4/19/2013

1

Vidensbaseret tilgang til nye arter i Danmarks flora og fauna

Jens‐Christian SvenningInstitut for BioscienceAarhus Universitet

Fokus:Hvad betyder nye arter for DKs og 

Verdens biodiversitet?

ÆstetikAutencitetSundhedØkonomi

4/19/2013

2

Hvorfor nye arter?

• Invasive arter– Globaliserings‐dreven immigration

• Naturlig immigration• Klima‐dreven immigration• Reintroduktion og introduktion

3Amerikansk Knivmusling

(Ensis americanus)Foto: JCS

Det er irrelevant om en art er hjemmehørende i Danmark

Wikipedia, denstoredanske

4/19/2013

3

Danmark er ”bare” en lille del af en stor biogeografisk region

Holt et al. 2013. Science.5

”Elgen er svensk biodiversitet”

6

†

Wikipedia

Der er ingen specifikt dansk biodiversitet 

4/19/2013

4

Naturlig immigrationsdynamik

Alle ‘danske’ arter er indvandret indenfor de sidste 15000 år

Sven

dsen

 et a

l. 20

04 QSR

  23:12

29‐127

0 

8

Sidste Istids Maximum, ca. 21.000 år siden

Iskappe

4/19/2013

5

Alle ‘danske’ arter er indvandret indenfor de sidste 15000 år

Aaris‐Sørensen 2009 Fossils & Strata9

Alle ‘danske’ arter er indvandret indenfor de sidste 15000 år

Hewitt 1999 Nature, www10

Enggræshoppe                        Pindsvin                              Brun bjørn 

4/19/2013

6

Europa er bare en halvø på Eurasien

• Især for de store dyr– Kronhjort – Cervus elaphus/canadensis

Ludt et al. 2004. Mol. Phyl. Evol.; Foto: JCS11

Uafsluttet genkolonisering efter Sidste Istid

12

Sven

ning

 & Skov (200

4) Ecol. Lett.  7:56

5‐57

3, Svenn

ing & Skov (200

5) J.Biog

eogr. 32:10

19‐103

3

4/19/2013

7

Kultureffekter på immigration

• Vores flora og fauna er opbygget via løbende immigration

• Antropogene effekter på immigrationen– Barrierer

• Habitatødelæggelse (og jagt) hæmmer mange arters immigration

– Antropogene habitater• Fremmer/muliggør nogle arters immigration

– Utilsigtet og tilsigtet indførsel fremmer nogle arters immigration

13

Globaliserings‐dreven immigration

Kaluza et al. 2010  J. R. Soc. Interface; Hobbs & Mooney 1998 Cons. Biol.14

Global cargo ship movements

4/19/2013

8

Risici ved immigration

Fremmede arter har ikke altid –

faktisk sjældent –negative effekt på den etablerede biodiversitet 

En stor overordnet risiko

16Holt et al. 2013. Science.

En stor del af Jordens artsrigdom skyldes den geografiske opsplitning 

4/19/2013

9

Biota og biosamfund er ikke nødvendigvis mættede med arter

• Dispersalassemblytheories– Hubbell’s

neutral model– Species pool 

hypothesis

– Predictsunsaturatedcommunities

– Regional effects

Zobel (1997) TREE 12:266‐269[Taylor et al. (1990) OIKOS]

Hubbell (2001)

Cornell (1992)J. Anim. Ecol. 61:1‐12

17

Biodiversitet og immigration

Lenoir, J. et al. 2010. Cross‐scale analysis ... PLoS One 5:e15734; foto. JCS.

Artspuljer hos karplanter i matchede alpine habitater i Alperne og Skandinavien

18Ægte Stormhat (Aconitum napellus)

4/19/2013

10

Meget få indførte arter bliver problematiske invasive arter

• 10‐10% regel– Kun c. 10 % afintroducerede outdoor plante‐arter (ekskl. botaniske haver) ernaturaliseret

– Kun c. 10 % afnaturaliserede arter får vid udbredelse

– Kun c. 1 % afnaturaliserede arterbliver ‘landskabsukrudt’

Crawley 1997 Plant Ecology

Immigration medfører IKKE per definition tab af hjemmehørende 

arter

Hvordan kan vi så bedømme faren ved en given ny art??

4/19/2013

11

Det biogeografiske perspektiv

• Den danske flora og fauna er ikke dansk– Lille risiko ved nye arter fra Palæarktis og især den vestlige del

Holt et al. 2013. Science.21

Nogle arter fra andre regioner er en trussel

Huggett 2004 + JCS + BBC

‐ andre er ikke

4/19/2013

12

Evidens‐baseret effektvurdering

• Er en ny art en risiko for biodiversiteten?– Fleste er det ikke– Case‐by‐case‐vurdering er nødvendig

• Den biogeografiske sammenhæng

• Erfaring i nabolande

Tusindstråle (Telekia speciosa):Fra Balkan, næppe problematisk.

23Foto: JCS

Evidens‐baseret effektvurdering• Eks. Mårhund• Review i Current Zoology, 2011:

– May destroy waterfowl nests, although a nest predation study in Latvia did not confirm this. 

– Predator removal studies in Finland suggested that the raccoon dog’s impact on game birds is smaller than expected. 

– May have caused local extinction of frog populations, especially on islands.

– May compete with other carnivores for food, for example for carrion in winter, or for the best habitat patches. .., but studies …do not indicate severe competition

• Naturstyrelsen’s indsatsplan:• 1.1 Hvorfor en indsatsplan? 

– Mårhunden er en ikke‐hjemmehørende art, der i Danmark udgør en trussel mod primært padder og  jordrugende fugle.

– …en målrettet bekæmpelse af mårhund. 

Kauhala & Kowalczyk Curr Zool 201124

4/19/2013

13

Evidens‐baseret effektvurdering

Wikipedia; L. Dalby et al., unpub.; Buckley & Jetz 2007 Proc B

MårhundAndefugles artsrigdom

Padders artsrigdom

25

Uddøde mårhundearterI Europa 9‐1 mio år siden

Behov for immigration

• Klimatilpasning• Økosystem‐restaurering• Artsbevarelse

4/19/2013

14

Dramatiske klimaændringer i venteSourc

es:

Ste

fanst

, Ale

ssan

dro

Bro

llo, Ben

Ave

ling;

Wik

iped

ia C

om

mons

Quercus pubescensAnalogues of AD 2100 Danish climate

27

Risiko for stor uddøen

• Stort behov for at arter kan flytte sig efter klimaet

28

4/19/2013

15

Klima‐immigranter sydfra

• Havesyvsover (Eliomysquercinus)

• Alm. Syvsover (Glis glis)

Fløjgaard et al. , submitted; Bjoern Clauss; Arno Laurent

29

2070‐2099Nu

Relativ høj risiko for de mange sjældne arter

Lomolino et al. 2010; Dullinger et al. 2012. Nature Climate Change.30

Pattedyr

(Nordamerika)

Freshwater fish

(Africa)

Ferskvandsfisk

(Afrika)

‐Mange af disse vil ikke kunne flytte sig efter klimaet

4/19/2013

16

31

Hvad kan der gøres? Assisted migration?

Morueta‐Holme et al. PLoS One 2010; http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/species/ema/index.htm, Bernard Landgraf

(2070‐2099)

Den pyrenæiske desman(Galemyspyrenaicus)

?

JCS, septembernet.dk, Estes et al. 2011 Science

Økosystemrestaurering v/ reintroduktion – især store dyr

Top‐down‐effekter

!

32

4/19/2013

17

Fokus på store dyr også fordi især de er uddøde

LRWB 2010

Uddøen blandt pattedyrarter, 50.000‐10.000 år siden

# arter for 50,000 år siden

Rekonstruktion af walisisk ådal fraSidste Mellemistid

34

”...likely that the necessary environmental diversity [for sustaining interglacial faunal diversity] came from forest‐edge environments which would be developed and maintained by the presence of the larger mammals themselves” Currant 2000

4/19/2013

18

Mange arter er globalt truedeThreatened speciesGroup

35% (of 1,052 spp.) Gymnosperms

29% (of 6,638 spp.)Amphibians

12% (of 10,027 spp.)

Birds

21% (of 5,491 spp.) Mammals

Souce: 2010 IUCN Red List + also cf. Schipper et al. 2008

DK kan bidrage til flere af disses bevarelse

• Europæisk bison (Bison bonasus)

• IUCN Red list 2010:– Sårbar– Globalt

• 1800 fritlevende ind.• 1400 ind. i fangenskab

36

Vorup Enge

Kuemmerle et al. 2011, Buttenschøn 2007, JCS

”Visenten som naturplejerBison er en nøgleart ligesom kvæg og krondyr og vil kunne skabe en mere kompleks skovstruktur og flere levesteder for vilde dyr og planter.” (Buttenschøn 2007)

4/19/2013

19

37

Mange nye arter på vej

• Pragmatisk håndtering• Fokuser bekæmpelse på 

de få arter, der er et reelt problem for biodiversiteten

• Frem indvandring af arter, der har behov/der er behov for– Habitat– (Re‐)Introduktion

• Neutrale arter– Lad stå til…

Fotos: JCS + Welt

Vilde nanduer (Rhea americana) ved Lübeck

38

4/19/2013

20

Et immigrations‐kritisk blik på (nogle) nye arter i den danske natur

Naturstyrelsen’s Sortliste (terrestriske)• Planter:

‐ Almindelig bukketorn (Lycium barbarum) **‐ Aks‐bærmispel (Amelanchier spicata) **‐ Bjergfyr (Pinus mugo spp. dog ikke fransk bjergfyr (P. mugo var. rostrata eller P. uncinata)) **‐ Bynke‐ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) ***‐ Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis) **‐ Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og sildig gyldenris (Solidago gigantea) **‐ Glansbladet Hæg (Prunus serotina) **‐ Have‐guldnælde (Lamiastrum galeobdolon) **‐ Japansk hestehov (Petasites japonicus) **‐ Japansk pileurt (Fallopia japonica) og Kæmpe‐pileurt (Fallopia sachalinensis) **‐ Japansk x Kæmpe‐pileurt (Fallopia x bohemica) **‐ Klitfyr eller Contortafyr (Pinus contorta) **‐ Kæmpe‐balsamin (Impatiens glandulifera) **‐ Kæmpe‐bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) **‐Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) **‐ Pastinak (Pastinaca sativa) **‐ Rynket rose (Rosa rugosa) eller Kamtchatka‐rose (Rosa kamtchatica) **‐ Rød Hestehov (Petasites hybridus) **‐ Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora) **‐ Stor tusindstråle (Telekia speciosa) **

• Fugle:‐ Amerikansk skarveand (Oxyura jamaicensis) **‐ Canadagås (Branta canadensis) **‐ Nilgås (Alopochen aegyptiacus) **

• Laver og Mosser:‐ Vestlig Bredribbe/Stjerne‐bredribbe (Campylopus introflexus) *

• Pattedyr:‐ Amerikansk mink (Mustela vison) **‐ Bisamrotte eller Moskusrotte (Ondatrazibethica) **‐ Brun rotte (Rattus norvegicus) **‐Mårhund (Nyctereutes procyonoides) ***‐ Sumpbæver eller Bæverrotte eller Nutria (Myocastor coypus) ***‐ Vaskebjørn (Procyon lotor) ***

• Bløddyr:‐ Iberisk skovsnegl eller ”dræbersnegl” (Arionsp. tidligere henført til Arion lusitanicus) **

• Insekter og Svampe:‐ Harlekinmariehøne (Harmonia axyridis) *‐ Kastanie‐minérmøl (Cameraria ohridella) **‐ Elmesyge (Ophiostoma novo‐ulmi) *

Observationsliste: Bl.a. Skvalderkål og FingerbølRobinie‐minérmøl (Phyllonorycter robiniella)

xxx: Ikke en biodiversitetstrussel (i sig selv)xxx: Næppe en biodiversitetstrussel (i sig selv) 40

4/19/2013

21

Re‐introducerede arter

Fotos: kerbtier, B. Landgraf, JCS, Randers Regnskov

Behov: ??Risiko: Ingen

Behov: MåskeRisiko: Ingen Behov: Ja

Risiko: Ingen

Behov: JaRisiko: Ingen

41

42

Politiken 6/3 2013: Flere nye eksotiske dyrearter kan få et comeback i dansk fauna, mener biologiprofessor Jens‐Christian Svenning fra 

Aarhus Universitet.  Tegning: Jørn Villumsen

TAK for opmærksomheden