trafiktællinger - vejdirektoratet · 2010. 10. 29. · denne vejledning er den første af sin art,...

Rapport nr. 3152006

Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling

Vejledning

Tælleudvalget

Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling

Vejledning

Rapport nr. 3152006

VejdirektoratetNiels Juels Gade 13Postbox 90181022 København KTelefon: 33 41 33 33Telefax : 33 15 63 [email protected]

Udgiver: Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet

Konsulenter: TetraPlan A/S og COH ApS

ISSN: 1600-4396

ISBN: 87-7923-877-7

Rapport nr.: 315

Layout: Lis Jacobsen

Denne vejledning er den første af sin art,der omhandler såvel manuelle som maski-nelle trafiktællinger.

Vejdirektoratet har tidligere medudgangspunkt i et samarbejde med lokalevejbestyrelser udgivet en vejledning imanuelle trafiktællinger. Den første udgaveudkom i 1983, og i 1990 og 1995 er derudgivet reviderede udgaver.

I perioden 2001-2003 er der gennemførten række opdateringer og forbedringer afgrundlaget for arbejdet med trafiktællinger.Der er således udviklet et nyt faktorsystemtil brug for opregning af trafiktællinger.Desuden er der gennemført en revision afkøretøjsklassifikationen ved manuelle tæl-linger. Vejdirektoratet har forestået arbejdetmed disse ændringer. Undervejs i forløbethar ændringerne været præsenteret for ogdrøftet i Tælleudvalget, der har repræsen-tanter udpeget af Kommunernes Lands-forening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen og Vej-direktoratet.

Denne fjerde udgave af vejledningenadskiller sig på flere punkter fra de tidlige-

re udgaver. Væsentligst er som nævnt, atvejledningen nu omfatter såvel manuellesom maskinelle tællinger. Desuden erændringerne vedrørende opregning ogkøretøjsklassifikation indarbejdet i vejled-ningen, og billedmaterialet af køretøjsarter-ne er revideret. Som noget nyt er der des-uden tilføjet et kapitel om målinger afhastighed samt et kapitel om tællinger ogmålinger i praksis. Sidstnævnte indeholderet case study, der beskriver arbejdet med atplanlægge, gennemføre og efterbehandletrafikregistreringer i Kolding Kommune.

Den aktuelle vejledning fremstår såledesnu som en samlet beskrivelse af arbejdetmed trafikregistreringer, hvor de senesteårs ajourføringer af væsentlige dele afområdet er indarbejdet. Vejledningen inde-holder dog ikke andre former for trafikana-lyser som f.eks. nummerskrivningsanaly-ser, postkortanalyser eller stopinterviewun-dersøgelser. Vejledningens primære mål-gruppe er de kommunale vejforvaltninger.

Kommende ændringer vil blive indarbej-det løbende. Brugere bør derfor holde sigorienteret om kommende ændringer.

Forord

6

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2. Definitioner og udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

3. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger . . . . . . . . . . 153.1 Klassifikation med 10 køretøjsarter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

4. Maskinel køretøjsklassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234.1 Klassifikation efter køretøjets længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234.2 Klassifikation efter køretøjsart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

5. Indledende planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255.1 Den generelle arbejdsproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255.2 Usikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265.3 Tællemetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275.4 Omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

6. Manuelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296.1 Tællingens formål og typen af resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296.2 Placering af tælleposter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296.3 Fastlæggelse af tælleperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306.4 Bemanding af tælleposter og valg af tælleudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . 326.5 Tællemateriale, instruktion og tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

7. Maskinelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377.1 Formål og typer af resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377.2 Planlægning af maskinel biltælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377.3 Planlægning af maskinel tælling af cykler og knallerter . . . . . . . . . . . . 41

8. Hastighedsmålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438.1 Anvendelser for hastighedsmålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438.2 Måling af snithastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438.3 Måling af strækningshastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

9. Kontrol af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479.1 Kontrol af manuelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479.2 Kontrol af maskinelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Indholdsfortegnelse

10. Opregning af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4910.1 Generelt om faktorsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4910.2 Opregning til døgntrafik (DT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5010.3 Opregning ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5010.4 Opregning til ugedøgnstrafik (UDT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5110.5 Opregning til ÅDT, JDT og HDT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5110.6 Beregningseksempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5210.7 Usikkerhed ved opregning af biltrafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5210.8 Usikkerhed ved opregning af cykel- og knallerttrafik . . . . . . . . . . . . . 5310.9 Omregning mellem forskellige år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

11. Afledte trafikparametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5511.1 Beregning af 30. og 100. største time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5511.2 Beregning af Æ10-belastning og Æ10-faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

12. Præsentation af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

13. Trafikregistreringer i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6113.1 Undersøgelse af kommunernes trafiktællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6113.2 Case study: Kolding Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

14. Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7114.1 Klassifikation af køretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7114.2 Beregning af usikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8114.3 Arbejdsbeskrivelse og tælleinstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8214.4 Tælleskemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9114.5 Præsentationsskemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10014.6 Opregning af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10214.7 Manuel bestemmelse af trafiktype . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11814.8 Tælling i 4-benet rundkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124

7

Trafikregistreringer udføres med et bredtspektrum af formål, der strækker sig fra atunderstøtte den overordnede vejplanlæg-ning til at besvare klagesager om f.eks. forhøje hastigheder. Anvendelse af trafikregi-streringer foregår i forbindelse med løsningaf opgaver om trafiksikkerhed, miljøfor-hold, kapacitet, vejvedligeholdelse og lig-nende. Endelig foretages trafikregistrerin-ger til brug for statistiske opgørelser overudviklingen i trafikken eller hastigheden påvejnettet.

For at tilgodese alle disse konkrete behovskal der træffes en række beslutninger ved-rørende valg af tælle- eller målesteder, valgaf metoder og udstyr samt om efterbehand-lingen af data, således at resultaterne afregistreringerne kan formidles til de rele-vante beslutningstagere.

Denne vejledning er udarbejdet som enstøtte til tekniske forvaltninger i de lokalevejbestyrelser, som beskæftiger sig medregistreringer af trafik.

Vejledningen indledes med en gennem-gang af begreber og klassifikationer.Kapitel 2 indeholder således en kort gen-nemgang af anvendte definitioner ogudtryk. I kapitlerne 3 og 4 gennemgåskøretøjsklassifikationerne ved henholdsvismanuelle og maskinelle tællinger.

Kapitlerne 5-8 omhandler planlægningog gennemførelse af trafikregistreringer.Kapitel 5 beskriver den indledende plan-lægning af tællinger, herunder hvordan tæl-leomfang og –metode kan planlæggesunder hensyntagen til den usikkerhed, derknytter sig til tællingen. Herefter gennem-gås i kapitel 6 og 7, hvorledes henholdsvismanuelle og maskinelle tællinger plan-lægges og gennemføres.

En del af det maskinelle tælleudstyr kananvendes til hastighedsmålinger, ligesomdet er muligt at gennemføre særlige målin-ger, der alene har til formål at registrerehastigheder. Målinger af hastighed beskri-ves i kapitel 8.

Efterbehandling af trafikregistreringerbeskrives i kapitlerne 9-12. Kapitel 9 ved-rører kontrol af tællinger, mens kapitel 10beskriver metoderne til opregning af tæl-linger. I kapitel 11 om afledte trafikpara-metre beskrives, hvordan de opregnede tra-fiktal kan bruges som grundlag for bereg-ning dels af trafikken i den 30. og 100.største time, dels af den såkaldte Æ10-belastning. Endelig indeholder kapitel 12nogle retningslinier for præsentation af tæl-le- og måleresultater.

Kapitel 13 om trafikregistreringer ipraksis indeholder et case study, derbeskriver arbejdet med at planlægge, gen-nemføre og efterbehandle trafikregistrerin-ger i Kolding Kommune. Beskrivelsengiver således indblik i, hvordan de forskel-lige metoder anvendes i praksis.

Endelig er der i kapitel 14 samlet nyttigebilagsafsnit. Der illustreres specielle køre-tøjsklassifikationer, der kan anvendes tilsærlige, formålsbestemte manuelle tællin-ger. Desuden gennemgås det teoretiskegrundlag for beregning af usikkerheder.Herefter følger et eksempel på en arbejds-beskrivelse og tælleinstruktion til manuelletællinger samt eksempler på tælleskemaerog præsentationsskemaer. Bilagskapitletafsluttes med en gennemgang af opreg-ningsfaktorer fra Vejdirektoratets faktor-system, en vejledning i manuel bestemmel-se af trafiktyper samt en anvisning i tællingi 4-benede rundkørsler.

1. Indledning

9

Dette kapitel omfatter en overordnet gen-nemgang af centrale begreber og definitio-ner. Begreberne introduceres, og i detilfælde, hvor det er relevant, henvises tilafsnit i vejledningen, hvor yderligere infor-mation kan findes. Følgende begreber vilblive gennemgået:

• Manuelle og maskinelle tællinger.• Snittællinger og krydstællinger.• Køretøjsarter.• Snithastigheder og strækningshastigheder.• Opregning og opregningsfaktorer.• Årsdøgntrafik (ÅDT).• Julidøgntrafik (JDT).• Hverdagsdøgntrafik (HDT).• Månedsdøgntrafik (MDT).• Ugedøgnstrafik (UDT).• Morgen- og eftermiddagsspidstimetrafik.• 30. og 100. største time.• Æ10-belastning og Æ10-faktorer.• Personbilenheder (pe) og personbilækvi-

valenten (Æpe).

Manuelle og maskinelletællingerEn manuel trafiktælling er en tælling, derforetages af en eller flere personer på denpågældende lokalitet, og hvor trafikmæng-derne registreres enten på tælleblokke ellerpå håndtællere eller -terminaler.

Ved en maskinel tælling forstås en tæl-ling, hvor trafikmængderne registreres af ettælleapparat uden menneskelig medvirken.

Da såvel dataindsamling som bearbejd-ning og efterbehandling ved disse to typeraf tællinger er væsentligt forskellige, fore-tages en separat gennemgang af metoderneved henholdsvis manuelle og maskinelletællinger i vejledningens hovedafsnit.

Snittællinger og krydstællingerDer skelnes mellem snittællinger, hvor tra-fiktællingen foregår i et snit på envejstrækning, og krydstællinger, hvor tæl-lingen af trafikstrømme foregår i et kryds.Nedenfor i figur 2.1 vises eksempler påsnit- og krydstællinger.

Figur 2.1. Eksempler på snit- og krydstællinger.

KøretøjsarterFormålet med trafiktællinger er at få oplys-ninger om trafikken i et snit på enstrækning eller i et kryds. Ud over antalletaf køretøjer har også sammensætningen afkøretøjer stor betydning. Ved planlægningaf nye vejanlæg eller ved vurderinger aftrafiksikkerhed, støjniveau, vejslid ellerlignende har det f.eks. betydning, hvordan

2. Definitioner og udtryk

11

Snittælling

Krydstælling

antallet af køretøjer er fordelt på henholds-vis personbiler og lastbiler. Derfor opdeleskøretøjerne i et antal køretøjsarter.

Mulighederne for at opdele køretøjerneer forskellige ved henholdsvis manuelle ogmaskinelle tællinger. Derfor anvendes for-skellige typer af klassifikationer.

Ved manuelle tællinger opdeles typisk i10 køretøjsarter, og denne opdeling gen-nemgås i kapitel 3. Denne klassifikationbygger på en detaljeret opdeling på i alt100 køretøjsarter, der gennemgås i bilags-afsnit 14.1.

Denne detaljerede opdeling dannergrundlag for forskellige varianter af grund-klassifikationen på 10 køretøjsarter. Varian-terne, der egner sig særligt til specielle tæl-leformål, gennemgås ligeledes i bilags-afsnittet.

Ved maskinelle tællinger opdeles køre-tøjerne ofte efter deres længde. Køretøjs-klassifikationen ved maskinelle tællingergennemgås i kapitel 4.

Snithastigheder og strækningshastighederSnithastigheder forekommer som resultatetaf målinger på et givet sted, hvor hastighe-den på køretøjerne måles, idet de passerermålestedet.

Strækningshastigheder er baseret påmålinger af den gennemsnitlige rejsetid ogden kørte distance på en strækning. Det vilsige, at hastigheden i dette tilfælde define-res som køre- eller rejsehastigheden, hvortidsforbrug ved standsninger i kryds mv.indregnes, ligesom forskelle i hastighedensom følge af eventuelle skift i vejenskarakter over den betragtede strækningindgår i opgørelsen af køre- eller rejseti-den.

Måling af snithastigheder og stræknings-hastigheder er således principielt forskelli-ge metoder, og de to måletyper samt for-skellene herimellem er nærmere beskreveti kapitel 8.

Opregning og opregningsfaktorerHvis der kun er talt i en begrænset periode,er det nødvendigt at foretage en opregningaf trafiktallene. Ved hjælp af opregningerberegnes den gennemsnitlige trafik i f.eks.et hverdagsdøgn, et julidøgn eller et års-døgn.

Opregningen vil i de fleste tilfælde medfordel kunne baseres på relevante lokaletælledata, hvis sådanne findes. I modsatfald er der mulighed for at benytte sig afVejdirektoratets faktorsystem til opregningaf manuelle og maskinelle tællinger.Opregning ved hjælp af faktorsystemetgennemgås i kapitel 10.

Årsdøgntrafik (ÅDT)Årsdøgntrafikken (ÅDT) er trafikken pr.døgn opgjort som gennemsnit over heleåret. ÅDT anvendes som et sammenfatten-de mål for trafikmængden på en givenlokalitet.

Hvis trafikken kun er talt i en begrænsetperiode, kan ÅDT beregnes ved hjælp afVejdirektoratets faktorsystem.

Julidøgntrafik (JDT)Julidøgntrafikken (JDT) er trafikken pr.døgn opgjort som gennemsnit over dagenei juli. Julidøgntrafikken viser således tra-fikkens omfang i en periode, der er prægetaf ferie.

Hverdagsdøgntrafik (HDT)Hverdagsdøgntrafikken (HDT) er defineretsom den gennemsnitlige trafik i et hver-dagsdøgn uden for sommermånederne(juni, juli og august).

Månedsdøgntrafik (MDT)Månedsdøgntrafikken (MDT) er defineretsom den gennemsnitlige trafik pr. døgn i engiven måned.

12

Ugedøgnstrafik (UDT)Ugedøgnstrafikken (UDT) er defineret somden gennemsnitlige trafik pr. døgn i engiven uge.

Morgen- og eftermiddags-spidstimetrafikMorgen- og eftermiddagsspidstimetrafik ertrafikken i den time om morgenen, hen-holdsvis om eftermiddagen, hvor trafikkener størst. Hvis trafiktællingerne foretagesmed hele timeintervaller, vil spidstimerneblive fastlagt som en hel klokketime, f.eks.kl. 7-8 om morgenen og kl. 16-17 omeftermiddagen. Hvis man vil have en merenøjagtig bestemmelse af spidstimetrafik-ken, kan man f.eks. foretage trafiktællin-gerne med 5-minutters intervaller, og så vilspidstimerne f.eks. kunne være kl. 7.10-8.10 og kl. 15.55-16.55.

30. og 100. største timeI forbindelse med dimensionering af vejeanvendes ofte trafikbelastningen i årets 30.største eller 100. største time. Med udgangs-punkt i ÅDT for alle motorkøretøjer underét er det muligt at beregne trafikken i den30. største og 100. største time.

Beregningerne gennemgås i kapitel 11.

Æ10-belastning og Æ10-faktorerÆ10-belastning er betegnelsen for »antalækvivalente 10 ton akseltryk«. Dette define-res som det antal 10 ton aksler, der giver sam-me påvirkning (udmattelse og nedbrydning)på en vejbefæstelse, som alle de i en givenperiode faktisk forekommende akseltryk.

Æ10-belastningen kan beregnes vedhjælp af Æ10-faktorer med udgangspunkt if.eks. ÅDT.

Æ10-faktorerne findes opdelt på køre-tøjsarter. Da person- og varebiler under 3,5ton totalvægt praktisk talt ikke bidrager tilvejsliddet, medtages disse køretøjer ikke iÆ10-beregningen. Æ10-faktorerne findesogså opgjort på køretøjslængder til brugfor beregninger baseret på maskinelle tæl-linger.

Æ10-faktorer og beregning af Æ10-belastning gennemgås i kapitel 11.

Personbilenheder (pe) og person-bilækvivalenten (Æpe)Ved vurdering af kapacitetsudnyttelsen afvejanlæg og ved dimensionering af veje erdet hensigtsmæssigt med en fælles måle-enhed for trafikmængden. Sædvanligvisanvendes antal personbilenheder, pe, sommål for trafikmængden, og derfor er detnødvendigt at kunne omregne andre køre-tøjsarter til personbiler.

Til dette formål er defineret personbils-ækvivalenten, Æpe, der er en given køre-tøjsarts gennemsnitlige forbrug af vejan-læggets kapacitet i forhold til tilsvarendeforbrug for en standard personbil.

Defineret på denne måde udtrykker per-sonbilsækvivalenten således udelukkendekøretøjsarternes relative forbrug af kapaci-tet og ikke f.eks. køretøjsarternes indvirk-ning på trafikkens hastighedsfordeling,indvirkning på trafikanternes oplevelse afkomfort eller lignende.

13

Dette kapitel indeholder en gennemgang afden køretøjsklassifikation, der anvendesved manuelle trafiktællinger.

Opdelingen i køretøjsarter er foretagetunder hensyntagen dels til de typiske for-mål med sådanne tællinger, dels til depraktiske muligheder for at observere oggruppere køretøjerne under tællingerne.Klassifikationen er ændret i forhold til tid-ligere gældende opdelinger. Ændringerneskyldes udviklingen blandt visse køre-tøjsarter samt fremkomsten af nye køre-tøjsarter.

Klassifikationen er som hidtil opdelt i 10køretøjsarter. Dette anses under normaleomstændigheder for at være det maksimaleantal køretøjsarter, der hensigtsmæssigtkan håndteres af tællerne.

Køretøjerne kan også inddeles mereoverordnet i 5 køretøjsarter eller meredetaljeret i henholdsvis 25 eller 100 køre-tøjsarter. De detaljerede opdelinger anven-des ikke ved tællinger i marken, men deviser, hvilke køretøjsarter, der er indeholdti de mere overordnede artsinddelinger.Desuden giver de detaljerede opdelingermulighed for at etablere specielle klassifi-kationer til bestemte tælleformål. Her gen-nemgås grundklassifikationen med 10køretøjsarter, mens den overordnede og dedetaljerede opdelinger gennemgås i bilags-afsnit 14.1. Sidst i bilagsafsnittet giveseksempler på formålsbestemte inddelinger.

Ændringerne i forhold til den tidligeregældende klassifikation beskrives, og gen-nemgangen ledsages af billedeksempler,der viser typiske køretøjer blandt de enkel-te køretøjsarter. Desuden er vist eksemplerpå køretøjer, der kan være vanskelige atplacere korrekt.

3.1 Klassifikation med 10 køretøjsarterNedenfor i tabel 3.1 vises køretøjsklassifi-kationen ved manuelle tællinger.

Den væsentligste ændring i forhold til dentidligere klassifikation er, at der ikke læn-gere opdeles mellem person- og varebilerop til 2 ton totalvægt samt vare- og lastbi-ler fra 2 til 3,5 ton totalvægt. I den nyeklassifikation foretages en opdeling mel-lem henholdsvis person- og varebiler i beg-ge tilfælde på op til 3,5 ton.

Den nye opdeling skal ses i sammen-hæng med fremkomsten af nye biltypersom f.eks. de såkaldte Multi Purpose Vehi-cles eller MPV’s, der er relativt høje ogmed plads til op til 7 personer. Totalvægtenpå de større af disse køretøjer ligger over 2ton. De nye biltyper sælges og anvendesbåde som person- og varebiler, hvorfor deter uhensigtsmæssigt at bibeholde grænsenpå 2 ton.

I det følgende gennemgås de enkeltekøretøjsarter.

3. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger

15

Nr. Art

1 Personbil2 Varebil3 Sololastbil, sætteforvogn4 Lastbil med påhæng5 Lastbil med sættevogn6 Bus7 Motorcykel, scooter og knallert 458 Knallert 309 Cykel10 Øvrige køretøjer

Tabel 3.1. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger.

PersonbilDenne gruppe omfatter personbiler påmaksimalt 3,5 ton totalvægt med plads tilmaksimalt 9 personer føreren inklusive. Enpersonbil har ikke lad eller lukket varerumog kan derfor almindeligvis kendes ved, atder er sideruder bagest. Gruppen omfattersåledes personbiler, stationcars, MPV’er,minibusser, SUV’er (Sport Utility Vehic-les) samt terrænbiler (off-roaders). Varebi-ler på gule nummerplader med sideruder

bagest grupperes som personbiler.Visse biler har meget mørkt tonede sider-

uder bagtil, og på mørke biler kan det værevanskeligt i forbifarten at se, om der er taleom en bil med eller uden ruder bagtil.Sådanne biler skal om muligt grupperessom personbiler.

Campingbiler (autocampere) og ambu-lancer grupperes som personbiler.

Gruppen omfatter også personbiler medpåhæng som f.eks. trailer eller campingvogn.

16

Figur 3.1. Eksempler på personbiler.

VarebilEn varebil defineres som en bil på maksi-malt 3,5 ton totalvægt, der er helt eller del-vist uden sidevinduer bagtil, enten fordider er et lukket varerum, eller fordi der eret lad.

Gruppen omfatter således varebiler medlukket varerum baseret på stationcars ogMPV’er, kassevogne samt terrænbiler (off-roaders) med lukket varerum. Desudenomfatter gruppen ladvogne og pick-ups

samt de såkaldte mandskabsvogne (ladvog-ne med dobbeltkabine).

Det skal bemærkes, at nogle pick-ups erudstyret med en hard-top, der kan væreudformet og lakeret, så bilen umiddelbartfremstår som en stationcar eller off-roadermed sideruder. Sådanne biler bør ommuligt grupperes som varebiler.

Gruppen omfatter også varebiler medcampingvogne eller andet påhæng.

17

Figur 3.2. Eksempler på varebiler.

Sololastbil og sætteforvognDenne gruppe omfatter sololastbiler over3,5 ton og sætteforvogne.

Lastbiler over 3,5 ton adskiller sig typiskfra mindre lad- og varevogne ved at havestørre hjul og tvillinghjul på bagakslensamt eventuelt mere end 2 aksler.

Lastbil med påhængDenne gruppe omfatter lastbiler over 3,5 tonmed påhæng undtagen sættevogne. Gruppenomfatter også kranvogne over 3,5 ton, somslæber eller trækker et andet køretøj.

18

Figur 3.3. Eksempler på sololastbiler og sætteforvogne.

Figur 3.4. Eksempler på lastbiler med påhæng.

Lastbil med sættevognDenne gruppe omfatter sættevognstog over3,5 ton. Et sættevognstog består af en sæt-teforvogn, der trækker en sættevogn. Sæt-tevognen har ingen foraksel, og under kør-sel hviler sættevognen på sætteforvognen.

BusGruppen omfatter alle busser med plads tilmindst 10 personer føreren inklusive, der

anvendes f.eks. til rutebil, bybus, handicap-transport, turistbus eller skolebus. Sådannebusser har som hovedregel tvillinghjul påbagakslen.

Alle busser er udstyret med et lille skiltpå siden, hvor det højest tilladte antal pas-sagerer er angivet.

Køretøjerne er større minibusser (10 - ca.20 personer), handicapbusser, øvrige 2 og3-akslede busser med 1 eller 2 etager samt

19

Figur 3.5. Eksempler på lastbil med sættevogn.

Figur 3.6. Eksempler på busser.

ledbusser.Gruppen omfatter ligeledes busser med

påhæng.

Motorcykel, scooter og knallert 45Motorcykler, scootere og knallert 45 er alleregistreringspligtige køretøjer og kan såle-des kendes i forhold til knallert 30 på, at dehar nummerplade.

Knallert 45 adskiller sig på nogle punkterfra scooteren og motorcyklen. Knallert 45må højest kunne køre 45 km/t. Den skalplacere sig på kørebanen som øvrige regi-streringspligtige køretøjer, men den måikke køre på motortrafikveje og motorveje.

Det kan være vanskeligt at skelne enknallert 30 og en knallert 45 alene på bag-grund af køretøjernes udseende. Hvor køre-tøjerne normalt registreres forfra, kan detderfor i nogle tilfælde være nødvendigt fortælleren at registrere køretøjet bagfra, efter

at det har passeret tællestedet, for at kon-statere om der er nummerplade eller ej.Hvis der er cykelsti, kan køretøjets place-ring på vejen anvendes som kriterie forindplaceringen.

Ud over den almindeligt udbredte 2-hju-lede knallert 45 findes nogle 3-hjuledevarianter, herunder bl.a. de såkaldte scoot-cars med 2 siddepladser, 3 hjul og 2 støtte-hjul samt små kasse- og ladvogne til letterevaretransport med åben førerplads eller enlille lukket kabine til chaufføren.

Motorcykler forekommer hyppigst som2-hjulede solokøretøjer. Der findes imidler-tid også 3-hjulede motorcykler, 2-hjuledemotorcykler med sidevogn og motorcyklermed påhæng.

Knallert 30Knallert 30 er knallerter uden nummerpla-de. Disse knallerter skal anvende cykelsti,når en sådan forefindes. Gruppen omfatter

20

Figur 3.7. Eksempler motorcykler, scootere og knallert 45.

Figur 3.8. Eksempler på knallert 30.

ligeledes 3-hjulede knallerter uden num-merplade (invalideknallerter).

CykelDenne gruppe omfatter dels traditionelle 2-hjulede cykler, dels mere specielle kon-struktioner, herunder 3- eller 4-hjuledecykler med lad eller kabine. Gruppenomfatter også cykler med påhængsvogneller sidevogn. Cykler med el-hjælpemotorklassificeres som cykler.

Øvrige køretøjerDenne gruppe omfatter entreprenørmate-riel, landbrugsmaskiner, traktorer, gaffel-trucks, fejemaskiner, kampvogne, mobil-kraner, blokvogne og andre køretøjer, derikke direkte kan klassificeres i nogle af deøvrige grupper.

Militær- og brandkøretøjer samt politi-biler placeres i de grupper, hvortil denaturligt hører.

21

Figur 3.9. Eksempler på cykler.

Figur 3.10. Eksempler på øvrige køretøjer

4. Maskinel køretøjsklassifikation

23

4.1 Klassifikation efter køretøjetslængdeEn maskinel tælling kan også omfatte klas-sifikation af køretøjer, og den mestanvendte metode er klassifikation efterkøretøjets længde.

I Danmark gennemføres maskinelle tæl-linger overvejende baseret på spoler ned-fræset i asfalten, slanger trukket tværs overkørebanen eller plader fastmonteret påvejen. For en nærmere beskrivelse afmaskinelle tællinger henvises til kapitel 7.Det skal dog bemærkes, at der skal ned-fræses to spoler pr. spor eller udlægges toslanger efter hinanden for at kunne målekøretøjets længde, eller afstanden mellemakslerne.

Da der ikke er nogen entydig sammen-hæng mellem længde og køretøjsart, børder kun benyttes få længdeklasser. Vejdi-rektoratet anbefaler følgende tre længde-klasser:• 0 m - 5,80 m.• 5,80 m - 12,50 m.• 12,50 m - 22,00 m.

Længdeklassen 0 m - 5,80 m omfatterprimært personbiler og motorcykler, menden inkluderer også varebiler.

Længdeklassen 5,80 m - 12,50 m inde-holder typisk sololastbiler, busser og storevarebiler. Men person- og varebiler medpåhæng vil også blive placeret i længde-klassen.

Endelig omfatter længdeklassen 12,50 m- 22,00 m lastbiler med påhæng og sætte-vognstog. Da busser kan have en længdeop til 15,00 m, vil der udover ledbusserogså forekomme almindelige busser ilængdeklassen. Busser klassificeres såledesikke entydigt ud fra 12,50 m grænsen. Hvis

der registreres meget lange køretøjer, vildet normalt være en fejl og bør frasorteres.Vejdirektoratet anbefaler en øvre grænse på22,00 m.

Tabel 4.1 illustrerer sammenhæng mel-lem længdeklasser og køretøjsart.

Tabel 4.1. Illustration af typiske køretøjslængder.

4.2 Klassifikation efterkøretøjsartI de senere år er der udviklet en ny og mereavanceret metode baseret på nedfræsedespoler, som muliggør en direkte klassifika-tion af køretøjsarter. Apparaterne »oplæres«til at kunne genkende køretøjer ud fra detelektriske impulsmønster fra spolerne, ogmetoden benævnes ofte mønstergenkendel-se. Det kan nævnes, at metoden anvendes ipraksis flere steder i udlandet.

I 2003 blev der gennemført en størredansk undersøgelse for at belyse kvalitetog brugbarhed under danske trafikforhold1.Der henvises til undersøgelsen for en fore-løbig vurdering af metoden.

Der findes andre teknologier til automa-tisk klassifikation af køretøjer eksempelvisbilledgenkendelse ud fra videooptagelser.Det er dog ikke særligt udbredt og omtalesderfor ikke nærmere her.

Længdeklasse Køretøjsart

0 m - 5,80 m Motorcykel, personbil og varebil

5,80 m - 12,50 m Sololastbil, bus, stor varebil, person- og varebil med påhæng

12,50 m - 22,00 m Lastbil med påhæng, sættevognstog og bus

1Vejdirektoratet, Køretøjsklassifikation. Marktest af apparatur til mønstergenkendel-se, Notat nr. 93, 2003.

Trafiktællinger gennemføres for at tilgode-se forskellige formål i det daglige arbejde ivejforvaltningerne. Det kan handle om for-mål fra belysning af kapacitetsforhold i etkryds til kortlægning af trafikstrømme påkommunens eller amtets veje. Når en tælle-opgave skal udføres, kræver det planlæg-ning. Planlægningsprocessen kan groft ind-deles i tre trin:• Formulering af behov.• Udarbejdelse af løsningsforslag.• Detailplanlægning af tælling.

Tælleudvalget, som er nedsat af vejbesty-relserne, gennemførte i år 2000 en spørge-skemaundersøgelse blandt landets kommu-ner2. Den viste bl.a., at de hyppigste formålmed tællinger var i forbindelse med sikker-hedsvurderinger, behandling af klagesagerog almindelig sagsbehandling. For en nær-mere omtale af undersøgelsen henvises tilkapitel 13.

Teknikerens første opgave er ofte enpræcisering af behovet, da det kan væreudtrykt af politikere eller borgere i almenevendinger. Eksempelvis kan politikerneønske omfanget af tung trafik i byenbelyst. Det skal præciseres, idet bl.a. føl-gende spørgsmål skal besvares: Hvadmenes med tung trafik? Hvordan afgrænsesbyen? Er målet trafikarbejde ellerstrækningsbelastninger? Skal trafikkenopgøres som ÅDT, HDT eller andet? Hvil-ke veje skal medtages?

Efter præcisering af behovet udarbejdeset forslag til løsning af tælleopgaven.Løsningsforslaget skal afdække ressource-behovet samt graden af målopfyldelse ogdanner dermed rammerne for den meredetaljerede planlægning af tællingen. Nær-værende kapitel belyser udarbejdelse af et

løsningsforslag. Planlægning af manuelleog maskinelle tællinger omtales i kapitler-ne 6 og 7.

5.1 Den generelle arbejdsprocesFigur 5.1 illustrerer arbejdsprocessen i detgenerelle tilfælde. Det skal indledningsvisunderstreges, at man i det konkrete tilfældeselv må vurdere, hvorvidt der er behov forat gennemføre alle skitserede arbejdstrin.Eksempelvis kan udarbejdelse af etløsningsforslag måske helt udelades i ruti-nemæssige tælleopgaver, så man går direk-te fra et udtrykt behov til udførelse.

Udarbejdelse af løsningsforslag er opdelti følgende emner: 1) krav til nøjagtighedog økonomiske muligheder, 2) vurdering afdet eksisterende datagrundlag, 3) foreløbigvurdering af tælleomfang, 4) besigtigelseaf tællested eller tællesteder, 5) valg af tæl-lemetode til indsamling af trafikdata, 6)beregning af ressourceforbrug, økonomi ogusikkerhed. Der er tale om en iterativ pro-ces, idet resultatet af det sidste trin skalsammenlignes med de opstillede krav.

På basis af de præciserede behov bør derideelt set opstilles krav, som skal opfyldesaf tællingen. Idet der sjældent er ubegræn-sede ressourcer til rådighed, omfatter kra-vene en undersøgelse af de økonomiskemuligheder. Et andet væsentligt element erforventning til nøjagtighed. I eksemplet omtung trafik kan man f.eks. opstille et kravom, at antallet af lastbiler (køretøjer over3,5 ton) på et gennemsnitligt hverdagsdøgnskal kunne bestemmes inden for ±10% påen given strækning.

Før der iværksættes nye tællinger, børdet undersøges, hvorvidt der allerede fore-ligger trafiktal, som kan opfylde behovet

5. Indledende planlægning

252Vejdirektoratet (2002), Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser,rapport 239.

inden for den ønskede nøjagtighed. Hvisdet er tilfældet, er opgaven afsluttet. Detkan dog være nødvendigt med en efterbe-handling og opregning af foreliggende tra-fiktal til indeværende år.

Det foreslås, at der gennemføres en fore-løbig vurdering af tælleomfanget. Vedhjælp af overslagsberegninger over usik-kerhed, skønnes tælleomfanget set i lysetaf de opstillede krav. Hvis denne vurderingresulterer i et urealistisk stort tælleomfangfor at kunne opfylde nøjagtighedskravene,

bør muligheden for at justere kravene alle-rede nu undersøges.

Når man er nået så vidt og har konstateret,at der skal gennemføres en eller flere nyetællinger, kan det være hensigtsmæssigt atforetage en besigtigelse. Omgivelser og tra-fikafvikling kan være helt afgørende forvalg af metode. Er der eksempelvis storekøproblemer i myldretiderne, kan det væreumuligt at gennemføre maskinelle tællinger.

Med tællemetode forstås her først ogfremmest valg mellem manuel og maskineltælling eller en kombination af disse.

Det sidste arbejdstrin indeholder en nær-mere beregning af tælleomfang, usikkerhedog økonomi, som sammenlignes med deopstillede krav. Når beslutningstagerne haraccepteret løsningsforslaget, kan detail-planlægningen iværksættes.

5.2 UsikkerhedDer er altid en vis usikkerhed forbundetmed tælling af trafik. Selvom trafikkentælles permanent, vil der være en usikker-hed stammende fra apparatur. Den er dogsom regel lille.

En anden og noget større usikkerhedskyldes, at trafikken ofte kun delvis tælles.Det kan f.eks. være, at ÅDT bestemmes udfra tællinger over to uger. Da trafikkenvarierer henover året, vil den beregnedeværdi af ÅDT være behæftet med en usik-kerhed i forhold til den sande ÅDT. Mansiger nu, at den sande ÅDT med en givensandsynlighed vil ligge inden for interval-let fra ÅDT(1–U) til ÅDT(1+U), hvor U erusikkerheden i procent.

Det er normalt at anvende en sandsynlig-hed på 95%, hvilket betyder, at den sandeÅDT i 95 ud af 100 tilfælde vil ligge iintervallet ÅDT(1–U) til ÅDT(1+U). Kapi-tel 10 angiver nogle vejledende værdier forusikkerheden, det vil sige værdien af U,som kan benyttes i planlægningen.

I bilagsafsnit 14.2 udledes den teoretiskeberegning af usikkerhed, så det i forbindel-

26

Figur 5.1. Skematisk illustration af arbejds-processen i forbindelse med gen-nemførelse af tællinger.

Behov

Deta

ilpla

nlæ

gnin

gLø

snin

sfor

slag

Opg

ave

1. krav• nøjagtighed• økonomi

2. Eksisterende

datagrundlag

3. Foreløbig

vurdering af

tælleomfang

4. Besigtigelse

5. Tællemetode

6. Beregning af:• ressourcer• økonomi• usikkerhed

Kapitler 6 og 7

se med en konkret tælling er muligt atberegne en mere præcis værdi.

5.3 TællemetodeI første omgang er det typisk et valg mellemmanuel og maskinel tælling. Ved manuelletællinger er det muligt at klassificere køre-tøjerne efter behov. Det er simpelt, fleksi-belt og kan gennemføres under næsten alletrafikforhold. Omvendt er det begrænset tilkortere tidsrum, hvilket resulterer i nogenusikkerhed. Det er også begrænset hvormange biler, som det er muligt at tælle itimen (se tabel 6.3 i kapitel 6).

Maskinelle tællinger, som behandles ikapitel 7, kan gennemføres på flere for-skellige måder. Et fælles træk ved maski-nelle tællinger er dog, at de gennemføresover længere tidsrum end manuelle tællin-ger. Det medfører, at f.eks. ÅDT kanbestemmes væsentlig mere nøjagtigt vedmaskinel tælling end ved manuel tælling.Det er også en fordel, at en maskinel tæl-ling normalt passer sig selv, når den førster etableret. Køretøjsklassifikation og tæl-ling i stop-og-kør trafik er derimod typiskesvagheder ved maskinelle tællinger. Ende-lig kan det nævnes, at maskinel tælling afcykel- og knallerttrafik normalt kun børgennemføres under særlige forhold, somdiskuteres nærmere i kapitel 7.

I forbindelse med større tælleopgaverkan manuelle og maskinelle tællinger kom-bineres, således at den manuelle tællingbenyttes til køretøjsklassifikation, og denmaskinelle tælling anvendes til en merepræcis registrering af det samlede antalkøretøjer. Det fordyrer dog tællingen.

5.4 OmkostningerOmkostninger ved gennemførelse af tællin-ger afhænger af mange forhold som f.eks.:tælleperiodens længde, vejens størrelse(antal spor), trafikmængde og type af tælle-udstyr. Omkostningerne må derfor bereg-nes på basis af den konkrete tælling. For-

målet er her alene at give et sammenlig-nende indtryk af omkostninger forbundetmed manuel og maskinel tælling. Alle pri-ser er ekskl. moms.

Omkostninger til en manuel tællingomfatter primært aflønning af tælleperso-nale. Derudover er der udgifter forbundetmed instruktion, kontrol samt transport tilog fra tællestedet. Endvidere kan der væreomkostninger forbundet med anskaffelse afhåndterminaler el.lign. Erfaringsmæssigtvil en 6-timers manuel tælling på en almin-delig to-sporet vej koste omkring 3.000 kr.

Det koster typisk omkring 2.000 kr. at fågennemført en maskinel tælling med gum-mislange eller plade (se kapitel 7) på en to-sporet vej over en hel uge. Prisen afhængerdog af det antal snit, som ønskes talt. Hvisder kun skal tælles i ét snit, må der forven-tes en lidt større pris pr. tælling. Og om-vendt hvis der tælles i et større antal snit.For nogenlunde samme omkostning kander således tælles over en længere periodemaskinelt end manuelt. Til gengæld giveren manuel tælling mulighed for en merenøjagtig og arbitrær valgt køretøjsklassifi-kation.

Man kan også selv gennemføre maski-nelle tællinger. Udgift til køb af tælleappa-rat med gummislanger eller plader til ento-sporet vej er 15-25.000 kr. Dertil kom-mer omkostninger til opstilling, nedtagelseog dataopsamling, som skønnes at være ca.1.500 kr. Hvorvidt det kan betale sig atkøbe udstyr afhænger således af brugen.Hvis apparatet f.eks. benyttes til 50 for-skellige ugetællinger over dets levetid, vilde gennemsnitlige omkostninger pr. tællingvære ca. 2.000 kr. Hvis apparatet benyttesendnu hyppigere, vil det i stigende gradvære profitabelt at købe udstyr og selvgennemføre tællinger.

Hvis trafikken skal tælles permanenteller periodisk i en fast rutine, er maskineltælling baseret på spoler, jf. kapitel 7, enoplagt mulighed. Nedfræsning af spoler på

27

en to-sporet vej og opsætning af skabkoster typisk ca. 15.000 kr. Tælleapparaterfås i mange prisklasser typisk omkring 20-30.000 kr.

Der skal også indregnes udgifter til data-opsamling, som afhænger af hyppighed ogtællestedets lokalisering. Hvis der f.eks.vælges en løsning, hvor data hentes auto-matisk via modemforbindelse, så er derudgifter på grund af installation af telefon-forbindelse og strøm. I yderområder eller

på utilgængelige lokaliteter kan der vælgesen løsning med mobiltelefon, men detgiver en større driftsudgift.

Prisen på etablering af en permanent tæl-lestation på en to-sporet vej er typiskomkring 60.000 kr. Der kan dog være bety-delig variation i prisen, idet den afhængeraf apparatur, afstand fra strøm og telefon.Endelig skal dertil lægges mindre omkost-ninger til modtagertelefon og software tilautomatisk hjemtagning af data.

28

En manuel tælling defineres som en tæl-ling, hvor det er en eller flere personer, derregistrerer trafikken.

Manuelle tællinger er velegnede, når derer behov for at kende trafikkens sam-mensætning på forskellige køretøjsartereller trafikkens opdeling på specifikke tra-fikstrømme. Køretøjsklassifikationen vedmanuelle tællinger samt forskellige for-målsbestemte variationer heraf er gennem-gået i kapitel 3 og bilagsafsnit 14.1.

En manuel tælleopgave har normalt føl-gende forløb:• Tællingens formål og typen af resultater

fastlægges.• Placeringen af tælleposter besluttes.• Tælleperiode fastlægges.• Bemanding af tælleposter fastlægges og

tælleudstyr vælges.• Tællemateriale klargøres, tællere instru-

eres, og der føres tilsyn.• Tælleresultaterne efterbehandles.

Tællingens forløb gennemgås i det føl-

gende, idet dog spørgsmålet om efterbe-handling af tælleresultaterne gennemgåssærskilt i kapitlerne 9-12.

6.1 Tællingens formål og typenaf resultaterFor enhver tælling er det vigtigt først atfastlægge tællingens formål, og hvilkentype af resultater der ønskes. Disse forholder nemlig afgørende for omfang og meto-de. I tabel 6.1 listes en række af de hyp-pigst forekommende formål med manuelletællinger, og for hvert formål vises eksem-pler på typen af resultater.

6.2 Placering af tælleposterTællernes placering på tællestedet fast-lægges, idet der tages hensyn til:

TrafiksikkerhedenHer tænkes specielt på, at biler, hvorfra derskal tælles, bør kunne parkeres på en sådanmåde, at de ikke er til gene for trafikken.

6. Manuelle tællinger

29

Tællingens formål Eksempel på tælleresultat

Generel viden om trafikmængder og køretøjs- ÅDT opdelt på køretøjsartersammensætning på strækninger

Et sammenfattende tal, der beskriver trafikkens størrelse ÅDT eller ÅDT opgjort i personbilenheder (pe)

Beregning af vejslid ÅDT opdelt på busser, sololastbiler og sætteforvogne, lastbiler med påhæng samt lastbiler med sættevogn.

Beregning af trafikuheldskonsekvenser ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler

Støjberegninger ÅDT for køretøjer henholdsvis under og over 3,5 ton totalvægt

Trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler

Trafiksanering og regulering, planlægning af cykelstier ÅDT opdelt i cykler og knallerter, person- og varebiler (inkl. knallert 45, scooter og motorcykel), busser samt lastbiler

Beregning af kapacitet i kryds Spidstime-, spidskvarters eller spidsfemminutterstrafik opgjort i køretøjsarter og trafikstrømme

Tabel 6.1. Eksempler på tælleformål og –resultater.

Tællere uden bil bør ligeledes kunne findeen hensigtsmæssig plads, hvor de ikke erudsatte, og hvor de ikke generer trafikken.

UdsynsforholdeneTælleren skal såvel siddende som ståendehave frit udsyn til de strømme, der skaltælles. Der skal tages hensyn til antallet affodgængere, parkerede biler, udstillings-montre, træer og lignende. Herunder børdet undersøges, om forholdene kan forven-tes at ændre sig på de tidspunkter, hvor derskal tælles.

Antallet af køretøjerHvis trafikmængderne på stedet ikke ken-des, kan det være hensigtsmæssigt at foreta-ge en 10 minutters tælling i myldretiden forat få et skøn over trafikmængden og dermeddet antal tællere, der er nødvendigt.

Til brug for planlægningen af tællingener det nyttigt med et detaljeret kort overtællestedet. Hvis et sådant ikke findes, kander laves en skitse på stedet.

6.3 Fastlæggelse af tælleperiodeValget af tælleperiode har stor betydningfor den usikkerhed, der knytter sig tilopregningen af trafiktallene til f.eks. ÅDT.

Først og fremmest er det nødvendigt atfastlægge det eller de tidspunkter på året,hvor tællingen eller tællingerne ønskesgennemført. Spørgsmålet om hensigtsmæs-sigt valg af tælleuge/-uger er identisk forsåvel manuelle som maskinelle tællingerog behandles i kapitel 7.

Herudover skal følgende fastlægges vedmanuelle tællinger:• Ugedag/-dage for tællingerne.• Tælleperiodens længde for den enkelte

tælling.• Tælleperiodens placering inden for dagen.

Nedenfor formuleres nogle »gode råd«,som sigter mod at gennemføre den manuel-le tælling mest optimalt.

6.3.1 Valg af dag og tidspunktMed mindre weekendtrafikken skal bely-ses, bør der ikke tælles manuelt lørdage og

30

Figur 6.1. Eksempel på trafikkens variation pr. time over et hverdagsdøgn (tirsdag-fredag) på en vej præget af bolig-/arbejdsstedstrafik.

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23

Tirsdag-torsdagFredag

Andel af døgntrafik

Kl.

søndage. Det frarådes også normalt at tællemandage og fredage, da trafikken på spe-cielt fredag kan være noget anderledes medhensyn til variation og størrelse end på deøvrige hverdage. Det illustreres af figur6.1, som viser typiske fordelinger af trafik-ken over hverdagsdøgn på en vej præget afbolig-/arbejdsstedstrafik. Timeandelen erberegnet som antallet af køretøjer i timendivideret med det samlede antal køretøjerhenover døgnet.

Figuren antyder, at myldretiderne harrelativ mindre betydning, og hjemkørselfra arbejde starter en time tidligere om fre-dagen end på hverdage midt i ugen (tirs-dag-torsdag). Døgntrafikken specielt påveje med ferie- og fritidstrafik kan ogsåvære væsentlig større på fredage end øvri-ge hverdage.

Der tælles sjældent manuelt et helt døgn.Typisk gennemføres tællinger af 4, 6 eller12 timers varighed, som opregnes til døgn-trafik. Vejdirektoratet har gennemført ana-lyser med henblik på at identificere denoptimale tidsmæssige placering af tællin-gerne.

Hvorvidt der skal vælges tællinger af 4, 6eller 12 timers varighed afhænger af denønskede nøjagtighed og ressourcer. Usikker-heden forbundet med opregning af en 4-,6- og 12-timerstælling til døgntrafik be-handles nærmere i kapitel 10, som der hen-vises til. Det skal dog nævnes, at det kanovervejes at erstatte en lang tælling (f.eks.en tælling af 12 timers varighed) med totællinger af den halve varighed på to for-skellige hverdage, da det kan forbedrebestemmelsen af døgntrafikken. Især forcykel- og knallerttrafik, der varierer megetsom følge af vejrlig og årstid, kan det væreen fordel at dele tællingen op i flere kortetællinger på forskellige dage. To tællinger,hvor den ene er placeret på et uhensigts-mæssigt tidspunkt, giver dog ikke nødven-digvis større nøjagtighed ved opregningsammenlignet med opregning fra en enkelt

tælling, der er gennemført på et hensigts-mæssigt tidspunkt (se eksempel i afsnit7.2.4).

Det optimale tælletidspunkt inden fordøgnet afhænger af trafikmængden i denpågældende tælleperiode og dens variatio-nen henover døgnet. Tabel 6.2 indeholdergenerelle anbefalinger ved manuel tællingaf trafikken på en normal hverdag (tirsdagtil torsdag) uden for sommerferien. Anbe-falingerne er opdelt efter den eller de køre-tøjsarter, som ønskes mest præcist bestemtfor bedst muligt at kunne opfylde tællin-gens formål.

Da personbiler udgør langt den størsteandel af motorkøretøjer (typisk 70-80%),er det i de fleste tilfælde vigtigt at kunneopregne personbiler præcist. Det medfører,at det generelt optimale tælletidspunkt sva-rer til tælling med fokus på personbiler.

Hvis formålet med tællingen f.eks. er atberegne vejslid, er det især vigtigt at kunnebestemme den tunge trafik. De optimaletælletidspunkter for vare- og lastbiltrafikafviger fra de optimale tælletidspunkter forpersonbiler, idet vare- og lastbiltrafik ihøjere grad afvikles i dagtimerne. De opti-male tælletidspunkter er derfor forskudt 1-2 timer i forhold til personbiler. Det skalnævnes, at det optimale tælletidspunkt påvejstrækninger domineret af fjerntrafikafviger fra tabel 6.2. Ved en tælling af 12timers varighed på en vejstrækning domi-neret af fjerntrafik anbefales således at tæl-le vare- og lastbiler i tidsrummet kl. 8-20.

Tælles med det formål at belyse cykel-og knallerttrafik er det vigtigt at omfatteeftermiddagsmyldretidstrafikken.

Tællinger, som foretages med henblik påkapacitetsvurderinger, bør omfatte bådemorgen- og eftermiddagsmyldretiden.

Et forhåndskendskab til trafikkens døgn-fordeling kan udnyttes til at reducere tælle-perioden og fravige fra ovenstående anbe-falinger. Hvis det helt særligt gælder, atdøgnfordelingen på stedet er stabilt over

31

året, og forhåndskendskabet til døgnforde-lingen er god, så er det principielt muligt atbestemme døgntrafikken præcist ud fraganske få timers tællinger. Normalt kendesdøgnfordelingen dog ikke præcist, idet denvarierer fra uge til uge. Alligevel kan envis viden om døgnfordelingen udnyttessammen med timeandelene i bilagsafsnit14.6 til at bestemme det optimale tælletids-punkt, idet den relative andel af den for-ventede trafik over den planlagte tælleperi-odes længde bedst muligt skal svare tilsummen af andelene i bilaget.

Der bør kun tælles i ferieperioder, hvistællingerne har til formål at belyse ferietra-fikken, og det er vanskeligt at give generel-le retningslinier med hensyn til tælleperio-de. Uden nærmere viden om trafikken kantabel 6.2 benyttes.

6.3.2 Valg af tidsintervallerTidsintervaller ved manuelle tællinger erde perioder, som tællingens resultater sam-les og opgøres i. Antallet af køretøjer kansåledes f.eks. opgøres i 15 minutters eller60 minutters intervaller. Tidsintervallernebør vælges under hensyntagen til det aktu-elle formål med tællingen samt eventuellebehov ved senere anvendelser.

Tidsintervallerne ved almindelige snittæl-linger er ofte 60 minutter men kan afvigeherfra f.eks. ved vurderinger af kapaciteteller fremkommelighed. For krydstællin-ger, hvor tælleresultaterne skal brugesf.eks. til kapacitetsvurderinger eller tildimensioneringen af signalanlæg, bør tids-intervallerne højst være 5-15 minutter.

6.4 Bemanding af tælleposter ogvalg af tælleudstyrNår tælleposter og tælleperioder ligger fast,bestemmes bemandingen af tælleposterne udfra den skønnede trafikmængde ved hverpost. Erfaringer har vist, at kvaliteten af tæl-leresultaterne er stærkt afhængig af tælle-mandskabet. Hvor det er muligt, må detanbefales, at der benyttes erfarne tællere.Desuden skal der planlægges pauser for deenkelte tællere. Endelig skal der tages stil-ling til, om det vil være hensigtsmæssigt atanvende tælleudstyr (håndtællere, terminalereller tællepulte) til opgaven.

6.4.1 Antallet af tællereI dette afsnit angives retningslinier for detantal tællere, der er nødvendigt, når derikke tages hensyn til pauser. I næste afsnit beskrives planlægningen af pauser m.m.

32

De primære rele- Eksempler på tællingens formål Tælleperiodens Anbefalet tidsvante køretøjsarter længde (timer) punkt

Generel viden om biltrafik 4 Kl. 14-18Alle Beregning af støj og uheld 6 Kl. 12-18

Trafikøkonomiske vurderinger 12 Kl. 6-18

Persontrafikandel4 Kl. 14-18

PersonbilerPersoner pr. bil

6 Kl. 12-1812 Kl. 6-18

4 Kl. 12-16Varebiler Analyse af distributions- og varekørsel 6 Kl. 11-17

12 Kl. 6-18

Beregning af vejslid4 Kl. 11-15

LastbilerAnalyse af tung trafik

6 Kl. 10-1612 Kl. 7-19

Planlægning af cykelstier4 Kl. 13-17

Cykler og knallerterUdvikling i cykel- og knallerttrafik

6 Kl. 11-1712 Kl. 7-19

Tabel 6.2. Anbefalede tidspunkter ved tælling af trafikken på en normal hverdag (tirsdag til tors-dag) uden for sommerferien.

Af økonomiske grunde bør antallet aftællere ikke sættes for højt. Omvendt kanen underbemanding resultere i uanvendeli-ge tælleresultater. Både antallet af tælleti-mer og disses placering på døgnet er afbetydning for tælleøkonomien. 12-timers-tællinger medfører således, at der eventueltskal betales overarbejdspenge for nogle aftimerne. Til gengæld vil flere korte tællin-ger give ekstra transporttid til tællerne ogdermed øgede udgifter.

Hvis man ikke har kendskab til trafikkenpå den pågældende lokalitet, bør man – jf.beskrivelsen i afsnit 6.2 ovenfor – foretageen mindre prøvetælling med henblik på atfastlægge det nødvendige antal tællere.

I ovenstående tabel 6.3. er det angivet,hvor mange erfarne tællere, der skal anven-des ved forskellige manuelle tælleopgaver.Det forudsættes, at trafikken i begge ret-ninger henholdsvis alle trafikstrømme skalregistreres, og at alle trafikstrømme er deltop i 10 køretøjsarter.

Retningslinierne bygger på de erfaringer,der er gjort i vejbestyrelserne. Det nødven-dige antal tællere kan afvige herfra på grundaf specielle forhold, ligesom egne erfaringer

kan betinge, at vejledningen fraviges.Til ovenstående retningslinier kan føl-

gende tilføjes:• Ved hjælp af diverse hjælpemidler som

eksempelvis mekaniske eller elektroni-ske håndtællere, kan der tælles væsent-ligt flere køretøjer.

• Ved anvendelse af mindre øvede tællerevil der være behov for en forøgelse aftællemandskabet i forhold til det i tabel-len anførte. Som regel er det tilstrække-ligt med en ekstra tæller på de størstestrømme.

Ved tællinger i kryds og rundkørsler erdet nødvendige antal tællere i høj gradafhængig af oversigtsforholdene og trafik-mængderne samt trafikkens fordeling mel-lem de enkelte ben.

Ved krydstællinger i 4-benede kryds tæl-les for hver af tilfartsvejene, hvor mangekøretøjer der kører henholdsvis til højre,ligeud og til venstre. Metoden er den sam-me for 3-benede kryds, idet der dog herkun er to retninger at fordele den indkom-ne trafik på.

Trafikken i 4-benede rundkørsler kan,som det fremgår af tabel 6.3, tælles på tre

33

Tællingstype Totalt antal køretøjer Antal tællere Antal trafikstrømme pr. time pr. tæller

Snittæling 0-1000 1 21000-3000 2 1

Krydstælling i 3-benet 0-400 1 6kryds 400-1600 2 2-4

1600-3000 3 2

Krydstælling i 4-benet 0-800 2 6kryds 800-2400 4 3

Tælling i 4-benet rundkør- 0-400 2 6sel af trafik fra tilfart fordelt 400-800 3 6+3+3på 1. afk., 2. afk. og resten 800-2000 4 3

Tælling i 4-benet rundkørsel af trafik fra tilfart fordelt på 0-2500 4 31. afk. og resten samt forbi-kørende

Tælling i 4-benet rundkør-sel af trafik fra tilfart samt 0-3000 4 2forbikørende

Tabel 6.3. Bemanding af manuelle tælleposter.

måder. Den første måde er identisk medmetoden for tællinger i kryds. Det vil sige,at den indkomne trafik i hver tilfart forde-les på køretøjer, der drejer fra henholdsvisførste gang, anden gang samt resten afkøretøjerne. Denne metode bør foretræk-kes, hvis det er muligt, af hensyn til over-sigtsforholdene. Ved den anden tællemeto-de forudsættes anvendt 4 tællere, der hverisær tæller trafikken i en tilfart opdelt påkøretøjer, der drejer første gang samtresten af køretøjerne. Herudover skal deogså tælle den trafik, der passerer tilfarten.Ved den tredje tællemetode forudsættesanvendt 4 tællere, der hver især tæller tra-fikken i en tilfart samt den trafik, der pas-serer tilfarten. Ved denne metode kan manikke beregne de enkelte trafikstrømme,men kun trafikken i snit.

De tre tællemetoder for 4-benede rund-kørsler er mere detaljeret beskrevet i bilag14.8.

6.4.2 PauserDet er svært at angive retningslinier forantallet og længder af pauser, da det afhæn-ger meget af tællemandskabet. Hvis erfarin-gerne med tællemandskabet er begrænsede,kan følgende rettesnor anvendes:• Ved tællinger under 4 timers varighed

gives normalt ingen pauser. Det kan doganbefales at have en ekstra tæller, somkan afløse i forbindelse med toiletbesøgog lignende.

• Ved tællinger af 4 til 6 timers varighedkan det skønnes, om pauser er nødvendi-ge. Det afhænger bl.a. af trafikkensstørrelse og af årstiden. Sidstnævnte gæl-der især, hvis tællerne ikke sidder i læ.

• Ved tællinger over 6 timers varighedgives mindst 1 times pause hver tredjetime.

En 12-timerstælling kan f.eks. gennem-føres således, at ét hold tæller i periodernekl. 6-9 og 12-15 og et andet hold i perio-derne kl. 9-12 og 15-18.

Der bør udarbejdes en tælleplan, medmindre det drejer sig om en lille og letoverskuelig tælling. Tælleplanen skal inde-holde oplysninger om, hvor, hvornår ogeventuelt hvad hver enkelt tæller skal tælle.

6.4.3 Valg af tælleudstyrVed tælling af større trafikmængder kandet være problematisk at anvende papir- ogblyantmetoden. Der findes forskelligehjælpemidler lige fra simple håndtællere tilforskellige former for terminaler og tælle-pulte.

En håndtæller består af et simpelt tælle-værk, der tæller 1 frem, hver gang, dertrykkes på en knap. Desuden kan der nor-malt nulstilles med en anden knap. Hånd-tællerne anvendes i udstrakt grad til at tæl-le den køretøjsart, der forekommer hyp-pigst (oftest personbiler), mens de øvrigekøretøjsarter optælles ved hjælp af stregerpå tælleskemaer.

Terminaler og tællepulte indeholder fleretælleværk og kan derfor anvendes til regi-strering af flere køretøjsarter eller kørsels-retninger ved snittællinger eller til flere tra-fikstrømme ved krydstællinger. Visse ter-minaler og tællepulte kan udstyres medforskellige frontplader, der angiver, hvilkekøretøjsarter eller trafikstrømme der skalregistreres.

6.5 Tællemateriale, instruktionog tilsynDer bør fremstilles følgende skriftligemateriale til hver tæller:• Arbejdsbeskrivelse indeholdende tælle-

dato, mødetid og -sted, kort med stedetsplacering, angivelse af trafikstrømme ogkøretøjsarter, der skal tælles, oplysnin-ger om pauser og udskiftning, sluttid ogmaterialets aflevering. Desuden kan deroplyses om kontaktmulighed ved syg-dom eller tvivlsspørgsmål samt om,hvordan man bliver kontaktet, hvis tæl-lingen må aflyses eller flyttes. Endelig

34

kan der evt. oplyses om aflevering afskattekort og aflønning.

• Generel tælleinstruktion der indeholderen kort gennemgang af praktiske forholdog køretøjsarter samt en instruktion iudfyldelse af de tælleblokke og -skema-er, der anvendes til henholdsvis snit- ogkrydstællinger.

• Tælleskemaer, hvor skemahovedet børvære udfyldt på forhånd.

I bilagsafsnit 14.3 vises et eksempel påen arbejdsbeskrivelse samt en generel tæl-leinstruktion. I bilagsafsnit 14.4 vises tæl-leskemaer for snittællinger samt for kryds-tællinger med henholdsvis 3 og 6 retninger.

I krydstællingsskemaet med 6 retningerer det muligt at tælle op til seks trafik-strømme. Der bør dog ikke tælles mere endtre trafikstrømme af samme tæller, med-mindre trafikmængderne er små. I krydsnummereres de enkelte ben i krydset. Tra-fikstrømmene nummereres som et to-cifrettal, hvor første og andet ciffer angiver hen-holdsvis »Fra ben nummer« og »Til bennummer«.

Hvis der benyttes uøvede tællere, bør derholdes et instruktionsmøde, hvor følgendepunkter kan gennemgås:• Tællingens formål og forløb i korte

træk.• Gennemgang af den generelle tællein-

struktion.• Hver tæller gennemlæser sin individuel-

le arbejdsbeskrivelse på stedet, såledesat så mange spørgsmål som muligt kanafklares på mødet.

En eller flere gange under tællingen føresder tilsyn med hver enkelt tællepost, hvordet kontrolleres, at tællerne står rigtigt pla-ceret. Ved krydstællinger bør tællerne såvidt muligt stå i hver sit hjørne af krydset.Det kontrolleres endvidere, at de enkeltetællere registrerer de rigtige trafikstrømmeog i øvrigt udfører tællingen korrekt. Isærfor uøvede tællere er det vigtigt, at et så-dant tilsyn føres straks fra tællingens start.

Instruktionen og tilsynet har flere funk-tioner. Et væsentligt element er at informe-re og motivere tællerne. Jo mere motivere-de og interesserede tællerne er, desto bedrebliver kvaliteten i tællearbejdet. Og jomere de ved om tællingens formål, destostørre mulighed har de for at vurderebetydningen af arbejdet og vigtigheden afpræcision i registreringerne. Gennemgan-gen af tællingens formål under instruk-tionen er derfor én af de væsentlige moti-verende faktorer. Desuden er der følgendemuligheder for at sikre en høj grad af inter-esse og motivation blandt tællerne:• Benytte tællere, der formodes at være

interesseret i tællearbejdet og eventuelt iat deltage en anden gang.

• Benytte tællere, der enten er ansat i for-valtningen, eller på anden måde harerfaring med registreringsarbejde.

• Sørge for god forplejning under tællingen.

35

7.1 Formål og typer af resultaterEn maskinel tælling defineres som en tæl-ling, hvor trafikken registreres automatiskuden menneskelig medvirken.

En maskinel tælling vælges frem for enmanuel tælling på grund af formål og kravtil nøjagtighed. Således kan maskinelletællinger benyttes til at tælle trafikken overen længere periode, hvilket resulterer i enmere præcis bestemmelse af f.eks. ÅDTend ved en manuel tælling.

Som tidligere nævnt, er manuelle tællin-ger egnet til belysning af køretøjssam-mensætning. Hvis det er tilstrækkeligt attælle det samlede antal køretøjer elleropdele i få klasser ud fra længden, kanmaskinelle tællinger benyttes. Som nævnt ikapitel 4, findes der i dag også mere avan-ceret udstyr, som kan klassificere køretøjerefter køretøjsart. Der er endnu kun få erfa-ringer med sådant udstyr i Danmark.

Maskinelle tællinger kan inddeles i per-manente tællinger, periodiske tællinger ogad hoc tællinger. Permanente tællingerregistrerer trafikken over et helt år. Periodi-ske tællinger indgår typisk i et tællepro-gram, hvor apparatet systematisk cirkulerermellem tællesteder. Ad hoc tællinger gen-

nemføres på basis af et konkret behov ogtypisk i kortere tidsrum.

Tabel 7.1 illustrerer nogle hyppige for-mål med maskinelle tællinger. Der er forhvert formål vist eksempler på typiskeresultater.

7.2 Planlægning af maskinel biltællingI den indledende fase er tællested, omfangog metode foreløbigt fastlagt, som skrevet ikapitel 5. Hvis det er besluttet at gennem-føre maskinel tælling, kan den videre plan-lægning inddeles i følgende seks trin:

1. Indhentning af tilladelse2. Valg af teknologi3. Placering af tællestation4. Valg af tælletidspunkt5. Indretning af tællested6. Dataopsamling.

7.2.1 Indhentning af tilladelseDet er nødvendigt at indhente tilladelse hosvejbestyreren, da en maskinel tælling ofteer forbundet med udlægning af sensorer påkørebanen.

7. Maskinelle tællinger

37

Tællingens formål Eksempel på tælleresultat

Viden om generel trafikudvikling ÅDT for løbende år

Belysning af trafikkens sæsonvariation Ugedøgnstrafik afbildet som funktion af uge

Strømkort ÅDT fordelt på vejstrækninger

Undersøgelse af kapacitet Trafik i spidstime eller mindre tidsinterval

Før og efter analyse ÅDT til brug for beregning af overflyttet trafik

Vurdering af behov for cykelstier ÅDT på veje og stier

Tabel 7.1. Eksempler på anvendelser af maskinelle tællinger.

7.2.2. Valg af teknologiEn markstation omfatter sensorer og data-registreringsenhed. Sensorerne detektererkøretøjet eller dets aksler og sender impul-serne til registreringsenheden. Af sensorerkan nævnes:• Spole (enkelt- og dobbeltspole).• Spoler ved signalanlæg.• Plade.• Gummislange (enkelt eller dobbelt).• Radar.• Video.• Koaxialkabel.

Spoler er den mest udbredte form forsensorer. Elektriske ledninger fræses ned iasfalten, lægges i et antal omgange og dan-ner dermed en spole. Spolen er forbundettil en registreringsenhed, i daglig tale tælle-apparatet, som er placeret i vejsiden. For atbeskytte tælleapparatet mod vejr og tyveribør det låses inde i et skab.

Spolen påføres en lille spænding, og nåret køretøj er over spolen, dannes enimpuls, som måles og registreres. Når derses bort fra meget langsomt kørende biler(hastighed under 5 km/t), kan der opnåsmeget stor nøjagtighed med fejl under 1%,og spolerne kan normalt fungere pålideligti flere år. Til gengæld er det relativt dyrt.Med en spole er det muligt at tælle antalletaf køretøjer. Med to spoler i køreretningener det endvidere muligt at registrere hastig-hed og klassificere efter køretøjets længdeeller type.

Spoler kan benyttes til maskinelle tællin-ger af trafik over snit og i kryds. I trafik-styrede signalanlæg er der i tilfarterne tilkrydset placeret spoler til regulering af sig-nalerne, som i princippet kan udnyttes tilen billig form for tælling. Da spolerne lig-ger i tilfarterne, kan tællingen på grund afholdende og svingende køretøjer dog værebehæftet med forholdsvis stor usikkerhed.Som supplement kan der i signalreguleredekryds relativt billigt etableres tællinger i

frafarterne, det vil sige i køresporet i denmodsatte retning. Nøjagtigheden ved tæl-ling i frafarterne er større end ved tælling itilfarterne, da bilerne har passeret krydset.Samtidigt opnås ved tælling i frafarterne, attrafikken tælles i begge retninger påstrækningen.

Plader, som boltes fast på kørebanen, hari de senere år vundet større udbredelse. Detskyldes først og fremmest, at det er fleksi-belt at flytte mellem tællesteder. Sensor ogregistreringsenhed er sammenbygget i enlille plade, som placeres under en dækmåt-te. Plade med dækmåtte har en højde pågodt 2 cm. Hver gang et køretøj passererhenover pladen ændres magnetfeltet, ogændringen omsættes til længde og hastig-hed på det passerede køretøj. Nøjagtighe-den med plader er mindre end for spoler.Plader kan kun benyttes over kortere tids-rum – typisk en uge.

Gummislanger udspændes over vejenog registrerer køretøjets aksler ved ændringi lufttrykket. Dataregistreringsenheden,som placeres i vejsiden, omsætter det tilantal køretøjer. Placeres to slanger overvejen, er det også muligt at registrere køre-tøjets hastighed. Teknikken er gennemp-røvet over mange år, fleksibel og billig.Den egner sig dog bedst til tællinger afkortere varighed (typisk en uge). Nøjagtig-heden er noget mindre end for spoler, idetfejl på typisk 5% må forventes i almindeligtrafik. Nøjagtigheden aftager ved store tra-fikmængder og ved måling over flere køre-spor.

Radar placeret i vejkanten kan benyttestil både tælling og måling af hastighed.Registreringsenheden er indbygget i appa-ratet. Det er fleksibelt og ved måling i etspor også mere nøjagtig end gummislan-ger. Hvis radar benyttes til registrering afkøretøjer i flere spor, må der forventes enstørre usikkerhed. Radarudstyr er relativtdyrt, og der er risiko for tyveri, så radarenbør beskyttes eller overvåges.

38

Video kan benyttes til tælling og klassifi-cering af køretøjer. Det er fleksibelt og kananvendes til mere avancerede registrerin-ger. Det er dog dyrt og ikke altid pålideligt.Endvidere er det nødvendigt at beskyttevideokameraerne for tyveri. I Danmark erder kun få eksempler på anvendelse afvideo til trafikregistreringer.

Koaxialkabel monteres i en skinne, somnedfræses i vejen. Som gummislangenregistrer det køretøjets aksler. Det kan ud-over at tælle også benyttes til måling afkøretøjets vægt. Da det er dyrt, vanskeligtat installere og kræver jævnlig vedligehol-delse, anvendes det sjældent.

Valget af udstyr bør afpasses efter formå-let med tællingen. I tabel 7.2 er de mestalmindelige teknologier vurderet i forholdtil få udvalgte parametre.

7.2.3 Placering af tællestationDa placering af den maskinelle tælling kanhave stor indflydelse på resultat og nøjag-tighed, bør det nøje overvejes. Der kannævnes følgende vigtige forhold:• Tællestedet skal placeres, så det opfyl-

der formålet med tællingen.• Tællestedet bør ikke placeres i nærhed

af kryds el. lign, hvor køretøjerne holderstille eller kører meget langsomt.

• Hvis der skal lægges sensorer i eller påvejen, bør overfladen være jævn udensporkøring.

• Så vidt muligt skal det sikres, at der ikkeopstår forhold f.eks. vejarbejde, som kangenere tællingen.

• Tælleapparatet bør placeres, så målingenkan kontrolleres under opsætning ognedtagning uden at forstyrre trafikken.

Afhængig af det valgte udstyr kan detogså være relevant at undersøge adgang tilstrøm og kommunikation.

7.2.4 Valg af tælletidspunktTrafikken varierer henover året på grund afferie, helligdage, vejrlig mv. Eksempelvisvil veje med meget bolig-arbejdstedstrafikhave mindre trafik i sommermåneder ogvære atypisk for den øvrige del af året. Dethar betydning, hvis der foretages periodi-ske eller ad hoc tællinger.

Maskinelle tællinger gennemføres normaltaf mindst en uges varighed. På basis af per-manente tællinger i 1999 er usikkerhedenved opregning af en maskinel ugetælling tilÅDT undersøgt. Figur 7.1 viser usikkerhe-den angivet ved 95% konfidens opgjort efteruge (data for uge 12 og 52 mangler). Frem-gangsmåden ved opregning af tællinger gen-nemgås nærmere i kapitel 10.

De røde søjler i figuren markerer særligeferie- og helligdagsuger. Ud af disse er ugenefter påske (uge 14 i 1999), ugen medgrundlovsdag (uge 22 i 1999) og ugen førefterårsferie (uge 41 i 1999) øjensynligbrugbare tælleuger, da usikkerheden er min-

39

Parameter Spole Plade Gummislange Radar

PermanentTælling Periodisk

Periodisk Periodisk

Ad-hocAd-hoc Ad-hoc Ad-hoc

Vejtype Alle Især to-sporede veje To-sporede veje Et spor

Trafikforhold Ikke kø Især mindre trafik Mindre trafik Uindskrænket

Antal Antal Antal AntalResultat Hastighed Hastighed Hastighed Hastighed

Længde/type Længde Længde Længde

Nøjagtighed Stor Mindre-Medium Mindre-Medium Medium

Pris Høj Lav Lav Middel

Tabel 7.2. Sammenfatning af de mest almindelige teknologier til maskinel tælling.

dre. Derimod kan de øvrige ferie- og hellig-dagsuger ikke anbefales som tælleuger.

De bedste tælleuger ligger generelt omefteråret fra midten af september til midtenaf oktober, idet usikkerheden er mindst. Dedårligste tælleuger ligger generelt i januar,februar og juli måneder. Tælles trafikkeneksempelvis i uge 39 er usikkerheden vedopregning til ÅDT 4,5% med 95% konfi-dens. Tælles i stedet for i uge 6 er usikker-heden 13,8%. Der er således meget at tjenemed hensyn til nøjagtighed ved hensigts-mæssigt valg af tælleuge. I førnævnteeksempel kan det endvidere beregnes, atdet er mere nøjagtigt at benytte tællingenfra uge 39 frem for gennemsnittet af de tougers tællinger.

Figur 7.1 giver et generelt billede. Deoptimale tælleuger afhænger imidlertid aftrafikkens sammensætning. Hvis vejeneksempelvis er domineret af ferietrafik, såkan trafikken også med fordel tælles i som-mermåneder. Derimod er det meget usik-kert at tælle i vintermånederne.

7.2.5 Indretning af tællestedDen praktiske indretning af tællestedetafhænger af den valgte teknologi. Detstørste forarbejde er forbundet med etable-ring af markstation baseret på nedfræsedespoler. Arbejdet omfatter:• Eventuel etablering af strøm og kommu-

nikation afhængig af det valgte udstyr.• Nedfræsning af spoler.• Opsætninger af skab til tælleapparat,

telefon mv.• Opkobling af tælleapparat til spoler.• Igangsættelse af tælling.

Nedfræsningen kræver stor præcision ogbør foretages af eksperter. Sikkerhedsfor-anstaltningerne omkring arbejdet skal væregodkendt, da det foretages i trafik. Arbej-det bør derfor kun foretages af personale,der har gennemgået kurset »Vejen somarbejdsplads« eller lignende kurser.

Det er vigtigt at overholde sikkerhedsfor-skrifter ved udlægning af slanger overvejen for at undgå påkørsel. Registrerings-enheden (tælleapparatet) tilsluttes slanger-ne og placeres i vejkanten, hvorefter tællin-gen igangsættes.

40

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

12%

13%

14%

15%

16%

17%

18%

19%

20%

21%

22%

23%

24%

25%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Usikkerhed (95% konfidens)

Figur 7.1. Usikkerhed ved opregning af maskinel ugetælling til ÅDT baseret på permanente tællinger i 1999.

Montering af plader i vejen krævernogen erfaring. Det bør foretages i tidsrummed mindst trafik på vejen. På flersporedeveje kan det være nødvendigt at afspærrekøresporet under montering.

Der kræver nogen erfaring at opsætte ogindstille radar, så den ønskede nøjagtighedopnås.

Hvor etablering af tællested baseret pånedfræsede spoler kan tage flere uger, kanen tælling baseret på gummislanger, pladereller radar for en erfaren person etablerespå meget kort tid (under en time).

7.2.6 Tilrettelæggelse af dataopsamlingI dag er det almindeligt at indsamle dataved at besøge tællestedet og manuelt tappede aktuelle data fra registreringsenhedeneller fra kontoret at ringe op til tælleappa-ratet og overføre data elektronisk.

En tommelfingerregel siger, at ved perma-nente tællinger opsamles data mest hensigts-mæssigt via en telefonforbindelse. Normaltindsamles data ved periodiske og ad hoctællinger mest hensigtsmæssigt manuelt.

7.3 Planlægning af maskinel tælling af cykler og knallerterPlanlægning af maskinel tælling af cyklerog knallerter adskiller sig principielt ikkefra planlægning af maskinel tælling af bil-trafik. Der er dog særlige forhold, somman skal være opmærksom på ved maski-nel tælling af cykler og knallerter.

For det første kan plade og koaxialkabelikke benyttes til tælling af cykler og knal-lerter.

Maskinel tælling af cykler og knallerterforegår i Danmark næsten udelukkendeved hjælp af spoler. I den forbindelse skalnævnes:• At der er større fejl forbundet med tæl-

ling af cykler og knallerter end ved tæl-ling af biler.

• At der opnås det bedste resultat ved tæl-ling af cykler og knallerter på stier i egettrace i passende afstand fra vej. Anven-des en spole placeret tæt på biltrafik, erder risiko for, at bilerne påvirker signaletfra spolen.

• At det kræver ideelle forhold for at opnået rimeligt resultat af en tælling i bytra-fik.

• At det generelt må frarådes af tælle cyk-ler og knallerter ved hjælp af spoler iblandet trafik.

Gummislanger kan anvendes til kortvari-ge tællinger af cykler og knallerter. I Dan-mark er der dog kun få erfaringer.

I det omfang cykler og knallerter kanadskilles fra øvrige køretøjer, kan radarlige så godt benyttes til maskinel tælling afcykler og knallerter som til tælling af biler.På indeværende tidspunkt er der dog ingenerfaringer med dette i Danmark.

Der er heller ingen erfaringer i Danmarkmed anvendelse af video til registrering afcykler og knallerter.

Da cykel- og knallerttrafikken ofte errelativ lille og udsat for store udsving pågrund af vejrlig, er opregning til ÅDT (sekapitel 10) normalt behæftet med stor usik-kerhed. En mere præcis vurdering af cykel-og knallertrafikken kræver derfor tællingover længere tid.

41

Denne vejledning omfatter primært beskri-velser af manuelle og maskinelle tællingeraf antallet af køretøjer. Der kan imidlertidogså være behov for at kende hastighedenpå køretøjerne. Målinger af hastighed kanforetages enten i forbindelse med maski-nelle tællinger eller ud fra særskilte manu-elle registreringer af rejsetider.

Det skal indledningsvist bemærkes, athastigheder kan måles på to principielt for-skellige måder. Enten kan der foretages snit-målinger på en given lokalitet, hvor hastig-heden på køretøjerne måles, idet de passerermålestedet. Registrering af hastigheder frasådanne målinger benævnes snithastigheder.Eller hastigheden kan måles ved hjælp afden gennemsnitlige rejsetid og den kørtedistance som den gennemsnitlige rejseha-stighed på en strækning. Det vil sige, athastigheden defineres som køre- eller rejse-hastigheden, hvor tidsforbrug ved standsnin-ger i kryds mv. indregnes, ligesom forskellei hastigheden som følge af eventuelle skift ivejens karakter over den betragtede stræk-ning indgår i opgørelsen af køre- eller rejse-tiden. Denne type opgørelser af hastighederbenævnes strækningshastigheder.

Ved opgørelsen af gennemsnitlige snit-hastigheder sættes summen af de måltehastigheder i forhold til antallet af måltekøretøjer. Ved opgørelsen af gennemsnitli-ge strækningshastigheder sættes stræk-ningslængden i forhold til den gennemsnit-lige rejsetid. De to typer af gennemsnits-hastigheder kan derfor ikke direkte sam-menlignes og kan være meget forskellige.Typisk vil strækningshastigheden værelavere end snithastigheden.

Begge typer af hastighedsmålinger vilblive gennemgået i det følgende.

I afsnit 8.1 gennemgås anvendelsesområ-derne for hastighedsmålinger. I afsnit 8.2beskrives måling af snithastigheder, mensafsnit 8.3 beskriver måling af stræknings-hastigheder.

8.1 Anvendelser for hastighedsmålingerData om hastigheder anvendes til en langrække opgaver vedrørende vurderinger aftrafiksikkerhed, fremkommelighed, støj,trafikplanlægning og trafikantinformation.

Vejdirektoratet gennemfører kontinuerligtsnitmålinger af hastigheder bl.a. til brugfor trafiksikkerhedsmæssige vurderinger,men også for at følge udviklingen i hastig-hedsbilledet på forskellige vejtyper og tilvurdering af fremkommeligheden.

Hastighedsdata indgår også som væsent-lige parametre i trafikmodelberegninger.

Hastighedsdata er desuden en forudsæt-ning for at kunne beregne rejsetider tilbrug for trafikantinformation.

8.2 Måling af snithastighederMåling af snithastigheder kan finde stedenten på permanente målestationer ellermed mobilt måleudstyr. Det meste af detudstyr, der anvendes til maskinelle tællin-ger, kan også anvendes til hastighedsmålin-ger, jf. afsnit 7.2.2. Hastighederne måleskøretøj for køretøj, og apparaterne kan altefter behov stilles til at vise køretøjerneshastighed individuelt eller aggregeret overtidsintervaller. Ved aggregering af data kanobservationerne fordeles på køretøjskate-gorier og i hastighedsklasser.

Hvis hastighedsberegningerne foretagespå baggrund af registrerede snithastighederfor enkeltkøretøjer, kan det være praktisk

8. Hastighedsmålinger

43

vanskeligt at håndtere de store datamæng-der, der indgår i beregningerne. Det anbe-fales derfor at samle observationerne ihastighedsklasser. Man skal være opmærk-som på, at hastighedsklasserne indstilles,så de tilgodeser det formål, der er medhastighedsmålingen. Oftest vil man væreinteresseret i en gennemsnitshastighed ogmåske et spredningsmål for hastigheden påstedet. Hvis det er tilfældet, bør hastigheds-klasserne placeres således, at den forvente-de gennemsnitshastighed befinder sig ca.midt i hastighedsklasserne. Kender manikke hastighedsniveauet på stedet, anbefa-les det at vælge den generelle eller skiltedehastighedsbegrænsning på stedet som midt-punkt for hastighedsklasserne. Hvis manønsker at belyse andelen af biler, der over-

skrider en bestemt hastighedsgrænse, skalman sikre sig, at denne hastighedsgrænsebliver en intervalgrænse. Ved før-/efter-målinger – f.eks. i forbindelse med ombyg-ning af strækninger, ændringer af hastig-hedsgrænser eller lignende – skal hastig-hedsklasserne være ens i de to målinger.

Det meste hastighedsmålingsudstyr vilkunne måle hastigheder i 8 eller 12 hastig-hedsklasser. Hvis ikke der er specielle for-mål med hastighedsmålingen, anbefales detat anvende de i tabel 8.1 og tabel 8.2angivne hastighedsklasser.

Ved beregning af middelhastigheder skalman specielt være opmærksom på, hvilkehastighedsværdier der anvendes i de toyderintervaller. I det laveste interval (fra 0til næste intervalgrænse) anbefales det at

44

Intervalgrænser

Forventet gennemsnits- 1 2 3 4 5 6 7 8 9hastighed

40 0 10 20 30 40 50 60 70 180

50 0 20 30 40 50 60 70 80 180

60 0 30 40 50 60 70 80 90 180

70 0 40 50 60 70 80 90 100 180

80 0 50 60 70 80 90 100 110 180

90 0 60 70 80 90 100 110 120 180

Intervalgrænser

Forventet gennemsnits- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13hastighed

40 0 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 180

50 0 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 180

60 0 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 180

70 0 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 180

80 0 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 180

90 0 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120 180

Tabel 8.1. Anbefalede intervalgrænser ved 8 hastighedsklasser.

Tabel 8.2. Anbefalede intervalgrænser ved 12 hastighedsklasser.

anvende en værdi svarende til 80% afanden intervalgrænse. Hvis det første inter-val er 0-40 km/t anbefales derfor en gen-nemsnitshastighed på 32 km/t for bilerne idette interval. I det øverste interval anbefa-les det at anvende en gennemsnitshastighedpå laveste intervalgrænse + 10 km/t. Hvisdet sidste interval er 100-180 km/t, anbefa-les derfor en gennemsnitshastighed på 110km/t for bilerne i dette interval.

8.3 Måling af stræknings-hastighederStrækningshastigheder kan defineres ogmåles på forskellige måder. Vejdirektoratetanvender to forskellige metoder, derbenævnes henholdsvis hastighedsprofil-målinger samt måling af strækningslæng-der og -hastigheder.

Hastighedsprofiler (hastighedens varia-tion langs en vejstrækning) tilvejebringesved målinger, hvor en målebil forfølgertilfældige køretøjer med samme køremådeog hastighed, som køretøjet der forfølges.Målingerne må selvsagt opgives, hviskøretøjet, der forfølges, kører for hurtigt.Denne type målinger anvendes bl.a. til før-/efteranalyser af ombyggede vejstræknin-ger og til strækningsanalyser.

Måling af strækningslængder og -hastig-heder finder sted ved en række gennem-kørsler af de udvalgte strækninger med enmålebil, der skal forsøge at følge denhastighed, trafikken kører med. I praksis

kan det gøres ved at overhale lige så man-ge biler, som man overhales af. I modsæt-ning til metoden ved indsamling af hastig-hedsprofiler baseret på forfølgelser afandre køretøjer taler man i denne sammen-hæng om målinger udført med en såkaldt»flydende bil«.

Begge typer af målinger af strækningsha-stigheder kan udføres i eller uden for myl-dretiden afhængigt af anvendelsen af resul-taterne.

Målinger af hastighedsprofiler og stræk-ningsmålinger kan udføres med en målebilhvor der er monteret måleudstyr og pc tilregistrering og behandling af de indkomnedata. Som alternativ til målingerne medspecielt udstyrede målebiler er det muligtat udføre hastighedsmålinger med GPS-udstyr, f.eks. kombineret med en mobilte-lefon, der løbende sender data til en server.

Endelig er der mulighed for at foretagemåling af strækningshastigheder ved hjælpaf nummerskrivningsanalyser. Dennemetode kan specielt være relevant i tilfæl-de, hvor bilisterne ofte overskrider hastig-hedsgrænserne. I sådanne tilfælde kan detogså overvejes i stedet at gennemføre snit-målinger, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 8.2.Nummerskrivningsanalysen kan også fore-tages automatisk ved hjælp af speciellekameraer, der fotograferer bilernes num-merplade forskellige steder på en vejstræk-ning, og hvor man ud fra det nøjagtigetidspunkt for bilernes passage på disse ste-der kan beregne strækningshastigheden.

45

Der kan opstå fejl i forbindelse med en tra-fiktælling, hvilket f.eks. kan skyldes, atnoget apparatur svigter eller tællepersona-let har misforstået opgaven. Ved en fejl vilvi normalt forstå, at der registreres nogetandet end det, der kører på vejen. Det bety-der f.eks., at manglende registreringer somfølge af en afbrydelse i tællingen, såkaldte»huller«, ikke opfattes som fejl.

Unormal trafik i forbindelse med f.eks.trafikuheld er ifølge definitionen hellerikke en fejl. I forbindelse med ad hoc ogperiodiske tællinger bør der dog alminde-ligvis ses bort fra sådanne perioder, idettællingen ellers giver et forkert billede aff.eks. ÅDT.

9.1 Kontrol af manuelle tællingerEfterbehandlingen af data fra manuelle tæl-linger kan foretages enten manuelt ellermaskinelt. Maskinel efterbehandling er for-mentlig den hyppigst anvendte metode.

Når tælleskemaerne fra en manuel tæl-ling er indsamlet efter tællingens afslut-ning, skal der først og fremmest foretagesen kontrol af materialet.

For de indkomne tælleskemaer kontrolle-res det,• Om skemaerne fra alle poster og alle

tidsperioder er afleveret.• Om tællestregerne er talt sammen i sum-

kolonnen (ellers gøres det).• Om tallene ser rimelige ud.• Om der på skemaerne er påført væsentli-

ge bemærkninger.Hvis den videre behandling foretages

manuelt, skal data efterfølgende samles ogopregnes. Hvis tællematerialet skal edb-behandles, foretages først kontrol og ind-

datering, hvorefter de ønskede resultaterberegnes maskinelt.

9.2 Kontrol af maskinelle tællingerVed en maskinel tælling kan der opstå fejl isensorerne eller med registrering af impul-ser fra sensorerne. Endelig kan lagring ogoverførsel af data svigte. Typisk sker fejlpå grund af ødelagte ledninger og sensorer,strømsvigt, tekniske fejl i tælleapparat pågrund af komponentfejl el.lign. Der kanogså opstå fejl på grund af særlige trafik-forhold som f.eks. parkerede biler. Derforbør maskinelle tællinger altid kontrolleresgrundigt, selvom det kan være ressource-krævende.

En manuel kontrol kræver nogen erfaringog overblik, da det kan være vanskeligt atafgøre, hvorvidt der er tale om fejl, unor-mal trafik eller blot tilfældige udsving itrafikken. En manuel kontrol kan f.eks.gennemføres med udgangspunkt i udskrif-ter af spor- og timeopdelte ugetællinger,hvor den talte timetrafik:• Sammenlignes med registreret trafik i

tilsvarende timer og dage i ugen.• Sammenlignes med registreret trafik i

tilsvarende timer og dage i forudgåendeuger.

• Sammenlignes på tværs af spor og ret-ning, idet en lille timetrafik i et sporeller en retning kan skyldes overflyttettrafik til et andet spor eller retning pågrund af trafikuheld, vejarbe

trafiktællinger - vejdirektoratet · 2010. 10. 29. · denne vejledning er den første af sin art,...

Documents