Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006

Kim Gustavson, DHI

kig@dhigroup.com

Formål

• At kvantificere pesticiders belastning af miljø og natur i perioden 1986-2006

Belastning af miljø og natur

• Belastningstal for

• vandlevende organismer (fisk, dafnier, alger)• landlevende organismer (bier, regnorme, fugle og

pattedyr)

• Forbrug af pesticider med potentielt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber

• Forbruget af pesticider med risiko for udvaskning til grundvandet

Belastningstal

• Belastningstallet for et givet pesticid for en given organisme kombinerer det årlige forbrug (baseret på salgstal) af pesticidet med giftigheden (toksicitet) af pesticidet over for organismen

• Belastningstallet er ikke et mål for faktiske effekter eller for tilstanden i miljøet, men kan bruges til at vurdere generelle tendenser i udviklingen med hensyn til belastning af miljø og natur

Belastningstal - vandlevende organismer

Belastningstal - Vandlevende organismer

0

0.2

0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1.8

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Alger

Dafnier

Fisk

BH

Belastningstal - landlevende organismer

Belastningstal - Landlevende organismer

0

0.2

0.4

0.6

0.8

1

1.2

1.4

1.6

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Regnorme

Bier

Pattedyr

BH

Udviklingen i anvendelsen af pesticider med hormonforstyrrende egenskaber

Hormonforstyrrende egenskaber - 3 års middelværdi

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Årstal

Kg

/ha

Total

Ukrudtsmidler

Svampemidler

Insektmidler

Vækstregulerende

Udviklingen i anvendelsen af pesticider med kræftfremkaldende egenskaber

Kræftfremkaldende egenskaber - 3 års middelværdi

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Årstal

Kg

/ha

Total

Ukrudtsmidler

Svampemidler

Insektmidler

Vækstregulerende

Udviklingen i anvendelse af pesticider i relation til risikoen for udvaskning til grundvandet

Inklusiv Alle stoffer for GUS, mindst mobil, vist som 3 års middelværdi

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Årstal

Kg

/ha

Total

ChlormequatChloridePendimethalinProsulfocarbMancozebGlyphosate

PendimethalinProsulfocarbMancozebGlyphosate

ProsulfocarbMancozebGlyphosate

MancozebGlyphosate

Glyphosate

Inklusiv Alle stoffer for GUS, mellem mobil, vist som 3 års middelværdi

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Årstal

Kg

/ha

Total

Dichlorprop-PBentazonMechlorprop-PIsoproturonMCPA

BentazonMechlorprop-PIsoproturonMCPA

Mechlorprop-PIsoproturonMCPA

IsoproturonMCPA

MCPA

Inklusiv Alle stoffer for GUS, mest mobil, vist som 3 års middelværdi

0,00

0,02

0,04

0,06

0,08

0,10

0,12

0,14

0,16

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Årstal

Kg

/ha

Total

ClopyralidTriadimenolAtrazinEthofumesateMetamitron

TriadimenolAtrazinEthofumesateMetamitron

AtrazinEthofumesateMetamitron

EthofumesateMetamitron

Metamitron

Opsamling

• Generelt et fald gennem halvfemserne, hvorefter udviklingen mere eller mindre stagnerer

• For nogle tal er der tendens til fald - for andre til stigning de seneste år

• Samme tendens er set for anvendelse af pesticider med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber, og for forbrug af pesticider med stor risiko for udvaskning til grundvandet

Opsamling

• Stigningen i behandlingshyppigheden i perioden efter 2000 er ikke tydeligt afspejlet i udviklingen i belastningstallene

• Dette skyldes, at der ved beregningen af behandlingshyppigheden ikke tages hensyn til pesticidernes giftighed

• Skærpede krav til godkendelse af pesticider har derimod haft betydning for miljøbelastningen

Perspektivering

• Belastningstallene vil fremover kunne:

• supplere behandlingshyppigheden med en mere videnbaseret vurdering af udviklingen i pesticiders belastning af miljøet

• anvendes til at identificere de pesticider, der har størst betydning for miljøbelastning

• kunne videreudvikles til også at medtage betydningen af beskyttelseszoner og/eller sprøjtefri randzoner

Perspektivering

• Belastningstallene vil fremover kunne:

• supplere behandlingshyppigheden med en mere videnbaseret vurdering af udviklingen i pesticiders belastning af miljøet

• anvendes til at identificere de pesticider, der har størst betydning for miljøbelastning

• kunne videreudvikles til også at medtage betydningen af beskyttelseszoner og/eller sprøjtefri randzoner

Pesticider og problemstillinger - 2006

Grøn Vækst

Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger

Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en reduktion ibehandlingshyppighed fra 2,5 til 1,7.

Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften påde mest miljøbelastende pesticider bliver højest.

Grøn Vækst

Målene i den nuværende Pesticidplan 2004-2009 er endnu ikke nået. Det gælder både målet om en behandlingshyppighed på 1,7 og målet om frivillig udlægning af 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer. Det skal der rettes op på med Grøn Vækst.

Regeringen ønsker at fastholde ambitionsniveauet fra Pesticidplan 2004-2009. Der skal ikke sprøjtes mere, end naturen og miljøet kan bære.

Regeringen erstatter den hidtidige indikator behandlingshyppighed med en ny indikator for belastningsomfang.

Regeringens mål er, at belastningsomfanget nedsættes til 1,4 ved udgangen af 2013.

Herudover øger regeringen ambitionsniveauet for målet om udlægning af sprøjtefri randzoner.

Danmark får næsten alt sit drikkevand fra grundvandet. Regeringen vil fortsat prioritere beskyttelsen af de danske grundvandsreserver højt.