Social Software og forretningsværdi

i en deltagelseskulturThe Illuminated Crowd, R.Mason, 1985

NETTETS GENKOMST?

Mads BødkerCand. Mag i Film- og MedievidenskabPh.d fra IT-Universitetet i Kbh.Post Doc. (forskningsadjunkt) ved CBSDREAMS Projektet

blog: www.singsign.commail: mads@singsign.comtele: (+45) 2670 3115

www.skyphone.dkwww.singsign.com

www.flickr.com/people/boedkerwww.last.fm/user/boedker

www.linkedin.com/in/mboedkerdel.icio.us/singsign

2.0?

HVAD BLEV DER AF 5. GEN. COMPUTEREN?

...KUNSTIG INTELLIGENS?

OG FLYVENDE BILER?...

KAOSEMERGENS

PROCESDELTAGER

MANGE MEDIERAMATØRISME

SERVICENICHER

INDHOLDS-BRANDALLESTEDS/TIDS

DYNAMISKDISTRIBUTIERET

SYSTEMATIKHIERARKIPRODUKT

MODTAGERMASSEMEDIER

PROFESSIONALISMEINDHOLD

HITSFORM-BRANDTID OG STED

STATISKCENTRALISME

MONOLOG DIALOG

PARTICIPATORY CULTUREPEER-PRODUCTIONNETVÆRKSORGANISATIONER...MASSE-AMATØRISME?

FØR > NU

• Selvom Web1 i udgangspunktet var baseret på kommunikation, var der måske primært tale om overførsel af information - deling af dokumenter, filer, information etc.

• “Directories” og “portaler” hvor information blev samlet af kyndige hænder og distribueret efter telefonbogs-princippet - links og dokumenters tilgængelighed var centralt styret

• Asynkrone “samtaler” efter opslagstavle princippet (BBS)

• Chat efter telefonsamtale princippet

• Køb af ydelser efter supermarkedsprincippet - een udbyder, een køber...

• READ NETTET

fundet med:“Virtuel brochure” hjemmeside ca. 1996

• Der fandtes software til samarbejde (dvs. Social Software) bedre kendt som Groupware, studeret under termen CSCW

• Tunge systemer, lav bruger-adoption

• 2000: opblomstring af Social Software nedefra - dvs. uden virksomhedsrelateret incitamenter - ingen gulerod.

• Newsreaders, Atom, standard-baseret aggregering af data, samtale-tracking, rating etc.

• Forskel i kvantitet skaber en forskel i kvalitet for de nye medier

• Rent teknologisk er vi istand til, givet at vi har et styresystem og en browser installeret, at udelukkende bruge nettet til alle vores applikationer

• Lagring: Google, akamai, .Mac etc.

• Fotos og musik: flickr, albinogorilla, picasa, 23, LastFM, pandora, facebook...

• Kalender: upcoming, 30Boxes...hvor mange bruger (kun) en ikke-webificeret kalender?

• Mail: Gmail, yahoomail...

• Office: google docs

• Bøger: google books, wikipedia...

• Radio/TV: podcasts

Nettet som platform

Mere end en platform• At have “nettet som platform” gør det muligt at

aggregere deltagelse og communities - og viden.

• Dine billeder på nettet er ikke bare private minder, men aktiver i en debat og en identitetsskabelse (Flickr m.m.)

• Din musik er ikke bare “personlig adspredelse”, men en del af en aktiv deltagelse i et community (LastFM, Pandora)

• Dine bookmarks er ikke bare en smart måde at huske gode steder på nettet, men en del af en social navigering af viden (del.icio.us)

• En blog er ikke bare en hjemmeside, men en aktiv stemme i en debat som læseren selv kan sammensætte (RSS, Technorati m.m.)

• En radioudsendelse er ikke længere noget man skal skynde sig hjem at høre, men noget man selv producerer eller en del af en programflade man selv sammensætter (podcasts)

• READ/WRITE NETTET

• Fra centraliseret distribution til distribueret netværk

Baran, 1964

• Gode, gamle Google fra 1995

• PageRank princippet - kollektiv intelligens gennem en enkel idé og en snedig algoritme - de fleste links ind til en side genererer det mest prominente søgeresultat

• ...men det var en noget ensom svale

• Amazon - lidt kollaborativ filtrering, ok

• ...og meget af USENET, ok...men barriererne for deltagelse i et forum der forudsætter at man ved noget om indforståede koder, UNIX jargon, hierarkier og boolske operatorer er ganske høje.

• Det fleste aktiviteter på nettet lå indenfor traditionelle forretningsmæssige kompetencer

• Køb, salg, marketing, intelligence etc. etc.

• Og det meste var dikteret og kontrolleret af traditionelle forretningsmæssige hensyn

• Skarp afgrænsning mellem “dem” og “os” - ofte internt i virksomheden og altid eksternt i forhold til forbrugeren eller brugeren af virksomhedens produkter

Forretning 1.0

• Selektiv selvfremstillingsstrategi - man informerer (for)brugerne om det man synes de har behov for at høre

• Det meste foregår på bagscenen

• Satser på proprietære formater for at beholde markedsposition og lock-in

Forretning 1.0

• Hierarkier er “hardwired” i vores forestilling om forretning

• Forestillingen om ekspertise og “less is more” er også en genstridig størrelse

• Gatekeeper

• Producent vs. modtager

• Produktion vs. konsumption

• Forbrug vs. deltagelse

MEN DER ER SKET NOGET...

...TEKNOLOGISK OG KULTURELT

Refleksive aktører

• Forbrugerne har øget indblik i bagscene strategier gennem forskellige medier - aviser, fjernsyn, radio, internet...

• ...og de har i stigende grad forventninger om at kunne se hvad virksomheder og producenter foretager sig...

Refleksive aktører

• I stigende grad har mange også en forventning om ikke bare at være passive modtagere af indhold eller produkter

• Dette gælder selvfølgelig først og fremmest for information (dvs. det materiale som computere og software er gode til at forme)

• Blogs, editere wikis, publicere film, lave software, dele oplevelser...

• Men også andre former for materiale...

TR-808, ca. 1980: $1000Gadepris (dvs. eBay) idag: $1200

Designet til det her:

Brugt til det her:

1. Golfkrig, 1990: MIG-21 Jet turbiner monteret på en Russisk tank slukker oliebrande i Kuwait

et omfattende hack...

hacked original

hacked original

hackedoriginal

original

hacked

originalhacked

Produktions-omkostninger

+Omkostninger ved produktion og distribution af medieindhold er faldet drastisk

Omkostningerne falder

Mulighederne øges (den mobile platform til produktion og indholdsdistribution)

=Video podcast

• Brugbarhedskriteriet

• Web 2.0 er ikke perfekt, men “godt nok”

• Web 2.0 services kan ikke alt, men tilgengæld er de:

• lette at producere

• implementeringsmæssige letvægtere / lette at modificere til egne behov

• lette at gå til for brugeren, færre barrierer

• lette at få til at gro

PRO(DUCER/CON)SUMERS

...PROSUMERS...Markets are conversations (Cluetrain Manifesto)

Brugerdreven innovation

Professional ConsumersProActive Consumers

>

Co-creation

• Partnering med brugerne og med medarbejderne

• Skaber værdi gennem åbenhed

• Samarbejde - ikke teamwork i traditionel forstand, men som “crowd-sourcing” af virksomhedens ydelser (e.g. LEGO Mindstorm, Åbne API’er, Mashups der skaber ny værdi ud af forskellige informationstyper)

• SOCIAL SOFTWARE SOM PLATFORME FOR DELTAGELSE

• Prosumption er mere end masse-customization

• Det er mere end “brugerinddragelse” - mere end fokusgrupper!

• Det handler om et helt grundlæggende kontrol-tab over sit produkt eller sin service.

• Værdien ER brugernes interaktion og innovation af produktet (Amazon,

• Virksomheden sætter ikke nødvendigvis dagordenen - hverken for debatter i offentligheden eller for den måde produkter bliver brugt på

• Design-udfordring: hvordan designer man til prosumere der efterspørger muligheder for at gøre produkter til deres egne?

Chumby: Wi-Fi/Linux - lille programmerbar dims

Understøtter Linux gadgets og programmer

Pendler mashup: vejrudsigt, google map med vejr, webcams, pendler information

Chicago Police mashup: forekomst af kriminalitet og geografisk lokalitet

Mashup service lavet med googlecode: ejendomsmæglerdata + google earth lokation

DEN LANGE HALE

SOCIALE LINKS:.:.:.:.:.:.:LINKS ER IKKE BARE PRIKKER PÅ KORTET:.:.:.:.:.:.:.

DE ER OPSTÅENDE (emergente), SOCIALEMARKØRER

REMIX and SHARE

SERVICES OG PRODUKTER SOM ØKO-SYSTEMER

BRUGERE OG PRODUCENTER BERIGER HINANDEN

+ Tillid• Tillid opstår på baggrund af åbenhed - selvom vi ikke kan vide

alt om alle, er åbenhed og en villighed til at “give af sig selv” en væsentlig forudsætning for at der skabes tillid

• Tillid mindsker transaktionsomkostninger - hvis en kunde/bruger/medarbejder ikke behøver at bruge kræfter på at “fact-checke” et stykke information som han/hun skal handle på, kan en transaktion foregår mere gnidningsløst

• Praksisfællesskaber er baseret på tillid - kan ikke fungere på en baggrund af mistillid

• At skabe “PROSUMERS” og peer production er et spørgsmål om tillid

+ Tillid• Tillid til forbrugeren - at italesætte forbrugeren som den

person der bedst ved hvad han/hun har brug for. Forbrugeren er ikke bare en del af et markedssegment, men en aktiv medskaber af sit eget liv

• Brugerens tillid til at virksomheden ikke udnytter brugeren, at åbenheden er et varigt gode, at man ikke skjuler ting der kunne være væsentlige for brugeren

• Tillid til at andre har noget fornuftigt at sige

• Tillid som fundamentet for udvikling og innovation. Lav-tillids kulturer er for det meste de mindst innovative og har generelt lavere vækst

ORGANISATION

system

omverden

Simple kravSimpel organisation

system

omverdenKrav om dialogKrav om deltagelseKrav om informationKrav om værdiKrav om gennemsigtighed

system

omverdenNye udfordringerEkstern kompleksitetskaber krav om internforøgelse af kompleksitet

system

omverdenSOCIAL SOFTWARE MULIGHEDEN:

ÅbenhedEngagementDialogGennemsigtighedDecentralisering afinnovation og beslutninger

• Både en process der inddrager traditionelle “slutbrugere” eller forbrugere - crowdsourcing

• Men også en intern process i virksomheden. Fx. wiki’en der løser problemet med at have en information der er processuel og samtidigt “up-to-date” - det duer ikke at sende e-mails med attachments rundt.

• Deltagelse og deling skal værdsættes. På samme måde som information ikke skal opbevares i siloer, skal medarbejderne heller ikke forståes som informationssiloer. De er aktiver for nytænkning og udvikling i organisationen.

• Incitamentsstruktur for deling? En kultur og et fundament for videndeling...

TAK

TAK

TAK