ucl pædagoguddannelsen i jelling d. 09/04-10 holdnummer ......eksamensnummer: 4879 eksaminator:...

Eksamensnummer: 4879 Eksaminator: Henrik Svendsen

Fag: IIS d. 09/04 2010 Holdnummer: 08S

Side 1 af 13

UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10

Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879

Eksaminator: Henrik Svendsen Anslag:15.868 m. mellemrum



Side 2 af 13

Indhold Problemformulering ............................................................................................................................. 3

Indledning ............................................................................................................................................ 3

Kriminelle under og over 15 år ............................................................................................................ 4

Under den kriminelle lavalder.......................................................................................................... 4

Over den kriminelle lavalder ............................................................................................................ 4

Skal den kriminelle lavalder sættes ned? ......................................................................................... 5

Imod nedsættelse .............................................................................................................................. 5

For nedsættelse ................................................................................................................................. 6

Skal, skal ikke .................................................................................................................................. 6

Social normalitet og afvigelser ............................................................................................................ 7

Normalitetsopfattelse ....................................................................................................................... 7

Sociale afvigelser ............................................................................................................................. 7

Ejrnæs........................................................................................................................................... 7

Merton .......................................................................................................................................... 7

Social kontrol ................................................................................................................................... 8

Hvorfor kriminel og hvad kan samfundet gøre .................................................................................... 9

Hvorfor ............................................................................................................................................. 9

Samfundet ...................................................................................................................................... 10

Forebyggelse af kriminaliteten ........................................................................................................... 11

Konklusion ......................................................................................................................................... 12

Litteraturliste ...................................................................................................................................... 13



Side 3 af 13

Problemformulering

Hvor stor forskel er der på antallet af de unge kriminelle og deres alder?

Hvad er det der gør at et barn/den unge ”vælger” at begå kriminalitet.

Hvad kan man gøre for at forebygge eller mindske kriminaliteten ved de unge?

Er de kriminelle børn og unge socialt afvigende?

Indledning

Jeg har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i nogle statistikker omkring kriminelle

unge under og over 15, jeg vil sammenligne antallet af kriminelle og tage op om den

kriminelle lavalder skal sættes ned.

Dernæst vil jeg trække Ejrnæs og Merton ind og deres teorier omkring social afvigelse, hvor

jeg vil kigge på hvad dette betyder og hvad der kan være grund til dette.

Derefter vi jeg komme ind på hvad det er der gør at et barn/den unge ”vælger” at begå

kriminalitet, hvad samfundet kan gøre og hvad der kan gøres for at forebygge kriminaliteten.

Herunder vil jeg komme ind på et projekt der hedder hotspot som foregår i Københavns

kommune.

Til sidst vil jeg komme med en konklusion på det jeg har arbejdet med i opgaven.



Side 4 af 13

Kriminelle under og over 15 år

Jeg har valgt at arbejde ud fra to tabeller fra justitsministeriets hjemmeside1.

Under den kriminelle lavalder

Den første tabel er over antal anmeldte lovovertrædelser med mistænkte 10-14 årige fra 2000-2007.

Da sager mod børn ikke vurderes med hensigt på tiltalerejsning eller prøves ved en domstol er det

desuden uvist, i hvilket omfang de registrerede børn er skyldige i den kriminalitet de er blevet

registreret for at have begået.

Ifølge denne tabel2 var der 3434 anmeldelser i 2000, dette tal faldt lidt årene efter men i 2004 og

2005 tallet men falder igen i 2006 og 2007 til 3489 anmeldelser.

I 2000 var der 11,5 anmeldelser pr. 1000 børn mellem 10-14 år og i 2006 var der 10,5 anmeldelser

pr 1000 børn mellem 10-14 år

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Anmeldelser i alt 3434 2 970 2 849 3 065 4 208 4 069 3 714 3 489

Pr. 1.000 10-14-årige 11,5 9,6 8,9 9,2 12,4 11,7 10,5 9,9

Over den kriminelle lavalder

Den anden tabel er over antal straffeovertrædelser begået er 15-17 årige fra 2000-2006.

I denne tabel er der valgt kun at inkludere overtrædelser af straffeloven og herunder kun

lovovertrædelser, der har ført til enten frihedsstraf, bøde, tiltalefrafald, foranstaltningsdom eller en

advarsel.

1 http://www.justitsministeriet.dk/319.html#c509

2 http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/Udredning_-slutrapport2.pdf

Side 18

http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/Udredning_-slutrapport2.pdf



Side 5 af 13

Ifølge denne tabel3 var der 8380 overtrædelser af straffeloven i 2000, dette tal steg med over 1000

sager i 2005 og er kun faldet en smule i 2006.

I 2000 var der 51 overtrædelser af straffeloven pr. 1000 unge mellem 15-17 år og i 2006 var der 50

overtrædelser af straffeloven pr 1000 unge mellem 15-17 år

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Straffelov i alt 8380 8471 7788 8243 9021 9701 9641

Pr. 1.000 15-17-årige 51 51 45 47 50 52 50

Antallet af anmeldelser af de 10-14 årige er ikke ændret meget fra 2000 til 2007, dog er antallet af

anmeldelser pr. 1000 barn mellem 10-14 år faldet. Dette skyldes at der er flere børn i 10-14 års

alderen i 2007 end i 2000. Det samme gælder for tallene for de 15-17 årige, hvor antallet af

lovovertrædelser er steget kraftigt, dog er lovovertrædelserne pr. 1000 unge mellem 15-17 år faldet

meget lidt.

Skal den kriminelle lavalder sættes ned?

Hvis man går ind og tager forskellige partier inden for folketinget er der delte meninger om den

kriminelle lavalder skal sættes ned. Dette spørgsmål har delt partierne i to lige store dele.

Imod nedsættelse

De partier der mener at lavalderen ikke skal sættes ned har brugt begrundelser4, som at børn ikke

skal sættes i fængsel og at skærpede straffe ikke har virket overfor voksne og derfor heller ikke vil

gøre det overfor børn. Et parti mener også at når børn begår kriminalitet er det som regel udtryk for

sociale problemer i skolen eller familien.

3 http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/Udredning_-slutrapport2.pdf

Side 19 4

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/Retsvaesen%20og%20domstole/Den%20kr

iminelle%20lavalder.aspx?party2=A&party4=F&party6=B&party7=%C3%98




Side 6 af 13

For nedsættelse

De partier der mener at lavalderen skal sættes ned har brugt begrundelser,5 som at med konsekvens

overfor små forseelser kan vi hjælpe familierne på ret køl, inden problemerne tager fart. De mener

at den nuværende kriminelle lavalder på 15 år skal sænkes til 12 år, fordi det vil give de 12-15-årige

en langt bedre retssikkerhed. Og et parti ønsker at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, da

kriminaliteten blandt de 14 årige er mere omfattende end den kriminalitet, der begås af de 12-13

årige.

Skal, skal ikke

Jeg kan både se fordele og ulemper ved at sætte den kriminelle lavalder ned, men også ved at

beholde den kriminelle lavalder som den er i dag.

Det ene parti begrunder nedsættelsen med at kriminaliteten blandt de 14 årige er mere omfattende

end den kriminalitet, der begås af de 12-13 årige. Men er kriminaliteten blandt de 12-13 årige så

ikke også mere omfattende end den kriminalitet, der begås af de 10-11 årige?

Jeg kan også godt forstå dem der er imod at sætte den kriminelle lavalder ned, da der jo er tale om

børn der så skal i fængsel.

5

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/Retsvaesen%20og%20domstole/Den%20kr

iminelle%20lavalder.aspx?party1=V&party3=O&party5=C&party8=I



Side 7 af 13

Social normalitet og afvigelser

Efter at have læst kapitlerne omkring teorierne om social normalitet og afvigelser, forstår jeg det på

denne måde.

Normalitetsopfattelse6

Sociologisk opfattelse af normalitet er at man er i en tilstand eller har et adfærd, som er socialt

accepteret, og som er i overensstemmelse med samfundets normer.

Dvs. et menneske med et arbejde og en fritid som er socialt accepteret, hører inden under

normalitetsopfattelsen.

Sociale afvigelser

Ejrnæs7

Hvornår er man socialt afvigende? Ejrnæs mener at hvis man har en adfærd eller tilstand som

myndighederne reagerer negativt på. Altså hvis der sanktioneres negativt gennem tildeling af

forskellige former for straf, så er man socialt afvigende.

Dette vil sige at de unge kriminelle er socialt afvigende, da myndighederne reagerer negativt på

deres handlinger som kriminel og de straffes for deres handlinger.

Merton8

Merton går mere i dybden med hvad der kan skyldes at man bliver socialt afvigende.

Han mener at forskellige sociale afvigelser som en mulig reaktion på presset fra samfundet om at

opnå den største strukturel og kulturel velstand i samfundet.

Afvigelserne deles op i forskellige typer af reaktioner, han skelner således mellem fornyelse,

ritualisme, tilbagetrækning og oprør.

6 Samfundet i pædagogisk arbejde kap. 7 s.201-203

7 Samfundet i pædagogisk arbejde kap. 7 s. 204-208




Side 8 af 13

Mertons skema for sociale afvigelser9

Accept af midlerne (reglerne).

Overholdelse af reglerne i

samfundet.

Ingen accept af midlerne (reglerne).

Brud på reglerne.

Brug af illegitime midler.

Accept af målet.

Tilslutning til fælles værdier i

samfundet.

Konformisme

Fornyelse: Kriminalitet, sort

arbejde, skattesnyd og prostitution.

Ingen accept af midlerne.

Afvisning af de fælles normer i

samfundet

Ritualisme: Overholdelse af

samtlige regler, men fuldstændig

opgivelse af målet om rigdom.

Tilbagetrækning: Misbrug og

isolation. F.eks. ”posedamer”

Oprør: der indsættes både nye mål

og midler. F.eks. autonome.

Set ud fra Mertons skema for sociale afvigelser hører de kriminelle unge inden under den type

reaktion han kaldes fornyelse. De har stadigvæk samme mål, de har bare fundet en anden måde at

nå målet på. Målet kunne f.eks. være at opnå en høj velstand pengemæssigt, men har ikke kunne få

et arbejde eller det har gået for langsomt med at tjene pengene. Og derudfra føler den unge sig

presset af samfundet og får denne reaktion.

Social kontrol10

Social kontrol er når der gøres noget for at sikre at normerne overholdes og opretholdes. Dette kan

være ved en pågribelse, domsfældelse eller ved formel straf. Social kontrol kan f.eks. udøves af de

socialmyndigheder.

For at tydeliggøre og vedligeholde samfundets normer bruger man social kontrol gennem

forskellige former for sanktioner overfor normovertrædelser forhindrer de sociale afvigere i at begå

9 Samfundet i pædagogisk arbejde kap. 8 s. 216




Side 9 af 13

normovertrædelser. Dette sker ved at der bliver vist hvilke former for adfærd der straffes og ved

dette sker der en tydeliggørelse af normerne, som bidrager til at forebygge social afvigelse.

Hvorfor kriminel og hvad kan samfundet gøre

Hvad er det der kan gøre at barnet/den unge ”vælger” at begå kriminelle handlinger og hvad kan

samfundet gøre for at forebygge kriminaliteten. Dette er nogle af de spørgsmål jeg vil tage op her.

Hvorfor

Ifølge Jappe begår langt de fleste børn og unge ikke kriminelle handlinger uden grund. Han siger

der som regel findes en forklaring og at der kan relateres til barnets/den unges identitetsudvikling.

Faktorer der kan bidrage til barnets/den unges identitetskrise er følgende:

Hvis barnet/den unge her modsigende selvbilleder inden for de socialiserende systemer f.eks.

familie, daginstitution og skolen, som gør at barnet/den unge har svært ved at danne et

helhedsbillede af sig selv.

I familien kan dette ske hvis et barn/den unge vokser op i et hjem, hvor forældrene er meget

inkonsekvente og hvor de svinger meget følelsesmæssigt.

I daginstitutionen hvor barnet møder mange forskellige personer og reaktioner. For et normalt barn

er dette ikke noget problem. Barnet lærer tidligt at skelne mellem institution og hjemmet, da de

medbringer et tydeligt billede af hvem de er. Men for børn der ikke medbringer dette selvbillede,

bliver det derimod et stort problem at møde forskellige personer og reaktioner.

Hvis barnets normer og værdier ikke stemmer overens med skolen, går der ikke lang tid før barnet

bliver urolig i timerne og laver ballade.

Der er flere ting der kan gøre at barnet/den unge ”vælger” at begå kriminalitet. Nogle af disse ting

kan være at den unge har et stærkt behov for at få afløb for sine spændinger, og gennem

kriminaliteten kanaliseres spændingerne kortvarigt ud af kroppen.

Barnet/den unge kan også have et behov for at flygte i forbindelse med en negativ selvfølelse.

Barnet/den unge flygter fra en barsk virkelighed til en anden, som er livet som kriminel.



Side 10 af 13

Det kan også skyldes at barnet/den unge har en stærk afhængighed af den afvigende gruppe

barnet/den unge omgås med, som gør at barnet/den unge begår kriminalitet. Dette kan være et pres

fra gruppen, måske endda et optagelsesritual.

Samfundet

Hvad gør de sociale myndigheder og kommunen når barnet/den unge bliver taget i af have begået

en kriminel handling, dette er noget jeg vil komme nærmere ind på.

Hvis barnet/den unge begår en mindre alvorlig kriminel handling, skal kommunen, såfremt

barnet/den unge ikke modtager bistand efter den sociale lovgivning, vurdere om barnet/den unge

har behov for særlig støtte eller bistand.

Hvis barnet/den unge er kendt i forvejen, skal kommunen foretagen en vurdering om den støtte eller

bistand er tilstrækkelig.

Hvis der er tale om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, er de sociale myndigheder

forpligtet til at udarbejde en handleplan, der kan modvirke yderlig kriminalitet og som kan yde den

nødvendige støtte til barnet/den unge, jf. servicelovens § 140 stk. 3.11

De sociale myndigheder er forpligtet til at udarbejde en handleplan, senest 7 dage efter, at de har

modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet, jf. servicelovens § 140 stk. 4.12

De sociale myndigheder i kommunen har flere typer af tilbud som der kan iværksættes hjælp inden

for.

Nogle er disse tilbud kan f.eks. være støtte i hjemmet, behandling af barnet/den unges problemer,

aflastningsordninger eller anbringelse af barnet/den unge.

11

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126342 12

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126342



Side 11 af 13

Forebyggelse af kriminaliteten

Er der noget man kan gøre for at forebygge at børn/unge kommer ud i kriminalitet eller gøre at

børn/unge ikke begår kriminalitet igen.

Der er lavet et forsøg i Københavns kommune som de kalder hotspot.

Formålet med denne indsats er at nedsætte kriminaliteten blandt de unge med anden etnisk

baggrund. Indsatsen blev iværksat på baggrund af bekymrende adfærd hos unge, primært drenge, i

alderen 14-17 år.

Gadeteamet har til opgave at hjælpe de unge i området. Det kan være hjælp med f.eks. mangel på

aktiviteter, opholdssteder, job og uddannelsestilbud.

Hotspotsprogrammet har 4 overordnede temaer, der hver omfatter en række initiativer:13

1. Kriminalitetsbekæmpelse, bl.a. ved etablering af en koordinationsfunktion i politiet. Der

skal laves en kortlægning af udviklingen i de kriminelle miljøer med særlig fokus på

”lillebrorgruppen”. Hotspot skal derudover tilbyde individuelle indsatser, hvor de unge, der

befinder sig i kriminelle løbebaner, mandsopdækkes og tilbydes veje ud af kriminaliteten.

2. Kriminalitetstruede børn og unge. Her vil man bl.a. styrke samarbejdet på skole-, klub- og

fritidstilbudsområdet mellem lokale klubber og skoler.

3. Familier med særlige behov. Dette består bl.a. i at udsatte familier får bedre tilknytning til

arbejdsmarkedet og de lokale institutionstilbud.

4. Oplevelse af tryghed. Her vil man bl.a. inddrage borgerne i lokalområdet i etableringen af

tryghedsfremmende aktiviteter og fysisk byplanlægning for at sikre en følelse af ejerskab og

tilhørsforhold til områderne.

Dette hotspotsindsats har vist sig at fungere rigtig godt. Kommissionen vurderer at der bør laves

en dansk model af hotspotsprogrammet.

13 Indsatsen mod ungdomskriminalitet - Betænkning nr. 1508

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1508/pdf/bet1508.pdf side 74-75

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1508/pdf/bet1508.pdf



Side 12 af 13

Konklusion

Ud fra opgaven kan jeg konkluderer at der kun er en kriminel i alderen fra 10-14 år når der er fem

kriminelle i alderen fra 15-17 år. Dog kan disse tal være lidt svære at sammenligne, da tallene i

tabellen omkring de 10-14 årige er antal af anmeldelser i alt og tallene i tabellen omkring de 15-17

årige er antal af lovovertrædelser i alt. Da de 10-14 årige ikke har været for en domstol er det

desuden uvist, i hvilket omfang de registrerede børn er skyldige i den kriminalitet de er blevet

registreret for at have begået.

Der er delte meninger om den kriminelle lavalder skal sættes ned, dette er et emne jeg tvivler på alle

kan blive enige.

Jeg konkluderer at der kan være flere ting der kan have betydning for at barnet/den unge ”vælger”

at blive kriminel. Nogle af disse ting kan være presset fra samfundet om at opnå den største

strukturel og kulturel velstand i samfundet. Andre ting der kan have indflydelse er om barnet har

svært ved at danne et helhedsbillede af sig selv, hvis barnet har nogle meget inkonsekvente forældre

som svinger meget følelsesmæssigt. Gruppepres kan også have en stor betydning for om barnet/den

unge begår kriminalitet.

Til sidst vil jeg konkludere at der er ting der kan gøres for at forebygge kriminaliteten ved børn/de

unge som f.eks. Københavns kommunes hotspotprogram. Dette er et program der vil kunne hjælpe i

hele landet, de steder hvor der er store mængder af kriminelle.



Side 13 af 13

Litteraturliste

Carsten Schou og Carsten Pedersen (2009): Samfundet i pædagogisk arbejde. Bidragyderne og

Akademisk forlag, København. Kap. 7 og 8

Erik Jappe (2006): Børne- og ungdomskriminalitet. Frydenlund. Side 33-37

Fakta om ungdomskriminalitet:

http://www.regioner.dk/~/media/Filer/Social%20og%20psykiatri/UngKrimFakta%20pdf.ashx

Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet:

http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/Udredning_-

slutrapport2.pdf Side 18-19

Indsatsen mod ungdomskriminalitet - Betænkning nr. 1508:

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1508/index.html



ucl pædagoguddannelsen i jelling d. 09/04-10 holdnummer ......eksamensnummer: 4879 eksaminator:...

Documents