Dyrenes stemme

BLADet FrA DAnmArKs AKtIVe DyreretsFOrenInG anima.dk

ANIMA

FOrÅr 2010 - ÅrGAnG 10 #1

4 rÆVeFArme LUKKet I 2009

NY AFSLØRING:mAssIVe LOVBrUD PÅ DAnsKe GrIseFABrIKKer

KAMPAGNESEJR:7 nye PeLsFrI mÆrKer

NU LUKKER VI RÆVEFARMENE

AKTUELT:KAmPAGnen FOr et PeLsFrIt FØteX OPtrAPPes

OPFØLGNING:hVAD sKete Der eFter OPerAtIOn X?

Sex med dyr er forbudt i mange Europæiske lande, men ikke i Danmark. Sidste år blev et dyresexnetværk optrevlet af svensk TV3, der afslørede, hvordan dyr blev adopteret med løfter om at skulle leve resten deres liv i hyggelige landlige omgivelser, men i virke-ligheden blev udlejet til sex.

Dyreværnsloven forbyder allerede seksuelle handlinger, hvor disse skader dyret, men at bevise dette er i praksis svært. Derfor vil et forbud kunne fjerne den åbenlyst mishandling og få de som prøver dyresex for at udfordre grænser til at tænke sig om en ekstra gang.

Du kan støtte Dyrens Venners kampagne mod sex med dyr ved at sætte din underskrift på:

forbydsexmeddyr.skrivunder.dk

SMS MOD MISBRUG AF DYR

der bedrager

Efter de forfærdelige afsløringer af forholdene på danske pelsfarme udførte Fødevarestyrelsen sin egen kontrol på 140 farme i løbet af nogle få måneder. Kontrollerne viste mange overtrædelser af loven og da den ledende dyrlæge for veterinærrejseholdet blev interviewet af Fyens Stifttidende kaldte han pelsav-lerne for arrogante og bekræftede, at det han havde set stemte godt overens med Operation Xs afsløringer.

”Det, vi ser på farmene, ligger meget tæt op ad de forhold, TV2 afslørede. På de 140 farme, vi har besøgt, har jeg set mange eksempler på grov og uansvarlig behandling af dyrene, og avlere, som ikke følger enkle lovkrav ... De vidste, at vi ville komme, men alligevel blev vi mødt af overfyldte bure og syge dyr, der ikke blev taget hånd om. Mink med bidsår blev ikke taget ud af burene, så de kunne få fred, og der blev ikke ringet efter dyrlæge til syge dyr” udtalteFlemming Marker ledende dyrlæge for veterinærrejseholdet

Der gik ikke længe inden pelsindu-strien farede i flint over den meget klare melding og pludselig mente Veterinær-direktøren for Fødevarestyrelsen ikke, at Flemming Marker havde set det som han sagde han havde set. Faktisk mente Fødevarestyrelsen, at deres undersøgelse viste et helt andet billede end Operation X, også selvom 2/3 af alle farme brød loven.

Dyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Kontakt: AnimaCarit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg CMail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

anima

Grisene spiller sammen med de andre dyr i industrilandbruget hovedrollerne i et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien: ’Dyr i industrilandbrug’. Andre leden-de roller spilles af landbrugets repræsentanter og politikerne på Christiansborg. Sammen står de som garanter for fortsat mishan-dling af dyrene i dansk landbrug. Biroller spilles af forskere som kan argumentere for, hvorfor det er i orden at pine og plage de dyr, der er udset til at ende som føde og beklædning.

I december 2007 udsendte Euro-pean Food Safety Authority (EFSA) en rapport, som viser at 99,2 % af danske grise får halen helt eller delvist skåret af trods forbud mod rutinemæssig halekupering.

DANSKESVINESTREGERBetyder det, at en ledende dyrlæge hos

Fødevarestyrelsen ikke ved, hvad han selv så, men skal have det fortolket af sin overordnede? Eller betyder det at man kan have så forskellig opfattelse af den samme situation, at selv højtud-dannede personer som dyrlæger kan se dyr i den samme tilstand og mens den ene vil sige, at dyret lider forfærdeligt, så er en anden klar til at acceptere denne tilstand og mener derfor ikke der er grund til alarm?

Historien viser hvad vi som dyrevenner er oppe imod. Vi bliver nødt til at sikre, at folk har viden om dyrenes forhold, men ikke alene det. Vi bliver også nødt til at skabe en forestilling om en verden, hvor dyr ikke ringeagtes og deres lidelse kan affejes med et træk på skulderen og stiltiende accept. I dette blad kan du læse om folk, der gør en forskel for dyrene hver dag og langsomt men sik-kert er med til at ændre den optik, som vi ser dyrenes situation igennem.

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

ØJNe

Anima klagede i oktober 2008 til justitsministeren og i marts 2009 til EU-kommissionen over at loven, som blev indfært i dansk lovgivning i januar 2003, ikke bliver håndhævet. Forsikringer fra justitsministeriet om planer og hensigter osv. sammen med EU-kommissionens tilsyneladende accept af ministeriets forklaringer, fik i slutningen af 2009 Anima til selv at få foretaget en under-søgelse af i hvilket omfang ministerens forklaringer førte til overholdelse af loven og bedre forhold for grisene.

14 tilfældigt valgte besætninger blev besøgt for at undersøge forholdene: 4 med (drægtige) grisesøer og 10 med såkaldt slagtesvin. Det, som holdet så, støtter EFSA’s rapport. Dansk svine-industri overtræder loven og danske myndigheder er helt bevidste herom. Gruppen fandt, at alle grise er haleku-peret. I de 9 ud af 10 besætninger med slagtesvin blev også bestemmelsen om ’tilstrækkeligt rodemateriale’ overtrådt.

Dyrene havde ingen eller meget lidt strøelse. De fleste stier havde spalte-gulve og i 4 besætninger var der hængt kæde eller reb til beskæftigelse for grisene i stedet for strøelse. Holdet så ingen grise røre disse genstande.

DANSKE

KA

MP

AG

NE

NY

T

Grisesøerne i 3 besæt-ninger var fastholdt en-keltvis i de nøgne, små bure kaldet drægtighedsstier, hvor de ikke kan vende sig, men vælge imellem at stå op og ligge ned. Mange af dyrene bed/suttede på de stænger, som holdt dem fast. Det er alt hvad de kan foretage sig ud over at skifte mellem at stå op og ligge ned. I én besætning gik de drægtige søer i grupper på spaltegulv, som er uegnet til strøelse.

13 ud af de 14 besætninger leverer i øvrigt til Danish Crown og overtræder – ud over dansk lov – også slagteri-ets egne regler som understreger, at grise skal have permanent adgang til ’tilstrækkelige mængder af halm eller andet materiale, der tilgodeser grisenes adfærdsmæssige behov for rodemateriale’.

Grise er undersøgende, intelligente dyr, som uvægerligt vil se sig om efter noget at foretage sig. I de nøgne fabrikshaller hvor kun jernstænger, beton, spalter og dyrenes fæces er inden for rækkevidde, vil de andre dyr blive genstand for udforskning og grun-den er lagt for halebidning. Det burde ikke være så svært at forstå – alligevel synes det at være en uoverstigelig forståelsesbarriere for landbrugets aktører.

Forholdene i danske grisefabrikker er både ulovlige og ekstremt dyrefjendske og myn-dighederne optræder akkurat lige så skandaløst som svineproducenterne, når en lov med minimumsregler til beskyttelse af grise – 7 år efter dens ikrafttræden – stadig ignoreres.

Hvis loven, der som nævnt foreskriver tilstrækkeligt rodemateriale, blev overholdt, ville dyrene kunne undgå smerten ved at få halen klippet af, fordi årsagen til rutineklipningen ville forsvinde. Tilstrækkelige mængder halm af god kvalitet vil holde dyrene beskæftiget med at rode og tygge og de vil i meget beskedent omfang fristes til at manipulere med de andre grises haler og ører.

Forholdene i svinefabrikkerne og lovovertrædelserne berøver ikke kun dyrene deres haler. Også deres sund-hed går tabt i et omfang, der kræver tonsvis af antibiotika. Det er imidlertid en helt anden, uhyggelig historie om industrilandbruget.

SVINESTREGER

TV2 fulgte i februar op på Animas klag-esag om ulovlige halekuperinger. Til trods for, at rutinemæssig halekupering er ulovlig, så bliver over 99% af alle grise skamferet på denne vis. Anima har derfor indgivet en klage til EU-kommissionen for at bede dem sikre, at Danmark overhold-er loven.

Flere politikere vil nu have strammet reglerne, så landbruget ikke længere blot kan ignorere loven. Vi bliver ved med at forfølge sagen.

Efter afsløringen af mink og ræves elendige vilkår blev eksponeret til hele Danmark gennem Operation X satte Anima alle kræfter ind på at tale med danske modekæder, for at være sikker på, at de havde set programmet.

Det var fantastisk at opleve, at Animas navn nu for alvor har sat sig fast i modeverdenen og det blev hurtigt klart, at afsløringerne havde haft en effekt.

Gennem telefonsamtaler og møder blev resultatet, at 7 nye mærker kan komme på Animas pelsfri liste.

Fra det prestigefulde mærke Muus by Malou Sander endte vi med at få den helt korte og konkrete udmeld-ing: “Vi anvender ikke ægte pels i vores kollektioner!”

Firmaet Signal gik endnu længere i deres udmelding og meldte ud at: “Vi fremadrettet laver et afsnit i vores leverandør manual om at vi

DE NyE pElSFRI MæRKER I VINTEREN 2009 ER:

• Margit Brandt• NOBLESSE• SIGNAL• Sikkim• S’NOB• St - Martins• SUIT

Det betyder at Animas liste over danske pelsfri brands nu tæller over 110 mærker!

Malou Sanders prestigefylde brand Muus, blev pelsfri efter kontakt med Anima.

NY

T F

RA

AN

IMA

NY FOLDER FRA ANIMAHer er folderen for dig, der gerne har villet engagere dig aktivt i arbejdet for dyrenes rettigheder, men ikke vidst hvor du skulle starte. Aktiv for dyrene er en guide til en lang række forskellige aktiviteter, som fx biblioteksudstillinger, ud-delinger, protester, læsebreve og meget mere.

Folderen er gratis og kan skaffes ved at sende en mail med dit navn og adresse til Anina på: pakkebord@anima.dk

7søde sejreAnimas kampagne for pelsfri mode fik vind i sejlene efter afsløringerne af forholdene på de danske pelsfarme.

ikke vil handle med fabrikker der bruger ægte pels til andre mærkers produkter.”

Men glædeligste overraskelse var at det efter mange års dialog med det århusianske superbrand Metropol endelig er lykkedes at trænge igennem til deres samvit-tighed.

Fra Metropol lyder det: “Pr. 010109 blev der er i design regi indført pels stop på Metropol brands.”

Metropol ejer de kendte mærker:

• St - Martins• Margit Brandt• S’NOB• SUIT• NOBLESSE

Hvert år slutter flere og flere mærker sig til de pelsfri liste. Disse mærker ville tilsammen have brugt over 1.5 millioner pelsdyr hvert år!

Max Marafår en “krave” returDen internationale kampagne for et pelsfri Max Mara er i fuld gang over hele Europa. Max Mara en et af Italiens allerstørste modekæder og des-værre har firmaet valgt at sælge pelskraver fra både mink og ræve.

Det fik en svensk dyreven til at gå ind i en af Max Maras butikker for at aflevere en “krave” tilbage, hun ikke var tilfreds med. Kraven viste sig dog at være en pelset mink. Se happeningen på youtube ved at søge på “max mara mink”.

Fakkeloptog mod pelsindustrien 2009

føtexvi mishandler dyr for dig

Anima har nu i over et år forsøgt at overbevise direktøren for Føtex, Henrik Kirketerp, om at indføre en pelsfri politik for hele kæden.

på et nyligt møde erkendte Henrik Kirke-terp at de optagelser der blev vist i Opera-tion X ikke var acceptable - men på trods af dette har Føtex endnu intet foretaget sig for at begrænse sin brug af pels.

Vi havde en klar forventning om, at Føtex som et absolut minimum ville få en politik om ikke at føre rævepels, efter dette blev gjort ulovligt at producere i Danmark. Det havde Henrik Kirketerp nemlig lagt op til i et brev tidligere fra 2009, hvor han skrev at man afventede Folketingets beslutning, før man traf nogen beslutning om ræve-pels.

Nu hedder det i stedet, at så længe det er lovligt at sælge rævepels, vil Føtex gøre det - det var deres politik. Det interessante ved denne “politik” er, at Føtex har valgt ikke at føre foie gras, på grund af protest-er fra forbrugere, på trods af at det er fuldt lovligt at sælge.

At stoppe med at sælge pels er altså et rent spørgsmål om vilje - og sagen om foie gras viser at det også er genem for-brugerne at en politik om ikke at føre pels skal komme.

Kampagnen for et pelsfri Føtex flytter derfor videre til næste fase, hvor vi vil fokusere på at tale med forbrugerne ude foran Føtex butikker rundt om i landet - og der er kraftigt brug for din hjælp!

læs mere her på siden om hvordan du kan hjælpe Føtex til at få en ansvarlig poli-tik om ikke at føre ægte pelsprodukter.

Med besøg på flere af landets design og grafiske uddannelser, er dette års DAF konkurrence skudt i gang med et brag.

Der var stor interesse blandt de studer-ende, spørgsmålene var der mange af,og kreativiteten spirede.

Dommerne venter spændt på at se, de allerede tilmeldtes bidrag, og håber på endnu flere deltagere end sidste år.

GÅR DU pÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNElSE, KAN DU OGSÅ DElTAGE!

Mangler du inspiration til din plakat eller flash animation, så se eksem-pler fra tidligere år på:

WWW.INFURMATION.COM

læs mere om konkurrencen på:

WWW.DESIGNAGAINSTFUR.DK

DESIGN AGAINST FUR 2010

BRUG DIN MAGT SOM KUNDE TIL AT FÅ FØTEX TIL AT INDFØRE EN PELSFRI POLITIK:

Bestil Animas oplysningsflyer om Føtex salg af pels og uddel den foran din lokale Føtex.

Besøg vores kampagneside [anima.dk/fotex ] og send en e-protest til Føtex. Formuler din egen personlige mail / brev, hvor du beder Henrik Kirketerp arbejde for en pelsfri politik.

DANSK SUpERMARKED FØTEX Att: Henrik Kirketerp Bjødstrupvej 18 8270 Højbjerg hk@dsg.dk

Kampagneflyers bestilles gratis ved at sende en mail til pakkebord@anima.dk - skriv hvor mange du skal bruge og dit fulde navn, adresse og telefonnummer.

1

2

3

protest mod salg af pels i Føtex i Aalborg med stor deltagelse.

I København har der været mange protester allerede.

25/10: Pelsindustrien kæmper imod med alle våben

Kort tid efter Kopenhagen Fur op-dager at nogen vover at stille kritisk fokus på pelsindustrien lancerer de danmarkshistoriens største modkam-pagne i et desperat forsøg på at stoppe TV2 i at vise udsendelsen.

Sagen kulminerer med, at Kopenhagen Fur slæber TV2 i fogedretten, hvor de vil have nedlagt forbud mod programmet. Men efter at TV2 fremviser klip fra programmet for dommeren konkluderer denne, at selvom det godt nok var ulovligt at hoppe over hegnet for at filme, så var vigtigheden af at offent-ligheden fik kendskab til dyrenes forhold vigtigere. Kopenhagen Furs pressechef Sander Jacobsen måtta da også mut erkende “at det ikke så godt ud”.

30/10 Minkavlere meldes for miljøsvineri

Animas undersøgelse viste også, at mange minkfarme ikke lever op til nogle meget simple krav om at forhindre udledning af gylde i grundvandet. Omkring halvdel-en af de 34 besøgte farme levede ikke op til den gældende lovgivning på dette område.

Dette fik bl.a Ida Auken (SF) og Mette Gjerskov (S) op af stolen. Sammen gik de i pressen og krævede at kommunerne fik taget hånd om problemet. Ida Auken udtalte bl.a. at:

»Vi vil have tilsyn inden 1. januar, så har farmerne haft rigelig tid til at få indført de gyllerender. Er der stadig ikke styr på det, så må de meldes til politiet. Og miljøministeren må også ind i den her sag«

30/10 Casper C: Drop pelsen

I det hyperpopulære show Aloha, hvor Casper Christensen er vært laver han en sketch, hvor han iført pelsfrakke siger a han kun vil droppe sin pels, hvis Kira Eggers lige pludselig skulle komme nøgen hen over scenen - hvilket hun så gør.

I et lille interview efter denne scene, udtaler Casper Christensen at han mener alle andre

burde følge hans eksempel og smide pelsen. I disse dage følger Eks-

tra Bladet op på de få kendte der er stolte over at vise sig i pels - bl.a. bliver Mia lyhne, der er kendt fra tv-serien Klovn, konfron-teret med sit arbejde som reklamesøjle for Kopenha-

gen Fur.

KA

MP

AG

NE

NY

T

28/10 Eva Kjer Hansen (V) kræver samtlige minkfarme undersøgt

Fødevareminister Eva Kjer Hansen nedsatte umiddelbart efter Animas afsløringer en

arbejdsgruppe der skulle undersøge, hvor-dan man kunne komme problemet til

livs. En af løsningerne blev, at samtlige 1500 minkfarme skal have uanmeldt besøg i 2010. Der var dog tvivl om disse kontrolbesøg ville komme på bekostning af mindre kontrol hos andre landmænd - det fik Socialde-

mokraternes dyrevelfærdsordfører Bjarne laustsen til at kræve at:

»Vi vil lave kontrollen gebyrfinansieret. Det er da rimeligt, at de, der overtræder loven, selv betaler. Hvorfor skal skatteborgerne betaler for, at vi får en fornuftig minkproduk-tion?«

28/10 Pelsboss går af

Dagen efter Animas afsløringer, der bl.a. dokumenterer alvor-lig mishandling på daværende pelsformand, Erik Ugilt Hansens

minkfarm, vælger han at trække sig fra sin toppost. Erik Ugilt udtaler:

»Jeg kan ikke leve med TV 2 og Operation X’s anklager om dyremishandling på min farm. Og jeg frygter, at disse anklager kan have afsmittende effekt på selve pelsdyr-erhvervet«

Anima udsender i den forbindelse en pres-semeddelelse, hvor vi pointerer, at han ligeså godt kan blive - den eneste løsning på den mishandling der er evigt forbundet med minkavl er et forbud.

Animas afsløringer af mink og ræves elendige vilkår på danske farme førte ikke blot til programmet Operation X, men skabte en enorm effekt i hele samfundet i dagene og ugerne efter det gik over skærmen for hele den danske befolkning. Her har vi forsøgt at tage et udpluk af nogen af de reaktioner og resul-tater vi opnåede med kam-

pagnen.

27/10 Dyrenes Beskyttelse og DOSO kræver forbud mod minkavl

Dyrenes Beskyttelse, som ellers tidligere havde forsøgt at samarbejde med pels- avlerne om at forbedre vilkårene, har nu fået nok og giver en klar udmelding, om at de støtter et dansk forbud mod minkavl.

Dette baserer den nytiltrådte direktør Britta Riis bl.a. på at »Vi er nødt til at se på de basale produktionsforhold. De skader, vi ser, tyder på, at deres livsvilkår ikke er gode nok«

Også DOSOs formand peter Mollerup har fået nok og kræver et forbud: »Den dyremis-handling Operation X har dokumenteret på danske minkfarme er noget af det værste jeg har set i mine mange år i dyreværn«

27/10 SF og Ø kræver forbud

I forlængelse af dagens afsløringer melder flere partier ud at de er klar til at arbejde for et dansk forbud mod minkavl. Fra SFs Kristen Touborg lyder det:

»Det bliver nok ikke i år, men vi må vedtage et forbud, ligesom vi gjorde med ræve. Der er jo tale om rovdyr og enhver kan se, at de er meget kede af at sidde i bur. Det kan vi ikke være bekendt«

Fra Enhedslistens per Clausen lyder det:

»Det er ærgerligt, men desværre forud-sigeligt, at hverken DF eller Socialde-mokraterne i Danmark vil være med til at forbyde minkavl. Der er tale om en helt unødvendig og dyrevelfærdsmæssig helt uacceptabel produktion«

26/10: Dan Jørgensen (S) kræver forbud

Socialdemokraternes gruppeformand i EU-parlamentet, Dan Jørgensen, melder ud at han nu går efter et totalforbud mod minkavl.Han peger på, at en række lande allerede har indført forbud. Det er England og Østrig, mens lande som Italien, Holland og Irland er på vej med lovgivning på området.

- Anerkendelsen af, at det ikke er dyre-velfærdsmæssigt forsvarligt at avle mink, har spredt sig. Derfor regner jeg med at få opbakning til et totalforbud i hele EU, siger Dan Jørgensen i en pres-semeddelelse.

En ambitiøs udtalelse, fra en ambitiøs dyreven.

27/10: Operation X rammer Danmark

D. 27/10 blev en historisk dag i Danmark. Her fik danskerne for første gang nogensinde mulighed for at tage et kig bag den facade pelsindustrien har haft held til at skjule sig bag de sidste mange år.

Det er også første gang, Anima ser udsend-elsen, så bølgerne går højt på kontoret, hvor et frivilligt team sidder klar ved telefonerne til at tale med de mange oprørte mennesker, der ringer ind i løbet af aftenen.

Ugerne op til udsendelsen har budt på 18 timer lange arbejdsdage, men alligevel fortsætter folk med at arbejde videre gennem aftenen og de næste dage for at bevare det kæmpe momen-tum, der er opnået for dyrene.

30/12 Fødevarestyrelsen tjekker op

Som en direkte reaktion på Animas af-sløringer valgte Fødevarestyrelsens rejse-hold at foretage uanmeldt kontrol på 140 minkfarme i udgangen af 2009. Men mink-avlerne havde været advaret flere måneder i forvejen om at disse kontroltjek ville blive sat i værk. Det var derfor en overrasket chef fra rejseholdet der kunne gøre status.

"Det halter for over halvdelen af de 140 farme, og det er et dækkende billede for hele branchen. Det, vi ser på farmene, ligger meget tæt op ad de forhold, TV 2 afslørede. På de 140 farme, vi har besøgt, har jeg set mange eksempler på grov og uans-varlig behandling af dyrene" lyder kritikken.

27/12 Seidenfaden roser

I årets sidste måned deltog Tøger Seiden-faden i programmet presselogen på TV2 News, hvor en række redaktører skulle kåre årets mediehistorie. Her roste Seidenfaden TV2 for at have truffet en beslutning om at stå ved at køre historien om minks elendige vilkår på trods af at optagelserne var kom-met fra Anima og optaget ved at gå ind uden tilladelse.

Han mindede de kritiske røster, der havde været fra fx Berlingske Tidende, der mente at stoffet var manipulerende fordi det kom fra en interes-seorganisation, at stort set alt materiale medierne modtog fra andre end dem selv kunne være vinklet og at det netop var journalistens opgave at undersøge om der var hold i materialet. Og det mente han der var i det materiale, der kom fra Anima.

BA

GG

RU

ND

Bogen er Jonathan Safran Foers bestseller ”Om at spise dyr”. En bog der handler om, hvordan vi behandler de dyr, som vi spiser og ikke mindst om de historier, som vi alle fortæller omkring selve det at spise. Opskriften på hundekød er et kneb lånt af den irske forfatter Jonathan Swift, der under en hun-gersnød ironisk foreslog, at man kunne spise de mange sultende irske børn, så de ikke var til byrde for deres familier. Safran Foer vil selvfølgelig ikke have os til at spise hundekød, men han vil have os til at tænke over, hvorfor vi finder tanken så afskyelig, mens vi finder det helt naturligt at spise så mange andre dyr?

FAMIlIEMÅlTIDER OG DyREFABRIKKERFoer havde i flere år været kød-spisende vegetar. Det vil sige at han var vegetar, men også spiste

lidt kød her og der, hvis der var noget, som han havde lyst til. Årsagernes til hans vegetarisme var ligeså svingende og drejede sig på skiftende tidspunkter om alt fra et ønske om at være speciel og at møde de mange kvinder, der bekymrede sig om dyrs velfærd til at leve et fornuftsbaseret liv. Men en dag blev Foer præsenteret for et valg, der ikke handlede om ham selv.

Han skulle vælge, hvad hans ny-fødte søn skulle spise og pludselig blev spørgsmålet større end bare hans personlige tanker. Hvad vidste han egentlig om den mad, som han spiste og nu ville servere for sin søn? Hvad ville de måltider de delte som familie sige om dem og hvad kunne han fortælle sin søn om den mad, som de serverede for ham?

Safran Foer besluttede sig for at finde svar på disse spørgsmål og en rejse, der startede med et brev til verdens største kyllingeproducent endte 3 år senere med en bog. Safran Foer spurgte simpelthen om det var muligt at besøge nogle af producenternes anlæg, som en nysgerrig og bekymret familiefar, men blev mødt af en mur af tavshed. Her var åbenbart noget, som ikke tålte dagens lys og til trods for ihærdige forsøg, modtog Safran Foer aldrig tilladelse til at se, hvordan kyl-linger bliver fremavlet.

I stedet tager Safran Foer ud for selv at tage pulsen på virkeligheden. Han besøger industrifarme, økologiske op-dræt, forskere der designer slagterier og andre eksperter.

En aktivist fortæller Safran Foer om sine oplevelser med at dokumentere forholdene på industrifarme. Første gang hun var på et burhønseanlæg:

”Forholdene for de høns var så mod-bydelige, at jeg gik ud fra – ikke kunne lade være med andet end at gå ud fra – at det måtte være en undtagelse.

Du kan stifte nærmere bekendskab med Jonathan Safran Foer ved at besøge bogens hjemmeside, hvor der også er mulighed for at diskutere den: www.eatinganimals.com

Jonathan Safran Foer er forfatter til de 2 romaner ”Alt bliver oplyst” og ”Eks-tremt højt og utrolig tæt på”. Han bor i New york sammen med sin kone to børn og hunden George. I sin nye bog ”Om at spise dyr” kigger ham nærmere på industrilandbrug og vores forhold til dyr. 3 års research betød, at Safran Foer selv valgte at blive vegetar.

”Hvad enten jeg sidder ved det globale middagsbord eller sammen med min familie eller er alene med min samvittighed, virker det industrielle landbrug, set med mine øjne, ikke bare fuldkommen urimeligt. Jeg opfatter det som inhumant overhovedet at acceptere eksistensen af det industrielle landbrug.”

Du kan vinde ”Om at spise dyr”. Send en e-mail til konkurrence@anima.dk med dit navn og adresse

senest d. 15. marts, så trækker vi lod og

vinderen får direkte besked.

Vi har samlet anmeldelser og tv-optrædender om bogen her: anima.dk/foer

VIND “OM AT SPISE DYR”

Som skribent for bladet Dyrenes Stemme tror jeg aldrig, at jeg tidligere har fået en bog i hånden, som indeholder opskrifter på, hvordan man tilbereder hundekød. Opskriften stammer fra Asien og lyder som følger: ”Slagt en mellemstor hund og svid pelsen af over et varmt blus. Fjern forsigtigt skindet, mens hunden stadig er varm og læg den til side til senere brug (idet den kan anvendes i andre retter).”

Herefter fortsætter opskriften som så mange andre med et strøg kryd-derier her og et par laurbærblade der, indtil den er klar til at servere, men jeg skal spare læseren for flere kvalmende detaljer.

JONATHAN SAFRAN FOER

OM ATDYR

SP

ISEET INTERVIEW MED EN MAND DER

TØR STILLE DE SVÆRE SPØRGSMÅL

Jeg tror jeg nægtede at erkende, at folk kunne lade den slags modbydeligheder foregå i et så stort omfang, som det gør ... men så var jeg med til at bryde ind på endnu en industrifarm. Senere en anden. Og så videre.”

Bogen giver gennem sine reportager og analyser et nuanceret billede af, hvor stor forskel der ofte er på, hvad vi tænk-er om de dyr vi spiser og industrien der leverer dem og hvordan tingene egentlig foregår. Selvom jeg til dagligt arbejder med disse spørgsmål gav bogen en kærkommen mulighed for at tænke over problemstillingerne fra en ny vinkel. I sin udogmatiske og reflekterende stil er bo-gen et frisk pust, der er en ideel gaveidé til alle, der vil tage et første skridt på en rejse, hvor alle aspekter af hvordan vi behandler dyr og hvorfor bliver besøgt.

NæRENDE ORDligesom eksemplet med opskriften på hundekød, så bruger Safran Foer tid på at undersøge ikke bare de faktiske forhold vores mad produceres under, men også hvordan forestillinger om mad er knyttet sammen med følelser og traditioner. Hvad betyder det f.eks.

at ens bedstemor var kendt i familien som ”Verdens bedste kok”, selvom hun altid lavede den samme kyllingeret, når man skal forholde sig til at fjerkræ i kødindustrien behandles forfærdeligt og man måske vil overveje at boykotte kyllingekød? Måske betyder det ikke så lidt. Safran Foer besøger en fjerkræfarm og forsøger at give et indtryk af hvad han så:

”Sæt dig med et stykke printer-papir i A4-format foran dig og prøv at forestille dig en næsten slagtefærdig kylling – omtrent ligesom en amerikansk fordbold – bare med to ben – der står på dette stykke papir. Og forestil dig så 33.000 kyllinger, der står på 33.000 stykker A4-papir ved siden af hinanden ... så har du din egen tiptopmoderne industrifarm.”

Det er selvfølgelig Safran Foers egen bedstemor der havde titlen som verdens bedste kok. Da hun under anden verdenskrig på flugt fra nazisterne blev

tilbudt et stykke svinekød af en land-mand, nægtede hun pga. sin jødiske tro at spise det, selvom hun sultede. Som hun sagde ”Hvis alt bliver lige meget, er der ikke mere tilbage at redde”. Om at spise dyr er en bog, der tvinger os alle til at konfrontere vores værdier og spørge, hvad vi synes er værd at redde?

I tilgift til bogens hovedindhold om dyrevelfærd, så skriver Safran Foer også om de inddirekte påvirkninger fra industrilandbruget. påvirkninger som ikke direkte handler om dyrevelfærd.

Hvad betyder det f.eks. for de vilde dyr, når et industrilandbrug pumper mas-sive mængder spildevand ud i naturen? Hvad vil det sige for både mennesker og dyr, når tusindevis af dyr står så tæt, at det spreder sygdomme som Svine- og fugleinfluenza?

Her leverer Safran Foer en fin analyse af de økonomiske og økologiske kon-sekvenser af en landbrugsindustri, der er langfra bæredygtig.

Anima kan varmt anbefale “Om at spise dyr”, som kan købes på dansk i både boghandlere og på nettet.

GØR DIT lIV GRØNNERE!Hver gang vi sætter os ved middagsbordet har vi muligheden for at hjælpe dyrene, planeten og forbedre vores egen sundhed. For nogen men-nesker kan det at blive vegetar være et stort spring, men vi kan alle vælge at spise flere vegetariske måltider.

Bestil Animas gratis vegetariske starterkit ved at SMS vsk til 1204 - så sender vi et starter kit, med lækre opskrifter og gode tips, helt gratis.

KA

MP

AG

NE

NY

T

Animas afsløringer i samarbejde med TV2 og Ekstrabladet viste ikke bare, at det stod galt til på de danske pels-farme, men at problemerne strakte sig helt ind i Fødevarestyrelsen, som er den øverste kontrolmyndighed for landets 1500 minkfarme.

Kopenhagen Fur, som repræsenterer de danske pelsdyravlere, havde brystet sig af at have den bedste kontrolstatis-tik for hele landbrugssektoren – og selv om den bedste statistik stadig viste at der var problemer på hver 5. pelsfarm, så hang det ikke sammen med det reelle indtryk Anima kunne vise fra 34 pelsfarme. Det kunne man heller ikke forstå på Operation X redaktionen, hvor man forberedte det nu legendariske program ”pels på vrangen” .

Det er heldigvis ikke hvem som helst der kommer til at arbejde i Operation X researchgruppe, og en dygtig journalist kom på sporet af at minkavlerne blev varslet forud for de kontrolbesøg Føde-varestyrelsen foretog. Et sådan varsel giver rig mulighed for, bogstaveligt talt,

at få ryddet de værste lig af vejen. Det viste sig hurtigt at Fødevarestyrelsen havde udviklet en rutine, hvor mink- avlerne blev kontaktet forud for besø-gene – en rutine der altså medførte at det ikke var det reelle billede de blev mødt af på farmen. pelsavlerne havde allerede her bragt sig foran med 1-0 mod Fødevarestyrelsen.

Efter denne pinlige afsløring kom frem krævede Fødevareminister Eva Kjer Hansen handling og besluttede at der skulle foretages 140 ekstrakontroller af minkfarme inden udgangen af 2009 og at alle minkfarme skulle have kontrol-besøg i 2010.

Da Kopenhagen Fur indså at der ingen vej var uden om mere kontrol, var de hurtige til at fastlægge en strategi, hvor de gav udtyk for at de var glade for mere kontrol, så de kunne blive rensede fra det usande billede, som de påstod TV2 og Ekstra Bladet havde tegnet.

Da pelsavlerne havde haft over 1 måned til at forberede sig på de 140 ekstra kontrolbesøg skulle man tro at de havde forsøgt at rydde op, derfor var indholdet af rapporten som udkom i midten af januar ærlig talt af chok-kerende karakter. på dagen for kon-trolbesøget var det kun på 21 farme der ikke blev konstateret overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne. på over 2/3 af farmene blev der altså konstateret velfærdsproblemer. Du kan se oversig-ten over de problemer Fødevarestyr-elsens rejsehold fandt i tabel 1.

Hvad der skete herefter kan bedst sam-menlignes med kemiske Alis berømte optræden på TV, hvor han fortæller at Irak står til at sejre, mens man ser bomberne falde over byen i baggrun-den. Sander Jacobsen, kunne således tilfreds konkludere at der kun var konstateret problemer med dyrevelfærd på 4 farme og at resten var af ”teknisk karakter”. Altså i direkte strid med konklusionen af den blot 3 siders lange rapport.

FØDEVARESTYRELSEN TAGES

- Det halter for over halvdelen af de 140 farme, og det er et dækkende billede for hele branchen. Det, vi ser på farmene, lig-ger meget tæt op ad de for-hold, TV2 afslørede. På de 140 farme, vi har besøgt, har jeg set mange eksem-pler på grov og uansvarlig behandling af dyrene, og avlere, som ikke følger enkle lovkrav, der skal forbedre minkenes velfærd, siger Flemming Marker.

Alt for mange minkfarme har problemer med dyrevelfærden, viser vores kontrolaktion. Langt over halvdelen har fået indskær-pelser, og det er uacceptabelt”, konstaterer fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)

NÆSENAF PELSINDUSTRIENVED

“

Flemming Marker, ledende dyrlæge for veterinærrejseholdet, udtalte efter kontrolbesøgende: ”Det halter for over halvdelen af de 140 farme, og det er et dækkende billede for hele branchen. Det, vi ser på farmene, lig-ger meget tæt op ad de forhold, TV2 afslørede. På de 140 farme, vi har besøgt, har jeg set mange eksempler på grov og uansvarlig behandling af dyrene, og avlere, som ikke føl-ger enkle lovkrav, der skal forbedre minkenes velfærd”

Denne udtalelse fik Kopenhagen Fur op i det røde felt og af omveje, som forbliver skjulte, lykkedes det dem at få veterinærdirektør Jan Mousing, som er den øverste autoritet, til at omstøde udtalelsen til stik modsatte: At man ikke har kunne genkende det billede Operation X viste. 2-0 til pelsindu-strien.

Udover de alvorlige åbenlyse skader hvor dyr manglede lemmer og havde åbne kødsår viste både Animas og Fødevarestyrelsens kontrolbesøg at

størstedelen af pelsavlerne ikke havde gjort noget for at leve op til de nye burindretninger, som skulle forsøge at begrænse de sygelige stereotypier som mink i fangenskab udfører. Stereotypi er tegn på betydelig stress og frustration over ikke at kunne udleve og få opfyldt sine naturlige behov – en adfærd man hos mennesker fx ser hos små børn der er blevet omsorgssvigtet.

I et kompromis med en absurd lav fællesnævner blev der indført nye regler for at begrænse stereotypi, der betød at mink enten skulle have adgang til halm plus en hylde eller rør som mink kan lege med, kravle genem og gemme sig i. 95 af de besøgte 140 farme levede ikke op til dette simple lovkrav, på trods af at et rør kan installeres for mindre end 5 kr. Kopenhagen Fur var klar over problemet og havde allerede lobbyet for godkendelsen af rør på størrelse med en sprittusch. Dette gav Fødevarestyr-elsen tilladelse til.

De små rør er et åbenlyst brud på be- kendtgørelsen, men hvorfor har Kopen-hagen Fur lobbyet så stærkt for de små rør? En intern artikel i medlemsbladet fra pelsindustriens foretrukne forsker, leif lau Jeppesen, gør rede for prob-lemerne med de store rør:

”Minkene kravler ind i den ene ende og ud af den anden ende, og det forekom-mer, at der ved denne trafik opstår

FØDEVARESTYRELSEN TAGES

slid på bugsiden af skindene. Samme problem er også observeret ved hylder, der ophænges midt i buret.”

på Kopenhagen Fur opererer man med mange forskellige kvalitetssorteringer, så når bugen af skindene slides vil de færdige pelsskind ryge ned i en lavere sortering, og avlerne vil tjene færre penge. 3-0 til Kopenhagen Fur.

• 4 besætninger blev politian-meldt for grove overtrædelser for behandling af dyr • 11 besætninger hvor dyrene ikke blev behandlet forsvarligt

• I et større antal var der forhold, der er til væsentlig ulempe for dyrene. (Så alvor-lige, at de vil blive kontrolleret ved næste tilsyn)

• 95 besætninger havde ikke givet dyrene halm eller rør/

NÆSENAF PELSINDUSTRIEN

Tabel 1: Resultat af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg

hylde. (Disse skal stimulere dyrene til leg og mindske den skadelige udvikling af stereo-typ adfærd)

• I 22 besætninger var der for mange dyr i burene i forhold til redekassens størrelse

• I 12 besætninger blev der holdt for mange dyr i burene

• I 8 farme var burene for små

AK

TU

ELT

RÆVEFARMENENU LUKKER VIEN FOR EN

Da meddelelsen om forbuddet mod rævefarme blev vedtaget var der ligeså meget glæder hos Anima, som der var sorg, da det stod klart, at visse farme ville få lov til at indespærre ræve helt frem til 2023. Men det betyder ikke, at de nødvendigvis skal være åbne så længe og vi vil holde fast i kampagnen, så vi kan gøre alt, hvad der står i vores magt for at farmene lukker.

på kortet til højre kan du se, hvilke farme der stadig findes i Danmark og på vores hjemmeside kan du løbende følge med i status for vores fælles anstrengelser. Heldigvis går antallet af farme kun en vej og vi kan begynde at se enden på en brutal industri i Danmark.

MINDRE pElSSAlG = FæRRE FARMESelvfølgelig kan vi ikke tvinge farmene til at lukke, så længe loven tillader, at de findes, men vi kan sørge for, at der bliver lagt maksimalt pres på dem for at stoppe så snart som muligt. Det kan vi gøre på flere måder.

Stadig flere virksomheder dropper pelsen og det fjerner markedsandele for avlerne. Samtidig fjerner det den sociale accept af at være ræveavler. Avlerne skal vide, at de fleste mennesker er uenige i deres virksomhed og at vi gerne så, de fandt et andet arbejde.

Som du kan læse på side 4 dropper stadig flere designere pels fra deres kollektioner og presset øges på farmene for hver dag der går.

RæVE FØR AVlEREDet er også vigtigt, at vi ikke lader poli-tikerne glemme, at de har muligheden for at lukke farmene, langt før de nu har lovet. Ved det kommende valg skal vi sætte fokus på, at udfasningsperioden bør afkortes markant. Den juridiske ekspertvurdering, som Anima fik foretaget viste, at man forsvarligt kunne lukke farmene på 3 år uden at staten af den årsag skulle betale erstatning til avlerne. Det vil klæde politikerne at tage dyrenes parti og vælge den kortest mulige tidsperiode.

Anima mener ikke avlerne skal have erstatning, da de siden 1989 har vidst, at deres farme nok ville blive forbudt og derfor haft rigelig tid til at omstille sig. Vi ønsker heller ikke, at avlerne bru-ger skattekroner til at åbne minkfarme i stedet for rævefarme, så det blot er nye dyr der skal pines. Skal avlerne kompenseres, så bør de kun gives muligheder i erhverv, der ikke betyder, at dyr skal lide.

INGEN MIlJØSVINFlere rævefarme der blev vist optagelser fra i Operation Xs program overholdt ikke dansk miljølovgivning og efterføl-gende har SF & S presset miljøminis-teren til at sørge for, at kommunerne får løst farmenes problemer. på mange farme løb dyrenes gylle direkte ud på jorden, hvor det forurener meget. Rimelige investeringer i miljøbeskyttelse kan få flere farme til at lukke.

Følg med på vores hjemmeside og se farmene svinde ind år efter år:

www.anima.dk

lUKKET 2009

lUKKET 2009

lUKKET 2009

lUKKET 2008

lUKKET 2008

lUKKET 2008

lUKKET 2008

lUKKET 2008

lUKKET 2008

lUKKET 2008

lUKKET 2007

lUKKET2007

lUKKET 2007lUKKET

2007

lUKKET2007

lUKKET 2007

lUKKET 2006

lUKKET 2006

lUKKET2006

lUKKET 2006

lUKKET 2006

lUKKET 2006

lUKKET2009

lUKKET 2008

RÆVEFARMENELUKKER VI

Rævefarm lukket i 2009 (4)

Rævefarm lukket i 2008 (7)

Rævefarm lukket i 2007 (6)

Rævefarm lukket i 2006 (7)

Aktive rævefarme pr 01.01.2010 (26) Herunder ses det tilgængelige data fra Statistikbanken over ud-viklingen af rævefarme i Danmark. Fra 1999 - 2007 faldt antallet fra 112 til 34. Pr. 01.01.2010 er der 26 aktive rævefarme tilbage.

EN FOR EN

AK

TU

ELT

FORSØGSSTALD TILFRA

LAND IDYL

Anima: prøv at beskrive hvad det var i så da i mødte hønsene første gang. Johan: Da vi hentede hønsene var de delt op i flere grupper efter deres temperament og velbefindende. Ca. halvdelen af hønsene manglede det meste af fjerdragten. Alle høns, med

undtagelse af et par stykker havde bare pletter. To af dem havde en rødlig farve fra størknet blod i hele fjerdragten, sik-kert på grund af tidligere skader.Generelt virkede de meget urolige og meget forstyrrede.

Anima: Hvordan reagerede dyrene på at være i naturlige omgivelser for første gang i deres liv?

Livia: Ved hjemkomsten, delte vi hønsene op i tre grupper, de svage, mellemgruppe og de stærkeste. hver gruppe fik en hane, ( dem havde vi i forvejen ). De svageste virkede meget skræmte og ved mindste uro speedede de væk i vild forvirring. Den første dag

Det er nok de færreste der ville åbne deres hjem for 33 forsøgshøns, under løfte om at dyrene skal kunne leve lykkeligt til deres naturlige død. Ikke desto mindre var det lige præcis hvad Johan og livia gjorde, da Anima havde fået til opgave at skaffe nyt hjem til disse 33 stakler. At tilbyde 33 høns en ny chance for et liv handler ikke bare om at have den fornødne plads på en gård, det handler mindst ligeså meget om at have hjerterum til at gøre det rigtige, når nogen rækker en hånd, pote, eller vinge ud efter hjælp.

Som du sikkert ved, har Anima hverkenvildtplejestationer, internatter eller rul-lende dyreambulancer. Vores mulighed-er for at omplacere dyr er i sagens naturogså meget begrænset. Alligevel gør vivores ypperste for at hjælpe de dyr, der ien krisesituation har akut brug for hjælp- og det var lige præcis, hvad der skete idenne historie.

En svensk dyreven havde som en del af hendes uddannelse til biolog studeret adfærden hos en flok tidligere burhøns på landbohøjskolen. Hønsene havde hidtil opholdt sig på et areal, der var på størrelse med en side i dette blad, men blev nu lukket ud for at se om de kunne leve, som høns gør naturligt.

DAG 1

De fleste manglede fjer og havde ingen muskler til at bevæge sig med, da de aldrig havde kunne røre sig i burmiljøet. Men langsomt forbedrede fuglene deres fysik og det var tydeligt, at ingen dyr bliver vant til at leve i små bure, uanset om de aldrig har kendt andet. Så snart de havde muligheden for at udforske deres nye omgivelser og fysikken til det, så begyndte de at gå, hakke i jorden, støvbade og de mange andre ting, som er det naturligste i verden for en høne.

At omplacere 33 høns der har levet hele livet i et lille bur er ikke en nem opgave, alligevel kom vi hurtigt frem til hvilket nummer vi skulle ringe op på.

Tanken var, at hønsene skulle fordeles til forskellige steder, men Johan & livia valgte at adoptere samtlige og give dem et fristed i resten af deres liv. Var hønsene ikke blevet adopteret, så ville de alle blive aflivet, som det sker for andre forsøgsdyr. Dette er et godt eks-empel på at også forsøgsdyr fortjener en ny chance for et godt liv, når de ikke længere indgår i forsøg.

Vi har talt med livia & Johan for at høre, hvordan de plejede 33 høner tilbage til livet.

bevægede de sig knap nok udenfor. Vi bemærkede, at de spiste voldsomt hur-tigt og konstant. Deres hovedbeskæfti-gelse var at spise hele dagen lang og også den første nat blev der spist. Denne gruppe høns havde varmelampe.

Formodentlig havde hønsene været vant til lys døgnet rundt, hvorfor de manglede døgnrytme. æglægningen var godt i gang allerede den første dag, men en del blev lagt som vindæg ( uden skal ) formodentlig pga stress omkring transport. Nogle fra mellemgruppen gik udenfor og det tog ikke lang tid før de fik smagt på græs og mærkede solens stråler. Det samme gælder for den stærkeste gruppe, den af grupperne hvor hønsene var mest rolige.

Anima: Hvornår kunne i begynde at se en ændring i dyrenes adfærd?

Johan: Efter en uge, var der kommet enkelte pinde på de bare pletter. Alle hønsene gik ude om dagen og begyndte så småt at få en døgnrytme. De fleste af dem kunne nu finde ud af at skrabe og støvbade i solskin. Deres hyster-iske spisevane var aftagende, fordi

de havde fundet nye beskæftigelser, som førnævnte. æglægningen var lidt aftagende, ca. 20 æg om dagen fra 33 høner. på trods af at de nok aldrig har set en hane før, lod de sig parre og opvarte.

Anima: Nu har hønsene boet hos jer i ca tre måneder, hvordan har de det i dag?

Livia: Alle hønsene har i dag en normal fjerdragt. De virker gennemgående som rolige og harmoniske høns. En del af dem er blevet tamme. Vi har måttet flytte rundt på nogle få høns grupperne imellem på grund af deres trivsel. I dag lægger de ca. 15 æg om dagen.

Døgnrytmen er helt i orden, hønsene går til ro ved solned-gang og sætter sig på siddepin-de. Dog, hvis vi tænder for lyset springer de straks ned og begynder at spise.

DAG 7

Ca 3 måneder

Anima arbejder for at hjælpe alle høns ud af burene. EU har forbudt traditionelle burhønse- anlæg, men flere lande lobbyer for at udskyde forbuddet og selv efter det træder i kraft vil man stadig tillade såkaldte berigede bure, hvor hønerne får adgang til en siddepind, men forskningen viser, at disse små forbedringer ikke forbedrer deres velfærd mærkbart.

Du kan også gøre en forskel ved at opfordre kantinen på din skole eller arbejdsplads til at stoppe med at sælge æg fra burhøns.

Irma er det eneste danske supermarked, der ikke sælger æg fra burhøns.

Som en blomst der vokser gennem cement har disse dyr klaret sig mod umulige odds. Fra kun at være set som produktionsenheder, hvor alle deres be-hov bliver ignoreret er de nu fri og lever glade hønseliv. Det er ikke underligt, at mange folk har svært ved at forholde sig til dyrs behov, når man kun oplever dem i tarvelige dyrefabrikker. Disse 33 høns får nu muligheden ikke blot for et nyt liv, men for at være ambassadører for alle burhøns, der stadig er spærret inde.

Her får du en let, sund og utrolig

velsmagende ret, som kan laves

på ca 15 min.

INGREDIENSER:

300 g hasselnødtofu eller alm.

tofu

2 røde pebre, i tern

1 bdt. asparges,

i ca. 4 cm stykker

soyasauce

chilisauce

sesamfrø

ris

ananas i mindre stykker,

til servering•

SÅDAN GØR DU:

Sæt risene over. Tilsæt 1 dl kokosmælk 2 min inden du serverer risene.

Skær tofuen i stænger, ca. 1 cm tykke og mariner i soyasauce.

Steg tofuen i chilisauce og olie til den er let brun.

Tilsæt asparges og steg yder-ligere ca. 5 minutter.

Tilsæt endelig røde pebre og sesamfrø, lad retten stege et par minutter til.

Krydr med soyasauce og server med ris

Ingrediens-

Velbekomme!

id: 42695

Til 4 personer

Stirfry med tofu, rød peber og asparges

Green Sushi er lokaliseret i et charmerende 1700 tals hus i Grønnegade 28 i hjertet af Kbh K. Green Sushi satser på farverig, sund og, for såvidt muligt, sushi lavet på økologiske og bæredygtige råvarer.

Vegetarer vil finde et stort og varieret udvalg, vi arbejder konstant på at finde nye råvarer og nye sammensætninger.

Ny sushirestaurant/take away med fokus på det grønne