undervisningsbeskrivelse - hotel- og restaurantskolen · innovationskultur på hrs titel 14...

Side 1 af 60

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:

Juni 2017

Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby

Uddannelse htx

Fag og niveau Innovation B

Lærer€ Gitte Krogh Frederiksen

Hold 2u -

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Introduktion til faget Innovation – Tina Seelig-øvelse

Titel 2 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- Schumpeter og innovati-

onstyper

Titel 3 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-innovationshøjde og en-

treprenørskab

Titel 4 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-Drivkraft til ideudvikling,

Push/Pull, Drucker

Titel 5 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-Drucker, Spinosa, Flores,

Dreyfus, at skabe nye ideer

Titel 6 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-innovationsaktiviteter og

samfundsudvikling

Titel 7 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Systematisk og kreativ

tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj

Titel 8 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Udvikling af forret-

ningsideer, Brugerdreven innovation, Sortering af ideer

Titel 9 Eksamensopgave 1, 2g

Titel 10 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – SO12 Vinnovation,

kreativitets- og innovationsteori

Titel 11 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Immaterielle rettighe-

der

Side 2 af 60

Titel

12+13

Mennesker og organisation - Individ, team, organisation, virksomhedstyper, organisations-

layout, forandringsprocesser i organisationer

Titel 13 Mennesker og organisation – at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse af

innovationskultur på HRS

Titel 14 Innovationsaktiviteter, virksomheders konkurrenceevne, organisationers udvikling, Dia-

mantmodel

Titel 15 Virksomhedens værdikæde og sammenhængen med konkurrenceevne

Titel 16 Forretningsmodel: Osterwalder og Pigneurs canvas-model

Titel 17 Oplevelsesøkonomi

Side 3 af 60

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Retur til forside

Titel 1

Introduktion til innovation / Tina Seelig-øvelse

Indhold

Der tages udgangspunkt i en introduktion til faget innovation ved gennemgang af be-

kendtgørelsen, bilag 18 af 2013. Klassen introduceres til hvorfor innovation er nødven-

digt både jf. hovedbekendtgørelsen for HTX.

Klassen introduceres desuden for det kommende undervisnings-år ved gennemgang af

tidsplan for fagets temaer.

Klassen præsenteres for årets første og største udfordring: en opgave baseret på ud-

drag af Tina Seelig, professor og underviser i kreativitet og innovation ved Stanford

Universitet, bog ”What I wish I knew, when I was 20”.

Opgavens ordlyd er som følger:

Hvad vil du gøre for at skabe værdi, hvis du kun har 50 kr. og to timer?

Opgaven går ud på følgende:

Hver gruppe modtager en kuvert med 100 kr.

I kan bruge lige så meget tid, I har lyst til, at planlægge hvordan I vil skabe så meget

værdi som muligt for de 50 kr.,

… men når først I bryder kuverten, har I to timer til at gennemføre opgaven.

I har én uge til at gennemføre opgaven. Torsdag d. 21. august i uge 34, skal hver gruppe

være klar til at fremlægge deres resultat. Fremlæggelsen må vare 3 minutter. Grupper-

ne skal samtidig aflevere de 50 kr. tilbage.

Det første gruppen skal diskutere og afgøre er: hvad forstår I ved værdi?

Til de i ugen efterfølgende lektioner, læser eleverne uddrag fra Tina Seeligs bog og for-

målet med øvelsen gennemgås og debatteres og øvelsens vinder kåres, efter eleverne

gruppevis har fremlagt deres resultater for klassen.

Undervisningsmateriale:

Seelig, Tina Lynn (2009) What I wish I knew, when I was 20. HarperCollins Publishers.

Side 1-9.

YouTube (2013) A crash cource in creativity : Tina Seelig at TEDxStanford. Via inter-

nettet (30. juli 2013) http://www.youtube.com/watch?v=gyM6rx69iqg

Omfang

Uge 33

3 lektioner á 45 min pr. uge

Særlige fokus-

punkter

Kompetencer, læreplanens mål, progression

Faglige mål: – redegøre for grundlæggende innovationsbegreber og beskrive innovationsaktivite-ter på lande- og brancheniveau og konsekvenserne heraf

http://www.youtube.com/watch?v=gyM6rx69iqg

Side 4 af 60

Kernestof: – innovation i samfundet

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/

klassediskussion/ gruppearbejde.

Side 5 af 60


Retur til forside

Titel 2

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber – Schumpeter og innova-

tionstyper

Indhold

Schumpeter og innovationstyper:

Innovation som begreb eksemplificeres ved opfinder Theo Jansen og hans ”Beach Crea-

tures”.

Derefter præsenteres innovation ved definition af Joseph Schumpeter og hans opdeling i

radikale og inkrementelle innovationer , den gennemgående definition af innovation:

kreativitet + værdi + handling = innovation eller innovation er værdigjort kreativitet i et

handleperspektiv jf. KIE-modellen, , Schumpeters overvejelser om kreativ destruktion,

klassisk kreativitetsteori, divergent og konvergent tænkning samt kreativitet som dannel-

sesproces.

Klassen præsenteres for de forskellige typer af innovation – produkt-, service- og proces-

innovation. Derefter forklares om lande og branchers innovationsaktiviteter og de deraf

følgende positive og negative effekter på baggrund af Erhverves og selskabsstyrelsens fil

om bæredygtig innovation. I gennemgangen af de forskellige dele inddrages eleverne i

gruppearbejde

Undervisningsmateriale:

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, København, Ny teknisk forlag, s. 7-14

Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen – innovativ un-

dervisning i videregående uddannelser, Odense; Erhvervsskolernes Forlag

Hammershøj, Lars Geer (2012), Kreativitet – et spørgsmål om dannelse, København, Hans

Reitzels Forlag

Supplerende materiale:

Theo Jansen, Kinetec sculpture. Via internettet (9. August 2012)

http://www.youtube.com/watch?v=WcR7U2tuNoY

Erhvervs og selskabsstyrelsen, Danmark, bæredygtig innovation del 1. Via internettet (9.

August 2012) http://www.youtube.com/watch?v=LrKyckfYbNg

Erhvervs og selskabsstyrelsen, Danmark, bæredygtig innovation del 1. Via internettet (9.

August 2012) http://www.youtube.com/watch?v=MJ1uAySyIrE&feature=relmfu

Omfang

Uge 33

3 lektioner á 45 min

http://www.youtube.com/watch?v=WcR7U2tuNoY

http://www.youtube.com/watch?v=LrKyckfYbNg

Side 6 af 60

Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:

– redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for sam-

fundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovati-

onsaktiviteter

Kernestof:

– samspil mellem innovation og samfund

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/

klassediskussion/ gruppearbejde.

Side 7 af 60

Titel 3

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber – Innovationshøjde og

entreprenørskab

Indhold

Med udgangspunkt i en virksomheds out for innovationsprocessen, diskuteres de seks

innovationstyper som værende enten radikale eller inkrementelle innovationer. En in-

krementel innovation defineres som:

En ”gradvis” udvikling f.eks. en forbedring af et eksisterende produkt, service eller pro-

ces eller udnytte eksisterende viden, produkter eller råvarer til nye anvendelser eller nye

markeder. De fleste innovationer i vores hverdag er inkrementelle.

Lav innovationshøjde og nyhedsværdi.

Og på denne baggrund gennemgås og diskuteres grader af innovationshøjde på bag-

grund af en række eksempler. Det diskuteres desuden om der er en sammenhæng mel-

lem innovationstyper og innovationshøjde og om der er sammenhæng mellem diverse

samfundsvilkår og graden af innovationshøjde for virksomheders innovationer.

Som introduktion til entreprenørskab og entreprenørskabstyper, tages der udgangs-

punkt i spørgsmålene: hvem er det der sætter innovation i gang og hvad er drivkraften

bag teknologiske innovationer.

Disse spørgsmål eksemplificeres ved: Brygger Jacobsen, Carlsberg, Arnold Peter Møller,

Mærsk og Lauritz Knudsen.

For at tydeliggøre Lauritz Knudsens drivkraft og entreprenørskab, ses filmen: Lauritz

Knudsens historie.

Entreprenørskab:

Med udgangspunkt i at en entreprenør er: En eller flere personer, som starter en virk-

somhed, og som skaber noget nyt i form af innovation.

Innovationen behøver ikke være en radikal innovation – kan også være et anderledes

produkt eller service til markedet, som er inkrementelt nyt i forhold eksisterende pro-

dukter og services. Eleverne præsenteres for entreprenørskab og forskellige entrepre-

nante typer..

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab – en

grundbog, København, Ny teknisk forlag, s. 85-96

http://www.lk.dk/Lauritz+Knudsen/om-lauritz-knudsen/lauritz-knudsens-historie.page

Omfang

Anvendt uddannelsestid

Uge 34, 2015

3 lektioner ugentlig

Særlige fokus- Faglige mål:

Side 8 af 60

punkter – redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for sam-


onsaktiviteter

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 9 af 60


Retur til forside

Titel 4

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- drivkraft til idéudvik-

ling, Push/pull - Drucker

Indhold Diskussionen om drivkraften bag ideudvikling fortsættes ved introduktionen til begre-

berne divergent og konvergent tænkning og deres rolle i innovationsprocessen.

I denne sammenhæng introduceres og arbejdes der med inspirationskilder til forret-

ningsideer som kan antage forskellige perspektiver:

Når innovationer tager udgangspunkt i ny viden eller forskning kalder man det innovati-

onspush-modellen ( kaldes også teknologidreven innovation) og Når kunden og dermed

markedsbehov er udgangspunktet for udvikling af innovationer, kalder man det innova-

tionspull-modellen.

Entreprenøren / innovatøren er en central figur i forklaringen på, hvorfor innovation

sker. Dette uddybes på baggrund af Peter Druckers 8 årsager til innovation.

Ifølge Drucker hænger innovation og iværksætteri sammen med målrettet, systematisk

analyse af gunstige muligheder.

Det diskuteres hvilke af Druckers 8 kilder til innovation kan have henholdsvis en Push-

eller Pull-tilgang i udviklingen af innovationer. Klassen fremstiller deres enen planche

med Druckers 8 kilder til innovation med egne, udvalgte eksempler.

På baggrund af Patent og Varemærksstyrelsens kanon over det bedste danske opfindel-

ser, udvælges eksempler og der undersøges , argumenteres og diskuteres hvilke af

Druckers 8 kilder til innovation ligger til grund for opfindelserne.

Anvendt litteratur:



Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 143-151

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 96, 107-

108

Patent og Varemærkestyrelsen (2014) Danmarks opfindelseskanon. Via internettet (1.

september 2015) http://www.dkpto.dk/om-os/presse-og-nyheder/artikler/danmarks-

opfindelseskanon.aspx

Omfang


Uge 35, 2015


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:



onsaktiviteter

Side 10 af 60

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer



Side 11 af 60


Retur til forside

Titel 5

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- Drucker, Spinosa, Flo-

res, Dreyfus, at skabe nye ideer.

Indhold Stadig med udgangs i Druckers 8 kilder til innovation, diskuteres det hvordan ideer op-

står på baggrund af gunstige muligheder: skabes de eller opdages de?

Hvis nye muligheder eksisterer på forhånd, kan en virksomhed gå ud og lede efter ideer

til innovationer. Hvis nye muligheder til innovationer skabes, skal en virksomhed eller

ansatte i en virksomhed selv skabe dem.

Men, Peter Drucker beskriver ikke hvordan man skal arbejde med at skabe de nye ideer!

Forskerne Spinosa, Flores og Dreyfus har arbejdet med at beskrive tre grundlæggende

måder, man kan arbejde med at skabe nye ideer. Centralt for, at der kan skabes en nye

ide er begrebet: Anomali. At der opstår en uoverensstemmelse eller disharmoni i en

situation. Minder om begrebet Pain – et behov, et ønske, et problem.

Anomali kan behandles på følgende måder:

1. Man vælger ikke at foretage sig noget. Det gør de fleste

2. Sædvanlig afsløring/innovation.

Man afslører og erkender at anomalien findes og løser den som man plejer.Hvordan kan

man være innovativ inden for gængse rammer

3. Historisk afsløring /innovation.

Man afslører og erkender, at anomalien findes og forsøger at ændre den gængse måde

at løse pain på i praksis.

At få ideer til at ændre den gængse måde at løse pain på, kan tilgås på følgende måder:

1. Artikulation / Tydeliggørelse:

At få ideer ved, at de vigtige forhold ved ens fokusområder prioriteres højere og gøres

tydeligere.

Samle fra spredning:

Har en virksomhed ingen miljøpolitik, og dette er vigtigt for kunderne, er det nødvendigt

at ændre på denne anomali

Generhvervelse:

100 år gammel opskrift anvendes, men tilføres en ny ingrediens.

2. Ændre konfiguration:

Ideer fremkommer ved, at sætte fokus på nogle, indtil nu, mindre vigtige forhold ved

praksis.

Når du aflevere dine flasker / dåser hos fx Coop, har du mulighed for at donere pengene

til et velgørende formål.

Man har fået en idé til, at finansierer forskning til et bestem formål fx sukkersyge.

3. Krydsanvendelse:

Ideer fremkommer ved at overføre løsninger fra en kontekst til en anden.

Karolinska hospital i Stockholm studerede hvordan Farrari skiftede dæk i Formel 1, for at

Side 12 af 60

gøre deres personale hurtigere og mere effektive under hjerteoperationer. Personalet

skulle lære at øve sig regelmæssigt på en række arbejdsopgaver = færre døde!

Anvendt litteratur:



Omfang


Uge 36, 2015


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:



onsaktiviteter

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer



Side 13 af 60


Retur til forside

Titel 6

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- innovationsaktiviteter

og samfundsudvikling

Indhold

Individuel fremlæggelse af Druckers 8 kilder til innovation: Eleverne tildeles en af

Druckers kilder og skal gennemføre en fremlæggelse baseret på: Beskriv hvorledes kilden kan fremme opfindelsen af nye innovationer.

Udvælg en historisk vigtig innovation, gerne en radikal innovation, begrund jeres valg af innovation.

Med udgangspunkt i den valgte innovation skal i redegøre for, hvordan jeres kilde til innovation kan have påvirket udviklingen af denne innovation.

Derefter tages der udgangspunkt i Professor Rane Willerslevs interview i Politiken: Dan-

mark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge, som basis for diskussion om diskre-

pansen mellem Danmarks uddannelsessystem og udviklingen af kreative og innovative

evner. Diskrepansen mellem formålsparagraffen for Innovation B og bedømmelskriterier

for eksamen i samme, diskuteres. Dette for at sætte fokus på hvorledes samfundsvilkår

har betydning for innovationsaktiviteter og innovationsaktiviteters betydning for sam-

fundsudvikling.

Anvendt litteratur:

Lund, Kenneth (2015) Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Politiken,

Lørdag d. 29. august 2015.

Omfang


Uge 37, 2015


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:



onsaktiviteter

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer



Side 14 af 60

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Titel 7

Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Systematisk og kreativ

tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj

Indhold

Systematisk og kreativ tilgang til ideudvikling

Ideudvikling foregår i en bestemt, analytisk og systematisk rækkefølge:

Fordel: Processen kan beskrives fra ide til salg af produkt.

Ulempe: Man kan ikke beskrive hvor ideerne kommer fra eller hvordan man får ideer.

Den kreative tilgang handler om, at når bestemte betingelser er til stede, øges sandsyn-

ligheden for at der kommer gode, nye ideer.

Man ved aldrig om der kommer en god ide, men man kan øge chancen for, at den kom-

mer. Den måde man er kreativ på, kan skifte afhængig af situationen.

Ulempe:

Den kreative tilgang mangler struktur: Hvordan samler man op på ideerne og får dem

videreudviklet til konkrete, brugbare forretningsideer.

Risiko for at mange gode ideer forbliver inventioner.

For såvel systematisk som kreativ tilgang til ideudvikling ved man altså aldrig hvornår

inkubationen er overstået og illuminationen slår til.

Men man kan hjælpe processen på vej => skabe et ”rum” hvor betingelserne, miljø og

mindset gør, at sandsynligheden for gode ideer øges.

Vi skal se på to tilgange til at skabe ”rum” for gode ideer:

John Cleese, Monte Phyton, Komiker, skuespiller, tekstforfatter, filmproducent, Uddan-

net jurist fra Cambridge

Dr. Tina Seelig, Professor på afdelingen for Management Science and Engineering

(MS&E) på Stanford University. Hun underviser i kreativitet, innovation og entreprenør-

skab på MS&E og the Hasso Plattner Institute of Design (d.school) på Stanford.

John Cleese pointer om kreativitet:

At forklare kreativitet er = tidspilde. Kreativitet kan ikke forklares.

Kreativitet er IKKE et talent – det er en måde at arbejde på.

Kreativitet er ikke en evne man enten har eller ikke har. Kreativitet er fuldstændig uaf-

hængig af IQ, intelligens.

Hvordan adskiller kreative mennesker sig? De mest kreative mennesker havde opnået en

evne til at komme i den rette stemning – ”en måde at arbejde på” – som tillod dem deres

naturlige kreativitet at komme til udtryk. ”En evne til at lege”.

Ifølge John Cleese fungerer mennesker i to forskellige modi: åben og lukket. Kreativitet er

ikke muligt i lukket modus.

Lukket modus: hverdags modus. Aktiv, lettere nervøs – mange opgaver der skal nås og vi

skal se at få dem overstået. Utålmodig, anspændt, ingen humor, målrettede, kan blive

Side 15 af 60

stressede, ikke kreative

Åben modus: afslappet, opstemt, mindre målrettede, tankefulde, humoristisk indstillede,

indstillede på at lege, nysgerrige,

Man er nødt til at være i åben modus når man overvejer et problem – når løsningen im-

plementeres må man skifte til den lukkede modus (divergent og konvergent tænkning).

At kunne skifte mellem de to modi er mest effektivt.

Desværre bliver vi ofte hængende i lukket modus. MEN kreativitet kan ikke eksistere i

lukket modus.

Der visse omstændigheder som gør det sandsynligt at være i åbent modus hvor kreativi-

tet vil opstå:

1. Sted – man er nødt til at skabe plads uden pres/krav. Roligt sted uden forstyrrel-

ser.

2. Tid – Sted skal skabes for en bestemt tidsperiode. Bestemt sted og bestemt tids-

periode kan udelukke lukket modus. Hverdagens problemer vil presse sig på –

(overspringshandlinger) – tag det roligt og tankerne vil falde til ro. Afsæt ca. 1 ½

time.

3. Tid – hvordan tiden skal bruges. Det er meget nemt at falde for den første, bed-

ste idé – aldrig den mest originale. At bruge mere tid på problemet betyder mere

kreative løsninger. Vi tager ofte den nemme løsning fordi det får os til at få det

bedre – problemet er løst. Kreative mennesker kan tåle ubehaget ved IKKE at løse

et problem meget længere. Altså: giv tankerne frit løb så længe at I når frem til

noget originalt.

4. Selvtillid – intet stopper kreativitet så effektivt, som frygten for at begå fejl. Vær

åben over alt der kan ske. Man kan ikke være kreativ, hvis man er bange for at

begå fejl (Yes, vi har lavet en fejl) – så mens man er kreativ er intet forkert.

5. Humor – den hurtigste vej fra lukke til åben modus er humor. Humor får os til at

slappe af og bringer og i legehumør. Humor er en væsentlig del af spontanitet og

legelyst.

Hold tankerne nænsomt omkring emnet – hent tankerne tilbage hvis det begynder at

vandre. Før eller siden vil underbevidstheden hjælpe til (inkubation).

Det er lettere at være kreativ hvis man har andre mennesker at lege med. Legekammera-

ter skal være mennesker man kan lide og stoler på. Sig altid ”ja, og”, ikke ”ja, men”.

Kreativitet ligner humor – på det sted hvor to forskellige referencerammer mødes. Sådan

er det at få en ny idé – at forbinde to hidtil adskilte ideer på en måde der giver ny mening

– er kun betydelige hvis sammenstillingen af to separate ideer giver ny me-

ning.(værditilskrivning)(krydsanvendelse)

De Bono mener at man kan løsne tankeeksperimenter ved at lege med bevidst skøre

sammensætninger – den slags absurde ideer kalder De Bono ”formidlende umuligheder”.

Formidlende umuligheder er stik modsat logisk tænkning – kan bruge som springbræt til

en rigtig idé.

Eleverne ser ”John Cleese on Creativity”-talk – lecture fra 1991, men stadig med fanta-

stisk indsigt I hvordan man kan lette vejen for de gode ideer. Eleverne fremstiller en plan-

Side 16 af 60

che med John Clees tilgang til at fremme kreativitet, diskuterer fordele og ulemper.

For at udvide elevernes forståelse af hvordan dét at fremme kreativitet er et omdiskute-

ret felt, hvor der forefindes mange forskellige tilgange, inddrages Dr. Tina Seelig

Professor på afdelingen for Management Science and Engineering (MS&E) på Stanford

University.

Seelig underviser i kreativitet, innovation og entreprenørskab på MS&E og the Hasso

Plattner Institute of Design (d.school) på Stanford og har i mange år arbejdet med sin

såkaldte ”innovation-engine” som udgangspunkt for at skabe ”rum” til kreativitet og kre-

ative tanker.

Tina Seelig kalder sin model: en Möbius ring, hvor alle dele af modellen er indbyrdes af-

hængige.

Med modellen forsøger Tina Seelig at afklare: Hvad har indflydelse på vore evne til at

være kreative? Hvad er med til, at sætte de gode ideer i gang?

Baseret på de to tilgange til at skabe kreativt rum, skal eleverne forestå planlægningen af

et brainstorming-møde for udvalgte lærer ifm udvikling af et nyt SO-forløb. Efterfølgende

diskuteres facilitering af en idegenereringsproces, baseret på elevernes oplevelse.

Forløbet fortsættes med en italesættelse af kreativitet som en social proces:

Påstanden tager sit udgangspunkt i Lars Geer Hammershøjs forståelse af kreativitet som

en dannelsesproces:

[…]evner angår den operationelle del ved kreativ adfærd og angiver dermed, at ved-

kommende er i stand til at udøve denne adfærd, fx at anvende forskellige metoder til

idégenerering

men forklarer ikke, hvad der bevirker at individet er i stand til: at få nye idéer, at få man-

ge af dem, at redesigne og selektere etc.

At kunne anvende forskellige metoder til idégenerering, betyder altså ikke at elever

bliver mere kreative eller udvikler kreative evner.

Hvordan kan man så udvikle sin kreativitet?

Ved at forstå, at kreativitet ikke er et individuelt karaktertræk,

men en social proces, hvor man hele tiden udvikler sin smag.

Når man overskrider sig selv i en social sammenhæng, dannes personligheden fordi man

gør nye erfaringer.

Dannelsen af smag er individets evne til at skelne godt fra skidt og som følge heraf, æn-

dring i personligheden til noget bedre i videst mulig forstand.

Hvad skal der til for at vi udvikler vore kreativitet?

1. Fjerne de forhindringer der blokerer for uviklingen – vaner, uproduktivt miljø

2. Udsættes for oplevelser, der fremmer kreativiteten

3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle kreativiteten

Jules Henri Pointcaré, 1854-1912. Matematiker, fysiker og videnskabsfilosof.

Betragtes som en af ”fædrene” til den moderne kreativitetsteori.

Skriver i sit hovedværk Science and Method fra 1908:

Side 17 af 60

Among the combinations we choose, the most fruitfull are often those borrowed from

widely seperated domains.

John Cleese og Edward De Bono taler om ”Formidlende umuligheder” - at skabe syntese

ved bevidst skøre sammensætninger.

Eleverne introduceres og anvender derfor til en række idegenereringsmetoder, som kan

skabe disse skøre sammensætninger: Elefant i snevejr, De Bonos tænkehatte, Phinias og

Ferb-metoden.

Anvendt litteratur:


grundbog, København, Ny teknisk forlag, s.141-142

YouTube (1991) John Cleese on Creativity. Via internettet (18. Oktober 2015)

https://www.youtube.com/watch?v=Qby0ed4aVpo

Tedxtalk (2012), A crash course in creativity. Via internettet (26. November 2015).

http://tedxtalks.ted.com/video/TEDxStanford-Tina-Seelig-A-cras

Bjerg Pedersen, Irene ( 2013) Innovative mennesker har haft en kreativ barndom. Viden-

skab.dk. 28. oktober.

Fedders, Line Emilie (2012), Kreativitet er en social proces. Videnskab.dk. 9. august.

Omfang


Uge 43-49, 2015


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:

– anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurde-

re forretningsideer

Kernestof:

– tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/

https://www.youtube.com/watch?v=Qby0ed4aVpo

http://tedxtalks.ted.com/video/TEDxStanford-Tina-Seelig-A-cras

Side 18 af 60


Titel 8

Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Udvikling af forretnings-

ideer, Brugerdreven innovation, Sortering af ideer

Indhold

Forløbet tager udgangspunkt i følgende overvejelse:

Hvis et af formålene med HTX-uddannelsen er, at eleverne skal blive mere kreative og

innovative – skal elever så have separate karakterer for kreative og innovative kompeten-

cer? Og hvordan skal man måle, om eleverne er blevet mere kreative og innovative?

På baggrund af artiklen Skal elever have karakterer for at være innovative, hvor Post Doc

ved Københavns Universitet Jan Alexis Nielsen forsøger at gøre innovative kompetencer

målbare, diskuteres det om omtalte mål er udtryk for udvikling af kreative og innovative

evner.

Forløbet fortsætter baseret på fagligt mål:

Herefter introduceres eleverne for inside-out- og outside-in-strategi og disse kobles til

Drückers 8 kilder til innovation.

Side 19 af 60

Out-side-in / Pull-strategi:

En virksomhed kan IKKE servicere alle kunder med sine produkter og services.

(Der er ikke noget der hedder: målgruppen er alle)

Undersøg kundens behov og ønsker og opfyld disse behov og ønsker bedre end konkur-

renterne.

Undersøg/beskriv/specificer kunders pain

=> anvend information til at få ideer til innovationer

=> anvend information til at identificere segment/målgruppe som virksomheden kan rette

innovation mod

=> Ideer kan ofte identificeres af konkurrenter => skal derfor effektueres hurtigt

Segmenteringen skal afdække følgende, for at målgruppe og differentiering kan bestem-

mes.

De 4 P´er introduceres som elementer der adskiller segmenter.

Baseret på artiklen Videoklip, rollespil og skuespillere gav Novo ideer til ny insulinpen,

besvarer eleverne følgende spørgsmål, baseret på gennemgået teori:

Hvilke segmenter identificerer Novo Nordisk ved inddragelse af brugere til produktudvik-

lingen af deres insulinpen?

Hvilken hovedtype af brugere er der tale om? Og hvorfor?

Hvilket/hvilke adoptantkategori tilhører segmenterne? Argumenter.

Hvilke ideer fik Novo Nordisk til udvikling af insulinpenne, ved at undersøge brugernes

pain?

Hvilken slags promotion skal Novo Nordisk vælge, ved salg af den udviklede insulinpen?

Inside-out-strategi:

Side 20 af 60

Forretningsideer findes, kan/skal skabes hos entreprenøren, ansatte, ejer i virksomheden.

Metode til udvikling af forretningsidé:

Undersøgelse af entreprenørens, ansattes, ejers indre visioner/ideer.

Ved hjælp af: Idegenereringsmetoder.

Ofte foretrækker entreprenør/ejer forretningsideer

som tager udgangspunkt i tilstedeværende ressourcer / styrker så som:

Synlige ressourcer (jord, bygninger, materialer, penge)

Relationelle ressourcer (relationer, omdømme)

Kompetencer (viden, kapabilitet, holdning)

Ideer er ofte knyttet til en bestemt virksomhed og dennes kompetencer

og kan derfor ikke så nemt ”stjæles” af konkurrenter

Samspils-strategi:

Outside-in / inside-out gør det ofte svært at finde/opdage forretningsmuligheder

Derfor udvikles forretningsideer ofte i samspil mellem forskellige partne-

re/interessenter/aktører/brugere.

Ifølge samspils-strategier/tanken udvikles forretningsideer ikke bare ved markedsanalyser

(outside-in) eller beskrivelse af individers ideer (inside-out), men i dialog mellem parter

om ønsker/problemer/behov.

Kriterie:

Virksomhedens organisation skal være indforstået med/acceptere

Samspil med eksterne parter fx kunder, leverandører.

Accept af/tillid til samarbejde om løsning af problem

Ideer stjæles ikke så nemt af konkurrenter, med mindre en af

samarbejdsparterne vælger at blive konkurrent

Eleverne diskuterer efterfølgende hvordan udgangspunktet for udvikling af forretnings-

ideer, påvirker den innovative proces.

Forløbet fortsættes med introduktion til og forståelse af brugerdreven innovation som

mulighed for at tilgå brugere ifm produktudvikling.

• Jo bedre en virksomhed forstår sine brugeres behov og de problemer, de står

over for, jo bedre en løsning vil virksomheden være i stand til at tilbyde sine bru-

gere.

• Brugerdreven innovation har til formål at frembringe nye produkter og services,

som rammer behov og løser problemer hos de undersøgte kundesegmenter. Her-

ved håber virksomheden at opnå en større succesrate med de nye produkter.

• Hvilken strategi for udvikling af ideer er der tale om: Inside-out, outside-in, sam-

spils-strategi?

Side 21 af 60

Eleverne præsenteres for forskellige tilgange / metoder ift brugerdreven innovation: mul-

tiattributanalyse, House of Quality, Cultural Probe og Persona, Brugerinnovation, bruger-

deltagelse og beskrivelse og fortolkning.

Screening af ideer er en vigtig del af den innovative proces. I den kreative proces anven-

des to forskellige måder at tænke på;

Konvergent tænkning anvendes, når man skal vurdere potentialet i de ideer man har ud-

viklet. Divergente tænkning anvendes i forbindelse med idegenerering og igen i forbindel-

se med ideudvikling.

Der er således mange forskellige forhold, der skal overvejes, når vi screener idéer. Det er

ikke kun mavefornemmelse og flygtige holdninger.

Vi skal blandt andet overveje fremtidsperspektiver, realisme og innovationshøjden i ide-

erne. Dermed begynder man samtidig at overveje ideernes legitimitet.

Nogle af de forhold man bør vurdere er:

• Er ideen ny?

• Løser ideen et eller flere problemer?

• Vil ideen medføre andre ændringer for brugeren end bare at løse problemet?

• Hvem er målgruppen for ideen?

• Hvordan vil forskellige nøglepersoner modtage og bruge løsningen?

• Hvilket fremtidspotentiale har ideen?

• Hvordan kan ideen realiseres?

Formål med og metoder til screening af ideer:

Screening af ideer omfatter forskellige teknikker til gruppering, konkretisering, kombine-

ring og prioritering af ideer.

Det er vigtigt at få reduceret antallet af ideer efter idegenerering, så man kan sikre sig, at

de ideer man arbejder videre med er realistiske, og målrettede i forhold til det problem

eller behov man formulerede i starten af den kreative proces.

Gruppering

Når man har produceret et stort antal idéer, sorteres disse idéer i grupper efter tema og

sammenhæng. Når ideerne er sorteret i grupper, får man et bedre overblik over ideerne,

og man kan måske i processen kommer på endnu flere ideer, som kan tilføjes.

1. Start med at gruppere ideerne efter ligheder.

2. Er der nogle af ideerne, der er ens? Man kan fjerne ens idéer således, at man kun

har en ide af den type tilbage.

3. Vurder om idéerne er relevante i forhold til problemformuleringen. Hvis ideen ik-

ke er relevant, eller ikke kan konkretiseres, så den bliver relevant, kan den arkive-

res i et idekatalog over frasorterede ideer.

4. Giv hver gruppe af ideer en "overskrift" der er dækkende for alle ideer i gruppen.

Man står nu tilbage med et antal grupperede idéer, som har fået en fælles titel. Antallet af

ideer er færre, end da man startede og de idéer, man har tilbage kan sammenfattes og

udvikles igen i de følgende faser.

Kombinering

Side 22 af 60

Kombinering anvendes, når man har idéer, som har potentiale til at blive kombineret med

andre idéer, hvorved nye idéer opstår. De nye ideer har måske endda mere potentiale

end den oprindelige idé. Man skal forsøge at kombinere og krydse de idéer, man allerede

har produceret således, at man kan se om der opstår nye og bedre ideer.

Start med at gennemgå idéerne enkeltvis ved at stille følgende spørgsmål:

1. Kan idéen med fordel kombineres med en eller flere af de øvrige idéer?

2. Skriv kombinationerne af ideerne ned således, at alle ideer er præsenterede i et

idekatalog

Man står nu tilbage med et antal kombinerede ideer, som er realistiske og anvendelige i

forhold til den opstillede opgave/problemet. Disse ideer kan udvikles yderligere i de føl-

gende faser af den kreative proces.

Konkretisering

Konkretisering anvendes når man har idéer, som forekommer lidt uklare eller diffuse.

Man skal derfor kunne konkretisere eller præcisere idéen, inden man arbejder videre med

den.

For at kunne konkretisere eller præsidere idéen skal man gennemgå hver idé ved først og

fremmest at svare på spørgsmålet:

• Er idéen klar og entydig?

• Hvis den er det, går man videre til næste ide.

• Hvis den ikke er det, så kan man arbejde ud fra følgende spørgsmål (man

kan evt. selv tilføje flere spørgsmål)

• Hvordan fungerer idéen?

• Hvordan bliver idéen mere konkret?

• Hvordan kan idéen realiseres?

• Hvordan…

Alle idéer er nu konkrete og anvendelige, men man har måske stadig lidt for mange idéer i

idekataloget? Hvis det er tilfældet kan man lave en prioritering af ideerne så man ender

op med at arbejde med de ideer som man finder mest relevante.

Prioritering

Prioritering anvendes når man har et stort antal ideer, som man har behov for at kunne

sortere, og arbejde videre med de bedste ideer. Prioritering er en systematisk og hurtig

screeningsteknik til udvælgelse af de bedste ideer. Når man er færdige med prioriteringen

har man en liste over de ideer man bør arbejde videre med.

Ideerne prioriteres efter følgende metode:

1. Giv hver enkelt ide point efter en række opstillede krav:

2. Ideerne oplistes efter deres pointscore, højest point øverst lavest pointscore ne-

derst.

Man er nu klar til at arbejde videre med de ideer som har den højeste pointscore.

Efter en screening af ideerne kan man vælge at udvikle ideerne yderligere under ideudvik-

lingsfasen, hvor ideerne nu kan målrettes med fokus på de behov, ønsker og problemer

som målgruppen oplever.

Til dette formål kan man vælge at anvende begreberne Pain (behov, ønske og problem),

Value Proposition (værditilbud) og Jury (hvem kan bekræfte, at målgruppens Pain er op-

fyldt gennem virksomhedens Value Proposition).

Når man har gennemgået alle faser af den innovative proces, har man udviklet en ide til

Side 23 af 60

en reel mulighed, som senere kan vokse til en forretningside.

Anvendt litteratur:


grundbog, København, Ny teknisk forlag,

Aagard Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal elever have karakterer for at være innovative.

Videnskab.dk. 14. august

Omfang


Uge 1-3, 2016


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:

– anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurdere

forretningsideer

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer



Titel 9

Eksamensopgave 1

Indhold Forløbet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for faget Innovation af juni, 2010:

Undervisningen tilrettelægges med to længere sammenhængende forløb. I det ene for-

løb arbejder eleverne i grupper med systematiske metoder til idéudvikling som basis for

innovation i virksomheder og/eller organisationer.

Eksamensopgave beskrives således:

Eksamensopgave 1, Innovation B, Ideudvikling ved Outside-in-strategi

Uge 4-9 (aflevering fredag d. 4. marts 2016 kl. 12:00) elevtid 10 timer

MÅL MED OPGAVE

I forhold til læreplanen for Innovation B tager denne Eksamensopgave 1, udgangspunkt i følgende faglige mål:


re forretningsideer (Kilde: læreplanen for Innovation B, juni 2010, HTX- bekendtgørelsen bilag 17)

Side 24 af 60

Opgaven har til formål at afdække hvordan man kan arbejde med idéudvikling i forbin-

delse med Outside-in-strategi.

Opgavens problemstilling er følgende:

Tidsplanlægning er en nødvendighed for såvel gymnasielærer som –elever.

Undersøg udvalgte gymnasielærer og –elevers behov og ønsker i forhold til tidsplanlæg-

ningsværktøjer.

Det er jeres opgave, at specificere og præcisere begrebet tidsplanlægning i denne sam-

menhæng.

Det kunne fx være en undersøgelse af om de planlægningsværktøjer som gymnasielærer

og –elever har til rådighed er fyldestgørende eller om der er behøv for eller ønsker om

ekstra funktioner som kan gøre tidsplanlægning smidigere/hurtigere/grundigere/……

Opgaven skal indeholde: 1. En beskrivelse af Outside-in-strategi i forbindelse med en virksomheds idéudvik-

lingsproces, herunder hvordan Brugerdreven Innovation kan inddrages. Specifi-

cer hvilken slags Brugerdreven Innovation I vil gøre brug af i opgaven.

2. En beskrivelse af Cultural Probe som metode til identifikation af brugers be-

hov/ønsker/pain

3. Planlæg og foretag en Cultural Probe i forhold til opgavens problemstilling. Pro-

cessen skal dokumenteres med billeder.

4. Foreslå mulige løsninger baseret på resultater fra Cultural Probe

5. Karakteristika for segment identificeres på baggrund af resultater fra Cultural

Probe.

6. Diskuter og vurder anvendeligheden af Cultural Probe som metode ift Outside-

in-strategi

Bilag til opgave

1. Beskrivelse af Cultural Probes ad Innovationsguiden og Social +

2. Guidelines for interview og interviewguide

3. Mindmap for Eksamensopgave 1 ad eksamenspræsentation

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) ”Kapitel 9, 10, 11” i Innovation. København: Nyt Teknisk

Forlag.

Mind-lab.dk; Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervesty-

relsen (2009) Culturel Probes, Innovationsguiden. Via internettet (Oktober 2010 og 21.

januar 2016). http://innovationsguiden.dk/brugere/laering-om-brugerne/cultural-

probes

Side 25 af 60

Social + (2016), Probes / culturel probes. Via internettet (21. januar 2016). http://socialeopfindelser.dk/viden/vaerktoej/probes-cultural-probes/ Information & design (2016), Culturel probes. Via internettet (21. januar 2016).

http://infodesign.com.au/usabilityresources/culturalprobes/

Omfang


Uge 4-9, 2016


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:


re forretningsideer

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer


Side 26 af 60


Titel 10 SO12: Vinnovation & Note by Note 2g, 2015/16

Deltagende lære-re

Del, cap, mio, gkf

Deltagende fag Kemi, biologi, teknologi, innovation

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet SO12 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørel-

sen for Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at in-

novation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle

elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.

Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: besøg

hos iværksættervirksomheden Dansk Vincenter, forståelse for druens genetik,

besøg af somalier som via vinsmagning sætter fokus på vinens tørstoffer og senso-

risk mapping, laboratorieforsøg med produktion/fremstilling af vin baseret på

Note by Note-tilgang og laboratorieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC.

Elevernes kreative ”evner” og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet

forståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som

er en dokumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere prak-

tisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden

om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere

fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og

fagene imellem.

Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med

særlig vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Htx Gastro-

science tilgodeses.

Kollektiv arbejdsform er bærende for forløbet på alle niveauer; samarbejde mel-

lem EUD- og HTX-lærer i planlægning og gennemførelse af forløb, samarbejde

mellem EUD-elever (kokkeelever fra grundforløbet) og HTX-elever i undervisning,

virksomhedsbesøg og laboratoriearbejde.

I planlægningen og udførelsen af forløbets elevarbejde deltager dog kun HTX-

elever.

Dag 1:

Forløbet introduceres kort ved gennemgang af skema for ugen. Herefter tager

undervisningen udgangspunkt i følgende:

Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni,

2013) eller Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man til-

lægger begrebet Innovation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere

Side 27 af 60

praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering og i bedøm-

melseskriteriet: at anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative

processer og konkret problemløsning.

Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift.

innovative processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består,

beskrives ikke og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår

heller ikke hvordan progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer

skal forstås, udfoldes eller fortolkes.

For HTX Gastro-science er det derfor valgt, at faglig viden om innovative processer

indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til den kre-

ative proces: præperation, inkubation, illumination og verifikation, som beskrevet

af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplificeres ved hjælp af KIE-

modellen (Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), baseret på definitionen:

Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3

Innovativ visualisering præsenteres eleverne desuden for en række forskellige

idégenereringsmetoder.

Progressionen tilgås i SO12 Vinnovation og Note by Note på følgende måde:

Den kreative proces repeteres og der skabes sammenhæng mellem denne og

Kolbs læringscirkel.

Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres

eleverne for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativi-

tet ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben” eller kan ska-

bes ud af ingenting, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre –

så kan kreativitet ikke læres. Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet

(en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i for-

hold til noget. Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for

praksisfællesskaber (forstået som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og

deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber,

hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne - hvilket dermed

gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder også, at beme-

string af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenerering,

ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet.

Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet

i såvel formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): … med det formål at

udvikle elevernes kreative evner … og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf §1,

stk 4: … uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner.

Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og

Dixons teori om organisatorisk læring.

Hvordan innovation udvikles og/eller fastholdes i organisationer - fx læringsmiljøer

og virksomheder - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996)

hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-

gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-

Side 28 af 60

ner.

Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse:

- At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen

(styrke praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og

give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer.

- At der oparbejdes en kultur for vidensdeling.

- At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning.

- At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag.

- At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber,

hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages.

- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan

omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsom-

hed og udnyttelse af ideer balancerer.

- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det

egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledel-

sens fokus.

- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind

i eksisterende former.

Denne tilgang til kreativitet og innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværk-

sættere. Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksæt-

teri. Forståelse for iværsætterkultur følges op senere på Dag 1, idet eleverne be-

søger Dansk Vincenter i Avedøre. Det er i denne sammenhæng (og for forløbets

elevarbejde) vigtigt, at eleverne formulerer spørgsmål som afdækker hvordan

virksomheden arbejder med innovation og udvikling af ideer – er der sammen-

hæng til den gennemgåede teori?

På dette tidspunkt præsenteres forløbets elevarbejde:

Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når

målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik.

Mediet for elevarbejdet, bestemmes af klassen/eleverne i fællesskab. Der kan fx

være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-point eller andet, der

dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og

hvordan forløbets faglige mål når målopfyldelse.

Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og

fordeling af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter.

Forløbets faglige mål er:

- at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-

ring,

- at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem

fag

- at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for

det enkelte fag og fagene imellem.

Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de

Side 29 af 60

faglige mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig

udfordring af elevernes abstraktionsevne.

Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg

af medie /præsentationsform.

Opstart gæring:

Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructo-

se-, glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose,

fructose og glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør

ved stuetemperatur uden omrøring.

Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgær-

ring, med udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation.

Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart.

For at give eleverne indsigt i iværksætterkultur afsluttes dagen med virksomheds-

besøg på Dansk Vincenter, Avedøre.

Dansk Vincenter blev grundlagt i 1999 af Jens Michael Gundersen og Torben An-dreasen. Torben Andreasen havde drevet gartneri på jordene i Avedøre Landsby siden 1983, og i en del af denne periode havde Jens Michael Gundersen gået og forsøgt sig med at dyrke vin i sine forældres baghave i Avedøre. Jens Michael Gundersen havde i 1995 lejet sig ind på en af gartneriets marker og havde i første omgang plantet omkring 700 planter af 200 forskellige sorter, for at finde frem til, hvilke sorter der gjorde sig bedst i det danske klima. D. 12.12.2003 lancerede Dansk Vincenter sin første kommercielle årgang 2002. Virksomheden ønsker på sigt at eksperimentere med produktion af hvidvin og mousserende vin. Virksomheden skriver på deres hjemmeside: Vi deltager i ERFA grupper og forskellige kurser med henblik på at blive både bedre og klogere på det at lave fantastisk god vin.

Dag 2:

Indledningsvis samles op på gårsdagens virksomhedsbesøg hos Dansk Vincenter.

Kan eleverne, på baggrund af besøget, se om der er sammenhæng mellem virk-

somhedens arbejde med ideudvikling og innovation og Mihaly Csikszentmihalyis

hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-

gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-

ner?

Kan eleverne, på baggrund af besøget, identificere om virksomheden arbejder

med nogle af de grundregler (beskrevet under Dag 1) som er vigtige for innovati-

onsledelse?

Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderlige-

re, således eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejds-

opgaver for resten af forløbets duration.

Side 30 af 60

I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fast-

holdes det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også

det overordnede formål for dette forløb.

Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden

bør måles på?

Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymna-

sielever have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen fore-

slåede fem delkompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbin-

delse med kreativitet og innovation diskuteres.

På forløbets sidste dag anvendes disse delkompetencer til, at afgøre om eleverne

mener at de har udviklet deres kreative og innovative ”evner”.

Gæring:

Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og gly-

kolysen og alkoholgæring repeteres.

Druens biologi og genetik:

Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges

som et færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation

Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder – altså at

en smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt

Side 31 af 60

hvis der ikke har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold.

Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi,

herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer

som influerer på vinproduktionen. Herunder pH i jordbunden, binding af næringsi-

oner til jordkolloider, temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere

(nematoder, pathogener, vinskimmel….), eventuel brug af biologisk kontrol på

vinmarken(biotiske faktorer).

Dagen afsluttes med status på elevarbejdet.

Dag 3:

Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som ga-

stronomisk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by

Note-hvidvin (eftermiddag).

Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i

1994, med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget

molekylær…) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af

rene stoffer (kemiske forbindelser).

For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative

udfoldelser, bruges formiddagen på vinsmagning, med fokus på tørstoffer i hvide

vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alkoholer, carbo-

xylsyrer, estre, sukkerarter og terpenoider).

Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger:

1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling

kabinett (ca. 11 % ethanol pr. volumen)

2: Måling af pH i referencevinen og indstilling af pH for NbN-vinen med vinsyre og

æblesyre (i masseforholdet 2:1)

3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag)

med en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1)

4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsva-

rende referencevinen

5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og

monoterpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aroma-

profil som referencevinen (hvis muligt)

Dagen afsluttes med status på elevarbejdet.

Dag 4:

Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstille-

de vin (eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk),

samt på tre andre prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas

chromatograf(GC) som virker på den måde at når der kommer en væske ind i den,

opvarmes denne gradvist til den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang

tid det tager at komme igennem kolonnen. Hver væske har et polaritet der sam-

Side 32 af 60

menholdes med den fødegas der driver GCen. I vores GC er fødegassen atmosfæ-

risk luft. Da fødegassen er konstant og temperaturprofilen ligeledes er konstant,

vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve. Størrelsen på udslaget indi-

kerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor sammenholde sit

udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af ethanol.

Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat,

er sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en me-

tode man arbejder med i teknikfaget PLS.

Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske ar-

bejde med forløbets elevarbejde.

Dag 5:

Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsente-

rer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng

begrunder eleverne valg af medie/præsentationsform.

Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elev-

arbejde igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål. Desuden bedes elever-

ne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note kan betegnes som

innovativt? Er der vinfremstilling ved Note by Note en innovativ proces? Hvordan

forstås kreativitet som en social proces, baseret på samarbejdet med EUD-

eleverne?

Meta-refleksionen fortsættes idet eleverne forsøger at bedømme deres egen og

klassekammeraters udvikling af kreative og innovative evner med udgangspunkt i

de delkompetencer som Jan Alexis Nielsen, Postdoc ved Københavns Institut for

Naturfagenes Didaktik har beskrevet.

Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på

læring og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elever-

nes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til forbedring.

Tematisering i forhold til HRS/ Gastro-science-profil:

Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og –produktion, med den

innovative proces og iværksætteri som baggrund.

Omverdenselement

Samarbejde mellem EUD og HTX. Deltagelse af lærer og kokkelever fra Grundfor-

løb

Virksomhedsbesøg på Dansk Vincenter, Avedøre v/Miriam

Besøg af Somalier Mogens Bey fra Sigurd Müllers Vinhandel. Kommer og laver en

smagning med fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping.

Side 33 af 60

Litteratur:

Kapitel 14: Glykose og gæring i klassens biologibog

Bioaktivator, (2015). Via internettet (22. februar 2015)

https://bioaktivator.systime.dk/index.php?id=2567

Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at

være innovative? Videnskab.dk 14. august 2013

Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima,

i Politikens håndbog om vin. Siderne 14-18, 19-20 og 21-24

Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man – en praktisk sammenfatning I

Vinsmagning. København: Gyldendal. Siderne 125-131)

Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. Kø-

benhavn: Lademann. Siderne 34-41

Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann.

Siderne 62-64

Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og

estere, i Basiskemi B. Siderne 144-146 og 163-170.

Elevarbejde 1:

SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål

Periode og om-fang

SO-forløb: Uge 10, 2016. 39 lektioner = 29 timer

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Samspil mellem fag:

– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-ring – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

Kernestof:

Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode

Side 34 af 60

– analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør

- Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og

terpenoider

- Vinifikation af hvide vine.

- Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose.

- Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alko-

hol.

- Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold,

pigmentering i druens skal, kloner, podning.

- Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkol-

loider, samt klimaet indvirkning på vindyrkning.

Have forståelse for (forstå):

- Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel.

- At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfælles-

skaber i et bestemt domæne – hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en

social proces og at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller

sikrer kreativitet.

- Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces

og Dixons teori om organisatorisk læring.

- Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst

organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og

innovative organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse.

- Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bou-

quet).

- Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation

- at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og

håndværket i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse

på den færdige vin.

Kunne anvende:

- Note by Note-metode til fremstilling af ”hvidvin” med riesling kabinett som refe-

rencevin.

- Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine

Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i

forløbet:

Side 35 af 60

Innovation:

- analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart

af egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer

samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvik-

ling

- anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle

og vurdere forretningsideer

Kemi:

– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fæno-

mener

– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og

afprøve hypoteser

– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier

– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske pro-

blemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Biologi:

– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser

og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-

gisk materiale, apparatur og kemikalier

Undervisnings-former

Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virk-

somhedsbesøg /foredrag/oplæg

Side 36 af 60


Titel 11

Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Immaterielle rettighe-

der

Indhold

Imitation af konkurrenter er en helt almindelig innovativ aktivitet blandt virksomheder

og iværksættere, for at få innovationer udbredt og anvendt, men …

Hvorfor skal virksomheder innovere, hvis andre virksomheder bare kan imitere innova-

tionen uden at betale en krone for udviklingsomkostninger, investering i opbygning af

varemærke og for at påtage sig risikoen? – også kaldet piratkopiering

I 2007 var omfanget af ulovlig kopiering af varer, hvor immaterielle rettighe-

der/varemærker overtrædes anslået til 250 mia. dollars – det er steget markant siden.

Virksomheder har brug for at kunne beskytte en opfindelse eller en god ide mod imitati-

on og udnyttelse fra konkurrenter.

Immaterielle rettigheder dækker bredt over beskyttelse af ideer eller opfindelser

(dvs ikke-materielle ideer i modsætning til fysiske produkter).

Immaterielle rettigheder opdeles i 5 typer:

Patenter

Brugsmodel

Varemærke

Design

Ophavsret

Et patent rummer både en rettighed for indehaveren af patentet og en forpligtelse.

Har ret til:

At bestemme, hvem der udnytter patentet i patentperioden.

Er forpligtet til:

At offentliggøre en beskrivelse af patentet og, når patentperioden udløber, at give andre

lov til at kopiere og anvende patentet.

Et patent vedrører i udgangspunktet beskyttelse i et bestemt land

Ønsket beskyttelse i flere lande, må man ansøge i hvert enkelt land eller evt. ansøge

samlet om beskyttelse i flere lande, fx EU-landene. (I fremtiden: mulighed for fælles

europæisk patentkontor)

Opfinderen er den eller de fysiske personer, som har skabt opfindelsen.

En virksomhed kan ikke stå som opfinder, men kan have retten til patentet.

Hvis en person frembringer en opfindelse i forbindelse med sit job, kan virksomheden

forlange at få retten til patentet efter nogle særlige regler.

Hvad er patentdomstolen?

Siden år 2000 har man i EU-regi forsøgt at forhandle sig frem til indholdet af en reform

af det europæiske patentsystem. Det har udmundet sig i en patentreform indeholdende

følgende to elementer:

1. Etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem.

2. Etableringen af den såkaldte enhedspatentbeskyttelse (enhedspatentering).

Patentdomstolen og enhedspatentbeskyttelsen har hvert deres formål, men hænger

Side 37 af 60

alligevel sammen, fordi patentdomstolen skal sikre, at patentreglerne følges i de 25 EU-

lande, som har valgt at vedtage patentreformen. Det er kun Spanien og Italien, som ikke

har ønsket at indføre enhedspatentering samt være en del af patentdomstolen.

Formålet med patentdomstolen og enhedspatenteringen

Enhedspatentbeskyttelsen skal gøre det lettere for virksomheder at søge et patent. Lige

nu er det sådan, at hvis en virksomhed ønsker et patent, skal patentet søges i hvert en-

kelt EU-land.

Men enhedspatenteringen gør det muligt at søge patentet i 25 af medlemslandene på

en gang, således at virksomheden kun skal søge patentet én gang.

Formålet med en fælles europæisk patentdomstol er at håndhæve, at de 25 lande over-

holder patentreglerne.

Patentloven definerer ikke, hvad der forstås ved en opfindelse men beskriver derimod

hvad der ikke kan patenteres.

Der kan ikke udtages patent på fx opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske

regler, it-programmer, kunstneriske frembringelser, det menneskelige legeme – herun-

der gener, plantesorter og dyreracer

Gennemgang af de 5 typer for immaterielle rettigheder.

Men hvad hvis kopi-virksomheder er ligeglade?

Eleverne ser filmen ”Jagten på kopierne” DR2, Tema, derefter diskuteres hvordan de ser

på piratkopiering og rimeligheden i beskyttelse af immaterielle rettigheder.

Anvendt litteratur:


Forlag. Siderne 341-346

Ministeriernes netværk for IPR-krænkelser (2016), Er det ulovligt at købe og bruge pirat-

kopier i EU? Via internettet (28. marts 2016)

http://www.stoppiratkopiering.dk/faq/generelt/er-det-ulovligt-at-koebe-og-bruge-

piratkopier-i-eu.aspx

Patent- og varemærkestyrelsen (2016) Se om din ide er ledig. Via internettet (28. marts

2016) http://www.dkpto.dk/

Jagten på kopierne, DR2 Tema, 19. december 2015. 57 min.

Omfang


Uge 13-14, 2016


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:


re forretningsideer

http://www.stoppiratkopiering.dk/faq/generelt/er-det-ulovligt-at-koebe-og-bruge-piratkopier-i-eu.aspx

http://www.stoppiratkopiering.dk/faq/generelt/er-det-ulovligt-at-koebe-og-bruge-piratkopier-i-eu.aspx

http://www.dkpto.dk/

Side 38 af 60

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer


Side 39 af 60


Titel 12

Mennesker og organisation - Individ, team, organisation, virksomhedstyper, organisati-

onslayout, forandringsprocesser i organisationer

Indhold Nu har vi arbejdet med at:

Afdække og forstå hvordan kreative og innovative ideer skabes, sorteres og vurderes.

Hvordan i alverden får man det så til at ske i virkeligheden?

Udgangspunktet er, at når innovative aktiviteter skal føres ud i livet, er det mennesker og

den organisation, de er ansat i, som får det til at ske – eller ikke ske …

Mennesker kan være enkeltindivider, fx en enkelt entreprenør eller en gruppe af entre-

prenører, et team eller en hel organisation.

Forståelsen af mennesker og organisation kan angives på flere analyseniveauer:

• Det enkelte menneske – forskellige entreprenører og relevante

kompetencer

• Teams - forskellige kompetencer og konflikthåndtering

• Organisationer – private, offentlige og non-profit

Et team er en gruppe med et mindre antal gruppemedlemmer, som arbejder sammen

om at opnå et fælles mål inden for en fastsat tidsramme.

Teamets medlemmer har, samlet set, en række kompetencer, som er nødvendige, men

ikke nødvendigvis tilstrækkelige, for at nå et fælles mål.

For at få succes med at nå et bestemt mål i et team er det vigtigt, at alle opgaver og rol-

ler bliver varetaget – også selvom teammedlemmerne måske ikke på forhånd besidder

alle de kompetencer, der skal til.

Side 40 af 60

Præsentation og øvelser med jeg-budskaber

Gennemgang af privat, offentlig og non-profit-organisation – herunder forskellige virk-

somhedsformer og organisationslayout.

Organisatorisk inerti:

Handler om, hvordan adfærd bliver styrket, når noget fungerer godt og opfylder organi-

sationens formål på en tilfredsstillende måde – adfærden bliver ”institutionaliseret”,

bliver til organisationens kultur, ”sådan har vi altid gjort”

Men hvad så, når den organisatoriske inerti bliver en hæmsko for nye tiltag eller innova-

tive aktiviteter i en organisation?

Når en organisation ønsker at foretage ændringer ift status-quo / innovative aktiviteter,

er den væsentligste udfordring implementeringen / gennemførelsen af forandringen.

Der opstår barrierer for forandringen på tre niveauer. Disse skal identificeres og håndte-

res.

1. Barrierer i hele organisationen

2. Ledelsesbarrierer

3. Barrierer hos ansatte

En organisation kan have en fælles kultur, som rummer fælles værdier, fælles opfattelser

af organisationen og den omgivelser og fælles adfærdsmønstre.

Jo stærkere en kultur er, jo sværere er den at forandre. Accelerator og forstenet har

samme kultur og mange mennesker som skal overbevises.

Svag/up to date: nemmere at forandre. Behov for en kultur som organisationen kan væ-

re fælles om.

Svag / fladt dæk: nemmere at forandre. Behov for kulturændring, som matcher behovet

for at løse opgaver og for fælles fodslag.

Ledelsen har taget beslutninger som tidligere har været en succesfuld måde at løse pro-

blemer på.

Ledelsen kan blive fanget i at måden at tage beslutninger fastholdes, selvom det ikke

længere løser nye problemer på en tilfredsstillende – ledelsen gentager adfærd, uden

resultat pga angst for at fejle.

Løsning: Ledelsen må have ny opfattelse af de problemer/opgaver organisationen skal

løse => nye løsninger => ændring af kultur og inerti

Modstand mod forandringer hos ansatte, bunder oftest i usikkerhed og frygt for konse-

kvenserne af forandringen:

Nyt arbejdsindhold, ny arbejdstid, ny løn, måske fyring.

”Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får” – også selvom det man har er no-

get skrammel.

Side 41 af 60

Anvendt litteratur:


Forlag. Kapitel 24-25.

Omfang


Uge 16, 2016


Særlige fokus-

punkter

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden om organisationers struktur, kultur og processer til at

forklare, hvordan mennesker og organisationer kan fremme og hæmme innovative

aktiviteter.

Kernestoffet er:

– mennesker og organisation.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative

metode og undersøgelse

Side 42 af 60


Titel 13

Mennesker og organisation – at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse

af innovationskultur på HRS.

Indhold Udgangspunktet er, at når innovative aktiviteter skal føres ud i livet, er det mennesker

og den organisation, de er ansat i, som får det til at ske – eller ikke ske …

Kreativitet i samfundsperspektiv

Præmis: Danmark skal leve af kreativitet.

Produktet skal ikke være billigere – snarer bedre, anderledes og gerne dyrere end kon-

kurrentens.

Tendensen er, at produkter ikke bare sælges som produkter, men med en særskilt histo-

rie tilknyttet som kan give kunden en særlig opgave – oplevelsesøkonomi

Hvis vi ligefrem skal leve af kreativitet, så har vi brug for at vide mere om, hvad såkaldte

kreative mennesker gør for at være kreative og vide mere om hvordan kan man opmun-

tre, udvikle og kultivere kreativiteten.

En hovedpointe:

Kreativitet er ikke en isoleret mental kapacitet ( en evne), som mennesker bærer rundt

på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget.

Man kan altså ikke blot beslutte sig for at være kreativ, og man kan ikke alene tænke sig

til at være kreativ.

Vi er som mennesker altid i større elle mindre grad skabende eller handlende, men det

er ikke hver dag, at vi udvikler en ide eller et produkt, der anerkendes af andre.

Kreativitet viser sig kun i og igennem bearbejdninger af et materiale (ord, tekstiler,

metaller, arbejdsgange, projektoplæg, problemstillinger) og dernæst ved at føre til no-

get (en ide, en løsning), der anerkendes af andre på et eller andet tidspunkt.

Ingen anerkendelse af andre = invention (som resultat af den kreative proces), men

uden nytteværdi eller kommerciel værdi (er ikke defineret som kreativitet)

Kreativitet skabes aldrig ud af ingenting, og kreativitet sker også altid i forhold til noget .

Og nogle skal altså konstatere på et tidspunkt, at noget er kreativt.

Ifølge Lene Tanggards er: Kreativitet = nyhed + værdi

Den kreative proces foregår hos det almindelige menneske som en udvælgelse og/eller

kombination af elementer, som indgår i vedkommendes eksisterende repertoire – man

bruger brug af de eksisterende ”hjerneskuffer” som udgangspunkt for de nye ideer /

krydsanvendelse, hvilket leder til nye ”hjerneskuffer”.

Kreativitet er en social proces.

Hvis man betragter kreativitet som en aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge

sammen med andre, (fordi kreativiteten skal anerkendes af nogen), så vil man aldrig

kunne se kreativitet som en ren individuel bedrift/evne, men en social proces!

Ifølge Lene Tanggaard: Kreativitet handler om at gøre sin ideer socialt gældende!

Side 43 af 60

Lene Tanggards tese er:

”Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag inden for praksisfælles-

skaber i et bestemt domæne”.

Praksisfællesskaber defineres som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og deres

omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor man

arbejder på et fælles projekt.

Kreativitet er således ikke en mental proces eller en evne, men noget mennesker almin-

delige mennesker kan tilvirke med hinanden, hvis de rette betingelser er til stede for, at

ideer eller produkter kan opstå og finde en form for anerkendelse inden for praksisfæl-

lesskaber.

De rette betingelser er karakteristika som ofte definerer kreative mennesker:

- Motivation – at man oplever flow og stor tilfredsstillelse ved arbejdet.

- Viden og forståelse for domæne-relevant teori

- Relevant arbejdsstil:

- en evne til at tackle kompleksitet og til syntese dvs. kunne se nye sam-

menhænge

- brug af teknikker, der kan bryde med ens uoriginale ideer og analytiske

evner ift. at se hvilke ideer der er relevante

- Koncentration hvor fokus fastholdes og hvor der lægges stor energi i ar-

bejdet og vedholdenhed over for ideer som ikke umiddelbart syntes ac-

ceptable.

Kreativitet er således ikke en mental proces eller en evne, men noget mennesker almin-

delige mennesker kan tilvirke med hinanden, hvis de rette betingelser er til stede for, at

ideer eller produkter kan opstå og finde en form for anerkendelse inden for praksisfæl-

lesskaber.

Den kreativ ide eller det kreative produkt vil derefter forandre praksisfællesskabet til

noget nyt eller mere værdifuldt (Dixon)

Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces

Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv.

Udvikling af kreativitet og innovation

Hvis kreativitet bare ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben”,

kan skabes ud af ingenting, eller er en medfødt evne, så er det at være kreativ ikke no-

get man kan lære af andre – så kan kreativitet ikke læres, så kan kreativitet ikke udvik-

les..

Vi antager derfor følgende:

Kreativitet er en vigtig del af den innovative proces, men er ikke en mental kapacitet

eller en medfødt evne.

Kreativitet og innovation kan derfor læres og udvikles hos det enkelte menneske.

Side 44 af 60

De individuelle aspekter af kreativitet:

• Kreative personer omsætter ideer socialt – de sørger med andre ord for, at no-

gen opdager og anerkender deres ideer

• De kan fordybe sig og besidder ofte stor udholdenhed

• De har lært, at tænke divergent, de er gode til at analysere og sammentænke

viden

• De er god til at lære fra en tradition, inden for et givet domæne i praksisfælles-

skaber og at transformere disse traditioner eller at ”slå knuder” og skabe sam-

menhænge mellem forskellige praksisser.

De sociale aspekter af kreativitet:

• Kreativitet kræver, at man kender til et domæne og kan ændre det (eller dele af

det) eller skabe et nyt.

• Kreativitet fordrer ofte en form for ”mesterlære” – en oplæring i domænets

grundlæggende viden og teknikker – eller deltagelse i praksisser der er kreative

• Kreativitet handler om at være på det rette sted med den rette ide på det rette

tidspunkt.

De organisatoriske aspekter af kreativitet:

• Kreativitet og innovation befordres af en ledelse, der går i front med at skabe

betingelser for dette.

• Innovation skal styres, men ikke overstyres

• Innovationsstrategier er vigtige – gerne med fokus på: kreativitetsfremmende

læringsmiljøer, partnerskaber, konkrete ressourcer og barrierer for kreativitet

og innovationsledelse

• Kreative ideer må omsættes økonomisk for at blive til innovationer

Hvad fremmer innovative aktiviteter

Partnerskaber med eksterne selskaber, interessegrupper og kunder.

Kobling / knudearbejde til andre organisationer eller mennesker med særlige egenska-

ber, kan bidrage til at ens egen organisation forandres (outside-in-strategi). Den kreative

proces skal være involverende og ejerskabsgivende

Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor den nuværende strategi.

Ledelsen skal være villig til at støttede nyskabende ideer.

Ressourcer til at støtte nye ideer

At omsætte nye ideer til nye praksisser og handlinger, kan kræve tid og penge, som må

afsættes.

En flad organisation.

Beslutningstagere er tætte på den enkelte medarbejder og ser og hører reaktio-

ner/udviklinger så tidligt som muligt.

Uformel kultur.

Det er naturligt at give udtryk for sin personlige mening, hvis en god ide opstår, eller hvis

den skal kritiseres.

Synlig og nærværende ledelse generelt.

Medarbejderne kan få luft for kritik, og det giver energi til konstruktive udfordringer og

gnidningsfri tænkning.

Side 45 af 60

Hvad hæmmer innovative aktiviteter

Opmærksomhed kun på at undgå fejl.

Hvis man er mere optaget af at undgå fejl eller lede efter problemer end at eksperimen-

tere og opsøge muligheder, så kan det hæmme vigtig innovation.

Ingen systemer til at støtte implementering.

Her gælder det igen om at have ansatte, der er med til at implementere nye ideer, og

måske til at opdage de ideer, der allerede findes i organisationen.

Konkurrence fra andre.

Hvis man er optaget af, hvad konkurrenterne kan og konkurrence herfra, så risikerer

man at overse eller ikke at have tid til at opdyrke de innovationspotentialer, som ligger

blandt medarbejderne internt.

Silo-dannelse.

Dobbeltarbejde og manglende koordination mellem organisatoriske enheder er kende-

tegnende for silo-baserede organisationer, hvor enheder lukker sig organisatoriske om-

kring egne opgaver. For at facilitere samarbejdet på tværs af sådanne siloer, skal siloer

ikke nedbrydes, men derimod gøres transparente, ligesom de kommunikative barrierer

imellem dem skal fjernes.

Ofte ser man de samme undersøgelser, udviklingsprojekter og indsatser finde sted i hver

silo, ikke af ond vilje, men udelukkende fordi der mangler blik for hvad der sker i de øv-

rige dele af organisationen.

Innovationsledelse

Hvis man ønsker en virksomhed hvor kreativitet og innovation blomstre og kultiveres,

betyder det, at virksomhedens ledelse påtager sig et ansvar i form af innovationsledelse.

Fortsat innovation i virksomheder er hverken et udtryk for en mystisk proces eller en

radikal revolution, men snarere noget der sker gennem kontinuerlige forandringer.

For at sikre fortsat innovation, er det heller ikke nok bare at forvente kreativitet eller

anvende forskellige idegenereringsmetoder og spæne rundt iført røde tænke-hatte,

mens man brainstormer og mind-mapper sig ihjel.

Mihaly Csikszentmihalyi er kendt for forskning ift flow – (det at være fuldt optaget af

noget under høj anstrengelse og opleve stor energi ved dette).

Hans hypotese er:

De firmaer eller institutioner, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og

nemmest at udveksle, vil være de mest kreative. Hvordan?

7 grundregler for innovationsledelse

Davila, Epstein & Shelton (forsker i organisation og innovation) skriver:

Innovation er ikke noget nyt – har eksisteret i årtusinder (fx gennem mesterlære)

Kreativitet og innovation bør ses som et integreret element i den almindelige hverdag i

virksomheden.

Idet innovation typisk vokser bredt fra neden i en organisation, er det vigtigt at innovati-

on organiseres og ledes i overens-stemmelse med dette.

For at sikre kreativitet og innovation, opstiller forskerne en række grundregler for inno-

vationsledelse:

Side 46 af 60

- At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen (styrke

praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og give grobund for

fælles inspiration til nye tanker/ideer.

- At der oparbejdes en kultur for vidensdeling.

- At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning.

- At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag.

- At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber, hvor fx

kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages.

- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsæt-

te gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsomhed og udnyt-

telse af ideer balancerer.

- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det

egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledelsens

fokus.

- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i

eksisterende former.

Eleverne udarbejder spørgeskemaer til undersøgelse af de faktorer som enten hæmmer

eller fremmer innovative aktiviteter på HRS.

Undersøgelsesobjekter er udvalgt som: Søren K, Administrerende direktør – strategisk

niveau, Mette Toftegaard Rasmussen, projektansvarlig for HRS´ SØB-strategi – strategisk

og implementerende niveau, Erik Ingerslev, daglig leder af kursusafdeling, -

implementerende niveau.

Efterfølgende sammenlignes respondenternes svar og det forsøges konkluderet hvilke

faktorer der fremmer eller hæmmer innovative aktiviteter på HRS, ift. forskellige ledel-

sesniveauer.

Det diskuteres desuden hvordan sådanne resultater kan formidles.

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) ”Kapitel 23” i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag.

Kapitel 23.

Tanggard, Lene (2009), Kreativitet skal læres. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag

Tangaard, Lene og Stadil, Christian N. (2012), I bad med Picasso. København: Gyldendals

Forlag.

Omfang


Uge 17-20, 2016


Særlige fokus-

punkter

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden om organisationers struktur, kultur og processer til at

forklare, hvordan mennesker og organisationer kan fremme og hæmme innovative

Side 47 af 60

aktiviteter.

Kernestoffet er:

– mennesker og organisation.

Væsentligste

arbejdsformer



Side 48 af 60


Titel 14

Innovationsaktiviteter, virksomhedens konkurrenceevne og organisationers udvikling. Diamantmo-

del.

Indhold Innovationsaktiviteter:

Præsentation af eksempler på landes og branchers innovationsaktiviteter, herunder hvor mange

penge Danmark bruger på innovative tiltag og forskningsaktiviteter eller hvilke strategier brancher,

virksomheder eller grupper af virksomheder følger. Dette har betydning for type og omfang af inno-

vationsaktiviteter i Danmark, samt inden for hvilke brancher, man finder en høj eller lav innovati-

onsaktivitet.

Innovationsaktivitet er de handlinger man foretager for at skabe innovation. Mængden af disse

handlinger og effektiviteten af dem afgør, om innovationsaktiviteten er høj eller lav.

Både lande, byer og brancher kan forsøge at øge innovationsaktiviteten via forskellige handlinger og

tiltag. Det kan eksempelvis være, at sørge for, at innovation kommer på dagsordenen i folkeskolen,

ungdomsuddannelserne samt på de videregående uddannelser.

Ligeledes kan staten investerer i forskning for at øge chancen for opfindelser, som landet senere kan

tjene penge på.

Hvilken branche tror I, har den højeste innovationsaktivitet i DK?

Pain: et stort behov for udvikling og nye idéer hele tiden, fordi der bliver lagt et større pres på vores

klode.

Hvilke motivationsfaktorer er afgørende for høj innovationsaktivitet?

Side 49 af 60

EUs Innovation Union Scoreboard.

Landene er valgt ud fra 24 kriterier såsom viden, teknologi, kreativitet osv. Nogen af de egenskaber,

der blev fremhævet ved Danmark, var blandt andet: Et åbent og attraktivt forskningssystem, gode

arbejdsrelationer indbyrdes mellem mellemstore og små virksomheder og let adgang for virksom-

heder til at arbejde sammen med de offentlige forskningsinstitutioner. Derudover er virksomheder

som Lego, Velux og Coloplast med til at trække Danmark meget op ad innovationsaktivitetsstigen.

http://ec.europa.eu/growth/industry/innovation/facts-figures/scoreboards_en

Konkurrenceevne

Graden af innovationsaktiviteter har indflydelse på et lands konkurrenceevne.

Det er den innovation, der sker i virksomhederne og den offentlige sektor, der påvirker og udvikler

et lands konkurrenceevnen.

Det har derfor stor betydning, hvor dygtig man er til at omstille produktionen til noget, der er efter-

spørgsel efter.

Det er bl.a. her, innovationen kommer ind som en vigtig forudsætning for økonomisk udvikling og

vækst.

Andre forhold som kultur, infrastruktur, lovgivning samt arbejdskraftens uddannelsesniveau er også

væsentlige forhold, der påvirker produktiviteten og dermed konkurrenceevnen.

Hvad er konkurrenceevne?

Ved et lands konkurrenceevne forstås evnen til at konkurrere med andre lande på verdensmarke-

det.

Et lands betydning på det globale marked er først og fremmest afhængig af landets konkurrenceev-

ne (og naturligvis landets størrelse).

Trods Danmarks begrænsede størrelse har vi en dominerende position på vareområder som insulin,

svinekød, container-transport og vindmøller

Porters Diamantmodel

Hvorfor er nogle lande gode til at konkurrere på verdensmarkedet? Og hvorfor kan nogle lande sim-

pelthen ikke følge med i den internationale konkurrence?

http://ec.europa.eu/growth/industry/innovation/facts-figures/scoreboards_en

Side 50 af 60

Disse spørgsmål har økonomer stillet sig selv masser af gange. Det gælder også den amerikanske

økonom Michael Porter. Han satte sig for at undersøge, hvorfor nogle lande har større succés på

eksportmarkederne end andre lande.

Porter forkastede ideén om, at et lands konkurrenceevne kun afhænger af løn, valuta og naturres-

sourcer. I slutningen af 1980'erne igangsatte han en større undersøgelse i nogle industrilande (her-

iblandt Danmark), hvor formålet var at finde en forklaring på, hvad der netop havde været af betyd-

ning for deres succes på verdensmarkedet.

Modellen mener, at der kan være naturlige grunde til hvorfor nogle nationer og visse industrier og

virksomheder indenfor disse lande, har en bedre konkurrenceevne på det globale marked. Argu-

mentet er, at ”hjemmebanen” tilbyder en organisering af specifikke faktorer, som kan give virksom-

heden en potentiel konkurrencefordel i forhold til verdensmarkedet

• Ifølge Porter er der fire overordnede kendetegn, som karakteriserer et lands konkurrenceev-

ne:

• Strategi, struktur og rivalisering

• konkurrence mellem virksomheder

• Produktionsfaktorer (Faktorbetingelser)

• Viden, ressourcer, kapital og infrastruktur

• Efterspørgselsforhold

• Særlig hjemlige forhold

• Relaterede brancher

• Synergi mellem beslægtede virksomheder og underleverandører

Disse fire forhold er bestemmende for landets konkurrenceevne. De er vigtige hver for sig, men de

påvirker også hinanden gensidigt.

Diamant-modellen kan anvendes til at analyserer, hvorfor et land opnår international succes inden-

for bestemte brancher – også kaldet et lands konkurrenceevne

Produktionsfaktorer - (Faktorbetingelser)

Arbejdskraft. Her tænkes der på såvel mængden som kvaliteten af arbejdskraften i landet. Uddan-

nelsesniveau er naturligvis af stor betydning. Desuden ser man her på, hvad arbejdskraften koster,

ligesom mindre håndgribelige forhold som arbejdsmoral inddrages her.

Fysiske ressourcer. Landets beholdning af mineraler, skove, agerjord og fiskemuligheder indgår i

landets produktionsfaktorer. Det gælder også klimaet.

Vidensressourcer. Landets videnskabelige niveau inddrages her. Dette afhænger bl.a. af mængden

og kvaliteten af højere uddannelser, forskningsinstitutter, laboratorier, statistiske kontorer mv.

Kapitalressourcer. Hvor let er det for erhvervslivet at skaffe sig billig kapital til finansiering af forsk-

ning og produktudvikling? Hvordan er landets kapitalmarkedorganiseret?

Infrastruktur. Endelig er landets infrastruktur af betydning. Det drejer sig om transportsystemet

med motorveje, jernbaner, lufthavne mv. Det drejer sig også om landets kommunikationssystem,

hvor man især ser på telefon- og postvæsen, internetforbindelser mv. Endelig er det også af vigtig-

hed.

Faktorbetingelser inkluderer de faktorer som en virksomhed kan udnytte i et land.

Faktorbetingelser kan ses et lands fordelagtige ressourcer, som en virksomhed kan bygge videre på

for at opnå konkurrencefordele.

Side 51 af 60

Efterspørgselsforhold

Er den hjemlige efterspørgsel er større og mere krævende end på udenlandske markeder, vil hjemli-

ge virksomheder gøre sig større anstrengelser for at levere et produkt som lever op til kundernes

krav, end en udenlandsk virksomhed vil.

Dette vil forbedre den hjemlige virksomheds konkurrenceevne også på eksportmarkeder – pga.

produktets gode kvalitet. Et krævende hjemmemarked kan blive en drivende kraft for en virksom-

heds innovation.

• F.eks har japanske forbrugere altid været meget krævende hvad angår elektroniske produk-

ter, hvilket har været med til at skabe Japans succes på dette område.

• Danske forbrugeres miljøbevidsthed, har været med til at fremme udviklingen for miljørigti-

ge produkter

At hjemmemarkedet er vigtigt for et lands konkurrenceevne kommer ofte bag på de fleste. Der tales

nemlig meget om, at de multinationale virksomheder er globaliserede og at produktionen nu er så

spredt til i forskellige lande, at hjemlandet snart ingen betydning har mere. Dette afviser Porter på

det kraftigste. Tværtimod mener han, at hjemlandet har mere betydning end nogensinde for de

multinationale firmaer. Det er i hjemlandet, at den overordnede produktudvikling foregår. Det er

her, at den højtuddannede arbejdskraft findes. Desuden er hjemmemarkedet netop vigtigt med

henblik på at teste produkterne vha et kritisk publikum.

Beslægtede virksomheder og underleverandører (synergi)

Helt centralt i Porters teori står begrebet industriblokke. En industriblok er en stor gruppe virksom-

heder, der er placeret i samme geografiske område og som alle direkte eller indirekte arbejder

med produktion inden for det samme produktområde.

Et sådant netværk af beslægtede virksomheder og underleverandører kaldes altså for en industri-

blok.

Porter brugte udtrykket cluster - på dansk anvendes også udtrykkene industriklynge eller kompe-

tenceklynge.

Et sådant netværk af beslægtede virksomheder og underleverandører kaldes altså for en industri-

blok. Porter brugte udtrykket cluster, som også er ved at vinde indpas herhjemme i takt med at

engelsk sniger sig ind i det danske sprog. På dansk anvendes også udtrykket

industriklynge eller kompetenceklynge.

Porter påpeger, at velfungerende industriblokke er af helt central betydning for et lands økonomi,

vækst og konkurrenceevne.

Mange u-lande mangler netop industriblokke. Ofte har et u-land nogle få virksomheder, der produ-

cerer en færdigvare, fx sko. Men man mangler hele netværket af underleverandører, som kan

igangsætte en egentlig selvbærende industrialisering.

Der er mange fordele for virksomheder ved at være placeret inden for det samme geografiske

område.

Dels tiltrækker man kvalificeret arbejdskraft. Folk med gode idéer flytter ofte til steder, hvor de kan

finde ligesindede. Dels kan man trække på fælles infrastruktur (havnefaciliteter, motorveje, uddan-

nelses-institutioner mv.).

Virksomhedens strategi, struktur og konkurrence (Rivalisering)

Vigtigst i denne del af Porters diamant er den indenlandske konkurrence.

Porter fandt ud af, at i lande, som besidder ledende industrier på verdensmarkedet, er der ofte

en heftig indenlandsk konkurrence mellem flere virksomheder.

Den hårde indenlandske konkurrence om de hjemlige forbrugere tvinger virksomhederne til hele

tiden at forbedre deres produkter, at forny sig, at udvikle nye produktionsmetoder osv.

Side 52 af 60

Derved udvikles nye produkter, omkostningerne holdes nede, og kvaliteten forbedres. Og lige netop

derfor står disse firmaer stærkt, når de skal ud og konkurrere på det internationale eksportmarked.

Ifølge denne tankegang er det en ulempe, hvis de dominerende virksomheder i et land fusionerer

for at opnå stordriftsfordele. Herved forsvinder konkurrencen, og dermed er der ingen tilskyndel-

se til fornyelse og effektivisering.

Staten

Staten spiller ingen selvstændig rolle i skabelsen af et lands konkurrencevene, ifølge Porter.

Statens rolle er mere at forstærke de enkelte sider af diamanten, dvs. at 'smøre' diamanten, så den

virker optimalt. Det kan være gennem at udbygge landets infrastruktur, at forbedre undervisnings-

systemet, at støtte forskning mv.

Da den offentlige sektor ofte er ude på det private marked som opkøber af f.eks. hospitalsudstyr,

computere, militært isenkram mv., spiller staten en vigtig rolle på efterspørgselssiden. Staten kan

styrke konkurrenceevnen, hvis den i sine opkøb lægger vægt på kvalitet.

Endelig har staten stor indflydelse gennem de love, regler og standarder, som den sætter for pro-

duktionen i et land. Det kan være sikkerhedskrav, krav til testning, miljøkrav osv. Det er vigtigt, at

staten lægger pres på virksomhederne, så de hele tiden presses til at fremstille de bedste produk-

ter.

Statens rolle i skabelsen af et lands konkurrenceevne kaldes også for erhvervspolitik.

Tilfældigheder

Mange opfindelser og udvikling opstår tilfældigt.

Post-it er en opfindelse baseret på en tilfældighed.

En medarbejder i firmaet 3M, havde udviklet en lim – som ikke kunne tørre. En noget uheldig egen-

skab for en lim! Limen blev kasseret!

MEN, en kollega som samtidig var kirkesanger i sin fritid, kom på den idé at bruge limen på små

papirsedler. På den måde kunne han afmærke de salmer han skulle synge om søndagen i kirken og

nemt fjerne sedlerne igen uden at salmebogen tog skade.

Voila – Post-It var opfundet!

At Lego-klodsen blev 'opfundet' af en dansker, må nok siges at være lidt af en tilfældighed.

Nogle lande er på denne måde blevet konkurrencedygtige på basis af nogle mere eller mindre til-

fældigheder.

Af andre eksempler på 'tilfældigheder' nævner Porter bl.a. de store verdenskrige. Eksempelvis betød

2. verdenskrig, at de tabende parter - Tyskland og Japan - fik ryddet gevaldigt op i deres industri-

struktur i kraft af de allieredes bombninger. Efter krigen kunne disse lande starte forfra med nye

maskiner, hvilket blev en stor fordel.

Det er Porters overordnede pointe, at lande, der står stærkt på eksportmarkederne i visse brancher,

har optimale forhold i de af diamantens elementer, som netop er vigtige for denne branche.

Hvis de relevante produktionsfaktorer er i top, hvis der er høj grad af indenlandsk konkurrence i

branchen, hvis efterspørgslen på hjemmemarkedet er kritisk, og hvis der eksisterer nogle velfunge-

rende netværk af virksomheder - så vil landets konkurrenceevne i denne branche være blandt de

førende i verden.

Det er imidlertid ikke nok, at diamanten er velfungerende lige her og nu. Det er altafgørende for et

lands konkurrenceevne, at det hele tiden fornyer sig og opgraderer de områder, hvor man står

stærkt.

At opgradere vil sige, at man hele tiden sørger for at anvende den nyeste teknologi, at man konstant

forsker i at fremstille tingene hurtigere, bedre og billigere, at man løbende uddanner medarbejder-

Side 53 af 60

ne til at løse fremtidens problemer mv. Dette opnås bedst, hvis virksomhederne konstant er under

pres. Forbrugerne skal være på dupperne med at forlange nye produkter. Staten skal lave barske

regler, der tvinger virksomhederne til eksempelvis at lave mere sikre og miljøvenlige produkter.

Pres og opgradering er nøgleord i forståelsen af et lands konkurrenceevne.

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) ”Kapitel 3” i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag. Kapitel 3.

European Commision (2016), European Innovation Scoreboard. Via internettet (24. august 2016)

https://www.lectio.dk/lectio/765/SkemaNy.aspx?type=laerer&laererid=9436806783&week=342016

Ramskov, Jens, Finanslov: Her skæres i forskning og udvikling. Ingeniøren d. 29. sep. 2015.

Omfang


Uge 37, 2016


Særlige fo-

kuspunkter

Fagligt mål:

- Eleverne skal kunne redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for

samfundsudviklingen og forklare hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter.

– Eleverne skal kunne diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for virk-

somheders konkurrenceevne og organisationers udvikling

Kernestof:

Samspil mellem innovation og samfund +

Innovation, virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative metode og

undersøgelse

https://www.lectio.dk/lectio/765/SkemaNy.aspx?type=laerer&laererid=9436806783&week=342016

Side 54 af 60


Titel 15

Virksomhedens værdikæde og sammenhæng med konkurrenceevne

Indhold Valg af forretningsmodel har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne

Virksomhedens værdikæde præsenteres som udgangspunkt for diskussionen af en virk-

somheds forretningsmodel.

I et værdikædeperspektiv kan innovation ses som et middel til at skabe en større værdi

for kunden ved at investere i bestemte dele af virksomhedens værdikæde og eleverne

skal lære at identificere forskellige mulige forretningsmodeller ud fra en given værdikæ-

de.

Et lands konkurrenceevne på det globale marked har naturligvis sammenhæng med den

individuelle konkurrenceevne for landets virksomheder.

Porters værdikæde er en model, som kan anvendes til at illustrere en virksomheds inter-

ne forhold og hvordan denne skaber værdi (Value proposition) for sine kunder, og kan

dermed anvendes til at beskrive hvor virksomhedens konkurrencemæssige fordele er.

Virksomheden skaber værdi for kunden ved fx at omdanne råvarer, komponenter

og serviceydelser til produkter.

Virksomhedens værdikæde består af den række af aktiviteter, der tilsammen skaber

værdi for kunden, og som dermed udgør virksomhedens konkurrencemæssige fordele.

En værdikædeanalyse er en analyse af virksomhedens interne forhold.

De områder eller aktiviteter som virksomheden er gode til – som giver dem konkurren-

cemæssige fordele – kaldes kernekompetencer.

Ifølge Porter kan en virksomhed opnå konkurrencemæssige fordele i forhold til konkur-

rerende virksomheder på markedet to måder:

Enten kan virksomheden tilbyde et unikt produkt, der adskiller sig fra konkurreren-

de produkter på markedet ved at have særlige egenskaber, der er svære at efterligne, fx

design, bedre kvalitet eller bedre service.

Virksomheden forsøger via produktudvikling, branding, promotion eller service at skabe

loyale kunder, der vil betale ekstra for de lidt dyrere produkter.

En sådan virksomhed vil typisk være stærk i værdikæde-leddene produktudvikling og

marketing.

Ifølge Porter kan en virksomhed opnå konkurrencemæssige fordele i forhold til konkur-

rerende virksomheder på markedet to måder:

Virksomheden kan søge at minimere omkostningerne, så virksomheden kan udvikle,

producere og sælge et produkt til samme eller lavere pris end konkurrenterne. Den kon-

kurrencemæssige fordel bygger på stordriftsfordele, da virksomheden kan gøre store

indkøb, opretholde en stor produktion og distribuere effektivt. En sådan virksomhed vil

typisk være stærk i værdikæde-leddene logistik og produktion.

Side 55 af 60

Porters Generiske strategi

Virksomheden kan vælge at outsource de aktiviteter, som andre virksomheder kan udfø-

re bedre og/eller billigere end virksomheden selv kan, fx produktionen. Ved at benytte

sig af underleverandører kan virksomheden fokusere på sin kernekompetence og der-

med de led i værdikæden, hvor den kan skabe størst værdi for kunden.

Hvis virksomheden overtager aktiviteter, som har været udført af underleverandører, fx

udarbejdelse af reklamemateriale, vil virksomheden insource disse marketingaktiviteter.

Værdikædens formål er altså:

• at afdække virksomhedens kernekompetencer som giver virksomheden

konkurrencemæssige fordele

• i forhold til værdiskabelse for kunderne

• i forhold til andre konkurrenter

Dette betyder, at virksomheden kan beskrive og fastlægge sin overordnede (generiske)

virksomhedsstrategi.

Værdikæden kan derfor anvendes som en simpel måde, at beskrive en virksomheds

forretningsmodel.

En forretningsmodel giver en fornuftig forklaring på, hvordan en organisation skaber,

leverer og tilegner sig værdi

Eleverne arbejder med at afdække værdikæden for HRS, ved blandt andet interview af

relevante nøglepersoner. Eleverne præsenterer undersøgelsens resultater.

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En

grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. S. 307-310

Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2008), Heureka. Odense: Erhvervsskolernes

Forlag. Siderne 111-116

Omfang


Uge 38, 2016, 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:

Eleverne skal kunne diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for

virksomhedens konkurrenceevne og organisationers udvikling

Kernestof:

Samspil mellem innovation og samfund +

Innovation, virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling

Væsentligste

arbejdsformer



Side 56 af 60

Side 57 af 60

Titel 16

Forretningsmodeller: Porters værdikæde, Osterwalder og Pigneurs Canvas-model

Indhold

Forretningsmodeller

”En forretningsmodel giver en fornuftig forklaring på, hvordan en organisation ska-

ber, leverer og tilegner sig værdi”.

Kilde: Osterwalder og Pigneur, 2009: 14

En virksomheds forretningsmodel er altså tæt knyttet til virksomhedens strategi =

hvordan opnår vi vores mål (mission og vision).

Forståelse for forretningsmodellen giver forklaringer på hvad der sker, hvis man ændrer

sine forudsætninger, fx sælger produkter og service til andre kundesegmenter, sælger

gennem andre distributionskanaler, ændrer i indtægtskilder eller vælger nye samar-

bejdspartnere = Forretningsmodellen er dynamisk

Osterwalder og Pigneurs Canvas-model:

De fire hovedelementer i en forretningsmodel:

Kunder, Værdi for kunden, virksomheden mv, og økonomi.

De fire hovedelementer opdeles i yderligere ni elementer som det fremgår af modellen;

kaldet Canvas-modellen

Kundesegmenter

Profitable kunder er kernen i enhver virksomhed.

Virksomheden inddeler sine kunder i flere segmenter for bedre at kunne servicere dem.

Derfor må virksomheden være bevidst om, hvilke kundesegmenter den ønsker at be-

tjene og hvilke den ikke ønsker at betjene –kan ikke betjene alle segmenter lige godt.

Grupper af kunder udgør forskellige kundesegmenter, fordi de opfylder forskellige be-

tingelser:

• Deres behov kræver og retfærdiggør et særskilt produkt eller service

• De kan nås gennem forskellige distributionskanaler

• De kræver forskellige typer af relationer

• De har markant forskellig lønsomhed (økonomisk fordelagtighed)

• De er villige til at betale for forskellige aspekter ved et tilbudt pro-

dukt eller service

Value Proposition, Værdi for kunden

Værdien for kunden skabes gennem et særligt mix af produkt- og serviceelementer,

som er tilpasset segmentets specifikke behov, ønsker og problemer (Pain).

Hvis kunden ikke er tilfreds med virksomhedens oplevede værdi, vil kunden vælge kon-

kurrenternes produkt.

Elementer der indgår i oplevet værdi: Pris, design, betalingsbetingelser, service, tekni-

ske specifikkationer osv.

Side 58 af 60

Distributionskanal

Distributionskanalen beskriver, hvordan en virksomhed kommunikerer og når sit kun-

desegment i forhold til at levere value proposition.

Der kan skelnes mellem egne og partneres distrbutionskanaler.

Butikker, markeder, hjemmesider, transport, bytteservice er eksempler på distributi-

onskanaler.

Distributionskanalen skal tilfredsstillende løse fem formål:

1. Opmærksomhed: skabe opmærksomhed om virksomhedens værdi for kunden.

2. Vurdering: give kunden mulighed for at vurdere virksomhedens værdi.

3. Køb: give kunden mulighed for at købe specifikke produkter og services

4. Levering: levering af selve produktet/services (værdien) til kunden

Efter salg: støtter virksomhedens kunder, efter de har købt produkt/service (værdi)

Indtægter beskriver, hvordan virksomheden skaber omsætning fra hvert kundeseg-

ment.

(Overskud = indtægter – udgifter.)

To hovedkilder til indtægter:

Engangsindtægter: kunder der køber én gang.

Gentagne indtægter: indtægter som kommer fra levering af value proposition til kun-

den flere gange eller fra levering af eftersalgsservice til kunden.

Nøgleressourcer

Nøgleressourcer er de vigtigste aktiver, som kræves for at tilbyde og levere de tidligere

valgte value propositions, dvs. produkter og services til kundesegmentet, samt opret-

holde en kommunikation med kundesegmentet.

Forskellige forretningsmodeller for forskellige typer af virksomheder kræver forskellige

nøgleressourcer:

Fremstilling og salg af cement kræver store investeringer i produktionsudstyr

Web-bureau kræver en pc og menneskelig viden.

Nøgleaktiviteter

Beskriver de vigtigste aktiviteter, en virksomhed skal udføre for at få sin forretnings-

model til at fungere tilfredsstillende.

Nøglepartnere

Netværk af leverandører og partnere, som gør, at virksomheden kan fungere. Der skel-

nes mellemforskellige former for partnerskaber:

- Strategiske alliancer mellem ikke-konkurrenter

- Konkurrentsamarbejde af strategisk karakter mellem konkurrenter

- Joint venture (partnere der indgår i økonomisk samarbejde / juridisk virksom-

hedsform) med det formål at udvikle nye forretningsområder

- Køber-leverandørrelationer med henblik på at sikre pålidelige leverencer

Virksomheder indgår tætte og længerevarende (divergente) relationer/netværk for at

opnå:

Side 59 af 60

Eleverne skal udarbejde Canvas-modellen for HRS.

Bliv gode venner med modellen – den danner grundlag for eksamensopgave 2

Anvendt litteratur:

Osterwalder, Alexander og Pigneur, Yves (2012), Business model generation. Køben-

havn; Gyldendal Business

Philipsen, Kristian et al (2012) Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En

grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. Kapital 20.

Omfang


Uge 36, 2016 - 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:

– diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for virksomheders

konkurrenceevne og organisationers udvikling

Kernestof:

– forretningsplan og innovationsproces

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitati-

ve metode og undersøgelse

Side 60 af 60

Titel 17

Oplevelsesøkonomi

Indhold

Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og suppleren-

de stof

Med udgangspunkt i Pine og Gilmores teorier , præsenteres og eksemplificeres oplevel-

sesøkonomi. Forløbet tager desuden udgangspunkt i elevernes egne oplevelser og der

arbejdes med sensogram og oplevelseshjul. Forbrugeren i oplevelsesøkonomien disku-

teres og der perspektiveres til innovation.

Oplevelsesøkonomisk perspektiv anlægges i opgave for eleverne under Studieområdet;

SO13 Indsamling, behandling og formidling i sammenhæng med studieophold i Østrig,

Bad Hofgastein

Anvendt litteratur:

Halberg Madsen, Jan (2010) Oplevelsesøkonomi. (1. Udg) Aarhus: Systime. Side 10-13,

18-36, 48-54, 89-91

Omfang


Uge 38-39, 2016 - 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:

– diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for virksomhe-

ders konkurrenceevne og organisationers udvikling

Kernestof:

– forretningsplan og innovationsproces

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitati-

ve metode og undersøgelse

undervisningsbeskrivelse - hotel- og restaurantskolen · innovationskultur på hrs titel 14...

Documents