vækst 07 - 2011

12
vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 07 - 2011 • Den nødvendige samtale • Dokview • Vigtigt hvis du har elever ansat • Græsensilage 2011 • Direktørskifte i Centrovice INDHOLD Af Michael Wang Lønbæk, planteavlskonsulent Flere regler er ændret i forhold til tidligere. De vigtigste er følgende: Efterafgrøder. Ejendomme under 10 ha dyrket areal eller en omsæt-ning på under 50.000 kr. fra plante- og husdyravl er fritaget for efterafgrøder. På andre ejendomme kan de ikke længere erstattes af vintersæd/vintergrønne marker. På ejendomme med anvendelse af mindre end 0,8 dy- reenheder (DE) pr. ha, skal der derfor være efterafgrø- der på 10 % af efterafgrødegrundarealet. På ejendomme over 0,8 DE/ha er der krav om 14 % efterafgrøder + evt. efterafgrødekrav fra miljøgodkendelsen. Efterafgrøder kan bestå af græs/korn etableret senest 1. august, herunder tidligere frøgræsmarker eller kors- blomstrede afgrøder etableret senest 20. august. Læs mere på side 3 Nye regler for planteavleren 2011/2012

Upload: centrovice

Post on 28-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

NYT FRA CENTROVICE / NO. 07 - 2011 Flere regler er ændret i forhold til tidligere. De vigtigste er følgende: På ejendomme med anvendelse af mindre end 0,8 dy- Efterafgrøder. Ejendomme under 10 ha dyrket areal eller en omsæt-ning på under 50.000 kr. fra plante- og husdyravl er fritaget for efterafgrøder. På andre ejendomme kan de ikke længere erstattes af vintersæd/vintergrønne marker. Af Michael Wang Lønbæk, planteavlskonsulent Læs mere på side 3

TRANSCRIPT

Page 1: Vækst 07 - 2011

vækstNYT FRA CENTROVICE / NO. 07 - 201 1

• Den nødvendige samtale • Dokview • Vigtigt hvis du har elever ansat • Græsensilage 2011 • Direktørskifte i Centrovice

INDHOLD

Af Michael Wang Lønbæk, planteavlskonsulent

Flere regler er ændret i forhold til tidligere. De vigtigste er følgende:

Efterafgrøder.Ejendomme under 10 ha dyrket areal eller en omsæt-ning på under 50.000 kr. fra plante- og husdyravl er fritaget for efterafgrøder. På andre ejendomme kan de ikke længere erstattes af vintersæd/vintergrønne marker.

På ejendomme med anvendelse af mindre end 0,8 dy-

reenheder (DE) pr. ha, skal der derfor være efterafgrø-der på 10 % af efterafgrødegrundarealet. På ejendomme over 0,8 DE/ha er der krav om 14 % efterafgrøder + evt. efterafgrødekrav fra miljøgodkendelsen.

Efterafgrøder kan bestå af græs/korn etableret senest 1. august, herunder tidligere frøgræsmarker eller kors-blomstrede afgrøder etableret senest 20. august.

Læs mere på side 3

Nye regler for planteavleren 2011/2012

Page 2: Vækst 07 - 2011

2 / NO. 07 / vækst juli 2011

BESTYRELSENTorben BangNæstformand

Regeringen er godt i gang med at starte Danmarkshi-storiens dyreste forsøg. Det blev mere eller mindre be-kræftet på en konference i København, hvor embedsvær-ket i miljøministeriet har fået overbevist miljøministeren om, at ålegræsværktøjet er den eneste indikator for tiden, som kan sige noget om miljøtilstanden i vandmiljøet. Man forventer dog, at der kommer flere målemetoder på ba-nen.

Som vi fra Centrovices side gjorde miljøfolket opmærk-som på, er det meget betænkeligt, at man tilsyneladen-de vil skære landbruget ned efter salamimetoden indtil der er ålegræs over det hele.

Her savner vi nogen fra staten, som gør sig den ulejlig-hed at regne ud, hvad det vil koste samfundet. Men det er tal man ikke er særligt interesseret i at få frem på miljøfa-brikken, som er en god og stabil arbejdsplads - for hvem vil ikke det bedste for miljøet.

Den eneste mulighed vi har for at ændre på tingene, er en god og faglig dialog med politikerne. Og her nytter det altså ikke at komme med ens egne lommefilosofier. De ting vi fremfører, skal kunne holde vand og være fagligt velunderbyggede.

På vandløbssiden arbejder vi på, at få ændret alle de fejl-agtige udpegninger der er lavet, hvor man forventer, der skal fanges laks i enhver gammel lokumsrende.

Her er vi godt hjulpet af et af vores medlemmer, Jan Hjeds, som har sat sig utroligt godt ind i tingene og har vundet tillid hos politikerne.

Vi vil følge Vand- og Naturplanerne til dørs og være med til at sikre, at vi har både landbrug og et godt miljø.

200.000 kr. mere til kvægbrugJeg kan ikke lade være med at glæde mig over, at Centro-vices kvægbrug har en indtjening, som ligger markant over resten af landet. Det skyldes først og fremmest dyg-tige landmænd, som gør brug af sparring med kolleger og rådgivere.

Vi har op mod 80 % af køerne, som deltager i PK opgø-relser, det er i sig selv en meget høj dækning.

Det samspil, der er mellem kvægbrug, planteavl og øko-nomiafdelingen, giver fokus på en totaloptimering af ind-tjening på bedriften. Det er her, vi er foran resten af lan-det. Godt gået.

Den øvelse skal vi have gjort i svinebruget. Det kan vi trænge til - værktøjerne er der. Og vi vil fra bestyrelsens side presse noget på, for at få alle vore medlemmer op i den økonomiske superliga.

God sommer

Miljøfabrikken

• Danmark er godt i gang med at starte Danmarks-historiens dyreste forsøg.

• 200.000 kr. mere til Centrovices kvægbrugere.

INFO

Page 3: Vækst 07 - 2011

NO. 07 / vækst juli 2011 / 3

PLANTEAVLMichael Wang LønbækPlanteavlskonsulent

Følgende alternativer kan anvendes:1. Fradrag for opsparing fra tidligere år2. Skriftlig aftale om overførsel til anden ejendom3. Mellemafgrøder. Etableres senest 20. juli og der må

tidligst foretages jordbehandling til den efterfølgende vintersæd den 20. september. Der skal anvendes min. 8 kg gul sennep eller 10 kg olieræddike. 2 ha mellemafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde. Der be-regnes ikke eftervirkning.

4. Reduktion af ejendommens kvælstofkvote med hhv. 56/85 kg N pr. ha efterafgrøde for ejendomme under/over 0,8 DE/ha.

5. Nyetableret pil/poppel uden tilskud. 0,9 ha energi-afgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde.

6. Afbrænding af fiberfraktion fra 25 DE erstatter 1 ha efterafgøde.

Anvendes alternativerne 2 – 6 eller opspares efteraf-grø-der til følgende år, skal det indberettes i Fællesske-maet. Sker der ændringer i forhold til det planlagte, skal det ind-berettes senest 20. august.

JordbehandlingForud for en forårssået afgrøde må der ikke foretages jordbearbejdning i efteråret efter høst og frem til den 1.

november på lerjord (JB 5–11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4).

Ved dyrkning af efterafgrøder må der stadig foretages jordbehandling i forbindelse med såningen og nedvis-ning og jordbehandling efter efterafgrøder må foretages fra 20. oktober eller den 1. marts for udlæg i majs.

UkrudtsbekæmpelseFør forårssåede afgrøder må der ikke foretages ukrudts-bekæmpelse med f.eks. Roundup fra høst til 1. oktober.

Omlægning af græsDer må ikke etableres vintersæd efter fodergræs. Fo-dergræs må ikke omlægges til en anden afgrøde fra 1. juni til 1. februar. På JB 7-11 må der dog pløjes fra 1. november.

Som det fremgår af ovennævnte, kræver de nye regler ændringer i afgrødesammensætning og dyrkningsruti-ner på mange ejendomme.

I Planteavlsafdelingen kan vi hjælpe med at få indberet-tet evt. ændringer og du kan altid få klarlagt, hvad æn-dringerne betyder for netop din bedrift.

Fortsat fra side 3 - Nye regler for planteavleren 2011/2012

Page 4: Vækst 07 - 2011

4 / NO. 07 / vækst juli 2011

Vi kommer alle på et tidspunkt i livet ud for at skulle have en samtale, som er nødvendig, men samtidig kan føles barsk, vanskelig og ubehagelig.

Som arbejdsgiver/leder, er man ofte i den situation, at der skal afholdes ”en nødvendig samtale”. Det kan være en samtale med en medarbejder i forbindelse med f.eks. en manglende arbejdsindsats, samarbejdsproblemer, uac-ceptabel adfærd eller afskedigelse.

Det der gør ”nødvendige samtaler” vanskelige og barske er, at nødvendige samtaler ofte involverer følelser - følel-ser hos dig selv og følelser hos den anden i samtalen.

Rigtig mange vælger helt at undlade at sætte ord på egne følelser og det resulterer ofte i, at det forhindrer dig i at holde samtalen eller forhindrer dig i at lytte samt være anerkendende og værdsættende overfor den andens fø-lelser. Man bliver det vi i dagligdagen kalder ”konfliktsky”.

Resultatet er som oftest, at de reelle problemer aldrig kommer på bordet eller der reageres med meget kon-tante udmeldinger på problemerne f.eks. afskedigelse, fordi samtale om problemerne bliver for svært. Når sam-taler handler om et ømtåleligt emne, er det fristende at udskyde dem.

Udfordringen for DIG er at få styr på dine følelser.

Følelser i den her sammenhæng er ofte ”mavefornem-melser” man har omkring en problemstilling – et ubehag, i forhold til at føle, at man i en samtale skal: kritisere, irettesætte, være ubehagelig – alt sammen noget vi men-nesker ret beset ikke bryder os om!

Vi vil rigtig gerne være ”flinke”, men det er dit ansvar som leder, at der bliver gjort noget ved de problemer, medar-bejderne har eller skaber. Det værste, du kan gøre, er at undlade en nødvendig samtale.

Men nødvendige samtaler kræver god forberedelse og tid til afholdelse.

I din forberedelse og gennemførelse af samtalen kan du være opmærksom på:

Vil du overhovedet holde samtalen?• Er du allerede i gang med at forberede en afskedi-

gelse – er der ingen grund til at holde en ”nødvendig samtale”.

• Har du opgivet håbet om forbedringer? • Eller er du parat til at give medarbejderen en chance? • Har du tid til at være vedholdende? • Har du mentalt overskud til at forberede samtalen –

eller har du travlt med nogle andre opgaver lige nu?• Er du følelsesmæssig stabil lige nu – eller skal du

vente? • Tror du på, at samtalen vil føre til noget?

Din forberedelse af samtalenDu skal være afklaret med dig selv. Du skal kende det resultat du ønsker.

• Hvad skal samtalen føre til?• Hvordan vil du have det som leder?• Hvad vil du sige til medarbejderen?• Skal medarbejderen gøre noget andet

– konkret hvad?• Skal medarbejderen kunne noget andet

– konkret hvad?• Selve samtalen

En nødvendig samtale skal oftest være kort, målrettet og sikre at medarbejderen har forstået budskabet. Og hvor medarbejderen accepterer hvilken ny adfærd eller hold-ning, du kræver.

I den nødvendige samtale – skal du derfor i højere grad være fokuseret på at være målrettet, konkret, direkte, ær-lig, rolig og styrende.

Nu er det dig, der bestemmer. Der er ikke flere chancer for involvering og dialog. ”Det tog er kørt”.

Vær opmærksom på dit sprog, du kan f.eks. indlede med:

- ”Det jeg vil tale med dig om er…” - ”Jeg har besluttet, at der skal ske en ændring af…” - ”Vi skal ikke drøfte, om det skal ændres, men udeluk-

kende om hvordan” - ”Det jeg vil have, der skal ske er,…”

fortsættes på side 5

Den nødvendige samtale

HR & LEDELSESRÅDGIVNINGSylvia FredenslundCoach, familie- og socialkonsulent

Page 5: Vækst 07 - 2011

NO. 07 / vækst juli 2011 / 5

Centrovice og Dalum Landbrugsskole indgår samarbej-de omkring Landbrugsassistentelever fra Ungarn.

Ideen med dette samarbejde er at skabe mulighed for, at du som fynsk landmand kan få dine EU-elever på sko-lebænken og samtidig skabe endnu en vej til at hverve gode medarbejdere.

1. august i år starter det første hold elever på grundfor-løb, det varer indtil 31. december 2011, hvorefter der er 12 måneders praktik inden de skal på 1. hovedforløb.

Efter hovedforløbet, som varer i 16 uger, er der igen prak-tik i knap 3 måneder. Alt i alt et forløb som strækker sig over 2 år, med mulighed for at forlænge ansættelsesfor-holdet ud over denne periode.

Vi har et stamkort på hver af de ungarske elever, som giver en god beskrivelse af deres formåen, også sprog-mæssigt, så du har mulighed for at få et forhåndsindtryk inden du indgår uddannelsesaftale. Kontakt os for at få mere information.

Hvis du har en ansat fra et EU-land, som kan tænke sig at komme på skole, er det også en mulighed. Det vil dog være en fordel, hvis engelskkundskaberne ikke er for rin-ge. Det kan være en udmærket måde at motivere og fast-holde enkelte medarbejdere, at der er denne mulighed.

Reglerne er identiske med dem, der er for danske ele-ver, både hvad angår arbejdsforhold og tilskud.

Vi kan være behjælpelige med alt lige fra ansøgning om praktikpladsgodkendelse til udfyldelse af uddannelsesaf-tale

Samarbejde med Dalum omkring udenlandske elever

HR & LEDELSESRÅDGIVNINGJens Skov RasmussenRådgiver HR-Team

Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli

2011/12 GrundforløbSædvanligvis 20 uger, if t. kompetancer

Praktik12 månders sammenhængende + knap 3 mdr. ef ter hovedforløbet

2012/13 Praktik fortsat 1. Hovedforløb16 uger

Praktikfortsat

fortsat fra side 4

Undlad følelsesprægede sætninger. F.eks. : - ”Du kan ikke tillade dig…” - ”Det er ikke til at holde ud, når du…” - ”Du skal ikke tro, at det morer mig….”

Brug kortvarigt sprog. F.eks.”Du kom for sent i går. I morgen vil jeg have, at du møder til tiden.” Ved at bruge

kortvarigt sprog lader du en dør stå åben, så medarbej-deren kan forandre sin adfærd.

Endelig skal du sørge for, at samtalen slutter med en aftale. Måske endda en skriftlig aftale.

En velforberedt afholdt nødvendig samtale gi´r en god mavefornemmelse!

Page 6: Vækst 07 - 2011

6 / NO. 07 / vækst juli 2011

Dokview er et system, der hjælper dig med at få styr på dine papirer og som kan tage et opgør med de admini-strative rutiner.

For tre måneder siden påbegyndte Centrovice et pilot-projekt omkring Dokview. Formålet med pilotprojektet var et afprøve det i praksis og samle erfaring hos brugerne blandt både kunder og assistenter.

Arkivering af bedriftens papirer bliver enkelt og hurtigt og gør det muligt at få bugt med de mange ringbind, der står og fylder på reolen.

Du kan hurtigt dele informationerne med din regnskabs-assistent, hvorved du undgår unødig kørsel eller postfor-sendelser mellem dig og Centrovice. Bilagene opbevares fremover elektronisk. Med eget login er bilagene altid til-gængelige både for dig og Centrovice. Den effektive sø-gefunktion gør, at de enkelte bilag hurtigt kan findes frem.

Dokview er et digitalt ringbind med ubegrænset plads. Det er et tysk produkt, som er udviklet af firmaet ELO, der har arbejdet med kontorsystemer i 140 år. Systemet er velafprøvet af større virksomheder.

Dokview er bygget op over de kendte programfunktioner fra Outlook og Word, som gør det meget brugervenligt og let tilgængeligt. Det findes i dag på 5 forskellige sprog. Hvis du f. eks. har ejendomme i Polen, er det således muligt for medarbejderne i Polen at få systemet på polsk.

Basismodulet udvides fra 1. januar 2012 med en sam-menkøring med regnskabssystemet Ø90.

Pilotgruppen har bestået af: • Mogens Friis Møller, Søndersø• Lars Andersen, Ringe• John Hansen, Broby • Svend D. Møller, Middelfart• Jan Matzen, Haarby

Deres erfaringer kan samles i nedenstående punk-ter:

• Dokview er nemt at lære• Med Dokview er det klart nemmere at få ryddet skri-

vebordet• Dokview fungerer rigtig godt• Vi vil gerne anbefale Dokview til andre• Godt altid at have adgang til sine bilag• Dokview er ikke til at undvære, når man først har prø-

vet det

Udover pilotprojektgruppen er andre også allerede kom-met i gang.

Brian Knudsen, Frørup og Portugal udtaler:

”Dette værktøj vil helt sikkert blive fremtiden for fremti-dens landmænd/virksomheder, det er jeg slet ikke i tvivl om”.

Erfaringerne med tiltaget i pilotprojektet er således me-get positive og regnskabsassistenterne, som har arbej-det med Dokview her hos Centrovice, glæder sig til at flere vælger at bruge det.

Efter succesen med pilotprojektet vil Centrovice meget gerne give dig muligheden for at komme i gang og være en del af fremtidens landmænd/virksomheder.

Synes du, at det lyder interessant, er du velkommen til at kontakte Marianne Lerche-Simonsen dir. nr. 63 407 252 eller mail [email protected]

Dokview

ØKONOMIMarianne Lerche-SimonsenAfdelingschef regnskab

Page 7: Vækst 07 - 2011

NO. 07 / vækst juli 2011 / 7

Analyserne fra første slæt viser de fleste steder en meget fin fordøjelighed. En fordøjelighed på mellem 1,0 – 1,10 kg ts pr. fe betyder, at det flere steder er muligt at spare lidt på det dyre kraftfoder.

Udbytterne har i første slæt ligget mellem 2500 Fe til 4000 Fe pr. ha, afhængig af hvilken slætstrategi man har valgt. Da der er faldet tilstrækkelig nedbør de fleste ste-der, tegner andet slæt også til at blive en god kvalitet med pæne udbytter.

Husk nu at det er vigtigt at få pudset/slættet græsset, hvis der kommer en tørkeperiode, hvor græsset skrider og ser tyndt ud. Det er oftes 3. slæt, hvor dette er aktuelt.

Pas på at kornhøsten ikke tager al fokus, så rettidighe-den på græsslæt kommer i anden række.

Billigt ensileringsmiddelNatriumbenzoat (som i atamon) er et kemisk middel, som hæmmer gær og skimmelsvamp i ensilagen og dermed også varmedannelse under udtagning. Det kan bruges som overfladebehandling, hvor man strør

det ud. Det må forventes, at det har virkning på de øver-ste 10-20 cm af stakken. Det kan også opløses i vand og tilsættes under snitningen.

Overfladebehandling 50g/m2 Prisen er 17-18 kr pr kg . Dvs. det koster ca. 1 kr. pr. m2.

Hele siloen (Eksempel)Der skal tilsættes mindst 0,3 kg benzoat/tons afgrøde.Hvis 3.slæt giver 2000 Fe/ha svarende til 7.000 kg af-grøde skal der tilsættes 2 kg benzoat/ha. Det svarer til en udgift på ca 34 kr./ha eller 2 øre/Fe.

Oftes bruges midlet sammen med andre ensilerings-midler men der er opnået god erfaring ved overfladebe-handling i HP og græsensilage som eneste middel. Net-op nu afprøver vi det på mask, som ensileres. Benzoat kan købes hos de fleste foderstoffirmaer.

Græsensilage 2011

KVÆGBRUGKim Søgaard RasmussenKvægkonsulent

Page 8: Vækst 07 - 2011

8 / NO. 07 / vækst juli 2011

ADMINISTRATIONUlrik HollingdalController

Bliv den heldige vinder af 2 fl. rødvinGi’ os din mailadresse.

Vi siger tak til alle jer, der har sendt os jeres mailadresse. Det sparer os for mange frimærker og letter administra-tionen med udsendelse af fakturaer rigtig meget - tusind tak for hjælpen.

De heldige vindere for april er:Per Hansen, Prinsehøjsvej 7, Bågø, 5610 AssensBent og Knud Erik Nielsen, Konggård, Konggårdsvej 10, 5800 NyborgMogens Rasmussen, Nederbyvej 15, Avnslev, 5800 Nyborg

De heldige vindere for maj er:Birte Rasmussen, Dahlgaard, Møllebakkevej 2, Sdr. Højrup, 5750 RingeErik Pihl, Lindholm, Lunde Bygade 72A, 5450 OtterupOle Stenholm, Ringholmvej 14, 5853 Ørbæk

Præmien på 2 fl. rødvin kan afhentes i receptionen næste gang, du besøger os eller du kan få din konsulent/assi-stent til at tage dem med næste gang I mødes.

Vi trækker lod blandt alle indsendte i juni fredag den 1. juli - se vinderne på www.centrovice.dk/om_centrovice/virksomheden/send_os_din_mailadresse. Har du endnu ikke sendt os din mail, så kan du gøre det samme sted.

Vinderne har fået direkte besked på mail.

Fratrædelser 2011

30. juniIvar Ellegård, driftsøkonomikonsulent

31. juliJytte Didriksen, regnskabsassistent

Ultimo juli:Dorit Greve, adm. direktørKristian Hedeager Nielsen, udviklingschefChristian D. Bærentsen, sektionsleder økonomi

Jubilæum 2011

25 år12. aug. - Hans Peder Christiansen, Chefkonsulent-IT

Fødselsdag 2011

50 år2. aug. - Inger Marie Antonsen, kvægkonsulent

60 år17. juli - Anne Nielsen, regnskabsassistent22. juli - Hans Christian Nielsen, økonomikonsulent

PERSONALENYT

Page 9: Vækst 07 - 2011

NO. 07 / vækst juli 2011 / 9

Arbejdsgiverbetalt forsikring til elever fra den 1. juli 2011VIGTIGT - hvis du har elever ansat

Ny forsikring til elever inden for gartneri, land- og skov-brug.

Alle elever skal fra den 1. juli 2011 tilmeldes en arbejds-giverbetalt forsikring. Det er aftalt i overenskomsten mel-lem GLS-A og 3F. Forsikringen koster 29 kr. pr. måned og du skal betale til forsikringen, uanset om du er med-lem af en arbejdsgiverforening eller ej.

Forsikringen indeholder følgende dækninger:• Supplerende førtidspension (33.000 kr. pr. år)• Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme

(100.000 kr.)• Sum ved dødsfald (100.000 kr.)• PensionDanmarks Sundhedsordning (kiropraktik, fy-

sioterapi, massage og zoneterapi)

Hvis du får lavet løn i Centrovice, sørger vi for at der bliver indbetalt til forsikringen hver måned. Du skal blot oprettes ved PensionDanmark, hvilket vi gerne vil være behjælpelige med.

Efter 1. juli kan du få yderligere information på www.pen-sion.dk/laerlinge.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i lønteamet.

Anne Fahlmann Jensen, dir. nr. 63 407 262Bente Mouridsen, dir. nr. 63 407 256Lisbeth Frederiksen, dir. nr. 63 407 258

LØNTEAMLisbeth FrederiksenLøn- og regnskabsassistent

Ferielukket

Ærøkontoret holder ferielukket fra 1. juli til 15. juli 2011 begge dage inkl.

Ærøkontoret kan derfor først modtage lønoplysninger fra mandag den 18. juli 2011, men du er til enhver tid velkommen til at kontakte vores lønkolleger i Vissenbjerg

Go’ sommer

OBSMiljøteknologi 2011

Ansøgningsrunden for miljøteknologi 2011 er fra den 1. juli til den 15. september. Bekendtgørelsen er endnu ikke offentliggjort, men følg udviklingen på www.centro-vice.dk.

I sagsbehandlingen vil der blive lagt mest vægt på antal kr. pr. kg sparret N, således at der fås mest miljø for pengene.

OBS

Page 10: Vækst 07 - 2011

10 / NO. 07 / vækst juli 2011

BESTYRELSENNiels RasmussenFormand

Direktørskifte i CentroviceEn enig bestyrelse har truffet beslutning om at opsige samarbejdet med Dorit Greve.

Dorit har ledt foreningen gennem en fusion, som til tider har været vanskelig, og som har foregået samtidigt med, at finanskrisen har sat sit præg på det fynske landbrug. Det at skabe motivation og korpsånd i en virksomhed hvor omsætningen falder, er ikke en nem opgave.Vi er nu nået i mål med fusionen, og vi har i bestyrelsen analyseret på de udfordringer foreningen nu står overfor.

Bestyrelsen har konstitueret Morten Christiansen som direktør frem til den 31. december 2011. Processen med at finde en permanent løsning er hermed skudt i gang og bestyrelsen vil bruge tiden indtil udgangen af året på denne opgave.

Det er vigtigt for os, at Centrovice bliver det fortsatte valg for vores medlemmer. Det drejer sig både om det faglige arbejde, og omkring den politiske interessevaretagelse.

Efter en lang periode, hvor mange ressourcer har været brugt på intern organisering, og strategiarbejdet for vores nye forening, er vi nu klar til at samle kræfterne ud mod jer medlemmer, og skabe noget nærvær i rådgivningen.

Vi ønsker med en ny og slanket ledelse at leve op til tre ting. For det første, at de faglige ledere af afdelingerne skal bruge kræfter på at skabe en fagligt stærk profil. Vi skal dokumentere nyttevirkning i vores rådgivning, og vi skal være kompromisløse i den kvalitet vi leverer i vores ser-viceydelser.

I stiller krav, og vi opfylder dem.

For det andet, ønsker vi en administrativ ledelse af vores forening, som er slanket væsentligt. Det ønsker vi, dels fordi den meget brede ledelse vi har haft til nu, ikke kan leve op til fremtidige behov for ledelse i den foranderlige verden vi lever i som landmænd.

Det er vigtigt, at vi har en stringent ledelse, som kan vir-ke mellem bestyrelse, og vores dygtige ansatte. En le-delse som magter at skabe forudsigelighed omkring sig og skabe den tryghed omkring vores medarbejdere, der er grundlæggende for motivation og lyst til at præstere

rådgivning der nytter. Vores medarbejdere har masser af faglighed, de skal blot have lyst at rulle den ud til jer medlemmer.

Så ønsker vi også, som en del af det tætte omkostnings-styring at reducere den del af omkostningerne, der må betegnes som fast omkostning.

Det er vigtigt at finde den fornødne balance, men det er bestandigt en bestyrelses opgave sammen med den ad-ministrative ledelse at optimere ressourceforbruget i or-ganisationen.

Er stor organisation kan føde sig selv med opgaver og det er vigtigt, at vi i fremtiden retter blikket ud mod jer medlemmer, og knapt så meget indad mod organisatio-nen.

Vi har i bestyrelsen et ønske om at skabe en ledelse, der kan være et fagligt fyrtårn i organisationen. En ledelse som kan være en rollemodel for de ansatte, og som kan personificere skarp faglighed ud mod medlemmerne.En ledelse der kan udfordre medarbejdere på detaljen, samtidigt med at overblikket ikke mistes.

En ledelse som sammen med bestyrelsen sikrer, at res-sourcer bruges i overensstemmelse med medlemmernes behov. Og sidst men ikke mindst en ledelse, der bruger én dag om ugen på at smide jakken i bilen, kører ud til jer medlemmer og springer op på mejetærskeren for at spørge, om hveden giver godt.

Det skaber nærvær og det udvikler rådgivning der nytter, så det fortsat er os i Centrovice, der styrker og dyrker landet.

Page 11: Vækst 07 - 2011

NO. 07 / vækst juli 2011 / 11

LEDELSEMorten ChristiansenKonstitueret Adm. direktør

De fleste har bemærket, at Dorit Greve ikke længere er direktør i Centrovice. De færreste har formentlig be-mærket, at bestyrelsen har konstitueret undertegnede som direktør frem til 31.12.2011. Sådan skal det efter min mening også være. Det vigtige for en forening som vores er ikke hvem der er direktør. Det vigtige er, hvad vi som forening og rådgivningsvirksomhed vil stå for.

Vi har et helt unikt forhold medlemmer og os medarbej-dere imellem. Alle andre brancher ville misunde os dette forhold, hvis de kendte til det. Det er jo fantastisk, at I medlemmer kender så meget til virksomheden. Det er jer, der ejer os – og det er en styrke, at rigtigt mange med-arbejdere kender jer personligt og glæder sig, hver gang I er her i huset, eller de kommer hos jer. De meget tætte relationer er efter min mening noget vi skal værne om. Vi har alle samme mål: At udvikle vores medlemmers bedrifter. Dette gælder, uanset om man er medlem eller medarbejder. Det er sammen vi skaber de gode løsnin-ger. Holder vi os alle målet for øje, bliver udvekslingen af synspunkter konstruktiv.

I vinters fik jeg på et medlemsmøde i Ringe nærmest det indtryk, at nogle af og til købte vores rådgivning, fordi de havde ondt af os. Det kan ingen af os leve med. Vi ønsker, at I som medlemmer skal anvende os, fordi vi skaber værdi for jer – uanset om denne værdi er i form af penge på bundlinjen, livskvalitet for familien eller hvad der måtte være vigtigt for jer.

I Centrovice ønsker vi også, at det skal være legalt for både dig og din rådgiver at foreslå, at der kommer et par andre øjne på bedriften – ikke fordi forventningen er, at de nye øjne er bedre – de ser blot nogle andre ting. Det samme kan man måske sige om et direktørskifte i Centrovice.

Før jeg kom til Centrovice har jeg arbejdet i industrivirk-somheder som Electrolux og A.P. Møller og arbejdet med oplevelsesøkonomi hos Build-a-bear Workshop. En kon-trast til Landbruget? Måske. I min verden handler det, i alle brancher, om at have motiverede medarbejdere og fokus på kundernes (i vores tilfælde medlemmernes) be-hov og forventninger. Hvordan?: Ved at være lidt mere nærværende og lytte til, hvad der er vigtigt for hvert en-kelt medlem – og så i kraft af den faglighed, som jeg så absolut mener vi i Centrovice kan være stolte af. Og er

der områder, hvor vi ikke er dygtige nok, vil vi arbejde på at blive det. Her er vi afhængige af, at du vil hjælpe os med at blive bedre ved at fortælle os din mening.

Kristian Hedeager Nielsen har opsagt sin stilling som le-der af økonomiafdelingen for et par måneder siden og for nylig har også Paul Lillelund, leder af kvæg og sektions-leder i økonomi opsagt sin stilling. De har begge været med igennem fusionen og føler, at det er tid til at prøve noget andet.

Samlet set står vi i Centrovice nu tilbage med en kraftigt reduceret ledergruppe – men ikke med mindre energi. Det kan lyde mærkeligt, men på mange måder har vi fået ny energi, selvom vi vil savne de gode kolleger og den faglige kompetence. Vi spiller med det hold vi nu engang har, og vi tror, at mange vil vokse med udsigten til at kun-ne udfylde de huller der måtte opstå.

Vi ønsker alle det samme – at være din foretrukne spar-ringspartner. Og vi ved, at vi skal gøre os fortjent til at være det. Det synes vi til gengæld også er en spænden-de udfordring.

Som nævnt i indledningen: Hvem der er direktør er ikke så vigtigt. Det der er afgørende er, hvor gode vi i Centro-vice er til, sammen med dig at udnytte de kompetencer vi har.

Vi har alle et stort ansvar for at sikre dig den nærhed, der gør, at denne udvikling kommer til at ske – til gavn for os alle.

God sommer!

Ny energi og nærhed til dig

Morten Christiansen, konst. adm. direktør frem til den 31. december 2011.Morten er bosat i Årslev og startede hos Centrovice i slut-ningen af 2008, hvor han har arbejdet som Administra-tionschef. Han har indtil sammenflytningen haft sin daglige gang i både Ringe og Vissenbjerg.

INFO

Page 12: Vækst 07 - 2011

www.centrovice.dk

CentroviceDamsbovej 115492 Vissenbjerg

Afdelinger i:Ringe * Ærøskøbing

Telefon 70 159 [email protected]

RedaktionPia Kragh BuffoonHanne Høxbro HoltAnette Pinholt

Foto:Agrofoto.dkCentroviceIstock.comNaturnet.dk

TrykFormula Tryxager

DistributionPost Danmark

Oplag2.200

TANK VIDEN

Juli 2011

Sommerferie Vækst holder sommerferie i august og udkommer igen omkring 1. september 2011.

Nyhedsbreve

Vidste du, at du har mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbreve på hjemmesiden?

Du kan bla. tilmelde dig:MiljøNytSvineNytHR-NytFlexNyt (målrettet deltidslandmænd)PolitiskNyt (for aktive-/interesse og politiske medlemmer) *)AfgrødeNyt (kun på abonnement) *)GrovfoderNyt (kun på abonnement) *)

*) kræver log in på hjemmesiden

Nyhedsbrevene får du på mail, så snart de er tilgæn-gelige på hjemmesiden.

Go’ ferie til jer alleRedaktionen