· web viewog så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i...

11
Referat fra generalforsamling den 31. marts 2017 Firmaidræt Køge Deltagere : Claus Schou, Roskilde, Finn Nielsen, Mette og Jørgen Helt, Susanne Jørgensen, Gerda Olsen, Bruno Madsen, Rud Nielsen, Søren Andreasen, Egon Børge Pedersen, Arne Sørensen, fra motionscentret deltog: Jane, Benny, Niels Poul Nielsen, Benny, Lene, Flemming og Karin, Bente og Kurt, Lars, Marianne, Lis Kristensen, Svend-Aage Kristensen, Karen, Gert, Dorte Mikkelsen, Annette, Inge Sloth, Flemming, Annette, Arne, Søren, Henrik, Kim, Mogens, Jytte, Allan Klingsted, Mogens og Jytte. Dagsorden 1. Konstatering af fremmødte stemmeberettigede medlemmer 2. Valg af dirigent 3. Beretning fra bestyrelse og evt. udvalg 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 5. Indkomne forslag 6. Fastsættelse af kontingent for passive medlemmer for næstkommende år 7. Fremlæggelse af budget 2017 til orientering 8. Valg i henhold til vedtægterne § 9 9. Eventuelt Generalforsamlingen blev startet med et minuts stilhed for bowlingmedlem Edvard Moer, der desværre gik bort for kort tid siden. Konstatering af fremmødte stemmeberettigede medlemmer 39 stemmeberettigede medlemmer var mødt op. Egon Børge Pedersen og Kim Jepsen blev valgt til stemmetællere. Valg af dirigent Claus Schou, Roskilde. Beretning fra bestyrelse og evt. udvalg Beretning fra formand Dette var mit andet år som formand for Firmaidræt Køge, et spændende men meget travlt år, hvor jeg også har fået lært en masse. Årets forening 2016 Det var en overraskelse - en glædelig overraskelse – da vi blev udnævnt til årets forening 2016 i Dansk Firmaidrætsforbund. Dansk Firmaidrætsforbunds begrundelse: Årets forening hører vist til det man kan sige en både traditionel, en atypisk, en ”forkælet”, en udfordret men ikke mindst en innovativ og positiv tænkende forening – og så har de til fulde levet op til en medlemsfremgang på min. 5 %! Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Upload: others

Post on 10-Mar-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

Referat fra generalforsamling den 31. marts 2017Firmaidræt Køge

Deltagere: Claus Schou, Roskilde, Finn Nielsen, Mette og Jørgen Helt, Susanne Jørgensen, Gerda Olsen, Bruno Madsen, Rud Nielsen, Søren Andreasen, Egon Børge Pedersen, Arne Sørensen, fra motionscentret deltog: Jane, Benny, Niels Poul Nielsen, Benny, Lene, Flemming og Karin, Bente og Kurt, Lars, Marianne, Lis Kristensen, Svend-Aage Kristensen, Karen, Gert, Dorte Mikkelsen, Annette, Inge Sloth, Flemming, Annette, Arne, Søren, Henrik, Kim, Mogens, Jytte, Allan Klingsted, Mogens og Jytte.

Dagsorden1. Konstatering af fremmødte stemmeberettigede medlemmer2. Valg af dirigent3. Beretning fra bestyrelse og evt. udvalg4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse5. Indkomne forslag6. Fastsættelse af kontingent for passive medlemmer for næstkommende år7. Fremlæggelse af budget 2017 til orientering8. Valg i henhold til vedtægterne § 99. Eventuelt

Generalforsamlingen blev startet med et minuts stilhed for bowlingmedlem Edvard Moer, der desværre gik bort for kort tid siden.

Konstatering af fremmødte stemmeberettigede medlemmer39 stemmeberettigede medlemmer var mødt op. Egon Børge Pedersen og Kim Jepsen blev valgt til stemmetællere.

Valg af dirigentClaus Schou, Roskilde.

Beretning fra bestyrelse og evt. udvalg

Beretning fra formandDette var mit andet år som formand for Firmaidræt Køge, et spændende men meget travlt år, hvor jeg også har fået lært en masse.

Årets forening 2016Det var en overraskelse - en glædelig overraskelse – da vi blev udnævnt til årets forening 2016 i Dansk Firmaidrætsforbund.Dansk Firmaidrætsforbunds begrundelse:Årets forening hører vist til det man kan sige en både traditionel, en atypisk, en ”forkælet”, en udfordret men ikke mindst en innovativ og positiv tænkende forening – og så har de til fulde levet op til en medlemsfremgang på min. 5 %!

Foreningen er innovativ og fantastisk positiv, fordi der altid er glæde, hjælpsomhed og smil på læben til alle, der kommer forbi, hvad enten de er medlemmer, ledere, gæster eller ”blot” fremmede på besøg.

Efter en hård tid i 00’erne, hvor foreningens lederstab var præget af sygdom og medlemstilbagegang, er det de sidste 6 år med hårdt arbejde og målrettet indsats lykkedes at etablere en forening med gejst, nye tiltag, hjælpsomhed og glade og tilfredse ledere og medlemmer.

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Page 2:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

Foreningen har arbejdet med hele deres organisation bl.a. opbygning, kontingent, synlighed samt leder- og medlemspleje.

Foreningen afvikler ES-Cup, motionscenteret er under stadig udvikling med nye tiltag, og 2015 blev året hvor B&R blev skudt i gang

– og så er foreningens ledere altid aktive på såvel regions- som landels- og forbundsplan.

Foreningen har været gennem lederrekrutteringsforløbet, hvor næste fase er fokus på to områder i byen - med henblik på at få nye samarbejdspartnere, synlighed og flere medlemmer.

Og så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så samme aften, hvor en af deltagerne (ikke en leder) greb bolden. Han forkæler dem, inviterer til bl.a. rødvinspetanque og golfarrangement (med stegt flæsk og persillesovs), hvilket har betydet, at han har 100 % tjek på alle de frivillige i foreningens ”frivillighedsbank”, som vokser hele tiden.

Foreningen var selvfølgelig også hurtig til at sige ja tak til forespørgslen fra Forbundet, om de ville være rollemodelforening på Foreningsledelse og organisering og Partnerskaber – og de har allerede haft et oplæg på regionsmøde omkring Partnerskaber.

Også i det lokale mediebillede er foreningen synlig, hvor de bl.a. har et tæt samarbejde med det lokale mediecenter, og er jævnligt i lokalaviserne, som de også selv benytter flittigt.

Foreningen har i flere år været tovholder på et fælles byprojekt med borgerne, der hedder ”BIP” På vægten.

Foreningen har indgået flere partnerskaber/netværk, med bl.a. byens førende fodboldklub og håndboldklub (der begge spiller på divisionsplan), med Diabetesforeningen, Ældresagen, Lungeforeningen, flere plejehjem, Kommunen, lokalavisen, flere banker og atletikklubben.

Kommer der nye tiltag/forslag fra Forbundet er foreningen altid blandt dem, der undersøger og gerne melder sig på banen for at være med.

Foreningen er altid til stede ved Forbundets møder, blander sig gerne i debatten, og er altid positive, velforberedte og inkluderende – også selvom formanden en gang i mellem må melde afbud til f.eks. formandsmødet.

… og sidst men ikke mindst, så stiller foreningen altid gerne op som værter ved regions- og landsdelsmøder i Ravnsborghallen, som foreningen ejer sammen med kommunen, og hvor foreningen selvfølgelig også gør et stort stykke arbejde i Den selvejende institutions bestyrelse.

Ingen kan derfor være i tvivl om, at Firmaidræt Køge er en værdig modtager af prisen som Årets Forening 2016 i Dansk Firmaidrætsforbund.

MøderDer har i årets løb været afholdt 9 FU-møder og 5 bestyrelsesmøder.

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Page 3:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

Vi har deltaget i Dansk Firmaidrætsforbunds formandsmøde, Landsdel Øst møder, Regionsmøde, Rigtige Mænd møder, Bike & Run stafet møder, Erhvervsskolemøde samt møder med Køge Kommune m.fl. Så også hvad møder angår, har vi været særdeles aktive og været med, hvor vi kunne få indflydelse.

SeminarVi har afholdt et seminar i perioden. Seminaret omhandlede ”Fokusområder”.Vi må erkende, at vi ikke er synlige nok; mange firmaer og medarbejderne i firmaerne kender ikke Firmaidræt Køge.Mange tror stadig, at de skal være tilknyttet et firma for at deltage i vores aktiviteter, det skal man selvfølgelig ikke. Dette problem skal løses for at få flere med i vores aktiviteter. Vi må erkende, vi ikke kan klare hele Køge Kommune, så vi vil starte med Transportcenteret og Den Hvide By. Det er utroligt svært at få åbnet dørene i virksomhederne; medarbejderne/ledelse har travlt, så de har ikke meget tid til os. Vi arbejder med 2 virksomheder i Transportcenteret.

Bike & Run Stafetten2016 var andet år med Bike & Run Stafetten i Køge, hvor der blev afviklet 3x5 km løb samt 2x12,6 km cykling, hermed gennemførte holdet en maraton.Der bliver brugt færre timer på eventen i 2016 end foregående år. Vi lavede en ny løberute, hvor løberne ikke skulle vente på toget. Vi brugte meget af vores erfaring fra 2015, derfor kom vi ”lettere” igennem eventen.Det drejede sig også meget om at lave marketing, så vi kunne få hold til start. Der var 34 tilmeldte hold. Det var desværre 6 hold mindre end i 2015. Vejret viste sig fra den helt gode side. Det var næste vindstille og solen skinnede højt fra himlen. Deltagerne fik en fantastisk aften. Vi har fået meget ros fra deltagerne og fra Dansk Firmaidrætsforbund. En meget stor tak til udvalget for stort og ”stærkt” arbejde, til alle hjælpere på dagene samt til vores sponsorer LørdagsAvisen og Meny samt sponsorer til løbspræmier.Vi havde budgetteret og håbet på et rundt 0 i økonomien, vi fik et meget lille plus. Løbet afvikles i 2017 den 9. maj. Udvalget har været i gang et stykke tid.Vi håber, at alle vil være med igen i år, samt være med til at udbrede kendskab til løbet.I år har vi igen LørdagsAvisen som mediesponsor og Meny, herudover kommer der mange løbssponsorer.

Rigtige MændVi har sagt ja til at være en del af Rigtige Mænd.5. april starter DR TV igen en udsendelsesrække med ”Rigtige Mænd”.Eventen er delt i 2. Samtidigt med at de følger de fem nye Rigtige Mænds kamp for et sundere liv på DR1, kan de uge efter uge følge samme træningsforløb på et hold fra lokalområdet eller arbejdspladsen. Det hele er samlet på Rigtige Mænd Sjakket, som netop er åbnet for gratis tilmelding på www.rigtigemænd.dk.

Det foreløbige højdepunkt for det digitale træningsfællesskab er Rigtige Mænd Løbet, der bliver afholdt den 24. maj samtidig i hele landet. Firmaidræt Køge er med på vognen og skaber rammerne for et forhindringsløb i Rigtige Mænd-ånden sammen med Køge Kommune.

DanmarksstafettenLøber blev desværre aflyst grundet for få tilmeldinger 2 uger før løbets afvikling. Vores samarbejdspartnere havde desværre ikke is i maven, vi her i foreningen ved, at det er de 2 sidste uger, de fleste tilmeldinger kommer.

Køge FestugeVi deltog ikke som arbejdende forening, da vi havde for få frivillige til dette arbejde.

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Page 4:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

Frivillige hjælpereForeningen vil sige tusinde tak til alle der har hjulpet foreningen i det forløbne år, uden jeres hjælp ville vores events m.m. ikke kunne gennemføres.

Nye tiltagJeg sagde sidste år, at mit motto var, at vi skulle have en ny aktivitet hvert år, men også huske at udvikle de eksisterende aktiviteter. Vi har nedgang i nogle aktiviteter samt fremgang i andre aktiviteter. Af nye tiltag i 2016 har vi fået piloxing – hvor det bedste fra boksning, dans og pilates er sammensat til piloxing.Som nyt tiltag i 2017 starter landevejscykling for kvinder.

Motionscenteret - udbygning med egen indgangBestyrelsen ønsker at udbygge Motionscenteret med 55 m2. Centeret får mulighed for 24/7 åben, der bliver omklædningsrum med bad og toilet samt et lille rum til aktiviteter. Mere herom under indkomne forslag.

UdvalgeneAlle udvalg aflægger selv beretning, jeg vil sige tak til udvalgsmedlemmerne for jeres store arbejde.Tak til Flemming i Motionscenteret, der på eget initiativ laver op til flere sociale arrangementer for Motionscenterets medlemmer. Skønt at se; der er meget fint tilslutning til disse arrangementer.

Hjemmeside og FacebookFirmaidræt Køge har en meget fin hjemmeside. Tak til Ole Sørensen for hans store arbejde. En af de opgaver, der ligger i fremtiden, er at modernisere hjemmesiden. Den opgave vil Ole Sørensen meget gerne i gang med. Gå ind og følg med på hjemmesiden, f.eks. er alt materialet til generalforsamling lagt op på hjemmesiden. Forbundet arbejder også på ny hjemmeside, som vi kan koble os på, men med vores eget præg.

Firmaidræt Køge har flere Facebooksider, som bliver brugt flittigt. Vi har mange ”synes om” og dermed mange følgere. Dette medie er meget vigtigt at bruge, man kommer hurtigt ud til mange personer. Dansk FirmaidrætsforbundForbundet har en Strategi 2018. I strategien er der 4 fokusområder: Foreningen i bevægelse, erhvervsskoler, events med puls og fællesskab og sundere danskere. Jeg synes at Firmaidræt Køge passer godt ind i strategien og vi er godt med indenfor de enkelte områder. Jeg vil dog sige, at erhvervsskolerne kunne være bedre, derfor sættes der sammen med Dansk Firmaidrætsforbund en indsats ind efter sommerferien.I strategien står der også, at i strategiperioden skal Formanden Peder Bisgaard på besøg i alle foreningerne. Vi har haft besøg af formanden sammen med Jeanette Thornberg fra styrelsen. FU havde et godt og positivt møde, hvor vi kom hele vejen rundt om foreningen og Forbundet.

Forbundet har også fået en ny hjemmeside, som vi ser på, om vi kan tilkoble os. Forbundet arbejder også med stævneplaner.dk, programmet hvor der kan laves turneringer/stævner.

Sammen med de øvrige Firmaidrætsklubber i Region Hovedstaden arrangerer vi et floorball stævne i Valbyhallen den 29. april. Indbydelse udsendes.

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Page 5:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

EventsUd over de føromtalte events har vi afholdt 2 events med Diabetesforeningen.Diabetesforeningen tilbyder blodsukkermåling, og vi tilbyder at tale om motion og kost.

Antal medlemmerFirmaidræt Køge har pr. 31.12.2016 5.105 medlemmer. Dette er en stigning på 7 % i forhold til 2015. Vi er 1.475 aktive, heraf 269 bosat udenfor Køge Kommune.

ØkonomiForeningen har en fornuftig økonomi, dette kommer vi ind på lidt senere.

AfslutningAfslutningsvis vil jeg takke Ravnsborghallens medarbejdere, cafeteria, samarbejdspartnere, Dansk Firmaidræt og dens konsulenter for godt samarbejde. Jeg vil specielt sige tak for godt samarbejde til FU, bestyrelsen og alle de frivillige ude i udvalgene.

Niels Poul Nielsen spurgte til samarbejdet med Erhvervsskolerne, hvortil Finn svarede, at erhvervsskolernes elever jo er vores fremtidige medlemmer og at det er vigtigt, at vi tilbyder aktiviteter til dem. Vi har i øjeblikket samarbejde mellem erhvervsskolerne og motionscentret nogle eftermiddage i tidsrummet fra kl. 12.30 – 15.00.

Flemming Hansen supplerede med, at Søndre Skole benytter motionscentret på tirsdage og at det altid er meget positivt oplevelser at hilse på eleverne.

Beretning fra badminton – Gerda OlsenSæsonen slutter den 21. april for træning. Turneringen er næsten spillet færdig, der mangler dog et par udsatte kampe. Turneringen i mix-rækken har der været 5 hold og holdene har mødt hinanden 2 gange. I herre-rækken har der været 4 hold og her har holdene mødt hinanden 3 gange. Der har været mange lige og gode turneringskampe.

Vi håber, at der kan blive en turnering i begge rækker i næste sæson, med mindst 5 hold i her række. Jeg tror stadig, at vi skal gøre mere reklame for at fortælle, at man ikke skal spille for et firma – det kan sagtens være familie, venner eller tidligere kolleger. Det kræver ikke at man er medlem af et firma for at spille badminton i Firmaidræt Køge. Nu betaler man for aktiviteten og kan tilmelde flere medlemmer på hver bane samt i turneringsrækkerne.

Vi mangler pokaloverrækkelsen. Det bliver sidste i april måned, hvor der serveres dagens ret. Tak til alle klubberne for en god sæson.

Udlejning af banerne har næste været udsolgt igen i år – der er lidt tilbage mandag/tirsdag/onsdag kl. 21.00- 22.00. Jeg har registreret de samme baner i Ravnsborghallen i Køge Kommunes nye registreringssystem til den næste sæson, som ikke er nemt. Jeg har ikke fået tilbagesvar på om vi får timerne.

Til sidste vil jeg gerne sigt tak til Søren Andreasen for samarbejdet i badmintonudvalget samt tak til alle i bestyrelsen for året 2016/2017.

Beretning fra bowlingDer har været en lille tilbagegang i forhold til sidste år. Den løbende turnering er færdigspillet. Vi er i gang med Køge-mesterskaberne.Der er sendt indbydelse ud til næste års turneringer.Desværre mistede bowlingafdelingen Edvard Moer, R.I.P.

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Page 6:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

Arne savnene opslag og information på hjemmesiden og Facebook om bowling. Indlæg kan afleveres til Finn eller Susanne, så sørger de for at det bliver lagt ind.

Fodbold – Bruno MadsenDet har været et dårligt år for fodbolden, da vi ikke havde tilmeldingerne nok til en udendørsturnering. Ligeledes måtte vi aflyse Sportigan Cup, også på grund af for få tilmeldinger.Heldigvis blev indendørsturneringen gennemført – der har 10 hold med. I herrer-rækken vandt NTG Nordik 1 foran Niels Wium og i Oldboys-rækken var det XL-Byg som vandt foran Ablson Tigger.

Beretning fra Hallen – Helle WattsEndnu et travlt år med masser af aktivitet i Hallen, både i hverdagene og i weekenderne. 2016 blev året hvor Køge Kommune bevilgede 3,5 million kroner til udskiftning af Hallens tag, som havde flere utætheder. Dette startede før sommerferie og skulle have været afsluttet midt august men det lykkes desværre ikke, det er faktisk ikke afsluttet endnu. Køge Kommune og især Louise Klein har været en fantastisk stor hjælp i forbindelse med tag udskiftning. Køge Kommune har stået for valg af ingeniørfirma. Udbudsmaterialet fra ingeniørfirma IGS viste sig at være meget mangelfuldt, og at tømmerfirmaet Vestergaard og Nielsen var svære at samarbejde med. Derfor valgte vi, at lade alt gå gennem Køge Kommune, det var jo også dem som skulle betale. Vi har blandt andet haft uenig om tagets farve, om brandventilationsvinduer, som de ikke mente var en del af taget, lunknere i taget, vandskader under udskiftning, flisebelægning der er ødelagt, osv. Taget er blevet flot, men vi har desværre stadig fejl og revnede tagplader. Samtidig med tagudskiftning valgte vi at få udskiftet ventilationerne i motionscenteret og i køkkenet, da det jo er nemmest når taget er fjernet. Sidst på året 2016 bevilligede Køge Kommune, Ravnsborg Hallen 2,5million kroner i 2017 til renovering og udskiftning af rørføring i baderummene, dette glæder vi os meget til at få lavet, da det er meget tiltrængt. Hallen er meget positive overfor FIK udvidelse af motionscenteret, med egen indgang og vil gerne samarbejde omkring dette gode projekt. Til slut vil jeg gerne takke Hallens personale, Cafeteriaet, FIK, Hallens brugere, samarbejdspartnere og Køge Kommune for et fantastisk 2016.

Frivillighedsansvarlig – Jørgen HeltAllerførst en stor tak til de mange frivillige hjælpere for deres stor arbejde – vi kan ikke klare alle udfordringerne uden jer.Jeg mangler dog frivillige til Bike&Run (9. maj) og Rigtige Mænd (23. og 24. maj). Så hvis der er nogle af jer der give et nap med et par timer, ville jeg blive meget glad. Jeg kan kontaktes på telefon 2027 6641.Vi har desværre måtte aflyse de sidste 2 arrangementer for de frivillige hjælpere på grund af for få tilmeldinger – jeg forsøger igen til sommer med et arrangement. Forslag på arrangementer modtages meget gerne.Ellers har vi meget travlt med at arrangere Bike&Run og Rigtige Mænd, som vi forventer meget af. Vi har fået nogle rigtig gode lokale sponsorere med til begge arrangementer – tak for det.

Motionscentret – Susanne JørgensenMotionscentret har 10-års jubilæum i år i oktober måned 2017. Det er et dejligt socialt motionscenter med et fantastisk fællesskab. Der har været afholdt 3 arrangementer i år i Hugo´s Vinkælder. Det yngste medlem er 14 år og der ældste medlem er 93 år.Som aktiv medlem i centret tilbyder jeg gratis prøvetime, opfølgning af program samt gratis kostvejledning.

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Page 7:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

Vi bestræber os på at yde den bedste service til vores medlemmer – lige fra god træning til hyggelig snak.Vi har et godt samarbejde med Køge Jobcenter, Tingstedet, Møllebo og Køge Badminton.Piloxings 3. sæson starter op til april – en stor succes.Ligeledes er der også bold-hold.Landevejscykling for kvinder startes op den 3. maj og kærer til den 27. september 2017.Tak for et fantastisk samarbejde med Finn, Mette og Hallens personale og også en stor tak til de frivillige, som yder en stor indsats – uden dem gik det ikke.

Petanque – Allan KlingstedPetanque året 2016 blev ganske som de foregående år præget af godt humør og masser af solskinstimer.

På det sportslige plan genvandt Ishøj Slagteren pokalen – dog var der kamp til stregen, da både Slott og Globus Wine kunne have overhalet dem ved at vinde de sidste to kampe. Så der bliver efter alt at dømme hård kamp om trofæet, når den nye sæson starter op den sidste onsdag i april måned 2017.Herfra skal lyde en stor tak for de mange glade timer vi har haft, og et håb om, at den nye sæson må blive mindst lige så god og spændende.

Også herfra en stor tak for det gode samarbejde med bestyrelsen og udvalgene.

Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelseRegnskabet har været offentliggjort via link på hjemmesiden inden generalforsamlingen.

Finn udleverede og gennemgik regnskabet og kunne oplyse, at vi kom ud af året med et overskud på 52.693 kroner.

Regnskabet blev efterfølgende drøftet og enstemmigt vedtaget.

Indkomne forslagForslag om bemyndigelse til optagelse af lån til Motionscentrers egen indgang incl. Bad og toilet.

Bestyrelsen for Firmaidræt Køge anmoder generalforsamlingen i Firmaidræt Køge den 30. marts 2017, om bemyndigelse til at optage et lån i Dansk Firmaidræt på 1.000.000,00 kr.Der er ingen omkostninger ved optagelsen af lånet og der tillægges ingen renter. Lånet skal afdrages over 15 år.Begrundelse:Pengene skal bruges til udbygning af Firmaidræt Køges motionscenter med 55 m2. Udbygningen indeholder egen indgang, 2 baderum med hver 3 brusere, 2 toiletter samt et lille lokale til motionsaktiviteter.Hele tilbygningen koster ca. 1.500.000,00 kr. De sidste 500.00,00 kr. ”skyder” Ravnsborghallen i projektet, som Firmaidræt Køge herefter skal betale via en stigning i huslejen. Derudover investerer Ravnsborghallen i nyt adgangssystem til den nye indgang. Det betyder, at motionscentret fremover vil kunne have åbent alle ugens dage f.eks. fra kl. 05.00 til 22.00.

Finn gennemgik forslaget og forslaget blev herefter sendt til afstemning og vedtaget med 36 stemmer for og 3 stemte hver for eller imod.

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Page 8:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

Niels Poul Nielsen forespurgte, om bestyrelsen eventuelt havde søgt fonde om økonomisk hjælp til udbygningen af motionscentret. Dette er ikke tilfældet, men det vil der blive arbejdet videre på.

Forslag om ændring i foreningens vedtæger §17.

§ 17.2 tilføjes:

§ 17. Regnskab og revision§ 17.1 Regnskabet følger kalenderåret og skal mindst indeholde et driftsregnskab og

en status.

§ 17.2 Regnskabet skal lægges på foreningens hjemmeside senest 2 uger før generalforsamlingen.

§ 17.3 Bestyrelsen fremlægger på generalforsamlingen det revidere regnskab.

§ 17.4 Revision af regnskabet skal være foretaget senest 14 dage førgeneralforsamlingen.

§ 17.5 De valgte revisorer tilrettelægger selv deres arbejde og aflægger rapporttil bestyrelsen.

§ 17.6 Revisionen skal efterprøve regnskabets rigtighed samt kontrollere, at derforeligger nødvendig dokumentation for indestående på foreningens bankog girokonto. Revisorerne kan foretaget uanmeldt kasseeftersyn.

Finn gennemgik forslaget og forslaget blev herefter sendt til afstemning og vedtaget.

Fastsættelse af kontingent for passive medlemmer for næstkommende årDet blev enstemmigt vedtaget, at kontingentet skal være uændret på 25,00 kroner. Egon foreslog, at kontingentet til passive blev slette, da der på nuværende tidspunkt kun er 3 passive medlemmer. Forslaget noteret af bestyrelsen. Punktet foreslås slettes af dagsorden- forslag herom vil blive udarbejdet til næste års generalforsamling.

Fremlæggelse af budget 2017 til orienteringBudget 2017 blev udleveret og gennemgået. Der er budgetteret med et overskud på 73.600 kroner.

Budgettet skal ligesom regnskabet offentliggøres inden generalforsamlingen.

Valg i henhold til vedtægterne §9Formand: Finn Nielsen genvalgt.Næstformand: Allan Klingsted nyvalgt.Sekretær: Mette Helt genvalgt.Badmintonformand: Gerda Olsen genvalgt.Petanqueformand: Allan Klingsted genvalgt.Revisor: Egon Børge Pedersen genvalgt

Alle kandidater blev enstemmigt valg og med applaus.

EventueltJf. tidligere efterlyste Jørgen Helt frivillige til vores arrangementer i maj måned 2017.

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund

Page 9:  · Web viewOg så besluttede foreningen på deres allerførste seminar i lederrekrutteringsforløbet, at de selvfølgelig skulle have en frivilligansvarlig – og det fik de så

Egon Børge Pedersen oplyste, at han er meget glad for, at Firmaidræt Køge har sagt ja til at overtage Julemærkemarchen.

Bente Jespersen: forespurgte til hjemmesiden og Facebook, hvilket Finn gennemgik.

Finn takkede dirigenten for godt samarbejde og overrakte 2 flasker vin.

Finn takkede herefter for et godt møde.

Dirigenten takkede for en god generalforsamling. Det er dejligt at se, at Firmaidræt Køge er i stor udvikling – både på de traditionelle idrætsområder og også med endagsarrangementer som Danmarksstafetten og Bike & Run. Ligeledes nye tiltag som Frivillighedsansvarlig.

Claus orienterede afslutningsvis om forbundet – herunder bl.a Strategi 2018 samt om Regionernes forsøg på bedre samarbejde ved bl.a. at arrangere et fælles Floorball-stævne i Valbyhallen den 29. april 2017.

Referent: Mette Helt

_______________________ _______________________Formand Finn Nielsen Dirigent Claus Schou

Firmaidræt Køge er tilknyttet Dansk Firmaidrætsforbund