the welfare zoo-lution gruppe b355 - kasper sahl - the welfare zoo-lut… · denne rapport er...

The Welfare Zoo-lution

2010

Gruppe

B355


2010

Gruppe

B355

Titelblad

Titel: The Welfare Zoo-lution Tema: Designing from both sides of the screen Undertema: Dyrevelfærd Afdeling: Aalborg Universitet Fakultet: Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Faggruppe: Medialogi (Med1) Gruppe: B355 Projekt: P1 Vejleder: Christian Fischer Pedersen Antal sider: 77 inkl. bilag

Christopher Gade:

Dato:_____________________________________________

Tobias Jendresen Høj:

Dato:_____________________________________________

Niklas Ammitzbøll Rasmussen:

Dato:_____________________________________________

Asger Krogh Kjær:

Dato:_____________________________________________

Kasper Woetmann Sahl:

Dato:_____________________________________________

Surenth Puvanarajah:

Dato:_____________________________________________

Synopsis

I denne rapport berettes om pro-

jektgruppens arbejde med koncep-

tet The Welfare Zoo-lution, og dens

sammenhæng med problemstillin-

gen: ”Hvorledes kan Aalborg Zoos

tiltag omkring dyrevelfærd videre-

formidles til gæsterne på en inter-

aktiv måde?”.

Der er for projektet udarbejdet en

prototype og en test til at finde ud

af, om konceptet har potentiale til

at lære Aalborg Zoos gæster nye

ting om dyrevelfærdstiltag i Aal-

borg Zoo, samt om testpersonerne

havde interesse i brugen af The

Welfare Zoo-lution.

Af testen kunne det konkluderes, at

alle deltagere lærte noget nyt om

det, Aalborg Zoo gør for sine dyr i

henhold til dyrevelfærd. Testperso-

nerne kunne også fortælle, at de

ville bruge produktet, hvis det blev

opstillet i Aalborg Zoo.


2010

Gruppe

B355


2010

Gruppe

B355

Forord

Denne rapport er udarbejdet af medialogigruppe B355 i P1-projektet, det andet projekt på første

semester. Rapporten omhandler formidlingen af en dyrevelfærdsorganisations budskab, i forbindel-

se med temaet ’Designing from both sides of the screen’.

Projekt forløbet, og rapporten med, er delt op i fire faser: problemanalyse, problemformulering,

problemløsning og et afrundende afsnit. I forbindelse med kildehengivelse benyttes tal-metoden,

kendt som IEEE-style. Denne er beskrevet på hjemmesiden http://libguides.murdoch.edu.au/IEEE,

henvist af Aalborg Universitet. Referencerne til kildelisten vises som følger, med x som erstatnings

tal. I afsnit: ”Og derfor er y lig med z kan man se[x].” I kildelisten er alle kilder beskrevet og hen-

vist.

Der er vedlagt flere bilag og en oversigt over disse kan findes under afsnittet 12.3 Bilag.

Projektgruppen vil gerne sige tak til:

Christian Fischer Pedersen, gruppens vejleder, for at vise vejen og hjælpe projektgruppen med at

forholde sig kritisk til dennes materiale og arbejde.

Aalborg Zoo og dets personale for hjælp i forbindelse med optagelse og research i parken.

Susanne Solskov, formidler ved Aalborg Zoo, for at tage sig tid til at besvare alle projektgruppens

spørgsmål, tilbyde et møde i starten af projektarbejdet, hvilket kan findes som lydfil på den vedlagte

cd-rom(bilag d)), og tilbyde al den hjælp og opbakning, projektgruppen har haft brug for. Hjælpen

har været en uvurderlig hjælp til at udvikle konceptet bag rapporten.

Gruppe B358 for at give et kritisk på vores rapport inden aflevering.

http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Flibguides.murdoch.edu.au%2FIEEE&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNHoYRIaRC8JSmGzMIKAnXQvfg1PXg












2010

Gruppe

B355


2010

Gruppe

B355

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ......................................................................................................................... 1 2 Kort om Metoder ............................................................................................................. 2

2.1 Metoder til brug i tests ................................................................................................ 2 2.2 Det rige billede ............................................................................................................ 3 2.3 Minerva modellen ....................................................................................................... 4

3 Problemanalyse ................................................................................................................ 5 3.1 Initierende problemstilling .......................................................................................... 6

3.2 Dyrevelfærd ................................................................................................................. 6 3.3 Aalborg Zoo ................................................................................................................ 8 3.4 Dyrevelfærd i Aalborg Zoo ......................................................................................... 9 3.5 Organisationer ........................................................................................................... 14

3.5.1 EAZA ................................................................................................................. 14

3.5.2 DAZA ................................................................................................................ 15 3.6 Aalborg Zoos målgrupper ......................................................................................... 16

4 Problemformulering ...................................................................................................... 18 4.1 Problemafgrænsning.................................................................................................. 18

5 Konceptudvikling ........................................................................................................... 20 5.1 Koncept ..................................................................................................................... 20

5.2 Målgruppe ................................................................................................................. 21 5.3 Grænseflader ............................................................................................................. 22

5.3.1 Brugergrænseflade ............................................................................................. 24

5.3.2 Sms service ........................................................................................................ 35 5.3.3 Præmier .............................................................................................................. 40

5.3.4 Dynamik ............................................................................................................. 41 6 Implementering .............................................................................................................. 42

6.1 Placering af standeren ............................................................................................... 42 6.2 Prototype v0.1 ........................................................................................................... 43

6.3 Optagelser og filmredigering .................................................................................... 46 7 Pilottest............................................................................................................................ 47

7.1 Resultater fra primær målgruppe............................................................................... 48 7.2 Diskussion af test - primære målgruppe .................................................................... 52

7.3 Resultater fra sekundær målgruppe ........................................................................... 53 7.4 Diskussion af test - sekundære målgruppe ................................................................ 55 7.5 Konklusion af testresultaterne ................................................................................... 56

8 Perspektivering .............................................................................................................. 57 9 Konklusion ...................................................................................................................... 59

10 Diskussion ....................................................................................................................... 60 11 Videre arbejde ................................................................................................................ 61

12 Kildeliste ......................................................................................................................... 63 12.1 Litteratur ................................................................................................................ 63 12.2 Andre kilder ........................................................................................................... 63 12.3 Bilag....................................................................................................................... 65


2010

Gruppe

B355

1

1 Indledning

Denne rapport handler om dyrevelfærd, set fra Aalborg Zoos perspektiv og begrebet dyre-

velfærd i Danmark og på verdensplan. I den forbindelse analyseres de problemstillinger, der

findes relevante og senere beskrives løsningen på disse. Løsningen bliver udformet i form af

en low-fi prototype, der testes på den ønskede målgruppe, hvorefter feedbacken behandles.

Til sidst reflekteres og konkluderes der på det valgte løsningsforslag, deriblandt de nuværen-

de kvaliteter samt fremtidigt udviklingspotentiale.

Rapporten danner baggrund for The Welfare Zoo-lution. The Welfare Zoo-lution er nav-

net bag en interaktiv stjerne-skattejagt i Aalborg Zoo. Ordet stjerne-skattejagt, kommer af en

sammensætning af stjerneløb og skattejagt, som betyder at skattejagten har en fælles startpo-

sition, hvor man gentagende gange vender tilbage til denne, for at få nye opgaver. I Aalborg

Zoo forsøger personalet ihærdigt at formidle de daglige tiltag og gøremål, de laver med dyre-

ne. Ideen med en interaktiv stjerne-skattejagt udsprang af Aalborg Zoos stræben efter hele

tiden at formidle de ting, de gør for at skabe gode rammer for deres dyr, med fokus på dyre-

velfærden.

Hverken projektgruppen eller Susanne Solskov, formidler hos skoletjenesten i Aalborg

Zoo, har været i stand til at forefinde materiale omkring lignende projekter. Dog er inddragel-

sen af mobiltelefonen i forbindelse med besøg i Aalborg Zoo dog ikke helt ukendt, i det de

allerede har tre aktive mobiltjenester. Disse kan informere gæsterne om fodringstider, små

quizzer eller lignende. Mange af Aalborg Zoos tiltag foregår uden for gæsternes synsfelt,

hvorfor det er en udfordring, at gøre disse aktiviteter synlige for gæsterne.


2010

Gruppe

B355

2

2 Kort om Metoder

Dette afsnit vil kortfattet dække de metoder, der er brugt i projektet.

2.1 Metoder til brug i tests

Think-aloud testen er en test, der er baseret på udtalelser under selve testen. Den er intro-

duceret af Clayton Lewis [4]. Think-aloud er bygget op ved, at man laver en indledning, der

skal sikre, at testpersonerne ikke har dannet nogen meninger forud for testen. Under testen

skal testpersonerne så udtale sig om, hvad de tænker, og hvordan de opfatter testmaterialet.

Der er fordele og ulemper ved denne metode.

“Verbalizations that take place concurrently with cognitive processes

are largely independent of interpretation on the part of the subject (Van

Someren, Barnard, & Sandberg, 1994).” [4]

En stor fordel, hvis testen bruges korrekt, er, at man får udtalelser, der er fuldstændig

spontane. Det vil sige, at de ikke er sat i perspektiv til, hvordan testpersonernes egne menin-

ger overskygger det egentlige forløb. Dette er fordelagtigt, da man ofte undersøger de måder,

brugeren opfatter programmet og navigerer rundt i det, modsat hvordan de husker det og sy-

nes, det burde være.

“Branch (2000) identified disadvantages of the think aloud method. She

found that the cognitive load of problem solving and speaking may be

too difficult for some subjects”[4]

Ligeledes har Think-aloud testen også ulemper. En af de meste markante ulemper er, at

det kan være svært for testpersonerne at koncentrere sig om at udføre testen, samtidig med at

de ytrer sig om produktet. Dette kan være et problem på to måder; enten får testpersonen ikke

fuldført opgaverne, så man ikke får udtalelser om hele konceptet, eller testpersonen får ikke

udtalt sig dybdegående nok omkring dennes egen problemløsning, og derved fås nogle udta-

lelser, der ikke kan bruges. En anden ulempe er, at udtalelser under tests ofte er usammen-

hængende, og de kan derfor være svære at omsætte til brugbare data.

Think-aloud testen har også den fordel at der ikke behøver være et overvældende stort

antal testpersoner.


2010

Gruppe

B355

3

“Nielson J. (1994), for example, suggested that sample sizes as small as

five participants will yield sufficient information about problem solving

behavior.” [4]

I dette uddrag ses det, at der ikke skal bruges mere end fem testpersoner, før det giver

brugbar information omkring problemløsningen. Selvfølgelig ville et større antal testpersoner

give et mere præcist billede af testpersonernes problemløsningsforslag, men for at de største

spørgsmål er besvaret, behøves der ikke mere end de fem testpersoner.

2.2 Det rige billede

Det kan være svært at forklare, hvorledes et edb-system hænger sammen, men problemer

findes ofte, når man prøver at skabe sammenhæng mellem forestillingerne fra person til per-

son. Der er derfor fordele ved at udforme beskrivende modeller af edb-systemet. Med edb-

system menes der produktet i dets kontekst med relevante omgivelser. I OOA&D af Lars

Mathiassen og Co. [1] beskrives metoder til at gribe problemer an gennem objektorienteret

analyse og design. I denne proces gør man også brug af et rigt billede til at illustrere edb-

systemer i deres kontekst. Det rige billede benytter simple illustrative figurer, som er eksem-

plificeret på figur 1 vist herunder.

Figur 1 - Simple illustrationer af - 1: en mobil telefon, 2: den enkelte bruger, 3: en bruger gruppe.

Der tages udgangspunkt i et gennemløb af edb-systemet og dets virke, med fokus på grænse-

flader mellem brugere og andre systemer. Det rige billede er således benyttet til to ting; det er

brugt til at opnå enighed om konceptet hinanden imellem, og til at kommunikere konceptet til

hvem som helst.


2010

Gruppe

B355

4

2.3 Minerva modellen

Minerva modellen er en model til målgruppeanalyse skabt af Henrik Dahl. Modellen er

illustreret som et koordinatsystem, hvorpå fire segmenter er repræsenteret, som set på figur 2.

Figur 2 - [5] Minervamodellen

Som det ses på figuren, har hvert segment forskellige grundværdier noteret på deres akser.

De fire segmenter er det moderne, det traditionelle, det pragmatiske og det idealistiske seg-

ment. Dog er teorien, at alle mennesker ikke befinder sig direkte på en af akserne, men imel-

lem dem, alt efter hvor radikale de er i deres værdier.


2010

Gruppe

B355

5

3 Problemanalyse


2010

Gruppe

B355

6

3.1 Initierende problemstilling

Under undertemaet dyrevelfærd er følgende initierende problemstilling formuleret:

● Hvorledes kan Aalborg Zoos tiltag omkring dyrevelfærd videreformidles til gæsterne

på en interaktiv måde?

Denne problemstilling uddybes og analyseres i det næste afsnit, hvorefter en problemformu-

lering vil blive formuleret.

3.2 Dyrevelfærd

Begrebet dyrevelfærd bliver i dag brugt i mange forbindelser og sammenhænge. Hjælpe-

organisationer fremstiller dyr som tænkende og følende væsener, mens landbrug i mange

sammenhænge ser dyr som levende væsener, de er afhængige af i deres produktion. Forbru-

gerne ser dyr som en fødekilde, og kæledyrsejere ser ofte deres dyr som ekstra familiemed-

lemmer. Alt i alt er der altså mange forskellige syn på dyrene. Derfor er det vigtigt at give en

klar definition af, hvad der menes med dyrevelfærd, når det fremgår i rapporten. Derfor vil

det i de følgende afsnit blive beskrevet fra flere synsvinkler og efterfølgende indsnævret.

Lovgivning

Danmark har udarbejdet sin egen dyreværnslov, hvor denne senest blev revideret i 2007.

Dyreværnsloven er udarbejdet af Justitsministeriet, og den er, på trods af sin længde, mere

overordnet i sin fremtoning end den er dybdegående. Den lægger op til, at der i evalueringen

af dyrets godtbefindende, tages udgangspunkt i de bestemte normaler for dyrets race.

“Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt,

herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til

deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i over-

ensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”

[6] (kapitel 1, § 2 )

Dermed er ejeren af dyret forpligtet til at vide noget omkring dyrets biologi, og ud fra det

give dyret nogle hensigtsmæssige og tilpassede rammer.

Det dyreetiske råd blev grundlagt i forbindelse med en revidering af dyreværnsloven i

1992. De repræsenterer justitsministeriet i spørgsmål omkring dyrevelfærd og dyreetik. Med


2010

Gruppe

B355

7

deres funktion er de nødt til hele tiden at have en finger på pulsen, og komme med udtalelser

når debatterne er oppe i det offentlige rum. Dog går rådet ikke ind i enkeltsager, men udtaler

sig ofte om overordnede problemstillinger. Justitsministeriet har sammensat rådet, så alle

relevante faggrupper er repræsenteret. Dermed består rådet af repræsentanter fra landbrugs-

organisationen, dyrlæger, professorer, forbrugerrådet, journalister, dyreværnsorganisationerne

og en journalist.

Den almindelige danske borger

Der er i de sidste årtier sket en ændring i danskernes syn på dyrevelfærd og de økologiske

produkter. Dette er sket i takt med at pressen har skabt et øget fokus på dyrevelfærden. Et

eksempel er problemstillingen med dyretransporter i 2003, hvor pressen offentliggjorde bille-

der af dyr der led under transporten, hvor de vedtagne bestemmelser omkring dyretransport

ikke blev overholdt. Under de lange ture fra Danmark til udlandet, fik dyrene hverken vand

eller foder, og de havde ikke nok plads i de overfyldte transportvogne. Dette var en af de fak-

torer, der var med til at skabe en øget interesse fra den almindelige borger. Det er en ideali-

stisk tanke, der f.eks. gør at danskerne er blevet bedre til at købe økologisk. Danskerne er

blevet mere bevidst om dyrenes velfærd og vælger derfor de økologiske produkter. [7] En

anden grund til valget af økologiske varer, kan dog også være for at undgå pesticider og an-

dre kemikalier.

Økologisk kontra konventionelt landbrug.

Det økologiske landbrug fokuserer på dyrkelse af afgrøder uden brug af pesticider eller

andre kemikalier, og at dyrevelfærden går forud for indtjening. På den anden front er det

konventionelle, den form der giver størst udbytte da driften styres på lavere udgifter. Det er

også i det konventionelle landbrug, hvor dyrene er længst fra deres naturlige miljø og adfærd.

Dette er modsat i det økologiske landbrug, hvor man mener at dyrene har det bedst, når deres

adfærd og miljø er så naturlig som muligt. Dette fremkommer også i de økologiske regler, der

foreskriver specielle regler til forskellige dyr, f.eks. skal økologiske malkekøer gå på græs i

en fastsat periode. Ser man på dyrevelfærden i de to former for landbrug, er det den økologi-

ske ideologi, der prioriterer dyrevelfærd højest, mens det konventionelle arbejder mere ud fra

et produktivt og industrielt synspunkt.


2010

Gruppe

B355

8

3.3 Aalborg Zoo

Aalborg Zoo åbnede dørene for offentligheden første gang i 1935, og siden da har virk-

somheden været under konstant udvikling. Aalborg Zoo er i dag et yndet udflugtsmål for så-

vel børnefamilier og turister som pensionister. Mange årskortholdere bruger også haven som

et rekreativt område. Med sine ca. 398.000 besøg i 2009, er haven blandt de ti mest besøgte

turistattraktioner i Danmark. [8] Dog er langt størstedelen af gæsterne danskere, hvilket kan

ses på figur 3 herunder.

Figur 3 [9] Statistik over type af besøgende i Aalborg Zoo.

Da haven åbnede, forsøgte personalet at fremvise dyrene på publikums præmisser. Det gør

de i og for sig stadig, men udviklingen har gjort, at haven nu i stedet drives på dyrenes præ-

misser. Zoologiske haver, såsom Aalborg Zoo, der er medlem af EAZA (European Associati-

on of Zoos and Aquaria), WAZA (World Association of Zoos and Aquaria) og lignende or-

ganisationer, er forpligtiget til at skabe så naturlige rammer for dyrene, så publikum nu ikke

bare ser dyrene, men i lige så høj grad ser velfungerende dyr, der udviser naturlig adfærd. Så

sent som i starten af 1990‟erne ønskede den daværende direktør, at al ukrudt i dyrenes anlæg

blev fjernet, så dyrene var synlige for publikum. [23] I dag er situationen anderledes, nu får

ukrudtet lov til at stå, så dyrene også har et tilflugtssted i de travle hverdage. Dette er til gavn

for både dyr og publikum, der får lov til at opleve dyr, der udviser naturlig adfærd.


2010

Gruppe

B355

9

En stor del af havens arbejde for dyrenes velfærd, foregår udenfor gæsternes synsfelt.

Hvert enkelt af havens dyr bliver evalueret efter de seneste biologiske opdagelser og konsta-

teringer, således at arbejdet bliver udført i forbindelse med de enkelte dyr og arters behov. Et

godt eksempel på tiltag på baggrund af netop disse evalueringer, er isbjørnenes nye anlæg fra

1999. I dag kan havens gæster se nogle meget velfungerende isbjørne, og bestanden blev så

sent som i 2009 udvidet med en isbjørneunge, og endnu en gang i 2010, som prikken over i‟et

i forbindelse med anlæggets succes.

Aalborg Zoo kæmper hårdt for naturbevarelse, derfor deltager de i flere projekter - også

uden for Aalborgs grænser. Som eksempler herpå deltager de i samarbejdet med EAZA, DA-

ZA (Danish Association of Zoos and Aquaria), lokalsamarbejde med Payamino stammen i

Ecuador. Her støtter Aalborg Zoo med egne midler, og med donationer fra frivillige, skolen i

Payamino stammen i håbet om at skabe alternativer til de fremtidige generationer, så regn-

skoven, der er under voldsomme fældninger, kan bevares. Dette er naturligvis af stor betyd-

ning, da mange arter her er udrydningstruede, netop pga. fældningen af regnskoven.

3.4 Dyrevelfærd i Aalborg Zoo

Der er valgt syv dyr til projektet; isbjørnen, vortesvinet, myreslugeren, maraen, tigeren,

orangutangen og chimpansen. Dyrene er valgt ud fra havens mangfoldighed og med vægt på

dyrenes relevans for projektet, dyrenes geografiske placering i haven, samt overskueliggøre

projektets omfang, så de enkelte dyr vil i den forbindelse kunne uddybes yderligere. I de ef-

terfølgende afsnit vil nogle af Aalborg Zoos tiltag til hvert enkelt af de valgte dyr blive be-

skrevet. Billederne brugt i dette afsnit er produceret af projektgruppen.

Isbjørn

Isbjørnen fik, som nævnt tidligere, et nyt anlæg i 1999. Her tog man, med udgangspunkt i

dyrenes biologi, højde for at skabe nogle mere naturlige omgivelser. Aalborg Zoo undersøgte

andre isbjørneanlæg rundt omkring i verden, hvor det var helt tydeligt, at isbjørnene trivedes.

I det nye anlæg er der mere vand end i det forrige, der er udarbejdet en mere naturlig sten-

overflade, der er kommet rindende vand samt hjørner i anlægget, hvor isbjørnene kan ligge

uforstyrret. Ændringerne i det nye anlæg har givet nogle isbjørne, der udviser en mere natur-

lig adfærd end tidligere, som mere eller mindre er blevet den nye målestok for vurdering af


2010

Gruppe

B355

10

dyrs trivsel i zoologiske haver. Udover at skabe bedre rammer for isbjørnene, aktiveres de

også med frossen fisk, levende ørreder, nedgravet foder, bolde, traktordæk, træning og meget

mere. Isbjørnen er i sin natur et meget nysgerrigt dyr. Derfor kræver den en stor uforudsige-

lighed i dagligdagen, og den har derfor ingen faste fodringstider, den bliver ikke fodret sam-

me sted, og foderet varieres ligeledes fra dag til dag.

Figur 4 - Træning af isbjørn med duftpind.

Vortesvin

Vortesvinet bliver aktiveret med en aktiveringsbold, som skal stimulere vortesvinets natur-

lige fødesøgningsadfærd. Af samme grund bliver der ofte gravet foder ned i mudderet i deres

udendørsanlæg, inden de bliver lukket ud. Foderet er meget lignende det, de vilde vortesvin

spiser. De bliver fodret med nødder, som de skal bruge deres kraftige tænder til at knuse med,

de bliver fodret med insekter i stærke stofposer, som de skal bruge tid på at gennemtrænge

for at få fat i insekterne. Dermed bliver selv noget så essentielt og livsnødvendigt som fodring

en del af aktiveringen af dyrene, se figur 5.

Figur 5 - Vortesvins aktivering med insektpose.


2010

Gruppe

B355

11

Myresluger, mara og tapir

Aalborg Zoo har et åbent anlæg i deres Sydamerikanske afdeling. Dette område har Su-

sanne Solskov, formidler ved Aalborg Zoo, bemærket, at mange af gæsterne haster forbi, når

de er på vej ud af haven. For at få et varieret indhold i projektet, er der her lagt fokus på sam-

spillet mellem flere dyrearter, samt trække gæster hen i denne ellers oversete del af haven. I

anlægget ses maraen, et harelignende dyr, myreslugeren og tapiren. Tapiren forefindes ikke i

anlægget for tiden, da hegnet skal renoveres i anlægget for at undgå at tapiren slipper ud af

anlægget. Selve samspillet mellem arterne gør, at dyrene oplever nogle af de naturlige inter-

aktioner med andre dyrearter, vilde dyr ville møde.

“Her bruges dyrenes interaktioner med hinanden som aktivering. De er

selvfølgelig ikke hinanden byttedyr, men de bliver nødt til hele tiden at

holde øje med hvad de andre dyrearter i anlægget foretager sig for at

kunne reagere hensigtsmæssigt - fuldstændig som i naturen.” [22]

I dette anlæg bliver dyrene også aktiveret med foder i form af frugter og lignende.

Tiger

Tigrene aktiveres på forskellige måder. De fodres bl.a. med gamle heste og ponyer, som

Aalborg Zoo får fra rideskoler. På denne måde er det muligt for zoo at skabe en diversitet i

foderet, da det er muligt at fodre med de forskellige dele fra hesten, og på figur 6 ses tigerne i

færd med at spise en mave fra netop en af disse. Der er ophængt en wire i anlægget, for at

gøre det muligt at aktiveringsfodre tigrene. Dette sker ved, at foderet bliver hængt op, og tig-

rene er nødt til at hoppe op og gribe sig fast. Dette minder også om tigrenes naturlige adfærd.

Da tigeren i sit naturlige miljø jager levende bytte forsøger zoo at bruge dette i fodringen

bl.a. med den førnævnte wire. Dette er med til at modvirke stereotyp adfærd. Der er i tigerens

anlæg også mulighed for, at den kan svømme, da vand er en stor del af dens naturlige miljø.

Figur 6 - Tigrene fodres med en hestemave.


2010

Gruppe

B355

12

Orangutang

Orangutangerne aktiveres ved, at der gemmes foder i anlægget. Dette gøres i huller i

stammer, flasker og andre beholdere, som f.eks. paprør med mad i, hvilket ses på figur 7.

Dette gør, at de bliver nødt til at lede efter deres foder og bruge tid på at få det ud. Der er og-

så opsat hængekøjer, som dyrene kan klatre i. Der er ligeledes opsat forskellige redskaber,

f.eks. tønder, fiskeruser og store reb. Det giver orangutangerne mulighed for at klatre. Oran-

gutangen er en af de primater, der har et naturligt behov for at klatre. Orangutanger bliver dog

også aktiveret af publikum, da de er meget sociale dyr.

Figur 7 - Orangutang der leder efter mad i et paprør.

Chimpanse

Den anden primat, der er valgt til projektet, er chimpansen. Der forefindes i deres anlæg

store træer og lignende med hængekøjer, rebstiger, tov, fiskeruser og meget andet, som chim-

panserne kan klatre i, som det kan ses på figur 8 på næste side. Det er dog en lille del af de

tiltag, der er ved chimpanserne. Chimpansen er et meget nysgerrigt og intelligent dyr, der

kræver stor udfordring i dagligdagen. Derfor er der mange forskellige metoder, der bliver

brugt til fodring. Udover den obligatoriske fodring er der opstillet foderautomater i form af

træstubbe med søm, hvor de skal bruge deres intelligens til at få foderet ud. De kan også få

hele kokosnødder, som de selv skal slå i stykker. Dette er en stor udfordring, som stimulerer

dem meget. Udover det kan de også få nogle bidekonger, som går igen hos mange af havens

primater. Bidekonger er et materiale, der bliver frosset ned sammen med føde. Disse har pri-

materne meget glæde af, da det er både tidskrævende og udfordrende at få maden ud. Af vi-

dere tiltag kan nævnes nogle platforme i udeanlægget, hvor chimpanserne kan finde skygge

på de varme sommerdage.


2010

Gruppe

B355

13

Figur 8 - Aktiv chimpanse, der nyder rebene.

Opsummering af dyrevelfærdstiltag op til 2008. Den fulde liste findes på cd-rom bilag d):

● Isbjørn: Aktiveres med frossen fisk, fedt smøres rundt i anlægget, levende ørreder,

foder graves ned, bolde, traktordæk, træning.

● Vortesvin: Aktiveringsbold til at stimulere naturlig fødesøgningsadfærd, insektposer,

● Myresluger/Mara: Aktiveringsfoder, Samspillet mellem arterne.

● Chimpanse: Foderautomat, aktiveringskasse, hængekøjer, rebstige, tov, fiskeruser,

”bidekonger” til aktivering, fra halm til træuld, platforme i udeanlæg, læ/skygge i

udeanlæg.

● Orangutang: Aktiveres ved at foderet gemmes rundt i anlægget, huller i stammer, i

flasker, beholdere og lignende, ”bidekonger” til aktivering, træflis på bunden, tønder

hængt op, hængekøje, fiskeruser, skygge i udeanlæg, kegle til aktivering, ovenlys i

indeanlæg.

● Tiger: Fodringswire til aktivering, bold med elastik fra Aussie Dog, dufte sprøjtes

rundt i anlægget, foder graves ned.


2010

Gruppe

B355

14

3.5 Organisationer

3.5.1 EAZA

European Association of Zoos and Aquaria er åben for medlemskab for alle zoologiske

haver og akvarier, der møder deres standarder og har interesse i at deltage i EAZAs aktive

kampagner. EAZA støtter uddannelse, forskning og bevarelse af truede dyrearter. Dette sker

bl.a. ved hjælp af tiltag og programmer som EEP (European Endangered species Program-

me). Organisationen har omkring 300 medlemmer fordelt over 35 lande, og beskriver sine

mål således:

“EAZA’s mission is to facilitate co-operation within the European zoo

and aquarium community with the aim of furthering its professional

quality in keeping animals and presenting them for the education of the

public, and of contributing to scientific research and to the conservation

of global biodiversity. It will achieve these aims through stimulation, fa-

cilitation and co-ordination of the community’s efforts in education,

conservation and scientific research, through the enhancement of co-

operation with all relevant organizations and through influencing rele-

vant legislation within the EU.” [10]

Dette er relevant, da Aalborg Zoos værdier harmonerer godt med EAZAs, og disse værdier

bliver så vidt muligt benyttet i hverdagen.

EAZA stiller med sit regelsæt krav til medlemmerne. Disse krav er opdelt i 6 punkter.

1. Animal management: Dette punkt indeholder regler for dyrevelfærden i de zoologi-

ske haver og akvarier. Institutionerne skal være på kant med EAZAs standarder, med-

virke i avlsprogrammer og i EEP samarbejdet. Reglerne indbefatter også retningslin-

jer for human aflivning af dyr, og hvis det findes nødvendigt at hæmme dyrenes avl,

kan forekomst af overbefolkning undgås.

2. Conservation: Medlemmer skal promovere og støtte konservering af biodiversiteten.

3. Education: Medlemmerne skal kunne bruge uddannelse og læring om konservering

af naturen, og læren herom bør være synlig i havernes aktiviteter.

4. Research: Forskning, der udøves, skal være human, og haverne tilskyndes til at samle

data og videregive disse til videre videnskabelig forskning.


2010

Gruppe

B355

15

5. Operations: Der skal være en tilstrækkelig sikkerhed både for gæster og personale.

Det skal også prioriteres, at gæsterne får en kvalitetsoplevelse, da EAZA mener, at

dette ellers ville skade opfattelsen af EAZA og sine medlemmer.

6. Publicity and marketing: Hvis dyr bliver brugt til marketing, må dyrevelfærden ikke

forringes. Medlemmerne skal deltage i EAZAs forskellige kampagner og promovere

EAZA og fordelen ved medlemskabet.

Hele dokumentet og EAZAs “code of practice” er vedlagt som bilag a) [11].

3.5.2 DAZA

DAZA (Danish Association of zoos and Aquaria) er en organisation bestående af de 14

største zoologiske haver og akvarier i Danmark. Deres arbejde består blandt andet i, at få for-

ståelsen og respekten for naturen frem til den generelle befolkning via sine medlemmer samt

øge interessen for klodens rige dyreliv. [12]

DAZAs formål er, at sikre en høj standard i driften af de zoologiske haver. Disse skal også

være godkendt, inden for de nationale og internationale gældende lovgivninger for indretning

og drift. De skal ligeledes være godkendt af organisationerne WAZA og EAZA. Zoologiske

haver skal drives på et videnskabeligt grundlag og hjælpe til formidling af kendskabet af dy-

rene, og derved skal de også støtte undervisning, videnskabeligt arbejde og naturbevarelse.

Anskaffelse af indfangede dyr fra naturen, må undgås så vidt muligt. Ligeledes når der

skal begrænses af overskudsdyr, prævention eller aflivning af dyr, skal det godkendes fra

anerkendte internationale brancheorganisationer. De er ansvarlige for at sikre, at de modta-

gende parter lever op til de godkendte standarder eller kan tilbyde acceptable forhold for dy-

rene. De skal også medvirke til at bevare de truede dyrearter. Skal dyrene sættes ud i naturen

igen, skal det ske i samarbejde med de lokale naturforvaltningsmyndigheder og i overens-

stemmelse med IUCN‟s (International Union for Conservation of Nature) retningslinjer. Dy-

renes fysiologiske forhold og adfærdsmæssige muligheder skal løbende optimeres. Sammen-

lignes EAZAs og DAZAs etiske regler og retningslinjer, stemmer de primært overens. [13]


2010

Gruppe

B355

16

3.6 Aalborg Zoos målgrupper

Under en samtale med Susanne Solskov, [23] blev havens forskellige målgrupper kort

diskuteret. De er her forsøgt inddelt i segmenter i henhold til minervamodellen [5].

Børnefamilier

Børnefamilier i Aalborg Zoo befinder sig primært på den moderne akse på minervamodel-

len. De vægter undervisning og empati højt, de er interesserede i at se og lære om dyr, der

opfører sig naturligt og har det godt. De er også interesserede i nye teknologier og disses mu-

ligheder. De ser zoo som en mulighed for at lære, samtidig med at man får en tur i det „fri‟.

Teenagere

Teenagere er også højt oppe på den moderne akse. De interesserer sig ligeledes for ny

teknologi, og at dyrene har det godt. De ser zoo som en mulighed for at slappe af og afstresse

ved at gå rundt og kigge på dyr.

Ældre

Befinder sig et stykke ud af den idealistiske akse. Nøgleordene for denne målgruppe er

god vilje, naturglæde, miljøbevidsthed og hensyn. De ældre er ikke nødvendigvis så interes-

serede i ny teknologi, da de mange gange er ubevidste om, hvordan den skal anvendes. De

benytter Zoo som en park, hvor de kan spadsere og kigge på dyrene eller sidde på en bænk og

nyde lydene og duftene.


2010

Gruppe

B355

17

Problemformulering


2010

Gruppe

B355

18

4 Problemformulering

På baggrund af erfaringer, der er gjort i forbindelse med problemanalysen, er der udarbej-

det følgende spørgsmål til problemformuleringen:

● Hvordan kan Aalborg Zoos dyrevelfærdstiltag videreformidles?

● Hvilke målgrupper er relevante at videreformidle dyrevelfærdstiltag til?

● Hvilke dyrevelfærdstiltag skal videreformidles?

4.1 Problemafgrænsning

På baggrund af problemformuleringen designes en løsning, der kan formidle Aalborg

Zoos tiltag om dyrevelfærd. Løsningen vil blive udformet som en stjerne-skattejagt med

spørgsmål og svar med temaet dyrevelfærd som fællesnævner. Problemløsningen skabt med

hensigt på at skabe en social aktivitet, samtidig med at brugeren får den tilsigtede informati-

on. På denne baggrund ville det ikke være hensigtsmæssigt at designe f.eks. en plakat eller en

tv-reklame.

Målgruppevalget er taget ud fra en samtale med Aalborg Zoo om deres primære målgrup-

per og en hensigt om at ramme en målgruppe, der har et reelt ønske og en interesse i koncep-

tets agenda. En stjerne-skattejagt er også hensigtsmæssig i forhold til, at den retter fokus mod

dyrene i stedet for at tage fokus. For eksempel ville en informationsstander med film ved

hvert dyr gøre, at brugeren ville stå og kigge mere på skærmen, frem for på dyrene.


2010

Gruppe

B355

19

Problemløsning


2010

Gruppe

B355

20

5 Konceptudvikling

I dette afsnit beskrives og undersøges alt, der vedrører konceptet for The Welfare Zoo-

lution. Efterfølgende implementeres designet i en foreløbig prototype med henblik på mulig-

hed for at teste effekten af The Welfare Zoo-lution, efterfulgt af analyse og refleksion derom-

kring.

5.1 Koncept

Konceptet er at udforme en stjerne-skattejagt, hvis hovedmål er at oplyse dets brugere

omkring konkrete dyrevelfærdstiltag, der er foretaget ved udvalgte dyr i zoo. I midten af ha-

ven opstilles en stander, der er udstyret med en indbygget touchskærm, der registrerer og hu-

sker de brugere, der tilmelder sig fra dag til dag. Brugerne kan vælge mellem 4 områder i

haven. Hvert område er en defineret rute med en række af dyr der besøges undervejs. Dette er

illustreret via et rigt billede på figur 9.

Figur 9 - Et rigt billede over konceptet for The Welfare Zoo-lution.

Tilmelding foregår ved at indtaste sit mobilnummer, hvorefter et spørgsmål sendes ud,

efterfulgt af det næste, når det forrige spørgsmål bliver besvaret. Spørgsmålene bliver ligele-

des besvaret via sms, hvor svarene kan findes enten ved at observere anlæggene eller læse de


2010

Gruppe

B355

21

tilhørende infotavler. Når et spørgsmål besvares modtages det næste automatisk, hvor der

også står, om der blev svaret korrekt eller forkert. Ved et forkert svar oplyses det, hvad det

rigtige svar var. Når alle spørgsmålene i et område er besvaret, korrekt eller forkert, kaldes

brugerne tilbage til standeren for at få uddybende viden om tiltagene for de dyr, de har be-

søgt. Her vil brugeren få nye spørgsmål til dyr, der endnu ikke er besøgt. Den uddybede vi-

den skal opnås igennem videofilm, som vises alt efter hvilket af de fire områder, brugeren

sidst har gennemført. Således er der mulighed for at viderebringe viden, der ellers ikke altid

er mulig at opnå i zoo under et besøg, samt supplerende materiale til sms spørgsmålene om

dyrenes velbefindende.

Stjerne-skattejagten fortsætter til alle spørgsmålene er besvaret, hvorefter der gives en

præmie i gavebutikken, hvilken fungerer som motivation til at gennemføre skattejagten.

Der er fokus på, at konceptet er virkelighedstro og realistisk, så der kan findes reel interes-

se fra Aalborg Zoo. Dette medfører, at indholdet i stjerne-skattejagten skal udformes i over-

ensstemmelse med deres visioner og syn på dyrevelfærd.

5.2 Målgruppe

Da målgruppen består af børnefamilier, vælges det, at designet af konceptet og dets ud-

formning skal være børnevenligt og interessant set fra børnenes perspektiv. Dette bliver op-

fyldt ved, at der bruges en farverig og tegneserieagtigt stil. Der er i denne sammenhæng ble-

vet fremstillet en skildpadde karakter i Autodesk Maya ®. Denne har til formål at virke som

fortæller, og som funktion skal den formidle indholdet i konceptet til børnene i deres øjen-

højde.

I forbindelse med spørgsmålenes sværhedsgrad er disse formuleret på en måde, så alle,

både børn og voksne, kan svare på dem ved hjælp af brugen af sanser - i dette koncept er det

dog oftest syns- og høresansen, som skal bruges for at være med i The Welfare Zoo-lution.

Hele ideen bag The Welfare Zoo-lution var at finde et alternativ til Aalborg Zoos andre tilbud

til deres gæster. Det var prioriteret højt, at brugerne skulle inddrages i processen, så stjerne-

skattejagten på den måde blev interaktiv.

“Det hele barn – er det barn, der får mulighed for at lege og eksperi-

mentere med materialer, værktøj og legetøj. Leg er en virksomhed - for

virksomhedens egen skyld. Der er ikke noget mål med legen, når den

begynder – men undervejs opdager barnet, der leger, meget ofte noget,


2010

Gruppe

B355

22

som skal undersøges eller afprøves nærmere – hvorved legen ændrer sig

og bliver til en aktivitet eller virksomhed med formål og mål.” [14]

Når børnene starter stjerne-skattejagten, skal de gøre det, fordi det er spændende, og fordi

det stimulerer nogle af børnenes naturlige behov. Som beskrevet i ovenstående citat, har bør-

nene et behov og en trang til at eksperimentere, og ved at de starter stjerne-skattejagten, bli-

ver de nu kastet ud i nogle forskellige omgivelser, som de skal eksperimentere med og udfor-

ske. Stig Brostrøm, lektor i småbørnspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet

(DPU), udtalte følgende til en artikel omkring børns leg og læring:

“Samtidig understreger han, at det ikke nytter noget at proppe lærdom

ind i børnenes hoveder. Man kan ikke lære børn noget, hvis de ikke har

det sjovt, mens de gør det.” [15]

Han mener altså, at man er nødt til at gøre læringen til en leg, for at få størst muligt udbytte af

forløbet. Således må både indlæringen hos børnene, samt Aalborg Zoos forpligtigelse til at

formidle deres arbejde videre, blive en succes, hvad angår børnene.

Selve designet af The Welfare Zoo-lution skal også overvejes, når denne skal rettes mod

en bestemt målgruppe. Blandt andet er valg af farver til systemet ikke helt irrelevant.

“Børn henrykkes med oprigtig glæde ved visse farver. Børn foretrækker

varme og lysende farver som rød, orange, rosa og gul. Disse farver fri-

giver deres inderste følelser. Børn som bruger kolde farver, blå og grøn,

er mere velovervejede.” [16]

Derfor er det også givet, at for at fastholde børnene i The Welfare Zoo-lution, skal der bruges

lyse farver, som det er beskrevet at børnene foretrækker.

5.3 Grænseflader

Der er for design af koncept lagt mest vægt på brugergrænsefladen. Det betyder, at sy-

stemgrænsefladerne til sms-systemet samt systemgrænsefladen mellem sms-system og shop-

pen vil blive nævnt i væsentlige kortere omfang end brugergrænsefladen.


2010

Gruppe

B355

23

For edb-systemets grænseflader er der naturligt nok en brugergrænseflade, denne er be-

skrevet i underafsnittet 5.3.1 Brugergrænseflade. Men for at edb-systemet skal kunne funge-

re, kræver det endnu en grænseflade, som kaldes en systemgrænseflade. En systemgrænsefla-

de beskrives som “En del af et edb-system, som at realisere interaktion med andre edb-

systemer apparater”. [1, side 175]

For at illustrere edb-systemet og dække den overordnede sammenhæng af grænsefladerne

benyttes et rigt billede med forklaring.

Figur 10 - rigt billede over edb-systemet for The Welfare Zoo-lution. Se figur 11 og evt. bilag b) for en

større udgave.

På figur 10 ses standardscenariet for brugen af edb-systemet. Der vises mulig interaktion,

brugeren og edb-systemet imellem, ved stjerne -a, -b og -c, og interaktion mellem brugeren

og sms-systemet ved opgaveområde -1, -2, -3 og -4. Radiobølgerne viser kommunikation

mellem sms-systemet og edb-systemet og fra sms-systemet til shoppen.


2010

Gruppe

B355

24

Figur 11 - De væsentligste figurer på det rige billede, 1 edb-systemet, 2 sms-systemet og 3 opgaveområde.

Se bilag b) for illustration forklaring for flere af elementerne på det rige billede.

5.3.1 Brugergrænseflade

I dette afsnit beskrives de elementer, som brugeren skal agere med, samt dele af elemen-

ternes kontekst.

5.3.1.1 Interaktive elementer for standeren

Standerens interaktive elementer er udarbejdet over flere omgange, og det færdige udkast

af disse er beskrevet på figur 12.


2010

Gruppe

B355

25

Figur 2 - Viser et flowchart over den tiltænkte brugergrænseflade for standeren.

Pauseskærm

● Funktion: Når edb-systemet ikke er i brug, vises denne skærm, hvis opgave er at fan-

ge gæsternes blik, samt vække deres nysgerrighed til at undersøge, hvad stjerne-

skattejagten går ud på. Når systemet ikke er blevet brugt i 1 min, vises denne skærm.

● Tekst: Kom hid eventyrer og test jeres viden om dyrenes velfærd i Zoos nye interak-

tive skattejagt.

● Knapper: Når der trykkes, hvilket som helst sted, på skærmen, åbnes “Hovedmenu-

en”.


2010

Gruppe

B355

26

Hovedmenu (se The Welfare Zoo-lution prototype.pptx – vedlagt bilag d))

● Funktion: Edb-systemet skal vide, om man skal starte en ny skattejagt, eller om man

skal fortsætte sin færd. Dette skyldes, at brugerne gentagende gange ledes tilbage til

standeren for at få uddybende informationer og nye spørgsmål.

● Tekst: Ny skattejagt. Fortsæt skattejagt.

● Knapper: “Ny”-knappen åbner “Intro” og “fortsæt”-knappen åbner “Tilmel-

ding/Login”.

Intro (hvis ny skattejagt)

● Funktion: Hvis det vælges, at en ny skattejagt skal startes, vises introen, hvis formål

er at drage brugerne ind i en fiktiv historie, der skal give skattejagten en dybde samt et

mere underholdende element. Når introen er slut, åbnes “Tilmelding/Login”.

● Tekst: Ingen.

● Knapper: Ingen.

Tilmelding/Login (se The Welfare Zoo-lution prototype.pptx – vedlagt bilagd))

● Funktion: Her indtastes brugerens mobilnummer, hvorefter systemet søger efter

nummeret for at se, om det er oprettet. Hvis det er oprettet, ser den efter hvilket områ-

de, der lige er blevet besvaret, hvorefter den åbner en tiltagsfilm om det givne områ-

de. Hvis nummeret ikke er eksisterende i systemet, oprettes dette. Har man valgt

“fortsæt skattejagt” ved det forrige skærmbillede og kommer til at trykke et nyt num-

mer ind, kommer et popup vindue frem, hvor der står, at man er ved at oprette sig som

ny. Ligeledes hvis et nyt nummer indtastes, som allerede er i gang med et område,

kommer der et popup vindue, der fortæller, at man ikke er færdig og derfor ikke kan

vælge nyt område.

● Tekst: Slet. Godkend.

● Knapper: Som på en mobiltelefon med ti knapper og et felt, der viser de indtastede

tal. Herunder er der en ”godkend” knap til venstre, der åbner næste skærmbillede, som

er den tiltagsfilm om det område, systemet har registreret, at det indtastede mobil-

nummer har gennemført. Der er også en ”slet” knap, der sletter det sidste indtastede

tal.


2010

Gruppe

B355

27

Tiltagsfilm (hvis fortsæt skattejagt)

● Beskrivelse: En film om dyrenes velfærd i det gennemførte område vises.

● Tekst: Ingen.

● Knapper: Ingen.

Kort - Første område (hvis ny skattejagt)( se The Welfare Zoo-lution prototype.pptx –

vedlagt bilag d))

● Funktion: Et kort af zoo præsenteres, således at brugerne selv kan bestemme, hvor-

hen i haven han/hun vil gå først. Haven er opdelt i fire områder med følgende dyr: Is-

bjørn, vortesvin, chimpanse, orangutang, tiger, myresluger, mara og tapir. Når et om-

råde trykkes på, markeres dette, hvorefter dyrene i det valgte område vises. Efter et

område er valgt, åbnes “send brugeren af sted”.

● Tekst: Vælg start område.

● Knapper: Hvert af de fire områder er en knap. Når et område vælges, zoomes der ind

på dette, hvorefter en stiplet linje starter fra legepladsen og ud i det valgte område.

Når linjen passerer et dyreanlæg, kommer et cirkulært portræt af dyret frem.

Kort - Næste område (hvis fortsæt skattejagt)( se The Welfare Zoo-lution prototy-

pe.pptx – vedlagt bilag d))

● Beskrivelse: Et kort af zoo præsenteres, hvor brugerne kan se de områder, de ikke har

gennemført endnu. Når der trykkes på et område, markeres dette, hvorefter dyrene vi-

ses og der er mulighed for at vælge dette.

● Tekst: Vælg næste område.

● Knapper: Hvert af de tre tilbageværende områder er en knap. Når et område vælges,

zoomes der ind på dette, hvorefter en stiplet linje starter fra legepladsen og ud i det

valgte område. Når linjen passerer et dyreanlæg, kommer et cirkulært portræt af dyret

frem.


2010

Gruppe

B355

28

Send brugeren af sted

● Funktion: Dette skærmbillede er det sidste, der vises, når man som ny spiller har op-

rettet sig og valgt et startområde.

● Tekst: En sms er sendt af sted med et spørgsmål til det første dyr i det valgte område.

● Knapper: Ingen, men når processen er færdig, kan der trykkes hvor som helst på

skærmen, hvorefter pauseskærmen åbnes.

Skattejagt gennemført

● Beskrivelse: Formål at informere omkring skattejagtens gennemførsel. Sender bru-

gerne videre til gaveshoppen, hvor deres præmie kan afhentes.

● Tekst: Tillykke! Skattejagten er nu færdig. Besøg shoppen og få en skat som tak for

hjælpen.

● Knapper: Ingen, men når processen er færdig, kan der trykkes hvor som helst på

skærmen, hvorefter pauseskærmen åbnes.

5.3.1.2 Film

For at få informationerne om dyrenes velfærd ud i en sådan form, at der kan videregives

flere oplysninger og detaljer, skal der være korte film på standeren, der uddyber de velfærds-

tiltag, der er foretaget ved de enkelte dyr i zoo. Dette skal opbygges af mindre klip fra dyre-

nes anlæg, som vises, mens fortælleren står i hjørnet af skærmen og fortæller om de konkrete

tiltag for de dyr, der vises på det givne tidspunkt. Der bliver heri fjernet det originale lydspor,

som erstattes med en fortæller, der indtales med mikrofon. Grunden til at det originale lyd-

spor er fjernet, og der ikke er valgt at indsætte baggrundsmusik, er, at standerens omgivelser

ikke må forstyrres for meget. Fortælleren har til formål at formidle en historie, som sammen

med dyrevelfærdstiltagene og klippene skal drage brugerne ind i skattejagten. Der skrives der

undertekster til fortællerens monologer, således at døve også kan følge med i historien.

Meningen er, at der med levende billeder og lyd bedre kan formidles nogle af de dyrevel-

færdstiltag i Aalborg Zoo, som gæsten, under et besøg, normalt ikke ville få at se.


2010

Gruppe

B355

29

5.3.1.3 Manuskript

Understående skærmbilleder er defineret i forrige afsnit. I dette afsnit beskrives filmklip og

manuskript. I scene 1 til 4 er der ingen videoklip. I disse scener vil skattejagten blive præsen-

teret for brugeren. Tiltagsfilmene bliver vist, når brugeren har været ude i et af de fire områ-

der og derefter vender tilbage til standeren. Tiltagsfilmene i dette afsnit er brugt om de film-

klip om dyrevelfærdstiltag, projektgruppen har produceret.

Pauseskærm - Søgen efter eventyrer

● Scene 1: Iøjefaldende tekst, ingen stemmer og ingen musik, Oscar bevæger sig, kig-

ger ud, vinker, banker på glasset, baggrunden er et landskab, fortælleren befinder sig

i, træer med bevægelse i blade med mere.

● Manuskript: Oscar vandrer rastløst rundt på skærmen. Oscar siger:

● “Kom hid eventyrer og test jeres viden om dyrenes velfærd i Zoos nye interaktive

skattejagt! - Kom hid og prøv Zoos nye skattejagt for børn, voksne og hele familien!”

● Sceneskift: Teksten fader væk. Resten forbliver det samme.

Hovedmenu - Begyndelsen

● Scene 2: Baggrunden er den samme. Ny jagt - til venstre, Fortsætte jagt - til højre

● Manuskript: Oscar peger op på knapperne mens han snakker. Oscar:

● “Velkommen til. Før vi kan begynde, skal jeg vide om vi skal starte en helt ny skatte-

jagt, eller om vi skal fortsætte fra tidligere på dagen.”

● Sceneskift: Teksten fader væk. Resten forbliver det samme.

Intro - Præsentationen

● Scene 3: Baggrunden er den samme. Dyr der f.eks. kommer gående i baggrunden,

mens han snakker eller bryder ind. Der spilles på humor.

Ingen film kører her. Max 1 min.

● Manuskript: Oscar:

● “Altid spændende med en ny skattejagt. Lad os komme i gang med det samme. Jeg er

skildpadden Oscar, og jeg er her, fordi jeg ved alt om, hvad der foregår her i Aalborg

Zoo. Vi har en masse dyrepassere, der hver dag passer alle dyrene. Men rigtig mange

af vores gæster kender ikke til alt det store arbejde, der ligger bag. Derfor står jeg i

spidsen for skattejagten, som går rundt i hele zoo. Til de, der når igennem, vil der


2010

Gruppe

B355

30

selvfølgelig være en skat, som jeg holder hemmelig, indtil vi forhåbentligt ses senere.

Men først skal vi have tilmeldt dig skattejagten.”

● Sceneskift: Ingen.

Tilmelding / Login - Kommunikationen

● Scene 4: Baggrunden er den samme. Mobiltelefon på skærmen.

● Manuskript: Oscar peger på telefonen. Oscar:

● “Her skal jeg have en tilmelding med et mobilnummer, så vi kan holde kontakten ude

ved dyrene. Er skattejagten allerede i gang, skal jeg vide det tilmeldte nummer, så jeg

kan se, hvor langt vi et nået.”

Når der trykkes godkend, fortsætter Oscar:

● “Super. Jeg har opdelt zoo i 4 områder, for at gøre det nemmere at finde vej igennem

det bakkede og snørklede landskab. Lad os tage et kig på kortet sammen, eventyrer.”

● Sceneskift ved tilmelding: Kort over zoo trækkes op fra bunden.

● Sceneskift ved login: Baggrundskulissen trækkes ud af billedet som en teaterscene.

Der er få detaljer bagved. Filmklippene fra området, man lige har besøgt, fremvises,

klippene fader ind og ud en efter en med forskellige positioner på baggrunden.

Tiltagsfilm - Opgaveområde 1

● Chimpanse: Anlægsdesign. Tiltag - Foderautomat, aktiveringskasse, hængekøjer,

rebstige, tov, fiskeruser, ”bidekonger” til aktivering, fra halm til træuld, platforme i

udeanlæg, læ/skygge i udeanlæg.

● Myresluger, tapir og mara: Fodring med avokado, anlægsdesign, samspil mellem

arter. Tiltag - Aktiveringsfoder, samspillet mellem arterne.

● Manuskript: Oscar:

● “Dette anlæg er et af Aalborg Zoos anlæg, hvor du kan se flere dyrearter gå sammen.

Og det er ikke helt tilfældigt, at myreslugerne og maraen går i samme anlæg. En af

forskellene på dyr ude i naturen, og dyr i fangenskab er interaktioner. Dvs. dyrenes

mulighed for at omgås andre dyrearter. Grunden til at netop myreslugeren og maraen

kan gå i samme anlæg er, at maraen kan slippe væk, hvis myreslugeren bliver aggres-

siv eller kommer for tæt på. Desværre kan du se, at der kun er få maraer tilbage i an-

lægget. Det er fordi Mikkel ræv desværre har været forbi mange gange, og ham kan

maraerne altså ikke slippe væk fra. Myreslugeren ser meget sød ud, men faktisk kan


2010

Gruppe

B355

31

den være rigtig farlig. Den har nogle rigtig skarpe kløer, og du skal passe på, du ikke

kommer alt for tæt på den!”

● Sceneskift: Kort over Zoo trækkes op fra bunden.

Tiltagsfilm - Opgaveområde 2 (se filmene uden kommentarspor på cd-rom)

● Isbjørn: Fodring med fisk i isblokke. Tiltag - Aktiveres med frossen fisk, fedt smøres

rundt i anlægget, levende ørreder, foder graves ned, bolde, traktordæk, træning.

● Tiger: Unger, fodring med hest. Tiltag - Fodringswire til aktivering, bold med elastik

fra Aussie Dog, dufte sprøjtes rundt i anlægget.

● Manuskript: Oscar står i siden af skærmen og peger og fortæller, mens filmklippene

kører bag ham. Oscar:

● “Her har vi et lille klip om isbjørnen, som der er sket rigtig meget for i Zoo i de sene-

ste år. Deres anlæg er ret nyt, så de trives langt bedre end førhen. Her ses nogle klip

hvor isbjørnene bliver trænet med en duftpind. De træner for at aktivere bjørnene og

for at give dyrepasserne større kontrol over bjørnene. Så er det nemlig lettere, hvis

bjørnene engang skal flyttes. Isbjørnene får godbidder, når de gør det rigtigt. I dette

klip består godbidderne af figenpålæg, som du måske kender fra madpakken. Isbjør-

nene har brug for ikke at kunne forudsige deres hverdag. Derfor bliver de aldrig fod-

ret med det samme foder to dage i træk, og de bliver aldrig fodret på det samme sted

eller på samme tidspunkt. Isbjørnene er meget intelligente dyr, og de skal derfor ud-

fordres. Her kan du se, at isbjørnene har fået frosset fisk. De udfordres i fodringen,

og det gør, at isbjørnene hele tiden skal bruge deres hjerne.“

● Filmskift: Filmen føres væk bag fortælleren, og det næste klip kommer frem.

● Manuskript: Oscar fortsætter i samme stil, når filmen kører igen. Oscar:

● “Her ses tigermors og ungernes anlæg. Hos tigrene bliver der gjort rigtig mange ting,

som du ikke kan se hver dag. Tigrene bliver fodret flere gange om ugen, og mens tig-

rene er indenfor, går dyrepasseren ind i deres udeanlæg for at gøre rent. Mens han

gør rent, sker der nogle ting. Her ser du en mave fra en hest, som tigrene elsker at

mæske sig i. Dyrepasseren kan også finde på at sprede en masse dufte i anlægget.

Tigrene har en meget kraftig lugtesans, og de bliver helt rundt på gulvet og begejstre-

de, når der er dufte overalt. Duftene kunne være fra nogle andre dyr, det kan være

jordnøddesmør, eller endda en parfume, som en af dyrepasserne har med. Bagerst i

anlægget er der også en lang snor, som dyrepasseren godt kan finde på at hænge no-

get kød op i. På denne måde er tigrene nødt til at springe op for at få fat i kødet. Det


2010

Gruppe

B355

32

er bare nogle af mange eksempler på, hvordan noget så vigtigt som fodring gøres

sjovt og spændende for tigeren.”

● Sceneskift: Kort over zoo trækkes op fra bunden.

Tiltagsfilm - Opgaveområde 3 (se filmen uden kommentarspor på cd-rom)

● Vortesvin: Fodring med bold og insektposer, anlægsdesign. Tiltag - Aktiveringsbold

til at stimulere naturlig fødesøgningsadfærd, insektposer.

● Orangutang: Fodring med paprør og spande med blade, anlægsdesign. Tiltag - Akti-

veres ved at foderet gemmes rundt i anlægget, huller i stammer, i flasker, beholdere

og lignende, ”bidekonger” til aktivering, træflis på bunden, tønder hængt op, hænge-

køje, fiskeruser, skygge i udeanlæg, vægt til at holde øje med dyrenes vægt, kegle til

aktivering, ovenlys i indeanlæg.

● Manuskript: Oscar står i siden af skærmen og peger og fortæller, mens filmklippene

køre bag ham. Oscar:

● “Flot klaret. Jeg vil nu vise lidt film om de dyr, du har været ude og besøge. Først vil

vi se på vortesvinene, som vi her kan se spiser gulerødder og hasselnødder. Det giver

dem en masse gode vitaminer, og de fede nødder giver dem lov til at bruge deres kraf-

tige tænder. Her bliver en insektpose kastet ud i anlægget, for at de skal kæmpe lidt

for føden. Inde i posen er der nemlig melorme, kartofler og hundepiller, som vortesvi-

nene er rigtigt vilde med. Dyrepasseren kaster også en aktiveringsbold ind, som vor-

tesvinene skal trille med, så de kan få maden ud. Inde i den er der også hundepiller.”

● Filmskift: Filmen føres væk bag fortælleren, og det næste klip kommer frem.

● Manuskript: Oscar fortsætter i samme stil når filmen kører igen. Oscar:

● “Her har vi orangutangerne i deres anlæg, der er fyldt med klatretræer, tønder, hæn-

gekøjer, rebstiger og alverdens legeredskaber. Alt det er med til at underholde dem,

så de ikke keder sig. Her ser vi eksempelvis et paprør, som de bliver nød til at øde-

lægge for indimellem at være heldige og finde mad indeni. I munden på Anna ses en

såkaldt ”bidekonge” som aktiverer. Disse har alle primater i Aalborg Zoo. Primater

er et andet ord for halvaber og aber. Nu skal vi ha’ fundet et nyt område at udforske.”

● Sceneskift: Kort over zoo trækkes op fra bunden.

● Settings til tiltagsfilm: Ny info til brugeren om dyrevelfærdstiltag, ellers uddybende

info til spørgsmålene. Det er vigtigt, at filmene her kædes sammen med sms-delen, så

det giver mening at komme tilbage til standeren. Maksimal længde: 1-2 min.


2010

Gruppe

B355

33

Kort - Vejen frem

● Scene 5: Der vises kort over zoo. Ingen film kører her. Områderne fremtones, når de

bliver markeret eller trykket på. Ruten i området, samt dyrenes portrætter, tones frem.

● Manuskript: Oscar går hen over kortet og peger på krydset, hvor standeren er place-

ret. Oscar:

● “Her er vi nu...” Oscar peger rundt på de nærliggende områder. Oscar: “...og her er

alle områderne, jeg skal have hjælp til at undersøge. Vælg hvilket der skal startes

med, og jeg vil holde kontakten gennem det super moderne kommunikations apparat,

også kaldet mobiltelefonen. Uhhh. På mobilen vil jeg sende beskeder med spørgsmål,

der skal undersøges og besvares, så zoo kan blive et endnu bedre sted for os alle, dyr

såvel som mennesker.”

● Sceneskift: Scenesekvens fortsættes senere.

5.3.1.4 Animation

Guidefiguren Oscar er blevet modelleret i Autodesk Maya ®. Figuren blev ikke færdigla-

vet, da det blev vurderet, at en færdig figur ikke var vigtig for prototypen. Alpha modellen,

hvilket betyder figuren i et meget tidligt stadie, af figuren blev modelleret efter et af de tolv

basisprincipper i animation, nemlig „appeal‟, der går ud på at skabe en karakter, som appelle-

rer til sit publikum. „Appeal‟ opnås ofte igennem en udvikling, karakteren går igennem i en

historie. På modelleringsplan kan man også imødegå nogle af de kriterier, en karakter skal

opfylde for at kunne siges at være appellerende. En god retningslinje at følge, når man mo-

dellerer en figur, er at gøre den appellerende ved at give den store øjne og et symmetrisk an-

sigt. Dette betyder selvfølgelig ikke, at en figur ikke kan være appellerende uden dette, men

store øjne og et symmetrisk ansigt skaber appeal på et meget basalt plan.


2010

Gruppe

B355

34

Figur 13 - Karakteren Oscar modelleret i Autodesk Maya ®.

På figur 13 kan man se, hvordan der er modelleret et symmetrisk ansigt med øjne, der er stør-

re, end de burde være i forhold til naturen, men som ikke ser for store ud i forhold til hovedet.

Der blev ikke nået længere end en alpha model af Oscar. Næste skridt ville være at give

Oscar en mere detaljeret overflade og farvelægge ham som en rigtig skildpadde, eller at gøre

ham mere tegneserieagtig i henhold til hvilken baggrund, der blev valgt til det endelige kon-

cept, så han ville passe ind.


2010

Gruppe

B355

35

5.3.2 Sms service

Sms servicen vil blive beskrevet i de efterfølgende afsnit.

5.3.2.1 Spørgsmål

For at stjerne-skattejagten kan hænge sammen og give mening, skal der formuleres nogle

spørgsmål med en sværhedsgrad, der stemmer overens med den aldersgruppe, der kommer til

bruge systemet. Det ses helst, at det bliver således at alle aldersgrupper har mulighed for at

deltage aktivt i løsningen af sms‟erne. Dertil er der til hvert dyr fire svarmuligheder, hvor tre

af mulighederne er mere eller mindre oplagte fiktive svar. Ideen er, at de, ud over at skabe

forvirring om hvorvidt det er det korrekte svar, skal bidrage med humor, som skal forsøge at

forhøje den generelle underholdningsværdi af The Welfare Zoo-lution. Det er ikke altid, der

er meget interaktion med dyrene, når man besøger dem, da dyrene ikke er aktive hele døgnet

rundt. Derfor vil det være godt, hvis spørgsmålene kunne give indhold og udfordring til spe-

cielt de mindste. Sms‟erne skal i de situationer specielt stimulere nysgerrigheden, som igen

bidrager til en øget koncentration og tilstedeværelse.

Nedenstående sms spørgsmål er udarbejdet i forbindelse med mulighed for at finde svarene

ved observation i burene og/eller læsning af infotavler o. lign.:

Isbjørn

● Hvad aktiveres isbjørnene med? A) Højdespring B) Bolde og traktordæk C) Æde-

konkurrencer D) Tovtrækning

● Hvorfor er isbjørnen hvid og ikke brun? A) Bedre jagtlykke B) Sne på pelsen C)

Blev malet som lille D) Bedre varme

Vortesvin

● Hvor mange vorter har et han vortesvin? A) 1 B) 2 C) 3 D) 4

● Hvor lange kan vortesvinenes hjørnetænder blive? A) 20 cm B) 40 cm C) 60 cm D)

80 cm

● Hvorfor er der jord i bunden af vortesvinenes anlæg? A) Mangel på sten B) Grave ef-

ter mad C) For sjov D) Til at plante græs i


2010

Gruppe

B355

36

● Kan vortesvin spille fodbold? A) Nej, men de har en bold B) Ja, og de har deres eget

landshold C) Nej, de kan ikke skubbe til bolde D) Ja, og de er gode til indkast

Myresluger

● Hvor mange myrer, termitter og bille-larver spiser myreslugeren om dagen? A) Ca.

10.000 B) Ca. 20.000 C) Ca. 30.000 C) Over 1.000.000

● Hvilke dyr går sammen i udeanlægget? A) Maraen og myreslugeren B) Myresluge-

ren og kaninen C) Maraen og kaninen D) Krokodiller og hajer

Chimpanse

● Hvilket af følgende har aberne i buret? A) Gyngestativ B) Rutsjebane C) Luftmadras-

ser D) Hængekøjer

● Hvad signalerer aberne, når de åbner munden helt op? A) Frygt B) Sult C) Træthed

D) Tandpine *hint tavle i indeanlæg*

● Hvor meget ligner chimpanser mennesket? A) 52,7 % B) 89,6 % C) 98,2 % D) 0 %

● Hvad bruges metal dækslerne i bunden af udeanlægget til? A) Grillmad B) Toilet C)

Skraldespand D) Fodring

● Hvor sover chimpanserne? A) Under jorden B) Oppe i træerne C) De sover aldrig D)

I vandet

● Bruger chimpanserne dyner om natten? A) Ja, indimellem B) Ja, altid C) Nej, aldrig

D) Kun når der er fuldmåne

● Hvor mange store sten har chimpanserne i udeanlægget? A) 2-4 B) 5-6 C) 8-10 D)

Over 10

Orangutang

● Hvad har orangutangerne ikke? A) Bolde B) Traktordæk C) Trapper D) Hængekøjer

● Hvad hedder den største orangutang han? A) Geo B) Tarzan C) Aman D) Djimat

● Hvad spiser orangutangerne ikke? A) Fisk B) Frugt C) Blade D) Fugleæg

Tiger

● Hvad bruges wiren til, som hænger over buret? A) Linedanser træning B) Fodring C)

Armbøjninger D) Ophæng af garnnøgler


2010

Gruppe

B355

37

De markerede svarmuligheder, er de korrekte svar, og de er alle til at finde svar på ude ved

dyrene. Dertil vides det, at alle svarene stemmer overens med virkeligheden, hvilket sikrer

brugerne en sandfærdig viden om dyrets anatomi, velfærd i fangenskab, aktivering, diæt med

mere. Spørgsmålene og svarene er et resultat af alle de tænkelige informationer, der kunne

findes, så der senere er mulighed for at tilpasse eller ændre dem. Nogle af de forskellige

spørgsmål ved de enkelte dyr har ligeledes forskellige sværhedsgrader, hvilket kan gavne i en

senere etape af udviklingen af systemet. Sidst men ikke mindst oplyses det, at zoo ikke sen-

der sms‟er, der ligger udenfor stjerne-skattejagtens område. Denne information skrives på et

klistermærke på standeren, så den altid er synlig for brugerne.


2010

Gruppe

B355

38

5.3.2.2 Sms gateway

En sms gateway er en tjeneste, hvor man sender en tekstbesked med eller uden mobil, der

tilbyder sms overførsel, til en tredjepart. Tjenesten kan tilbydes hos et sms gateway firma,

som eksempelvis Inmobile [18]. De har som regel et firecifret telefonnummer, som benyttes

sammen med et registret nøgleord, der vælges efter eget valg hos det pågældende firma. Der

bruges nøgleord, fordi firmaerne har mange kunder, der alle har forskellige systemer kørende

med deres sms-svar, hvilket kan skabe konflikter i systemet.

Udover et valgt nøgleord, som her passende kunne være “zoo”, opbygges der en liste af

svar, der kan sammensættes med nøgleordet. Når så brugeren sender en besked med et svar

og nøgleordet til det 4 cifrene telefon nummer, vil den sendte besked blive modtaget hos sms

gateway firmaet, hvor deres server automatisk sender den videre til det pågældende sms-

system. Sms-systemet vil så dernæst tjekke, om det indsendte svar er korrekt eller forkert, og

så derefter sende det passende svar tilbage til brugeren. Eksempelvis hvis man har et spørgs-

mål, der lyder, “Hvor mange vorter har et han vortesvin? A) 1 B) 2 C) 3 D) 4”, sendes svaret

til det 4 cifret nummer, som f.eks. kunne være 1231. I beskeden vil man så skrive svaret og

nøgleordet, som i dette til fælde er “zoo d”, hvor zoo er nøgleordet og d er svaret, man har

valgt.[17];[18]

Udover listen af svar, oplagres de tilmeldte numre i et sideløbende edb-system, som kom-

munikerer med sms-systemet hele tiden. Men fordi Aalborg Zoo, som nævnt tidligere, ikke

ønsker at sende uønskede beskeder og spam til dets kunder udenfor lukketid, sletter edb-

systemet automatisk alle tilmeldte sms‟er efter lukketid. Det medvirker også til, at gæster kan

deltage forfra med deres mobilnumre hver dag, hvis dette er ønsket hos den enkelte gæst.


2010

Gruppe

B355

39

Figur 34 - Opstillingen viser sammenspillet mellem systemerne der skal køre for at skattejagten kan fungere.

a) Edb-system: Edb-systemet repræsenteret som standeren, der er synlig i midten af

zoo. Standeren sender input til sms-systemet, således at der holdes styr på tilmeldte

numre, samt hvilke spørgsmål de forskellige tilmeldte har besvaret.

b) Bruger: Gæst i zoo, som har valgt at deltage i stjerne-skattejagten. Brugeren bevæger

sig rundt i zoo, og har her kontakt til både edb-systemet via direkte kontakt og sms-

systemet via mobiltelefonen. Således kan der vælges nye områder og sendes og mod-

tages sms‟er omkring næste dyr og svar.

c) Sms gateway: Sms gateway er tilbudt af et firma. Sms tjenesten modtager sms‟erne,

for derefter at videresende dem til sms-systemet.

d) Sms system: Sporer og behandler de input, der sendes fra brugeren og edb-systemet.

Nummeret tjekkes i systemet over tilmeldte numre. Dernæst ses det på, om det ind-

sendte svar er korrekt, hvorefter der til sidst sendes den på forhånd udarbejdede svar-

besked tilbage til brugeren. Sms systemet er usynligt for brugeren, som identificerer

denne med edb-systemet.

e) Gavebutik: Gaveshoppen har forbindelse til sms systemet, således at der kan tjekkes,

om brugerens oplyste nummer er i systemet, og om det pågældende nummer har gen-

nemført alle områderne. Er dette tilfældet, udleveres præmien.

Hvad pris angår, er der forskellige tilgange. Dette kaldes overtaksering, og ses oftest som

f.eks. ”tjenesten koster 2 kr. + almindelig sms-takst”. Nedenstående er et eksempel på en sms

konkurrence, firmaet inmobile tilbyder:


2010

Gruppe

B355

40

“Du får opsat en sms konkurrence, hvor deltagerne skal svare på et

spørgsmål omkring din virksomhed. Når deltageren har fundet svaret

og sendt det til 1231, sender vores system automatisk en overtakseret

SMS besked retur til deltageren.”[19]

Aalborg Zoo har allerede flere sms-tjenester aktive i haven, hvor nogle af dem er gratis og

andre koster penge. Eksempelvis koster deres program for fodring af dyrene 3 kr. + alminde-

lig sms-takst[20]. Man kan sige det både er godt og dårligt at opkræve penge. Mange potenti-

elle skattejagtslystende gæster ville måske hoppe fra, hvis servicen kostede penge pr. modta-

get sms, men omvendt kunne en overtaksering på servicen indbringe penge til velgørende

formål, som f.eks. til forbedring af dyrevelfærden. Visionen med dette koncept er at holde

servicen gratis, og så skabe en mulighed for Aalborg Zoo til at skabe PR (Public Relations)

ved at bruge præmier med deres navn og logo på. Dette beskrives yderligere i det underståen-

de afsnit. Det, at servicen holdes gratis, så der kun betales egen sms-takst, skal oplyses ved

standeren inden brug, så brugeren ikke er tvivl omkring prisen på deltagelse. Her vil det også

blive oplyst, at tilmeldingen med telefonnummeret ikke vil blive misbrugt til reklame, spam

eller lignende, ligesom telefonnummeret heller ikke vil blive videregivet til tredjepart.

Såfremt zoo vil investere i produktet, kan der være gode fordele at hente i, at de allerede

har flere sms tjeneste kørende. Samtidig har Susanne Solskov givet udtryk for, at deres nuvæ-

rende services ikke bliver brugt i en særlig høj grad, hvilket kunne ændres, hvis de prøvede

nye måder at anvende systemerne på.

5.3.3 Præmier

Under en samtale med Aalborg Zoos Susanne Solskov blev forskellige præmiemuligheder

diskuteret, som for eksempel en rabat i butikken, der kunne være en bestemt procentsats. Pro-

centvis rabat var ikke noget, hun var særlig entusiastisk overfor, men da nøgleringe blev

nævnt som en mulig præmie, lød hun mere entusiastisk. Grunden til, at ideen med nøglerin-

gen var bedre end rabat ideen var, at nøgleringen ville være et reklametiltag, samtidig med at

det kunne være en præmie.

“Ja det kunne vi jo godt være interesseret i. Det koster ikke særlig me-

get. Så får vi jo også eksponeret vores logo.”[23]


2010

Gruppe

B355

41

Fra Aalborg Zoos synspunkt er der en helt klar fordel ved nøgleringen frem for rabatordnin-

gen. For det første er det billigt at fremstille en nøglering med deres logo, frem for at give en

procentsats eller en monetær rabat i deres butik. For det andet kan de udbringe deres logo

som en reklamekampagne og derved bruge penge fra deres reklamebudget dertil, således at

den daglige drift ikke lider under besparelser. Nøgleringens motiv kunne også være sæsonbe-

tonet. For eksempel kunne der på den ene side af nøgleringen være Aalborg Zoos logo og på

den anden være sæsonbetonede motiver, som for eksempel i år, hvor de har 75 års jubilæum,

eller næste år, hvor de kører et fælles tema med andre zoologiske haver om de store aber.

Denne gevinst bliver givet til brugeren i shoppen. Brugeren betragtes som den enkelte tilmel-

ding ved standeren. Der kan derfor gives gevinst til en gruppe på flere personer. Det er herfra

muligt for zoos medarbejder i shoppen at kontrollere, om disse er oprettet i systemet og om

stjerne-skattejagten er gennemført.

5.3.4 Dynamik

Det er vigtigt at gøre produktet attraktivt at bruge flere gange, så brugeren kommer igen.

Dette beskrives ofte med det engelske udtryk, replay value. Det vigtige, ved at give produktet

replay value, er, at gøre det til en attraktion, der kan tiltrække folk mere end en gang. Med

den hensigt at give produktet replay value vil det være nødvendigt at give spørgsmålene en

vis form for dynamik, det vil sige, at de ændres fra gang til gang. For eksempel kunne man

tilpasse spørgsmålene sæsonen, så de om vinteren handlede om vinteraktive dyr og omvendt

om sommeren. Alternativt kunne spørgsmålene ændres parallelt med nye tiltag, der tages i

zoo, så hver gang der kommer en ændring, bliver gæsterne informeret om det, for eksempel

om dyrefødsler og nye anlæg.


2010

Gruppe

B355

42

6 Implementering

Dette afsnit omhandler alle trinene i implementeringen som et led i virkeliggørelse af koncep-

tet.

6.1 Placering af standeren

I forbindelse med implementering af prototype, er det blevet besluttet, hvor standeren skal

placeres, til trods for at prototypen ikke er klar til at blive placeret i Aalborg Zoo. Dette har

relevans, da der er blevet gjort mere konkrete overvejelser omkring en begrundet placering.

I henhold til en rapport omkring flow i Zoo, hvor der konkluderes, at havens gæster opholder

sig mest ved legepladsen og på restauranterne, har vi valgt at placere standeren ved legeplad-

sen, der er vist på figur 15.

Figur 45 - Legeplads hvor standeren bliver placeret.

Standerens placering er valgt på baggrund af forskellige overvejelser. Det blev bl.a. vurderet,

at denne placering var den mest centrale i haven, men det skulle dog også ses i perspektiv til,

at det er et af de mest befærdede områder i zoo. Denne placering stemmer også overens med

målgruppen, da denne er ved siden af legepladsen. Dette er underbygget af figur 16, der viser,

hvor de besøgende i Aalborg Zoo primært opholder sig.


2010

Gruppe

B355

43

Figur 5 - Point-density kort, der viser en teoretisk udregning af det gennemsnitlige tidspositionsophold

for ca. 49 brugere, med markering af standerplacering.

6.2 Prototype v0.1

Der er, med udgangspunkt i en pilottest, udarbejdet en low-fi prototype, som skal repræsente-

re standeren. Prototypen bliver sammensat i PowerPoint, hvor et dias simulerer skærmbille-

det. Prototypen har mange af de primære funktioner, som ønskes for den færdige brugerinter-

aktion med standeren. Der benyttes dog også enkelte elementer i prototypen til at eksemplifi-

cere nogle af de udestående dele, såsom sms systemet. Her vises et billede af en mobiltelefon,

hvori spørgsmålet står. Prototypen skal betragtes som det allerførste skridt imod et produkt.


2010

Gruppe

B355

44

Interaktion i præsentationen er udarbejdet via hyperlinks til andre skærmbilleder. Det giver

mulighed for, at prototypen er en testværdig simulering af måden, hvorpå systemet interage-

res med. Sammenhængen mellem hyperlink og PowerPoint slides er som vist på figur 17.

Figur 67 - Flowchart over programstrukturen i prototypen lavet i PowerPoint.

Sammenhængen af prototypen afhænger i store træk af de overvejelser, der er blevet gjort

omkring testen. Dette medfører, at en stor del af manglerne i selve prototypen må forklares

sideløbende. Store dele af den sideløbende forklaring er blot manuskriptet brugt i dets til-

tænkte kontekst. Dette er at finde under 5.3.1.3 Manuskript fra afsnittet omhandlende bru-

gergrænseflade. De to tiltagsfilm, der benyttes sammen med prototypen, er bl.a. ikke imple-

menteret i PowerPoint-showet, men vises ved siden af; igen er sammenhængen udspecificeret

i den sideløbende forklaring.


2010

Gruppe

B355

45

Der blev lavet to basis design for prototypen. Design nummer 1 er vist på figur 18, og design

nummer 2 på figur 19.

Figur 7 - Visning af design nummer 1, den simplificerede udlægning.

Figur 89 - Visning af design nummer 2, den tegneserieagtige udlægning.

I design 1 benyttes nogle kølige naturlige farver og et simpelt design med nogle tegneserieag-

tige blade i forgrunden, for at knytte designet til naturen. Design 2 har derimod en gennem-

ført tegneserieagtig stil med et noget varmere farveskema. Begge billeder er designet med

stor diversitet med henblik på, at senere feedback kan fortælle om målgruppen præferencer.


2010

Gruppe

B355

46

6.3 Optagelser og filmredigering

Al videooptagelse, der er foretaget i Aalborg Zoo, blev optaget med HD videokameraet

Sony HDR-FX1E. Der blev primært optaget med stativ, men nogle af optagelserne var hånd-

holdt. Grunden til at stativet blev brugt, var for at undgå rystelser og for at opnå et mere sta-

bilt billede. Omgivelserne tillod dog ikke altid brugen af stativet.

Der har været nogle mindre konflikter under optagelserne, f.eks. da solen skinnede imod,

eller når den gav skygger ind i billedet, men disse klip er blevet sorteret fra under redigerin-

gen.

Nogle steder har der kun været mulighed for at filme igennem ruder, f.eks. da orangutan-

gerne skulle filmes. Disse klip har givet reflektering i glasset, og kan bemærkes nogle steder i

videoerne.

Der blev optaget og redigeret i opløsningen 720x576 (16:9), selvom der har været mulig-

hed for at optage med højere opløsning (full hd 1920x1080). Dette blev valgt fra, da opløs-

ningen ikke er nødvendig til det pågældende medie. Samtidig er optagelser i full hd for kræ-

vende under redigering og afspilning på standard computere.

Videoklippene blev redigeret i Avid Liquid 7.20. Redigeringsprocessen blev udført efter

“Classic Rules of video”. [21]

De færdigtklippede videoer varer mellem et og to minutter.


2010

Gruppe

B355

47

7 Pilottest

Der testes på to målgrupper. Den primære målgruppe er børnefamilier og den sekundære

målgruppe er voksne.

Test 01 udført d. 13. december 2010 kl. 18:00 - 19:30.

Primær målgruppe: Far på 34 år og tre børn, to piger på 8 og 10 år, og en dreng på 12.

Sted: Aalborg Universitet, Badehusvej 9, Gruppe lokale b358.

Miljø: Fælles om en computer med Power Point præsentation.

Deltagere: Niklas - Koordinator, Christopher - Koordinator og oplæser, Kasper - Referent

Metoder: Opdelt test, første del kvantitativ undersøgelse med besvarelse på spørgeskema,

anden del kvalitativ undersøgelse med dybere interview.

Formål: Mening om design, hvordan niveauet på sms-spørgsmålene passer til alderen, inte-

resse for ideen samt måling på ny læring om dyrevelfærd.

Testen starter med en oplæst beskrivelse af omgivelserne, så testpersonerne kan forestille

sig, de befinder sig i Aalborg Zoo. Her lægges der vægt på tillægsord, for at gøre det så be-

skrivende, som muligt. Efter oplæsningen præsenteres testpersonerne for prototypen, hvoref-

ter de selv skal styre sig videre.

Efter gennemførelsen af skattejagten i PowerPoint, blev der udleveret et spørgeskema (Se

bilag e)), som besvares med hjælp til de mindste. Dette er grundet et ikke så velovervejet,

ordforbrug i nogle af spørgeskemaets spørgsmål. Endeligt udføres et dyberegående fælles

interview, hvor der lægges vægt på børnenes vurdering parallelt med forælderens.

Testen udføres på et stadie, hvor stemmen til Oscar oplæses, og kommentarer oplæses

ligeledes under tiltagsfilmene. PowerPoint blev lukket, da filmene skulle vises undervejs.

Vi har valgt at indsamle både kvantitativ og kvalitativ information, da det giver et mere

nuanceret billede af konceptet i den form, at den kvantitative del er individuel og den kvalita-

tive er fælles, hvilket gør, at der kommer flere syn og vinkler på emnerne.


2010

Gruppe

B355

48

I testen lægges der vægt på designet, filmene, sms-spørgsmålene og hele konceptet gene-

relt for at få, især børnenes, syn på det helt essentielle i løsningen af problemformuleringen.

Der søges bekræftelse fra børnene, da de er i hovedfokus, og da der er mindre viden om, hvad

børn synes om, end hvis produktet eksempelvis var til nogen på gruppemedlemmernes alder.

Test 02 udført d. 15. december 2010 kl. 13:00-14:00.

Sekundær målgruppe: Medstuderende i alderen 19-25 år.

Sted: Aalborg Universitet, Badehusvej 9, Gruppe lokale B355.

Miljø: Fælles om en computer med Power Point præsentation.

Deltagere: Niklas - Koordinator, Christopher - Koordinator og oplæser.

Metoder: Kvantitativ undersøgelse med besvarelse på spørgeskema.

Formål: Mening om design, interesse for ideen samt måling på ny læring om dyrevelfærd.

Denne test er som den anden, bare hvor der kun gives tilbagemeldinger via samme spørge-

skema. Dette skyldes, at det ikke fandtes nødvendigt at gå ligeså meget i dybden med de

voksne, da børnefamilien er den primære målgruppe.

7.1 Resultater fra primær målgruppe

Svarene opdeles i design, film og fortælling, sms-spørgsmål og koncept, hvor der først forlø-

ber en gennemgang af resultaterne fra den primære målgruppe og efterfølgende de resultater,

der blev opnået i testene med den sekundære målgruppe.

Spørgeskema resultater fra den primære målgruppe.

Om design

Hvordan synes du, at det nuværende design af prototypen ser ud? Her tænkes der på, hvordan

det ser ud som en helhed, med baggrund, knapper og objekter. Og hvordan vurderer du disse?

For designet i testen:

● Særdeles tilfredsstillende – 2 (dreng på 12 år, pige på 8 år)

● Tilfredsstillende – 2 (pige på 10 år, faderen)

● Utilfredsstillende - 0

● Særdeles utilfredsstillende - 0


2010

Gruppe

B355

49

For design nr. 2:

● Særdeles tilfredsstillende – 3 (dreng på 12 år, pige på 8 år, pige på 10 år)

● Tilfredsstillende – 1 (faderen)



Hvor professionelt virker designet så på en skala fra 1-10, hvor 10 er meget professionelt, og

1 er amatøragtig?

● Svar – 5 (dreng på 12 år), 7 (faderen), 8 (pige på 8 år), 8 (pige på 12 år)

Om film og fortælling

Hvad synes du om filmene og det, de i sammenhæng med lydsporet (vores fortæl-

ling/oplæsning), fortæller om dyrevelfærd, og hvordan vurderer du det?

● Særdeles tilfredsstillende – 3 (faderen, pige på 10 år, dreng på 12 år)

● Tilfredsstillende – 1 (pige på 8 år)



Efter at have set filmene, har du så lært noget nyt om det, Aalborg Zoo gør, for at dyrene skal

have det bedst muligt?

● Ja – 3 (faderen, pige på 8 år, pige på 10 år)

● Nej – 1 (dreng på 12 år)

Om sms-spørgsmålene

Lærte du noget nyt fra spørgsmålene?

● Ja – 4 (alle)

● Nej - 0

Koncept

Er “Stjerne-skattejagt i zoo” en god nok beskrivelse af The Welfare Zoo-lution?

● Ja – 2 (dreng på 12 år, pige på 10 år)

● Nej – 2 (faderen, pige på 8 år)


2010

Gruppe

B355

50

Har du set noget lignende før?

● Ja - 0

● Nej - 4 (alle)

Noter fra Test - Think-aloud

Førstehåndsindtryk

● Fortsætte skattejagt - hvad betyder det? Grundet mangel på oplæsning af start manus.

Sms-spørgsmål

● Børnene: Svarede rigtigt på alle uden at se anlæggene. Det var mest den ældste pige,

der havde styr på svarene, men drengen svarede også rigtigt ved et spørgsmål.

Tiltagsfilm

Længde

● Børnene: Synes ikke den er for lang.

● Faderen: Sætte en timer på, så man ved hvor lang tid, man skal stå der.

Indhold

● Børnene: Den ældste pige kunne ikke lide fodringen med hesten.

Hvad synes i om fodringen? - de kunne godt spise noget andet end heste - Drengen

syntes ikke, det gør noget.

● Faderen: Interesseret i mere information omkring hvad Aalborg Zoo giver af støtte til

vilde dyr under filmvisningen.

Duftpind i isbjørne videoen – testpersonen vidste ikke, hvad det var.

Komplikationer

● Børnene: Drengen trykkede ny bruger, da de skulle fortsætte jagten.

De vidste ikke, hvad en wire var.

● Faderen: testpersonen var i tvivl, om det kun virker på smartphones, da det er en

smartphone, der er brugt på skærmen.

Spørgsmål/forslag

Stjerneløb eller skattejagt?

● Børnene: Skattejagt er klart at foretrække. Det lyder mere spændende og interessant.


2010

Gruppe

B355

51

Var spørgsmålene for nemme?

● Børnene: Den ældste pige syntes, de var okay, men måtte godt have været lidt svære-

re. Drengen syntes, de var fine.

● Faderen: De løste dem uden at være nede ved dyrene.

Overveje om man skal indtaste sin alder, så spørgsmålene passer til sværhedsgraden.

Opdeling af aldersgruppe: 3+ og 9+ aldersgrupper.

Interview

Farverne på knapperne

● Børnene: Grønt skal det vel være, skriften ser lyserød ud. Gerne naturlige farver.

Baggrunden

● Børnene: Flere farver, ligner is, fordi den har kanter. Bedre hvis der var et billede i

baggrunden.

Den ældste pige syntes det er for koldt, når de blev præsenteret for, at det skulle være

en varm sommerdag. Teksten er nem at læse.

● Faderen: Når man er inde i de forskellige områder skifter baggrunden til den stil, som

man er nået til, savanne, jungle, og så videre.

● Faderen og sønnen kan godt lide den simple stil, hvor pigerne gerne vil have den teg-

nede.

Grafisk udtryk

● Børnene: Skildpadden måtte gerne være større. Close-up, hvor man kun ser hovedet.

Pigen synes det ser mere tegneserieagtigt ud.

Pigen vil gerne have at figuren snakker.

Løven passer bedre ind i landskabet. Den måtte gerne være større.

Sejere når den er stor.

Tegneseriestilen er foretrukket.

Hvis kanterne omkring figurerne og baggrunden var lige store, så ser det bedst ud.

● Faderen: 1'eren virker mere overskuelig og stilren, og 2'eren mere paint agtig.

Hvis der er belysning i billedet og der så kommer skygger på tingene, vil det give me-

re dybde.


2010

Gruppe

B355

52

Koncept

● Børnene: Tegne dyrene på kortet, så man kan se, hvad det er for noget.

Det ligner lidt noget legoagtigt. Pigen troede, at de skulle samle ting ved kortdelen.

Når man er derude, så ser man ikke alle tingene, som videoerne viser. De vil synes

det var sjovt, fordi de ser ting, som der ikke er sikre at se.

Stiplede linjer på kortet, som løbende viser ruten, kunne også være fodspor.

Den ældste pige sagde, det var et sjovt spil, da de var færdige.

● Faderen: Kan godt lide konceptet. Det er relevant. Der er en god ide med det. Beskri-

ver dyrene og der er læring at hente i det. Han tror bare i det hele taget, at det er en

god ide. Han synes ikke, at der noget, der ikke fungerer. Kortet zoomer ind på det

valgte område, så det ikke er så uoverskueligt på det fulde kort. Han kan godt lide,

hvis et forkert svar ikke belønnes, så der er en konsekvens for ikke at klare det. Ny

chance for at svare igen efter filmene på standeren. Ude og samle nogle elementer,

puslespilsbrikker, som viser et større billede så man måske godt kan se det uden at

have alle brikkerne. Han mener at det, ud over i zoo, kunne bruges mange andre ste-

der. Programmet og standeren kunne have samme standard design, og så kunne den

tilpasses omgivelserne.

7.2 Diskussion af test - primære målgruppe

Da der skulle besvares spørgsmål, blev det hurtigt tydeligt, at den 10-årige for nemt kunne

gennemskue de rigtige svar. Ligeledes virkede den 12-årige ikke særligt udfordret. Dette

skyldes angiveligt de opdigtede forkerte svar, som måske er lavet for gennemskuelige og ure-

alistiske i kontekst til det korrekte svar. Dette kan være uhensigtsmæssigt, hvis niveauet er for

lavt i forhold til den gennemsnitlige alder, børnene i zoo har.

Faderen udtrykte interesse for, hvad Aalborg Zoo gør for at støtte vilde dyr. Det kan op-

fyldes ved at henvise til indsamlingsbøtterne, der f.eks. kan findes i shoppen.

Komplikationen ved, at man trykker på “ny skattejagt”, når man har en i gangværende

skattejagt, gør ikke specielt meget, fordi den eneste forskel er, at man kommer til at se intro-


2010

Gruppe

B355

53

filmen igen. Det er til gengæld et problem, at børnene ikke kendte ordet wire, så det kunne

ændres til reb i stedet i en senere prototype.

Faderen udtrykte også lidt tvivl om, hvorvidt der skulle bruges smartphones til skattejag-

ten, fordi der er afbilledet en sådan mobiltelefon på skærmen. Dette menes ikke at have større

betydning, da det antages, at langt de fleste ved, at sms‟er kan sendes og modtages på alle

moderne mobiltelefoner. Der kan dog herske tvivl om, hvorvidt det er klart nok, hvilke bille-

der af mobiltelefonen der foregår på standerens skærmbilleder, og hvilke der skal forestille at

være på testpersonens egen mobiltelefon. Det vil derfor være oplagt at indsætte en baggrund

med et virkeligt landskab på de billeder, der foregår udenfor standeren. Eksempelvis kunne

man se jorden bag mobiltelefonen, som om man lige havde taget den op af lommen og stadig

gik med den. Det sikrer, at testpersonen er klar over, hvor man er i scenariet og dermed får en

bedre forståelse for konceptet i kontekst med zoo.

Til punktet om baggrunden blev det forslået at ændre stilen løbende, alt efter hvilket om-

råde man er i gang med på standeren. Dette vurderes til at stride mod den geografiske place-

ring af dyrene, da de ikke er placeret efter oprindelse eller type, men derimod efter deres geo-

grafiske placering i Aalborg Zoo.

Under spørgsmål og forslag blev det foreslået at man kunne lave eksempelvis to svær-

hedsgrader til henholdsvis børn på 3+ og 9+, hvilket vurderes som en god ide til det videre

arbejde med projektet.

Think-aloud virkede ikke helt efter hensigten, da det er meningen, man ikke skal sige an-

det, end at testpersonerne skal tænke højt under testen. Vores prototype er desværre på et

stadie, hvor det har været nødvendigt at indskyde bemærkninger og tilføjelser omkring sty-

ring og lyd. I den forbindelse kan det siges, at der er simuleret en think-aloud, hvor der er

blevet budt ind med de nødvendige informationer, men at testen alt i alt har fungeret allige-

vel.

7.3 Resultater fra sekundær målgruppe

Spørgeskema resultater fra den sekundære målgruppe.


2010

Gruppe

B355

54

Om design

Hvordan synes du at det nuværende design af prototypen ser ud? Her tænkes der på, hvordan

det ser ud som en helhed, med baggrund, knapper og objekter. Og hvordan vurderer du disse?

For designet i testen:

● Særdeles tilfredsstillende - 0

● Tilfredsstillende - 2



For design nr. 2:





Hvor professionelt virker designet så på en skala fra 1-10, hvor 10 er meget professionelt, og

1 er amatør?

● Svar for prototypen - 3,5,3,8 = 4,75

● Svar for det alternative design - 7,6,7,3 = 5,75


Hvad synes du om filmene og det de i sammenhæng med lydsporet (vores fortæl-

ling/oplæsning) fortæller om dyrevelfærd, og hvordan vurderer du det?





Efter at have set filmene, har du så lært noget nyt om det, Aalborg Zoo gør, for at dyrene skal

have det bedst muligt?

● Ja - 4

● Nej - 0


2010

Gruppe

B355

55


Lærte du noget nyt fra spørgsmålene?

● Ja - 3

● Nej - 1

Koncept

Er “Stjerne-skattejagt i Zoo” en god nok beskrivelse af The Welfare Zoo-Lution?

● Ja - 3

● Nej - 1

Har du set noget lignende før?

● Ja - 0

● Nej - 4

7.4 Diskussion af test - sekundære målgruppe

Design

Resultaterne viser, at testpersonerne finder menudesign 2 mere tilfredsstillende end menude-

sign 1. De mener også, at det gennemgående virker mere professionelt. Dette afhænger dog af

de forskellige testpersoners personlige præferencer. Man kan ud fra testresultaterne vurdere,

at et flertal bedre kunne lide menudesign 1.


Testpersonerne var uenige om, hvor tilfredsstillende de fandt sammenhængen mellem fortæl-

ling og film. Dette kunne hænge sammen med, at der er dele af filmen, der er uden fortæller,

og de finder disse pauser kedelige og unødvendige. Dette kunne afhjælpes ved at skrive et

længere manuskript, der passer bedre sammen med længden af filmene, eller klippe filmene

ned, til de har en sådan længde, at de passer til det nuværende manuskript.

Alle testpersoner mener, at de, efter at have set filmene, har lært noget nyt om tiltagene i Aal-

borg zoo. Dette stemmer overens med målene for filmen.


2010

Gruppe

B355

56


De fleste af testpersonerne lærte noget nyt ved sms-spørgsmålene. Det forventedes ikke, at de

voksne testpersoner lærer det samme af spørgsmålene, da disse er møntet på børn, men det er

dog et plus, at spørgsmålene og svarene kan informere voksne såvel som børn.

Koncept

Overtallet af testpersoner mener, at skattejagt er en god beskrivelse.

Ingen af testpersoner har set noget, der ligner konceptet i forvejen.

7.5 Konklusion af testresultaterne

Følgende kan konkluderes ud fra resultaterne fra den primære målgruppe:

● Sms-spørgsmålene var for nemme til en 10 årig, så målgruppen for de spørgsmål der

er udformet nu, antages at være egnet til og med 9 årige. Baseret på testene, får de

voksne testpersoner noget ud af spørgsmålene og svarene.

● Tendens til at voksne gerne vil have lidt overblik over, hvor lang tid en eventuel til-

tagsfilm varer. Det kunne løses med en cirkel i hjørnet, der tegnes, hvor filmen slutter

når cirklen er fuldendt.

● Inden tigerfodringen kunne en advarsel omkring stærke billeder vises.

● Ordet ”wire” i spørgsmålet omkring tigrene udskiftes til ”reb”.

● Farverne skal være mere naturlige; brun, grøn og blå. Endvidere skal der være flere

farver, stærke og varme, som supplement til de naturlige farver i baggrunden og på

knapperne.

● Det grafiske udtryk skal stemme mere overens, hvor der her til den yngre målgruppe

laves et mere tegneserieagtigt look, med trykkede streger rundt om alle objekterne,

samt Oscar. Dette gælder også for voksne, der også foretrækker det tegneserieagtige

udseende.

● Kortet skal udformes, således at dyrenes billeder kommer frem, når et område marke-

res. Det skal give mere overblik over, hvad der foregår på kortet.

● Større genkendelighed mellem hvad der foregår på standeren og ude i zoo.

● De voksne mener ikke, at sammenhængen mellem film og fortælling er tilstrækkelig

● 4/4 fra den primære målgruppe lærte noget nyt af enten filmene eller spørgsmålene.

● 4/4 fra den sekundære målgruppe lærte noget nyt af filmene eller spørgsmålene.


2010

Gruppe

B355

57

8 Perspektivering

Som nævnt tidligere i rapporten, har projektgruppen ikke været i stand til at finde lignende

koncepter. The Welfare Zoo-lution skal ses som et supplement til havens andre tilbud, og det

er derfor interessant at kigge på, hvordan konceptet skiller sig ud.

Haven har flere aktive tilbud til sine gæster. Her kan nævnes tre aktive sms-tjenester. Dis-

se har et mere informativt element, snarere end underholdningselementer. Dog skiller en af

disse tjenester sig ud. Der kan forefindes en sms-quiz i havens orangutang afdeling. Denne

tjeneste indeholder et underholdende element, men med quizzen forsøger Aalborg Zoo at

skabe fokus på orangutangernes dårlige vilkår i naturen, hvor antallet af dyr er nedadgående.

Forskellen mellem denne tjeneste og The Welfare Zoo-lution er interaktiviteten. I deres quiz

skal tankevækkende spørgsmål, hvis svar brugeren ikke kan observere sig til, besvares. I

spørgsmålene, der er udarbejdet til dette projekt, er der lagt vægt på inddragelsen af sanser.

Spørgsmålene skal kunne besvares ved at iagttage dyrene og deres anlæg.

Interaktive standere ses ofte rundt omkring i turistattraktioner og forlystelsesparker, men

selve kombinationen af information ved standeren og stjerneløbet med base i standeren har

projektgruppen ikke kunnet finde frem til. Styrken ved The Welfare Zoo-lution er, at inddra-

ge skattejagtsformen. I Fårup Sommerland er der en aktivitet, hvor man kan gennemføre en

forhindringsbane. For enden af banen kan man få et diplom. Denne form for aktivitet giver en

anden oplevelse for brugeren. Det bliver gjort spændende ved at lade brugeren deltage aktivt.

Motivationen, i form af en skat i slutningen af skattejagten, er også med til at gøre det spæn-

dende for børn.

Det tætteste Aalborg zoo har på noget lignende, er en skattejagt med papirark, hvor man

svarer på spørgsmål, men da denne ikke søger at informere om tiltag, men nærmere under-

holde gæsterne, fravælges sammenligningen med denne.


2010

Gruppe

B355

58

Konklusion


2010

Gruppe

B355

59

9 Konklusion

Der kan konkluderes på følgende:

Problemformulering:

● Hvordan kan Aalborg Zoos dyrevelfærdstiltag videreformidles?

● Hvilke målgrupper er relevante at videreformidle dyrevelfærdstiltag til?

● Hvilke dyrevelfærdstiltag skal der videreformidles?

De valgte målgrupper blev danske børnefamilier. Grunden til, at danske børnefamilier

blev valgt, var, at The Welfare Zoo-lution skulle være en social aktivitet. Projektet kan dog

gøres internationalt, men det er beskrevet i afsnittet om videre arbejde. En anden årsag til

valg af målgruppe er, at Susanne Solskov fortalte, at størstedelen af gæsterne er børn i følge

med voksne. Derfor kunne konceptet være et supplement til Aalborg Zoos skoletjeneste.

I og med, at film blev inddraget i konceptet, åbnede det nogle muligheder for at vise bru-

geren de tiltag, som den almindelige gæst måske ikke for at se. Derfor faldt valget på de min-

dre synlige dyrevelfærdstiltag, som også supplerer godt til Aalborg Zoos andre tilbud.

Ideen med stjerneskattejagten er, at projektgruppen ville finde et alternativ til Aalborg

Zoos allerede eksisterende tilbud. På denne måde fås brugeren rundt i haven, samtidig med at

spørgsmålene over sms, tvinger brugeren til at forholde sig til dyrene og deres anlæg. Dette

kunne beklageligvis ikke testes, da testen ikke blev foretaget i de tilsigtede omgivelser, altså i

Aalborg Zoo. Dog kunne testpersonerne fortælle, at de, alene med de viste filmklip og de

stillede spørgsmål, følte sig klogere på, hvad dyrevelfærd betyder for Aalborg Zoo, og at de

ville bruge produktet, hvis det blev opstillet i Aalborg Zoo.


2010

Gruppe

B355

60

10 Diskussion

I forbindelse med den udførte test, er det relevant at diskutere, hvorledes denne kunne have

været mere fyldestgørende og i den forbindelse give et bedre resultat. Blev der udført nok

tests og lykkedes projektgruppens think-aloud forsøg eller gjorde det ikke? Hvad angår te-

stens omfang, burde man overveje at sætte mere tid af og invitere flere personer til at deltage

for at få et bredere syn på de formulerede spørgsmål. Men igen kan man altid inddrage flere

og flere personer, da det er meget forskelligt, hvad den enkelte fortrækker frem for noget an-

det. Derfor ses det helst, at man får et bredt segment fra sin definerede målgruppe til at delta-

ge, således at der opnås en bred forståelse for målgruppens præferencer.

Dertil er det også oplagt at se på, om den valgte målgruppe, som var Aalborg Zoos egen

målgruppe, var nok som den eneste at gå i dybden med, da der forefindes mange andre seg-

menter af gæster i haven. Projektgruppens løsning på dette var, at opdele testen i en primær

og en sekundær målgruppe. Dernæst er det også relevant at vurdere spørgsmålene; var det de

rigtige spørgsmål, og var de valgte spørgsmål formuleret på en sådan måde, at de hverken var

ledende eller gav upræcis information, i forhold til den feedback, der gerne ville opnås?

Valget af medie til stjerne-skattejagten må siges også at være lidt af et sats, da mediet ikke

er brugt i samme sammenhæng, som det her i rapporten er præsenteret. De eksisterende stan-

dere optræder som supplement til de infotavler, der findes ved alle dyrene, men står for sig

selv lidt ude af kontekst med sine omgivelser. Dog kunne The Welfare Zoo-lution sagtens

placeres andetsteds. Dette, samt mulighederne i mediet, var årsagen til, at det blev valgt som

hovedelement og omdrejningspunkt for skattejagten. Det vigtigste var, at de informationer,

der skulle videregives til brugerne kunne opnås effektivt, ment i den forstand at det både

skulle være nyt og interessant samtidig med at øge chancen for at informationer hænger ved

og ikke glemmes med det samme. Dertil blev det valgt at de fleste informationer skulle vide-

reformidles gennem video og lyd, da dette optager flere sanser, end hvis disse blot oplæses.

Med henblik på medievalget stilles hypotesen, at mindst en i hver brugergruppe er i besid-

delse af en mobiltelefon. Det kan dog diskuteres om valget af mobiltelefoner som kommuni-

kationsmedie mellem brugere og terminal er plausibelt, da der i analysen ikke har indgået en

undersøgelse af brugergruppens mobilvaner. Det er derfor kun i teorien sikkert, at brugerne

kan anvende vores færdige produkt.


2010

Gruppe

B355

61

11 Videre arbejde

Hele formålet med The Welfare Zoo-lution er, at informere Aalborg Zoos gæster om de

tiltag, haven laver for sine dyr, men som ikke altid er synlige for gæsterne. En konsekvens-

vurdering af The Welfare Zoo-lution vil blive givet i dette afsnit.

Konsekvensen i dag, hvor The Welfare Zoo-lution ikke er et tilbud i haven, er, at Aalborg

Zoo ligger inde med en masse arbejde, som den almindelige gæst ikke oplever under besøget.

Rent hypotetisk er The Welfare Zoo-lution nu en del af Aalborg Zoos tilbud. En almindelig

familie bestemmer sig en dag for at tage i zoo. Da de står i indgangen til Aalborg Zoo, får de

en lille appetitvækker, der gør, at de er nødt til at se, hvad dette projekt går ud på. De kommer

ind i zoo, finder standeren, og prøver The Welfare Zoo-lution. Da hele familien har gennem-

ført løbet, får børnene en præmie. Det kunne, som nævnt tidligere, være en nøglering eller

lignende. Familien beslutter sig endvidere for at kaste et par mønter i kassen til støtte for dy-

rene. De forlader Aalborg Zoo med en bedre forståelse af, hvad dyrevelfærd betyder i Aal-

borg Zoo. Når så børnene kommer i skole igen, fortæller de deres klassekammerater om løbet

og viser dem nøgleringen, som de vandt. På denne måde skabes der reklame for Aalborg Zoo

gennem gæsterne.

Et mindst lige så vigtigt aspekt i Aalborg Zoos arbejde er formidlingen om dyr og dyrevel-

færd. Med The Welfare Zoo-lution vil Aalborg Zoo have muligheden for at kommunikere

deres budskaber og arbejde ud til sine gæster på en måde, hvor indlæringen sker gennem inte-

raktivitet og underholdning. Som det er beskrevet under afsnittene om Aalborg Zoos samar-

bejde med store nationale og internationale foreninger, har Aalborg Zoo en forpligtigelse til

at møde sine gæster og arbejde for at formidle sit arbejde videre til dem, og det er her The

Welfare Zoo-lution kan bidrage.

Af andre konsekvenser, kunne man forestille sig, at den gennemsnitlige besøgstid ville

stige, eftersom produktet er et supplement til Aalborg Zoos øvrige tilbud. En længere besøgs-

tid giver i sidste ende også større afkast pr. gæst. Der vil blive solgt mere mad og drikkevarer,

ligesom turen i souvenirshoppen efter det interaktive stjerneløb også kan øge salget af souve-

nirs og lignende.


2010

Gruppe

B355

62

Omkring forslag til videre arbejde, er det naturligvis oplagt at nævne selve programmerin-

gen og implementering af The Welfare Zoo-lution. Der blev i løbet af projektperioden udar-

bejdet en Low-fi prototype af produktet til at lave nogle test, men selve produktet er langt fra

færdigudviklet. Projektgruppens ønske var at have en prototype, der kunne testes i Aalborg

Zoo. Det ville have givet nogle resultater, som var mere målbare, og nogle omgivelser, pro-

duktet var designet til.

Det kunne også overvejes at lave nogle analyser omkring forbrugerne af det færdige pro-

dukt, således at spørgsmål, film og interface kunne designes til brugerens alder, nationalitet

eller interesseområder. F.eks. kunne der implementeres engelsk eller/og tysk skrift og lyd i

The Welfare Zoo-lution.

Endeligt var designet af The Welfare Zoo-lution udarbejdet på en sådan måde, at der også

var taget højde for produktets levetid. Således kan indholdet reguleres og udskiftes, så det

passer til Aalborg Zoos temaer og fokusområder i sæsonerne. På denne måde vil The Welfare

Zoo-lution også få en form for replay-value, da indholdet for hver sæson kan skiftes ud.


2010

Gruppe

B355

63

12 Kildeliste

12.1 Litteratur

[1] Lars Mathiassen, Andreas Munk-Madsen, Peter Axel Nielsen og Jan Stage, ”Objekt

Orienteret Analyse og Design”, 1., Aalborg, Makro ApS, ISBN 87-7751-123-9, 1997.

[2] Glud, L. N.; Harder, H.; Horst, N. R.; Simonsen, A. K.; Tradisauskas, N.; Skov, H.;

Lyseen, A. K.; Bro, P.; Henriksen, S.; Poulsen, J. S., "GPS baseret kortlægning af zoo

gæsters brug af Aalborg Zoologiske Have, efteråret 2008", 1., Institut for Arkitektur og

Design, AAU © Copyright 2009, 2009.

[3] Bryan G. Norton, Michael Hutchins, Elizabeth F. Stevens og Terry L. Maple

“Ethics on the ark – Zoos, Animal welfare and wildlife conservation”

1995, Smithsonian Institution (bogen er brugt til baggrundsviden)

[22] Tidsskriftet “Kaskelot”, nummer 14.

Artikel brugt “En god dag i zoo” af Galina Plesner og Mikkel Stelvig.

12.2 Andre kilder

[4] Johnstone, C. J., Bottsford-Miller, N. A., & Thompson, S. J. (2006). Using the think

aloud method (cognitive labs) to evaluate test design for students with disabilities and

English language learners (Technical Report 44). Minneapolis, MN: University of

Minnesota, National Center on Educational Outcomes. (13/12 2010)

http://education.umn.edu/NCEO/OnlinePubs/Tech44/

[5] Artikel om Minervamodellen fra Samfundsfag.com. Forfattet af AC Nielsen/AIM

(15/12 2010)

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=254:li

vsstil&catid=60:sociologi&Itemid=350

[6] Justitsministeriets offentliggørelse af dyreværnsloven. (10/11 2010)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2714

[7] Danmarks statistik – ”Børnefamilier køber flest økologiske fødevarer” fra 2009

(10/11 2010)

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR115.pdf

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=254:livsstil&catid=60:sociologi&Itemid=350

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=254:livsstil&catid=60:sociologi&Itemid=350

http://www.google.com/url?q=https%3A%2F%2Fwww.retsinformation.dk%2FForms%2FR0710.aspx%3Fid%3D2714&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNEv-PpA1FfuLX4SVBjJ_WUTLmfQaA

















2010

Gruppe

B355

64

[8] Visit Denmark statistikker over turistattraktioners besøgstal 2003-2009 (12/12 2010)

http://www.visitdenmark.com/NR/rdonlyres/E807E0C8-462F-4C8F-91DA-

E32D3E2F47BC/0/Top5020032009.pdf

[9] Fra i ”Aalborg Zoo i tal og tanker”. Udleveret af Susanne Solskov fra Aalborg Zoo i

forbindelse med et møde d. 4/11 2010.

[10] European Associations of Zoos and Aquaria – om organisationen (9/12 2010)

http://www.eaza.net/about/Pages/Introduction.aspx

[11] European Associations of Zoos and Aquaria – Code of Practice (9/12 2010)

http://www.eaza.net/about/Documents/Code%20of%20Practice.

[12] Danish Association of Zoos and Aquaria – om organisationen (23/11 2010)

http://www.daza.dk/om-daza/generelt/

[13] Danish Association of Zoos and Aquaria – etiske regler (23/11 2010) http://www.daza.dk/etiske-regler/

[14] Borneliv.dk – artikel om det hele barn (13/12 2010)

http://www.borneliv.dk/default.aspx?pageid=332

[15] Danmarks radios hjemmeside – interview med Stig Brostrøm (13/12 2010)

http://www.dr.dk/bornepasning/index.asp?pageID=artikler/laering&menuID=m_emn

[16] Om farvens psykologiske påvirkning – af Hanne Kvint og Tove R. Madsen

http://www.kvint.dk/hanne/07.html

[17] Firmaet Wire2Air Mobile solutions – om SMS Gateways (15/12 2010)

http://www.wire2air.com/smsgateway-wire2air.asp

[18] Firmaet Inmobile ApS – Priser på SMS tjenester (15/12 2010)

http://www.inmobile.dk/sms-gateway?gclid=COSJrrae7qUCFUUNfAodWhScpg

[19] Firmaet Inmobile ApS – Om overtaksering (15/12 2010)

http://www.inmobile.dk/overtaksering

[20] Aalborg Zoos hjemmeside – eksempel på SMS service (16/12 2010)

http://www.aalborgzoo.dk/00225E4A-0F70-4ACC-80ED-2F7B5FBAEC82.W5Doc

[21] About.com – artikel skrevet Gretchen Siegchrist (16/12 2010)

http://desktopvideo.about.com/od/desktopediting/tp/editrules.htm

[23] B355, Samtale med Susanne Solskov, Aalborg Zoo, Aalborg Universitet, 4/11 2010

http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.visitdenmark.com%2FNR%2Frdonlyres%2FE807E0C8-462F-4C8F-91DA-E32D3E2F47BC%2F0%2FTop5020032009.pdf&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNHvrObX5oz1LseT55iE9ig4ZBhV4g







































http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.eaza.net%2Fabout%2FPages%2FIntroduction.aspx&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNGQWF1WUTJ9CjP-50MCOWjiKmR69Q















http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.eaza.net%2Fabout%2FDocuments%2FCode%2520of%2520Practice.&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNG6zrQA2HuwyPCErt0yC7T26Eh3PA


















http://www.daza.dk/om-daza/generelt/

http://www.daza.dk/etiske-regler/

http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.borneliv.dk%2Fdefault.aspx%3Fpageid%3D332&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNHTRiGyDIPIVpvPQQAVJ5yjLsX14w














http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fbornepasning%2Findex.asp%3FpageID%3Dartikler%2Flaering%26menuID%3Dm_emn&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNGvD5dd3_3LfdoqqXHc1grOYxSWPA

























http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.kvint.dk%2Fhanne%2F07.html&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNF_Hsa9OntCnUw_xvCXFMQg-gvFDg











http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.wire2air.com%2Fsmsgateway-wire2air.asp&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNFlqwWos6l1piEHY6jhbNJ8d5KKUg

















http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.inmobile.dk%2Fsms-gateway%3Fgclid%3DCOSJrrae7qUCFUUNfAodWhScpg&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNHBZrnU95Vw1lxwhyWqUl6pAd6sDA

















http://www.inmobile.dk/overtaksering

http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.aalborgzoo.dk%2F00225E4A-0F70-4ACC-80ED-2F7B5FBAEC82.W5Doc&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNF9guMGUHo2RYTwDm5YRXYkyb-PKg



























http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fdesktopvideo.about.com%2Fod%2Fdesktopediting%2Ftp%2Feditrules.htm&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNFlL-suHX_t5peQl0_e-ff5a54l8A


















2010

Gruppe

B355

65

Autodesk Maya ®

Benyttet til at modellere en karakter til projektet.

http://usa.autodesk.com/adsk/servlet/pc/index?id=13577897&siteID=123112 (19/12 - 2010)

Adobe Photoshop ®

Benyttet til at fremstille figurer og billeder til projektet.

http://www.adobe.com/products/photoshop/photoshop/whatisphotoshop/ (19/12 - 2010)

Avid Liquid ®

Benyttet til at redigere filmklip til projektet.

https://www.avid.com/US/ (19/12 - 2010)

12.3 Bilag

Bilag a)

EAZAs “code of practice”. Antal sider: 5 sider.

Hentet fra http://www.eaza.net/about/Documents/Code%20of%20Practice.

Bilag b)

Det rige billede over The Welfare Zoo-lution. Antal sider: 1 side.

Bilag c)

DAZAs etiske regler. Antal sider: 2 sider.

Hentet fra http://www.daza.dk/etiske-regler/

Bilag d)

Cd-rommen indeholder følgende:

Møde med Susanne Solskov, formidler ved Aalborg Zoo, den 4/11 2010

Videoklip (tiltagsfilm) i avi format.

Karakteren produceret i Autodesk Maya ® er vedlagt som en maya binary fil.

The Welfare Zoo-lution prototype.pptx (slides udarbejdet med henblik på test)

Fuld liste over dyrevelfærdstiltag i Aalborg Zoo, udleveret af Susanne Solskov i pdf format.

Denne rapport er ligeledes vedlagt på cd-rommen i pdf format.

Bilag e)

Spørgeskema brugt i forbindelse med de udførte tests. Antal sider: 1 side.

http://usa.autodesk.com/adsk/servlet/pc/index?id=13577897&siteID=123112

http://www.adobe.com/products/photoshop/photoshop/whatisphotoshop/

https://www.avid.com/US/



















http://www.daza.dk/etiske-regler/


2010

Gruppe

B355

66

Bilag

side 1 af 5

Bilag a)

side 2 af 5

side 3 af 5

side 4 af 5

side 5 af 5

Side 1

Bilag b)

Bilag c)

Side 1 af 2

Etiske regler og retningslinier for drift

1. Formål

Formålet med disse regler er at sikre en høj etisk standard for driften af zoologiske anlæg.

Det zoologiske anlæg skal være godkendt i henhold til gældende lovgivning for indretning og drift, jfr. Bkg. 1023 af

12.12.2002 og opfylde gældende standarder fra anerkendte internationale organisationer så som WAZA, EAZA og

EUAC.

Det zoologiske anlæg skal drives på videnskabeligt grundlag og virke til fremme af formidling af kendskabet til vilde

dyr og deres bevarelse, samt til støtte for undervisning, videnskabeligt arbejde og naturbevarelse.

2. Dyrebestand og pasning

2.1. Dyrebestanden må ikke være i konflikt med eller bryde nationale såvel som internationale love og regulativer.

Planlægningen af dyrebestanden bør følge nationale og internationale anbefalinger fra relevante ekspertgrupper, og

sammensætningen skal have en formidlingsmæssig, bevaringsmæssig eller forskningsmæssig begrundelse.

Dyrebestanden skal forvaltes efter biologiske principper og bygge på videnskabeligt grundlag.

2.2. Anskaffelse af indfangede dyr fra naturen bør undgås. For så vidt situationen i naturen tillader det, kan bæredygtig

indsamling af vilde individer foretages hvis det sker som led i videnskabeligt arbejde hvis det sker som nødvendigt

supplement til avlsprogrammer eller hvis dyrene sikres optimale fysiologiske og adfærdsmæssige forhold.

2.3. Begrænsning af overskudsdyr, herunder anvendelsen af prævention eller aflivning af dyr, skal ske efter gældende

lovgivning samt retningslinjer fra anerkendte internationale brancheorganisationer.

Dyr må kun afhændes til godkendte zoologiske anlæg i ind- og udland eller til privatpersoner og andre institutioner,

hvor det sker som led i nationale eller internationale avlsprogrammer.

Det zoologiske anlæg er selv ansvarlig for at sikre, at modtagende part lever op til godkendte standarder eller i øvrigt

kan tilbyde acceptable forhold for dyrene.

2.4. De zoologiske anlæg skal i videst muligt omfang medvirke til bevarelse af dyrearter, der er truet på deres naturlige

levesteder.

Genudsætning af dyr i naturen må kun ske i samarbejde med de lokale naturforvaltnings-myndigheder og i

overensstemmelse med IUCN´s retningslinjer.

2.5. Dyrebestanden skal i det omfang der findes internationale avlsprogrammer og avlssamarbejder indgå i disse og

derigennem medvirke til bevarelse af de forskellige dyrearter.

Dyrebestanden skal registreres efter de retningslinjer der er angivet af Justitsministeriet (Bkg. 1023 af 12.12.2002).

Ved sygdom og dødsfald i dyrebestanden skal årsagen i videst muligt omfang klarlægges og resultaterne registreres i

det zoologiske anlægs journaler.

2.6. Med baggrund i øget viden om dyrenes biologi skal deres fysiologiske forhold og adfærdsmæssige muligheder

løbende optimeres.

Det zoologiske anlæg er forpligtet til kontinuert at sikre professionel forvaltning af dyrebestanden gennem løbende

ajourføring af relevant viden og ekspertise med relation til drift af anlægget.

De zoologiske anlæg skal i rimeligt omfang på en ikke-kommerciel basis assistere hinanden med rådgivning og

udveksling af dyr.

2.7. Personale med ansvar for dyrepasning, dyrebestand og veterinært tilsyn skal være fagligt uddannet eller på anden

måde kunne dokumentere den nødvendige viden og færdighed.

Dyrepasningen skal således varetages af uddannede dyrepassere eller folk med tilsvarende kvalifikationer. Til

varetagelse af dyrebestanden og dyreholdets kvalitet for så vidt angår dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov,

skal der være ansat en biolog. Den veterinære forvaltning herunder det løbende tilsyn skal varetages af en ansat eller

fast tilknyttet dyrlæge.

2.8. Det skal være forbudt for publikum at fodre og røre ved dyrene, undtagen hvor det sker under kontrollerede og

dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold.

Bilag c)

Side 2 af 2

Deltager publikum således i fodringen af dyrene skal det foregå i overensstemmelse med foderplanerne for de

pågældende arter.

3. Undervisning og formidling

3.1. Det zoologiske anlæg skal have en nedskreven politik vedrørende undervisning og formidling.

3.2. Dyrebestanden skal formidles for publikum på en sådan måde, at interessen og forståelsen for naturen øges.

Formidlingen skal tilgodese målgrupper med specielle pædagogiske og tekniske krav så som børn, unge, ældre og

handikappede.

3.3. Gennem skiltning o.l. skal de udstillede dyr være korrekt identificeret, og der skal i rimeligt omfang formidles om

udvalgte sider af dyrenes biologi og udbredelse.

3.4. Til det zoologiske anlæg skal der være knyttet kvalificeret personale til varetagelse af formidling og undervisning

jfr. Kulturministeriets retningslinjer (lov nr. 255).

4. Videnskabeligt arbejde og naturbevarelse

4.1. De zoologiske anlæg skal have en nedskrevet politik vedrørende deltagelse i naturbevarelse. Dette arbejde må ikke

være i strid med retningslinier udstukket af internationale organisationer og konventioner, så som IUCN, CBD, CITES

etc.

4.2. Det zoologiske anlæg skal have en nedskreven politik vedrørende deltagelse i videnskabeligt arbejde. Til

varetagelse af de videnskabelige forpligtigelser skal der være ansat en biolog (cand. scient.) eller tilsvarende (jfr. Bkg

1023 af 12.12.2002).

4.3. Det zoologiske anlæg skal i videst muligt omfang stille sin dyrebestand til rådighed for eksterne videnskabelige

aktiviteter.

5. Miljø

5.1. Det zoologiske anlæg skal have en nedskrevet miljøpolitik. Der skal udarbejdes retningslinier for blandt andet

energiforbrug, brug af materialer og bortskafning af affald, samt udarbejde tilhørende målsætninger.

5.2. Det zoologiske anlæg skal sikre, at alle forhold, der har relationer til arbejde, drift og investeringer, skal udføres

med størst mulig hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø.

5.3. Det zoologiske anlæg skal sikre, at miljøarbejdet bliver formidlet til publikum m.v. fx. gennem skoletjeneste, IT-

information eller udstillinger.

5.4. Det zoologiske anlæg skal sikre, at salg af souvenir og lignende skal ske under særlig hensyntagen til de særlige

miljø og - arbejdsmiljømæssige forhold, hvorunder genstandene er produceret/indsamlet, og hvilke materiale de

eventuelt er fremstillet af og indpakket i.

6. Revision

Ændringsforslag og andre revisioner af de etiske regler skal vedtages af generalforsamlingen, jf. §4 i foreningens

vedtægter.

7. Forpligtende underskrift

Med sin underskrift i forbindelse med optagelse i foreningen forpligter det enkelte zoologiske anlæg sig til at overholde

ovenstående etiske regler, hvoraf der i forbindelse med optagelsen udleveres en kopi.

DAZA, 2005.03.16

Bilag d)

Side 1 af 1

Cd-rom

Cd-rommen indeholder følgende:

Møde med Susanne Solskov, formidler ved Aalborg Zoo, den 4/11 2010

Videoklip (tiltagsfilm) i avi format.

Karakteren produceret i Autodesk Maya er vedlagt som en maya binary fil.

Om design Hvordan synes du at det nuværende design af prototypen ser ud. Her tænkes der på hvordan det ser ud som en helhed,

med baggrund, knapper og objekter. Og hvordan vurderer du disse.

hvor professionelt virker designet så på en skala fra 1-10? (hvor 10 er meget professionelt, og 1 er amatør)

Spørgeskema for Welfare Zoo-

særdeles tilfredsstillende

tilfredsstillende

utilfredsstillende

særdeles utilfredsstillende

For designet i testen


tilfredsstillende

utilfredsstillende


For design nr. 2

1 10

Om film og fortælling Hvad synes du om filmene og det de i

sammenhæng med lydsporet (vores for-

tælling/oplæsning) fortæller om dyrevel-

færd og hvordan vurderer du det.


tilfredsstillende

utilfredsstillende


Efter at have set filmene, har du så lært

noget nyt om, det Aalborg Zoo gør for at

dyrene skal have det bedst muligt?

Ja Nej

Om SMS-spørgsmålene Lærte du noget nyt fra spørgsmålene? Ja Nej

Koncept Er ”Stjerne-skattejagt I Zoo” en god nok beskri-

velse af The Welfare Zoo-lution.

Ja Nej

Har du set noget lignende før? Ja Nej

Navn: Alder:

Bilag e)

Side 1


2010

Gruppe

B355