”godt købmandskab” · 2019. 6. 25. · du skal udarbejde en synopsis på 2-3 sider plus...

14
”Godt købmandskab”

Upload: others

Post on 10-Feb-2021

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • ”Godt købmandskab”

  • 2

    Formål: I projekt 2 viser du, at du kan bruge din viden tværfagligt til at løse en virkelighedsnær opgave. Du får mulighed for at gå i dybden med emner inden for den branche, der interesserer dig mest.

    Projektet er obligatorisk og kan sammenlignes med dit adgangskort til at gå videre i uddannelsen.

    Indhold

    Du skal udarbejde et projekt under overskriften ”Godt købmandskab”.

    Arbejdsform

    Du kan vælge at arbejde alene eller i en gruppe. Vi anbefaler max. 3 personer i hver gruppe.

    Produkt

    Projektet laves som synopsis.

    Du skal udarbejde en synopsis på 2-3 sider plus forside, indholdsfortegnelse og eventuelle

    bilag. Synopsen danner grundlag for din mundtlige prøveeksamen.

    Synopsen skrives med skriftstr.12, overskrifter min. skriftstr.14 og med 1½ linjeafstand.

    Margin: venstre 3 cm, højre 2 cm, top 3 cm og bund 3 cm. Husk sidetal.

    Læs mere om hvad din synopsis skal indeholde på de efterfølgende sider.

    Forløb:

    Opstart tirsdag den 12. maj 2015 Godkendelse af problemformulering

    Efter godkendelse af din problemformulering

    arbejdes der med synopsis og forberedelse

    af prøveeksamen. Du arbejder på skolen i

    de timer, som står på dit skema. Kun i

    særlige tilfælde gives der lov til at arbejde

    hjemme. Dine undervisere er til rådighed i

    de timer og lokaler, som fremgår af skemaet.

    Tirsdag den 19. maj 2015 senest

    kl. 12.00

    Aflevering af synopsis til din lærer i to

    eksemplarer (husk kopi til dig selv).

    Derudover skal opgaven afleveres i

    elevplan.

    Sammen med synopsis skal du aflevere

    udfyldt tjekliste – se bilag 3.

    Prøveeksamen i perioden

    11. – 18. juni 2015

    HGi dog 3. og 4. juni 2015

    Varighed 30 minutter pr. elev

  • 3

    Prøveeksamen med intern censor

    Du skal til prøveeksamen i dit projekt. Prøveeksamen varer 30 min. pr. elev incl.

    bedømmelse.

    Til fremlæggelsen skal du forberede dig og besvare/uddybe alle emnerne i din synopsis, som om det var et almindeligt skriftligt projekt.

    Forbered ca. 15 min. fremlæggelse pr. elev, derefter vil der blive spurgt ind til projektet af

    lærer og censor. Du skal anvende et elektronisk præsentationsprogram til din fremlæggelse.

    Det kunne være PowerPoint eller lignende.

    Du skal til prøveeksamen komme med yderligere og supplerende informationer i forhold til det, du har skrevet i synopsen, dvs. de beskrivelser, analyser og vurderinger, der har ledt dig frem til besvarelsen af problemformuleringen.

    Du kan evt. lave en foreløbig konklusion i synopsen, men den endelige konklusion skal komme til fremlæggelsen. Her gentager du dit hovedspørgsmål fra problemformuleringen, og svarer på det ved at samle op på alt det, som du, igennem arbejdet med synopsis og projektet, har fundet ud af.

    Husk ved gruppeeksamen, at alle elever skal være lige meget på banen

    Husk at medbringe USB-nøgle med dit elektroniske materiale til eksamen

    Husk at medbringe øvrige relevante materialer

    Du skal tænke på, at vi som lærer og censor gerne vil underholdes, udfordres og overraskes,

    så vi bliver interesseret i emnet!

    Bedømmelse

    Du får karakter efter 7-trins skalaen. Karakteren vil komme til at stå på dit eksamensbevis.

    Karakteren omfatter både din synopsis, det faglige indhold, dit engagement og arbejde med projektet, din fremlæggelse og eksaminationen til prøveeksamen. Læs mere om bedømmelse, regler/krav samt eksamen i Den lokale undervisningsplan på http://hg.ucholstebro.dk/pages/webside.asp?articleGuid=42754 .

    http://hg.ucholstebro.dk/pages/webside.asp?articleGuid=42754

  • 4

    Emne:

    ”Godt købmandskab”

    Hovedemnet er meget bredt, og det giver dig mulighed for at lave mange forskellige typer af opgaver.

    Du kan vælge at lave en opgave, hvor du arbejder med undertitlen:

    Profil af en virksomhed med import/eksport

    Indkøb og kundebetjening i en virksomhed med eksport/import

    Start af egen virksomhed

    Markedsføringskampagne for internationalt produkt

    Deltagelse på en international messe

    ……..eller din helt egen idé

    Idékatalog til emner i grundforløbsprojektet:

    Produktbeskrivelse, produktionsplanlægning, målgrupper, markedsføringsplan,

    salgsplanlægning, budgetter, resultatopgørelse, balance, kasserapporter, segmenter,

    salgsbrochurer, hjemmeside, produktpræsentation, visitkort, messe-stand, forretningsplan,

    globalisering, nye produkter til ny livsform (danskernes liv og kultur), engelske/tyske/spanske

    breve/reklamematerialer eller kulturelle forskelle mellem den danske og udenlandske kultur.

  • 5

    Hvordan laves en god synopsis?

    En synopsis skal give lærer og censor overblikket over det arbejde, du har lavet.

    Din synopsis er et forenklet projekt, hvor du laver en kortfattet oversigt over din problemformulering, din arbejdsbeskrivelse, dine punkter og din foreløbige konklusion.

    Synopsen skal, på en overskuelig måde, give lærer og censor indtryk af, at:

    - du har arbejdet grundigt med punkterne (beskrivelse, analyse, vurdering) - der er en rød tråd i projektet - der er en præcis sammenhæng mellem din problemformulering og din

    foreløbige konklusion

    En god synopsis kræver, at emnet undersøges meget grundigt. Der kan med fordel laves en brainstorm, hvor alle ideer skrives ned.

    Din synopsis skal fylde 2-3 sider plus forside, indholdsfortegnelse og eventuelle bilag.

    Du tager udgangspunkt i de retningslinjer, som du kender fra Træningsprojekt A, B og C. Du kan finde træningsmaterialerne på T-drevet i mappen ”Træningsprojekt” samt på hjemmesiden under ”Elevhåndbog - Projektarbejde”. Husk at der i materialet er vejledninger til, hvordan man i Word automatisk opretter indholdsfortegnelse, litteraturliste m.m.

    En synopsis skal indeholde følgende:

    1. Forside

    2. Indholdsfortegnelse

    3. Indledning

    4. Problemformulering

    5. Arbejdsbeskrivelse

    6. Synopsens hovedpunkter

    7. Foreløbig konklusion

    8. Litteraturliste

    9. Fodnoter

    10. Bilag

  • 6

    Ad 1: Forside

    Du må meget gerne være kreativ, blot din forside eller evt. titelblad angiver følgende:

    - Skolens navn

    - Uddannelsesretning

    - Projektets art: Projekt 2

    - Projektets emne og titel samt dato for færdiggørelse

    - Eget navn og navnene på de personer, som du evt. har udarbejdet projektet sammen

    med

    Ad 2: Indholdsfortegnelse

    Se materialet ”Træningsprojekt B” for automatisk indsættelse af indholdsfortegnelse.

    Ad 3: Indledning

    HVAD vil jeg skrive om (nogle indledende linjer om dit hovedemne)?

    HVORFOR vil jeg skrive om dette?

    Eksempel:

    I mit projekt: ”Godt Købmandskab” vil jeg starte en frisørsalon, hvor min idé er, at jeg vil lave en grøn

    frisørsalon ”økologisk frisør”.

    Da vi er i denne tid, hvor vi tænker meget over miljøet, og hvor vi vil være miljø - og allergivenlige, så

    vil det være oplagt at starte som grøn frisør. De grønne frisører tænker over, hvilke produkter de skal

    bruge for at være mest miljø – og allergivenlige.

    Det gælder altså om at få fortalt, hvorfor dette interesserer dig.

    Ad 4: Problemformulering

    Problemformuleringen præsenterer det ene hovedspørgsmål, du gennem dit projekt vil finde svar på:

    HVILKET spørgsmål vil jeg have svar på? I din problemformulering skal der indgå mål fra 6

    kompetencer/fag samt dit sidste kursusfag. Se bilag 1: Kompetencer/mål.

    Eksempel: Hvilke forudsætninger skal der til for at skabe en succesfuld grøn frisørsalon i Holstebro?

    Brug modellerne til brainstorm og hv-spørgsmål – sorter i dine spørgsmål- og find det spørgsmål, der

    interesserer dig mest, og som indeholder stof nok at skrive om. Brug dine klassekammerater og dine

    lærere. Husk at din problemstilling ikke skal kunne besvares med et ja eller nej.

    Din problemformulering skal godkendes af dine lærere.

    Ad 5: Arbejdsbeskrivelse

    HVILKE punkter/områder vil jeg have med?

    HVORDAN vil jeg løse opgaven?

    Her skriver du, hvilke punkter (gå tilbage til dine emner og hv-spørgsmål fra brainstorm-fasen), du vil

    have med, og hvad du er nødt til at undersøge og udarbejde for at få svar på dit hovedspørgsmål i

    problemformuleringen.

  • 7

    Eksempel:

    Jeg vil udarbejde en forretningsplan, som jeg kan vise i banken, når jeg skal låne penge. For at kende

    mine stærke og svage sider, samt trusler og muligheder for min virksomhed, vil jeg lave en SWOT-

    analyse. Derefter vil jeg ud fra Minervamodellen bestemme min målgruppe for at markedsføre min

    virksomhed bedst muligt. Jeg har brug for at udarbejde reklamemateriale for min nye virksomhed, der

    vil jeg……

    Her fortæller du, hvordan du arbejder dig frem til en mulig løsning/svar på din problemformulering.

    Her skal du bruge redskaberne, du har lært i de forskellige fag samt kursusfag.

    Brug din mindmap som hjælp.

    Eksempel:

    Ad 6: Synopsens hovedpunkter

    Det er de emner, du har med i dit projekt. Hvert emne, du har med, skal beskrives,

    analyseres og vurderes. Der skal være en rød tråd, og man skal kunne se sammenhængen

    med din arbejdsbeskrivelse.

    I synopsis skriver du:

    Indledende tanker

    Afgrænsning af din undersøgelse af emnet

    Fakta omkring din undersøgelse af emnet

    Kort om hvordan du har behandlet hvert enkelt emne, og hvad du er kommet frem til

    Samfundsfag

  • 8

    Ad 7: Foreløbig konklusion

    HVAD fandt jeg så ud af?

    Her gentager du dit hovedspørgsmål fra problemformuleringen og svarer på det ved at samle

    op på det, som du igennem arbejdet med synopsis og projektet har fundet ud af.

    Eksempel: I problemformuleringen stillede jeg dette hovedspørgsmål:

    Hvilke forudsætninger skal der til for at skabe en succesfuld Grøn Frisør i

    Holstebro?

    Først undersøgte jeg.., og fandt ud af at…, derefter så jeg på… og den

    foreløbige konklusion bliver derfor, at min målgruppe er for smal og at….

    Ad 8: Litteraturliste

    Litteraturlisten skal på systematisk vis anføre de kilder, der har dannet baggrund for rapporten. Alle kilder skal opgives, dvs. bøger, tidsskrifter, Internet, databaser mv., samt en fortegnelse over det materiale du selv har fremskaffet, fx ved interviews.

    Bøger opgives med forfatternavn, bogens titel, by/forlag + årstal

    Tidsskrifter/aviser:

    Tidsskrift/avis + dato el. nr. + årstal, overskrift evt. med angivelse af forfatter.

    Samtaler/interviews: (Titel) navn, firma, dato for samtalen

    Internetkilder:

    Fuld Internetadresse og dato skal anføres, fx:

    http://www.businessweek.com/smallbiz/news/coladvice/trends/tr990715.htm (dato)

    Billeder:

    Internetlink skal også skrives ind i litteraturlisten

    Ad 9: Fodnoter Fodnoter er forklarende bemærkninger til teksten. De angiver, hvor du har din viden fra. De bruges f.eks. i forbindelse med citater eller billeder. Ad. 10: Bilag

    Eventuelle bilag nummereres og placeres sidst i synopsen, fx tabeller, oversigter og skemaer. Der skal henvises til bilagene i selve synopsis, og der skal kun medtages bilag, der er relevante i forhold til problemformuleringen.

    http://www.businessweek.com/smallbiz/news/coladvice/trends/tr990715.htm

  • 9

    Bilag 1

    Vi anbefaler, at der i projekt 2 indgår mål fra 6 kompetencer/fag samt dit sidste kursusfag. Følgende beskrivelser kan du anvende, når du:

    Planlægger dit projekt og arbejder med problemformulering

    Er i gang med projektet

    Til repetition i læseferien

    FÆLLES KOMPETENCEMÅL

    1. Arbejde ansvarligt med merkantile arbejdsopgaver og omstillingsprocesser selvstændigt og i grupper

    2. Løse merkantile arbejdsopgaver inden for afsætning, handel og

    service

    3. Løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljø- og samfundsforhold

    4. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kulturforståelse og

    viden om internationale handelsrelationer

    5. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kommunikation og kommunikationsteknologiske værktøjer

    6. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af

    virksomhedsøkonomi og inddragelse af samfundsøkonomiske aspekter

  • 10

    MÅLPINDE

    Som hjælp til at opfylde kravene, kan du benytte følgende oversigter over emner i de 6 forskellige grundfag, som du møder igennem din erhvervsuddannelse.

    Erhvervsøkonomi

    Emner: Sæt kryds:

    Etableringsbudget, herunder kapitalbehov og kapitaldækning

    Resultatbudget og likviditetsbudget

    Resultatopgørelse i beretningsform

    Balance i kontoform

    Egenkapital og privatforbrug

    Afskrivning på biler og inventar

    Momsafregning og momsregler

    Kasserapport

    Distributionskæde

    Virksomhedstyper, ejerformer og hæftelse

    Idé, idégrundlag, mål og S.W.O.T.-analyse

    Organisationsprincipper og arbejdsdelingsprincipper

    Bruttofortjeneste og bruttoavanceprocent

    Virksomhedens bogføring af konti for omkostninger, indtægter, aktiver og passiver

    Vareregnskab (varesalg, vareforbrug, varelager, varedibitorer og varekreditorer

    Salg og service

    Emner: Sæt kryds:

    Maslows behovspyramide, Købemotiver, Rådighedsbeløb, Forbrugsvaner

    Købsadfærd – herunder: købstyper, købsroller, beslutningsproces, købevaner

    Kundebetjening – herunder betjeningsformer, kropssprog, reklamationer

    Butiksindretning, Varernes placering, Butiksmiljø

    Købeloven

    Virksomhedens omverden – herunder: Økonomi Teknologi, Kultur Befolkning, tidsmæssige svingninger

    Udviklingen i salgs- og servicesektoren

    Idé, Mål, Politikker, SWOT-analyse

    Målgrupper, Segmenter

    Konkurrenceanalyse, Skydeskivemodellen, Potentielle marked Markedsandele

  • 11

    Dansk

    IT

    Emner: Sæt kryds:

    Word Grundlæggende funktioner, samt brevfletning, indholdsfortegnelse, typografi, skabeloner, fodnote

    Excel Grundlæggende funktioner, samt diagrammer, relativ kopiering af formler

    PowerPoint

    Publisher

    Outlook

    Kommunikation

    Internet: Informationssøgning

    Teori: (bl.a. hardware og software, datakommunikation, arbejdsmiljø, datasikkerhed, copyright, persondataloven)

    Engelsk

    Emner: Sæt kryds:

    Handelsbreve, Forretningsgange, Ansøgninger

    Handel over internettet, International handel

    Ungdomskulturer internationalt

    Kulturforståelse (USA)

    Virksomhedsprofil, Virksomhedskultur

    Forretningsetik

    Iværksætteren, Karriereplanlægning

    Præsentationsteknik

    Emner: Sæt kryds:

    Grundlæggende Kommunikation og formidling

    Nyhedsformidling og sagprosa – subjektiv og objektiv

    Virksomhedskommunikation – intern / ekstern

    Reklamer

    Hjemmesider

    Anvendelse af medier – kollektive, sociale og personlige

    Skønlitteratur – tekst og billede

    Identitet og udvikling

  • 12

    Samfundsfag

    Valgfag

    Emner: Sæt kryds:

    Butikslinjen

    Kreativ/salg

    Dekoration og design

    Udvidet dekoration

    Multimedielinjen

    Personlig udvikling

    Fitness

    Tysk begynder

    Spansk begynder

    Kursusfag

    Emner: Sæt kryds:

    Event og Promotion - på den kreative måde

    Butiksdrift

    Visuel markedsføring 1 modeshow

    Visuel markedsføring 2 indretning af butik i modelform

    Kundebetjening og salgspsykologi

    Kulturforståelse

    Emner: Sæt kryds:

    Danskernes liv – socialisering – samfundstyper – familiens funktioner – biologisk og social arv

    Indvandring – indvandringens konsekvenser – indvandrere og arbejdsmarkedet

    Dansk kultur og kulturforskelle -

    Demokrati – grundlov – rettigheder og pligter – magtens tredeling – strukturreform – stat, kommuner og regioner – politiske beslutningsprocesser

    Arbejdsmarkedet – arbejdsstyrken – arbejdsløshed – erhvervsstruktur – organisationer på arbejdsmarkedet – overenskomster – lovgivning på arbejdsmarkedet

    Globalisering – typer af globalisering – konsekvenser af globaliseringen

    Miljø- og ressourceproblemer – globale miljøproblemer – internationalt samarbejde – Danmarks miljøpolitik

  • 13

    Bilag: 2

    Andre eksempler på indledning og problemformuleringer

    Eksempel 1

    Indledning

    Jeg vil i mit projekt have fokus på Viasat. Viasat udbyder TV-kanaler på et marked præget af hård

    konkurrence. Jeg ser selv mange af programmerne på de kanaler, som Viasat udbyder. Jeg synes, at det

    er en spændende virksomhed, som ser ud til at klare sig godt.

    Jeg vil i min rapport med fokus på Viasat og jeg vil undersøge og lave følgende: Jeg vil starte med at

    lave en virksomhedsprofil som præsentation. Jeg vil også lave en mindre konkurrentanalyse, hvor jeg

    vil prøve at få et overblik over TV-udbydere i Danmark. Derefter vil jeg finde ud af Viasats målgruppe

    og lave en mindre markedsanalyse for at få overblik over, om målgruppen er tilfreds med de

    programpakker, som Viasat udbyder. Når jeg undersøger sortimentet er det også oplagt at analysere

    virksomhedens markedsføring og vurdere, om denne passer godt til deres målgruppe.

    Det vil også være relevant at undersøge Viasats kundeservice. Er kunderne tilfredse med den hjælp og

    behandling, de modtager?

    Det kunne være interessant at finde ud af, hvordan Viasat bliver finansieret, og hvordan deres

    ejerforhold er. Hvis der findes tilgængelige regnskaber, vil jeg finde virksomhedens omsætning og

    resultat for de sidste år.

    Finanskrisen har påvirket mange virksomheder, og jeg vil undersøge, om Viasat er blevet påvirket af

    finanskrisen, og om det har haft en indflydelse på programmer og priser.

    Problemformulering

    Hvordan lever Viasat op til deres vision om, at være Danmarks foretrukne TV-operatør?

    Eksempel 2

    Indledning

    I mit temaprojekt har jeg valgt at arbejde med Ecco og opstart af en franchisebutik i Holstebro. Jeg vil

    i min rapport lave en kort præsentation af Ecco som virksomhed og komme ind på, hvad franchise er

    og hvilke fordele og ulemper, der er ved at opstarte og være en franchisebutik under Ecco-koncernen.

    Jeg vil også arbejde med butikkens koncept, og herunder gå mere i dybden med valg af beliggenhed og

    valg af markedsføring. I den sammenhæng vil jeg lave en reklame for min franchisebutik og komme

    ind på forskellige medievalg samt deres fordele og ulemper i forhold til min målgruppe. Jeg vil også

    analysere min reklame ud fra AIDA-modellen.

    Sidst i opgaven vil jeg arbejde med de økonomiske aspekter ved en opstart så som startbudget og

    finansiering. Jeg vil også vurdere finanskrisens betydning for butikken.

    Det hele vil jeg runde af med en SWOT-analyse, for at kunne konkludere på min rapport.

    Problemformulering

    Hvilke forudsætninger skal der til for at åbne en Ecco-franchisebutik i Holstebro, og er det realistisk?

  • 14

    Bilag: 3

    Tjekliste - Vedlægges dit temaprojekt Navn og klasse:

    Branchevalg: Detail □ Handel □ Kontor □ Event □

    Indhold – fag/kompetencer Har du noget med fra dit seneste kursusfag: Har du noget med fra dansk □ Har du noget med fra sprogfag/viser du internationale kompetencer □ Har du noget med fra IT □ Har du noget med fra samfundsfag □ Har du noget med fra erhvervsøkonomi □ Har du noget med fra salg & service □ Har du noget kreativt med □ Har du undersøgt noget/arbejdet selvstændigt □ Har du vurderet de punkter, som du har beskrevet □ Formelle krav

    Har du husket skriftstr. 12, 1½ linieafstand □ Har du lavet forside □ Har du lavet indholdsfortegnelse □ Har du lavet indledning/problemformulering □ Har du lavet arbejdsbeskrivelse □ Har du lavet en foreløbig konklusion □ Har du lavet fodnoter □ Har du lavet litteraturliste □ Har du lavet bilag □ Har du afleveret opgaven i elevplan □