraf skabe en god ramme forgrønlandsinteresseredes samvær. Meddette formål for øje arrangerer Selska-bet foredrags- og debataftener, samt ud-giver Tidsskriftet Grønland og en rækkeaf særskrifter.

Det grønlandske Selskabs medlems-tal steg i de første 40 år jævnt i takt med,at man lempede de oprindelige be-grænsninger for at blive medlem. Efter2. Verdenskrig blev Grønland et megetaktuelt emne i dansk politik, og diskus-sionerne om landets fremtid blev nøjefulgt af mange mennesker og af pres-sen. Det smittede af på Selskabets med-lemstal, der i denne periode steg mar-kant og derefter holdt sig stabilt i enrække år. Det stabile medlemstal måogså ses som en følge af, at mange dan-skere arbejdede i Grønland i disse år ogmange beholdt interessen efter tilbage-komsten til Danmark. I de seneste århar medlemstallet været svagt faldendeog er nu på lidt mere end 1.000 perso-ner. Det må tolkes som et led i den ge-

nerelle tendens til faldende medlemstal idanske foreninger, kombineret med atadministrationen efter indførelsen afGrønlands Hjemmestyre er flyttet tilGrønland. Antallet af folk i Danmark,der direkte arbejder med Grønland, erblevet mindre.

MødeaftenerneRygraden i Det grønlandske Selskabsaktiviteter har fra starten været denrække af møder, der bliver afviklet engang månedligt fra oktober til aprilmåned. Gennem foredrag, paneldiskus-sioner, filmaftener m.m. har personerfra det meget store netværk, som Sel-skabet har kontakt med og er en del af,øst af deres viden om Grønland og ark-tiske forhold til medlemmerne og andreinteresserede. Stort set alle emner har iårenes løb været berørt, og selvfølgeligofte emner, der var oppe i tiden. Fx varmødeaftenerne i 1970-erne præget afde politiske diskussioner om Grønlandsfremtidige forhold til Danmark og ind-førelsen af hjemmestyre, ligesom de ak-tuelle diskussioner og de påbegyndtedansk-grønlandske forhandlinger om etfremtidigt selvstyre har smittet af påvalget af emner og givetvis også vil gøredet fremover.

Men hvad angår mødeaftenerne, kanman ikke komme uden om, at medlem-merne i hovedstadsområderne har enfordel, da disse finder sted i Køben-havn. I en periode har der dog væretgjort forsøg på også at få udbredt Sel-skabets aktiviteter til den øvrige del vedefterfølgende at afholde en del af fore-dragene i De grønlandske Huse, dogmed vekslende held. Det er et håb, at

298

Medlemstal i udvalgte år:1906 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 661915 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1571925 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3151945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9311946 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12561975 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13142005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1064

disse aktiviteter vil kunne tages op igeni større målestok.

Det grønlandske Selskab har i mangeår haft gode relationer til grønlandskeforeninger i Danmark og efter 1979også til det grønlandske hjemmestyre.Således har siddende landsstyrefor-mænd i flere tilfælde på januar-mødetorienteret om de vigtigste aktuelle pro-blemstillinger i grønlandsk politik og gi-vet deres bud både på løsningen afdisse problemer og på udviklingen i degrønlandske samfundsforhold og politik.

Tidsskriftet GrønlandDet grønlandske Selskab udgav fra deførste år et årsskrift, der fra 1953 blevafløst af Tidsskriftet Grønland. Tids-skriftet er siden udkommet i et varie-rende antal numre om året, for tiden iotte årlige numre, i visse tilfælde somdobbeltnumre eller – i sjældnere tilfælde– tredobbelte numre. Fra 2006 vil tids-skriftet udkomme i seks årlige numre,stadig med muligheden for at udgivedobbeltnumre. Beslutningen om at ud-sende færre årlige numre skyldes ikkemindst de kraftigt stigende portoudgif-ter kombineret med afskaffelsen af detoffentliges portostøtte til tidsskrifter.Tidsskriftets samlede årlige sidetal vildog ikke falde.

Hvor indholdet i årsskriftet for enstor dels vedkommende var trykte ogmåske redigerede udgaver af den for-gangne sæsons foredrag i selskabetsregi, bringer tidsskriftet langt flere artik-ler og dækker langt flere emner. Der ernæppe det område vedrørende Grøn-land, der ikke på et eller andet tidspunkthar været behandlet i Tidsskriftet Grøn-

land. En række numre er udsendt somtemanumre, der i flere artikler behand-ler et centralt og aktuelt emne ud fraflere vinkler.

Tidsskriftet Grønland har fra startenhaft en stor læserkreds, og som tallenefra udvalgte år viser, lå abonnementstal-let i mange år stabilt omkring 1400 ek-semplarer. I de sidste år har der imidler-tid været en tydelig nedgang, så antalletaf abonnementer i jubilæumsåret liggerpå omkring 1100. Årsagen til dennenedgang skyldes primært, at mange tid-ligere »faste« aftagere som Ministerietfor Grønland, GTO og KGH er op-hørt. Desuden har de sidste års bespa-relser i det offentlige givet sig udtryk i,at flere institutioner, fx KøbenhavnsSkoledirektorat og en del kommune-biblioteker, har fravalgt tidsskriftet.

Antal abonnementer i udvalgte år1954 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10171966 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14641976 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13091986 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14171996 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14132005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1104

Tidsskriftets artikler er for de flestesvedkommende populærvidenskabelige,men bygger på videnskabeligt arbejdeeller en særlig ekspertise inden for detbehandlede felt. For mange af forfat-terne er tidsskriftet en mulighed for atkomme ud til et bredere publikum enddet fx sker gennem videnskabelige ar-tikler. Og for tidsskriftets læsere er deten naturlig og uundværlig kilde til uddy-belse af kendskabet til forhold vedrø-rende Grønland.

299

SeniorklubbenSeniorklubben har eksisteret i mange årog var oprindeligt forbeholdt en for-holdsvis snæver kreds af medlemmer,der fysisk skulle have opholdt sig i Grøn-land i mindst 25 år. Dette krav eksiste-rer ikke længere, og i dag er alle med-lemmer af Det grønlandske Selskab vel-komne til Seniorklubbens arrangemen-ter.

Seniorklubben har et alsidigt fore-dragsprogram, der bliver afviklet paral-lelt med Selskabets foredragsrække. Derarrangeres ikke paneldiskussioner, mender udspiller sig altid en dialog mellempublikum og foredragsholderen.

Seniorklubben har i mange år væretledet af Aksel Mikkelsen. Møderne bli-ver afholdt en gang månedligt fra okto-ber til marts og finder sted på Selskabetsadresse i Kramers Hus i Charlotten-lund.

Kunstforeningen AronKunstforeningen Aron blev stiftet i1999 af medlemmer af Det grønland-ske Selskab og er et særligt tilbud til sel-skabets medlemmer. Kunstforeningener opkaldt efter den grønlandske natio-nalkunstner Aron fra Kangeq, der førstog fremmest er kendt for sine akvarellerfra anden halvdel af 1800-tallet. I dag erforeningen oppe på 112 medlemmer.

Kunstforeningens formål er at fore-tage indkøb af kunst med relation tilGrønland og andre arktiske områder.Desuden arrangeres der møder, galleri-besøg og andre arrangementer omkunst, herunder teater og film. Hvert årbliver den indkøbte kunst udloddet tilkunstforeningens medlemmer.

Rink-medaljenRink-medaljen er indstiftet af Det grøn-landske Selskab og uddelt første gang i1960. Medaljen har navn efter H. J.Rink, der arbejdede i Grønland bådesom videnskabsmand og som admini-strator, og som bl.a. er kendt som en afmændene bag indførelsen af det førstespæde demokrati i Grønland i midten af1800-tallet. Medaljen er især tildelt per-soner, der har udmærket sig gennem vi-denskabelig forskning, men også perso-ner, der på anden vis har ydet en betyd-ningsfuld indsats for det grønlandskesamfund, har modtaget medaljen.

Fundatsen for Rink-medaljen blev i2004 lettere revideret og lyder med sinnye formulering således:

Rink-medaljen tildeles personer, der ligesomH. J. Rink på en helt særlig måde har givetet bidrag til den videnskabelige forskningvedrørende Grønland eller på anden måde

300

Ejnar Mikkelsen, den første modtager af Rink-medal-jen i 1960, overrakt af Helge Larsen, der selv i 1980modtog medaljen. © Arktisk Institut.

har gjort en betydningsfuld indsats for detgrønlandske samfund.

Heinrich Johannes Rink (1819-1893),som er portrætteret på medaljens forside,ydede en betydelig videnskabelig indsats iGrønland indenfor geologi, kartografi og et-nologi. Desuden fungerede han fra 1853som kolonibestyrer i Julianehåb/Qaqortoq,fra 1855 som inspektør i Sydgrønland og fra

301

Følgende har modtaget Rink-medaljen:

Ejnar Mikkelsen (1960)Lauge Koch (1961)Eigil Knuth (1967)Frederik Nielsen (1972)Helge Larsen (1980)Chr. Berthelsen (1985)Jens Rosing (1990)Sara Helms (1994)Chr. Vibe (1995)Robert Petersen (2003)Minik Rosing (2005)

Helge Larsen overrakte i 1961 medaljen til Lauge Koch.

Grev Eigil Knuth modtog i 1967 medaljen af MikaelGam.

Christian Berthelsen fik i 1985 medaljen af LarsChemnitz.

Frederik Nielsen.

1871 som direktør for Den kongelige grøn-landske Handel.

Medaljen (65mm/sølv) er fremstillet i etsnævert samarbejde mellem billedhuggerenClaes Lorentzen og den grønlandske forfat-ter og kunstner Jens Rosing. På bagsiden erde traditionelle grønlandske fartøjer, kajakog umiak præsenteret sammen med Detgrønlandske Selskabs bomærke.

Rink-medaljen, der er præget på Denkongelige Mønt, tildeles efter en beslutning iDet grønlandske Selskabs bestyrelse. Detgrønlandske Selskabs formål er at fastholdeog udvide interessen for og kendskabet tilGrønland og det grønlandske samfund.

Selskabets æresmedlemmerDet grønlandske Selskab har helt fra deførste år udnævnt en række af sine med-lemmer til æresmedlemmer i selskabet.De fleste af æresmedlemmerne har bådegjort sig bemærket i grønlandssammen-hæng inden for områder som videnskab,administration og formidling og væretaktive inden for selskabets rammer.

Som æresformand var udnævnt EjnarMikkelsen, der var Det grønlandske Sel-skabs formand i mere end 20 år.

302

Jens Rosing modtog i 1990 medaljen af Helge Schultz-Lorentzen.

Sara Helms med sin medalje 1994.

Robert Petersen fik medaljen 2003 af Hans ChristianGulløv.

Christian Vibe.

303

Følgende er udnævnt til æresmedlemmer af Selskabet:

Gustav HolmKnud RasmussenJ. Daugaard-JensenG. C. AmdrupAdolf S. JensenJohan PetersenHenrik KauffmannWilliam ThalbitzerA.H. VedelEske BrunMads Lidegaard

FormændSiden starten på Det grønlandske Sel-skab har følgende bestridt posten somformand:

Carl Lorentzen, 1906Hj. Knuthsen, 1906-1909R. Hammer, 1909-1921Louis Bobé, 1921-24C. Harries, 1925-1935Ejnar Mikkelsen, 1935-1956Helge Larsen, 1956-1965Mikael Gam, 1965-1970Mads Lidegaard, 1970-1976Chr. Berthelsen, 1976-1985Lars Chemnitz, 1985-1987Finn Lynge, 1987-1990Helge Schultz-Lorentzen, 1990-2000H. C. Gulløv, 2000-

Einar Lund Jensen,næstformand i bestyrelsen.

Deres Kongelige Højhed – Ærede gæ-ster i selskabets 100 års jubilæum.

»Det første menneske, som krydsede detsmalle Nares Strait fra Alaska og trådte iland i Nordgrønland, er sikkert passeret overhavisen en stjerneklar vinternat. Han harkunnet kigge op på måne og stjernehvælv ogundre sig over, hvorfra det dog alt sammen erkommet. Hvordan blev Jorden og havet til? Oghvornår blev det befolket af mennesker ogdyr?« Således indleder Minik Rosing sinafhandling »Livets Grønlandske Barn-dom« – og i afhandlingen beskriver han,hvorledes religioner og kulturer igen-nem menneskehedens historie har for-søgt at besvare fundamentale spørgsmålom livets opståen – og han fortsætter:»Det skulle senere vise sig, at det Grønland,som det første Saqqaq-menneske indtog i denmånelyse nat, rummede svar på en del af hansfundamentale spørgsmål.«

Og her er vi ved sagens kerne. Detældste spor af liv på Jorden er fundet iGrønland – af Minik Rosing. Mens denførste Saqqaq-indvandrer var en frem-med, der kom til Grønland fra Alaska,er Minik Rosing ikke en fremmed iGrønland. Tværtimod. Han er født der-oppe og tilbragte sin barndom i Godt-håbsfjorden ikke langt fra det sted, hvorhan senere skulle gøre nogle af sine ba-nebrydende opdagelser. Minik Rosinghar således sine rødder solidt forankret i

Grønland – forankret i de ældste bjergeog i det ældste liv på Jorden.

Udforskningen af Grønland har væ-ret et ledemotiv for Minik Rosing sidenbarndommen. Han blev tidligt grebet afde grønlandske fjeldes mangfoldighedog skønhed, og han undersøgte dem,når han jagede fra sin kajak eller gik påjagt inde i landet. Hans tidlige interessefor naturvidenskab siges dog ikke athave sat sig nævneværdige spor i hansskolearbejde. Han var vist nærmest do-ven. Men når han kom hjem meddårlige karakterer var der altid opmun-tring at finde hos de forstående foræl-dre. Minik fortæller således, at jo dårli-gere karakteren var, des større ‘præmie’fik han. Og her må jeg så nøgternt kon-statere, at selv om den tidlige skolegangikke var særlig vellykket så har MinikRosing alligevel klaret skærene: Han er idag professor ved Københavns Univer-sitet.

Barndomshjemmet og familien sti-mulerede Miniks naturglæde og inspire-rede ham på mangfoldige måder. Hansfar, Jens Rosing, er en kendt og elsketkunstner og forfatter – både i og udenfor Grønland, og mange andre medlem-mer af familien er – og har været –kunstnere. Så Minik Rosing er ikkealene vokset op i Grønlands barske ogstorslåede natur, men han har også fået

304

Tale ved uddelingen af Rink-medaljentil Minik Rosing 5. november 2005

en frodig kunst- og fortælletraditionsom ballast.

Verdenen er til for at blive udforsket– og dette synspunkt synes Minik Ro-sing at dele med den person, som Rink-medaljen er opkaldt efter – nemlig H.J.Rink. Som ung student deltog H.J. Rinki korvetten Galatheas jordomsejling fra1845-47, hvor Rink blandt andet skulleforetage geografiske undersøgelser afNicobarerne. Netop i disse månederforberedes en ny Galathea ekspedition,som passerer Grønland i 2006. For-håbentlig får Minik Rosing mulighed forat deltage i den grønlandske del af tog-tet – om end det bliver på et stort or-logsfartøj og ikke med en konebåd, somH.J. Rink efter sin hjemvenden fra Ni-cobarerne brugte til sine videnskabelige

undersøgelser af den grønlandske vest-kyst.

I eventyrromanen ‘Ringenes Herre’skriver Tolkien: »Dværgfolket var besat afen uimodståelig kærlighed til bjergenes pragt ogforunderlige muligheder. Langt inde i hjertet afdisse hemmelighedsfulde bjergmassiver – derstammer fra verdens tidligste tid – skabte detarbejdsomme folkefærd smukke sale og net-værk af gangsystemer, som kun kunne åbnesmed kryptiske trylleformularer«.

I Grønland findes en lille del af Tol-kiens forunderlige verden bevaret. Detdrejer sig om et lille bitte område vedIsua i bunden af Godthåbsfjorden,hvor Minik Rosing fandt det ældste livpå Jorden.

Normalt er bjergarter fra Jordens tid-ligste tider ødelagt af voldsomme geo-

305

Flankeret af Kronprins Frederik og Minik Rosing, hans far Jens Rosing, der i samarbejde med billedhuggeren ClaesLorentzen udførte medaljen. Foto: Anne Bang.

logiske processer. Det gælder også bjer-gene i Grønland. Og dog findes der iden grønlandske ødemark bevaret etganske lille område – et område som påforunderlig vis har undgået alle geologi-ske processer. Dette lille område har lig-get gemt og beskyttet som en tidskapseli næste 4 mia. år, indtil Minik Rosingmed sine videnskabelige undersøgelses-metoder åbnede op for områdets hem-melighed. Dermed blev han i stand til atbeskrive de tidligste stadier af Jordensog livets udvikling – og til at tegne et bil-lede af hvordan hverdagen så ud, daJorden endnu var ung. Det var en skel-sættende opdagelse han gjorde. Han vi-ste nemlig, at både livet og oceanernefaktisk rakte helt tilbage til Jordens tid-ligste fase – og at livet tilsyneladende erlangt mere robust, end vi har vænnet ostil at tro. Livet har således spillet en lige-værdig rolle i forhold til andre giganti-ske kræfter i skabelsen af den verden, vii dag er en del af.

Da Minik Rosing publicerede de op-sigtsvækkende resultater fra Godthåbs-fjorden satte han Grønland på det vi-denskabelige verdenskort. Hans ud-forskning af Grønland har dog favnetlangt bredere, og som H.J. Rink er hanen utrolig flittig skribent, der publicereralle sine resultater i videnskabelige af-handlinger. Disse afhandlinger vil sikreMinik Rosing en varig plads blandtanerkendte forskere – nationalt som in-ternationalt. Minik Rosing offentliggørogså sine resultater i populærvidenska-belige artikler og deler dermed sine op-dagelser med beboerne i Grønland –lige som H.J. Rink gjorde det.

Jeg har nævnt, at Minik Rosing er

vokset op med den grønlandske fortæl-letradition, og jeg har selv lært ham atkende som en blændende formidler –og her kan man vist roligt sige, at hanikke ligner H.J. Rink. Knud Oldendowkarakteriserer således H.J. Rink i DetGrønlandske Selskabs 50 års jubilæums-skrift som en – jeg citerer – stammende,ubehjælpsom og lidt klodset taler, hvor velta-lenhed og den elegante tale var ham nægtet.Her skal det retfærdigvis tilføjes, at re-sten af Oldendows skrift er en hyldesttil den unikke H.J. Rink, der fik så storbetydning for Grønlands politiske ogkulturelle udvikling. Hvad angår MinikRosing kan jeg oplyse, at han til forskelfra Rink har en smittende fortælleglæde– og det uanset om han holder en fore-læsning ved en international konfe-rence, eller han beretter om geologiensmysterier under en vandring i den grøn-landske natur.

Rink-medaljen gives ifølge fundatsentil personer, »der ligesom H.J. Rink på enhelt særlig måde har bidraget til den videnska-belige udforskning af Grønland eller på andenmåde gjort en betydningsfuld indsats for detgrønlandske samfund«. Minik Rosing måsiges at opfylde begge kriterier. Ud overden videnskabelige udforskning afGrønland gør han en stor indsats for atsikre det grønlandske samfund en posi-tiv fremtid. I stedet for kun at bruge sinenergi på den internationale forsknings-verden, prioriterer han udviklingen afsit barndomsland højt. Det gør hanblandt andet ved at inspirere unge grøn-lændere til at tage en videregående ud-dannelse, som kan gøre dem i stand tilat forstærke den positive udvikling, somGrønland er inde i. Minik Rosing har

306

under feltkurser på Disko indført grøn-landske gymnasieelever i naturviden-skabens fascinerende verden, og i hæn-derne på Minik Rosing har de unge for-stået, hvor vigtigt det er at dygtiggøre sig.Minik Rosing er med andre ord blevet etforbillede for mange unge i Grønland.

Der tales meget om, hvordan hold-ning og adfærd påvirkes af oplevelser ibarndom og ungdom, og der er næppetvivl om, at Minik Rosing er påvirket afsin opvækst i Grønland. Han udstråleren klippefast ro og smittende livsglæde,og har en uvurderlig evne til at favne altdet smukke og vidunderlige, som findesi vor brogede verden.

I Knud Rasmussens »Myter og Sagnfra Grønland« hedder et af sagnene»Skabelsen og de første mennesker« og sagnetlyder således: »Dengang for længe, længe si-den, da jorden blev til, styrtede den ned fraoven; jord, fjelde og sten kom oppe fra himlen.Bagefter kom livet og menneskene ud af jorden.Småbørn kom frem mellem pilebuskene, og der

lå de – fulde af pileløv – og sprællede med luk-kede øjne. Deres land var gådefuldt og vidun-derligt, og kun mennesker der forstår sig påskjulte ting, kan komme derind«. Minik Ro-sing kommer fra dette gådefulde og vid-underlige land – og i kraft af sine fagligeog menneskelige egenskaber kan hankomme ind i landet, færdes i det, udfor-ske det og bagefter dele sine oplevelsermed sine grønlandske landsmænd ogmed internationale kolleger – præcissom H.J. Rink gjorde det.

Minik Rosing er derfor den rette til i dag at modtage Det Grønlandske Sel-skabs hædersmedalje – Rink-medaljen –en anerkendelse, som kun tildeles per-sonligheder, hvorom der står en ganskesærlig respekt og agtelse. Det er migderfor en stor glæde at kunne meddele,at Rink-medaljen vil blive overrakt tilMinik Rosing af Hans Kongelige Høj-hed Kronprinsen.

Naja Mikkelsen,bestyrelsesmedlem.

307

Kronprins Frederik og Minik Rosing ved overrækkelsen 2005.Foto: Anne Bang.

Jeg vil gerne takke Det Grønlandske Selskabfor tildelingen af H.J. Rink medaljen. Det eren stor glæde og ære at modtage en medalje iH.J. Rinks navn. Rink kom oprindelig tilGrønland som geolog, og jeg har tit undret migover, hvad det var der trak ham i den retning.Her følger et forslag.

I 1848 begav den danske videnskabs-mand Hinrich Johannes Rink sig ud påen tre års undersøgelsesrejse til de dan-ske handelsdistrikter i Grønlands nord-lige inspektorat. Hans rejse var under-støttet af Det Kongelige Rentekammer,

Det Kongelige Danske VidenskabernesSelskab og Indenrigsministeriet, og op-gaven var i det væsentligste at udføre engeologisk beskrivelse af Nordvestgrøn-land. Rink, som var en bredtfavnendemand, supplerede med en række opteg-nelser om geografi, glaciologi, etnografisamt de fleste andre af datidens -logierog -grafier i den lange grønlandske vin-tersæson, hvor geologi er besværliggjortaf snedække. Hans ekspeditionsberet-ning står i dag som en videnskabeligmonolit inden for adskillige grene afGrønlandsforskningen, og Rinks virke iGrønland fik afgørende betydning forden kulturelle og politiske udvikling aflandet helt frem til i dag. Men hvad an-sporede en mand til at foretage en sådanrejse, og hvad fik konge og regering tilså villigt at sponsere foretagendet? Endel af svaret kan anes i hans beretning.Når man læser den med nutidige øjne,undres man over, at hans geologiske op-mærksomhed hele tiden driver i retningaf forekomster af grafit, medens andregeologiske fænomener eller forekom-ster af mineralske råstoffer stort set for-bigås eller omtales i lidet inspirerede bi-sætninger. Grafit er et forholdsvis uan-seeligt mineral med ringe økonomiskinteresse. Vi kender det alle fra de mereydmyge sider af vores dagligdag somhovedbestanddelen af blyantsstifter ogsom smøremiddel til cykelkæder. For atforstå Rinks motivation må vi se på gra-fittens betydning i hans samtid.

308

Diskobugtens Bill Gates

Minik Rosing på talerstolen den 5. november 2005.Foto: Anne Bang.

Det hele begyndte med en stormDa stormen endelig lagde sig efter athave hærget Elizabeth den førstes Eng-land, lå store træer spredt over Seath-waite Fell i Borrowdale i Cumberland.I faldet havde træernes rødder trukkettæppet af græs og jord bort fra klippe-grunden, og åbenbaret utrolige rig-domme. Det glinsede metallisk sort ibunden af de nøgne rodhuller, og klip-pen kunne uden besvær skæres ud meden kniv. Man blev snart enige om, atbjerggrunden simpelthen bestod af detskæreste bly i en hidtil uset blød form,som man kaldte plumbago – »sort bly«.Stormen løb over landet i 1564, og kortefter lagde kronen beslag på den nyop-dagede forekomst. Man fik dannet sig etoverblik over forekomstens størrelse ogbesluttede, at denne vidunderlige rig-dom måtte udnyttes fornuftigt og be-skyttes med rationering.

Det nye materiale kunne bruges somsmøremiddel i støbeforme til kanon-kugler, og hvis man benyttede det nyebly i stedet for det sædvanlige gammel-kendte bly, som man i snart 2000 århavde brugt som skriveredskab, så gavdet en tydelig sort streg i stedet for densvage grå linie, man var vant til. Kunst-nere som Albrecht Dürer havde mestretden tunge og besværlige teknik medblystifter i deres tegninger, men almin-deligvis måtte skrivning udføres medpensel og blæk. Med det nye plumbagofra Borrowdale blev skrivning pludseligsom en leg. Den nye pencil strøg letover papiret, og fejl kunne ganske sim-pelt viskes ud med et stykke læder, oggøres om. Aldrig havde verden set magetil bly, og intet andet sted på Jorden

kendte man til forekomster af det nyeplumbago.

Den engelske kongemagt havde plud-selig opnået et verdensomspændendemonopol på informationsteknologiensnyeste landvinding. Umådelige formuerkunne høstes. Renæssancen var i fuldtflor, og store tænkere havde brug for atskrive deres store tanker ned i hidtil usetomfang – eller blev de simpelthen an-sporet af den pludselige lethed, hvor-med skriften kunne fæstes til papiret?Brydningen af det nye vidunderbly blevbegrænset til otte uger om året for atspare på resurserne og holde priserneoppe, og det indvundne materiale blevtransporteret fra Borrowdale i armeredevogne under militærbeskyttelse, for atingen skulle bryde monopolet. Eksportaf råmaterialet blev forbudt underdødsstraf, og kun færdige »blypensler«måtte sælges i udlandet, hvor det nyeskriveredskab hurtigt blev populært. Al-lerede i 1565 gjorde den svejtsiske geo-log Konrad Gesner sine notater med enny type skriveredskab, som han beskrevi sin notesbog som en form for bly (el-ler engelsk antimon) indlagt i et træhånd-tag og tilspidset i enden. I mere end etårhundrede kom alle verdens blyantstif-ter fra de runde bakker i Cumberland.

Stor var ærgrelsen over de høje engel-ske monopolpriser på blyanter, ogudenlandske forskere gik naturligvis igang med at undersøge det nye materi-ale og lede efter lokale kilder. I Tysklandfandt man forekomster af plumbago,men slet ikke af en renhed, som kunneanvendes direkte. I midten 1600-tallethavde man i Nürnberg fundet ud af atknuse plumbagoholdige bjergarter og

309

isolere et plumbagopulver, der blandetmed svovl og antimon kunne presses tilstænger og anvendes i blyanter. Møbel-snedkeren Kaspar Faber havde forfinetfremstillingen af fine sammensattetrælister med indlagte stifter af det pres-sede grafitpulver, man havde speciali-seret sig i der på egnen, og hans familiekom gennem de følgende århundredertil at regere over et storslået blyants-imperium, som vandt efterkommernestore rigdomme og fine adelstitler.

I takt med at kemien udviklede sigsom videnskab, blev man i stigendegrad opmærksom på, at kemiske sub-stanser bestod af nogle grundlæggendeelementer, det vi i dag kalder grundstof-fer. Under indtryk af blyantsmaterialetsstore strategiske og økonomiske betyd-ning kastede den svenske kemiker K.W.Scheele sig over studiet af plumbago ogpåviste i 1779, at det sorte bly slet ikkeer bly, men derimod kulstof. Ti år se-nere definerede den bayerske mineralogA.G. Werner den specielle form forkulstof som et nyt mineral og kaldte detgrafit efter det græske ord for at skrive:graphein. I mellemtiden havde den ty-ske blyantsindustri fået et solidt fod-fæste omkring Nürnberg og repræsen-terede det eneste alternativ til engelskeblyanter.

Da de franske revolutionære havdegriflet alle deres samfundsomvæltendeideer ned og sat blyanten bag øret for atskride til handling, kom de også uforva-rende til at afskære sig fra nye forsynin-ger af blyanter fra England og Tysk-land, som de jo hurtigt fik gerådet sig ikrig med. Den franske revolutionsrege-ring havde imidlertid en sund og prak-

tisk holdning til videnskab. Napoleonnedsatte en videnskabelig kommissionunder ledelse af en af sine officererNicolas-Jacques Conté. Allerede i 1795havde Conté knækket koden og videre-udviklet blyanten til det, den er i dag.Han fandt ud af, at man kunne lave bly-antstifter af grafitpulver rørt op medlerslam til en tyk pasta, som kunnesprøjtes ud i lange tynde strimler. Strim-lerne kunne tørres og brændes som ke-ramik, og var uovertrufne som blyant-stifter. Ved at variere blandingsforhol-det mellem grafit og ler kunne man ju-stere stifternes hårdhed og skriveegen-skaber.

Kort efter gentog amerikanerne fejl-tagelsen med deres egen frihedskrig ogafskar sig fra nye forsyninger af blyan-ter. Snart led Amerika under alvorligblyantsmangel. Man anede ikke, hvor-dan man lavede blyanter, og der komikke flere fra England. De vise fædrehavde stedse sværere ved at klare dereskommunikation. Så stor var mangelen,at det siges, at George Washington kunhavde en blyant på 3 tommers længde tilsin rådighed, da han kortlagde Ohio.Gud ske tak havde en fremsynet JohnHarvard, der var førstegenerations ind-vandrer fra England, dog oprettet etuniversitet i Massachusetts i en by, somhan opkaldte efter sit gamle universitethjemme i Cambridge. Ud fra skriftligekilder i den videnskabelige litteratur fikde første amerikanske akademikere op-snuset opskriften på blyantstift. Defandt brugbar grafit i New Hampshireog fragtede det tilbage til Concord, re-volutionens arnested lidt oppe ad flo-den i forhold til Boston og Cambridge i

310

Massachusetts. Her skrev den første AllAmerican blyant sin historie i 1812 sam-tidig med, at Napoleon holdt ouverturepå sin invasion af Rusland. Straks bred-te den givtige blyantsproduktion sig iConcord, og blandt andre den senere såkendte naturalist og filosof HenryThoreau gik i gang med at fremstilleblyanter. Faktisk opfandt Thoreau, somtrods sine filosofiske tilbøjeligheder varen yderst praktisk mand, civilingeniørog uddannet på Harvards universitet, enrække maskiner til masseproduktion afblyanter.

Vi er nu nået op i midten 1800-tallet.Blyant var stadig en strategisk vigtig sagomgærdet af stort hemmelighedskræm-meri og solide handelsbarrierer. Grafitforblev et sjældent og kostbart mineral.Ekspeditioner blev sendt ud til nær ogfjern for at finde egnede råmaterialer.De Faberske efterkommere hentede de-res grafit til Nürnberg fra det dengangmeget afsidesliggende Irkutsk i Sibirien.Malmen måtte transporteres kolossaleafstande over land med rensdyrkarava-ner. At det kunne betale sig, på trods af,at de tyske blyanter endnu kun var se-kundavarer sammenlignet med de origi-nale engelske viser, måske bedre endnoget, hvor høje priser englændernekunne holde med deres monopol. Somdet vist ganske tydeligt er illustreret afnutidens Bill Gates, ligger der ufatteligerigdomme i at besidde handelsrettighe-derne til sin tids vigtigste informations-teknologi. Den, der vidste hvor grafit-ten lå begravet, kunne sikre sig umåde-lig rigdom.

På denne tid havde Danmark enrække kolonier i Grønland og søgte at

opretholde et handelsmonopol på devigtige grønlandske olieressourcer, somdengang kom fra sæler og hvaler. Lan-det lå dog relativt åbent for private initi-ativer til udnyttelse af eventuelle mine-ralrigdomme. De lokale beboere i Uper-navik i Nordgrønland havde i begyndel-sen af 1800-taller vist nogle engelskehvalfangere stykker af grafit, som pågrønlandsk går under navnet »allaat«(mønster skaber), fordi man brugte dettil at tegne med. Englænderne blev na-turligvis stærkt interesserede, og i 1845ankrede to skonnerter og to brigger opved Langø. Da de (sandsynligvis i fra-været af geologer) ikke var i stand til atlokalisere de rige grafitforekomster,som skulle findes på øen, måtte de re-turnere med et ringe udbytte. Seneresamme sommer ankom »en vis David-son«, som Rink skriver i sin rapport,med to skonnerter og brød mere end100 tons grafit i 5 gruber. Rink skrivervidere, at der ved Umanaq findes finblyant: »… man kan endog lave blyants-penne ud af det råe mineral« og »Efterde seneste forsøg, som ere foretagnehermed i England, skal den være den afde hidtil forsøgte blyantssorter, somkommer den fra Borrowdale nærmest;og et ringe parti af den skal der værekjøbt til en meget høj pris, for at anven-des til fine blyantspenne.«

Det er altså på en eller anden mådekommet ham for øre, at der fandtesværdifulde grafitforekomster i Grøn-land, og han har planlagt sin treårige un-dersøgelsesrejse ud fra denne viden.Hinrich J. Rink, som var student af H.C.Ørsted og B.S. Ingemann, havde netopbeskrevet geologien på Nicobarerne un-

311

312

Grafitårer findes oftest i rustnerøde bjergarter, som her ved Gl. Egedesminde. Rink beskrev forekomsten af grafitved bopladsen Eqaluarsuit, hvor det første Egedesminde blev anlagt. Her er brudt nogle få tons grafit, men udenstørre held. Foto: Minik Rosing, sommeren 2005.

der korvetten Galathea’s verdensomsej-ling i 1845-1846. Galathea var egentligsendt ud for at repræsentere Danmarkved overdragelsen af de danske ostindi-ske kolonier til englænderne. Man kanmåske forestille sig, at Rink ved dennelejlighed har slået en sludder af med enengelsk kollega og erfaret den engelskesucces med grafitudvinding ved Uper-navik over et svalende glas Indian PaleAle. Det vides i hvert tilfælde, at Rinkkom i Asiatic Society i Culcutta og dermødtes med engelske kolleger, lige-som han huserede i selskabets biblio-tek.

Efter undersøgelserne af Nicoba-rerne kæmpede Rink sig ad lange om-veje hjem til Danmark, hvor han ankomi slutningen af 1846 svært medtaget afden grusomme tropesygdom nicobar-feber, som havde slået en stor del afGalatheaekspeditionens deltagere ihjel.Efter at have udgivet sin ekspeditions-beretning i 1847 stævnede han i 1848 udmod Grønland for at finde det kostbareog uundværlige grafit. Han beskrev ad-skillige forekomster og foreslog nogledannelsesmekanismer for grafitminera-liseringerne. Imidlertid blev han i løbetaf sit ophold i den grad overvældet afGrønlands kulturelle værdier, at grafit-

ten trådte i baggrunden. Informations-teknologi optog ham dog stadig, og forat fastholde og styrke en grønlandskkulturel identitet tog Rink initiativ tiludgivelsen af en grønlandsk avis, somunder navnet Atuagagdliutit så dagenslys i 1861 som verdens første avis medfarvetrykte illustrationer – og farver gårdet ikke at trykke med grafit.

Der blev faktisk åbnet grafitbrudrundt om i Grønland omkring skiftet til det tyvende århundrede, men grafithavde mistet noget af sin glans. Der blevvel i alt udvundet nogle få hundredetons grafitmalm, men de store sorte for-muer blev det aldrig til.

Minik Rosing.

313

Mærkat sendt til København fra Upernavik af Rinkmed en grafitprøve fra Langø.Bemærk grafit-stregerne i kanten af mærkaten.

»Foreningen virker jo ikke så moderne«,var Lise Nielsens første kommentar omDet grønlandske Selskab, og hun fort-satte: »men jeg har indtryk af, at der ermeget aktivitet og stort engagement.«

Med den udmelding har studerendefra Danmarks Designskole, Lise Niel-sen, ganske præcist formuleret de tan-ker Det grønlandske Selskabs bestyrelsegennem de seneste år har gjort sig i for-hold til selskabets fortsatte virke og be-ståen. Vi synes selv, at vores aktivitets-niveau og engagement er stort; mensamtidig har vi også fået mange tilken-degivelser, som peger på, at den måde,vi præsenterer os på, ikke er tidssva-rende. Der har været brugt udtryk somstøvet, forældet og kolonitidsagtig om selska-bet. Vi har i bestyrelsen lyttet til sådannekommentarer – selvom det gør ondt –og vi ser det som en udfordring at til-passe selskabets aktiviteter og image tildet publikum, der i dag interesserer sigfor Grønland og dansk-grønlandske re-lationer.

Derfor oprettede vi for få år siden en hjemmeside (www.groenlandselskab.dk) og derefter en internet-baseret data-base, hvor 50 årgange af TidsskriftetGrønland er tilgængelige for skoler,journalister, forskere og andre interes-serede (www.tidsskriftetgronland.dk).

Sideløbende hermed har unge med-lemmer opbygget et studenterforummed egen hjemmeside i selskabets regi(www.groenlandselskab.dk/studenter-forum). Med disse tiltag bevæger selska-bet sig i den rigtige retning; men i besty-relsen når visionerne længere. Vi ønskerat foretage yderligere kvalitetsløft påflere fronter til gavn for medlemmer ogabonnenter og med forventning om, atogså mange andre vil opdage, at infor-mation om grønlandske forhold bedstvaretages af Det Grønlandske Selskab.

Selskabets begrænsede økonomi ogmanglende faglige resurser indenformarkedsføring satte imidlertid en stop-per for yderligere fremgang på dettefelt. I begyndende desperation hen-vendte vi os til Danmarks Designskolemed et forslag om at stille selskabet tilrådighed som et eksamensprojekt forskolens studerende på de øverste år-gange. To af skolens lærere, Peter Gyl-lan og Ulla Heegaard, tog velvilligt modforslaget og satte Det Grønlandske Sel-

314

Det Grønlandske Selskabs nye udseende: Energi og fremdrift efter 100 år

Selskabets nye bomærke udført af Lise Nielsen.

skab på skemaet for 15-20 studerende,som i løbet af efterårssemesteret 2004arbejdede med nytænkning af selskabetsdesignprogram, hjemmeside og tids-skrift.

Resultatet er omfattende: efter grun-dig research og analyse har de studeren-de i seks grupper præsenteret deres ar-bejde for bestyrelsen, som efterfølgen-de har haft et vanskeligt arbejde med atvurdere, sortere, acceptere og søgefondsmidler til at iværksætte de bedsteaf de mange ideer, studenterne præsen-terede. Lise Nielsen, Rikke Klit Jensen,Heidi Poulsen og Urs Gjerding har i fæl-lesskab leveret det udspil, som selska-bets bestyrelse har accepteret, og somimplementeres i løbet af de kommendemåneder. Lise Nielsen, der har tegnetselskabets nye bomærke, forklarer, atgruppen opfattede Det Grønlandskeselskab som et rum eller mødested forto kulturer. Denne tanke ligger bag ud-formningen af det nye logo, hvor to sti-liserede harpunspidser griber ind i hin-anden. Gruppen valgte harpunspidsenfor at skabe kontinuitet til det gamle bo-mærke, og »fordi det er et stærkt sym-bol, der signalerer fremdrift, fangst ogenergi«, siger Lise Nielsen. »Jeg har for-enklet harpunspidsen mest muligt for atopnå gennemslagskraft og let genken-delighed – og samtidig give mulighedfor andre fortolkninger. For eksempelkan man også se bomærket som to hæn-

der, der mødes og griber hinanden. Derer to spidser, som peger i hver sin ret-ning; det udtrykker energi og viser, atselskabet både ser tilbage på de 100 år,der er gået, og orienterer sig mod frem-tiden«.

Med det nye bomærke, den kom-mende ændring af Tidsskriftet Grønlandog opgraderingen af selskabets hjem-meside vil bestyrelsen ønske alle med-lemmer og abonnenter tillykke med100-årsdagen!

Bent Nielsen,bestyrelsesmedlem.

315

Lise Nielsen fotograferet af Bent Nielsen.

Årets grønlandske julemærke, eller ret-tere julemærker, er udført af Jan Kri-stensen Knudsen, der er født og opvok-set i Ilulissat. En af hans interesser er attegne, men julemærkerne er denne gangskåret ud med skalpel, og det var daogså med klip og udskæringer i farve-strålende papir, han udstillede i Grøn-lands Kulturhus, Katuaq, i december2000.

Salgssteder i Danmark:

Det Grønlandske Hus,Løvstræde 6Postbox 10421007 København K

Det Grønlandske Hus i ÅrhusDalgas Avenue 528000 Århus

Det Grønlandske Hus i OdenseHunderupvej 615000 Odense C

Det Grønlandske Hus i AalborgUummannaqvej 39210 Aalborg SØ

Foreningen Grønlandske BørnBalders Plads 12200 København N

Finn T. HansenGl. PostkontorØstergade 377500 Holstebro

Julemandens ButikPetersmindevej 334684 Holmegård

Erik OlufssonKlintedalsvej 43 E44 Kalundborg

316

LÆSERNE OG REDAKTIONEN

Det grønlandske julemærke 2005