Bilag til mellemtrin

IndholdsfortegnelseTekst 1 – Hvornår er man fattig i Danmark3 Hvornår er man fattig i Danmark?3 Udbredelsen af fattigdom3 Hvor mange fattige er der?3Tekst 2 - Fattige og rige børn går på forskellige skoler4 Fattige og rige børn går på forskellige skoler4Læs også5Links5Tekst 3 – SFI undersøgelse børnefattigdom6Tekst 4 - Flere fattige børn i Danmark9 Flere fattige børn i Danmark9Hvert sjette danske barn vokser op i fattigdom. Tallet er stigende ikke blot i Danmark, men i hele Europa.9Tekst 5 - Kristne værdier11Værdier og etik11Forbud og påbud fortæller os om værdier11Teorier om værdier11Se et debat om kristne værdier på You Tube: https://www.youtube.com/watch?v=zT5i9KY9iBw12Hvem er min næste?12Kvinden der skulle stenes12...som dig selv12At elske Gud = at elske næsten12Tekst 7 Kan man dømmes for ikke at hjælpe andre?13Kan man dømmes for ikke at hjælpe andre?13Tekst 8 - Den gode gerning15Den gode gerning interesserer borgeren i det gode samfund15Barmhjertigheden er livlinen til livets egentlige værdi.15Tekst 9 Lucas Graham – Mamma said19Tekst 10 Gratis julehjælp20Gratis juleaften21LÆS kommentar fra borgere I forbindelse med Julehjælp:21Kommentarer21Tekst 11 Hvilke årsager til fattigdom kan der være i Danmark?40Hvad bliver der gjort for at bekæmpe fattigdommen i Danmark?40Tekst 12 Videolinks - medmennesker………………………………………………………………………………………………………………………41

Tekst 1 – Hvornår er man fattig i Danmark

Hvornår er man fattig i Danmark?

I Danmark har man ikke en officiel fattigdomsgrænse, og det er derfor svært at sige, hvornår man er fattig i Danmark. Flere danske organisationer som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bruger dog medianindkomstmetoden, når antallet af fattige skal gøres op i Danmark.

Mens flere udelukkende ser på fattigdom med økonomiske briller, lægger Rådet for Socialt Udsatte vægt på, at det at være fattig ikke kun handler om, at man har en lav indkomst. Rådet skriver i rapporten ”Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt” fra 2012 (se kilder), at fattigdom ikke kun handler om økonomi, men også om, at man som menneske befinder sig i en udsat position, hvor man bliver ligeglad med sit liv. Det kan ske, efter at man for eksempel er blevet skilt, har mistet sit arbejde, har afbrudt en uddannelse, er kommet ud i et misbrug eller har fået en sindslidelse. For mange mennesker fører det til tab af værdighed, og de føler sig uden for samfundets fællesskab.

Udbredelsen af fattigdom Hvor mange fattige er der?

I 2008 var 22,4 procent af verdens befolkning ramt af absolut fattigdom, og langt størstedelen af dem levede i Asien og Afrika, viser en opgørelse fra Verdensbanken (se kilder). Det fattigste land i verden er Den Demokratiske Republik Congo i Afrika, hvor godt 87 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på 1,25 dollars om dagen.

At sætte tal på antallet af fattige i Danmark afhænger af, hvilken definition af fattigdom man bruger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) følger medianindkomstmetoden, og rådets rapport ”Fordeling og levevilkår 2011” (se kilder) viser, at der i 2009 var 346.000 fattige i Danmark. Det vil sige, at så mange danskere havde en indkomst, der var under halvdelen af, hvad en gennemsnitlig dansker tjente. I 2002 var tallet 238.000, så der er sket en stigning på 45 procent på syv år. Trækker man studerende fra de 346.000, lander antallet af fattige på 234.100.

Ser man isoleret på omfanget af fattige børn i Danmark, var der ifølge samme rapport fra AE 75.000 børn under 18 år, der levede i fattige familier i 2009. I 2002 var tallet 50.000. Ud fra AE’s beregninger er en familie med tre personer fattig, når den samlede indkomst er under 195.499 kroner om året, 232.331 kroner, hvis man er en familie på fire, og 265.615 kroner, hvis man er en familie på fem personer.

Danmark er kendt for at være et af de lande i Europa med den laveste andel af fattige. I 2001 lå vi lavest, men AE’s rapport ’Fordeling og levevilkår 2011’ (se kilder) viser, at vi er faldet ned på en 11. plads og er blevet overhalet af Tjekkiet, Island, Holland, Østrig, Finland, Slovenien, Frankrig, Slovakiet og Norge. AE forklarer faldet med, at den tidligere VK-regering skar i de offentlige ydelser til de danskere, der havde den laveste indkomst. (se også afsnittet ’Hvilke årsager kan der være til fattigdom i Danmark’) 

Tekst 2 - Fattige og rige børn går på forskellige skoler

Fattige og rige børn går på forskellige skoler

16. jan. 2013 07.57 Indland

Bilag mellemtrin ”at hjælpe sin næste” 2014

2

I Danmarks skoler er der enorm stor forskel på, hvor mange penge skoleelevernes forældre tjener.

Hvis et barn har rige forældre, så går barnet typisk i en skole, hvor de andre børn også har rige forældre.

Hvis et barn derimod har fattige forældre, så går barnet ofte i en skole, hvor de andre børn også har fattige forældre.

Det viser en analyse, der er blevet lavet analyse-virksomheden Kaas og Mulvad.

Der er stor forskel selv på nabo-skoler

I analysen er det blevet undersøgt, hvor meget forældrene tjener i alle 1.862 skoler i Danmark.

Og det viser sig, at der er enorm stor forskel fra skole til skole.

Forskellen i forældrene indkomst kan være helt op til 1,5 millioner kroner.

Og der kan være stor forskel selv på skoler, der kun ligger få hundrede meter fra hinanden.

Professor er bekymret

Niels Egelund er professor og forsker i skoler.

Og han mener, at det er bekymrende, at skolerne bliver opdelt mellem børn af rige og fattige forældre.

- Jeg ville personligt nødigt have børn gående på en fattig skole, når der er en rigmandsskole i nærheden. Fordi så ville jeg have fornemmelsen af, at mine børn gik på b-skolen, siger Niels Egelund til Ugebrevet A4.

Fattige og rige børn bør gå i skole sammen

Han mener, at det er vigtigt, at børn med både rige og fattige forældre bliver blandet sammen på skolerne.

- Det optimale ville være, hvis skolerne rummede den bredde, der er i befolkningen. Fordi det gør, at professorens og direktørens søn går sammen med de ufaglærtes børn, siger han.

Forældre på privatskoler tjener mest

Analysen viser også, at forældre med børn i privatskoler tjener mere end forældre med børn i folkeskoler.

Hvis barnet går i privatskole, tjener forældrene i gennemsnit 737.000 kroner om året.

Hvis barnet går i folkeskole, tjener forældrene i gennemsnit 653.000 kroner.

Se hvor meget forældrene tjener på din skole

På kortet her kan du se forældrenes indkomst på samtlige landets 1.862 skoler.

De røde prikker på kortet er folkeskoler, mens de blå prikker er privatskoler.

De fem skoler med de rigeste forældre:

· 1,54 mio. kr. - Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte Kommune

· 1,48 mio. kr. - Skovgårdsskolen i Gentofte Kommune

· 1,47 mio. kr. - Rungsted Private Realskole i Hørsholm Kommune

· 1,47 mio. kr. - Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune

· 1,35 mio. kr. - Dronninggårdskolen i Rudersdal Kommune

De fem skoler med de fattigste forældre:

· 0,08 mio. kr. - Tybjerg Privatskole i Næstved Kommune

· 0,11 mio. kr. - Havregården Lille- Kost og Dagskole i Gribskov Kommune

· 0.16 mio. kr. - Dannevirkeskolen i Haderslev Kommune

· 0,25 mio. kr. - Tovshøjskolen i Aarhus Kommune

· 0,25 mio. kr. - Skolen på Slotsvægen i Fredensborg Kommune

 

Læs også

· Staten giver flest penge til privatskoler

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/01/04073820.htm

· Stor forskel på karakterer på skoler

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2012/05/07102814.htm

 

Links

· Se hvor rige eller fattige forældrene er på din skole

 

https://www.google.com/fusiontables/embedviz?viz=MAP&q=select+col9%3E%3E0+from+1aDTKm1r0ngzu_Dl3djfNsDvXNSjMTbsRp9AEy4k&h=false&lat=56.22755693871188&lng=11.637798982444679&z=7&t=1&l=col9%3E%3E0

Tekst 3 – SFI undersøgelse børnefattigdom

Red Barnet og SFIs undersøgelse:

Børnefattigdom i Danmark 2002-2006

Forestil dig at være det eneste barn, der aldrig kan komme med, når klassen skal på tur. At være den, der vinker farvel, hver gang kammeraterne tager af sted på sommerferie, mens du selv kan se frem til syv uger i boligblokken.

At være den, der gang på gang må finde på historier og små hvide løgne, fordi det er alt for svært og skamfuldt at fortælle, at din familie mangler penge.

Sådan ser hverdagen desværre ud for tusindvis af børn i Danmark. De er fattige i forhold til deres kammerater, og det har alvorlige negative konsekvenser for deres – og hele samfundets fremtid.

Fattige børn i dagens Danmark skiller sig ikke altid ud fra de andre børn på klassebilledet. De har ikke nødvendigvis huller i tøjet eller dårlige tænder. Men de lever ofte isoleret og bærer ensomme rundt på en tung hemmelighed og en følelse af at være anderledes.

Det er blevet tungt at være barn i Danmark. Ifølge Red Barnet og SFIs nye undersøgelse findes der 59.000 fattige børn i Danmark - og børnefattigdommen er stigende.

Hvor mange?

• Der findes 59.000 fattige børn i Danmark (målt ifht. OECD’s såkaldte fattigdomsgrænse – dvs. børn i familier, der lever for under 50 procent af medianen af den samlede disponible indkomst i befolkningen.).

Hvem er de fattige børn?

• Det drejer sig særligt om yngre børn af enlige forsørgere. Børn af forældre uden kompetencegivende uddannelse, børn af arbejdsløse, børn af selvstændige og indvandrer- og efterkommerbørn.

Hvor bor de?

• Der er en relativt større andel af fattige børn i København og i ’Øvrige Sjælland og Bornholm’, mens der er relativt færre fattige børn i ’Omegn København og Nordsjælland’. Fra 2002 til de 2006 er de regionale forskelle

blevet større. Andelen af fattige børn er dog steget i alle regioner.

Forskel på fattigdom

• De fattige etnisk danske børn bor ofte med en enlig forsøger. For indvandrer- og efterkommerbørnene er en markant større andel fattige, på trods af at de bor med to voksne.

• De fattige indvandrer- og efterkommerbørn lever i familier, der i gennemsnit er større end de etnisk danske, og flere voksne står typisk uden for arbejdsmarkedet og modtager forskellige former for overførselsindkomster.

• De fleste børn i familier der modtager starthjælp, er fattige.

• Polariseringen mellem etniske minoritetsbørn og etnisk danske børn stiger.

• De fattige indvandrer- og efterkommerbørn er typisk fattige i en længere periode end fattige børn med etnisk dansk baggrund.

Risiko-børn

• Børnefattigdommen i Danmark er steget i perioden 2002-2006. Derudover er nogle faktorer forbundet med en højere risiko for fattigdom. Specielt er betydningen af eneforsørgere og stigningen i andelen af fattige børn blandt indvandrere og efterkommere tydelig.

• Gruppen af økonomisk udsatte børn vil mærke de negative samfundsøkonomiske ændringer mere end andre. Lige nu står vi over for en økonomisk krise og stigende arbejdsløshed, som man kan frygte vil gå hårdest

udover disse børn.

• Dertil kommer, at der findes en stor såkaldt lavindkomstgruppe – dvs. den gruppe, der i EU’s fattigdomsterminologi bliver kaldt fattig - (med en indtægt på under 60 procent af medianen af den samlede disponible indkomst i befolkningen), som er særligt udsat for at havne i fattigdomsgruppen, i takt med at den økonomiske krise slår igennem.

Hvad er konsekvenserne?

Gennem Red Barnets arbejde med udsatte børn i Danmark møder vi mange af de børn, som gemmer sig bag tallene i undersøgelsen om børnefattigdom. Erfaringerne herfra og fra Red Barnets kvalitative undersøgelser viser bl.a. at:

• Mange fattige børn i Danmark lever i social isolation. Dels fordi de ikke i samme omfang som deres kammerater kan deltage i sociale aktiviteter, ferier og fritidsaktiviteter. Dels fordi mange af børnene forsøger at skjule familiens dårlige økonomi over for omverdenen og derfor bærer ensomme rundt på en tung problematik.

• Red Barnets tidligere undersøgelser viser, at flertallet af fattige børn i Danmark ikke trives i skolen, udsættes for både fysisk og verbal mobning og bliver direkte hæmmet i deres sociale og fysiske udvikling.

• Børnenes dårlige trivsel er med til at skabe en negativ spiral: Når børnene ikke trives, vil deres skoleforløb ofte blive dårligt, hvilket bliver en hindring for, at børnene får en uddannelse senere i livet. Det betyder, at de som voksne fortsat må leve et liv på økonomisk lavblus.

• Fattige børn risikerer at halte bagefter i skolen ikke mindst fordi, der bliver sparet på væsentlige værktøjer som computer og internet.

• Fattige familier må ofte spare på sund mad som frisk frugt og grøntsager, fisk og kød.

Red Barnet anbefaler…

• Regeringen bør fjerne de økonomiske barrierer som starthjælp, loftet over kontanthjælpen og 300-timers reglen.

• Regeringen bør lave en plan for særlig støtte til de mange børn, der bliver ramt af den økonomiske krise.

• Regeringen bør sikre, at der i skoler og daginstitutioner er ressourcer til at hjælpe de fattige børn ud af isolationen og ind i fællesskabet: Dvs. ordentlige normeringer – så personalet har tid og overskud til at tage sig af børn med særlige behov.

• Regeringen bør etablere gratis madordninger med sund, gratis mad til alle børn - både i skoler og fritidsinstitutioner.

• Regeringen bør sikre, at alle børn har fri adgang til gratis fritidstilbud og gratis lektiehjælp af høj kvalitet.

• Regeringen bør afsætte ressourcer til det opsøgende pædagogiske arbejde på gadeplan, således at børn bliver oplyst om og motiveret til at deltage i gratis fritidstilbud.

• Regeringen bør præsentere en plan for, hvordan man vil forhindre, at børnefamilier bliver sat ud af deres boliger.

• Endelig bør der fastsættes en fattigdomsgrænse, så man fremover lettere kan måle og følge udviklingen. En fattigdomsgrænse, der er baseret på økonomi.

Tekst 4 - Flere fattige børn i Danmark

Fra ”Arbejderen” den 16. apr. 2014

Flere fattige børn i DanmarkHvert sjette danske barn vokser op i fattigdom. Tallet er stigende ikke blot i Danmark, men i hele Europa.

Antallet af fattige børn i Danmark stiger.

En ny, international rapport om børnefattigdom i EU, viser, at 15,3 procent af danske børn i 2012 risikerede at vokse op i fattigdom eller social eksklusion. Det svarer til hvert sjette danske barn.

De seneste år har der været mere fokus få økonomiske indgreb for at stimulere væksten, og man har glemt, at familier lider hårdt under de vilkår.Jonas Kneiding, Red Barnet

Til sammenligning var tallet i 2008 på 12,7 procent.

- De seneste år har der været mere fokus få økonomiske indgreb for at stimulere væksten, og man har glemt, at familier lider hårdt under de vilkår. Og mange af de familier har børn, siger Jonas Kneiding, vicegeneralsekretær i Red Barnet, til DR.

Han mener, at den reducerede dagpengeperiode og kontanthjælpsloftet har haft konsekvenser for børn i fattige familier.

Børnene fortæller i rapporten, at der ikke er råd til kontingent til fodboldklubben eller andre fritidsaktiviteter. Børnene er flove over deres situation og de mister venner og bliver socialt isoleret.

Enkelte undtagelser

Danmark er et af de 24 EU-lande, hvor den relative børnefattigdom stiger, mens Norge, Finland og Tyskland har formået at bremse den negative udvikling. Her har politikerne i modsætning til i Danmark fastholdt overførselsindkomsterne og har givet skattelettelser til dem, der tjener mindst.

- Der er selvfølgelig forskellige forhold, der gør sig gældende i de lande, men fællesnævneren er, at man har styrket det sociale sikkerhedsnet, og man har taget nogle tiltag for at mindske uligheden, siger Jonas Kneiding.

Rapporten fra Red Barnet og dens europæiske søsterorganisationer viser, at der bliver flere fattige børn over hele Europa og at uligheden vokser. Ifølge rapporten lever næsten 27 millioner børn i Europa i fattigdom og social eksklusion eller i risiko herfor. I perioden 2008 til 2012 er antallet af fattige børn steget med næsten én million.

Norge er med 11,9 procent det land med færrest fattige børn, mens Bulgarien indtager den triste bundrekord med 52,3 procent.

Den internationale rapport tager udgangspunkt i EU's relative fattigdomsgrænse. Ifølge den regnes man som fattig, hvis man tjener mindre end 60 procent af den nationale gennemsnitsindkomst.

Fattige børn i Danmark

· I 2012 voksede 15,3 procent af børnene i Danmark op i fattige familier.

· Børn af enlige forældre og forældre med etnisk minoritetsbaggrund er i størst risiko for fattigdom

· Børn i fattige familier bor i bestemte områder - i udkantsområder og i større byers socialt belastede boligområder

· Børn i fattigdom har skole- og uddannelsesproblemer

· Børnene vokser op i dårlige boliger - Danmark ligger dårligere end EU-gennemsnittet

· Fattige familier i Danmark har store boligudgifter, og børn kan opleve at blive sat ud af hjemmet sammen med deres familie

Kilde: Red Barnet

Tekst 5 - Kristne værdier

Kristne værdier

Det gode, det smukke og det sande er vigtige værdier. Vi er alle enige om, at de står for noget værdifuldt. Vores værdier viser sig i vores normer og regler, fx i samfundet.

Med værdier menes ikke penge og velstand, men egenskaber eller begreber, man sætter højt.

Hvad betyder værdi?

Værdi er et ord, som angiver, hvordan noget skal vurderes. Noget kan fx have høj eller lav værdi. Det kan også betyde, at noget er godt og derfor bør bevares.

Værdier og etik

I etikken har man mere specielle værdier såsom menneskeværd, ligeværd, retfærdighed, omsorg og tryghed. Den gyldne regel, som handler om, at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet, er en fælles regel. Den kan også kaldes en regel for, hvordan vi bør opføre os.

Forbud og påbud fortæller os om værdier

Mennesker laver regler for samvær ud fra deres værdier. Normer og regler viser sig også i samfundets forbud og påbud. Forbuddet mod slaveri viser os, at værdierne ligeværd og menneskeværd er vigtige. Forbuddet mod slaveri fortæller os, at ethvert menneske er noget værd i sig selv. I loven findes der også påbud om at hjælpe en person, som er i livsfare, hvis man ikke selv kommer i fare ved at hjælpe. Påbuddet viser os, at værdierne liv og hjælp er vigtige.

Teorier om værdier

Vi stræber alle efter det værdifulde, som betyder noget for os. Nogle mener, vi stræber efter noget, fordi det er godt. Vi kan lide noget, fordi det er smukt. Andre mener, at det er fordi, vi stræber efter noget, at vi synes det er godt eller smukt.

Se et debat om kristne værdier på You Tube: https://www.youtube.com/watch?v=zT5i9KY9iBw

Vidste du, at.. menneskerettighederne udtrykker værdier såsom ligeværd og frihed?

Kilde: www.religionsfaget.dk

Tekst 6 - Næstekærlighed

Næstekærlighed

Engang spurgte en jødisk lovkyndig Jesus om, hvad der var det største bud i loven. Jesus svarede, at der er to bud, der står lige. Det ene er, at du skal elske Gud af hele dit hjerte. Det andet er, at du skal elske din næste som dig selv.

Hvem er min næste?

Jesus viste, at ens næste er alle, som man møder, der har brug for én. Jesus helbredte de syge, gav mad til de sultne og gav selvtillid til dem, der ikke mente, at de var noget. Og han hjalp dem, der blev forfulgt af dem, der følte sig bedre end andre.

Kvinden der skulle stenes

I Johannes-evangeliet findes historien om kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud. Til dem, der ville stene kvinden, sagde Jesus: "Lad den, der er ren, kaste den første sten". Så gik de, som ville stene kvinden. Således viste han, at der ikke kan sættes nogen grænse for, hvem næsten er – det er også den, der har syndet.

...som dig selv

Men hvordan kan man vide, hvordan man skal elske sin næste? Næsten er jo ikke magen til én selv. Hvad en anden føler, kan man jo ikke føle. Og hvad en anden tænker, kan man ikke vide. Men man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvad ville du gerne have, nogen gjorde eller sagde nu? Dermed kan man gå ud fra sig selv, når man skal handle mod den anden.

At elske Gud = at elske næsten

Jesus fortalte engang sine tilhørere, at de retfærdige ved den store verdens dom vil blive skilt fra de uretfærdige og kunne gå ind i Guds rige: "For jeg var sulten, og I gav mig mad, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var syg, og I tog jer af mig."

Så spurgte de om, hvornår de havde set ham sulten, fremmed og syg. Han svarede, at alt, hvad de havde gjort imod én af de mindste små, havde de gjort mod ham. De vidste ikke, at de elskede Gud, når de elskede og gjorde godt mod andre mennesker.

Sådan hænger de to bud sammen.

Jesus viste, at alle mennesker kan være "næsten". Han helbredte de syge og gav de sultne mad.

Kilde: www.religionsfaget.dk

Tekst 7 Kan man dømmes for ikke at hjælpe andre?

Kan man dømmes for ikke at hjælpe andre?

Af Lars Henriksen

18. februar 2014 00:01

Medmenneskelighed er omdrejningspunktet i usædvanlig retssag om en kvinde fra Lolland, der sidste sommer sad fast i et hul og døde

Ud på natten til den 21. juli sidste år tog en 48-årig kvinde fra Lolland en fatal beslutning.

Den 48-årige kvinde fra Nykøbing havde autistiske træk og var psykisk uligevægtig, fortæller folk tæt på hende, og denne aften havde hun desuden glemt den medicin, hun ellers altid havde styr på.

Hun blev sidst set på værtshuset Fortuna i Nykøbing Falster, og alt tyder på, at hun derefter besluttede at forlade værtshuset med en veninde, en 49-årig kvinde tilsyneladende for at se nogle hundehvalpe på Fuglsang Gods i nærheden.

Formentlig for at skyde genvej gik de to gennem et sumpet engareal, der bliver brugt til græssende kreaturer. Dyrene synker indimellem ned i mosen, men kan som regel selv komme fri. De efterlader dog dybe huller, og sådan et hul faldt den 48-årige kvinde i med sit ene ben.

Hvad der derefter skete, bliver i disse dag oprullet i en usædvanlig retssag, hvor den 49-årige kvinde nu er sigtet for ikke at have hjulpet sin veninde. Ifølge anklageskriftet efterlod hun hende og gik hjem uden at tilkalde hjælp. Den 48-årige blev først fundet en uge senere død af udmattelse og dehydrering efter lang tids forgæves kamp for at få sit ben op af hullet.

Politiet har ikke fundet tegn på, at den sigtede har været direkte medvirkende til den 48-årige kvindes død, men sigter hende efter straffelovens paragraf 253, der siger, at det er strafbart at undlade at hjælpe nogen, som er i øjensynlig livsfare eller er tilsyneladende livløs. Ansvaret forudsætter dog, at hjælpen kan gives uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre.

Sagen er juridisk interessant, fordi meget få mennesker gennem tiden er blevet straffet efter denne paragraf. Når det er sket, har det næsten udelukkende været i forbindelse med trafikuheld, hvor folk er gået i panik og er flygtet. Der er dog jævnligt debat om emnet, for i loven står også, at alle inden for rimelighedens grænser har pligt til at redde alvorligt nødstedte. Men hvad er rimeligt? Og hvorfor er det overhovedet nødvendigt at lovgive om noget, der burde være indlysende for alle?

Hvis man tager det sidste først, er det nødvendigt, fordi det ikke er lige indlysende for alle at hjælpe, forklarer professor med særlige opgaver fra Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen, der blandt andet beskæftiger sig med straf og etik og påpeger, at lovgivningen skal sende et klart signal om, hvad der er rigtigt at gøre.Alle i Danmark kan formentlig skrive under på et etisk princip om, at kan man redde et andet menneske med en meget lille omkostning, så bør man gøre det. For vi vil jo også gerne selv hjælpes, hvis vi pludselig skulle havne i et mudderhul af den ene eller den anden art, og derfor har vi gjort pligten til at hjælpe til en del af lovgivningen, siger Thomas Søbirk Petersen.

Moralsk set burde den samme lovgivning gælde i forhold til hjemløse, fattige og andre nødstedte overalt i verden, som vi er lige så forpligtede til at hjælpe, hvis vi kan. Men det er ikke realiserbart, for så skulle langt de fleste af os jo i fængsel. Moralsk set er vi dog lige så forpligtet over for den sultende i Afrika som over for en dansk kvinde i et mudderhul, siger Thomas Søbirk Petersen.

Spørgsmålet om, hvor hårdt vi så skal straffes, hvis vi ikke lever op til den forpligtelse, blev senest taget op i 2004 blandt dybt uenige retseksperter. Indtil da havde man maksimalt kunne dømmes til tre måneders fængsel, men flere mente, at det var alt for lidt. Ikke at redde et andet menneske kunne sammenlignes med selv at have slået mennesket ihjel, lød begrundelsen, og strafferammen blev hævet til to år.

Det var en skærpelse, der skulle ses som et klart, politisk signal om, at vi ikke blot skal undlade at være onde mod hinanden, vi har også pligt til at være gode, forklarede professor i strafferet ved København Universitet, Vagn Greve.

Tilbage er så spørgsmålet om, hvor rimelighedens grænse skal ligge i forhold til at hjælpe andre. Det er en diskussion, der går meget langt tilbage, og som anses for at være et af de vigtigste emner inden for psykologien. For at hjælpe andre i nød er et urinstinkt i os, skabt i tidernes morgen, da det var livsnødvendigt for mennesket at stå sammen som art.

Siden er det livsnødvendige løbende blevet devalueret til, hvad vi synes er rimeligt, og her har blandt andre teologen og filosoffen K.E. Løgstrup markeret sig med den etiske fordring et slags grundvilkår, vi mennesker har i forhold til at handle moralsk rigtigt. Ifølge Løgstrup var det eneste rigtige dog at handle spontant, og det er hverken særligt handlingsanvisende eller almengyldigt i en konkret sag.

Flere psykologer, filosoffer og andre fagfolk har de senere år peget på, at især individualiseringen af samfundet kombineret med den stadig mere udbredte holdning, at det er statens pligt at tage sig af de svageste har mudret vores dømmekraft i faretruende grad i forhold til at hjælpe andre i nød.

Inden for socialpsykologien er det dog velbelyst, hvad der er afgørende for, om vi hjælper eller ej. Og det er i høj grad antallet af mennesker, der er til stede. Logikken skulle være, at jo flere, der ser på, jo mere diffust bliver ansvaret. Afgørende er også, om vi er bange for at blive til grin foran andre, og om vi tvivler på, hvorvidt vi kan klare opgaven.

De ting er typisk afgjort af opvækst og værdier, men også af den konkrete situation. Andre personlighedstræk kan også være afgørende. Udadvendte, aggressive og temperamentsfulde mennesker handler som regel på de ting, de oplever. Men den usikre kan også overraske, som Maude gjorde det i tv-serien Matador, da hun endelig trådte i karakter og hjalp jøden Stein med at flygte til Sverige.

Den 49-årige sigtede kvinde nægter selv at have gjort noget forkert i forhold til den 48-årige kvindes tragiske død. Hun har dog indvilget i at blive mentalundersøgt. En såkaldt personundersøgelse fastlog sidste år, at hun ikke er egnet til samfundstjeneste på grund af hendes psykiske tilstand. Selvom hun ikke dømmes i denne sag, har hun erkendt blandt andet mindre tyverier af benzin, hærværk, ulovlig indtrængen, besiddelse af 2,2 gram hash og overtrædelse af et polititilhold.

Bliver hun kendt skyldig efter paragraf 253, kan hun idømmes op til to års fængsel eller få en behandlingsdom.

Andre paragraf 253-sager

2012: En 17-årig mand sigtes for med en bil at have påkørt to piger på 14 og 16 år og derefter stikke af.

2006: En mand sigtes for ikke at redde sin kæreste fra at begå selvmord.

2005: To mænd sigtes for ikke at ringe efter hjælp, da de ser en cyklist vælte og slå hovedet. Cyklisten døde efterfølgende.

2004: En læge sigtes for ikke at hjælpe en mand, der falder om med hjertestop.

Tekst 8 - Den gode gerning

Kroniken 19. jul. 2012 KL. 00.01

Den gode gerning interesserer borgeren i det gode samfund

Barmhjertigheden er livlinen til livets egentlige værdi.

Næstekærlighed. Ifølge dagens konikør tyder meget på, at velfærdsamfundet er afhængigt af frivilligt arbejde. - Foto: Finn Frandsen

Næstekærlighed. Ifølge dagens konikør tyder meget på, at velfærdsamfundet er afhængigt af frivilligt arbejde. - Foto: Finn Frandsen

For at gemme artikler til din liste, skal du abonnere på avisen, e-avisen eller politiken.dk og være logget ind.

Køb abonnementAllerede abonnent? Log ind

Tomas Møllehave

Albert Einstein sagde: 'Det er sørgeligt at leve i en tid, hvor det at splitte et atom er lettere end at splitte en fordom'. Men hvem kan sige sig helt fri for fordomme? Enhver, der generaliser, er en idiot (Mark Twain), men det er svært ikke at indtage en overlegen holdning til dem, man er uenig med.

I 30 år har partiet Venstre irriteret mig. Jeg tabte enhver interesse og sympati for personer, der sagde, de stemte på Venstre. Men nu er min fordom forduftet – takket være Lars Løkke Rasmussens nye fond, Løkkefonden, der har til formål at hjælpe unge nydanskere på vej.

Jeg er lettet, for fordomme er tunge og besværlige at slæbe rundt på og fører aldrig noget konstruktiv med sig. De konstruktive tanker er der masser af, men den konstruktive handling udebliver ofte i en tid, hvor der hele tiden bliver sagt krise.

Man ville blive misundelig på sig selv, hvis man vidste, hvilken betydning man kunne få i andres liv. Velstand er ikke altid befordrende for opfindsomhed og det gode initiativ. Der findes en lille erindringsbog skrevet af en ung schweizer. Bogen indledes med: 'Jeg er 24 år og har fået at vide, at jeg har uhelbredelig leukæmi, og meddelelsen gjorde mig så befriet, for endeligt har jeg noget, jeg skal forholde mig til'.

Den unge mand fortæller om sin velhavende familie, der har været så konfliktsky, at man har kommunikeret ved hjælp af floskler og fraser: 'Min mor sagde altid, når vi var på besøg hos naboer, og hun fik et glas vand, at det var det mest henrivende vand, hun nogensinde havde smagt, men så stor forskel kan der ikke være på vandet rundt om Zürichsøen. Når jeg ville tale med min far om jazzmusik, hvilket han ikke brød sig om, sagde han, at det ville blive for indviklet'.

Sygeplejersker, som arbejder med døende, fortæller, at de ofte hører dem sige: 'Jeg skulle ikke have brugt så meget tid på arbejdet'. Hvorfor finder denne uoprettelige fortrydelse sted? Fordi det var lettere at få arbejdet til at fungere end privatlivet? Eller var det jagten på prestige og selvværd? Måske angsten for at bliver overhalet?

Jo ældre man bliver, jo vigtigere er det at have et netværk. Det er langtfra alle arbejdspladser, der formår at skabe netværk. Og hvordan kan man få betydning for andre, hvis man ikke ønsker at tilhøre et politisk parti, en loge, en religiøs sekt eller en rockergruppe? - Ved at påtage sig frivilligt arbejde. Meget peger på, at velfærdssamfundet afhænger af, at nogen går ind og påtager sig ulønnede opgaver.

Jeg arbejdede en overgang som kok i et køkken, hvor et måltid mad kostede 10 kroner. Mine kollegaer var mennesker, som var dømt til samfundstjeneste, frivillige og brugerne af køkkenet. Vi var tre lønnede medarbejdere. Stedet ville have fungeret bedre, hvis det udelukkende havde været drevet af frivillige. De ansatte mente nemlig, at deres løn forpligtede dem til at optræde med autoritet. Det afstedkom den ene uheldige episode efter den anden. De professionelle blev bange for gæsterne og gemte sig på kontoret. Her fik de sære ideer - som for eksempel at importere forklæder fra Rusland. Spisestedet kom på den måde til at ligne et fattighus fra det gamle DDR. Når vore gæster nu ingenting havde, var det overflødigt at minde dem om det ved at uniformere sig.

De frivillige derimod kom for at gøre en forskel. Blandt de frivillige var to pensionerede socialrådgivere. Den ene gav alt det, som hun ikke havde kunnet givet i sit professionelle liv, i form af venskab, opbakning og økonomisk støtte til uddannelse. En tidligere bibliotekar rejste fra Roskilde til Christianshavn for at vaske op. Det fine ved at arbejde sammen med de frivillige var, at ambitioner og lysten til autoritet var noget, de havde lagt bag sig. De ønskede bare, at alt skulle gå på bedste måde, at dagen måtte blive god for alle. Denne indstilling til arbejdet gjorde, at brugerne fandt det attraktivt at arbejde i køkkenet.

En lille fyr, som hjalp mig, sagde 'Når jeg kravler ned i min sovepose - forenden af kældertrapper eller på legepladser - så tænker jeg, imens jeg ser op på stjernerne, at nu er det for så vidt lige meget, om du har en bil og en villa; og når jeg så vågner og ser skyerne drive over himmelen, siger jeg til mig selv: Tænk, at du får lov til at være en del af alt dette her'. Jeg følte mig heldig, ikke mindst fordi jeg havde fået lov at møde ham.

Jeg er selv vokset op i det, som tidehvervspræster vil kalde misforstået barmhjertighedskristendom. Vi havde en livstidsfange boende i sommerhuset i årevis. Han sagde, da han flyttede ind: 'Jeg er kommet i himmelen, før døden har indhentet mig'. Han oplevede for første gang at kunne se langt ud over marker, landskaber og vand. Det var ham et mirakel. Jeg mindes også fra tiden ved fængslet, at en betjent kom hjem til os med en indsat. Da den unge pige, som hjalp os i huset, gav manden et stykke kage, begyndte han at græde. Han forklarede, at alle, der i tidens løb havde hjulpet ham, havde fået løn for det.

Jo, der er mange grunde til at påtage sig det gode og velgørende arbejde. At udføre frivilligt arbejde er at forholde sig til den verden, man befinder sig i. Ved at gøre det lever man op til tre gode leveregler. Hvis ikke nu - hvornår så? Du skal sætte dig spor. Du skal være noget for nogen. At gøre en forskel er et udtryk, som er gået i folkemunde. Unge mennesker betaler i dyre domme for at rejse ud for at hjælpe de allerfattigste i den tredje verden. Det grå guld står blandt gammelt kluns og ragelse i genbrugsbutikker og oplever at få et meningsfyldt otium.

Det er godt at kunne sige: Jeg har betalt tilbage for det gode liv, jeg fik.

De frivillige er vor tids anonyme helte. At spørge efter deres motivation er at degradere heltene.

At lediggang er roden til alt ondt, er en gammel måde at sparke til de arbejdsløse på. Men tanken har inspireret den amerikanske idé om recovery. I USA har man haft succes med at lade psykisk syge studere sig frem til et diplom på, at de er raske. I stedet for at studere forsøger man her til lands at tilbyde psykisk sårbare et job. Der findes også en uddannelse, som er svær at komme ind på, hvor man bliver medarbejder med brugerbaggrund. Det er en gave at møde et menneske, der selv har oplevet sygdom og har erfaring med indlæggelser og medicin.

Når man i en tid med arbejdsløshed satser på at beskæftige mennesker med en diagnose, er det, fordi man har erfaring med, at arbejdet kan tilføre nye sider til en tilværelse, som ellers er præget af sygdom.

Jobbet giver den selvværdsfølelse, som man ofte har manglet, når ens tilværelse har været fyldt med lidelse og indlæggelser. Vigtigt er det tilhørsforhold, som et arbejde kan give. Lysten til at ville giver evnen til at kunne. Man oplever en smuk forvandling, når et menneske kommer ud af følelsen af at være puttet ned i et syltetøjsglas og i stedet opleve at komme ud til en meningsfuld hverdag.

Der er givet arbejde mange steder til mennesker med psykiske lidelser. Jeg mødte en ung psykisk sårbar efter hans første dag på job. Han havde stået i supermarkeds kølerum og sat mejeriprodukter ud til forbrugerne. Han ville have mig til at indrømme, at Bilka ikke kunne fungere uden GUD. Jeg var lidt forbeholden med at give ham ret, men kom i tanke om, at en skuespiller for mange år siden speakede Bilkas reklame, samtidig med at han læste højt af Bibelen i radioen. Det fik folk til at gå omkring og sige: 'Hvem kan, GUD kan'.

En indvending imod de job, man tilbyder psykisk sårbare, er, at de alt for ofte er i det samme univers, som de sårbare befinder sig i: Man går dagen lang i en skov sammen med andre, der også har en diagnose. Er man på gartnerhold, passer man f.eks. arealerne omkring et bosted for ligesindede. 'Den virkelige verden', som man så inderligt ønsker at tage del i, giver arbejdet ikke mulighed for at komme i nærheden af. Derfor hører man også udtalelser som: 'Ingen seriøs arbejdsplads vil have noget at gøre med en, der har psykiske problemer'. Det passer ikke helt, og det ændrer sig stadig til det bedre. Men det er en af grundene til, at nogle holder op med at arbejde. Og så er der er et paradoks i, at man har brugt år af sin tilværelse på at overbevise systemet om, at man har en sygdom, der gør, at man ikke er i stand til at passe et arbejde. Når man så endelig får tilkendt pension, bliver der sagt: 'Nu er det vist på tide, at du får et arbejde!'. Der er ligefrem nogen, som føler arbejdet som en trussel mod deres 'pensioniststatus' - efter devisen: Andre vil bare tro, at jeg har snydt systemet, hvis jeg får succes med arbejdet.

Motivationen til at få borgere med psykisk sårbare sind i arbejde er ikke lønnen. I bedste fald 20 kroner i timen. En fortalte mig, at hun tjente 10 kroner, og en anden, at hun mistede sin boligsikring, så hun i bedste fald intet økonomisk udbytte havde af at udføre et arbejde, som hun er dybt engageret i.

Der er måske ikke økonomi til højere lønninger, men så bør regeringen finde på frynsegoder og privilegier. Er der ledige pladser i Det Kongelige Teater eller ved andre kulturarrangementer, bør de tilbydes disse mennesker. Fribilletter til danske film (støttet af staten) kunne også være et tilbud. Skal aktivering give en dybere mening, må der gives anerkendelse. Den skal gives til psykisk sårbare og til de mennesker, der udfører et frivilligt arbejde. Det vil være med til at give dem den værdighed, der er vigtig for alle.

Det er i mødet med andre, vi udvikler os, så mangen en indlæggelse er sparet ved et godt arbejde. Sidder man selv med lysten til at gøre noget, kan man tilbyde en gang om måneden at lukke sit hjem op for en person med et sårbart sind. Se mere på www.netopnet.dk - Landsforeningen til styrkelse af sindslidelse netværk. Det er en berigelse at gøre noget, og bagefter kan man se sig selv som ensomhedsbekæmper. Og så får man noget godt at tænke på, den dag man ligger og ikke kan mere.

En egentlig motivation til at gøre det gode findes ikke. Sokrates sagde 'Hvis et menneske gør det gode, fordi det er noget, vedkommende har lært, er det ikke godt'. Benny Andersen skrev for mange år siden digtet 'Godhed':

'Jeg øver mig dagligt i at brede armene ud og lade nogle græde ud ved mine skuldre'. Digteren slutter: 'Jeg har fundet ud af, at jeg er bedst til at være god, når jeg er alene'.

Heldigvis er der sket en udvikling, siden digtet blev skrevet. Det ses på de enorme summer, som samles ind til nødstedte - og på de mange godgørenhedsbutikker, som skyder op over alt. Jeg får en følelse af national stolthed ved tanken om et hjælpsomt folk. Kan vi nå dertil, hvor vi siger 'en gæst' i stedet for 'en fremmed'?

Digteren Halfdan Rasmussen oplevede på sine ældre dage, at en yngre kollega drillede ham. I et stort plenum råbte den unge til Halfdan Rasmussen 'Der er ham, som hader mig'. Den gamle poet svarede:

'Nej, jeg tror egentlig ikke, jeg hader nogen. Der er bare nogen, jeg ikke bryder mig så meget om'. Det er noget, som en del kunne lære af. Søren Espersen sagde, at en dansk statsborger for hans skyld godt måtte dø af sult, fordi pågældendes datter gik med et tørklæde om hovedet. At sætte prismærker på mennesker, fordi de har en anden religiøs observans er, ved man fra historien, starten på ondskab og undergang. Det er ikke det samme som at se unge norske socialdemokrater som slangens æg, men det er starten på noget lignende.

I gammel tid havde den katolske kirke en handelsvare, der hed 'overskydende gode gerninger'. Det skal ikke genindføres. Et samfund, hvis borgere er interesseret i at gøre noget for hinanden, er et godt samfund.

Derfor bør borgerne motiveres til ikke at være selvtilstrækkelige. Meget er vendt på hovedet i løbet af de sidste år. Samfundet har frelst bankernes økonomi, og bankerne har som tak for hjælpen ladet computerne bestemme, hvem de vil låne penge til. Så slipper folk for at tale for deres syge moster, men maskinen med barmhjertighed er ikke opfundet.

Tekst 9 Lucas Graham – Mamma said

Lucas Graham: Mama said

Mama said that is was O.K Mama Said that is was quite alright Our kind of people had a bed for the night And it was O.K Mama said that we were good kids And daddy told us never listen to the ones Pointing nasty fingers and making fun 'Cause we were good kids. Remember asking both my mom and dad Why we never travelled to exotic lands We only ever really visit' friends Nothing to tell when the summer ends We never really went buying clothes Cause folks were passing the stuff in plenty loads New shoes once a year and then Out to play ball so we could ruin them When mama said that is was O.K. Mama said that it was quite alright our kind of people had a bed for the night And it was O.K. Mama told us we were good kids And daddy told us never listen to the ones Pointing nasty fingers and making fun 'Cause we were good kids Don't get me wrong I didn't have it bad I got enough lovin' from my mom and dad But I don't think they really understood When I said that I wanted to deal in Hollywood I told I might be singing on TV The other kids were calling me a wannabe The older kids they started bugging me But now they're all standing right in front of me When mama said that is was O.K. Mama said that it was quite alright our kind of people had a bed for the night And it was O.K. Mama told us we were good kids And daddy told us never listen to the ones Pointing nasty fingers and making fun 'Cause we were good kids I know which place I'm from I know my home When I'm in doubt and struggling That's where I'll go And old friend can give advice When new friends only know the half story That's why I always keep them tight And why I'm O.K. I said I'm O.K. You know what my mama said? You know what she told me? When mama said that is was O.K. Mama said that it was quite alright our kind of people had a bed for the night And it was O.K. Mama said that we were good kids And daddy told us never listen to the ones Pointing nasty fingers and making fun 'Cause we were good kids Mama said that is was O.K. Babada Babada baba x3 Mama said that is was O.K Babada Babada baba x3 When mama said that is was O.K. Mama said that it was quite alright our kind of people had a bed for the night And it was O.K. Mama told us we were good kids And daddy told us never listen to the ones Pointing nasty fingers and making fun 'Cause we were good kids.

Se og hør den på you tube her:

https://www.youtube.com/watch?v=j5OfI5w2xkU

Tekst 10 – Gratis julehjælp

Kilde: gratis.dk

Gratis julehjælp

Hvis du har så få penge, at det kniber med julemåltidet, er der hjælp at hente hos velgørenhedsorganisationerne. Du skal mange steder søge inden 1. december. Nogle steder skal du ringe, andre steder kan du søge online, og andre igen får du ansøgningsskema på dit barns skole.

Du skal søge om julehjælp i november-december. Ansøgningsfristerne er lidt forskellige afhængig af organisationen, men regn med ultimo november til primo december. Julekurven, checken eller poserne med varer til julemåltidet kan du hente kort før jul.

Det eneste, man selv skal købe, for at kunne få en hel julemiddag på bordet, er kartofler, mælk og fløde til ris a la manden. For at komme i betragtning, skal man være en lavindkomstfamilie med børn i skolealderen. Det kan godt være en enlig forsørger, der er hjemmehjælper eller kassedame m/k, har så få penge, at de kan komme i betragtning til julehjælpen.

Børnenes Kontor i København hjælper geografisk i Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Amt. Ring på telefon 33 15 67 70 eller spørg på dit barns skole.

Gratis julehjælp med stramme regler hos Kirkens Korshær

Kirkens Korshær giver også julehjælp til mindrebemidlede. Hjælpen består af et pengebeløb, der dækker hvad en julemiddag koster. Kravet er, at man skal være på overførselsindkomst og have børn, der endnu ikke er i skolealderen.

Man henvender sig på kirkens korshærs kontor med legitimation og dokumentation på sine børns alder. Det bedste er at ringe og høre nærmere på telefon 35 81 28 80. Det er Kirkens Korshærs kontor på Drejervej i København, der står for julehjælpen, og de senere år er der blevet flere, der søger:

-Det er nok også fordi man ikke skammer sig over at bede om hjælp i dag, som man gjorde i gamle dage, siger Inger Marie Warncke til Gratis.dk.Hun er socialrådgiver og leder af Kirkens Korshær på Drejervej.

Gratis julehjælp fra Frelsens Hær

Hvis man vil søge julehjælp fra Frelsens Hær, skal man henvende sig i den nærmeste afdeling. Men Frelsens Hær er også gået online, så du kan udfylde ansøgningsskemaet elektronisk. Har du ikke computer eller internetadgang, kan du tage på dit lokale bibliotek og bruge en computer der.

Du kan dog også fortsat hente et ansøgningsskema i en af Frelsens Hærs Genbrugsforretninger. Normalt er skemaerne ude 1. november, og man skal aflevere ansøgningen inden 1. december.

Det er lidt forskelligt, hvad den enkelte Frelsens Hær-afdeling giver, men frem for kontanter er det enten en julekurv med mad til julemiddagen, en kolonialkurv eller et gavekort på julemad. For at komme i betragtning, skal man have en lav indkomst. Det kan godt være en enlig mor eller far på SU eller en enlig forsørger med et lavt betalt job.

Gratis juleaften

Hvis du ikke har noget sted at være juleaften, kan du holde jul på et af de mange væresteder hos Blå Kors. I Hjørring, Herning, Aabenraa, Hobro og Århus har de alle åbent juleaften, mens Kibæk og Skive først har åbent den 27. og 28. Kontakt de enkelte væresteder, for at være sikker på, hvornår de har åbent í juledagene.Blå Kors’ landskontor i Silkeborg har telefon 86 81 15 00, og hjemmesiden er www.blaakors.dk.

Nina Møller

Fakta:Andre organisationer, som giver julehjælp er Mødrehjælpen og ASF Børnehjælp.

VN:F [1.9.20_1166]

please wait...

Rating: 7.3/10 (40 votes cast)

LÆS kommentar fra borgere I forbindelse med Julehjælp:

Kommentarer

Kommentar fra Bitten Dato 8. november 2007 kl. 14:44

Da jeg selv sidder et sted hvor man kan søge julehjælp, og ved hvor mange der søger flere steder. Ja de praler med, at nu har de fået både fra kommunen og flere organisationer.Derfor syntes jeg ikke det er mogen god ide, at give folk gode råd, der kunne så være nogen, der fandt ud af at søge endnu flere steder.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Michael Dalmer Dato 8. november 2007 kl. 15:05

At nogen vil misbruge forskellige tilbud om julehjælp er selvfølgelig beklageligt, men jeg synes nu alligevel, at artiklen er fint i tråd med det øvrige indhold på Gratis.dk. Den kan være en god hjælp til folk i en akut anstrengt økonomisk situation, som dermed får chancen for at få en god oplevelse juleaften.

Jeg forestiller mig også, at problemet med misbrug må være begrænset, så længe det er madvarer og ikke kontanter, der udleveres. Men måske tager jeg fejl her?VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Mette Dato 8. november 2007 kl. 16:49

Jeg synes det er en god ting at oplyse folk om at dette eksisterer.Og det passer rigtigt godt til denne side.Snyd kan man dog aldrig helt undgå – desværre -men der kan dog laves nogle forholdsregler, for at undgå snyd.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Michael Pedersen Dato 8. november 2007 kl. 22:42

jeg tror helt ærligt ikke at folk som desværre sidder i den kedelige situation og ikke have penge nok til at holde jul for deres børn tænker på at snyde jeg har selv været i den situation som barn hvor min mor ikke havde ret mange penge og det ville måske havet hjulpet på hendes humør og stress nivau vis hun var blevet tilbudt en jule kurv så giv lige folk en chance vi er alle mennesker og dem der trænger skal da også have hjælp glædelig jul til alle….

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Kristine Dato 19. november 2007 kl. 01:32

Hej!Da jeg er eneforsørgere til to børn og faktisk er en af dem der flere år i træk har fået julehjælp så vil jeg bare fortælle jer derude at jeg er så taknemmelig for at de mennesker som har samlet penge ind til den julehjælp vores lille familie har modtaget (Frælsensher)De gør et fantastisk stykke arbejde og de gør en forskel og de gør mig som mor fantastisk glad fordi de giver mig mulighed for at holde den jul for mine børn som jeg ellers ikke ville have råd til.VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Anne B. Dato 30. november 2007 kl. 11:07

Jeg fatter ikke hvordan nogen kan finde på at snyde når det kommer til hjælp til at holde jul.Jeg har selv tænkt på at søge hjælp fordi det ser lidt sort ud for mig og min familie i år. Min mand er i arbejde, jeg selv er på barsel fra et revaliderings forløb, men med 4 børn på 9,7,2 og 7 mdr. er der ikke meget at rutte med.Jeg kom til konklusionen at der nok er nogen der har mere brug for hjælp end os. Måske skulle jeg have søgt da tid var.Alligevel vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig og velsignet jul.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Birgit Dato 9. december 2007 kl. 17:57

Jeg har gennem nogle år været tilknyttet en organisation, der har uddelt gratis julekurve. Dem, der har fået julekurve, har været virkelig fattige, så fattige, at det er svært at tro i vort rige land. Initiativer tilgodeser jo først og fremmest børnene. Og ja, jeg kan altså ikke blive forarget, hvis en sådan fattig familie skulle modtage to julekurve – de har altså ingenting – slet ingenting, og for børnene, der ser, hvilken overflod andre børn får, er dette virkelig svært. Børn skal ikke vokse op i mangel.

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul, og ønsker at flere vil give af deres overskud til dem, der virkelig trænger til hjælp. At give et par hundrede kr. betyder så lidt, når man har mange penge, og gør en utrolig forskel for dem, der ingen penge har.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Jæger Thomsen Dato 10. december 2007 kl. 13:53

Hvad med julehjælp specifikt til studerende? Vi er den laveste indkomstgruppe. Jeg læser ofte artikler om enlige der jamrer sig over kontanthjælpen som er 5.773 kr. for personer under 25 år og 8.959 kr. for personer over 25 år (plus muligheden for ekstrabeløb hvis man er alkoholiker eller råber højt nok (jeg har interviewet socialarbejdere og alkoholikere om emnet og ja, højtråberi er penge værd)). Til sammenligning får selvforsørgende studerende 4.852 kr. (2007) som udover almindeligt vedligehold som sæbe, tøj, sko, kost, logi, månedskort til bussen, tandlæge, medicin, forsikring, licens osv. – baseudgifter som alle mennesker har – også skal række til studiebøger (ca. 2.500 kr. pr halvår på mit studie).Det er trist at studerende altid bliver glemt i denne sammenhæng – på grund af at folk der indkasserer et større beløb pr. måned generelt har mere tid til at gøre sig hørt i debatten om fattigdom/lighed men mangler den solidaritet (med dem der får mindre end sig selv) som de selv efterlyser (fra dem der får mere end dem selv). Det kaldes hykleri og er lige til at blive helt julebitter over.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Janni Dato 13. december 2007 kl. 19:46

kommentar til Anne B. Jeg forstår ikke at man kan forsvare over for sig selv at avle børn som rotter hvis man ikke er i stand til at forsørge dem. Og med at forsøge dem mener jeg julegaver, gode opleverlser(biffen, bageland og ferieoplevelser. Vi andre tænker over hvor mange børn vi kan tillade os at sætte i verden hvis vi også skal have råd til at foprsøge dem ordentlig. Jeg mener at alle børn har krav på gode familier oplevelser Bio, ferie, badeland. Der er selvfølgelig også dejlige opleverser der er gratise, men børn har bare ikke godt af at høre det har vi ikke råd til hele tiden. Børn af "fattige folk har desværre de samme behov og ønsker som de der er økonomisk bedre stillet….VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra joan Dato 14. december 2007 kl. 11:01

julehjælp?ja det er da meget godt at man kan søge flere steder, men for der er et men, ikke alle kan komme i betraktning, som foreks mig, alene mor til 5 , jeg har søgt og søgt og hver gang får jeg afslag, syntes det er lidt uretfærdigt, at nogle kan få alle steder mens andre ikke kanen lille jule hilsen fra en mor der må fortælle sine børn , at juleaften får vi pasta og ingen julegaver, desværre det må vente til januar

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Samvirkende Menighedsplejer Dato 20. december 2007 kl. 15:21

Julehjælp kan søges hos mange forskellige kirkelige organisationer.Samvirkende Menighedsplejer uddeler (via midler fra indsamlinger og legater) hvert år ca. 1 mio kr. til legathjælp til værdigt trængende personer. Nærmere oplysning omkring ansøgningsproceduren kan fås på hjemmesiden: http://www.menighedsplejer.dk/layout.php?ka=legat_vejledning

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Kirsten Andreassen Dato 6. oktober 2008 kl. 06:12

Jeg har en datter der er alene med 2 små børn, hun har gennem de sidste 2 år været igennem så forfærdelig økonomisk krise efter en skilsmisse. Vi har forsøgt at hjælpe hende så godt som vi nu kan, men hun sidder med en gæld så stor at hun ganske enkelt er helt nede hvor det er svært at komme op igen. Det er rigtig svært som forældre at se på og endnu sværere at komme med råd da hun knap nok har til mad til hende og børnene.Det kunne være rigtig dejlig hvis hun kunne komme i betragtning til lidt hjælp til jul da både børnene og hun trænger til lidt glæde i deres liv . Hvem kan hjælpe dem??? Lige nu mangler hun også et køleskab men har ingen penge til at købe et for.ÅHH hvor gør det dog ondt at se på .En fortvivlet mor

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra hyttemeier Dato 18. oktober 2008 kl. 11:30

Kommentar til jæger thomsen – studerende har det nu ikke så ringe, som du vil gøre det til. Studerende har muligheden for at tage et arbejde ved siden af studierne, hvor loftet for indkomst er yderligere hævet, diverse rabatordninger hos boghandlere, frisører og mange andre steder, billig husleje i kollegier, samt junglen af legatmuligheder er stor – det er ikke en virkelighed for kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere må ikke tjene penge ved siden af, legatmulighederne er ikke store, samt der er ikke adgang til div rabatordninger. Jeg tror ikke på at disse mennesker bevidst har valgt et liv på kanten af vores samfund, de har været udsat for en del faktorer i livet, som gør at de står i den situation, som de gør. Der ligger som regel en personlig tragedie bag og nogle er bedre "udstyret" til at håndtere disse sitationer, end andre. Der kan være mange årsager hertil, såsom utrygge opvækstvilkår, manglende familiestruktur, misbrug og etc, samt hvilke redskaber du får, til at komme videre med livet…

Og Janni… Skal fattige være frataget retten til at få børn alene af den grund at de ikke kan gi deres børn det samme som middelklassen kan?

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Heidi Dato 6. november 2008 kl. 16:25

alle de bitre kommentarer der er kommet her er endnu et bevis for at vi i Danmark efterhånden kun er os selv nærmest. vi kan alle komme i en situation hvor pengene er små og det er jo ikke et spørgsmål om hvor mange børn vi har. jeg syntes det er rigtig godt at der findes hjælp til dem der har behov for det og jeg håber da alle de selvretærdige aldrig kommer i den situation hvor de skal søge noget for det lyder da ikke som om de vil "nedværdige" sig til det for de er jo bedre end alle andre

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Diana Dato 10. november 2008 kl. 16:55

Ville bare lige smide en lille bemærkning her …jeg er en af dem der lige nu sidder og søger på livet løs om hjælp til julen da jeg sidder i en svær sitiuation som på ingen måde er egen skyld jeg har 3 børn 2 der er mine og en jeg har taget til mig fordi alle andre havde opgivet ham får intet hjælp til ham hverken fra kommune eller andre steder min søns far nægter at betale børnepenge og ja ved jeg kan søge amtet og kommunen så betaler dem men når man så har en trussel hængende over hovede ja så tør man ik søge …sidder her med tåre i mine øjne fordi det er det sværeste i verden at skuffe sine børn og at søge om hjælp er svært men hvor er jeg bare taknemelig for at der findes steder hvor man kan få hjælp

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Tina Dato 11. november 2008 kl. 12:09

Kære HyttemeierHvad med et enkelt reality-tjek engang i mellem. Jeg er på SU, jeg har 4 børn, og da min mand også er på SU er det ikke muligt for os at få hjælp NOGEN steder, heller ikke hos de forskellige organisationer listet herover, det er kun for folk på overførselsindkomst, og her tæller SU ikke med. Vi kan heller ikke få forhøjet SU, det er nemlig kun for enlige. Studerende kan nemlig klare sig selv!!!Med 2 fuldtidsstudier og 4 børn, hvor meget tid tror du så der er til at have arbejde ved siden af?Jeg klager ikke over min situation, jeg har selv valgt den, men jeg gider heller ikke høre på at vi på SU har det så smadder-nemt! Det er en hån mod mig og min familie, og det vi har stået sammen om at klare de sidste 4 år. Glædelig jul til jer alle.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Tanja Cordua Dato 11. november 2008 kl. 21:13

Jeg arberder med frivillige nede på Frælsenshær i Rønne på Bornholm.Jeg burde egentlige sige oppe,da de mennesker der arbejder der både frivilligt og som milligtær,er nogle af de smukkeste mennesker jeg kender,de gør så stort et arbejde for alle der har et behov for hjælp.Jeg nyder selv godt af, deres hjælp de har en børneklub hvor min datter og jeg deltager hver lørdag.Jeg ved dette er et stort arbejde.Jeg er desuden meget tagnemlig for at de kan bruge mig og min hjælp.Allerede der har de hjulpet mig og jeg kan ikke være taknemlig nok.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra stina Dato 13. november 2008 kl. 15:54

hej jeg er selv enlig mor og på kontanthjælp sidder i gæld til halsen fordi jeg desvære flyttede sammen med den eneste ene og han tog lige fusen på mig og stal både møbler tøj og bil så i dag sidder jeg med gæld og lever på det laveste og jeg søger så også julehjælp og bliver så lidt harm over at en del jeg kender søger både 3 og 5 steder og de jagter legater her og der og nogle af dem har ikke engang deres børn boende hjemme, og så sidder der en enlig forsørger som mig med børn og dårlig nok har råd til saltet til ægget…jeg søger kun et sted men jeg skulle måske være så egoist og søge alle de steder mange andre enlig forsørgere også søger for de for jo 2-3 steder fra, men ved i hvad så havde der iikke været til lige dig hvis alle var som dem og jeg synes blot at alle jer der søger mange steder i burde være flove da der sidder en enlig forsørger et sted der blev afvist fordi i absolut skulle søge alle stederne for man bliver grisk.jeg havde en veinde med 3 børn og fin økonomi det pralede hun da af ,ja hun både lånte penge ud til familien men havde altid penge og sørme så søger hun både fra børnenes kontor-frelsenshær-kirken og det lokale ejendomskontor hvor hun lige har været i lalandia med hendes 3 børn og hendes mor i efterårsferien, hun søger alle de steder man kan trods henes økonomi er god og det er lige sådan mennesker der ødelægger det for alle andre da de bliver griske.tænk over det når du for afslag så kan det skyles alle de griske enlige forsørgere der ikke unne få nok så derfor må du og dine børn lide i julen.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Anonym Dato 15. november 2008 kl. 13:45

Som kommentar til nr. 16 (Tina):

Hvor står der fx. ved Frelsens Hær at det kun er folk på overførselsindkomst som kan komme i betragtning så vidt jeg kan se på deres skema så nævner de selv SU under Indtægt ? Jeg kan da kun opfordre dig til at forsøge at søge, det skader da hverken dig eller din familie.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Satine Dato 24. november 2008 kl. 15:06

Min familie er ikke rig, men vi har da til at holde jul, og i tilgift til at give en kurv med gode sager til en af vores nabofamilier, som må klare sig med alt for lidt. Måske tager de endda imod tilbudet om at holde jul sammen med os, så familiernes børn kan have glæden af at være flere end man er i en typisk dansk kernefamilie. Hvis lidt flere tænkte på den måde, så ville langt færre sidde alene i julen eller have behov for at søge organisationer om hjælp. Det er godt at hjælpeorganisationer findes, men det er fattigt at kun så få danskere er villige til at åbne deres dør for slægtninge, venner, kolleger, naboer osv. Ikke kun for de "fattiges skyld", men i høj grad for fællesskabets skyld.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra danny eriksen Dato 24. november 2008 kl. 22:08

hej er en far på 36, er på bisstand, har siddet inde i 12 år, har en søn som jeg skal holde jul med alene,for første gang.. men har ikke penge til det.. og ville godt gøre det godt efter så mange år…. hjælp… hvor kan jrg få hjælp… mvh dannyVA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Malou Dato 25. november 2008 kl. 22:21

Jeg er glad for hjælpeorganisationernes medvirken til støtte til økonomisk dårlige familier.

Jeg har selv sclerose, gigt, disvusprolaps mm – og et barn. Jeg modtager mellemste førtidspension.

Jeg har oplevet, bedre stillet og raske mennesker modtaget mere end en julehjælp (og anden hjælp i løbet af året. Og der står jeg så… og kigger på). Glædelig jul

Demokrati er en svær nød

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Sabina Dato 26. november 2008 kl. 12:49

Til Jæger.Nu har jeg tilfældigvis været begge steder, og sidder stadig fast i kontanthjælpsystemet.. Under min uddannelse, hvor jeg modtog SU, kørte jeg galt i bil, og fik to brud i nakken, samt en senhjerneskade.. Jeg levede fint på kontanhjælpen i starten, men systemet tager ikke højde for hvorfor og hvordan man er endt der, man er et nummer. Selvom jeg er vurderet ved både arbejdsskadestyrelse, forsikring, og kommune til at arbejde 15 timer i ugen, bliver jeg hevrken tilbudt flex eller revilidering.. Men jeg bliver derimod trukket i min kontanthjælp hver 6 måned, fordi man skal "presses" i arbejdet.. Jeg får udbetalt MINDRE end SU modtagere, jeps. 4700 knapt i måneden.. Og jeg må intet tjene, så skal jeg af kontanthjælpen, og jeg kan ikke forsørge mig selv på 15 timer i ugen..

Mange unge SU modtagere er langt bedre stillet.. Til gengæld er de som er fanget i systemet, ikke godt stillet.. De bliver trukket for at føle sig presset, mange som jeg får afslag i alt form for hjælp fordi man ikke er forsørgende forældre.. Det eneste man stort set kan komme i betragtning til at få en lille smule hjælp til, det er medicin..

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra sanne Dato 27. november 2008 kl. 10:29

hmmm………det er svært synes jeg at læse disse kommentarer uden at blive ramt, stødt, forarget eller rørt. Jeg kan ikke helt forstå de der bruger denne mulighed til en slags konkurrence om hvilken gruppe der har det hårdest??? Er det ikke fuldstændigt ligemeget??? Er du på SU, reva, kontanthjælp eller andet – det der betyer noget er at du sidder hårdt i det økonomisk, at du er ked af at dine børn ikke kan få den jul du så gerne vil kunne gi dem og dele med dem. Er du rig og skriver her så nyd dit privilegie, giv et beløb til en organisation der kan hjælp andre eller som Satine giv selv en kurv, en invitation eller hvad de du kender vil blive glade ved- vil du ikke noget af dette er jeg nødt til at gå imod mine ellers fine principper og sige – luk….og snak et andet sted!Julen er måske nok forskruet og det gamle budskab om næstekærlighed ikke det der står i højsæde. Men selvom præstation og gaveræs har fået for stor plads behøver det så udelukke næstekærlighed????????????????

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Kisja Dato 27. november 2008 kl. 18:47

Hej alle sammen!Først en rigtig glædelig jul til jer alle – uanset hvilken indkomst I har…Jeg faldt tilfældigt over indlæg nummer 9 – og blev dybt forarget! Jeg er lærer på snart 10 år, og vil gerne sige til Janni, at penge ikke gør dig til en god forældre eller burde fratage dig retten til at blive forældre hvis du ingen har… Din holdning afspejler regeringens synspunkter og som har skubbet endnu flere ned i "sølet" – Omsorg og omtanke koster ingenting – dog virker det som om du IKKE engang har råd til det..Ingen kender dagen før solen går ned – og derfor ved ingen af os om vi kunne havne i samme situation, som de over 300.000 andre mennesker i DK, som ikke finder samme glæde ved julen.. Jeg har stor respekt for alle de der har mindre end flertallet – hvordan I får enderne til at mødes ved jeg ikke – men respekt for det!!!Jeg vil igen i år dele det jeg har med andre – og give et bidrag!Allerhelst ville jeg kunnne give et barn eller en forældre en gave – hvorfor laver ingen organisationer en side hvor man kan opfylde ønsker??Ønsker alle jer der søger julehjælpen held & lykke!Kisja

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra suzy Dato 30. november 2008 kl. 15:35

Janni – det er dog noget af det mest afstumpede, jeg i mit liv har hørt. Der er masser af mennesker, der uforvarende kommer ud for økonomiske kriser i deres liv, også selv om alle forudsætninger var i orden, da de fik børnene. jeg har også set masser af velhavendes børn, der havde det elendigt, når man ser bort fra de materielle goder. Alle kan komme ud for kriser. Jeg er glad for, at der er nogle, der er villige til at hjælpe i den situation. Til gengæld håber jeg, at du får et andet livssyn, før du selv sætter børn i verdenVA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra tina Dato 6. december 2008 kl. 20:34

det er ikke rart at sidde her i december med 2 børn, og ingen penge til kalendergaver, juleslik,julegaver eller juletræ.Det er vores jul i år.Troede ikke at mine børn og jeg skulle opleve det, her i et velfærdssamfund! Det at søger hjælp er det sværeste. Alle de papirer og formularerele samt årsopgørelser, bevis på at man er total nede med flaget gør det hele uoverskueligt. vi har ikke overskuddet til at skulle igennem hele systemet for at få lidt hjælp. vi har ikke engang råd til en busbillet…..

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra tina Dato 6. december 2008 kl. 20:34

det er ikke rart at sidde her i december med 2 børn, og ingen penge til kalendergaver, juleslik,julegaver eller juletræ.Det er vores jul i år.Troede ikke at mine børn og jeg skulle opleve det, her i et velfærdssamfund! Det at søger hjælp er det sværeste. Alle de papirer og formularerele samt årsopgørelser, bevis på at man er total nede med flaget gør det hele uoverskueligt. vi har ikke overskuddet til at skulle igennem hele systemet for at få lidt hjælp. vi har ikke engang råd til en busbillet…..

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra hanne jensen Dato 8. december 2008 kl. 11:02

Det er så ikke alle som ved hvor man søger hjælp til julen. Vi er en familie på 2 forældre, 2 små børn og vores søn på 20 år og hans ven bor her også, han bor hos os fordi vi som vi altid for at vide vi er for gode af os. Men vil jo heller ikke lade ham bo på gaden. Vi er lige flyttet til Jylland fra Sjælland og vi lever af min mands pension allesammen og det er ikke let at få det til at køre rundt men vi prøver da. Det er ikke fordi vi ikke gider arbejde herovre men der er bare ikke ret mange som vil ansætte os. Så her i år er julen ekstra streng på budgettet når min mand for 10500 udbetalt og alt skal betales af dem.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Bente Dato 12. december 2008 kl. 17:41

Den lille pige med svovlstikkerne er blevet sørgeligt aktuel igen. De fattige må stå uden for og kigge indpå de riges julefest. Vores jul er i hvert fald aflyst.I vores lille familie er vi mig selv førtidspensionist efter de gamle regler + en kommende SU modtager.Denne SU på ca 2800 bliver lagt oven i min indtægt,ved beregning af boligydelse. Så jeg betaler for at min søn starter uddannelse.Vi kunne måske få en bedre økonomi hvis vi flytter på hver vores værelse. Men vi har ikke råd til at flytte + nye boligindskud.Min søn har lige fået besked om at købe div tøj-sko etc før uddannelses start. Så må han nok opgive den uddannelse, for hvor skal vi få pengene fra. Ingen penge, ingen uddannelse. Måske hvis han var kriminel eller på stoffer er der hjælp at hente. Men det er han heldigvis …ikke endnu

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Pia Dato 13. december 2008 kl. 10:41

Ja så brugte jeg også lidt tid på at læse en del af ovenstående indlæg…Mange kan jeg give medhold, med forbehold… Folk på SU har det også hårdt økonomisk, men er trods alt ved at få sig en uddannelse, der giver dem mulighed for at tjene mere end på SU, også skal det nævnes at der jo trods alt er mulighed for at tage SU lån, som godt nok skal betales tilbage, men set som en hjælp til dem der ikke kan arbejde ved siden af, pga børn eller andet… Dermed ikke sagt at de har det god, men fremtiden ser trods alt lysere ud…Og ja kender godt dem der nærmest har gjort det til en livsstil at få så meget hjælp som muligt, og det mener jeg også er forkert, men alt hvad der kan bruges kan også misbruges…Men at OS fattige der ikke har råd til at tage vores børn med på sommerferie skiferie og alt mulig andet, skal vi ikke have lov at have børn, jeg har selv kun et barn, men har stadig ikke råd til alt det her.. spinker og sparer for at vi trods alt kan få en god jul… Men fuck det er på kontanthjælp ikke stolt af det, men det var det eller en pension… så tilfører trods alt lidt til samfundet når jeg er i aktivering.. Det lever vi også med, mange folk ser ned på os fordi vi af en eller anden grund er endt hvor vi er, selvforskyldt eller uden skyld, fuldstændig ligegyldigt… Har ondt af alle der står og mangler i det daglige og ikke mindst op til jul…Men der er stor forskel på hvornår man føler man mangler noget, har selv 3000 til mig og mit barn i måneden når de faste udgifter er betalt… og der er ikke meget at rutte med, men ligger stadig tilside til julen af disse også…Men skal ikke være mere hellig, har også søgt julehjælp og fået en julekurv fra sooptimisterne gennem kommunen og 300 kr til coop fra frelsens hær… Tusind tak, varmer i en kold tid..

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra xxxxx Dato 15. december 2008 kl. 19:31

Jeg kender til 3 nu som har fået bevigliget julehjælp fra 4 steder i år, jeg syntes det er for dårligt, jeg ka gå med til hvis de virkelig sad hårdt i den at de ku få fra 2 steder, meeeen ikke 4 steder, jeg nævnte for den ene at hun sku tænke på at der var 2 andre familier der ku blive glade for 2 af de kurve hun har fået, og så havde hun stadig 2 selv, men nej nej " mere vil ha mere" syntes der sku laves en oversigt over hvem der blir godkendt fra de forskellige steder og som alle organitationer ku se, så virkelig dårlige stillede ku få op til 2 kurve og de som stod lidt bedre end de virkelig dårlige steder ku få en, der ville jo være en masse enlige, familier, pensionister, studerende, og familier med Handicappede børn der ville ku få hjælp til julen, de fleste steder er det de enlige forældre der kommer først, men hvis man lavede et kartotek og holdte øje ville mange andre oz ku få hjælp.Jeg har selv søgt i år for første gang, jeg har nemlig et Handicappet barn og vi sidder ret hårdt i den.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra mette Dato 16. december 2008 kl. 14:03

Jeg er selv enlig forsøger, men har et godt job, og klarer mig fint. Jeg mangler som sådan, ikke noget her i denne søde juletid. Har dog ikke overflod, men har haft mulighed for at spare op i løbet af året, så børnene får hvad de ønsker sig.Jeg tænker meget over hvordan jeg kan hjælpe – ud over at give et par hundrede kroner.F.eks. har jeg (mine børn) rigtig meget dejligt legetøj, som er lagt i kælderen, som ikke fejler spor. Kunne der ikke være nogen søde børn der kunne få glæde af det? Med julepapir omkring, virker det jo som nyt?Eller er det helt på månen?

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra annette Dato 17. december 2008 kl. 17:14

kommentar til *32*jeg kan kun sige helt enig med dig der. kender også en som har søgt flere år i træk og endda alle de steder der er mulige. og fået alle steder fra, hver gang. da hun flyttede sogn og hørte under en anden kirke, søgte hun gudhjælpemig om at kunne fortsætte med at høre til den gamle kirke. for hun vidste at den nye ikke gav kontanter og det gjorde den gamle.

Jeg mener det er da rimeligt nok at søge, men så mange steder fra. og nogle af stederne skriver man endda under på i tro og love at man ikke modtager hjælp andre steder fra. jeg synes også at det er forkert at man har nogenlunde samme ansøgningsfrist alle steder fra, og da man ikke kan vide om man får det ene sted så kan det godt blive et problem, men det kunne måske undgåes hvhvis der var en form for kartotek eller lign.

glædelig jul og godt nytår til alle

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra susanne hansen Dato 21. april 2009 kl. 06:58

synes folk der søger flere steder skulle skamme sig det står med tydlige bogstaver at du kun må søge et sted vi havde det også småt denne jul men jeg søgte ikke da vi i min familie hjælper hinanden det kunne mange lære af mvhVA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra susanne Dato 3. oktober 2009 kl. 13:40

Det er rigtigt at der nogle der benytter sig voldsomt af de forskellige muligheder. Desværre er alle ikke ens. Jeg er så en af dem, der er nød til at søge om hjælp. Da jeg er allene med min søn, og stadig på kontanthjælp. Vi har ca. 500 kr. om ugen til alt, så der er ikke de store muligheder. Jeg har desværre ikke nogen familie til at hjælpe. For de er mere eller mindre blevet udrydet de sidste 3 år. (17 nære familiemedlemmer er døde). Så vi er nød til at klare os selv. Og jo det kan godt være at jeg søger mere end 1 sted, for sidste år søgte jeg kun 1 sted og fik afslag, og så var det forsent at søge andre steder.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Moderen Dato 18. oktober 2009 kl. 09:23

Jeg er også alenemor til 2, jeg er langtidssygemeldt og på kontanthjælpm, idet man ikke kan få sygedagpenge hvis man kommer fra en SU.Jeg søger julehjælp for at mine børn skal kunne nyde et ligeså godt måltid mad som alle andre i julen!Jeg plejer kun at søge et enkelt sted, men sidste år, nåede jeg det ikke! Dog var der en barmhjertig sjæl, som havde sørget for jeg fik et legat! 4 dage før jul, fik jeg et brev fra en fond, hvori der stod at jeg havde fået et beløb til at købe gaver til mine børn for! på det tidspunkt havde jeg ligget på sygehuset knap 2 mdr op til jul, og havde ingen mulighed for at søge hjælp nogen steder, så jeg blev ganske lykkelig da jeg fik brevet om hjælpen! Der blev råd til at købe de cykler som mine børn havde ønsket sig siden de var helt små!Til trods for min sygdom blev det den bedste jul nogensinde, også selvom vi “kun” fik medister og risengrødDet er ikke de materielle ting som gør julen rig og god, men det at man er sammen om en rar tid!

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra anja Dato 21. oktober 2009 kl. 12:21

Når jeg sidder og læser de forskellige indslag…. Kan jeg ikke lade være med at blive lidt harm, hvor lidt skal man ha for at gå under katagorien fattig?? Om det er selvforskyldt eller andres skyld kan vel være lige meget. Jeg går selv sygemeldt har 1 barn og en kæmpe gæld. Har boet sammen med en ludoman først der spillede os fra hus og hjem, og siden en alkoholiker der bankede mig. jeg ville aldrig kunne gi min datter en cykel i julegave…. hun har fødselsdag 3 dage efter jul, hvilket ikke gør det nemmere… men heldigvis har vi en go familie, der hjælper os alt det de kan, så selv om det er hårdt og hun måske ikke får helt det samme som alle andre, har vi en dejlig jul alligevel….Hvor kan man evt give et tilskud til den julehjælp, hvis man alligevel i sit hjerte kan finde lidt at hjæloe med….Mange bække små………. gør en stor å. Det behøver ikke være alverden…

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra helle Dato 28. oktober 2009 kl. 17:41

hej . jeg søger om jule hjælp, da jeg nu har været sygemeldt i ca 1 år pga stres og depression. sidst år fik min datter ikke nogen god jul , pga min sygdom, og pengne var små. pengene er stadig meget små, da jeg er på syge dag penge, så der er kun til det mest nødvendige. derfor håber jeg at komme i betragning for min datter skyld.. på forhånd tak , hilsen helle

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra hemming Dato 28. oktober 2009 kl. 18:14

hej jeg søger julehjælp da vi er 2 der har 7 børn til sammen og vi begge 2 er på kontant hjælp og pengene der for kun rækker lige til at vi kan klare os til dagen og vejen håber i vil hjælpe os mange hilsener fra hemming

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra christina Dato 6. november 2009 kl. 18:40

Sys det er for langt ude dem der misbruger det !!Det er min søn´s første jul – & jeg kan ikke faa noget .Har laan i banken osv , saa kan ikk forstaa hvorfor jeg ikkkan faa hjælp saa min søn faar en go jul …

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Henrik Dato 7. november 2009 kl. 14:07

Jeg søger julehjælp fordi jeg ikke har råd til og købe noget desvære.Det her er første gang jeg prøver og søge for man kan altid håbe.Jeg har en søn. Min familie hjælper mig det som de kan men det er ik let når man ligepluslig har mistet 45% af sin indtægt. Jeg leder efter arbejde hele tiden men det er bare ik let… Hvis jeg ik kan modtage nogen hjælp herfra så vil jeg ønske dem som får hjælp en rigtig hjertlig tullykke. og til jer allesammen herinde en rigtig glædelig forhjul som vi plejer sige.

Til jer som har fundet på denne hjælp vil jeg bare sige i virkelig har et dejligt hjerte og hjælpe os som intet har.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Maja Dato 10. november 2009 kl. 14:25

dette er første år jeg prøver at ansøge om julehjælp, jeg har mindre end 700 kr til resten af november og december ser ligeledes sådanne ud. Jeg forsøger at holde humøret højt og har sagt til min datter at mad på bordet juleaften skal der nok komme, om det så er pastaskruer klistret sammen som en and så det ligner…for mad får jeg ej råd til at købe og slet ikke gave til hende. men vil se om jeg kan lave en gave til hende, så i en bog at man kunne tage en masse gamle lagner, tshirts etc og rive i lange strimler og derefter strikke et rundt eller langt kludetæppe…eller forsøge sig med en kludetaske. Har set at brugt sengetøj og brugte tshirts i røde kors oftes kan fås for 2 kr styk, så tror julegaven er reddet. men det er nu underligt ikke at have råd til julemad, og jeg kender andre i min egen familie der laver så meget julemad at de må smide rester ud de følgende dage pgs de ej når at spise det…og der sidder så min datter og jeg og har kun pasta i gryderne og tomatsovs. men men men…på den lyse side har vi stadig tag over hovedet, stadig lidt briketter tilbage at putte i brændeovnen ( ja, det ER min eneste opvarmning, bor i træhus ), vi har naturen omkring os herude hvor vi bor og kan nyde naturens skiften fra dag til dag….og hvis andre heller ej har mad på bordet, så deler jeg gerne de pastaskruer jeg har.

vi skal stadig huske at være gode ved hinanden, også selvom vi selv har det hårdt.alting vender vel en dag…

rigtig hjertelig juleånd til jer alleMaja

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra c Dato 10. november 2009 kl. 14:27

jeg er selv studerende med 2 mindre børn. jeg bor sammen med deres far som også er studerende, dvs. vi begge får su. det er kun fordi man kan tage lån at vi kan få det til at køre rundt, men hver eneste måned er stadig svær, vi har ikke melighed for ekstra arbejde, legater er faktisk kun for folk som tager til udlandet og studerer, hvilket vi jo heller ikke lige har mulighed for… det er kedeligt at tænke på at når vi er færdige med vores uddannelser kommer vi til at stå i gæld, mens andre kan sidde hjemme på deres kontanthjælp og få mere uden at skulle betale tilbage… og ja, vi kunne have tænkt os om inden vi fik børn, men det kan ligesom ikke laves om nu, nu forøger vi bare at ændre fremtiden til noget meget mere positivt… men ja, vi søger julehjælp hvor vi kan, det er dog ikke alle steder da man som regel skal være på kontanthjælp for at komme i betragtning.

ønsker alle en god jul

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra MF Dato 11. november 2009 kl. 16:46

Vedr. dem som er på kontanthjælp, så syntes jeg det er meget beklageligt at dem på SU tror at livet er en fest på kontanthjælp.

Jeg modtager nu selv kontanthjælp, som enlig mor, hvor faderen aldrig ville se barnet.Jeg er kommet på kontanthjælp fordi jeg er syg i min ryg og har været det siden år 2000. Nu er sygedagpenge og min A-kasse ophørt og derfor er jeg kommet over på kontanthjælp.SAMME regler som der gælder for sunde og raske, skal JEG som syg også følge.Min hverdag som enlig skal hænge sammen økonomisk og med sygdom der giver daglige smerter.

Hvis jeg kunne vælge, ville jeg hellere være sund & rask eller sidde på SU, istedet for at være underlagt kommunens regler og tyrani.

Javist er der mennesker der udnytter systemet, men systemet udnytter også os.

Og at sidde og tro at livet er en fest på kontanthjælp, er meget forkert.

I har jo selv valgt at tage jer en uddannelse imens i har et eller flere børn.Og at få yderligere børn, tiltrods for sygdom, har nogle af jer jo også selv valgt.Istedet for at få børn i ikke kan forsørge, eller få yderligere børn i en svær situation, så tænk jer lidt om.

Om flæskesteg og 100 gaver er ikke nødvendigvis = en fantastisk jul, husk det.Kærlighed og varmt nærværd, er meget mere vigtigt for vores børn.Kys, kram og glæde, kan ikke købes eller pakkes ind.Vi er selv som forældre med at til sætte niveauet for julen, husk glæderne istedet for det i mangler og ikke har..

God jul ALLE sammen.

Kærligst herfra.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra laila Dato 16. november 2009 kl. 17:01

jeg er mor til tre børn, 10 mdr. 2,5 år og 10 år.min ex kæreste har forladt mig to mdr. før mit barn skulle fødes, og rejst tilbage til sit hjemland Belgien, jeg er meget alene med børnene og har det meget svært både psykisk og fysisk, også fordi mit først barn er ADHD barn, det kræver meget af min tid og energi.jeg er enlig forsørger på kontanthjælp og står i en økonomisk trængt situation, der nok opleves som særlig ulykkelig omkring højtiderne, 2 af mine børne har begge to fødselsdag et par dag lige efter jul. det stiller store krav til pengepungen i december måned og jeg har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Nogle gang dropper jeg fødselsdagen men jeg oplever at de bliver meget trist.jeg vil gerne bede om at få noget hjælp så kan jeg give børnene nogle gode og hyggelige hellige dage med alt det, som hører til en god jul.På forhånd mange tak og rigtig glædelig jul i år

jeg håber julestemningen når frem til osmange hilsner laila

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Teddy Dato 18. november 2009 kl. 12:01

Jeg har tænkt mig at give en jule kurv til en trænkt familie, det kunne være godt at hjælpe andre som ikke har hvad de behøver.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Anders Rasmusen Dato 20. november 2009 kl. 16:21

Vær venlig at fjerne Rotary fa denne tekst:

Nina Møller

Fakta:Andre organisationer, som giver julehjælp er Mødrehjælpen, ASF Børnehjælp og Rotary.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra ung mor Dato 21. november 2009 kl. 21:28

jeg en 20 år gammel, bor sammen med min kæreste og vores søn på 4m måneder, det er os hans første jul, og vi har ingen penge. vi glæder os alligeveller, vi har råd til en gave til ham. og vi skal spise ved familien.

i mine øjne er fattige mennesker nogen der ikke har et sted at bo. folk skal bare prise sig lykkelig for at ha en seng.

Fattig er et fattigt ord, og jeg synes det bliver misbrugt meget herinde. jeg forstår godt dem der ikke har råd til at købe andesteg og flæskesteg osv. men hvem pokker siger man skal have begge dele og hallo, kommer julen bag på jer? den er der hver år? 100 kr kan man vel godt lægge fra hver månede. det er alligevel 1200 .

Go’e jul. håber i alle får en dejlig aften med jeres kære.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra Claus Dato 23. november 2009 kl. 18:32

Hvorfor er det kun folk med børn, der kan søge om julehjælp.Enlige der er arbejdsløse, har jo også en ringe økonomi.

VA:F [1.9.20_1166]

Kommentar fra sandra Dato 24. november 2009 kl. 16:04

Hej.

Sikke en masse hårde ord der falder herinde. Er så mange mennesker virkelig blevet så hårde at de tilsviner hinanden.

Jeg er en ung kvinde på 28 år med den dejligste datter på 3 år og 8 måneder. Hendes faders og mit forhold gik istykker under min graviditet. Da hun var 4 måneder tog han kontakt til mig og ville se hende. Har aldrig nægtet ham det, tværtimod opfodret ham til at få skabt en kontakt til hende. Derefter hørte jeg ikke noget i nogle år. Da hun var knap 3 år fik jeg indkaldelse fra statsamtet om at han ville have samvær. Jeg gik med til det da de har ret til at kende hinanden. Jeg var studerende igang med min hf, klarede mig fint på su + su lån. Ikke de vilde udskejelser men vi havde det vi skulle bruge.Desværre faldt jeg atter for hans rosen røde ord, hvor højt han elskede os og hvor meget han gerne ville have flere børn med mig. Jeg giver folk en chance, i dette tilfælde var det forkert. Vi besluttede at flytte sammen og jeg opsagde min lejlighed da vi fik tilbudt en større, fik lån i banken til indskud i den nye og 1 agust flyttede vi ind, men kun min datter og jeg. Han sprang fra og havde ikke opsagt sin lejlighed. Jeg står nu med en husleje på 10.500, studierne hvor jeg kun manglede et fag og skulle starte på universitet til sommer måtte jeg droppe pga af sygemelding med stress og depression. Jeg er nu arbejdsledig på kontanthjælp og søger med lys og lygte efter et arbejde som også passer med min datters børnehaves lukke tider. Denne måned har jeg måtte afvise huslejen og går hver dag med en knude i maven ventende på en rykker. Lejligheden er opsagt, men der var lige de 3 måneders opsigelse. Jeg aner ikke engang hvor vi skal bo efter d. februar.Og efter al den turbul