1Nr. 33 maj 2009

Mllemarkedet byder p nye oplevelserSide 26

m Gstgiveri

GL. RYE

Da Gl. Rye ndrede Danmarkshistorien475 rs jubilum

2 3

Borgerforeningen ........... side 15Sognemenigheden .......... side 20Gl. Rye Skole .................... side 28Dalbogrd ........................ side 32Nyt fra GRIF ..................... side 33Nyt fra FDF ....................... side 38

ProduktionLayout: ptgrafi sk.dkOplag: 1.000 stk.

Redaktion

Ansvarshavende redaktr: Henrik Lund Sogneprst

Tine Lindberg GRIF

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Bjarne Jensen Skribent

Martin Skaar Jacobsen Skribent John Jensen Kasserer

Peer Thgersen pt grafi sk.dk pt@ptgrafi sk.dk

Nste nummer af Aktuelt i Gl. Rye

udkommer ultimo august.

Deadline sndag den 9. august

(skal overholdes)

Indlevering af materiale til

Henrik Lund, Prstegrdsvej 1 8689 8037

Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafi sk.dk

I GL. RYE

2

Den historiske situation Den historiske situation i rene op til kongevalget rummer et meget spn-dende kapitel i Danmarkshistorien. I Christian d. 2s regeringsperiode 1513-23 fi nder vi vigtige forudstninger for reformationens gennemfrelse. Christi-an d. 2 forsger at knkke hjadelens og gejstlighedens magt for i stedet at sttte kbstderne, han gr i krig mod svenskerne og forrsager det bermte Stockholmske blodbad, fr oprrsbev-gelser imod sig, taber herredmmet over Sverige og fl ygter til Holland. I hans fra-vr vlger hans modstandere en anden konge, hertug Frederik p Gottorp Slot (1523-33). Danmark har nu to konger, og Christian d. 2 forsger at kmpe sig tilbage, men ender med at blive taget til fange, frt til Snderborg Slot, hvor han sidder fngslet i 27 r. Ved Frederik d. 1s dd i 1533 udstter det katolske rigsrd valget af en konge, fordi man ikke nsker en konge, som er tilhnger af Martin Luthers lre. Man trder var-somt, fordi Luthers lre i disse r vinder mange tilhngere, ikke mindst i byerne.

Kongevalget i Sct. Srens kirkeEfter Fredriks d. 1s dd bliver Mogens Gje en af de mest indfl ydelsesrige

mnd i landet. Gje er lensmand i Skan-derborg, og han vlger 1534 Sct. Srens kirke i Gl. Rye til stedet, hvor de jyske rigsrder, de jyske bisper, hele hjade-len i Jylland og p Fyn, en del gejstlige bl.a. abbeden i m og betydende bor-gere skal n til enighed om valget af en ny dansk konge. Rye er vejknudepunkt i Jylland, og Sct. Srens kirke har p.g.a. helligkilden samt tilknytningen til et af landets strste og rigeste klostre, m Kloster, vokset sig meget stor og er ble-vet en betydningsfuld kirke. I dagene omkring den 4. juli 1534 bliver Danmarks fremtid bestemt i Rye. I kirken vlges den lutherske hertug Christian som ny konge. Christian d. 3 regnes p dav-rende tidspunkt som en af de mest gl-dende lutherske fyrster i Nordeuropa, og for fl ere af de katolske bisper fi nder stemmeafgivelsen sted med trer i jne-ne. Man nsker ikke en luthersk konge, men behver et samlingsmrke, som kan bekmpe den oprrsbevgelse, der under ledelse af den nordtyske grev Christoffer af Oldenburg vil genindstte den fngslede Christian d. 2. Hellere en luthersk konge, som ikke modarbejder de adelige standsinteresser end en bor-ger- og bondevenlig regering under den forhadte adelmodstander Christian d. 2. Efter to rs magtkamp mellem Christian

og grev Christoffer (grevens fejde), ender det med, at Christian i 1536 kan ride ind i Kbenhavn som hele Danmarks konge. Samtidigt gr landet fra en ka-tolsk til en luthersk nation.Danmarks reformation er en realitet. Den begynder med kongevalget i Sct. Srens kirke.

Da Gl. Rye ndrede Danmarkshistorien.Kongevalget i kirken sommeren 1534 danskerne skifter tro

3

P selve jubilumsdagen:4. juli. Tur med guide til m Kloster og Sct. Srens Kirke i Gl. Rye i an-ledning af 475 ret for kongevalget i Sct. Srens Kirke, kl. 14 - 16 sted: m Kloster, arrangr: Museet p Gl. Rye Mlle og m Kloster Museum.

Hr hvordan Gl. Rye ndrede

Danmarkshistorien

Onsdag den 10. juni kl. 19.30 i Sct. Sre

ns kirke:

En aften om den historiske situation fr, un

der og efter

kongevalget i kirken. Oplg om Danma

rks reforma-

tion ved sogneprst Henrik Lund. Situati

onen set fra

m Kloster ved museumsinspektr Lene M

ollerup.

Christian den 3.Program:Kl. 11.00: Festgudstjeneste i Sct. Srens kirke ved biskop Kjeld Holm, rhus Stift. Middelalderensemblet Lurpakket medvirker. Optog omkring kirken.

Kl. 12.30: Optog fra kirken til Gl. Rye skole (hulen).

Kl. 13.00: bning af middelaldermarked ved skoleleder Torben Steen og sogneprst Henrik Lund.

Kl. 13- 16: Middelaldermarked lavet af skolen, Borgerforeningen, m Kloster Museum, Mllen og Grif. Boder med smag, gamle lege, middelaldermusik, drama, arbejdende vrksteder, skoleelever i middelalderdragter, munke fra m,. Smag de nye jubilums-l Christian den 3 og prv Sct. Sren frisk fra fad.

Kom og vr med til fest for en skelsttende Danmarkshistoriske begivenhed. Sommeren 1534 begyndte reformationen i Danmark med kongevalget af hertug Christian i Sct. Srens kirke.

Skolen Borgerforeningen Menighedsrdet Grif m Klostermuseum Museet p Gl. Rye Mlle Gl. Rye Flagall

inviterer sndag den 14. juni til475 rs jubilum for kongevalget i Sct. Srens kirke

Spisebillettertil frokost p

Midelaldermarkedet

kbes p Gl. Rye Skole

eller i Brugsen.

Senest onsdag den 10. juni.

Pris 70 kr.

4 5

Karen Thomsen

Et besg hos Anna Jacobsen p gr-den Rselund - Gl.Saltenvej 3

Hvis man krer ind ad Gl.Saltenvej fra Horsensvej, vil man frst p venstre hnd passere et mosehul, hvor de lokale frer holder en vldig koncert i forsommeren og lidt lngere henne helt ned mod Salten hvor fi skene slr i vandet - lig-ger Rselund der bor Anne Jacobsen med sine katte. Hvis man lste Ro-selund, trnger man til briller Annas grd hedder Rselund det betyder va-dested mere om det senere.

I 1943 blev Anna fdt p grden, hvor ogs hendes mor blev fdt i 1899, og bortset fra enkelte afstikkere har hun boet der siden nu alene eller dvs. i selskab med de fem katte.. Da Anna var barn, var der landbrug til seks tdr. land to ker gris og hns. Anna blev fdt, da hendes mor var 43, som frste og eneste barn i familien. Jeg har aldrig savnet selskab siger Anna hverken som lille pige eller nu hvor hun hellere til-bringer sin tid med kattene end sam-men med alt for mange mennesker. Hun holder af sine aftner i stuen med sit sy-

tj hun broderer en masse. Hun kber lykkeposer hos Grethes Atelier i Padborg og broderer billeder og lige nu et vg-stykke i stramaj med potter og pander. Anna giver ikke meget for det, der kom-mer fjernsynet det er noget h, men hun ser tv-avis to gange om dagen og netop i dag var det ok med interviewet fordi, der ikke kommer Beverly Hills, som Anna ogs gerne flger med i.

Hvis du ikke lige kan f billedet af Anna kaldt frem fra hjernevindingerne s er det hende som troeligt kommer cyk-lende i pn nederdel og nylonstrmper

sommer og vinter. 10 graders frost fr ikke Anna i lange bukser Hvis jeg frs, skulle jeg vel nok f noget tj p, men

nej siger hun og griner s det klukker...

Under krigen arbejdede Annas forldre p fl yvepladsen. Annas mor skrllede kartofl er i det tyske kkken og hendes far krte med sin hest derovre og var fyrbder. Anna husker ikke meget fra den tid, hun var jo kun ganske lille, da krigen sluttede. Der var mange tusinde fl ygtninge p fl yvepladsen og Anna kan huske at de krydsede en og frdedes rundt om grden. En dag stod en tysk kvinde pludselig i haven og plukkede de store fl otte silkeponer, som lille Anna havde fet strenge pbud om at holde fi ngrene fra ellers faldt der tr ned. Anna husker, at hun gik hen og sparkede kvinden som skldte ud p tysk, hvor-efter Annas mor kom og ruskede hende Anna alts verden er uretfrdig !

Anna startede i Centralskolen i Gl.Rye i april 1950 dengang begyndte man fr sommerferien og kom s ud af skolen i 1957. Hun husker at lrer Nielsen havde den fl otteste have, der hvor parkerings-pladsen og bygningen ud mod Kastanje-alle er nu. Det var den sknneste have, fuld af gamle planter og med et lysthus med strtag. Lrere og pedel boede i lejligheder i Krogrden, som nu hed-der A-fl jen. Anna var sdan set glad for at g i skole, og mske lrte man ogs mere dengang, siger hun. Hnd-gerning, husgerning og naturhistorie var Annas yndlingsfag hun er stadig glad for hndarbejde og kalder sig selv et ud-prget naturmenneske.

Anna kom ud og tjene og et af hjde-punkterne var et efterskoleophold i Vest-birk det tnder stjerner i Annas jne nr hun fortller om det. Sommeren 1959 blev tilbragt p efterskolen, og hun kom til at komme rigtig meget sammen med forstanderen og hans kone ogs i rene efter, at hun havde vret der indtil de begge var dde. Anna cyklede til Vestbirk og besgte dem, og havde gerne en kasse hyben med til forstan-derfruen hvis det var den tid p ret.

Et andet hjdepunkt var de 14 r, hvor Anna arbejdede i kkkenet p Central-sygehuset i Silkeborg. Hun lavede mad til patienterne lrte noget og havde udbytte af ogs at komme rundt p de forskellige afdelinger. Anna elskede det og var p arbejde hver anden weekend og havde ikke en fravrsdag i de 14 r eller n dag, hvor hun kom for sent - jo n eneste gang men det var p grund af sneen.

Men hjdepunktet over alle er nok An-nas anden mand Vagn Jacobsen, som hun var sammen med i nsten 20 r. Ham vandt hun til bankospil p Tulstrup Kro, s der var gevinst den aften og de havde det godt sammen. Vagn krte fy-ringsolie for Texaco og havde tankbilen med hjem, den holdt parkeret oppe p Gl.Saltenvej.

Da Vagn dde var Hans Christian Gros-bll en uvurderlig hjlp for Anna Anna udtrykker igen og igen stor taknem-melighed overfor pastor Grosbll. Han konfi rmerede hendes sn begravede hendes far og mor, dbte hendes barne-barn, begravede hendes mand og bisatte Annas sn, som dde for 4 r siden. Jeg var rigtig glad for Grosbll, det kan jeg garantere for og jeg fr mange hilsner fra ham, siger Anna. Jeg var s ked af alt det, der skete dengang siger hun jeg var rigtig ked af det.

Gl.Rye var en anderledes by da Anna var barn og ung det kan du jo sige dig selv siger Anna der var forretninger, smed, 2 barberer, brugs og kbmand, trsko-mand, skomager, mejeri, cementstberi og lillebilsforretning som ogs stod for skolebussen. Mllen var der, Slotsgr-den, Kongsgrden, Jgergrden de l jo der i byen.

Efter skole cyklede Anna hjem. Hendes mor var p det tidspunkt p arbejde i plantehaven p Rye Nrskov, s Anna skulle srge for at f mlkespan-den med hjem med den syrnede mlk til dyrene. Nr hun ville vre rigtig god ved sin mor vaskede hun mlkespan-den og skrllede kartofl er inden mor kom hjem. Var det den store mlkespand, som mlkebilen havde lsset af oppe ved vejen, mtte Anna frst hjem og hen-te trkvognen, s hun kunne f den hjem. Den lille mlkespand kunne hun have p sty-ret af cyklen og s trkke cyklen hjem. Oppe p mllen hentede hun korn til hnsene og grutning til grisen. Thorvald bandt det fast p hendes cykel, s hun kunne have det med hjem.

Der er ikke mange tilbage i Gl.Rye, som var levende, da Anna var barn Gl.Rye er blevet en anderledes by for hende hun kan tlle de gamle p n hnd. Det er noget mg, siger Anna og sukker det vrste var at arbejde p Dalbogrd

og se de mennesker der, som hun havde kendt, da hun var barn. Hver tirsdag besger Anna Agnes Jensen, og da jeg sprger om hun ogs har vret med til klke ned gen-nem byen, for-tller hun at det har hendes mor, og det har Agnes De krte i sl-de, som hun si-ger, helt oppe fra toppen af byen hvor Eivind An-dersen bor og helt ned til Van-drask. Det hed-der den brand-dam som ligger ved Hjarsbkvej der lb knejter-ne p skjter om vinteren, fortl-ler Anna.

Grden Rselund ligger smukt ved Salten , som slr et elegant sving, lige gennem Annas have. Som hun str der i haven mellem gamle pinseliljer og blomstrende frugttrer siger hun det kunne ikke vre bedre og det kunne det nok ikke.

Fr hen i tiden i gamle dage fr An-nas tid, var der et vadested over en lige i nrheden af hvor grden Rselund nu

ligger. Hun har fet fortalt, at nr de kom fra Salten ad Gl.Saltenvej, kunne de kre over til den anden side af en, hvor der var et trak-trsted, hvor de kunne f en dram. Posten kom den vej over og man kunne kre den vej mod Horsens eller Brdstrup og hesten kunne f et hvil.

Hver dag cykler Anna op og tager med bussen tolv

minutter over ti eller ogs tolv minutter over otte. Anna har det dejligste mneds-kort til 311eren. Det koster 415 kr. og er den luksus hun spenderer p sig selv. Anna taler tysk og snakker gerne med de tyske chauffrer. Inde i byen handler Anna og gr mske p sundhedscenteret og kber en kop kaffe og en skl salat og hendes datter bor lige skrt overfor. S har Anna afreageret, som hun siger og s kan hun blive hjemme og hygge sig resten af dagen.

Fra tid til anden hnger 311eren i en tynd trd og s kaster Anna sig ind i kampen for at bevare bussen. 2 gange har hun kmpet for bussen og den k-

rer endnu endda i en splinterny udgave. Anna har samlet tusindvis af underskrif-ter hendes lister l i brugsen og hun havde dem med i busserne og stemte drklokker i hele Gl.Rye og var p t-rene ustandselig, som hun siger. For seks r siden samlede hun 3600 underskrifter i lbet af ganske kort tid og tog selv ud p amtet med dem. Desvrre lykkedes det ikke at beholde bussen i weekenden selvom Anna gjorde, hvad hun kunne. Sidste r var den gal igen chauffrernes tillidsmand fortalte Anna, at nu stoppe-de den alts N, det gren sagde Anna og gik i sving.. Denne gang blev det 3500 underskrifter i lbet af halvan-den mned. Anna overrakte dem selv til borgmesteren i Skanderborg som ogs lige fi k et par ord med p vejen ved den anledning f.eks. den oplysning at toget vist hverken krer til Gl.Rye eller Glarbo, s vidt Anna er orienteret.

Anna holder som sagt af at vre hjemme i fred og ro med sig selv og sine katte og hun er ikke altid lige for begejstret for at have glade vandrefugle rendende alt for tt forbi sit hus. Hun vender sig aldrig til det ! Der er dog undtagelser f.eks. er de to par grgs, som holder til p marken lige nu, meget velkomne. Og hver sommer kommer en bestemt rdyrmor p besg med sine kid. Hun dukker op i Annas have og Anna kan g ganske tt p dem, uden at de bli-ver bange. Hun kommer ikke s tt p som afstanden hen over sofabordet, men nsten, siger Anna. Hun kender mig og hun kommer nsten hver dag med sine unger, og s snakker vi sammen .

En stille og rolig pige til tider !Gl. Rye portrt

Anna har Salten lbende lige gennem baghaven...

Anna i sin stue, hvor hun holder meget af at vre.

Dette billede blev taget til Midtjyllands Avis i anledning af Annas kampagne for at be-vare 311eren

Anna med det dejligste buskort til 311eren.

6 7

Erhvervsportrt

Tekst: Martin Skaar JacobsenFoto: Peer Thgersen

Dine gster vil aldrig glemme dig for en middelalderfest p m Gst-giveri. En helt speciel, autentisk op-levelse, hvor historiske og unikke omgivelser danner de perfekte ram-mer.

Der str ikke skrevet nogen steder, at brylluppet, den runde fdselsdag eller konfi rmationen altid skal vre af den traditionelle art. Engang imellem er det sjovt og forfriskende at overraske famili-en med noget helt utraditionelt, som fr Bedste til at sprre jnene op en ekstra gang - og for en gangs skyld lukker mun-den p din altid s kkke onkel!

Hos m Gstgiveri i Emborg kan du skif-te det klassiske familieparty ud med en nrmest vaskegte middelalderfest. Og for dem, der udeblev fra historietimerne kan vi oplyse, at vi alts er mindst 500 r tilbage i tiden.

Tallerkener af hrdbagt brdDet er ganske vist svimlende mange r si-den, men for indehaverne af spisestedet m Gstgiveri, Allan og Birgitte Nyga-

ard, gr det ikke noget. De har nemlig hstet en masse viden og erfaring fra na-boen, m Kloster, og har desuden lst sig til, hvordan man bl.a. spiste og drak dengang. Vigtige ingredienser for en god fest, men det handler trods alt ikke kun om, hvad der puttes i munden. For at skabe den rette middelalderstem-ning har Allan og Birgitte genskabt ef-fekter og remedier fra middelalderen. Ja, faktisk bliver festsalen forvandlet til en riddersal, og tjet p personalet er naturligvis hndsyede kopier af tidens dragter. Men det stopper langt fra der. Til en gte illusion af en middelalderfest hrer jo ogs tallerkener af hrdtbagt brd de skaldte brddiske, som bagef-ter blev smidt ud til byens fattige - samt forskellige stentjskrus, som ogs er ko-pier af middelalderens ditto. Med andre ord bliver der skabt en totaloplevelse for alle sanserne, som gr over i historien i din familie.

Original mad efter 1400-tals opskrifterNr man trder ind i den nsten auten-tiske riddersal, bliver man mdt med levende lys, smukke strofer og det vel-kldte personale som str klar til at va-

ske dine fi ngre i rosenvand; frst da er du klar til at f serveret den guddomme-lige mad til selskabet, som kun vore for-fdre kunne lave det - og s selvflgelig Birgitte i kkkenet hos m Gstgiveri, naturligvis! For mad og drikke skal vi jo have. Her er der heller ingenting overladt til tilfldighederne. Birgitte og Allan har stvet Europas ldste kogebog op, som er grundstammen i de forskellige menu-er, der er at vlge imellem. Hvad siger du til mad lavet efter originale 1400-tals opskrifter? F.eks. spegesild med byggryn og koriander, en skinke-skank med sovs af l og bler? Eller en skovdue med svesker og kvder? m Gstgiveri hen-ter ogs inspiration fra festmiddagen til Christian den 4.s kroning, s ogs maden er s autentisk som overhovedet muligt. Birgitte, der er uddannet konoma, for-sger at anvende s mange kologiske rvarer, som det kan lade sig gre.

Mjd er ikke lDet fornemmes, at Allan mere er til det der med drikkevarerne. Bl.a. fortller han, at det lovmssige er p plads om-kring spiritusbevillingen; han har nemlig et originalt, kongeligt kancelli fra 1561 hngende p vggen! m Gstgiveri ligger nemlig ikke hvilket som helst sted. Kong Frederik 2 besgte stedet netop i 1561, men fr det residerede Cistercien-sermunkene p stedet. Man fornemmer stadig den specielle middelalderlige stemning som fi ndes i hele omrdet om-kring Gstgiveriet.

Stob er middelalderordet for lkrus, og det er sdan et, man drikker overgrdet, hndbrygget fadl af p m Gstgiveri. Specialllet, som forefi ndes i mange vari-anter, gr srdeles godt til middelalder-mad. Men der serveres naturligvis ogs vin. En prisvinder af en fransk rdvin, hvis oprin-

delse kan spores tilbage til middelalde-ren.

Nr maverne er mtte af en af de spn-dende desserter som f.eks. Kong Christi-ans mandeldessert, skal der naturligvis ogs smages p mjd. Mjd, som mange tror, er en l, men som er en honningvin.

Historiske omgivelser i sr-klasse Det er svrt at forestille sig et bedre eg-net sted til middelalderfester end m Gstgiveri. Med m Kloster som nabo og en forrygende udsigt fra festsalen og terrasserne over eng, s og skov har m Gstgiveri de perfekte rammer for at holde en middelalderfest.

Prv en autentisk middelalderfest

m Gstgiveri har speciali-seret sig i middelalderfester, men det betyder ikke, at du ikke kan holde en traditionel fest i lokalerne og nyde godt af Birgittes kogekunst p helt traditionel vis. Vi er gode til det traditionelle, danske kk-ken, og vi laver ogs gerne retter fra Frankrig, Italien og Spanien, fortller Birgitte. Flles for alle fester p m Gstgiveri er, at der bliver krset om dig som gst; for Birgitte og Allan har kun t selskab ad gangen.

m Gstgiveri fungerer ogs som caf. Kom forbi og f en god kop kaffe og brd. Eller sprg efter lkre frokostan-retninger.

Der er mulighed for at leje vrelser og f arrangeret bustransport til dine gster af m Gstgiveri.

Se mere p www.oem-gaest-giveri.dk eller kontakt Birgit-te og Allan p tlf. 8689 8668.

Citat fra gstebogenSikke en oplevelse! Maden var fortrffelig og en bde spndende og anderledes oplevelse. Det kan kun anbefales. Tak for en skn fest. Konfi rmation 2008.

m Gstgiveriurligvis ogs vin. En

prisvinder af en fransk rdvin, hvis oprin-

Pragtfuld udsigt fra grdhaven.

m Gstgiveri er andet end middelalderfester

S er der dkket op til middelalderfest.

m Gstgiveri fungerer ogs som caf. Kom forbi og f en god kop kaffe og brd. Eller sprg efter lkre frokostanretninger.

6 7

Birgitte og Allan Nygaard foran m Gstgiveri i deres fl ottemiddelalderdragter.

8 9

Frokost i det grnneGrundlovsdag, fredag den 5. juni 2009 fra kl. 12.30 med start og stop ved Else og John, Fyrreskrnten 7, Gl. Rye

John Jensen

P Branddaskerlaugets sagnombruste generalforsamling, der blev afholdt den 28. marts 2009 med 81 feststemte laugsbrdre og sstre, kunne laugets formand, John Jensen blandt andet be-kendtgre, at Tuborgs Grnne Fond hav-de bevilget 5.000,- kr. til kb af brand-daskere til brug for bevarelse/beskyttelse af de omkring Gl. Rye vrende smukke men brandfarlige grnne omrder og hedearealer.

Branddaskerlaugets ansgning til Tuborgfonden var kommet i stand, idet en af laugets trofaste laugsbrdre, Per Ro Andersen, Lyngdal en ellers lidt diset sndag i maj 2008 havde fet en ben-baring. Han havde siddet derhjemme i den gode lnestol og lst Ekstrabladet, da hans jne pludselig var blevet fanget af et velkendt navn: TUBORG. Af annon-cen fremgik det, at Tuborgs Grnne Fond

havde sat 3 millioner danske kroner af til grnne ider, der er originale, og som opfylder et grnt hb eller nske, og gavner s mange som muligt.

Og det forlyder fra en kilde tt p Per, at hans id efter indtagelse af en Grn Tuborg pludselig blev grn, hvoref-ter han som en hvirvelvind stillede oppe for enden af Fyrreskrnten ved brand-daskerlaugets formand, der straks kunne se det store perspektiver i iden.

Det har nemlig de senere r vret et stigende problem, at de branddaskere, der blev indkbt fra Branddaskerlaugets start for 24 r siden, er ved at vre rust-ne og udrangerede. Mange af brandda-skerne hnger ude p eksempelvis ga-rage eller udhus, s enhver i tilflde af brand i de bne omrder og hedearealer i sognet frit kan anvende branddaske-ren.

For de 5.000,- fra Tuborgfonden har Branddaskerlauget kunnet indkbe 15 branddaskere, og det er tanken, at med-lemmer med udtjente branddaskere kan henvende sig til formanden for at f del i de nye branddaskere s lnge lager ha-ves.

Bestyrelsen har for at skaffe midler til udskiftning af yderligere 5 branddaskere besluttet at gebyrlgge udskiftningen af daskere med 100,- kr. Men s er der ogs betalt for brndtegning af navn og adresse samt overfrsel af eventuelle Gylde sm, isat den gamle brandda-sker som resbevisning for, at den har vret brugt i ildkampens tjeneste.

Tuborgs Grnne Fond sttterTuborgs Grnne Fond sttterGl. Rye BranddaskerlaugGl. Rye Branddaskerlaug

Laugsmedlem Lillian Andersen og Per Ro Andersen samt laugets bestyrelse Birthe Jensen, John Jensen og Anders Pilgaard

viser de 15 nye branddaskere sponseret af Tuborgs Grnne Fond.

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder til

Alle ogs ikke medlemmer er velkomne

Om vejr og vind og energien str os bi, vandrer vi en tur op p Galgebakken og skuer ud over vor dejlige by og dens omkring-liggende sknne men brandfarlige natur.Herefter gr vi retur til Fyrreskrnten 7 til hyggeligt samvr og frokost.

Medbring selv madkurv og drikkelse samt jeres sangstemmer. (Borde, stole og sanghfter forefi ndes p stedet).

I tilflde af drligt vejr vil arrangementet blive afl yst. Tilmelding til:John Jensen, Fyrreskrnten 7, Gl. Rye Tlf. 86 89 84 74Senest mandag den 1. juni 2009

Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

9

Erling Birk Jensen Nylund Planteskole mail@nylund.dk

Alle haver er ikke lige nemme eller lige besvrlige at vedligeholde. Og alle ha-veejere er ikke lige begejstrede for ha-vearbejde. Derfor kan det vre godt at fi nde ud af hvordan den nemme have kan indrettes. S den bliver en oplevel-sesrig have. For en nem have behver ikke vre en kedelig have. Frst og fremmest handler det om at fi nde ud af hvilken have der passer til huset og familiens tempera-ment. Skal den vre til leg og for sjov? Eller skal den sl en bestemt stemning an som understtter husets arkitektur; s man straks fler sig hjemme, nr man er ude? Eller skal haven prsentere sig bedst muligt med mindst mulig arbejds-indsats? Lige meget hvilken stilart man vlger sig, er der rige muligheder for at forbedre havens udseende og samtidig gre haven lettere at overkomme.

Indret den nemme haveI kampen for at undg for meget ukrudt og lugearbejde er der i disse r en hel del haver, der lgges ud med skrver mel-lem planterne for at dkke jorden. Men selvom man lgger fi berdug og alver-dens barrierer ud for at forhindre ukrud-tet i at komme op nedefra, er det ikke nogen garanti for et nemt bed. Det meste ukrudt kommer fl yvende til havens bede som fr fra nr og fjern. Derfor vil der blot g nogle f r inden skrverne er druknet i mlkebtter og fuglegrs.

Bedre er det at fi nde gode bunddk-keplanter, der hurtigt gror sammen og lukker af for lyset og dermed for spiren-de ukrudt. Det giver i vrigt ogs mere varierede haver og langt strre ople-velser, nr bunddkket blomstrer eller fr efterrsfarver. Kig i gruppen af lave stauder som lvefod, storkenb, hosta og katteurt, hvis du gerne vil have bde grn og blomstrende bund mellem roser, buske eller under trer. Men inden man planter haven til, er det en god ide at vlge hvilket plejeniveau man vil dyrke haven p. Skal det vre pnt og pillent hele tiden? Over hele ha-ven? Eller m der gerne vre forskellige stemninger i den samme have? Inddeler man haven i forskellige om-rder med hver sit plejeniveau fr man netop forskellige oplevelser af haven. Nrmest huset og terrassen planter man smukke sammenstninger af stauder, roser, buske og smtrer. Her kommer man forbi s ofte at det er nemt at rense roserne for visne blomster eller snuppe et stykke ukrudt, nr man ser det. Her fr ukrudtet ikke lov til at dominere og pl-nen nrmest huset klipper man en gang om ugen.

Mindre havearbejdeLngere ude i haven kan man anlgge en mere afslappet havestil. Her er ple-jeniveauet lavere og plantevalget mere enkelt. Mindre ter som paradisbler, tjrn og selvflgeligt frugttrer kan plantes i sm lunde med 3-5 trer hvert sted. Vlg n art hvert sted det giver et mere roligt havebilledet og lunden fr lettere skovkarakter, nr trerne er af samme vkstkraft og statur. Under trerne kan man lade grsset gro hjere end i den vrige del af haven. I grsset er det

smukt med hje forrslg som pske- og pinseliljer mellem bl perlehyacinther, der lyser op det meste af forret. Grs-set m man frst klippe, nr bladene p de afblomstrede forrslg er visnet ned. Man kan ogs plante forskellige stauder under trerne. De skal tle at vokse med grsset tt inde p livet. Det tler kat-ost, lvefod, dagliljer, akelejer og fi nger-bl. Plantet ud som solister eller i grup-per vil de se smukke ud i bunden under trerne.

Grsplnen - en tidsrver. Her et par gode rd:Kniber det med at f tid til at passe ha-ven kan man lade en del af grsplnen gro sig lngere inden man klipper den. Klip et areal udfor huset til at lege og op-holde sig p som almindelig grsplne. Det vil sige en gang om ugen. Klip ogs stier videre ud i haven. De frer ind gen-nem grsomrder, hvor man kun klipper hver 14. dag eller hver 3. uge. Det krver en rotorklipper at klare det hjere grs her.Lg en rkke fl iser eller to rkker klin-ker i samme niveau som grsplnen i hele kanten af plnen. Det holder grs-set ude af bedene og man kan klippe de yderste grsstr med plneklipperen fordi dens hjul krer p fl ise-stien. St aldrig en lodret kant i kanten mellem bed og grsplne - det gr kun have-arbejdet mere besvrligt fordi man m bruge grstrimmer alt for tit for at snup-pe strittende grsaks, som plneklippe-ren ikke kunne n inde ved kanten.

Husk at nyde haven - der er her du slap-per af fra hverdagens strabadser og hen-ter frisk energi.

Bedet her krver ikke mange minutters arbejde om ret.Let og frodigt.

Annonce

8

Den nemme have...

10 11

Vibe Sandberg og Peter Mygil fra Gl. Rye vandt i juni mned verdens lngste kajaklb i klassen K2 mix. Yukon River Quest et ekstremt vild-markslb i det nordlige Canada. Ls deres beretning.

Yukon River Quest er et 740 km. langt fl odlb i Yukon Territoriet, ved grnsen til Alaska. Starten gr i byen Whitehorse og mllinjen ligger i Dawson City.

Ni mneders forberedelseI september 2007, ni mneder fr lbet, besluttede vi os for at deltage i Yukon River Quest. En beslutning, som betd, at vi mlrettet skulle forberede os p vores livs vildeste, hrdeste, mest fantastiske og sjoveste projekt. Vi udarbejdede en trningsplan, som bestod af trning ca. seks dage om ugen og nogen gange med to trningspas om dagen. En kombina-tion af roning, cykling og styrketrning. Vores ro ture byggede vi langsomt op s de blev lngere og lngere. Heldigvis har vi nogle rigtig gode trningsven-ner, som roede sammen med os og hjalp med til at vi fi k os kmpet igennem de mange lange roture. Ernring og men-taltrning fokuserede vi ekstra meget p de sidste mneder fr start.

Overvandt forhindringerDen 14. juni rejste vi endelig til Canada.

Vi var 100% klar fysisk, psykisk og men-talt trods mange forhindringer fr af-rejse. Bl.a. skulle Peter opereres for en pludselig udbrudt brok, og det lykkedes p trods af sygeplejestrejke fi re uger fr afrejse. Og det viste sig at forhindringer-ne fortsatte.Vi ankom til Whitehorse uden noget som helst bagage, den var nemlig blevet vk undervejs. Vores kajak Willy, som alle-rede var blevet sendt fra Danmark den 9. maj var heller ikke ankommet. Planen var jo at vi skulle bruge 10 dage inden start p at blive akklimatiseret, lre fl o-

den at kende, trne i og klargre Willy, s vi kunne blive helt klar til start den 25. juni. Peter havde bygget om p Willy og han havde konstrueret et system med snore i forskellige farver, som skulle pla-ceres i bden, s vi ved at trkke en gi-ven snor kunne f fat i mad, tj m.m. Det fi k vi desvrre aldrig afprvet.

Willy, hvor er du?Det viste sig, under stort nervepres, at Willy frst ankom til whitehorse 2 1/2 time fr start - mod de forventede 10 dgn. Med hjlp fra Kanou People (kajak forretning i Whitehorse) fi k vi i ekspresfart transporteret Willy frem til startplads, hvor roret frst og fremmest lige skulle monteres. Vi kom s hurtigt fra start, at Peter og jeg havde byttet pa-gajer - jeg sad med Peters og Peter sad med min. Peter havde heller ikke net at indstille sdet, s han sad p kanten af sdet. Vores udstyr var nrmest blevet smidt tilfldigt ned i kajakken og ting vi skulle have haft i fi nt snoresystem l i en dynge omkring os. Trods en kaotisk start var vi begge lettede over at vre p fl o-den og lettede over at Willy virkelig var net frem. Sikken en glde.

Endelig af sted Vi startede med at stoppe for at indstille Peters sde, og s l vi som en af de al-

lersidste bde. Men et dgns roning kr-ver i det mindste en rigtig sdeindstil-ling. Hvad der var vrre var at Peter ikke havde fet sit siddeunderlag med, det l stadig i Willys transportkasse. Det havde den konsekvens at Peter ikke kunne buk-ke sig ned i fl ere dgn efter lbet.Vi havde roet tre timer p den frste del af Yukon River, og 80 bde l foran os, da vi skulle ro over Lake Laberge. En 55 km lang s. En s som vi heldigvis kendte fordi vi havde taget en trningstur p fi re dgn i vildmarken i en lejet kajak in-den selve lbet.

Lake Laberge viste sig at vre Peters og min strke side. God pagajteknik og godt roende i Willy, som hjemmefra var bygget om indeni, s vi sad p kapsder, havde almindeligt fodspark og T-styring. Vi sad som vi plejer p trods af, at vi sad i en stor havkajak 67 cm p det bredeste sted.

Pludselig var klokken fem s kom krisenVi roede over sen p 51/2 timer med 91/2 km/t, hvilket vi var vldig tilfredse med. Lake Laberge viste sig heldigvis fra en af dens bedste sider, s der var nsten vindstille. Da vi nede enden af sen efter knap ni timers roning, var der 20 mandskaber foran os og 70 bag os (s godt blev vi dog ikke ved med at vre placeret). Vi stoppede kortvarigt (og det var kortva-rigt) ved slutningen af sen og starten af Yukon River for at tage tj p til nat-ten, da ntterne p disse breddegrader bliver kolde. Vores lettiske konkurrenter l ca. 15 min. roning bag os, s vi var i ekspresfart af sted igen.Natten gik forbavsende hurtig og plud-selig var klokken fem om morgenen. Her havde jeg min frste trtheds krise. Mine jne ville hele tiden lukke sig i, s jeg mtte sidde og ryste hovedet for ikke at falde i svn .

Ankomst til Carmarcs efter 24 timer i Willy

Frste pause efter et dgns roningEfter et dgn roning nede vi Carmarks, turens frste pausested. En obligatorisk syv timers pause. Vores tre hjlpere As-ger (Vibes sn p 15 r), Philip (Vibes ftter fra Vancouver), samt moster Lene (ogs fra Vancouver), stod klar og mod-tog os. Klokken var ca. 13. Hjlperteam-et havde sat telte op til os, s vi kunne f sovet nogle timer. Peters telt var desvr-re blevet sat i solen s han efter 45 mi-

nutters svn vgnede i 40 graders varme og fi k ikke sovet mere i den pause. Des-uden kunne Peter ikke bukke sig mere end 15 grader fra stende stilling pga. ekstrem balle-mhed.Efter syv timers pause tog vi af sted igen. Klokken var nu ca. 20.00.

Vi skulle bare roLbets farligste udfordring l et par ti-mers roning foran os, nemlig Five Finger Rapids . Lbets eneste deciderede white-water passage. Five Finger Rapids har som navnet siger 5 passager hvoraf de 4 kan vre livsfarlige. Ved hjlp af beskri-velser i ord og billeder havde vi forbe-redt os s godt som muligt. Da vi nede 5 fi nger var vi ikke i tvivl om hvilke kanal vi skulle vlge. Vi havde dog nok at gre med at holde den rette kurs i den strke strm. Da vi frst var i kanalen gik det rigtig hurtigt, og pludselig var vi fanget i de stende blger, s Peter stttede og jeg roede som vi p forhnd havde af-talt. 5 fi nger var hurtig overstet og vi kunne nde lettet op.

Peter, Vibe og Willy i 5 Finger RapidsEndnu en nats roning havde vi foran os. Vi mistede begge fuldstndig appetit-ten og kunne ikke mrke trang til hver-ken at spise eller drikke. S vi spiste og drak efter ur. Kroppen begyndte at gre ondt stort set alle vegne, men det var der jo ikke noget at gre ved. Vi vidste, hvad vi var get ind til, og vidste ogs at

vi bare skulle ro.

Naturen var utrolig fascinerende og skif-tede efterhnden som vi kom frem. P den frste etape mindede fl oden meget om det vi kender fra Klarelven i Sve-rige - smuk og slynget og nogenlunde til at overskue med kun f er til at dele strmmen op i fl ere lb. Blot blev Yukon hastigt strre og strre med de mange store tillb. Efter Five Finger Rapids blev fl oden visse steder en til to kilometer bred og med masser af er. Det var en stor opgave hele tiden at flge med p kortet, s vi ikke roede forkert. Da det

var ved at blive morgen, skiftede sceneri-et totalt med en lodret klippeside p hj-re side og efter f kilometer ogs hje klipper pvenstre side. Floden var igen samlet til et stort lb. Bred og strkt strmmende - og helt fantastisk smuk. Sledes fortsatte skiftene i omgivelserne resten af turen.

Nonstop i 17 timerNste dag kl. ca. 13 nede vi anden og sidste obligatoriske pause p tre ti-mer Kirkmans Creek. Her havde vi ingen hjlpere da stedet ligger ude i vildmar-ken og kun kan besges fra fl oden. P dette tidspunkt havde vi roet nonstop i 17 timer. Peter havde fet betndelse i begge hle da huden gik i oplsning af konstant at ligge i vand i vdskoene. Hel-digvis havde vi Willy fyldt op med over-levelsesudstyr s betndelse i hlene kunne vi sagtens klare med bakteriedr-bende creme plaster og gaffa. Efter tre timers pause med lidt svn var vi af sted igen. Sidste etape p 160 km l forude.

Kun tre kortsider af 44 til-bageVi var nu kommet en del nordligere og endnu en nat skulle vi igennem. Det viste sig at aftenen blev kold og overskyet, og vi fi k for frste gang nogle voldsomme regnbyger. Vi var trtte og udmattede og Peter var bde hre- og syns halluci-neret pga. mangel p svn. Floden var blevet mere kompliceret at ro p. Dels var den nogle steder op til tre kilome-

ter bred, mange fl oder lb til og der var mange kanaler at vlge imellem. Strm-men var taget til og af og til viste GPSen over 20 km/t. Hjemmefra havde vi lavet en lamineret kortmappe som vi roede efter. Vi havde 44 A-4 sider vi skulle ro igennem. Og pludselig var der kun tre sider tilbage. Vi var ved at kunne se en ende p den lange lange Yukon River.

Tre timer til mlKl. 2 om natten lykkedes det Peter at falde i svn mens han fortsat roede. Det

resulterede i, at jeg ikke fi k de sdvan-lige instrukser om, hvor jeg skulle ro hen, hvorefter jeg styrede ind i en for-kert kanal og endte i en stenbanke.Vi mtte hurtig ud af kajakken for ikke at totalskade den. Vi trak kajakken mod strmmen og over til en bred, hvor vi kunne komme i bden igen. Jeg holdt kajakken med reb og mtte bruge alle mine krfter p at holde bden, der l i det strmmende vand. Da Peter skulle stige i kajakken faldt han ned i vandet mellem kajakken og bredden. Vandet var fem grader koldt og nat tempera-turen var tt p frysepunktet. Under andre normale omstndigheder ville vi have kldt om og fet trt tj p. Men da det var et meget kompliceret sted vi stod - og med en strm p ca. 10 km/t - var det bare om at komme hurtig i ka-jakken og af sted. Endvidere vidste vi jo, at vi havde ca. tre timers roning tilbage inden vi nede ml i Dawson city, s mon ikke det gik? Natten blev koldere og der kom is p kajakken. Vi var begge rystede og nrmest stivnede i kroppen efter vo-res stuntnummer. Der var lang afstand mellem deltagerne i lbet, s vi var helt alene. Floden dampede, og der var en kraftig duft af gran over det hele. Det var som at sidde i et dampbad med te-riske olier, hvor dampen var kold i stedet for varm.

Floden var nu blevet s stor at vi for frste gang holdt os til bredden af sik-kerhedshensyn. Det sidste kort fltes nsten uendeligt, men til sidst kunne vi skimte Dawson City.

Og endelig i mlVi nede i ml kl. 05 om morgenen. En samlet rotid p 54_ time. Vores ml var 55 timer. Peter var blevet underafklet og det tog fl ere timer og mange tpper at f ham tet op igen.Nu startede for os en ny tidsregning fr og efter Yukon. En kulmination p 9 mdr. intensiv forberedelse og hrdt arbejde, hvor alle vores ml blev opfyldt.Hvis nogle er interesseret i at vide mere, er der stadig adgang til vores blog p Ry Roklubs hjemmeside: www.ry-roklub.dk

Gl. Rye rykker og vinder

Vi er ved at vre klar Team 78 klar til Le Mans start i Whitehorse Ankomst til Carmarcs efter 24 timer i Willy Peter, Vibe og Willy i 5 Finger Rapids I ml kl. 05 om morgenen .

10 11

12 13

Ring til Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan trffes, til et af de vrige bestyrelsesmedlemmer: Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Grete Balle tlf. 86 89 82 65 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Srensen tlf. 86 89 83 80

TidsfristAf hensyn til bestyrelsens planlgning bedes bestilling af fl ag-all ske tidligst muligt gerne 14 dage og senest en uge, inden opstillingen skal fi nde sted.Hastebestillinger vil ogs blive sgt efterkommet, i det om-fang det er muligt.

Opstning af flagDer kan bestilles opstning af minimum 4 og maximalt 240 fl ag. Opstning og nedtagning af fl ag foretages af foreningen.

Betaling for flag opsat i Gl. Rye by 25,- kr. pr. fl ag for de frste 4 10,- kr. pr. fl ag for de nste 96 5,- kr. pr. fl ag for de efterflgende

Disse priser forudstter, at fl agene nedsttes i eksisterende fl agrr. Dog kan 4 fl ag nedgraves, hvis jordforholdene tillader det, eksempelvis foran huset eller i indkrsel.

Gl. Rye Flagall kan tilbyde at nedgrave yderligere max 6 fl ag mod betaling af 25,- kr. pr. stk. tillige for disse fl ag. Bestiller kan evt. lne plespade og selv grave disse eller yderligere fl aghuller.

Ved opstning af fl ag fl ere dage i trk til samme kunde bereg-nes kun 1 gange startpris. Prisen beregnes sledes ud fra det samlede antal fl agopstninger set over dagene.

Betaling for flag opsat i resten af Gl. Rye Sogn Som ovenfor + tillg 5,- kr. pr. fl ag

Afregning Medmindre andet aftales ved bestilling af fl ag, foretages be-talingen forud til kasserer John Jensen, Fyrreskrnten 7, Gl. Rye, 8680 Ry eller kontant - ved opstning af fl ag - til et bestyrelses- medlem / en medhjlper.

MedlemsskabBestilling af fl agall forudstter for beboere i Gl. Rye sogn principielt medlemsskab, der pr. r koster 30,- kr. pr. husstand.

Gratis flagrr til villavejeVillaveje / vejlaug kan s lnge lager haves f gratis rr til etablering af faste fl aghuller. Flagalleens bestyrelse str til rdighed med vejledning.

Se mere om Gl. Rye Flagall under Foreninger p www.glrye.dk

Sdan bestiller du Flagallen

30 nye flagstnger Takket vre flgende erhvervssponsorer:

Nylund Planteskole, v/Irene og Erling Jensen, Hjarsbkvej 21

Sydbyens Auto v/Freddy Hansen, Horsensvej 46 Ry El v/Jesper Poulsen, Horsensvej 34 Dagli Brugsen, Ryesgade 28 Aktiv Byg Service v/Jens Ole Srensen, Ryesgade 21 Siggaard Biler v/Kenneth Siggard, Galgebakken 3 KM Maskiner A/S v/Morten Holl, Rodelundvej 7 Gl. Rye Hrstudie v/Vivi Andersen, Fyrreskrnten 1 Ejsing Have og Anlg ApS v/Mikael Thomsen, Horsensvej 32 Gl. Rye Vinduer og Dre v/Henrik Pedersen, Horsensvej 48 Gl. Rye Vognmandsforretning v/Ejvind Andersen, Nyvej 14 TN Tag ApS v/Thorkild Nielsen, Gerstedvej 6 Uve Lundgaard Tmrer- og Snedkerfi rma, Horsensvej 15A PT Grafi sk v/Peer Thgersen, Ryesgade 25 Levrings Liftservice ApS v/Niels Levring, Horsensvej 44 KL Byg v/Keld Larsen, Rimmersvej 10 Midtjysk Rr Montage v/Bent Jensen, Horsensvej 40 Gl. Rye Kro v/ Anker Ankersen, Ryesgade 8

- og mange fl agudlejninger samt yderligere medlemstilgang i 2008, har Gl. Rye Flagall i marts 2009 kunnet investere i 30 nye fl agstnger, s Flagallen igen kan mnstre 240 fl ag og stnger. Da de gamle stnger i vrigt er blevet malet, str fl agallen klar til dette rs store fl agdage konfi rmation, byjubilum mv. samt forhbentlig mange fl agudlejninger til byens borgere i forbindelse bryllupper, runde fdselsdage og andre mrke-dage.

Tak til vore erhvervssponsorer og medlemmer

Gl. Rye Flagall

Bjarne Jensen

200.000 juletrer i stedet for en grusgrav. Naboerne p Langebakke, borgerne i Gl. Rye og Ry kan nde lettet op.

Grusgraven ved Rodelundvej bliver ikke til noget. Dermed slipper Gl. Rye for alle flgevirkningerne i form af get trafi k med lastbiler, stv, stj og voldsomme ar i landskabet.Det blev hverken Skanderborg Kommu-ne, Region Midtjylland eller Naturklage-nvnet, der standsede projektet. Sagen blev ordnet rent forretningsmssigt ved, at Morten Holl slger arealet til jule-trsavler Lars Geil p Langebakke.- Det var ogs overraskende for mig, at det endte p den mde, erkender Lars Geil.Han fi k i januar den frste kontakt fra formanden for stjysk Grus bestyrelse. - Han fortalte mig, at stjysk Grus s tre muligheder for, hvad der skulle ske med omrdet, hvor grusgraven var planlagt til at ligge. Ejeren, Morten Holl, kunne som planlagt slge til stjysk Grus, som s ville fortstte processen med at f til-ladelse til at grave. Mulighed nummer to var at slge til et stort entreprenrfi rma, som havde vist interesse for at kbe med henblik p at grave grus. Tredje mulig-hed var at slge til n, der vil bruge om-rdet til noget andet end grusgrav.Lars Geil sagde i frste omgang nej tak til at kbe arealet p grund af prisen. Par-terne holdt dog kontakten og efterhn-den nrmede de sig hinanden. 30. marts kom gennembruddet. Efter en hektisk dag med mange mder l den endelige aftale klar.- Vi skulle lige bruge nogle dage til at f

juraen og konomien endeligt p plads, men 15. april blev handlen endeligt of-fentliggjort.

Aftale udelukker grusgravLars Geil slr fast, at man i lokalomrdet ikke behver at frygte, at han nu stter skovlen i jorden og begynder at grave grus.- Det er helt udelukket. I aftalen str, at Lars Geil ikke m grave grus p omrdet, fortller han.Baggrunden for den klausul er, at stjysk Grus A/S ikke nsker at f en konkurrent. Selskabet driver allerede grusgrave tre steder i st- og Midtjylland og er, som det er get op for folk i Gl. Rye og om-egn, p jagt efter fl ere egnede steder.Lars Geil glder sig over, at Gl. Rye nu slipper for at blive nabo til grusgraven. Samtidig understreger han, at hans ho-vedmotiv ikke har vret at gre nabo-erne eller folk i Gl. Rye glade. Arealet er interessant for ham, fordi han kunne bruge mere jord til at dyrke jule-trer p.- Samtidig ligger arealet godt, fordi jeg ved at kbe det, kan f nogle af mine andre jorder til at hnge sammen, siger han.Lars Geil fortller, at han overtager de 37 hektar 1. januar 2010. Derefter vil han begynde at plante den til med nye juletrer, i alt 200.000 i lbet af de kom-mende tre r.

Begrnset trafikSelvom det lyder af meget, behver lo-kalomrdet ikke at frygte for nogen voldsom lastbiltrafi k i den anledning.- Der kan vre 1.000 juletrer p en last-bil. Det vil sige, at hele produktionen kan vre p 200 lastbiler, siger Lars Geil og minder om, at grusgraven ville have af-fdt en trafi k p 50 lastbiler om dagen. Da et juletr er 10 r om at n den rette hjde, vil den gede produktion i prin-cippet kun give en ekstra trafi k p 20 lastbiler om ret.Da arealet samtidig fr Lars Geils jorder til at hnge sammen betyder det, at den interne trafi k, der er i forbindelse med produktionen, ikke behver at komme ud p de offentlige veje.

Brnene slger juletrerDa nyheden om juletrsavlerens kb af grusgravsarealet kom frem, sagde man-ge i Gl. Rye, at de fremover vil kbe deres juletr p Langebakke.- De skal vre velkomne. De seneste ti r har salget til private vret mine brns forretning. De frste r havde de en vok-sen med, men nu er det dem selv, der passer butikken, trkker net over tr-erne og deler slikposer ud til brnene.

Naturklagenvnet vil som planlagt behandle de klager, der er kommet over grusgravsprojektet.stjysk Grus A/S havde sgt Skanderborg Kommune om tilla-delse til at grave grus p ejendommen Rodelundvej 7. Den an-sgning trak selskabet tilbage i forbindelse med, at det indgik aftale om at slge jorden til juletrsavler.Selvom ansgningen til kommunen er trukket, er arealet sta-dig udlagt til rstofudvinding i Region Midtjyllands rstofplan.

- Jeg forestiller mig, at vi krer videre. S lnge omrdet str i rstofplanen, kan det igen p et tidspunkt blive aktuelt, at nogle vil grave grus. Derfor er det fortsat relevant at behandle klagerne, siger fuldmgtig i Naturklagenvnet, Nanna Hauch.Hun kan endnu ikke sige, hvornr Naturklagenvnet er klar med en afgrelse, men nvnets gennemsnitlige sagsbehand-lingstid er otte mneder.

Naturklagenvnet behandler klagerne

Overraskende lsning stopper grusgraven

12

Lars Geil

14 15

Borgerforeningen

15

Bestyrelsen i Borgerforeningen i Gl. Rye opfordrer til, at man melder sig ind i for-eningen. Foreningen tager sig nemlig af meget mere end Skt. Hans bl, tnde-slagning og julemandens besg i Gl. Rye.

Samarbejder med kommunenMedlemskabet betyder noget for byens udvikling. Borgerforeningen er med i Skanderborg Kommunes arbejde om vi-sioner for udviklingen af kommunen og derigennem Gl. Rye. I r er der nedsat grupper sammen med Landbysamvirket, der arbejder med at koordinere landsbyernes nsker frem til Kommuneplan 2009.Har du tanker og ideer om byens frem-tid, s kontakt et bestyrelsesmedlem og meld dig til arbejdet.

TrafiksikkerhedEn aktiv Borgerforening gr det nem-mere at komme i dialog med kommu-nen, og jo fl ere medlemmer des strre

gennemslagskraft. Det er meget vigtigt i det fortsatte arbejde med at ge trafi k-sikkerheden i Gl. Rye. I jeblikket arbejder Borgerforeningen sammen med skolen om lsninger vedr-rende trafi kforholdene ved skolen.

Udvikler kommunikationen i Gl. RyeBorgerforeningen str for Gl. Ryes hjem-meside www.glrye.dkHer fi nder du nyheder fra byen. Ved at klikke ind p Opslagstavlen kan du ind-rykke din egen annonce med ting, du vil slge eller kbe. Under Kalenderen fi nder du de kommende arrangementer i omrdet, og det er ikke blot Borger-foreningens egne. Desuden kan du p hjemmesiden f ideer til vandreture og andre oplevelser og f inspiration fra bil-leder i omrdet.Borgerforeningen er ogs aktivt med i udgivelsen af Aktuelt i Gl. Rye nu p 9. rgang. Et fantastisk aktiv for byen.

Borgerforeningen er via alle disse akti-viteter katalysator for sammenhngs-kraften i Gl. Rye.

Kontingentsatser 2009 100 kr. pr. husstand 50 kr. for enkeltpersoner Pensionister halv pris 200 kr. for foreninger/virksomheder

Betal kontingentet p: - girokort til konto 7528132 - netbank 9510 7528132 (lg evt. ind med fast betaling 1 gang om ret)Du kan ogs altid betale direkte til et be-styrelsesmedlem.

En aktiv Borgerforening i Gl. Rye

Oplev de imponerende rododendron-buske og besg et meget spndende omrde, som normalt ikke er tilgn-geligt for publikum. En ansat fra Sal-ten Langs Skovdistrikt viser rundt og fortller om stedet.

Vi mdes ved Gl. Rye Kro kl. 18.45 og flges ad til parken. Vi serverer et stykke kage. Medbring selv kaffe.

Med venlig hilsenBorgerforeningen i Gl. Rye

Rododendron-tur til HjkolTag med Borgerforeningen til Hjkol tirsdag d. 2. juni.

Den 15. april 2009 holdt Gl. Rye Vandvrk sin rlige general-forsamling.

Til de fremmdte kunne formanden berette, at der i det forlbende r ikke var de store udfordringer. Vandvrket har haft 2 lednings-brud, et p Nyvej og et p Ryesgade. Vandvr-ket har ogs fl yttet en forsyningsledning der gik fra Horsensvej til Emborgvej, gennem det grnne omrde ved Brnehaven. Vores vand-spild er p ca. 8 % i r, hvilket nok skyldes de to vandbrud, men vi flger selvflgelig situa-tionen nje. Af strre tiltag p vandvrket i 2009 kunne formanden nvne, at vi udskifter fi ltermassen i et af fi ltrene, for at komme et stigende CO2 til livs, og at vi skal have foreta-get periodisk mlerkontrol i 2009. P generalforsamlingen blev regnskabet og budgettet godkendt, uden bemrkninger.

Den samlede bestyrelse blev genvalgt.

Sammen med referatet fra generalforsamlin-gen bringer vi i overensstemmelse med bestem-melserne i miljministeriets bekendtgrelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlg, informatio-nerne om vandkvaliteten p Vrket.

I nedenstende tabel ses de mlte vrdier for udvalgte stoffer.

Den udfrlige vandanalyse kan bestilles i kopi ved henvendelse til vrket.

Med venlig hilsenGl. Rye Vandvrk

Nyt fra vandvrket

Enhed Vrdier Krav Bemrkninger

Hrhed dH 6,5 5 - 30 Vandet er bldt som flge af mangel p kalk i undergrunden

PH vrdi PH 7,5 7,0 -8,5 Indikator for vandes surhed

Jern mg/l 0,010 max 0,1 Hjt indhold af jern kan give vandet bismag. Jernudfldning giver uklart vand

Mangan mg/l 0,005 max 0,02 Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern med samme ulempe

Coliforme pr. 100 ml < 1 Under 1 Indikator for bakteriologisk forurening af vandet bakterier fra f.x. kloakvand eller overfl adevand

Kimtal 22 C pr. 100 ml < 1 max 50 Indikator for den samlede mngde bakterier i vandet

Nitrat mg/l < 0,50 max 50 Angiver den mngde nitrat der siver ned i grundvandet

14

16 17

Af Peter Hald

Der er s fuld af sjov, inde i en skov.Sdan lyder en strofe fra en af sangeren Poul Kjllers populre brneviser og strofen glder bde for hunde og men-nesker.Ikke mindst i Gl. Rye, der nu er blevet beriget med en hundeskov. Fire herlige hektar i Kallehave Skov lige syd for Gl. Rye, hvor menneskets bedste ven kan tumle lystigt rundt. Uden at vre i snor. Men dog under opsyn af sine ejere.Hundeskoven bnede fr psken og er blevet et hit p kort tid. Masser af lokale hundeejere benytter skoven og der kommer ogs udenbys gster. Hunde-ejere fra Ry, Silkeborg og sgar Horsens har fundet sig et nyt valfartssted.Det er Skov- og Naturstyrelsen Shjlan-det, der har indrettet hundeskoven, der med tiden vil forandre karakter sdan rent naturmssigt. I dag bestr omrdet mest af fyrretrer og rdgran, men sid-ste r plantede Skov- og Naturstyrelsen mange egetrer p arealet, og planen er, at Kallehave Skov i tidens lb skal for-vandle sig en ben egeskov.

Glade hunde uden snorDet er hundene nok mere eller mindre ligeglade med. De er glade, bare de fr lov til at drne rundt uden hele tiden at vre i stram snor.Aktuelt var forleden p besg i hundes-koven med den 13 mneder gamle sorte schfer Sibbe og dens ejere, Trine Kri-stensen og Brian Ipsen fra Gl. Rye.Alle bde hund og mennesker var me-get begejstrede for hundeskoven. Og de er fl ittige brugere. Sibbe, Trine og Brian benytter skoven stort set hver dag.- Det er dejligt at kunne slippe Sibbe ls med god samvittighed, siger Trine.Og der er ingen tvivl om, at Sibbe nyder friheden i hundeskoven. Den kde og livlige unge schferhund lber fornjet rundt og bliver vild af glde, nr den mder andre hunde p skovtur.Denne dag mdte Sibbe den jvnald-rende hund Silke, en blanding mellem labrador og springerspaniel. Hundens ejer, Dorte Rasmussen, bor i Ry og benyt-ter hundeskoven i Gl. Rye to til tre gange om ugen.- Det er turen vrd. Og det er sjovest, nr der er andre hunde herude, siger Dorte Rasmussen. Hundeskoven er omkranset af et hjt

hegn (som selv en nok s adrt hund nppe kan springe over) og indrettet med en gennemgende sti og en lge i begge ender. Desuden er der lavet en trampesti p arealet. Der er gode parkeringsmuligheder isr i den nordlige ende af skoven, der ligger op til den grusvej, der frer ind til Krs-huset FDFs hus med adressen Horsens-vej 33.

Diskrete hm-hmmerFolk uden hunde er ogs velkomne i hun-deskoven. Og I den sydlige ende udenfor den indhegnede er der et sommerfugle-reservat. Man behver ikke vre overdrevent bange for at trde i en hunde hm-hm. Stierne i hundeskoven er som regel hm-hm-fri, omend der sikket ligger en del i buske og krat.De hundeejere, som Aktuelts udsendte mdte, srgede omhyggeligt for at sam-le hundenes affring op i en pose, hvis hundene besrgede p stierne.- Det er noget af det vrste at trde i en hundelort. S vi har altid en plasticpose med, hvis Sibbe gr p en af stierne, forklarer Brian Ipsen.

Borgerforeningen arrangerede fl-lessang med lokale musikere

Sang er kommet for at blive. Det er nr-mest blevet trendy at synge, og omkring 40 sangglade lokale borgere var derfor helt med p noderne, da Borgerforenin-gen i Gl. Rye lrdag den 25. april havde arrangeret en musikcaf-aften i klub-ben - A-fl jen p Gl. Rye Skole.

Her bearbejdede duoen Lidt til og me-get mere i tt samarbejde med publi-kum den mere rytmiske del af den nyere danske sangskat ved en intim og hygge-lig sangaften, hvor alle kunne synge med og gjorde det med stor fornjelse.

Lidt til og meget mere bestr af musi-kerne og skolelrerne Sren Hammerich og Line Brandt, der er kendte skikkelser i det lokale musikliv. Sren Hammerich er sledes en uundvrlig musikalsk domp-tr, nr der er fastelavn i Gl. Rye, og Line Brandt er korleder for Siim City Singers.De to kyndige musikere guidede publi-kum sikkert gennem aftenen, hvor der var srdeles velkendte toner og tekster p programmet. Sange fra blandt andet Gasolin, Shu-Bi-Dua, Tsedrengene, Gnags, C.V. Jrgen-sen, Steffen Brandt, Sebastian, Sanne Salomonsen, Nanna, Anne Linnet og

mange andre ikoner fra den danske pop- og rockscene blev taget under krlig be-handling. Det blev nrmest en musikalsk tidsrejse tilbage til 70erne, 80erne og 90erne s der var rig lejlighed til at mindes mu-sikken og begivenhederne fra den glade ungdom. Og hukommelsen blev faktisk sat p en prve. Publikums viden om de sidste 40 rs danske sange og sangere blev grun-digt testet undervejs ved hjlp af en mu-sikquiz, hvor Bjarne Jensen lb af med sejren.

En musikalsk tidsrejse

Musikerne Sren Hammerich og Line Brandt har dannet duoen Lidt til og meget mere, der frte an ved musikcaf-aftenen den 25. april.

Hundesjov i en skovGl. Ryes nye hundeskov er blevet en succes

Hundeejerne Brian Ipsen og Trine Kristensen ved den nordlige indgang til hundeskoven. Her lufter de stort set hver dag deres et r gamle schfer Sibbe.

Hunde mdes, og sd musik opstr. Her er det hundene Sibbe og Silke, der snuser rundt, mens deres ejere Trine Kristensen, Dorte Rasmussen og Brian Ipsen fr sig en fagsnak.

FAKTABOX:Skov- og Naturstyrelsen, Shjlandet, har indrettet syv indhegnede hunde-skove. Tre omkring Silkeborg - en i Hvinningdal skov og to i Nordskoven.

Og fi re ved rhus. En i Brmose Skov ved Trige og to i True Skov. Derudover er der ved Solbjerg mellem rhus og Skanderborg en stor naturlegeplads for hunde.

P landsplan har Skov- og Naturstyrel-sen omkring 70 indhegnede hundes-kove.

Borgerforeningen

Ove Krogse Formand Lyngdal 15 8689 8301 ove.krogsoe@glrye.dk

Stig Autzen Nstformand Stejlehjvej 2 8613 1220 stig.autzen@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 liselotte.johansson@glrye.dk

Mie Holmgaard Sekretr Fyrreskrnten 3 5072 1866 mie.holmgaard@glrye.dk

Helen Grubbe Jgergrdsvej 14 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817 lene.schultz@glrye.dk

Karin Krause Jgergaardsvej 12A 8676 0863 karin.krause@glrye.dk

Steen Jrgensen Ryesgade 56 xxxxxxxx 8689 8106 steen.joergensen@glrye.dk

Peter Hald Ryesgade 45 3511 6471 peter.haldn@glrye.dk

Suppleanter Rikke Kristiansen, 8689 0168 rikke.kristiansen@glrye.dk

Jan Ketley, 7576 0145jan.ketley@glrye.dk

Rikke stergaard, 3511 6410rikke.oestergaard@glrye.dk

Leif stergaard, 8624 4910leif.oestergaard@glrye.dk

PortalbestyrerMartin Bernt Rud 2062 1888martin.rudn@glrye.dk

Kom til Skt. Hans fest

Traditionen tro mdes vi til bl og fllesspisning ved Mllen,Tirsdag d. 23. juni kl. 19.00

Program:19.00 Festpladsen bner og grillen er klar.Brnebl til snobrd (tag selv pinde med)!

19.30 Fllesspisning, Optimister-ne fra Gl. Rye underholder

20.30 Bltale ved Peter Hald, besty-

relsesmedlem i Borgerforeningen

20.45 Blet tndes fllessang og musik.

Tag familie, venner og naboer med til Skt. Hans fest i Gl. Rye!Tag madkurven med og steg jeres kd p den flles grill.Der er gratis snobrdsdej til brnene.

Drikkevarer slges fra borgerfor-eningens bod.

17

18 19

Rikke stergaard

Fastelavnsfesten i Gl. Rye er noget af et tillbsstykke. Hvert r kommer der ca. 500 festkldte brn og voksne. Og nr jeg siger festkldte voksne, er det fordi der for hvert r der gr kommer fl ere og fl ere voksne i fl otte og fantasifulde ko-stumer. Et godt eksempel fra i r var et tomandskostume som gammel hest med rytter.

Brnene er som altid en fantastisk ople-velse. Der er selvflgelig det obligatori-ske antal prinsesser og klokkeblomster blandt pigerne og hos drengene er det Spiderman og div. andre superhelte. Men det er skam ikke kun kbedragter der danner rammen omkring den far-verige eftermiddag i hallen. Det vlter med fantastisk kreative, fantasifulde og langt ude fl otte hjemmelavede faste-lavnskostumer.

Her taler vi alts ikke kun om en pap-kasse med hul til hovedet nej det er fx en indsamlingsbsse fra Folkekirkens Ndhjlp, en Wall-E robot, et fl ot pyntet juletr, en kmpe sommerfugl, et helt

vildt uhyggeligt monster og selv om at det var et par mneder efter juleaften kom selveste julemanden ogs forbi, dog kun den udgave p godt en meter, men han havde dog groet skg. Sdan kunne jeg blive ved med at remse op. Gl. Rye er simpelthen fuld af kreative familier SKNT.

Selve fastelavnsfesten er desvrre over-stet p blot et par timer, hvor der bli-ver slet til tnde, spist hjemmelavet fastelavnsboller, danset og sunget til sambarytmer fra Gl. Ryes bedste faste-lavnsband. Men bag denne fantastiske eftermiddag ligger et stort, men spn-dende planlgnings arbejde, som Bor-gerforeningen i Gl. Rye str for.

Fastelavnsfesten er sammen med Ju-letrstnding og Skt. Hans aften ved mllen Borgerforeningens strste arran-gement.

Det er med stor fornjelse, men ogs med rmerne smget op, at f sdan en fest til at glide i olie og det flte jeg vir-keligt at festen gjorde i r.

Noget af det vi var srligt glade for i r var vores prmiepodie, hvor brnene fi k lov til at komme til vejrs og vise lige pr-

cis deres enestende kostume frem for deres forldre og resten af Gl. Rye. Det er et jeblik man som barn aldrig glem-mer.

Noget andet vi var srligt glade for var de mange frivillige fastelavnsbolle bage-re vi havde i r. Sknt vi tilsyneladende vltede i fastelavnsboller og nogle fi k deres med hjem igen (Et lille forslag kun-ne mske vre, at bruge resten til alle de brn, der fastelavnsmandag gr gader-ne i Gl. Rye usikre med sang om: Boller op, boller ned, boller i min mave). Hjlpen var i hvert tilflde uundvrlig. Bare det at vide, at alle fi k en fastelavns-bolle og fordi der var s mange boller, var der rigtig mange der ogs blev fristet til at kbe mere end en, hvilket er en dej-lig indtjening p en ellers omkostnings-fyldt festdag. Derfor endnu engang en stor tak til jer.

Som en afslutning vil Borgerforeningen gerne benytte lejeligheden til at sige: Tak til alle deltagere for endnu en ufor-glemmelig fastelavnsfest.

Vi ses i 2010.

Fortsttelse til bogen Kildebanden fra Gl. Rye

20 brn mdte op til ssonstart, og trner nu hver torsdag fra 17:45 ca. 19:00

Vi mdes ved boldbanerne, hvor dagens program prsenteres.

Senior krer her i sommerssonen sndag kl. 9:30 og onsdag kl. 19:00Vi mdes ved Brugsen.

Kunne du tnke dig at vre med, s md op med cykel og hjelm. Har du sprgsml til klubben kan du altid kontakte:

Brn- og ungdom: Pauli Nordberg 87942318Senior: Claus Langergaard 51287249 el. 87883231Eller tjek hjemmesiden www.glrye-mtb.dk

S er ssonen rigtig i gang for

20 brn mdte op til ssonstart, og trner nu hver

g g g g

GL. RYE M

OUNTAINBIKE KLUB

Vores lokale forfatter Tommy Kjeldahl Jensen har skrevet en ny bog om Kilde-banden fra Gl. Rye. Her en appetitvk-ker fra bogens bagside:Da Johan, Martin, Ditte og Isabella overnatter i telte p m Kloster, sker der mystiske ting. Tre mnd dukker op uden for ruinparken - en gammel pro-fessor, et muskelbundt og en mand, der halter. Oplyst af mneskinnet graver de i jorden, men hvad er det, de sger efter? Den gamle professor taler om ridderen Jens Kanne og om fem skjulesteder, som er nvnt i et efterskrift. Kan efterskriftet have forbindelse til m Klosters krnike den bog, som munkene skrev i middel-alderen om klostrets historie?

Kildebanden m i aktion. De tre mnd har indledt en brutal skattejagt, som har rdder tilbage til 1200-tallet, da den gri-ske biskop i rhus pressede klostret for vrdier. Efter et overfald p Prsten i Gammel Rye str det klart - mndene er parate til at drbe ... JAGTEN P KLOSTERGULDET er en selv-stndig fortsttelse af KILDEBANDEN, den frste bog i serien om Kildebanden fra Gammel Rye.

Ls mere p:www.kildebanden.dk

astelavn!F

20 21

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Srens KirkeMajDen 21. Kristi Himmelfarts dag kl. 9.30 Konfi rmationDen 21. Kristi Himmelfarts dag kl. 11.30 Konfi rmationDen 24. 6. sndag efter pske kl. 9.30 Erik Bredmose SimonsenDen 31. Pinsedag kl. 11 Kirke-l og kaffe

Juni Den 1. 2. pinsedag kl. 11Den 7. Trinitatis kl. 11

Den 14. 475-rs jubilum kl. 11 Festgudstjeneste for kongevalget i kirken Biskop Kjeld Holm

Den 21. 2. sndag efter trinitatis kl. 11Den 28. 3. sndag efter trinitatis kl. 9.30 Erik Bredmose Simonsen

JuliDen 5. 4. sndag efter trinitatis IngenDen 12. 5. sndag efter trinitatis kl. 9.30 Erik Bredmose SimonsenDen 19. 6. sndag efter trinitatis kl.11Den 26. 7. sndag efter trinitatis kl. 11

AugustDen 2. 8. sndag efter trinitatis kl. 11Den 9. 9. sndag efter trinitatis kl. 11Den 16. 10. sndag efter trinitatis kl. 11Den 23. 11. sndag efter trinitatis kl. 11Den 30. 12. sndag efter trinitatis kl. 11 Himmelbjerget

Pip i retAftengudstjeneste ognattergale-tur Onsdag den 3. juni kl. 21

Kort brnegudstjeneste med fllesspisning. Pit Stop er fyraftenssamvr:

- 20.-25. minutters gudstjeneste for brn, familier og andre i kirken

- fllesspisning i sognehuset

- at synge og opdage i kirken, sidde og mrke hinanden, tid og rum for sam vr, hygge, leg, grill og god mad og mske skattejagt, - hvad vi fi nder p af sjovt.

Nste gang:

Torsdag den 11. juni kl. 17.30Onsdag den 5. august kl. 17.30Pit Stop holder sommerferie i juli

Alle er velkommen. Tilmelding fr hver gang til enten Hanne Lauritsen (han-neoel@gmail.com / 86 89 80 32) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37).

Pris for spisningen er 50 kr. for en fami-lie og 25 kr. for enkelt personer.

Pit stop

Sct. Srens kirke byder alle p en aftengudstjeneste med efterflgende nattergale-tur til Lindholm Hoved. Onsdag den 3. juni kl. 21 holder vi en kort poetisk stund i kirken, hvor vi priser sommerens komme og de lyse ntter.

Bagefter tager ornitolog Jens Kirkeby os med til Moss. Her fortller han om det enestende fugle- og dyreliv. Naturligvis hrer vi nattergalens vid-underlig sang. Der bydes p kaffe o.lign i det grnne. Alle er velkommen.

Midt i den sknne maj mned springer rets konfi rmander ud. Vi glder os til Kristi Himmelfarts-dag, hvor Gl. Rye Flagalle srger for at klde byen p til fest, s det kan ses i landskabet, at vi st-ter pris p de unge. Fotograf Line Streit tager et foto p dagen, som

offentliggres p hjemmesiden umiddelbart efter konfi rmatio-nen.

For konfi rmanderne arrangerer menighedsrdet p en afslutnings-udfl ugt. Det bliver lrdag den 16.

maj. Turen gr til Tyskland. Vi skal bl.a. besge Lgumkloster kirke, fordi den har samme skikkelse som vores egen m Klosterkirke. End-videre gr turen til Mgeltnder, Tnder, Nolde-museet og mske til en slikbutik.

KONFIRMATION

KRISTI HIMMELFARTS DAG 2009

Sensommerens nye konfirmander og minikonfirmander

Til august begynder de nye konfi r-mander, nrmere bestemt i uge 35. Alle i Gl. Rye sogn modtager et brev om undervisningens begyn-delse, hvor man kan tilmelde sig. I kan ogs kontakte Henrik Lund p mail (hlu@km.dk) eller telefonisk (86 89 80 37). Konfi rmanderne, forldre og sskende bydes vel-kommen med en festlig udendrs-

gudstjeneste p Himmelbjerget sndag den 30. august kl. 11.

Alle elever i 3. klasse p Gl. Rye skole bliver inviteret til minikonfi r-mand-undervisning fra september til jul. Der gr brev ud i lbet af august.

21

22 23

Henrik Lund

Lykken og den nydelsesful-de hjerneVi lever i en tid, der er srlig opmrk-som p nydelse, begr, velvre og lykke. Medierne fl yder over med metoder til at forbedre vores liv. Iflge den amerikan-ske forfatning er det en menneskeret at kunne forflge lykken. I Bhutan har man gjort lykken til en del af bruttonational-produktet. Et land skal vurderes p, om dets indbyggere er lykkelige. Er vi lykke-lige i Danmark? Er du lykkelig?

Den danske prisbelnnet hjerneforsker Morten Kringelbach, der arbejder som professor i Oxford og rhus, har fundet frem til, at svaret p sprgsmlet om lyk-ken sidder i hjernen. I bogen Den ny-delsesfulde hjerne (2008) gennemgr han nydelsens grundlggende struktur i hjernen. Han kan omtrent sige, hvor det hele sidder i hovedet, hvor de fem sanser bor, hvor flelserne holder til, de seksuelle og de sociale nydelser, de h-jere nydelser som de kunstnerisk og de musikalske, nydelsen at gre nytte, gl-den ved penge, de religise nydelser. Det en yderst nyttig bog. Jeg er f.eks. blevet meget klogere p min adfrd. Nu ved jeg, hvorfor jeg slikker mig om munden. Det er fordi, min hjerne er begrlig. Og det allerbedste. Nu kender jeg bedre min kones signaler. Nu ved jeg omsider, hvad

det er hun vil, fr hun selv ved det. Ng-len til forstelsen af vores adfrd sidder i hjernen, og man er i nrheden af at have lst parforholdets mystiske gde, nr man har lst Kringelbachs bog. Ls selv, hvorfor konen gr som hun gr, om hvorfor de rde numser er bedst, om

alfa-hanner, om dyb afhngighed, om tungsind og triste sorgdyr, om nydelsen ved smertelindring, om jagten p en god hverdag, om krlighedens ikke-bevidste stimuli, om glden ved det ordinre, om hvor ironi og gudsfrygt sidder i hjernen, og hvordan de virker, - kort sagt, ls om de grundlggende trk i vores hjerne. Nglen til at blive et lykkeligt menneske sidder i hjernen. Kend din hjerne.

Sex, drugs and rockn roll Jesus uden bedvelse Hvorfor nu er al den snak om lykke og hjernen? Jeg husker tydeligt, da min l-rer p Teologi kommer op i auditoriet en vintermorgen, og trt siger til os, at vi lige s godt pakke Biblen og alle de andre bger sammen og g hjem. Fa-kultet bliver alligevel snart nedlagt, for forskerne har lige opfundet en pille, der kan gre folk lykkelige. Nr alle er lykke-lige, vil ingen lngere have brug for re-ligion. S vil mennesker mske sig i ny-delse, gre alt for at f et langt sundt liv uden smerter, sr og rifter. Gr det ondt, tager vi en pille. Sex, drugs and rockn roll. Ud med Gud, ud med at sprge efter mening, vrdier, etik. Vi skal vre ny-delsesfulde, lykkelige, og nglen sidder i hjernen. Tag noget til hjernen.

Nu ligger Fakultetet der stadigt. Det er godt nok ikke p mode. Unge vil ikke vre prster lngere. Mske fordi kri-stendommen ikke taler til hjernen, men til hjertet. Jesus er ikke interesseret i vores muskler, heller ikke i hjernens ny-delses-muligheder. Han betragter ikke tilvrelsen som et wellness-paradis, et bounty-land med vin, luksus, libido og sde sager. Den nydelsesfulde hjerne, begrets mange ansigter og giv mig ef-ter mine lyster, det er for smt og for let. Det har ikke rigtig format for en religis leder, for tilvrelsens konge. Hvis han var en af os, s havde han helt sikkert taget en pille, bedt om fuld narkose eller anden smertelindring op til psken. For Jesu liv er ikke en lykkelig historie. Det er ikke Hollywood og Disneyland, let mor-gen-TV. Kristendommens hovedskikkelse har ikke X-faktor. Og der er stadigvk ikke ret mange, som tager hans budskab serist. Det er ikke det, der fylder medi-erne. Hvornr har I sidst her i Danmark hrt n god historie om det menneske og den Gud, som faktisk er rygraden i udviklingen af samfund og kultur? I kan ikke huske det, for det sker ikke. Vi lever i dag for at tilfredsstille den nydelses-hungrende hjerne. Vi har alle tnkelige kommunikationsmuligheder for at for-

andre, forbedre vores tnkning, udvikle vores verden, pvirke vores adfrd, gre noget godt, - vi har muligheder for at n hinanden og tale sammen p tvrs af alt som skiller os, - og alligevel fodrer vi ukritisk den nydelsesfulde hjernes raffi -nerede nsker og begr. Jesus, nej tak du, jeg vil hellere have en pille.

Pskens hjerte-tjek, din mentale tilstandHjertet er vor Herres sag, ikke hjernen. Hver gang han mder et menneske, foretager han et hjerte-tjek. Hvordan er det fat med dit hjerte? Se, det er et

meget nrgende sprgsml. Det er f mennesker, som bryder sig om at f et hjertetjek, - at f testet hjertet, og her tnker jeg ikke p hjertet som muskel og kondital, men som stedet for det in-dre i mennesket, stedet for din mentali-tet, stedet, hvor du ikke bare kan trre livet af p en nydelsesfuld hjerne og sige; - jamen, det var min hjerne, der gjorde det, jeg kan ikke gre for det. Jeg vil jo bare vre lykkelig, m jeg s ikke nok, mor. Med hjertet bliver vi mere end det infantile og pubertetsagtige, vi bli-ver mere end bare et dyr, der lber efter rde numser og ser, hvad skrmene nu tilfldigvis fodrer hjernen med.

Vor Herres sag er hjerte-tjekket. Og det er skrmmende. Jeg kan for min del sige, at jeg har vret til masser af ek-saminer, tests og tjek uden at blive helt fortvivlet. Jeg har lrt at stole p min hjerne. Med disciplin kan den trnes og indoktrineres p det voldsommeste. Det gr fi nt, s lnge den ogs fr lov til at nyde. Min hjernes nydelseslyst og begr er ret benlys. Men udsigten til at f hjertet prvet, kan godt gre mig tem-melig bleg. Det er for nrgende. Eller hvad mener I? Er hjertet klar til at blive prvet, klar til at blive blotlagt?

Psken er et gennemgribende hjertetjek.

Hvad ofrer du dit hjerte for, sprger Gud os i pskedagene. Hvad kmper du for og hvad har du krt? Psken er et hjer-tetjek.

Livets skiftePskedag mder vi Jesu mor p vej til graven. Hun kommer med en masse sprgsml, som raser rundt i hovedet og kroppen: Hvad var det du kmpede for, Jesus? Hvad var det, som var vig-tigere end livet? Hvad dde du for, og hvad opnede du ved at tie stille og lade dem drbe dig uden du har gjort noget som helst? Var du nedslidt, livstrt? Var

du udbrndt som menneske? Led du af vrangforestillinger, var du depressiv? At sl flge med Jesu mor til graven er dybt bevgende. Hun m sande, at Jesus p korset mister alt: Sin magt, sin re, sin fortid og fremtid, sin succes og drm om at vre vellykket, sine venner og alle sine muligheder. Og dog er der n ting, Jesus ikke mister; - sit hjerte, sin varme, evnen til at elske og lade sig elske. Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gr, siger han p korset. Alt ofrer han, undta-gen sit varme krlige hjerte.

Her har vi forskellen p ham og os. Intet er vigtigere for Jesus end hjertets kr-lighed og han ofrer hellere sit liv end sin krlighed. Han lever med hjertet i stedet for med hjernen. Pilatus, som overgiver ham til dden, Simon Peter, der forngter ham tre gange, ypperste-prsterne, der er misundelige og jaloux, soldaterne, der hner og spotter ham, rveren p korset, der vender ham ryg-gen, - han elsker dem alle, - elsker dem snder og sammen. Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gr. De er forbln-det af hjernens nydelsessyge lyster og begr. De vil se vold, blod, sm, latter-liggrelse, ydmygelse, prcis det samme som skrmene nu er fulde af hver TV- og computeraften. Er vi overhovedet kom-met lngere? Pskens historie er sta-digvk vores grundfortlling. Vi er alle med. Det sker her og nu. Vores mentali-tet er den samme. Far, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gr: De overgiver sig til den nydelsesfulde hjernes fornjelser. De ved stadigt ikke, hvad de gr, nr de korsfster krligheden, stter mhe-den, medlidenhedens kraft, agtelsen og vrdigheden nederst p livets dagsor-den. De glemmer ligesom soldaterne ved korset at tale lavmlt om det yderste, at sprge til meningen. De forstr stadigt ikke, at jeg er frelsen eller livets skifte: Skiftet fra selvtilstrkkelighed til ben-hed, fra blindt at flge hjernens nydelse til flsomhed, fra ensomhed til dyb for-trolighed, fra angst til mod, fra frygt til tro. Jeg tilbyder dem del i det uddelige, del i opstandelsens revolutionerende kraft, del i godhed og hengivelse, del i empati, men det bemrker de ikke. Din ndige nve af accept og anerkendelse er min sag. Ethvert menneske skal fles sig vrdsat og elsket. Men de vil hellere se TV, se p korset hver aften.

Elske snder og sammenDet er egentlig dybt mrkeligt, at vi ikke er i stand til at afl ive historien om

Kristus. Jeg tror, det er p grund af p-skens hjertetjek. Han elsker s meget, at han dr for os. Han er det modigste menneske, verden nogensinde har set.

Og derfor kan vi ikke besejrer ham, selv om vi forsger at drukne hans historie i TV-serier, spil og games. Hvilken sejr er det at korsfste og drbe et menneske, som elsker dig? Havde Jesus bare gjort gengld, sagt en skarp replik, kommet med et lille selvforsvar. Men han oplod ikke sin mund, som der str. Han var som et lam, der fres til slagtning. Han er det eneste menneske, som gennem alt bevarer sit hjerte, lever med hjertet og ikke med hjernen. Han elskede dem alle snder og sammen. S da solen gr ned langfredag, er det over menneskers had og vrede, ikke over Jesus liv eller hans hjertes krlighed. Hjertes krlighed bli-ver ved med at leve i natten. Og s sker det. Kristus er opstanden, hrer vi i p-sketeksten. For den, der lever med hjer-tet, bliver levende. Omsorgen, mheden, den lavmlte samtale, krtegnene, empatien, de medflende jne kan ikke d. Jesus m opst. Og Jesu mor mder igen sin dreng. Han har ikke mistet alt, men for altid plantet modighed hos os. Vi er mere end vores nydelseshungrende hjerne.

Hvad har du gang i? Hjerne eller hjerte?

Hvad har du gang i? Hjerne eller hjerte?

Det rde tr. Piet Mondrian

Den vantro ThomasMichelangelo. Ca. 1600

De uddrevneArne Haugen Srensen

22 23

24 25

Sct. Srens Kirkewww.glryekirke.dk

Sogneprst: Henrik Lund Prstegrdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver:

Torkild Jensen, Kirkegrdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrdet:Formand: Peter Jhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 p.joehnk@mail.tele.dk.

Nstformand: Jytte Siggaard Galgebakken 1, 8680 Ry 8689 8527

Kirkevrge: Sren Frandsen Prstegrdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretr: Benedicte Thorseth Gerstedvej 2F, Gl. Rye Tlf. 8689 1090 benedicte@gefi berpost.dk

Kontaktperson: Marianne Glasius Hedevej 1, Gl. Rye Tlf. 8788 0170

Hjemmesidewww.glryekirke.dk

25

I forbindelse med fejringen af 475 rs jubilet for kongevalget i Sct. Srens kirke har menighedsrdet fet lavet en ny kirkeplakat. Det er Camilla Lang, som bor i Gl. Rye, der har tegnet jubilums-plakaten. Plakaten viser kirkens historie og nutid. Vi mder munkene p m Kloster, bondedrengen Sren der gr p marken og iflge legenden siden bliver biskop i Kln (derfor Sct. Srens kirke), kilden med det helbredende og hellige

vand, hertug Christian som bliver valgt til Danmarks konge og som lutheraner udvirker reformationen, kirkens forfald og siden brand efter m Klosters ned-lggelse, Himmelbjerget og det kupe-rede Shjlandskab med de karakteri-stiske grantrer. Frst og fremmest er plakaten fuld af de mange mennesker, som gennem rhundreder har opsgt kirken i forbindelse med fdsel og db, konfi rmation, vielse, ddsfald og almin-

delige dage i Gl. Rye. Plakaten rummer kirkens fantastiske historie, som vi nu er en del af.

Fra menighedsrdet skal der lyde en stor til Camilla Lang for den smukke farve-plakat. Plakaten vil kunne kbes den 14. juni, hvor fejringen af jubilet fi nder sted. Overskuddet gr til en venskabs-menighed i Afrika.

Kun for mndDer har vret to samlinger her i for-ret.

Over en lille frokost ( kr. 25 ) er der ble-vet sunget, spillet, lst hjt, sidst og ikke mindst, er der blevet snakket, fortalt hi-storier, verdensordenen er blevet klaret, - nu skal det nok blive bedre.

Start igen onsdag d. 7. oktober kl. 11.30.Vel mdt.

Jytte, Grete, Hanne, Erna og Eva.

Nrklegruppeer kommet godt i gang. 10 damer (der er plads til hvem som mtte ha` lyst) strik-ker babyhuer. Der strikkes hver 14. dag indtil sommerpausen.

Maj d. 13.+ d. 27.Juni d. 10. + d. 24.

Pause til tirsdag d.13.oktober kl. 13-16, (hjemmebag hver gang) hvor det igen vil kre hver 14. dag.

Vi lrer ogs gerne folk at strikke.Ta` blot selv strikkepinde med, det skal vre sm rundpinde eller strmpepinde.Vi har garnet.

Vel mdt.Jytte, Grete, Erna og Eva.

Udstilling Sct. Srens HusSndag d. 3. maj, havde kursister fra Bil-ledvrkstedet i Silkeborg, fernisering p en udstilling af malerier, som hnger maj og juni mned.Tolv kursister, 8 kvinder og 2 mnd, har siden sep. 08 malet og tegnet en hel dag, en dag om ugen.Lrer Inge-Lis Jrgensen fortalte lidt om de opgaver, der er blevet stillet p kur-set.En af kursisterne Kaj Oluf, pens. organist og en tidligere korelev, spillede hen-holdsvis klaver og fl jte, et dejligt ind-slag i arrangementet.Udstillingen er ben: Kl. 13--16.

Maj den 23. og 27. Juni den 6. 10. og 20.

Eva

475 rs jubilum for kongevalget i Sct. Srens Kirke

Ny kirkeplakat

rets udendrs-gudstjeneste p Him-melbjerget fi nder sted sndag den 30. august kl. 11. S tag frokostkurven med og indled en festlig sndag p Himmelbjerget med fllessang og gudstjeneste.

Ved gudstjenesten siger vi bl.a. velkom-men til de nye konfi rmander.

Dover, Alling, Tulstrup, Ry og Gl. Rye sogne

Udendrs-gudstjeneste p HimmelbjergetSndag den 30. august kl. 11

Camilla Lang farvelgger plakaten for 475 rs jubilet

Se side 2

og 3 om 4

75 rs jub

ilet 475 ret for kongevalgetSct. Srens Kirke, Gl. Rye

26 27

St kryds ved efterrets fordrag

HIMMELBJERGEGNENSDEBATFORENING

Ny ungdomsprst i Skanderborg provstiFolkekirken har tilbud til babyerne, br-nene, konfi rmanderne, brnefamilierne, de voksne og de ldre, men vi mangler noget for de unge i ungdoms- og teen-agerene, de 13-19 rige. Det er visio-nen bag en nyoprettet stilling som ung-domsprst i Skanderborg provsti, som er knyttet sammen med den stilling som sogneprst i Voerladegaard, der kom til provstiet med kommunesammenlgnin-gerne og den sammenfaldende ndring i provstierne.

Ungdomsprsten skal koncentrere sit arbejde omkring de unge og forsge at lave kirkelige tilbud til denne alders-gruppe. De unge har ikke s stor en sog-nebevidsthed, men sger derhen, hvor det, som interesserer dem, sker. Derfor bliver det ungdomsprstens opgave s vidt muligt at vre og reprsentere kir-ken dr, hvor de unge er, hvad enten det er ved ungdomsuddannelserne, arrange-menter eller ved festivaler.

Den nye ungdoms-prst i Skander-borg provsti er fun-det og valgt. Jeg hedder Peter Tast og er tidligere sog-neprst i Skander-borg. Jeg har altid brndt for ung-domsarbejdet og har bl.a. arrangeret rockgudstjenester,

friluftsgudstjenester, vret lejrprst og en af hovedkrfterne bag projekt Bydia-log i Skanderborg.

Udover fllesarrangementer for unge i provstiet, vil jeg som ungdomsprst ml-rette tilbud til 9-klasser, gymnasieklas-ser og til elever p de andre ungdoms-uddannelser og forsge at lave events og arrangementer, der tager religise aspekter og sider ved livet op.

Jeg mder mange unge, der nsker at vide mere om religion og om kristen-dom. I en globaliseret verden mder de unge mange forskellige livsvrdier og kulturer, bl.a. fra Islam og Buddhisme, og derfor har de interesse i at fi nde ud af, hvad de selv str for, og hvad der er bag-grunden for det. Her spiller kristendom-men en vigtig rolle. Hvis vi herudover kan samle de unge og lave arrangemen-ter p deres prmisser, s tror jeg, vi fr meget ud af det: 1) De unge kan mrke en kirke, der er nrvrende her og nu; 2) Senere i livet vil de have strre tillid til det, som kirken str for, og endelig 3) kan arrangementerne mske bruges til at inspirere det almindelige folkekirkeli-ge arbejde, s der sker en fornyelse i det kirkelige liv. Det er noget af det, som jeg hber at kunne bidrage med som ung-domsprst.

Peter Tast

Kirkens Unge mdes i Sct. Srens Hus til samtale, musik, leg og hygge.Forrets program er en serie om det vi tror p:

Den 30. april kl. 20:

Hvad tror du p? Ateist eller religis om de nye ateister.Lysbilledfortlling om amerikansk kirkeliv i Sydcalifornien (Henrik L.)

Den 14. maj kl. 20:

Hvad tror du p? Hvordan religis kristen? (oplg til samtale ved Henrik L.)

Den 20. juni kl. 20:

Hvad tror du p? Den nye Gud en rundrejse i nutidens bud p Gud (oplg til samtale ved Henrik L.)

Kom og vr med. Smag og hr Srens fantastiske sandkage.Kirkens Unge Sct. Sren er for alle fra 8. klasse og ikke ldre end 25 r.

Kontakt:

Sren Jensen: rvslimstift@hotmail.comAnn Katrine Breth Pedersen: annkatrinebreth@yahoo.dkAmalie Haagerup: amalie@haagerup.com

Menighedsrdet arrangerer sognetur til museet for religis kunst lrdag den 29. august. Afgang fra Gl. Rye kirke kl. 10.00. Besg p museet fra ca. kl. 12.

Vi medbringer sandwiches til frokost.

Efter museumsbesget krer vi en kort tur over Harbor Tange til Thyborn.Hjemkrsel syd om Limfjorden over Struer.

Prisen for turen inklusive museums-entre og frokost er 100 kr.

Til melding senest fredag den 21. august til:

Henrik Lund tlf. 86 89 80 37 - hlu@km.dkPeter Jhnk tlf. 86 89 80 68 - p.joehnk@mail.tele.dk.

Menighedsrdet

Brnekor i Gl. Rye KirkeSct. Srens Kor er for alle brn fra 3. kl. og opefter.Efter sommerferien begynder vi igen torsdag d. 27. august kl. 15-16 i Sct. S-rens Hus. Nye medlemmer er meget velkomne. Man skal bare mde op eller ringe til Katrine (86577312), hvis man har sprgsml.

OrgelkoncertDomorganist Kristian Krogse, rhus

Torsdag d. 17.september 2009, kl. 19.30Kristian Krogse (f.1982) blev i 2007 domorganist ved rhus domkirke. Han er uddannet organist fra Det Jyske Mu-sikkonservatorium i 2006 og i maj 2007 debuterede han i Berliner Dom. Han har desuden givet koncerter i London, Edinburgh, Dublin og Amsterdam. I maj 2008 medvirkede Kristian Krogse som orgelsolist p Berliner Staatsoper under ledelse af Daniel Barenboim.Der venter publikummet i Gl. Rye en stor oplevelse, nr Kristian Krogse stter sig til orglet i Gl. Rye Kirke for bl.a. at spille stor orgelmusik af Johann Sebastian Bach.Alle er meget velkomne.

Ny ungdomsprst

Peter Tast

Sognetur til museet for religis kunst i Lemvig

Kirkens Unge Sct. Sren

28 29

Gl. Rye Skole

2928

Den lille skole og det gode fllesskab

Dansk og matematik s det klodser

Gl. Rye Skole har for andet r i trk givet et hold studerende fra Silkeborg Seminarium en mulighed for at mrke hverdagen i den danske folkeskole. I uge 10 blev undervisningen i alle timer overladt til de studerende. Planlgnin-gen af ugen var et flles projekt imel-lem skole og seminarium. De studerende har udtrykt begejstring og glde ved tilbuddet om at lne vores skole, og i vores efterflgende evaluering har det vist sig, at mange har valgt at inddrage erfaringer fra ugen i deres didaktiske af-gangsopgaver. Som skole er vi glade for at kunne bidrag i uddannelsen af kom-mende lrere.De fl este elever har ogs vret glade for ugen. Det har vret helt spndende at

mde helt nye lrere med nye input til undervisningen og enkelte er blevet endnu gladere for deres egen lrer end de var i forvejen.Det faste personale benyttede mulig-heden for at mdes om de flles ud-fordringer, der kan vre svre at f ordentlig tid til i hverdagen. Onsdag var vi alle p kursus i Danfoss Universe p Als, hvor vi lod os inspirere af et oplg om lringsstile. I ugens lb blev der ogs tid til mder med planlgning af nste skoler, og vi fandt ogs tid til et skole-besg nr Trring. Det er en fantastisk mulighed for os som personale at have god tid sammen til at fi nde flles vr-dier og glder i vores hverdag.

Torben Steen

Smt er godt plejer vi at sige p de mindre skoler. Sm skoler tilbyder overskuelige rammer og nrhed i forhold til det gode samarbejde mellem skole, forldre og lokale foreninger. Vi kender hinanden og har ikke langt fra tanke til handling. Desuden tilbyder mindre skoler helt natur-ligt de trygge rammer, som mange brn har brug for i skolestarten. Nrhed og fllesskab er utrolig vigtige faktorer for vores brns trivsel. Det er dejligt at mrke, der er et sted man hrer til, og hvor man er savnet, hvis man af en eller anden grund ikke er til stede.

Brn kan i trygge rammer overskue at vre med i mange forskellige forpligtende fllesskaber. Klassen, veninderne, fodboldholdet, klub-ben, musikholdet er bare nogle af de fllesskaber der stiller krav og tilbyder oplevelser til vores brn og her kan smt engang imellem vre et problem. Ligesom os voks-ne kan brn indimellem slide p deres venskab, ogs er det faktisk helt rart med en stor vennekreds med rige muligheder for at dyrke andre fllesskaber for en tid.

P de mindre skoler ser vi engang imellem, at enkelte brn har svrt ved at fi nde sig tilrette i de flles-skaber, der byder sig til. Sm klas-ser, med alle de gode tilbud om nrhed og god tid til den enkelte, er nogle gange ikke tilstrkkeligt. Pludselig kan de virke for sm. Der-for er det vigtigt at vi i perioder af skoleret arbejder i fllesskaber p tvrs af klasser og normale hold.

30 brn p en rgang kan deles i to klasser p hver 15 elever, men vi kan ogs vlge at betragte dem som et stamhold med rige mulig-heder for holddeling, der passer til enhver lejlighed.

P Gl. Rye Skole planlgger vi net-op nu nste skoler. Vi har rigtig mange rgange, hvor elevtallet er lige omkring 30. Det er vores hen-sigt at disse rgange bliver betrag-tet som et stamhold, og at lrere og pdagoge