Europæisk dannelseEuropæisk musikhistorie

Ca. 1000 til 1750

Fokus på den overordnede verdensopfattelse

Politiske ideer

Filosofiske/litterære ideer

Væsentlige institutionellen forhold

Menneskeopfattelse

Benestad

Antikken til oldkirken over middelalderen til renæssancen og videre til barokken og dens afslutning omkring 1750.

Antikken

Musik er et græsk ord. Det samme er harmonik, melodi, rytme, tone diatonik, kromatik og en lang række andre ord, som vi bruger, når vi taler om det her pudsige fænomen, det er, at vi udtrykker os ved hjælp at organiseret støj. Det vidner selvfølgelig om vores nære tilknytning til antikkens kultur og tankeformer. Og som Benestad skriver i sin indledning til antikken:

”… disse ord og udtryk giver et stærkt vidnesbyrd om at hele vores musikopfattelse og vores musikalske tankeformer i høj grad er bestemt af de grækere som fra deres eget sprogs naturlige ressourcer fra grunden af skabte en ny terminologi, hvorved nye områder af menneskelivet kunne gøres til genstand for rationel fremstilling og logisk tænkning.”

Musik havde dengang en anden bredere betydning end i dag. Musenes kunst betød det dengang og var en sammenfattende betegnelse for den kunst som menneske frembragte gennem inspiration fra Musene. Og hvad var musene så? Det var ikke fordi grækerne var særligt begejstret for små gnavere. Det var ikke den type mus! En muse var en reel guddom som kunne tage bolig i udvalgte menneskehjerter og bringe det guddommelige frem gennem dem.

Musik og det der havde med musik at gøre , og det var både digtning, dans og fx mimekunst , var sådan et udtryk for den åndelige kultur i modsætning til den fysiske.

Og det er altså alle de største af vores filosoffer som beskæftigede sig med det her herlige fænomen. Og de gjorde sig hver i sær forskellige tanker om, hvad musikken skulle gøre godt for.

1

Thales fra Miletus, Homer, Pythagoras, Platon, Aristoteles og hans elev Aristoxenos, Epikur og en lamg række andre.

Hvordan lød musikken?

Først og fremmest vokalmusik, måske med instrumentledsagelse. Man har først ret sent i græsk kultur beskrivelser af ”ren” musikfremførelse . Musik var først og fremmest musikledsagelse.

Apollonfesterne vs. Dionysosfejringerne (forskellig type musikledsagelse) Strengeinstrumenter vs. Aulos (dobbelt rørblad og en skarp klang)

Den appolinske kunst er karakteriseret ved en udpræget sans for proportioner, klar form, perfekt ligevægt og balance, ophøjet skønhed og renhed.

Dionysoske er sanselighed, vildskab og ekstase.

Den athenske statsmand Solon (638-558 f.kr.) taler om musikkens etiske aspekt – at den har iboende muligheder for at fremme moral og godt borgerskab.

Man begynder også at tale om musikkens rolle i ungdomsopdragelse.

Men det er selvfølgelig svært at få et klart indtryk af hvordan musikken lød eftersom der ikke eksisterer primær musikalsk kildemateriale. Der findes ca. 10 mere eller mindre fuldstændige melodier, som er noteret på papyrus, men ikke noteret på den måde vi kender det, for selve nodesystemet kommer først langt senere.

I græsk musik anvendte man en række forskellige tonearter, som havde fået navn efter forskellige folkeslag og provinser, fx dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk, jonisk. De betegnelser blev igen senere taget op i middelalderens musikteori. Men de gamle græske skaler var altså konstrueret anderledes end dem, vi kender i dag.

Pythagoras (570-500)Musikvidenskabens far! For P er musik noget mystisk. Han var matematiker og indordnede alle begreber under tal. Alt var tal for ham og matematik bliver hans metafysik. Han sagde selv at ”tal og talforhold er naturens og livets sande realiteter.” Det er altså igennem matematikken at man skal søge dybden i universets hemmeligheder.

Både i naturen og i kunstarterne er der ifølge P en indre matematisk logik. Proportion, symmetri, ligevægt, harmoni er udviklet på baggrund af matematik.

Alt er enheder til en større helhed..

P opdager at musikkens intervaller er bestemt af talforhold. Måske derfor bliver han særligt optaget af musik. Den må stå i forhold til noget guddommeligt og har derfor en moralsk værdi, som må gøres til genstand for moralsk vurdering.

2

Han udvikler en teori om konsonanser og dissonanser og skaber den pythagoreske skala med udgangspunkt i den rene kvint. Tanken om et kosmos, hvor alt står i det rette forhold til helheden bliver et idealbillede for grækerne. Også for Platon.

Platon (ca. 427-347 F.K.r)Overtager sine ideer fra Damon. Musikken kunne vække bestemte følelser og kunne påvirke menneskets karakter. Musikken kunne derfor bruges i ungdomsopdragelsen, og skulle i det hele taget bruges i statens tjeneste. Denne tanke kritiseres ” en metafysisk tankegang som intet har med realiteterne at gøre. Platon går ind i den diskussion.

(sjov dialog mellem Sokrates og Glaukon side, 16)

Platons ”etoslære”: bestemte melodibevægelser har iboende kvaliteter der skaber tilsvarende sindsbevægelser. Brug kun god musik der kan virke i positiv retning. Kun dorisk og frygisk skaler. Platon lovpriser enkelthed. Afskyr instrumentet Aulos. Platon sætter musikken over alle andre kunstformer, når det handlerom at opdrage.

Dorisk bidrager med sit værdige og afbalanceret præg til at skabe en velformet personlighed.

Frygisk passer særlig godt til soldater. Den fremmer krigermentalitet og opelsker mandighed og beslutsomhed

Jonisk og lydisk skaber derimod slaphed og drukkenskabstendenser.

(megasjovt Platon citat side 19)

Det er vigtigt at barnet får en musikalsk oplæring, så det kan lære at skelne mellem godt og ondt. Musik er for Platon en etape på vejen mod det vigtigste studium, FILOSOFIEN. Men på den vej er det nødvendigt at beskæftige sig med både musik og gymnastik – ånd og legeme. Det er i virkeligheden meget grundtvigsk.

Musik, hvis den ikke besudles, kan lede frem til den højeste kundskab og til en erkendelse af det godes idé, hvorfra der igen er en vej tilbage til den menneskelige virkelighed som vi selv må være med til at forme i overensstemmelse med denne ide og nye erkendelse.

AristotelesMere ”jordbunden”. Mere knyttet til tingenes verden – empirien. Tror ikke på en ideernes verden som Platon.

3

Enhver organisme bærer i sig selv ÅRSAGEN til sin egen eksistens. Årsagen er både hensigt og mål.

Alle organismer og ting indordner sig i den store samlede hensigtsrettethed mod det væsen som er alle tings hensigt og begyndelse.

Der er altså noget deterministisk i det grundsyn. Og det danner også basis for hans kunstsyn.

Efterligning (mimesis) og renselse (katharsis)Hvad kunsten er og hvad dens virkning er, er det som interesserer Aristoteles.

Modsat platon bliver evne til at efterligne det ypperste en kunstner kan foretage sig. Alt kunst har efterligningen som basis, hævder han. Denne evne hos menneske adskiller os fra dyr.

Det er gennem hans erfaringer, at han konstatere at mennesket elsker efterligninger.

Han stiller sig derfor også friere til, hvordan musikken kan lyde. I forhold til musikkens karakterskabende og opdragende kvaliteter er han stort set enig med Platon.

Udover Mimesis (efterligning) og i øvrigt dens opdragende kvaliteter har musik også en evne til Katharsis at rense menneskesjælen. Både sindslidende og normale mennesker kan renses. Princippet er at man spiller de modsatte følelser af, hvad patienter ønsker at bliver fri for.

Musikken er med til at forbedre den menneskelige karakter, OG DET ER BEDST HVIS UNGDOMMEN SELV LÆRER AT SPILLE ET INSTRUMENT.

Hvad kunsten er og hvad dens virkning er kunstens virkning.

AristoxenosEn mellemposition

Musikken har en indre logik som kan bestemmes og studeres, og sådan danne udgangspunkt for en videnskab der hverken er matematik eller fysik. Det skal være en videnskab om melodien som fænomen. (Han er blevet kaldt verdens første musikalske humanist) Han ville sætte mennesket i fokus når det galt vurderingen af de musikalske elementer.

”For opfattelsen af musik afhænger af disse to evner, sanseoplevelsen og hukommelsen; vi må opfatte den lyd som eksisterer i det aktuelle øjeblik, og samtidig må vi huske den som er forsvundet. Der gives ingen anden måde, hvorved vi kan følge musikkens fænomener.”

EpikurUnder den Hellenistiske epoke (sidste 300 år indtil jesu fødsel) ændrer musikken sin betydning i samfundet. Den tillægges ikke længere nogen særlig evne til at påvirke den personlige karakter eller andet. Epikur udtaler at ”musikken er irrationel og kan ikke påvirke sjælen eller følelserne”.

4

Musikken mister terræn i hvert fald indtil ”nyplatonismen” får fæste. Plotin oplever musikken som en ædel kunstart der kan rense menneskets sjæl og fører det mod det højeste gode. Men musik er en kunst og ingen videnskab om tal og talforhold.

Den nyplatoniske tanke om musikkens etisk opbyggende kraft føres videre i den kristne oldkirken.

Oldkirken (musikkens plads i oldkirken)Ved de jødiske tempelgudstjenester spillede sang og musik en væsentlig rolle. Ved synagoegudstjenesterne var der ikke instrumenter med, her var sangen dominerende. Sangen udfoldede sig typisk i vekselsang mellem præst og koret (forsamlingen). Sangtraditionen føres videre i den kristne kirke. Fra kilder ved man at Paulus ved flere lejligheder opfordrede til sang. ”Syng og spil af hjertet for herren og syng for Gud af et taknemmeligt hjerte”. (benestad side 33) Man sang fra salmernes bog fra det gamle testamente, men formentlig også andre tekster. Sangen var et led i gudstjenesten og tjente det klare mål at opbygge menigheden på det åndelig plan. Det var ikke underholdning eller kunst.

Mange ny-kristne bar også på en verdslig hedensk musiktradition, men de har formentlig ønsket at distancere sig fra den ligesom de ønskede at distancere sig fra alt andet som kunne sættes i forbindelse med hedensk kultur. Den verdslige musik finder andre ramme som fx teatret, cirkus og offentlige fester, og den forbliver uforenlig med en kristen livsholdning. Benestad skriver:

”De kristne kom til at identificere denne musik med de hedenske, materialistiske livsformer som efter deres syn var ødelæggende for en højværdi kristen moral.”

En bitter kamp – kirken afviser den virtuose musik. Paranoia. Musikken skulle være ren og ikke støje i forhold til budskabet. Den skulle kun være et middel til at bringe det kristne budskab videre frem i verden.

Ikke noget særligt hensyn blev der taget til antikkens skrifter om musik med undtagelse af Plotins askese og åndeliggørelse af musikken. I hvert fald ikke indtil Augustin (354-430) som gjorde sig mange tanker, også om musik.

AugustinDen betydligste af kirkefædrene har selv skrevet et værk om musik, De Musica. Han skriver bl.a. at man kun kan blive kyndig, hvis man forstår at kombinere teori og praksis. Han har ikke meget tilovers for den udøvende musiker, der ikke samtidig har musikalsk viden og indsigt. Og den person siger han:

”Hvis enhver som blæser eller klimprer på et instrument behersker denne disciplin, så kan jeg ikke tænke mig noget mere vulgært eller foragteligt end den.” (Benestad side 39)

Musikken må ikke forstyrre oplevelsen af tekstens budskab. Det ville være en synd!

5

Men der bliver på Augustins tid indlagt en jubilus til slutningen af messens halleluja-led. En jublende melisme som skulle udtrykke glæde og fryd. Det er sang uden ord.

”Og hvem passer denne Jubilatio bedre for end den hellige Gud? Han er hellig, for tale er alt for fattigt for ham, og hvis tale ikke kan hjælpe dig og du ikke kan være stille, hvad andet kan du gære end at juble så dit hjerte fryder sig uden at synge ord – og sådan at den umådelige glæde ikke skal lade sig hindre af lydstavelserne begrænsninger.” Augustin (Portnoy s, 53)

Ambrosius i Milano – hymnerne bliver populære, mere melismatisk sang.

Augustin og andre samtidige kirkefædre var ellers optaget af antikkens ideer om en kosmisk musik. Pythagoras og hans tanker om at alt er enheder i et større kosmos får ny opmærksomhed. Musik er for Augustin en jordisk manifestation af en universel rytme. Derved laver han en kristen allegorisering af en værdslig tanke der stammer tilbage fra antikken (Pythagoras og Platon).

MiddelalderenAugustins musiksyn – en nyphytagoræsk, nyplatonisk ide - præger langt ind i middelalderen og i princippet videre endnu. Brydningen mellem en teoretisk og praktisk musikudfoldelse. Den praktiske udfoldelse bør alene tjene liturgien og det religiøse budskab.

Nye musikalske landvendinger som ikke kan indpasses i kirkens musiksyn bliver bekæmpet.

Man ser bort fra den intime forbindelse der var mellem teori og praksis i den klassiske oldtids musik (muserne der tager bolig i en udvalgt sjæl)

Boëthius (480-526)

Cassiodorus var optaget af antikkens musikteori, men han lavede desværre en del fejltolkninger, som kom til at præge den senere musikteori. Han forvekslede bl.a. navnene på de græske skalaer. Græs dorisk bliver til kirketonal frygisk osv.

Boëthius romersk statsmand, matematiker og filosof var fuldt optaget af antikkens musikteoretiske problemstillinger. Negligerede kirkens praktiske musikudførelse. Talsmand for spekulativ musikforståelse. Bliver i øvrigt anklaget for forrædderi og halshugget. Anser musik som en friere kunstart og den vigtigste af de frie kunstarter. Holder fast ved antikkens syn på tonearternes etiske kvaliteter og videreformidler den musikalske etoslære. Musikken skal ikke appellere til lidenskaberne. Det er mennesket uværdigt. Man skal hellere hengive sig til teoretiske musikstudier. Intellektet er sanserne langt overlegent, mener han.

Han er på den måde med til at bekæmpe noget som er levende i folket.

(fremragende citat øverst side 48)

Musikeren er den som har evnen til at vurdere.

6

(Den berømte fortælling om Pythagores der går forbi en smedie side 48)

Boëthius laver en rangordning af musik: Musica mundana (sphærens musik), musica humana (en indre menneskelig harmoni en balance mellem det rationelle og det irrationelle) og musica instrumentalis (det laveste trin - instrumentet der kan afsløre det elemæntære talforhold afstand mellem toner).

Men vigtigst er vel at han genopdager den antikke musikteori og egentlig samtidig skærper han den gamle Augustin og dennes kritik af den verdlige virtuose musik. Og det er noget kirken kan bruge. Kirken tager hurtigt Boëthius til sig, hvilket er med til at fortrænge den verslige musik

Guido fra Arezzo (herfra er det Tim)Nu bliver nodeskriften opfundet, og så skal vi også endelig til at lytte til noget musik.

Pause og kongestuen

Lektion 2

Musikken i renæssancen:

Tim var inde på det sidste gang, hvor han tog os med fra noget af den allerførste nedskrevne musik – fra den gregorianske kirkesang Dunstables indførelse af tertsen og frem til Palæstrina der med sin helt særlige teknik lader individuelle melodistykker akkompagnere hinanden i en såkaldt polyfon helhed. Meget avanceret.

Renæssance og Barok (Händel)

Kort fortalt—lange linjer om renæssancen med reference også til Kristinas, Vitruvianske mand (Leonardo de Vinci), De hollandske eller nederlandske kunstnere.

- En genfødsel eller måske mere en genopdagelse af verden og af mennesket. - En glødende forventning efter at få del i den nye økonomiske og kulturelle

opblomstring.- En reaktion ifølge den dominerende schweiziske kunsthistoriker Jakob Burckkhardt

mod middelalderens asketiske livsstil, og en fornyet forståelse for det menneskelige sjæleliv.

- Inden for musikken kan man anslå renæssancens begyndelse for omkring år 1300 med ars nova bevægelsen, hvor man oplever en begyndende selvstændiggørelse af den verdslige musik.

- Men ofte lægger man snittet 100 eller 200 år senere; altså det 15.- og 16. århundrede fordi der her kommer en række nye stilretninger fra fx Burgunderskolen og den flamske skole.

7

- Udstrakt grad af politisk uafhængighed i de norditalienske byer Firenze og Venezia. Enorm økonomisk magt blandt patricierfamilierne. Det samme sker i Flandern med deres søfart og tekstil.

- Et borgerligt kulturbehov.- 1440 akademiet i Firenze – Grundlægges af den græsk-byzantiske udsending

Gemisthus Pletho. Akademiets hovedformål var at introducere Platons filosofi for den vestlige verden og bekæmpe den pseudo-aristoteliske filosofi, som var begyndt at gennemsyre den kristne tankeverden. Teolog og filosof Nikolaus Casanus ville med Platon generobre den åndsfylde som kristendommen tidligere havde haft.

- Tidens filosoffer blev kaldt humanister. En livsanskuelse som tillægger det enkelte menneske en egenværdi.

- I norden er de ledende humanister: Rudolf Agricola, Ulrich von Hutten og Eramus fra Rotterdam.

- Fælles for humanisterne var at de betonede det dennesidige i modsætning til middelaldermennesket der betragtede livet som et forspil til evigheden.

- Denne tanke udviklede ekstreme tolkninger med ekstrem selvhævdelse. Fx Macchiavellis Fyrsten. Motto for det jordiske liv: ”gør hvad du lyster”

- Men det frisatte også menneske og gav det et mod til fx som Martin Luther at sætte sig op imod den tilsyneladende uovervindelige pavemagt, og tro mere på sin egen forståelse af den bibelske lære end den traditionelle kirkes tolkning. Eller som gav Kopernikus mod til at udfordre Aristoteles autoritet.

Og så til Barokken og Håandel

George Friedrich Händel (1685 – 1759)

Jeg ville blive ked af det, hvis jeg bare underholdt folk – jeg ønsker at gøre dem til bedre mennesker. - G. F. Händel, 1750

1 En barokkomponist- Hvad betyder det? Hvilken status havde komponister dengang? Måske med reference til Haydn og Beethovens meget forskellige kontrakter

Læs om barokken Benestad

Tidlig barok – midt-barok og sen-barokken. Händel tilhører sen-barokken.

En ny æstetik der kommer til udtryk i alle kunstarter.

En ny måde at komponere som specielt udspringer af byen Firenze i Italien. Private akademier, saloner. Cameratakredsen..

Dur-mol tonalitet erstatter langsomt den kirketonale praksis.

8

Vokalmusikken er stadig primær, men instrumentalmusikken vinder frem, og der opstår en række nye genre.

Musikken får en ny anseelse. Musikken påvirke os følelsesmæssigt. Måske er den mere end matematik, som var musikhistoriens første teoretiker Pytagoras’ udgangspunkt, måske har den noget med en universel harmoni af gøre.

J.S. Bach og Händel – senbarokkens giganter.

2 Hvad var det for et sted han voksede op?

3 Bibliografisk (faktatjek)

Født i byen Halle 1685Faren var barber-kirug ved Hertugen af Saxe-Weissenfels. Moren var præstedatter.

Får ansættelse ved den Calvinistiske domkirke i Halle

Hamborg 1703Som 18 årig forlader han Halle og rejser til Hamborg. Her fandtes et operakompagni, som ikke var underlagt hoffet. Han bliver ven med Johann Mattheson (sværduel over Cembalo), der senere bliver vigtigste kilde til det, vi ved om Händel i denne tidlige periode af hans liv.Händel skriver sin første opera 1705 (20 år gammel) den blive en succes med 20 opførelser.

Italien 1706 Kommer til Firenze og Rom og finde forskellige velgørere som bestiller værker hos ham., bl.a. Dixit Dominus HWV 232 (et større vokalværk skrevet til den katolske !!! kirken)

Rejser rundt i Italien og bliver godt bekendt med den italienske opera. Skriver bl.a. operaen Rodrigo og Agrippina. Han er en produktiv herre i sin bedste alder

Hannover 171025 år gammel 1710 får han stilling som kapelmester ved hoffet i Hannover. Kronprinsen er den senere Kong George 2. Et særdeles velbetalt job plus han får ret frie beføjelser, hvilket var et særligt privilegium på det tidspunkt. Han får således også gode muligheder for at rejse, og kommer bl.a. til Düsseldorf og London.

London 1710

I London beslutter Händel sig for at skrive en opera, tænkt specifikt til et engelsk publikum. Der bliver skruet op for de scenografiske effekter, og for den musikalske patos. Det viser sig, at være en effektiv kombination. Operaen ”Rinaldo” bliver en stor succes. Händel selv improvisere på Cembalo. Han bliver glad for England.

9

I 1712 besluttede Händel sig for at bosætte sig permanent i England. Han modtog en årlig løn på £200 af dronning Anne, efter at han til hende havde komponeret Utrecht te Deum, der var uropført i 1713.[13][14]En af Händels mest betydningsfulde mæcener var den unge og rige tredje jarl af Burlington, Richard Boyle, der tidligt viste Händels værker interesse.[15] Til ham skrev Händel Amadigi di Gaula, en usædvanlig opera, der havde Nicolo Grimaldi på rollelisten, og som ikke var skrevet for stemmer, der var dybere end altstemmen. I juli

1717 blev Händels Water Music opført mere end tre gange på Themsen for kongen og hans gæster, herunder hertuginde af Bolton, Anne Vaughan, grevinden Henrietta Godolphin, grevinden af Darlington, Sophia von Kielmansegg og den første jarl af Orkney George Douglas-Hamilton. Bådene, der var på vej til Chelsea eller Lambeth, og som forlod festen efter midnat, sejlede med flodens tidevand. Kompositionen skabte et godt forhold mellem kongen og Händel.[9]

1717-1719 huskoponist i Cannons Middlesex skriver en række hymner som bliver voldsomt populære og som danner baggrund for hans senere virke som oratoriekomponist

1719-1734 Royal Academy of MusicBliver involveret i oprettelsen af Det Royale musikakademi. Tanken med akademiet var at udvikle et sikkert fundament for at integrere italiensk opera i London. Etablere et sted i London, hvor noble folk og folk med penge kunne opleve verdensklasse opera Händel rejser rundt i Europa og forsøger at lokke gode folk til London. Han skriver selv store værker til akademiet, bl.a. : operaer, Giulio Cesare in Egitto, Tamerlano og Rodelinda, der indeholder mange af de da capo-arier, som gjorde ham berømt som fx Svegliatevi nel core. Efter at have komponeret Silete venti koncentrerede han sig om opera og holdt inde med kantaterne.

Indsættelseshymner til George 2. 1727

Det er en lang og produktiv periode i hans liv, og han bliver en dominant skikkelse i byens og Europas kulturliv. Nogen mente også at han blev en FOR dominerende person. Kontrakten under Royal Acadamy som leder af King’s Theater bliver ikke forlænget i 1734, men han finder hurtigt et nyt teater nemlig Covent Garden Theater.

Slagtilfælde i 1737 og han må holde igen og tage på kurophold. Han genvinder kræfter og kan, efter noget tid, begynde at spille orgel igen. Men i 1741 opgiver han teatret og helliger sig oratorier, orgelkoncerter og concerti grossi.

4 Messias

Messias, der vel nok er det kendeste af Händels værker, er netop et oratorium. Det er baseret på en libretto (altså tekst) skrevet på engelsk af Händels gode ven Charles Jennes. Og som det oftest gør sig gældende for oratorier, så har Messias selvfølgelig også et vis religiøst præg.

10

Værket bliver ofte forbundet med julen, hvilket egentlig ikke var Händels hensigt. Men det er klart, at når man skriver et værk, der omhandler Jesu kristi liv, hans fødsels , lidelseshistorie og død, så er det i hvert fald en mulighed at knytte an til julehøjtiden.

Og det gør man i høj grad, og har faktisk gjort det uafbrudt siden første opførsel i Dublin 1742 april måned.

Det er et imponerende værk! Se slide med oversigt.

Beskriv det kort

Og han skrev det på ganske kort tid omkring tre uger ca. Man ved det selvfølgelig ikke helt præcist, men han var typen der kunne få noget fra hånden. Om dette her med at låne som noget der er helt okay.

1 del handler om profetien om Jesu Kristi komme og fødsel2 del handler om hans lidelser og død3 del handler om troen på den genopstandende frelser.

Det bliver alt sammen udfoldet i de her mange scener med recitativer

Det er sjældent, at hele oratoriet bliver opført. Ofte selekterer man lidt i det. En opførelse af hele værket vil, afhængigt at dirigenten tage omkring 2 en halv time. Det har vi heller ikke tid til, og jeg har derfor også tilladt mig at vælge noget ud, som vi skal lytte til. Og jeg har valgt tre kor, som enhver opførsels ikke kan være foruden. Det er et kor fra del af oratoriet og det første er: ”For unto us a child is born”

Det andet er, det mest berømte stykke musik som Händel overhovedet har skrevet nemlig Halleluja-korte der afslutter anden del og så er

Det tredje kor ”Worthy is the lamb” som afslutter tredje del og altså afslutter hele værket.

1 ”For unto us a child is born”

2 ”Hallelujah” – sjov historie om at værket åbnede en port ind til himlen.

3 ”Worthy is the lamb”

Og således opløftet - og måske som bedre mennesker (det var jo Händels mission eller håb) vil vi forlade lokalet her og mødes igen i spisesalen kl. 11.30

Fagudtryk:

11

Oratorium: betegnelse for en større komposition af religiøst karakter. Opføres uden dekorationer, kostumer og ageren.Concerto Grosso (itl. Stor koncert) Et større instrumentalværk.

Funny facts:

Del I: Guds plan om forsoning ved Messias' komme• Sinfonia (Ouverture)

Scene 1: Frelsens profeti

• Recitativ & Akkompagnement (Tenor): "Trøst mit folk"

12

• Air (Tenor): "Hver dal skal hæves"• Kor: "Herrens herlighed skal åbenbares"

Scene 2: Profeti om den kommende Messias

• Recitativ & Akkompagnement (Bas): "Dette siger Hærskarers Herre"• Air (Alt eller sopran): "Hvem kan udholde den dag, han kommer?"• Kor: "Han sidder og smelter sølvet"

Scene 3: Profeti om Jomfru Marias fødsel

• Recitativ (Alt): "Se, den unge kvinde skal blive med barn"• Recitativ & Kor: "Zions budbringer"• Recitativ & Akkompagnement (Bas): "For se, mørket dækker jorden"• Air (Bas): "Det folk, der vandrer i mørket"• Kor: "For et barn er født os"

Scene 4: Engle viser sig for hyrderne

• Pifa ("Pastoral Sinfonia")• Recitativ (Sopran): "I den samme egn var der hyrder"• Recicativ & Akkompagnement (Sopran): "Da stod Herrens engel for dem"• Recicativ (Sopran): "Men englen sagde til dem"• Recitativ (Sopran): "Og med ét var der sammen med englen en himmelsk

hærskare"• Kor: "Æret være Gud"

Scene 5: Kristi forsonende mirakler på jorden

• Air (Sopran): "Bryd ud i jubel, Zions datter"• Recitativ (Alt): "Da skal blindes øjne åbnes"• Air (Sopran), evt. som duet med en alt: "Som hyrden vogter han sin hjord"Kor: "For mit åg er godt, og min byrde er let"

Del 2: Frelse opnås ved Kristi offer; Menneskeheden fornægter Guds tilbud; Gud sejrerScene 1: Forsoningens offer, smerte på korset

• Kor: "Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd"[24]

• Air (Alt): "Foragtet og opgivet af mennesker"[25]

• Kor: "Men det var vore sygdomme, han tog"[26]

• Kor: "Ved hans sår blev vi helbredt"[27]

• Kor: "Vi flakkede alle om som får"[28]

13

• Recitativ & Akkompagnement (Tenor): "Alle, der ser mig, spotter mig"[29]

• Kor: "Han har overgivet sin sag til Herren"[30]

Scene 2: Offerdøden, Hans gåen gennem Helvede og genopstandelse

• Recicativ & Akkompagnement (Tenor): "Deres hån har knust mit hjerte"[31]

• Arioso (Tenor): "Se jer omkring, om der findes en smerte som den, der ramte mig"[32]

• Recitativ & Akkompagnement (Sopran el. tenor): "For mit folks synd blev Han ramt"[33]

Scene 3: Genopstandelsen

• Air (Sopran el. tenor): "For du vil ikke prisgive mig til dødsriget"[34]

• Kor: "Løft jeres hoveder, I porte"[35]

Scene 4: Gud afslører hans identitet i Himmelen

• Recitativ (Tenor): "For til hvem af englene"[36]

• Kor: "Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham"[37]

• Air (Alt eller sopran): "Du er steget op til det høje"[38]

Scene 5: Evangelismens begyndelse

Kor: "Herren lader sit ord lyde"[39]• Air (eller "duet og kor"): "Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin"[40]

• Kor (eller air for tenor): "Deres røst er nået ud over hele jorden"[41]

Scene 6: Verden og dens herskere fornægter evangeliet

• Air (eller air og recitativ): "Hvorfor er folkeslagene i oprør?"[42]

• Kor: "Lad os sprænge deres lænker"[43]

Scene 7: Guds sejr

• Recitativ (Tenor): "Han, som troner i Himlen, ler"[44]

• Air (Tenor): "Du skal knuse dem med et jernscepter"[45]

• Kor: "Hallelujah! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten"[46]

14

Del 3: Taksigelse for besejring af DødenScene 1: Løftet om fysisk opstandelse og forsoning fra Adams fald

• Air (Sopran): "Dog ved jeg at min løser lever"[47]

• Kor: "Fordi døden kom ved et menneske"[48]

Scene 2: Dommedag og generel opstandelse

• Recitativ & Akkompagnement: "Se, jeg siger jer en hemmelighed"[49]

• Air (Bas): "For basunen skal lyde"[50]

15

Scene 3: Sejr over død og synd

• Recitativ (Alt): "Døden er opslugt og besejret"[51]

• Duet (Alt og tenor): "Død, hvor er din sejr?"[52]

Scene 4: Ophøjelse af det Messianske offer

• Kor: "Men Gud ske tak, som giver os sejren"[53]

• Air (Sopran og alt): "Er Gud for os, hvem kan da være imod os?"[54]

Kor: "Lammet, det slagtede, er værdigt"[55]

16