udgivet af advokatsamfundet nr. 09 november 2015

ADVOKATEN 09 | 2015 1EU RETSPOLITIK: RETTEN TIL AT BLIVE GLEMT I CYBERSPACE 36RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN:

BESØG HOS SOCIALMINISTEREN 22 LIGEBEHANDLING: NÅR BAGATELLER KOMMER TIL BEHANDLING 40

UDGI V ET A F A DVOK ATSA MFUNDET NR . 09 NOV EMBER 2015

Politiske hensyn fremfor embedsmandsdyderDer er behov for at tydeliggøre, hvordan den gode embeds-mand agerer, mener tidligere departementschef Bo Smith

ÅRGANG 2013 Følg fire unge advokater, der har fået mere ansvar end nogensinde før

ADVOKATEN 09 | 20152

REDAKTIONELT

8 TEMA: RETSSIKKERHED FOR EMBEDSMÆNDEn række sager har kostet jobbet for embedsmænd og sat deres retssikkerhed på spidsen. Har rollerne som politiker og embedsmand udviklet sig, så de flyder mere sammen?

22 BESØG HOS SOCIAL – OG INDENRIGSMINISTERENKaren Ellemann opfordrer Advokatrådet til fortsat at sætte fokus på retssikkerhed i forvaltningen.

25 ÅRGANG 2013: MERE ANSVAR – MINDRE TID

Som tredjeårs advokater har Årgang 2013 hver sine udfordringer, men fælles er, at der er flere opgaver og mere ansvar end nogensinde før, og at det giver nye erfaringer.

30 DE LOKALE RØDDERJesper Baungaard, formand for 5. kreds.

NOVEMBER

FAGLIGT

40 NÅR BAGATELLER KOMMER TIL BEHANDLING

Når det kommer til spørgsmålet om diskrimination, har debatten herhjemme i den seneste tid været kritisk over for EUrettens påvirkning af dansk ret, og hvordan den har udmøntet sig i særligt Ligebehandlingsnævnets behandling af en række bagatelagtige sager. Spørgsmålet er, om udviklingen kan stoppes, og hvordan kritikkerne mest effektivt påvirker udviklingen.

46 BOGANMELDELSE: BEHØVER DET AT VÆRE SÅ INDVIKLET

– REFLEKSIONER OVER SKAT Bogen giver et fint billede af de man

ge – og ofte modsatrettede – hensyn, der ligger bag skattesystemet og viser blandt andet vanskelighederne ved forenklinger.

FASTE SIDER

5 LEDER

6 KORT NYT

34 CHRISTIANSBORGKLUMMENSofie Carsten Nielsen, MF (RV,) retsordfører

36 EU-RETSPOLITIK: RETTEN TIL AT BLIVE GLEMT

Skal private virksomheder under strafansvar foretage komplekse afvejninger af retten til privatliv over for informationsfriheden?

44 NYE BØGER

48 NYT JOB: Mandeep Singh Rathour

49 NYT OM NAVNE

UNIK SYSTEM DESIGN · 7642 1100 · VEJLE · KØBENHAVN · UNIK.DK · [email protected]

iPhone

Betalings-service

SMS

Office

Sikker mail

Msøg

Digitalpost

Debitor registret

Office 365

og iPad

Uanset om I er få eller mange medarbejdere på kontoret, kan Unik Advosys 4 skræddersyes til jeres behov. Med mere end 40 forskellige moduler kan I vælge præcis den pakke og de funktioner, I har behov for. Ændres jeres behov, kan programpakken naturligvis tilpasses.

Vi tilbyder også forskellige tekniske løsninger. I kan nemlig anvende Unik Advosys 4 via Hosting, en lokal løsning eller via Unik Advosys Drive, hvor vi alene hoster data.Vi kan tilbyde en attraktiv finansiering af udstyr og konsulentbistand, således at dine startomkostninger minimeres.

Ring til os på telefon 7642 1100 eller kontakt os på [email protected], så finder vi sammen den rigtige løsning til netop jeres kontor.

NemID underskrift

OPENING

.DK

. 14

999

UNIK ADVOSYS– designet til at dække dine specifikke behov

14999_Ann_advokaten_nr1_215x280.indd 1 12/01/15 13.14


KOLOFONDet Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten

• at værne om advokaters uafhængighed og integritet,• at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater,• at sikre advokaters faglige kompetence, og• at virke til gavn for det danske retssamfund.

Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet.

Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn, oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens § 144, stk. 1. Advokatnævnet er omfattet af of-fentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet lovgivningens regler om tavshedspligt.

ADVOKATEN 94. ÅRGANGDIREKTE KOMMUNIKATIONSORGAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden,centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.

UDGIVER/REDAKTION: ADVOKATRÅDETKronprinsessegade 28 · 1306 København KTelefon 33 96 97 [email protected] www.advokatsamfundet.dk

Har du ikke modtaget Advokaten, så send en mail til Vibeke Sejer Mølbæk på [email protected].

Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, [email protected]ør: Hanne Hauerslev, [email protected] sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, [email protected]

Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol.Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.

MEDLEM AF DANSK FAGPRESSE. ISSN 0107-5616 ISSN 1901-4546 (online)

REDAKTIONSPANEL:

Christoffer BadseInstitut forMenneskerettigheder

Anja Cordesadvokat

Ole Dybdahllandsdommer,Østre Landsret

Thomas Elholmprofessor, Syddansk Universitet

Carsten Fodeadvokat

Anne Birgitte Gammeljordadvokat

Svend Bjerg Hansenlandsdommer,Vestre Landsret

Rass Holdgaardadvokat

Peter Istrupadvokat

Jacob MchangamadirektørJustitia

Peter Paghprofessor, dr.jur., Københavns Universitet

Birgitte Holmberg Pedersenretspræsident, Helsingør

Lars Lindencrone Petersenadvokat

Jens Rønstatsadvokat

Henrik Stagetornadvokat

ANNONCER:FrontMediaDronninggårds Allé 1362840 HolteTelefon 48 22 44 50Zandra [email protected]

LAYOUT:Bilgrav Design ApsØster Farimagsgade 352100 København ØTelefon 35 25 13 [email protected] www.bilgrav.com

TRYK:Jørn Thomsen / Elbo ASEssen 226000 KoldingTelefon 76 37 60 [email protected]

Vurdering af Kunst, design, antikviteter, smykker, ure,

samlinger, biler, både, øvrigt privat indbo m.m.

Også i forbindelse med dødsboer.

NB: Alene vurdering – intet køb/salg

E R H V E R V S V U R D E R I N G

- 30 års erfaring og samarbejde med advokater,

banker, myndigheder og forsikringsselskaber

- Fagkyndig, kompetent ekspertvurdering indenfor

alle områder af materielle og immaterielle aktiver

- Uvildig vurdering (ingen købs eller salgsinteresser)

- Landsdækkende

SFT Erhvervsvurdering Toldbodgade 95DK - 1253 København K.

T: + 45 7023 1701 E: [email protected] www.sft.dk

SPANSKADVOKATKONTOR

BARCELONA Avda. Diagonal 415, 2ª 08008 Barcelona T: (+34) 932 389 300M: [email protected]

MARBELLA Centro Plaza, Oficina nº 11 Avd. Manolete 1Nueva Andalucía 29660 MarbellaT: (+34) 951 240 600M: [email protected]

ALICANTE Avda. Maisonnave 3, 4ª03003 Alicante T: (+34) 965 929 709M: [email protected]

Læs mere på www.zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur. Lars Hovmand Mikkelsen på [email protected]

ADVOKATEN 09 | 2015 5

DET ER NÆPPE forbigået nogens opmærksomhed, at der i de senere år har været adskillige, stærkt medieeksponerede sager om relationerne imellem politikere og embedsmænd. Sagen om det aflyste Christianiabesøg, GGGIsagen i Udenrigsministeriet, Zornigsagen, Skattesagen, Statsløsesagen og senest sagen om fratagelsen af demonstranters Tibetflag. Det rejser spørgsmålet, om Centraladministrationen grundlæggende er i krise – og hvad konsekvensen i så fald er for retsstaten og for vores demokrati?

I nogle af de omtalte sager har vi set eksempler på, at embedsmænd er blevet trukket endog meget langt frem i rampelyset og er blevet mødt med relativt indgribende reaktioner. I Christianiasagen nåede forhørsledelsen frem til, at ingen af de implicerede embedsmænd havde udvist forhold, der kunne give anledning til kritik, men alligevel er den ene efterfølgende blevet fjernet fra sin stilling, og i Skattesagen førte nedsættelsen af en undersøgelseskommission til en meget lang periode med tjenestefritagelse for departementschefen i Skatteministeriet. Man kan derfor spørge, om embedsmænds retssikkerhed er tilgodeset i tilstrækkeligt omfang på det gældende lovgivningsmæssige grundlag?

Hvis udviklingen går i retning af en retstilstand, hvor embedsmænd i stadigt stigende omfang bliver holdt personligt ansvarlige og risikerer ansættelsesmæssige reaktioner i politisk ømfindtlige sager, kan det føre til, at embedsmænd bliver langt mere forsigtige og tilbageholdende i deres rådgivning af ministeren. Det er skidt for ministeren og det er skidt for demokratiet. Det kan også blive sværere at rekruttere de bedste folk til de højeste stillinger i centraladministrationen, og det er mindst lige så skidt for ministeren og for demokratiet.

Det er for Advokatrådet afgørende, at der i debatten om tillidskrisen imellem politikere og embedsmænd er et særligt fokus på de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som embedsmændene i videre omfang end tidligere mødes med. Og i den sammenhæng er anbefalingerne fra det såkaldte ‘Bo Smithudvalg’, som er omtalt nærmere

i denne udgave af Advokaten, et rigtigt godt grundlag for den videre debat på området.

For det er nødvendigt med en grundig debat om problemstillingen, for ellers risikerer vi at få flere – og ikke færre – sager i fremtiden.

RETSSIKKERHED – OGSÅ FOR EMBEDSMÆND

LEDER

AF PETER FOGHFORMAND FOR ADVOKATRÅDET

FO

TO

: MO

RT

EN

HO

LT

UM


FIDE KONFERENCE I UNGARN Sæt kryds i kalenderen 18. til 21. maj 2016 allerede nu. Det Un-garske Advokatsamfund inviterer nemlig til FIDE (Fédération Inter-nationale pour le Droit Européen) kongres i Budapest. Konferencen gør det muligt at netværke med kolleger fra hele Europa, og arran-gørerne lover, at programmet bli-ver bredt sammensat af en række aktuelle emner.Læs mere på Fide2016.com.

HUSK MAIL VED JOBSKIFTE Hvis du skifter job, skal du huske at sende os en mail på [email protected] oplysninger om datoen for jobskiftet samt din nye adresse og e-mail.

VEJLEDNING OM SAGSOMKOSTNINGER Vestre Landsret har udarbejdet et notat om vejledende ud-gangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger. Notatet er tænkt som basismateriale, når der skal træffes afgørelse om sagsom-kostninger, da sagsomkostningsafgørelser træffes efter en konkret og nuanceret vurdering på grundlag af de vejledende satser fra landsrets-præsidenterne. Notatet er blevet til efter en drøftelse på et plenarmøde i landsretten.Læs notatet på Advokatsamfundet.dk.

DOMSTOLENE: DIGITALISERING AF CIVILE SAGERPå domstol.dk informerer domstolene nu om den forestående digitalisering af civile sager.

Som advokat kan man opleve ændringer i sagsbehandlingen allere-de fra årsskiftet, hvor det forventes, at et nyt lovforslag, som er under behandling i Folketinget, træder i kraft. I første omgang er det dog kun relevant for sager ved Retten i Horsens og ved Vestre Landsret, som deltager i pilotafprøvningen af det nye system i første halvår 2016.

Advokatsamfundet følger digitaliseringen af civile sager tæt og samar-bejder med Domstolsstyrelsen og Danske Advokater om at informere relevante parter løbende om processen, således at det sikres, at alle, der beskæftiger sig med civile sager ved retterne, er forberedt bedst muligt på at tage den nye teknologi i brug.

ADVOKAT VANDT SAG I HØJESTERET OM TAVSHEDSPLIGT MED ADVOKATRÅDETS BISTAND Højesteret afsagde 7. oktober 2015 kendelse i en dødsboskiftesag, hvor skifteretten og Østre Landsret havde pålagt en advokat at afgive forklaring.

Sagen omhandlede ca. ni millioner kroner i kontanter, som afdøde ifølge et brev udfærdiget af afdødes advokat havde foræret til velgørende organisationer. Boet ønskede at afhøre advokaten. I sin afgørelse lægger Højesteret til grund, at der ikke var grundlag for at antage, at afdøde ville have givet advokaten tilladelse til at afgive forklaring, og at Højesteret havde mulighed for at pålægge advokaten at afgive forklaring. Læs mere på Advokatsamfundet.dk.

@

BundsolidProfessionel

Personlig

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer?Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, men

ikke er en aktiv medspiller, så er det måske på tide at skifte.

Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880.

Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering

og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og

fokus på dine behov som professionel kunde.

Din branche er interessant for os. Og vi går langt for at du skal

få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger,

brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt

markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets

timer.

Er du etableret advokat, eller måske på vej ind i et partnerskab

og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med

Lån & Spar.

Helle Kvist Ilskjær

Erhvervsdirektør, Lån & Spar

Vil du videre, så ring til os på

3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om

Lån & Spar Erhverv og vores fokus-

områder på lsb.dk/erhverv

Helle Kvist IlskjærErhvervsdirektør

lsb.dk/erhverv


Mellem faglighed og politik

Statsløsesagen, Christianiasagen, GGGIsagen, skattesagen. Det er blot nogle af de sager, der de seneste år har ført til grundige undersøgelser, og som har sat embedsmændenes retssikkerhed på spidsen. For nogle embedsmænd har sagerne kostet jobbet.

Er der behov for bedre retssikkerhed for embedsmænd? Har rollerne som politiker og embedsmand udviklet sig, så de flyder mere sammen? Og hvilke muligheder er der, hvis embedsmændene skal føle sig tryggere?

Læs interviews med en professor, en historiker og journalist samt en tidligere departementschef, der hver har sin holdning til udviklingen. >>

TEMAET ER SKREVET AF STEN THORUP KRISTENSEN OG HANNE HAUERSLEVFOTOS FRA CHRISTIANSBORG: CAMILLA SCHIØLER

EMBEDSMÆNDS RETSSIKKERHED



Pilen peger på embedsmændeneEn stribe sager har kostet jobbet for flere ministre og embedsmænd, blandt andet på grund af misinformation af Folketinget. Men hvor går den embedsmand hen, der føler sig presset til at gå på kompromis med sin faglighed, spørger professor.

DER VAR STATSLØSESAGEN, hvor en stærk forsinkelse med lovliggørelse af sagsbehandlingen tidligere har kostet ministeren jobbet og nu også har affødt en stærk kritik af ministeriets topembedsmænd.

Sagen om socialministeren, der lovede en million kroner til en fond for hjemløse, og hvor det viste sig, at ansøgningen om de mange penge var blevet behandlet på usædvanlig vis.

Behandlingen af den tidligere statsministers skattesag, som efterfølgende førte til først omplacering af én topembedsmand og siden afskedigelse af en anden topembedsmand, som – uden nogen klar sammenhæng med dette sagsforhold – ikke blev genansat efter længere tids suspension fra sin stilling.

Christianiasagen, hvor den såkaldte nødløgn kostede først en minister jobbet og siden medvirkede til en omplacering af Justitsministeriets departementschef.

GGGIsagen, hvor udviklingsministeren valgte at gå af efter misinformation af Folketinget, hvorefter en intern redegørelse medførte, at tre embedsmænd blev kritiseret for deres medvirken i sagen.

De mange sager er et udtryk for, at noget ikke kører helt, som det skal. Det kan der være mange forklaringer på, og der er heller ikke to sager, som er helt identiske. Alligevel efterlader mange af sagerne indtrykket af, at embedsmændene er blevet presset på deres faglighed af politiske årsager. Eller at de selv har givet køb på deres faglighed ud fra et overdrevent hensyn til de politiske vinde. Begge dele med den virkning, at vægtige hensyn til borgernes retssikkerhed og retsbeskyttelse bliver tilsidesat.

Det siger Carsten Henrichsen, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, som videre peger på, at disse sager måske nok er

undtagelser set i det store samlede billede, men at der alligevel er tale om så mange vildskud, at der kan være god grund til at undersøge området nærmere.

Risiko for at rollerne flyder sammenIfølge professoren er der grund til at se på, om ministrene i de skiftende regeringer udfordrer embedsmændene på en sådan måde, at de i stigende grad hvirvles ind i det politiske spil, og kommer til at begå fejl, som de bagefter risikerer at blive hængt op på.

Det er jo en kendt sag, at der nu gennem en længere årrække har været et stigende pres på embedsmænd i ministerier og styrelser for at levere politiske resultater, og det er også en kendt sag, at tidligere tiders berøringsangst over for det politiske i dele af embedsværket er blevet afløst af en følgagtighed over for skiftende politiske vinde, som næsten kan synes at få målet til at hellige midlet, siger Carsten Henrichsen.

Jeg synes, at de mange sager, som er opstået i kølvandet på denne udvikling, giver anledning til at overveje, om der er kommet for tæt et samspil mellem embedsværket og politikerne. Der er tydeligvis ikke den afstand, der har været tidligere, hvor en bureaukratisk embedsmandsetik betød, at embedsmændene kunne forventes at holde fanen højt, når det gjaldt værdier som retssikkerhed, faglighed og neutralitet, og at kravene til deres lydighed, loyalitet og lydhørhed over for politiske signaler omvendt ikke kunne strækkes væsentligt videre, end hvad disse grundværdier måtte tilsige.

Men når man spiller tæt sammen, risikerer man også, at rollerne flyder sammen, sådan at embedsmændene begynder at drive politik enten af egen drift eller ved, at ministre presser deres embedsmænd langt ud over, hvad sagerne kan bære. Dermed sætter de embedsmændene i ubehagelige situationer. For enten må du som embeds


Pilen peger på embedsmændene

Carsten Henrichsen

Professor, Københavns Universitet, Center for Offentlig Regulering og Administration


mand sige fra – med risiko for fyring. Eller også må du køre med på det politiske spil – med risiko for at begå fejl, som kan få det samme resultat, siger Carsten Henrichsen, der sætter spørgsmålstegn ved, om det efterhånden er blevet normen.

Det er vigtigt at stille spørgsmålet, om embedsmændene i dag handler, som de får besked på, uden hensyn til retlige grundværdier og demokratiske spilleregler, og om de ikke går af vejen for at snyde på vægten i forhold til Folketinget – og i sidste ende befolkningen.

Hvad mener du med ‘at snyde på vægten’? Her mener jeg, at problemerne og deres løsningsmuligheder fremstilles i et fejlagtigt eller misvisende lys for at fremme en bestemt politisk dagsorden, som holdes skjult for omverdenen i hvert fald frem til det øjeblik, hvor der er skabt et flertal for regeringens forslag. Det kan for eksempel være i form af et embedsmandsnotat, som blåstempler regeringens tiltag, uden at der reelt er sagligt belæg herfor, og i hvert fald uden at væsentlige relevante modsynspunkter medtages.

Oppositionen, der præsenteres for et sådant notat, har sjældent mulighed for helt at gennemskue, hvordan tingene hænger sammen, mener Carsten Henrichsen.

Oppositionen har ikke det samme embedsapparat i ryggen, som regeringen har. Man kan måske henvise til en eller flere uafhængige eksperter, der stiller sig kritisk til regeringens oplysninger og vurderinger af en sag, men det har ikke samme vægt, som når den samlede statsadministration stiller sig bag et regeringsforslag med hele den sagkundskab, som den repræsenterer. Og her mener jeg, at der er grund til at drøfte, om det er en sagkundskab, man kan stole på, eller om administrationen er blevet så gennempolitiseret, at oplysningerne herfra er værdiløse.

Stærkere garantier til embedsmændeneHvis det er rigtigt, at der er kommet et større pres på embedsmændene, og at dette pres kan forklare i hvert fald nogle af de politisk

administrative skandalesager, som vi har set gennem de senere år, er det vigtigt at se på, hvad der kan stilles op med denne udvikling.

En mulighed er at give embedsmændene stærkere garantier for, at de ikke køres af banen, hvis de fastholder deres sagkundskab. Det klare udgangspunkt må være, at embedsmændene må kunne påtale overskridelser af grænserne for det lovlige – også uanset om ulovligheden er klar. Man skal kunne sige: Denne her beslutning holder ikke juridisk, og hvis jeg skal efterkomme den, udbeder jeg mig en tjenstlig ordre, og hvis den tjenstlige ordre efter min vurdering er klart ulovlig, forbeholder jeg mig min stilling med hensyn til at bringe den til udførelse. Dette udgangspunkt kan skærpes ved at gøre det til en pligt for embedsmanden internt at påtale ulovligheder uanset klarheden af samme – altså en udvidelse i forhold til den pligt, embedsmanden har i dag til at sige fra over for den klart ulovlige ordre.

Hvilke scenarier ser du for en etableret ordning, hvor embedsmænd trygt kan henvende sig? Det såkaldte Whistleblowerudvalg under Justitsministeriet har afgivet en betænkning, hvor en bredt sammensat gruppe med repræsentanter fra blandt andet ministerier, personaleorganisationer, domstole, universiteter og Folketingets Ombudsmand blev enige om, at der ikke bør gennemføres en samlet ordning for hele statsadministrationen. Udvalget anbefalede i stedet, at hver enkelt myndighed overvejer, om de har brug for en whistleblowerordning, og udvalget kommer med forslag til, hvordan den i så fald kan etableres. Det synes jeg er ret vagt. Uden en positiv anbefaling af sådanne ordninger, sker der næppe noget. Myndighederne tager ikke sådanne initiativer af sig selv, siger Carsten Henrichsen.

Med en ombudsmandsordning stilles alle ligeHan mener, at der med fordel kunne udvikles en form for wistleblower ordning under Folketingets Ombudsmand.

Folketingets Ombudsmand har mulighed for at holde en henvendelse anonym, og i praksis fungerer denne funktion som en instans,



der kan minde om en wistleblowerordning. Jeg synes, at det er nærliggende at tænke videre i de baner – og for eksempel medinddrage denne funktion i ombudsmandsloven med en nærmere regulering af betingelser og muligheder for dens anvendelse. Departementschefen kan altid vælge at gå til Statsministeriet. Det kan andre embedsmænd ikke, men med en ombudsmandsordning vil alle blive stillet lige, siger Carsten Henrichsen, der ikke mener, at der er brug for en særlig ombudsmand til formålet. Sverige har en ombudsmandslignende institution, regeringens ombudsmand – Justitiekansleren – men denne kontrolmyndighed retter sig udelukkende indadtil mod embedsværket selv.

En whistleblowerordning vil styrke de ansattes muligheder for at påtale fejl og mangler. Som det er i dag har du valget mellem at gå til pressen eller sige stop internt i systemet. Men hvis normen er, at ministeren betjenes uanset, hvad han finder på, og at det måske oven i købet bliver en sport at få ministeren helskindet igennem med sine politiske opfindelser, så er det ikke en realistisk mulighed at gå op i det interne hierarki med sine anfægtelser. Så har du kun mulighed for at gå til pressen. Men det er heller ikke nødvendigvis anbefalelsesværdigt. Det er i alt fald forbundet med en vis usikkerhed omkring opretholdelse af anonymitet, og hvis dit navn kommer frem, kan man næsten være sikker på, at det er slut med karrieren i ministeriet eller styrelsen. Hvis det kommer til en retssag, er det i sidste ende domstolene, der afgør, om din anonymitet kan opretholdes.

Ansættelsesretlige garantierHvilke ansættelsesretlige garantier mener du, der skal være for ansatte, der løfter sløret for ulovligheder i administrationen? Sådan nogle tilfælde har været bedømt af domstolene, for eksempel i den såkaldte Frank Grevil sag. Den civilansatte analytiker var både sprogofficer med speciale i russisk og civilingeniør, og havde adgang til informationerne, fordi han på daværende tidspunkt var civilansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor han havde kemiske våben som arbejdsområde. Da han mente, at statsministeren talte mod bedre vidende, når han sagde: “Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror, vi ved det,” lækkede han det

til pressen. Det havde den konsekvens, at han fik fire måneders fængsel, da domstolene fastslog, at det under alle omstændigheder var ulovligt at afsløre disse hemmeligheder ved at lække dem til pressen. Oplysningerne blev nemlig ikke i tilstrækkelig grad fundet i almenvellets interesse, og den ansattes egne motiver blev heller ikke anset for at være helt entydige.

Sagen er atypisk ved, at den angik afsløring af fortrolige oplysninger fra en efterretningstjeneste. Det kan dårligt blive mere alvorligt, og der er grund til at tro, at ansatte får længere snor, hvis deres kritik ikke berører fortrolige forhold. Alligevel er der mange eksempler på, at ansatte, der rejser en kritik af forholdene på deres tjenestested, bliver udsat for ansættelsesmæssige repressalier. Og her kan der nok være brug for en styrkelse af embedsmændenes ansættelsesretlige beskyttelse. Det er forholdsvis let at komme af med en medarbejder, som man synes er for åbenmundet og besværlig. Hvis det kommer til yderligheder, og embedsmanden står over for en fyringstrussel, vil fagforeningen ofte blive koblet på, men det kan ikke i sig selv afværge en fyring. Det får i praksis kun betydning for fratrædelsesvilkårene, som kan blive lidt bedre ved foreningens mellemkomst. Men prisen er, at den ansatte frafalder alle processuelle rettigheder, siger Carsten Henrichsen.

I wistleblowerbetænkningen overvejes en række muligheder for en styrkelse af det ansættelsesretlige værn gennem en særlovgivning med regler om mulighed for dom til fortsat ansættelse, omvendt eller delt bevisbyrde og øget godtgørelse i tilfælde, hvor en afskedigelse er sket på grund af retmæssige ytringer. Man nåede dog ikke frem til nogen samlede anbefalinger. Der skete det noget usædvanlige, at embedsmændene trak sig fra stillingtagen til disse spørgsmål med den begrundelse, at de vedrørte deres egen stilling og forhold, og at det var et politisk spørgsmål, hvordan der skulle forholdes hertil.

Det bør dog ikke være til hinder for, at der gås videre med forslagene, som efter Carsten Henrichsens opfattelse vil kunne medføre en tiltrængt styrkelse af de ansattes stilling.

“ Der er mange eksempler på, at ansatte, der rejser en kritik af for-holdene på deres tjenestested, bliver udsat for ansættelsesmæssige repressalier. Og her kan der nok være brug for en styrkelse af em-bedsmændenes ansættelsesretlige beskyttelse.




Bo Smith

Karriere i Finansministeriet og Miljømini-steriet. Fra 1998 til 2013 departementschef i Beskæftigelsesministeriet. Siden ESS-chef-forhandler i Forskningsministeriet og formand for en række udvalg, blandt andet udvalget om forholdet mellem politikere og embedsmænd.


DE MANGE SAGER i den offentlige forvaltning har haft den betydning, at imaget i befolkningen ikke just er blevet bedre de senere år. Det smitter af på de ansatte – på embedsmændene. Men faktisk bygger det hele på en misforståelse.

Det mener Bo Smith, der stod i spidsen for det af DJØF nedsatte udvalg, der i en nylig rapport analyserede forholdet mellem politikere og embedsmænd. Han underkender på ingen måde alvoren i de sager, der har været. Det er bare ikke sådan, at alt var bedre i gamle dage. Der var blot usædvanligt få sager i 00’erne, men det kan skyldes dette tiårs stabile VKOflertal bag ministrene og regeringen. Sager, i betydningen skandaler, der bliver formelt undersøgt af eksempelvis en kommission, opstår kun, hvis mindst 90 folketingsmedlemmer gerne vil have en sådan undersøgelse.

Der har dannet sig et billede af, at vi har haft flere og flere sager, og at det er en indikation på, at vores system ikke fungerer. Det har også førende juridiske eksperter sagt, og nogle har tilføjet den påstand, at embedsmændene i stigende grad er blevet følgagtige over for politikerne. Men vi har undersøgt de 58 sager, der formelt har været undersøgt siden 1980, og det fører os til to konklusioner. For det første at der ikke i de seneste år har været flere sager end der var i de første to årtier af perioden. For det andet at det kun er i nogle

få sager, det går galt i samspillet mellem embedsværket og politikerne. Det helt overvejende billede i sagerne er dårligt embedsmandsarbejde i form af for eksempel dårlig sagsbehandling eller lemfældig omgang med offentlige midler, siger Bo Smith. Han tror heller ikke, at sagerne er blevet mere alvorlige, men det er ikke noget, der specifikt er undersøgt.

Selvom der således ikke er blevet flere sager, er der i dag et større pres på politikerne og på de embedsmænd, der skal bistå politikerne. Det er først og fremmest den nye medievirkelighed med pressedækning døgnet rundt, mange platforme og øget fokus på sager, der har ændret vilkårene for politikere og embedsmænd.

Embedsmanden mærker pressetSelv hvis man har is i maven, mærker man presset som embedsmand. For om end nyhedsmedierne er trængte, og der bliver færre og færre journalister, er der åbenbart mere og mere, de gerne lige vil høre ministre og borgmestre om.

Da jeg kom til det daværende Arbejdsministerium i 1998, havde vi en ministersekretær og en journalist til at hjælpe med den politiske kommunikation. Da jeg forlod ministeriet i 2013, var der 1215 medarbejdere, der beskæftigede sig med politisk kommunikation.

Nej – der er ikke kommet flere skandaler

Det er ikke retvisende, hvis man tror, at embedsmænd er blevet dårligere og giver anledning til flere skandaler end i gamle dage, mener Bo Smith. Der bliver begået fejl, men næppe flere end tidligere. Alligevel mener det udvalg, den tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet har lagt navn til, at der er behov for at tydeliggøre, hvordan den gode embedsmand agerer.




“ Selv om dyderne altså er i live, anbefaler vi, at man aktivt sætter fokus på de faglige normer for at indlejre dem så solidt som muligt og give medarbejderne mest mulig sikkerhed, når de skal navigere i nærheden af det politiske spændingsfelt.

Det er et udtryk for det våbenkapløb, der har været mellem ministerierne og medierne, og som man også finder hos kommuner og regioner. Det øgede mediepres har betydning, hvis man arbejder tæt på den politiske ledelse. Ikke bare har det kvantitativ betydning på den måde, at der kan komme 30 eller 50 henvendelser fra medierne på en almindelig dag. Kravene er også, at embedsmændene under meget korte tidsfrister skal kunne informere den ansvarlige minister eller borgmesteren om substansen i de sager, der bliver spurgt til, siger Bo Smith, der understreger, at han ikke er kritisk over for udviklingen over for medierne.

Det øgede fokus på sager og fejl risikerer at gå ud over tilliden til embedsværket. Svaret er efter udvalgets opfattelse øget åbenhed især om fagligheden, og så skal man også være ærlige og oplyse om det, når der er sket en fejl, siger han.

Fejl kan selv sagt aldrig undgås, men de skal håndteres effektivt, og man skal tage ved lære af dem, tilføjer han.

Politiske hensyn fremfor embedsmandsdyder?I den debat om embedsværket, som de senere års sager har givet anledning til, har nogle haft det synspunkt, at embedsmændene er blevet for følgagtige over for politikerne, på bekostning af de såkaldte embedsmandsdyder, ikke mindst respekten for legalitet, sandhed og faglighed. Det har udvalget undersøgt, og Bo Smith peger på denne undersøgelse som et helt centralt resultat af udvalgsarbejdet.

Embedsmænd skal på den ene side være loyale og lydhøre over for den politiske ledelse, der har det demokratiske mandat. På den anden side skal embedsmændenes rådgivning ske inden for de begrænsninger, der i en retsstat indebærer krav om lovlighed, sandhed og faglighed. De skal eksempelvis fortælle ministeren om eventuelle juridiske betænkeligheder og – hvis der foreligger klar ulovlighed – sige fra. Er der ikke tale om klar ulovlighed, må det være den folkevalgte politiker, der foretager den endelige vurdering. I et demokrati kan det ikke være sådan, at embedsmændene kan trække et rødt kort over for de folkevalgte politikere i situationer, hvor de ikke er sikre på vurderingen, siger Bo Smith.

Kan embedsmændene så navigere mellem lydhørhed og embedsmandsdyder? Vores undersøgelse viser, at det kan de godt. Påstanden om, at politiske hensyn har fortrængt embedsmandsdyderne, kan vi således afvise, siger Bo Smith og tilføjer:

I øvrigt er det min erfaring, at danske politikere faktisk har stor respekt for kravet om legalitet. Hvis embedsmændene giver udtryk for juridiske betænkeligheder, bliver der lyttet. Selvom dyderne altså er i live, anbefaler vi, at man aktivt sætter fokus på de faglige normer for at indlejre dem så solidt som muligt og give medarbejderne mest mulig sikkerhed, når de skal navigere i nærheden af det politiske spændingsfelt. Det er baggrunden for, at vi har anbefalet aktivt at bruge et kodeks, som regeringen jo også har taget initiativ til, slutter Bo Smith.

JuridiskbistandiSverigeHandlerDinellerDinklientsvirksomhedmedkunderiSverige,FinlandellerNorge?

Manglendebetalingfraenkundeeretproblem.Erdetenudenlandskkundekandetværerigtigsværtatinddrivepengene.Procedurerneforincassovariererfralandtilland.Derforoplevermangedanskevirksomhederatdetnæstenerumuligtatfainddrevetkraverneiudlandet.

Advokatfirmaettilbyderentids-ogpriseffektivsagsbehandlingafincassosagerialledenordiskelande.

SelvfølgeligtilbyderviogsaandenformforjuridiskbistandiSverige.

HvisImanglereneffektivjuridisksamarbejdspartneriSverigeelleriøvrigeNorden,tilbydervi,atværeJerespartner.Kontaktosforetprisoverslagellerbesøggernevoreshjemmeside,www.fernvall.se.

AdvokatfirmanFernvallABBOX17141

SE-20010MALMØTEL:[email protected]

WWW.FERNVALL.SE

Reducer dine IT-omkostninger– og nyd samtidig friheden med en ægte cloud-baseret advokatløsning fra Datamann A/S

Med en WeDo§Advokat ASP løsning fra Datamann A/S kører din løsning i ”skyen”, men priserne er helt nede på jorden. Du vil ofte kunne halvere dine IT-omkostninger og samtidig få en af markedets mest omfattende og stabile løsninger. WeDo§Advokat ASP er ægte cloud-baseret og derfor tilgængelig fra en hvilken som helst PC, Mac eller iPad - bare den har forbindelse til internettet. Datamann A/S har leveret løsninger til den danske advokatbranche i mere end 25 år. Det giver tryghed, når mere end150 advokatkontorer anvender en fuldt integreret WeDo§Advokat løsning – hver dag.

”Med både Advokat, Ejendom og Office kørende i ”skyen” kan det ikke være nemmere. Den helt rigtige beslutning for os.”

Advokat Niels Erlandsen

Kontakt os på telefon: 39 53 75 34eller via email: [email protected] Se mere på www.datamann.dk

OBS! Også til iPad


EMBEDSMÆNDS RETSSIKKERHED EMBEDSMÆNDS RETSSIKKERHED

Aben placeres hos embeds manden Embedsmænd må jævnligt finde sig i at skulle tage skraldet for beslutninger, der i virkeligheden er truffet højere oppe i systemet. Selvom embedsmænd sjældent bliver draget retligt til ansvar for at bryde loven eller vildlede Folketinget, må de alligevel tåle vilkårligt at blive ‘ofret’, hvis det er det, der skal til for at beskytte ledelsen, mener journalist og historiker Jesper Tynell.


I TALRIGE SAGER i den offentlige administration sidder borgerne frustrerede tilbage over, at det ikke er muligt at stille de skyldige i miseren til ansvar. Men frustrationen er ikke mindre hos de involverede embedsmænd, selvom de i borgernes optik går fri: De bliver ført ud i et retssikkerhedsmæssigt tomrum, hvor deres karriere og faglige rygte vilkårligt kan blive smadret, uanset at de bare har passet deres arbejde.

Det mener Jesper Tynell, historiker, journalist og forfatter til den meget roste bog Mørkelygten, der udkom sidste år, og som handler om, hvordan embedsværket i en række konkrete tilfælde har forblændet offentligheden og Folketinget med fordrejede eller misvisende oplysninger.

Ifølge Jesper Tynell er der ikke tale om enkeltstående tilfælde, hvor der blot har været udygtige eller samvittighedsløse embedsmænd løs i gaden. Tværtimod.

Se for eksempel også på de helt nylige sager. I Tibetsagen blev menige betjente i flere år beskyldt af deres overordnede for egenhændigt at bryde grundloven. Det har nu vist sig, at de blot handlede efter ordre. I Statsløsesagen forsøgte integrationsminister Birthe Rønn Hornbech længe at tørre ansvaret af på embedsmænd i Indfødsretskontoret ved at sige, at de måtte have kørt med skyklapper

på, og at ingen politiske chefer havde givet ordre om ikke at overholde konventionerne. Det viste sig senere, at hun selv havde givet ordren. I skattesagen påstod departementschef Peter Loft, at han intet kendskab havde til, hvad SKAT København havde foretaget sig i Helle Thorning Schmidts mands skattesag. Det viste sig senere, at han havde blandet sig så meget i sagen, at han havde overtrådt skatteforvaltningsloven – trods advarsler fra sine underordnede, siger Jesper Tynell.

Embedsmændenes problem er her, at de som udgangspunkt bare skal parere ordre og i visse tilfælde kan straffes for ikke at gøre det. Men når skandalen bryder løs, bliver de i offentligheden snarere bedømt på det modsatte, nemlig om de har modsat sig de ordrer, de har modtaget.

Offentligheden bliver hele tiden bibragt det indtryk, at embedsmandens opgave er at stå vagt om lovligheden, sandheden og fagligheden. Det fortæller man igen og igen udadtil. Hver gang der så kommer en sag, hvor nogen har forbrudt sig mod sandheden eller loven, går befolkningen og medierne derfor ud fra, at en embedsmand har forsømt sine pligter. Men embedsmandens første pligt er lydighedsforpligtelsen, og embedsmanden har først pligt til at sige fra, når der er tale om en klart ulovlig ordre, uddyber han.



Jesper Tynell

Historiker, journalist og forfatter til bogen Mørkelygten, der bygger på en række inter-views med fuldmægtige og topchefer i cen-traladministrationen. I bogen fortæller de alle anonymt om en række sager og om deres arbejdsopgaver som embedsmænd.

Klart ulovligt eller blot ulovligt‘Klart ulovligt’ er ikke et begreb, Jesper Tynell bruger i flæng. Det bliver brugt i en række juridiske værker og betænkninger om reglerne for embedsmænd, og er sat i modsætning til ‘blot ulovligt’ for eksempel i betænkningerne 1472 og 1553. Hvis en embedsmand får besked på at gøre noget, der ‘blot’ er ulovligt, har han således ikke pligt til at nægte at udføre opgaven.

Så længe det ‘blot’ er ulovligt, og embedsmanden har advaret sine overordnede, gør han altså ikke noget forkert ved at udføre ordren. Det står i skærende kontrast til, at Bo Smithudvalget og Finansministeriets nye kodeks endnu en gang fortæller offentligheden, at embedsmandens pligter er lovlighed, sandhed og faglighed. Når man samtidig giver indtryk af, at hele embedsværket åbenbart har brug for at få det gentaget, så placerer man endnu en gang uberettiget aben på de underordnede embedsmænds skuldre. Næste gang det kommer offentligt frem, at embedsmænd igen har brudt loven, må offentligheden derfor i endnu højere grad tro, at embedsværket ikke har gjort sin pligt, men har ageret i strid med de såkaldte ‘dyder’. Også selvom det langtfra behøver at være tilfældet, siger Jesper Tynell.

Selvom der altså i reglen ikke er grundlag for at gøre et retligt ansvar gældende over for de embedsmænd, der blot har gjort, hvad de har fået besked på, så kan de dog ingenlunde sove trygt om natten. Hvis det politiske pres på de overordnede bliver tilstrækkelig stort, tyer ledelserne ikke sjældent til noget, der til gengæld er gode muligheder for i dansk forvaltning: At udpege nogle ansvarlige underordnede og så omplacere, degradere eller i enkelte tilfælde ligefrem skille sig af med dem. Det kan som udgangspunkt gøres helt uden at løfte nogen form for bevisbyrde, mener Jesper Tynell.

Mens topembedsmænd og ministre altså har nemt ved at sende ordrer nedad i en forvaltning, også når de pålagte opgaver er på eller ud over lovens kant, så er det til gengæld vanskeligt at føre ansvaret op igen, den dag der kommer offentlig opmærksomhed på miseren, påpeger han.

Der er ikke nogen formkrav til en ordre. En venlig email fra chefen kan efter omstændighederne betragtes som en ordre af den underordnede, som derfor har sin ryg fri og slipper for ansvar. Den overordnede kan omvendt gøre gældende, at der bestemt ikke var tale om nogen ordre, men blot om en venlig anmodning, og dermed ligeledes gå fri. Det er blot en af de ting, der gør, at ansvaret meget let havner mellem to stole og dermed reelt forsvinder, siger Jesper Tynell.

Jesper Tynell påpeger, at flere af de nyere sager har vist et spil om at placere aben hos andre. Og ofte må lavt rangerede embedsmænd se pilen pege på dem.

Mens embedsmænd forventes at yde fuld loyalitet opad, skal de altså ikke forvente, at loyaliteten i den type sager er gensidig, hvis først offentlighed får nys om eventuelle usandheder eller lovbrud. Et arbejdsmiljø, hvor man er nødt til at tage papirer med hjem for at kunne bevise sin uskyld, forekommer ikke at være særlig sundt. I praksis kan det på den måde alt i alt være svært at få øje på embedsmandens retssikkerhed, slutter Jesper Tynell.


Med kommentarer

af Marianne Kjær Stolt, Martin Birk & Claus Rohde

Lejelovgivningen er meget kompleks og formalistisk, og det kan være vanskeligt for især udlejer at manøvrere sig gennem regel-junglen uden at have professionel bistand. Denne traditionelt opbyggede lovkommentar gennemgår systematisk lovteksten og giver en udførlig fremstilling af de enkelte paragraffer. I 2015 er der indført ny lovgivning på området, som har medført en gen-nemgribende forenkling og modernisering af lejelovgivningen. For de professionelle udlejere er de største ændringer bl.a. overholdelse af de obligatoriske regler om indflytnings- og udflytningssyn, hvor udlejeren risikerer at tabe sit krav på istandsættelse helt eller del-vist, hvis reglerne ikke overholdes samt afskaffelse af muligheden for at aftale nyistandsættelse, herunder hvem der skal betale for maling af lejligheden, når lejeren flytter efter kort tid.JurIst- og ØkonomForbunDets ForLag

Børnelovenmed kommentareraf Jonna Waage

2. udgave af Børneloven med kom-mentarer giver en samlet fremstil-ling af den gældende lovs regler om faderskab og medmoderskab. kommentaren er udarbejdet på grundlag af forarbejderne til den oprindelige lov fra 2002 og de efterhånden mange lovæn-dringer, der siden er kommet til, samt administrative forskrifter, vejledninger og praksis samt domspraksis.

JurIst- og ØkonomForbunDets ForLag

køb bøgerne på www.djoef-forlag.dk

3. udgave 2015481 sider, hardcoverPris kr. 1.375,-Djøf-medlemspriskr. 1.100,-

Lovkommentarer fra Djøf Forlag

2. udgave 2015415 sider, hardcoverPris kr. 1.100,-Djøf-medlemspris kr. 880,-

Arbejdsretslovenmed kommentareraf Niels Waage

Denne fremstilling indeholder en grundig gennemgang af lov nr. 106 af 26. februar 2008 om arbejds-retten og faglige voldgiftsretter. arbejdsrettens domspraksis er grundigt indarbejdet, og der er medtaget referater af langt de fleste domme afsagt af arbejdsretten inden for de seneste 30 år til 1. juli 2015. Dette gælder bl.a. de senere års væsentlige domme, der afstik-ker grænserne for fagforeningernes konfliktret, bl.a. dommene om Vejlegården, nørrebro bryghus og den helt nye dom i ryanairsagen.

JurIst- og ØkonomForbunDets ForLag

Lejeloven

1. udgave 20151142 sider, hardcoverPris kr. 2.400,-Djøf-medlemspris kr. 1.920,-Udkommer d. 1. dec. Forudbestil nu på www.djoef-forlag.dk


ADVOKATRÅDET

ADVOKATRÅDETS FORMAND, PETER FOGH, formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse og generalsekretær Torben Jensen mødtes 19. oktober 2015 med social og indenrigsminister Karen Ellemann til en nærmere drøftelse af Advokatrådets rapport Retssikkerhed i forvaltningen.

Rapporten redegør for en række områder, hvor borgerens retssikkerhed i mødet med forvaltningen halter og kommer desuden med konkrete anbefalinger til forbedringer, når det gælder forvaltningens grænsesøgende afgørelsespolitik, sagkyndig rådgivning og bistand samt den igangværende digitalisering.

På mødet var der især fokus på Advokatrådets forslag om, at klageinstansen på det sociale område automatisk skal tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning i forhold til kommunens afgørelse, ligesom ideen om etablering af en tænketank på det sociale område og ønsket om en styrkelse af borgernes adgang til sagkyndig rådgivning og bistand blev drøftet nærmere.

Ministeren kvitterede for Advokatrådets arbejde på dette vigtige område og udtrykte stor lydhørhed over for de forskellige initiativer, som indgår i Advokatrådets projekt om styrkelse af retssikkerheden i forvaltningen.

Hun opfordrede samtidig Advokatrådet til at arbejde videre med problemstillingen og herunder sætte nærmere fokus på områder, hvor det er lovgivningen, som skal ændres, og ikke kun fokusere på kommunernes administration af sociallovgivningen.

fokus på retssikkerhed i forvaltningenUnder et møde i Social og Indenrigsministeriet kvitterede ministeren for Advokatrådets arbejde, når det gælder retssikkerhed i forvaltningen. Karen Ellemann gav desuden udtryk for stor lydhørhed over for Advokatrådets initiativer på området.

Kort om Advokatrådets rapport Retssikkerhed i forvaltningen

Advokatrådet har sammen med en række eksperter identificeret områder i den offentlige forvaltning, som rejser en række retssikkerhedsmæssige pro-blemstillinger.

I rapporten Retssikkerhed i forvaltningen 2015, har rådet en række anbefalinger til forbedring af retssikkerheden for den borger, der kommer i kontakt med forvaltningen.

Se hele rapporten på Advokatsamfundet.dk.

Læs mere

Advokatrådet afholdt 19. november et debatmøde om Retssikkerhed i forvaltningen. Læs mere om arrangementet på Advokatsamfundet.dk.

Social og indenrigsministeren opfordrer Advokatrådet til fortsat


80%

BC

MY

CM

YC

MY

B4

C4

M4

Y4

40%

80%

BC

MY

BC

MY

40%

80%

BC

MY

BC

MY

80%

BC

MY

BC

MY

40%

80%

BC

MY

12345

5432

12345

5432B

CM

Y40

%80

%B

CM

Y

12345

5432

12345

5432B

CM

Y40

%80

%B

4C

4M

4Y

4M

YC

YC

MB

CM

Y40

%80

%B

CM

YC

MY

CM

YB

4C

4M

4Y

440

%80

%B

CM

YB

CM

Y40

%80

%B

CM

YB

CM

Y80

%B

CM

YB

CM

Y40

%80

%B

CM

Y

12345

5432

12345

5432B

CM

Y40

%80

%B

CM

Y

12345

5432

12345

5432B

CM

Y40

%80

%B

4C

4M

4Y

4M

YC

YC

MB

CM

Y40

%

12

34

56

78

910

1112

1314

1516

1718

1920

2122

2324

2526

2728

2930

3132

Pri

nec

t/F

OG

RA

4 D

ipco

2.1

Fo

rmat

105

© 2

004

FO

GR

A/H

eid

elb

erg

er D

ruck

mas

chin

en A

GP

rin

ect/

FO

GR

A 4

Dip

co 2

.1 F

orm

at 1

05 ©

200

4 F

OG

RA

/Hei

del

ber

ger

Dru

ckm

asch

inen

AG

Det er Advokatrådets Procesretsudvalg, der står bag denne folder, og udvalget har valgt at sammenfatte den gode proces i kortfattede og konkrete råd. Brug dem som inspiration til, hvordan du som advokat kan medvirke til at sikre en god pro-ces. Langt det meste vil være den erfarne advokat bekendt, ligesom alle sager er forskellige. Der er dog god grund til at have selv grundlæggende og basale råd og vink samlet et sted. Denne folder kan ikke stå alene – læs for eksempel også ‘De advokatetiske regler’ og vejledningerne om behandlingen af civile sager ved domstolene, som kan findes på heholdsvis Advokatsamfundet.dk og Domstol.dk.

DEN GODE PROCES

Advokatens arbejde med civile retssager

Ord

renu

mm

er: 8

1526

/ T

ime:

19-

03-2

015

/ Tim

e: 1

1:06

:41

/ Ras

ter:

$[S

cree

nRul

ing]

8152

6 D

en g

od p

roce

s 2

28s

Indh

old

63x8

8 X

L F

B 0

01 F

ront

Bla

ck81

526

Den

god

pro

ces

2 28

s In

dhol

d 63

x88

XL

FB

001

Fro

nt C

yan

8152

6 D

en g

od p

roce

s 2

28s

Indh

old

63x8

8 X

L F

B 0

01 F

ront

Mag

enta

8152

6 D

en g

od p

roce

s 2

28s

Indh

old

63x8

8 X

L F

B 0

01 F

ront

Yel

low

Wor

ksty

le: S

heet

wis

e (f

ront

and

bac

k) /

Laye

rnam

e: /

Pap

irfor

mat

: 88.

0 *

63.0

cm

mm

Ord

renu

mm

er: 8

1526

/ T

ime:

19-

03-2

015

/ Tim

e: 1

1:06

:41

/ Ras

ter:

$[S

cree

nRul

ing]

8152

6 D

en g

od p

roce

s 2

28s

Indh

old

63x8

8 X

L F

B 0

01 F

ront

Bla

ck81

526

Den

god

pro

ces

2 28

s In

dhol

d 63

x88

XL

FB

001

Fro

nt C

yan

8152

6 D

en g

od p

roce

s 2

28s

Indh

old

63x8

8 X

L F

B 0

01 F

ront

Mag

enta

8152

6 D

en g

od p

roce

s 2

28s

Indh

old

63x8

8 X

L F

B 0

01 F

ront

Yel

low

Wor

ksty

le: S

heet

wis

e (f

ront

and

bac

k) /

Laye

rnam

e: /

Pap

irfor

mat

: 88.

0 *

63.0

cm

mm

DOWNLOAD FOLDEREN PÅADVOKATSAMFUNDET.DK

MERE ANSVARmindre t id

Advokaten har fulgt fire unge advokater igennem de sidste tre år. Som tredjeårs advokater har de hver sine udfordringer, men fælles er, at der er flere opgaver og mere ansvar end nogensinde før, og at det giver nye erfaringer, som de tackler vidt forskelligt. Mød Naaika Himidi og Anja Deleuran fra København, Martin Sørensen fra Fyn og Claus Pedersen fra Nordjylland.

Læs eller genlæs interview med årgang 2013 på Advokatsamfundet.dk.

TEKST: HANNE HAUERSLEVFOTO: CAMILLA SCHIØLER OG PRIVATE

ÅRGANG 2013


Værdifuldt at kende klientens kultur

NAAIKA HIMIDI

Hvor er du i karrieren? Det seneste år har jeg været udstationeret hos Danske Bank. Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at være barselsvikar her for en tidligere kollega. Det sagde jeg ja til, for jeg synes, at det var en interessant mulighed for at komme tættere på en vigtig klients dagligdag og samtidig udvikle mine kompetencer.

Her i Corporate and Institutions er jeg en del af et lille juridisk team på seks jurister, hvor vi håndterer forskellige former for lån til bankens største erhvervskunder. Rent fagligt er det i direkte tråd med min baggrund, så jeg føler, at jeg udvikler mig på flere niveauer, mens jeg er her.

I det hele taget har jeg fået rigtig meget ud af udstationeringen. Det vigtigste er, at jeg har fået indsigt i, hvordan du fungerer som trusted advisor. Jeg føler, at jeg er kommet tæt på klienterne og deres forretning, så jeg i dag forstår de kommercielle elementer meget bedre: Hvordan tænker du, når du sidder som modtager af en juridisk ydelse?

Og så har jeg fået virkelig meget ud af at modtage rådgivning fra andre eksterne advokater. Det har givet mig god føling med, hvornår du som ekstern gør en god figur, og hvornår din rådgivning måske ikke er helt så værdifuld, som du går og tror.

Hvor er de største udfordringer lige nu? Nu er jeg snart tilbage hos Kromann Reumert og får mulighed for at afprøve, om jeg kan anvende de nye erfaringer og værktøjer i praksis. Jeg tror, det bliver en stor udfordring at omsætte mine erfaringer til at blive mere værdiskabende i kontakten med klienterne. Samtidig glæder jeg mig til at komme tilbage og anvende de erfaringer, som jeg har lært.

Hvad har været den vigtigste erfaring det seneste år? Den mest brugbare erfaring er, at du ‘bare’ kan være advokat – eller også kan du være ‘advokat og sparringspartner’ over for klienten. Jeg føler, at jeg har fået bedre forudsætninger for at tage det skridt nu, hvor jeg har fået indsigt i det miljø og de hensyn, som klinten skal tage. For mig er det en værdifuld erfaring.

Naaika Himidi

Uddannet jurist i 2010 fra Københavns Universitet.

Fuldmægtig hos Kromann Reumert. Advokat i 2013.

Alder: 32 år

Bopæl: Vesterbro

Arbejdsplads: Kromann Reumert

Fritid: Koncerter, byliv, fitness, rejser


Jeg troede, at jeg var effektiv før

ANJA DEULERAN

Hvor er du i karrieren? Der er rigtig meget tryk på i mit job lige nu, og der er mange projekter, mange deadlines.

Min erfaring igennem det seneste år er, at man bliver god til at jonglere med de mange sideløbende opgaver, som skal peake på forskellige tidspunkter. Det er en spændende tid – jeg har fået plads på nye projekter med for eksempel forhandlinger og udbud, og jeg er rigtig glad for at få lov til at udvikle mig.

Hvor er de største udfordringer lige nu? Den allerstørste udfordring er at få balance i mit liv – det er faktisk et emne, som jeg var inde og blive interviewet om til Advokatmødet i juni. Det optager mig, fordi det jo er en kæmpe udfordring, at jeg ikke har timer nok i mit liv – samtidig vil jeg gerne lære nyt. Men jeg ser det som en gevinst, at jeg er blevet bedre til at prioritere. Jo mere travlt – des dygtigere bliver jeg til det. Jeg troede, at jeg var effektiv før, men det viste sig faktisk, at jeg kunne blive endnu mere effektiv, fordi jeg har været tvunget til at få hele pakken med job, børn og fritid til at hænge sammen.

Og hvad er det så gået ud over? Jeg har nok nedprioriteret sporten lidt, selvom det i virkeligheden giver mig mere energi. Men der er stadig tid til kaffe med veninder eller en weekendtur til London.

Hvad har været den vigtigste erfaring det seneste år? Evnen til at sige nej! Jeg er blevet bedre til at sige fra, og det har hjulpet mig selv, for nogle gange har jeg sagt ja til for meget – for at være hjælpsom. Men jeg har erkendt, at værdien af at sige nej er nødvendig for mig selv – både privat og på job.

Anja Deleuran

Uddannet jurist i 2005 fra Københavns Universitet.

Fuldmægtig hos A.P. Møller Mærsk. Advokat i 2013.

Alder: 38 år

Arbejdsplads: A.P. Møller Mærsk

Privat: Gift og har to børn på seks og ni år.

Fritid: Løber og spiller firmatennis


Sundt at få job og familie adskilt

CLAUS PEDERSEN

Hvor er du i karrieren? Igennem det seneste år er min rolle blevet mere og mere udadvendt, og det gør jobbet mere interessant. Jeg har kaffemøder med nye klienter, underviser i eksempelvis Erhvervsrådet, deltager i flere møder eksternt.

Jeg flytter mig også rent fagligt, hvilket det seneste år har kostet nogle timer på skolebænken, nogle nattetimer med en stak bøger og mere sparring med kolleger – selvom jeg i forvejen har susende travlt. Men det har rykket mig fra at være procesadvokat til nu at have speciale i ansættelses og arbejdsret. Det er på en gang spændende og hårdt – nogle gange har jeg følt, at jeg måtte spise elefanten en bid ad gangen – men det er nødvendigt at fylde på fagligt, for ellers kan du ganske enkelt ikke sælge dig selv. Der er ikke et marked for metervarer i branchen mere.

Nyt er også, at jeg nu har fået andre jurister til at hjælpe mig med opgaver – og faktisk oplever jeg, at det både er rart at kunne uddelegere og sjovt at lære fra sig. Fornøjelsen ligger også i, at jeg pludselig kan se, hvor langt jeg selv er kommet. Og der skal være plads til alt det, som er positivt! Det gælder for eksempel arbejdet med sponsorat for fodboldklubben Hobro, der ligger i Superligaen. Det er sjovt at hjælpe og følge en klub på sidelinjen, som har det lidt som humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve, så den gør det alligevel.

Hvor er de største udfordringer lige nu? Det er helt sikkert privat. Vi er flyttet fra Hadsten til Løgstrup ved Viborg. Det betyder, at jeg har otte minutter til kontoret i stedet for 50. Det er selvfølgelig dejligt at spare næsten to timers transport hver dag – men nu er det min kone, der pendler, og mig der henter børn. Selvom det har været en udfordring, har det været en berigelse at se børnene mere end før, og det har givet mig lyst til at prioritere lidt anderledes.

Hvad har været den vigtigste erfaring det seneste år? Jeg er blevet bedre til at prioritere det, som jeg gerne vil, sådan at jeg gør det fuldt ud. Det gælder især mit familieliv, hvor omvæltningerne har betydet, at jeg nu går tidligere fra kontoret, henter børn, spiser med dem og tager på job senere. Den korte afstand til jobbet betyder, at jeg ikke behøver at tage arbejde med hjem – jeg kan nemlig ret nemt køre over på kontoret, når børnene sover.

Det har været en kæmpe luksus at få job og familieliv adskilt. Nu har jeg fri, når jeg er hjemme, og kan mærke, at det er rigtig sundt. Jeg går ikke rundt med dårlig samvittighed hele tiden, men er fuldt til stede der, hvor jeg er.

Claus Pedersen

Uddannet jurist i 2010 fra Aarhus Universitet

Fuldmægtig hos Lett i Aarhus. Advokat i 2013. Møderet for landsretten i 2015.

Alder: 33 år

Arbejdsplads: Dahl Advokatfirma, Viborg

Privat: Kæreste, to børn på fire og fem år

Fritid: Kører motorcykel og gokart

Det her handler ikke bare om at få sager

MARTIN SØRENSEN

Hvor er du i karrieren? Lige nu bliver jeg udfordret i andet end det rent juridiske. Det gælder for eksempel håndtering af arbejdspres, arbejdet med ledelse og udvikling af personale. Som advokat bliver du også mødt med krav om alt andet end det, du bliver uddannet i på jurastudiet – og det viser sig både at være spændende og udviklende for mig selv.

Noget af det, jeg bruger meget tid på, er salgsarbejdet. Jeg er stadig i gang med at få et kontor op at køre, og der skal gerne stadig flere sager ind på bordet. Du kan næppe kalde det et klassisk salgsarbejde, men en opgave som består i at opbygge relationer og se muligheder i at blive præsenteret i de rigtige sammenhænge. Det handler rigtig meget om at få erfaring, eksempelvis i hvad der er passende i forhold til publikummet og hvor grænsen går. Det er ganske enkelt et helt nyt mindset, som er meget anderledes end fordybelsen i et juridisk område – men det er vigtigt og fylder mindst halvdelen af min arbejdstid.

Hvor er de største udfordringer lige nu? Vi er i en situation, hvor der er for meget arbejde til mine medarbejdere – men for lidt til en ekstra person. Det er klart, at det giver et pres.

En anden udfordring er strategien. Nu har jeg været her i to år, og det er vigtigt at tage sig tid til at evaluere – hvad fungerer og hvor skal der justeres på retningen.

Men den vigtigste udfordring er faktisk privat. Efter at vi mistede et barn, er jeg heldigvis blevet far igen. Vi har fået en lille dreng, Knud på fem måneder, og det giver mig lyst til at være mere sammen med familien. Det er klart, at et lille nyt familiemedlem også sætter gang i tankerne omkring prioriteterne på det felt.

Hvad har været den vigtigste erfaring det seneste år? Helt klart, at man skal have filter på, hvilke sager man tager ind. Som nystartet var jeg åben over for alle sager. Men jeg kan ikke alt. Det her handler ikke bare om at få sager – men de rigtige sager. Uanset at du gerne vil hjælpe en klient, må du sortere fra. Jeg har været nødt til at være mere hård i min vurdering af sagerne. Det er nok den vigtigste erfaring fra det år, som er gået.

Martin Sørensen

Uddannet jurist i 2009 på Syddansk Universitet i Odense – som en af de første årgange.

Fuldmægtig hos Bjarne Skøtt Jensen, Jensen Advokatfirma ApS i Vejle. Advokat i 2013.

Alder: 31 år

Arbejdsplads: Isaksen & Nomanni, Odense

Arbejdsområde: Bolighandler og generel er-hvervsrådgivning.

Privat: Gift og far til en dreng, Knud, på 5 mdr.

Fritid: Familie, venner, hundetræning, motion, frivilligt arbejde


DE LOKALE RØDDER

Vi har de regionale indsparkDen sydjyske kreds ser sig selv som aktiv medspiller i en frugtbar debat om advokatstandens udfordringer – med regionale indspark. Det fastslår den nyvalgte formand Jesper Baungaard fra Aabenraa. Han har i øvrigt en fortid som brandmand, hvilket har vist sig at være en stor fordel i en særlig sag.

Jeg er specialist i almen praksis. Er det ikke det, lægerne kalder sig, når de ikke har noget speciale? Det lyder måske forkert et eller andet sted, men jeg er nysgerrig af sind og interesserer mig for mange ting. Jeg har siddet på kontorer, hvor man har solgt specialistydelser, men der er få steder i provinsen, hvor du kan være meget specialiseret, og min antagelse er, at selv i de større byer vil man ofte være nødt til også at lave noget andet – ellers ville de simpelthen ikke kunne lave nogen forretning. Begrebet specialist har dog ofte en stor markedsføringsmæssig værdi. Der findes selvfølgelig kolleger, hvor jeg ikke vil fratage dem, at de er specialister, men hos mange andre, der skriver, at de er det, tænker jeg, at de i hvert fald ikke altid brillerer med det i sagerne.

Jeg blev ikke jurist i kampen for retfærdig-hed. Jeg blev det, fordi ingen i min familie havde gået på universitetet før. Jeg kunne

være blevet læge, men jeg havde det ikke så godt med blod, og alle de mere humanistiske uddannelser sagde mig ikke rigtig noget: Hvis man kommer fra en familie, der er håndværkere eller landmænd, har man den holdning, at dét, man laver, skal kunne bruges til noget. Min mor, som var bankdame, syntes, at jura var sådan en fin uddannelse, og nogen havde sagt til mig, at jura var så spændende, så jeg startede der og syntes, at hvis man bestod, skulle man også fortsætte. Det gjorde jeg og er nu havnet her. For mig er det et arbejde, men jeg synes, der er mange sjove, spændende og interessante ting forbundet med det.

Det er svært at sige, hvornår arbejdet er rigtig sjovt og spændende. Nogle af de sager, som er sjove, når de lykkes, har været allerværst derhenad. Det kan være ganske belastende at være advokat i en sag, hvor det betyder rigtig meget for klienten, om

det går godt eller skidt, men hvor der er en lang fase med mange uafklarede ting. Hvis du er ude at slås om et større millionbeløb for to professionelle, forstår parterne i højere grad den procesrisiko, der er forbundet med sagen, og har foretaget en risikoafvejning: Hvis jeg taber, så mister jeg så og så meget, men den risiko tager jeg. Hvis du fører en sag for en privatperson, som muligvis skal i fængsel, skal betale erstatning eller mister sit arbejde, handler det også om risiko, men det er ofte noget, man ikke kan stille op som et regnestykke eller en kalkulation: Hvis jeg har mistet mit arbejde, hvilken erstatning er så fair?

I fri processager kører du i lang tid på lykke og fromme. Det kan tage et år at få bevilget. I en sag, jeg netop har afsluttet, endte min klient i denne mellemliggende periode med at bo på et klubværelse og havde ikke engang en cykel. Jeg var nødt til at bede ham

TEKST: DORTHE PLECHINGERFOTO: CAMILLA SCHIØLER


Vi har de regionale indspark


om at betale stævningsgebyr – jeg kan ikke forsvare over for mine kompagnoner at have udlæg på sådan en sag – og de penge fandt han. Men da han skulle betale berammelsen, var jeg nødt til at låne ham pengene, da han endnu ikke havde fået bevilget fri proces. Her synes jeg, at man kan gøre en forskel. Og hvis man skal gøre en forskel, kan man ikke gøre det ud fra almindelige forretningsmæssige vilkår. Det er bare den type valg, man er nødt til at foretage. I den situation var det ikke svært, for det var så uretfærdigt, men du kan ikke drive en forretning ved kun at have den slags sager. I mange af de sager, som har betydet en masse for mig og for klienten, er der ikke penge i det af betydning. På den anden side kan arbejdet ikke kun være et kald, hvis jeg deltager i et kompagniskab, hvor vi alle skal leve af dét, vi tjener.

Jeg blev uddannet som brandmand, da jeg aftjente min værnepligt. Det kom mig til gode i en meget omtalt brandsag for tre år siden. Den var virkelig op ad bakke og handlede om en hotelbrand, hvor det i efterforskningen blev lagt til grund, at der var syv uafhængige arnesteder. Så kan man godt regne ud, at ilden ikke er opstået naturligt. Men jeg var under uddannelsen ved Beredskabsstyrelsen ude at efterforske en brand, og jeg kunne se, at der var nogle efterforskningsmæssige huller i sagen. Der er ganske få sager, hvor man underkender de kriminaltekniske beviser, fordi man regner med, at politiets beviser er objektive. Så det kræ

ver som regel, at man som forsvarer har en anden professionel sagkyndig på området, der kan vurdere beviserne. Ham fandt vi, men den største kamp var at få lov til overhovedet at bruge ham. Her er retterne meget tilbageholdende. Min klient, hotelejeren, blev frikendt, og jeg håber, at man fremover er mere grundig, når der udarbejdes kriminaltekniske erklæringer.

Kredsarbejdet er et vigtigt emne lige nu. Jeg er med i Koordinationsudvalget, og jeg håber, at vi skal diskutere, hvad kredsene skal, og få lov til som kredse at komme med indspark. AarsøeNielsenrapporten konkluderede for 20 år siden på advokatbranchens fremtid, og selvom de ikke har fået helt ret, er det, de forudså, på vej – med lidt forsinkelse: Førhen var de mindre byer godt dækket ind med advokatkontorer, men generelt er det sådan i vores område, at når en advokat stopper, stopper butikken. Man kunne godt forestille sig, at man tog de store briller på og diskuterede, om der fremover for eksempel skal være samme afstand til en advokat som til en læge? Og om næste skridt – hvis man fremskriver udviklingen – bliver, at vi får fire Retter i Danmark? Og hvad betyder det i forhold til afstanden til en advokat? Det vil jeg gerne være med til at diskutere.

Der er også andre sager, hvor vi fra kredse-ne kunne komme med indspark på kollegialt niveau. Vi får for eksempel færre og færre straffesager lige i øjeblikket her i vores område, og der er kontorer, hvor man er af

hængige af dem. Holdningen har været, at det har været lidt gynger og karruseller, men mange i kredsen føler lige nu, at der er rimeligt mange karruseller… Det er et forfærdelig penibelt emne, for det lyder, som om man bare vil have nogle flere penge. Det er også et problem, at den beneficerede advokat skal stå til rådighed, selvom der ikke ligger et rådighedstillæg i salæret. Det problem vil jeg da gerne være med til at synliggøre for at se, om det er et landsproblem eller et regionalt problem. Hvis det er nationalt, er det vel en opgave for Advokatsamfundet. Men jeg synes, at hvis det skal have autenticitet, har de advokater, der bor og lever i lokalområderne, en afgørende rolle i forhold til, hvorvidt det opleves som et problem der. Det kan være den slags problemer, som man er nødt til at hæve op på brancheniveau, for vi ved jo alle, hvad der sker, hvis man er den, der går i front. Det er ikke anderledes end i cykelsport: Der er ikke mange, der ønsker at ligge unødigt i vinden.

Det betyder rigtig meget for mig at under-vise. Det gør jeg indimellem og nyder det. Jeg tror, det skyldes, at jeg stadig kan huske, hvor uforståeligt, jeg selv syntes, det var på studiet, da jeg mødte det første, anden, tredje gang… Mange af de undervisere, vi havde, havde enten haft utrolig nemt ved stoffet helt fra starten, eller også underkendte de, at dét, de underviste i, faktisk var svært at finde ud af for de studerende. Med mindre man var vokset op i et dommerhjem, hvor jura var en del af dagligdagen. Hvis

DE LOKALE RØDDER

“ I mange af de sager, som har betydet en masse for mig og for klienten, er der ikke penge i det af betydning.


Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) Giro 655 00 29, Danske Bank, reg. 4183. konto. 300 138 0 176.

www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

Vi støtter forskning, der sigter på at

• finde årsager til kræftsygdomme• skabe bedre behandlingsmuligheder• mindske bivirkningerne ved kræftbehandling• udvikle forebyggende behandlingsmetoder.

Støt Dansk Kræftforsknings

Fond

Stouby Bogholderiet ApSTelefon: 22 25 97 22

mail:[email protected]

Alle arbejdsdage, året rundtDaglig afstemning af likvidkonti

Daglig opgørelse af tilsvar

Vi kan også deltage i bogholderiets øvrige opgaver som f.eks. betaling af regninger, bogføring af advokatvirksomhedens øvrige opgaver som f.eks. mindre ejendomsadministrationer osv.

Alt kontakt indtil et samarbejde er indgået, er gratis og uforpligtende.

Online i dit bogføringssystem

Hos disse to udbydere af advokatsystem har vi gratis bogholderadgang:

www.Legis.dk & www.Winfinans.dk

Advokatbogholderiwww.advokatbogholder.dk

Jesper Baungaard

Uddannet cand.jur. 1997. Har været ansat hos Flink-Halling, Overgaard & Deichmann, Bøgh-Andersen & Henriksen, Gorrissen, Federspiel & Kierkegaard. Er nu hos Judica Advokaterne i Aabenraa.

Møderet for landsretten og Højesteret.

Medvirkede i tv-dokumentaren Brændte beviser.

Bestyrelsesformand Aabenraa Turistforening, Business Aabenraa, Højskolen Østersøen, Sejlsport Sønderjylland og aktiv i dansk sejlsport både som udøver og i diverse bestyrelses- og tillidsposter. Herudover aktiv i det lokale foreningsliv, som ad hoc-træner for det lokale fodboldhold.

man husker, hvor lidt viden, man selv havde, er det nemmere at formidle stoffet. Jeg har undervist på Handelshøjskolen i Aarhus, men nu har jeg mere freelanceundervisning for advokatsekretærer og kurser. Advokatsekretæruddannelsen er ramt af svigtende efterspørgsel, så der er ikke mange penge til eksterne undervisere. Det er derfor af mere idealistiske end økonomiske årsager, at jeg forsøger at give dem et brancheindblik.


Efter ti år i nullerne med ensrettet fokus på stramninger er jeg glad for, at vi har haft en rets-politik de sidste fire år, der sikrer, at man kan udstå sin straf og så vende tilbage til gavn for samfundet. Radikale Venstre vil hellere forebygge end straffe, skriver Sofie Carsten Nielsen.

HVEM KAN OGSÅ egentlig føle nogen som helst sympati med Levakovicfaderen. Ikke jeg. Men jeg har til gengæld meget stor respekt for magtens tredeling. Og for ikke at bruge enkeltsager til at ride grundlæggende retsprincipper helt ned under gulvbrædderne.For hvad var det så værd, at vi kæmpede så hårdt for vores højtbesungne retsstat?

Derfor er det heller ikke nogen hemmelighed, at jeg som nyudnævnt retsordfører har været nervøs for denne regerings første lovprogram. Jeg har været nervøs for, om Vregeringen igen er nødt til at efterleve særligt Dansk Folkepartis store efterspørgsel på hårde meldinger og stærke symboler i retspolitikken.Da vi i den tidligere regering kom til i 2011, var jeg særlig godt tilfreds med, at vi fik hævet den kriminelle lavalder til 15 år igen. Det er en rigtig dårlig idé at sende børn i fængsel sammen med voksne kriminelle. Derfor advarede Ungdomskommissionen og mange andre eksperter allerede imod sænkningen til 14 år, da den blev indført. I valgkampen truede DF, V, K og LA med at sætte den kriminelle lavalder ned igen. Men til min glædelige overraskelse er det ikke på lovprogrammet for 2015/16. Ikke endnu i alt fald.Det skal have konsekvenser, når børn eller voksne bryder samfun

dets love, men det gavner ingen, hvis konsekvenserne ikke er tilpasset dem, de rammer. Vi er alle bedst tjent med, at børn mødes med sociale tiltag og ikke med fængsel, hvis de har overtrådt loven. Og vi har fået nedbragt ungdomskriminaliteten. Den falder. Det burde vi fejre hver dag.Efter ti år i nullerne med ensrettet fokus på stramninger er jeg glad for, at vi har haft en retspolitik de sidste fire år, der sikrer, at man kan udstå sin straf og så vende tilbage til gavn for samfundet. Radikale Venstre vil hellere forebygge end straffe. Jeg håber, at vi kan fortsætte den udvikling. Straf skal skabe mindre og ikke mere kriminalitet. Det er mit fortsatte fokus, for eksempel også i de kommende forhandlinger om et nyt politiforlig. Men det kræver, at vi lytter til fagfolk. For eksempel indførte vi øget brug af samfundstjeneste i stedet for fængselsstraf for unge og førstegangskriminelle. Når førstegangsindsatte er i fængsel, lærer de desværre ofte, hvordan de bliver bedre kriminelle. Derfor skal vi omdanne fængselsvæsenet med fokus på resocialisering, så pædagogiske tiltag, uddannelse og jobtræning kommer i centrum. Vi skal imidlertid også sætte stærkt ind allerede inden, en person begår kriminalitet første gang. Derfor skal vi øge den sociale indsats i de områder, hvor kriminalitet forekommer hyppigst. Fordi det mindsker kriminalitet. Og dermed også antallet af ofre for kriminalitet. Men det bliver ofte udlagt som ‘blødsødent’ af symbolpolitikere.Men det kan aldrig være blødsødent at bekæmpe kriminalitet bedst muligt. Det kan aldrig være blødsødent at undgå nye ofre. Tværtimod. Det er en pligt for Radikale Venstre at kæmpe for, at vi får færrest mulige ofre. Men det kræver nok, at vi i højere grad bliver fri for symbolpolitikken. Det kan godt synes lidt op ad bakke. Det gør det ikke mindre vigtigt.

FRI OS FOR SYMBOLPOLITIKKEN

AF SOFIE CARSTEN NIELSEN , MF (RV) RETSORDFØRER

CHR I S T I A N SB OR GK LUMMEN


FRI OS FOR SYMBOLPOLITIKKEN

er du med på rejsen?

Klik ind på advokatkodex.dk og læs om din virksomheds muligheder med det nye kodex for advokatbranchen.

Vi har allerede både små og store advokatvirksomheder med ombord.

Læs mere om de fem indsatsområder på advokatkodex.dkÅbenhed • Social ansvarlighed • Håndtering af etiske dilemmaer • Fokus på kunder og medarbejdere • Mangfoldighed og diversitet

- har lagt fra land

Advokaten 11-15 Fagdage.indd 1 11/5/2015 4:19:29 PM


“HAR I LÆNGERE tid advaret mod konsekvenserne for ytrings og informationsfriheden af EUDomstolens afgørelse om “retten til at blive glemt” på Internettet […]. Retten til at blive glemt bør dumpes på historiens mødding hurtigst muligt.”

Sådan skriver direktør i den juridiske tænketank Justitia Jacob Mchangama på sin Facebookprofil 24. september 2015. Anledningen var en artikel i JyllandsPosten om den tidligere chef for Aarhus Festuge, Martin Lumbye.

Martin Lumbye havde kontaktet Google for at få fjernet bestemte søgeresultater, der handlede om, at han havde pyntet på sit CV. Henvendelsen resulterede i, at Google fjernede 11 avisartikler om Martin Lumbyesagen fra sin søgemaskine.

EU-Domstolens Google Spain-domMartin Lumbyesagen kommer i kølvandet på EUDomstolens opsigtsvækkende dom fra maj 2014 i sag C131/12, Google Spain. Sagen handlede om en spansk statsborger, som ønskede, at Google Spain fjernede eller ændrede søgeresultater, således at man ikke, når man søgte på hans navn, fik link til to år gamle avisartikler, der forbandt hans navn med en tvangsauktion og beslaglæggelse som følge af udestående gæld. Domstolen udtalte i præmis 80, at søgemaskinens behandling af de omhandlede oplysninger kunne påvirke hans grundlæggende rettigheder:

“[…] en behandling af personoplysninger som den i hovedsagen omhandlede, der foretages af en søgemaskineudbyder, [kan] i væsentlig grad […] påvirke de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, når der ved hjælp af søgemaski

nen søges på en fysisk persons navn, idet denne behandling gør det muligt for enhver internetbruger at få en resultatliste med en struktureret oversigt over de oplysninger vedrørende denne person, der kan findes på internettet, som potentielt kan vedrøre flere forskellige aspekter af denne persons privatliv, og som uden denne søgemaskine ikke, eller kun med stort besvær, ville kunne sammenkædes, og således fastlægge en mere eller mindre detaljeret profil af personen. Virkningen af indgrebet i nævnte rettigheder for den berørte person forstærkes endvidere som følge af den vigtige rolle, som internettet og søgemaskinerne har i det moderne samfund, hvilket giver oplysningerne på en sådan resultatliste en allestedsnærværende karakter.”

Ved vurderingen af, om en søgemaskine har pligt til efter anmodning at slette oplysninger som dem vedrørende den spanske borger fra resultatlisten, skal der derfor foretages en afvejning af to modstående hensyn. Med Domstolens ord (præmis 97):

“Da den berørte person […] kan anmode om, at den pågældende oplysning ikke længere stilles til rådighed for den brede offentlighed ved sin inklusion på en sådan resultatliste, bemærkes […] at disse rettigheder i princippet går forud for ikke blot søgemaskineudbyderens økonomiske interesse, men også for offentlighedens interesse i at finde nævnte oplysning ved en søgning på denne persons navn. Dette er imidlertid ikke tilfældet, såfremt det af særlige grunde, såsom den rolle, som nævnte person har i det offentlige liv, fremgår, at indgrebet i personens grundlæggende rettigheder er begrundet i offentlighedens vægtige interesse i at have adgang til den pågældende oplysning via inklusionen på resultatlisten.”

Det er ikke i sig selv overraskende, at der for dataansvarlige er en

Retten til at blive glemt Skal private virksomheder under strafansvar foretage komplekse afvejninger af retten til privatliv over for informationsfriheden?

E UR OPÆ I SK R E T SP OL I T IK

AF ADVOKAT RASS HOLDGAARD, ADVOKAT JESPER NØRØXE OG STUD.JUR. RASMUS GRØNVED NIELSEN, KAMMERADVOKATEN


pligt til at slette irrelevante personoplysninger og undgå såkaldt dataophobning. Det er heller ikke en nyhed, at reglerne i persondatadirektivet skal fortolkes i lyset af ytringsfriheden, jf. sag C101/01, Lindqvist. Grunden til, at Google Spain dommen alligevel har fået en del opmærksomhed, er, at Domstolen med præmis 97 reelt har etableret en formodningsregel, hvorefter retten til privatliv går forud for informationsfriheden, når det gælder information på internettet; en regel, der populært – og måske lidt misvisende – har fået betegnelsen ‘retten til at blive glemt’. Kritikere har anført, at EUDomstolen ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser hensynet til ytrings og informationsfriheden. Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved dommens overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området, især dom af 16. juni 2015 i Delfi mod Estland (sag 64569/09).

Den kommende persondataforordning‘Retten til at blive glemt’ har også været et meget omdiskuteret tema i forhandlingerne om den kommende EUforordning om persondatabeskyttelse (persondataforordningen). Kommissionens forslag fra 2012 indeholder i artikel 17 udtrykkeligt en ‘ret til at blive glemt og ret til sletning’. Forslagets artikel 17, stk. 1, giver den registrerede krav på at få slettet registrerede personoplysninger i en række opregnede tilfælde. Hvis oplysninger er offentliggjorte, skal den registeransvarlige træffe “alle rimelige foranstaltninger, herunder tekniske foranstaltninger”, for at underrette tredjeparter om, at den registrerede ønsker, at alle links til, kopier af og gengivelser af oplysningerne skal slettes, jf. artikel 17,

Rass Holdgaard

Advokat, ph.d., partner i Kammeradvokatens team for EU-ret og international ret. Han rådgiver danske myndigheder og fører rets-sager ved danske domstole og EU-Domstolen om en bred vifte af EU-retlige emner.

Jesper Nørøxe

Advokat i Kammeradvokatens team for stats- og forvaltningsret. Jesper Nørøxe rådgiver danske myndigheder om offentligretlige problemstillinger, herunder på det persondataretlige område.

Rasmus Grønved Nielsen

Stud.jur. i Kammeradvokatens afdeling for offentlig ret.


stk. 2. Bestemmelsen har til formål at “styrke ‘retten til at blive glemt’ i onlinemiljøet”, jf. præambelbetragtning nr. 54.

Forslagets artikel 80 fastslår imidlertid, at hensynet til beskyttelse af personoplysninger – efter forordningens bestemmelser – skal afvejes over for ytringsfriheden. Efter artikel 17, stk. 3, litra a, kan den registeransvarlige således undlade at slette oplysninger, hvis det er “nødvendigt […] med henblik på at udøve retten til ytringsfrihed.” Retten til at blive glemt skal altså “ses i forbindelse med sin funktion i samfundet og afvejes mod andre grundlæggende rettigheder”, jf. præambelbetragtning nr. 139.

Kommissionen foreslår også at håndhæve ‘retten til at blive glemt’ strengt – på linje med andre databeskyttelseskrav. Ifølge forslagets artikel 79, stk. 5, litra c, lægges der op til, at dataansvarlige kan få bøder på op til 500.000 EUR eller op til en procent af virksomheders årlige globale omsætning, hvis retten til at blive glemt forsætligt eller uagtsomt ikke overholdes. Parlamentet foreslår i sit ændringsforslag, at niveauet for bødesanktioner skal sættes op til 100.000.000 EUR eller fem procent af den årlige globale omsætning.

Afvejning af kolliderende rettighederIntet tyder således lige nu på, at ‘retten til at blive glemt’ vil blive dumpet på historiens mødding, således som Mchangama og mange andre ønsker det. Der er heller intet, der tyder på, at behovet for at afveje de kolliderende hensyn til privatlivets fred og ytringsfriheden vil blive mindre fremover. Tværtimod.

Det kan derfor også være nyttigt at huske på, at det ikke er nyt, at der undertiden er behov for, at både myndigheder og borgere og virksomheder afvejer to kolliderende grundrettigheder over for hinanden, og at denne afvejning kan være meget vanskelig at foretage i praksis. I Danmark kender vi blandt andet problemstillingen fra sagen om Svend Aukens have, hvor en journalist havde skaffet sig adgang til Svend Aukens private have for at dække en demonstration (UfR 1994.988 H). Højesteret konkluderede, at “afvejningen af de modstående hensyn fører i denne sag til, at hensynet til nyhedsformidlingen må tillægges en sådan vægt, at tiltaltes tilstedeværelse i haven for at skildre demonstrationen ikke kan anses for at have været uberettiget.”

I EU kendes tilsvarende problemstillinger inden for reglerne om fri bevægelighed. Den klassiske dom i sag C112/00, Schmidberger, hand

lede om miljøaktivisters blokering af en motorvej i Østrig. EUDomstolen udtalte, at hensynet til varernes fri bevægelighed og hensynet til ytringsfriheden skal “afvejes mod hinanden med henblik på at fastslå, under hensyn til samtlige omstændigheder i det konkrete tilfælde, om der er opnået en korrekt balance mellem disse. I den forbindelse råder de kompetente myndigheder over et vidt skøn.” (præmis 8182). En lignende tilgang blev i EUDomstolens tidligere praksis anvendt ved afvejningen af retten til privatliv på internettet over for ytringsfriheden, jf. C101/01, Lindqvist, præmis 8690.

I Martin Lumbyesagen faldt hensynsafvejningen ud til fordel for ham, og i den forbindelse udtalte Googles kommunikationschef i Danmark, Christine Sørensen, til JyllandsPosten, at “EUDomstolen har pålagt os at foretage en ekstremt svær afvejning mellem retten til at vide og retten til at blive glemt.”

Man kan måske spørge, om det er hensigtsmæssigt at pålægge private virksomheder at foretage denne meget vanskelige afvejning, ikke mindst når konsekvensen af at træde ved siden af kan være store bøder, således som EuropaParlamentet lægger op til.

Hvis forslaget til persondataforordning på de ovennævnte punkter fastholdes i sin nuværende udformning, vil det til en vis grad være overladt til medlemsstaterne at beslutte, om de selv vil skabe mere retsforudsigelighed ved at udmønte den grundlæggende afvejning i mere præcise nationale regler, eller om de også i deres nationale retsorden vil overlade det til private at foretage afvejningen. Rådets ændringsforslag til Kommissionens udkast til artikel 80 synes at give rum for dette:

“Medlemsstatens nationale lovgivning forener (…) retten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til denne forordning med retten til ytrings og informationsfrihed, herunder behandling af personoplysninger i journalistisk øjemed og med henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksomhed.”

Det er velkendt, at medlemsstaterne ikke ser ens på, hvor tungt hensynet til ytringsfriheden skal veje over for hensynet til privatlivets fred, og at ytringer er grænseoverskridende. Derfor vil der kunne opstå betydelige forskelle i, hvordan medlemsstaterne ‘forener’ rettighederne i praksis. Det bliver ganske interessant at følge, hvordan først EUlovgiver og derefter medlemsstaterne ender med at håndtere denne rettighedskonflikt i praksis.

E UR OPÆ I SK R E T SP OL I T IK


A/S Søborg Møbelfabrik • Gladsaxevej 400 • 2860 SøborgTelefon 39 69 42 22 • www.soeborg-moebler.dk

Åbningstider: mandag-torsdag 8.30-16.30 • fredag 8.30-15

NETOP NU!PRÆSENTERER VI ET STORT

UDVALG AF KLASSISKEMØBLER OG LAMPER

lænestole og sofaer

A/S Søborg Møbler • Gladsaxevej 400 • 2860 SøborgTelefon 39 69 42 22 • www.soeborg-moebler.dk

Åbningstider: mandag-torsdag 9.30-16.30 • fredag 9.30-15

Tilb

udde

negæ

lder

sålæ

nge

lage

rhav

es.M

øble

rbru

gtiu

dstil

linge

nka

nha

vesm

åfe

jl.Ku

net

elle

rfå

stk.

afhv

er.

Mellemvangen 30 • Brønshøj • 38 80 00 05Gladsaxevej 311 • Søborg • 39 69 90 90mandag-fredag 10-18 • lørdag 10-15

www.brdr-friis.dk

brdr. friis møbler

Se mere på www.brdr-friis.dk/UDSALG

2/1 - 28/1 - 2012

J-16 / WegnerBøg sæbe Før 8.189,-

Nu 6.960,-Eg sæbe Før 9.938,-

Nu 8.450,-

EJ-315/Erik Ole Jørgensen3 personers sofa

Sort læder Før 53.546,- Nu 42.800,-Savak stof Før 42.011,- Nu 29.995,-

(Mellemvangen)

Stingray gyngestolUden skind

Sort/hvid Før 9.564,- Nu 8.130,-

CH445/WegnerThor læder Før 39.196,-

Nu 30.790,-Divina Melange

Før 26.656,- Nu 21.990,-

Tiger/NaverSort læder

Før 5.295,- Nu 4.390.-

Trinidad / Nanna DitzelValn., kirs., sort ask Før 3.630,- Nu 3.085,-

Sort/hvid Før 3524,- Nu 2.995,-Bøg Før 3.089,- Nu 2.625,-

Eva stol/Bruno MathsonBøg lakeret m. gjordeflet

Lav stol Før 7.955,- Nu 6.375,-Høj stol Før 10.970,- Nu 8.795,-

Montana/Peter LassenMange elementer og farver

÷15 % til ÷30 %(Mest på Gladsaxevej)

Flos - Foscarini - BestliteLuceplan - Light Years

Udvalgte lamper ÷15 %

PJ 149/WanscherMed sort læder

Kirs./Valnød Før 19.210,- Nu 15.370,-Eg Før 14.771,- Nu 11.790,-

EJ-450 DelphiSofa i sort speciallæder m. hvide syningerEJ 450 3-pers. Før 47.693,- Nu 35.995,-

(Mellemvangen)

MH 221/Mogens Hansen270x270cm. Sort læder. Fl. str.

Ekskl. siddehynder. Før 46.696,-Nu 36.990,-

(Gladsaxevej)

Y-stolen/WegnerEg/sæbe Før 5.103,- Nu 4.090,-Ask/sæbe Før 4.448,- Nu 3.560,-Bøg/sæbe Før 4.297,- Nu 3.450,-Sort bøg Før 4.899,- Nu 3.899,-Sort eg Før 5.705,- Nu 4.560,-

Hynde, Før 1.425,- Nu 790,-sort læder

Direkte salgfra vores 800 m2 store salgsudstilling på fabrikken . . . også til private

Klik ind på vores website,ring op eller besøg vores udstilling for yderligere oplysninger

Skadebehandler – Financial Lines

Har du lyst l at blive en del af teamet i et af verdens største forsikringsselskaber?

AIG Denmark søger lige nu en skadebehandler med en juridisk

kandidateksamen og med erfaring fra advokatkontor eller fra

forsikringsbranchen l vore Nordiske Financial Lines skadeteam.

Du vil komme l at arbejde med sager indenfor bl.a. Kriminalitet,

Direkons og bestyrelsesansvar, Professionelt ansvar, Kidnap &

Ransom.

Er du interesseret? Så se mere om job og kvalifikaoner på:

Du vil komme l at arbejde på vores kontor i København, tæt på

offentlige transportmidler.

www.aig.com/careers

Bliv flyvendefor 5.000 kr./md.

Ret&Råd sørger for :• IT-setup via fjernskrivebord inkl. hostinglicenser• Egen paradigmasamling integreret med Advosys• En professionel hjemmeside, med over 60.000 besøgende pr. mdr.• Udsendelse af 2 månedlige nyhedsbreve med 20.000 modtagere• Abonnement på Karnov og Ugeskrift for Retsvæsen

Alt dette (og masser af andre fordele) får du for kun 5.000 kr. / md. i hele 2016 (tilbuddet er gældende indtil 1. marts 2016)

Vil du vide mere?Kontakt advokat og direktør Casper Hauberg Grønnegaard påtlf. 26 84 16 41 eller mail: [email protected]

Læs mere på: www.ret-raad.dk/flyvende

”Det nye Ret&Råd” har gjort det nemmere for lokale advokatkontorer at yde landets bedste rådgivning.


En helt almindelig onsdag morgen bliver medarbejderen Magnus kaldt ind på arbejdsgiver Andersens kontor. “Du er fyret,” siger Andersen. Magnus er helt uforstående over for Andersens beslutning og spørger om årsagen hertil. Årsagen viser sig at være Andersens formodning om, at Magnus er homoseksuel, og sådan en vil Andersen ikke have i sin virksomhed. Magnus er ikke homoseksuel, men er der alligevel tale om diskrimination?

Hassan skal snart giftes, og Hassan er blevet overrasket af vennerne, der har planlagt hans polterabend. Dagen skal slutte med en bytur, og Hassans venner har derfor bestilt bord på et af byens diskoteker. Humøret er højt, da de alle ankommer til diskoteket. Ved indgangen tager dørmanden et enkelt kig på Hassan og ryster på hovedet. Sådan en som ham kommer ikke ind. Der er simpelthen ikke adgang for flere med anden etnisk baggrund. I dette tilfælde er der næppe uenighed om, at Hassan er blevet udsat for forskelsbehandling, men er Hassans venner, der også får ødelagt deres aften ved diskotekets afvisning af Hassan, ligeledes blevet diskrimineret?

Sat på spidsen ville Ligebehandlingsnævnet og de danske domstole konkludere, at Magnus og Hassans venner havde været udsat for diskrimination, hvis de blev forelagt sådanne to sager?

Svaret på det spørgsmål er endnu ikke afklaret i praksis, men særligt udstrækningen af diskriminationsbeskyttelsen til også at dække Hassans venner i det sidste eksempel, vil nok af en del blive betragtet som kontroversielt. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt beskyttelsen mod diskrimination kan udstrækkes til også at omfatte ‘discrimination by association’. EUDomstolen har eksempelvis i forhold til handicappede tilladt, at beskyttelsen i visse tilfælde også kan udstrækkes til nærtstående til handicappede. Det er EUKommissionens klare opfattelse, at der i begge tilfælde er udøvet diskrimination, og at både Magnus og Hassans venner er ofre herfor, jf. European Commission DirectorateGeneral for Justice’s “How to Present a Discrimination Claim – Handbook on seeking remedies

under the EU Nondiscrimination Directives” juli 2011, side 25. De danske forbud mod forskelsbehandling er i vid udstrækning baseret på EUdirektiver. EUretten spiller derfor en væsentlig rolle ved fortolkningen og retsanvendelsen af de danske forskelsbehandlingslove. Det er nærliggende, at de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet vil nå til samme resultat som EUKommissionen, hvis disse instanser blev bedt om at tage stilling til ovenstående eksempler.

Målet for kritikken af EU-rettens påvirkningUdviklingen på diskriminationsområdet, herunder diskriminationsbegrebet, der anvendes af de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet, har i den seneste tid været udsat for kritik. Derudover er Ligebehandlingsnævnet blevet kritiseret for ikke at fokusere på sager om reel diskrimination af konkrete personer, men i stedet for at bruge tid og ressourcer på at behandle mere bagatelagtige sager om blandt andet gratis adgang for mænd til en strikkefestival og forskellige priser for herre og dameklip. Således fastslog Ligebehandlingsnævnet i en række sager fra 2012 og frem, at det var i strid med ligestillingsloven at skilte med forskellige priser på herre og dameklip. Østre Landsret underkendte dog efterfølgende denne praksis, jf. U 2015.709 Ø.

Det er EUDomstolens ansvar gennem blandt andet præjudicielle afgørelser at sikre, at EUlovgivningen fortolkes ens i alle medlemslandene. I de seneste år er EUDomstolen dog blevet kritiseret for at gå for langt, når det kommer til spørgsmålet om fortolkning af EUdirektiverne om forskelsbehandling.

Netop på baggrund af EUretten omfatter det danske diskriminationsforbud både den direkte og indirekte diskrimination, hvilket medfører, at en bestemmelse eller praksis, der umiddelbart er neutral, også er omfattet af forbuddet, hvis denne bestemmelse eller praksis eksempelvis stiller personer af en bestemt race særlig ufordelagtigt i forhold til andre, og denne bestemmelse eller praksis ikke er objektivt begrundet i et sagligt formål, eller midlerne til at

AF JACOB SAND, PARTNER, GORRISSEN FEDERSPIEL

Når bagateller kommer til behandlingNår det kommer til spørgsmålet om diskrimination, har debatten herhjemme i den seneste tid været kritisk over for EUrettens påvirkning af dansk ret, og hvordan den har udmøntet sig i særligt Ligebehandlingsnævnets behandling af en række bagatelagtige sager. Spørgsmålet er, om udviklingen kan stoppes, og hvordan kritikkerne mest effektivt påvirker udviklingen.

L IGEBEH A NDL ING


opfylde det ikke er hensigtsmæssige og nødvendige. Samtidig anser EUretten og EUDomstolen statistisk diskrimination for omfattet af begrebet indirekte diskrimination, og herved har den statistiske effekt af selv saglige hensyn betydning for diskriminationsbedømmelsen. Der har således været en tendens hos EUDomstolen og i EUretten de seneste år til at regulere mere og mere detaljeret, herunder også på diskriminationsområdet, hvilket har resulteret i, at flere danske debattører, politikere, professorer og sågar Højesteret argumenterer for, at udviklingen må bremses.

Hvem bestemmer, hvad forskelsbehandling er?I sin artikel “Er antidiskriminationsretten ved at gå for langt?”, jf. Juristen nr. 34 2014 anfører professor Niels Fenger således, at EUretten har retliggjort en række spørgsmål, der traditionelt har været anset for at være politiske, og kritiserer samtidig, at det er dommere og ikke de folkevalgte, der i praksis skal afgøre, hvad der er saglig forskelsbehandling, og hvad samfundet bør reagere imod.

Videre fremkom tidligere højesteretspræsident Børge Dahl under sin tale til sidste års FIDEkonference med en usædvanlig klar og hård kritik af EUDomstolens dommere, der efter hans opfattelse i talrige sager ikke havde varetaget en af deres vigtigste opgaver nemlig beskyttelsen af ‘the rule of law’, herunder beskyttelsen af borgernes retssikkerhed og rettens forudsigelighed. I sin tale udtalte han blandt andet følgende:

“Time and again, we find ourselves bound by EU law through European judgments beyond our understanding and expectations at the time of our commitment. Time and again, I find it rather difficult to foresee the decisi-ons made by my honourable colleagues in Luxembourg.”

Under sin tale henviste Børge Dahl til højesteretsdommen U 2014.914 H (feriepengedommen), hvor Højesteret fastslog, at på trods af EUretten og EUDomstolens praksis kan EUkonform fortolkning ikke føre til et resultat, der er contra legem. Med udgangspunkt i den dagældende ferielov fandt Højesteret, at det ville være et brud på retssikkerheden og rettens forudsigelighed at henvise til og anvende EUDomstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet, jf. EUDirektiv 2003/88, og på den baggrund pålægge en privat arbejdsgiver en pligt til at give ansatte erstatningsferie for sygdom opstået under ferie. Højesterets konklusion, om at afvise at anvende EUretten var særlig bemærkelsesværdig i lyset af, at Østre Landsret i 1. instans var nået til det modsatte resultat, og at landsretten havde afvist at forelægge sagen for EUDomstolen, da landsretten fandt, at spørgsmålene var tilstrækkeligt besvaret af EUDomstolen tidligere, ligesom Højesteret selv undlod at forelægge sagen.

Det er efter min opfattelse betænkeligt, at de danske domstole på den måde tager afstand fra EUretten og det fortolkningsbidrag, som EUDomstolen kan yde. Højesteret burde have forelagt

spørgsmålet præjudicielt for EUDomstolen og på den måde have forsøgt at påvirke udviklingen og sikre retssikkerheden og rettens forudsigelighed.

I tråd med Børge Dahls kritik udtrykte professor Jens Kristiansen under et foredrag i Juridisk Forening i København 24. november 2014 glæde over, at Højesteret med Ajossagen, jf. Højesterets kendelse af 22. september 2014, har besluttet præjudicielt at forelægge sagen for EUDomstolen, jf. EUDomstolens sag C441/14. Sagen rejser spørgsmålet om mindre EUretlig påvirkning, snarere end hvad Jens Kristiansen oplever som det normale, nemlig at sager for EUDomstolen, herunder præjudicielle spørgsmål, føres med spørgsmålet om mere EUretlig påvirkning. I Ajossagen spurgte Højesteret EUDomstolen, om det er foreneligt med EUretten, at en dansk domstol foretager en afvejning af retssikkerhedsprincippet og princippet om rettens forudsigelighed over for princippet om forbud mod forskelsbehandling grundet alder og på den baggrund kommer frem til, at sidstnævnte må vige for retssikkerhedsprincippet og rettens forudsigelighed. EUDomstolen har endnu ikke forholdt sig til sagen.

Kritikernes påvirkning af EU-rettenMed tanke på EUrettens væsentlige rolle i forhold til at sikre en ensartet retsanvendelse af EUretten på tværs af medlemslandene er det dog hverken muligt eller ønskeligt at bremse udviklingen. Som eventuel kritiker af den nuværende udvikling må man spørge sig selv, hvordan man bedst medvirker til at påvirke retsudviklingen på EUniveau. Det er min opfattelse, at det sjældent belønner sig ikke at gå i en dialog med ‘systemet’. Der er næppe mange, der vil hævde, at England med sin kritiske tilgang og trusler om at sætte sig selv udenfor i forhold til EUsystemet har formået at sætte et stærkt præg på udviklingen.

Med Ajossagen har Højesteret valgt dialogvejen snarere end at sætte sig udenfor, som man gjorde i feriepengedommen, hvor man uden at forelægge for EUDomstolen nægtede at anvende EUretten. Højesterets tilgang i Ajossagen er positiv. Vel kan forelæggelseskendelsen i Ajossagen ses som udtryk for en kritisk dialog, men her er det min opfattelse, at enhver konstruktiv kritisk dialog må hilses velkommen. EUDomstolen er jo vant til at lytte til de nationale domstole og gør det med glæde. EUDomstolen begrænser sig naturligvis til at levere et fortolkningsbidrag af EUretten med en samtidig og ofte udtrykt understregning af, at den endelige vurdering i den konkrete sag foretages af den nationale forelæggende ret.

Den endelige bevisvurdering tilkommer de danske domstole. Det gør sig gældende, uanset om de danske domstole har indbragt et præjudicielt spørgsmål for EUDomstolen eller ej. Gennem reglerne om delt bevisbyrde, den konkrete sags faktiske omstændigheder

L IGEBEH A NDL ING


Klar arbejdet i din mailbox

navokat.dk

Se det helepa 2 minutter

0

Jacob viser dig

moderne IT til

moderne advokater

Sagsbehandling

Journalisering

Brevfletning

Tidsregistrering

2015_11_Advokaten_halvside.indd 1 09-11-2015 20:44:26

og eventuelle saglige og objektive grunde til forskelsbehandlingen har Ligebehandlingsnævnet og de danske domstole allerede i dag en stærk mulighed for at præge området.

Pointen er, at EUDomstolen kan medvirke til at fastlægge, hvilke kriterier der skal indgå i domstoles bevisvurdering, men i sidste ende nyder de danske domstole en ganske vid frihed til at skønne, hvorvidt eksempelvis en ansat har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at vedkommende har været udsat for diskrimination, og dermed har løftet sin del af den delte bevisbyrde, og dernæst om arbejdsgiver så har løftet sin bevisbyrde for, at der det til trods ikke er sket diskrimination.

Derudover vidner retspraksis om, at særligt danske domstole er helt bevidste om friheden i bevisvurderingen – en frihed, der kan benyttes og som efter min opfattelse også ses benyttet, herunder eksempelvis til en hårdere eller lempeligere anvendelse af den delte bevisbyrde. Altså, at domstolene og Ligebehandlingsnævnet i visse situationer synes at stille ganske høje beviskrav, førend det skønnes, at kravene til at løfte den delte bevisbyrde er opfyldt.

I tråd med den generelle kritik af indbringelsen af bagatelagtige sager for Ligebehandlingsnævnet, følger det af bemærkningerne til det genfremsatte lovforslag af 7. oktober 2015 om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l28/index.htm, at man fra lovgivers side ønsker at indføre begrænsninger i den nuværende klageadgang til Ligebehandlingsnævnet. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det således fremadrettet følge af loven, at alene personer med en retlig interesse i sagen kan klage til Ligebehandlingsnævnet. Lovforslaget præsenterer dette som en nyskabelse. Realiteten er imidlertid, at Ligebehandlingsnævnet allerede i dag afviser klager netop med begrundelsen manglende konkret retlig interesse, se Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 87/2013 af 24. april 2013. Med andre ord: Ligebehandlingsnævnet har allerede det værktøj til sin brug og afviser allerede i dag sager som følge af manglende retlig interesse. Lovforslaget kan tolkes som et ønske fra lovgivers side om, at Ligebehandlingsnævnet benytter værktøjet i videre omfang. Hertil kommer, at domstolene og Ligebehandlingsnævnet har et vidt skøn i forhold til den konkrete sanktion for diskrimination, da EUretten ikke stiller konkrete krav hertil. Højesteret har med rette i flere tilfælde fastslået, at der i særlige situationer, uanset der forelå diskrimination, ikke skulle fastlægges en sanktion i form af godtgørelse. Den sikkerhedsventil ses også anvendt af eksempelvis Ligebehandlingsnævnet. Nævnet tilkendte eksempelvis ikke en række fodboldfans med udenlandsk klingende navne en godtgørelse, uanset at nævnets flertal fandt, at der var udøvet indirekte diskrimination som følge af, at disse fodboldfans efter køb af Champions League billetter fik besked om, at deres billetter ville blive annulleret af sikkerhedsmæssige årsager. Beskeden var begrundet i en bekymring for, at disse fodboldtilhængere reelt var udebanefans,

hvilket kunne udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de sad i hjemmeholdets publikumsafsnit. Henset til, at henvendelsen skyldtes sikkerhedsmæssige hensyn, og da fodboldfansene fik mulighed for at beholde eller bytte billetterne, fandt nævnet dog ikke anledning til at tilkende en godtgørelse, jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelser nr. 133, 134, 135, 137, 138, 139 og 140/2014.

Er kritikken af EU-retten berettiget?Når der fra tid til anden rejses kritik af, at EUrettens diskriminationsforbud misbruges til at forfølge helt bagatelagtige sager, og hvor budskabet bag kritikken er, at EUretten er gået for vidt i sin beskyttelse, må man imidlertid rejse spørgsmålet, om den kritik ikke ofte burde have en anden adressat. Problemet i visse af disse bagatelsager kunne være undgået, såfremt domstolene eller Ligebehandlingsnævnet havde haft en mere nuanceret tilgang enten til spørgsmålet om retlig interesse, bevisbedømmelsen eller spørgsmålet om sanktionering.

Efter min opfattelse er det hverken muligt eller ønskeligt at bremse den nuværende udvikling – særligt i lyset af EUrettens betydning for fortolkningen af de danske forskelsbehandlingslove og dens væsentlige rolle i forhold til at sikre en ensartet retsanvendelse af EUretten på tværs af medlemslandene. Eventuelle kritikere må derfor i stedet fokusere på, hvordan de bedst påvirker retsudviklingen på EUniveau, eksempelvis gennem en konstruktiv dialog. Netop Ajossagen kan tages til indtægt for, at Højesteret er indstillet på at indlede en sådan dialog med EUDomstolen.

Dertil kommer, at eventuelle kritikere bør stille sig selv spørgsmålet, om deres kritik i visse tilfælde ikke bør rettes mod de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet fremfor EUDomstolen og EUretten. De danske domstole og Ligebehandlingsnævnet har således allerede i dag rig mulighed for at påvirke diskriminationsområdet gennem en nuanceret afvisningspraksis, bevisbedømmelse og sanktionering. Mulighederne udnyttes allerede i et vist omfang i dag, men der synes at være basis for at udvide omfanget af brugen i fremtiden, hvis ønsket er at imødekomme dele af den omfattende kritik, der har været rejst af udviklingen på diskriminationsområdet.

L IGEBEH A NDL ING

AJOS-SAGEN

Generaladvokaten i Ajos-sagen, C-441/14, meddelte i forbindelse høringen af sagen i juli 2015, at hans forslag til afgørelse ville blive offentliggjort 27. oktober 2015. Offentliggørelsen er imidlertid nu udsat til 24. november 2015.

Generaladvokatens forslag vil 24. november 2015, med kommentarer fra et dansk perspektiv, kunne findes på Gorrissenfederspiel.com/ajos-sagen.

Klar arbejdet i din mailbox

navokat.dk

Se det helepa 2 minutter

0

Jacob viser dig

moderne IT til

moderne advokater

Sagsbehandling

Journalisering

Brevfletning

Tidsregistrering

2015_11_Advokaten_halvside.indd 1 09-11-2015 20:44:26


N Y E B Ø GER

af Nicolaj Sivan Holst | Pris: 400 kr. | Antal sider: 400 | Forlag: Djøf

Bogen behandler spørgsmålet om, i hvilke situationer og efter hvilke kriterier der vil kunne straffes for passivitet, med et særligt fokus på de hjemmelsmæssige spørgsmål og konsekvenserne heraf. Der foretages både en analyse af kriterierne for at ifalde straf ved passivitet og af hvilke aktive alternative handlinger, der skulle have været foretaget for at undgå straf.

STRAFBAR PASSIVITET

af Steen Askholt | Pris: 250 kr. | Antal sider: 164 | Forlag: Djøf

Bogen giver en nyttig og til tider underholdende rundvisning i de dele af skattesystemet, der handler om, hvornår man ikke skal betale skal eller kun bliver delvist beskattet. Bogen sætter fokus på skat-tefri eller lavere beskattede indtægter, gaver, frynsegoder, godtgørelser og ejendomsfortjenester. Den handler også om, hvad der skal til for, at skattepligten ophører ved udrejse af landet, og hvad der sker, hvis man som udlandsdansker køber hus eller lejlighed i Danmark.

SKATTENS LYSE SIDER

afSynne Søndergaard |Pris:395kr.|Antal sider:352|Forlag:ExTuto

BogengiverengrundlæggendeintroduktiontilRetslægerådetogbehandlersamspilletmellemretsplejelovenogRetslægerådetsvejledningidenformellebehandlingafsagerveddomstolene.Bogen,somogsåindeholderkomparativeanalyserogretspolitiskeovervejelser,omhandleranvendelsenafRetslægerådetisageromerstatningforpersonskade.

RETSLÆGERÅDET & DOMSTOLENE – ERSTATNING FOR PERSONSKADE FLERE

TITLERBO- OG GAVEAFGIFTaf Niels-Jørgen Kaj Petersen m.fl.

Pris: 496 kr. ekskl. moms

Antal sider: 246

Forlag: Karnov Group

BØRNELOVEN MED KOMMENTARERaf Jonna Waage

Pris: 1.100 kr.

Antal sider: 415

Forlag: Djøf

EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVENaf Henrik Peytz

Pris: 1.800 kr.

Antal sider: 834

Forlag: Djøf

FREMTIDENS SALGaf Marlene Winther Plas (red.) m.fl.

Pris: Gratis – kan downloades

Antal sider: 121

Forlag: Lett Advokatfirma

IMMATERIALRETLIG CROSSOVERaf Bjørn von Ryberg m.fl.

Pris: 799 kr.

Antal sider: 468

Forlag: Gads Forlag

MILJØRETaf Mogens Moe m.fl.


Antal sider: 496


Priserne er inklusive moms medmindre andet er angivet.

Besparelser, brugervenlighed og overblik

Siden 1922 har Jypa beskæftiget sig med produktion af

tryksager. Og det gør vi stadig. I takt med den teknologi-

ske udvikling har vi løbende tilpasset vores sortiment, så

det matcher behovene hos vores kunder. I dag tilbyder vi

således en bred vifte af produkter, der understøtter den

daglige advokatforretning og profilere virksomheden på

en professionel måde.

Vores produktsortiment spænder bredt. Fra traditionelle

tryksager som visitkort, brevpapir, konvolutter, formula-

rer, sagsomslag, mapper med blindpræg og blokke over

profilmaterialer som brochurer, rapporter, manualer,

flyers, plakater og bannere til specialprodukter i form af

individuelt udformede tryksager med variable data i kom-

bination med kuvertering og distribution.

Siden august 2014 har Jypa været en del af Dafolo. Med

sammenlægningen af de to virksomheder kan vi i dag

tilbyde et bredere og endnu stærkere sortiment, der også

omfatter merchandise og firmatøj.

Bestil og genbestil – når du har tid

På www.jypa.dk/24-7 kan du bestille varer og har des-uden mulighed for at dine ordrer de seneste 24 måneder. Det er gratis at blive oprettet som bruger.

Kontakt os på telefon 9620 6666 og få brugernavn og adgangskode.

Kontakt:Steen RosenfalckPartner

Engelske advokater

T +44 20 7553 9931 [email protected]

www.millerrosenfalck.comI

BO- OG GAVEAFGIFTaf Niels-Jørgen Kaj Petersen m.fl.


Antal sider: 246


BØRNELOVEN MED KOMMENTARERaf Jonna Waage

Pris: 1.100 kr.

Antal sider: 415

Forlag: Djøf

EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVENaf Henrik Peytz

Pris: 1.800 kr.

Antal sider: 834

Forlag: Djøf

FREMTIDENS SALGaf Marlene Winther Plas (red.) m.fl.

Pris: Gratis – kan downloades

Antal sider: 121

Forlag: Lett Advokatfirma

IMMATERIALRETLIG CROSSOVERaf Bjørn von Ryberg m.fl.

Pris: 799 kr.

Antal sider: 468

Forlag: Gads Forlag

MILJØRETaf Mogens Moe m.fl.


Antal sider: 496


Priserne er inklusive moms medmindre andet er angivet.

Husk at du kan booke gratis mødelokale i Advokaternes Hus.

LÆS MERE PÅ ADVOKATSAMFUNDET.DK


BOGEN ER UNIK ved at beskrive og give et overblik over det sam-lede skattesystem, hvilket der er meget få, der er i stand til at give. Mange personer inden for branchen er specialiseret i særområ-der for eksempel skatteproces, selskabsbeskatning eller grønne afgifter.

For advokater, der beskæftiger sig med skatter og afgifter – og for kommende skatteudvalg – vil bogen være meget nyttig baggrunds-viden. Som påpeget af forfatteren på et arrangement hos CBS 22. juni 2015 burde den nok i stedet have haft titlen ‘Derfor er det så indviklet’, fordi den i højere grad beskriver baggrunden for det nu-værende system og de mange hensyn bag, fremfor at komme med forslag til et nyt skattesystem.

Af særlig interesse for advokater og skatteudvalg er forfatterens betragtninger om hullukning, retssikkerhed og lovgivningsproces-sen, hvor det taler med betydelig vægt, at det her er en tidligere departementschef, der udtaler sig kritisk.

Hullukning og lovgivningsprocessenEfter først at have beskrevet TDC-sagen skriver Peter Loft på side 98: “I hvert fald kan der efter denne sag spores en klar tendens til, at når noget betegnes som et skattehul, så ophører stort set alle overvejeler om, hvorvidt der rent faktisk er tale om et hul, om dette hul er så væsentligt, at det øjeblikkeligt må lukkes, om der er flere muligheder for at lukke hullet end den umiddelbart forelagte, og hvad konsekvenserne af en gennemførelse af det fremlagte forslag kan antages at blive.”

Forfatteren nævner, at der de seneste år er gennemført en hel del temmelig besynderlige nødforanstaltninger som givetvis skaber sto-re administrative og forståelsesmæssige problemer. Videre anføres det, at hullukninger ofte fjerner utilsigtede tilfælde af ikke-beskatning ved i stedet at indføre tilfælde af over- eller dobbeltbeskatning, det vil sige, at den ene uretfærdighed afhjælpes ved at introducere en anden.

Det anførte følges på side 248 i kapitlet om fremtiden op af et øn-ske om, at sådanne forslag blev gennemgået af et uafhængigt eks-pertpanel inden for skatteretten på linje med Retsplejerådet inden vedtagelsen. Herved skulle uhensigtsmæssigheder som følge af et for højt tempo og en hektisk atmosfære i lovgivningsprocessen modvirkes (jf. side 98). Jeg er meget enig i forslaget, men kan godt nære en lille frygt for, at man ikke i tiltrækkelig grad vil lytte til dette panel, men det er da i høj grad forsøget værd. Et sådant panel bør nok være forankret i Folketinget og ikke i Skatteministeriet.

Ligesom anvendelse af ordet ‘hullukning’ som beskrevet af Peter Loft, er hindrende for mange fornuftige overvejelser, har ordene ‘bekæmpelse af sort arbejde’ tilsvarende vist sig blokerende. I for-bindelse med vedtagelse af indgrebene mod sort arbejde i 2012 vedtog Folketinget nogle regler om, at borgerne hæfter for hånd-værkeres skatte- og momsgæld, hvis betaling ikke er sket kontant. Det gjorde intet indtryk, at blandt andre Advokatrådets Skatteud-valg ved et foretræde redegjorde for, at reglerne var i strid med helt fundamentale retlige synspunkter og ville være meget vanskelige at anvende i praksis. Trylleordene ‘indgreb mod sort arbejde’ blo-kerede desværre for en nærmere analyse af forslaget, idet ingen ønskede at stå som fortaler for sort arbejde. Reglerne er i øvrigt mig bekendt aldrig blevet anvendt.

Et panel, som foreslået af Peter Loft, vil også afhjælpe den man-gel, at der i mange år ikke er nedsat egentlige ekspertudvalg inden for skatteretten. Det seneste, jeg kan huske, er Fristudvalget, der afgav betænkning i januar 2003. I forbindelse med vedtagelsen af den nye klagestruktur på skatteområdet foreslog Advokatrådets Skatteudvalg, at der skulle nedsættes et sådant udvalg, der skulle analysere området grundigt fremfor vedtagelse af det noget forha-stede lovforslag, men uden succes.

Jeg kan måske godt forstå et argument om, at hullukning i visse mere alvorlige tilfælde bør ske hurtigst muligt, uden at man kan

B O G A NMEL DEL SE

AF POUL BOSTRUP, FORMAND FOR ADVOKATRÅDETS SKATTEUDVALG 2009-2015

Tidligere departementschef Peter Loft har på baggrund af en lang karriere i Skatteministeriet, heraf 19 år som departementschef, udgivet en bog med sine refleksioner over det danske skattesystem. Bogen giver et fint billede af de mange – og ofte modsatrettede – hensyn, der ligger bag skattesystemet og viser blandt andet vanskelighederne ved forenklinger.

OVERBLIK OVER DET SAMLEDE SKATTESYSTEM


afvente udvalg og paneler, men det gælder ikke altid og slet ikke for arbejdet med en ny klagestruktur.

RetssikkerhedAdvokatrådet satte i sin Redegørelse om retssikkerhed inden for skatteretten fra 2011 spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet (i skatteforvaltningslovens § 49) skal have adgang til at indbringe Landsskatterettens kendelser, hvor borgerne har fået medhold ved domstolene.

Peter Loft er på linje hermed, når han i sin bog på side 248 anfører: “Man kunne med en vis ret anlægge den betragtning, at myndighe-derne må være bundet af deres egen tilrettelæggelse af klagebe-handlingen. Øverste administrative klagemyndighed er Landsskat-teretten. Det forekommer rimeligt, hvis myndighederne var bundet af de afgørelser, der træffes her. Det er imidlertid ikke tilfældet.”

Videre anføres det på side 249: “Tidligere var det altovervejende ud-gangspunkt, at det offentlige ikke bragte sagen videre, hvis den en gang var tabt. Dette princip er nu forladt. Det vil øge den reelle lige-stilling mellem den offentlige og den private part, hvis dette princip blev genindført, således at borgerne ikke risikerer at føle sig slået hjem som i et spil ludo.”

Peter Loft kritiserer på side 200 den nuværende retsstilling, hvor alle sager, der involverer en hovedaktionær og et selskab af myndig-hederne kan tages op inden for seks år, mens borgerne kan kræve ordinær genoptagelse inden for tre år.

Dette problem må løses af lovgivningsmagten, idet Højesteret i som-meren 2014 (SKM2014.504.H) fastslog, at den gældende skattefor-valtningslov og dennes § 26, stk. 5, må forstås således.

Herved er der således sat punktum for det første kapitel i de sager, der er ført om skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, (om lignings-

fristen for kontrollerede transaktioner) og ligningslovens § 2, stk. 5 (om betalingskorrektion ved forhøjelser af de samme transaktioner), hvor ministeriet gør gældende, at den ene bestemmelse skal forstås udvidende og den anden bestemmelse skal forstås indskrænkende, uanset at ordlyden er den samme. Vi har fået Højesteretsdommen, der gav ministeriet medhold i, at § 26, stk. 5, skal forstås udvidende og vi venter nu på Højesteretsdommen om, hvorvidt det er rigtigt, at bestemmelsen om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, skal forstås indskrænkende og således ikke gælder i sager om rette indkomstmodtager.

Kontrol og omkostningsgodtgørelse På to punkter er jeg dog ikke enig med den tidligere departements-chef. På side 199 nævnes det, at det først var efterfølgende, at man begyndte at diskutere, om man var gået for vidt med kontrolhjem-ler i forbindelse med lovforslaget om bekæmpelse af sort arbejde, herunder SKAT’s adgang til privat ejendom. Debatten blev efter min erindring i vidt omfang også ført forudgående for vedtagelsen, blandt andet i forbindelse med Advokatrådets Skatteudvalgs foretræde for Folketingets Skatteudvalg.

På side 197 redegør Peter Loft for, at selskaber og erhvervsdri-vende siden 2009 ikke har kunnet få omkostningsgodtgørelse for udgifter til førelse af skattesager. Indgrebet, der skete for at kunne finansiere den nedsættelse af personbeskatningen, som Carsten Koch-udvalget havde foreslået, omfattede og omfatter fortsat kun juridiske personer, der er undtaget ved bestemmelsen i skattefor-valtningslovens § 53, stk.2. Fysiske personer, der driver erhvervs-virksomhed, er omfattet af ordningen og har hele tiden været det, men man kan ikke være uenig i, at der er grundlag for at se på om adgangen til mkostningsgodtgørelse skal genindføres for juridiske personer jf. Advokatrådets redegørelse for retssikkerhed på skat-teområdet forslag 14.


JEG VAR PARAT TIL AT FORLADE MIN KOMFORTZONE

MANDEEP SINGH RATHOUR fra Kromann Reumert, København til Bach Advokater, København.

Hvorfor skifter du job?Jeg har efterhånden været 14 år hos Kromann Reumert. Det er lang tid, hvor jeg har arbejdet sammen med fremragende kolleger og haft mulighed for at arbejde med forskellige faglige vinkler på juraen – både her hjemme og internationalt.

I stort set alle år har mit fokus været på it, telekommunikation og teknologi – i de første år mere bredt hvor jeg arbejdede med den generelle erhvervsret med fokus på teknologi virksomheder, og i de sidste syv, otte år, hvor jeg har arbejdet rigtigt meget med virksomheder, der køber ydelser relateret til deres it, teknologi og forretningsprocesser og indgår komplekse samarbejdsaftaler med deres forretningspartnere. Jeg har i mange år haft en lyst til at bryde ud og være med til at bygge noget op, men de udfordringer, jeg fik i Kromann Reumert, var simpelthen for store og for gode til at jeg kunne forlade stedet – altså lige indtil min tålmodighed med mig selv slap op. Jeg har altid beundret andre, der er sprunget ud inden for deres branche og udviklet deres egen forretning, og da muligheden så præsenterede sig med mine nye partnere i Bach Advokater, som der også er fuld tryk på, så tog jeg den.

Hvorfor er det interessant at bygge en forretning op?Det er udfordringen i, at intet er givet og alt kan ændres lynhurtigt, og at det faktisk sker for egen regning og risiko, og det er udfordringen i, at vi skal kæmpe for en plads i markedet og skal kunne levere

vores juridiske og kommercielle ydelser med et højt niveau og med vores unikke kendetegn. Bach Advokater er en nystartet virksomhed – den har eksisteret i et års tid, og vi er syv partnere, som sammen skal udvikle vores forretningsmodel og forme en kultur, der både i forhold til klienter og os selv, forretningsmæssigt, fagligt og personligt giver de bedste resultater.

Jeg medbringer en kæmpe bagage af gode erfaringer og professionelle og personlige værdier fra min gamle arbejdsplads, hvor samarbejdskulturen og på godt dansk striving for excellence har ligget i højsædet, og tilsvarende er mine medpartnere kommet med deres stærke erfaringer og værdier. Nu skal vi smelte de erfaringer og værdier sammen og bygge nyt, uden nogen hellige elefanter – det giver god energi for mig.

Hvad er fordelene ved at være en lille advokatvirksomhed?I en stor advokatvirksomhed er det klart, at rammerne, strukturen og kravene skal være meget faste. Virksomheden har opbygget et dna, og det er alle en del af, og noget alle og især ledelsen skal værne om og lave incitamenter for, for at holde virksomheden sammen. Når jeg nu er med til at udvikle en advokatvirksomhed fra fundamentet, så har jeg sammen med mine – trods alt få – partnere en langt større frihed til at udvikle vores forretning og version af advokatydelsen, og også til hurtigt at ændre processer og rammer, hvis de kan være bedre.

N Y T JOBFO

TO: C

AM

ILLA SC

HIØ

LER


NYE ADVOKATERChristina Mattie Aagaard, Advokat H. Bo Andersen, Hellerup, tlf. 39463535, 8/10 2015.

Lise Møller Andersen, Nielsen & Thomsen Advokatpartnerselskab, København, tlf. 35447000, 1/10 2015.

Mia Anne Gantzhorn, Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, København, tlf. 33114545, 8/10 2015.

Jeppe Hallager, HjulmandKaptain, Aalborg, tlf. 70151000, 8/10 2015.

Bjarne Skovsborg Hansen, Bech-Bruun, Aarhus, tlf. 72270000, 2/10 2015.

Asbjørn Skov Jensen, Telenor A/S, København, tlf. 72121212, 25/9 2015.

Sofie Schrøder Jensen, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 12/10 2015.

Carsten Juul, Advokatfirmaet Råd til Advokat, Roskilde, tlf. 22321963, 1/10 2015.

Nicholas Henrik Ørum Keller, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 9/10 2015.

Kristian Haagen Larsen, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj, tlf. 70110800, 2/10 2015.

Kirsten Thorup Laursen, Lou Advokatfirma, Randers, tlf. 70300500, 1/10 2015.

Camilla Søgaard Madsen, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 1/10 2015.

Jonas Møllgaard Mikkelsen, Integra Advokater, København, tlf. 70207427, 9/10 2015.

Justus Saurbrey Møller, Bestseller A/S, Tranbjerg, tlf. 99423200, 8/10 2015.

Sarah Ann Mønsted, Plesner, København, tlf. 33121133, 1/10 2015.

Julie Flindt Rasmussen, Lund Elmer Sandager, København, tlf. 33300200, 1/10 2015.

Kristian Schmelling Ravn-Petersen, Advokaterne Sankt Knuds Torv, Aarhus, tlf. 86130600, 2/10 2015.

Kim Sehested, Carlsen Advokatanpartsselskab, Silkeborg, tlf. 70250980, 5/10 2015.

NYT JOBStefanie Sommer Abild fra Andersen Partners, Kolding til Bech-Bruun, Aarhus, tlf. 72270000. Anne Louise Haack Andersen fra Lett, København til Horten Advokatpartnerselskab, Hellerup, tlf. 33344000. Heidi Bloch fra Advokataktieselskabet Elmer & Partner, København til FOA – Fag og Arbejde, København, tlf. 46972626. Jonas Kristian Bovbjerg fra ISS World Service, Søborg til Aumento Advokatfirma, København, tlf. 70255770. Jens Møller Bærnthsen fra Bellisvej 20, Hobro til Bech-Bruun, Aarhus, tlf. 72270000. Sara Celinder fra Kromann Reumert, København til Alm. Brand, København, tlf. 33474747. Allan Lund Christensen fra Johan Schlüter, København til Magnusson Advokatfirma, København, tlf. 82515100. Henrik H. Christensen fra Sydbank A/S, Aabenraa til LM Wind Power A/S, Kolding, tlf. 79840434.

Mads Clausen fra Bech-Bruun Advokatfirmet, Aarhus til Kvik A/S, Vildbjerg, tlf. 72117000. Maria Fontanet fra Advokatpartnerselskabet Lead, København til Advokat Maria Fontanet, Hellerup, tlf. 28438043. Jakob Grønbæk fra Accenture, København til Accura Advokatpartnerselskab, Hellerup, tlf. 39452800. Christina Bjørndal Gjervig Iversen fra Advokatfirmaet Drachmann, Nykøbing F. til Nexus Advokater, Aarhus, tlf. 70227237. Lars Skjødt Jensen fra Advokaterne Codanhus, Svendborg til AdvokatFyn A/S, Svendborg, tlf. 62212464. Martin Justesen fra Ret & Råd Fyn, Middelfart til Advokatfirmaet Martin Justesen, Middelfart, tlf. 70601210. Kjeld Klausen fra Advokaterne Codanhus, Svendborg til AdvokatFyn A/S, Svendborg, tlf. 62212464. Gitte Dehn Lansner fra Plesner, København til Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141. Berit Lassen fra FTF, København til LO, København, tlf. 35246000. Lise Lauridsen fra Bruun & Hjejle, København til Bech-Bruun, København, tlf. 72270000. Jesper Schäfer Munk fra Fagligt Fælle forbund, København til LO, København, tlf. 35246000. Pia Mondrup Pedersen fra Rambøll Management, København til Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141. Thomas Hess-Petersen fra Advokaterne Codanhus, Svendborg til AdvokatFyn A/S, Svendborg, tlf. 62212464. Søren Danelund Reipurth fra Johan Schlüter, København til Lund Elmer Sandager, København, tlf. 33300200. Mandeep Singh Rathour fra Kromann Reumert, København til Bach Advokater, København, tlf. 33193319. Kathrine Schlüter Schierbeck fra Johan Schlüter, København til Aumento Advokatfirma, København, tlf. 70255770. Julie Mühldorff Sigurd fra Kromann Reumert, København til Accenture A/S, København, tlf. 72288000. Cathrine Emilie Andreassen Skovsted fra Johan Schlüter, København til Metronome Productions, København, tlf. 32646565. Daniella Maria Thomsen fra Bech-Bruun, København til Advokat Daniella Maria Thomsen , København, tlf. 53341983. Peter H. Trudsø fra Advokat Henrik Stagetorn, København til Advokatfirmaet Peter Trudsø, København, tlf. 28136495. Rasmus Vang fra Johan Schlüter, København til Lund Elmer Sandager, København, tlf. 33300200. Christian Wiegand fra Gorrissen Federspiel, København til Krogerus Law Firm, Helsinki, tlf. 00358290006200. Bjørn Wittrup fra Bech-Bruun, København til Dahl Advokatfirma, København, tlf. 88919800.

FLYTNINGER ( firmaer )AB Advokater ApS fra Hovedgaden 14, Hørsholm til Birkerød Kongevej 98 A, Birkerød, tlf. 20137356. Advokat Susanne Borch fra Ny Vestergade 17, København til Strandvejen 60, Hellerup, tlf. 88825630. Advokat Christian Emmeluth fra Ny Vestergade 17, København til Strandvejen 60, Hellerup, tlf. 88825630. Advokat Synnøve Falk-Rønne fra H. C. Andersens Boulevard 11, København til Nikolaj Plads 26, København, tlf. 33120033. Advokat Louise Scharling Jensen fra Algade 78, Nykøbing Sj. til Enghaven 12, Asnæs, tlf. 24400255. Advokat Anders Skanning Mathiesen fra H. C. Andersens Bld. 11, København til Rådhuspladsen 16, København, tlf. 88968755.

N Y T OM N AV NE


Advokat Birgitte Waarst fra H. C. Andersens Boulevard 11, København til Nikolaj Plads 26. tlf. 27824754. Advokat Lisa Webster fra Vesterbrogade 46, København til Østergade 27, København, tlf. 53710566 Advokatfirmaet Jørgen G. Jacobsen fra Rosenvængets Allé 20 B, København til Østerfælled Torv 14 B, København, tlf. 35553838. Advokatfirmaet Knudsen & Guldbrandt A/S, Svendborg ændrer navn til AdvokatFyn A/S, Svendborg, tlf. 62212464. Advokatfirmaet M. Lindquist fra Gammel Køge Landevej 121, Valby til Herstedøstervej 27, Albertslund, tlf. 36480408. Advokatfirmaet Henrik Ørum fra Oksbølvej 21, Rødovre til Kobbelvænget 72, Brønshøj, tlf. 22152324. Energiadvokaterne fra Diplomvej 381, Lyngby til Gyvelholm 36, Virum, tlf. 61635401. Mandat Advokater ApS fra Dokken 10, Esbjerg til Stormgade 67, Esbjerg, tlf. 71993013. May Advokatfirma fra Bredgade 66, København til Østergade 27, København, tlf. 31323300..

UDLEVEREDE BESKIKKELSERMichael Boje-Larsen, Windahl Sandroos & Co, København, tlf. 35253800, besk. af 30/1 1998, udl. 22/9 2015. Nina Christine Boserup, Danske Bank, København, tlf. 33440000, besk. af 5/1 2005, udl. 30/9 2015.

Mads Juul Eegholm, Danske Bank, København, tlf. 33440000, besk. af 1/9 2011, udl. 8/10 2015. Emil Munch Jurcenoks, Plesner, København, tlf. 33121133, besk. af 1/7 2009, udl. 1/10 2015. Jesper Martens, HWL Ebsworth Lawyers, Sydney, Australien, tlf. 00610293348555, besk. af 12/3 1996, udl. 7/10 2015. Mette Stimpel Stenled, DM, Frederiksberg, tlf. 38156600, besk. af 1/9 2008, udl. 30/9 2015. Christian Engvad Stærkind, Bruun & Hjejle, København, tlf. 33345000, besk. af 28/1 2015, udl. 1/10 2015. Stefan Jon Thorsteinsson, Vestas Wind Systems A/S, Aarhus, tlf. 97300000, besk. af 29/2 2012, udl. 1/10 2015. Birgitte Toxværd, Bruun & Hjejle, København, tlf. 33345000, besk. af 23/7 2007, udl. 7/10 2015. Maria Wamsler, Topdanmark Forsikring A/S, Ballerup, tlf. 44683311, besk. af 28/1 2011, udl. 7/10 2015.

DEPONERINGERTina Fogh Aagaard, Herlev – 1/10 2015.

Morten Lodal Askekilde, København – 1/10 2015.

Rasmus Dalgaard Balle, København – 2/10 2015.

Arne Bierfreund, København – 30/9 2015.

Hanne Biltoft, Horsens – 28/9 2015.

Mathias Eike, København – 30/9 2015.

N Y T OM N AV NE

Til advokaTer og advokaTselskaber der ønsker udvikling

Advokaternes HR Falkoner Allé 7 2000 Frederiksberg

Telefon 3338 7182

advokaTernes-Hr dk

advokaTernes Hr søger advokaTer og parTnere Til velrenommerede advokaTfirmaerEt samarbejde med Advokaternes HR åbner flere mulig-heder for et bredt samarbejde. Det kan dække over alt fra rekruttering af advokater og partnere til rådgivning i forbindelse med fusion og salg af din advokatforretning.

Med fokus på vækst hjælper Advokaternes HR både større og mindre advokatselskaber med forretningsudvikling i forbindelse med fusion, køb og salg af advokatforretning samt rekruttering af advokater og partnere.

Advokaternes HR kan være behjælpelige for både større og mindre advokatselskaber i forbindelse med ansættelser såvel som rekruttering af partnerpositioner

Se www.advokaternes-hr-dk/rekruttering for at læse mere om de enkelte muligheder.

For yderligere information og drøftelse af de enkelte muligheder er du velkommen til at kontakte Advokaternes HR ved HR konsulent Josephine Winther-Mikkelsen på telefon 2947 8821 eller [email protected].


MINDEORD Advokat Niels Bo Andersen, Kolding, afgik ved døden 26. oktober 2015. Niels Bo Andersen havde i mange år tætte relationer til Advokatsamfundet og har herunder siden 2003 fungeret som dirigent på de ordinære Advokatmøder – et hverv, han varetog på forbilledlig vis. Niels Bo Andersen var en yderst respekteret og meget vellidt kollega i advokat-kredse, og han var med sin høje faglige og advokatetiske standard en udpræget rollemodel for advokatstanden. Advokat Niels Bo Andersen blev 60 år.

Til advokaTer og advokaTselskaber der ønsker udvikling

Advokaternes HR Falkoner Allé 7 2000 Frederiksberg

Telefon 3338 7182

advokaTernes-Hr dk

advokaTernes Hr søger advokaTer og parTnere Til velrenommerede advokaTfirmaerEt samarbejde med Advokaternes HR åbner flere mulig-heder for et bredt samarbejde. Det kan dække over alt fra rekruttering af advokater og partnere til rådgivning i forbindelse med fusion og salg af din advokatforretning.

Med fokus på vækst hjælper Advokaternes HR både større og mindre advokatselskaber med forretningsudvikling i forbindelse med fusion, køb og salg af advokatforretning samt rekruttering af advokater og partnere.

Advokaternes HR kan være behjælpelige for både større og mindre advokatselskaber i forbindelse med ansættelser såvel som rekruttering af partnerpositioner

Se www.advokaternes-hr-dk/rekruttering for at læse mere om de enkelte muligheder.

For yderligere information og drøftelse af de enkelte muligheder er du velkommen til at kontakte Advokaternes HR ved HR konsulent Josephine Winther-Mikkelsen på telefon 2947 8821 eller [email protected].

Else Helland, København – 7/10 2015.

Jacob Caroc Claus Schall Holberg, København – 1/10 2015.

Nina Simone Valeska Grunow-Jensen, København – 1/10 2015.

Vivi Jensen, Esbjerg – 30/9 2015.

Louise Jessen, Holbæk – 1/10 2015.

Johan Lamhauge, Færøerne – 24/9 2015.

Katrine Lapp, Kastrup – 23/9 2015.

Jane Holm Hilkjær Lauridsen, København – 28/9 2015.

Kasper Martin, Aarhus – 30/9 2015.

Lene Haustrup Mortensen, Horsens – 9/10 2015.

Line Dissing Mønster, Viborg – 30/9 2015.

Bjarke Bach Nielsen, Hellerup – 1/10 2015.

Kim W. Nielsen, Frederiksberg – 30/9 2015.

Annemette Bekker Olsen, København – 1/10 2015.

Anette Schönemann-Paul, København – 5/10 2015.

Trine Svenstrup, København – 1/10 2015.

Gunvor Harbo Valerius, København – 22/9 2015.

Henrik Vang-Lauridsen, Birkerød – 30/9 2015.

Gert Vestergaard, Aarhus – 1/10 2015.

Tanja Warschow, København – 1/10 2015.

MØDERET FOR LANDSRETFrederik Mogens Schack Barfod, København – 19/10 2015.

Kaspar Klok Faaborg, Kolding – 28/9 2015.

Lars Hurup Felby, Havdrup – 20/10 2015.

Martin Hørmann Pallesen, Aarhus – 30/9 2015.

Maria Elisabeth Pedersen, København – 30/9 2015.

Henrik Rahbek, Åbyhøj – 8/10 2015.

Martin Røssberg, København – 19/10 2015.

Marie Nordin Wolsgaard, København – 1/9 2015.

MØDERET FOR HØJESTERETChristina Mattie Aagaard, Hellerup – 8/10 2015.

Tobias Stenkær Albrechtsen, Aalborg – 24/9 2015.

Anders Christian Brøndtved, Nakskov – 15/9 2015.

Thomas Ryhl, København – 28/9 2015.

DØDENiels Bo Andersen, Kolding – 26/10 2015.

CBSEXECUTIVE MBA

What could the triple-accredited CBS Executive MBA do for you?

Info meeting: 24 Nov. www.cbs.dk/emba T: +45 3815 6002 E: [email protected]

Peter Heide Wessel,

Partner, Skov Advokater

Graduated from theCBS Executive MBA in 2010

THE CBS EXECUTIVE MBA WAS EXACTLY WHAT I NEEDED TO VIEW LEGAL CHALLENGESIN A BROADER PERSPECTIVE.”

COPE2109_Advokaten_Denmark_245x215.indd 1 03/09/2015 16:16

udgivet af advokatsamfundet nr. 09 november 2015

Documents