spcweb.dkma.dkspcweb.dkma.dk/spcrepl/human/b/busalair... · web viewderudover er der kun...

23. juli 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Busalair, inhalationspulver, hård kapsel

0. D.SP.NR.29355

1. LÆGEMIDLETS NAVNBusalair

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

120+20 mikrogramHver kapsel indeholder 150 mikrogram budesonid og 25 mikrogram salmeterol (som xinafoat).Hver afgivet dosis (dvs. den dosis, der forlader mundstykket), indeholder 120 mikrogram budesonid og 20 mikrogram salmeterol (som xinafoat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: 24,5 mg lactose pr. hård kapsel.

240+20 mikrogramHver kapsel indeholder 300 mikrogram budesonid og 25 mikrogram salmeterol (som xinafoat).Hver afgivet dosis (dvs. den dosis, der forlader mundstykket), indeholder 240 mikrogram budesonid og 20 mikrogram salmeterol (som xinafoat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: 24,35 mg lactose pr. hård kapsel.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3. LÆGEMIDDELFORMInhalationspulver, hård kapsel

120+20 mikrogramKlar, farveløs kapsel på 15,9 mm, som indeholder et hvidt pulver, præget med "B120 S20" i sort farve.

240+20 mikrogramKlar, farveløs kapsel på 15,9 mm, som indeholder et hvidt pulver, præget med en ring og "B240 S20" i sort farve.

document.docx Side 1 af 17

4. KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationerBusalair er indiceret til regelmæssig behandling af astma hos voksne, hvor anvendelse af et kombinationslægemiddel (inhalationskortikosteroid og langtidsvirkende beta2-agonist) er hensigtsmæssig:- Hos patienter, der ikke er velkontrollerede med inhalationskortikosteroider og

korttidsvirkende beta2-agonister ved behov.eller- Hos patienter, der allerede er velkontrollerede med både inhalationskortikosteroider og

langtidsvirkende beta2-agonister.

4.2 Dosering og indgivelsesmådePatienterne skal gøres opmærksomme på, at Busalair skal anvendes daglig for at opnå den optimale virkning, selv når de de ikke har nogen symptomer.

Busalair er ikke indiceret til indledende behandling af astma. Dosis af de aktive stoffer i Busalair er individuel og bør justeres efter sygdommens sværhedsgrad. Dette bør ikke kun overvejes, når behandling med et kombinationslægemiddel indledes, men også ved justering af vedligeholdelsesdosis. Hvis en patient har behov for en dosiskombination som er forskellig fra den i kombinationsinhalatoren, bør der ordineres passende doser beta2-adrenoceptoragonister og/eller kortikosteroider i separate inhalatorer.

Patienterne bør løbende kontrolleres af lægen, så dosis af Busalair forbliver optimal, og den kun ændres efter aftale med lægen. Dosis bør titreres til den laveste dosis, hvor effektiv kontrol af astmasymptomer kan fastholdes. Når der er opnået kontrol med astmaen, bør behandlingen evalueres igen, og det kan overvejes at nedtrappe behandlingen og forsøge med inhalationskortikosteroid alene. Når behandlingen er blevet nedtrappet, er det vigtigt, at patienten følges regelmæssigt. Hvis det er nødvendigt med yderligere dosistitrering, skal der ordineres et alternativt inhalationslægemiddel.

Busalair skal gives i den styrke, som indeholder den rette dosis budesonid i forhold til sygdommens sygdommens sværhedsgrad. Ordinerende læger skal være opmærksomme på, at indholdet af budesonid i Busalair på hhv. 120 mikrogram og 240 mikrogram leverer en dosis til lungerne svarende til den mængde, der findes i inhalationslægemidler med tørt pulver på hhv. 200 mikrogram og 400 mikrogram (se pkt. 5.2).

Ordinerende læger skal også være opmærksomme på, at indholdet af budesonid i Busalair på hhv. 120 mikrogram og 240 mikrogram omtrent svarer til 100 mikrogram og 200 mikrogram fluticasonpropionat, og at indholdet af salmeterol i Busalair på 20 mikrogram i hhv. Busalair 120 mikrogram/20 mikrogram og 240 mikrogram/20 mikrogram er lige så effektivt som salmeterol 50 mikrogram i eksisterende inhalationslægemidler med tørt pulver (se pkt. 5.2).

Dosering

Voksne (18 år og ældre)En inhalation af Busalair 120 mikrogram/20 mikrogram to gange daglig eller en inhalation af Busalair 240 mikrogram/20 mikrogram to gang daglig.


Patienterne bør rådes til altid at have deres separate hurtigtvirkende bronkodilatator tilgængelig til anfaldsbrug.

Det kan overvejes at anvende Busalair som indledende vedligeholdelsesbehandling i en kort forsøgsperiode hos voksne med moderat persisterende astma (defineret som patienter med daglige symptomer, daglig brug af anfaldsmedicin og moderat til svært begrænset lungefunktion), hvor hurtig astmakontrol er essentiel. I disse situationer er den anbefalede initiale dosis en inhalation med 120 mikrogram budesonid og 20 mikrogram salmeterol to gange daglig. Når der er opnået kontrol med astmaen, bør behandlingen evalueres igen, og det kan overvejes at nedtrappe behandlingen og forsøge med inhalationskortikosteroid alene. Når behandlingen er blevet nedtrappet, er det vigtigt, at patienterne følges regelmæssigt. Patienter, hos hvem kombinationen kortikosteroider/langtidsvirkende beta-agonister er indiceret, og som skal nedtitreres til en lavere dosis af budesonid end Busalair 120 mikrogram/20 mikrogram, bør skifte til et alternativt oralt inhalationslægemiddel.

Der er ikke påvist en tydelig fordel ved sammenligning med inhalationskortikosteroider alene som indledende vedligeholdelsesbehandling, når et eller to af kriterierne ikke er opfyldt. Generelt er inhalationskortikosteroider førstevalgsbehandling til de fleste patienter. Busalair er ikke indiceret til indledende behandling af mild astma. Busalair 120 mikrogram/20 mikrogram er ikke egnet til voksne med svær astma. Det tilrådes at fastlægge den hensigtsmæssige dosis af inhalationskortikosteroider, før der kan anvendes en fast kombination hos patienter med svær astma.

Særlige populationer

Ældre patienter (≥65 år)Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre patienter. Der skal udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, idet der er begrænsede data om virkning og sikkerhed ved brug af Busalair hos disse patienter.

Nedsat nyre- og leverfunktionDer foreligger ingen data om anvendelse af Busalair hos patienter med nedsat lever- og nyrefunktion. Idet budesonid og salmeterol primært udskilles via metabolisering i leveren, kan en forøget eksponering forventes hos patienter med alvorlig levercirrose.

Patienter med luftvejsinfektionerBehovet for og dosis af inhalationskortikosteroider bør revurderes hos patienter med aktiv eller inaktiv lungetuberkulose eller med svampe- eller virusinfektioner i luftvejene.

Pædiatrisk populationBusalairs sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data for børn i alderen under 18 år.

AdministrationBusalair er udelukkende beregnet til inhalation. Busalair kapslerne må ikke sluges.Busalair kapsler med inhalationspulver må kun anvendes sammen med den inhalator, som følger med i Busalair pakningen (se pkt. 6.6).


Inhalatoren drives af luftstrømmen fra indåndingen, hvilket betyder, at når patienten inhalere gennem mundstykket, vil lægemidlet følge med indåndingsluften ned i luftvejene.

Patienten skal instrueres i (se indlægssedlen)- at foretage en grundig gennemlæsning af brugsvejledningen i indlægssedlen, som følger

med hver inhalator. - at tage en kraftig og dyb indånding gennem mundstykket for at sikre, at der kommer en

optimal dosis ned i lungerne.- aldrig at ånde ud gennem mundstykket.- at sætte hætten på Busalair inhalatoren efter brug.- at skylle munden med vand efter inhalation af den ordinerede dosis for at mindske

risikoen for svamp i mund og svælg.

4.3 KontraindikationerOverfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Behandling af astmaAstmabehandlingen skal normalt følge et trinvist program, og patientens respons skal monitoreres klinisk og ved brug af lungefunktionstest.Busalair er ikke indiceret til indledende behandling af astma, før en passende dosis kortikosteroider er blevet fastlagt. Patienterne bør ikke påbegynde behandling med Busalair ved eksacerbation, eller hvis de har signifikant eller akut forværret astma.

Når astmasymptomerne er under kontrol, kan det overvejes gradvist at reducere dosis af Busalair. Når behandlingen er blevet nedtrappet, er det vigtigt, at patienten følges regelmæssigt. Den laveste effektive dosis af Busalair skal anvendes (se pkt. 4.2).

Der kan forekomme alvorlige astmarelaterede bivirkninger og eksacerbationer under behandling med Busalair. Patienterne skal rådes til at fortsætte behandlingen, men søge læge, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede eller forværres efter initiering af Busalair.

Busalair bør ikke anvendes til behandling af akutte astmasymptomer, som kræver behandling med en hurtig- og korttidsvirkende bronkodilatator. Patienterne skal rådes til altid at have deres medicin tilgængeligt til brug i forbindelse med et akut astmaanfald.

Brat seponering af behandling med Busalair eller inhaleret budesonid eller supplerende systemiske steroider bør undgås grundet risikoen for eksacerbation. Behandlingen skal nedtitreres under tilsyn af en læge.

Paradoksal bronkospasme Der kan forekomme paradoksal bronkospasme med akut forværret hvæsende vejrtrækning og åndenød efter dosering. Hvis patienten oplever bronkospasme, skal Busalair seponeres øjeblikkeligt, patienten skal vurderes, og om nødvendigt skal der påbegyndes en alternativ behandling. Paradoks bronkospasme reagerer på hurtigtvirkende inhalations-bronkodilatatorer og bør behandles øjeblikkeligt.


Ukontrolleret astmaØget brug af en separat korttidsvirkende bronkodilatator for at lindre symptomer er tegn på, at astmaen ikke er under kontrol, og patienterne bør revurderes af en læge.Hvis patienterne oplever, at behandlingen ikke virker tilstrækkeligt, eller de overstiger den aktuelle dosis af den faste kombination, skal de søge læge. Pludselig og progressiv nedsat kontrol af astma kan være livstruende og kræver akut medicinsk vurdering. I denne situation bør det overvejes, om der er behov for øget behandling med kortikosteroider eller tilføjelse af systemisk anti-inflammatorisk behandling som f.eks. orale kortikosteroider eller antibiotika i tilfælde af en infektion.

CandidainfektionerFor at mindske risikoen for candidainfektioner i mund og svælg skal patienten instrueres i at skylle munden med vand efter hver dosering.

Systemiske virkningerInhalerede kortikosteroider kan medføre systemiske bivirkninger, især når de gives i høje doser over længere perioder. Disse virkninger er langt mindre sandsynlige end med orale kortikosteroider. Mulige systemiske bivirkninger omfatter Cushings syndrom, cushingoide træk, undertrykkelse af binyrebarkfunktionen, væksthæmning hos børn og unge, nedsat knoglemineraltæthed, katarakt, glaukom og, i sjældnere grad, en række psykologiske og adfærdsmæssige virkninger inklusive psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression eller aggression (særligt hos børn). Det er derfor vigtigt, at dosis af inhaleret kortikosteroid titreres til den laveste dosis, hvor effektiv kontrol af astmasymptomer kan fastholdes.

Mulige påvirkninger af knogletæthed bør overvejes, specielt hos patienter, der indtager høje doser over længere perioder og med sammenfaldende risikofaktorer for osteoporose. Langtidsstudier med budesonid til inhalation med en daglig dosis hos voksne på 800 mikrogram (afmålt dosis), svarende til Busalair 240 mikrogram/20 mikrogram 2 gange daglig, viste ingen signifikant påvirkning af knogletætheden. Der foreligger ingen information vedrørende Busalairs virkning ved højere doser.

Hvis der er nogen grund til at formode, at binyrebarkfunktionen er hæmmet af tidligere systemisk steroidbehandling, skal der udvises forsigtighed, når patienterne skiftes til behandling med Busalair. Ved skift fra oral behandling til Busalair vil patienterne opleve en generelt lavere systemisk virkning af steroider, hvilket kan medføre allergiske eller artritiske symptomer såsom rhinit, eksem og muskel- og ledsmerter. Der bør indledes specifik behandling for disse tilstande. Mangel på glukokortikosteroider bør mistænkes, hvis der (i sjældne tilfælde) opstår symptomer som træthed, hovedpine, kvalme og opkastning. I disse tilfælde kan det være nødvendigt med en midlertidig øgning af dosis af orale glukokortikosteroider.

Fordelene ved inhalationsbehandling med budesonid vil normalt minimere behovet for orale steroider, men patienter, som skifter fra orale steroider, kan dog fortsat have risiko for hæmmet binyrebarkfunktion i længere tid. Patienter, som tidligere har haft akut behov for høje doser af kortikosteroider eller har været i længerevarende behandling med høje doser af inhalationskortikosteroider, kan også have risiko herfor. Situationer, som normalt udløser akut mangel på binyrebarkhormon hos patienter, omfatter traume, kirurgi, infektion eller hurtig reduktion i dosis. Tillægsbehandling med systemiske kortikosteroider bør overvejes ved længere perioder med stress eller elektiv kirurgi. Hurtig dosisreduktion


af steroider kan inducere akut mangel på binyrebarkhormon. Symptomer og tegn, som kan ses i forbindelse med akut mangel på binyrebarkhormon, kan være vage, men kan omfatte anoreksi, abdominalsmerter, vægttab, træthed, hovedpine, kvalme, opkastning, nedsat bevidsthedsniveau, krampeanfald, hypotension og hypoglykæmi.

Salmeterol kan i sjældne tilfælde medføre arytmier såsom supraventrikulær takykardi, ekstrasystoler og atrieflimren. Busalair bør administreres med forsigtighed til patienter med thyreotoksikose, fæokromocytom, diabetes mellitus, ubehandlet hypokaliæmi, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, idiopatisk subvalvulær aortastenose, svær hypertension, aneurisme eller andre alvorlige kardiovaskulære sygdomme såsom iskæmisk hjertesygdom, arytmier eller alvorligt hjertesvigt.

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med forlængelse af QTc-intervallet. Salmeterol alene kan inducere forlængelse af QTc-intervallet.

Data fra et stort klinisk studie (Salmeterol Multi-Center Asthma Research Trial, SMART) tyder på, at afrikansk-amerikanske patienter havde en øget risiko for alvorlige respiratoriske hændelser eller dødsfald ved brug af salmeterol sammenlignet med placebo. Det vides ikke, om dette skyldtes farmakogenetikken eller andre faktorer. Patienter med afrikansk eller afro-caribisk etnisk baggrund skal derfor rådes til at fortsætte behandlingen, men søge læge, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede eller forværres under brug af Busalair.

Der har været meget sjældne rapporter om stigninger i blodglucoseniveauerne (se pkt. 4.8), og dette bør overvejes ved ordination til patienter med diabetes mellitus i anamnesen. Der bør overvejes yderligere blodglucosekontroller hos patienter med diabetes.

SynsforstyrrelserVed brug af systemisk og topikalt kortikosteroid kan der blive indberettet synsforstyrrelser. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs korioretinopati (CSCR), som er indberettet efter brug af systemiske og topikale kortikosteroider.

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med arvelig galactoseintolerans, Lapp Lactase deficiency eller glucose-galactose malabsorption bør ikke bruge dette lægemiddel.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktionDer er ikke udført studier af interaktion mellem Busalair og andre lægemidler, men følgende udsagn afspejler den information, der foreligger om de enkelte stoffer (budesonid og salmeterol).

Interaktioner med relevans for budesonidMetabolisering af budesonid sker primært via CYP3A4, et af enzymerne i cytokrom P450. Hæmmere af dette enzym, f.eks. ketoconazol, itraconazol og hiv-proteasehæmmere, kan derfor øge den systemiske eksponering for budesonid.

Det forventes, at samtidig behandling med CYP3A-hæmmere, herunder cobicistat-holdige lægemidler, øger risikoen for systemiske bivirkninger. Kombination bør undgås, medmindre fordelen opvejer den øgede risiko for systemiske kortikosteroid-bivirkninger. Patienterne skal i givet fald overvåges for systemiske kortikosteroid-bivirkninger.


Interaktioner med relevans for salmeterol

Potente CYP3A4-hæmmereSamtidig administration af ketoconazol (400 mg oralt daglig) og salmeterol (inhalation af 50 mikrogram to gange daglig) hos 15 raske forsøgspersoner i 7 dage resulterede i en signifikant stigning i salmeteroleksponeringen i plasma (1,4 gange Cmax og 15 gange AUC). Dette kan føre til en stigning i forekomsten af andre systemiske virkninger af salmeterolbehandlingen (f.eks. forlængelse af QTc-intervallet og palpitationer) sammenlignet med behandling med salmeterol eller ketoconazol alene.

Samtidig behandling med ketoconazol eller andre potente CYP3A4-hæmmere (f.eks. itraconazol, telithromycin, ritonavir, atazanavir) bør undgås, medmindre fordelene opvejer den potentielt øgede risiko for systemiske bivirkninger ved salmeterolbehandlingen.

Moderate CYP3A4-hæmmereSamtidig administration af erythromycin (500 mg oralt tre gange daglig) og salmeterol (inhalation af 50 mikrogram to gange daglig) hos 15 raske forsøgspersoner i 6 dage resulterede i en lille, men ikke statistisk signifikant stigning i salmeteroleksponeringen (1,4 gange Cmax og 1,2 gange AUC). Samtidig administration af erythromycin blev ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.

Andre lægemidler

Beta-adrenerge blokkere kan svække eller antagonisere salmeterols virkning. Både non-selektive og selektive betablokkere bør undgås, medmindre det er tvingende nødvendigt.

Der kan opstå potentielt alvorlig hypokaliæmi som følge af behandling med beta2-agonister. Det tilrådes at udvise særlig forsigtighed ved akut, svær astma, idet denne virkning kan forstærkes af samtidig behandling med xanthin-derivater, steroider og diuretika, de de kan forstærke en eventuel hypokaliæmisk virkning af beta2-agonisten. Det tilrådes at udvise særlig forsigtighed ved ustabil astma med varierende brug af bronkodilatatorer til anfaldsbrug og ved akut, svær astma, idet den risiko, der er forbundet hermed, kan forstærkes af hypoxi, og ved andre tilstande, hvor risikoen for hypokaliæmi øges. Det anbefales at monitorere kaliumkoncentrationer i serum under disse omstændigheder.

Samtidig behandling med kinidin, disopyramid, procainamid, phenothiaziner, antihistaminer (terfenadin), monoaminooxidasehæmmere og tricykliske antidepressiva kan forlænge QTc-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier. Derudover kan L-Dopa, L-thyroxin, oxytocin og alkohol hæmme den kardielle tolerance over for beta2-sympatomimetika.

Samtidig behandling med monoaminooxidasehæmmere, herunder stoffer med lignende egenskaber såsom furazolidon og procarbazin, kan fremskynde hypertensive reaktioner.

Der er øget risiko for arytmier hos patienter, der i anæstesi med halogenerede hydrocarboner.

Hypokaliæmi kan øge tilbøjeligheden til arytmier hos patienter, som er i behandling med digitalisglykosider.


4.6 Graviditet og amning

FertilitetDer er ingen data om anvendelse til mennesker. Der er ikke observeret påvirkning af fertiliteten i reproduktive toksicitetsstudier med hverken budesonid eller salmeterol.

Graviditet

BusalairDer er ingen data fra anvendelse af Busalair eller anvendelse af kombinationen budesonid og salmeterol til gravide kvinder. Denne kombination er ikke testet i reproduktive toksicitetsstudier. Den potentielle risiko for mennesker er ikke kendt. Der skal anvendes den laveste effektive dosis af Busalair, som er nødvendig til opretholdelse af tilstrækkelig astmakontrol, til behandling af gravide kvinder. Administration af Busalair under graviditet kræver en afvejning af fordelene for moderen i forhold til risiciene for fosteret. Busalair må kun anvendes til gravide kvinder, hvis de forventede fordele overstiger de potentielle risici.

BudesonidEn stor mængde data indikerer ingen bivirkninger for fosteret/det nyfødte barn ved brug af inhalationsbehandling med budesonid under graviditeten. Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ikke kendt.

SalmeterolBegrænset antal af kliniske data fra anvendelse af salmeterol hos gravide kvinder (færre end 300) indikerer ingen misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet salmeterol.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt 5.3).

AmningBudesonid udskilles i human mælk i små mængder. Det er ukendt, om salmeterol udskilles i human mælk. Salmeterol udskilles i mælk hos diende rotter. En risiko for ammede nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med Busalair seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskinerBusalair har ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Der kan dog forekomme tremor under behandlingen (se pkt. 4.8). Dette skal der tages højde for, hvis man fører motorkøretøj eller betjener maskiner.

4.8 Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilenI fase III af det kliniske udviklingsprogram blev mere end 854 patienter eksponeret for Busalair. Af disse patienter var 301 i behandling med Busalair 120 mikrogram/20 mikrogram, og 553 var i behandling med Busalair 240 mikrogram/20 mikrogram. Bivirkningerne var som regel lette og forbigående. De hyppigst rapporterede bivirkninger var bronkitis, candidainfektioner, candidainfektion i munden, hypokaliæmi, tremor, hovedpine, palpitationer og dysfoni, som forekom hos ≥ 1/100 og < 1/10 patienter.


Liste over bivirkninger i tabelformKliniske bivirkninger forbundet med Busalair, som blev rapporteret af investigatorerne, er angivet nedenfor.

Hyppighederne af bivirkningerne er angivet i henhold til MedDRA-konventionen: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 og <1/10), ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100), sjælden (≥1/10.000 og <1/1000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse Hyppighed* BivirkningInfektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig BlastomycoseAlmindelig Bronkitis, candidainfektion,

candidainfektion i mundenMetabolisme og ernæring Ikke almindelig Øget appetit

Almindelig HypokaliæmiPsykiske forstyrrelser Ikke almindelig Neurose, mareridtNervesystemet Almindelig Tremor

Meget almindelig HovedpineHjerte Ikke almindelig Takykardi

Almindelig PalpitationerVaskulære sygdomme Ikke almindelig HypertensionLuftveje, thorax og mediastinum

Almindelig DysfoniIkke almindelig Pharyngolaryngeale smerter, irritation i

svælgetMave-tarm-kanalen Ikke almindelig MundtørhedKnogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig Artralgi, muskelspasmer, myalgi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig Træthed

Undersøgelser Ikke almindelig Øget alanin-aminotransferase og gamma-glutamyltransferase

*Hyppighederne af bivirkningerne svarer til den overordnede hyppighed, som er forbundet med brug af lægemidler, der indeholder budesonid eller salmeterol, og som er observeret i kliniske studier og efter markedsføring.

Yderligere oplysninger om de enkelte aktive stoffer i den faste dosiskombinationIdet Busalair både indeholder budesonid og salmeterol, kan der forekomme samme mønster for bivirkninger som for disse stoffer. Bivirkninger forbundet med brug af lægemidler, der indeholder budesonid eller salmeterol, og som er observeret i kliniske studier og efter markedsføring og kan risikere at forekomme ved brug af Busalair, er anført nedenfor. Hyppighedskategorierne er baseret på oplysninger fra produktresuméer for budesonid og salmeterol, der er tilgængelige i EU.

Systemorganklasse Hyppighed BivirkningInfektioner og parasitære sygdomme

Almindelig Pneumoni

Immunsystemet Ikke almindelig Overfølsomhedsreaktioner med følgende manifestationer:Kutane overfølsomhedsreaktioner, udslæt, urticaria, pruritus, dermatitis, erytem, angioødem (primært ødem i ansigt og


mund/svælg)Sjælden Overfølsomhedsreaktioner med følgende

manifestationer: Anafylaktisk reaktionMeget sjælden Overfølsomhedsreaktioner med følgende

manifestationer: Respiratoriske symptomer (dyspnø og/eller bronkospasme)

Det endokrine system Sjælden Hypokorticisme, hyperkorticismeMeget sjælden Cushings syndrom, cushingoide træk,

binyrebarksuppression, nedsat knoglemineraltæthed

Metabolisme og ernæring Meget sjælden Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser Meget sjælden Psykomotorisk hyperaktivitet, angst, depression, aggression, adfærdsændringer

Nervesystemet Ikke almindelig Svimmelhed, ophidselse, rastløshed, nervøsitet, søvnforstyrrelser

Meget sjælden SmagsforstyrrelserØjne Ikke almindelig Sløret syn (se også pkt. 4.4)

Meget sjælden Katarakt, glaukomHjerte Sjælden Hjertearytmier, atrieflimren, supraventrikulær

takykardi, ekstrasystolerMeget sjælden Angina pectoris. Forlængelse af QTc-interval

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig NasopharyngitisAlmindelig Hæshed, sinusitis, hoste, irritation i svælget Sjælden Bronkospasme Meget sjælden Paradoks bronkospasme (se pkt. 4.4)

Mave-tarm-kanalen Almindelig SynkebesværIkke almindelig Kvalme

Hud og subkutane væv Almindelig Kontusioner Ikke almindelig Blå mærker, udslæt, urticaria, pruritus,

dermatitis, erytem og angioødemKnogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig Traumatiske frakturer, muskelkramper

Grundet stoffet budesonid kan der opstå hæshed og candidainfektion (trøske) i mund og svælg hos nogle patienter (pkt. 4.4).

Paradoks bronkospasme kan forekomme meget sjældent og påvirker færre end 1 ud af 10.000 personer (se pkt. 4.4). Der kan forekomme alvorlige astmarelaterede bivirkninger og eksacerbationer under behandling med Busalair (se pkt. 4.4).

Behandling med beta2-adrenoceptor-agonister kan medføre en stigning i koncentrationen af insulin, frie fedtsyrer, glycerol og ketonstoffer i blodet.

Pædiatrisk populationMulige systemiske virkninger omfatter Cushings syndrom, cushingoide træk, binyrebarksuppression og væksthæmning (se pkt. 4.4). Hos børn kan der også forekomme angst, søvnforstyrrelser og adfærdsændringer, herunder hyperaktivitet og irritabilitet.

Indberetning af formodede bivirkninger


Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

LægemiddelstyrelsenAxel Heides Gade 1DK-2300 København SWebsted: www.meldenbivirkning.dk

4.9 OverdoseringDer foreligger ingen data om overdosering med Busalair. Nedenfor er der dog anført data om overdosering med begge aktive stoffer:

BudesonidAkut overdosering med budesonid, selv med meget store doser, forventes ikke at udgøre et klinisk problem. Ved kronisk anvendelse af meget store doser kan der forekomme systemiske glukokortikosteroidvirkninger og binyrebarksuppression. SalmeterolTegn og symptomer på overdosering med salmeterol er tremor, hovedpine og takykardi. De foretrukne antidoter er kardioselektive betablokerende stoffer, som bør anvendes forsigtigt hos patienter med bronkospasme i anamnesen.

Hvis behandling med Busalair skal seponeres grundet overdosering med beta-agonist-komponenten i lægemidlet, bør passende erstatningsterapi med steroider overvejes. Der kan desuden forekomme hypokaliæmi, og der bør overvejes kaliumerstatning.

4.10 UdleveringB

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0 Terapeutisk klassifikationATC-kode: R 03 AK 12. Midler mod obstruktiv lungesygdom, adrenergica kombineret med kortikosteroider/andre midler, eksklusive anticholinergica.

5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme og farmakodynamiske virkningerBusalair indeholder salmeterol og budesonid, som har forskellige virkningsmekanismer og udviser additive virkninger i form af reduktion af astmasymptomer. De specifikke egenskaber for hver af de to stoffer er beskrevet nedenfor.

BudesonidBudesonid er et glukokortikosteroid, som ved inhalation har en antiinflammatorisk virkning i lungerne, som resulterer i reducerede symptomer og færre astmaeksacerbationer med færre bivirkninger end ved systemisk administration af kortikosteroider. Den præcise mekanisme, der er ansvarlig for denne antiinflammatoriske virkning, er ukendt.


SalmeterolSalmeterol er en langtidsvirkende (12 timer) beta2-adrenoceptor-agonist med en lang sidekæde, som bindes til receptorens exo-site.

Salmeterol giver en længere bronkodilaterende virkning, som varer i mindst 12 timer, end de anbefalede doser af traditionelle korttidsvirkende beta2-agonister.

Klinisk virkning og sikkerhedKliniske studier hos voksne har vist, at tilføjelse af salmeterol til budesonid forbedrede astmasymptomerne og lungefunktionen sammenlignet med brug af inhalationssteroider (ICS) alene.

Der blev udført syv studier af virkning og sikkerhed med enten budesonid 120 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram eller budesonid 240 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram. Tre studier omfattede en 12-ugers randomiseret, aktivt kontrolleret periode, hvoraf to af dem omfattede en open-label udvidelsesfase på 12 uger. Ét studie var en open-label udvidelse til evaluering af sikkerheden over en samlet periode på 1 år. I alt var der indskrevet 1329 voksne patienter med astma i disse studier.

I et 26-ugers klinisk studie, som omfattede et 12-ugers randomiseret, parallelt studie med 3 arme, blev 375 astmapatienter randomiseret til en af de tre behandlingsgrupper: budesonid 120 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram eller budesonid 240 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram eller Pulmicort Turbohaler 2×200 mikrogram. Patienter, der fik budesonid/salmeterol, blev sammenlignet med dem, der fik Pulmicort Turbohaler 2×200 mikrogram. Budesonid 120 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram og budesonid 240 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram medførte en væsentligt forbedret PEF, FEV1 og FVC og øgede morgen-PEF i signifikant grad og i et større omfang end Pulmicort Turbohaler 2×200 mikrogram alene.

Ændring i middelværdien (procent) fra baseline til uge 12 hos patienter, der blev behandlet med budesonid 120 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram eller budesonid 240 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram eller Pulmicort Turbohaler 2×200 mikrogram to gange daglig.

Ændring i middelværdi i morgen-PEF mellem

Busalair 120/20 mikrogram b.i.d. (A)

Busalair 240/20mikrogramb.i.d.(B)

Pulmicort Turbohaler 400 mikrogram b.i.d.(C)

PA/B# PA/C# PB/C#

N middel±SD N middel±SD N middel±S

DUge 2 og baseline 125 35,1±4,12 124 32,5±4,22 122 8,5±2,88 0,534 <0,001 <0,001

Uge 4 og baseline 125 44,2±4,80 121 41,3±5,24 118 14,9±3,62 0,536 <0,001 <0,001

Uge 8 og baseline 124 51,1±5,39 119 45,8±5,92 117 15,0±4,31 0,321 <0,001 <0,001

Uge 12 og baseline 122 54,4±6,00 118 51,4±5,62 115 15,6±4,47 0,522 <0,001 <0,001

N = antal patienter med data# Signifikans i forskel i virkning mellem behandlinger (ANCOVA-model med baselineværdien som kontinuerlig parameter)


Pædiatrisk populationBusalairs sikkerhed og virkning hos børn er ikke undersøgt. Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med Busalair i forhold til astma i alle undergrupper af den pædiatriske population.

5.2 Farmakokinetiske egenskaberVed kombineret administration af salmeterol og budesonid som inhalation lignede farmakokinetikken for hver komponent den, der blev observeret ved særskilt administration af de to aktive stoffer. Der var ingen farmakokinetisk interaktion mellem salmeterol og budesonid.

BusalairDen faste dosiskombination af budesonid 240 mikrogram og salmeterol 20 mikrogram er i kliniske farmakokinetiske studier blevet sammenlignet med hhv. Pulmicort Turbuhaler (budesonid) 400 mikrogram og Serevent Diskus (salmeterol) 50 mikrogram.

For salmeterol var den maksimale plasmakoncentration lidt højere efter administration af den faste kombination. For budesonid var den maksimale plasmakoncentration og AUC sammenlignelige efter administration af den faste kombination.

BudesonidBudesonid til inhalation optages hurtigt, og den maksimale plasmakoncentration opnås inden for 30 minutter efter inhalation. Efter en enkelt administration af to inhalerede doser med 200 mikrogram to gange daglig indtrådte den maksimale plasmakoncentration af budesonid på 290 pg/ml inden for 30 minutter efter dosering. Budesonid udviste en lineær stigning i AUC og Cmax med stigende dosis efter en enkelt dosering af budesonid til inhalation.

Plasmaproteinbinding er ca. 90 %, og fordelingsvolumen er 3 l/kg for budesonid. Budesonid biotransformeres ekstensivt (ca. 90 %) ved første passage gennem leveren til metabolitter med lav glukokortikosteroid aktivitet. Aktiviteten af glukokortikosteroidernes hovedmetabolitter, 6-beta-hydroxybudesonid og 16-alfa-hydroxyprednisolon er mindre end 1 % af budesonids. Der er ingen indikationer af nogen metaboliske interaktioner eller forskydningsreaktioner mellem salmeterol og budesonid.

Budesonid elimineres via metabolisering, som primært katalyseres af enzymet CYP3A4. Budesonids metabolitter udskilles i urin, enten i deres nuværende eller i konjugeret form. Der er kun påvist ubetydelige mængder af uændret budesonid i urinen. Budesonid har en høj systemisk clearance (ca. 1,2 l/min.), og plasmahalveringstiden efter intravenøs dosering er i gennemsnit 4 timer.

SalmeterolSalmeterol virker lokalt i lungen. Derudover er der kun begrænsede data om salmeterols farmakokinetik på grund af tekniske vanskeligheder med at analysere det aktive stof i plasma grundet de meget lave plasmakoncentrationer (ca. 200 pg/ml eller derunder), der opnås efter inhaleret dosering.

Efter en enkelt administration af to inhalerede doser på 50 mikrogram to gange daglig blev der påvist salmeterol i plasma inden for 10 til 20 minutter hos frivillige forsøgspersoner.


Plasmakoncentrationerne var meget lave, med højeste koncentrationer af 230 pg/ml. Halveringstiden var cirka 4,7 timer.

Budesonids eller salmeterols farmakokinetisk hos patienter med nyresvigt er ukendt. Eksponering over for budesonid og salmeterol kan være forhøjet hos patienter med leversygdom.

5.3 Prækliniske sikkerhedsdataI prækliniske studier blev der kun iagttaget virkninger ved doser, der anses for at overstige den maksimale humane eksponering i væsentlig grad. Disse virkninger vurderes derfor til at være af ringe klinisk relevans. De eneste sikkerhedsmæssige overvejelser mht. anvendelse til mennesker, der stammer fra dyrestudier med salmeterolxinafoat og budesonid givet separat, var virkninger i forbindelse med overdrevne farmakologiske aktiviteter.

BusalairSikkerheden ved samtidig administration af salmeterol og budesonid blev vurderet hos rotter og hunde.Toksikologiske fund i disse studier af samtidig administration var i overensstemmelse med de fund, der blev gjort, når budesonid og salmeterol blev administreret enkeltvis.Virkninger, der er relevante for mennesker, sås kun ved niveauer, der i væsentligt grad overgik maksimal human eksponering.

BudesonidPrækliniske data fra studier vedrørende kronisk toksicitet, genotoksicitet og karcinogenicitet indikerede ingen særlige risici for mennesker i det terapeutiske dosisinterval. Høje doser af glukokortikosteroider såsom budesonid inducerede misdannelser såsom ganespalte og skeletale misdannelser. Det anses for usandsynligt, at sådanne virkninger vil forekomme hos mennesker ved terapeutiske doser.

SalmeterolI reproduktions- og udviklingstoksicitetsstudier med salmeterolxinafoat sås ingen virkninger hos rotter. Hos kaniner forekom der typisk embryo-føtal beta2-agonisttoksicitet (ganespalte, præmatur åbning af øjenlåg, sammensmeltning af sternebrae og nedsat ossifikation af de frontale kranieknogler) ved høje eksponeringsniveauer (ca. 20 gange den maksimalt anbefalede dosis til mennesker, baseret på AUC-sammenligninger). Langtidsstudier med salmeterolxinafoat inducerede klasserelaterede benigne tumorer i den glatte muskulatur i mesovarium hos rotter og i uterus hos mus. Disse virkninger er artsspecifikke uden relevans for klinisk anvendelse. Salmeterolxinafoat har ikke vist genotoksisk potentiale i et sæt in vitro og in vivo-analyser.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1 Hjælpestoffer

KapselindholdLactosemonohydratLactose


6.2 UforligelighederIkke relevant.

6.3 Opbevaringstid3 år.

6.4 Særlige opbevaringsforholdMå ikke opbevares ved temperaturer over 30 ºC.

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod lys og fugt.

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelserHDPE-beholder lukket med et polypropylenskruelåg, som indeholder tørremiddel.Beholderen indeholder 60 hårde kapsler, og med hver pakke følger en inhalator fremstillet af plastmaterialer.

Enkeltdosisinhalator: Inhalatoren og hætten er fremstillet af akrylonitril-butadien-styren, og knapperne er fremstillet af methylmethacrylat-akrylonitril-butadien-styren. Nåle og fjedre er fremstillet af rustfrit stål.

Pakningsstørrelser: 1, 2 og 3 beholdere med 1 inhalator. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6 Regler for destruktion og anden håndteringLægemidlet skal anvendes sammen med den medfølgende inhalator. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Patient skal instrueres i (se indlægssedlen)- at foretage en grundig gennemlæsning af brugsvejledningen i indlægssedlen, som følger

med hver inhalator. - at tage en kraftig og dyb indånding gennem mundstykket for at sikre, at der kommer en

optimal dosis ned i lungerne.- aldrig at ånde ud gennem mundstykket.- at sætte hætten på Busalair inhalatoren efter brug.- at skylle munden med vand efter inhalation af den ordinerede dosis for at mindske

risikoen for trøske i mund og svælg. Hvis der opstår trøske, skal patienterne også skylle munden med vand efter de inhalationer, der tages ved behov.

Instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering

1. Træk hætten af.


2.Åbn inhalatoren:Hold godt fat i bunden af inhalatoren, og drej mundstykket mod uret. Nu er inhalatoren åben.

3.Sæt kapslen i:Anbring kapslen i det dertil hørende kammer i inhalatoren.

Anbring aldrig en kapsel direkte i mundstykket.

4. Luk inhalatoren:Drej nu mundstykket tilbage igen.

5. Prik hul på kapslen:- Hold inhalatoren lodret med mundstykket opad.- Prik hul på kapslen ved at trykke samtidigt på

knapperne på begge sider af inhalatoren.- Du bør høre et "klik", når der prikkes hul på kapslen.- Slip knapperne på siden helt.

6. Slip knapperne på siden helt.

7. Pust ud:Pust helt ud, før du anbringer mundstykket i munden.

Du må ikke puste ind i mundstykket.

8. Inhaler medicinen:Træk medicinen helt ned i luftvejene ved at:- Hold inhalatoren som vist på billedet. Knapperne på

siden skal vende mod venstre og højre. Tryk ikke på knapperne.

- Placer mundstykket i munden, og luk læberne tæt omkring mundstykket.

- Træk vejret hurtigt ind, men støt og så dybt som du kan.


Bemærk:Når du ånder ind gennem inhalatoren, drejer kapslen i kammeret, og du bør høre en snurrende lyd. Du vil opleve en sød smag, idet medicinen kommer ned i lungerne.

9. Hold vejret:Når du har inhaleret medicinen:- Hold vejret i mindst 5-10 sekunder, eller så længe du

kan, mens du tager inhalatoren ud af munden.- Pust så ud.

Efter brug skal du kontrollere, om inhalationen var vellykket. Det gør du ved at åbne inhalatoren og kontrollere, om der er noget inhalationspulver tilbage i kapslen. Hvis der stadig er pulver i kapslen, skal du gentage trin 7 til 9.

Efter inhalationNår du har inhaleret medicinen:- Åbn mundstykket igen, og fjern den tomme kapsel ved

at hælde den ud af kammeret. Kassér den tomme kapsel.- Luk inhalatoren, og sæt hætten på igen.For at nedsætte risikoen for en svampeinfektion i munden og svælget, skal du skylle munden, gurgle med vand eller børste tænder, når du har brugt inhalatoren.

7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSENLaboratoires SMB s.a.rue de la Pastorale, 26-28B-1080 BruxellesBelgien

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)120+20 mikrogram: 54378240+20 mikrogram: 54379

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE21. september 2016

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN23. juli 2020


spcweb.dkma.dkspcweb.dkma.dk/spcrepl/human/b/busalair... · web viewderudover er der kun...

Documents