· web viewog pædagogisk praksis i alle daginstitutionsområdet må derfor fokusere på den...

STUDERENDE HOS PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC

PraktikprojektSpecialisering og dokumentation af pædagogisk

praksis i 3. Lønnet praktik.

*** – *** – *** – studiehold ***

27-05-2013

Praktiksted: ************, *************. Vejleder, **********. Specialiseringsområde: Børn og unge. Specialiseringsvejleder: ******************************

Attestering på brugernes anonymitet i form af underskrift og evt. stempel fra praktikstedet

*** ****Indholdsfortegnels

R G Dokumentationsopgave 11. maj 2013

e

Intro til anonymisering af Børnehave.........................................................................................1Indledning:..................................................................................................................................2Ovenstående leder til ”Præsentation af aktiviteten”:..................................................................5Præsentation af dokumentationsformen......................................................................................5Dokumentationsprocessen:.........................................................................................................5Refleksion i forhold til dokumentationsprocessen......................................................................9Refleksion i forhold til muligheder og begrænsninger...............................................................9Diskussion af dokumentation i forhold til børnehavers opgave, og linjefaglige muligheder...10Referenceliste............................................................................................................................12

Intro til anonymisering af Børnehave.

For at anonymisere er det kun de to obligatoriske eksemplarer, der skal afleveres på kontoret med underskrift og stempel fra praktikstedet, der egentligt viser hvor jeg har været i praktik. I opgaven herfra og ned, er alt dokumentation anonymiserede og eksempler virker eksemplariske. Dette for ikke at intimidere nogen parter og komme i konflikt med gældende lovgivning, i tilfælde af at opgaven bevidst eller ubevidst havner i hænderne på andre nysgerrige læsere, såsom forældre, kommende studerende, studerende fra andre uddannelsessteder eller PLS som efterspørger opgaver til opgavesamlingen.

I § 27, står der at den der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f”, som strengt taget betyder at der i særlige tilfælde hvor tavshedspligten brydes, kan gives bøde og eller fængselsstraf. (Justitsministeriet,2012)

1


Indledning:

Beskrivelse af praktiksted

Jeg er i praktik i Børneskoven, som er en børnehave, der ønsker at skabe et positivt miljø præget af tryghed, hvor både børn og voksne trives. Det er en kristen børnehave der ønsker at, børnene får kendskab til Bibelens Gud, gennem ord og handling. Børneskoven er ydermere et sted, hvor man prøver at skabe rammer for ro, med mulighed for fordybelse i naturen. Ligesom det er et sted hvor de ønsker at leg, latter og fantasi kan blomstre, så børnene tør, vil og kan magte livet. (kilde: Børneskovens hjemmeside)

Børneskovens Landsted findes syd for Skovby på adressen skovgade 1. Børnene i Børneskoven mødes på basen, inde i byen i Bygade hver dag, hvorfra de går til Landstedet, og bliver der til klokken 15, hvorefter de går tilbage til basen. Basen i Bygade er en kombineret SFO og børnehave, men børnene i SFOen går ikke med på Landstedet, med undtagelse af skoleferier, hvor SFO og børnehave bliver slået sammen.

Nogle børn bliver hentet på Landstedet inden kl.15 af forældrene, mens andre går med tilbage til Bygade om eftermiddagen. Børnenes gåtur foregår ad stier og små veje og er på 1,2 kilometer.

Landstedet har et opholdshus hvor der er fællesrum med køkkenfaciliteter, vaskerum og toilet. Ved siden af opholdshuset, er der opført en kombineret sovehytte og grupperum, som hedder HYTTEN. Landstedet har desuden en stald med enkelte dyr, hvor der også opbevares hø og foder m.m. til dyrene udenfor. Dyrene bliver til hverdag passet og fodret af personale og børn. I weekenderne er det børnenes forældre på skift. Hvilket bliver til knap 2 weekender pr. barn om året.

Børneskoven blev pr. 1. august 2006 godkendt som privat institution. Men børnehaven har fra 1993 til 2006, kørt som puljeinstitution. Der er plads til 30 børn i børnehaven. Af fast personale i Børnehaven er der tre pædagoger, to assistenter og en medhjælper. Derudover er der et par faste vikarer, der deles om SFO og Børnehave. Der har været mange pædagogstuderende, PAU-elever og folkeskolepraktikanter i årenes løb. Ligesom der har været enkelte i arbejdsprøvning.

2


Anvendt dokumentation og dokumentationsformer i børnebakken.

I dagtilbudsloven § 8, står der at børnehaver skal lave en pædagogisk læreplan, og i paragraf § 9 står der at lederen i den forbindelse, er ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter. (Retsinformation, 2011)

I Børnehaven veksler de mellem Time-in og Time-out dokumentation (Lind, 2006, s. 96). Time-in bliver brugt når de de vil synliggøre noget for børn, forældre, og andre som har forbindelse til institutionen, hvad som foregår via fotos, dagbog med fotos, og daglige praksisfortællinger.

Time-out dokumentation har praksisudvikling i fokus, og kan ligeledes foregå med fotos, dagbog og praksisfortællinger, hvorefter man kan drøfte forandrings- og læreprocesser til personalemøder, og i daglig sparring. Ligeledes før, under og efter forældresamtaler, der primært handler om hvordan børnene lærer, trives og udvikler sig. (Lind, 2006)

Der er enkelte eksempler på, at de har brugt video som time-in. For at vise børn og forældre noget børnene har lavet, eller som Time-out for at kunne tale om læring og udvikling i personalegruppen.

Til dagligdag bliver der taget billeder til en diasfremviser i garderoben, her kan forældrene og børn se billeder fra dagen der er gået.

Der hænger ligeledes en billeddagbog, der bliver opdateret med billeder og tekst hver dag. I den dagbog bliver der beskrevet og illustreret med billeder hvordan, der er blevet arbejdet med forskellige mål fra læreplanen den pågældende dag. I billeddagbogen kan forældre orientere om dagen, der er gået efter klokken 15 hver dag, hvor den er opdateret.

Der er ydermere en opslagstavle i garderoben med forskellige beskeder, til børn forældre og personale om kommende møder, fester eller andet, som forældre og personale finder relevant. Børnene har derudover hver deres lille garderobe, hvor personalet kan lægge personlige breve, eller sedler til forældrene. Det kan være sedler om indkaldelse til forældresamtale m.m. Over garderoben er der en kridttavle, som hovedsageligt bliver brugt til at give information om hvad der skal ske i dag, og hvilke voksne fra personalegruppen der er til stede.

Børneskoven har derudover en hjemmeside, med beskrivelse af institutionens værdigrundlag og hvordan der arbejdes med opfyldelse af læreplaner. På hjemmesiden kan man ydermere finde rapporter fra både uanmeldt og anmeldt tilsyn, fra kommunen, for de sidste 4 år. Ligesom der er billeder af gamle arrangementer og oplysning, om kommende fester og møder m.m.

I forbindelse med møder bruges referat og dagsorden, hvilket indebærer evaluering med henblik på udvikling, læring og trivsel.

3


I forhold til forældresamtaler, bliver der brugt forskellige undersøgelsesformer, der er med til at vurdere og dokumentere hvorledes barnet trives og udvikles. Såsom 3 måneders samtale og 4 måneders samtale, som handler om, hvordan barnet er faldet til. Derudover er der noget de kalder ” Den Røde Tråd” (Bornholms Regionskommune, 2010) , som er et overgangsskema til udveksling af oplysning, mellem skole og dagtilbud. Der er ligeledes en SPU (Kommunernes Landsforening, 2010) som er en SKOLEPARATHEDSUNDERSØGELSE der laves i 5-6 års alderen, for som ordet siger, at undersøge, om barnet er parat til at starte i skole.

I forhold til sproglig udvikling, er der ”TRAS” som står for Tidlig Registrering af Sprogudvikling. Det er et materiale, som er udviklet med henblik på, at give pædagoger et pædagogisk værktøj til at følge barnets sproglige udvikling. TRAS giver mulighed for at sætte fokus på det sproglige miljø, ligesom den kan bruges som sprogvurderingsmateriale til 3 årige.

I særligt udfordrende tilfælde med børn, kan man bruge ”Kuno Beller testen” (Specialområde Udviklingshæmning og ADHD, 2013). Som oprindeligt er udviklet til, at teste seksårige børn i forhold til otte definerede områder. Testen bruges også inden for området med udviklingshæmmede mennesker. Kuno Beller er meget tidskrævende, og bruges sjældent. I disse særligt udfordrende tilfælde, kan der være en del dokumentationsudveksling mellem psykolog, talepædagog og kommune.

Noget af det dokumentation, som lederen skal være særlig opmærksomt på, er dokumentation i forbindelse med opskrivning, indskrivning og udmeldelse af børn i institutionen. Og dokumentation, i forbindelse med arbejdsskader på personale. Dokumentation i forbindelse med skader på børn, og særligt tandskadedokumentation, der blandt andet indebærer dokumentation fra en tandlæge.

Den mest brugte dokumentation til dagligdag i Børneskoven, er deres ”Sorte Bog” som er en slags dagbog hvori personalet videregiver private eller personlige oplysninger til hinanden, såsom, ”pige har det svært fordi”, eller ”mormor henter fordi”. Den sorte bog ligger sammen med en kalender, hvori der bliver skrevet mere overordnede oplysninger, såsom hvem der er syge, har fødselsdag eller andet.

Børneskoven bruger primært deres egen ”Matrix”, som egentlig dokumentation på, at de arbejder med deres læringsmål. ”Matrix er en skemaopstilling, der indebærer, at man laver en tabelopstilling med to kolonner.” (Lind, 2006, s. 137) Børneskovens Matrix er delt op i de seks læringsmål fra læreplanerne, hvor man så ud fra en praksisfortælling, kan vurdere og reflektere over det pædagogiske arbejde, og eller barnets udvikling, læring og trivsel. Hvilket har givet inspiration til denne dokumentationsopgave, som handler om hvordan vi kan bruge billeder i forbindelse til, at arbejde med læringsmål til dagligt. Og at billeder, observation og fortælling kan være med til at forsvare den pædagogiske profession og gøre det daglige dokumentationsarbejde mere illustrativt, og spændende for modtageren.

4


Ovenstående leder til ”Præsentation af aktiviteten”:

En daglig gåtur på 2 gange 1.2 kilometer for børn i børnehavealderen virker til at være meget lang og tidskrævende. Men det er en daglig begivenhed for børnene i Børneskoven. Børnene går fra basen i Bygade til Børneskovens Landsted som findes syd for Skovby klokken ca. 9,30 hver dag. Klokken 15,00 går turen så tilbage til Bygade. Gåturen tager 30 minutter hver vej, og foregår på stier og veje.

Gåturen er et bevidst valg fra institutionens side, da børnene jo lige så nemt kunne blive afleveret på landstedet. Gåturen bliver betragtet som en pædagogisk aktivitet og ikke bare en overgangsaktivitet, hvor det udelukkende handler om at komme fra A-Z på normerede tid.

Præsentation af dokumentationsformen

Med udgangspunkt i Børnenes daglige gåtur på 1,2 kilometer, vil jeg ved hjælp af en Matrix som ligner, den Matrix Børneskoven bruger som egentlig primær dokumentation i deres arbejde med læringsmål. Min Matrix vil dog være tilpasset til denne opgave, og jeg vil skrive de seks læringsmål ind oppefra og ned i skemaet, i stedet for fra venstre mod højre. I børnebakken giver de point for de enkelte læringsmål, det er særlig brugbart til at dokumentere hvilke læringsmål aktiviteten fører til, og hvis der er flere børn, kan man se om børnene scorer lige højt på de forskellige læringsmål.

Men i min Matrix vil jeg se mere overordnet på arbejdet med læringsmål i forhold til aktiviteten og ikke sammenligne eller forholde mig til specifikke børn. Dog kan praksis- fortælling, erfaring og billeder om enkeltstående episoder eller oplevelser være med til at illustrere opfyldelse af de seks temaer i den pædagogiske læreplan.

Dokumentationsprocessen:

Den pædagogiske læreplan som skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for 6 temaer er, indsat i første kolonne sammen med illustrative billeder, i nedenstående Matrix.

Anden kolonne vil så indeholde dokumentation i form af tekst fra deltagende observation og analyse, om hvad gåturen kan bidrage til, i forhold til, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Og om gåturen kan betragtes som en pædagogisk tilrettelagt aktivitet, der kan give børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. (Retsinformation, 2011)

Ligesom det er vigtigt at se på om aktiviteten giver de enkelte børn mulighed for medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fordi, som der står i dagtilbudsloven, dagtilbuddet skal bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

5


Derudover skal det være med til, at understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. For i sidste ende at skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. (Retsinformation, 2011)

Kort sagt:

Skaber den daglige gåtur rum for leg, læring og udvikling?

Som der kræves i § 8 (Retsinformation, 2011) i forhold til de seks temaer, i den Pædagogiske læreplan.

Matrix Gåturen

Alsidig personlig udvikling

Jeg kan selv.

Nye børn på 3år, der næsten ikke har kunnet gå turen og har grædt på turen af træthed. Har fra få dage til få uger, rykkede sine grænser til at kunne løbe, hoppe og lege hele vejen.

Børn fortæller om hvad de har oplevet på gåturen, evt. i forhold til billeder i dagbogen, hvor der ofte er billeder fra oplevelser på gåturen. På denne måde udvikler barnet sig ved at italesætte sig selv og se sig selv i nye situationer.

Barnet føler sig set og hørt på gåturen, ved at der hele tiden er andre der kan se en. Ligesom der tit bliver taget billeder på gåturen som børnene godt kan lide at se på om eftermiddagen.

Børnene lære at forstå trafikken, forskel på fortov, cykelsti og vejle med motorkøretøjer. Børnene lære ligeledes, at se efter trafik og passe på de mindre børn.

6


Sociale kompetencer

Vi passer på hinanden ved de farlige veje.

Det er en fælles gåtur, ingen bliver båret og alle får en at holde i hånd.

Ingen går turen alene, alle er en del af fælleskabet, børnene venter på hinanden når veje skal krydses.

På skift ser børnene efter trafik når veje skal krydses, for på den måde at lære og passe på sine kammerater.

Sproglig udvikling

Børnenes Købmand

Gåtur som tredje fælles for samtale,

Der bliver talt om alt hvad børnene møder på gåturen, dyrenavne, plantenavne, køretøjer, maskiner, og vind og vejr m.m.

Der bliver også talt om følelser eller noget som er svært.

Der bliver og talt om mængder, såsom, der er langt derhen, den er stor, den er lille, vi er 5 piger, 10 drenge og 3 voksne. Børnene finder tit på at lege købmand, hvor man lige kan købe, kaffe, kage og slik.

Personalet gør meget ud af at tale klart og tydeligt, nogle på bornholmsk og nogle på rigsdansk.

7


Krop og bevægelse

Kæmpe gennem sne, eller i vejkanten langs nyslået græs og nysået mark.

1.2 km gange 2

To og to gennemfører børn gåturen, nogle gange holdes jævnaldrende i hånden andre gange hjælper ældre barn, yngre barn. Enkelte dage eller i perioder holder barnet en voksen i hånden på turen. Alle sanser er i brug på turen, vindens Sussen, solens stikken, vinterens kulde, fuglenes sang,

De løber, hopper og sidder og venter ved vejoverskæringer hvis de kommer først. De konkurrerer, går på line og i trafikken holder i hånd og der mærker andet barn eller en voksen. Og om vinteren sker det at de klatrer og kravler over snedriver.

Naturen og naturfænomener

Knopper en uge, og over et par dage med lejertur og efterfølgende weekend er det meste sprunget ud.

Knopper den ene uge blade den næste. Årstider

På turen bliver naturen udforskede, og sommetider bliver blade, sten og døde dyr samlede op og medbragt til landstedet så det kan blive studerede nærmere med forstørrelsesglas.

Børnene gemmer sig i buskene og springer frem når der kommer nogen gående.

Da Gåturen foregår hver dag, i alt slags vejr oplever og mærker børnene årstidernes skift på egen krop.

Der bliver talt himmellegemerne og naturkræfterne. Derudover bliver der snakket om det affald der ligger på stierne, som tit bliver samlet op, af personale og børn, og derefter smidt i skraldespande, hvorefter der bliver ført samtaler om at værne om miljøet.

Blade og bær bliver plukkede og medbragt som spise.

8


Kulturelle udtryksformer og værdier

Blomster der kan plukkes med hjem til fødselsdagsbarnet.

På turen bliver der talt om fødselsdage, familieforhold, kristendom, helligdage og køkultur.

Der bliver sunget, rimet og gentaget remser og fortællinger fra morgensamlingen.

Refleksion i forhold til dokumentationsprocessen.

På gåturen tæller vi børnene og holder godt øje med ikke at miste nogle, og at alle gennemfører og får den nødvendige hjælp og støtte til at gennemfører gåturen. Hvis et barn har en mindre god dag, træt dag eller andet er det nemt at opdage, fordi vi er tæt på hinanden og det ofte kan ses på deres kropsprog, eks. ved de går lidt for sig selv. Så har de voksne mulighed for at tale med dem og holde dem ekstra i hånden. Men i forhold til de billeder vi tager, kan det være svært, fordi der er mange børn og der kan hurtigt gå mange dage uden at barnet ser sig selv på billeder af gåturen. Så personalet må være meget bevidste om ikke at fremhæve enkelte børn, enten ved at tage brede naturbilleder eller at sørge for at alle føler sig set på længere sigt.

Det er ligeledes af stor betydning at vi er bevidste om ikke at udstille børnene på måder der udstiller dem negativt og kan være med til at ekskludere eller stigmatisere dem. For eksempel kan nogle børn have tendens til at være lidt langsomme og på få dage kan de blive ”barnet der altid er langsomt”, dette forebygger pædagoger f.eks. ved at lade barnet gå forrest og se efter trafik. Det betyder for personale at være bevidst om ikke at omtale børn stigmatiserende. Såsom: barnet der altid træder i hundes efterladenskaber, barnet der altid slår, barnet der ikke venter på de andre m.m.

Refleksion i forhold til muligheder og begrænsninger

Når der i pædagogisk praksis, som i Børneskoven, bruges billede dokumentation og praksisfortælling i dagbogsform, dias og hjemmeside m.m. med forskellige modtagere er det vigtigt, at der er et så højt refleksionsniveau som muligt, i forhold til objektivitet og subjektivitet og det budskab vi videregiver.

Når der eksempelvis bruges billeder i hverdagen til at dokumentere pædagogisk arbejde, er det vigtigt at være bevidst om, at billeder kun kan bruges i relativ forstand. Det kan være

9


fristende at tro, at et billede eller en fortælling af ”situationen” giver et objektivt kik ind i virkeligheden, men situationen og motivet viser det vi fokuserer på med linse og tekst.

Hvis et billede for eksempel viser at et træ ligger ned, kan vi sige at børnene væltede det, men billedet viser jo faktisk kun at træet ligger ned og ligeså godt kan være væltet i blæsevejr. Vi kan altså beskrive situationer mere eller mindre som vi vil. (Ydermere må vi være etisk reflekterende så vi ikke udstiller mennesker på uhensigtsmæssige måder, der kan såre eller stigmatisere dem).

Fortolkning og brug af billeder er en del af pædagogisk praksis i daginstitutioner. Mette Hanibal skriver, ud over, at billeder som pædagogisk praksis i dokumentation kan kaldes ”pædagogisk dokumentation” er det ”et værktøj til udvikling af pædagogisk praksis og refleksion.” (Sørensen, 2009, s. 106) Hanibal skriver ydermere om forforståelse i forhold til fokus nar vi tager billeder og ikke mindst hvordan pædagogers sociale, kulturelle og personlige forhold vil få betydning af fortolkningerne.

Hanibal perspektiverer herefter til, at børn har deres helt egen forforståelse og kan have stor gavn af selv, at vælge sin historie ud fra et fotografi og hvordan det vil fortælle sin historie. Dette gavner barnets selvforståelse og personlige udvikling, men barnets analyse giver også pædagog og forældre mulighed for at følge barnets udvikling og styrke relationen. (Sørensen, 2009)

Diskussion af dokumentation i forhold til børnehavers opgave, og linjefaglige muligheder

I november 2011 udgav ”kulturministeriets Udvalg for idrætsforskning” en rapport der beskriver, ni videnskabelige præsentationer som er sammenfattede af den internationale forskning på feltet. De enes om en fælles erklæring, der entydigt slår fast, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. (Idrætsforskning, 2011)

Dette er banebrydende for en nytænkende og innovativ pædagogisk praksis, der understøtter, at fysisk aktive børn udvikler en højere lærings og koncentrationsevne og derved har lettere ved at handle med – og optage fra sine omgivelser.

Her har det eksistentielt betydning for børnene i Børneskoven med den daglige gåtur og at det er pædagogisk arbejde at italesætte viden omkring bevægelse, til forældre, bestyrelser og medarbejdere. Og Pædagogisk praksis i alle daginstitutionsområdet må derfor fokusere på den sanselige bevægelse – børn skal hoppe, danse, løbe, fiske, cykle, grave, plante og slås sig til en god udvikling af mennesker.

10


Det er heller ikke fremmede for regeringen som på det sidste har diskuterede ny skolereform, hvor nogle politikere blandt andet mener, at vi skal give børn mere bevægelse i skolen fordi det fremmer læring og almen sundhed.

Men uanset hvad vi vælger fritager nye reformer ikke forældrene, fordi en anden stor test fra november 2012 af næsten 20.000 danske skolebørn viser at, ”Hvis børn selv går eller cykler til skole, kan de bedre holde fokus på undervisningen.” (Holm, 2012) Vi skal altså kunne italesætte denne viden for forældre og forhåbentligt se, at flere børn kommer cyklende eller gående i daginstitutioner og skoler.

Dog er det et faktum, at der er kommet langt større socialpolitisk opmærksomhed på, at fysisk aktivitet ikke kun har afgørende indflydelse på børns generelle sundhedstilstand, motorik og fysiske udvikling, men også har en central indflydelse på udviklingen af sociale evner, trivsel og selvforståelse.

Men samtidigt er der kritikkere der mener at børn i daginstitutioner rører sig for lidt, se bare Børn og Unge nr. 15 fra 2009 artikel som giver ” Et billede af dagtilbud med for ringe muligheder for fysisk udfoldelse, så børnene udvikler dårligere motorik med alderen” (Andersen, 2009) og andre undersøgelser der viser vi børn er overvægtige og får sukkersyge. (POLITIKEN.dk, 2008)

Referenceliste

11


Andersen, F. B. (15. 5 2009). BUPL mener: Vi elsker børnehaven. Hentede 23. 5 2013 fra bulp: http://bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/15822C06CCFE46ABC12575BB0039761A!OpenDocument

Bornholms Regionskommune. (7. 9 2010). Hvad er ”Den røde tråd”? Hentede 25. 5 2013 fra brk: http://www.brk.dk/Indflydelse-Politik/Politikker/Documents/Den%20R%C3%B8de%20Tr%C3%A5d%20politik%20for%20b%C3%B8rns%20overgange.pdf

Holm, C. O. (25. 11 2012). Børn, der bliver kørt til skole, koncentrerer sig dårligere. Hentede 23. 5 2013 fra Videnskab: http://videnskab.dk/krop-sundhed/born-der-bliver-kort-til-skole-koncentrerer-sig-darligere

Idrætsforskning, K. U. (01. 11 2011). Fysisk aktivitet og læring. Hentede 22. 5 2013 fra Kulturministeriet: http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2011/fysisk-aktivitet-og-laring/

Justitsministeriet. (10. 9 2012). Bekendtgørelse af forvaltningsloven. Hentede 21. 5 2013 fra retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142955#Kap2

Kommunernes Landsforening. (0. 0 2010). Farvel til dagtilbud og goddag til skolen. Hentede 26. 5 2013 fra Faglige kvalitetsstandarder > Inspirationsmateriale > Dagtilbud: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_48441/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

Lind, U. (2006). Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner: et spørgsmål om magt, etik og pædagogik. Vejle: Unni Lind og Kroghs Forlag A/S.

POLITIKEN.dk. (18. 9 2008). Børns fedme bliver til sukkersyge. Hentede 24. 5 2013 fra Politikken: http://politiken.dk/tjek/forbrug/familieliv/ECE569286/boerns-fedme-bliver-til-sukkersyge/

Retsinformation. (17. 6 2011). Dagtilbudsloven. Hentede 21. 5 2013 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202&exp=1

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD. (2013). Kuno Beller Test. Hentede 26. 5 2013 fra Konsulentydelser: http://www.sua.rm.dk/konsulentydelser/p%C3%A6dagogisk+udredning/kuno+beller

Sørensen, M. (2009). Dansk, kultur og kommunikation (2 udg.). København: Akademisk forlag.

12