tidsrejsen – dr julekalender 2014

9
JULEKALENDER 2014

Upload: helleharder

Post on 06-Apr-2016

273 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

JULEKALENDER 2014

Page 2: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

TIDSREJSEN

Hvordan vil vores liv i fremtiden se ud, hvis vi kan lave om på fortiden?

Videnskabspigen Sofies største ønske er, at hendes mor og far finder sammen igen, så de kan fejre jul sammen, som de plejer.

Men hvordan får man to mennesker, der er vokset fra hinanden til at elske hinanden igen?

Sofies opfinder-farfar giver hende en gyro. Hvis Sofie kan få opfindelsen til at virke, kan den bøje tid og sted – som en tidsmaskine! Mens Sofie arbejder på at få gyroen til at virke, bliver hun opsøgt af Dixie, den nye dreng i hendes klasse. Dixie ved tilsyneladende en hel masse om Sofie og hendes familie – ting som han umuligt kan vide…

Hvem er Dixie og hvorfor er han så interesseret i Sofies opfindelse?

Hvad ved Dixie egentlig om tidsmaskiner, og findes der faktisk andre gyroer end Sofies? Og hvem er de hemmelige agenter, der for-følger Dixie?

Page 3: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

TIDSREJSENS TRE TIDER

Sofie og Dixie rejser tilbage til Sofies forældres kulørte 80’er-barndom. Her ændrer Sofie for-ældrenes skæbne så de, i hendes optik, burde blive sammen i stedet for at blive skilt i nutiden…

I 2044, som Dixie kommer fra er tidsrejser mulige, men ulovlige. Her er der oprettet en efterretningstjeneste, TEMPUS, hvis fornemste opgave er at indfange tidsrejsende for at forhindre, at der bliver lavet om på historiens gang…

I sine bestræbelser på at ændre sine forældres skæbne og bringe dem sammen igen kommer Sofie til at udløse en række endnu større kata-strofer i nutiden. I løbet af historien skal Sofie bringe orden i det kaos, hun selv har været skyld i.

FREMTIDENNUTIDENFORTIDEN

1984 2014 20441984 2014 2044

Page 4: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

KARAKTERER

CAMILLA (Patricia Schumann)–Astrolog, og Sofies mor, der lever af at lave horoskoper til avisen og tror, i modsætning til Sofie, at der er mere mellem himmel og jord.

DIXIE(Hannibal Harbo Rasmussen)–

Eventyrer og Peter Pan dreng fra fremtiden. Er en kæk vove-hals, der er yderst charme-rende og særdeles populær hos pigerne. Han er altid på farten, binder sig ikke til nogen og bliver aldrig det samme sted i længere tid.

SOFIE(Bebiane Kreutzmann)

–Videnskabsnørd og enspæn-

der, der tror alt kan forklares

logisk og videnskabeligt.

Hendes største ønske er at få

sin mor og far sammen igen,

så de kan holde jul, ligesom

de plejer.

ALFRED(Lars Knutzon)

–Sofies opfinder farfar der,

sammen med Sofie, finder på

de mest vanvittige og skøre

opfindelser i sit værksted.

Sofies læremester og fortrolige,

og han tror på alle hendes

skøre indfald og ideer.

Page 5: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

KARAKTERER

BIRK(Jasper Møller Friis)–Sofies lillebror, der ligesom Alfred, altid tror på Sofies vanvittige ideer og indfald. Elsker og beundrer sin store-søster højt, og er ligeglad med, at de andre på skolen synes, at Sofie er skør.

RUTH(Karen-Lise Mynster)–Sofies farmor, der holder sammen på familien. Er vild

med julen og er ved at bygge

et julelandskab, der er en model

over hele byen. Elsker at lave

julemad og julehygge, sørger

for at det praktiske fungerer,

mens Alfred laver opfindelser

i værkstedet.

HENRIK(Rolf Hansen)–Sofies far, der udlever sin teenagedrøm om at blive musiker efter at han er blevet skilt fra Camilla. Skrev et hit, da han var dreng i 80’erne, men har ikke, før nu, forfulgt musikerdrømmen.

AGENT GRÅ(Kurt Ravn)–Kommer fra år 2044 og er po-litiets antitidsrejseenheds mest rutinerede agent. Er på jagt efter Dixie i forskellige tider. Er en snu, gammel og gnaven ræv. Det værste årti han kender er 80’erne.

Page 6: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

KARAKTERER

ØVRIGE MEDVIRKENDENiels Martin Eriksen, Signe Vaupel, Lucas Munk Billing, Susanne Storm, Jonas Kriegbaum, Paw Henriksen, Signe Skov, Amanda Philipsen, Arto Luis Eriksen, William Rudbeck Lindhardt, Fie London, Johanne Bie, Lucas Lynggaard, Thomas Kirk, Robert Reinhold, Julie Andersen, Morten Rose, Gry Guldager.

AGENT RØD(Sigurd Holmen le Dous)

–Kommer fra år 2044 og er

politiets antitidsrejseenheds

mest urutinerede agent.

Er sammen med Agent Grå

på jagt efter Dixie i forskellige

tider. Har endnu ikke helt

forstået, hvad det er agenter-

nes job egentlig går ud på…

AGENT SORT(Stine Stengade)

–Øverste chef for politiets

antitidsrejseenhed i år 2044.

Vil for alt i verden forsøge at

undgå, at Sofie involverer sig

med Dixie, og hun har en

besynderlig evne til at forudsige

Sofies næste træk…

SØLVRÆVEN(Søren Pilmark)–Legendarisk tidsrejsende og lovløs, der har rejst i alle tider, men flammen er ved at brænde ud. Selvom han kan rejse i tiden, kan han ikke flygte fra den mere.

Page 7: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

TIDSREJSEN – JULEKALENDER PÅ DR ANNO 2014

Tidsrejsen er en dramaserie for hele familien. Man kan beskrive serien som ’Tilbage til frem-tiden’ møder romantisk komedie, og der er i højere grad tale om en tv-serie, der foregår i julen end en julekalender i traditionel forstand. Tidsrejsen er et drama, hvor man kan mærke karaktererne. Vi følger deres drømme, deler deres glæder og er med i deres konflikter.

Selvom historien foregår i en ramme af magisk realisme sætter den også fokus på en proble-matik som mange børn i dag kan nikke gen-kendende til. I Tidsrejsen kæmper Sofie en kamp for at få sine fraskilte forældre sammen igen – så de alle kan holde jul som de plejer. Men er det nu også lykken? Er det måske bedre med to glade forældre, der lever hver for sig, end to forældre, der er kede af det sammen? Serien tager julen alvorlig som familiehøjtid uden at tage den højtideligt.

Tidsrejsen handler om, at alle vores handlinger har konsekvenser. Tænk nu hvis man kunne ændre på begivenheder og handlinger i éns liv. Hvordan ville det perfekte liv så være? Mon ikke alle har tænkt det på et eller andet tidspunkt i deres liv?

Page 8: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

En serie af Poul Berg og Kaspar MunkProduction Design Charlotte GarnovFotograf Søren BayLyddesign Peter AlbrechtsenKomponist Flemming Nordkrog Producent Bo MortensenManuskript Poul Berg mfl.Instruktion Kaspar MunkDR Dramachef Piv Bernth

Produceret med støtte fra Nordisk Film- og TV-fond og NordvisionProduceret i samproduktion med NRK, YLE FEM, SVT og NDR

DR Fiktion 2014

PressekitLayout Montone/Helle HarderStillfotografer Tine Harden, Søren Bay, Mike Kollöffel

HOLDET BAG TIDSREJSEN

”Der findes kun to måder at leve livet på: Den ene er som om ingenting er et mirakel, den anden er som om alting er et mirakel”

/ EINSTEIN

Page 9: Tidsrejsen – DR julekalender 2014

MERE OM TIDSREJSEN KONTAKT

Udover hver dag kl. 19.30 på DR1 kan man også se Tidsrejsen på dr.dk/tv, når du vil og hvor du vil.

Man kan følge Tidsrejsen på www.facebook.com/DRtidsrejsen og se mere på dr.dk/tidsrejsen.

På dr.dk/skole kan man fra 1. december finde undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i Tidsrejsen.

Dele af scenografien fra Tidsrejsen kan i perioden 30. november-5. januar ses i foyeren i Industriens Hus. Man kan blandt andet se farfars værksted og alle hans opfindelser inklusiv gyroen. Udstillingen kan ses gennem vinduerne i Industriens Hus fra Rådhuspladsen i København.

Kontakt for interviews eller yderligere information

DR Presse

Camilla Jensen28 54 23 [email protected]

”Se dig aldrig tilbage. Den dag du gør det, bliver du fanget.”

/ SØLVRÆVEN