udkiggen - simplesitedoccdn.simplesite.com/d/0f/37/284852681444046607/8b7086a2...fortrinsvist...

KØBENHAVNS MARINEFORENING

UDKIGGEN

NR. 4 NOVEMBER 2016 55. ÅRGANG

2

FORMANDLeif LarsenLygtemagerstien 24, 4th2300 København STlf: 3258 9441Mobil: 2837 8427Mail: [email protected]

NÆSTFORMANDErik HansenHolsteinsgade 17, 3. tv2100 København ØMobil: 6054 8915Mail: [email protected]

KASSERERHans PhilipsenKærhøjgårdsvej 163540 LyngeTlf: 4819 2041Mobil: 2010 5616Mail: [email protected]

SEKRETÆRJohnny BannowEmdrup Vænge 532100 København ØMobil: 2014 3788Mail: [email protected]

Karl-Erik KnaackMargrethevænget 6, 4. lejl. 42665 VallensbækMobil: 4031 5640Mail:[email protected]

Kent Grønborg RavnVedbyholm 652650 HvidovreTlf.: 3677 9095Mail: [email protected]

Erik StaffeldtAsmussens Allé 5, st. tv.1808 Frederiksberg CTlf.: 3325 8101Mail: [email protected]

ÆRESFORMANDH.K.H. Kronprinsen

LANDSFORMANDKK Jens Ole Løje Jensen

DISTRIKTSFORMANDGert Allan Larsen

BANJERMESTERSe formand

FLAGBÆRER Joan Arneberg

SLOPKISTEBESTYRERErik Hansen, næstformand

BESTYRELSESUPPLEANTERJoan ArnebergMogens Larsen, [email protected]

SKYTTELAVSFORMANDSvend NielsenLøvetandvej 16 2.tv.2700 BrønshøjTlf: 2485 5905

ARRANGEMENTSUDVALGJohnny Bannow, formandSvend Nielsen

AFDELINGENTakkeladsvej, opg.3, HolmenDK 1439 København KMail: [email protected]

HJEMMESIDEwww.kbh-marineforening.dk

UDKIGGENUdgiver: Københavns Marineforening.Redaktion: Leif Larsen, også ansvarshavende.Layout: Hans Frederiksen,[email protected]: Aage Søe-Knudsenoffset-kopiering

Skønt er det sikkert for de fleste at tænke tilbage på en dejlig lang sommer, men rart er det for mange at vende tilbage ka-lenderens forskellige gode tilbud i Mari-neforeningen.

Når først sæsonstarten i afdelingen er påbegyndt glædes medlemmerne over ef-terårets møder, der traditionelt er en god blanding af foredragsaftener og kamme-ratskabsaftener.

OK. Selv om tre måneders sommerpause måske er for meget at byde vore 260 medlemmer, har perioden budt på adskillige andre tildragel-ser, der har involveret vores afdeling, hvilket kan udledes af vort blads kvartalsrapport.

Mit indtryk er, at mange afdelinger jfr. de oplysninger, jeg har, drives med de åbningstider, der lokalt synes behov for. Men tidligere forsøgs-ordninger med sommeråbent i Københavns Afdeling tiltrak ikke den store opmærksomhed.

Så indtil andet bliver overvejet, vil vi i Københavns marineforening fastholde vor kalenders ca. 20 årlige møder, hvoraf de 8 er med popu-lære foredrag.

Velkommen tilbage til glæde og fornøjelse for hinanden, og selv om det er lidt tidligt ønskes læserne en glædelig jul. Og et forhåbentlig godt og lykkebringende nytår 2017.

Leif LarsenMaskinchef

3

Forsiden: Danmarks Marine-forenings landsformand Jens Ole Løje Jensen holder tale ved Skyttelavets festmiddag.

Foto: Hans Frederiksen

4

FØDSELSDAGE 1. november - 15. februar Dato

73913 Poul Erik H. Sørensen 85 år 25. december74478 Vagn Bacher Jacobsen 80 år 04. november72993 Peer Thode 80 år 21. december82515 Gyrd Heldborg Rasmussen 75 år 16. december79687 Knud Lykke Ewald Elming 75 år 04. januar69409 Flemming Steen Andersen 75 år 05. januar79688 Hans Christian Adelfest 70 år 18. januar73249 Svend Otto Andersen 65 år 22. november80426 Michael Sam Nielsen 60 år 12. november77929 Michael Svend Bohnsen 60 år 14. december78668 Stig Alling 60 år 18. december81290 Steen Jensen 60 år 31. januar79736 Dorthe Vennits 45 år 25. december80142 Carsten Donstrup 55 år 15. december

HJERTELIG TILLYKKE

ÆRESMEDLEMMER: H.K.H. KRONPRINS FREDERIK,

JOHNNY BANNOW og ERLING RAGNWALD.

DATO BEGIVENHED KL.10. NOVEMBER FOREDRAG V/ SPORDESSEN (P) MAGNA HAAKONS-

SON.Magna H. er en populær fortæller, når det drejer sig om hendes liv og job ved de Københavnske Sporveje i den pe-riode, hvor der blev åbnet op at ansætte kvinder i dette ellers priviligerede mandejob. M.H. er en fortræffelig fortæller, der med stor humor beretter om sit liv som den første kvindelige vognstyrer og den første kvindelige buschauffør i hovedsta-dens trafikselskab.

1800

24. NOVEMBER KAMMERATSKABSAFTEN 180003. DECEMBER JULEFROKOST I MARINESTUEN.

Se opslag andetsteds i UDKIGGEN. 1300

24. DECEMBER JULEGUDSTJENESTE I BETHELKIRKEN I NYHAVN 114524. DECEMBER HØJTIDELIGHED VED MINDEANKERET I NYHAVN 124507. JANUAR 2017

NYTÅRSMØNSTRING I MARINESTUEN 1300

08. JANUAR 2017

NYTÅRSGUDSTJENESTE I HOLMENS KIRKE 1400

12. JANUAR 2017

FOREDRAG V/RASMUS ROHDE. Rasmus vil fortælle om sine 4 år, hvor han som medlem af SIRIUS-patruljen i Nord-østgrønland kørte isen tynd. Rasmus var i en del af perioden chef for SIRIUS-patruljen. Ud over hans eventyrlige fortæl-leevne vil han også på lærredet vise mange smukke billeder fra fantastiske Grønland (Kaladtdlit Nunat).

1800

26. JANUAR 2017

KAMMERATSKABSAFTEN 1800

5

AKTIVITETSKALENDER1. NOVEMBER TIL 1. FRBRUAR

Alle arrangementer er med skafning og normal pris for Skafning er blevet ÆNDRET TIL 90 KR. incl. kaffe.

BEKLAGER DENNE NØDVENDIGE PRISSTIGNING.

Soldaterne var på krigsøvelse, da obersten kom på inspektion, og han spurgte sine soldater:

”Hvad vil i gøre, hvis fjenden kommer ?””Vi graver os ned, herr. Oberst”

”Og hvis det ikke hjælper ?””Så graver fjenden os ned”

6

16. JULI. Vejrudsigten var ikke den al-lerbedste, men til gengæld var der ingen, der blev solskoldede, da det årlige grillar-rangement med 50 deltagere blev afviklet på pladsen ved Søværnets Officerskole. Den grå himmel afgav med jævne mellemrum nogle bløde regndråber, så deltagerne måtte holde paraplyen med den ene hånd og spise med anvendelse af den anden, men de våde dråber fra himlen var ikke i stand til at spolere den gode stemning. Tamburkorpsets grill sikrede, at alle kunne få de medbragte bøffer og pølser bragt under rette behandling. Efter nogle timers samling i grillområdet blev den opbyggede gode stemning overført til marinestuen.

06. AUGUST. Fandt et længe planlagt besøg af vore venner fra Korsør sted. Så efter en rundtur i nærmiljøet sørgede Per

Vilstrup og Erik Staffeldt for, at de 45 korsoranere fik den ønskede servicering i vores stue, inden turen gik tilbage til Korsør.

22. / 23. AUGUST. Blev der disse to dage pudset, rengjort og ryddet op til den store guldmedalje, og de ti flittige gaster, der deltog, sikrede, at vore lokaliteter fremstod klar til den nært forestående sæsonstart og jubilarstævnet.

25. AUGUST. Jeg vil benævne det en blød sæsonstart, hvor blot 30 medlemmer m/ledsager fandt anledning til at møde op, men disse havde efter den velsmagen-de anrettede kinesiske buffet en tilfreds-stillende hyggelig aften.

28. AUGUST. Dagens oprindelse til det årlige jubilarstævne på Nyholm startede

AKTIVITETSOVERSIGT3. KVARTAL 2016

Tre af de 10 flittige gaster, Leif Rislund, Jørgen Juul Rasmussen og Kent Ravn, som gennem de to dage endnu engang gjorde et stort arbejde for at opfriske Marinestuen.

desværre med lyn, torden og regn, hvilket fra den tidlige morgenstund i høj grad påvirkede min cykeltur til Holmen for at være klar til at deltage i betjeningen af de mange stævnedeltagere, der år efter år vælger at starte med et solidt morgenmål-tid i Københavns marineforening. Fra kl. 10 af spillede Kvindelige Marineres Mu-sikkorps traditionen tro på Henrik Ger-ners Plads, hvor efterhånden størsteparten af de 200 stævnedeltagere troppede op og nød, at det gode augustvejr atter viste sig fra den gode side. Orlogspræst Frank Christensen (medlem af Københavns Marineforening) forrettede andagten ved Mindestenen, og ældste jubilar, årgang 1941, stod sammen med landsformanden for kranselægningen. Dagens program var resten af dagen velsignet af et godt vejr, så den gode atmosfære blandt de mange gaster var helt i top. Fra Køben-havns afdeling deltog tre 70 års jubilarer, tre 60 års jubilarer og to 50 års jubilarer, som jeg fornemmede havde en rigtig god søndag på Holmen.

08. SEPTEMBER. Johnny Bannow havde gjort et scoop, at skaffe Rikke Rottensten til at afholde aftenens fore-drag, hvor emnet var dansk revy gennem 150 år. 55 fremmødte lyt-tede andægtigt til Rikkes sprudlende emne. Et referat vil blive bragt an-detsteds i UDKIGGEN.

13. SEPTEMBER. Distriktsskydning blev afviklet i GVI-byen med deltagere fra Amager, Kgs. Lyngby, Brøndby, København og Pione-

7

Kvindelig Marineres Mu-sikkorps gav koncert for de ventende jubilarer og tilhørere.

Rikke Rottensten, leder af Revymuseet på Frederiksberg fra 10. oktober 2016, gav medlemmerne en rigtig god og le-vende orientering om dansk revy og re-vystjerner gennem 150 år.

8

rerne. Efterfølgende blev traktement og præmieuddeling foretaget i Københavns Marineforening. 22 gaster deltog i skyd-ningen. Det kan noteres, at landsforman-den er en habil skytte. Resultatliste fra distriktsskydning andetsteds i UDKIG-GEN.

17. SEPTEMBER. 22 Medlemmer af KSS (Københavns Samvirkende Solda-terforeninger) var efter en interessant tur rundt på Nyholm godt sultne, og naturlig-vis sørgede brave gaster for, at de fik en god eftermiddag i Københavns marine-forening.

22. SEPTEMBER. Atter en kammerat-skabsaften, der kan beskrives, om end der kun var 27 fremmødte, som meget vellyk-ket. En af Leif Rislund’s brave svende fra maskinfagskolen i Thorshavnsgade, Hans Brøchner årgang 1965 MS, blev optaget i afdelingen.

04. OKTOBER. Efterårets distriktsmøde blev afholdt i Københavns afdeling med deltagelse fra alle afdelinger i distrikt

1 dog uden Nuuk. Tommy formand fra Bornholm deltog for første gang. 13. OKTOBER: Små 50 var mødt op i forventning om at lytte til Louise Frevert, der desværre blev ramt af influenza, hvor-for Johnny Bannow fik til opgave at finde en god erstatning, hvilket lykkedes. Bernt Kure, en af personerne i projekt beva-relse af fregatten JYLLAND, påtog sig med kort varsel at fortælle om dette store projekt. Referat andetsteds i bladet.

14. OKTOBER: Den årlige kulturaften/nat var døren til marinestuen atter åben, og med belysning af flag ved indgangen, burde mange flere have fundet vej til vores varme stue, men desværre gæstede blot ca. 30 personer os denne aften, og 8 af disse var Københavns Marineforenings Musikkorps, der sandelig trængte til en `varm` forfriskning efter deres musikop-træden henne ved museumsskibene.

Tekst: Leif LarsenFoto: Hans Frederiksen

Deltagerne i Distriktmødet.

9

”Historiske bygninger, som har været ejet af Forsvaret siden 1700-tallet, er solgt til velpol-stret investor. Vi har lang tidshorisont, siger direktør.

Hvor tit har en 274 år gammel ejendom kun har haft en og samme bruger?

Det er ikke desto mindre tilfældet med ejen-dommen Kuglegården på den gamle flådestati-on Holmen i København, hvor Forsvaret i løbet af 2017 fraflytter.

Sådan én som denne ville du også kunne se i vores bøger om 2 år og om 20 år - og længere ud i fremtiden.

Klaus Bendix Poulsen, adm. direktør, Bygge-selskab Mogens de Linde.

Nu er Kuglegården efter et offentligt udbud med i alt seks bydere blevet solgt til aarhusian-ske Byggeselskab Mogens de Linde, som i for-vejen er aktiv på Holmen. Planerne er store for den den delvist fredede ejendom, når Værns-fælles Forsvarskommando flytter ud:”Det er fantastiske bygninger. Man bliver i godt humør af at være der. Og når Forsvaret engang er fraflyttet, vil vi gå i gang med at gøre noget lækkert ud af det,” siger Klaus Bendix Poulsen, der er adm. direktør i Byggeselskab Mogens de Linde.

Hører til de større investeringer

Han mener, at området er oplagt til mange ting, fortrinsvist erhverv, og bekræfter, at købsprisen på lige godt en kvart mia. kr. hører til blandt de større investeringer, siden Mogens de Linde sammen med sin tvillingebror debuterede på ejendomsmarkedet i 1974.

”Det er da en ok portion penge. Men vi lever jo af, at tingene på langt sigt kan løbe rundt,” siger de Lindechefen.

Den offentlige vurdering fra 2015 lyder på 164 mio. kr. for den 25.000 kvm store ejendom, der er tegnet af Københavns store bygmester Philip de Lange.

I udbudsmaterialet er skønnet en salgspris på 225 mio. kr. - men Byggeselskab Mogens de Linde endte altså med at give noget mere.

Ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse var der en prisforskel på hele 42 mio. kr. til det næsthøjeste af de i alt seks indkomne bud.

”Ejendommen blev solgt for 253 mio. kr., mens næsthøjeste bud lå nærmere vores egen vurde-ring. Så vi var ikke i tvivl om, at det var en højdespringer, vi havde fat i her,” siger kon-torchef i styrelsen Jan Boll Jespersen til Ejen-domsWatch.

Det bekræfter Klaus Bendix Poulsen fra Byg-geselskab Mogens de Linde:Vi var ikke i tvivl om, at det var en højdesprin-ger, vi havde fat i her.

Jan Boll Jespersen, kontorchef i Forsvarsmini-steriets Ejendomsstyrelse.

”Som udgangspunkt, når vi køber en ejendom, er det for at beholde den. Og sådan én som denne ville du også kunne se i vores bøger om 2 år og om 20 år - og længere ud i fremtiden,” siger han.

Ifølge Jan Boll Jespersen fra Forsvarets Ejen-domsstyrelse påbegyndes den sidste store ud-flytning fra Kuglegården til august næste år.”

(Forkortet af red.)

Kilde: http://ejendomswatch.dk/Ejendomsnyt/article8888570.ece?service=printversion

De Linde løber med liebhaverejendom fra 1742Af Jørgen Bendsen Offentliggjort 05.08.16 kl. 11:14

10

DANSK REVY GENNEM 150 ÅR

Jeg må desværre indrømme, at jeg aldrig har hørt om Rikke Rottensten, som var denne aftens foredragsholder. Rikke er uddannet Journalist, fortiden ansat på Berlingske med speciale i teater, herunder revy, og har et fascinerende langt cv. I øvrigt var Rikkes far pensioneret Søofficer i marinen.

Men denne aftens foredrag skulle handle om revyer, som jo efterhånden er blevet en del af det danske kulturliv, især om sommeren, hvor teatrene holder lukket for at skuespillerne kan holde lidt ferie. Jeg kan tænke mig, at en del skuespil-lere går over i revyfaget, måske mere af nød end af list, jeg tror at en del af dem kun har fra hånden og til munden.

Rikke sendte mig ca. 8 A4 sider, men så meget er der ikke plads til i UDKIGGEN så jeg må desværre plukke vold-somt.

Første foredrag i KBH afdelingens vintersæson

Frank Horn.

Rikke Rottensten hyggede sig efter middagen med Københavns Marineforenings sekre-tær Johnny Bannov og formand Leif Larsen inden hun begyndte sit medrivende foredrag om DANSK REVY GENNEM 150 ÅR.

11

Den første rigtige revy havde premiere i 1848, men kom til at hedde Nytårsnat 1850 fordi den blev opført nytårsaften på Casino Teatret i København. Handlingen afviger ikke meget fra de revyer man op-lever i dag – politikerne, borgerskabet og de skandaler som også sikkert har været en del af morskaben dengang. Manden bag var den 27 årige Erik Bøgh som siden altid er kendt og anerkendt som faderen til den danske revy.

En revy er jo helt basalt en scenefore-stilling der består af sange, dansenumre, monologer og sketchens uden at disse be-høver at have forbindelse med hinanden. Der er jo et hav af revyer og revykunst-

nere som har sat deres præg på revyerne op gennem tiden for eks. Frede Skaarup og Scala revyerne omkring 1. Verdens-krig. Til én af revyerne lod han lave et fortæppe som bestod af 43.000 forgyldte mønter fremstillet af den Kgl. Hofblikken-slagermester, og til en sidste af sine revyer brugte han alene 150.000 kr. på kostumer til de medvirkende. Frede Skårup var også manden bag mange af den tids store navne bl.a. Liva Weel, som alle os der har frem-tiden bag os, husker udmærket sammen med navne som PH og Johannes Meyer med fl. Senere fulgte Stig Lommer og hans piger, ingen nævnt ingen glemt. Lommer var borte nogle år i slutningen af 30-erne og starten af besættelsen men kommer til-

Som altid under en foredragsaften, er der god stemning og debat. Rikkes foredrag gav en dejlig supplering til vores egne revyoplevelser og hukommelse.

12

bage til Hornbæk under krigen. Med sig har han Svend Asmussen og søskendepar-ret Neumann. De blev kæmpestjerner hos Lommer, glemmes må ikke Sitter Horne Rasmussen der sang kammerat med solen og selv fik ideen til nummeret ”Vi er alle i samme båd”, fremført af Kjærulff Sch-midt i 1944.

I august 1943 havde Stig Lommer lejet sig ind i Dagmarteatret for at spille Hornbæk-revyen. Men som en følge af samarbejds-aftalens ophør den 29. August flyttede tyskerne ind i Dagmarhus og så stod Stig Lommer med en masse solgte billetter og intet spillested, men det slog ham ikke af pinden. Han lejede den store Saga biograf og spillede revyen kl. 7 om morgenen. Alle rystede på hovedet, men da man åb-ner for billetsalget var der kø langt ned af

Vesterbrogade. Det var også en måde at vise trods på overfor tyskerne!

I 1949 overtog han det forfaldne forly-stelse sted Montmartre og omdøbte det til ABC teatret. Vi husker jo alle Stig Lom-mer og hans pikante piger og forestillin-ger. Talentspejder var han også med Dirch Passer og Keld Pedersen. Nævnes skal også Aage Stentoft samt Arvid og Børge Müller, store navne som vi stadig husker. Desværre døde Keld alt for tidligt og Dirch holdt sig væk i fem år: Men Stig fik hurtigt kørt nogle nye stjerner ind. Jørgen Ryg og Preben Kaas blev det nye makker-par, som var meget direkte musiske i deres samspil. Desværre endte samarbejdet med Jørgen Ryg med et brag. Rikke fortalte os, at ikke alle skuespillerne holdt lige meget af hinanden.

Formanden takker Rikke for et spændende foredrag om en del af landets kulturliv. En verden vi kun havde meget lidt kendskab til, men som Rikke har givet os lidt mere indblik i.

13

Preben Kaas blev instruktør på Cirkus-revyen under Poul Sabroes ledelse (Den Gyldenblonde). De år på Bakken bliver de bedste i Prebens liv, men der var også en bagside, revyholdet kunne godt lide at feste sammen og når forestillingen var forbi kom Whiskyflaskerne frem. Men Cirkusrevyen skrantede, folks smag for revyer gik i en anden retning og det endte med et krak og Preben gjorde en ende på sit liv. Ud fra devisen, hvad der gavner

revyen gavner Bakken trådte teltholderen Torben Træsko ind, han ringer til Lisbet Dahl som indvilger i instruere en revy og det har Lisbet så gjort siden. I dag er Cir-kusrevyen jo nærmest en institution. Jeg tror at de mange tilhørere der lyttede til Rikkes foredrag var meget tilfredse med et kik bag kulisserne.

Af Frank HornFoto: Hans Frederiksen

OBS! OBS! OBS!KØBENHAVNS

MARINEFORENING

HAR FÅET

NY

MAILADRESSE:

[email protected]

14

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at visse af afdelingerne i distrikt 1 så, at Bornholm blev lukket ind i folden i di-strikt 1, hvilket så også blev en kendsger-ning efter sendemandsmødet d. 23. april afholdt i Korsør, da landsbestyrelsens for-slag om distriktssammensætningsændring blev vedtaget.

Tanken om at aflægge ”vort nye medlem” et besøg kom snart på tale, og distrikt 1,ts ihærdige formand Gert Larsen fik her i juli måned i godt samarbejde med Bornholm bragt en tur til klippeøen på plads, hvilket herefter fandt sted fra fredag d. 12. til søn-dag d. 14. august.

11 fra Brøndby, 1 fra Ishøj, 5 fra Køben-havn og 1 fra Roskilde samledes på Ho-vedbanegården fredag d. 12. august, og efter den grundige paskontrol på perron 26, fik vi tilladelse til at stige på toget til Ystad, hvorfra vi med færgen LEONORE CHRISTINE hurtigt blev sejlet til Rønne, hvor en modtagelseskomite bestående af formand Tommy samt sekretær Heinz tog pænt imod os ved færgen. Efter en kort vandretur nåede vi frem til marineforenin-gen, hvilket er en træbygning, hvori turist-informationskontoret tidligere havde til huse fra 1950 og frem til 2011, hvor Born-holms Marineforening, der blev stiftet i 1922, købte det, da foreningen måtte flytte fra deres tidligere lokaler i Søgården.

Det var med blandede følelser, da det blev os bekendt, at hele øverste etage var ble-vet omdannet til et stort soverum, men formanden håbede på forståelse af denne løsning, da det var svært at finde indkvar-tering i Rønne i denne weekend på grund af andre arrangementer, så efter et par ti-mers hyggesnak i marinestuen, havde alle igen (næsten) vænnet sig til tanken om at sove på banjer.

Elise og Per fra Brøndby valgte dog at tage hjem lørdag morgen.

Lørdagens program blev indledt med en lækker brunch, anrettet af Gitte, Helle og Birgitte, og med god stemning i behold var vi snart ladet op til at aflægge Bornholms Forsvarsmuseum et besøg. Gåturen bragte os forbi monumentet for omkomne born-holmske søfolk, hvis historie Peter Jensen (medlem af Bornholms Marineforening gennem 56 år) fortalte os om. En guidet tur rundt i museet belyste på bedste vis Bornholms forsvar gennem tiderne. En M 24 Chaffy kampvogn var i dagens anled-ning bemandet med personel fra Hjemme-værnet og jeg må sige, at vi fik et indtryk af dette køretøjs manøvreevne.

Efterfølgende stod en bus klar til at køre os til Marineovervågningscenter Syd Tidligere MAS RYT Marinestation Ryt-terknægten, hvor marinespecialist Lynge Nielsen, der med 31 års erfaring på dette

BORNHOLMNY AFDELING I DISTRIKT 1

15

tjenestested, forestod den grundige rund-visning, der bl.a. førte os op på toppen af det store radartårn, hvis radar overvåger hele Østersøen. Fra dette 60 meter høje tårn oplevede vi et fantastisk vue ud over det smukke bornholmske landskab.

Aftenens måltid var henlagt til Restau-rant Perronen, den gamle stationsbygning ved havnen, ikke langt fra marinehuset. Distrikts-formand Gert Larsen fremførte en kort tale og en fornuftig gave blev af-leveret til Bornholms formand Tommy Nielsen. Herefter var bunden lagt til en stemningsfuld aften, der blev overført til

marinestuen som en flot afslutning på en oplevelsesrig dag.

Formand Tommy, næstformand Michael, sekretær Heinz samt øvrigt personale skal have en stor tak for, at vi fik en flot ople-velse og mødte en så stor gæstfrihed hos vort nye medlem i distrikt 1, så ved op-bruddet søndag eftermiddag var vi enige om, at beslutningen om sammenlægnin-gen er faldet i god jord, og vi herovre på ’fastlandet’ ser frem til at møde bornhol-merne ved fremtidens distriktsmøder.

Af Leif Larsen

Gillelejes Marineforenings indvielse af den nye Ma-rinestue den 6. august var et stort tilløbsstykke.

Marineforeningens gæster klappede af Tam-burkorpset, som gav koncert på en dejlig sol-beskinnet sommerdag i det fri.Foto: Hans Frederiksen

16

Et længe planlagt togt for Søværnets to skolesejlskibe startede torsdag d. 6. okto-ber. På denne råkolde oktobermorgen lå de to fartøjer fortøjet ved Bradbænken med flag over top, hvilket var et smukt skue.

I Københavns Marineforening var vi sam-

let 16 gaster, heraf flaggaster fra Amager, Brøndby, Gilleleje, Hørsholm/Rungsted, Korsør, København, Køge og Slagelse. Landsnæstformand Søren Konradsen line-de os op på et geled, og vi marcherede til Søværnets Officersskole, hvor vi tog op-stilling ved hovedindgangen. Et militær-

PÅ TOGT MOD FJERNE KYSTER MED Y 101 SVANEN OG Y 102 THYRA

Flaggaster fra Amager, Brøndby, Gilleleje, Hørsholm/Rungsted, Korsør, København, Køge og Slagelse hilser SVANEN og TYRA et godt togt fra stævnen af PEDER SKRAM.

17

orkester spillede mens de mange indbudte gæster gjorde deres entre i skolens aula, hvor der snart var samlet omkring 150 på-rørende og gæster, for herfra at tage afsked med de to fartøjers besætninger.

Der blev holdt tale af chef marinestaben Kontreadmiral Frank Trojahn, chefen for 1. Eskadre Kommandør Lars H. Hansen, der redegjorde for togtets formål og de mange steder, der skal anløbes undervejs på det 8 måneder lange togt, og endelig tale af Danmarks Marineforenings for-mand Kommandørkaptajn Jens O. L. Jen-sen, der overrakte boggaver og muleposer til de to besætninger.

Efterfølgende marcherede vi med flag til

fregatten PEDER SKRAM, hvor admiral Mejdal havde tilladt os opstilling på bak-ken, en kold oplevelse. Herfra havde vi flot udsyn af de to fartøjer afsejling. Ude i Flaadens Leje afgav hvert fartøj 3 skud (dansk løsen) fra deres miniaturesalutka-noner. Da SVANEN og THYRA for fulde sejl gik ud gennem Elefantløbet, hvilket var et særdeles smukt syn, blev der fra os 16 gaster udråbt tre gange hurra, hvilket nok varmede de to besætninger, der pænt hilste tilbage.

Vi fra Danmarks Marineforening ønsker de to besætninger et godt togt.

Af Leif LarsenFoto: Jens-Ole Nielsen

SVANEN og THYRA for fulde sejl ud gennem Københavns havn

På 100 års dagen for stiftelsen af Køben-havns Marineforenings Skyttelav blev der flaget bravo india oskar ( Bar Is Open ), og festlige farver blev det til, da omkring 65 gæster kl. 1330 var mødt op for at fejre dagen. Desværre var formanden for skyttelavet, Svend Nielsen, ikke selv i stand til at del-tage i arrangementet på grund af sit hel-bred, men den øvrige bestyrelse havde sat alle sejl til, at det skulle blive en festlig dag, og min opfattelse er, at alle tilstede-værende fik en god oplevelse på denne solrige oktoberdag. Tre kanonerer fra Sundby Sejlforenings Kanonlaug varslede med tre skud (Dansk Løsen) kl. 1330 klar til reception, og mens Københavns Marineforenings Musik-korps ved indgangen underholdt med de-res behagelige toner fyldte gæsterne snart vores hyggelige marinestue, hvor snakken snart bredte sig på lystig vis.

Formanden for Københavns Marinefor-ening havde æren af at byde velkommen efterfulgt af en kort tale. Derefter blev 5 skyttelavsmedlemmer, Frank Horn, Ole Reese, Joan Arneberg, Flemming Hansen og Preben Isenbecker, assisteret af lands-

18

19

skytteformand Pierre Jensen tildelt skytte-lavets hæderstegn. De mange gæster kunne herefter lytte til den pæne tale af landsformand Danmarks Marineforening Jens Ole Løje Jensen, di-striktsformand distrikt 1 Gert Allan Lar-sen og landsskytteformand Pierre Jensen. Herefter underholdt de 6 musikere fra

vort musikkorps med mange af deres gode numre, hvilket i de efterfølgende timer bragte stemningen i det leje, der gjorde dagen til en festlig oplevelse.

Af Leif LarsenFoto Hans Frederiksen

20

Bente Hein i sit maritime piratantræk og landsskytteformand Pierre Jensen var med til at skabe den helt rette feststemning for deltagerne under 100 års jubilæets festmiddag.Tekst & foto Hans Frederiksen

21

LAVFORMANDSvend NielsenLøvetandvej 16, 2. tv.2700 Brønshøj2485 5905mail: [email protected]

NÆSTFORMANDOle ReeseRyparken 160, 1. th.2100 København Ø2294 6083mail: [email protected]

KASSERERJoan ArnebergHovedgaden 1C (NOKKEN)2300 KBH S2291 5057mail: [email protected]

SEKRETÆRSolveig Kühnell UnøHøjdevej 21 A, st. tv.2300 København S26286514mail: [email protected]

BESTYRELSESMEDLEM Jens Svendborg Øresundsvej 138 Y 2300 København S. 3259 3578mail: [email protected]

BESTYRELSESMEDLEMPreben IsenbeckerCypres Alle 422770 Kastrup3251 1623 / 4146 3609mail: [email protected]

SKYTTEUDVALGSFORMANDPierre Jensen

AFDELINGSFORMANDLeif Larsen

FLAGBÆRERErik Povlsen, Amagerafdeling

ÆRESMEDLEMMERMogens PedersenJohn Werge, Amagerafdeling

FREGATUDVALGSvend Nielsen, formandJoan Arneberg, kasserer

BESTYRELSESSUPPLEANTHenning Pedersen4390 6902mail: [email protected]

Skyttelavets bestyrelse

22

DATO AKTIVITET STED KL. UGE SKYDELEDER23/08/16 Opstart til ny sæson Holmen 18.00 34 Svend Nielsen

30/08/16 Rensning af våben og træning DGI. 17.00 35 Ole Reese

06/09/16 Træning DGI. 17.00 36 Svend Nielsen

13/09/16 Distrikt skydning, DGI. 17.00 37 SN o OR

20/09/16 Træning. DGI. 17.00 38 Ole Reese

27/09/16 Træning. DGI. 17.00 39 Svend Nielsen


11/10/16 Træning DGI 17.00 41 Svend Nielsen

18/10/16 Træning DGI. 17.00 42 Ole Reese

20/10/16 Reception Holmen 18.00 42 SN o OR

22/10/16 Jubilæums-fest Holmen 18.00 42 SN o OR



08/11/16 Andeskydning DGI. 17.00 45 Preben


22/11/16 Træning DGI 17.00 47 Ole Reese


06/12/16 Juleafslutning DGI/Holmen 17.00 49 Svend Nielsen

10/01/17 Opstart efter juleferie DGI. 17.00 2 Ole Reese


24/01/17 Snapseskydning DGI. 17.00 4 Preben


07/02/17 Generalforsamling Holmen 18.00 6 Svend Nielsen






17/19-03-2017 Landsskyttestævne Skive ? 11 Svend Nielsen






25/04/17 Træning og afslutning DGI. 17.00 17 Svend Nielsen

20/05/17 Fregatskydning Holmen 09.00 20 Svend Nielsen

AKTIVITETSKALENDER FOR SÆSON 2016 - 2017

23

Bemærkninger til side 22:

- Hjemmbaneskydning afvikles i efteråret 2016 og foråret 2017. - Som det fremgår af skemaet skydes der hver tirsdag.

- I alle ugerne skydes der fra kl. 17.00, til vi er færdige.

- Bestyrelsen ser gerne at man møder i uniform ved de særlige lejligheder, der er.

M.v.h. Bestyrelsen

NYT FRA SKYTTERNESiden sidste nyt fra skyttelavet: Vi er kommet i gang, det går fremad, men vo-res start sidst i August måtte vi desværre aflyse, kun et par medlemmer havde læst aktivitetslisten!

Men vi har holdt distriktsskydning her er resultaterne, Brøndby 885 point, Lyng-by 864 Point, men så kom København med 897 Point. Bedste skytte blev Jens Ole Løje med 191 point nr. 2 blev Jør-gen Kjeldsen og Ole Reese med hver 185 point. Efter skydning tog vi på Holmen, der havde Leif og Joan gjort klar til Skaf-ning, så med god appetit satte vi os til bords. Efter spisning var der præmie ud-deling og kammeratlig samvær.

Næste år er det Lyngby der er vært. Nu nærmere tiden sig for vores 100 års jubi-læum med raske skridt, det nedsatte ud-valg arbejder godt sammen, så det skal nok blive noget af et brag, både receptio-nen og Gallafesten.

Husk juleskydning

Juleskydningen finder sted tirsdag den 6. december i DGI-byen. Ud over normal træning er der en ekstra skydning der er kun 1 præmie en dejlig Juleand med 1 fla-ske Rødvin, der kan alle være med, efter skydning, tager vi til Holmen der serveres 2 stykker smørrebrød og1 øl for den bil-lige pris af 50,00 kr. man er også velkom-men selv om man ikke vil spise, tilmel-ding senest tirsdagen før, formanden tager mod bestilling.

Vi håber at se så mange som mulig, det er altid hyggeligt, gamle minder dukker frem, kan i huske, osv.

Da dette er det sidste indlæg i år vil Be-styrelsen ønske alle en glædelig jul og et godt nytår! På hele Bestyrelsens vegneSvend

Dagen i går (13. oktober, red.) var som en børnefamilies kalender er mest godt fyldt, men det var også dagen, hvor jeg skulle ind i Marineforeningen til foredrags aften, for at høre Bernt Kure fortælle lidt om sig selv og meget om, hvordan Fregatten Jyl-land blev til det den er i dag.

Og selv om jeg kom for sent til maden og flaghejsning, så nåede jeg ind til foredra-get, og her blev man ikke skuffet. Et er at Bernt har været med til at gøre Fregatten Jylland til det den er i dag, men vi fik også lige historien om hans tur til Grønland og Sydafrika, inden vi fik hørt en hel masse om, hvordan man tager et kølsprængt skib sætter det i en tørdok, og til sidst skal ende med et skib uden kølsprængning.

Den rejse vi kom på denne aften var en spændene historie omkring, hvordan gan-ske få mænd startet projektet, og efter man var nået et godt stykke ind i projektet, fik støtte af Mærsk, og kunne skrue lidt op for

renoverings tempoet. Når man hører Bernt fortælling, er det med gamle skibe som med gamle biler. Leverer du dem ind til ’værkstedet’ for et lille eftersyn, kan man næsten være sikker på, at telefonen ringer med beskeden: ”Vi har fundet et par andre ting, der nok også burde ordnes!”

Men et stort stykke arbejde har de udført. Og fordelingen mellem det gamle og det nye på fregatten er 40/60 hvilket gør pro-jektet til det projekt i verden hvor man har bevaret mest af det gamle skib. En stor tak til Bernt Kure for et meget spændene fore-drag. Og efter et par timer i marinestuen var det videre ud i mørket, hvor kalende-ren sige at jeg måtte ud og se den sidste periode af en ishockeykamp som sønnen spillede.

Tak for en god aften og vi ses næste gang!

Af Per Vilstrup OlesenFoto: Øverst, Karl-Erik Knaack,nederst, Museet Fregatten Jylland

24

Bernt Kure.

En spændene aften med alt i træ

25

JULEFROKOST 2016

LØRDAG DEN 3. DECEMBERI MARINESTUENKL. 13.00 TIL ET STORT LÆKKERT

JULEBUFFET

TIL 200 KR. PR. DELTAGER

TILMELDING TIL FORMANDEN

26

MINDEORDSøren Steen Pedersen blev optaget i afdelingen i marts 2001. Søren var ansat civilarbejder på Holmen, hvor han var beskæftiget på Orlogsværf-tet, indtil dette lukkede ned i starten af 90,erne. Men der var stadig brug for Søren på Holmen, hvor han i mange år derefter bestred et job i det såkaldte arealple-jeteam, hvis opgaver var at vedligeholde Nyholms store område. Desværre måtte Søren i utide stoppe fra dette job han ellers holdt meget af, på grund af alvorlig sygdom, hvorefter vi heller ikke længere så meget til ham i afdelin-gen, og her i starten af august modtog jeg den triste besked, at Københavns Marineforening havde mistet endnu et medlem. Søren blev bisat fra Tårnby Kirke tirsdag d. 9. august. Mange kolleger og venner var mødt op for at tage afsked.

ÆRET VÆRE SØREN STEEN PEDERSENS MINDE

Leif Larsen

MINDEORDTidligere seniorsergent Erik Lindhardtsen var medlem af Københavns Mari-neforening i starten af 90erne, hvor han fungerede som afdelingens kasserer. I perioden 1993-97 var Erik til lige med distriktsformand i distrikt 1. Efter sin årelange tjeneste i Søværnet, hvor jeg sejlede sammen med ham i torpedo-bådseskadren, forlod han Søværnet til fordel for et job i Erhardt Jacobsens parti Centrumsdemokraterne, et job han bestred i en årrække. Erik flyttede på et tidspunkt til det sydfynske og blev indmeldt i Svendborg Marinefor-ening, hvor han som en habil skytte indtog en plads i skyttelavet. De sidste år boede Erik med sin hustru i Lundeborg. Erik afgik ved døden d. 25 august efter længere tids svær sygdom.

ÆRET VÆRE ERIK LINDHARDTSENS MINDE

Leif Larsen

27

MINDEORDHans Egon Lønholt Guldagers lange og farverige liv sluttede d. 7. sep. efter kort tids sygdom. Hans blev 83 år. Hans var en meget kendt personlighed på Amager, hvor hans interesse for havet førte til en bådplads i Sundby Sejl-forening, hvor han snart blev en kendt person, da han indtog stillingen som kapsejladschef og endvidere var foreningens formand gennem 12 år. Hans og hustruen elskede at sejle, og denne interesse bragte dem på lange ture til det sydlige Europa.m.v. Hans var også ophavsmanden til ideen om at skabe Ama-ger Strandpark, hvilket vi i dag ser det smukke resultat af.Hans var i en årrække medlem af Københavns marineforening, hvor han med stor dygtighed som dirigent styrede forsamlingen gennem den årlige general-forsamling. Da Hans flyttede til Dragør blev han overflyttet til Amager Mari-neforening, hvor han til det sidste var en trofast deltager i møderne.

ÆRET VÆRE HANS EGON LØNHOLDT GULDAGERS MINDE

Leif Larsen

MINDEORDHenri Bæchmann Stok blev medlem af Københavns Marineforening i 2012, men han var ikke et medlem, der nåede at deltage i ret mange arrangementer, da et dårligt helbred bandt ham til hjemmet, og kort efter sin 80 års fød-selsdag her i august måned blev hans tilstand forværret, og d. 28. september modtog jeg meddelelsen om hans bortgang.

ÆRET VÆRE HENRI BÆCHMANN STOKS MINDE

Leif Larsen

28

MINDEORD

Onsdag eftermiddag d. 4. oktober umiddelbart op til vort di-striktsmøde indløb den triste meddelelse, at Leni Ketler var af-gået ved døden. Leni var i mange år medlem i Brøndby Afdeling, hvor hun høstede stor anerkendelse ved drift af slopkisten. Lenis interesse for Marineforeningen i det hele taget førte hende så me-get ind i bestyrelsesarbejdet, at hun undervejs varetog forskelli-ge poster, der på et tidspunkt førte frem til, at hun lod sig opstille til valg som distriktsformand i distrikt 1 og blev valgt. Hun va-retog med stor flid denne post i en årrække, hvor vi rigtig lærte Havhexen at kende, men da hun desværre måtte stoppe i denne funktion af helbredsmæssige grunde, sluttede hendes gerning i Marineforeningens tjeneste ikke. Leni varetog i flere år driften af slopkisten på landskontoret, hvor hun med stor flid skabte en rivende omsætning. Leni blev kendt vidt for sine meningers mod, og med hendes afgang her d. 4. oktober har Danmarks marine-forening mistet et af sine markante medlemmer, og vi er mange, der vil savne hende i fremtiden.

ÆRET VÆRE LENI KETLERS MINDE

Leif LarsenFoto: Leif Ernst

29

HOLMENBatteriet Quintus afslutter mod nord rækken af de i alt 12 bastioner på Christianshavns Vold.Voldanlægget, som blev påbegyndt 1685 og udbygget i flere etaper, udgjorde gennem et par hundere år Københavns befæstning mod Øresund.Bagved voldanlægget etableredes ved op-fyldning et antal øer, hvortil Flådens akti-viteter i hovedstaden inklusiv Orlogsværftet udflyttedes. Området fik navnet Holmen.

KATASTROFEN PÅ HOLMEN

Skæbneaften

Den 23. november 1951 var to rørsmede ved 22.30-tiden på vej hjem fra overarbej-de på Burmeister & Wains skibsværft på Refshaleøen. Da de kom cyklende af Refs-halevej, blev de opmærksom på , hvad de først antog at være en tågebanke, men da de passerede gennem banken, kunne de konstatere, at det var røg.

Fremme ved den lukkede indkørsel til batteriet Quintus, mente de at se klar ild omkring skorstenen på en af bygningerne inde på området.

De hastede videre til Kongeporten, som var indkørsel til både Quintus og Hol-men, for at alarmere den derværende vagt. Herfra afsendes en cykelpatrulje for at rekognoscere inde på Quintus. Patruljen vendte kort efter tilbage og meddelte, at der ganske rigtigt var brand i en træbyg-ning tilhørende Søminevæsenet. Der var ingen på arbejde i bygningen, og ingen gjorde sig på dette tidspunkt overvejelser om, hvorvidt der kunne være eksplosiver i bygningen.

Alarmering af Københavns Brandvæsen

til Holmen skulle følge en særlig proce-dure. derfor underrettede vagtmesteren i Kongeporten klokke 22.38 hovedvagten om branden.

Hovedvagten Værftsbrovagten, lå ved ind-kørslen til Holmen for enden af Prinsesse-gade, og herfra blev brandvæsenet tilkaldt ved hjælp af et almindeligt brandalarm-skab betegnet ”Holmen 10”. Skabet hørte til Christianshavns Brandstation (station C) alarmkreds, og hertil indgik alarmen som morsesignal klokken 22.39.40.

30

KATASTROFENPÅ HOLMEN

Den Kongelige Marine har til alle tider taget omgang en med spræng-stoffer yderst alvorligt. Med tiden var der kommet nyt sprængstof, som blev anset for kemisk stabilt og knapt så følsomt overfor stød og friktion som sortkrudtet. Trotyl (TNT), opfundet 1863, blev betrag-tet som sikkert at håndtere. At man også kunne tage for let på omgan-gen med nye ”sikre” sprængstoffer, måtte Københavns Brandvæsen sørgeligt sande, da man i 1951 mi-stede 11 gode mænd ved den største enkeltulykke i korpsets historie.

Af Søren Rislund

31

Telegrafisten på station C skrev herefter på sit morseapparat: ”Station C. illøs. Hol-men 10 Arsenaløen, Værftsbroen.” Vagt-centralen på Hovedbrandstationen (station H) kvitterede for meddelelsen, og den for Holmen normerede tostationsudrykning med siamesertender afhendtes.

Førsteudrykningen, med i alt 10 køretøjer og knap 50 mand, kørte ud omkring 10 minutter efter, at branden var blevet opda-get. Også politi og Falcks Redningskorps kaldtes.

Fra station C afgik afprodsstige S 8, sprøj-te M 54 og tender T 3 (støttekøretøj for sprøjten med blandt andet ekstra slanger). Fra station H afgik vagthavende brandin-spektør (Mønsted) i P 2, røgdykkertender R 1, deejestige S 11, sprøjte M 8 og tender T 6; fra Østerbro Brandstation (station Ø) afgik siamesertender Sm 2 (slangetender med cirka 2.000 meter 104 millimeter slange), ligesom vagthavende chef (Lind-hardt) kaldtes fra hjemmet.

Orlogsværftes eget beredskab

Gennem flere hundrede år havde beskyt-telsen af kongens og rigets ejendomme, herunder de militære anlæg, haft stor bevågenhed. På Holmen havde Orlogs-værftes Brandvæsen gennem tiderne rådet over både håndkraftsprøjter, dampsprøjte, pramsprøjter og motorpumper. Det slag-kraftige værftbrandvæsen havde endda ved flere lejligheder assisteret Køben-havns Brandvæsen ved ildløs ”på statens grund” – det vil sige ude i byen, og dette gensidige assistanceforhold bevirkede, at Holmen i henhold til lovgivning fra 1868 ikke ydede økonomisk bidrag til hovedsta-dens brandvæsen.

Fra omkring 1930 svandt Orlogsværftes

Brandvæsen gradvist ind, og efter 1945 var brandtjenesten, som det nu hed, re-duceret til seks mand og en ladcykel med småredskaber. der var i stedet oprettet håndsprøjtebatterier og ildslukkere overalt på Holmen, men der bar åbenlyst blevet så som så med gensidigheden.

Ved melding om brand mødte en befalings-mand med særligt lokalkendskab frem for at assistere den mødende brandinspektør og eventuelt lede en afspærringsstyrke af marinere. Desuden var en medarbejder fra brandtjenesten døgnet rundt tjeneste-gørende i Værftsbrovagten, således at han kunne køre med brandvæsenet frem og virke som vejviser.

Men hvad værre var: Københavns Brand-

Søminevæsenet

Kontrollen af de indre danske far-vande ved hjælp af miner blev første gang brugt 9 1864, og frem-stilling af miner samt fjernelsen af samme ved minestrygning blev ud-viklet og betydende discipliner in-den for Søværnet. Et trotylstøberi og et minearmeringsværksted, der i 1938 var blevet opført på området øst for Stadsgraven (i dag ”Midt-dyssen” – en del af Christiania) var blevet sabroteret under besættel-sen; da der i 1948 opstod akut be-hov for et nyt armeringsværksted, blev det derfor besluttet midlerti-digt at genoptage minearmeringen i det oprindelige armeringsværksted på Quintus, i den ene halvdel af en utidssvarende vinkelbygning i træ-bindingsværk fra 1883.

32

væsen havde længe arbejdet forgæves på at få lov til at udføre almindeligt brandsyn i bygningsmassen på Holmen. Man var blevet afvist med henvisning til den mi-litære hemmelighed, og havde derfor helt utilstrækkeligt viden om de ofte flere hun-drede år gamle huse, deres tilstand, indret-ning og indhold.

Optakt til katastrofe

Det er således en mangelfuldt orienteret vagthavende brandinspektør Kaj August Møndsted, der den 23. november 1951 klokken godt 22.40 rykkede ud fra station H for at lede slukningstoget til Holmen. Selvom det i daglig tale hed ”assistance til Holmen” var Københavns Brandvæsen reelt ene om opgaven, som man end ikke vidste, hvad gik ud på.

Udrykningen fra station C nåede ad Prin-

sessegade først frem , og blev mødt af en vagtmester fra Værftsbrovagten, som diri-gerede køretøjerne ud af Refshalevej for indkørsel ad Kongeporten og videre over Courtinebroen ind på Quintus. Cirka 50 meter før Kongeporten sprang en mari-nesoldat op på stigebilen som vejviser, og sagde uopfordret til stigeføreren: ”I behøver ikke at være bange, der er ingen sprængstoffer derinde…”

Inde på Quintus konstaterede brandvæse-net kraftig brand i den ældre vinkelbyg-ning, og Sprøjteholdet fra station C påbe-gyndte B/C-udlægning, mens tenderholdet forberedte ansugning fra Søminegraven.

Fra station H var inspektørvognen først fremme. Inspektør Møndsted gav straks ordre om at kalde yderligere køretøjer over inspektørvognens radio, og cirka klokken 22.52 afgik sprøjte og tender fra Fælledvejs Brandstation (station F) mod

Det gamle krudthus’ tykke murebevirkede efter alt at dømme , at tabstallet ikke bleb endnu større. Foto Københavns Brandvæsen,

brandstedet. Mønsted gav desuden ordre om, at en lastvogn skulle trækkes ud af den brændende bygning, ligesom han blev set rekognoscere sammen med vagthaven-de løjtnant Prior.

I Værftsbrovagten ventede brandmanden fra det stedlige beredskab på at blive sam-let op af en Københavnerbrandbil. Men udrykningen var jo dirigeret en anden vej, og han nåede ikke frem til Quintus, før det var for sent. Ingen af disse stedkendte gjorde brug af de foreliggende instrukser for ildebrand. Disse ville i øvrigt heller ikke have fortalt noget som helst om, at der i det brændende værksted befandt sig 11 miner med en samlet sprængkraft på 4.700 kilo trotyl.

I den brand- og sprængstoftekniske rap-port, der blev udarbejdet efter ulykken, hedder det: ”Den ledende brandofficer, der på forhånd ikke kunne have nogen

mistanke om, at der overhovedet fabrike-redes miner på Holmen, kunne heller ikke ved rekognoscering få noget indtryk af farens karakter. den brændende bygnings udseende svarede mindst af alt til det ydre, man almindeligt forestillede sig, at et la-ger på fire tons sprængstof udviser.” der var nemlig hverken indhejning, skiltning eller andre former for advarsler mod eks-plosionsfaren. ”Udfra disse forkerte for-udsætninger måtte der disponeres…”

Eksplosionen

Klokken 22.52.50 detonerede de 11 miner som følge af varmepåvirkning fra branden i en fuldstændig ødelæggende eksplosion. Vagtcentralen på station H registrerede på dette tidspunkt, at alarmkredsen for Hol-men blev afbrudt som følge af, at luftled-ningerne på Refshalevej ud for Quintus blev revet over, ligesom eksplosionsbøl-gen kunne mærkes fysisk på station C. Eksplosionen, som kunne høres over det meste af København, efterlod et over 10 x 20 meter, cirka 5 meter dybt krater, hvor armeringsværkstedet havde ligget.

På eksplosionstidspunktet var sprøjte-, stige- og tenderholdene fra station C samt de netop ankomne sprøjte- og tenderhold fra station H i gang med at lægge slanger ud på pladsen foran den brændende byg-ning. Som nævnt var også inspektørvog-nen fremme, røgdykkertender og stige fra station H var begge netop ankommet, efter først fejlagtigt at have været kørt ind på Nyholm. Siamestertenderen fra station Ø var stadig undervejs. Falcks køretøj var fremme med tre mand, ligesom en afde-ling marinere var på vej mod stedet for om påkrævet at spærre af.

Umiddelbart foran armeringsværkstedet lå

33

Skematisk fremstilling af slukningsindsat-sen efter eksplusionen. Foto Københavns Brandvæsen

34

Materielle ødelæggelser

De materielle skader som følge af eksplosionen var særdeles om-fattende. Tusindvis af ruder blev knust, primært på Christianshavn, på Amager, i indre by og Østerbro.

På Holmen var ødelæggelserne monumentale. På Quintus var ni af søminevæsenets bygninger øde-lagte; en var helt bortsprængt. På den anden side af Søminegraven bleb Nyholms to ældste bygninger, Østre Takkeladshus (1723-29) og Spanteloftbygningen (1743) begge svært beskadiget.

På nær siamestertenderen var ko-retøjerne Sidstni brandvæsenets førsteudrykning alle nået frem, da eksplosionen indtraf, alle blev ramt. Køretøjerne M 54, M 8, T 3 og S 8 blev svært beskadiget. Sidstnævnte ansås som totalskadet, men blev al-ligevel repareret. Desuden ødelage-des en del mindre materielslanger, forgrenere, strålerør, kredsløbsap-parater, røgmasker, hjelme, økser, uniformsgenstande med videre.

De omfattende ødelæggelser på Batteriet Quintus ses fra luften. Pilen angiver eks-plosionskrateret, umiddelbart overfor ses krudthuset og på den anden side af Sømi-negraven de beskadigede bygninger på Ny-holm. Foto: Københavns Brandvæsen.

et ældre krudthus med ca. 2,5 meter tykke mure. Krudthuset bleb kraftigt beskadiget ved eksplosionen men blev stående, og det redede livet for en del af de brandmænd, som var helt eller delvis i læ deraf. belig-genheden betød også af hovedtrykbølgen blev sendt ud over Øresund, hvorved ska-derne på Holmen og inde i København må antages at være blevet mindsket.

Men Quintus var forvandlet til noget, der lignede en krigszone, overstrøet med knuste bygningsdele omkring eksplosionskrateret, med ødelagte brandkøretøjer, med døde og kvæstede.

Fortsætte i nr. 1 - 2017.Kopieret med tilladelse af Søren Rislund.

35

EFFEKTER KAN BESTILLES HOS NÆSTFORMAND ERIK HANSEN PÅ TLF. 6054 8915

ELLER KØBES PÅ MØDEAFTNERNE.

KENDINGSTEGN 30.00MINIEMBLEM 30.00KENDINGSTEGN (DAME BROCHE) 450.00BLAZEREMBLEM 130.00KASKETEMBLEM 115.00SLIPS marine 170.00PULLOVER str. 48 - 56 550.00PULLOVER str. 58 - 66 585.00POLOSHIRT marine / hvid str. 48 - 60 175.00DAMETØRKLÆDE marine 150.00INDKØBSPOSE, hvid med logo 60.00MESSEFORKLÆDE 130.00BLAZERKNAP 20 m/m pr. stk. 7.00BLAZERKNAP 15 m/m pr. stk. 7.00T-SHIRT marine / hvid str. 48 – 60 125.00SWEAT-SHIRT, Marine str. 48 – 60 360.00LÆRREDSBÆLTE marine / sort 140.00LÆDERBÆLTE sort 245.00SKJORTE K/ÆRMER str. 37 – 49 330.00SKJORTE L/ÆRMER str. 37 – 49 330.00SLIPOVER BELIKA str. 48 - 56 460.00SLIPOVER BELIKA str. 58 - 66 490.00VINDJAKKE marine str. - 50 – 56 375.00CARDIGAN str. 48 – 56 580.00CARDIGAN str. 58 – 66 640.00POLOSWEATER str. 48 – 56 580.00POLOSWEATER str. 58 - 66 640.00SKULDERDISTINKTIONER 70.00VEDHÆNG TIL HALSKÆDE STERLINGSØLV 275.00SAMME MED 24 KARAT GULDBELÆGNING 375.00BORDFLAG u/ stang 130.00VIMPEL blå 130.00KLÆBEMÆRKE 25.00

SLOPKISTENS SORTIMENT KAN OGSÅ SES PÅ DANMARKS MARINEFORENINGS HJEMMESIDE: WWW.MARINEFORENINGEN.DKDER ER ALTID GODE TILBUD OG GAVEIDEER – TIL FØDSELSDAG ELLER JUL.

SLOPKISTEN

UDKIGGEN UDKOMMER

Nr. 1 / 2017 udkommer februar 2017 deadline 02. januar 2017Nr. 2 / 2017 udkommer maj 2017 deadline 01. april 2017Nr. 3/2017 udkommer august 2017 deadline 1. juli 2017Nr. 4 / 2017 udkommer november 2017 deadline 01. oktober 2017

BReturneres ved adresseændring

Københavns MarineforeningTakkeladsvej, opg. 31439 København K

Toke Bruno Nielsen og Iben Kellermann bydes velkommen som nye medlemmer af formand Leif Larsen og næstformand Erik Hansen.Foto: Karl-Erik Knaack

udkiggen - simplesitedoccdn.simplesite.com/d/0f/37/284852681444046607/8b7086a2...fortrinsvist...

Documents