redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2018, november 2018 · ansvarlig økonomisk politik ......

Redegrelse om vkst og konkurrenceevne 2018

NOVEMBER 2018

Factbook Factbook er et online opslagsvrk, der inde-holder data bag redegrelsens figurer samt en mere udfrlig beskrivelse af kilde og metoder.

Factbook indeholder desuden en rkke supplerende indikatorer, der giver et mere nuanceret billede af Danmarks position p det pgldende omrde.

Factbook kan findes p www.em.dk

AUSAUTBELCANCHLCZEDNKESTFINFRADEUGBRGRCHUNISLIRLISRITAJPNKORLVAMEXNLDNZLNORPOLPRTSVKSVNESPSWECHETURUKUSA

Australien strig Belgien Canada Chile Tjekkiet Danmark Estland Finland Frankrig Tyskland Storbritannien Grkenland Ungarn Island Irland Israel Italien Japan Korea Letland Mexico Nederlandene New Zealand Norge Polen Portugal Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Schweiz Tyrkiet United Kingdom United States
http://www.em.dk

3

Indhold

Forord................. 5

I Sammenfatning Danmark som vkstnation.................... 7

II Velstand, produktivitet og arbejdskraft.. 25

1. Vkst og velstand........................... 26

2. Produktivitet.... 33

3. Arbejdskraft 38

4. Erhvervsinvesteringer.. 44

III Uddannelse og kompetencer. 49

5. Grundskolen og gymnasier. 50

6. Erhvervsuddannelser og videregende uddannelser 54

IV Innovation, viden og ny teknologi..... 61

7. Digitalisering...... 62

8. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling ..... 69

9. Offentlig forskning. 74

V Velfungerende markeder...... 79

10. Ivrkstterindsats og vkstvirksomheder. 80

11. bne markeder og international handel. 84

12. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering.. 90

13. Finansielle markeder... 94

VI Bredygtig vkst.... 99

14. Energi og klima 100

15. Ressourcer og milj 104

16. Vkst og udvikling i hele Danmark samt mobilitet 110

17. Social balance.. 115

VII Offentlig konomi.. 121

18. Ansvarlig konomisk politik............... 122

19. Skatter og afgifter... 126

20. Offentlig service..... 134

Appendiks... 139

Mlemetode og datagrundlag... 140

5

Forord

Gode rammevilkr for erhvervslivet skal under-

sttte Danmark som vkstnation

Danmark er blandt de mest velstende lande i ver-

den, og vi har et godt udgangspunkt for fortsat at ge

vksten og dermed velstanden.

Det konomiske opsving er stabilt. Arbejdslsheden

er lav, og beskftigelsen er historisk hj. Virksomhe-

dernes konkurrenceevne er forbedret, og der er ud-

sigt til pn vkst i de kommende r.

Det er de private virksomheder bde de mindre og

strre virksomheder der dagligt sikrer vkst og

velstand i Danmark.

Den gunstige konomiske situation i Danmark giver

et godt udgangspunkt for at skabe nye erhvervs- og

vkstmuligheder, og for at Danmark kan gribe mulig-

hederne i den digitale udvikling og globaliseringen.

Dette glder for de mindre virksomheder og ivrk-

sttere, som mske skal guides til at tnke globalt

og digitalt, ligesom det glder for store virksomheder,

som lbende skal udvikle produkter og forretnings-

form og gribe mulighederne p de globale markeder.

Regeringens erhvervsrettede vkstpolitik skal under-

sttte, at Danmark vedbliver med at vre en vkst-

nation. Det skal fortsat blive billigere og nemmere at

drive virksomhed i Danmark srligt for de mindre

virksomheder. Det skal blandt andet ske gennem

indsatser, der mindsker byrder, understtter digitali-

sering og teknologiske fremskridt, stadigt bedre ud-

dannet arbejdskraft og adgang til risikovillig kapital,

som fremmer innovation og konkurrencedygtigt er-

hvervsliv.

Vi skal have et srligt fokus p de mindre virksom-

heder, som har frre ressourcer til rdighed og min-

dre mulighed for at lade deres stemme hre. Vi skal

srge for, at vi ikke generer dem med fx uforklarligt

bureaukrati og uigennemskuelige regler, s de kan

lgge alle krfter i at skabe den velstand, som er

grunden til, at Danmark er et rigt land.

Regeringens byrdestop indebrer, at der ikke indf-

res ny lovgivning mv., som plgger virksomheder-

ne, herunder srligt mindre virksomheder, konomi-

ske byrder, medmindre tvingende grunde taler for det.

Fra 2015 til 2018 er der realiseret lettelser for 1,3 mia.

kr. Regeringens ml er, at byrderne skal lettes med 4

mia. kr. frem mod 2020.

Regeringen har fokus p at f lftet Danmarks

vkstpotentiale. Derfor indgik regeringen Aftale om

erhvervs- og ivrkstterinitiativer, hvor der er afsat

knap 15 mia. kr. frem mod 2025 til at styrke dansk

erhvervsliv og skabe en strk ivrkstter- og aktie-

kultur blandt andet gennem oprettelse af en aktiespa-

rekonto og indfrelse af et investorfradrag.

Regeringen indgik i forret 2018 dertil en rkke afta-

ler og gennemfrte initiativer for at styrke Danmarks

digitale vkst.

Teknologipagten blev lanceret for at understtte ud-

viklingen af kompetencer. Mlet er, at 20 pct. flere

skal gennemfre en faglrt eller videregende ud-

dannelse over de nste 10 r inden for teknologi, IT,

naturvidenskab og matematik (STEM-uddannelser).

Den nystiftede Digital Hub Denmark skal styrke Dan-

marks digitale vkstmilj inden for kommerciel an-

vendelse af nye teknologier, som fx kunstig intelligens

og Big Data. Hubben skal blandt andet fremme sam-

arbejdet mellem etablerede virksomheder, ivrkst-

tere og andre aktrer.

Endelig skal initiativet SMV:Digital etableres som n

online indgang, som skal understtte sm- og mel-

lemstore virksomheders digitale omstilling. SMV:Digi-

tal tilbyder rdgivning om digital omstilling og imple-

mentering af ny teknologi samt e-handel.

Regeringen har indfrt fem principper for agil lovgiv-

ning, der trdte i kraft i juli 2018. Regulering og myn-

dighedernes regelhndhvelse skal gre det enkelt

at bruge nye teknologier og digitale forretningsmodel-

ler.

Vi har i regeringen en ambition om, at Danmark skal

fortstte med at vre konkurrencedygtigt og nemt at

drive bde for mindre og strre virksomheder for at

understtte Danmark som vkstnation.

Redegrelse om vkst og konkurrenceevne 2018

giver et vkstmssigt eftersyn af Danmarks langsig-

tede vkstpotentiale og mulighed for fortsat at vre

en vkstnation.

God lselyst!

Rasmus Jarlov

Erhvervsminister

I

Sammenfatning Danmark som vkstnation

8


Danmark som vkstnation

Danmark er et af de rigeste lande i verden med man-ge vellnnede job. Det skyldes srligt, at Danmark gennem et vedvarende fokus p gode vkst- og rammevilkr har skabt en hjere produktivitet og lftet beskftigelsen. Samtidig er Danmark blandt de lan-de, hvor indkomstforskellene er mindst.

Velstanden mlt ved BNI pr. indbygger er hjere end fr den konomiske krise og er nu den hjeste no-gensinde. Beskftigelsen har i r net det hjeste niveau nogensinde, og ledigheden er lav. Det skyldes blandt andet reformer og ansvarlige beslutninger for at hndtere de lbende udfordringer og for at ruste Danmark til fremtiden. Dansk konomi er bedre rustet end under opsvinget i 00erne, hvor beskftigelsen steg hurtigere end nu, mens reformer kun bidrog beskedent til strre arbejdsstyrke.

Velstanden i Danmark bestemmes grundlggende af, hvor meget vi arbejder, og hvor produktive og innovative vi er, nr vi arbejder. Det strste vkstbi-drag er historisk kommet fra produktivitetsudviklingen. Danmark er med andre ord dygtig til at udnytte de ressourcer, der indgr i produktionen. Det er vigtigt at bygge videre p den hidtidige indsats og de gode resultater, hvis Danmark ogs fremadrettet skal ved-blive med at vre blandt de rigeste lande.

Vksten i den danske konomi mlt ved BNP pr. indbygger har siden finanskrisen vret knap 0,9 pct. rligt i gennemsnit, se figur 1.

Figur 1 Kilder til velstand, gns. rlig realvkst, 2011-2017

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2 Pct.

BNP pr. indbygger

Ln- og formue-

indkomst fra udlandet

BNI pr. indbygger

bytteforholdskorrigeret

Bytte- forhold

Anm.: Sum af BNP pr. indbygger og ln- og formueindkomst udgr BNI pr. indbygger. Se Factbook for beskrivelse af beregningsmetoden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

Vksten i Danmarks samlede produktion er imidlertid ikke p niveau med lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. I Tyskland og Sverige har den rlige vkst i produktionen (BNP) pr. indbygger sle-des vret p omkring 1 pct. siden finanskrisen. I Danmark er det dog srligt lykkedes at ge vrdi-skabelsen i industrien, mens vrdiskabelsen i Sveri-ge i hjere grad har fundet sted i den private service-sektor.1

Dertil har ny-industrialiserede lande haft rlige vkst-rater p over 3 pct. i perioden. Vksten vil i en velud-viklet og avanceret konomi som den danske naturligt vre mere afdmpet end i ny-industrialiserede ko-nomier, fx fra Asien. De skaldte EAGLE-lande vok-ser typisk hurtigere, fordi de kan tage kendte nye tek-nologier i brug, som udvikles eller allerede anvendes i mere avancerede konomier. Dette betegnes som catch-up-effekten, hvor unge konomier indhenter mere avancerede konomier.

Figur 2 Vkst i udvalgte lande, gns. rlig real-vkst i BNP pr. indbygger, 2011-2017

0

1

2

3

4

0

1

2

3

4

FIN

DN

K

NLD

SWE

DE

U

OEC

D

EAG

LE

Pct.

Anm.: EAGLE angiver 15 nyere, industrialiserede lande, som af BBVA er defineret som Emerging and Growth-Leading Economies og bestr af Indonesien, Nigeria, Filippinerne, Iran, Pakistan, Egypten, Bangladesh, Malaysia, Vietnam, BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) samt de to OECD-lande Mexico og Tyrkiet. EAGLE-landegruppen er dynamisk og opdateres rligt, og i figuren indgr seneste version fra 2016. Kilde: Verdensbanken. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

Vksten i BNP pr. indbygger i Danmark har ikke vret blandt de hjeste siden finanskrisen, se figur 2. Danmark har imidlertid haft succes med at skabe stigende velstand og indkomst siden den konomiske krise og er derfor fortsat et af verdens rigeste lande. Det er der flere forklaringer p.

Bde i Danmark og i udlandet har danske virksomhe-der og medarbejdere vret i stand til at skabe pro-duktion, som har bidraget til vkst og velstand. Dan-

1 Se kapitel 1, boks 1.1.

[ 1.
https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNINGhttps://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

9


mark slger i hj grad eksportvarer, der har hje og stigende priser i forhold til importvarer (forbedret bytteforhold). Den danske velstand har endvidere i mange r vret begunstiget af historisk hje ln- og formueindkomster fra udlandet, som er afkastet af get dansk eksport af produkter, som produceres uden for Danmarks grnser og danske virksomhe-ders investeringer i udlandet. Begge dele er mulig-gjort af den gede frihandel og globalisering.

Danmarks samlede stigning i velstanden (BNI) har sledes vret p niveau med Sverige, selvom Dan-mark ikke har skabt samme stigning i BNP pr. ind-bygger. Samlet set er velstanden i Danmark steget med knap 1,1 pct. rligt siden 2011 mlt ved BNI pr. indbygger, nr der tages hjde for bytteforholdet til udlandet, se figur 3.

Figur 3 Bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbyg-ger, gns. rlig realvkst, 2011-2017

0

1

2

3

0

1

2

3

FIN

NLD

DN

K

SWE

DE

U

OEC

D

EAG

LE

Pct.

Anm.: Se anmrkning til figur 2 samt Factbook for en nrmere beskrivel-se af beregningsmetoden. Kilde: Verdensbanken, Danmarks Statistik og egne beregninger. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

Store og avancerede lande har mulighed for at skabe vkst ved fx at udnytte stordriftsfordele ved et stort hjemmemarked. Disse lande har samtidig flere ko-nomiske ressourcer at stte i spil. Det gr, at store lande i hj grad selv kan skabe rammerne for produk-tivitetsudviklingen. Den mulighed har sm lande som Danmark ikke i samme omfang. Nr Danmark over mange r har klaret sig godt i den internationale kon-kurrence, beror det derfor ikke mindst p en stor om-stillingsevne, evnen til at udnytte globaliseringsmulig-hederne og anvende nye teknologiske gennembrud.

For at Danmark fortsat kan vre et af de mest vel-stende lande i verden, krver det, at Danmark er en vkstnation. Erhvervs- og vkstpolitikken skal ved-blive med at have et fremadrettet blik p at styrke vkstgrundlaget i dansk konomi. Der skal lbende

tages hnd om de udfordringer, som danske virksom-heder og dansk konomi str overfor, herunder de sm og mellemstore virksomheder.

Danmark har et godt afst for at skabe ny vkst og nye private arbejdspladser. Der er dog ogs en rkke centrale udfordringer, herunder virksomheders mulig-hed for at udnytte ny teknologi og nye forretningsmo-deller inden for lovgivningens rammer. Hertil kommer adgang til relevante kompetencer og uddannelse af hj kvalitet, for at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. For virksomhederne srligt de mindre, nystartede er det samtidig cen-tralt, at de ikke oplever undige administrative byrder, ligesom de skal have adgang til et velfungerende marked for risikovillig kapital. De mindre virksom-heder med frre end 10 ansatte str for 23 pct. af omstningen og ca. 14 pct. af beskftigelsen. Sam-tidig str de for strstedelen af fremgangen i beskf-tigelsen i perioden 2009-2016.2 Mindre virksomheder er derfor bde relevante og betydende for vksten og jobskabelsen i Danmark.

Danmark skal fortstte med at vre godt rustet til den stigende internationalisering af markederne. Det skal vre attraktivt for udenlandske virksomheder at placere investeringer i Danmark. Dertil skal rammerne for forskning og innovation vre gode, og der skal vre et vkstfremmende ivrksttermilj og vel-fungerende kapitalmarkeder. Det vil understtte Danmark som en vkstnation.

Den hastige teknologiske udvikling og globalisering vil samtidig stille nye krav til fleksibiliteten p arbejds-markedet og erhvervslivet mv. Derfor skal der fortsat vre tt samarbejde mellem erhvervsliv, myndighe-der og arbejdsmarkedets parter om at identificere vilkr, der er vigtige, for at Danmark vre en vkst-nation og understtte, at Danmark hurtigt kan omstille sig og imdeg udfordringerne.

Regeringens erhvervsrettede vkstpolitik skal lben-de udvikles for ogs fremover at understtte, at virk-somhederne har de bedste rammer for at styrke kon-kurrenceevnen og skabe velstand for hele Danmark.

Redegrelse om vkst og konkurrenceevne 2018 gr status over udviklingen i rammevilkrene for vkst og konkurrenceevne og peger p, hvor hndte-ringen i dag vil have betydning for den danske vel-stand og vkstmuligheder fremover.

2 Danmarks Statistik (2018), Virksomhedsgiganter eller gazeller hvor skabes strst vkst? Analysen betragter alene aktive virksomheder, der har eksisteret i hele perioden 2009 til 2016.
https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

10


Regeringens erhvervsrettede vkstpolitik

Danmark skal vre en vkstnation. Et dynamisk

erhvervsliv og gode rammevilkr udgr en del af

fundamentet herfor. Indtjening og arbejdspladser i

den private sektor er med til at skabe grundlaget for,

at der er rd til velfrdssamfundets kerneydelser,

som uddannelse, sundhed mv.

Regeringens erhvervsrettede vkstpolitik understt-

ter, at Danmark kan bevare positionen som et af

verdens rigeste lande. Regeringen har sledes alle-

rede taget flere skridt for at styrke vkstvilkrene, se

boks 1, se side 21.

Regeringen indgik i november 2017 Aftale om er-

hvervs- og ivrkstterinitiativer med formlet at

skabe en strk ivrkstter- og aktiekultur, reducere

omkostningerne for erhvervslivet samt give bedre

adgang til risikovillig kapital. Aftalen er en vsentlig

styrkelse af vkstvilkrene i Danmark.

Regeringen indgik en skatteaftale Lavere skat p

arbejde og pensionsindbetaling i februar 2018, der

gr det mere attraktivt at spare op til pension og giver

alle i fuldtidsjob en kontant skattelettelse. Aftalen vil

ge arbejdsudbuddet og dermed virksomhedernes

produktion.

Med regeringens energiaftale flger en massiv ud-

bygning med vedvarende energi i elproduktionen. Det

betyder, at fossile brndsler fortrnges med grn el,

som i 2030 sknnes at kunne dkke hele Danmarks

elforbrug. Det sikrer tempo og ambition i realiseringen

af den grnne omstilling. Med aftalen tilrettelgges

rammerne dertil for en omkostningseffektiv grn om-

stilling ved at lempe afgifter p el og elvarme med ca.

2,4 mia. kr., s der tages hjde for bde samfundets

og den enkeltes omkostninger samt den teknologiske

udvikling. Dertil har regeringen prsenteret et klima-

og luftudspil, som indeholder en rkke initiativer

inden for milj- og landbrugsomrdet, der vil forbedre

luftkvaliteten og reducere drivhusgasudledningen.

Endvidere har regeringen indget Aftale om initiativer

for Danmarks digitale vkst, der styrker vkstvilk-

rene for den digitale omstilling, life science, det bl

Danmark, delekonomien og for den cirkulre ko-

nomi. Og med finanslovsforslaget for 2019 Strre

tryghed og mere nrhed lgger regeringen blandt

andet op til lavere afgifter og bedre forhold for er-

hvervslivet.

Med den hastige teknologiske udvikling og globalise-

ring stilles der nye krav til fleksibiliteten p arbejds-

markedet og i erhvervslivet. Derfor har regeringen

prsenteret to udspil, som skal styrke henholdsvis

erhvervsuddannelserne og virksomhedernes mulig-

hed for at rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Det

skal bidrage til, at virksomhederne ogs i fremtiden

har adgang til kvalificeret arbejdskraft, s de kan

fastholde en strk konkurrenceevne i mange r, og

at mangel p arbejdskraft ikke bremser opsvinget.

Danmarks lange tradition for et tt samarbejde mel-

lem myndigheder og virksomheder har vret med til

at skabe grundlaget for Danmark som vkstnation.

Det ttte samarbejde betyder, at myndighederne

hurtigt kan reagere p virksomhedernes udfordringer

og tilpasse rammevilkrene efter nye globale tenden-

ser og behov. Det er ligeledes et af fokusomrderne

for regeringens Disruptionrd og er srlig vigtigt i dis-

se r, hvor den digitale omstilling forandrer virksom-

hedernes konkurrencesituation. En hj omstillings-

evne fremadrettet krver bevidst nytnkning og in-

novation p tvrs af samfundet, og at den danske

lovgivning er agil. Her har Danmark et godt ud-

gangspunkt, fordi det institutionelle design er mindre

rigidt end i mange store lande, og fordi regeringens

erhvervsrettede vkstpolitik lbende er tilpasset nye

tendenser, s Danmark er godt med.

Regeringen lgger vgt p, at erhvervslivet lettes for

eksisterende byrder og ikke plgges undige nye

byrder. Det glder srligt de sm og mellemstore

virksomheder, som har frre ressourcer. Mlet er, at

erhvervslivet lettes for byrder for 4 mia. kr. fra 2015 til

2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025.

Fastholdelse og udbygning af de danske styrkepositi-

oner i brancher, som fx medicinalindustrien, skibsfart

og p det grnne omrde krver et srligt blik for

vkstvilkrene i de enkelte erhverv og en stor omstil-

lingsevne privat svel som offentligt. Regeringen har

lbende nedsat vkstteams, som skal bidrage til, at

flere potentialer i dansk erhvervsliv udnyttes. Senest

er der nedsat vkstteams med fokus p handel og

logistik, grn energi og miljteknologi, kreative er-

hverv samt fdevareingrediensbranchen.

Regeringens erhvervsrettede vkstpolitik retter sig

srligt mod seks omrder, se figur 4. Den erhvervs-

rettede vkstpolitik udvikles lbende for at understt-

te, at virksomhederne har de bedste rammer for at

skabe Danmark som vkstnation.

11


Figur 4 Regeringens erhvervsrettede vkstpolitik Danmark som vkstnation

VKST OG VELSTAND

DIGITAL OMSTILLING I ERHVERVSLIVET

Digitalisering og omstillingsevne

Innovation, forskning og udvikling

KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT

Uddannelse og kompetence-udvikling

International rekruttering

ADGANG TIL RISI-KOVILLIG KAPITAL

Vkstkapital

Ivrkstteri

Velfungerende kapitalmarkeder

LAVE OMKOSTNIN-GER FOR VIRKSOM-

HEDER

Effektiv konkurrence

Frre byrder, herunder for de mindre virksom-heder

KONKURRENCEDYG-TIGE VIRKSOMHEDER

Global handel og ben konomi

Frre barrierer for internationalt konkurrenceud-satte erhverv

GODE RAMMEVILKR KONKURRENCEDYGTIGE SKATTER OG AFGIFTER, FINANSIEL STABILITET, VELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR MV.

Digital omstilling i erhvervslivet Produktiviteten og velstanden i Danmark afhnger blandt andet af, hvor dygtige virksomhederne er til at anvende ny teknologi. Den teknologiske og globale udvikling stiller gede krav til, at den nyeste teknologi anvendes til at skabe ny innovation, forskning og udvikling samt vkst og vellnnede arbejdspladser. Digitalisering og ny teknologi, som krver hurtig omstilling i erhvervslivet, ligger godt til et lille, bent, fleksibelt og innovativt land som Danmark.

Digitalisering bner nye muligheder for danske virk-somheder. Ved fx at udvikle nye forretningsmodeller kan digitalisering vre en vsentlig drivkraft for pro-duktivitetsvksten. Digitalisering og ny teknologi pvirker allerede brancher, som eksempelvis life science, den finansielle sektor og de maritime er-hverv, som har stor betydning for dansk konomi. Det glder ogs delekonomien, som er i vkst i Dan-mark. E-handel kan give virksomhederne mulighed for at udbyde deres produkter til nye kundegrupper og p nye markeder og rummer samtidig en get konkur-rencesituation for detailhandlen. Digitalisering kan ogs bidrage til at skabe bedre velfrd, skne miljet samt skabe gode og vellnnede arbejdspladser.

Flere analyser peger p, at teknologier, som er kend-te i dag, indebrer et betydeligt potentiale for get produktivitet gennem digitalisering og automatisering af virksomhedernes produktion. En analyse har kon-kret vurderet, at BNP pr. indbygger i Danmark kan ges med mellem 0,9-3,1 pct.-point rligt alt efter,

hvor hurtigt Danmark tilegner sig digitale muligheder.3

Analysen belyser dog ikke rsagssammenhngen mellem vkst i BNP pr. indbygger og digitalisering.

Danmark er det mest digitale land i EU og et digitalt foregangsland i OECD, se figur 5. Digitaliseringen synes dog ikke at have slet igennem p vksten i produktiviteten for hele konomien.

Figur 5 Indeks over den digitale konomi og det digitale samfund (DESI), 2018

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8

SWE

FIN

N

LD

IRL

UK

BEL

EST

ESP

AUT

DE

U

SVN

PR

T C

ZE

FRA

LV

A SV

K H

UN

PO

L IT

A

GR

C

DESI-score

DN

K

OEC

D

Anm.: DESI er et indeks baseret p fem dimensioner med i alt 40 indikatorer: a) Digitale offentlige services, b) brug af internettet, c) digitale kompetencer, d) digital infrastruktur samt e) anvendelse af digital teknologi i virksomheder. OECD angiver gennemsnittet af landene vist i figuren. Kilde: EU-Kommissionen, Digital Agenda Scoreboard 2018. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

3 McKinsey (2017): A future that works: The impact of automation in Denmark, april 2017. Effekten dkker perioden 2016 til 2030, og sknnet er behftet med betydelig usikkerhed.

12


For at erhvervslivet omstilles digitalt, krver det inve-steringer i virksomhederne for at anvende de nye teknologier, og der kan g tid, fr investeringerne viser sig i hjere produktivitet. Det var ogs tilfldet, da virksomhederne oprindeligt gede IT-investe-ringerne omkring midt 1990erne. Endvidere har de nye digitale teknologier i dag kun vundet indpas i et begrnset antal brancher.4

Det er regeringens ml, at Danmark skal vre front-lber inden for digitalisering og nye forretningsmodel-ler. Derfor har regeringen fremlagt Strategi for Dan-marks digitale vkst som med 38 initiativer understt-ter den digitale omstilling.

For at danske virksomheder kan vre i front p disse omrder, er det afgrende, at dansk lovgivning indret-tes agilt. Derfor har regeringen indfrt fem principper for agil lovgivning gldende fra 1. juli 2018. Det bety-der, at ny lovgivning i hjere grad tillader nye forret-ningsmodeller og anvendelsen af ny teknologi i virk-somhederne. Der er etableret n indgang for hurtig afklaring af, om nye teknologier og forretningsmodel-ler kan anvendes inden for rammerne af eksisterende regulering. Med Aftale om initiativer for Danmarks digitale vkst er der endvidere etableret Digital Hub Denmark og SMV:Digital, der blandt andet skal skabe et digitalt lft af sm og mellemstore virksomheder.

Kvalificeret arbejdskraft Arbejdskraft er en af virksomhedernes primre pro-duktionsfaktorer. Derfor er et stigende arbejdsudbud samt adgang til veluddannet og kompetent arbejds-kraft afgrende for vkst og konkurrenceevne. Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at virksomheder har adgang til bde dansk og udenlandsk kvalificeret arbejdskraft.

Et hjere uddannelsesniveau er p lngere sigt for-bundet med strre velstand, fordi personer med hje-re uddannelse i gennemsnit har en hjere produktivi-tet. Dygtige og talentfulde medarbejdere bidrager ogs til, at ny teknologi implementeres hurtigere, hvilket i sig selv ger produktiviteten.

Danmark har et godt udgangspunkt for at sikre, at den enkelte har de kompetencer, som bliver ndven-dige p arbejdsmarkedet i fremtiden. Medarbejderne skal vre forberedt p omskiftelige krav p fremti-dens digitale arbejdsmarked. Fleksibiliteten p det danske arbejdsmarked er her en stor gevinst. Det danske uddannelsesniveau er lidt over OECD-gennemsnittet bde for grundskolen og for de vide-

4 OECD.

regende uddannelser og efter krisen er det danske uddannelsesniveau get relativt til OECD-landene. Det er vigtigt, at Danmark fortstter denne udvikling.

For virksomhederne er det afgrende at kunne an-stte medarbejdere med relevante kompetencer. Fx eftersprges ingenirer, dataloger, biostatistikere, IT-specialister, elektrikere og personer med vrige digi-tale frdigheder. De kompetencer er centrale for at udvikle og fastholde Danmarks internationale styrke-positioner inden for brancher som fx Green-tech, Fin-tech og robotteknologi, som skaber stor vrdi for Danmark. Der er samtidig en tendens til, at virksom-heder med hjere produktivitet har en hjere andel af medarbejdere med enten en baggrund inden for de samfundsvidenskabelige uddannelser, som fx ko-nomi, jura og statskundskab (SAMF) eller inden for forskning, teknologi, ingenirfag og matematik (STEM), se figur 6. Det peger p, at STEM- og SAMF-uddannede begge er srlig vigtige for de mest produktive virksomheder, men er ikke ndvendigvis udtryk for en rsagssammenhng.

Figur 6 Arbejdsproduktivitet og uddannelses-sammenstning, privat sektor, 2015

0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Andel af medarbejdere med udvalgte uddannelsesbaggrunde, i pct.

HUM SUND SAMF STEM

Hjere produktivitet

Anm.: Den vandrette akse inddeler virksomheder i deciler efter produktivitet, hvor 1 er de 10 pct. mindst produktive og 10 er de 10 pct. mest produktive. Den lodrette akseangive andelen af ansatte (gns. mlt ved lnsum) med de angivne uddannelsesretninger. Arbejdsproduktivitet mles ved vrditilvkst pr. rsvrk. Data indeholder virksomheder med fem eller flere rsvrk i brancherne industri, handel og transport mv., information og kommunikation og erhvervsservice. Der betragtes videregende uddannelser og ph.d.er. Kilde: Danmarks Statistik p basis af registerdata og egne beregninger. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

13


Danmark har imidlertid ikke lige s mange i arbejds-styrken med en STEM-uddannelse som andre nord-europiske lande, som Danmark normalt sammen-lignes med, se figur 7. Samtidig oplever danske virk-somheder i dag mangel p ansatte med blandt andet digitale og tekniske kompetencer.5

Figur 7 STEM-uddannede som andel af ar-bejdsstyrken (25-64-rige), 2013

0

5

10

15

20

0

5

10

15

20

FIN

E

ST

ES

P

CH

E

IRL

DE

U

BE

L FR

A

SW

E

GR

C

LVA

SV

N

UK

IS

L P

OL

AU

T N

OR

N

LD

CZE

H

UN

S

VK

IT

A TU

R

PO

R

DN

K

OEC

D

12 (11)

Pct.

Anm.: STEM-uddannede dkker bde over erhvervsuddannede og perso-ner med en videregende uddannelse. Kilde: Eurostat. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

Regeringen har derfor i et bredt samarbejde med virksomheder, universiteter, organisationer mv. etab-leret en Teknologipagt, der skal styrke danskernes STEM-kompetencer. Teknologipagten skal understt-te, at flere unge interesserer sig for og vlger STEM-uddannelser, der kan fre til produktive og vellnnede job. Et af mlene med Teknologipagten er, at 20 pct. flere skal gennemfre en faglrt eller videregende uddannelse over de nste 10 r p STEM-omrdet.

STEM-kompetencer er ogs afgrende for at lse en rkke af de globale udfordringer inden for blandt andet den grnne omstilling, global ressourceknap-hed og sundhed.

5 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering p basis af data fra arbejdsmar-kedsbalancen, 1. halvdel 2017.

Adgang til risikovillig kapital Adgang til risikovillig kapital er en vigtig forudstning for, at blandt andet mindre virksomheder med vkst-potentiale kan udvikle virksomheden og f den til at vokse. Nystartede virksomheder, fx ivrksttere, kan eksempelvis have vanskeligt ved at f et almindeligt bankln. Det skyldes, at investeringer i denne type virksomheder kan vre risikofyldte for bde investo-rer og lngivere, da virksomhederne ofte kun har en kort indtjeningshistorik samt begrnsede aktiver at stille som pant. Derfor kan egenkapitalinvesteringer, hvor investoren tager en del af risikoen med mulighed for at f del i en potentiel gevinst, sledes vre en vigtig kilde til finansiering.

Srligt i de tidlige vkstfaser hos vkstvirksomhe-der kan fx adgangen til venturekapital spille en v-sentlig rolle. Ventureinvestorerne tilfrer, ud over kapital, i flere tilflde ogs forretningsmssige kom-petencer til virksomheden. Venturekapital investeres ofte som egenkapitalindskud i mindre og/eller nyere virksomheder med en relativt hj risikoprofil.

Det danske niveau for ventureinvesteringer for perio-den 2014 til 2016 mlt i pct. af BNP ligger omkring OECD-gennemsnittet. Det flugter niveauet i perioden 2013 til 2015. Investeringsniveauet i Danmark er hjere end i fx Norge, men betydeligt lavere end i Finland og Sverige, se figur 8.

Figur 8 Ventureinvesteringer i pct. af BNP, gns. for 2014-2016

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

FIN

IR

L SW

E C

HE

UK

FRA

ESP

DE

U

NLD

BE

L PR

T N

OR

AU

T IT

A G

RC

DN

K

OEC

D

8 (7)

Indeks (FIN=100)

Anm.: Figuren viser andelen af ventureinvesteringer i de pgldende lande bde fra indenlandske og udenlandske investorer i pct. af BNP. Ventureinvesteringer er beregnet som et gennemsnit for rene 2014 til 2016. Det frende land (FIN) er sat til indeks 100. Investeringerne dkker bde seed-, opstarts- og ekspansionsinvesteringer. Kilde: Invest Europe. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

14


Der er i Danmark ogs langt frre brsnoteringer end

i Sverige, og brsnoteringerne har en lav gennemsnit-

lig transaktionsvrdi sammenlignet med Norge og

Sverige. Det kan indikere, at det er nemmere at rejse

kapital p de svenske brsmarkeder for mikro og sm

virksomheder, der har et mindre kapitalbehov, se figur

9.

Med Aftale om erhvervs- og ivrkstterinitiativer vil

regeringen understtte, at der skabes en strk

ivrkstter- og aktiekultur ved at der etableres en

aktiesparekonto og indfres et investorfradrag. Aktie-

sparekontoen skal bidrage til, at flere danskere tager

del i ejerskabet af virksomhederne. Investorfradraget

skal bidrage til at gre det nemmere for srligt rela-

tivt nystartede selskaber at f adgang til vkstkapital.

Der skal skabes gode rammer, s virksomheder

bde nye og eksisterende kan udvikle sig til fremti-

dens vkstvirksomheder. Et centralt element heri er

at skabe et velfungerende marked for investeringer i

aktier i bde unoterede og noterede virksomheder, s

virksomheder kan rejse kapital, nr de skal vokse.

Figur 9 Antal mikro og sm brsnoteringer ift.

BNP, 2014-2016

0

50

100

150

200

250

300

0

5

10

15

20

25

30

35

40

SWE NOR DNK

Antal ift. BNP, indekseret Gns. transaktionsvrdi (hjre akse)

Antal IPO'er ift. BNP

Indeks (DNK=1)

Mio. DKK

Anm.: Mikro og sm er IPOer med en vrdi under 700 mio. kr. Opgrel-sen medtager bde nationale og internationale noteringer p First North, Merkur og NGM. Dobbeltnoteringer og noteringer, hvor virksomheden tidligere har vret noteret p en anden brs, er ikke medregnet. Dertil indeholder opgrelsen kun IPOer, hvor strrelse af kapitaludvidelsen er tilgngelig. Sfremt der ikke eksisterer viden om transaktionsstrrelsen p handler fra de tre brser, antages det, at IPO-vrdien er < 700 mio. kr. Kilde: Bureau van Dijk, Oslo Brs, Nasdaq, NGM, FESE database og Copenhagen Economics. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

Regeringen vil med Aftale om erhvervs- og ivrkst-

terinitiativer undersge mulighederne for at forbedre

vilkrene for egenkapitalfinansieringen gennem det

skaldte ACE-fradrag (Allowance for Corporate Equi-

ty), herunder de administrative konsekvenser.

Et ACE-fradrag vil give selskaberne et fradrag i sel-

skabsskatten for de indirekte omkostninger, virksom-

hederne har ved at finansiere investeringer med

egenkapital frem for fremmedkapital/ln. Fradraget

indebrer overordnet, at der kun betales selskabs-

skat, hvis afkastet fra investeringen overstiger den

skaldt normale forrentning (fx fast 3 pct.). I mod-

stning til i dag friholdes "normalafkastet" af investe-

ringen derfor for selskabsskat. Hvis investeringen

ender med at give et hjere afkast af den investerede

kapital end normalafkastet, vil dette merafkast ud

over normalforrentningen stadig blive plagt sel-

skabsskat. I dag er det kun renteudgifter p lnefi-

nansiering, der fradrages.

Nr normalafkastet af investeringen i modstning til

i dag friholdes for selskabsskat, vil selskaberne fore-

tage flere investeringer. Med mere kapital til rdighed,

kan hver beskftiget producere mere. Det ger pro-

duktiviteten og timelnningerne. Et ACE-fradrag vil

dermed kunne ge bde indenlandske og udenland-

ske investeringer i Danmark.

Lave omkostninger for virksomheder

En effektiv konkurrence er til gavn for hele samfundet

og understtter, at virksomhederne effektiviserer pro-

duktionen, forbedrer kvaliteten og udvikler nye og

bedre produkter og services til lavere priser. Det giver

de bedste virksomheder strkere konkurrenceevne,

og p et velfungerende marked er det let for nye

virksomheder at etablere sig og vre ivrksttere.

En effektiv konkurrence har medvirket til at gre det

danske samfund velstende. Det glder bde, nr

danske virksomheder konkurrerer med hinanden i

Danmark og ude p eksportmarkederne.

Der er dog tegn p, at Danmark internationalt har

hje priser. Det kan indikere en mindre effektiv kon-

kurrence. Desuden har virksomheder inden for private

serviceerhverv sammenlignet med industrivirksomhe-

der en lavere konkurrenceintensitet. 6

Digitalisering pvirker konkurrencen p de fleste

markeder. Mngden af data vokser kraftigt og fr

stadig flere anvendelsesmuligheder, ligesom virk-

somhederne fr bedre mulighed for at overvge hin-

andens adfrd og priser p internettet. Data kan

derfor give vsentlig markedsmagt. Konkurrencereg-

lerne tager i dag ikke fuldt ud hjde for, at virksomhe-

ders data kan vre af stor vrdi og have betydning

for konkurrencen. Det er vigtigt, at der er en balance,

s eventuelt markedsmisbrug fra fx de store digitale

6 Dette nr konkurrenceintensitet mles ved skaldt mark-up (Lerner indeks).

15


Konkurrence om offentlige opgaver kan skabe get innovation i opgavelsningen og dermed vkst og beskftigelse i private virksomheder. Samtidig un-derstttes en mere effektiv offentlig sektor, der leve-rer bedre service til borgerne. Derfor er det ogs vigtigt, at den offentlige sektor ikke gr ind p private markeder, da det ofte er konkurrenceforvridende og hmmer innovationen i den private sektor undta-gen i sektorer, hvor der er srlige vilkr, der taler herfor. Med delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktrer vil regeringen sikre, at offentlig erhvervsaktivitet alene finder sted i de tilflde, hvor tungtvejende hensyn taler for det. Det skal da ske p fair og lige vilkr i forhold til private aktrer.

Danmark er i dag blandt de lande i verden, hvor det er lettest at starte virksomhed. Regeringen har dog fortsat et skarpt fokus p at minimere de omkostnin-ger, som virksomhederne bliver plagt via regler. Undvendige administrative krav og omkostningstun-ge regler tager vrdifuld tid og ressourcer fra virk-somhederne, som kunne vre brugt p at drive for-retningen og skabe innovation og vkst. Derfor skal der vre enklere regler for erhvervslivet.

Virksomhedsforum for enklere regler spiller en central rolle i arbejdet med at lette byrderne for erhvervslivet ved at give virksomhederne og deres organisationer mulighed for at stille forenklingsforslag direkte til rege-ringen. get digitalisering af virksomhedernes kontakt med det offentlige rummer store potentialer for byrde-lettelser for virksomhederne. Fx har regeringen ind-get en aftale om forenkling af beskftigelsesindsat-sen, som blandt andet automatiserer 180.000 ansg-ninger fra virksomhederne om lntilskud og virksom-hedspraktik. Regeringen arbejder ogs med at auto-matisere erhvervsrapporteringen inden for blandt andet selskabs- og regnskabsomrdet.

Konkurrencedygtige virksomheder Danmark er en lille ben konomi, hvor en stor del af den konomiske aktivitet er rettet mod handel med andre lande. Dermed fr Dannmark glde af den gede samhandel, samarbejde og investeringer p tvrs af lande, som globaliseringen frer med sig.

De seneste tre rtier er Danmarks internationale handel steget kraftigt, i takt med at verdenshandlen er get markant, se figur 10. Det skyldes blandt andet Kinas indtrden i verdenskonomien, hvor den ko-nomiske tyngde i verdenskonomien gradvist trkkes mod Asien.

Figur 10 Udvikling i dansk handel og ledighed, 1985-2017

0

2

4

6

8

10

12

14

25

30

35

40

45

50

55

60

85 90 95 00 05 10 15

Pct. af BNP

Handel Bruttoledighed (h. akse)

Pct. af arbejdsstyrken

Anm.: Handel er opgjort som indekseret mngdeudvikling. Ledige er opgjort som bruttoledighed i pct. af arbejdsstyrken. Kilde: IMF (handel) og konomi- og Indenrigsministeriet (ledighed). Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

En stigende international handel er en stor gevinst for Danmark. Danske virksomheder eksporterede varer og tjenester for knap 1.200 mia. kr. i 2017, og flere end 800.000 danske job i den private sektor er knyttet op p eksport. Det svarer til nsten halvdelen af den private beskftigelse.7

Danmark har formet at reducere ledigheden igen-nem en periode med stigende international handel. Fra 1985 frem til 2007 er reallnningerne i industrien, som er den branche, som er mest udsat for internati-onal konkurrence, steget med 1,6 pct. om ret, og ledigheden er faldet fra 8 pct. i sidste halvdel af 1980erne til 3 pct. i 2016.

7 Copenhagen Economics for Erhvervsstyrelsen (februar 2018), Betydning af international handel for konomi og beskftigelse i Danmark, p basis af OECD.

16


Lidt over halvdelen af dansk eksport afsttes direkte til EU-landene. En vsentlig del af Danmarks direkte eksport er halvfabrikata, der eksporteres videre til andre lande. Opgres eksporten efter, i hvilke lande dansk eksport endeligt anvendes, tegner EU-landene sig dog for en lavere andel (lidt under halvdelen).

Samtidig har lande i Asien, Mellemsten og Rusland en strre betydning, og USA er den nststrste afta-ger af dansk eksport, nr der ses p den endelige anvendelse. Den danske konomi er dermed endnu mere globalt integreret, end det umiddelbart fremgr fra opgrelser af direkte eksport og derfor mere af-hngig af udviklingen i den globale konomi, se figur 11. En global handelskrig fx mellem USA, Kina og Europa kan derfor f stor betydning for dansk ko-nomi og den danske velstand. Det skyldes blandt andet, at dansk velstand i hj grad beror p indtjening fra eksport, import og investeringer i udlandet. Det glder ogs potentielle konsekvenser af Brexit.

Figur 11 Danmarks 5 strste eksportmarkeder, 2014

NOR

GRB

USA

SWE

DEU

CHN

SWE

UK

USA

DEU

Pct. af dansk eksport

Direkte eksport Endelig anvendelse

15 10 5 0 5 10 15 OECD vrig verden

Anm.: Andele af dansk eksport af varer og tjenester i 2014. Direkte eksport er opgjort fra betalingsbalancen, og endelig anvendelse er opgjort fra TiVA-estimater som dansk vrditilvkst af udenlandsk endelige anven-delse. CHN angiver Kina. Storbritannien (GRB) adskiller sig fra UK. Kilde: Danmarks Statistik og OECD. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

En strk konkurrenceevne hos danske virksomheder understtter eksporten. Danmarks lnkonkurrence-evne er nogenlunde undret i de seneste r. Der er dog tegn p, at industriens konkurrenceevne er for-bedret, fx nr der ses p lnkvoten, mens det ikke gr sig gldende for den eksportorienterede private sektor under t.

Konkurrenceevnen kan have betydning for, om dan-ske virksomheder vlger at operere i Danmark eller flytte produktion og medarbejdere til udlandet. I perio-den 2014 til 2016 er antallet af job, som danske virk-

somheder outsourcer til udlandet, faldet markant sammenlignet med de forudgende tre r. Tendensen ses p tvrs af brancher, men det er srligt inden for industrien, at frre job flyttes til udlandet. I industrien skyldes faldet blandt andet, at antallet af ufaglrte job ikke i samme omfang som tidligere outsources. Faldet i outsourcede job kan ogs hnge sammen med, at get og billigere automatisering og digitalise-ring gr det relativt billigere at producere i Danmark, se figur 12.

Figur 12 Outsourcede job til udlandet, fordelt p branche og jobtype, 2009-2011 og 2014-

2016

0

2

4

6

8

10

12

0

2

4

6

8

10

12

2009

-201

1

2014

-201

6

2009

-201

1

2014

-201

6

vrige job Hjtkvalificerede job

1.000 job

Industri vrige brancher

Anm.: Danske virksomheders outsourcing af job fra Danmark til udlandet. Baseret p sprgeskema fra to analyseperioder; 2009 til 2011 og 2014 til 2016, af hver ca. 3.200 danske virksomheder med 50 eller flere ansatte. Hjkvalificerede job defineres her som arbejde, der krver personale, der kan udfre specialistfunktioner, fx akademiske og tekniske job. Kilde: Danmarks Statistik. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

Faldet i outsourcede job skyldes ikke en mindre ud-landsaktivitet. Mange virksomheder har allerede flyttet job til udlandet og ger deres eksisterende produktion uden at flytte job med ud eller etablere produktion i udlandet. Virksomhederne kan i dag hurtigere tilpasse produktionen i udlandet til eftersprgslen p eksport-markederne. Fremadrettet kan det betyde, at virk-somhederne flytter investeringer og vkst til udlan-det, hvis det i de kommende r bliver svrt at f adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

17


Gode rammevilkr for investeringer Danmark skal fortsat vre en ben nation, der udnyt-ter mulighederne fra vidensopbygningen verden over. Det skal derfor vre mere attraktivt for udenlandske virksomheder at placere investeringer i Danmark.

Investeringer i fx ny teknologi og digitalisering bidra-ger til, at virksomhederne har et veludbygget og mo-derne produktionsapparat i Danmark. De danske erhvervsinvesteringer har i takt med opsvinget vret stigende siden 2011, men kommer fra et lavt niveau efter erhvervsinvesteringerne faldt kraftigt i rene efter krisen. Danmark ligger stadig en del under ni-veauet for Sverige, men over Tyskland, se figur 13.

Et hjere investeringsniveau vil styrke virksomheder-nes vkstmuligheder. Danmark er blandt landene med flest industrirobotter pr. medarbejder, og samti-digt ges antallet forholdsvist meget. Det peger p, at danske virksomheder i industrien er godt med. Pri-serne p en rkke aktiver er endvidere faldet, fx i ny teknologi, og der er tegn p, at virksomheder globalt i stigende grad investerer i immaterielle aktiver, som digitale databaser, computersoftware, patenter mv. Der er ogs en tendens til, at virksomhederne i sti-gende grad omlgger IT-investeringer til servicekb (leje af IT). Det er investeringer, der ikke ndvendig-vis indgr i opgrelserne over erhvervsinvesteringer.

Figur 13 Erhvervsinvesteringer i udvalgte OECD-lande, 2008-2017

18

20

22

24

26

28

18

20

22

24

26

28

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Pct. af BVT

DEU

DNK

SWE

OECD

Anm.: Erhvervsinvesteringer er defineret som faste bruttoinvesteringer fratrukket offentlige investeringer og boliginvesteringer. Denne definition er ogs benyttet i konomisk Redegrelse. Erhvervsinvesteringerne er opgjort i lbende priser og er som andel af bruttovrditilvkst (BVT) for private byerhverv ekskl. ejendomshandel. Kilde: OECD. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

Selskabsbeskatningen er vigtig for virksomhedernes tilskyndelse til at investere i Danmark. Kapitalmobilite-ten mellem lande er vokset i takt med globaliseringen. Det har vret med til at skrpe konkurrencen om at tiltrkke og fastholde investeringer. En relativt lavsel-skabsbeskatning gr det lettere at tiltrkke og fast-holde investeringer.

Der er et fortsat internationalt fokus blandt OECD-landene p at tiltrkke udenlandske investeringer og gre indenlandske investeringer mere attraktive. I Danmark er selskabsskattesatsen 22 pct., hvilket er lidt lavere end OECD-gennemsnittet, se figur 14.8 Flere lande, blandt andet USA og Sverige, har for nyligt vedtaget reduktioner af deres formelle sel-skabsskattesatser. I USA ges selskabsskattegrund-laget dog samtidigt.

Figur 14 Formelle selskabsskattesatser, 2000-2018

0

10

20

30

40

50

60

0

10

20

30

40

50

60

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18

Pct.

SWE DNK OECD DEU USA

Anm.: Satserne angiver den kombinerede statslige og lokale selskabsskat-tesats. I enkelte lande findes flere selskabsskattesatser. For disse lande er den angivne sats den hjeste. Kilde: OECD. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

8 Det glder ogs den danske gennemsnitlige effektive selskabsskattesats, som er p ca. 20 pct. (2017-niveau), se kapital 19.

18


Centrale rammevilkr for vkst og konkurrence-evne i Danmark siden efter krisen Danmark blev som de fleste andre vestlige lande ramt markant af den internationale konomiske krise i 2008, som pvirkede vksten i rene efter.

Siden er Danmarks vkst- og konkurrencevilkr forbedret p en rkke centrale omrder. Figur 15 viser Danmarks relative position i dag (markeret med grn i figuren) og umiddelbart efter finanskrisen (mar-keret med gr i figuren) i forhold til OECD-landene p udvalgte parametre, hvor det er get bedst.

Eksempelvis har Danmark get produktivitetsniveauet i perioden 2011 til 2017 relativt til de vrige OECD-lande. Det bidrager til, at Danmark fortsat er et af de rigeste blandt OECD- landene.

Endvidere er erhvervsinvesteringerne set i forhold til bruttovrditilvksten (BVT) lftet siden krisen, om end investeringerne ligger under OECD-gennemsnittet.

Uddannelsesniveauet er ogs steget i Danmark. De faglige frdigheder hos de unge i folkeskolen er hvet. Der er flere, der gennemfrer en ungdomsud-dannelse. Samtidig tager vsentlig flere en videreg-ende uddannelse sammenlignet med andre lande.

Det bidrager til, at virksomhederne har et godt fun-dament for at kunne rekruttere kompetente medar-bejdere i dag og i fremtiden.

Danmark har ogs get den vedvarende energi i energiforbruget, hvilket vil bidrage til regeringens mlstninger i den grnne omstilling. Danmark har ligeledes formet at fastholde et hjt digitalt niveau bredt set i hele samfundet.

P andre indikatorer tyder udviklingen p, at Dan-marks relative vkst- og konkurrencevilkr har udvik-let sig mindre gunstigt siden krisen. Som flge af krisen var det svrere for virksomhederne at opn hje og vedvarende vkstrater, og der er fortsat frre vkstvirksomheder end lige efter krisen. Der er ogs lidt frre innovative virksomheder i forhold til OECD-landene. Danmark har dertil en udfordring i at tiltrkke udenlandske investeringer til Danmark. Regeringen har med Aftale om erhvervs- og ivrk-stterinitiativer fra november 2017 taget initiativer med henblik p at styrke blandt andet disse omrder.

Figur 15 Udvalgte centrale indikatorer for vkstvilkr Danmark i dag og efter krisen

Anm.: Tal i figuren angiver rstal for opgrelsen af hver indikator for vkst. Indikatorvrdierne for DNK og OECD er skaleret i forhold det femte bedste OECD-land og det drligst placerede OECD-land, hvor det femte bedste OECD-land er sat til indeks 100 og det drligst placerede OECD-land er sat til indeks 0. Dermed angiver indikatoren den relative afvigelse fra henholdsvis det femte bedste OECD-land og det drligst placerede OECD-land. Skalaen i figuren gr fra indeks 0 til indeks 110. For nrmere beskrivelse af mlemetode og datagrundlag henvises til appendiks. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

19


Centrale rammevilkr for vkst og konkurrence-evne Figur 16 sammenfatter, hvordan Danmark ligger in-ternationalt p centrale vkstvilkr. Srligt efter krisen i slutningen af 00erne har det vret et betyde-ligt fokus p en vkstorienteret erhvervspolitik. Det har blandt andet bidraget til, at Danmarks position p en rkke centrale indikatorer for vkstvilkr i dag er blevet forbedret og ligger bedre end gennemsnittet af OECD-landene.

Der er ogs indikatorer, hvor Danmarks position lig-ger under OECD-gennemsnittet. Det glder fx ar-bejdsudbuddet (opgjort i arbejdstimer pr. 15-64 rige). I modstning til mange andre lande har Dan-mark en relativ hj erhvervsdeltagelse srligt for kvinder. Til gengld har den enkelte medarbejder i gennemsnit en kortere arbejdstid.9

Sammenlignet med OECD-landene er Danmark ken-detegnet ved et relativt hjt velstandsniveau kombi-neret med en hj grad af social balance i form af fri adgang til uddannelse, sundhed mv. Danmark er fortsat blandt de mest lige lande i OECD. Det skyldes blandt andet, at Danmark har en relativt veluddannet arbejdsstyrke, og at mange har en strk tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket har betydning for den enkel-tes mulighed for at forsrge sig selv og sin familie.

Et vigtigt rammevilkr for fortsat vkst er, at uddan-nelserne har en hj kvalitet, og at virksomhederne har adgang til de kompetencer, de eftersprger. De dan-ske elevers kompetencer inden for lsning, matema-tik og naturfag (grundskole) er blevet forbedret fra 2012 til 2015 iflge OECD's PISA-undersgelse og ligger over OECD-gennemsnittet. I Danmark er der over 80 pct., der gennemfrer en ungdomsuddan-nelse. Det er p niveau med OECD-gennemsnittet og lande som Sverige, mens der er en smule flere med en ungdomsuddannelse sammenlignet med Norge.

Der er en stigende andel af den danske befolkning med en videregende uddannelse. Andelen er lidt hjere end OECD-gennemsnittet og p niveau med fx Sverige. Frre danske unge tager en erhvervsud-dannelse, men andelen ligger hjere end OECD-gennemsnittet.

9 Sammenligningen af arbejdstid p tvrs af lande skal fortolkes med forbehold. Det skyldes, at landene anvender forskellige metoder og kilder i opgrelsen af arbejdstiden. Alternative kilder og metoder ndrer dog ikke p den overordnede konklusion om, at arbejdstiden i Danmark er relativt lav sammenlignet med andre lande. Den korte arbejdstid i Danmark skal ses i lyset af en forholdsvis hj deltidsfrekvens, relativt korte overenskomstfastsatte arbejdsuger (arbejdstimer pr. uge) og lange ferier.

Danmark ligger hjt, hvad angr offentligt finansieret forskning. Danmark har et hjt niveau for offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) p 1,01 pct. af BNP i 2017, hvilket ligger betydeligt over OECD-gennemsnittet. Hertil kommer tilskud via skattesyste-met til privat forskning, og at danske virksomheder investerer forholdsvis meget i FoU.

De danske priser er generelt hje sammenlignet med seks andre EU-lande. Det glder ogs, nr der korri-geres for skatter og afgifter samt forskelle i vel-standsniveau. Det er en indikation af mindre effektiv konkurrence i Danmark. Det er srligt priserne p tjenesteydelser, der er hjere i Danmark. Det kan skyldes, at markedet for tjenesteydelser er udsat for en mindre grad af udenlandsk konkurrence.

Danske investorer foretager flere direkte investerin-ger i udlandet, end udenlandske investorer gr i Danmark. Det skyldes dog ikke ndvendigvis, at de danske vkstvilkr ikke er tilstrkkeligt attraktive til at tiltrkke investeringer fra udlandet. Fx er der en generel tendens til, at velstende lande har strre udadgende investeringer end indadgende.

De danske kapitalmarkeder er samlet set forholds-vist veludviklede mlt ved vrdien i forhold til sam-fundskonomien (BNP) og er et af de strste i ver-den. Det skyldes blandt andet realkreditudln til bolig.

De offentlige finanser i Danmark er grundlggende sunde. Danmark er blandt de lande i OECD, der har den mindste offentlige gld, og det strukturelle offentlige underskud er lavt i et internationalt per-spektiv, og den strukturelle saldo er tt p balance. Danmark er blandt de OECD-lande med lavest struk-turel ledighed. Tilliden til dansk konomi er hj, hvil-ket afspejles i de aktuelt lave renter.

Danmark ligger en smule lavere end OECD-gennemsnittet, nr det drejer sig om, hvor stor en andel af skatteprovenuet, der kommer fra skatter og afgifter, som er relativt mere forvridende (mest vksthmmende). Det bemrkes, at internationale sammenligninger heraf er forbundet med betydelige metodiske vanskeligheder, idet det ikke alene afhn-ger af skattens art, men lige s meget af skattens niveau, hvorvidt en skat er relativt mere vksthm-mende end andre skatter.

P klima-, energi- og miljomrdet ligger Danmark generelt relativt godt i forhold til OECD-landene. Det glder srligt vedvarende energi og genanvendelse af affald. Det understtter en grn omstilling og b-redygtig vkst.

20


Figur 16 Centrale indikatorer for vkstvilkr seneste opgrelse for Danmark og OECD-landene

Anm.: Indikatorvrdierne for DNK og OECD er skaleret i forhold det femte bedste OECD-land og det drligst placerede OECD-land, hvor det femte bedste OECD-land er sat til indeks 100 og det drligst placerede OECD-land er sat til indeks 0. Dermed angiver indikatoren den relative afvigelse fra henholdsvis det femte bedste OECD-land og det drligst placerede OECD-land. Skalaen i figuren gr fra indeks 0 til indeks 110. For nrmere beskrivelse af mlemetode og datagrundlag henvises til appendiks. *Data for mindre end 10 lande, hvorfor OECD-gennemsnittet ikke fremgr. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_SAMMENFATNING

21


Boks 1 Udvalgte regeringsinitiativer gennemfrte og planlagte

Aftale om erhvervs- og ivrkstterinitiativer. Med aftalen fra november 2017 er der afsat knap 15 mia. kr. frem mod 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en strk ivrkstter- og aktiekultur. Der gennemfres initiativer inden for fem omrder for at styrke grundlaget for den fremtidige vkst: 1) Styrket ivrkstter- og aktiekultur med blandt andet en aktiesparekonto og et investorfradrag, 2) Grnsehandelspakke og afgiftssanering, herunder lavere afgifter p typiske grnsehandelsflsomme varer, og nddeafgiften fjernes, 3) Digitalisering, nye forretningsmodeller og grn omstilling, herunder midler til en strategi for Danmarks digitale vkst og til lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi, 4) Turisme- og landdistriktspakke med blandt andet midler til delekonomiske initiativer og 5) Konkurrencevilkr og globalisering med blandt andet et hjere skattefradrag for virksomheders forskning og udviklingsaktiviteter.

Lavere skat p arbejde og pensionsindbetaling. Skatteaftalen fra februar 2018 gr det mere attraktivt at spare op til pension og giver alle i fuldtidsjob en kontant skattelettelse. Aftalen betyder blandt andet, at det skaldte samspilsproblem er hndteret for den brede gruppe af fuldtidsbeskftigede, som har almindelige arbejdsmarkedspensioner, og som der-med fr strre tilskyndelse til at spare op til pensionen. Med aftalen indfres et nyt jobfradrag p 4,5 pct. af arbejdsind-komst over 187.500 kr. om ret, dog maksimalt 2.500 kr. Desuden indfres et nyt pensionsfradrag for pensionsindbeta-linger med fradrags- eller bortseelsesret op til 70.000 kr. Med aftalen udvides grundlaget for beskftigelsesfradraget til at omfatte arbejdsindkomst inkl. pensionsindbetalinger, mens det maksimale beskftigelsesfradrag hves med 1.000 kr.

Forlig om Tryghed om boligbeskatningen. Der indfres et nyt boligbeskatningssystem, der skal sikre, at de samlede boligskatter ikke stiger ved overgangen til og p grund af det kommende ejendomsvurderingssystem. Det nye boligbe-skatningssystem indfres med virkning fra 2021. Med aftalen reduceres ejendomsvrdiskattesatserne og den gennem-snitlige grundskyldspromille markant i 2021, s de nye og mere retvisende vurderinger ikke ger de samlede indtgter fra ejendomsskatterne.

Skattestop. Skattestoppet udgr fortsat rammen for skattepolitikken. Samtidig har regeringen et ml om at snke det strukturelle skattetryk. Siden medio 2015 har regeringens skattepolitik medfrt, at skatter og afgifter samlet set lempes med netto ca. 26 mia. kr. frem mod 2025.

Byrdestop. Regeringen har indfrt et byrdestop, der indebrer, at der ikke indfres ny lovgivning mv. med erhvervs-konomiske byrder, medmindre tvingende grunde taler herfor. Byrdestoppet kan fraviges ved EU-regulering og andre internationale retlige forpligtigelser, regler som er ndvendige for at varetage tvingende samfundshensyn og ved aftaler med erhvervslivet. Regeringen vil udover byrdestoppet lette erhvervslivets byrder med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025. Undtaget fra den yderligere lettelse frem mod 2025 er byrder som flge af EU-regulering.

Aftale om Danmarks digitale vkst. Regeringen har indget en politisk aftale om initiativer for Danmarks digitale vkst. Aftalen udmnter digitaliseringsmidlerne fra erhvervs- og ivrkstteraftalen fra november 2017. Aftalen betyder blandt andet, at der er etableret Digital Hub Denmark, at der er igangsat et digitalt lft af danske SMVer, etableret en Teknologipagt, fokus p data som en vkstdriver, bedre regulering der muliggr nye forretningsmodeller samt initiativer, der skal styrke virksomhedernes IT-sikkerhed. Der er afsat knap 1 mia. kr. frem mod 2025 til initiativerne.

Aftale om bredbnd og mobil i digital topklasse Fremtidens telepolitik for hele Danmark. Regeringen indgik i maj 2018 aftale om et nyt teleforlig. Aftalen styrker mobil- og bredbndsdkningen i hele Danmark og fastholder de hidtidige principper om markedsbaseret udrulning og teknologineutral regulering p teleomrdet.

Energiaftale. Regeringen indgik i juni 2018 en politisk bred aftale om yderligere at udbygge Danmarks internationale styrkepositioner med fokus p vedvarende energi, energieffektiviseringer, forskning og energiregulering. Aftalen sikrer blandt andet tre nye store havvindmlleparker, ny pulje til landvind og solenergi, en mlrettet energispareindsats og en mlrettet styrkelse af energi- og klimaforskning. Med aftalen er Danmark sikkert p vej til at opfylde regeringens mlst-ninger om et Danmark som lavemissionssamfund uafhngigt af fossile brndsler. Aftalen tilrettelgger rammerne for en omkostningseffektiv grn omstilling, s der tages hjde for bde samfundets og den enkeltes omkostninger, samt den teknologiske udvikling. Blandt andet reduceres elafgiften og elvarmeafgiften med ca. 2,4 mia. kr., hvilket fremmer den grnne omstilling og sikrer bedre udnyttelse af de stigende mngder vedvarende energi. Energiaftalen bygger videre p aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften, aftale om en ny teknologineutral udbudsmodel for sttte til vind og sol i 2018 til 2019 samt den aftalte lempelse af elvarmeafgiften, hvor de frste skridt til udformningen af en ny energipolitik blev taget.

22


Vkstplan for life science. Regeringen vil styrke vkst og udvikling i dansk life science og gre Danmark til en fren-de life science nation i Europa. Vkstplanen skal understtte en positiv udvikling i life science erhvervet med 36 konkre-te initiativer mlrettet barrierer og muligheder for dansk life science i hele erhvervets vrdikde fra forskning til kom-mercialisering, godkendelse og afstning p de internationale eksportmarkeder.

Vkstplan for Det Bl Danmark. Med 36 konkrete initiativer vil regeringen udvikle og styrke hele den maritime sektor, s Danmark str endnu strkere i fremtidens internationale konkurrence. Vkstplanen skal frem mod 2025 gre Dan-mark til en global frontlber inden for tests af maritime autonome teknologier, sikre konkurrencedygtige rammevilkr, skabe flere praktikpladser til ss og ge optaget p skibsfrer- og skibsofficeruddannelserne samt skabe en samlet maritim markedsfringstrategi i samarbejde med erhvervet.

Delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktrer. Regeringen indgik i april 2018 delaftale om at sikre en mere fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktrer. I de tilflde, hvor tungtvejende hensyn taler for offentlig erhvervsaktivitet, skal det med aftalen ske p fair og lige vilkr i forhold til private aktrer. Det betyder, at ydelser i forbindelse med offentlig erhvervsaktivitet skal prissttes, s der ikke sker konkurrenceforvridning, og at virksomhederne fr en mere effektiv og gennemsigtig klageadgang. Aftale om Bedre vilkr for vkst og korrekt skattebetaling i dele- og platformskonomien. Regeringen indgik i maj 2018 aftale om dele- og platformskonomi. Aftalens 10 initiativer gr det mere attraktivt for danskerne at deltage i dele- og platformskonomien, sikrer korrekt skattebetaling, understtter at dele- og platformskonomien bidrager til nye job-muligheder og sikrer, at Danmark ogs i fremtiden kan flge med udviklingen p omrdet.

Ivrkstterpanel. Regeringen har nedsat et ivrkstterpanel, der i juni 2018 har prsenteret sine nye anbefalinger inden for adgang til udenlandsk talent, tiltrkning af kapital og udvikling af en strk ivrkstterkultur, herunder ivrk-stternes mulighed for og lyst til at skabe den nste generation af vkstsucceser i Danmark. Panelet er sammensat af ivrksttere, eksperter og andre reprsentanter fra erhvervslivet.

Vkstteams. Regeringen har nedsat fire vkstteams: Vkstteam for grn energi og miljteknologi skal styrke den grnne vkst via strke rammer for markedsdrevet erhvervsudvikling blandt andet ved at bringe den traditionelle ener-gibranche sammen med de digitale frontlbere og komme med anbefalinger til, hvordan de digitale og andre teknologi-ske muligheder kan udnyttes bedst muligt. Vkstteam for kreative erhverv skal komme med anbefalinger til at styrke vksten inden for musik, gaming, mbler, mode, arkitektur, design og film. Vkstteam for handel og logistik skal komme med anbefalinger til, hvordan handels- og logistikerhvervet bedst understttes og fremtidssikres i en stigende digital verden, hvor forbrugsmnstre i disse r ndrer sig markant, ikke mindst som flge af stigende international e-handel og nye forretningsmodeller. Vkstteam for ingrediensbranchen skal forbedre grundlaget for at udnytte indu-striens potentiale endnu bedre, bde hvad angr en hjere eksportvrdi, sundere og bedre fdevarer, foder og skabelse af arbejdspladser.

Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Regeringen og Dansk Folkeparti har i maj 2018 indget en aftale om et forenklet og fremtidssikret erhvervsfremmesystem med fokus p virksomhedernes behov. Med aftalen etablerer regeringen syv tvrkommunale erhvervshuse, der skal fungere som strke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling.

Sammenhngsreform mere frihed, tillid og tryghed. I september 2018 har regeringen prsenteret de nste store skridt i udviklingen af den offentlige sektor, som skal stte ind over for voksende bureaukrati og stte borgere, ledere og medarbejdere i centrum. Reformen indeholder seks reformspor om henholdsvis afbureaukratisering, digital service, helhedsorienterede indsatser, ledelse og kompetencer, sundhed og unge. Resultatet af alle seks spor i Sammenhngs-reformen vil blive fremlagt lbende igennem efterret 2018 og gennemfres over de kommende r.

Strategi for cirkulr konomi. Regeringen har i september 2018 lanceret sin strategi for cirkulr konomi. Regeringen stter med 116 mio. kr. fordelt p 15 initiativer skub i omstillingen til et mere bredygtigt samfund, hvor man recirkulerer materialer og produkter, udnytter deres vrdi til fulde og minimerer spildet. Omstillingen rummer potentielt store gevin-ster for bde milj og konomi.

23


Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet. Med finanslovsforslaget for 2019 vil regeringen prioritere godt en halv mia. kr. rligt til afgifts- og erhvervsinitiativer. Regeringen vil bl.a. ge aktiviteten i sommerhusomrderne ved at nedstte afgiften p elvarme for sommerhuse og forbedre vilkrene for pendlere bosiddende i yderkommuner ved at viderefre det forhjede befordringsfradrag. Endelig afsttes en ramme til yderligere reduktioner af punktafgifter mv. Regeringen vil endvidere reducere erhvervslivets byrder og styrke erhvervsudviklingen ved blandt andet at afvikle admi-nistrationsgebyret for erhvervsaffaldshndtering.

Disruptionrdet Partnerskab for Danmarks fremtid. Regeringen har nedsat Disruptionrdet Partnerskab for Dan-marks fremtid, der skal analysere fremtidens muligheder og udfordringer. Disruptionrdet skal understtte, at alle dan-skere er godt rustet til fremtidens arbejdsmarked. Rdet bestr af arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre. Disruptionrdet vil p i alt otte mder frem til udgangen af 2018 diskutere en bred vifte af temaer.

Fra folkeskole til faglrt erhvervsuddannelser til fremtiden. Regeringen har i september 2018 prsenteret sit udspil, der skal styrke folkeskolerne, 10. klasse, vejledningen af de unge, kommunernes indsats, strukturerne omkring og indholdet i erhvervsuddannelserne. Der er i alt afsat 2 mia. kr. til udspillets initiativer over fire r.

Aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Aftalen indebrer blandt andet en markant skrpelse af bdeniveauet, som ottedobles for hvidvask i store banker. Dermed fr Danmark et bdeniveau i den absolutte top i Europa.

Udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen har i oktober 2018 prsenteret et udspil med 21 initiativer, der skal gre det lettere og mindre bureaukratisk for danske virksomheder at tiltrkke og anstte uden-landsk arbejdskraft.

Sammen om en grnnere fremtid. Regeringens klima- og luftudspil indeholder en rkke initiativer indenfor milj- og landbrugsomrdet, der vil forbedre luftkvaliteten og reducere drivhusgasudledningen. Samlet set betyder udspillet, at Danmark er godt p vej mod at opfylde sit klimaml i EU i 2030 for ikke-kvotebelagte udledninger.

II Velstand, produktivitet og arbejdskraft

1. Vkst og velstand 26

2. Produktivitet 33

3. Arbejdskraft 38

4. Erhvervsinvesteringer 44

26

1. Vkst og velstand

Vkst og velstand

Et hjt velstandsniveau er afgrende for den enkeltes forbrugsmuligheder og er typisk forbundet med hje levestandarder fx i form af en lang forventet levetid mv. For at kunne opretholde et hjt velstandsniveau relativt til andre lande er det afgrende, at der er en relativ hj konomisk vkst i samfundet. Det er der-for centralt, at der er gode rammevilkr for erhvervsli-vet, som skal danne grobund for fremtidens vel-standsniveau.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Uanset opgrelsesmetode hrer Danmark til blandt de rigeste lande i OECD. Det skyldes, at produktivitetsniveauet i Danmark er hjt.

Relativt hje indtgter fra nettoformuen i udlandet samt et gunstigt bytteforhold bidrager til, at vel-standen i Danmark, mlt ved bytteforholdskorrige-ret bruttonationalindkomst (BNI), er hjere end, hvad der mles ved bruttonationalproduktet (BNP).

Velstanden mlt ved BNP pr. indbygger er i 2017 p niveau med velstanden i 2007. Tages der hjde for ln- og formueindkomst til og fra udlandet samt bytteforholdsgevinster, er velstanden steget med 0,5 pct. rligt fra 2008-2017.

Bruttonationalprodukt Velstanden mlt ved BNP afhnger bde af, hvor mange varer og tjenesteydelser der produceres pr. arbejdstime (produktiviteten), og hvor mange timer der arbejdes (arbejdsudbuddet).

Opgjort ved BNP pr. indbygger er Danmark blandt de ti rigeste OECD-lande. Danmarks placering afspejler, at produktivitetsniveauet er blandt de hjeste, mens den rlige arbejdstid pr. indbygger ligger blandt de laveste i OECD, se figur 1.1.

Mlt ved BNP pr. indbygger er de fem mest velsten-de OECD-lande i gennemsnit over de seneste ti r Irland, Norge, Schweiz, USA og Nederlandene, se Factbook. For Irland har en stor tilstrmning af uden-landske investeringer p grund af etableringer af multinationale selskaber frt til et markant lft i BNP i 2015, som ikke ndvendigvis kan siges at have frt til et get velstandsniveau.1

Vksten i BNP set over de seneste ti r er i Danmark steget med ca. 0,6 pct. rligt, hvilket er lavt i et histo-risk perspektiv, se Factbook. Den svage udvikling i BNP er sammen med en get befolkningstilvkst medvirkende til, at vksten i BNP pr. indbygger har vret tt p nul de seneste ti r. Dermed er BNP pr. indbygger i 2017 p niveau med 2007. Norge har haft lignende vkstrater, mens Sverige og Tyskland har

Figur 1.1 BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime og arbejdstimer pr. indbygger, 2016

0 15 30 45 60 75 MEX CHL LVA TUR HUN GRC POL EST SVK PRT SVN CZE ESP KOR ISR ITA

NZL

FRA JPN UK FIN

CAN BEL AUS SWE DEU

AUT NLD ISL

USA NOR CHE IRL

DNK

OECD

8 (7)

1.000 US$

BNP pr. indbygger

0 20 40 60 80 100 MEX CHL LVA POL HUN EST KOR GRC PRT CZE TUR SVK ISR

SVN NZL JPN

CAN ESP

UK ITA

AUS FIN ISL

SWE AUT FRA NLD CHE DEU

USA BEL

NOR IRL

DNK

OECD

5 (4)

US$

= BNP pr. arbejdstime

0 400 800 1.200 FRA TUR BEL ESP ITA

DEU SVK FIN

NLD NOR

IRL GRC SVN HUN AUT SWE

UK USA PRT ISL

POL AUS LVA CAN CHL EST CZE JPN MEX ISR NZL CHE KOR

DNK

OECD

29 (29)

Timer

X Arbejdstimer pr. indbygger

Anm.: I rets priser, kbekraftskorrigeret (lbende vgte). Parentesen angiver Danmarks placering ret fr. Landenes indbyrdes rangering er forbundet med en vis usikkerhed, da der er usikkerhed forbundet med bl.a. opgrelsen af kbekraftskorrigerede priser. Nationalregnskabstallene er forelbige og forbundet med usikkerhed. Opgrelsen af arbejdstimer er forbundet med usikkerhed, se kapitel 3. Kilde: OECD. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

1 Irlands Central Statistics Office samt Eurostat.
https://doi.org/10.30452/RVK_1

27

1. Vkst og velstand

haft vkstrater p knap 1 pct. rligt i gennemsnit. Mlt ved den gennemsnitlige rlige realvkst i BNP pr. indbygger placerer Danmark sig dermed i bunden sammenlignet med de vrige OECD-lande, se figur 1.2.

Figur 1.2 BNP pr. indbygger, gennemsnitlig rlig realvkst, 2008-2017

GRC ITA

FIN NOR ESP

DNK PRT FRA BEL CHE UK AUT SVN NLD CAN JPN USA SWE ISL EST MEX OECD AUS DEU NZL

CZE HUN LVA

ISR CHL

SVK KOR

POL IRL

TUR

-3 -2 -1 0 1 2 3 4

29 (30)

Pct.

Anm.: I faste priser. Kilde: OECD. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

Den lave vkst skyldes primrt den konomiske krise, men ogs en beskeden produktivitetsvkst og en lav rlig arbejdstid pr. beskftiget, se henholdsvis kapitel 2 og 3.

Forskelle i vksttempoet mellem Danmark og vrige OECD-lande skyldes ogs forskelle i kapacitetspres-set. Outputgabet udtrykker, hvor langt faktisk BNP er fra strukturelt BNP. Et neutralt outputgab afspejler en konjunkturneutral situation i konomien, der er for-enelig med en stabil ln- og prisudvikling. OECD vurderer p den baggrund, at dansk konomi har udsigter til balanceret vkst p trods af et stigende kapacitetspres. Til sammenligning er fx Tyskland i en

situation, hvor manglen p ressourcer kan begrnse vksten, se figur 1.3.

Figur 1.3 Outputgab, 2019

GRC PRT KOR

AUS CHE CHL NZL NOR

FRA ISR BEL ESP ITA UK CAN OECD SVK LVA MEX EST SWE DNK USA JPN FIN AUT NLD

DEU IRL POL ISL HUN CZE

SVN

-10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8

21 (21)

Pct.

Anm.: Outputgab er defineret som forskellen mellem fremskrevet faktisk BNP og strukturel BNP og afspejler derved vkstpotentialet i de kommen-de r. Det bemrkes, at seneste opgrelse for det observerede outputgab er fra 2017. Beregningen af outputgab er behftet med usikkerhed og er flsom over for de anvendte forudstninger. Sledes vil det angivne outputgab typisk afvige alt afhngig af metode, se Factbook. Kilde: OECD. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

Der er ogs andre forhold, som har betydning for udviklingen i BNP. BNP-vksten pvirkes blandt andet af demografiske forskydninger. ndringer i befolkningens alderssammenstning har bidraget med 0,4 pct.-point lavere rlig vkst i Danmark end i sammenlignelige lande i perioden 2009-2014.2

Udviklingen i BNP-niveauet i Danmark har vret stigende siden 2009 og har de seneste r vret p linje med Nederlandene og Tyskland, mens der er et efterslb i forhold til Sverige, se boks 1.1. Den af-dmpede udvikling i BNP i de frste r efter den konomiske krise skyldes blandt andet aftagende produktion i Nordsen, se figur 1.4. 2 De konomiske Rd, Dansk konomi, forr 2016.
https://doi.org/10.30452/RVK_1https://doi.org/10.30452/RVK_1

28

1. Vkst og velstand

Figur 1.4 BNP i udvalgte lande, 2005-2017

90

95

100

105

110

115

120

125

130

90

95

100

105

110

115

120

125

130

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Indeks (2005=100)

DEU DNK

SWE

OECD

NLD

DNK (uden rstofindvinding)

Anm.: I faste priser. DNK uden rstofindvinding er privat BVT ekskl. rstofindvinding. Kilde: OECD og Danmarks Statistik. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

Set i et historisk perspektiv er den nuvrende BNP-vkst pr. indbygger lav. I perioden 1995 til 2007 var den gennemsnitlige BNP-vkst pr. indbygger knap 2 pct., dog med vsentlige udsving. Srligt har vk-sten i BNP pr. indbygger vret lav frem til 2013. Der-efter har der vret moderate stigninger i BNP pr. indbygger. I de seneste r har dansk konomi vret prget af fremgang, hvor vksten i Danmark i de seneste fire r har vret stabil p mellem 0,9 pct. og 1,4 pct. rligt, se figur 1.5.

Figur 1.5 BNP pr. indbygger, rlig realvkst, 1995-2017

-6

-4

-2

0

2

4

6

-6

-4

-2

0

2

4

6

95 00 05 10 15

Pct.

Dot-com boblen

Finanskrisen

Anm.: Den stiplede linje angiver den gennemsnitlige rlige realvkst for 1995-2007, dvs. for rene frem til den konomiske krise. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

Bruttonationalindkomst Velstanden i Danmark udtrykkes ikke alene ved BNP. Et mere dkkende ml for den konomiske velstand, der tager hjde for ln- og formueindkomst (netto) fra udlandet, er bruttonationalindkomsten (BNI) pr. ind-bygger. Nr et land har nettoindtgter fra udlandet, ger det velstanden, da renteindtgter, udbytter og lnindkomst fra udlandet ger landets kbekraft.

Danmarks velstandsniveau, mlt som BNI pr. indbyg-ger, har udviklet sig mere gunstigt end det danske velstandsniveau mlt som BNP pr. indbygger. Forhol-det mellem de to er dog indsnvret de seneste tre r, se figur 1.6.

Figur 1.6 BNP og BNI pr. indbygger, 1997-2017

96

98

100

102

104

96

98

100

102

104

97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17

Indeks (BNP pr. indbygger=100)

BNP pr. indbygger

BNI pr. indbygger

Anm.: rets priser. Kilde: Danmarks Statistik. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

Forskellen mellem BNI pr. indbygger og BNP pr. indbygger skyldes blandt andet, at Danmark i de seneste r har haft historisk hje overskud p beta-lingsbalancen, og den danske nettoformue over for udlandet har betydet lbende formueindtgter fra udlandet, se kapitel 11.

Danmark hrer til blandt de lande, hvor ln- og for-mueindkomst til og fra udlandet samlet set bidrager positivt til velstanden, se figur 1.7.
https://doi.org/10.30452/RVK_1https://doi.org/10.30452/RVK_1https://doi.org/10.30452/RVK_1

29

1. Vkst og velstand

Figur 1.7 Bidrag til realvkst i BNI pr. indbygger fra ln- og formueindkomst, 2007-2016

CHE MEX SVK

IRL NLD NOR

AUT KOR CAN

UK SVN SWE BEL

FIN JPN

ISL OECD USA HUN POL CZE ESP DEU ITA FRA

DNK ISR AUS GRC PRT

NZL CHL LVA

EST

-2,0 -1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0

9 (4)

Pct.-point Anm.: Bidraget til den gennemsnitlig rlige realvkst i BNI pr. indbygger fra ln- og formueindkomst til og fra udlandet er beregnet som forskellen i pct.-point mellem realvkst i BNI pr. indbygger og BNP pr. indbygger. TUR er udeladt pga. manglende data for BNI. Kilde: OECD. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

Overskuddet p betalingsbalancens lbende poster har medfrt et stigende behov for placering af danske aktiver, og danske direkte investeringer i udlandet udgr en stigende andel mlt relativt til BNP, se kapi-tel 11.

Danmark har ligesom flere andre lande get velstan-den gennem en hjere indkomst fra nettoformue i udlandet. Det tydeliggres, nr landene rangeres efter BNI i stedet for BNP, hvor Danmarks relative velstandsplacering forbedres en smule, se figur 1.8.

Figur 1.8 BNP pr. indbygger og BNI pr. indbyg-ger, 2016

MEX CHL LVA TUR HUN GRC POL

EST SVK PRT

SVN CZE ESP KOR ISR ITA

NZL OECD

FRA JPN UK

FIN CAN BEL

AUS SWE DEU DNK AUT NLD

USA NOR

CHE IRL

MEX CHL HUN TUR LVA POL GRC EST PRT SVK SVN CZE ESP KOR ISR NZL ITA OECD UK FRA JPN FIN CAN AUS BEL SWE DEU NLD DNK AUT

USA IRL NOR CHE

Pr. indbygger, 1.000 US$

7 (7) 6 (5)

BNP BNI

80 60 40 20 20 40 60 80

Anm.: rets priser i US$, kbekraftskorrigeret (2016-vgte). Der er betydelig usikkerhed forbundet med kbekraftskorrektion. Kilde: OECD. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

Bytteforhold De priser, som danske virksomheder kber og slger varer og tjenester til i udlandet, har betydning for velstanden i Danmark. Bytteforholdet angiver forhol-det mellem eksport- og importpriser.3 Et stigende bytteforhold betyder alt andet lige, at den samme mngde eksport kan kbe en strre mngde import. Det ger velstanden.

3 Det er muligt at sknne betydningen af bytteforholdsudviklingen ved at beregne BNP under en antagelse af, at eksportpriserne har udviklet sig parallelt med importpriserne. Det svarer til at opgre eksportmngden som den mngde importvarer, man kan kbe for eksportindtgten.

30

1. Vkst og velstand

Der kan vre flere forklaringer p udviklingen i bytte-forholdet. I analyser peges der p, at de danske byt-teforholdsgevinster kan vre udtryk for en varig og gunstig udvikling.4 Det skyldes navnlig varesammen-stningen i dansk eksport og import. Danmark eks-porterer produkter med stigende relative priser som fx medicin og fdevarer. Derimod importerer Danmark produkter med hjt teknologiindhold med faldende relative priser som flge af teknologiske fremskridt.

Den danske bytteforholdseffekt er blandt den vre tredjedel af OECD-landene i de seneste ti r, se figur 1.9.

Figur 1.9 Bytteforholdseffekt, 2007-2016

NOR IRL

SVK ISL

CHL MEX

CAN ESP NLD AUT JPN CHE TUR BEL FIN

OECD USA SWE SVN HUN UK AUS GRC CZE ITA DNK DEU FRA POL

LVA EST PRT KOR

NZL ISR

-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0

10 (6)

Pct.-point

Anm.: Bytteforholdseffekten betegner forskellen mellem bytteforholdskorri-gerede BNP pr. indbygger og BNP pr. indbygger (i kdede vrdier) og er beregnet p basis af det relative forhold mellem import- og eksportdeflati-onerne. Se Factbook for en nrmere beskrivelse af beregningsmetoden. Kilde: OECD og egne beregninger. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

4 Fx Produktivitetskommissionen, Analyserapport 1 og 2, samt Det konomiske Rd, Dansk konomi, Forr 2013.

Udviklingen i bytteforholdet bidrager til, at velstanden vokser hurtigere i Danmark. Sledes er en gunstig prisudvikling relativt til udlandet og derigennem en forbedring af bytteforholdet kompenserende for den lave produktivitetsvkst.

Som udgangspunkt vil stigende eksportpriser som flge af strre betalingsvillighed vre en velstands-forgende forbedring af bytteforholdet, da den samle-de vrdi af eksporten stiger. En stigning i bytteforhol-det kan imidlertid ogs vre udtryk for stigende in-denlandske produktionsomkostninger, som frer til stigende eksportpriser og dermed en stigning i bytte-forholdet. Hvis sidstnvnte er tilfldet, vil stigende eksportpriser mindske virksomhedernes konkurren-ceevne og fre til tab af markedsandele, hvilket p sigt vil medfre et fald i velstanden.

Bytteforholdskorrigeret bruttonationalindkomst I perioden 2008-2017 har den gennemsnitlige rlige realvkst i BNP pr. indbygger vret knap 0,1 pct. I samme periode var der en gennemsnitlig rlig real-vkst p godt pct. i bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger, som er et mere dkkende ml for vel-standen. Forskellen kan henfres til, at ln- og for-mueindkomster til og fra udlandet har bidraget med knap 0,2 pct.-point, mens bytteforholdsgevinster har bidraget med godt 0,3 pct.-point om ret til velstands-udviklingen, se figur 1.10.

Figur 1.10 Kilder til velstand, gns. rlig real-vkst, 2008-2017

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6 Pct.

BNP pr. indbygger

Ln- og formue-

indkomst

BNI pr. indbygger

bytteforholdskorrigeret

Bytte- forhold

Anm.: Summen af tilvksten i hhv. BNP pr. indbygger og ln- og formue-indkomst udgr tilvksten i BNI pr. indbygger. Afrunding kan betyde, at summen ikke gr op. Se Factbook for en nrmere beskrivelse af bereg-ningsmetoden. Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger. Figurdata: https://doi.org/10.30452/RVK_1

31

1. Vkst og velstand

Realvksten i det bytteforholdskorrigerede BNI pr. indbygger i Danmark er hjere end realvksten i BNI pr. indbygger. Opgres vksten p denne mde ligger Danmark i den nedre fjerdedel i forhold til OECD-landene, se figur 1.11.

Figur 1.11 Bytteforholdskorrigeret BNI pr. ind-bygger, gns. rlig realvkst, 2007-2016

GRC ITA NOR

FIN CHE

ESP NLD UK AUT DNK CAN BEL FRA SVN MEX PRT JPN USA SWE

OECD HUN ISL DEU AUS CZE

EST NZL ISR

SVK LVA IRL KOR CHL

POL

-3 -2 -1 0 1 2 3 4 5

24 (17)

Pct.

Anm.: Se Factbook for en nrmere beskrivelse af beregningsmetoden. TUR er udeladt pga. mangel p data. K

redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2018, november 2018 · ansvarlig økonomisk politik ......

Documents