virkemidler, limfjorden stiig markager aarhus …...aarhus universitet virkemidler, limfjorden stiig...

Aarhus Universitet

Virkemidler, Limfjorden Stiig Markager

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord

Stiig Markager, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet


1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og

tilførsler af næringsstoffer

2) Virkemidler - oversigt

3) Stenrev

4) Vejen tilbage til en ‘ren’ fjord

Indhold

Aarhus Universitet




2) Marine virkemidler - oversigt

3) Stenrev


Indhold

Aarhus Universitet


1985 1990 1995 2000 2005 2010

Kvæ

lsto

f, µ

mol lit

er-1

0

20

40

60

80

100

Udvikling i kvælstofkoncentation

Løgstør Bredning 1982-2011

Koncentration af kvælstof

Aarhus Universitet


Vandet er klarere og ålegræs er på vej

Dybeste plante

Samlet bestand

Naturstyrelsen

Ålegræs i Limfjorden

Aarhus Universitet


År

1990 2000 2010 2020

Tons N

år-1

0

5000

10000

15000

20000

25000

Kvælstoftilførsler til Limfjorden

Faktiske tilførsler

Ved normal nedbør,

falder 187 tons/år

Aarhus Universitet




2) Virkemidler - oversigt

3) Stenrev


Indhold

Aarhus Universitet


År

1990 2000 2010 2020

To

ns N

år-1

0

5000

10000

15000

20000

25000

Kvælstoftilførsler til Limfjorden, tons/år

Faktiske tilførsler

Ved normal nedbør,

falder 187 tons/år

Forudsat i vandplan 2015

(baseline, 10850 tons/år)

Mål vandplan

(9230 tons/år = 15%)

Beregnet behov

(7000 tons/år = 35%),

Markager m.fl. 2006

1950érne, 4400

Naturlig baggrund, 2600

Aarhus Universitet


Genetablering af ålegræs

Uprøvet

Beskytte områder med spirende ålegræs

Aarhus Universitet


Kompensationsopdræt af muslinger - lovende virkemiddel

- kan fjerne kvælstof omkostningseffektivt

- evt. interessekonflikter om areal i fjorden

- risiko for lokalt forhøjet iltforbrug

og frigivelse af N ved forkert placering

Baseret på resultater fra projektet Mumihus støttet af DSF

Aarhus Universitet





3) Stenrev


Indhold

Aarhus Universitet


Stenrev

• Øget biodiversitet

• Genskaber en vigtig habitat

Aarhus Universitet


Stenrev Iltporduktion og effekt på kvælstof

Vestlige Limfjord, mindre påvirket

Centrale og østlige Limfjord,

meget påvirket af N og P

og med udbredt iltsvind

Minimum lys for iltudvikling

Lys, 6-7 meters

dybde

Februar

AprilJu

ni

August

Okt

ober

Decem

ber

Lys (

mol fo

toner

m-2

dag -1

)

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

Aarhus Universitet


Limfjorden - rask og syg del

Jan Apr Jul Okt

DIP

(µ

mo

l/L

)

1

2

3

4

Ha

lkæ

r

5

10

3 6 9 12

Chl (µ

mol/L)

10

20

Halk

ær

20

40

Algem.æ

Alger i vandet Fosfor i vandet

Aarhus Universitet


Stenrev

Lys, 6-7 meters

dybde

Februar

AprilJu

ni

August

Okt

ober

Decem

ber

Lys (

mol fo

toner

m-2

dag -1

)

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

Iltproduktion

ved bunden

N og P

bindes

Mindre vækst af

alger i vandet

Klart

vand

Mere

ålegræs

Binder N og P

Aarhus Universitet


Stenrev

Lys, 6-7 meters

dybde

Februar

AprilJu

ni

August

Okt

ober

Decem

ber

Lys (

mol fo

toner

m-2

dag -1

)

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

Iltsvind

N og P

frigives

Vækst af alger

i vandet

Uklart

vand

Mørke på

bunden

Voldsomt

iltsvind

Aarhus Universitet


Stenrev må IKKE placeres i områder med iltsvind

Aarhus Universitet





3) Stenrev


Indhold

Aarhus Universitet


Tidsforsinkelse

0 år 8-10 år

Udledninger

reduceres

Konc. af

N i ny

ligevægt

Frigørelse af

N fra bunden

Aarhus Universitet


0

20

40

60

80

100

Kvælstof ligger i sedimentet

Vandsøjlen

= 4 % af kvælstoffet

20 cm sediment

= 96 % af kvælstoffet

Aarhus Universitet


Tidsforsinkelse

0 år 8-10 år 16-20 år 20-30 år

Udledninger

reduceres

Konc. af

N i ny

ligevægt Iltsvind

Lys

Frigørelse af

N fra bunden

Algevæksten

falder

Aarhus Universitet


Tidsforsinkelse

0 år 8-10 år 16-20 år 20-30 år

Udledninger

reduceres

Konc. af

N i ny

ligevægt Iltsvind

Lys

Ålegræs er

reetableret =

’god økologisk tilstand’

Frigørelse af

N fra bunden

Algevæksten

falder

Ålegræs spredes

fra frø eller restbestande

Aarhus Universitet


Reduktioner

udføres optimalt

Reduktioner jævnt

for alle områder

Tilførsler reduceres

hurtigt langsomt

Temperatur

og nedbør stiger

Andre

presfaktore

Kvælstofudledninger

Aarhus Universitet


Konklusioner Stenrev kan - placeret i den vestlige del:

Øge biodiversiteten

Udgøre et aktiv for friluftliv - turisme - rekreativt fiskeri

Stabilisere iltkoncentrationen og måske holde kvælstof i bunden

Stenrev i den sydøstlige del: Dårlig ide - forstærker iltsvind

Tilførsler af kvælstof og fosfor bør reduceres Fokus bør være på Skive fjord - Lovns Bredning, og hurtigt

Kompensationsopdræt og beskyttelse af ålegræs er andre lovende virkemidler

Giv tid - det tager årtier at genoprette fjorden,

men vi er på vej

Aarhus Universitet


Tak for opmærksomheden

Baseret på resultater fra projektet IMAGE,

Integreret forvaltning af landbrug, fiskeri, miljø og økonomi, støttet af DSF

Med bidrag fra en lang række medarbejdere i Miljøministeriet og Aarhus

Universitet/DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

virkemidler, limfjorden stiig markager aarhus …...aarhus universitet virkemidler, limfjorden stiig...

Documents