velkommen til børnehuset sæbygaardvej

11
Velkommen til Vuggestuen i Børnehuset Sæbygårdvej

Upload: frederikshavn-kommune-grafik

Post on 03-Apr-2016

217 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

Velkommen til Vuggestuen iBørnehuset Sæbygårdvej

Page 2: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

2

Velkommen til Vuggestuen i Børnehuset Sæbygårdvej

Med denne serviceinformation vil vi gerne byde velkommen til nye forældre og børn samt give jer en kort oversigt over relevante oplysninger om institutionen og primært med fokus på vuggestuen.

Børnehuset Sæbygårdvej er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi er 66 børnehavebørn (i alderen 3-6 år) og 16 vugge-stuebørn (i alderen 0-3 år).

Vi har valgt at ”aldersopdele” vores hus, såle-des at vi har en gruppe hvor de 0-2 årige børn er, en gruppe hvor de 3 årige børn er, en gruppe hvor de 4 årige er og en gruppe hvor ældste børnene er. Dog er vi et meget åbent hus, hvor megen leg og aktiviteter foregår på kryds og tværs af alder og udvikling

Der er tilknyttet 5 voksne (2 pædagoger, 2 pæ-dagogmedhjælpere og 1 PAU studerende/ kort-tidsansat) i vuggestuen.

Vi modtager endvidere studerende fra Univer-sity College Nordjylland, som primært vil være tilknyttet børnehaveafsnittet.

Page 3: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

3

Velkommen til vuggestuen i børnehuset sæbygårdvej . . . . 2Værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Læring/udvikling: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Tryghed og tillid: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Respekt og anerkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Fællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Vigtige faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Målsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Selvværd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Kreativitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Omgangstonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Rummelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Værdi og målstyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Pædagogiske metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Forældresamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Aflevering og afhentning af jeres barn . . . . . . . . . . . . . 6 Information (se også senere afsnit om hjemmeside) . . . 6 Forældresamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Læringshjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Forældrearrangementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kontaktpersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Indkøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Dagens rytme i vuggestuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Samling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Selvhjulpenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Overgang fra vuggestue til børnehave . . . . . . . . . . . . . . . 9Kost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Søvn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Fødselsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Tøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Soltid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Hjemmeside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Familiestue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Socialrådgiver i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Husk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Page 4: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

4

VærdierOtte overordnende værdier danner grundlaget for det pædagogiske og personalepolitiske arbejde i Børnehuset . Forældre, bestyrelse og personale har alle været inddraget i forbindelse med valget af værdierne .Værdigrundlaget er fundamentet, hvorpå det pædagogiske arbejde planlægges, gennemføres og evalueres . Målsætninger og målbare mål er formuleret ud fra værdigrundlaget .

Page 5: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

5

Værdierne er:Læring/udvikling:Læring/udvikling er kerneværdien – værdien som de øvrige værdier drejer sig om.Vi støtter jeres barns lærings- og udviklings-muligheder, så jeres barn oplever sig selv og opleves af andre som et helt og harmonisk menneske .

Tryghed og tillid:Vi skaber et varmt og genkendeligt miljø, hvor den enkelte mødes med positive forventninger . Vi lærer børnene at vise hensyn og drage omsorg for hinanden .

Respekt og anerkendelseVi møder børnene på en positiv og anerken-dende måde . Vi viser dem opmærksomhed, og vi tager hensyn til deres forskelligheder .

FællesskabVi oplever, at vi sammen kan mere og betyder noget for hinanden . Vi støtter børnene i at ud-vikle tolerance og forståelse for hinanden .

DannelseDu ser, lytter – og lærer, hvordan du skal begå dig . Jeg viser dig vejen .

Vigtige faktorerVærdierne er også betinget af ”det der omgi-ver os” – vi har defineret vigtige faktorer, som har indflydelse på samværet og mulighederne i vores praksis .

TidVi prioriterer tid til og mulighed for fordybelse og nærvær sammen med det enkelte barn .

RumVi skaber fleksible og inspirerende rammer, som understøtter børns leg, kreativitet og læring . Læringsmiljøet skal understøtte og stimulere det enkelte barns nysgerrighed og lyst til at lære hele livet .

KulturVi delagtiggør børnene i vores fælles kulturer, som præger vores hverdag . Det enkelte barn oplever egen identitet og lærer at rumme andres forskelligheder, værdier og normer .

MiljøVi giver børnene retten til at færdes i sunde om-givelser - hvor de lærer at se sig selv i en større sammenhæng .

MålsætningBørnehusets målsætning indeholder nogle over-ordnede mål . Den er loyal i forhold til værdierne og beskriver det, vi gerne vil kendes på .Vi vil gerne være:• Et børnehus med glade børn, hvor der er

plads til at lege i trygge rammer• Et børnehus med engagerede, nærværende og

faglige voksne• Et børnehus hvor alle mødes med anerken-

delse og positive forventninger

LegVi prioriterer børns leg . ”Børn lærer, når de le-ger, og de må gerne lege, mens de lærer”

SelvværdVi vil, at jeres barn lærer at tro på sig selv, føler sig betydningsfuld og lærer at træffe selvstæn-dige beslutninger

SamarbejdeVi vil lære jeres barn at lytte til andre og tilbyde sin hjælp . Vi lærer børnene, at sammen kan vi mere og betyder noget for hinanden

KreativitetVi vil støtte og udfordre jeres barns kreativitet igennem introduktion af en bred vifte af kreative udtryksformer

NaturVi vil give jeres barn oplevelser i og med natu-ren . Respekt og ansvar for naturen skal være en del af jeres barns hverdag

OmgangstonenVi vil lære børnene en ordentlig omgangstone . Vi viser børnene vejen ved at være bevidste og tydelige rollemodeller

RummelighedVi vil lære jeres barn forståelse og respekt for andres forskelligheder, ønsker og behov

Page 6: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

6

TrivselVi vil, at jeres barn føler sig holdt af og bliver mødt med positive forventninger

MålMed baggrund i værdigrundlaget og målsætnin-gen formuleres hvert år et begrænset antal mål for det kommende års arbejde i Børnehuset . Her handler det om udvikling, hvor målene er udtryk for noget, vi ønsker os og ikke noget, vi allerede har .

Værdi og målstyringFælles værdier og mål viser altså vejen for den pædagogiske og personalepolitiske udvikling i vores børnehus . Børnehusets hverdag og den overordnede ledelse tager afsæt i de formule-rede værdier og mål .

Pædagogiske metoderVi arbejder med flere pædagogiske metoder, der understøtter det menneskesyn, som kommer til udtryk i vores værdigrundlag . Vi arbejder med den relations- og ressourceorienterede pæda-gogik, hvor vi er inspireret af ICDP programmet, som danner rammen for den anerkendende, ressource-og relationsorienterede tilgang til arbejdet med børnene – programmet er ligele-des en ramme for udviklingen af den voksnes relationskompetence .Vi er ligeledes inspireret af Howard Gardners teori om ”De mange intelligenser”, hvor fokus er rettet mod barnets muligheder og potentialer frem for dets begrænsninger – og ved konse-kvent at møde det enkelte barn med denne positive tilgang øges barnets motivation, og dets udvikling og læring fremmes .

ForældresamarbejdeJeres hjem og Børnehuset er de to miljøer, hvor jeres barn tilbringer det meste af sin tid . Det er vigtigt, at jeres barn føler tryghed begge steder . Det er meget betydningsfuldt for børn, at de ved, at vi arbejder sammen, og at samarbejdet er præget af tillid . Det er vigtigt, at I henvender jer til os, hvis I undrer jer over noget, eller har brug for at snakke om noget i forhold til jeres barn .

Aflevering og afhentning af jeres barnDet er vigtigt, at jeres barn får en god modta-gelse i vuggestuen . Derfor vil vi rigtig gerne, at I

finder en voksen fra gruppen, så vi ved, at jeres barn er kommet og kan sikre, at jeres barn føler sig velkomment og godt tilpas . Det er rart, hvis I giver jer god tid, når I afleverer og henter jeres barn . Det giver en god start og afslutning på dagen, og de voksne får tid til at give beskeder og tid til at snakke om dagens oplevelser .Husk at give besked, hvis jeres barn hentes af andre end dem, der plejer at hente .

Information(se også senere afsnit om hjemmeside)På opslagstavlerne informeres der om forskelligt vedrørende Børnehuset: planlagte aktiviteter, referater fra bestyrelsesmøder, andet relevant info . m .m . På vores whiteboard tavler og med fotos forsøger vi at informere om dagens aktivi-teter .I børnenes ”postkasser” (plastiklomme i garde-robeskabet) bliver I orienteret om lige netop det, der vedrører jeres barn .Det er en god vane at se på tavlerne og i ”post-kassen” hver dag . Nyhedsbreve udkommer ca . 4 gange årligt, hvori der bliver informeret dels om aktiviteter og aktuelt nyt fra institutionen dels information fra forvaltning/kommune, der kan have relevans for institutionen og jeres barn .

Vi vil rigtig gerne fortælle om hverdagens aktivi-teter og pædagogik – hvorfor gør vi, som vi gør . Vi vil gerne give jer nogle ”billeder” af dagen time for time og fortælle om, hvordan vi arbej-der med pædagogikken i de praktiske gøremål, såsom spisning, bleskift, garderoben etc . Hvad indeholder ordet ”leg på gruppen”, når det står på tavlen?, hvorfor er mit barn ikke på legeplad-sen, men er indenfor og male med vandfarver?, hvorfor deles børnegruppen i de forskellige aktiviteter på den måde ? etc .

For at sikre, at I får et større indblik i hverdagen inviterer vi jer 2 x årligt til en snak og fortælling omkring ovenstående – et i januar og et i juni, dog vil mødet i januar være forbeholdt forældre til børn, der er begyndt i vuggestuen i perioden juli – december .

ForældresamtalerKort før jeres barn begynder i vuggestuen invi-teres I til at komme og besøge os og se og høre om vuggestuen og ”det at gå i vuggestue” . I den

Page 7: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

7

forbindelse afholder vi en introduktionssamtale, hvor formålet er:• at lære jer og jeres barn at kende• at I lærer os og huset at kende• at skabe grundlag for en god og tryg indkøring• at træffe konkrete aftaler om, hvordan indkø-

ringen skal forløbe• at udveksle relevante oplysninger• at afklare gensidige forventninger

Når jeres barn er ca . 2 år (imellem 2,2 år og 2,7 år) tilbydes I en status- og udviklingssamtale . Ved denne samtale opfordres I til at udfylde et læringshjul (se beskrivelse nedenfor) og samtidig har det pædagogiske personale udarbejdet et læringhjul på jeres barn . Med udgangspunkt i disse udfyldes et ”nyt”, som overleveres til bør-nehaveafnittet, inden jeres barn skal begynde der . Inden jeres barn begynder i børnehavegruppen bliver I tilbudt en opstartssamtale med jeres barns kommende primærvoksen .Vi har altid tid til en snak om, hvordan dagen er gået og om jeres barns trivsel – I er altid vel-kommen til at aftale en forældresamtale, hvis I har behov for det .

LæringshjulLæringshjulet er et redskab, som anvendes i en dialog mellem forældre og personale om de enkelte børns læring og udvikling . I fortæller således om jeres barns ressourcer, kompetencer og særlige behov, og det pædagogiske personale får mulighed for at supplere med, hvordan de arbejder med de pædagogiske læringsmål .Forældre og personale vurderer med baggrund i de pædagogiske læringsmål, hvor det enkelte barn er i sin udviklingsretning set i forhold til barnets samlede kompetenceniveau og ressour-cer .Vi aftaler med jer, hvad der skal iværksæt-tes af konkrete initiativer for fortsat at støtte og optimere jeres barns læring og udvikling i henholdsvis Børnehuset Sæbygårdvej og hjemme hos jer .Læringshjulet kan I finde på hjemmesiden www .saebyogopland .frederikshavn .dk ForældrearrangementerVi holder flere forældrearrangementer i løbet af året: uformelle arrangementer, hvor der arbejdes og

spises sammen, julehygge og lign . og formelle møder, hvor der er valg til forældrebe-styrelsen; forældremøder, hvor der er mulighed for at diskutere indholdet i Børnehusets hver-dag .

KontaktpersonerAlle børn er tilknyttet en kontaktperson, der har et særligt ansvar for det enkelte barns tryghed og trivsel .

IndkøringDet er af stor betydning, at jeres barn får en god indkøringsperiode med mulighed for at vænne sig til vuggestuen . Jeres barn skal lære os at kende og blive tryg ved at være i vuggestuen uden mor og far . Børn er meget forskellige og nogle vænner sig hurtigt til vuggestuens ram-mer, mens andre behøver mere tid .Vi anbefaler, at den første dag er en besøgsdag, hvor I er til stede hele tiden . Tidsrammen vil ty-pisk være et par timer, hvor I sammen med jeres barn ser institutionen lidt an .Anden dag kan I måske forlade jeres barn i en kort periode – hvor I evt . kan gå en lille tur på en ½ - 1 times tid . På den måde vænner jeres barn sig til, at selvom I forlader det, vender I tilbage igen .Tredje dag kan jeres barn evt . blive her i længere tid, og de følgende dage øges tiden, hvor jeres barn er i vuggestue . I beslutter i samarbejde med gruppens personale, hvornår jeres barn er klar til at sove i vuggestuen for første gang .Jeres barns indkøringsperiode kan først begyn-de fra den dato, hvor barnet er indmeldt.

Page 8: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

8

Dagens rytme i Vuggestuen

Kl . 6 .30 – 7 .30 Vi spiser morgenmad i alrummet sammen med børnehavebørnene . Der tilbydes morgenmad bestående af havregrød, havregryn, cornflakes, rugbrød og mælk .

Kl . 7 .00 / 7 .30 Åbner vuggestuen .

Kl . 8 .15 – 9 .00 Vi spiser formiddagsmad og holder samling . Dette er en hyggestund, hvor vi synger, snakker om dagens aktiviteter, læser historier etc .

Kl . 9 .30 – 10 .45 Begynder dagens pædagogiske aktiviteter . Det kan være aktiviteter på grup-pen, ture i lokalområdet, på legepladsen etc .

Vi prioriterer at dele børnene op i mindre grupper under dagens aktiviteter . Dette giver mulighed for at aldersintegrere børnene og dele dem op i for-hold til børnenes interesser og behov . Dette giver endvidere også mulighed for mere tid til det enkelte barn .

I løbet af året laver vi små projektforløb dels med udspring i de pædagogi-ske læreplaner dels med udgangspunkt i børnenes alder og interesser .

Kl . 11 .00 Spiser vi frokost, hvorefter de børn, der har behov får en middagslur .

Middagsstunden bruger vi til pædagogisk samt praktisk arbejde, aktiviteter med de børn, der er vågne samt afvikling af pauser .

Kl . 14 .00 Spiser vi eftermiddagsmad og bagefter leges der på gruppen .

Kl . 16 .00/16 .30 Gruppen lukkes, og der er leg og aktiviteter i alrummet .

Page 9: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

9

SamlingHver dag i forbindelse med formiddagsmaden holdes der samling enten ved bordet eller på den store madras .Til samling har vi en lille kuffert med forskel-lige ”rekvisitter” som relaterer til en børnesang . Børnene trækker på skift en ting fra kufferten og bestemmer dermed hvilken sang, der skal synges (ex . rød bil (Oles nye autobil), mariehøne (Mariehønen Evigglad), edderkop (Lille Peter ed-derkop) etc .)Vi læser og/eller fortæller også historier – ofte bruges der ligeledes små ”rekvisitter” hertil for at understøtte børnenes visuelle kompetence . Samlingen varer ca . i 15-20 minutter .

Da vi rigtig gerne vil have god tid til at modtage jer og jeres barn om morgenen og give jer og jeres barn en god start på dagen, så har vi brug for jeres hjælp Vi sætter os til samling, hvor vi synger, rimer og remser ca . kl . 8 .15 og efterføl-gende spiser formiddagsmad indtil ca . kl . 9 .00 . Vi vil gerne, at vi er nærværende og kan hjælpe børnene med at holde fokus og interesse for det, der sker til samlingen . Dette er rigtig svært at gøre, når vi samtidig skal tage imod beskeder og sige farvel til mor og far og evt . trøste – vi vil rigtig gerne, at I vil være obs . på, at vi i dette tidsrum gerne vil ”hellige” os samlingen .

SelvhjulpenhedI vuggestuen prioriterer vi selvhjulpenhed højt . Det, at et barn oplever fornemmelse af ”at kunne selv”, er med til at give det selvtillid og styrke barnets selvfølelse .Børnene inddrages fx i de daglige gøremål ved, at de hjælper med borddækning, selv kravler op i barnevognen, når de skal sove, øser mad op på tallerkenen, tager tøj på etc .Vi guider og støtter jeres barn på en positiv og anerkendende måde, og vi tager naturligvis hensyn til jeres barns alder og den enkeltes situation og udvikling .

Vi vil rigtig gerne, hvis I vil være os behjælpelige og tænke i ”børne-bruger-venligt” tøj og fodtøj . Det gør det bare så meget nemmere, at jeres barn kan ”håndtere” og opleve succes ved selv (med lidt hjælp ) at komme i sko og tøj – det er sørme godt nok svært at prøve at lyne, snøre og klemme foden i en snæver og lidt ”slatten” Converse sko, når man kun er 2 år

Det vil også være en rigtig stor hjælp – for både børn og voksne – om I vil skrive navn i børne-nes fodtøj, da vi øver i, at børnene selv går ud til støvlereolen og finder egne støvler . Det er en oplagt lege-/læremulighed for børnene, med at genkende deres bogstavbilleder ved at se deres navn skrevet i støvlen . Samtidigt hjælper det os, da vi fortsat kan hjælpe et andet barn med at komme i tøjet og samtidigt guide jeres barn til at finde sine støvler

Vi vil også rigtig gerne opfordre jer til, når jeres børn begynder at vise interesse for toiletbe-søg, at børnene får udskiftet bodystocking med underbukser og undertrøje – her øver bør-nene igen i selv at ”trække op og ned” - en bodystocking er ikke særlig ”håndterbar” for børnene .I denne forbindelse vil vi også gerne, at I tænker i, at børnene ikke har 3 bodystockings ”på lag på lag” på – vi har meget fokus på ergonomi (i personalegruppen); de rigtige arbejdsstillinger og mindst mulig ”slidtage”, og derfor vil det hjælpe os endnu mere, hvis der ikke skal knap-pes 3x3 knapper ved hvert bleskift 4 gange dag-ligt + det løse x 16 børn Blot en lille reminder på, at det kan gøre en forskel for os

Overgang fra vuggestue til børnehaveAt have vuggestue og børnehave i et hus gi-ver mange fordele for det enkelte barn og den enkelte familie . Barnet oplever en helhed i pasningen fra dets første år, til det skal begynde i skole .Vi benytter os selvfølgelig af at have børnehave-børnene ”lige udenfor døren” – vi har et stort alrum, hvor vi fælles begynder dagen med mor-genmad og leg og aktiviteter, og ligeledes lukker vi Børnehuset ned igen, fælles i alrummet, hvor børnehavebørn og vuggestuebørn er sammen om fælles aktiviteter . Det vil sige, at børnene lærer at omgås hinanden på tværs af alder og behov – de store er opmærksomme på at hjælpe og passe på ”de små” i legen – og de mindste spejler sig og lærer i legen med de større børn . Det er selvfølgeligt meget individuelt, hvornår vuggestuebarnet har mod og lyst på at begynde at bevæge sig lidt udenfor sit eget trygge grup-perum, men vi er opmærksomme på det enkelte barns interesse og behov, hvilket er udgangs-punktet for, hvornår vi tilrettelægger leg og læring på tværs af børnehave og vuggestue .

Page 10: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

10

Strukturen i vores hus ”inviterer” rigtig meget til at sikre de gode overgange – vi har en yngste/modtagergruppe (gr .B) i børnehaveafsnittet og vuggestuebørnene vil rigtig mange gange være på ”besøg” og holde samling, lave aktiviteter, være med på ture, spise madpakker etc . på gruppen sammen med deres kommende kam-merater, inden deres endelige ”skifte” . Denne struktur betyder jo også, at alle vores vugge-stuebørn begynder på samme gruppe, når de skal til at gå i børnehave – at have sine nære kammerater omkring sig har også stor betydning for tryghed og trivslen .

KostBørnene får alle måltider i vuggestuen – der hænger en menuplan på opslagstavlen ved grupperummet . Hvis dit barn får mos og sut-teflaske, når det begynder i vuggestuen, vil vi sørge for at dit barn får den mad, det er vant til .

SøvnAlle børn sover udenfor i krybber og barnevogne (under overdækning) . Vuggestuen har seler, dyner og sengetøj osv .

FødselsdagEt barns fødselsdag er en meget vigtig dag . Vi byder fødselsdagsbarnet velkommen med flag og fejrer barnet på gruppen til formiddagsmaden med sang, lys, hurra og hjemmebagt bollekage-mand/kanelbrød .

TøjBørnene skal være praktisk klædt på til såvel udendørs som indendørs leg . Vi vil gerne have, at børnene har hjemmesko/skridsikre sokker med . Ligeledes vil vi gerne have et par ekstra sæt skiftetøj . Husk navn i dit barns tøj/fodtøj .Vi opfordrer på det kraftigste til, at jeres barn ikke har snore i hætter/kraver i deres tøj . Vi vil gerne frabede os, at I lader plastikposer hænge/ligge i garderoben, da der ved poser altid vil være kvælningsrisiko, hvis børn bruger posen til leg .

SoltidHusk altid at smøre jeres barn ind i solcreme, inden de kommer i vuggestue – vi smører igen op ad dagen, og alt efter behov . Vuggestuen har solcreme . I henhold til vores solpolitik gives der

mulighed for, på dage med højt solskin, at bør-nene kan lege indenfor over middag og ligeledes er der parasoller og solsejl på legepladsen .

SygdomHvis jeres barn er sygt, kan vi ikke modtage det i vuggestuen . Jeres barn skal være helt rask, før det kan komme igen og kunne følge en normal hverdag .Vi vil gerne, at I giver os besked, hvis jeres barn er sygt . Ved sygdom og uheld opstået i vugge-stuen bliver I altid kontaktet .

Ferie I forbindelse med ferie og fridage sender vi en seddel ud, så vi kan planlægge personaleres-sourcer ud fra dette . Holder jeres barn enkelte fridage, vil vi også gerne informeres om dette .

HjemmesideVi har en hjemmeside, som vi gerne vil have, at I vil bruge til at hente relevante oplysninger og informationer om Børnehuset Sæbygårdvej . Vi øver os i at få gjort den ”levende”, så der løbende kommer nyt stof ind på siden .Der vil altid ligge ”Mål og Indsatsområder” for året for vuggestuen på siden .Brug www .saebyogopland .frederikshavn .dk

FamiliestueFamiliestuen er et tilbud til børnehavebørn i alderen 3-6 år i Frederikshavn kommune, som ikke udnytter sine kompetencer, eller børn som ikke trives i børnehaven . Familiestuen er således til forældre, der vil gøre en ekstra indsats sammen med deres barn . En indsats der ender med, at barnet trives bedre i børnehaven og opnår nye kompetencer og færdigheder .2 gange om ugen (1 formiddag og 1 eftermiddag) mødes 4 – 6 familier ad gangen for at samar-bejde ”på en ny måde” om deres barns trivsel . Igennem aktiviteter, leg og samvær får I mulig-hed for at gå ind og påvirke jeres barns trivsel i en positiv retning ved at opstille klare mål og retningslinjer .Vi håber, at I vil tage fat i os, hvis I oplever at have små udfordringer med jeres barn, og I der-for kunne være nysgerrig på Familiestuen .Maria Johansen, Helle Bermann og Dorthe Thomsen fra Børnehuset Sæbygaardvej er alle familiestuemedarbejdere

Page 11: Velkommen til Børnehuset Sæbygaardvej

11

Socialrådgiver i dagtilbudSocialrådgiver Michelle Kristensen er tilknyttet vores hus – Michelle er her i huset hver anden torsdag kl . 10 .00 – 11 .00 ,og hun vil rigtig gerne bruges i forhold til anonym rådgivning og hjælp til jer og jeres familie, hvis I har vanskeligheder eller udfordringer i jeres hverdag . I kan bl .a . rådføre jer omkring jeres barns talevanskeligheder, overvægt, motoriske van-skeligheder, kontaktvanskeligheder og sygdom, der kræver en særlig indsats . I kan også rådføre jer ved kriser som skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom m .v . Har I et eller andet, som I kunne ønske at snakke med Michelle om, så tag endelig fat i hende – Michelle vil også kunne deltage i foræl-dresamtaler .

ForsikringFrederikshavn kommune har ingen forsikring, der dækker personskader, skader på tøj eller bortkomne sager .

Husk• At sige goddag og farvel• At give os besked, hvis I får nyt tlf .nr . enten

hjemme eller på arbejdet• At I altid er velkommen til at tage fat i os, hvis

I undrer jer over noget, eller I har behov for en samtale

• At I altid er velkommen til at være med i vug-gestuen, hvor I deltager i jeres barns hverdag

• At medbringe bleer – sut – evt. sovebamse

Vi glæder os rigtig meget til at tage imod jer og jeres barn