aftryk 2 2014

UDGIVET AF GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING NR. 02 · Marts 2014

branchen miljø

kreativitet design teknik

kommunikation ledelse medier udland

Når det drejer sig om etiketter til sikkerhedstryk, er det ikke alt, vi kan få at vide. Per Andersen fra Ganket løfter dog gerne lidt af sløret.

STRATEGIDIREKTØR: ADRESSELØSE FORSENDELSER VIRKER BEDRE END NOGENSINDE

FORLAG OG TRYKKERIER SAMMEN OM

TRYK-SELV-KONCEPTERHER ER SIKKERHEDEN ALTAFGØRENDEPALLE ROSENDAHL: VI SKAL TILPASSE OS DEN DIGITALE TIDSALDER


Med denne udgave af aftryk holder du et blad i dine hænder, som er trykt på

Ser du mulighederne?

kan vi

...det gør vi

hjælpedig?

marts 2014 aft ryk 3

LEDERtekst: THOMAS TORP, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: SKOVDAL & SKOVDAL


branchen miljø

kreativitet design teknik

kommunikation ledelse medier udland

Når det drejer sig om etiketter til sikkerhedstryk, er det ikke alt, vi kan få at vide. Per Andersen fra Ganket løfter dog gerne lidt af sløret.

STRATEGIDIREKTØR: ADRESSELØSE FORSENDELSER VIRKER BEDRE END NOGENSINDE

FORLAG OG TRYKKERIER SAMMEN OM

TRYK-SELV-KONCEPTERHER ER SIKKERHEDEN ALTAFGØRENDEPALLE ROSENDAHL: VI SKAL TILPASSE OS DEN DIGITALE TIDSALDER


UdgiverGrafi sk Arbejdsgiverforening

Redaktion og ekspeditionGrafi sk ArbejdsgiverforeningHelgavej 26, 5230 Odense MT. 63 12 70 00www.ga.dk, [email protected]

RedaktionAdm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende)Redaktør Jeppe Lykke HansenTeknisk redaktør Lis LykkeJournalist Carina Krúnufjall Milling

KorrekturKonsulent Marie Raun Knudsen

AnnoncerPreben JensenT. 31 64 13 14, [email protected]

Design og produktionMediegruppen as

TrykAKA-PRINT A/S

ForsidefotoThomas Steen Sørensen

PapirTil dette nummer er papiret sponsoreret af Igepa.

Indhold: 100 g Maxioffset

Omslag: 250 g Maxioffset

SkriftbrugStagHelvetica

24. årgangISSN 2245-6694Kontrolleret oplag: 4.467 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Aftryk udkommer otte gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: [email protected].

Virksomhedslukninger er hverdagskost i den grafi ske branche. Rege-ringen varsler vækstpakke med nye initiativer, der styrker dansk konkur-renceevne og skaber vækst og arbejdspladser. Det er stærkt tiltrængt. Grafi ske virksomheder oplever en markant forringet evne til at konkur-rere med udlandet. Vi taber markedsandele – også på vores hjemmemar-ked i Danmark. Ordrer på tryksager, magasiner og grafi sk arbejde fl ytter til udlandet. Lavere skatter og afgifter er en del af kuren, men det er ikke nok at lave generelle erhvervsskattelettelser. Folketinget skal stoppe med at gøre det sværere at drive virksomhed i Danmark end i vore nabolande. I den grafi -ske branche oplever vi det konkret fx med momsfrihed på magasiner trykt udenfor EU, med den truende reklameafgift, der koster arbejdspladser og med høje energiafgifter, der fordyrer produktionen. Til gengæld er der gang i beskæftigelsesterapien i kommuner, der sæt-ter arbejdsløse i gang med at lave grafi sk arbejde og tryksager til dum-pingpriser for kommunens borgere til skade for private grafi ske virksom-heder. I Danmark lykkes det os med usvigelig sikkerhed at benytte enhver anledning til at gøre det sværere at drive privat virksomhed i Danmark. Det sker med skatter og afgifter, underlige særregler, administrative byrder og nidkær implementering af alt fra EU. Folketinget skal i stedet kæmpe for danske arbejdspladser. GA’s budskab er, at det ikke bare skal ske med generelle erhvervsskattelettel-ser. Der skal kæmpes fra hus til hus for hver eneste arbejdsplads – både i store og små virksomheder. Enhver regel, der hæmmer virksomheders konkurrenceevne eller omsætning, skal enten fjernes eller have en forban-det god grund. Det budskab sender GA til folketinget. I den grafi ske branche bidrager vi gerne til at skabe vækst og beskæf-tigelse. Men vi skal have bedre politiske rammebetingelser. Når det sker, kan vi godt trække danske ordrer hjem til Danmark, vinde markedsandele i landene omkring os og skabe nye arbejdspladser. I GA sidder vi ikke bare og venter på regeringen. Vi tager nu dialogen med politikerne om konkrete forslag til gavn for danske arbejdspladser.

Ikke bare ventetid

”Der skal kæmpes fra hus til hus for hver eneste arbejds-plads”

THOMAS TORP, ADM. DIREKTØR IGRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

Mød GA påwww.linkedin.com/company/grafi sk-arbejdsgiverforening

Forædling på forsiden:Forsiden er efterbehandlet med blindpræg med facetkanter på ”Aftryk”. Den gule tekst er folieret med en pigmentfolie, som fi ndes i diverse Pantone match-farver. Security-effekt lagt oven på tapen over munden er Espialle-sølvfolie produceret med specialkliche.

Kliche og hotfoil er leveret af Dreyer Kliché.Foliering og blindpræg er leveret af Grafi sk Finish.

Med denne udgave af aftryk holder du et blad i dine hænder, som er trykt på

Ser du mulighederne?

kan vi

...det gør vi

hjælpedig?

4 aft ryk marts 2014

INDHOLD

TEMA:

SIKKERHED

s. 24-40 Små usynlige etiketter på statsministerens bil har været med til at sikre landets øverste leder mod attentater, ligesom var-mefølsomme etiketter er med til at sikre, at kirurgens udstyr er steriliseret korrekt. Sikkerhedstryk kan være et spørgsmål om liv eller død, hvad enten man er minister eller blot har en blindtarmsbetændelse.

Sikkerhedstryk og tryghed

s. 56

s. 30s. 62

ARTIKLER

10 DM i Skills 2014 slog alle rekorder De grafi ske fag viste kvaliteterne

frem for et rekordstort publikum.

14 Jacob fi k drømmen opfyldt med grafi sk legat

Praktikophold hos Heidelberg gav 27-årig dansker indsigt i lean og optimering.

18 Forfattere udgiver egne bøger Flere forlag og trykkerier tilbyder nu

tryk-selv-ordninger.

20 Adresseløse forsendelser står foran comeback

Strategidirektør forudser opblom-string for adresseløse forsendelser.

24 Diskretion er en æressag Når det drejer sig om sikkerheds-

tryk, er det ikke alt, vi kan få at vide – vi spørger alligevel.

30 Skanem: Sikkerheden er altafgørende

Hos Skanem er ikke bare trykmaski-nen, men også trykkeren i bur. Her er nultolerance over for fejl.

34 Fup og svindel: Når sikkerheden fejler Svindlerne er kreative. Læs om de

mange svindelnumre, hvor svind-lerne trods alt ikke var dygtige nok.

44 Digitalt emballagetryk: En dynamisk forretningsmodel

Eurographic Danmark er kommet godt fra start med satsning på digi-talt emballagetryk.

56 "Branchen skal tilpasse sig den digitale tidsalder"

Stort protrætinterview med GA's formand Palle Rosendahl i anled-ning af hans 60-års fødselsdag.

FASTE RUBRIKKER

06 Kort nyt12 Matri·x16 Kommunikation & ledelse22 Tekniknyt42 Nyt fra udland64 Miljø74 Nyt om navnes. 44

GET EXTRAPOWER.and enable your print business to transform itself.

KONICA MINOLTA PP INTEGRATED CAMPAIGN

I WANT MY BUSINESS ENABLED TO BE MORE PRODUCTIVE AND COST EFFICIENT

www.konicaminolta.co.uk/enableyourbusiness#enableyourbusiness

IPEX 2014 ad 210x297.indd 1 23/01/14 15.09

GET EXTRAPOWER.Visit us at IPEX 24.–29. 3. 2014Hall N1,Booth C130 London, UK

and enable your print business to transform itself.

KONICA MINOLTA PP INTEGRATED CAMPAIGN

I WANT MY BUSINESS ENABLED TO BE MORE PRODUCTIVE AND COST EFFICIENT

www.konicaminolta.co.uk/enableyourbusiness#enableyourbusiness

IPEX 2014 ad 210x297.indd 1 23/01/14 15.09


MEN VI ER STADIG DE SAMME!

Med den nye samlede profil for vores nordiske familie, ønsker vi i større synlig grad at signalere den dynamiske virksomhed, som InterMail er i Norden.

Vores medarbejderes store erfaring, intern nordiske videns- deling og effektive logistik, er hver dag med til at optimere samarbejdet med vores kunder. Ikke blot inden for konvolut-ter og emballage, men også når det gælder smarte digitale kommunikations-løsninger.

Vores fokus har altid været: God kvalitet, leveringssikkerhed, konkurrencedygtige priser samt god service. Det vil det også være i fremtidens InterMail.

VI SKIFTER NAVN FRA:

TIL VORES FÆLLES NORDISKE NAVN:

13965_Annonce.indd 1 07/02/14 14.20

KORT NYT

NY FRONTEND:

EFI OG LANDA I STRATEGISK SAMARBEJDEEfi og Landa har indledt et strategisk samarbejde, der har til formål at skabe en ny frontend-løsning, Landa DFE, som skal udvikles specielt til Landas nanografi ske printløsninger. Det nye værktøj bliver ba-seret på Efi s Fiery-teknologi og skal kunne benyttes i både arkbaserede og rullebase-rede nanografi ske løsninger til kommercielt tryk, emballagetryk, butiksmateriale samt bøger og aviser.

Mitsubishi, som er en af Japans største virksomheder, har meddelt, at de satser på det internationale 3D-printmarked. Første skridt bliver, at virksomheden fra og med 1. januar i år bevæger sig ind på det nordame-rikanske marked med en hybridmaskine fra Matsuura Machinery, som udskriver/fræser i metal. Matsuura Machinerys bedst kendte maskine er LUMEX Avance – 25, som er en lasersintring- og fræsemaskine til metal.

UDSKRIVER I METAL:

MITSUBISHI NY SPILLER PÅ 3D-PRINTMARKEDET

Den nye opdatering af Photoshop CC rummer mange nyheder. Bl.a. mulighe-den for at printe i 3D på egen 3D-printer. Det er en række nye funktioner, der gør 3D-design uhyre enkelt med Photoshop CC. Med den gratis opgradering, som alle medlemmer af Creative Cloud kan hente nu, kan man bruge Photoshop CC til at udvikle, tilpasse, previewe og printe 3D-designs på sin 3D-printer.

OPGRADERING:

3D-PRINT DIREKTE FRA PHOTOSHOP

Trues af suspekt vare-mærkeorganisationFlere danske virksomheder oplever at få påmindelser om, at deres varemærker skal fornyes. Disse påmindelser kommer fra VOD – Varemærke Organisation Dan-mark A/S, og en hurtig googlesøgning viser, at mange også skriver under i den tro, at VOD er en del af Patent- og Varemærkestyrelsen. Det er de imidlertid ikke. Til gen-gæld fakturerer de 10.000 kr. for en fornyelse, der reelt kun koster 2.350 kr. Og har man først skrevet under, fanger bordet. Så truer VOD med inkasso, som det netop er sket for et GA-medlem, der ellers havde krævet pengene retur med henvisning til, at de kun skrev under i den gode tro, at påmindelsen kom fra styrelsen – og ikke fra et privat fi rma med et blakket ry på internettet. – Der er tilsyneladende tale om det, man også kalder fupfaktura. Vi kan se, at VOD har været aktive med det her nummer i hvert fald siden 2010. Er man først kommet til at skrive under på en af disse påmindelser, kan det være meget bøvlet at komme ud af igen. De ligger lige i det juridiske grænseland, hvor man kan være nødt til at gå i retten for at få en afklaring. I første omgang skal man have sin advokat til at sende dem et brev, der ikke er til at misforstå. Hvis de så ikke retter ind, må man afgøre med sig selv, om man er klar til at gå rettens vej, siger GA’s erhvervsadvokat Jens Borring. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra VOD.

VOD har adresse i Lyngby, men under fi rmaets Company Registration Information henvises til den caribiske østat Dominica.

Epson udvikler egne 3D-printereEpson er nu i gang med med at udvikle en serie af 3D-printere. Det afslørede koncernchef Minory Usui på elektronikmessen CES i Las Vegas. Printerne forventes lanceret inden for fem år. Ifølge Usui drejer det sig om større maskiner med høj fl eksibilitet i produk-tionen. – Vores mål er at forandre alt, siger Usui. Når det handler om 3D-print, øn-sker vi, at vores maskiner skal kunne fremstille alt tænkeligt. Der er dog nogle udfordringer, som der skal tages hånd om, mener Usui. For det første skal det materiale, der anvendes i 3D-printerne, blive bedre. Præcisionen skal også forbedres og produktionshastigheden forøges.

Epsons koncernchef Minory Usui har det beskedne mål at forandre alt.

MEN VI ER STADIG DE SAMME!

Med den nye samlede profil for vores nordiske familie, ønsker vi i større synlig grad at signalere den dynamiske virksomhed, som InterMail er i Norden.

Vores medarbejderes store erfaring, intern nordiske videns- deling og effektive logistik, er hver dag med til at optimere samarbejdet med vores kunder. Ikke blot inden for konvolut-ter og emballage, men også når det gælder smarte digitale kommunikations-løsninger.

Vores fokus har altid været: God kvalitet, leveringssikkerhed, konkurrencedygtige priser samt god service. Det vil det også være i fremtidens InterMail.

VI SKIFTER NAVN FRA:

TIL VORES FÆLLES NORDISKE NAVN:

13965_Annonce.indd 1 07/02/14 14.20


Besøg InPrint 2014 med Canon

Bliv inspireret af det nyeste inden for funktionelle og

dekorative printteknikker.

Mød Canon på InPrint 2014 og oplev Océ Arizona flatbed-printere til industrielle og specielle printopgaver. Hør om fremsynede, alsidige

applikationer inden for emballage, folietastaturer og indretning.

Sammen med vores partnere ser vi frem til at hjælpe dig med at udbygge din forretning gennem

innovative printløsninger på InPrint 2014.

Kontakt os på [email protected], hvis du ønsker at besøge Canon på InPrint 2014 i Hal 21 (Indgang Vest 3), stand F10.

8 – 10. APRIL 2014DeutSCHe MeSSe, HAnnOVeR, GeRMAny

KORT NYT

DIGITAL PRODUKTION:

KONICA MINOLTA KØBER AKTIER I FRANSKE MGIKonica Minolta har meddelt, at de køber en minoritetspost på ti pct. i den franske leverandør af digitalprint, MGI for omkring 110 mio. kr. I henhold til oplysningerne vil kapitalforøgelsen blive anvendt til fremtidig vækst og etablering af et bedre fodfæste på markedet for digitale produktionsmaskiner. I aftalen indgår bl.a. samarbejde om både produktudvikling og markedsføring.

Ibis har lanceret en ny binder-model, Smart-binder "X", som også er målrettet avismar-kedet. Løsningen er blevet udvidet, så maksi-mum bookletformatet er 18x11 tommer, hvilket betyder, at maskinen kan benyttes til produktion af A5 “portræt”-bøger i 2-up eller til produktion af tabloidavisformater i 1-up. Systemet kan producere tabloid-produk-ter med variable data eller A5 booklets 2-up med en hastighed af 10.000 bøger i timen.

TABLOIDFORMAT:

NY SMART-BINDER X TIL AVISMARKEDET & 2-OP A5

Bornholmske Niveau2 fi k i efteråret som de første i verden installeret en Memjet-baseret etiketprinter fra det australske fi rma Rapid. – Vi tror på, at denne type maskine har et fantastisk potentiale på Bornholm med vores mange store og små fødevarevirk-somheder. Vi vil kunne levere alt fra nogle få hundrede etiketter til fl ere hundrede tusinde, udtaler afdelingsleder Mads Dellgren.

ETIKETPRINTER:

VERDENSPREMIERE PÅ BORNHOLM

Er 3D-print en mulighed for os?GA Sign & Textil holder i samarbejde med Media College Aalborg et eftermid-dagsseminar om 3D-print onsdag den 26. marts kl. 13-16. Overskriften for arrangementet lyder "3D-print. Hvad er det, og er det en mulighed for os?". I løbet af eftermiddagen vil der være oplæg fra Aalborg Universitet om teknologien og dens muligheder, en leverandør til branchen vil fortælle om deres syn på forretningsmulighederne samt et indlæg fra Media College Aalborg om uddannelsesmulighederne. Der vil være mulighed for at mødes og networke til en frokost kl. 12-13. Alle virksomheder, både medlemmer og ikke medlemmer, er velkomne. Forhåndstilmelding til Charlotte F. Grønnegård fra GA på tlf. 63 12 70 00 eller mail [email protected].

Du kan blive klogere på forretningsmulighederne i 3D-print til arrangementet i Aalborg.

RIMA's nye RS 15 mailingstakker, der er udviklet til at håndtere tynde og besværlige produkter, automatiserer den ressourcekræ-vende manuelle håndtering og sender snorlige, præcist optalte bundter videre i systemet. Den kompakte RS15 tager ikke meget plads, har infeed, der stabiliserer strømmen af produkter, lasertæller, en- eller to-steps kurv og en servopusher, så det færdige bundt bliver skubbet blødt ud af stakkeren. Med en diverter og to identiske stakkere kan man let køre dob-beltstrømsproduktion. RR PRINT A/S er agent for RIMA-SYSTEM.

Ny automatisk mailingstakker fra RIMA

Ny Saphira trykfarve til LE UVPå sidste drupa viste Heidelberg deres DryStar LE (Low Energy) UV-tørretekno-logi. Processen kører med højreaktiv UV-farve, som reducerer antallet af nødven-dige tørrelamper i trykmaskinen og derfor skærer kraftigt i energiforbruget. Heidel-berg har nu også udviklet et trykfarveserie til den nye teknologi. Serien sælges under Saphira-navnet. Den nye farveserie, Saphira Ink Low Energy UV 100 og 400, er ideel til tryk på papir, kort og ikke-absorberende mate-rialer. Trykresultatet er med god glans og dot-kvalitet. Begge produkter matcher kravene til ISO 12647-2 produktion. Ark printet med Saphira LE UV kan tages direkte videre til efterbehandling, da de er færdigtørret i trykmaskinen.

Besøg InPrint 2014 med Canon

Bliv inspireret af det nyeste inden for funktionelle og

dekorative printteknikker.

Mød Canon på InPrint 2014 og oplev Océ Arizona flatbed-printere til industrielle og specielle printopgaver. Hør om fremsynede, alsidige

applikationer inden for emballage, folietastaturer og indretning.

Sammen med vores partnere ser vi frem til at hjælpe dig med at udbygge din forretning gennem

innovative printløsninger på InPrint 2014.

Kontakt os på [email protected], hvis du ønsker at besøge Canon på InPrint 2014 i Hal 21 (Indgang Vest 3), stand F10.

8 – 10. APRIL 2014DeutSCHe MeSSe, HAnnOVeR, GeRMAny


DM I SKILLS 2014tekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: ULLA GORM PEDERSEN, CASPER LIND/SKILLSDENMARK, SCANPIX

DM i Skills slog alle rekorder

De grafi ske fag viste kvalite-terne frem for et rekordstort publikum ved DM i Skills i Gigantium i Aalborg.

Mere end 42.000 besøgende lagde vejen forbi Gi-gantium i Aalborg, og dermed satte DM i Skills i år ny publikumsrekord, da det løb af stablen 23.-25. januar. De grafi ske fag deltog som præsentations-fag, og eleverne fra grafi ske tekniker- og medie-grafi ker-uddannelserne havde rollen som elevgui-der og dermed også ansvaret for at præsentere deres uddannelser gennem publikumsaktiviteter og rundvisning på den 144 m2 store stand. På standen kunne de mange gæster følge den grafi ske proces fra idé-fasen og til det endelige produkt.

Kontakt til de kommende kolleger Et af de vigtigste mål med Danmarksmesterska-berne er at få folkeskoleelevernes øjne op for erhvervsuddannelserne og vise både dem og deres forældre et alternativ til en almen studenter-eksamen, og mange af de besøgende folkeskole-elever viste også stor interesse for de grafi ske uddannelser. – Vi er meget glade for at deltage i DM og dermed give eleverne en mulighed for at vise deres evner og få skærpet deres faglige niveau. Og samtidig kan vi vise vores uddannelser frem og

demonstrere for de ældste klasser i folkeskolen, hvilke tilbud erhvervsskolerne rummer, lyder det fra GA’s uddannelsespolitiske chef og formand for Grafi sk Uddannelsesudvalg Anders Mosumgaard. Om lørdagen kom undervisningsminister Chri-stine Antorini (S) forbi for at overrække præmier til de 37 nykårede Danmarksmestre. Forinden var hun rundt for at se de mange fags stande og tale med eleverne.

48 fag samlet under samme tag De to grafi ske fags deltagelse sker som et samar-bejde mellem Grafi sk Uddannelsesudvalg og de syv skoler, der uddanner grafi ske teknikere og me-diegrafi kere. Det er Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske Skole, Syddansk Erhvervsskole, Hansenberg, Aarhus Tech, Herningsholm Er-hvervsskole og Media College Aalborg. DM i Skills 2014 var det fjerde Danmarksme-sterskab for erhvervsuddannelser. 48 forskellige fag var repræsenteret, og i år var der 29 af dem, hvor eleverne dystede om at blive den bedste inden for deres område.


DE GRAFISKE FAGS SPONSORER VED DM I SKILLS 2014:

• X&Co• Neopost• Roland DG• Konica Minolta• Marabu• Storm Textil• PNT Tryk & Broderi• NS System• Københavns Tekniske Skole• Media College Aalborg• Grafi sk Arbejdsgiverforening• HK/Privat


MATRI·Xfoto, tegning og tekst: NIELS HEIE ([email protected])

MA

TR

I· X

NIELS HEIEGrafisk designer, underviser, for-sker og konsulent på Danmarks Medie - og Journa-listhøjskole. Hovedområde: multimodalitet en betegnelse for det at bruge forskellige udtryk i formidlingen af et budskab, fxtekster og billeder

foto: THOMAS STEEN SØRENSENfoto: THOMAS STEEN SØRENSEN

Indholdet i de fl este grafi ske produkter består af en vis por-tion tekst, en vis portion foto-grafi er, en vis portion tegninger, grafer og lignende. Teksterne foldes ud som over-skrifter, manchetter, billedtek-ster og brødtekster. Fotografi -erne er enten snapshots af en situation, som fanger fotogra-fens interesse eller arrangerede billeder, hvor fotografen har iscenesat billedets indhold. Fx fordi han skal levere et portræt, der skal bruges som blikfang til et interview med manden, der fotograferes. Eller fordi han skal levere et packshot – som jo i virkeligheden også er portræt: et arrangeret foto der forestil-ler en ting, der skal vises i en bestemt sammenhæng. Tegningerne, graferne og dia-grammerne har til formål at il-lustrere noget, der som regel er abstrakt, og som det derfor er svært at forestille sig. Diagram-merne og graferne forestiller ikke noget, men de gør dog det abstrakte indhold, de er en illustration af, en smule mere konkret. Det hele sættes sammen i et layout, som læseren forhåbent-

lig forstår at fi nde rundt i på den rigtige måde, så han ikke bliver forvirret undervejs og der-for ikke rigtig forstår meningen med det, han ser. Sådan plejer vi at gøre.

Men får vi nok for pengene? Får afsenderen nok ud af at formidle sit budskab på den måde? Får modtageren nok ud af sin forståelse af det, der bliver formidlet? Eller bliver han forvirret? For mig at se, er et af de store problemer mht. at fi nde det rigtige svar, at læserrespons er så svær at måle. Fokusgrup-per og lignende organer stiller nogle relativt enkle og overord-nede spørgsmål om, hvordan læseren oplever det, han læser. Læseren har svært ved at være præcis, når det gælder om at formulere sin tilfredshed eller mangel på samme. Det er nemlig vanskeligt at sige noget om sin egen synsproces. Det er svært at sætte fi ngeren på no-get, der er galt, og derfor kunne være bedre. Bl.a. fordi det er så hulens svært at forestille sig, at fx. et blad kunne være anderle-des, end det er, når nu det blad, man sidder med, har set sådan ud i så lang tid, at man har

vænnet sig til dets udseende. Ergo har man jo så dannet sig en måde at gå til læsningen på, en facon, hvor man som læser ved, hvad man vil se efter, hvad man vil sætte sig ind i, hvad man springer over. Har man først fået skabt sig den rutine, fungerer bladet jo godt. For læseren. Men fungerer det også godt for producenten? I 90'erne stod fi nnen Matti Han-nus bag nogle forsøg, hvor han undersøgte, hvilken betydning illustrationerne i nogle biologi-bøger til 10-12-årige skoleelever havde for elevernes forståelse af stoffet. Han delte dem op i tre grupper efter læsekunnen: stærke læsere, middel læsere, svage læsere. For at teste illu-strationernes betydning delte han de tre læsergrupper op i to. Han gav den ene gruppe en version af lærebogen uden illustrationer, mens den anden fi k lærebogen med illustrationer. Som en del af forsøget blev en del af eleverne eyetracktestet. Efter læsning af materialet blev gruppernes forståelse af stof-fet testet. Resultatet var, at de stærke læsere fi k forbedret deres forståelse af indholdet ved at in-tegrere illustrationernes indhold i forståelsen. Der var ingen forskel

Hvorfor skal man vise noget med fotos eller andre billeder, når man kan beskrive det, man vil formidle, ligeså godt med tekst? Og mindre forvirrende!

marts 2014 aftryk 13

MATRI·Xfoto, tegning og tekst: NIELS HEIE ([email protected])

i forståelsen hos de to grupper af middelgode læsere. Mens de svage læsere havde en dårligere forståelse af indholdet, når der var illustrationer i materialet, end når der ikke var. Via eyetracktesten kunne man se, at et væsentligt problem for de svage læsere var at forbinde et specifikt indhold i teksten med indholdet i et specifikt billede. Det var simpelt-hen svært at bevæge øjnene på den rigtige måde: fra et bestemt sted i teksten til et bestemt sted i en bestemt illustration. Det kan alle nikke genkendende til: Det irriterende, pludselige og flowø-delæggende udsagn om, at man skal ”se fig. 4”. Hvordan sikrer man sig, at læse-ren oplever, at indholdet i de for-skellige udtryk hænger sammen. Det gør man ved at gøre sig klart, hvilket indhold de forskel-lige udtrykstyper kan formidle. Processen er lidt langhåret og skal gøres langsomt, så man kommer uden om de fordomme, man har om, hvordan tingene virker, og som man altid benytter sig af, når man arbejder hurtigt. I princippet er der tre slags udtryk: foto, tegning, tekst. De kan have det samme motiv. Som man kan se af illustrationerne til

denne artikel. Men de formidler ikke det samme, selv om motivet er det samme.

Fotos er mekaniske billeder, der giver læseren den opfattelse, at det, man ser på billedet, er noget, der kunne – og måske stadig kan ses – i virkeligheden, fordi fotografen var tilstede i den situation, som billedet viser. Man kan forestille sig, at det, man ser, kunne man se i virkeligheden.

Tegningerne, hvad enten de er lavet på fri hånd eller ved hjælp af en computer, forestiller noget, men gør det på en sådan måde, at man oplever deres indhold, som noget nogen har skabt. Dermed forestiller billedet noget, man kan forestille sig, noget no-gen har haft en fantasi om. Det, man har en fantasi om, behøver man ikke at have set i virkelig-heden. En tegning forestiller en ”hvad-nu-hvis”-tanke.

En tekst består af ord sat sam-men til sætninger, der indeholder påstande. Ordene er egentlig abstrakte. Hvis jeg skriver Tænk på et damplokomotiv, bruger jeg ord, der refererer til en mængde eller en kategori af ting eller fore-komster, som hver for sig kan betegnes med det ord. Et ord er

derfor en massebetegnelse for et begreb, der forstås af dem, der kender ordet. Men det Tænk & på & et & damplokomotiv de hver for sig kan forestille, behø-ver ikke at være det samme, det skal blot have de samme egen-skaber. Tekst forestiller noget, nogen siger om noget.

Hvis man skal sætte de tre typer udtryk sammen i formidlingen af det samme budskab, skal fotografiernes indhold opfattes, som noget man kan tænkes at se i virkeligheden. Tegningernes indhold som noget, man kan forestille sig som mulighed. Tek-stens indhold som en sproglig kommentar til de to billedtypers indhold.

Når det lykkes, vil læseren opleve, at billedernes indhold er noget, som teksten påstår noget om. Og derved giver det mening for læseren at bevæge sine øjne fra udtryk til udtryk, fra billede til tekst og tilbage igen, i den rytme og i den rækkefølge, som læse-ren synes, passer ham. Og det uden at læseren bliver forvirret og tænker: Hvorfor skal man vise noget med fotos eller andre bil-leder, når man kan beskrive det, man vil formidle ligeså godt med tekst. Og mindre forvirrende.

Proppet med unger sålangt øjet rækker. 7, 8, 9 år. Foran en scene. Kon-centrerede ansigter. Til det yderste af opmærk-somhedskanten optaget af hver en detalje i det, de ser. Alle som en på denanden side af kontakt. Alt skal ind med øjnene og fodre den begærlige fan-tasi om det de tror, dervil ske. Om lidt. Hvor dej-ligt. Hvor uhyggeligt!

14 aftryk marts 2014

GRAFISK LEGATtekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: PRIVAT & iSTOCK

– Målet var at lære at optimere et trykke-ri. Det var forudsætningen for hele praktik-opholdet dernede, ja faktisk er det målet for hele min uddannelse. Og det lærte jeg så, fortæller den 27-årige Jacob Clausen efter sit praktikophold hos Heidelberger Drückmaschinen AG i byen, der også har givet virksomheden dens navn. Praktikopholdet, som er en obligato-risk del af hans uddannelse, var økono-misk støttet af et legat på 11.500 kr. fra De Grafiske Fags Legatfond. Til hverdag studerer Jacob Clausen medieproduktion og ledelse på Dan-

marks Medie- og Journalisthøjskole. Heidelberg beskriver han som en drøm-mevirksomhed, og han havde heller ikke søgt andre steder hen: – Jeg har været der to gange tidligere, og det var det eneste sted, jeg rigtig havde lyst til at komme hen. Det kunne ikke være bedre.

Lean og optimeringHos Heidelberg fik han et førstehånds-indtryk af, hvordan virksomheden bruger optimeringsprincipperne i lean til at forbedre deres arbejdsgange.

– Jeg kunne se, hvordan de anven-der leanværktøjer i deres produktions-styringssystemer og så gå direkte ned i produktionshallerne og se, hvordan de virker i praksis. Og hvordan de bliver bedre til at tjene penge. Hos deres Print Media Center fik Jacob Clausen mulighed for at analysere hele deres logistikafdeling, hvordan de bestiller varer og sender papir ud. – De havde ikke rigtig styr på deres lager. Det var delt op i papir og andre forbrugsvarer som farver, lakker, gum-midug osv. Der var kun to ansvarlige for

Drømmen om at lære at optimere arbejdet på et trykkeri og gøre deres arbejde mere effektivt blev opfyldt til fulde for Jacob Clausen, der kom på tre en halv måneds praktikophold i Heidelberg på et legat fra De Grafiske Fags Legatfond.

Jacob Clausen kom til drømme-virksomhedenpå grafisk legat


GRAFISK LEGATtekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: PRIVAT & iSTOCK

lageret og logistikken, og det er altså ikke ret meget for en virksomhed af den størrelse, forklarer han.

Får sine løsninger sat i værkDerfor var øvelsen for Jacob Clausen at regne ud, hvordan de kunne forbedre deres arbejdsgange og dermed få det hele til at løbe lidt lettere. – Nu ser de på mine løsningsforslag og sender dem videre til deres it-afdeling. De havde selv haft nogle af de samme tanker, så det er måske ikke kun mine idéer, der kommer til at gøre for-

skellen, men bare det, at de tager dem op til overvejelse, er lidt af en cadeau. Oprindelig blev Jacob Clausen ud-dannet som grafi sk tekniker i 2010, men han så det som et naturligt skridt at læse videre på medieproduktion og ledelse, som han afslutter til sommer. Nu håber han på at komme ud at arbejde i den grafi ske branche igen. – Det er mit hjertebarn. Gerne som produktionsansvarlig eller projektleder inden for arkoffset hos et af de større

trykkerier, men jeg er naturligvis også åben over for andre muligheder. Om det bliver i Danmark eller udlandet er mig fuldstændigt ligegyldigt. Hvis ikke ønsket om et job i bran-chen kan opfyldes nu, vil han påbe-gynde en kandidatuddannelse oven i sin bachelor.

Jakob Clausen � k opfyldt en drøm, da han � k udleveret sit adgangskort til Heidelbergs hellige haller.


KOMMENTARtekst: KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN ([email protected])

KO

MM

UN

IKA

TIO

N&

LE

DE

LSE

Skrivningen vinder – ikke medierne

I en kommunikationsverden, der generelt er fuld af støj og buzzwords, er tendensen i den internationale kommunikationsverden i disse måneder noget så gammeldags og eviggyldigt som good writing. Skrivning som den tabte kunstart – midt i den kakofoniske støj af tweets, journalistik og nye medieformer. Skrivning som den enkle fortælling bør være hjertet af al tekstlig kommu-nikation. I disse år fylder diskussionen om, at tekno-logi og medier næsten det hele – også i den grafi ske branche. Vinder papiret eller internet-tet? I virkeligheden er et andet spørgsmål det væsentligste al den stund, at både internettet og papiret er kommet for at blive: Den bedste skrivning vinder – på tværs af medier. Den gode skrivning – og dermed kravet om at kunne formulere gode idéer enkelt, effektivt, to the point – vinder frem som en reaktion på, at vi står midt i en informations-eksplosion, der kan sammenlignes med Gutenbergs opfi ndelse. Det gamle system er brudt sammen, og vi mangler stadig at få det nye system på plads. Derfor oplever vi en periode med kaos. Det er vores uheld som generation at leve midt i den største udvidelse nogensinde af menneskets evne til at udtrykke sig – et uheld fordi tekno-logisk kompleksitet nu engang ødelægger fl ere ting end knaphed.

For kommunikationsbranchen – der er san-det til i big data og teknologiens muligheder – ligger her muligheden for en ny kreativitet. For den internationale Public Relations-branche er der dermed tale om ny selvtillid og nye muligheder: en søgen ind til branchens kernefaglighed. Sproget og de enkelte ord er i centrum. PR’s kernekompetence er i det lys storyline. At formulere og skrive idéen, positio-nen, historien. For virksomhederne og bureauerne betyder fokuseringen på skrivning to ting: for det første: Skriver I godt – i jeres interne memoer, på web-sitet, i kundekommunikation og PR-materialer-ne? Og for det andet: Skriver I med sjæl? At skrive godt har som bekendt at gøre med klarhed. Skriftsproget afspejler tanken kvalitet. Er vinklen tydelig? Er ordvalget præcist? Skriver man så kort, som det faktisk er muligt? At skrive med sjæl er noget andet og mere: Har virksomheden eller kampagnen en særlig sproglig tonalitet, nøjagtigt lige som den har et logo og en designlinje? Tonaliteten byg-ger på beslutninger om virksomhedens kultur (hvad er vores position på markedet, historie og egenarten?) og om afsenderrollen (er vi fx almægtige, fulde af selvtillid eller snarere nysgerrige?).

”Både internettet og papiret er kommet for at blive: Den bedste skrivning vinder – på tværs af medier” KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, STIFTER OG EJER, LEAD AGENCY

Skriver I godt, og skriver I med sjæl? To spørgsmål enhver virksomhed bør stille sig selv. For det er i virkeligheden vigtigere for jeres kommunikation end valget af platform.

KRESTENSCHULTZJØRGENSENI denne faste spalte givere forskellige kommunikatører og meningsdannere deres bud på ak-tuelle strømninger inden for kommuni-kation og ledelse. Denne gang er det Kresten Schultz Jørgensen, som er cand.scient.pol. samt stifter og ejer af bureauet LEAD Agency.

NEOPOST DANMARK A/S RØDAGER ALLÉ 22-24 • 2610 RØDOVRETelefon / Phone: +45 36 70 90 88 • Telefax: +45 36 70 08 77 • [email protected] • www.neopost.dk

OFFICIEL DISTRIBUTØR AF I DANMARK

NYHED!

Pr. 1. januar 2014 er Neopost Danmark A/S officiel distributør af GMP i Danmark. Med det omfattende program af kacherings- og lamineringsanlæg

kan vi levere udstyr til enhver opgave.

LAMIMASTER SerienIn-line & On-line laminering

Kontakt os for mere information

Øst: Jørn Lindberg-Levin Vest: Jesper Koch Tlf.: 36 70 90 88 Tlf.: 36 70 90 88Mobil: 40 60 64 03 Mobil: 40 60 34 [email protected] [email protected]

The World Leader in Laminating & Finishing Technologies

LAMIMASTER FUNKTIONER• Rulle til rulle laminering• Dobbelt anti-krøl system• Fotokvalitet laminering m/ forskellige overflader• Stabil og høj vedhæftningseffekt med induktionsruller• Nyt GMP ”sleeking” overføringssystem med mange effekter• Kan integreres med digitale print- systemer, med eller uden oprulning.

Vi leverer tilbehør og yder service på alle tidligere modeller af GMP maskiner – herunder Excelam 1065, Excelam 1600

og GMP Graphicmaster modeller.

Kontakt os for tilbehørsprogram og tilbud på service/opgradering af eksisterende maskine.

Aftrk_A4_GMP_lamimaster_2.2.indd 1 22-01-2014 13:37:40

NEOPOST DANMARK A/S RØDAGER ALLÉ 22-24 • 2610 RØDOVRETelefon / Phone: +45 36 70 90 88 • Telefax: +45 36 70 08 77 • [email protected] • www.neopost.dk

OFFICIEL DISTRIBUTØR AF I DANMARK

NYHED!

Pr. 1. januar 2014 er Neopost Danmark A/S officiel distributør af GMP i Danmark. Med det omfattende program af kacherings- og lamineringsanlæg

kan vi levere udstyr til enhver opgave.

LAMIMASTER SerienIn-line & On-line laminering

Kontakt os for mere information

Øst: Jørn Lindberg-Levin Vest: Jesper Koch Tlf.: 36 70 90 88 Tlf.: 36 70 90 88Mobil: 40 60 64 03 Mobil: 40 60 34 [email protected] [email protected]

The World Leader in Laminating & Finishing Technologies

LAMIMASTER FUNKTIONER• Rulle til rulle laminering• Dobbelt anti-krøl system• Fotokvalitet laminering m/ forskellige overflader• Stabil og høj vedhæftningseffekt med induktionsruller• Nyt GMP ”sleeking” overføringssystem med mange effekter• Kan integreres med digitale print- systemer, med eller uden oprulning.

Vi leverer tilbehør og yder service på alle tidligere modeller af GMP maskiner – herunder Excelam 1065, Excelam 1600

og GMP Graphicmaster modeller.

Kontakt os for tilbehørsprogram og tilbud på service/opgradering af eksisterende maskine.

Aftrk_A4_GMP_lamimaster_2.2.indd 1 22-01-2014 13:37:40


UD-GIV-SELV-BØGERtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: EPICENT

Flere udgiver egne bøgerSalget af den trykte bog falder. Men det gør antallet af nye udgivelser paradoksalt nok ikke. Det er nemlig blevet nemmere at udgive sin egen tekst. Og flere forlag og trykkerier tilbyder nu tryk-selv-ordninger.

I 2008 blev der udgivet 7.486 nye bøger over 48 sider i Danmark. I 2012 lå tallet på hele 7.868. Selv om oplagstallene er vigende, stiger antallet af titler. Den klassiske bog er nemlig blevet nem-mere og billigere at producere, hvilket får flere til selv at udgive deres skriverier. Det fortæller Lasse Mortensen fra det århusian-ske bogtrykkeri Scandinavian Book A/S. Her har man på to år oplevet en stigning på 30 pct. i salget til kunder uden for forlagsbranchen. – Det skyldes først og fremmest, at flere udgiver selv, og at antallet af ordrer fra selvudgivere er i fortsat vækst. Derudover får også virksomheder og organisationer i stigende omfang trykt bøger og boglignende publikationer, fordi det er blevet så billigt, fortæller Lasse Mortensen.

Hos trykkeriet Toptryk i Gråsten mærker man også tydeligt en øget interesse for selvudgivelser. Top-tryk har et samarbejde med flere selvudgiverforlag, og mængden af ordrer på selvudgivelser bliver ved med at stige.

Fra hjerte til tryk – Der er rigtig mange mennesker, der har noget på hjerte. Og her er der mulighed for at få det ned på tryk, fortæller Palle Bo, der er ansvarlig for bogtryk hos Toptryk. Palle Bo fortæller, at Toptryk samarbejder med op mod 30 selvudgiverforlag. Men toppen har vi ikke set endnu, mener bogtrykkeren. Og her ser han på ingen måde e-bogen som en konkurrent: – Slet ikke. E-bogen og den trykte bog er to

BILLIGERE UDGIVELSER Hos Scandinavian Book starter prisen for at få trykt sin egen bog ved ca. 3.500 kr. for en 200 siders paperback i 200 eksemplarer.


UD-GIV-SELV-BØGERtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: EPICENT

forskellige ting, der faktisk ikke kan si-destilles 100 pct. Jeg mener, at hvis en e-bog bliver populær, så bliver der også efterspørgsel på den trykte variant. Jeg kan selvfølgelig ikke spå om, hvordan verden ser ud om mange år, men lige nu ser vi undersøgelser, der viser, at folk foretrækker papirbogen.

Selvudgivelser sælgerDet er blevet billigere at trykke bogen selv. Det skyldes i høj grad den teknolo-giske udvikling, lyder det fra Scandina-vian Book: – I takt med den digitale printteknolo-gis udvikling er det blevet stadig billigere at trykke i små oplag. Dermed kan det bedre betale sig at udgive bøger med begrænset publikum, vurderer Lasse Mortensen. Man når langt med blot få tusinde kroner. Men det, at man går uden om de traditionelle forlag, er ikke ensbety-dende med, at det bliver svært at sælge bøgerne videre: – Vi oplever, at der bliver solgt mellem 300 og 500 af hver bog, der bliver trykt. Og mange af dem bliver bestilt igen i nye oplag, fortæller Palle Bo.

KLASSIKERE STARTEDE SOM SELVUDGIVELSER

Hvis man siger 50 Shades of Grey, nikker de fleste genkendende. Hvad mange dog ikke ved, er, at forfatteren bag – britiske E.L. James – oprindeligt selv fik trykt sin bog ved et lille australsk firma. I dag har hun solgt mere end 70 mio. bøger – de fleste dog ved forlaget Vintage Books. Også amerikanske Amanda Hocking har haft succes med at tage udgivelsen i egen hånd. Efter talrige afslag fra forlag, udgav hun sine egne romaner som e-bøger. Inden for et år havde hun solgt hele en mio. bøger. Herudover er klassikere som både Huckelberry Finn og Et Juleeventyr bestsellere, der er startet som selvudgi-velser – dog i lidt andre tider, rent tekno-logisk set.

Forlagene sagde nejTo skibsforlis. Et liv på gaden. En tilværelse som millionær. 82-årige Johannes Jensen har oplevet mere end de fleste. Da intet forlag ville udgive hans erindringer, gjorde han det selv.

På grund af læbe-ganespalte udsættes Johannes Jensen for voldsom mob-ning og gentagen grov vold – i og uden for barndomshjemmet. For at slippe væk stikker han som ung mand til søs, og efter to skibsforlis og vedvarende chikane på grund af sit handicap må han stadig oftere ty til nervepiller. Johannes Jensen ender på den lukkede afdeling og er tæt på at få det hvide snit. Et forsøg som selvstændig bliver en fiasko, da han bedrages og ender som hjemløs. Historien får dog en lykkelig afslutning. Johannes Jensen får succes som en af Danmarks første og største Toyota-forhandlere, hvilket gør ham til millionær. Det er 60 år siden, Johannes Jensen begyndte at tage noter til sine erindringer. Nu, efter forfatteren har rundet de 80, er den 686 sider lange erindringsbog "Ad brydsomme veje" omsider blevet udgivet. – Efter at være gået forgæves til fire forlag, som næppe læste manu-skriptet, besluttede jeg at udgive selv. Umiddelbart skulle jeg investere over 100.000 kr. i at få korrekturlæst og produceret bogen samt trykt første oplag på 600 stk. Efter at have undersøgt markedet nærmere, fandt jeg dog frem til, at bogen med rullefødt digitaltryk kunne udgives til under den halve pris, forklarer forfatteren, der siden har indgået aftaler med en Gyldendal-ejet distributionsvirksomhed og webboghandlen Saxo.com. "Ad brydsomme veje" kan således nu både købes hos boghandlerne og på nettet samt lånes på bibliotekerne.


ADRESSELØSE FORSENDELSERtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: RELATIONSHUSETGEKKO

– Havde du spurgt mig for bare fire år siden, så havde jeg ikke troet på det. Ordene tilhører Jan Køhler. Som strategidirektør for RelationshusetGekko er han en mand med ikke bare fingeren, men hele håndfladen på pulsen, når det handler om tendenser inden for moderne kommunikation. Men at adresseløse forsendelser ville kunne få den opblom-string, de har vist sig at få – den havde han ikke set komme. Ikke desto mindre har Relationshu-setGekko i kraft af kampagner foretaget for flere kunder oplevet, hvordan netop

uadresserede direct mails rent faktisk kan have en effekt. Ifølge Jan Køhler er der flere parame-tre, der spiller ind. Bl.a. er distributio-nen blevet billigere, og så er det blevet muligt at segmentere på et helt andet niveau end tidligere. – Det er derfor muligt i dag at nuan-cere forsendelsen og nå lige præcis den målgruppe, der passer til kampagnen, fortæller strategidirektøren, der paradok-salt nok også ser den stadigt stigende digitalisering som en fordel for den trykte kommunikation:

Fra adresselyst

til adresseløst

Når det handler om effektfuld kommunikation, så er det ikke kun de digitale platforme, der stormer frem. Den uadresserede

tryksag, der bliver lagt direkte i postkassen, står ifølge RelationshusetGekkos strategidirektør

i en opblomstringsfase.

”Print får pludselig en helt anden værdi, når det ikke er noget, vi bliver bombarderet med. Man kan sige, det bliver lidt eksklusivt”JAN KØHLER, STRATEGIDIREKTØR, RELATIONSHUSETGEKKO


– Print får pludselig en helt anden værdi, når det ikke er noget, vi bliver bombarderet med. Man kan sige, det bliver lidt eksklusivt, når der ikke er så meget af det mere.

Barndomsminder giver gemmeværdiOgså de kreative formater har en positiv virkning på de adresseløse forsendelsers effekt. At materialet skiller sig ud, giver tryksagen en gemme-værdi. – Bl.a. har vi arbejdet med 3D-effekter i postkort. Det nænner man ikke at

smide ud, fordi det er så specielt. Man husker effekten fra barndommens linea-ler, siger Jan Køhler. At prisen for de adresseløse forsen-delser er lavere end de adresserede har en positiv effekt på mere end bare de kroner og øre, man umiddelbart sparer, mener Jan Køhler. – I og med at det er billigere, har man også mulighed for at brede sin kampagne ud på flere modtagere, og det i sig selv har jo også en værdi, når man arbejder med kampagner, der har et fast budget.

Selv om det umiddelbart virker posi-tivt, er der dog også ting, man skal være opmærksom på, slår Jan Køhler fast. Bl.a. i forhold til distributionen. – Vi har oplevet, at en kampagne ikke kunne lade sig gøre, fordi forma-tet var for specielt til at blive omdelt af Post Danmark. Mit gode råd til andre er derfor, at man inddrager Post Danmark så tidligt i processen som muligt, så det ikke bliver det, der bremser en ellers god kampagne.

”I og med at det er billigere, har man også mulighed for at brede sin kampagne ud på flere modtagere, og det i sig selv har jo også en værdi”JAN KØHLER, STRATEGIDIREKTØR, RELATIONSHUSETGEKKO


DEN NÆRE FREMTIDtekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

tekniknytTekniknyt handler om nye opfi ndelser og teknologi, som kan skabe nyeforretningsområder for den grafi ske branche og kommunikationsbranchen. Derudover bringer vi også omtale af apps. Artiklerne skrives af Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

nyt

VIRTUAL REALITY – IGEN

Mange prøvede virtual reality-briller tilbage i 1990’erne, men de fl este blev nok skuf-fede over teknologiens mangler. Nu ser det ud til, at ordentlig virtual reality (VR) er inden for rækkevidde til en overkommelig pris. Firmaet Oculus har i nogle år arbejdet med at udvikle VR-headsettet Oculus Rift, og den nyeste version, Crystal Cove, blev præsente-ret på den store elektronikmesse CES i januar. Ud over at tilbyde en ordentlig billedop-løsning har Crystal Cove også indbyggede bevægelsessensorer, så man kan skanne det virtuelle landskab ved at bevæge hovedet, i stedet for at landskabet følger med, når man drejer sig – et problem med tidligere VR. Billedet bliver også opdateret hurtigere, så man ikke oplever en forsinkelse, når man drejer hovedet. Crystal Cove er i første omgang beregnet til siddende brug, da det er forsynet med kabler, men til gengæld håber producenten at have headsettet i handelen i løbet af året til bare 300 dollar (ca. 1.600 kr.).

Kilde: Singularity Hub

virtuelle landskab ved at bevæge hovedet, i stedet for at landskabet følger med, når man drejer sig – et problem med tidligere

High-speed fi lm på mobilenToshiba har udviklet en CMOS-baseret teknologi kaldet Bright Mode, der gør det muligt for smartphones og tavlecom-putere at optage Full HD-video med ikke mindre end 240 billeder i sekundet. Det gør det muligt at optage sekven-ser i slow motion. Det er svært at optage fi lm med så høj frame rate, da der bliver mindre lys til hvert billede. Det problem løser Toshiba dels ved at bruge "inter-laced" videoteknik, der sammensætter billeder af to "halve" billeder, hvor kun hver anden linje er optaget, og dels ved at benytte en teknik kaldet charge bin-ning til at fordoble den elektriske ladning i hver pixel, så billedet bliver fi re gange så klart som ellers. Bright Mode-tekno-logien kommer på markedet i løbet af første kvartal 2014.

Kilde: PhysOrg.com

Print et øjeMange mennesker verden over mister synet på grund af degeneration af nethin-den. Nu kan hjælp være på vej til dem – via printteknologi. Forskere fra University of Cambridge tog to slags nethindeceller fra rotter, ganglionceller og glialceller, puttede dem i en ombygget blækprinter, og printede derved fungerende bidder af en nethinde. Forskerne håber, at processen i fremtiden kan bruges til at printe nethinder til senere implantat eller endda direkte i øjet.

Kilde: IOPscience


DEN NÆRE FREMTIDtekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

HOTTE APPS

IMOVIE 2.0Videoredigerings-programmet iMovie har længe været fast tilbehør til Mac-computere, og man har kunnet købe en smartphone-udgave siden fremkomsten af iPhone 4. Nu er versi-on 2.0 kommet til iOS 7, og den følger gratis med alle nye iPhones og iPads og kan el-lers købes for 32 kr. hos iTunes. iMovie 2.0 byder på et nyt og mere strømlinet design og muligheden for at dele fi lmklip på iMovie Theater. Man kan også importere fotos og lydfi ler fra telefonens eller tavlecomputerens biblioteker og bruge dem i sine videoer.

INTERVIEWYInterviewy er en ny gratis diktafon-app til iOS, der gør det nemmere at optage interviews eller møder. Det, der gør Interviewy anderledes end andre diktafoner, er, at man kan tilføje bogmærker ved et simpelt tryk på skærmen, så man senere let kan fi nde de bidder, der skal trans-skriberes. Man kan enten trykke kort for at markere begyndelsen på noget interessant eller holde fi ngeren nede for at markere længere sektioner. App’en er forbundet til iCloud, så det er nemt at lave backup af sine interview.

COMPUTER PÅ STØRRELSE MED EN FINGERNEGL

På elektronikmessen på CES præsenterede chipproducenten Intel en ny computer på størrelse med et SD-kort, ikke meget større end en tom-melfi ngernegl. Computeren ved navn Edison har en 400 GHz processor – svarende til en Pentium – med indbygget Wi-Fi og Bluetooth. Edison kører på operativsystemet Linux, men understøtter også Windows og Android. Intel har oprettet en app-store til Edison, som især er beregnet til wearable computing – computere indbygget i tøj og bærbare gadgets. Intel har startet en konkurrence med en førstepris på 500.000 dollar for idéer til wearable computing. Hvad en Edison-computer vil koste, er endnu ikke oplyst.

Kilder: The Verge, PhysOrg.com

Neurale netværk i skyenFlere og fl ere funktioner, der tidligere lå på vores egne com-putere, ligger nu i "skyen". Det seneste skud på stammen er de såkaldte neurale netværk. Neurale netværk er programmer, der lærer af erfaring, ikke ulig den måde vores egen hjerne lærer ting, og de kan derfor trænes op til at løse mange forskellige opgaver, fra stemmegenkendelse til bedømmelse af en kundes kreditvær-dighed. Problemet er, at det kan være svært at sætte neurale netværk op til at løse en opgave. Det skal et nyt system, som er udviklet på universitetet i Wien, råde bod på. Systemet, kaldet N2Sky, opstiller rammer for at dele neurale netværk og bruge neurale netværk, som allerede har vist deres duelighed. Med an-dre ord handler det om at undgå at gøre noget arbejde, andre al-lerede har gjort. Med tiden vil N2Sky få en søgemaskine, så man kan indtaste det problem, man skal løse for så at blive henvist til neurale netværk, der har løst det samme eller lignende problemer.

Kilde: Technology Review

3D-print i mange farver og materialer3D-printerfabrikanten Stratasys har præsenteret en ny printer, Objet500 Connex3, som kan printe objekter af hårde, elasti-ske, gennemsigtige og digitale materialer – på én gang i fl ere farver. Printeren blander drå-ber af tre grundmaterialer for at skabe spændvidden af materialer. Det betyder fx, at man i bare en om-gang kan printe svømme-briller med gennemsigtig glas indrammet i en hård ramme med blød kant mod svømmerens ansigt. Printeren vil koste omkring 1,8 mio. kr.

Kilde: PhysOrg.com


Fra tryksag til tryg sag

Statsministerens bil står uden opsyn, ter-rortruslen er på sit højeste, mødet trækker ud til langt efter mørkets frembrud. Allige-vel ved sikkerhedsvagterne straks, om der har været ubudne gæster i den store bil, når de mange timer senere kommer ud på parkeringspladsen. Hvordan? Svaret finder vi hos Ganket i Dragør.

Vi har også været ude ved Skanem, hvor procedurerne kræver, at alt låses inde under produktionen af sikkerhedsetiket-ter – selv trykkeren. Her beskæftiger de sig med kopisikring.

Alt kan dog forfalskes. "Hvis du kan lave det, så kan andre også". Sådan udtrykker Michael A. Pedersen fra DMJX det på de kommende sider.

I kan også læse om nogle af de historier, hvor sikkerheden alligevel er fejlet – og så alligevel ikke. De historier, hvor vi skriver om svindelnumre med falske pantmær-ker og etiketter har jo det til fælles, at de er blevet opdaget.

De gode grafiske produkter sejrer til sidst.

Læs mere på de følgende sider.

TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: THOMAS STEEN SØRENSEN

s. 24-40

TEMA


TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: THOMAS STEEN SØRENSEN

Etiketten er ikke at sige for meget

Ganket beskæftiger sig med etiketter. Både til det almene marked og til sikkerhedsbrug. Og netop når det handler om sikkerhed, så er etiketten, at man ikke fortæller (alt) for meget.

Når en af Danmarks tidligere statsmi-nistres chauffører forlod ministerbilen, skulle man sikre, at man opdagede, hvis der havde været uvelkomne gæster i bilen, mens den var uden opsyn. Metoden? Små klistermærker på alle døre, motorrum og bagageklapper. Og med klistermærker menes der ikke de sædvanlige farvestrålende mærker, der findes i ethvert velassorteret supermar-ked. Nej, særlige labels, der på ingen måde kan brydes, uden det sætter spor. Historien kommer fra Per Andersen. Som direktør hos Ganket i Dragør er han om nogen en mand, der ved, hvad han taler om, når det kommer til etiketter. Og forventningerne skrues da også en tand opad, da første sætning falder, allerede inden kaffen er skænket: – Når du går herfra i dag, vil du tænke ”Hold da op, det havde jeg ikke troet, en etiket kunne bruges til”.

Ordene bliver ikke leveret med et smil. For det er ikke noget, han siger for sjov. Men det er meget sigende for Per Andersen, finder man hurtigt ud af. Tingene bliver sagt, som de er. Sådan er det. Bortset fra når snakken kommer alt for tæt på detaljerne omkring de spe-cifikke tekniske egenskaber i etiketterne og de sikkerhedsforanstaltninger, der er omkring dem. For når det kommer til sikkerhed, så er det en kunst at fortælle det meste uden at fortælle for meget. Og sådan gør Per Andersen det lige præcis. Med en ikke usynlig brændende passion for de små papirmærker med klister på bagsiden. Som ikke bare er etiketter. – Når det kommer til sikkerhed, taler vi primært om etiketlaminater, farver og stansning, fortæller Per Andersen og hiver en lang række eksempler på eti-


ketter frem fra mapper og små kasser på det aflange mødebord i kontoret på virksomhedens førstesal. 36 år har Ganket eksisteret. Oprin-deligt startet op som Gunnar Ander-sens Etikettrykkeri. Det lange navn fængede dog ikke, mente Per Ander-sen. Så da han overtog virksomheden efter sin far, blev det omdøbt til sam-mentrækningen Ganket.

VOID-udfordringenSikkerhed er et af de områder, virk-somheden har beskæftiget sig med alle årene. Etiketter til fødevarer holder de sig fra. Modsat mange af deres kol-leger i Danmark. – Der er over 50 etikettrykkerier i landet. Vi vil ikke lave det samme som alle de andre, så vi har valgt at foku-sere anderledes, smiler Per Andersen og fortæller, hvordan en såkaldt VOID-label er umulig at fjerne fra overfladen, uden det tydeligt ses på etikettens overflade. Påstanden bliver serveret som en udfordring, der ikke er til at modstå for den nysgerrige modtager, og inden længe bliver den ene label efter den anden hevet af – både med en skarp negl forsigtigt lirket ind under kanten og også mere ligetil og hurtigt. Uden succes. Selv efter få se-kunders berøring med underlaget er effekten af etiketten tydelig. Efter at have gennemgået en række etiketter og deres funktioner – bl.a. en label, der bliver brugt til at markere, om en lastbil har lov til at køre i byernes miljøzoner – drejer samtalen sig ind på, hvorfor kunderne vælger at bruge penge på de dyrere og mere sikre løs-ninger.

– Når vi tager eksemplet med lastbilerne, så koster det 179.000 kr. at få sat en katalysator i, der gør, at man må køre i miljøzonerne. Derfor er det klart, at man gerne vil sikre, at en label som denne ikke er noget, man let kan snyde med, siger Per Ander-sen og holder den halvstore label op i luften.

Ofte skal der en simpel løsning tilDe fleste sikkerhedstiltag som holo-grammer, folie og særlig nummerering er til for at forhindre den impulsive kopiering, fortæller Per Andersen. Han ved nemlig godt, at det næsten er umuligt at sikre sig 100 pct. mod forfalskning. – Men man kan gøre meget for at undgå det. Ofte skal der en relativ simpel løsning til at minimere risikoen, siger han og forklarer, hvordan man også kan laminere papiret, så det får et farvet mellemlæg, der først ses, når man river papiret i stykker. – Det er en god metode til eksem-pelvis billetter, uddyber han. Netop når det handler om billetter, frimærker og andre tryksager, der har en værdi i sig selv, er håndtering af affald en væsentlig sikkerhedsforan-staltning. Hos Ganket bliver værdiaffald kørt med specialbil til forbrændingen, hvor det bliver fulgt hele vejen til de-strueringen.

Tissefølsom etiketNår det handler om etiketter med særlige funktioner, så kan kunderne finde på at forespørge lidt af hvert. Per Andersen læner sig tilbage og griner højt, da han kommer i tanke om et

”Kunderne har altid mange idéer til, hvilke funktioner vi skal lægge i en etiket, men når først der kommer kroner og øre på, så…”PER ANDERSEN, DIREKTØR, GANKET

GANKET

• Virksomheden blev grundlagt i 1976. Oprindeligt som Gunnar Andersens Etikettrykkeri

• Ganket har 1.700 m2 på adressen i Dragør

• 17 medarbejdere er ansat

• Ganket servicerer en ligelig fordeling af offentlige og private virksomheder

• Den årlige omsætning ligger på 25 mio. kr.

• I øjeblikket er ordet "oplevelser" det, der præger arbejdsgangen

• Maskinparken omfatter såvel digital- som flexotrykmaskiner. Bl.a. STORK DSI 5330 og Mark Andy 5000


telefonopkald, han modtog en tidlig morgen på kontoret. – Det var et reklamebureau, der ville høre, om vi kunne lave etiketter, der skif-tede farve, når man tissede på dem. ”Ahvadfornoget?” spugte jeg ham, men ja, den var god nok, smiler direk-tøren og fortæller videre, at etiketterne skulle bruges som en gimmick i Island. Her skulle en kamp mellem Danmark og Island finde sted, og man havde fundet på, at man ville sætte klistermærker med det islandske flag i nogle urinaler. Når der blev tisset på dem, skiftede de så farve og blev til danske flag. – Det handler selvfølgelig ikke om sik-kerhed, men det viser, hvilke funktioner man kan lægge i en etiket, siger han,

og demonstrerer ved hjælp af en fryser i kontorets køkken, hvordan etiketterne reagerer på henholdsvis kulde og varme. – Se, det går lynhurtigt, udbryder han, da en enkelt berøring med en 37 grader varm finger får papiret til at skifte farve fra blå til rød. I tråd med urinetiketten ser man eti-ketter med såkaldt autoklav farve. Altså etiketter, der skifter farve, når de har været i en autoklaveovn på 121 grader. – Når man steriliserer operationsud-styr, så er det livsvigtigt, at det bliver gjort ordentligt. Ved at klistre sådan en etiket på pakken med udstyr, kan man efter 20 minutter hurtigt se, at den sterile proces er lykkes, og det er dermed en garanti for, at produktet er 100 pct. sterilt.

– Ja, det sagde jeg jo, smiler Per An-dersen, da det kommer frem, at hans indledende kommentar til fulde er blevet efterlevet.

En ting er prisen... Men én ting er de endeløse mulighe-der, hvor kun fantasien sætter grænser. En anden er prisen, når det skal føres ud i virkeligheden. – Kunderne har altid mange idéer til, hvilke funktioner vi skal lægge i en etiket, men når først der kommer kroner og øre på, så... siger Per Andersen og slår ud med hænderne. – Men vi finder altid en løsning allige-vel, smiler han. Og så har han ikke sagt for meget.

”Man kan gøre meget for at undgå forfalskninger. Ofte skal der en relativ simpel løsning til at minimere risikoen”PER ANDERSEN, DIREKTØR, GANKET

Da Per Andersen overtog Gunnar Andersensetikettrykkeri efter sin far, mente han ikke navnet var fængende nok. Løsningen blev sammentrækningen Ganket.


Funktionel og dekorativ print på metal, plastic, tekstil, glas, keramik, træ…

Messen For industriel print teknologi

TMF O R A 3 D W O R L D

Sponsorer

Hanover/d. // 8. – 10. april 2014Beliggende ved Hanover Messen exHiBition grounds, Hall 21, entrance West 3

www.inprintshow.coM

S p e c i a l i t y • S c r e e n • d i g i t a l • i n k j e t • 3 d

INC

”Vi er i tæt dialog med vores kunder om deres ønsker og behov. Derfor ved vi, hvad de vil have – og øverst på ønskelisten står service.

Kontakt os og lad os hjælpe dig igang.”

ProLøn A/S Tronholmen 3 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30 www.proloen.dk

NEM OG SIKKER LØNADMINISTRATION ProLøn-GA er tilpasset den grafiske branche. ProLøn og GA er sparringspartnere og er på forkant med den nye overenskomst.

Gode fordele ved ProLøn-GA

• GRATIS oprettelse af virksomhed• GRATIS prøveperiode på to måneder• GRATIS telefonsupport• GRATIS branchelønhåndbog

”Den væsentlige forskel på ProLøn og de andre lønsystemer, jeg har prøvet, er supporten. Jeg kan ringe eller sende en mail og få svar tilbage kort efter. Det er rigtig dejligt.” Anne Ditlev, sekretær hos Buchs i Randers


TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: FLEMMING WORM

Her er sikkerheden altafgørende


TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: FLEMMING WORM

Hertil og ikke længere. Den besked kan man sagtens risikere at få, når man træder ind i recep-tionen hos trykkeriet Skanem i Hobro. Og det var også tilfældet, da Aftryk en vinterfor-middag havde sat kursen mod det nordjyske. Umiddelbart ser virksomheden ud som enhver anden. En smilende modtagelse. Tilbud om kaffe, mens man venter. Et nik hen mod komfortable stole foran de store vinduer med direkte udsigt ud over en parkeringsplads klædt i klædelig glitrende frost. Det er først, da sitemanager Morten Risvig ta-ger imod, at det går op for en, at her er sikkerhed ikke noget, man spøger med. – Har du skrevet dig ind? Her, tag et gæstebad-ge på, siger han nærmest samtidig med det faste håndtryk, mens vi bliver vist ind i et mødelokale. – Ja, du er da også blevet filmet, mens du sad derude, smiler Morten Risvig, da sikkerhedsforan-staltningerne bliver nævnt.

Skrivebordet ryddes inden næste opgave– Vi ved altid, hvem der er og har været i huset, slår han fast og byder på kaffe fra en skinnende termokande. Og mens man overvejer, hvor meget kameraet har nået at fange de seneste ti minutter ude i receptionen, fortæller Morten Risvig, at det slet ikke er tilfældigt med alle procedurerne. – Det er noget, vi går meget op i, og som er gennemgående i virksomheden. Bl.a. arbejder vi med "good manufacturing practice", der også si-ger meget om sikkerhed, er det ikke rigtigt Ebba?, siger han, da kvalitetschef Ebba Jakobsen, træder ind af døren og sætter sig ved bordet. Kvalitetschefen nikker bifaldende, og Morten Risvig fortæller videre, hvordan sikkerhed bl.a. in-debærer det såkaldte "line clearance". Et spørgen-de udtryk inviterer til, at sitemanageren uddyber: – Det vil sige, at skrivebordet så at sige er ryd-det for alt andet, før man går i gang med en given opgave. Så minimerer man risikoen for eksempel-vis at blande ting fra to produktioner, siger han, hvorefter Ebba Jakobsen fortsætter: – Fra ordren modtages, til den er ude ved kun-den igen, er der et spor gennem virksomheden. Hvordan håndteres ordren, hvordan pakkes den, og hvordan leveres den? Det giver en høj grad af sporbarhed, siger hun.

Når det handler om sikkerhed er der nultoleranceArbejdet med tryk af etiketter, der kræver en vis sikkerhed, adskiller sig fundamentalt fra alminde-lige trykopgaver. Det er både Morten Risvig og Ebba Jakobsen enige om: – Ved tryk af en brochure eller en anden gængs tryksag får man en ordre, og så er der måske en eller to korrekturgange. Og det er det, siger Mor-ten Risvig. Når det kommer til sikkerhedstryk, er en af de største forskelle den helt klare nultolerance over for fejl. – Det gælder både, når det kommer til farve, materiale, klæber og funktionalitet. Det er helt afgørende, siger Ebba Jakobsen med en fast

Om der er tale om etiketten til kundens relancering af et produkt eller labels til medicinglas, er sik-kerhedsprocedurerne de samme. Hos Skanem er der nemlig én linje for sikkerhed. Og den kører lige fra receptionen gennem kontorerne via produktionen og til afsendelse.

”Vi skal kunne redegøre for alle indkøb og forbrug af fx farve. Selv ned til et mg”MORTEN RISVIG, SITEMANAGER, SKANEM

INTELLIGENTE LABELS

Et område, der er voksende inden for etiketmarkedet, er intelligente labels. Det vurderer man hos Skanem. Altså etiketter, der har en indbygget funktion som eksempelvis en bestemt farve, der skifter alt efter temperaturen på indholdet. På den måde kan man se, om sodavanden er kold, eller om vinen er tempereret.


”Når vi trykker sikkerheds-etiketter, så bliver alt låst inde. Også trykkeren” MORTEN RISVIG, SITEMANAGER, SKANEM

”Hos Skanem har vi én linje for sikkerhed. Den følger vi altid. Det gør det over-skueligt både for kunderne og os selv, at vi ved, at procedurerne er ens hver gang” MORTEN RISVIG, SITEMANAGER, SKANEM


stemme og et blik, der afslører, at selv de mindste fejl ikke må finde sted på hendes vagt. For at tjekke, at alt foregår fejlfrit, er der typisk en årlig kundeaudit. Her sender kunden nogle repræsentanter, der kommer og kigger Skanems medarbejdere over skuldrene. Typisk en dags tid. Og typisk er der ingen anmærkninger. Men i teorien er der tre mulige scenarier for fejl, fortæller Ebba Jakobsen: – Det kan enten være en major afvigelse, og så stopper man hele produktionen. Ellers kan det være en afvigelse eller blot en bemærkning om noget, kunden ønsker gjort anderledes. En ting, kunderne ofte spørger til, er Skanems håndtering af kasserede etiketter. Her er der – som på alle andre områder – også tænkt over sikkerhe-den. Derfor bliver alt materiale samlet i en lukket container og derefter hentet af en fragtmand og kørt til forbrændingen. Og fragtmanden er altid anonym, tilføjer de: – Man kan aldrig se, at en lastbil kommer herfra. Den kunne lige så godt køre med alt muligt andet end Skanem-etiketter. Og ja, det er da klart bevidst, at man ikke skal vide, at den indeholder etiketter fra vores trykkeri. Det handler hele tiden om at minimere risici, siger Morten Risvig.

Overlagt fejl i etikettenHos Skanem har man erfaret, at selv fødevarer, der bliver eksporteret til ikke-vestlige lande, i højere og højere grad bliver kopieret. – Produktet i sig selv har måske ikke den store værdi. Men det har varemærket i allerhøjeste grad. Derfor vil producenten selvfølgelig gøre alt for at beskytte sit brand, siger Morten Risvig, mens Ebba Jakobsen tilføjer: – Vi ser, at nogle kunder som en sikkerhedspro-cedure indlægger fejl i etiketten. En lille afvigelse, som kunderne ikke bemærker, men som man opdager, hvis man ved, den er der. Det kan være en prik eller en anden næsten usynlig ting. Et aspekt, Skanem altid skal tænke ind i pro-duktionen af etiketter, er de høje krav, der stilles af myndighederne til emballage af bl.a. fødevarer, kosmetik og i høj grad også legetøj. – Der er strenge regler for, hvilke materialer der må bruges, når det handler om ting, der i værste fald kan ende i et lille barns mave, siger Ebba Jakobsen

Trykkeren kommer i burMen én ting er etiketter til emballage, hvor etiket-ten i sig selv ikke har nogen synderlig værdi. En anden er produktionen af tryksager, der i sig selv har en værdi. Så skrues der en tand på sikker-hedshjulet, fortæller Morten Risvig. – Når vi trykker sikkerhedsetiketter, bliver alt låst inde, siger han og sætter trumf på ved at tilføje: – Også trykkeren. Han bliver lukket inde i et bur sammen med maskinen. Selv når det kommer til indkøb af materialer til etiketterne, er der kontrol ned til mindste detalje. – Vi skal kunne redegøre for alle indkøb og for-

brug af eksempelvis farve. Selv ned til et milligram. Så alt bliver afvejet nøje her i huset, siger Morten Risvig. Som udefrakommende lyder alt dette meget omfattende og tidskrævende. Men stillet over for den tanke ryster Morten Risvig smilende på hove-det. – Hos Skanem har vi én linje for sikkerhed. Den følger vi altid. Uanset om det er eksempelvis en fødevare- eller sikkerhedsetiket. Det gør det overskueligt både for kunderne og os selv, at vi ved, at procedurerne er ens hver gang, siger han og fortæller videre, at de kan mærke, at sikkerhed er et tema, der er oppe i tiden igen. – Det handler måske om, at vi ser en øget ko-piering af mærkevarer ude i verden. I mange lande vokser middelklassen enormt, og de vil gerne have bestemte brands. Derfor er der et større incita-ment til at kopiere, vurderer han.

Bestil lokalt, producér globaltI og med at Skanem er en multinational virksom-hed, så kan kunderne komme fra alle steder i verden. Og Skanem i Hobro har mulighed for at få produceret ting til deres kunder hos afdelingerne i de andre lande. Strategien er at følge kunderne ud i verden og være tæt på deres markeder, men samtidig agere som en lokal partner. – Det fungerer sådan i praksis. Om vi så vælger at producere dele af ordren på en af vores andre fabrikker, det er sådan set underordnet. Skanem er Skanem – uanset hvor produktet bliver fremstil-let. Det mærker kunden ikke noget til. Kunden skal ikke bekymre sig om, hvordan vi løser opgaven. Det er vores ansvar. Vi sikrer, at de har én kontaktperson, uanset hvor og hvordan etiketten produceres. De kommer til os med deres behov, og så tager vi den derfra, siger Morten Risvig.

SKANEM

• Er en del af en større koncern med afdelinger rundt i verden. Hovedsædet ligger i Stavanger, Norge

• Virksomheden har 6.000 m2 under tag på adressen i Hobro

• Ca. 60 medarbejdere har deres daglige gang i Skanem Hobro

• Det primære produkt er etiketter, men der leve-res også appliceringsudstyr, printere, folie m.v.

• Skanem har alle trykteknologier til rådighed

• Skanem har en række maskiner i Hobro, og derudover mulighed for at bruge faciliteterne i de andre afdelinger rundt i verden

”Det er strenge regler for, hvilke mate-rialer der må bruges, når det handler om ting, der i vær-ste fald kan ende i et lille barns mave”EBBA JAKOBSEN, KVALITETSCHEF, SKANEM

Som udgangspunkt er det kun, hvis du mister penge på din privatkonto, at banken dækker. Hvis din� rmakonto bliver hacket, har du ingen dækning. Derfor har du brug for at sikre dig, hvis du vil beskytte din forretning mod it-tyve. Så undgår du selv at hænge på tabet, hvis en hacker tømmer din netbank.Eller hvis kriminelle får adgang til dine it-systemer og saboterer kundedata og varelager.IT-Kriminalitetsforsikringen kan kun tegnes, hvis du allerede har eller tegner en anden erhvervsforsikringhos Codan.

En Codan IT-Kriminalitetsforsikring dækker virksomheden, hvis: En hacker tømmer din netbank

Du bliver udsat for computervirus og datasabotage

Du kan også blive dækket, hvis: Du modtager penge, der viser sig at være falske

Ansatte begår tyveri og bedrageri

Du bliver udsat for mandatsvig, hvis fx ansatte misbruger din � rmakonto i netbank

© C

odan

For

sikr

ing

A/S

03.

14 C

VR

1052

963

8. D

er t

ages

forb

ehol

d fo

r tr

ykfe

jl. D

er d

ækk

es m

ed d

e fo

rbeh

old

og u

ndta

gels

er, d

er fø

lger

af p

olic

etek

ster

og

fors

ikri

ngsb

etin

gels

er.

Banken dækker ikke, hvis enhacker tømmer din netbank

Maria var 3 år om at skabeet overskud på 2 mio. kr. En hacker var 3 sekunder om at tømme hendes netbank!

og hør mere om Codan IT-Kriminalitetsforsikring eller læs mere på codan.dk/ithack5

I samarbejde med:

Ring nu på 33 55 29 23

DOWNLOADgratis guide til it-sikkerhed påcodan.dk/ithack5

205724_CL_IT_Krim_Ann_183x268_v3.indd 1 13/02/14 15.12


TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: SCANPIX & iSTOCK

Når sikkerheden

fejlerHistorisk har vi i Danmark oplevet både store og små

eksempler på kopiering, tyveri og anden fusk med tryksager. Nogle mere kreative end andre.

Kinesiske kopimærker gav danske tabI 2012 kom SKAT på sporet af en omfattende og organiseret millionsvindel. Et trykkeri i Kina leverede falske, danske pantmærker til en mand i Malmø, der videredistribuerede mærkerne, som endte i danske kiosker, grønt-handlere og pizzeriaer. Svindlen, der omfat-tede danske dåser og sodavandsfl asker, kostede Dansk Retursystem fl ere mio. kr.

Fup med fejltrykte frimærkerEt 60 år gammelt fupnummer blev afsløret i 2003. Det drejede sig om frimærker. 300 ark for at være helt præcis. Julius Stolow, en frimærkehandler fra New York, fi k i efterkrigs-tiden eneretten til at forhandle de grønland-ske frimærker i USA. Stolow sørgede for at fejltrykke 300 ark og tog dem med til hjem-landet. Frimærkehandleren tjente en formue på nummeret, fordi frimærkerne pludselig var sjældne og derfor eftertragtede blandt fi latelister.

Buschauffører stod bag billetfuskEn sag om falske billetter førte i 2004 til, at seks buschauffører blev fængslet. Chauf-førerne havde købt falske busbilletter af "ukendte leverandører" og solgt dem videre til intetanende kunder.

Frimærketyveri for millionerDet var åbenbart en lidt for stor fristelse, der bød sig, da fi re mænd som chauffører for et vognfi rma skulle transportere kasserede frimærker fra Post Danmarks frimærketrykkeri til forbrændingen. I hvert fald endte frimær-kerne, der havde en samlet værdi på 23 mio. kr., på det sorte marked.

Svindel med klippekort gav udvisningAt fremstille falske klippekort med en værdi på over en mio. kr. viste sig at være en rigtig dårlig idé. I hvert fald blev en tyrkiskfødt mand i 2012 udvist af Danmark efter at være blevet dømt for den omfattende svindel. Forfalskningerne viste sig ikke at være helt ukendt land for den 40-årige, der tidligere var dømt for at forfalske danske frimærker for halvanden mio. kr.

Billig vin på dyre fl askerDet, der skulle have været fl øjlsblød amarone, viste sig at være billig bordvin. I 2009 blev en dansk bosat italiener mistænkt for vinfusk i millionklassen. Han havde ved hjælp af falske etiketter importeret fup-amarone, der blev solgt i SuperBest til intetanende kunder. Kun-derne blev fuppet for næsten 20 mio. kr.

Historisk har vi i Danmark oplevet både store og små

Som udgangspunkt er det kun, hvis du mister penge på din privatkonto, at banken dækker. Hvis din� rmakonto bliver hacket, har du ingen dækning. Derfor har du brug for at sikre dig, hvis du vil beskytte din forretning mod it-tyve. Så undgår du selv at hænge på tabet, hvis en hacker tømmer din netbank.Eller hvis kriminelle får adgang til dine it-systemer og saboterer kundedata og varelager.IT-Kriminalitetsforsikringen kan kun tegnes, hvis du allerede har eller tegner en anden erhvervsforsikringhos Codan.

En Codan IT-Kriminalitetsforsikring dækker virksomheden, hvis: En hacker tømmer din netbank

Du bliver udsat for computervirus og datasabotage

Du kan også blive dækket, hvis: Du modtager penge, der viser sig at være falske

Ansatte begår tyveri og bedrageri

Du bliver udsat for mandatsvig, hvis fx ansatte misbruger din � rmakonto i netbank

© C

odan

For

sikr

ing

A/S

03.

14 C

VR

1052

963

8. D

er t

ages

forb

ehol

d fo

r tr

ykfe

jl. D

er d

ækk

es m

ed d

e fo

rbeh

old

og u

ndta

gels

er, d

er fø

lger

af p

olic

etek

ster

og

fors

ikri

ngsb

etin

gels

er.

Banken dækker ikke, hvis enhacker tømmer din netbank

Maria var 3 år om at skabeet overskud på 2 mio. kr. En hacker var 3 sekunder om at tømme hendes netbank!

og hør mere om Codan IT-Kriminalitetsforsikring eller læs mere på codan.dk/ithack5

I samarbejde med:

Ring nu på 33 55 29 23

DOWNLOADgratis guide til it-sikkerhed påcodan.dk/ithack5

205724_CL_IT_Krim_Ann_183x268_v3.indd 1 13/02/14 15.12


TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: iSTOCK

DANSKE SIKKERHEDSTRYK TRYKKES I UDLANDET

Selv om mange af mærkerne prydes af dronningens portræt, er det ikke ensbety-dende med, at danske frimærker produceres i Danmark. I 2013 lukkede Post Danmark sit frimærketrykkeri i Ballerup. Siden da er mærkerne blevet trykt i Sverige. Det skete som led i en fusion mellem det danske og svenske postvæsen. Også danske pas bliver fl øjet ind fra udlandet. De fremstilles på et trykkeri i Finland.

Usynlig UV-farve. Mikrotekst. Vandmærke. Når det handler om at sikre sine tryksager mod fx kopiering og tyveri, er mulighederne mange. Men mange muligheder er ikke ensbetydende med, at de rent faktisk bliver brugt. Det oplever man bl.a. hos virksomheden Scanket i Birkerød nord for København. Trykkeriet, der især specialiserer sig i etiketter, har fl ere produkter, der kan øge sikkerheden og modvirke eksempelvis kopiering af mærkevarer. – Men det bliver bare ikke brugt hos særligt mange. Vi ser, at der er mange, der vælger det fra, siger direktør Martin Fundal og fortæller videre, at det især er etiketter til produkter i detailhandlen, der ikke får de sikrede labels på.

Butiksmedarbejdere skal sikre ægthedEn af grundene til, at kunderne ikke værner mere om deres varemærker, er, at det simpelthen er for vanskeligt. Det mener Martin Fundal. – Hvis du skal sikre, at varen ikke er en kopi, så skal det ske ude i detailleddet. Og det er simpelt-hen for omfattende, at eksempelvis butiksmedar-bejdere skal kunne tjekke, om en vare har et vand-mærke eller et særligt hologram. Så skal tusindvis af medarbejdere i butikkerne have kompetencer og værktøjer til at kunne afgøre, om fx den ene eller anden vare er ægte eller falsk. Det får vi aldrig kunderne til, lyder det opgivende fra direktøren.

Sikkerheden kosterHos Scanket har de ellers mange løsninger, der kan minimere risikoen for kopiering og tyveri.

Bl.a. hologrammer, skjulte vandmærker og etiketter, der ikke kan fjernes uden at gå i stykker. Også prisen spiller ind, fortæller Martin Fundal. Hvis man eksempelvis skal have lavet et hologram til et produkt, kan det hurtigt løbe op i 100.000 kr. – Og det er bare startomkostningerne. Så skal de også præges bagefter, uddyber Martin Fun-dal, der dog stadig vil blive ved med at tilbyde de forskellige sikkerhedstiltag til kunderne. – Det kunne være rigtig sjovt at lave noget mere af den slags.

Kunderne sætter pris over sikkerhed

Der fi ndes utallige måder at sikre, at en vare ikke kopieres eller stjæles. Men især når det kommer til produkter i detailhandlen, synes produ-centerne oft e, at sikkerheden er alt for om-fattende at implementere.

(få hjælp med en gratis GP-Guide – værdi 495,-)

NÅR TRYKSAGER BARE ER ØV ...

aNNONCEgp.indd 1 14-02-2014 10:32:26


TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: POLFOTO & DMJX

– Kan du lave det, så kan andre også. Når det handler om sikkerhed og tryk, er dette den vigtigste læresætning. Det mener Michael A. Pedersen, konstitueret uddannelsesleder for Medieproduktion og Ledelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Michael A. Pedersen er tidligere tryk-tekniker og har i mange år arbejdet med bl.a. kopisikring af tryksager. Hans erfaring viser, at den teknologiske udvikling gør, at det er tæt på umuligt at lave en tryksag, der er 100 pct. kopisikker. – Der er altid nogen, der vil kunne gøre det samme. Hvis de vil. Det er vig-tigt, at man accepterer dette og tænker det ind i produktionen, siger Michael A. Pedersen, der derfor anbefaler, at man jævnligt ændrer en lille ting i tryksagen, så man altid er et skridt foran.

Falske emballager og certificeringerI artiklen ”Kopisikring af Tryksager”, der er trykt i Grafisk Workflow, forklarer Michael A. Pedersen, at selv om vi oftest hører om forfalskninger af pengesed-

ler, så er det i dag rent faktisk ulovlig kopiering som helhed, der er det mest omfattende problem. ”Således omsættes der hvert år for ca. 200 mia. dollar forfalskede produkter i falske emballager på verdensplan”, skriver han og forklarer, hvordan eksem-pelvis falske ure og softwareprogrammer leveres med falske tryksager (certifikater og emballager), der skal overbevise køberen om, at produktet er ægte. Tryk-sager, der på grund af den teknologiske udvikling, kan kopieres uden problemer. Der er dog metoder til at mindske ri-sikoen for kopiering. Eller i hvert fald gør det mere kompliceret, fortæller Michael A. Pedersen. Her skal man gøre brug af den faglige ekspertise, der ligger i den grafiske branches mere end 500-års erfaringer. Ikke om hvad der kan lade sig gøre, men om hvad der ikke kan lade sig gøre.

Klar Pantone driller CMYK – Fx anvender de fleste printere CMYK-farver, og her kan man med fordel bruge

Man skal altid være et skridt foranNår det handler om kopisikring af tryksager, er det vigtigt at erkende, at moderne, avanceret teknologi gør det stadigt nemmere at forfalske stort set alt.

”Der er altid nogen, der vil kunne gøre det samme. Hvis de vil” MICHAEL A. PEDERSEN, DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

MICHAEL A. PEDERSEN

Konstitueret uddannel-sesleder for Mediepro-duktion og Ledelse på Danmarks Medie- og Jour-nalisthøjskole. Uddannet tryktekniker med mange års erfaring med sikker-hed. Han er bl.a. forfatter til bogen "Kopisikring af tryksager" samt en række artikler om samme emne.


TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: POLFOTO & DMJX

”Hvis ingen ved, den er sikret, hvordan skal de så vide, om den tryksag, de har i hånden, er ægte eller falsk?” MICHAEL A. PEDERSEN, DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

en meget klar Pantone-farve, der ikke kan gengives i gængse printere og kopi-maskiner, siger Michael A. Pedersen og fortæller videre, at man på denne måde undgår de mere spontane idéer om forfalskninger. – Ja, og hvis man så tilføjer elementer som folietryk, vandmærke eller holo-grammer, så er vi ude i, at man skal bruge rigtig lang tid og mange ressour-cer for at kunne kopiere det. Sikkerhed er ikke ensbetydende med, at kopisikringen er skjult. Det slår Michael A. Pedersen kraftigt fast. For på den ene side er det rigtig nok svært at kopiere noget, man ikke ved, er der. Men på den anden side: – Hvis ingen ved, den er sikret, hvor-dan skal de så vide, om den tryksag, de har i hånden, er ægte eller falsk? Det er også derfor, Nationalbanken altid gør meget ud af at udbrede kendskabet til selv de mindste detaljer, når der bliver lanceret en ny pengeseddel.

Falske pengesedler konfiskeret af Kriminalpolitiet på Bellahøj. I dag er det dog ikke falskmøntneri, der er det største problem. Langt større er forfalskninger af certifikater og emballager med det formål at snyde folk til at købe forfalskninger.

FRA VISUEL SIKKERHED TIL DATASIKKERHEDHvis du for 30 år siden skulle ud og flyve, skulle du dokumentere din rejse med en flybillet. Det krævede mere og mere kopisikring i form af folietryk og lignende. I dag er papirbilletterne så godt som væk. Til gengæld sætter man sin lid til et velfungerende computersystem. Og det er ikke kun i rejsebran-chen, man ser denne udvikling. Andre eksempler er lægens recepter og kontaktbogen mellem skolelærere og forældre.


TEMA: SIKKERHEDtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) illustration: iSTOCK

En tryksag kan være nok så sikker med hologram, vandmærke og hem-melig mikroskrift. Men det er ikke meget værd, hvis uønskede stikker fi ngrene for langt ned i maskinen. Eller hvis kasseret materiale på forunderlig vis forsvinder fra containeren. Derfor er sikkerhed i høj grad også en ting, der bliver tænkt ind i maskinerne og håndteringen af både de færdige, men også kasserede tryksager. Hos Stena Recycling mærker man en stigende forespørgsel efter sikkerheds-makulering af fortroligt materiale. – For os er fortroligt materiale både hemmelige dokumenter og ting af særlig værdi som fx billetter, fortæller Gert Wernblad, produktchef hos Stena Recy-cling. Produktchefen oplyser, at Stena Recycling har to kæmpemakulatorer i Aarhus og København. Det er her, al det fortrolige materiale bliver destrueret.

10.000 ton makuleringer– Virksomhederne får en særlig behol-der med en smal sprække foroven. Når

beholderen er fyldt, kommer der en lukket kassevogn, der sætter en ny, tom beholder og tager den fyldte med. Herfra køres der direkte til anlægget, og indhol-det bliver makuleret og derefter ført over i en ballepresse sammen med utallige andre makulerede dokumenter, fortæl-ler Gert Wernblad og oplyser videre, at papiret herefter bliver genbrugt. Stena Recycling håndterer cirka 10.000 ton sikkerhedsmakuleringer om året. Og det er altså et tal, der er stigende, vurderer produktchefen. – På trods af at samfundet bliver mere og mere papirløst, så ser vi en stigning på mellem fem og ti pct. om året. Det ty-der på en øget bevidsthed om, at mange tryksager på den ene eller anden måde har en værdi og derfor skal håndteres varsomt, siger Gert Wernblad.

Sikkerhed trykt direkte på papiretOgså hos Xerox mærker man, at sikker-hed har høj prioritet hos trykkerierne. – Det forsøger vi at imødekomme ved at integrere en række features i vores maskiner. Bl.a. kan man i dag få maski-

Det er ikke kun trykkeriernes procedurer, der sikrer sikker-heden for produkterne. Her spiller bl.a. maskinerne og skralde-spandene også en stor rolle. Hos udbyderne af disse services mærker man et øget fokus på sikkerheden.

”På trods af at samfundet bliver mere og mere papirløst, så mærker vi en stigning. Det tyder på en øget bevidsthed om, at mange tryksager på den ene eller anden måde har en værdi og derfor skal håndteres varsomt” GERT WERNBLAD, PRODUKTCHEF, STENA RECYCLING

BRANCHEAFTALE OM RETURPAPIR

GA har en rabataft ale med Stena Recycling omkring returpapir, pap og plast.

Vil du vide mere om rabataft alen, så kontakt Michael Brochmann på [email protected] eller ring på 63 12 70 00.

Sikkerhed er også det, der sker uden for trykkerierne

ner med stregkodelæsere og kameraer, fortæller Ian Mitchell, der er Production & Solutions Marketing Manager hos Xe-rox UK. Han fortæller videre, at der også er kommet nye maskiner og software på markedet, der gør det muligt at trykke sikkerhedseffekter med eksempelvis fl uorescerende farve direkte på tryksa-gen. De nye højsikkerhedsmaskiner er dog kun lige ved at fi nde indpas på det danske marked. – Så vidt jeg er bekendt, er der kun et par trykkerier i Danmark, der bruger sy-stemet, siger Ian Mitchell, der oplever, at mange danske virksomheder fokuserer mere på sikkerhed i form af at begrænse adgangen til netværket.

Inspiration til nye muligheder

KOMMUNIKATION I SMÅ OG STORE FORMATERONS. DEN 24. OG TORS. DEN 25. SEPTEMBER 2014

Har du brug for at øge

produktiviteten? Har du

brug for at finde nye for-

retningsmuligheder? Har du

brug for at udnytte eksisterende

udstyr til andet og mere? Besøg Sign & Print 2014 og

se hvilke muligheder, der byder sig. Kvalitet kryber

i pris samtidig med at kvaliteten også sammen med

hastigheden øges. Selv

2-3 år gammelt udstyr

kan ofte med fordel

udskiftet til nyere.

På Sign & Print 2014 kan

du søge inspiration og ny

viden hos både udstill-

erne og ved at lytte til de

mange seminarer. Det er

ikke uden grund, at Sign & Print er blevet stedet, hvor

tryk-, print- skilte- og kommunikationsvirksomheder

mødes. Messen er kort sagt blevet en institution i den

grafiske branche.

Besøg Sign & Print og kom på forkant med trykte løsninger

signogprint.dk

Sign & Print, Forum Horsens 24. – 25. september 2014

Mødestedet for hele den grafiske branche

Arrangør

Vi ses på Sign & Print 2014.

muligheder

retningsmuligheder? Har du

brug for at udnytte eksisterende

Gratis

indGanG Hvis du tilmelder dig på

signogprint.dk

Værdi 150 kr.


nyt fra udlandHvad rører der sig i den grafi ske verden uden for Danmarks grænser? Det beskriver vi i disse spalter, der er skrevet i samarbejde med den hollandske fagjournalist Ed Boogaard.

NYT FRA UDLAND

NYT FRA UDLAND

USA:

TRYK OG MARKETING SMELTER SAMMEN

Organisationerne The National Association for Printing Leadership og The Association of Marketing Service Providers fusionerer til en enkelt enhed. De to organisationer vil oprette en brancheforening, der kan tjene interesser inden for bl.a. datahåndtering, print, post, distribution og marketing ved at tilbyde relevante og værdifulde produkter, tjenester og rådgivning.

USA:

2013 har været et godt år for den amerikanske magasinbranche. 69 magasiner, der udkommer på både tryk og via et digitalt medie, er blevet analyseret af The Pub-lishers Information Bureau (PIB). Her kommer det frem, at selv om annoncer på tryk er faldet med fi re pct., så er den årlige omsætning steget med en pct. til 19,7 mia. dollars. PIB fremhæver, at man skal se fremgangen i lyset af, at der i 2012 var et fald på otte sider i gennemsnit samt et fald i omsætningen på tre pct.

Trykte magasiner i fremgang

AUSTRALIEN:

Tryk er mere eff ektivtHvis man spørger forbrugerne, er de fem mest effektive reklamekanaler ka-taloger og fl yers, tv-reklamer, aviser/blade, radioreklamer og adresserede direct mails. Det er Australia Post, der har lavet en undersøgelse blandt mere end 9.000 australiere. Undersøgelsen kon-kluderer, at resultaterne ikke stemmer overens med det faktum, at fl ere af de ovenstående kanaler oplevede et fald i markedsføringskroner i 2013.


NYT FRA UDLAND

NYT FRA UDLAND

FRANKRIG: GENBRUGSLOGO UNDER ANGREB

En ny lov, som blev gennemført af det franske miljøministerium tilbage i 2007, kræver, at alle genanvendelige produkter og embal-lage senest januar 2015 har påtrykt det såkaldte Triman-logo. Men de europæiske brancheorganisationer opfordrer nu den franske regering til at opgive initiativet eller gøre det frivilligt. De er bekym-rede for, at logoet vil være en handelshindring, da emballage så skal laves specielt til det franske marked.

STORBRITANNIEN: GRAFISK INDUSTRI KLAR TIL SKYEN

TYSKLAND: INPRINT OM PRINT

Et nyt studie fra InfoTrends fokuserer på den stigende anvendelse af cloud computing i grafi sk industri. Studiet giver anbefalinger til trykkerier, som over-vejer at implemen-tere SaaS-løsninger i workfl owet. – Vores undersø-gelse viser, at tryk-kerierne efterhånden er klar til at rykke data over i Skyen, siger Kaspar Roos, direktør i Infotrends. Studiet viser, at trykkerierne søger løsninger, som kan hjælpe dem til at tjene fl ere penge på digitale opgaver i små oplag og på crossmediaservices.

Fra 8. til 10. april kan man besøge InPrint 2014 i Han-nover, Tyskland. Messen er dedikeret til industriel print til produktion. Mere end 100 virksom-heder præsenterer nye applikationer, maskiner, special-blæk og print på ikke-papirbaserede substrater som metal, tekstil, glas, keramik, træ og mange fl ere. Messen fo-kuseres på fem teknologiske spor; specialprint, seri-grafi , digital, inkjet og 3D-print. Arrangørerne, har samlet et seminarprogram med – efter eget ud-sagn – nogle af de førende eksperter og leverandører fra grafi sk industri.

HOLLAND:

Revolution i papirfremstillingEn hollandsk professor ved Eindhoven University of Techno-logy har revolutioneret fremstil-lingen af papir. Ved hjælp af en såkaldt Deep Eutectic Solvents-teknologi kan papirfabrikker bruge langt mindre energi (og dermed spare på den miljømæs-sige belastning) på at gøre træ til cellulose. Samtidig bliver der produceret rent lignin på en meget økonomisk måde. Dette lignin er meget eftertragtet i den kemiske industri, der bruger den til biologisk nedbrydeligt plastik. Et konsortium planlægger at åbne en testfabrik i Holland. Confederation of European Paper Industries forventer, at den nye teknologi vil forandre papirin-dustrien inden for de næste 20 år.

giver anbefalinger til trykkerier, som over-vejer at implemen-tere SaaS-løsninger i workfl owet. – Vores undersø-gelse viser, at tryk-kerierne efterhånden er klar til at rykke data over i Skyen, siger Kaspar Roos, direktør i Infotrends. Studiet viser, at trykkerierne søger

SAUDI-ARABIEN:

Voksende økonomi puster luft i den grafi ske brancheMed en omsætning på 800 mio. dollar er den grafi ske industri i Saudi-Arabien den største i Golf-regionen. Den økonomiske vækst i landet, stigende offentlige udgifter, befolkningstilvækst og væksten i detailhandlen fører alle til vækst i print, reklame og markedsføring. Hver dag bliver der trykt i omegnen af 5,1 mio. aviser og månedligt næsten to mio. magasiner. Den grafi ske sektor vokser i øjeblikket med otte pct. om året.

INDIEN:

Den Grafi ske branche vokser eksplosivtThe Indian Printing Packaging and Allied Machinery Manu-facturers Association (IPAMA) kunne i 2013 fejre jubilæum med god samvittighed. Ifølge IPAMA er den indiske grafi ske industri den tolvtestørste i verden, når man måler på produktion. Det er derfor en stor bidragsyder til den samlede indiske økonomi. IPAMA udtaler, at den grafi ske industri globalt vokser hurtigt, og at Indien er verdens hurtigst voksende marked med en vækst på 73 pct. i perioden 2006-2011 – mellem 12 og 15 pct. om året. Den forven-tede omsætning for 2013 nåede over 20 mia. dollar.

AUSTRALIEN:

Frimærket bliver levendeAustralia Post har lanceret et frimærke, der gør det muligt at sende en 15 sekunder lang video med brevet eller pakken. Video-frimærket fungerer således, at man scanner frimærket med sin smartphone og optager en video. Når mod-tageren scanner samme frimærke, vil videoen blive afspillet på modtagerens smartphone.


Digitalt emballage-tryk

TEKNIK: DIGITALT EMBALLAGETRYKtekst og foto: LIS LYKKE ([email protected])TEKNIK

Digitalt emballagetryk er i sin vorden, og perspektiverne er store. Det egent-lige gennembrud ligger år fremme i ti-den, men flere af de store producenter har spændende maskiner på vej, der vil revolutionere markedet. Emballage er et grafisk vækstområde og vil også være det i flere år frem endnu.

I dette nummer af Aftryk har vi lagt vejen forbi Eurographic Danmark, der er kommet godt fra start i de lidt mere end to år, de har arbejdet med digitalt emballagetryk. Og vi har også kigget mod udlandet, hvor digitalt emballage-tryk løste en række af de udfordringer Galmere Fresh Foods stod med i for-bindelse med salg af ferske fødevare.


Hos Eurographic Danmark har de i lidt mere end to år beskæftiget sig med produktion af digitaltrykt emballage, og de er kommet godt fra start.

En dynamisk forretnings-model


TEKNIK: DIGITALT EMBALLAGETRYKtekst og foto: LIS LYKKE ([email protected])

Eurographic Danmark i Taastrup ved København er specialiseret i at levere skræddersyede løsninger til store og mellemstore virksomheder og forlag. For disse virksomheder leveres en totalser-vice af grafiske produkter. Kernekompetencen er digitaltryk og produktion on-demand, men Eurogra-phic Danmark har også netop etableret en dattervirksomhed i Polen, hvor de har oprettet deres egen produktions-afdeling inden for digital- og offsetpro-duktion.

Gik ind i emballagetryk efter grundig researchEn løbende undersøgelse af de mulig-heder markedet byder på, og inden for hvilke områder der forventes vækst, har altid virksomhedens fokus. Det førte bl.a. til, at man i perioden 2010-2011 begyndte at researche på mulighe-

der inden for digital trykproduktion af emballage. Emballage var dengang – og er fortsat – et af vækstområderne inden for den grafiske produktion, så det var et interes-sant område at beskæftige sig med. Det var Klaus Thorsen, direktør i Eurographic Danmark, der sammen med virksom-hedens ejer, Jens Peter Fischer, stod i spidsen for researchen, og de var godt rustet med viden, da de i slutningen af 2011 besluttede at oprette et selvstæn-digt selskab, Nordisk Digital Emballage, udelukkende med fokus på produktion af emballage på digitale trykmaskiner. – Hvis man vælger at arbejde med emballage, er det vigtigt at sikre sig de rigtige kompetencer fra start. Udstyr kan købes, men det er menneskelig viden og erfaringer, samt ikke mindst en stor del tålmodighed, der er afgørende for suc-ces, fortæller Klaus Thorsen.

Klaus Thorsen og Lars Hartung arbejder på at kunne tilbyde kunderne pakkeløsninger, indeholdende fx både en æske, en indlægsseddel og en etiket. Det skal styres via et online-system, der gør det enkelt og oversku-eligt for kunderne at bestille de mange små oplag, der har afløst de færre, men større emballageproduktioner.

I efterbehandlingsafdelingen, som de hos Eurographic Danmark i starten har valgt at køre analogt, bl.a. på denne Bobst Media-klæbe-linje, kan de holde en omstillingstid på under fem minutter.

Denne lille æske kørte i Bobst Media-klæbelinjen, da interviewet fandt sted hos Eurographic Danmark.


Dre

yer C

reat

ive

Poster 50 x 96 cm

ESPIALLETM er en helt ny teknologi, udviklet af Dreyer Kliche, der kan an-vendes til øget brandidentitet og kopisikring uden brug af hologram folier.

En perfekt løsning hvor der ønskes øget opmærksomhed, sikkerhed og iøjnefaldende design.

Teknologien kan anvendes

sammen med alle nuancer af folier og giver tryksagen et resultat i bevægelse og ekstra værdi.

Vi ved, at forædling på tryksager skaber den op-mærksomhed, som kan være afgørende i købsprocessen.

Mail os din adresse og vi sender dig vores inspirerende og kreative Alfabet poster

sammen med eksempler på vores nye teknologi ESPIALLETM.Email til: [email protected]

Se ESPIALLETM effekten på forsiden

af dette blad

... og vurder selv forskellen...

2014-02 DK Espialle.indd 1 19/02/14 09.08

Da beslutningen om at oprette emballageafde-lingen blev truffet, blev der lagt nogle ambitiøse budgetter.

Satte høje mål fra start– Det er nødvendigt at sætte høje mål, når man ønsker vækst, og det ville vi, siger Klaus Thorsen. – Vi er i løbet af de to første år kommet næ-sten i hus i forhold til budgetterne. Vores budget for det tredje år, som vi nu er i gang med, lægger også op til en vækst på yderligere 30 pct. i for-hold til det andet regnskabssår. Udviklingen i emballageafdelingen er de første to år kommet fra organisk vækst, men fra 2013 er der ansat en dedikeret emballagesælger, som skal bearbejde markedet for afsætning af embal-lage. Og med ansættelsen af en kommerciel direktør, Lars Hartung, bliver der ekstra fokus på salgsdelen, ikke bare i emballageafdelingen, men i hele Eurographic Danmark.

Digital printproduktion, men analog eft erbehandlingI dag produceres større emballageoplag og større formater hos eksterne samarbejdspartnere eller hos datterselskabet i Polen. Printproduk-tionen hos Eurographic Danmark foregår på HP Indigo-maskiner. Men efterbehandlingen, som udelukkende sker inhouse, har man indtil videre valgt at håndtere med analogt udstyr. – Vi har fravalgt det digitale efterbehand-lingsudstyr i starten. Det er for dyrt, og med de kompetencer, vi har i huset, er vores omstillings-tid nede på under fem minutter, fortæller Klaus Thorsen. I efterbehandlingsafdelingen står en stor Bobst Media-klæbelinje, og der er stanseudstyr

fra Heidelberg, bl.a. en god vingeautomat og et par cylindere samt udstyr til UV-lakering. Og hotfoil-udstyr er nok noget, der er på vej, for der kommer fl ere og fl ere opgaver, hvor det efter-spørges, kommenterer Klaus Thorsen.

Satser på totalleverancer, kundetilpasset produktion og rådgivningSom på al anden produktion i den grafi ske bran-che er der fokus på prisen. Derfor arbejder de hos Eurographic Danmark med at udvikle deres tilbud til emballagekunderne. – Vi ønsker at kunne tilbyde totale ”pakkeløs-ninger”. Fx kan en pakke bestå af både en æske, en indlægsseddel og en etiket. Vi skal gøre det let for kunderne, både at kunne bestille i små oplag og med hurtige leve-ringstider, fortæller Lars Hartung.

Online-systemer skal hjælpe kunderneInnovation og udvikling er som tidligere nævnt områder, der konstant er opmærksomhed på i virksomheden. I øjeblikket arbejdes der kraftigt på at udvikle de bedst mulige online-systemer til kunderne, hvor der fokuseres på totalleverancer, leveringssikkerhed, kvalitet i modsætning til det traditionelle prisfokus. – Selv om der er vækst inden for produktion af emballage, så bliver oplagene mindre og mindre. Til gengæld bliver der bestilt fl ere gange. Derfor er det så vigtigt at gøre det enkelt for kunderne, slutter Lars Hartung.

”Udstyr kan købes, men det er men-neskelig viden og erfaringer, samt ikke mindst en stor del tålmodig-hed, der er afgørende for succes”KLAUS THORSEN DIREKTØR, EUROGRAPHIC DANMARK

Eurographic Danmark har produceret en meget fi n mappe/brochure, der indeholder eksempler på både forskellige papirkvaliteter og forædlingsmuligheder. Og så er der fl ere små fi ne detaljer, fx et lille kort til opslagstavlen, der er stanset og lige til at tage ud. Det samme gælder et visitkort på bagsidens omslag. En anden fi n detalje er de små emballageæsker i forskellige udførelser. De er også stanset, så de er lige til at tage ud og folde. Det sælger godt!

Dre

yer C

reat

ive

Poster 50 x 96 cm

ESPIALLETM er en helt ny teknologi, udviklet af Dreyer Kliche, der kan an-vendes til øget brandidentitet og kopisikring uden brug af hologram folier.

En perfekt løsning hvor der ønskes øget opmærksomhed, sikkerhed og iøjnefaldende design.

Teknologien kan anvendes

sammen med alle nuancer af folier og giver tryksagen et resultat i bevægelse og ekstra værdi.

Vi ved, at forædling på tryksager skaber den op-mærksomhed, som kan være afgørende i købsprocessen.

Mail os din adresse og vi sender dig vores inspirerende og kreative Alfabet poster

sammen med eksempler på vores nye teknologi ESPIALLETM.Email til: [email protected]

Se ESPIALLETM effekten på forsiden

af dette blad

... og vurder selv forskellen...

2014-02 DK Espialle.indd 1 19/02/14 09.08


TEKNIK: DIGITALT EMBALLAGETRYKtekst og foto: AGI

Galmere Fresh Foods fremstiller ferske supper, salater og pålæg. Varemærkerne omfatter Cop-pingers og Galmere. Alle produkter er emballerede i plastbakker og papomslag.

Galmere havde brug for en ny emballageløsning, som gjorde det muligt at:

• Ændre emballager efter be-hov, fx for at udskifte nogle ingredienser eller sæsonbe-tonede produkter

• Formidle en billedkvalitet, der svarer til varemærket

• Køre mindre volumen for at mindske emballagespild

Alt for stort spildFor at bibeholde forbrugernes interesse ville Galmere regelmæssigt ændre i produktudbuddet ved fx at indføre nye ingredienser. Det benyt-tede trykkeri havde en grænse på 50.000 eksemplarer, hvilket betød, at de måtte kassere store dele af oplagene. Tilbud på emballagepakkerne skulle tidligere manuelt påsættes som etiket-ter. Dette var problematisk, da etiketterne indimellem skjulte vigtig produktinformation eller selve varemærket. Den grafiske leverandør Esmark Finch Limited foreslog en løsning med at digitaltrykke alle emballager ”on demand”.

Med denne nye proces kan Galmere reagere på forandringer i forbrugsmønsteret og efterspørgslen ved at opdatere emballagedesignet. De kan nu også printe kampagnetilbud direkte på emballagen i stedet for at anvende etiketter.

En af udfordringerne med de kortere produktcyklusser indenfor fødevarer er emballagen, hvor det er svært at følge med. Den irske fødevareproducent Galmere Fresh Foods løste problemet med digitaltryk.

Bedre synlighed på butikshylden med digitaltryk


OM KAMPAGNEN

Kunde: Galmere Fresh Foods, www.galmere.ieTrykkeri: Esmark Finch Limited, www.esmarkfi nch.iePrinter: Xerox iGen4Soft ware: Adobe CS 5.5Farveprogram: CMIEft erbehandling: Epic Coater, KAMA-stansMålgruppe: Fødevarebutikker

Tryk on demandAlle kartoner produceres nu med digital-tryk. Denne nye løsning gør det muligt for Galmere at:

• Beholde forbrugernes interesse på et ekstremt konkurrencepræget marked ved at indføre nye eller sæsonbeto-nede produkter med iøjnefaldende etiketter

• Forbedre emballagens kvalitet ved at printe specialtilbud i forbindelse med kampagner direkte på den i stedet for at bruge etiketter

• Korte leveringstiden til butikken for nye emballagedesign. Gennemløbs-tiden for nye emballager er i gen-nemsnit på tre til fi re uger, når der arbejdes med offset. Med digitaltryk-teknologien kan nye emballager køres ud, så snart PDF-fi lerne lander hos trykkeriet

• Mindre lageromkostninger, da æsker og kartoner trykkes ”on demand”

I begyndelsen gik det langsomt med at få de nye digitale løsninger igennem. Men efterhånden som ledelsen indså fordelene med de kortere gennemløbsti-der specielt for kampagnetilbud, gik man helt over til at digitaltrykke hos Esmark Finch.

Ved at trykke digitalt direkte på emballagen har Galmere løst en række af de udfordringer, der er ved at sælge ferske fødevarer.

PODI

Podi er en international interesseorgani-sation for digitaltrykkerier. Et af organisa-tionens vigtigste målsætninger er at syn-liggøre applikationer og kampagner, hvor digitaltrykket klart og tydeligt skaber resultater. Ikke så sjældent handler det om sofi stikerede og omhyggeligt plan-lagte direkte reklamekampagner, hvor det er muligt at måle på fl ere forskellige eff ekter, ikke bare på øget salg.

Får du nok ud af dine trykark?

Vi giver dine tryksager blikfang, stop-op effekter og nyt liv i en lang række spændende grafiske produkter...

A/S

Det Grafiske Hus er et samarbejde mellem selvstændige virksomheder, som har skabt et grafisk kompetencecenter inden for udvikling, forædling og produktion af grafiske produkter.Læs mere på: www.detgrafiskehus.dk

e-mail: [email protected]. 86 21 02 44




Alt i forædling...Alle typer kachering, laminering, folietryk, præg, UV-lak, duft-lak, glimmerlak m.m.

Alt i efterbehandling...Buk, fals, stans, skæring, kanonstans, opklæb, montage, pakning, forsendelse m.m.

-og en lang række spændende produkter...Ringbind, æsker, kassetter, bogomslag, mapper, skilte, A-skilte, displays, musemåtter, streamers, etiketter, digital print m.m.

Bestil et gratis seminar...Få meget mere af vide om hvad Det Grafiske Hus kan tilbyde dig ved at bestille et gratis seminar enten hos dig eller hos os.Du kan bestille seminar på www.detgrafiskehus.dk eller kontakte Karen Greve Jensen, Tlf. 24 89 24 81, e-mail: [email protected]

Vejlbjergvej 31 . 8240 Risskovwww.detgrafiskehus.dk

Allingham & HansenA/S


TEKNIK: INVESTERINGtekst: TEKST PETER OLLÉN & LIS LYKKE foto: iSTOCK

Desværre er det ikke så enkelt at købe udstyr – og her tænker jeg på selve købet. Nedenfor er et par områder, der bør være fokus på.

Skal du vælge at købe kontant, at optage et banklån eller en leasingløsning? Sælgeren får i mange tilfælde dobbelt provi-sion, hvis salget bliver en leasingaftale, så du kan ikke regne med en objektiv rådgivning fra sælgerens side. Køber du kontant, så skal du – skriftligt – sikre dig, at du får forbrugsvarer, service og reservedele til priser, der ikke uden videre kan ændre sig. Samme vilkår skal også gælde, hvis du efter et stykke tid vælger at sælge udstyret videre. Leasing er det mest almindelige og den mest populære måde at finansiere investeringer i udstyr på. Der er flere punkter, du bør undersøge nærmere:

A. Leasingselskabet køber maskinen af leverandøren og lea-ser det derefter til dig. Leasingselskabet betaler ikke leveran-døren, før du har produceret uden problemer et par uger. Det er altså ikke nok, at leverandøren kan vise et god-kendt produkt. Sørg for at der i kontrakten står, hvor meget

”Da leverandøren først får betaling, når du har under-skrevet, kan du forvente et stort pres fra leveran-dørens side for at få dig til at sætte en signatur på lea-singkontrakten”

Mange faldgruber ved maskin-investeringer

Får du nok ud af dine trykark?

Vi giver dine tryksager blikfang, stop-op effekter og nyt liv i en lang række spændende grafiske produkter...

A/S

Det Grafiske Hus er et samarbejde mellem selvstændige virksomheder, som har skabt et grafisk kompetencecenter inden for udvikling, forædling og produktion af grafiske produkter.Læs mere på: www.detgrafiskehus.dk





Alt i forædling...Alle typer kachering, laminering, folietryk, præg, UV-lak, duft-lak, glimmerlak m.m.

Alt i efterbehandling...Buk, fals, stans, skæring, kanonstans, opklæb, montage, pakning, forsendelse m.m.

-og en lang række spændende produkter...Ringbind, æsker, kassetter, bogomslag, mapper, skilte, A-skilte, displays, musemåtter, streamers, etiketter, digital print m.m.

Bestil et gratis seminar...Få meget mere af vide om hvad Det Grafiske Hus kan tilbyde dig ved at bestille et gratis seminar enten hos dig eller hos os.Du kan bestille seminar på www.detgrafiskehus.dk eller kontakte Karen Greve Jensen, Tlf. 24 89 24 81, e-mail: [email protected]

Vejlbjergvej 31 . 8240 Risskovwww.detgrafiskehus.dk

Allingham & HansenA/S


Ditte Wandahl Jesper Tellund Sean Jäpelt Holm

[email protected] [email protected] [email protected]

NYHED

PRINT MED

HVID

UVPRINT

MACRODOT A/S • JEPPE SKOVGAARDS VEJ 40 • DK-6800 VARDE TLF. 7027 0088 • WWW.MACRODOT.DK

NYSGERRIG?

KOM OG FÅ EN MASSE NY

INSPIRATION TIL VORES RECEPTION

HVOR DU VIL KUNNE SE DURST

PRINTEREN I AKTION

FREDAG D. 4 APRIL FRA KL 11 - ?

TILMELDNING PÅ

WWW.MACRODOT.DK

ELLER VIA QR KODE HER:

RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088

PLADERNE

FÆRDIGGØRES

PÅ VORES ZÜND

SKÆREBORD

der skal produceres inden for et bestemt tidsrum i testperioden. Dermed bliver det ikke blot et kvalitetsspørgsmål med også et produktivitetsspørgsmål, når leveringen skal godkendes. Da leveran-døren først får betaling, når du har un-derskrevet, kan du forvente et stort pres fra leverandørens side for at få dig til at sætte en signatur på leasingkontrakten.

B. Hvis forhandlingen har været hård, og marginalerne er pressede, sker det ofte, at der i kontrakten noteres, at kunden skal købe en maskinforsikring af leve-randøren eller leasingselskabet. Denne forsikring kan koste mere end hele din øvrige virksomhedsforsikring. Bed om at få rationelle begrundelser for, hvorfor din eksisterende forsikringsforbindelse ikke kan forsikre udstyret. Og hvis du vælger at købe den ekstra forsikring, så sørg for at der kan foretages en konkurrence-sammenligning.

C. Leverandøren vil gerne sælge nyt udstyr til dig, inden leasingaftalen for det gamle udstyr er udløbet. I de tilfælde løskøber leverandøren den eksisterende maskine fra leasingselskabet. Herefter leveres den nye maskine til dig, og du får en ny leasingkontrakt, hvor også rest-værdien fra den gamle maskine indgår. Hvis der ikke er helt specielle grunde til at skifte inden udløbet af en leasingaf-tale, kan det være bedre at vente. Så står du frit og kan købe, hvad du vil, fra hvem du vil. Husk også at opsige aftalen, så snart du har underskrevet den. Så risike-rer du ikke at komme i karambolage med en seks eller ni måneders opsigelsesfrist. Det er ikke noget problem at opsige en aftale, selv om opsigelsen først skal træde i kraft om fi re eller fem år.

En helt speciel grund til at gå ud af kontrakter før tid, kan være, hvis leverandører fra konkurrerende virksom-heder får stillet penge til rådighed til at købe konkurrenter ud af markedet. Dette var mere almindeligt tidligere, da der var større marginaler. I dag er de fl este leverandører så hårdt pressede, at de ganske enkelt ikke har råd til at købe konkurrentens maskiner ud.

Brug advokatenLad en advokat læse dine kontrakter og købsaftaler igennem. Det kan sikre dig mod kedelige misforståelser, og i sidste ende kan du spare penge og ressour-cer på unødvendige problemer, som fx testkørsel af udstyret, som du har ret til. Emner, der ikke direkte er nævnt i en købsaftale, er omfattet af købeloven. Medlemmer af Grafi sk Arbejdsgiverfor-ening (GA) kan derudover altid kontakte foreningens erhvervsadvokat Jens Bor-ring, hvis de ønsker at sikre sig. Når det drejer sig om forsikring, har Codan sam-men med forsikringsmæglerselskabet Marsh udviklet en brancheaftale, som dækker den grafi ske branches forsik-ringsbehov. Der er tale om en fl eksibel pakkeløs-ning, der ud over meget konkurrence-dygtige virksomhedsforsikringer også indeholder branchespecifi kke løsninger fx til produktionsudstyr – fra avancerede printere til store og meget investerings-tunge offsetmaskiner.

Skrift lig garantiForlang at sælgeren giver en skriftlig garanti for, at det udstyr, du køber, også leveres med de specifi kationer, som ligger til grund for købsbeslutningen. Hvis sæl-geren ikke går med til en sådan garanti,

skal du forbeholde dig ret til at afbestille og ophæve aftalen helt frem til leverings-dagen uden omkostninger for dig som køber. Hvis aftalen ikke rummer en sådan garanti, kan du blive tvunget til at installere udstyr, som ikke lever op til det, du havde forestillet dig, eller du kan havne i en rets-lig konfl ikt, der kan tage fl ere år at løse. Leverandørerne er normalt etable-rede virksomheder – og ofte en del af multinationale selskaber. For dem er det en del af det at drive forretning, at der også kan opstå konfl ikter. Det er for dem ikke noget personligt, og de kan uden problem fortsætte med at gøre forretnin-ger under en kørende retssag. For køberen er det ikke helt samme situation. De er ofte en mindre eller mel-lemstor virksomhed, måske ejerledet, og ejeren vil tage en retssag mere person-ligt. Derfor er det godt så tidligt som muligt i forløbet at få en samarbejdspart-ner fx en advokat, som tager hånd om sådanne opgaver. Så kan du som køber overlade sagen til en anden, og selv koncentrere dig om din virksomhed og daglige produktion. Investeringer er nødvendige for at være konkurrencedygtige og kunne tilbyde kunderne optimale løsninger. Om du skal vælge at købe kontant, med banklån eller en leasingaftale kan afhæn-ge af mange forskellige ting, og hvad der er den bedste løsning for den ene virk-somhed, er ikke nødvendigvis det rigtige for en anden. Men uanset om det er den ene eller anden fi nansieringsmodel, der vælges, så tænk på at tage rådgivere fx advokater eller GA med så tidligt som muligt i processen. Ellers kan investe-ringen få unødvendige omkostninger og koste ressourcer, der ellers skulle bruges på virksomhedens kerneforretning.

På GA’s hjemmeside kan medlemmerne også hente en udførlig tjekliste til køb af trykudstyr: www.ga.dk/erhvervsjura

”Det sker oft e, at kunden skal købe en maskinforsikring af leverandøren eller leasingselskabet. Den forsikring kan koste mere end hele din øvrige virksomheds-forsikring”

Ditte Wandahl Jesper Tellund Sean Jäpelt Holm

[email protected] [email protected] [email protected]

NYHED

PRINT MED

HVID

UVPRINT

MACRODOT A/S • JEPPE SKOVGAARDS VEJ 40 • DK-6800 VARDE TLF. 7027 0088 • WWW.MACRODOT.DK

NYSGERRIG?

KOM OG FÅ EN MASSE NY

INSPIRATION TIL VORES RECEPTION

HVOR DU VIL KUNNE SE DURST

PRINTEREN I AKTION

FREDAG D. 4 APRIL FRA KL 11 - ?

TILMELDNING PÅ

WWW.MACRODOT.DK


RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088


PLADERNE

FÆRDIGGØRES

PÅ VORES ZÜND

SKÆREBORD


TEST: SPEKTROFOTOMETERtekst og foto: PAUL LINDSTRÖM ([email protected])

At måle print på papir er ingen sag i forhold til, hvis underlaget er højglans, plastik eller stof. X-Rites bud på en løsning vil især kunne gavne virksom-heder inden for digital storformat og serigrafi.


X-Rite Sphere spektrofoto-meter Ci64L

TEST

Mens der er masser af muligheder, når det drejer sig om at måle print på papir, er det straks en langt større udfordring, når det drejer sig om mere vanskelige materialer som fx plastik, stof og træ. X-Rite har lanceret deres nye generation af håndholdte Sphere-spektrofotometre, og vi har testet Ci64L-modellen. L’et i slutningen af navnet indikerer, at der er tale om en stor blænde på 14 mm. De fleste spektofotometre, som bliver brugt i print-industrien, arbejder i henhold til 0/45° Geometry for lyskil-den, hvilket er fint til tynde lag af blæk på papir. Men til højglansmaterialer eller plastik og stoffer – eller metalblæk for den sags skyld – bliver denne slags målinger ret upræcise. Målinger foreta-get med en lyskilde og Sphere Geome-try tager prøver fra flere synsfelter, og når de samlet analyses, bliver der op-nået et mere brugbart målingsresultat. X-Rite kalder det materiale, der bruges til Sphere-målinger, Spectralon. Det er et meget reflekterende og holdbart materiale, der allerede benyttes i bl.a. Benchtop 8000-serien af spektofoto-metre. Som i flere andre håndholdte spek-tofotometre fra X-Rite bruger Ci6x-serien en højtopløst farve-touchskærm sammen med et specielt hjul til bruger-

grænsefladen magen til det, som også benyttes i nogle typer af MPEG-udstyr. Det gør integrationen med den indbyg-gede computer og kontrolprogrammet meget let og intuitiv. Noget andet, der forbedrer brugervenligheden, er de små LED-lamper på toppen af udstyret. Grønt lys viser, at målingen er foretaget korrekt, den gule fortæller, at målinger er i gang, og den røde betyder, at der er opstået en fejl. Yderligere skal det nævnes, at den trådløse forbindelse gør udstyret ekstra brugervenligt. Målingsdata kan om-gående overføres via bluetooth til en central farvedatabase, kontrolprogram-met eller kvalitetskontrol-programmet. X-Rite tilbyder også en løsning til kvalitetskontrol ved navnet Color iQC. I denne test har vi ikke brugt dette program, men kun fokuseret på selve instrumentet. En gennemgang af Color iQC ville kræve en hel selvstændig artikel, og det kommer vi måske tilbage til på et senere tidspunkt. Der er flere modeller i Ci6x-serien. De har forskellige features og mulighe-der. Basisversionen har en lidt lavere nøjagtighed og repeterbarhed, men der er også forskellige modeller til UV-målinger. Fx basismodellen Ci60 (uden Bluetooth og NetProfiler). Den koster omkring 3.850 euro og

X-Rite måler på de vanskelige materialerDet er en udfordring at lave brugbare målinger af print på glas, stof og plastik.

marts 2014 aftryk 55marts 2014 aftryk 55

TEST: SPEKTROFOTOMETERtekst og foto: PAUL LINDSTRÖM ([email protected])

har en repeterbarhed på 0,1 ∆E, når de hvide felter læses, mens Ci64, som koster omkring 8.700 euro (inklusive bluetooth og NetProfiler), har en repeter-barhed på 0,04 ∆E. Andre features er den integrerede support til centraliseret kalibrering med NetProfiler 3.0-løsningen, udskiftelig blænde og naturligvis en hel række målemuligheder. Fx omgående rappor-tering på målinger af Specular Reading for at bestemme, hvilke målinger der skal benyttes. Dette er specielt vigtigt, når der måles på højglansmaterialer. Eftersom Ci6x-serien kan håndtere en så stor mængde af måletilstande og materialer, følger der også en række træningsmoduler med. Disse hjælper brugeren til både at forstå farveteorien og håndteringen af udstyret. Selv om Ci6x-serien hovedsagelig vil blive solgt til farvelaboratorier og produktionsfabrikker inden for industrier uden for trykbranchen, vil udstyret også være interessant for specielt produktion af digital storformat og serigrafi, som kan have fordele af målingen foretaget med Sphere-teknologi. At måle højglans, glas og metalfarver er altid en udfor-dring, men med det rigtige udstyr er det lettere at opnå et godt resultat.

X-Rite Ci6x-serien af spektofotometre benytter Sphere Geometryk til målinger, hvilket er specielt velegnet til højglansmaterialer, stof og metalblæk.

For at ændre konfigurationen og opsætningen benyttes Config Tool (kun Windows), og med nogle af model-lerne kan man overføre data ved at benytte en trådløs bluetooth-forbindelse.


PORTRÆTINTERVIEWtekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: KRISTINA KORSAGER ROSENDAHL

Fødselsdagsinterview: GA’s formand gør status over den grafiske branche og dens forening.

Selv om det ikke er nogen hemmelighed, at den grafiske branche er under et vist pres, ser GA’s formand, Palle Rosendahl, flere positive elementer for fremtiden. Aftryk har sat formanden i stævne i anledning af hans 60-års fødselsdag lørdag den 15. marts og bedt ham gøre status over branchens situation og perspektiverne for GA. – Det kommer nemt til at lyde alt for sort. Overkapacitet og kon-kurser. Der er også mange ting, der går den anden vej. Virksomheder der udvikler sig i nye spændende retninger, og der er også nogen, der klarer sig rigtig godt inden for det traditionelle tryk, siger han. Palle Rosendahl er den tredje Rosendahl som direktør i virksom-heden, der også bærer familienavnet. Rosendahls blev grundlagt af hans oldefar – næste generation sprang over – og siden er det hans far og nu ham selv, der har stået i spidsen. Palle Rosendahl trådte ind i virksomheden i 1982, hvor han tog til USA for at sælge tryksagsløsnin-ger til amerikanerne. To år senere vendte han hjem for at tiltræde som salgschef, og to år senere igen overtog han direktørposten fra sin far, Paul Rosendahl, der i stedet helligede sig bestyrelsesarbejdet. I dag møder de 230 ansatte i koncernen ind i afdelinger i Jylland, på Fyn og Sjælland, og virksomheden dækker en bred vifte af trykte og digitale løsninger.

Den grafiske rolle i en elektronisk verdenI forbindelse med Palle Rosendahls 25-års jubilæum som direktør i 2009 blev han spurgt, om branchen havde genfundet sin rolle efter kri-sen. Svaret lød dengang, at opgaverne blev mere og mere komplekse, og de grafiske virksomheder derfor måtte satse på nye kompetencer. Nu går det den rigtige vej for branchen, selv om han ikke lægger skjul på, at kerneområdet går tilbage.

”Branchen skal tilpasse sig den digitale tidsalder”

”Print og online er ikke mod-sætninger”PALLE ROSENDAHL, FORMAND FOR GA


– Vi har rigtig mange, der arbejder hårdt på det. Rigtig mange af vores medlemsvirksomheder arbejder med nye koncepter og forretningsområder. Det er noget med at brede virksomheden ud, at arbejde videre med sit kundeunderlag og udvikle nye serviceydelser. Nogle har held med det, andre har ikke, fortæller han. – Helt konkret skal vi i stort omfang være formidlere af andres kommunika-tion. Og der er ret kort vej fra at være formidler af kommunikation til også at være konceptuel udvikler af kommu-nikation. Vi bliver ikke publicister. Det vil sige, nogen gør, men det er primært andre, der tager sig af den del. Palle Rosendahl kalder det en stor udfordring at lave en gammeldags pro-duktionsvirksomhed helt eller delvist om til en konsulentvirksomhed. – Vi skal udvikle nye løsninger på baggrund af vores kunders behov. Det kan fx være et trykkeri, der også laver logistik for et forlag.

Overkapacitet kan mærkes på priserneSamtidig er der en tendens, vi ikke kommer uden om. Der er stadig flere om buddet, end der er opgaver til, og den tilpasning vil fortsætte, indtil der igen er ligevægt på markedet. – Branchen er fortsat præget af over-kapacitet, og der bliver færre og færre virksomheder i branchen. Virksomhe-derne konsoliderer sig, slår sig sammen, fusionerer, så vi får færre, men stærkere virksomheder. Nogle holder op, lukker og slukker, andre købes op, siger Palle Rosendahl. Det betyder også, at der er virksomheder, der går konkurs. – En konkurs er for mange den sidste udvej, og så en rekonstruktion, hvis det er muligt. Det er den bedst mulige løsning. I de tilfælde gælder det om at redde danske virksomheder og arbejds-pladser. Når kunderne først har flyttet deres ordre til udlandet, kommer de ikke tilbage igen. Det samme gør sig gældende med trykte udgivelser, der ikke genopstår, når de først er nedlagt: – De publikationer, der fx gik fra tolv til seks udgivelser om året under krisen, er ikke gået op igen. Overkapaciteten lægger et hårdt pris-pres på branchens virksomheder: – Så længe der er en ubalance mel-lem udbud og efterspørgsel, vil der altid være et pres på priserne.

Så længe man ikke har mulighed for en værdibaseret prisfastsættelse af sine ydelser, men alene tager udgangspunkt i sine omkostninger plus et tillæg, vil priserne være under pres. Samtidig er branchen også under pres fra de digitale alternativer fx ved konvertering fra trykt til online markeds-føring. Palle Rosendahl understreger dog, at han mener, at print og pixels går hånd-i-hånd: – Print og online er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forud-sætning. Det finder også sin balance, ligesom det også har gjort med andre former for elektronisk markedsføring som tv og radio.

Fortsat brug for GASelv om konsolideringen i branchen gør, at medlemstallet falder, er der forsat brug for GA. Det er formanden ikke i tvivl om: – GA er det samlende midtpunkt i en branche, der beskæftiger sig med kommunikation i en bred forstand. Der er ingen af de øvrige organisationer, der kunne være et reelt alternativ for vores medlemmer. Ingen andre har den brede servicepalet inden for miljø, CSR og jura, som vi har. Det har medlemmerne brug for, og derfor har de brug for GA. Fremtiden for GA ligger i at styrke de allerede eksisterende serviceområ-der og udvide medlemsskaren med de medlemstyper, der ligger i periferien af den traditionelle grafiske branche. På spørgsmålet om, hvordan GA ser ud om ti år, lyder formandens svar. – Vi er stadig en stærk brancheor-ganisation, der samler alle aktørerne, og som også omfatter bl.a. reklamebu-reauerne og sign- og skiltevirksomhe-derne. Nogen, der samler branchen i en værdikæde lige fra papirfabrikkerne og ud til slutbrugeren, og på den måde står stærkere over for fx EU. Nu har vi også ansat en ny direktør med stærke kompe-tencer inden for kommunikation, så jeg forventer også, at GA bliver en stærkere lobbyvirksomhed, der i langt højere grad sætter dagsordenen end nu.

Fra arbejdsgiver til brancheorganisationTil gengæld mener Palle Rosendahl, at den gamle kamp mellem de røde faner og arbejdsgiverne nu er fortid, og at den aldrig kommer tilbage igen. En klas-sisk faglig konflikt giver simpelthen ikke længere mening. Når begge parter på

Privat bor Palle Rosendahl i Esbjerg, hvor virksomheden har hovedsæde. Han deler sin tid mel-lem hjembyen og København, hvor hans kæreste bor, og nu også alle hans tre døtre har bosat sig. Der-udover ligger den største afdeling i koncernen, Rosendahls-Schultz Grafisk, i Albertslund. Den 60-års fødselsdag mar-keres torsdag den 13. marts kl. 13-16 med en reception hos Rosendahls i Esbjerg.


forhånd ved, at alle taber, er der ingen grund til at begive sig ned af den vej: – Vi skal ikke konflikte her i Dan-mark. De tider, hvor man kunne tage kunderne som gidsler, er forbi. Hvis virksomhederne bliver ramt af konflikt, rykker kunderne til udlandet, og de kommer ikke tilbage igen, så det koster arbejdspladser. Den trussel, der ligger i strejkevåbnet, bliver mere og mere udvandet. Udviklingen i branchen gør også i sig selv, at virksomhederne bevæger sig væk fra industrialiseringens klas-siske rollefordeling. En stadig stigende del af de ansatte er akademikere, der sidder foran skærmen i et kontormiljø, og det er en proces, GA’s formand hilser velkommen. – I takt med at vores forretning i hø-

jere grad får et element af rådgivning, får virksomhederne også i højere grad brug for de højtuddannede. Vi ved fra andre brancher, at der er mere vækst, hvor der også er flere højtuddannede ansat.

Få nu gang i vækstenNu ønsker Palle Rosendahl sig, at dan-skerne generelt ville få tegnebogen op af lommen og dermed sætte lidt gang i væksten. Det sker tilsyneladende bare ikke, selv om krisen er aftagende, og det faktisk ville give god mening at gøre det. – Ser vi på den danske eksport, buldrer det derudaf. Det smitter bare ikke af på det danske samfund, hvor forbrugslysten er i bund. Og det er det, der sker ude ved vores kunder, der kan give efterspørgsel i vores branche.

”Det kommer nemt til at lyde alt for sort. Der er også mange ting, der går den anden vej”PALLE ROSENDAHL, FORMAND FOR GA


ERHVERVSJURAtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])

En gennemgang af regnskaberne viser, at en ellers stabil kunde stadig skylder 10.000 kr. for en brochure leveret i foråret 2012. Du har allerede nævnt det hurtigt for ham, da han tid-ligere på måneden kiggede forbi med en bestilling på en stak tryksager. Men regningen ligger stadig og blinker med sin ubetalte røde farve. Skal han rykkes igen? Skal det være over telefonen eller pr. brev? Hvad med gebyrer for den ubetalte regning? Virker det bekendt? I en travl hver-dag kan det være svært at fi nde tid til at sætte sig ind i regler og procedurer for indkassering af skyldte kroner hos kunderne. Og så går tiden, mens man har travlt med at passe forretningen og servicere de betalende kunder. Indtil næste gang et beløb mangler i regn-skabet. – Worst case kan det ende med, at man slet ikke får sine penge og må afskrive beløbet som tabt. Eksempel-vis ved at en regning kan blive foræl-det. Eller at man griber det forkert an og derfor går glip af rentekroner og rykker-gebyrer, siger Jens Borring, erhvervsadvokat hos GA.

Kreditpolitik er vigtigDet behøver dog ikke gå så galt. Ved at indføre nogle procedurer for håndtering af udeståender hos kunder i virksom-heden kommer man langt. Det fortæller Kim Hansen, key account manager hos Danske Inkasso. – Det er bl.a. vigtigt, at man har en kreditpolitik i virksomheden. Hvor man har en klar procedure for, hvordan man sender fakturaer ud, hvor hurtigt man sender rykkere, og hvornår man sender til inkasso, siger Kim Hansen og fortæl-ler videre, at netop tiden er en vigtig faktor: – Det er vigtigt, at man rykker hurtigt og er skarp på aftrækkeren. Vi ser typisk, at det er de mest offensive, der har størst succes med at få deres

penge. Sidder man som debitor, er man tilbøjelig til at betale hurtigst til de kreditorer, der råber højest.

Man vil ikke være bad guyHos Danske Inkasso oplever man ofte, at især mindre virksomheder har svært ved at rykke nære kunder for penge. Ofte ses kunderne som venner af huset, og så kommer det for tæt på. – Det er jo et kildent område. Derfor kan det også være en lettelse for mange, at man overdrager hele rykker-proceduren til andre. På den måde kan man fortsætte med at gøre det, man er god til og lade andre være "the bad guy", siger Kim Hansen, der har fuld forståelse for, at mange ser inkasso som et uoverskueligt område: – Mange mindre virksomheder mangler tid til at sætte sig ind i reg-lerne. Ofte har de måske ikke engang en bogholder ansat.

Giv skyldneren det røde kortNår man helt derud, hvor en konfl ikt omkring en betaling ikke bliver løst, er det en god idé at gøre brug af GA’s såkaldte "røde kort". Det fortæller Jens Borring: – Det er en helt unik mulighed for at få skyldnere opført på en liste, som hele den grafi ske branche har adgang til. Derved undgår man, at andre gra-fi ske virksomheder indgår aftaler med skyldneren. GA har en brancheaftale med Danske Inkasso. Her kan man bl.a. få adgang til deres internetbaserede inkassosystem, oversigt over igangvæ-rende sager samt adgang til en hotline. – Det er en god idé at overdrage sagen til en tredjepart for at undgå at skulle rykke kunderne direkte, siger Michael Brochmann, chefkonsulent, GA.

Find vej i inkassojunglenRykkergebyr. Forældelsesfrister. Varsler. Reglerne omkring ind-kassering af overskredne regninger er mange og oft e indviklede. Det kan ende med at koste både tid og sure lærepenge. Det kan man undgå ved at indføre faste procedurer.

JENS BORRINGS FEM HUSKEREGLER OM INKASSO

• Indfør og overhold en fast kredit-politik med løbende kontrol af dine kunders kreditværdighed

• Kræv sikkerhedsstillelse ved større ordrer, hvor kundens kreditværdig-hed er ringe

• Indfør og overhold en fast rykkerpro-cedure

• Ring konsekvent skyldnerne op eft er eksempelvis anden rykker og indgå en afdragsordning

• Overholdes eller indgås afdragsord-ning ikke, send da sagen til GA for rødt kort – alternativt til retten

Få fl ere tip om inkassoPå www.ga.dk/jura kan man bl.a. fi nde gennemgang af sagsforløbet ved inddrivelse af gæld, læse mere om rødt kort-ord-ningen og fi nde blanketter til eksempelvis et frivilligt forlig.


IPEXtekst: MARIA STERNDORFF ([email protected]) foto: AGI

ERHVERVSJURAtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])

iPex

RØDT KORTMedlemmer af GA kan anmode om at få udsendt rødt kort på debitorer, der ikke betaler, hvis bare én af disse to betingelser er opfyldt:

• Debitor har skriftligt erkendt sin skyld, eller

• Der er foretaget retsligt skridt

Vil du vide mere om rødt kort, så kontakt Jens Borring på [email protected] eller 63 12 70 00.

BRANCHEAFTALEN MED DANSKE INKASSO

Aftalen omfatter bl.a. adgang til Danske Inkassos internet-baserede inkassosystem, adgang til hotline og ud-sendelse af op til to inkas-soskrivelser samt telefonisk opfølgning.

Udgiften til Danske Inkasso består af et årligt abonne-ment med rabat for GA-med-lemmer.

GA har sammen med Dan-ske Inkasso udviklet en række funktioner specielt tilpasset GA’s medlemmer.

Læs mere om aftalen på ga.dk/inkasso eller kontakt Michael Brochmann på [email protected] eller 63 12 70 00.

Ipex 2014 er præget af den store forandring, som grafisk industri gen-nemgår i disse år. Ny teknologi og nye kommunikationsplatforme har gjort indtog, og Ipex skal forsøge at passe tryksagen ind i en verden, der er gået online. Det bliver en digital messe med en vis tyngde på crossmedia, men med store leverandørhuller på offset-, print- og storformatsiden vil arrange-mentet næppe kunne betragtes som et fyldestgørende billede af den grafiske industri. Ipex byder til gengæld på en stærk efterbehandlingsafdeling og et stort seminarprogram.

FrafaldMarkante leverandører som Heidel-berg, Kodak, Xerox, HP, Agfa, Roland DG og Canon har valgt ikke at udstille

på Europas andenstørste messe. I lø-bet af 2012 og 2013 tikkede afbudde-ne ind fra den ene store udstiller efter den anden. Specielt bekymrende var det, da Canon trak sig fra deltagelse, da David Preskett, som dengang var virksomhedens europæiske chef, også var formand for Ipex’ messekomite. En overgang var der tvivl om, hvor-vidt man skulle gennemføre messen, men i november 2013 slog arrangø-rerne fast, at Ipex 2014 ville blive en realitet. Virksomhederne begrunder deres afbud forskelligt, men der er bred enig-hed om, hvorvidt gevinsten fra Ipex ville opveje udgifterne for deltagelse. Maskininvestering er blevet mere komplekst, og de køb, som under-skrives på messer, gøres ikke længere kun på grundlag af produkter, som

Ipex i forandring afspejler branchenFor første gang afholdes Ipex i London, og det fremstår næsten symbolsk, at man har valgt at flytte fra Birmingham netop dette år. Messedeltagere, som også besøgte Ipex i 2010, vil denne gang opleve et noget anderledes arrangement.


MEDLEMSUNDERSØGELSEtekst: MICHAEL BROCHMANN ([email protected]) foto: iSTOCK

Er den grafiske branche præget af traditionelle bogtrykkerier med fokus på papir og tryksværte, eller er bil-ledet mere nuanceret? Det satte GA sig for at finde ud af og gennemførte i januar 2014 en webbaseret spørge-skemaundersøgelse blandt alle GA’s medlemmer og associerede virksom-heder for at skaffe viden om, hvor branchen bevæger sig hen. Spørgs-målene skulle afdække det nuvæ-rende forretningsgrundlag, i hvilken retning efterspørgslen fra kunderne bevæger sig, og hvordan virksomhe-derne mener, det vil påvirke forret-ningen de kommende år. Resultatet af undersøgelsen tegner et billede af en branche, som er presset både på pris og efter-spørgsel på de traditionelle tryky-delser, men som er i fuld gang med at omstille sig. I denne artikel løftes sløret for nogle foreløbige resultater. I næste nummer af Aftryk kommer der en mere dybdegående analyse.

Gode indtjeningsmulighederpå digitale løsningerI undersøgelsen blev der spurgt om, hvordan dækningsbidraget (DB) har udviklet sig de sidste to år på en række produkter og ydelser. Som det fremgår af figur 1, er det på de traditionelle offsettrykydelser, at DB er mest presset, men hvor der på digitale løsninger som applikati-onsudvikling, webdesign og digitale markedsføringsløsninger er stigende DB. De primære grunde til, at DB er presset på offsettryk, er svigtende efterspørgsel fra kunderne på disse produkter. Hele 93 pct. mener, det er hovedårsagen, samt – indlysende nok – at priserne er faldet. Konkurrence fra udlandet vurderes ikke at være af så stor betydning som konkurrencen fra danske trykkerier, idet 90 pct. me-ner, at det også er en væsentlig årsag mod de 36 pct., der mener, at det skyldes konkurrencen fra udlandet.

GA’s medlemmer klar til de nye markedsmæssige udfordringerPå de traditionelle ydelser som offsettryk og færdiggørelse er virksomhederne presset på indtjeningen, men en ny undersøgelse fra GA viser, at medlemmerne i høj grad er ved at omstille sig til de nye kundekrav.

ses der. Det et resultat af en læn-gerevarende proces, som går forud for messen. Flere af de frafaldne leverandører har desuden givet udtryk for, at der ikke er behov for branchearrangementer i den størrel-sesorden hvert andet år, og henviser derfor til drupa som det repræsenta-tive internationale forum. Noget tyder derfor på, at Ipex med tiden vil blive en mere lokal messe for den britiske grafiske branche.

Stærk på efterbehandlingPå efterbehandlingsområdet bliver messen meget mere dækkende. Svenske Plockmatic er en virksom-hed, der satser hårdt. Plockmatic ejer Morgana, og messen er derfor på deres hjemmemarked, og de vil gøre meget for at styrke deres positi-on. Også Horizon, Watkiss, Neopost, Sitma, Autobond og flere tyske pro-ducenter (bl.a. Renz og Hans Gronhi) vil vise, hvad de har i sortimentet. Så for alle, der søger efterbehandling, vil der være meget at se på.

SeminarprogramArrangørerne har satset på et gratis og kvalitetstungt seminarprogram, som skal give de besøgende input til at udarbejde en strategi for deres virksomheder. – Ipex skal være relevant for alle, som på en eller anden måde er invol-veret i print, fortæller Roger Pitt, som er VD hos Headley Brothers. Og det uanset om der er tale om direktører, salgschefer, indkøbere eller trykkerier. For indkøbere og marketingfolk vil Ipex byde på muligheden for at se og høre om de seneste muligheder, og hvordan de kan fungere i virksomhe-der, der arbejder med mange forskel-lige kanaler i markedsføringen.

Se det fulde program her: http://korturl.dk/zz1

IPEX 2014Dato: 24. -29. marts 2014Sted: London Excel Registrering: http://korturl.dk/mjp


MEDLEMSUNDERSØGELSEtekst: MICHAEL BROCHMANN ([email protected]) foto: iSTOCK

Derimod mener respondenterne ikke, at lavere produktivitet i virksomhederne, manglende kompetencer eller øgede skatter og afgifter er grunden til faldet i DB på arkoffsettryk.

Virksomhederne er klar til at sadle omI undersøgelsen blev respondenterne bedt om at vurdere kundernes efter-spørgsel på en række ydelser de kom-mende to år. Svarene på dette stemmer godt overens med ovenstående billede, idet digitale markedsføringsløsninger, webdesign, grafisk design og applikati-onsudvikling scorer højest. Kun to pct. mener, at kunderne i stigende grad vil efterspørge rotationstryk, og kun syv pct. mener, at kunderne vil efterspørge arkoffsettryk. Virksomhedernes egen forretnings-mæssige fokus de kommende to år afspejles i figur 2 og afspejler ikke over-raskende til en vis grad den forventede kundeefterspørgsel. Dog kan man undre sig over, at arkoffsettryk på trods af både faldende indtjening og lav fremtidig kundeefterspørgsel hos knap 20 pct. af respondenterne vurderes til at være et stigende eller meget stigende forret-ningsmæssigt fokusområde. For at imødekomme både kundernes krav og også den organisationsmæssige tilpasning af virksomhederne skal der tilføres nye kompetencer. Kompetencer, der er blevet tilført de senest to år, og kompetencer som virksomhederne har planer om at tilføre – specielt på salgs-, markedsførings- samt produktionssiden – fremover. I næste nummer af Aftryk kommer vi bl.a. nærmere ind på, hvilke kompeten-cer der er blevet tilført virksomhederne, og hvorvidt det har gavnet forretningen, samt hvordan fremtidsudsigterne ser ud for de grafiske virksomheder på længere sigt.

Spørgeskemaet blev sendt ud via e-mail til 426 medlemmer af GA og associerede virksomhe-der i januar 2014. Der blev i alt modtaget 121 besvarelser, hvil-ket giver en svarprocent på 28. 46 pct. af respondenterne har trykning som primær beskæfti-gelse. 17 pct. af respondenterne har mere end 50 ansatte, 40 pct. har mellem en og ti ansatte

60%

Faldet/faldet meget

Grafisk design

Grafisk design

Webdesign

Webdesign

Reklam

ebureau

Reklam

ebureau

App. udvik

ling

App. udvik

ling

Web-to

-prin

t

Web-to

-prin

t

Digitale

løsnin

ger

Digitale

løsnin

ger

Arkoffset

Arkoffset

Rotatio

n

Rotatio

n

Digitaltr

yk

Digitaltr

yk

Færdiggørelse

Færdiggørelse

Flexo

Flexo

Steget/steget meget

Stigende/meget stigende

40%

20%

0%

-20%

-40%

-60%

-80%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0

Figur 1

Dækningsbidrag de seneste to år

Figur 2

Forretningsmæssigt fokus de kommende år

”De primære grunde til, at DB er presset på offsettryk, er svigtende efterspørgsel fra kunderne”


KOMMENTARtekst: MICHAEL BROCHMANN ([email protected]) foto: SKOVDAL & SKOVDAL

MIL

JØ

MICHAEL BROCHMANNer cand.merc.int og arbejder som chefk onsulent i GA’s branche- og kommu-nikationsafdeling.

I virkeligheden ligger svaret på, hvorfor virk-somheder skal beskæftige sig med CSR et sted midt imellem. For når virksomheder beskæftiger sig med CSR, er der en vifte af gode grunde. Gående fra markedspositionering over risiko-styring til organisatorisk og innovativ udvikling. I sidste ende handler det om at sikre den bedst mulige konkurrencemæssige platform, og hvis det samtidig kan gøres på en måde, der tilgodeser miljø og arbejdsmiljø, menneskeret-tigheder og mindsker korruption, så går tingene op i en højere enhed. CSR har haft en tendens til at hylde de gode intentioner og ikke så meget om udmøntning i reel handling. Det ser godt ud at have en CSR-politik og signalere ansvarlighed i driften af virksomheden. Og ikke mindst når skåltalerne holdes, trækkes CSR frem på de gode intentio-ners holdeplads. Det er dog ved at ændre sig. FN’s Global Compacts årsrapport gør status over de mere end 8.000 virksomheder, der har tiltrådt FN Glo-bal Compact på verdensplan. Den viser, at der er en tendens til, at virksomhederne bevæger sig fra de gode intentioner til reel handling. Men stadigvæk er der for mange, der ikke får udmøntet virksomhedens CSR-politik i konkrete og målbare tiltag. En af grundene til dette skel mellem intention og handling er, at UN Global Compacts princip-

per er ukonkrete hensigtserklæringer, som er svære at operationalisere. Det råder grafi sk CSR-kodeks bod på. Grafi sk CSR-kodeks er netop udarbejdet med henblik på at operationalisere de ti princip-per, så både grafi ske virksomheder og deres kunder kan udmønte deres CSR-politikker i konkret handling målrettet aktører i hele værdi-kæden i den grafi ske produktionsproces. Og med det tilhørende selvevalueringsskema får virksomheden en meget konkret køreplan for, hvordan den kan arbejde med CSR. Men kan CSR-arbejdet ses på bundlinjen? Det er svært at give et entydigt svar på. Men de ændrede forbrugerværdier, øget fokusering på at der i hele leverandørkæden skal være transparens i produktionsprocesserne og ikke mindst det offentliges krav om etiske retnings-linjer gør, at det vil være et selvmål at fravælge CSR som en del af virksomhedens strategi. Som en del af statens indkøbspolitik er der i dag krav om, at leverandører til staten skal leve op til de ti principper i FN’s Global Compact. En tendens, der også breder sig i kom-munale udbud, hvor der senest i udbuddet på grafi ske ydelser i KomUdbuds regi blev stillet krav om, at tilbudsgiverne har en CSR-politik fx udmøntet i en tiltrædelse af grafi sk CSR-kodeks.

Bør CSR være en del af virksomhedens forretnings-strategi?Begrundelserne for at beskæft ige sig med CSR eller Corporate Social Responsibility som en del af en virksomheds forretningsstrategi går fra den ene yderlighed til den anden. Lige fra at inkorporere CSR i et altrui-stisk virksomhedssyn til udelukkende at handle om et rent økonomisk fokus ved at skabe højere afk ast til ejerne.


VI TAGER HÅND OM ALT DIT AFFALD – TRYGT OG SIKKERT

Helheds-

løsninger for

den grafi ske

industri

www.stenarecycling.dk

Vi har styr på de forskellige processer i den grafi ske industri og kender til alle typer af affald, som trykkerierne leverer. Derudover tilbyder vi også indsamling og håndtering af alle typer affald lige fra papir, pap, plast, elektroniskskrot, miljøfarligt affald til jern og metal.

For os er det vigtigt at genvinde så meget af affaldet som muligt. Stena Recycling A/S er en af Danmarks største genvindingsvirksom-heder - gennem forskning og innovation forsøger vi at udvikle nye løsninger. Vi tror på, at affald er en vigtig ressource, og at genvinding af affald får en positiv betydning i fremtiden for både samfund og miljø.

Vi tilbyder skræddersyede løsninger til alle brancher og har mange års erfaring i at hjælpe den grafi ske industri med affaldshåndtering, så kontakt os og hør nærmere om de mange muligheder, der fi ndes. Vores erfaring med forskellige typer industrier og virksomheder har udvidet vores viden og forståelse for de forskellige behov, som forskellige typer af kunder har.

Kontakt Stena Recycling på telefon 56 76 92 00 og hør mere – så hjælper vi dig videre. For os er affald dét, der er tilbage, når fantasien hører op!

Kurerkørsel – specialpris til Grafisk ArbejdsgiverforeningBook kørsel i Danmark og til Europa – vi kan være hos dig inden for 30 min.

Ring til GLS Express på telefon 43 22 07 77 og hør om aftalen med G.A.


KOMMENTARtekst: PETER OLLÉN ([email protected])

TE

KN

IK

PETER OLLÉNer uddannet på Den Grafi ske Højskole i 1983 og har i 20 år drevet forlaget Aktuel Grafi sk Information, som producerer viden til den grafi ske branche i Norden. Firmaet har otte ansatte og hovedkontor i Malmø.

TE

KN

IK

PETER OLLÉN

Når det drejer sig om etiketter, så har den digitale produktion allerede taget en stor del af markedet. På kartonsiden har vi indtil nu blot set lidt test og mindre produkter i SRA3. Em-ballagetryk kræver mindst B2-formatet for at få en større udbredelse. I starten af den digitale etiketproduktion så vi etiketmaskiner, hvor man indbyggede digitale trykværk efter andre værk, som producerede med fl exo- og/eller dybtryk. Disse maskiner var ikke optimale, da de digitale værk ikke altid havde det så godt med farve, opløsningsmid-ler og damp fra de andre trykværk. Men så kom de ægte digitale etiketmaskiner – gerne ekstra udrustet med lakværk, laserstansning og kold-foliering. Disse ægte digitale maskiner har fungeret betydeligt bedre, men kan ikke tilbyde kombinationen af forskellige trykmetoder. Når det drejer sig om tryk på karton, så står vi over for et gennembrud, når de første B2-maskiner nu kommer på markedet. HP Indigo 30000 og Fujifi lm Jetpress 720 ser ud til at være de to maskiner, der med hver sin tekno-logi bliver de første, der opnår en lancering på markedet. Fujifi lm arbejder med inkjet, mens HP Indigo arbejder med en digital offsetmeto-de. Fujifi lm kan levere 2.000 ark i timen, og HP Indigo kan klare op til 4.600 ark i farve. Sidst-nævnte kan udstyres med op til syv farver.

I kulissen venter også en teknologi med våd toner. Det er Canons rullemaskine Océ Infi ni-stream, som skal kunne køre 14.000 syvfarve-trykte B2-ark i timen. Teknisk set venter den røde løber på at blive rullet ud til ære for disse nye maskiner – og de nye muligheder de byder på. HP Indigo kører allerede hos Printhouse i Oslo. De testede først Fujifi lm Jetstream et par måneder, inden de traf beslutning om HP Indigo, hvor de i nu et par måneder har kørt med en 10000 maskine, mens de venter på, at kartonmaskinen 30000 bliver færdigtestet i Schweiz og kan begynde at blive installeret rundt om i verden. Canon Océ Infi nistream forventer at produ-cere 10-12 maskiner i år – betydeligt færre end konkurrenternes prognoser, men Canons ma-skine er også lige så stor som en offsetrotation. I starten er den først og fremmest tænkt som et supplement i større emballagevirksomheder. Der kommer nok til at gå omkring ti år, før vi ser et egentligt gennembrud for digitaltrykt em-ballage. Men det, vi ser nu på kartonsiden, er begyndelsen på noget, som vi så på etiketsiden for ti år siden. Det er starten på noget, som vil forandre emballagens rolle og muligheder.

På vej mod digitalt emballagetryk

”Når det drejer sig om tryk på karton, så står vi over for et gennembrud, når de første B2-maskiner nu kommer på markedet”


StanseformeKanalmatricer og fræste matricerRense- og separationsværktøjer

86 52 54 55 • [email protected]

SERVICE

Originalvalser til din trykmaskine

Kontakt teknisk sælger Michael Staede Tel: +46 (0)706 274 175,e-mail: [email protected], MAN Roland, KBA, Komori, Ryobi m.fl.

Hovedkontor iSkandinavien

Böttcher Nordic ABBox 245SE-686 25 Sunne

Besøgs- & leveringsadr.:Brårudsallén 2SE-686 33 Sunne

Tel: +46 (0)565 - 165 70Fax: +46 (0)565 - 165 80

Böttcher DK498.indd 1 2012-02-02 10.36

MARKEDSPLADSENkontakt: PREBEN JENSEN (tlf. 3164 1314, [email protected])

• Maskintransport• Maskinflytning og baksning• Kraner 27-115 t/m• Gaffeltrucks 3-27 tons• Hydrauliske tårne 9-250 tons• Flytning af fabriksanlæg• Sværgodstransport• Spedition• Søfragt• Containerpakning• Lagerhotel

SjællandTlf: 36498949E-mail: [email protected]

Jylland og FynTlf: 86994144E-mail: [email protected]

Krusemaskintransport_89x110_120104.indd 1 2012-01-04 11.15

Har du problemer med statisk elektricitet?

ALFA INSTRUMENTSTLF. 7025 1720 • FAX 7025 1730www.alfainstruments.dk • e-mail: [email protected]

No-static Long Range. Rækkevidde op til 100 cm.Fjerner gnister på op til 50 cm. Lad os prøve det af på din maskine!Vi leverer med funktionsgaranti.Over 50 års erfaring.l-a-a-a-a-n-g referenceliste.

Så har vi løsningen! LIROS NO-STATIC

• Duplo sytem 5000, 2x10 st. optagermaskiner, fuldautomatisk hæft/fals/forkanttrim• Foldnak 4 + Foldnak trimmer, hæft/fals/ forkanttrim• Foldnak 8 + Foldnak trimmer, hæft/fals/ forkanttrim• Plockmatic 61, hæft/fals• Kasfold, forkanttrimmer• Duplo DC645 visitkort-, multiskære- og bukkestregsmaskine• Multigraf DCM 45, perforer– og bukkestregmaskine• Iram 16, 4-spindlet papirboremaskine• Stago PB1008, 1-spindlet papirboremaskine• Uchida Aerofold, fuldautomatisk falsemaskine• Uchida F25N falsemaskine• Multigraf knivfals• Al-Meister, automatisk rullelamineringsmaskine A3/A4• Neolt Power Trim Plus, rulleskæremaskine 250 mm

DANMARKSCANI

Brugt udstyr– til omgående levering

– Alle maskiner kan leveres købt som beset eller klargjort med garanti

– Fuld finansiering/lejeaftale tilbydes på alle produkter

Kontakt: Øst: Jørn lindberg-levin mobil 4060 6403 Vest: Jesper Koch Mobil 4060 3429

Rubrk_Brugt_udstyr_89x132.indd 1 30-09-2013 16:13:31 marts 2014 aft ryk 67


EFTERBEHANDLING

EFTERBEHANDLING

dansk klimasystem aps Tlf. 75 94 20 90 Fax 75 94 28 40

E-mail: [email protected]

Luftbefugtning

Laveste energiforbrugLaveste støjniveau

Salg & Service- også på Deres anlæg

HøjtryksanlægDysebefugtning

Dansk_klimasystem_31.07.06.indd 131-07-2006 19:48:39

Udstansning uden ”lus” Bukkestreger og perforation

Vi stanser op til 10.000 ark i timen

Formater: 21 x 30 cm til 96 x 126 cm - og til meget konkurrencedygtige priser!

P.M.-Stans Kirstinehøj 61 2770 Kastrup

Tel.: 32 51 31 28 Fax: 32 51 88 47

DENNEPLADS KAN BLIVE DINKontakt Preben JensenT. 31 64 13 [email protected]

SERVICE

Lyshøjen 2 · 8520 Lystrup · Tlf. 86 755 888 · [email protected] · www.dk-laminering.dk

Wire-O · Kachering · Laminering

• Kataloger og bøger• Blokke

• Vægkalendere med og uden ophæng• Bordkalendere

indbindingmedWire-Oistoreogsmåoplagaffx



EFTERBEHANDLING

med eller uden ophæng og i alle hovedfarverne.

Skæring • Falsning Løsbladsoptagning • Faneudstansning

alle bogtykkelser fra 2 mm til 40 mm / alle længder fra 60 mm til 600 mm.

DREJERGANGEN 5, 2690 KARLSLUNDETLF: 46 15 05 35 - 46 15 05 33 • FAX: 46 15 05 23

[email protected] • WWW.SPIRALIN.DK

Spiral-indbinding med plastovertrukket tråd i alle farver.

SPIRAL-EX-INDBINDING, i alle farver.

Spiralin_rubrik annonce.indd 1 26-01-2007 13:43:59

Selvklæbende løsningertil grafiske opgaver

Stort standardprogram og individuelle løsninger bl.a.

• Visitkortlommer • Skrålommer • CD-lommer med og uden flap • A3 | A4 | A5 | A6 | A7 lommer • Filestrips • Eksperter i specialløsninger tilpasset dit behov • Special lommer i plast uden klæb

For yderligere oplysningerkontakt

www.probeco.dk

Berg & Probeco A/SDanmarksvej 59670 Løgstør

Tlf 98 67 55 66Fax 98 67 27 66

e-mail: [email protected]

Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.Ibico plastrygge.Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring:Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Bundtning:Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51Telefax: 35 82 22 02

Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

KacheringLimfræset bøgerElektronisk buk og perforering

NYT

NYT

NYT



EFTERBEHANDLING

TRYK

A-Mail Kuverter A/S kan mere end du tror!

www.amail.dk

A-Mail Kuverter A/SJulius Thomsensvej 3

7100 VejleTlf.: 7582 8144Fax 7582 [email protected]

• Offsettryk• Flexotryk• Print• Print med variable data• Repro• Design• Små/store oplag• Stort sortiment

JESPER RØGIND JØRGENSENDivisionschef / Division Manager

Direkte +45 6025 [email protected]

A-MAIL KUVERTER A/SJulius Thomsensvej 3DK-7100 VejleTelefon +45 75 82 81 44www.amail.dk

Scan koden og

se en film om A-Mail

Special Tryk...Plast PP, PVC, polyester, transparent, frosted, klæbefolier, Yupo, Synaps mv.

Special-kvaliteter Chromolux, Metallic, Cromatico, stenpapir, uncoated mv.

UV-lakering Partiel eller fuldflade UV-lak og 5-farvet tryk i ét gennemløb.

Tørt og skarpt tryk på alle kvaliteter uden lak og sprøjtepulver – også uncoated.

Dækhvid på de fleste kvaliteter.

KOLIND BOGTRYKKERI I/S · 8560 Kolind · Tlf. 8639 1899 · [email protected] · kbtryk.dk

Info Få ark makulatur Ingen afsmitning Ingen sprøjtepulver Trykark op til 53x74 cm / 0,8 mm tyk

5 farver + partiel eller fuldflade UV-lak

Efterbehandling Tryk med og uden lysægte farver

Svanemærket – også vore UV-farver

Danmarks nyeste UV-maskine

DENNEPLADS KAN BLIVE DINKontakt Preben JensenT. 31 64 13 [email protected]

DENNE


centrum - grafisk færdiggørelse a/sAgerskellet 36 Tlf 86 42 72 66

8920 Randers NV Fax 86 42 72 71

www.centrum-gf.dk [email protected]

- hurtigst bedst størst

foliering | adressering | klammehæftning | folderfals | wire-o | spiralisering | alle slags softcover med eller uden flapper


VIL DUANNOCEREI AFTRYK?Kontakt Preben JensenT. 31 64 13 [email protected]

KØB OG SALG

Køb & salgaf brugte

trykkerimaskinertil export

HenvendelseUniversal Trading Co.

Telefon: 36 49 24 66Fax: 36 49 24 99

Mobil: 30 41 13 86

Email:[email protected]

KØB/SALGIMPORT / EXPORTaf alle slags grafi ske maskiner

KØB OG VURDERING AF HELE TRYKKERIER FÅ ET TILBUD FRA OS

-HURTIG

OG KONTANT AFREGNING

KLINGE-TRADING ApSMaglebjergvej 5 · 2800 Lyngby

Telefon 45 888 444Telefax 45 888 114Mobil 4016 9794

e-mail: [email protected]

SCHMIDT GRAFISK V/ Jesper Schmidt Elmekrogen 9 • 3500 Værløse • [email protected]

Tlf. 44 98 07 32 • Fax 44 98 21 76 • Mobil 28 70 07 32

KØB OG SALGAF GRAFISKE

MASKINERVi køber alle typer og modeller uanset årgang og stand

KONTANT AFREGNING •••

Vi køber også komplette trykkerier

OFFSET 2 FARVEHeidelberg GTOZ 46 cm N+P Itek 3983 A3 BOGTRYK/STANSHeidelberg SBG 56x76Heidelberg vinge 26x38Heidelberg vinge 34x46 BOGBINDERIMASKINERDiv false maskinerEurofold A3 sug/blæs 4 + 2 lommerGUK sug/blæs

DIVERSEPapirboremaskiner 1+2+4 spHjørnerunderDiv slut låse samt slut stege til bogtryk Magnetunderlag til bogtrykHæfte maskine / bord modelPlus 1000 andre ting

Plus 1000 andre ting

schmidtgrafi [email protected]

SCHMIDT GRAFISK V/ Jesper Schmidt Elmekrogen 9 • 3500 Værløse • [email protected]

Tlf. 44 98 07 32 • Fax 44 98 21 76 • Mobil 28 70 07 32

KØB OG SALGAF GRAFISKE

MASKINERVi køber alle typer og modeller uanset årgang og stand

KONTANT AFREGNING •••

Vi køber også komplette trykkerier

OFFSET 2 FARVEHeidelberg GTOZ 46 cm N+P Itek 3983 A3 BOGTRYK/STANSHeidelberg SBG 56x76Heidelberg vinge 26x38Heidelberg vinge 34x46 BOGBINDERIMASKINERDiv false maskinerEurofold A3 sug/blæs 4 + 2 lommerGUK sug/blæs

DIVERSEPapirboremaskiner 1+2+4 spHjørnerunderDiv slut låse samt slut stege til bogtryk Magnetunderlag til bogtrykHæfte maskine / bord modelPlus 1000 andre ting

Plus 1000 andre ting

Køb og salg af brugte maskiner

Telefon 44 97 29 70www.clausens-ss.dk

Se foto af vore maskiner påwww.clausens-ss.dk

Perfecta 132 TVCPolar 115 EMC 1990Polar nedlægger 1998Polar rystebord RA-4 1999Polar rystebord RA-2 1995Thando stabelvender 1999Eurofold falsemaskineEBA 435 skæremaskine 2009Stahl falsemaskine 50.4-F50EBA skæremaskine 72 CM.Duplo optager m. 6 statione

Clausens sk maskiner 500.indd 1 2011-05-25 09.07

Se foto af vore maskiner på www.skæremaskiner.dk • Polar Skæremaskine 92 EM, årgang 1985• Polar Skæremaskine 76 EM, årgang 1986• Polar Skæremaskine 58 EM, årgang 1992• Wohlenberg Skæremaskine 115 MC-2, årgang 1986• Ideal skæremaskine 6550-95EP, årgang 2005• Polar rystebord RA-4, årgang 1999• Duplo Optager m. 16 stationer, hæfte, fals og trim. • Brehmer Falsemaskine 4 lommer• Hohner Hæftemaskine 2 hoveder• Citobora Boremaskine• Heidelberg Vinge

Samt masse af andre maskiner på lager

www.skæremaskiner.dk


scanposten.dk

Tryk - Bogbinderi - Kartonnage maskiner

Stort udvalg i brugte maskiner

• Se www.scanposten.dk

• Foto og video afmaskinerne i drift

Vi køber kontantTrykmaskiner, SkæremaskinerEfterbehandling/bogproduktion maskiner

Heidelberg, Komori 1-color - 12-color,Polar, Wohlenberg, Schneider, IdealKOLBUS, Muller-Martini, Hörauf, ASTERLamina, Stahl, MBO, Herzog-HeymannBOBST, Horizon, Duplo, Bourg

Kontakt Kurt Panduro Rydstrøm • [email protected] +45 7026 6400

Køb • Salg • Vurdering


NYT MEDLEMtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: STUDSGAARD SKILTE

Studsgaard Skilte• Har 25 år på bagen• Ligger i Frederikshavn• Har en årlig omsætning på godt fire

mio. kr.• Beskæftiger fem medarbejdere• Råder over 450 m2 lager, produktion

og montage• Virksomheden fremstiller bl.a. sik-

kerhedsskilte og laver logotryk på lastbilpresenninger

• Mottoet lyder: Vi trykker på alt – på nær luft og vand

Syv skarpetil GA’s nyeste medlemStudsgaard Skilte, Jan Kramme

Hvorfor har Studsgaard Skilte valgt at blive medlem af GA?Oprindeligt blev vi medlemmer på grund af de gode forsikringsbetingelser. Og nu også for at komme ind under GA’s overenskomster.

Hvad tror du, jeres næste opringning til GA vil dreje sig om?Vi har en voksenelev i virksomheden i øjeblikket. Jeg vil inden for den nær-meste fremtid nok ringe til GA for at få afklaret nogle pensionsspørgsmål i forbindelse med eleven. Altså hvilken pensionsordning, hun hører ind under, og om hun selv skal vælge pensions-selskab.

Ud over den direkte og hurtige eksperthjælp, hvordan vil I så ellers bruge GA? Det kan jeg på stående fod ikke svare på. Der skal jeg lige lidt mere ind i tin-gene.

Vil I bruge GA til networking? Ja, det vil vi selvfølgelig. Jeg kender til flere virksomheder, der også er medlem-mer, og når nu muligheden for at udvide sit netværk er der, så vil jeg selvfølgelig gribe den.

Hvordan vil I få det fulde udbytte af GA? Først og fremmest mener jeg, vi har en sikkerhed med GA i ryggen. Fx står man ikke alene ved en eventuel konflikt.

Kan GA lære noget af Studsgaard Skilte?Ja, vi repræsenterer en branche, der endnu ikke er så stor hos GA. Vi er ty-pisk ikke mange ansatte, og her kan GA sikkert lære lidt om, hvad der rører sig i branchen, og hvilke udfordringer man har i de meget små virksomheder.

Hvad er GA’s vigtigste opgave fremover?Som lille virksomhed er det svært at følge med på alle områder inden for eksempelvis lovgivning. Her ser jeg det som en stor opgave for GA at servicere medlemmerne, så de er opdaterede.

Køb & Salg

af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi

over 250 maskiner fra Danmark

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærktbåde når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport

af grafi ske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,hjælper vi dig gerne med at træff e beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarhedenog potentielle markeder samt fi nde en køber til din maskine

- og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 [email protected] - [email protected]

LMC Jackets europe


MEDLEMMER, MEDARBEJDERE, MÆRKEDAGE & KALENDERnavneredaktion: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])

nyt om navne

INTERNA-TIONALE BEGIVEN-HEDER 20146.-7. martsFESPA Global Summit, fespa.com/globalsummit, Munchen (Tyskland)

24.-29. martsIPEX 2014, ipex.org/2014, London (UK)

20.-23. majFespa Digital, fespa.com/digital, München (Tyskland)

10.-11. septemberFinnGraf Sign & Print, finngraf.fi, Vantaa (Finland)

18. septemberGrafisk Dag, ga.dk/grafisk-dag-13

KREDSFORENING EMNE/FOREDRAGSHOLDER DATO STED

GA-Nordjylland Generalforsamling 02.04.14 Grilleriet Aalborg

GA Midt-Vest Generalforsamling 15.03.14 Nørre Vosborg, Vemb Golfdag 24.05.14 Sønderjyllands Golf Klub, Tinglev

GA Sydjylland Generalforsamling 02.04.14 Restaurant Den Gyldne Hane Golfdag 24.05.14 Sønderjyllands Golf Klub, Tinglev Sommerudflugt 27.-29.06.14 København og Nordsjælland

GA Fyn Generalforsamling 20.03.14

GA ØSTdanmark Aktivmøde 27.03.14 Innovation Lab Aktivmøde 10.04.14 Papyrus Sommermøde 19.06.14 Aktivmøde 04.09.14 Bowlingmøde 07.10.14 Aktivmøde 12.11.14 Julemøde 04.12.14

GA Sjælland Syd og Øerne Generalforsamling 21.03.14

Grafisk OLD-Timer Generalforsamling 18.03.14 Besøg på Ole Rømer museet 24.04.14 Sommertur 19.05.14 Cirkusrevyen 11.06.14

Hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf. 63 12 70 00. På www.ga.dk under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender.

KALENDER

60 ÅR

Adm. direktør Palle Rosendahl, Rosen-dahls A/S, fylder 60 år den 15. marts.

Projektleder John Petersen, Rosen-dahls A/S, fylder 60 år den 20. marts.

Ordrebehandler Kirsten Nielsen, Gramo A/S, fylder 60 år den 1. april.

70 ÅR

Direktør Søren Danielsen fylder 70 år den 12. marts.

Direktør Hans Thomsen, Grafisk Spek-trum, fylder 70 år den 9. april.

75 ÅR

Bogtrykker Poul Wandel Hansen fylder 75 år den 16. marts.

90 ÅR

Bogtrykker Axel Eilertsen fylder 90 år den 1. april.

25-ÅRS JUBILÆUM

Padborg formulartryk har 25-års jubi-læum den 1. april.

50-ÅRS JUBILÆUM

Tickotryk A/S har 50-års jubilæum den 1. april

NYE MEDLEMMER

Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer:

FIRMAMEDLEMMER

• Studsgaard Skilte ApS,

Frederikshavn

FIRMAREPRÆSENTANTER

• Direktør Jan Kramme

Studsgaard Skilte ApS,

Frederikshavn

GENERATIONS-SKIFTE HOS DEKOPRINT

Dekoprint fylder 35 år, og samtidig overtager Søren Pedersen officielt direktørstolen efter sin far, Karsten Bech Pedersen, der går på efterløn. Derfor holder firmaet kombineret jubilæums- og goddag/farvel-reception den 1. april. Receptionen finder sted mellem kl. 14-18 hos Dekoprint på adressen Okslundvej 1, 6330 Padborg.

Reducer dine omkostninger og dit tidsforbrug med professionelle kvalitets-

løsninger til storformatprint fra Durst og Esko Kongsberg. Produktionsudstyr

af højeste kvalitet, - der producerer i dag, i morgen og om 5 og 10 år!

PaperlinX er en global koncern med mere end 4.000 medarbejdere i 18 lande, heraf 170 ansatte i Danmark. Hos PaperlinX Visual Technol-

ogy Solutions leverer vi løsninger inden for skiltefremstilling, digital print og workfl ow. Derudover får du markedets bredeste program af

medier og forbrugsvarer.

Kontakt: Tlf. 7572 2100 · Paperlinx.dk

HIGH-END PRODUKTIONSUDSTYR DER OPTIMERER DIN PRODUKTION

Durst Rho P10250 UV fl atbed hybrid printer

Gennemført 24-7 high-end produktionsprinter.Perfekt kombination af printkvalitet med 10 pico liter printhovederog produktion op til 125 m2/time (240 m2/time i draft mode).

KONTAKT OS FOR YDERLIGERE

INFORMATION OG TESTPRINT

Esko Kongsberg XN24

Universelt skærebord fra Esko Kongsberg med en lang række tilvalg og optioner der gør, at den kan tilpasses enhver produktion.

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

1026251_VTS_annA4_MagasinetAftryk.indd 1 17/01/14 11.01

nyt om navneReducer dine omkostninger og dit tidsforbrug med professionelle kvalitets-

løsninger til storformatprint fra Durst og Esko Kongsberg. Produktionsudstyr

af højeste kvalitet, - der producerer i dag, i morgen og om 5 og 10 år!

PaperlinX er en global koncern med mere end 4.000 medarbejdere i 18 lande, heraf 170 ansatte i Danmark. Hos PaperlinX Visual Technol-

ogy Solutions leverer vi løsninger inden for skiltefremstilling, digital print og workfl ow. Derudover får du markedets bredeste program af

medier og forbrugsvarer.

Kontakt: Tlf. 7572 2100 · Paperlinx.dk

HIGH-END PRODUKTIONSUDSTYR DER OPTIMERER DIN PRODUKTION

Durst Rho P10250 UV fl atbed hybrid printer

Gennemført 24-7 high-end produktionsprinter.Perfekt kombination af printkvalitet med 10 pico liter printhovederog produktion op til 125 m2/time (240 m2/time i draft mode).

KONTAKT OS FOR YDERLIGERE

INFORMATION OG TESTPRINT

Esko Kongsberg XN24

Universelt skærebord fra Esko Kongsberg med en lang række tilvalg og optioner der gør, at den kan tilpasses enhver produktion.

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

1026251_VTS_annA4_MagasinetAftryk.indd 1 17/01/14 11.01

“Det hele begyndte med et prøvetryk ”Bestil dit eget prøvetryk på [email protected]

Ricohs MP CW2200SP er en alt-i-en-printer, der er specielt

designet til CAD- og GIS-markedet. Med den korte opstart øges

effektiviteten markant, og nye avancerede funktioner reducerer

de samlede driftsomkostninger. Vores innovative Liquid Gel-

teknologi giver et fremragende kvalitetstryk, som både er vand-

og UV-bestandig samt ISO 11798-certificeret. Gel-teknologien

gør det samtidigt muligt at printe på helt almindeligt papir.

Kontakt os allerede i dag og få dit eget prøvetryk tilsendt. Det kan

være begyndelsen på en en lang række udviklingsmuligheder.

Send din prøvetrykfil til [email protected]

• Ny hurtigtørrende “Liquid Gel™”-teknologi øger produktiviteten og sikrer fremragende kvalitet og nøjagtighed.

• Integreret netværksklar print/scanner- controller

• Understøtter HP-GL, HP-GL2, HP-RTL, TIFF,CALS, JPEG og PDF

• 3,2 sort-hvid A1-sider/min. og 1,1 A1- farvesider/min.

• Opløsning på 1200 dpi (print) og 600 dpi (kopi/scanning), maks. printformat på

914 mm x 15 m (A0-papir kræver printbredde på 840 mm)

• Farvedisplay med touchfunktioner

• Understøtter udskrivning via USB/SD-kort samt direkte lagring på samme medie

• 250 GB harddisk / dokumentserver

aftryk 2 2014

Documents