MEDEA

Undervisningsm

ateriale

3. MARTS - 10. APRIL 2016 WWW.BETTYNANSEN.DK

BRUG TEATRET I UNDERVISNINGEN

Dette studiemateriale er skrevet i forbindelse med Betty Nansen Teatrets opsætning af Euripides’ Medea i Stefan Larssons iscenesættelse med premiere d. 3. Marts 2016 på Edi-son. Materialet henvender sig hovedsagelig til gymnasier og ungdomsuddannelser, men også til teatergængere med speciel interesse for at forberede sig på oplevelsen.

Materialet går i dybden med de store begreber i de græske tragedier med særligt fokus på Euripides’ fortolkning af myten om Medea. SVIGT, JALOUSI og HÆVN er nogle af de store følelser, der fylder Medea og driver hende til handling. En handling som stadig kan chokere og ryste os. Kan man slå sine egne børn ihjel og stadig være et menneske?

Materialet kommer blandt andet ind på begreberne: Katharsis og Ate samt et mere velkendt begreb som Samvittighed, den kraft, der fra det ydre - i form af hævngudinderne - rykker ind i det indre i mennesket.

Arbejdsopgaverne kan bruges både som gruppearbejde og individuelle opgaver og er tænkt som inspiration til diskussioner omkring stykkets temaer.

Vi glæder os til at se jer i teatret.

side 1

Anselm Feuerbach, Medeas afsked (1870)På forsiden: Anthony Sandys, Medea (1866-68)

OM HANDLINGEN

Medea er blevet svigtet. Jason har forladt hende for at gifte sig med den unge smukke kongedatter i Korinth, hvor handlingen foregår. Medea er ikke kun blevet forstødt, men den unge bruds far, kong Kreon, vil oven i købet landsforvise Medea sammen med de to drenge hun har med Jason.

Medea græder uafbrudt og har mistet lysten til at leve. Højlydt klager hun sin nød til Themis, ret-færdighedens gudinde. Men nedenunder gråden ulmer Medeas vrede, og hun udtænker en grusom hævn. Hun vil sende sine to sønner med gaver til den unge brud. En smuk brudedragt og et diadem af guld. Begge dele har Medea påført en frygtelig gift, og så snart bruden tager gaverne på, vil hun dø. Medeas plan lykkes. Bruden dør en forfærdelig død og trækker oven i købet sin far, kong Kreon, med sig i døden, da han i forsøget på at redde sin datter også rører ved den stærke gift. Nu mangler Medea kun at fuldføre sin sidste og mest grusomme plan for at hævne sig på Jason.

Hun vil dræbe deres to sønner for derefter at flygte.

INSTRUKTØR Stefan LarssonSCENOGRAFI OG LYSDESIGN Jenny AndréFOFATTER EuripidesPRODUCERES I SAMARBEJDE MED Dramaten, Stockholm

MEDVIRKENDE Livia Millhagen Karen-Lise Mynster Kenneth M. Christensen Elin Klinga Thomas Bang

Se mere påWWW.BETTYNANSEN.DK

side 2

OM STYKKET

Euripides tragedie blev opført første gang ved Dionysosfesten i Athen i 431 f. Kr., hvor den vandt tredjeprisen. Men i dag er Medea den tragedie, der har overlevet de mange hundreder af år, og hvis handling stadig fascinerer og chokerer os. I løbet af stykket refereres der ofte til den forhistorie, der har været før skilsmissen og Jasons nye bryllupsplaner. Euripides begynder tydeligvis med at tage Medeas parti ved at nævne alt det hun har gjort for Jason, som nu ender med at svigte hende.

FORHISTORIEN

Da Medea forelskede sig i Jason tilbød hun at hjælpe ham, hvis han ville gifte sig med hende og tage hende med til Grækenland. Det lovede han, og ved en højtidelig ceremoni i Hekates tempel i Kolchis svor de hinanden evig troskab. Jason svor ved solen og alle de olympiske guder, at han ville holde ord. Så når Medea i tragedien klager sin nød til Themis, retfærdighedens gudinde, er det fordi, Jason har brudt sin ed,- noget der for grækerne var en meget alvorlig forbrydelse.

Da Jason mødte Medea, havde han virkelig brug for hjælp. Han stod overfor en næsten umulig opga-ve. Hans far Aison var blevet skubbet af tronen af sin bror Pelias, og for at give afkald på tronen igen, krævede Pelias, at Jason skulle hente det gyldne skind. Først da kunne han blive konge. Han drog derfor ud på det berømte ”Argonautertogt”, navngivet efter Jasons store flotte skib Argo, et impone-rende fartøj med halvtreds årer og en stævn bygget af træ fra den hellige eg i Dodona. Rejsen var fuld af farer, men endelig kommer Jason til landet Kolchis for at hente det gyldne skind og det er her, han møder Medea, som er datter af kongen i Kolchis ved navn Aietes.

Kongen ville ikke umiddelbart udlevere skindet til Jason. Han krævede, at han først skulle løse nogle opgaver, som bestod i at tæmme to tyre, der havde horn og klove af kobber, og som sprudede ild og svovl. Derefter skulle han spænde dem for en plov og i plovfurene så dragetænder, der voksede op som drabelige krigere, som han skulle fælde i kamp. Først derefter måtte Jason hente det gyldne skind - forudsat han kunne komme forbi den ildspyende drage, som bevogtede skindet døgnet rundt.Men Medea kunne trolddomskunst, og uden hendes hjælp havde Jason aldrig klaret prøvelserne. Hun gav ham en fortryllet sten, som han skulle smide imellem de drabelige krigere, der voksede op, hvorpå de vendte deres våben mod hinanden i stedet for mod Jason. Og til den uhyggelige drage, som aldrig sov, gav hun ham nogle trylleurter med, som fik dragen til at falde i søvn, mens Jason tog det gyldne skind.

Nu kunne han vende hjem med det trofæ, der ville give ham kongemagten. Det passede dog ikke kong Aietes, så Jason og Medea måtte flygte i skibet Argo. Kongen hastede efter dem, men Medea slog nu sin lillebror ihjel og kastede ham i flere stykker ud i kølvandet på skibet, så kongen blev nødt til at samle ham op, stykke for stykke, og dermed opgav forfølgelsen.

Jason vendte sejrrig hjem til Jolkos sammen med Medea og blev hyldet som en helt. Ved synet af det gyldne skind blev Pelias nødt til at overlade tronen til Jason, hvis far var blevet for gammel og skrøbelig til at deltage i festlighederne. Men for at gøre Jasons lykke fuldkommen besluttede Medea sig for at styrke den gamle olding. Hun tappede blodet af hans årer og fyldte dem med saften af sine trylleurter og forvandlede ham dermed til en frisk ung mand.

Da Pelias døtre så det, bad de Medea om at gøre det samme for deres gamle far. Medea øjnede straks en mulighed for på Jasons vegne at hævne sig på den gamle tronraner, og viste døtrene hvordan de kunne gøre. Hun slagtede en gammel vædder, skar den i småstykker, kogte stykkerne i en gryde for derefter at forvandle den til et levende lille lam. Døtrene skulle nu gøre det samme med deres far, og Medea lovede derefter at bistå dem med de nødvendige trylleurter og sange.Da døtrene havde slagtet deres gamle far og kogt ham i en gryde, brød Medea sit løfte.

Medeas hævn over tronraneren var dog for meget for indbyggerne i Jolkos, så Medea og Jason måtte drage i landflygtighed. De slog sig ned i Korinth, hvor de fik to drenge, og det var her i Korinth, at Euripides’ tragedie udspiller sig.

side 3

TRAGEDIEN

Grækerne i Dionysosteatret kendte den barske forhistorie, og med den in mente undrer man sig ikke over, at kong Kreon ønsker at sende Medea i landflygtighed. Han er klar over, hvilken farlig modstan-der hun er. Selv den gamle amme er bange for, hvad Medea kunne finde på.

Medea selv har med denne forhistorie bevist, hvor meget hun har været i stand til at ofre for Jason. Hun har holdt sit løfte til ham. Som reglerne i et skakspil har dronningen kæmpet kampen for kongen. Hun er den brik, der har den største bevægelsesmulighed i spillet, hvor kongen kun kan gå et skridt til hver side. Alligevel er det kongen, der er den vigtigste brik, og den der afgør, hvornår spillet er slut. For Jason er spillet ikke slut endnu. Han vil nu være konge i Korinth, og for at blive det vrager han Medea, så han kan gifte sig med den unge smukke kongedatter. Medea er rasende.

”Hell hath no fury like a woman scorned”, som William Congreve formulerede det i ”The Mourning Bride”, ”Selv helvede har ikke så meget raseri som en forsmået kvinde”,- og snart bryder mere end helvede løs.

Det er store følelser, der kommer i kog i denne tragedie. Følelser vi alle kender. Svigt, ulykke, afvisning, forladthed og jalousi. ”Monstret med de grønne øjne” som Shakespeare kaldte jalousien i Othello, hvor det er en mand, der handler i ulykkelig blindhed og dræber den, han elsker.Her er det en kvinde. En kvinde, der handler og slår tilbage. Voldsomt og uigenkaldeligt.

MYTEN GENNEM TIDERNE

Myten om Medea har op igennem tiderne inspireret talrige kunstnere indenfor teater, litteratur, ballet, opera, billedkunst og i vores tid også filmkunsten. Pierre Corneille har lavet et skuespil om Medea, Luigi Cherubini en opera, Aselm Feuerbach det store maleri ”Medeas afsked”, den amerikanske kore-ograf Martha Graham har lavet balletten ”The Cave of the Heart”, Pier Paolo Pasolini filmen fra 1970, hvor operasangerinden Maria Callas spiller Medea, og i nyere tid har Lars von Trier lavet sin film ”Medea”, inspireret af Carl Theodor Dreyers manuskript - for blot at nævne nogle få eksempler.

Euripides’ tragedie rammer nogle store universelle følelser hos alle mennesker. De dialoger, Euripides har skrevet i opgøret mellem Jason og Medea har også en smertelig genkendelighed i vores tid, hvor så mange mennesker oplever at blive skilt. Men - hvordan kan man blive så ulykkelig, at man tager livet af sine egne børn? Det spørgsmål rammer os dybt og er desværre ikke kun et ”antikt” problem. Vi kan også i vores tid læse i pressen om nye tragedier af samme art.

Både store lykkelige og ulykkelige følelser kan gøre blind. Følelserne kan være så overvældende, at man ikke ser klart. Og vælger man i den situation at handle – kan det gå frygtelig galt. Det vidste de gamle grækere. I alle græske tragedier optræder mennesker, der begår fatale fejl - fordi de handler i blinde. Grækerne havde et begreb for det, som de kaldte ATE – at handle i blinde.

Som tilskuer til tragedien om Medea bliver vi vidne til et menneske, der i sine følelsers vold overtræ-der alle grænser - fordi hun ønsker hævn. Og netop begrebet HÆVN er en af de store udfordringer for vores tid. Ikke kun på det personlige plan, men også på en langt større scene i vores globaliserede verden i dag.

side 4

SAMVITTIGHEDEN

Som moderne menneske kan man ikke lade være med at tænke ordet ”samvittighed” ind i tragedien om Medea. ”Hvordan kan man have det på samvittigheden at dræbe sine egne børn”? Men på den tid, for snart 2500 år siden, eksisterede ordet slet ikke. Man støder ikke på det i tragedierne, og det er også umuligt at finde hos filosofferne. Selv den berømte Sokrates, som taler meget om retfærdighed og dyd, bruger aldrig ordet. Men selve begrebet, tilstanden, er i en interessant udvikling lige netop på denne tid, hvor de græske tragedier bliver skrevet og opført, og ved nærlæsning af dem kan man se, hvad denne udvikling gik ud på.

ERINYERNE

Grækerne havde den forestilling, at et menneske, som havde gjort noget forfærdeligt - så som mord - ville blive jagtet af Erinyerne, som var navnet på de frygtindgydende hævngudinder med hår af slanger. Den dårlige samvittighed var således en kraft, som kom udefra og plagede mennesket.Men efterhånden rykker det ydre ind i det indre.

Både Aiskylos og Euripides har skrevet tragedier om Orestes, som hævnede mordet på sin far ved at slå sin mor ihjel. Hos Aiskylos plages Orestes af de frygtelige Erinyer, som jager ham, så han til sidst må søge tilflugt hos guderne, hvor han får hjælp af Apollon, som renser ham for skyld.

50 år senere finder man hos Euripides en helt anden holdning til den skyld, som Orestes har pådraget sig ved at myrde sin mor. Hans tragedie begynder 6 dage efter Orestes har myrdet sin mor, hvor han ligger på sin seng, pakket ind i tæpper og jamrer og græder. Han plages af syner af sin døde mor og føler, at Apollon aldrig skulle have rådet ham til modermord. Han lider af alle symptomer på dårlig samvittighed og kan ikke længere søge ly hos guderne.Det ydre er rykket ind i det indre. Mennesket begynder at overtage ansvaret for sine egne handlinger, og samvittigheden er blevet til en ”indre stem-me” og ikke en flok hævngudinder, som jager mennesket udefra. Hos Aiskylos lykkedes det Orestes at slippe fri fra sine forfølgere, Erinyerne, men i Euripides’ fremstilling af myten kan Orestes ikke flygte fra sig selv. Han ligger syg på sin seng.

I tragedien om Medea kalder koret Medea for den ”morderiske Erinye” og senere truer Jason Medea med, at Erinyerne vil jage hende efter hendes frygtelige drab på deres drenge. Medea er altså både en Erinye og vil blive jaget af dem. Og til sidst slipper hun fri ved hjælp af solvognen, som hæver hende op over det hele (i en Deus ex Machina) så Jason ikke kan nå hende og heller ikke kan få lov til at tage en sidste afsked med sine døde sønner. Medeas hævn er fuldkommen. Jason står knust tilbage.

side 5

William-Adolphe Bouguereau, Picture of the Fueries (1862)

KATHARSIS

Det græske teater var så vigtig en del af hele det græske samfund, at alle skulle have mulighed for at overvære de store opførelser, som fandt sted to gange om året, hvor man i en hel uge så skuespil fra solopgang til solnedgang i Dionysosteatret på skråningen til Akropolis. Her dyrkede man de græske guder og lærte at sætte menneskelivet ind i en større sammenhæng.

Katharsis er græsk og betyder renselse. Publikum skulle via den handling de oplevede i teatret blive rensede igennem frygt og medfølelse. Ved at se hvordan det gik højtstående personer som konger og dronninger, lærte man noget om at overholde gudernes love, ellers kunne det gå selv så fornemme mennesker forfærdelig dårligt. Igennem den medfølelse man fik med hovedpersonerne og den frygte-lige skæbne, de kom til at lide, kunne man opleve en renselse af sjælen.

Katharsis-begrebet blev senere brugt i psykoanalysen, hvor blandt andre Sigmund Freud arbejdede med at lade sine klienter afreagere deres indeklemte følelser for at få luft/ lettelse/ renselse. Men i de græske tragedier skete det ved identifikation med skæbnerne på scenen.

”Pathei Mathos”, synger koret i Aiskylos’ tragedie ”Agamemnon”, ”Vi lærer gennem lidelse”. ”Af lidelse bliver man klog”. Så når Jason står sønderknust tilbage, føler man med ham og tænker bagefter over, hvordan det kunne gå ham så galt. Hvad var det, han ikke så? Hvad var det, han gjorde forkert?Jason har ikke kun forbrudt sig mod Medea, men også mod guderne og dermed verdensordenen.

DEN GRÆSKE TRAGEDIE OG DEN HELLIGE HANDLING

Af de mange hundrede græske tragedier, der blev opført i det 5. århundrede før vores tidsregning, er der kun bevaret 32. 7 tragedier af Aiskylos (525-456 f. Kr.), 7 tragedier af Sofokles (496-406 f. Kr.) og 18 tragedier af Euripides. Medea er fra 431 f. Kr. og er således en af de første i rækken af hans værker.

Alle kvinderoller blev spillet af mænd, og alle skuespillere bar masker. Dionysosteatret i Athen havde siddepladser til op mod 17.000 tilskuere og var at betragte som et hel-ligt sted. Det var derfor ikke tilladt at vise drab på scenen. Alle mord eller selvmord skulle forestille at foregå udenfor scenen, skjult for publikum. Bagefter, eller i nogle tilfælde mens det skete, berettede en skuespiller om den tragiske død. Publikum så dermed det hele i deres fantasi, hvilket ingen iscene-sættelse i virkeligheden kan overgå.

”MEDEA” SOM BEGREB

Der findes mange versioner af figuren Medea før Euripides’ fremstilling af hende. Hos Hesiod er hun en gudinde, hos Pindar en slags muse eller guddommelig heks og hos Herodot ”kun” en smuk kon-gedatter, altså en dødelig. At hun fremstilles som gudinde, kan have noget at gøre med hendes ophav. Hun er barnebarn af solguden Helios, troldkvinden Kirke er hendes faster, og hun har aner tilbage til Gaia, som er moder jord.

Videnskabsmænd taler i dag om: Gaia Hypotesen – versus - Medea Hypotesen. Gaia Hypotesen hand-ler om jordens evne til at bevare liv ved hele tiden at sørge for at tilpasse sig nye forhold og takle nye angreb eller problemer ved hjælp af et selvregulerende system af levende organismer. Liv skaber liv og beskytter liv. Teorien blev bragt på bane af den britiske videnskabsmand James Lovelock.Denne teori er nu blevet sat overfor den såkaldte Medea Hypotese formuleret af den amerikanske videnskabsmand Peter Ward, som beskriver den selvdestruktionskurs, som vores liv på jorden er begyndt at tage. En teori om hvordan liv destruerer liv. Det er en meget revolutionerende og provoke-rende teori i vores tid, som nærmest peger på, at vi skal redde os fra os selv.

Navngivningen af den sidste teori er ikke svær at forstå. Trods sit gamle slægtskab med Gaia vælger Medea at slå sine egne børn ihjel. Hun har gennemtænkt det hele og sørget for sin egen flugt bagef-ter - ved at hjælpe Aigeus med hans barnløshed (til denne hjælp bruger hun sin viden om Gaia til at skabe liv). Til gengæld for denne hjælp skal Aigeus give hende et tilflugtssted, når hun flygter efter udførelsen af sine planer. Hun får ham til at aflægge ed på sit løfte. Dette gør hun samtidig med, at hun lægger planer om at tage livet af sine egne børn. Selve navnet Medea betyder ”den kløgtige” eller ”den snu”, og Medea er god til at lægge snedige planer og føre dem ud.

side 6

MEDEA - GUD ELLER MENNESKE

Er Medea en gud eller et menneske? Som altid går de græske tragedier langt dybere end almindelige skuespil. Der er ikke kun tale om psykologiske forhold, men også arketypiske. Der er ikke kun tale om mand eller kvinde, men også om Det mandlige og Det kvindelige.

Begge dele er som bekendt indeholdt i hvert enkelt menneske. I de græske tragedier er alt et spørgs-mål om balancer og om at overholde gudernes love. Medea flygter til sidst i Helios’ solvogn med vinger og drager.

EPIFANI

Epifani betyder åbenbarelse eller tilsynekomst. I de græske tragedier var det en gud, der åbenbarede sig i slutningen af tragedien. Til det brugte man som sagt en såkaldt ”Deus ex machina” (Guden fra maskinen), som var en slags kran, der kunne køres ind højt oppe over scenebygningen, hvorfra guden kunne stå og tale til alle fra sit høje stade.

I sin tragedie lader Euripides Medea få denne ophøjede plads, som ellers kun var reserveret for guder. Heroppefra kunne hun tale til Jason - uden at han kunne nå hende. Samtidig havde hun ligene af deres to sønner deroppe, hvor han ikke kunne nå. Medea gjorde det dermed umuligt for Jason at tage en sidste afsked med sine børn og være med til at begrave dem.En sådan flugt blev for Jason et sidste nådesstød.

side 7

Eugene Delacroix, Medea i færd med at dræbe sine børn (1862)

ARBEJDSOPGAVER

I de gamle græske tragedier havde man noget der hed De tre enheder, beskrevet i den gamle lærebog om tragedieskrivning, Aristoteles’ Poetik.

• Hvad gik de ud på? • Er de tre enheder overholdt i tragedien om Medea?

• Hvad er Hybris og Nemesis? • Har Jason begået hybris? • Hvem eller hvad har han i så fald forbrudt sig imod?

Hvordan ser du balancen mellem Det mandlige og Det kvindelige hos henholdsvis Jason og Medea?Hvordan ser du balancen i deres forhold?

Hvordan var kvinders forhold på Euripides’ tid?

Medea kan både ses som et menneske og et symbol på en kraft.Hvis man skulle vælge at se Medea-figuren som personificeringen af en kraft, hvordan ville du så beskrive denne kraft?

Kan du finde en nutidig historie om en mor, der slået sit eget barn ihjel?

Beskriv Gaia Hypotesen overfor Medea Hypotesen i vores verdensopfattelse i dag.

Senere i teaterhistorien finder man et stykke, som på mange punkter kunne minde om Medea. Det er Shakespeares tragedie Macbeth.

• Sammenlign de to ægtepars måde at handle sig vej til magten. • Beskriv Medeas reaktion efter drabet på drengene. • Beskriv Lady Macbeths reaktion efter de mord, hun har været med til.

Hvordan vil du beskrive det katharsiske i Euripides’ Medea?

Diskutér begrebet: Samvittighed og de store følelser som: svigt, jalousi og hævn.

EFTER I HAR SET FORESTILLINGENDiskutér iscenesættelsen af tragedien: Instruktørens valg, scenografien og skuespillernes fremstilling af rollerne.

side 8

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af dramaturg Mette Nybo

BILLETTEREr I minimum 15 studerende eller unge under 25 år, kan I hver onsdag få Billy+ billetter til kun 60 kr. pr. billet.

For bestilling og info skriv til billet@bettynansen.dk

Se mere på bettynansen.dk

PRAKTISK INFO3. mar - 10. apr. 2016Forestillingen spiller senere på Dramaten i Stockholm.

Forestillingens varighed kan oplyses 1 uge inden premieren.

Forestillingen spiller på Edison Edisonvej 10. 1856 Frb. C

EKSTRAMATERIALEDer udarbejdes et forestil-lingsprogram med uddybende materiale. Dette kan ses online helt gratis.

Gå på opdagelse i vores arkiv med tidligere forestillinger. www.bettynansen.dk/skolema-teriale