1

Nr. 24 · Februar · 2007

Møllemarkedet byder på nye oplevelserSide 26

Erik JakobsenGl. Rye portræt. Side 2

i GL. RYE

Siggaard bilerErhvervsportræt. Side 22

Vild med dansSide 9

2

Indhold

Nyt fra GRIF ................... side 6Nyt fra FDF ..................... side 12Borgerforeningen ......... side 16Sognemenigheden ........ side 25Valgmeningheden ......... side 32

ProduktionLayout: pt·grafiskOplag: 1.000 stk

Redaktion Ansvarshavende redaktør:

Aage Augustinus Valgmenighedspræst,

John Jensen Lokalhistoriker

Susanne Bohøj Grif

Henrik Lund Sognepræst

Martin Rud Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer maj 2007. Deadline mandag 16. april (skal overholdes)

Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

I GL. RYE

Karen Thomsen

I den første telefonsamtale med Erik for-tæller han, at han godt nok har været tømrer i 30 år og tårnpasser i 20 – men at der egentlig ikke er så meget mere at fortælle om det, og at han måske heller ikke er så god til at fortælle. Hvor god historien bliver, handler jo som bekendt ikke om hvor længe man har været tøm-rer – helt sikkert er det derimod, at alle har en historie at fortælle, og der bliver aftalt et besøg på Skovsbjergvej.

Erik blev født i 1941 og voksede op i Nordjylland – mellem Års og Løgstør – på et lille husmandssted ude på Gundested Hede, og det anes stadig på melodien i hans sprog. ”Det var så langt ude – vi havde hverken strøm eller telefon – Hvis vi skulle låne en telefon måtte vi cykle 2 km. Da jeg var 6 år brækkede jeg benet – lægen kom og han sagde, at jeg skulle vippe med tæerne - hvis det gjorde ondt – var benet brækket – ellers var det ikke ”

Alting var jo mere enkelt dengang – det gjorde ikke særlig ondt, men Erik kunne ikke gå på benet, så lægen kom igen – og nu skulle Erik på sygehuset og have det fotograferet – ” Først kørte vi 3 km i he-stevogn ind til toget – og så kørte vi med toget til Løgstør. Far bar mig op til syge-huset. Benet var brækket 2 steder, men var næsten vokset sammen igen – så der skulle ikke gøres noget ved det – Det var ikke sådan som det er nu om dage – det er sjovt – og mærkeligt – at tænke tilba-ge på, at det har været sådan” I 1948 fik de både strøm og telefon i Eriks hjem.

Første gang Erik var på Himmelbjerget var på en skoleudflugt – men det gjorde ikke det store indtryk på ham dengang.

Erik kom ud af skolen efter 7 års skole-gang og kom i lære som tømrer i Vind-blæs hos den ”største tømrer” – som havde én lærling – de andre var kun dem selv – det var små forhold. ”A kan husk a fik 20 ør´ i timen – a fik kost og logi hos mester – men 20 ør´ i timen fik vi” Det steg så 20 øre pr. år..Det var 45 timers arbejdsuge – det første år 48 timer. 18 år gammel var Erik udlært – og kom kort tid

”Jeg kan ihvertfald snakke Himmelbjerg-engelsk”

Gl. Rye portræt

– en samtale med Erik Jakobsen, Skovsbjergvej 8.

Himmelbjergkongen ”him self” midt i sin bod

3

”Jeg kan ihvertfald snakke Himmelbjerg-engelsk”

efter ind til civilforsvaret i Thisted. Et kort højskoleophold i Vestbirk blev det også til – og nok et besøg på Himmelbjerget. – men stadig uden nogen forudanelse om de 20 år, som han siden skulle komme til at tilbringe der. ”Havde nogen dengang sagt til Hans Nilsen – som var i tårnet i 51 år - at jeg skulle blive hans afløser – som jeg kom der i mine pludderbukser - ville han nok ha´ troet at det kunne ikke pas-se” Hans Nielsens bedstefar startede i tårnet, da det blev bygget i 1875 – deref-ter var hans far der – og så Hans Nielsen – som Erik afløste. Hans Nielsen lavede Himmelbjergstokke og havde en stor in-dustri med souveniers. Tove – Eriks kone - havde arbejdet hos Hans Nielsen – og det var nok via Tove, at Erik siden hen kom til at arbejde i tårnet. De sidste 3 år har Erik stået for fabrikationen af Himmelbjerg-stokkene og der sælges i snit 1500 stokke pr. sæson på Himmelbjerget.

Erik havde forestillet sig at han altid skul-le være tømrer – men søgte og fik jobbet i tårnet.

Som ung længtes Erik væk fra Gunde-strup Hede - ville ud at rejse og se no-get andet – og søgte til Tyskland hos et dansk typehusfirma – Han kunne ikke sprog – overhovedet – men det gik og han fik lært noget tysk – Erik fortæller at han ikke har sprogøre, men det lidt han kan har han haft stor fornøjelse af på Himmelbjerget. ”Engelsk kunne jeg hel-ler ikke – det var lidt svært i starten – når der kom nogen og jeg ikke rigtig kunne snakke med dem – Når jeg hørte, at der kom englændere – åh – kunne man nu bare lige snakke med dem – Jeg kan ikke hverken snakke tysk eller engelsk – men jeg kan i hvert fald snakke Himmelbjerg-engelsk” – og det er jo heldigt !

Erik var i Tyskland kun 16 år efter krigen – nogle af de huse de byggede var på grunde hvor huset havde været bombet i stykker. ”Vi så ikke store ødelæggelser – det var næste alt sammen genopbyg-get” Tyskernes venlighed og imødekom-menhed gjorde indtryk på Erik kan man mærke.

Det er et fantastisk land – Erik tager til Grønland.I 1964 - 23 år gammel rejste Erik til Grøn-land. Han arbejder senere 20 år i Him-melbjergtårnet – på Danmarks højeste arbejdsplads – og alligevel er opholdet i Grønland nok det absolutte højdepunkt i Eriks arbejdsliv. Med begejstring fortæl-ler han: ”Jeg startede oppe i Holsteins-borg – det var første gang jeg overho-vedet var oppe og flyve – klokken var 4 da vi lettede og den var 4 da vi landede – der er 4 timers forskel – det var jeg lidt imponeret over – når man ikke har prøvet sådan noget før. Vi fløj ind over indlandsisen – og vi fik noget fantastisk mad – Vi fløj ind til Sdr. Strømfjord og skulle så ud til Holsteinsborg – det var med en lille Katalina-maskine – den lan-dede på vandet – den var utæt – og der lå isflager – og man skulle finde et sted at lande uden at ramme isen – ” Det var eventyr og det var spændende kan man høre. ”Jeg kom derop i maj – da er sneen ved at være væk – I Holsteinsborg render slædehundene rundt over alt – det væl-tede rundt med hunde – Vi havde fri hver

anden søndag – ellers arbejdede vi hver dag – På fridagen tog vi ind på kantinen og smurte en madpakke – og så gik vi ud i fjeldene – der var ingen stier og ingen veje. Der var bom-stille deroppe – man hører – intet – det er et fantastisk land!”

Senere fik Erik arbejde i Frederikshåb og sejlede ned langs kysten – og var der om vinteren. ”Vi gik ude og arbejdede hele vinteren fra 6 morgen til 6 aften i op til 18 graders frost. Om foråret sejlede vi hjem – normalt tager turen 7 dage, men det tog 16 – fordi der var så meget drivis. Vi skulle 150 sømil op 150 sømil ud igen p.g.a. isen – og så kunne vi først begynde at sejle hjem – der var bom-stille – og fuld sol og vi sejlede i drivisen- den var helt tæt – nej – det var så flot” Senere er Erik nok et år i Julianehåb og nu er Kata-linaen erstattet af helikoptere. Udviklin-gen i Grønland gik hurtigt i den tid Erik var der ”Grønlænderne kunne slet ikke følge med – de ville hellere på jagt, hvis det var vejr til det.

”Engang skød jeg 3 ryper – og blev in-viteret ud og spise ryperne hos en grøn-landsk familie – de snakkede grønlandsk – det forstod jeg ikke en skid af.. Mens vi spiste fortærede den gamle bedstemor et flået rypehoved – øjnene – den havde ingen øjenlåg – øjnene de kikkede lige over på mig – så sad hun der og åd det

Mange venner og bekendte var mødt op på Eriks sidste arbejdsdag på Himmelbjerget

4

og jeg kunne hører kraniet … – det er sådan en skik, når én har skudt sin før-ste rype – den var rå – der var kun lige næbet tilbage !!” – Ja der er meget at opleve i det fremmede.

Hjemme igen blev en vinter tilbragt på Ryslinge Højskole.

”Himmelbjerget” – det er et nemt navn – det trækker folk til – det er vildt over-drevet – men det er et godt navn!”I 1982 kom jeg til at kende Tove – og i 1986 søgte jeg stillingen på Himmelbjer-get. Det var en pludselig indskydelse, for jeg havde et kanon-godt arbejde hos et typehusfirma i Århus – som jeg havde været ved i 10 år. Det var en stor forandring – jeg vil sige – at jeg har al-tid manglet mine arbejdskolleger – på Himmelbjerget sidder man ene – den der jargon man har i skuret – det har jeg savnet – men jeg har så haft andre ting på Himmelbjerget som har opvejet det. Når man kommer derop – og kigger ud over landskabet – og ser lyset - det er så forskelligt” 22 år sad Leonora Christine i Blåtårn – 20 år sad Erik i Himmelbjerg-tårnet – indimellem har det været drøjt

kan man mærke. ”I starten og slutningen af sæsonen kunne der være meget stille - man sidder der og har en masse energi, som man ikke kan bruge til en skid. Da jeg startede kom der mange flere men-nesker på Himmelbjerget - ét år solgte jeg 94.000 billetter – man var virkelig presset - nu sælger man det halve. Som-metider handlede jeg med en 3 – 4 styk-ker ad gangen – man skal virkelig være

hurtig, når de er der – der er så lidt plads – for sæveren! Man bliver jo spurgt om alverdens ting – i starten kørte jeg rundt for at orientere mig – jeg var jo også et slags turistbureau. Nu kommer der fær-re skoleklasser på besøg. Sommetider var det et problem, hvis vi skulle noget i weekenden – det var 7 dages arbejde – Senere blev jeg også opsynsmand – jeg slog græs og tømte skraldespande og ordnede rækværk. Hvis alt det træ, der er brugt til de kryds – bliver lagt ud i rø-ven af hinanden – er der en 12 – 14 km. træ. Det var en god variation til at sidde i tårnet. Når Ry Skole havde været på løv-springstur, så var der meget at rydde op – det skal du måske ikke skrive – men der var jo også mange børn – en 6 -700 børn – så hejste vi flaget”

”Vi boede i Hørning – men flyttede til Lille Vangsvej nr. 11 – og det var simpelthen en fantastisk vej – det sammenhold dervar dernede - Når vi havde gadefest cyk-lede vi sommetider op og så solnedgangen i Himmelbjergtårnet – det var rigtig godt! Senere flyttede vi til Skovsbjergvej og fik vores eget bjerg – og er også me-get glade for naboskabet her”

”Når der er landslejr vælter det ind med spejdere – den uge er hektisk. En gang kom jeg til at udlevere 8500 kr. i stedet for en pose med souveniers. Hold lige hånden under – sagde jeg – for det er-tungt sådan noget – men det var mine mønter fra dagen før. Jeg tænkt´ for satan !” Pengene kom igen – politiet ringede og spurgte om Erik ikke mang-lede nogle penge ? ”Jow fand´me jo” – Ålborg politi havde heldigvis fået dem indleveret. Den allersidste dag i tårnet d. 23 okto-ber 2006 - blev en dag fuld af overra-skelser for Erik. Mon nogen havde fun-det på noget? Erik havde været meget opmærksom i ugen inden – men havde ikke opdaget noget. Som han siger: ”Det war æ helt rolle mæ te de int sket´ noet” Først kom de så fra tv-avisen - 1´ern –

landsdækkende – de ville lige op og sige farvel. Så havde Tove inviteret 87 gæster til kaffe på Hotel Himmelbjerget – og om morgenen spurgte hun Erik om han ikke skulle have slips på – men det skulle han ikke – han havde ondt i halsen. Tove havde sørget for en afløser i tårnet – bar-nebarnet Maria – og det blev en rigtig dejlig dag.

Jeg glæder mig til at holde fri i weekenderne!Hvad skal Eriks energi bruges på nu hvor han ikke arbejder i tårnet længere? ”Det er mig, der skal sige, hvad han skal” - si-ger Tove – og begge ler ”Vi har jo Skovs-bjerg, siger Erik – der har vi lidt får til at gå og jeg rydder lidt op i træerne – og haven her den tager jo også tid”

Tove vil godt lige have lidt reklame med for Skovsbjerg – der er offentlig adgang, men der er ikke ret mange, der går der op mere – der er en fin udsigt – man kan se Mossø deroppe fra.

Erik fortæller at de har 37 tdr. land skov der oppe hvor han kommer fra – ”Jeg er i gang med at plante 2 hektar skov – et sted hvor skoven er væltet for 2 år siden. Jeg skal have plantet 7000 træer og det skal hegnes ind for vildtet.Vi har også et sommerhus lige nabo til. Hvis vores børn skal have lidt hjælp med en hammer en gang imellem, så har jeg heller ikke glemt sådan noget. Jeg glæ-der mig til at holde fri i wekenderne – jeg vil gerne på jagt i Polen – her til foråret tager jeg 5 – 6 dage derned og går på jagt”

Alle mennesker har en historie – har du et forslag til ”Gl.Rye portrættet” er du velkom-men til at henvende dig til ”Aktuelt”

Den allersidste dag i tårnet blev en dag fuld af overraskelser for Erik.

DR 1 var der for at sige farvel - 87 gæster var inviteret på kaffe på

Hotel Himmelbjerget.

Her er Erik klar med nogle af de 1500 stokke der sælges pr. sæson på Himmelbjerget.

5

Nyt fra biblioteket - 2 gode tilbud og et ”hjertesuk”

Bibliotekernes Netmusik.Er du glad for musik – også den nye – så har biblioteket et godt tilbud til dig !Via www.netmusik.dk har du mulighed for at låne et nummer/album i 7 dage, Der er altså ingen karens- eller ventetid for at låne. Du down-loader musikken til din computereller til en mp3 afspiller, og efter 7 dage holder nummeret automatisk op med at virke. Alt hvad der kræves er en inter-netforbindelse, at du bori Ny Skanderborg kommune og er indmeldt som låner på bib-lioteket. Læs mere på www.rybib.dk eller spørg på biblioteket.

Kan du ikke komme til biblioteket – kom-mer biblioteket til dig !

”Bogen kommer” – ordning – nu også i ”Gl. Ry Kommune” Er du ude af stand til selv at komme på biblioteket p.g.a. alder, sygdom eller handicaps – tilbyder biblioteket nu, at du én gang om måneden får bragt en pose med bøger og andet godt fra hylderne ud til din adresse.

Der er mulighed for at låne bøger – også med stor skrift, lydbø-ger, musik, tidsskrifter og andet.Er du interesseret i ordningen, er du velkommen til at kontakte Gl.Rye- eller Ry Bibliotek. Vi laver så en aftale om et besøg, hvor der vil være god tid til at snakke om ønsker og interesser. Bø-gerne bliver bragt ud med et bud og der er byttedag én gang om måneden. Det er gratis at være med i ordningen.Kontakt Lone Henriksen eller Karen Thomsen – på 86891282 – eller på mail rybib@ry.dk.

”Hjertesukket”Gl. Rye har et ualmindelig godt bibliotekstilbud - der er åbent på biblioteket i al den tid skolen er åben. I den åbningstid, hvor der ikke er personale til stede foregår brug af biblioteket som selvbetjening – og det er her ”hjertesukket” kommer på banen. Vi vil gerne appellere til at alle, som bruger biblioteket også vil hjælpe med at holde det ryddeligt og rart. Hjælp med at holde orden på avisbordet – læg aviserne sammen og tilbage på hyl-den efter brug. Låner du en stol, så sæt den tilbage – hvor den hører hjemme. Lad ikke bøger ligge og flyde. Brug papirkur-vene osv. Lige for tiden bruger vi som personale på biblioteket uforholdsmæssig meget tid på oprydning – så – tag ansvar – og hjælp med at holde biblioteket ryddeligt.

Rye Brugsforening

Dagli`Brugsen Gammel Rye

Ordinær Generalforsamlingafholdes mandag 26.03. klokken

19.30 i Brugsen egne lokaler.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Kom til en hyggelig aften, hvor du kan give din mening til kende, få ind-

flydelse på din egen Brugs - her og nu, og den fremtidige udvikling.

Efter generalforsamlingen ost & vin.

Venlig hilsen

bestyrelsen

Legestue for hunde...På det åbne stykke i bakkerne bag ved

Pensionat Galgebakken – lige før udsigtspunktet.

Tirsdage, torsdage og lørdage

Fra kl.16.00

Bare mød op på ”pladsen”, så er der helt sikkert nogle at lege med.

Alle er velkomne

Det er ikke bindende, hvis man ikke kan(for yderligere information – 24 90 62 74)

6

GRIF

Bordtennis Jørgen Axelsen

Vi, Gl. Rye IF bordtennis, var sammen med de andre klubber i Silkeborg Bord-tennisRing med til at arrangere Jyske Mesterskaber for Ungdom i Ryhallerne d. 13 –14 januar. Vi var ret spændte på, hvordan arrangementet skulle forløbe, da der var tilmeldt ikke mindre end 330 spillere, og der skulle spilles på 32 borde i to haller. Til alt held skulle vi ikke selv stå for afviklingen af stævnet, dvs. sørge for hvem der spiller mod hvem på hvil-ket bord. Det stod Jysk Bordtennis Unions JM-gruppe for. Vi skulle deri-mod sørge for at rammerne var i or-den, og det viste sig at Ryhallerne var perfekte til formå-let, og at vi havde fået det hele stillet op til alles tilfreds-hed. Det eneste kritikpunkt var, at bordtennisbordene som kom fra Jysk Bordtennis Unions borddepot, ikke var så gode og solide som de burde være. Det var jo ikke vo-res skyld, men man kan klare meget med Gaffa-tape.

Fra Gl. Rye IF havde vi 13 spillere med, og de klarede sig over al forventning. Vi fi k

ikke mindre end 9 medaljer med hjem, hvilket placerede os i Top 5 for de mest vindende klubber i Jylland. Der blev spil-let i mange forskellige rækker afhængig af køn, alder og spillestyrke. Medalje-tagerne var: Emil Aagaard Lauridsen - bronze i puslinge drenge U single (U rækkerne var for spillere uden spille-licens under Dansk BordtennisUnion), Laust Lundberg og Markus T. Hansen fi k sølv i Puslinger drenge U double, Sune Lindhard vandt guld i Yngre Drenge D, fi k sølv i Drenge D og sølv i Yngre Dren-ge double sammen med Jakob Falbe Hansen fra Them GF, Jakob Aagaard Lau-

ridsen fi k sølv i Herre Junior B, bronze i Herre U21 C og guld i Herre Junior B double sammen med Shabir Gafoori fra Silkeborg BTK. Medaljerne i Herre Junior B skal ses i lyset af, at der kun er ca. 15 Herre Junior A-spillere i Jylland, og ende-

lig fi k Anne Aagaard Lauridsen bronze i Dame U21 A. Vi var vist godt trætte, alle os fra Gl. Rye, der havde deltaget som enten spillere eller ledere (eller begge dele) ved dette Jyske Mesterskab, men det var faktisk ret svært at få armene ned bagefter. Vi har før fået medaljer ved Jyske Mesterskaber for Ungdom, men aldrig tidligere været placeret i top 5 i klubkonkurrencen. Og vi havde deltaget i at stable et stort ar-rangement på benene, som fungerede godt.

Bordtennis for pigerVi er i Gl. Rye IF sammen med Silke-borg BordtennisRing i gang med en større satsning på at få fl ere piger til at spille bordtennis. Der er ikke ret mange piger med til bordten-nis i Danmark, og det er vi med til at gøre noget ved. I marts 2006 ar-rangerede vi en skoleturnering for piger, som alle skoler i Ny Silkeborg Kommune og den gamle Ry Kom-mune blev inviteret til. Hovedpræ-mien var et helt nyt bordtennisbord (sponsoreret af Bordtennisexper-terne i Århus) til den mest vindende skole. Før stævnet var der arrange-ret besøg af en bordtennistræner fra BordtennisRingen i idrætstimer-ne, skoleklubben eller SFO’en – af-hængig af de enkelte skolers ønsker. Vi var også på besøg i Gl. Rye skoles

SFO. Der var også arrangeret fællestræ-ning for alle interesserede piger fi re lør-dag formiddage i Ballehallen i Silkeborg, Bryruphallen og på Mølleskolen i Ry. Der var 51 piger med til skoleturneringen og bordtennisbordet blev vundet af Dyb-

Jyske Mesterskaber for UngdomMarkus Hansen, Laust Lundberg Nielsen, Jacob Aagaard og Anne Aagaard repræsenterede på fi neste vis Gl. Rye.

De stolte vindere

7

kærskolen. Efter skoleturneringen, der blev afholdt i slutningen af marts 2006 fortsatte lørdagstræningen for piger i Ry og Silkeborg frem til midten af maj. Da ideen med skoleturneringen var at få fle-re piger til at spille bordtennis, var vi ret spændte på, hvor mange der ville spille i de lokale bordtennisklubber efter som-merferien. Det gik faktisk ret godt.

Vi har nu oprettet særlige træningshold for piger i Hvinningdal (HA 85) og på Dybkær-skolen. Desuden har vi arbejdet på at samle pigerne i Ry og Gl. Rye på samme træningshold, hvilket i efteråret var i Gl. Rye om torsdagen, og efter jul har det været om mandagen på Mølle-skolen i Ry. Der er nu 7 piger i Ry BTK, 2 i Gl. Rye IF, 6 i Dybkær og 10 i Hvin-ningdal. Dvs. at vi har fået 25 piger til at spille bordtennis. Det lyder måske ikke af meget, men det er faktisk den største tæthed af bordtennisspillende piger i Danmark! Det valgte vi så at bygge vi-dere på i denne sæson, så vi arrangerede tre pigesamlinger og vi inviterede piger fra alle klubber i Jylland.

Den første samling blev arrangeret på Mølleskolen i Ry i slutningen af novem-ber med Anne fra Gl. Rye som træner. Der var 8 deltagere, flest fra Ry BTK, som havde en rigtig hyggelig og sjov week-end med masser af bordtennis, aftenhyg-ge og overnatning. Næste samling fore-gik i Gl. Rye hallen, som med klubhuset danner en perfekt ramme om en sådan samling. Her kom der 17 piger, hvoraf de fleste var Ry, Gl. Rye og Silkeborg, men der var også deltagere fra Thorsø, VRI og SISU/MBK i Århus.

Ved denne samling var Line og Anne fra Gl. Rye instruktører og Peter Kaag fra Ry BTK stod for det praktiske arrangement. Arrangementet fungerede igen rigtigt godt, og blev oven i købet krydret med et besøg af landsholdsspiller Pernille Søndergaard fra Hørning, som var med til at træne pigerne. Både de 17 piger og de to trænere tog trætte og glade hjem søndag eftermiddag. Næste samling er planlagt til at foregå i Gl. Rye Hallen i marts eller starten af april, men er i skri-vende stund ikke helt fastlagt. Til den samling har vi aftalt med Silkeborg Bord-tennisRings damejuniordivisionsspillere at de kommer med for at gøre trænin-gen endnu bedre, og for at vise alle de nye spillere hvor godt piger kan komme til at spille. Vi forventer at komme op på imellem 20 og 30 deltagere i denne sid-ste samling i denne sæson.

Det er meningen, at pigesamlingerne skal fortsætte i den kommende sæson, og vi vil forsøge at placere dem i Ry og Gl. Rye eller evt, i det kommende Silkeborg Sportscenter. Det er dog ret sikkert at Ry/Gl. Rye bliver centralt placeret i Bordten-

nisRingens satsning på pigebordtennis. Vi har dog stadig plads til flere. Så vi vil opfordre alle piger i Gl. Rye til at komme til bordtennis i Gl. Rye om torsdagen og være med til at gøre Gl. Rye og Ry til centrum for pigebordtennis i Jylland. Pi-gerne kan spille med i resten af sæsonen uden af betale kontingent. Der bliver også en ny skoleturnering for piger – dvs. pigerne kan komme op til bordtennis om torsdagen fra kl. 18 til 19.30 for at træne op til turneringen. Chancen for at vinde bordtennisbordet til Gl. Rye skole bliver større jo flere piger der vil være med. Send pigerne op i hallen torsdag aften – vi har gang i noget, der er helt specielt for pigebordtennis i Danmark.

Tættere samarbejde med Ry BTK fremoverVi har i de forløbne to sæsoner arbejdet sammen med Ry BTK igennem begge klubbers tilknytning til Silkeborg Bord-tennisRing. Dette samarbejde har i den-ne sæson bl.a. betydet at nogle spillere fra Ry BTK har trænet med i Gl. Rye en gang imellem, og at nogle af vore spil-lere træner med hver mandag i Ry BTK. Det samarbejde har fungeret fint, og vi har derfor aftalt at udvide samarbejdet til den kommende sæson. Da beslutnin-gen om det tættere samarbejde netop er taget, ved vi ikke præcist, hvad det kom-mer til at medføre. Det, vi dog i skrivende stund forestiller os, er at vi åbner helt op for at spillere fra Ry BTK kan træne med i Gl. Rye og omvendt, og at vi tilbyder det fra starten af næste sæson. Ry BTK råder i denne sæson over den store sal på Mølleskolen mandag, tirsdag og torsdag, hvilket antagelig også vil være tilfældet til næste sæson. Så vil vi i Gl. Rye for-søge at flytte bordtennis fra torsdag til onsdag. Dette betyder, at vi i Gl. Rye/Ry kan tilbyde vore spillere at træne helt op til 4 gange om ugen. Det betyder ikke, at man skál træne 4 gange om ugen for at være med. Det betyder derimod, at man

kan vælge at spille en gang om ugen, nøjagtig som de fleste Gl. Rye spillere gør nu, eller vælge nogle flere gange til. Det kræver dog lidt kørsel, og dermed velvillige forældre, men hvis man danner kørehold, vil det for de flestes ikke blive noget problem. Vi forestiller os også, at vi danner turneringshold på tværs, så vi kan tilbyde så mange spillere som muligt et passende turneringstilbud. Vi ser det udvidede samarbejde med Ry som en mulighed for at tilbyde vore spillere en meget bred vifte af muligheder at vælge ud fra.

Voksne ”skabsbordtennis-spillere” i Gl. Rye ?Der har i årenes løb været en del voksne ”skabsbordtennisspillere” oppe for at spille motionsbordtennis i Gl. Rye. De har dog aldrig været der på samme tid, hvilket har betydet, at der aldrig rigtigt er kommet gang i sagerne. Jeg synes, vi skal gøre et nyt forsøg på at starte mo-tionsbordtennis i Gl. Rye – denne gang koordineret. Giv lige et ring til mig (86 89 84 46) eller send en e-mail til mig på adressen ”lauridsen.axelsen@privat.dk”. Så vil jeg sørge for at alle interesserede kommer på én gang.Der er for tiden god plads til motions-bordtennis om torsdagen efter kl.20. På det tidspunkt spiller vore bedste spillere, men vi bruger normalt kun 6 – 7 ud af de 13 borde vi råder over. Der er derfor god plads til flere. Der er god mulighed for en afvekslende aften ved bordtennis. Der kan spilles både double og single. En kamp tager normalt ca. 15 min. så der er mulighed for at spille mod mange forskellige i løbet af en aften (vi slutter normalt omkring kl. 22), samt få en so-davand eller øl i pauserne. Klubhuset er normalt åbent.

De stolte vindere

Pigerne som deltog i de Jyske mesterskaber i Ry

8

GRIF håndbold

Tak for en god sæsonHåndboldsæsonen er ved at være slut. Uge 12 bliver sidste træningsuge. Vi vil gerne sige tak til spillere og foræl-dre for jeres aktive deltagelse og ikke

mindst en stor tak til trænerne for den store energi, I har lagt sammen med børnene.

På www.infosport.dk kan I søge under håndbold på Gl. Rye IF og finde resul-tater for de forskellige hold..

Sammenslutningen mod tyngdekraften, kunne være det nye navn for Grif’s spring-hold. Efter indkøb af en air-track, er gymna-sterne nærmest blevet flyvende. Spring der ikke før var mulige, laves nu i stribevis ned af air-tracken. Børnene eksperimenterer med nye spring, og ligner nærmest Neil Armstrong på hans første gåtur på månen.

Alle instruktører har været på et 3 timers kursus i brug af air-tracken og er godt klædt på til at tage imod gymnasterne.

Så er vi flyvende

Lilleput piger Puslibnge drenge

Lilleput drenge Puslinge piger

9

GRIF Generalforsamling

TORSDAG d. 22. februarKl. 19.30 i klubhuset.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag til behandling på generalforsam-lingen skal være formanden i hænde se-nest 8 dage før dennes afholdelse.

p.b.v.Anders PilgaardRimmersvej 178680 Ry

Husk forsikringen Anders Pilgaard

GRIFhar tidligere gjort opmærksom på det forhold at nogle medlemmer ikke har en privat ulykkesforsikring. En ul-ykkes forsikring kan hjælpe hvis man får en alvorlig skade men også ved en min-dre skade som en tandskade som umid-delbart ikke virker så slem.Mange har en ulykkesdækning i forbin-delse med deres familieforsikring og da en kollektiv ulykkes forsikring vil vil være for dyr for GRIF kan vi kun opfordre til at man kontrollerer sine forsikringer før man sender sine poder eller oldboys mænd i kamp.Har man ikke dækningen og skal tegne den specilet kan man da glæde sig over at den så også dækker al anden fritids fornøjelse man måtte have.

Vil

d m

ed d

an

sTag nabo, venner, klubkammerater, arbejdskollegaer, familie m.v. med til en sjov aften

Vi åbner dørerne kl. 19.30.Marianne og Brian byder op til dans ved 20.30 tiden.

Marianne og Brian skriver:I kommer til at lære danse fra ”Vild med dans” både grundtrinene men også nogle smarte variationer. Til sidst vil vi vise jer et forrygende quickstep cha cha cha show. Håber I kan lide det!

Efter deres show er der mulighed for snak ved bordene, køb i baren eller fri dans.Kl. 01.00 siges der godnat og danse-skoene må finde vej hjem.

Pris: 80 kr. pr. person incl. et glas vin.Billetter kan købes i Brugsen fra d. 23 marts til d. 18. april

Vi glæder os til at ser jer.Gymnastikafd. GRIF

Vild med dans i Gl. RyeFredag d. 20. april. 07. byder gymnastikafdelingen op til dans med Marianne Eihilt og Brian Eriksen.

Lørdag d. 24 marts 13.30- 16.45 Gl. Rye Aktivitetshal

10 lokale hold viser hvad de har lavet gennem vinteren.7 børnehold og 3 voksenhold. Instruktørerne afslutter med at gi´den gas.Eftermiddagen vil desuden byde på en fælles oplevelse for gymnaster og publikum.

Indgang ved klubhuset.Entre 25 kr. for voksne.

Velmødt. Gymnastikafd. GRIF

Gymnastikopvisning

Team TotalpedalVi mødes ved Brugsen hver søndag kl. 9.00 og cykler et par timer i skoven. Hjelm påkrævet.

Yderligere information Claus Lagergaard 8788 3231

10

Årgang 98 deltog i starten af januar i Galten fodboldcup, og det med stor suc-ces.Det blev til en første og en tredje plads. Derudover blev Mads Emil kåret som stævnets bedste spiller.

Fodboldopstart senior

Galten fodboldcup

Drenge/piger årgang 01/02 Mandag 16:15 – 17:15 Torben, Esben, Arne og Kristian

Drenge/piger årgang 99/00 Mandag 16:15 – 17:15Jens, Michael H., Kent

Drenge årgang 97/98 Onsdag 16:15 – 17:15Henrik, Lars, Torben, Claus

Drenge årgang 95/96 Mandag og torsdag Tom, Carsten kl. 17:15 -18:15

Piger årgang 97/98 Torsdag 16:30 – 17:30Erik

Piger årgang 95/96 Torsdag 16:30 – 17:30Torben

Piger årgang 93/94 Torsdag 18:00 – 19:00Helge

Ungdomskontakt: Claus Langergaard 87883231

SeniorfodboldSeniorherrer Tirsdag og torsdag 19:00 Serie 2 og 5 Frands Fischer

Oldboys Mandag kl. 20:30 Spiller indendørs.Tid for udendørs aftales på holdet.

Seniorkontakt: Keld Pedersen 86898234

Morten Bohøj

Så er fodboldtræningen i gang igen. Vi startede i år allerede d. 20. januar, hvor der var standerhejsning og suppe efter en let gang bold. Igen i år er det Frands Fischer, som træner, primært førstehol-det, men som et nyt tiltag, har Keld Pe-dersen og Stig Matthiesen, aftalt at deles om træningen af andetholdet. Det bety-der, at de vil tilstræbe, at mindst en af dem altid vil være til stede til at stå for træningen.

Vi har allerede mødt nye ansigter til træ-ningen, velkommen til dem, men der er altid plads til flere nye. Førsteholdet skal, efter oprykning sidste år, forsøge at gøre sig i serie 2, mens andetholdet spiller se-rie 5, og gerne skulle være i en position til at spille om oprykning til serie 4. Vi har bestemt holdet til det.

Serie 5 er tilmeldt en træningsturnering, hvor første træningskamp spilles d. 3. marts hjemme mod IF Haurum/Sall. For serie 2 gælder det, at Frands selv har

arrangeret nogle træningskampe, hvor den første spilles d. 25. februar i Stadom i Ikast, hvor modstanderen er Silkeborg KFUMs førstehold, som spiller i serie 1.

Selve turneringen starter for begge holds vedkommende d. 9. april. Begge hold spiller hjemme og serie 2 tager kl. 13.30 imod Vejle FC, mens serie 5 kl. 16.00 ta-ger imod Engesvang Fremad.

Fodbold opstart ungdomUngdomsfodbold starter i uge 15, med følgende træningstidspunkter

Fodboldafdelingen er klar til en ny sæson

11

En efterårsdag tog Gl. Ryes yngste spring-piger på tur ud i den store verden. De ville undersøge om der var andre piger ml. 6-9 år, som også ku´ li´ at lave gym-nastik. De kørte op ad bakke og ned ad bakke - og dér midt i Jylland var de! De sad i hundredvis på Bjergsnæsskolen v. Viborg. Forsigtigt listede pigerne fra Gl. Rye ind i hallen .1..2..3..4..alle 25. Men det var ikke længe, de fik lov til at sidde. Goddag og velkommen – og lige pludse-lig var alle Gl. Rye pigerne blandet med alle mulige andre piger. Det glemte de nu snart, for der skulle løbes med aviser, laves sjove hatte, danses med karklude, jongleres med tørklæder, læres svære trin, danses hip hop og meget mere. Puh – det var godt der var en pause. Ud af den blå luft kom fade med det lækreste frugt, koldt vand og dejlig chokolade-kage. Madpakken fra mor var også god, og så var der sket noget! Kroppen kunne igen springe rundt. Der midt i Jylland havde de kæmpetrampoliner, airtracks og springgrave i massevis. Det var det rene slaraffenland. Pigerne glemte helt, at de var sammen med en hel masse piger, de slet ikke kendte. Da de sidste kræfter slap op var det nu rart at samles igen. Med trætte ben og en ny T-shirt under armen

var springpigerne glade for, at nogle for-ældre ville køre dem hjem til Gl. Rye igen.

Pigetræf er et tilbagevendende arrange-ment i DGI-Midtjylland. Tilsvarende findes også drengetræf, hvor springdrengene fra Gl. Rye deltog. Disse træf er et alders-bestemt tilbud til alle lokalforeningernes gymnastikholdhold. Det giver mulighed for at mødes med andre gymnaster og instruktørerne kan lade sig inspirere at dagens aktiviteter. I gymnastik kører vi ikke ud til kamp, og derfor er det godt for holdet med en anden fælles oplevelse end den ugentlige træning. Instruktører på pigetræf var i år aspirantholdsgymna-ster fra DGI-Midtjylland. Nanna Rømer Haubjerg

GRIF hovedbestyrelseFormand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 abp@kamstrup.dk

Næstformand + Formand for fodbold: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@privat.dk

Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49 fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@vip.cybercity.dk

Formand badminton:

Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Fredagsgymnastik.Gymnastik afd. tilbyder 10 gange motion her i foråret.Er du på barsel/orlov er børn under 1 år velkomne. Medbring selv tæppe eller lign som barnet kan ligge på.

Beskrivelse af holdet: Er du hjemme fredag formiddag, fordi du er på barsel, læser eller har skiftende arbejdstider, så er dette lige noget for dig!På dette hold vil hele kroppen blive træ-net og strammet op med speciel fokus på bækkenbunden. Styrke, udholdenhed og sved på panden. Kom og vær med –så får du god samvit-tighed til at mæske dig i weekenden

Instruktør: CharlotteTidspunkt: Kl. 10.15 – 11.45Hvor: I aktivitetshal A på skolen.Start: Fredag d. 23 feb. 07.Sidste gang : Fredag d. 11 maj.07.Pris: 250 kr.Tilmelding: Ved fremmøde

Holdet har mulighed for at benytte klub-huset før og efter til socialt samvær.

For yderligere oplysninger kontakt Bir-gitte 87-883231.

Pigetræf - langt væk fra Gl. Rye.

12

FDF

FDF i udvikling.

En handlingsplan bliver til

Velkommen til Grænseborgen

Kun et øjekast fra Lillebælt

Første weekend i januar tog medlemmer af bestyrelsen og ledere i FDF til Græn-seborgen. Grænseborgen ejes af KFUM-spejderne i Kolding, og bliver vores base når vi til august tager på sommerlejr. En skøn lejr som kun ligger få favne fra Lil-lebælt.

Udover det sociale aspekt havde week-enden 2 formål:

1. Se og fornemme Grænseborgen hvor vi skal på sommerlejr fra 4. – 7. august.

2. Give kraft og saft til en handlingsplan som skal være med til at udvikle FDF Gl. Rye i 2007

Efter et oplæg fra præst og forbunds-sekretær Jacob Zakarias Larsen blev der arbejdet med 4 udviklingsområder:

1. Lederfællesskab2. Den gode mødeidé3. Ledere af egen avl – hvordan holder vi på lederne?4. Forkyndelse

Gennem diskussion, brainstorm, leg og en del gule papirlapper - endte vi ud med en handlingsplan for FDF Gl. Rye 2007. En plan som skal være med til at opkvalificere indhold og samvær samt gøre det sjovere at være leder, ung og barn i FDF.

Udpluk fra handlingsplanen som iværksættes i 2007:

· Køre rundt med 7.-8. kl. FDFere og besøge FDF-efterskolerne.

· Arrangere netparty

· Temadag for ledere om ”samtale om tro”

· Vidensdeling på ledermøderne

· Sociale arrangementer for ledere og deres familie

· Lederarrangementer som træner/opøver vore kundskaber

· Samle en ressourcegruppe som kan hjælpe med forskellige opgaver

1313

Trods barske vejrmeldinger drog friske FDFere af sted på tur.

Seniorvæbnere og seniorer trodsede midt i januar vejrmeldinger om storm og regn, tog rygsæk og regntøj på og van-drede i mørket ud til Sletten. Det var en både kold og våd fornøjelse, men da vi kom frem til de sheltere, vi skulle over-natte i, klarede det op. Hurtigt gang i bålet og sjældent har varm suppe smagt så godt. Der blev talt en del om hvorvidt det næste dag ville blæse for meget til at vi kunne klatre i de høje træer, vi havde bestemt os for at klatre i. Vi var heldige og da vi søndag kom frem til Eneboerens Hule, havde Henning og Lars sat 2 gode baner op i træerne. Vi havde et par rigtig sjove timer i træerne, før vi atter travede mod Gl. Rye igen.

Tur til Sletten

Stearinbomber og pandekagerTumlingeklassen gir den gas hver tirsdag. Vi er over 30 1. & 2. klasser i år, hvilket må siges at være en succes.Vi er næsten altid ude, og starter som regel ved bålet med en sang. Forleden lavede vi stearinbomber som vi bruger hvis et bål lige skal hjælpes i gang. Andre savede og huggede brænde, og vi slut-tede af med at lave Müsli-pandekager over bål- uhm!

Stearinbomber· Smelt lysestumper i et vandbad, i en gryde eller en konservesdåse over bål.· Riv en avis i strimler og rul dem sammen til en fast rulle.· Bind brandbart snor rundt om rullen.· Dyp rullen i stearinen til den er gennemvædet.

Når du skal tænde bålet, starter du med at lægge bomben i midten for så at byg-ge bålet op omkring den.

Til FDF laver vi næsten altid bål og Tum-lingene har alle taget bålmærket. Det betyder, at de ved noget om hvordan man tænder et bål samt er bekendt med bålreglerne. Til FDF har vi flere egnede steder hvor vi tænder bål, men vil du

lave bål hjemme, er det bedst at du sam-men med din mor eller far finder et godt sted.

Bålreglerne· Lav altid bålet langt fra nåletræer, lyng m.v. Husk at tage højde for vindretningen.· Lav aldrig bålet større end nødven digt.· Hav masser af vand parat.· Ved stegning over bål, skal man altid have et låg parat. Det gør det let at slukke fedtstoffet, hvis der skulle gå ild i det.· Hold altid opsyn med bålet.· Sluk altid bålet helt, når du forlader det.· Det er kun bålvagterne, der lægger brænde på bålet.· Det er forbund at smide græs, blade, papir og lign. I bålet. Det oser og kan let flyve med gnister.· Det er forbudt at lave ”fakler” – det vil sige stikke en pind ind i bålet til der er ind i den og så ”flagre” rundt med den.· Pas på – flintesten kan springes, hvis de bliver varmet op.

14

Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 39 86 89 82 31

Tumlinge: (1. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64

1. pilte Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup

75 75 45 71

1. væbnere: Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06

2. væbnere: Per Rasmussen Rimmersvej 27 86 89 86 76

1. seniorvæbnere: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

2. seniorvæbnere + seniorer Lene Leth Skovstedsvej 19 87 98 51 00

Ressourseperson til hjælpeledere: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 86 89 89 36 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

NytårsgudstjenesteTraditionen tro startede årets første FDF-møde i kirken. Nytårsgudstjenesten var i år blevet til i et samarbejde mellem Aage Augustinus og FDF. Det var en rigtig god og stemningsfuld gudstjeneste. Med et godt og præcist budskab i skjortelommen marcherede de fremmødte FDFere derpå gennem Gl. Rye i et fakkeloptog krydret med vindstød af orkanlignende dimensioner. Aftenen sluttede af i FDFs bålhus med stegte pølser og lune brød. En god opstart på et nyt FDF-år.

Sogneindsamling

· Hver eneste dag bliver flere end 10.000 mennesker smittet med hiv. · Hver anden af de nysmittede er en ung mellem 14 og 24 år. · I Afrika er tre-fjerdedele af de nysmittede unge kvinder, som fristes til usikker sex på grund af fattigdom. · De bliver smittet, fordi de ikke ved nok om, hvordan man undgår at blive smittet.· De bliver smittet, fordi de ikke har mulighed for at få effektiv beskyttelse.· Og de bliver smittet, fordi kvinders ret til at bestemme over egen krop ofte ikke respekteres.

Gl. Rye vil standse aids

Søndag d. 4. marts 2007 arrangerer FDF Gl. Rye indsamling til fordel for men-nesker, der lever i skyggen af aids-epi-demien.

Når FDF Gl. Rye i marts for sjette gang inviterer til indsamling, er det for at være med til at standse aids-epidemiens eksplo-sive vækst. Indsam-lere er som vanligt FDF`erne selv.

I Danmark tager de fleste det for en selv-følge, at de har ret til at bestemme over deres egen krop.Nogle steder i Afrika forholder det sig anderledes – i hvert fald hvis man er pige.

Mange steder er piger underlagt nor-mer, traditioner og familiemønstre, som ikke giver dem ret til at sige nej til ældre

drenges og mænds tilbud og pres. Sam-men med fattigdommen, som kan friste unge piger til at tage mod et godt tilbud, har det givet hiv og aids særlig gode vil-kår i Afrika.

Hvis aids epidemien i verden skal stand-ses, skal hiv-smitten hindres i at blive gi-vet videre. Behandling med medicin gør det ikke.

Børn og unge kan standse aids-epide-mien med viden og styrke. De skal vide, hvordan de undgår at blive smittet – og de skal have styrke til at tage vare på sig selv. Samtidig skal de voksne vide, at de har et ansvar for at beskytte de unge. Det nytter ikke at lære de unge at sige nej, hvis ikke de voksne respekterer det.

”Aids kan standses - også i Afrika. Det viser de nyeste statistikker. Men viden, forebyggelse og effektiv beskyttelse ko-ster penge. FDF håber på god opbakning til indsamlingen. Hjælp FDF med at hjælpe andre.

15

16

20062006

Borgerforeningen

Januar 20072006 var året, hvor Borgerforeningen rundede 50 år. Vi besluttede allerede tid-ligt i planlægningen, at jubilæet skulle fejres med et brag af en festdag for alle byens beboere.Da Kultursamvirket så meldte sig på ba-nen med støtte og medvirken i projek-tet, var det økonomiske på plads, og vi kunne gå i gang med at planlægge og afvikle vores Kulturfestival.En anden overskrift i år 2006 har været en udløber af Vision 2045 - udarbejdelse af projektet for trafiksanering af midt-byen sammen med Ry Kommune og et privat konsulentfirma.

Her på generalforsamlingen vil vi gerne igen have mulighed for at diskutere med, og få feedback fra foreningens medlem-mer, med det formål at sikre os, at vo-res arbejde er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og forventninger. Det er vigtigt for bestyrelsen at finde ba-lancen mellem at være en forening, der vedligeholder og udvikler de traditionel-le arrangementer og aktiviteter i byen, og samtidig også være en forening, der på det mere politiske plan arbejder for byens fremtidige udformning.

Kulturfestival / 50 års jubi-læum:Borgerforeningens 50-års jubilæum blev fejret i samarbejde med Kultursamvirket i Ry Kommune ved afholdelse af en kul-turfestival d. 20. maj. Kultursamvirket afholdt i 2004 en lignende kulturfestival i Anna Klint Sørensens have og i 2005 ved Sdr. Ege. I 2006 blev det altså vedtaget at afholde en festival i Gl.Rye og kombinere den med jubilæet.

Dagen begyndte med kaffe og rund-stykker, sponsoreret af Dagli’Brugsen i Gl.Rye, og efter taler af formændene for hhv. Borgerforeningen og Kultursam-virket optrådte spillemands orkesteret ”Optimisterne”. Senere optrådte folke-musikgruppen ”Når de små sover” , Ry ungdomsskoles band, vores lokale børne-kor og kirkekor, verdensmusik orkesteret Rootlinx samt Daugaards dansepiger.

På grund af det tiltagende regnvejr blev de musikindslag, der skulle have væ-ret opført på den store udendørs scene

flyttet til aktivitetshallen. Her spillede Chindugo jazz band og funkorkesteret The Savoy om eftermiddagen. Der blev afholdt streetdance workshop og delta-gerne viste, hvad de havde lært.

På plænen var der arbejdende værkste-der med medlemmer af Kunst- og Kul-turgruppen i Gl.Rye. Der blev demon-streret rakubrænding, strikketeknikker, portrætmaling og trædrejning. For de yngre var der arrangeret rollespilwork-shop med ”Valkyrierne” fra Ry. Derud-over blev der arrangeret guidede gåture i Gl.Rye og omegn. Poul Nielsen viste rundt og fortalte om Gl.Rye gennem de seneste 50 år, Richard Stephen stod for turen der handlede om Gl.Rye som val-fartsby og Bendt Nielsen guidede og for-talte om landskabet omkring Gl.Rye.

Sidste arrangement på scenen var den komiske teaterforestilling ”Brandbil No. Fire”, opført af Randers Egnsteater. På trods af silende regn valgte ca. 200 at overvære forestillingen.

Om aftenen var der fest i aktivitetshallen. Lars Korshøj leverede maden, og Shaker Band, Soul 66 samt Baktus All Stars stod for den musikalske underholdning til fe-sten sluttede kl. 01.00.

Alle optrædende kunstnere var velop-lagte, alt det praktiske fungerede per-fekt og på trods af det elendige vejr, var det en festlig og hyggelig dag. I alt 4-500 mennesker deltog i festivalen og havde tilsyneladende en god dag. En vis ærg-relse over vejret kan dog ikke undgås. Der ville helt sikkert være dukket mange flere mennesker op, hvis solen havde skinnet.

Samarbejdet med Kultursamvirket, som bidrog med stor erfaring indenfor plan-lægning og teknik, var en yderst positiv oplevelse. Ligeledes var det glædeligt at mange enkeltpersoner og især GRIF gjor-de en stor indsats med planlægningen og afviklingen af festivalen.

JubilæumsskriftI anledningen af jubilæet blev der udgi-vet et jubilæumsskrift. Dette blev udar-bejdet af en lille arbejdsgruppe med bl.a. tidligere skoleinspektør Verner Christen-sen og Bjarne Jensen, som har gennem-

læst samtlige protokoller fra foreningens 50-årige virke og lavet interviews med de 10 nulevende tidligere formænd. Spon-sorstøtte fra erhvervsdrivende i Gl.Rye og omegn samt professionel opsætning af skriftet fra reklamebureauet Touche v/Kent Dahl gjorde det muligt at omdele jubilæumsskriftet gratis til alle husstande i Gl. Rye Sogn.

Visionsarbejdet:

ByplanlægningI beretningen for 2005, der var året, hvor vi afleverede den meget roste Vision 2045 til kommunen, skrev vi følgende:

”Vi håber, at kommunen i forbindelse med godkendelsen af nye udstyknin-ger og et eventuelt salg af egne grunde tager hensyn til ønsket om en langsom vækst i nybyggeriet i Gl. Rye. Med den meget hurtige udbygning af kvarteret ved Hedevej er vi faktisk allerede flere år foran den udbygningstakt, der er anbe-falet i Vision 2045, og en yderligere ud-bygning må forventes at øge presset på specielt børnehave og skole”.

Hvordan gik det så i 2006? Ja, vi må sige, at det gik meget værre, end vi havde forventet. Byplanlægnin-gen i Gl. Rye blev præget af en udpræget panik før lukketid forårsaget af overgan-gen til Ny Skanderborg Kommune i for-bindelse med kommunalreformen. I første omgang barslede Ry Kommune med en kommuneplan, der udpegede tre områder i Gl. Rye som mulige bolig-områder. Da planen blev endeligt ved-taget i juni 2006, var det med følgende prioritetsrækkefølge:

1.Hedelundvej mellem Hjarsbækvej og Horsensvej2.Området nord for Hjarsbækvej3. Området ved Galgebakken

I forbindelse med oplægget til kommu-neplanen var der udarbejdet en helheds-plan for området ved Hedelundvej. I sin yderste konsekvens gav den plan mulig-hed for at opføre 173 boliger – svarende til næsten 3 gange så mange boliger som på Rimmersvej – og derfor protesterede vi fra Borgerforeningens side kraftigt mod den store udbygning. Teknisk Udvalg var enig i dele af vores

Årsberetning 2006for Borgerforeningen i Gl. Rye

17

20062006

kritik, så efter en del drøftelser med de involverede grundejere barslede udval-get med en lokalplan, hvor en del af området blev udlagt til institutionsbyg-geri, og antallet af boliger blev kraftigt reduceret. Lokalplanen, der har nr. 123, blev vedtaget af byrådet den 31. oktober 2006. I planen regnes der med 22 parcel-huse og 38 boliger i tæt-lav bebyggelse. Det svarer nogenlunde til antallet af bo-liger på Rimmersvej, og de kan i princip-pet bygges, så snart området er bygge-modnet.

Hvad angår området nord for Hjarsbæk-vej, så skete der det, at teknisk udvalg i oktober 2006 overraskede os noget ved pludseligt at trække et forslag til en be-byggelsesplan op af hatten. Planen om-fatter opførelse af 22 boliger i 2 etager i tæt-lav bebyggelse i grupper af 3 og 4 boliger, samt opførelse af 3 parcelhuse på et kommunalt ejet jordstykke langs Hjarsbækvej. Der er udarbejdet et lokal-planforslag for området, som byrådet besluttede at sende i offentlig høring på sidste byrådsmøde den 19. december 2006. Når forslaget har været i høring i starten af 2007, kan vi forvente at det hurtigt bliver vedtaget, og dermed er der åbnet mulighed for, at Gl. Rye i løbet af meget kort tid kan få en tilvækst på 85 nye boliger.

Så vi må i sandhed sige, at den me-get roste Vision 2045 har lidt en krank skæbne. Det eneste, der har overlevet, er udpegningen af vækstområder, mens alle anbefalinger om en afdæmpet og styret vækst er blevet fejet af bordet. Så i bagklogskabens klare lys, kan man godt få den tanke, at projektet i sin tid blev startet som en art opium for folket, hvor vi kunne hygge os med diskussioner og planlægning. Bagefter kunne politikerne så tage de dele, der passede i deres kram, og elegant springe over resten.

Med de udarbejdede planer har politi-kerne endnu en gang demonstreret, at de er gode til at lave udstykninger, der skæpper i den kommunale kasse. Til gen-gæld mangler vi endnu at se bevis for, at de også evner at lave en tilsvarende og samtidig planlægning af de institutioner og faciliteter i form af vuggestuer, børne-haver og skoler, der bliver brug for som følge af det forøgede antal beboere. Og desværre skræmmer sporene, for hidtil har det været reglen, at politikerne, i ste-det for at forebygge krisesituationer, har forsøgt at afhjælpe dem efterfølgende med diverse nødløsninger.

TrafiksaneringSom resultat af en bevilling til udarbej-delse af et skitseprojekt for Ryesgade har konsulentfirmaet Rambøll/Nyvig udarbejdet et faseopdelt skitseprojekt

til sanering af Ryesgade fra byskiltet i nord til Emborgvej i syd. I projektet fore-slås det, at Ryesgade ændres til en art sivegade med kantstensfri løsning, hvor kørebane og cykel/fortovsarealer er i samme niveau. En løsning, der falder fint i tråd med de ideer om ”forhandlingstra-fik”, der er ved at vinde frem i Europa og især i Holland, hvor erfaringen viser, at omlægningen giver færre og mindre trafikskader og en mere smidig afvikling af trafikken. Samtidig skulle det gerne give den hastighedsdæmpning, der er meget påkrævet, da det tilsyneladende er svært at holde farten nede på 40 km/t, når man kører igennem Gl. Rye. Det gæl-der desværre også for en del af de lokale beboere.

Projektet har været forelagt på et of-fentligt møde med deltagelse af de be-rørte beboere, og generelt er oplægget blevet modtaget meget positivt.

Da det er et meget omkostningskræven-de projekt, har vi foreslået, at det deles op i følgende etaper:

1.I 2007 - Ryesgade fra Møllestien til Jægergårdsvej og fra Kastanieallé til Brugsen 2. I 2008 - Ryesgade ud for torvet3. I 2009 - Torvet4. I 2010 - Torvet ved Brugsen og Ryesgade fra Brugsen til Emborgvej

Teknisk Udvalg i Ry Kommune har nu overleveret projektet til Forsynings- og Miljø udvalget i Skanderborg Kommune, og da de først diskuterer anlægspro-jekter i løbet af foråret, er dets skæbne endnu uvis. Så selvom vi har fået et godt og gennemarbejdet projekt, må vi kon-statere, at kommunalreformen medfø-rer, at vi i vid udstrækning skal starte forfra med at bearbejde politikerne i Forsynings- og Miljøudvalget. Så intet er i skrivende stund givet.

Kulturelle arrangementer:

Højkol turTraditionen tro var vi på tur til rhododen-dronparken ved Højkol i Rye Sønderskov, hvor skovfoged Niels Bach viste rundt. 30-40 deltagere var mødt frem den 1. juni, men desværre var en del af rhodo-dendronbuskene allerede afblomstrede. På vores tur til Højkol i 2005 var mange af buskene ikke sprunget ud Det er ikke nemt på forhånd at ramme det rette tids-punkt - gad vide hvad den milde vinter frem til januar her i 2007 kommer til at betyde for den kommende blomstring.

Sct. Hans bålEn rigtig hyggelig aften, hvor mange af byens borgere, såvel store som små, havde besluttet at se bål ved Møllen.

Der var god gang i cafeen, hvor specielt popcornene i år var en succes, og i gril-len (som vi nok skal tænde lidt før næste år), men ak, hvor pinligt med bålet. Det ville der bare ikke gå ild i. Vi må nok al-liere os med spejderne næste år så vi kan få bygget et ordentligt bål. Godt at Ulrik Haagerup leverede en levende tale, der fængede alle.

SangaftenDen 3. oktober havde vi arrangeret en sangaften i samarbejde med sognepræst Henrik Lund. Temaet var ”Efteråret i ord og toner”. Mange sange fra højskole-sangbogen og salmer fra salmebogen blev sunget, ledsaget af Henriks ram-mende fortolkninger og fortællinger. Katrine Bruno Hansen akkompagnerede på klaver. Ca. 25 mennesker mødte op til en god aften - ikke så mange, som vi kunne have ønsket.

Galathea foredragEn nyhed i år var foredraget den 15. no-vember, hvor Bjarne Jensen fortalte om sin tur på Vædderen i forbindelse med Galathea ekspeditionen. Der var ca. 30 fremmødte til endnu et arrangement med gratis entre og de fik en rigtig god beretning om Bjarnes tur fra Færøerne over Grønland til Azorerne.

Julemarked på MøllenBestyrelsens bidrag til Møllemarkedet den 3.12 var i lighed med de foregående år, at passe kaffe- og æbleskiveboden. Møllens bagegruppe leverede dejligt hjemmebag fra den store udendørs ovn. Også som sædvanlig en rigtig hyggelig dag i vores by.

Børn og unge arrangementer:

FastelavnÅret startede som altid med fastelavns-festen i hallen hvor store som små mødte op til fest. Her kunne vi møde krigere, prinsesser, Dolph osv i en skøn forsamling. Frivillige bagere havde sørget for, at der var lækre hjemmebagte fastelavnsboller - den musikalske trio sørgede for samba-rytmerne og gæsterne, ikke mindst, sør-gede for den glade stemning. Vi startede med fælles dans til sambarytmer, hvoref-ter vi slog katten af tønden og der var præmier i forskellige kategorier. Som sædvanligt var der gang i caféen med salg af kaffe og fastelavnsboller.

Børnedyrskue på mølledagenKaniner, katte, marsvin – og en masse børn der stolt fremviser deres kæledyr, er blevet en tradition ved mølledagen midt i juni. Børnene fortæller til et par dom-mere, der interesseret går rundt fra barn til barn og hører om hvad barnet ved om

18

2006deres kæledyr. Derefter er der præmier til alle. I år stod Borgerforeningen også for en bod med filtning og en bod, hvor man kunne snitte.

JuletræstændingJulen indledte borgerne med at møde talstærkt op til årets juletræstænding, som fandt sted på torvet. Vi startede med Nisse-o-løb rundt i byen og her gjalt det om at tælle nisser. Der blev trukket lod blandt de personer, der havde talt det rigtige antal nisser, og til de heldige vindere var der præmier.Efter løbet var der mulighed for at købe æbleskiver og glögg i skolegården. Pludselig dukkede julemanden op med godteposer til børnene og da mørket faldt på samledes vi alle omkring træet på torvet og så træet blive tændt mens vi sang et par julesange.

BørneteaterfestivalI samarbejde med biblioteket afholdt Borgerforeningen en mini-teaterfestival i weekenden op til efterårsferien.

Om lørdagen opførte Børnekulissens Hatteteater v/Lisa Kock Nielsen et impro-viseret stykke, hvor de fremmødte børn kunne være med og spille hovedrollerne. De børn, der havde lyst kunne vælge en af de utallige hatte teateret havde med-bragt og derved selv være med til at skabe en rolle. Lisa Kock Nielsen styrede forestillingen ved at fortælle historier, men sørgede også for, at børnene var meget aktive. En sjov oplevelse for både børn og voksne. Ca. 25 børn med voksne mødte op.

Om søndagen opførte teatergruppen ”Højerslev og Højerslev” stykket ”Pan-dekagekagen” med de kendte figurer Peddersen og Findus. Forestillingen, som også omfattede en del musik, var et flot udstyrsstykke med masser af detaljer i sceneopsætningen. Det var en god og sjov forestilling med professionelle og veloplagte skuespillere. Over 100 tilsku-ere, heraf ca. 40 børn, havde på forhånd bestilt billetter.

Kommunikation:I 2006 var der bl.a. tre ting, der tiltrak sig opmærksomhed på Borgerforeningens kommunikationsfront: Aktuelt i Gl. Rye, portalen og brunch-mødet.

Aktuelt i Gl. Rye – nu i far-ver og som egen foreningByens blad, Aktuelt i Gl. Rye, undergik store forandringer i 2006. Tidligere blev bladet opsat ved professionelle lokale kræfters gratis arbejde, men da hver ud-givelse altid har været et meget omfat-tende stykke arbejde, blev det uholdbart i længden.

Derfor blev der dannet en forening om-kring bladet bestående af repræsentan-ter fra Borgerforeningen i Gl. Rye, Gl. Rye Idrætsforening, Menighedsrådet Gl. Rye sogn, Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn, samt FDF Gl. Rye. Foreningen sørger fremover for bladets udgivelse og for igennem annoncer at indsamle pen-ge, så der kan blive betalt for opsætnin-gen, og bladet kan blive trykt i farver.

Vi er alle meget stolte af de foreløbigt to udgaver af det ”nye” Aktuelt i Gl. Rye, der er udkommet i farver og ny, lækker opsætning.

Portalen8. april gik en ny version af Borgerfor-eningens portal, www.glrye.dk, i luften. Tilbage på portalen kom en del af de informationer, der havde ligget på den gamle portal frem til efteråret 2005: Bl.a. informationer om Gl. Rye’s historie, for-eninger og institutioner i byen.

Men også nye tiltag er kommet til; tiltag, hvor hovedintentionen er, at Gl. Rye’s borgere skal have daglig eller ugentlig glæde af at tjekke siden for opdaterin-ger. Det drejer sig bl.a. om nyhedslisten, kalenderen, tilflytterguiden og opslags-tavlen. Opslagstavlen er stedet, hvor Gl. Ryes borgere kan sætte ting til salg, efterlyse ting eller måske annoncere et loppemarked. Dermed er det også an-tydet, at en del af målet med portalen er, at borgerne selv hen ad vejen skal bidrage med at skabe mere og mere af indholdet.

Portalens besøgstal har været overra-skende stort og stigende gennem 2006. Ca. 25 såkaldt ”unikke, daglige besø-gende” i de første to måneder stigende til p.t. 35 unikke, daglige besøgende. ”Unikke, daglige besøgende” er antal besøgende renset for de besøgende, som har besøgt siden flere gange inden for en dag. Ca. to ud af tre besøg er såkaldte ”tilbagevendende besøgende”; dvs. de har tidligere besøgt siden, og det viser, at mange borgere har taget siden til sig og bruger den jævnligt.

Brunch-mødet10. september søsatte Borgerforeningen et nyt tiltag i samarbejde med Gl. Rye’s mange foreninger. Et brunchmøde, hvor nytilflyttere kunne møde ”gamle” bor-

gere og høre lidt om, hvad Gl. Rye’s for-eninger kan tilbyde. Arrangementet blev en succes, men de enkelte foreningers ca. kvarter lange oplæg fyldte måske ri-geligt, hvorfor vi overvejer næste gang at lade foreningerne præsentere sig væ-sentligt kortere og efterfølgende lade dem møde borgerne mere uformelt ved små ”stande”.

Borgerforeningen modtager meget ger-ne ris, ros og forslag til, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere med Gl. Rye’s borgere.

Økonomi: Vi oplever stor opbakning bag forenin-gens arbejde, idet foreningen har et re-kordhøjt antal medlemmer i 2006 – næ-sten 300 familer har betalt kontingent.

Som nævnt i sidste års beretning, var vi villige til at spendere 30.000 kr. på at holde kulturfestival med gratis adgang til masser af lokal musik m.v. Desværre var det et meget dårligt vejr på dagen, og derfor voksede udgiften til knap 40.000 kr. Underskuddet var ikke så stort et problem som vores ærgrelse over, at vejret holdt mange tilskuere hjemme. Vi havde stor glæde af Kultursamvirkets tilskud på 30.000 kr. - uden det var festi-valen aldrig blevet til noget.

Vi oplevede også en vældig opbakning fra det lokale erhvervsliv som ydede støt-te til udgivelsen af foreningens jubilæ-umsskrift. Sammen med den rekordstore indtægt fra medlemskontingenter og et stort fremmøde til foreningens øvrige arrangementer gør det, at foreningens samlede underskud for 2006 kun bliver ca. 21.000 kr. - og det synes vi er billigt sluppet.

Afslutning;Vi vil i Borgerforeningen gerne slutte af med at sige tak til alle dem, der er mødt op til vores arrangementer, og til alle dem, der har deltaget aktivt i vores akti-viteter igennem året. Uden jeres hjælp ville det ikke være mu-ligt. Og så til sidst en opfordring til at melde jer under fanerne igen i det nye år. Betal jeres kontingent - jo flere med-lemmer, jo bedre muligheder er der for at lave et godt stykke arbejde til glæde for alle beboere.

19

2006Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006 lotte@skovsbergvej.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034 heidi.overgaard@glrye.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Martin Rud Ryesgade 52 8680 Ry, 8689 1115 martin.rud@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8680 Ry, 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Susanne Mattthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 8798 5000 susanne.matthiesen@glrye.dk

Rikke Østergaard

Suppleanter Ebbe MunkLine Streit Andersen

19

Foredrag ved Birgitte Nymann – Sundhed indefra og ud og fra top til tå.

Gl. Rye skoletirsdag 20. marts kl. 19:30

Et foredrag om de elementer, der påvir-ker vores sundhed, energi, overskud, kreativitet, kropsvægt, daglige velvære og livsglæde.

6 elementer, der påvirker vores sundhed:· Tanker/hjerne/kropssprog/mental indstilling · Luft/ilt/vejrtrækning · Vand/væske/hydrering · Mad/ernæring/fødevarer · Fysisk aktivitet/træning/motion/ bevægelse · Ro/søvn/mørke/stilhed

Alle 6 elementer påvirker vores sundhed i forskellig grad, og på alle 6 områder er der sket store ændringer i vores vaner og levemønstre i disse år. Vi er langt væk fra det miljø, kroppen er skabt til at færdes og opholde sig i, med sygdom, træthed og overvægt til følge.

Birgitte Nymann fortæller på levende vis om, hvordan man med små virkemidler kan gøre hverdagen, sundheden, form og figur bedre.

Birgitte Nymann er uddannet i idræt fra Københavns Universitet, er fast skribent og personlig træner på IFORM (skandi-navisk livsstilsmagasin) og på Børsens Fødevare- og sundhedstillæg, forfatter til en række slankebøger og bøger om forskellige træningsmuligheder, samt kursus- og foredragsholder inden for kost, træning, stress og motivation i ind- og udland.

Entré: 50 kr.Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye

Sundhed inde fra og ud og fra top til tå

Mange kommuner rundt om i landet har oprettet forskellige former for legeplad-ser til de firbenede. Her kan de lykkelige hundeejere mødes på et indhegnet areal med deres hunde, hvor disse kan få lov at tumle frit rundt med hinanden. Hunde, der har mulighed for naturlig omgang med artsfæller, bliver ofte mere omgængelige, og dermed en mindre plage for andre.En anden gevinst skulle gerne være, at vi ikke så ofte møder hunde uden snor, hvor det er påkrævet – f.eks. inde i sko-vene.

Er der mon andre end mig, der har et stort ønske om, at der her i Gl. Rye kan etableres en indhegnet tumleplads til vores hunde? Eller er der mon nogen, der har konkrete ideer/arealer til det?

I givet fald vil jeg gerne opfordre jer til at kontakte mig, så vi i fællesskab kan undersøge behov og muligheder.

Venlig hilsen Helen Grubbe, helen_grubbe@hotmail.com, tlf. 86 87 17 67

Hunde-legeplads efterlyses

20

Som du måske har læst eller hørt, har der på det seneste været en del tumult omkring skolen. Vi forældrerepræsen-tanter i skolebestyrelsen bad ved års-skiftet byrådet i Skanderborg kommune om at blive fritaget for hvervet i skole-bestyrelsen, og for nyligt har Else Dyrvig opsagt sin stilling som skoleleder.

Etableringen af den nye Skanderborg kommuneI forbindelse med etableringen af den nye Skanderborg kommune er der fra politisk side meldt ud, at der ikke umid-delbart skulle ske ”strukturelle ændrin-ger” på skoleområdet (læs: lukning af små skoler). For at komme i dialog med politikerne i det nye Familieudvalg, hvor skolerne hører under, etableredes alle-rede i foråret 2006 et netværk mellem alle skolebestyrelserne i den nye kom-mune. Via dette netværk forsøgte man at få et møde med politikerne i efter-året mhp. at diskutere det kommende budget. Dette blev imidlertid afvist med henvisning til, at Familieudvalget endnu ikke havde nogen formel kompetence over for skolerne.

Budgettet for 2007 og tilde-lingsmodellenI oktober fremlagde Sammenlægnings-udvalget et forslag til budget, der inde-bar en generel besparelse på 4 %. Dette blev senere ændret i 2 %. I november kom Familieudvalget med et forslag til, hvorledes dette budget kunne udmøn-tes. Modellen, der blev sendt til høring, indebar en harmonisering af bevillinger-ne til skolerne, der i store træk betyder, at alle skoler får lige mange midler til de første og den sidste elev. Denne model vil for Gl. Rye Skoles vedkommende betyde, at skolen skal spare 12 % i for-hold til niveauet for 2006.

Fra skolebestyrelsens side afgav vi et høringssvar, hvori vi tog kraftigt afstand fra denne besparelse og påpegede en række af de konsekvenser, det ville få for vores skole. Fristen for høringssva-rene var fredag den 16. november, og Familieudvalget skulle have møde den 19. De modtog i alt over 400 siders mate-riale hen over weekenden. Man kan selv forestille sig, hvor grundigt det bliver gennemgået, og resultatet var da også, at høringssvarene blev negligeret, og at der stort set ikke blev ændret i tilde-lingsmodellen. Det blev dog vedtaget, at ingen måtte rammes med mere end 5 % pga. harmonisering i det første år.

Problemet med tildelings-modellenProblemet med tildelingsmodellen er, set fra vores synspunkt, at den favorise-rer de store skoler. Da det, alt andet lige, er billigere at drive en stor skole end en lille, mener vi, at man burde tage højde for dette. Rigtigt meget af det arbej-

de, som lærerne laver i det daglige, er opgaver, der tager lige lang tid, om det vedrører 200 eller 800 elever. Et eksem-pel på det er, at udvikle en model for elevplaner, som alle elever skal udstyres med i løbet af dette skoleår. Da mange af disse opgaver er givet ovenfra, er der altså ingen vej udenom, og tiden kan kun tages to steder fra: den egentlige undervisning og ”udviklingsprojekter” som f.eks. ”udeskolen” for 4. årgang eller projektet om krop, kost og bevæ-gelse. Det første lader sig kun gøre et meget begrænset omfang, da der jo er regler for, hvor mange timer, eleverne skal have i de forskellige fag på hver årgang. Tilbage er så kun ”projekterne”. Desværre er det dem, som mange lærere opfatter som ”flødeskummet” ved det at være lærer, og der bliver således råd til mere af dette på de store skoler end på de små. Ergo kan man frygte, at nogle af vores gode og initiativrige lærere stille og roligt vil søge andre steder hen og skolen vil få vanskeligt ved at rekruttere nye lærere.

Processen videreDa Familieudvalget havde indstillet til-delingsmodellen til vedtagelse, bad vi endnu engang om at få et møde med dem, sammen med de øvrige skolebesty-relser i kommunen, for at diskutere kon-sekvenserne at deres beslutning. Dette blev igen afvist, denne gang med den begrundelse, at man ikke kunne mødes med nogen og ikke med andre. Den 12. december valgte vi at sende en mail til Sammenlægningsudvalget, hvori vi redegjorde for vores syn på den tilde-lingsmodel, de skulle vedtage endeligt dagen efter. I denne mail gjorde vi det klart, at vi ikke ville kunne stå inde for de betingelser, modellen giver for at drive skole i Gl. Rye.

Problemet med processenDet helt grundlæggende problem i pro-cessen er, at man først vedtager en tilde-lingsmodel, der favorisere de store sko-ler, og at man ikke er i stand til at svare på helt simple spørgsmål til modellen.

Eksempelvis, hvordan man vil finansiere forskellen mellem de 12 %, som model-len siger, at vores skole skal spare og beslutningen om, at ingen skole på ram-mes med mere end 5+2 %. Man kan hel-ler ikke fortælle, hvilke opgaver ledelsen ikke længere skal varetage, uagtet at modellen medfører en reduktion på ikke mindre end 33 % af ledelsestiden.

I stedet for at vedtage en model, som man reelt ikke kender konsekvenserne af, burde man først have diskuteret, hvordan strukturen på skoleområdet skal være fremover, om der skal sammenlæg-ges skole, eller der skal ske ændringer i opgavefordelingen mellem skolen og forvaltningen og dernæst have lavet en model, der understøtter den besluttede struktur. Som processen har været nu, er

rækkefølgen helt omvendt: man vedta-ger en model og siger, at den giver ”lig-hed for alle”, men reelt vil den betyde en nedprioritering af de små, lokale skoler og en centralisering. Hvis det er det, man ønsker, mener vi, at det ville have været mest fair at sige det åbent og ærligt, i stedet for at ”luske” det igennem v.hj.a. en model, der teknisk set giver lighed, men i virkelighedens verden betyder det modsatte.

KonklusionVi vil gerne understrege, at det ligger os meget på sinde ikke at skade Gl. Rye Skole eller stille medarbejdere eller ledelse i et dårligt lys. Det er vores opfat-telse, at vi har såvel medarbejdernes som ledelsen opbakning til, at vi har kæm-pet, som vi har, og det er ret alvorligt for skolen. Der er således ikke bare tale om, at vi råber ”ulven kommer”. Skolen står ikke foran en lukning, hverken i dag eller i morgen, med der vil givet blive tale om en skole af en helt anden kvalitet, og såvel elever som forældre vil opleve en væsentligt forringet service, stik imod hvad bl.a. Statsministeren lagde op til i sin nytårstale.

Da vi som nævnt ikke mente, at vi kunne stå inde for de betingelser, som kom-munen gav for at drive skole i Gl. Rye, valgte vi forældrevalgte at bede byrådet om at blive fritaget for hvervet i skole-bestyrelsen. Dette blev imidlertid afvist med den begrundelse, at man ikke kan udtræde af bestyrelsen med grund i, at man er uenige i den politik, som kom-munen eller andre vælger at føre. Vi mener omvendt, at vi er blevet valgt på et grundlag, der ikke længere eksisterer; da vi blev valgt, var det mhp. at udvikle skolen. Det er der med den nuværende model ikke længere basis for.

Det seneste, der er sket på skolen er, at Else Dyrvig har opsagt sin stilling som skoleleder pr. 1/3. Opsigelsen har i sig selv ikke noget med tildelingsmodellen at gøre, men det er klart, at skolen nu står i en ret vanskelig situation. Vi har vurderet, at det er vigtigt, at vi som forældre har en indflydelse på, hvem der bliver ansat som ny skoleleder og har derfor besluttet at gå ind i dette arbejde uafhængigt af uenigheden om tildelingsmodellen og vil derfor vente og se tiden an, mht. hvad vi skal gøre. Men ansættelsen af en ny skoleleder gør det endnu mere påkrævet, at vores kom-mune kommer med et konkret udspil i forhold til, hvordan de forestiller sig, at de 33 %, som der skal spares på ledel-sen, skal findes. Ellers kaster man blot ansvaret fra sig og giver en kommende skoleleder nogle betingelser, der må få enhver velkvalificeret til at tænke sig om en ekstra gang, inden han eller hun søger jobbet.

Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen Gl. Rye Skole

Hvad sker der med skolen?

20

21

Nyt fra vandværket

”Det må være ærgerligt….”

Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A.

Hjarsbækvej 7, Gl. Rye 8680 Ry

Tlf. 8689 8002 · Fax: 8689 8944

E-mail: rkv@mail.dk

”…for den, det har utætheden - det var, hvad jeg tænkte, da jeg hørte om vand-tabet.” Dette var bl.a. responsen hos den forbru-ger, der blev konfronteret med oplysnin-gen om, at vandtabet var blevet lokali-seret på vedkommendes adresse. Der er sikkert mange, der har tænkt det samme, og dermed udelukket deres egen instal-lation som værende utæt.

Kraftvarmeværket måtte derfor af man-gel på den rigtige tilbagemelding sætte et større detektivarbejde i gang, og det lykkedes efter et par timers indsats af kollegerne fra Brædstrup Fjernvarme at lokalisere det vejafsnit, hvor utæthe-

den skulle findes. De havde udviklet et system fra en tilsvarende problemstilling tidligere i Brædstrups fjernvarmenet, og denne ”ekspertise” kunne vi så drage fordel af i Gl. Rye denne gang.

Utætheder i centralvarmeanlægget er ikke billige, når det står på i længere tid - heller ikke for forbrugeren. I dette tilfæl-de viste en sammenligning af det seneste årsforbrug af varme med årsforbruget 2 år tidligere, at forbruget over de seneste par år var steget rigtig meget.

Det er derfor vigtigt, at man med mel-lemrum kontrollerer følgende: l at forbruget på fjernvarmemåleren no-

genlunde følger værdierne på den for-brugsberegning (Styringstabel) for det kommende år, som bliver sendt ud med årsopgørelsen.l at nyeste årsopgørelse ikke afviger me-get fra tidligere årsopgørelser, med min-dre der er store ændringer vejrmæssigt eller i forbrugsmønstret.l Luk for retur-hovedhanen og kontrol-ler, at fjernvarmemålerens ”L/h” -marke-ring efter nogle minutter falder til nul. Ring evt. til Kraftvarmeværket på 8689 8002 og få vejledning.

Henning Lewandowski, driftsleder

I år har vi i vandværket taget et nyt ”tast-selv” system i brug, og det er blevet overordentligt godt modtaget af vores forbrugere. Over 70% benyttede sig af det nye system, så det må siges at være en succes.

Vi udlovede 3 vin præmier blandt de for-brugere der benyttede det nye system.

De 3 vindere er:

Henning KristensenHerdis OlesenLene Thomsen

Alle vindere har fået besked.Billeder af vinderne følger senere.

I forbindelse med årsaflæsningen har vi igen opdaget, at en del målerbrønde i de nye udstykninger Skovstedvej/Skovs-bjergvej/Hedevej og Gerstedvej, ikke er blevet ført op i terræn ved anlæggelse af haver og indkørsler.Alle vandværkets forbrugere der for ny-lig har fået omlagt have, indkørsler o.l. bedes sørge for at deres målerbrønd er i terræn og synlig.

Retningslinierne for korrekt målerbrønd er:Vandmåleren må aldrig sidde dybere end 50 cm fra terræn og ikke højere end 20 cm.Det skal være en autoriseret vvs’er det foretager ændringen.Nye plomber kan rekvireres på vandvær-ket.

I april 2007 afholder vandværket gene-ralforsamling. Der vil vi bl.a. gennemgå værkets økonomi. Vi vil dog allerede nu varsle prisstigninger både på den faste udgift og på m3 prisen. Prisstigningen skyldes, at vi over det næste års tid skal have udvidet ledningsnettet så det også omfatter Hedelundvej og Hjarsbækvej.

Med venlig hilsen

Vandværket

21

22

Erhvervsportræt: Siggaard Biler

Kenneth Siggaard havde et trygt og godt betalt job som salgschef hos en af de sto-re. Alligevel slap han trosserne og blev selvstændig automekaniker. Nu driver han egen forretning på gensidig tillid.

”Hvis det skal prøves, skal det være nu”, siger Kenneth Siggaard om nogle af de overvejelser, han havde, inden han i 2003 startede Siggaard Biler i Gl. Rye. Dengang var han salgschef hos Ove B. Dirksen A/S i Skanderborg – forhandler af VW og Audi. Ifølge Kenneth selv en rigtig god arbejdsplads og et godt betalt job, som han var yderst tilfreds med. Men trangen til at være herre i eget hus var for stor for Kenneth. ”Jeg har en al-der, hvor jeg stadig kan nå at prøve no-get nyt, hvis det her ikke skulle gå, som jeg gerne vil”, siger 37-årige Kenneth. ”Og så har det altid ligget i kortene, at jeg skulle blive selvstændig – lige me-get, hvilken uddannelse, jeg fi k”, tilføjer han. Kenneth har helt fra barns ben haft ar-bejde, hvor han skulle tænke selv. Og som 14-årig begyndte han for første gang at rode med biler. Måske tænkte Kenneth allerede dengang på at få eget

værksted. I hver fald har Kenneth altid haft drømmen om at prøve selv med et eller andet, fortæller han. At det blev bi-ler har han ikke fra fremmede. Kenneths farbror er lige som Kenneth selv auto-mekaniker og har tilmed også sin egen forretning.

Specialet er stadig tyskerneDet var dog hos Dirksen, at Kenneth fi k den største ballast til at starte Sigga-ard Biler. Hele 14 år nåede Kenneth at arbejde for VW- og Audi-forhandleren i Skanderborg. Her startede han som mekanikerlærling og arbejdede i årene efter både som svend, værkfører, sælger og til sidst altså salgschef. En målrettet karriere, hvor Kenneth nåede hele vejen rundt og fi k godt med erfaring.Nu er Siggaard Biler med 3 ansatte en del af AutoMester-kæden, men Kenneth har naturligvis stadig VW og Audi som sit speciale. Det betyder dog ikke noget for ejerne af Toyota, Ford eller andre mær-ker. Siggaard Biler tager alle fabrikater ind, og alle får samme behandling, siger Kenneth med et smil på læben!

Gensidig tillid er nøgleordetOg det med behandlingen af kunderne går Kenneth meget op i. Lige meget om det gælder det ene eller andet bilmær-ke, og om der er tale om reparationer, service, køb eller salg af brugt bil – for Siggaard Biler er det det gensidige tillids-forhold til kunderne, der tæller. ”Vi be-handler folks biler, som om de var vores

”Vi behandler bilerne, som var de vores egne”

Indehaver Kenneth Siggaard med sit personale

23

Erhvervsportræt: Siggaard Biler

23

egne”, siger Kenneth om den måde han arbejder på. Dét med annoncering er heller ikke no-get Siggaard Biler benytter sig af. Han har kunder helt fra nordenfjords, men flest fra Århus, Silkeborg og Ry-området. ”Og det positive er, at de kommer, fordi de har hørt noget godt om os”, fortæller Kenneth.

Der skal være tid til hobby og familieMen arbejdet og kunderne er ikke det

hele for Kenneth. Med marker og skove lige uden for døren og en velopdragen labrador på gulvet giver det visse hints om Kenneths store fritidsinteresse – jagt! Også landevejscykling kan få mekanike-ren til at smide twisten og komme ud i den friske luft. ”Det handler om at gøre noget, man har det godt med”, siger Kenneth, der er gift med Kia, og sam-men har de to børn. ”Jeg er fantastisk glad for mit valg om at blive selvstændig mekaniker, men der skal også være tid til at være noget for familien”, slutter Ken-neth Siggaard.

Selv om du finder din næste bil hos en privat, hjælper Siggaard Biler dig gerne med at gøre købet så trygt og sikkert som muligt. Her kan du læse nogle gode råd om

det at købe brugt:

Når man har fundet den bil, man ønsker at købe, bør man gennemgå den grun-digt. Hvis bilen er importeret som brugt, er der særlig grund til at være opmærk-som fordi det er vanskeligere at kontrol-lere dens historie.

Gå en tur rundt om den, og åben døre og klapper. Der er en række forskellige ting, som kan være tegn på at bilen har kørt meget langt.

Tjek servicebogen, hvis en sådan findes.Spørg, hvor bilen er blevet vedligeholdt.

Se efter service-/olieskiftmærkater, mær-kater, som indikerer, hvornår næste olie-skifte eller tandremsskifte skal foretages. Disse mærkater isættes af værksteder og kan være placeret i motorrummet, på dørstolpen eller i kabinen, f.eks. i hand-skerummet. Der kan også under solskær-me eller i handskerummet ligge regnin-ger eller anden dokumentation, hvoraf det fremgår hvad kilometertallet var på en given dato.

Er dækkene nye, selvom bilen angiveligt ikke har kørt ret langt.

Er nogle af køleslangerne udskiftet eller spændebåndene nye, er batteriet ikke ret gammelt. Batterier har ofte en dato-mærkning.

Er der mærkater på ruderne? Hvis der

f.eks. er schweiziske autobahn vignetter for 4 forskellige år, er det så sandsynligt, at bilens kilometertæller viser rigtigt?

Efterse også bilen indvendig, navnlig på førerpladsen. Er der mange tegn på slid?

Er dørbeklædningen fedtet, sædepol-stringen slidt, er rattet blankslidt, er gearknoppen blankslidt, er pedalgum-miernes riller slidt væk, eller er der tegn på at en eller flere af disse enheder er skiftet?

Kilde: www.bilviden.dk

Siggaard Biler er med i Danmarks største kæde af frie værksteder, AutoMester-kæden. På www.automester.dk finder du bl.a. gode tips til at blive en gladere bilist. F.eks.:

Sådan måler du dæktrykket rigtigt Forkert dæktryk slider mere på dækkene end nødvendigt.

Når du kører med lavprofildæk, slides dækkene på midten, hvis dæktrykket er for lavt. Jo bredere dine dæk er, jo værre bliver det. Og så får du ikke det vejgreb, du har betalt for. Husk derfor at dit dæk-tryk altid skal måles i kold tilstand.Hvis du f.eks. har været på motorvej, er luften i dækkene opvarmet og ”fylder” mere. Derfor får du en forkert måling af trykket.

Sådan fjerner du ridser og mærker Man skal spraylakere for at få et pænt resultat, når man udbedrer småskader i bilens lak. Din AutoMester kan løse op-gaven for dig. Hvis du vælger at gøre det selv, skal du først kende nogle råd.

Siggaard Biler:l Køb, salg og bytte af brugt bill Rådgivning og eftersyn ved pri-vat køb af brugt bill Alle former for reparationerl Serviceeftersynl Montering af dæk og fælgel Klargøring til synl Montering af ekstraudstyrl Vinterklargøring

Kontakt eller besøg Siggaard Bi-ler:Galgebakken 3Gl. RyeTlf. 86 89 86 42Mobil: 20 28 16 14

E-mail: salg@Siggaard-Biler.dkwww.Siggaard-Biler.dk

Kenneth i de franske bjerge

24

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke

FebruarDen 4. Septuagesima kl. 11*Den 11. Seksagesima kl. 14 Erik Bredmose SimonsenDen 18. Fastelavn kl. 11 Den 25. 1. søndag i fasten kl. 14*

MartsDen 4. 2. søndag i fasten kl. 11Den 11. 3. søndag i fasten kl. 9 Jesper HanneslundDen 18. Midfaste kl. 11* Den 25. Mariæ bebudelses dag kl. 11

AprilDen 1. Palmesøndag kl. 11* Den 5. Skærtorsdag kl. 11 Den 6. Langfredag kl. 14Den 8. Påskedag kl. 11Den 9. 2. påskedag kl. 9 Den 15. 1. søndag efter påske kl. 14 Erik Bredmose SimonsenDen 22. 2. søndag efter påske kl. 11* Børnegudstjeneste Den 29. 3. søndag efter påske kl. 14

MajDen 6. 4. søndag efter påske kl. 11* KorafslutningDen 13. 5. søndag efter påske kl. 9 Jesper HanneslundDen 17. Kristi Himmelfarts dag kl. 10.30 KonfirmationDen 20. 6. søndag efter påske kl. 14 Den 27. Pinsedag kl. 11Den 28. 2. pinsedag kl. 9 Erik Bredmose Simonsen

* Sct. Sørens Kor medvirkerKaffe i våbenhuset første søndag i måneden.

Børnegudstjeneste

Hånden som temaSøndag den 22. april kl. 11 er der bør-negudstjeneste med hånden som tema. Salmer, musik, tekster, bønner osv. vil ka-ste lys over hændernes vigtighed. Hvad er det vi gør med hænderne? Prædike-nen vil være en samtale med børnene om hændernes forskelligartede brug. Vi vil sammen opdage, hvad det betyder at holde et andet menneske i sin hånd, og hvad mon Gud mener med, at ingen kan rive os ud af hans hånd. Kirken vil være pyntet, og Sct. Sørens kor vil i nye farverige trøjer få kirken til at gynge af rytmer og poesi. Efter gudstjenesten er der saft og grønt i våbenhuset.

Nye gudstjenestetiderPå grund af nyt teamsamarbejde mellem Ry-egnens præster og sogne har menig-hedsrådet flyttet den faste gudstjeneste til kl.11.00. Det er bl.a. sket efter op-fordring fra Skanderborg provstis nye provst, Jette Marie Bundgaard-Nielsen. Vi håber det nye tidspunkt vil falde i god jord i Gl. Rye, så vi får velbesøgte og kraftfulde gudstjenester.

Menighedsrådet

25

Multimediegudstjenestefor FDF og Gl. Rye sogn.

Tirsdag den 20. marts kl. 18.30

Tirsdag den 20. marts bliver en meget anderledes aften i Sct. Sørens kirke. I samarbejde med FDF afholder vi en mul-timediegudstjeneste, altså en gudstjeneste hvor de nyeste elektroniske medier anvendes.

Gudstjenestens gang og bibelske tekster iklædes nutidens sprog og billeder. Vi vil bl.a. bruge fi lmklip, musikvideoer, dagens toner og poesi. Hvad sker der, når nutidens lyd og billedstrøm mødes med det bibelske univers? Hvad siger FD-Ferne? Passer det bibelske univers overhovedet til vores mo-derne levevis? Vi vil spørge: Søger vi mon det rigtige sted, når vi skal fi nde svar til vores liv med hinanden? I en dialog-prædiken vil alle i kirken blive inddraget og spurgt: Søger du det rigtige sted?

Multimediegudstjenesten er arrangeret i samarbejde med FDF, men nysgerrige i sognet er naturligvis velkommen til at deltage. Undervejs synges nye salmer og FDFérne vil aktivt tage del i gudstjenesten via forskellige opgaver. Vær beredt på en lys aften, hvor vi tør udfordre hinanden og spørge til vores måde at leve på.

Trio Klezmer i Gl. Rye KirkeMandag d. 12. marts kl. 20

”Channe Nussbaum synger, så hårene i nakken stritter, og klumpen i halsen mel-der sig.Man skal være en ualmindelig død cigar for ikke at lade sig rive med.”- Georg Metz, Information 25/3-02

Mandag d. 12. marts kl. 20 er der verdensmusik på programmet i Sct. Sø-rens Kirke, når Channe Nussbaum sammen med Trio Klezmer lægger ve-jen forbi Gl. Rye.

Trio Klezmer består af Channe Nussbaum, sang, Mette Smidl, violin og Øyvind Ougaard harmo-nika. Den stigende inte-resse for klezmer-musik er nem at forstå, når man har oplevet trioen Nussbaum - Smidl - Ougaard, der bl.a. fremfører musikken fra den aktuelle CD ”Trio Klezmer”.

Med udgangspunkt i traditionel klezmer

og jidishe lieder skaber denne trio sit eget univers. Konceptet er enkelt : Vio-lin, harmonika og vokal boltrer sig i sen-timentale ballader og lyn-tempo polka-er. Her udfoldes spillemandens råstyrke såvel som nutidens rytmik og tonesprog. ”Vi spiller traditionel jødisk musik, men

lader ungarske og ru-mænske sigøjnerstrofer optræde instrumentalt midt i sangene, det pas-ser godt sammen” siger trioen.

Channe Nussbaum har med to anmelderroste CD´er med bandet Spiel-niks og en række kon-certer i udlandet marke-ret sig som klezmerens danske frontfi gur. Jyl-landsPosten hædrede

bandet med betegnelsen ”årets livekon-cert 2001”. Mette Smidl´s violin-spil bygger på to hovedelementer: Det solide grundlag fra det klassiske og den sigøjner-tradition,

som hun i mange år har dyrket med sin egen trio og med orkestret Gypsy jam. Øyvind Ougaard har igennem de sidste 20 år været landets mest benyttede stu-diemusiker på sit instrument harmoni-kaen . Med sin kolossale rutine er han en af de få, der udnytter hele instrumentets bredde, og han leverer den fyldige bund under trioens udfoldelser.I CD-anmeldelserne beskrives musikken bl.a. således :

”Nu har hun - i Trio Klezmer - allieret sig med harmonikaspilleren Øyvind Ougaard og violinisten Mette Smidl, et par fremra-gende musikere, som til fi ngerspidserne forstår, hvad det hele handler om.”- Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende 3/4-02

Men denne musikform kommer nu bedst til sin ret, når den opleves i levende live,hvor samspillet mellem musikere og pub-likum tilføjer en ekstra dimension. Alle er meget velkomne til koncerten.

26

Henrik Lund

Med foråret og bøgens blade springer konfirmanderne ud. Som ny sognepræst har jeg derfor valgt at trykke et uddrag af talen fra konfirmationen sidste år for at give et indtryk af, hvad der ven-ter Kristi Himmelfarts dag den 17. maj kl. 10.30, hvor der er konfirmation i Sct. Sørens kirke. Måske også kommende konfirmander og forældre kan bruge talen til at se frem mod deres konfirma-tionsforberedelse i Gl. Rye sogn. I løbet af foråret inviteres alle i 6. klasserne til et informationsmøde, se invitationen ne-denfor. Kan hænde talen også har bud til andre, døm selv.

Kære konfirmander. Det har været pragtfuldt at få lov til at undervise jer og lære jer at kende. I har udvist tillid og varme, været åbne for kristendom og kirke, trukket overbærende på smi-lebåndet, når jeres præst blev for kræ-vende og vild. Selvfølgelig har I også selv været vilde indimellem, og der har været stunder, hvor jeg har måttet gøre Winston Churchills ord til mine. Churchill sagde engang: ”Det er lettere at styre en nation i krig end at opdage et barn i puberteten”. Men det meste af tiden har vi haft det rigtig godt sammen, og I har forhåbentligt lært en masse.

Vær vellykketVores samvær har givet anledning til at overveje, hvad det er i et menneske, jeg sætter mest pris på. Hvilken menneskelig egenskab sætter du mest pris på? Det sad jeg og overvejede på vej hjem i bussen efter en skøn dag med jer i København.

Og hvad skal jeg mon svare? Er det ær-lighed, jeg sætter højest i et menneske, - eller måske det, at jeg kan stole på en anden? Hvad med omsorg og godhed?

For at få hjælp til svaret kiggede jeg i aviserne, fjernsynet, reklamerne, annon-cerne og hørte lidt smart radio. Alle ste-der fik jeg det samme svar. Den største menneskelige egenskab er evnen til at være vellykket. Livet handler om at være vellykket. Du skal sige de rigtige ting, klæd dig på den måde der er ”in”, lugte eksotisk af noget der ikke er til udtale, høre den musik alle de andre hører, få den sejeste uddannelse, kysse den smar-teste kæreste, køre i den nyeste bil, - ja, kort sagt skal du have tjek på livets sager både i det små og i det store. Menneske,

vær vellykket, lyder budskabet i avisen, radioen, fjernsynet. Så får du selvtillid og sikkerhed. Derfor er evnen til at være vellykket også den bedste menneskelige egenskab. Her har vi det, vi må sætte mest pris på hos et menneske. Du skal for alt i verden være vellykket.

Villig til at dumme sigUndskyld mit sprog, men jeg tror det er en forbandet løgn. Vores samvær fra august til i dag har overbevist mig om, at der i hvert fald er to egenskaber, som er meget større end at altid at skulle være vellykket. Jeg tænker på det vi har turdet

overfor hinanden, navnlig efter konfir-mandlejren:

At være villig til at dumme sig.At turde tage en chance.

De to egenskaber er helt nødvendige, hvis der skal findes frisk luft, åben him-mel, lave tærskler og små barriere mel-lem mennesker. De to egenskaber ud-vider den daglige horisont. Hvor der findes et menneske, som er villig til at dumme sig og et menneske som tør tage en chance, er det altid lettere at leve for andre.

Vi mennesker holder ofte så meget på os selv. Vi vil for enhver pris undgå at dum-me os, undgå at tabe ansigt. Så hellere blive sur og kold indeni, hellere være in-desluttet, overkontrolleret og ængstelig. Se altid til siden og baglæns, før du siger noget. For du kunne risikere at dumme dig. Det er en forfærdelig lidelse at leve sådan. Det bliver man ensom af, for alle skubbes til side, selv de nærmeste kan man blive bange for at være nær.

KlovnenDer findes et mærkværdigt billede af Jesus, som for altid har sat sig fast i mit indre. Det viser Kristus på korset, vel at mærke Kristus fremstillet som en klovn. Se, der hænger en klovn på korset, og netop den fremstilling bærer på en dyb pointe. Gud er en Gud, der aldrig er

bange for at dumme sig. For lidt siden læste Sally historien om Jesus, der møder tolderen Zakæus (se Lukas kap. 19). Og Zakæus var et menneske, som man helst skulle undgå. Han var uren efter jødernes regler, tilmed en skatteopkræver der var blevet rig af at indkræve mange penge af folk. Så han var udstødt og ringeag-tet. Ingen kunne drømme om at sidde til bords med ham, endsige komme i hans hus. Men Jesus viser, at han er villig til at dumme sig for at mindske afstanden mellem mennesker, villig til at tage en chance for at lade kærligheden komme til. Han vælger selv at tabe ansigt og komme nær Zakæus, helt nær. Han er ikke bange for ypperstepræsternes dom, farisæernes hån og deres latterliggørelse af ham som person, - at de griner, sladre, peger fingre og vender en iskold skulder til, fordi han taler med en uren person. Jesus lever ikke for at være vellykket, men for at lade livet gro. Og idet han ser Zakæus ensomhed og hans brændende ønske om ikke at være udstødt, tager Jesus klovnedragen på. Synet af Zakæ-us, som er kravet op i et træ for på den måde at være lidt med i det som sker, får Jesus til at gribe ind og henvende sig til ham ingen vil tale med.

Kan du lide at leve, Zakæus, spørger Je-sus, mens de omkringstående kigger for-arget på ham. Kan du lide at leve, for så skal du komme ned fra det træ og være villig til at tage en chance, være villig til at dumme dig. Det åbner livet op, det gør dagen levende og spændende, giver kontakt til andre, intimitet og nærhed. Gud siger, du er god nok, Zakæus, så kom ned fra det træ og giv dig hen til livet med de andre. Du skal ikke være bange for at dumme dig og du skal ikke leve på afstand af de andre. Se alle de sollyse sletter, som ligger og blinker der ude. Andre mennesker venter på dig, venter på, at I sammen skal erobre timerne og dagene. Kommer du, Zakæus? I dag er jeg gæst i dit hus. Din Gud vil være sam-men med dig.

Villig til at dumme sig

27

Ka´ du li´ at leve?Kan du li´ at leve? Det spørgsmål har væ-ret ledetråden for hele vores konfirma-tionsforberedelse. Fra mange forskellige synsvinkler er I blevet spurgt om jeres forhold til livet: Kan du li´ at leve? Og i dag bliver alle temaerne sammenfattet. For om lidt bekræfter Gud sin kærlighed til jer. Han vil have, at I skal kunne li´ at leve. Derfor siger Gud til jer: Jeg holder af jer, som I hver især er. I skal ikke holde på jer selv og være bange for de andre, føle jer udstødte og fremmede i verden, gå til bunds i forsøget på altid at være vellykket. Det skal ikke gå jer som Zakæ-us, der sidder ensom oppe i træet. I lever på min kærlighed. Der er en Gud, som holder af jer uden betingelser og uden motiver. Der er en Gud, som gør sig til klovn for jeres glæde. Han er så villig til

at dumme sig for jeres skyld, at han til sidst bliver spyttet på, grint af, betragtet som et fjols og klynget op på skammens træ. Hvem har dummet sig mere efter-trykkeligt end den almægtige Gud, som vælger at dø på et kors. Det sker, fordi I skal gå frit ud i livet uden at være bange for at dumme jer. Lad nogen få at vide, hvem I er. Hold jer ikke tilbage fra at leve, prøv, om I kan rokke ved verden. Giv jer hen til de andre, og husk hver dag på, at et menneske ikke gror og modnes af at være vellykket, men af at turde dumme sig. Det betyder ikke, at det er om at dumme sig mest muligt. For det er det selvfølgelig ikke. Men det er om at gøre at være et levende menneske; - et men-neske som tør igen og igen.

Kære konfirmander: Lyt nu til hvad der bliver sagt til jer, når vi efter næste salme mødes ved alteret. Glem et øjeblik alt om gaver, bumser og lækkert hår. Mærk kir-kens varme og hør Guds ord. I har været skønne at være sammen med, og jeg vil gerne sige jer tak for den rigdom I har bragt mig, bare ved at være dem I er. I har været villig til at tage chancer med kristendommen, kirken og mig. Det er den måde, at livet bliver levende på. Bliv ved med at turde. I er allerede gode nok. Hør blot Guds ord til jer.

H. L.Bededag 2006

Konfirmand 2007-2008Informationsmøde og tilmelding

Hvad vil sige at være konfirmand 2007. Er det kedeligt? Måske det er bedre at sove længe? Hvordan forløber undervis-ningen og hvad lærer man? Skal vi på tur eller udflugt? Hvornår er konfirmati-onsdagen, og hvordan sætter man håret den store dag?

Søndag en 18. marts efter gudstjenesten holder vi en sammenkomst i præste-gården for de nye konfirmander, deres forældre og søskende. Her vil vi se frem mod konfirmandundervisningen, der be-gynder i august og løber frem til konfir-mationen Kristi Himmelfarts dag torsdag den 1. maj. Som ny præst i Gl. Rye glæder

jeg mig meget til at møde de nye kon-firmander. Jeg har gennem de seneste 9 år haft mange skønne konfirmander og hver uge set frem til vores samvær. Tirs-dag og torsdag morgen, hvor jeg har set ind i 50-60 unge øjne, har budt på timer af sjælden rigdom. Det er stort at få lov til at undervise i det ens hjerte brænder for og sammen med nysgerrige unge gå på opdagelse i det vældige menneskeliv. Derfor ser jeg også frem til et spænden-de og lærerigt konfirmationsforløb i Gl. Rye, hvor vi vil udfordre hinanden med vedkommende og troværdig tale om at være menneske (ung) i dag.

Orienteringen finder sted i forlængelse af gudstjenesten den 18. marts kl. 11. Alle i 6. klasserne fra Gl. Rye skole er velkommen. Det gælder naturligvis også for elever, der går i andre skoler. Kom, se, hør og mærk, hvordan det er at være konfirmand i Sct. Sørens kirke. Lad os turde tage chancer med hinanden, fylde kirken med det vi er og plante masser af liv i det nye kirkehus.

Af hensyn til stole, kaffe osv. bedes I så nogenlunde tilmelde jer hos Henrik Lund (86 89 80 37 – hlu@km.dk).

28

Udflugt til Vedersø og VesterhavetTemadag om den danske digterpræst Kaj Munk

Lørdag den 2. juni

Årets sogneudflugt bliver en temadag om den danske digter og præst Kaj Munk (1898-1844). Vi mødes på parke-ringspladsen foran præstegården kl. 9, og kører derpå mod den lille vestjyske by Vedersø, hvor Kaj Munk fra 1924 til 1944 var præst. I Vedersø vil der være et kort foredrag om Kaj Munk af lektor Jens Kri-stian Lings, der er formand for Kaj Munk selskabet og har et indgående kendskab til Kaj Munks liv og forfatterskab. Det vil fremgå, at Kaj Munk er en omstridt per-sonlighed i dansk litteraturhistorie og en markant skikkelse i forrige århundredes

kirkeliv. Vi skal se kirken og her høre om digterpræstens idealistiske forkyndelse, be-søge kirkegården og kaste et blik på præstegården. Frokosten indtages i Veder-sø sognehus eller i klitterne med udsigt til Vesterhavet. Undervejs til Vedersø gør vi holdt ved mindestenen på Hørbylunde Bakke. Det var her Gestapo en kold janu-ardag 1944 henrettede Kaj Munk, fordi hans skarpe pen både i prædikener, taler og skrifter opfordrede til modstand mod

besættelsesmagten under 2. verdenskrig. Velmødt til en dag i kompromisløshedens tegn i selskab med et men-neske, som kæmpede for det han holdt af: Sprog, land, kirke og kristendom. Vi vil være i Gl. Rye sidst på efter-middagen.

Tilmelding kan ske hos menighedsrådets kasserer: Grete Christensen (tlf. 86 89 88 00). Turen er gratis (inkl. frokost) og til-meldingen sker efter først til mølle prin-cippet.

Nye medlemmer er altid velkomne. Vi øver torsdag mellem 15-16 i kirken. Her i foråret tager vi endvidere på korstæv-ne i Odder. Stævnet er arrangeret af FUK (Folkekirkens Ungdomskor)

Korstævne for ca. 3. - 5. klassetrin Der afholdes korstævne i Odder Sogne-kirke lørdag d. 3. marts kl. 10.00.

Instruktør er Lise-Lotte Kristensen, som i en årrække var organist ved Fredens kirke i Århus. Nuværende ansættelse er Sct. Catharinæ kirke i Hjørring. Lise-Lotte har været instruktør ved adskillige korstævner.

Temaet for stævnet er påske og forår. Der forventes ingen forberedelse hjem-mefra.

Tidsplan: kl. 10.00 Stævnet starter kl. 12.00 Frokostpause. Medbring mad-pakke og drikke kl. 14.00 FUK giver kage og saftevand til børnene kl. 16.00 Åben prøve/koncert. Invitér gerne forældre kl. 16.30 Stævnet slutter Kirkens adresse: Odder Sognekirke, Kirkesti 3 8300 Odder

Sct. Sørens Kor er i gang igen

PåskenMenighedsrådet har naturligt nok valgt at sætte tryk på kirkens største højtid, påsken. Palmesøndag den 1. april kl. 11 hjælper Sct. Sørens kor os med at tage fat på påskeugen. Gudstjenesten vil dufte af palmegrene, og vi vil markere indtoget i Jerusalem, æslet lader vi dog blive på marken.

Skærtorsdag (den 5. april) holder vi gudstjeneste kl. 11, hvor vi sætter fokus på måltidet, indstiftelsen af nadveren. Der er premiere på nyt alterbrød bagt i sognet. Det bliver en gudstjeneste med bid, som vil række ud efter både sanser og hoved. Bordet er dækket og enhver er inviteret som gæst. Langfredag har menighedsrådet under kyndig vejledning af Katrine Bruno invi-teret en række dygtige musikere for at hjælpe med at give langfredagens lidelse og skrig de rette toner. Langfredag er en

af årets store gudstjenestedage: Se den særskilte omtale af langfredagens mu-sikgudstjeneste.

Den mest betydningsfulde og stærkeste dag hele året, påskedag (søndag den 8. april kl. 11), byder i år på en musikalsk overraskelse foruden Kristin S. Jakobsens og Katrine Brunos vellydende samarbej-de. Påskens fantastiske salmer og tekster vil fylde hele kirkerummet, og vi byder op til en festlig højtid. Så slip havered-skaberne mellem kl. 11 – 12, tag een eller måske familien i hånden, og lad os sam-men fejrer opstandelsens kraft.

29

Sct. Sørens Kirkewww.glryekirke.dk

Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Gravermedhjælper:

Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37

Menighedsrådet:Formand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Næstformand: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer og kontaktperson: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Anders Bendsen Himmelbjergvej 12, Gl. Rye Tlf. 8689 8317

Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

29

Selskabskristendom

At tænke stort

MusikgudstjenesteLangfredag, den 6. april, kl. 14.00

Religionernes møde – Danmark, også mit fædreland!

Lørdagscafe med Naser KhaderLørdag den 21. april kl. 15 Gl. Rye skole

Na

ser

Kh

ad

er

I forårets lørdagscafe får vi besøg af Na-ser Khader, cand. polit, forfatter og fol-ketingsmedlem for Det Radikale Venstre. Naser Khader præsenterer selv lørdagsca-feen sådan:

”Danmark bliver i stigende grad et multi-etnisk og multikulturelt samfund – to begreber som skræmmer mange. Men hvad betyder det? Nogle mener, at dansk kultur er truet, andre at det går fremra-gende godt, og at det er fantastisk ekso-tisk. Sandheden er, at Danmark er under forandring, og det giver både problemer og nye muligheder. Jeg giver mit bud på danskheden og på om man kan være både dansker og muslim på samme tid”.

Naser Khader er en af Folketingets mest markante og modige politikere. Han er halvt palæstinenser, halvt syrer og kom til Danmark i 1974. Uddannet ved Køben-havns Universitet. Har arbejdet som tolk, oversætter og konsulent, været medlem af Etisk Råd. Naser Khader har udgivet en række bøger; bl.a. ”Ære og Skam” (1996), ”Khader.dk” (2000), ”Modsætninger mø-des” (2003). I 2000 modtog han Moders-målsprisen og i 2002 Heibergprisen.Alle er velkommen til foredraget. Der er fri adgang.

Jan

Kjæ

rsta

d

Studiekredsen om Jan Kjærstads roman Forføreren er kommet godt i gang. Der er forbavsende god åbenhed omkring bordet og en herlig atmosfære. Alle kommer til orde, og vi kaster os ud i spændende samtaler om bogens tema-er, temaer som vi kender godt fra vore egne liv, så det gør godt at tale dem ud gennem Forførerens rige persongalleri. Vi har delt romanen op i fem bidder og læser ca. 100 sider til hver gang. Nye del-tagere er velkomne til en god gang sam-talekristendom. Romanen viser på forbil

ledlig vis, at taler og tænker vi stort om at være menneske, finder vi de kristne grundtemaer midt i samtalen. Aftnerne finder sted i præstegården og de næste datoer er: Torsdag den 8. februar, den 8. marts, den 12. april og den 3. maj.

Jette Rosendal, sopranMarianne Leth, fløjtePoul S. Jacobsen, orgel

Musikgudstjenesten vil forme sig som en vekslen mellem bibellæsninger, fælles-salmer og en opførelse af passionsmusik, bl.a. arier fra Bachs Matthäus -og Johan-nes Passion og Pie Jesu fra Andrew Lloyd Webbers Requiem. Musikken og teksten leder os igennem en koncentreret udga-ve af lidelseshistorien.

30

Forårsstemning i menighedsrådetDet nye kirkehusI løbet af vinteren har menighedsrådet afholdt flere byggemøder, både med og uden arkitekt Anders Kærsgaard fra Årstidernes Arkitekter. Det er en spæn-dende proces sammen at udarbejde de endelig tegninger til det nye kirkehus. Der er meget at tage i betragtning, hvor-for byggeudvalget (Eva Jensen, Søren Frandsen, Annette Haagerup og Henrik Lund) tillige med resten af menighedsrå-det har holdt grundige og lange møder.

Næste led i processen er at indbyde håndværkere til at afgive tilbud på byg-geopgaven, hvorefter der er licitation. Ifølge arkitektens tidsplan skulle hånd-værkerne gerne gå i jorden, når solen har fået magt og foråret for alvor er kommet over os. For menighedsrådet er der derfor en ekstra grund til at lytte efter vibens komme. Interesserede kan følge med i byggeriet på kirkens

hjemmeside (www.glryekirke.dk), hvor vi løbende vil tage fotos, skrive nyheder o.lign..

Menighedsrådet

Modernisering af folkekirkenVisioner for Gl. Rye sognDen 1. januar 2007 var en skelsættende dag for folkekirken, idet en række nye love trådte i kraft. Der er tale om den største samlede reform af den kirke-lige lovgivning siden kulturminister I. C. Christensens lov om menighedsråd i 1903. Ifølge kirkeminister Bertel Haarder er sigtet en tiltrængt modernisering af kir-ken, hvor menighedsrådene stilles langt friere end tidligere. Menighedsrådet får således bedre vilkår for selv at prioritere, hvordan man lokalt vil være kirke i dag, og der åbnes for mange nye muligheder, bl.a. samarbejde på tværs af herskende sognegrænser. Gode og nye dimensioner

tilkommer nu rådsarbejdet, som før den nye lovpakke i væsentlig grad har været fastlåst af lovgivningen til primært at beskæftige sig med kirkens mure og ydre rammer. Kirkens indhold har kun i begrænset omfang været et anliggende for menighedsrådet. Sådan er det imid-lertid ikke længere.

Bl.a. som følge af de nye muligheder tager menighedsrådet nu fat på visi-onsdrøftelser af, hvordan vi bedst kan være kirke i Gl. Rye i dag. Forslag, ideer, tanker, nye tiltag, små som store ønsker osv. fra Gl. Ryes beboere hilses derfor hjertelig velkommen. Send gerne en mail, ring eller opsøg en fra rådet for at give din mening til kende. Kirke er noget vi er fælles om.

Menighedsrådet

Bøn skrevet på opfordring til bogprojekt om nutidigt bønsliv

En forbøn for fjender og uvenner

Vor Herre på jorden.Af dig har jeg lært at vente det gode af den anden,at række hånden ud, smile varmt og være imødekommende,give tid og plads til andet end mit eget, tålmodigt lytte efter hvad der bor i den andens indre.Hver dag gør jeg så nogenlunde mit bedste.Nu har livets mørke blokeret det du vil mellem mennesker.Jeg har fået en fjende, et menneske er blevet en forbistret uven,ja, et menneskes væsen, ord og smil giver søvnløse nætter.Det er en daglig pine at være sammen.Hver gang han træder ind ad døren, rejser hadet sig hårdt op.Det begynder i maven og forfører resten af kroppen.Hadets væmmelse sætter mig ude af stand til at gøre, hvad du har lært mig.Derfor beder jeg om din hjælp:Vær med min fjende,besøg ham og ethvert væsen, ord og smil der giver søvnløse nætter,sid hos den som mærker kulde fra en anden,kom til den kasserede og ringeagtede de andre ikke kan lide.Når uvenskab udvikler sig til ensomhed og isolation,send da dit nærvær og menneskeligt selskab.Vor Herre på jorden:Jeg beder om dine gode kræfter,så jeg, og alle andre der mærker afsky for et menneske,kan bekæmpe had, usselhed og indre dæmoni.

H.L.December 2006

Besøg hjemme sygehusetHvis der er nogen i sognet, som har lyst til eller brug for et besøg, tager jeg meget gerne imod en henvendelse her-om, hvad enten der er tale om hjemmebesøg eller besøg på sygehuset. Bare ring. H.L.

Se kirkens hjemmeside: www.glryekirke.dk

31

I efteråret 2006 faldt kæmperne på Kastanieallé og nye kastanietræer er plantet.

Da kæmperne faldt

32

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke

KirkebilenEr det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.Ring senest en time før til Ry Taxa 86 89 30 55.

Kirkebilen betales af Valgmenig-heden.

Valgmenigheden

FebruarSøndag den 4.februar – Ingen

Mandag den 5.februar – kl.17.30Fyraftensgudstjeneste

Søndag den 11.februar – kl.11.00 Seksagesima, Mark.4,1-20Sædemanden

Søndag den 18.februar – Ingen

Søndag den 25.februar – kl.11.001.søndag i fasten, Matt.4,1-11Jesus fristes i ørknen

Tirsdag den 27.februar – kl.17.30Ungdomsgudstjeneste - konfirmander

MartsSøndag den 4.marts – Ingen

Mandag den 5.marts – kl.20.00Stillegudstjeneste

Søndag den 11.marts– kl.11.003.søndag i fasten, Luk.11,14-28Jesus uddriver en ond ånd

Søndag den 18.marts– Ingen

Søndag den 25.marts – kl.9.30Mariae Bebudelsesdag, Luk.1,26-38Englen bebuder Jesu fødsel

AprilSøndag den 1.april – kl.9.30Palmesøndag, Matt.21,1-9Jesu indtog i Jerusalem

Torsdag den 5.april – kl.19.30Skærtorsdag, Matt. 26,17-30Nadverens indstiftelse

Fredag den 6.april – Ingen

Søndag den 8.april – kl.9.30Påskemorgen, Mark.16,1-8Kristi opstandelse

Mandag den 9.april – kl.11.002.påskedag, Luk.24,13-35Vandringen til Emmaus

Søndag den 15.april – ingen

Søndag den 22.april – kl.9.302.søndag efter påske, Joh.10,11-16Den gode hyrde

Søndag en 29.april – kl.11.003.søndag efter påske, Joh.16,16-22Jesus forbereder disciplene

MajFredag den 4.maj – Ingen

Søndag den 6.maj – Ingen

Mandag den 7.maj – kl.17.30Fyraftensgudstjeneste

Søndag den 13.maj – kl.11.005.søndag efter påske, Joh 16,23b-28Bøn i Jesu navn

Torsdag den 17.maj – Ingen

Søndag den 20.maj – kl.9.30 & 11.30

KONFIRMATION

Søndag den 27.maj – kl.9.30Pinsedag, Joh.14,22-31Helligåndens komme

Mandag den 28.maj – kl.11.002.pinsedag, Joh.3,16-21”Således elskede Gud verden”

JuniSøndag den 3.juni – kl.9.30Trinitatis søndag, Joh.3,1-15Jesus og Nikodemus

Søndag den 10.juni – kl.11.001.søndag efter Trinitatis, Luk.16,19-31Den rige mand og Lazarus

Søndag den 17.juni – Ingen

Søndag den 24.juni – kl.11.003.søndag efter Trinitatis, Luk.15,1-10Det tabte får

33

Konfirmandtur

Konfirmanderne i Valgmenigheden invi-terer til ungdomsgudstjeneste. Som led i Konfirmationsforberedelsen afholder Aage Augustinus sammen med konfirmanderne en ungdomsgudstjene-ste, hvor konfirmanderne selv indgår aktivt i tilrettelæggelse og afvikling af gudstjenesten.Valgmenigheden har de sidste 2 år afholdt ungdomsgudstjeneste med sine konfirmander, og det har været dejligt at opleve de unge menneskers engage-ment og forældrenes opbakning.

Billedet viser sidste års konfirmander i gang med forberedelserne før gudstjenesten og nogle af forældrene, som sørgede for den musikalske del.

Konfirmandgudstjeneste Tirsdag den 27. februar Kl. 17.30 i Gl. Rye Kirke

Kl.9.30Asger Sandberg Gottspenn, Horsensvej 3, Gl. Rye 8680 Ry

Asger Holm Agergaard, Kastanieallé 5, Gl. Rye, 8680 Ry

Astrid Hedegaard Kjær, Skovstedvej 17, Gl. Rye, 8680 Ry

Jonas Ejsing Bundgaard, Lille Vangs Vej 1, Gl. Rye, 8680 Ry

Jonas Michaeli Wildenfeldt Lauritsen, Horsensvej 21B, Gl. Rye, 8680 Ry

Julia Riis, Ryesgade 2B, Gl. Rye, 8680 Ry

Line Bisballe Nielsen, Ryesgade 16, Gl. Rye, 8680 Ry

Lukas Peter Jørgensen, Skovsbjergvej 3B, Gl. Rye, 8680 Ry

Marie Skovgaard Matthiessen, Skolebakken 7, Gl. Rye, 8680 Ry

Sidse Kristina Lundby Nielsen, Lervejdal 4, Addit, 8740 Brædstrup

Kl.11.30Hjalte Rykind-Eriksen, Hostrupsvej 10, 8680 Ry

Jonathan Munch Bach, Ny Himmelbjergvej 4, Glarbo, 8680 Ry

Morten Didrik Gyldenkærne Sørensen, Niels Vonges Vej 5, 8740 Brædstrup

Nina Alice Dean Petersen, Lyngdal 21, Gl. Rye, 8680 Ry

Peter Augustinus Bach, Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry

Sandra Guldmand Valbjørn, Galgebakken 6, Gl. Rye, 8680 Ry

Sarah Christine Monrad, Storesand 8, Gl. Rye, 8680 Ry

Simon Ørtoft Jeppesen, Rimmersvej 32, Gl. Rye, 8680 Ry

Tobias Holm Thing, Lyngdal 18, Gl. Rye, 8680 Ry

Konfirmander forår 2007Valgmenigheden for Gl.Rye & omegn. Søndag den 20.maj, kl.9.30 og 11.30

Line og Marie

Vi mødtes fredag eftermiddag ved Gl.Rye Skole, og vi skulle så gå ud til Sletten, hvor vi skulle overnatte. Undervejs til Slet-ten arbejdede vi med temaet ’lys’. Da vi kom derud spiste vi aftensmad, som nogle af mødrene havde lavet, og de stod for al maden derude.

Senere på aftenen, efter at vi havde hygget os lidt, skulle vi ned og synge nogle salmer og tale om Gud, mens vi sad med stearinlys. Det var faktisk meget hyggeligt. Så bagefter måtte

vi bare hygge os rundt i hytterne, og senere på aftenen skulle vi så gå i seng. Så var den dag gået. Næste morgen spiste vi morgenmad. Bagefter skulle vi lave en masse opgaver om Jesu lignelser. Opgaverne løste vi i grupper. Til slut talte vi om det i fællesskab.

Bagefter skulle vi så begynde at pakke vores ting og rydde ME-GET grundigt op i hytterne. Så skulle vi køre hjem. Det var en rigtig god tur. Vi glæder os meget til næste tur, som går til Tyskland.

- en fredag-lørdag på Sletten i november

34

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer alle sine medlemmer til:

Årsmødet 2007 Spisning – skumring – generalforsamlingTirsdag den 6. marts kl. 18.00 til 22.00.

Grækenland foråret 2007 Aage Augustinus

Som et led i turen til Grækenland fra den 18. til den 25. april afholdes der tre forberedelsesaftner på Gl.Rye Skole.

Mandag den 12. marts kl.19.30:

”Europas vugge” Grækenland er blevet kaldt ”Europas vugge”. Og det er ikke uden grund, for det er i Grækenland, vi fin-der meget af grund-laget for vores vest-lige kultur, filosofi og kunst. Vi vil gennemgå Grækenlands historie med særligt henblik på den klassiske oldtid og etableringen af demokratiet i bystaten Athen.

Mandag den 26. marts kl.19.30:

Filosoffernes Athen Vi vil komme ind på de tre filosoffer, der fik særlig betydning for Europas kultur: Sokrates, Platon og Aristoteles. Desuden vil vi komme ind på eftertidens syn på det athenske demokrati - med særligt udblik til den danske tradition.

Mandag den 2. april kl.19.30:

Apostlen PaulusPaulus har op gennem kristendommens historie været en omstridt skikkelse og er det stadig. Men ingen kan rokke ved det faktum, at Paulus’ forståelse af Jesu person og budskab blev grundlæggende for den kristne kirkes tro og lære. Vi vil søge at danne os et billede af Paulus’ Kristusforkyndelse, hans menneskefor-ståelse og verdensopfattelse.Desuden vil vi beskæftige os med den ortodokse kirke, naturligvis med særligt henblik på den græske kirke.

Tag dig selv eller din mand/kone/kæ-reste/familie under armen og kom til en hyggelig aften på Gl. Rye Skole.

Aftenen er delt op i tre dele. Det er muligt at ”stige af og på”, som det er bedst for den enkelte. Familier med børn skal vide, at der un-der generalforsamlingen vil blive vist en film på storskærm i musiklokalet.

Husk tilmelding til spisning senest den 1. marts til Aage Augustinus tlf. 8689 8612e-mail: aage-augustinus@mail.dk

Program for aftenen:Kl. 18.00 Spisning Pris: voksne 60 kr. - børn under 12 år 20 kr.

Kl. 19.00 Skumring

Kl. 20.00 Generalforsamling

· Valg af dirigent

· Valg af protokolfører

· Beretning fra bestyrelsen

· Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse

· Behandling af indkomne forslag

· Valg af medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter

· Valg af revisor og 1 revisor suppleant

· Evt.

Kl. 22.00 Aftensang

Sokrates

Apostlen Paulus

Perikles

Delphi

35

Søre

n G

iver

sen

JudasevangelietForedrag ved professor Dr.theol.

Søren Giversen

Torsdag den 15.marts kl.19.30 på Gl. Rye Skole

Den store mediebegivenhed i påsken 2006 var Selskabet National Geographic’s udgivelse af Judasevangeliet. I Danmark bragte stort set alle aviser og flere TV-kanaler historien. National Geographic’s program om Judasevangeliet sendtes på Danmarks Radio. Aldrig har en udgivelse af en antik tekst fået større opmærksom-hed. Historien blev præsenteret som en bombe under kristendommen. I det nye skrift skulle et helt anderledes bil-lede af Judas fremkomme. Forræderen Judas skulle rehabiliteres. Han var ingen slyngel, men Jesu nære betroede, som handlede efter hans ordre. Denne ver-sion, påstås det, er ældre end evangeli-ernes i Ny Testamente! Judasevangeliet skulle altså indeholde det sande billede af Judas?

Hvad er ’op og bed’ i alt dét her? Hvad fortæller Judasevangeliet egentlig? Er Judasevangeliet kristendom?

35

ForårskoncertKoret vil i Gl. Rye Kirke synge gamle og nye forårssange, og lidt forskelligt fra kormappen. Korets dirigent Lisbeth San-gill vil også synge lidt solo.Efter koncerten er der fælles kaffebord på Gl.Rye Skole, hvor koret vil synge for til fællessangen.

Ry Seniorkor har eksisteret siden 1989 og består i dag af 30 sangglade pensio-nister.

De første år blev koret ledet af Ole Heie, og de sidste 10 år har Lisbeth Sangill væ-ret i front for koret.Ry Seniorkor har et meget alsidigt reper-toire: Danske sange, viser, salmer, revy-viser og lettere rytmiske ting. Koret har endda på det sidste kastet sig over sven-ske og engelske sange, hvilket er noget helt nyt. I det hele taget er koret ikke bange for at tage nye udfordringer op, og selv om det nogle gange kan tage sin

tid, lykkes det som regel til sidst.

Fri entréAlle er velkomne

Ry Seniorkor i Gl.Rye KirkeSøndag den 1. april kl.14.00

Nu er det snart 2 år siden, jeg sidst sang i Gl. Rye kirke, og jeg har fået lyst til at prøve igen. Den 25. marts er det Maria Bebudelsesdag,(der hvor englen Gabriel fortalte Maria, at hun skulle føde Jesus). I den anledning vil jeg gerne synge nogle Mariasange og salmer, hvoraf de fleste har relation til netop Maria bebudelsen.

Ifølge mit foreløbige program vil jeg starte med en lovprisning af Gud fra den russisk ortodokse liturgi. Ellers vil pro-grammet bestå af et par salmer omhand-lende bebudelsen, noget fra det klassiske

repertoire – Donizetti, Schubert, Bach, Liszt, Mozart, Marias lovsang (tidebøns-sang og gregoriansk sang), Mariasange fra den russisk ortodokse liturgi samt afslutningsvis improvisationer over bla. Kyrie eleison (Herre forbarm dig).

Indledningsvis vil jeg fortælle lidt om baggrunden for at synge disse sange, samt lidt om sangene.

Man kan lytte til det, som det nu passer èn bedst – som var det til en koncert, men man er også velkommen til at bruge

det til en art fordybelse.

Jeg er ikke musik- eller sanguddan-net (må ”nøjes” med at være psykolog – hvilket jeg nu også er glad for). Men jeg har altid holdt meget af at synge og har sunget meget i kor og også sunget en del solo. Jeg er med i gruppen af fri-villige kirkesangere tilknyttet Valgme-nigheden.

Alle er velkomne. Gratis entre.

”MARIASANGE” Mandag, den 20.januar, kl. 20.00 i Gl. Rye KirkeKirsten Holst synger a capella (dvs uden musikledsagelse)

Kir

sten

Hols

t

36

Aage Augustinus

Den nye Højskolesangbog har et bemærkelsesværdig come back, digteren Morten Nielsen. 2 digte/sange er det blevet til. Han var repræsenteret i Højskolesangbogen i 1950’erne, men gled så ud igen på linie med en række andre forfattere, der digtede med baggrund i krigsårene.

Morten Nielsen digtede og døde ung. Han nåede at udgive én bog, ’Krigere uden Vaaben’ i 1943. Året efter omkom han, kun 22 år gammel.

Morten Nielsen var under besættelsen involveret i illegalt ar-bejde. Mordet på digterpræsten Kaj Munk ansporede imidler-tid Morten Nielsen til mere direkte at træde ind i modstands-bevægelsen.Kaj Munk var blevet likvideret med fire nakkeskud i Hørbylun-de Krat en af de første dage i 1944. Fra tysk side var meningen med likvideringen at levere en hårdtslå-ende advarsel til det danske folk om at vende sig mod modstandsbevægelsens stigende aktiviteter imod besættelses-magten. Men det modsatte skete. Morten Nielsen studerede på dette tids-punkt ved Københavns Universitet og var samtidig ved at slå igennem som digter. I Morten Nielsens vennekreds ramte bud-skabet om mordet på Kaj Munk hårdt. I det illegale blad “Dansk Månedspost”, som Morten Nielsen var med til at udgi-ve, var januar-nummeret helliget mordet på Kaj Munk. Heri hedder det bl.a.:

“Kaj Munk har i lang tid ventet en skæbne, som dén, han fik. Klarøjet så han døden i øjnene.... I sit sogn og ud over landet talte han tyskerne og især de slappe danske kredse midt imod i Guds og Kristi navn. ... Han satte al sin kraft, alle sine evner, sin stilling, sit hjem, sit liv ind for at yde sit bidrag til dén Danmarks befrielse og red-ning, som han frygtede ikke mere kunne opnås, og dog håbede ville komme.”

Morten Nielsen stammede fra Ålborg; men læste altså her i krigens sidste år i København, digtede og deltog i illegalt ar-bejde. Morten Nielsen skrev i krigsårene en række breve til sin nære ven, modstandsmanden Morten Ruge. Brevene blev udgivet i 1962 under titlen, “Breve til en ven”. I 1966 udkom desuden bogen , “Breve fra Morten Nielsen”. I brevene møder man et ungt menneske, som har appetit på tilværelsen. Brevene handler om studiet, værelseskvaler, kvaler med kvinder, og sidst men ikke mindst kvaler med digtene, han skriver.

Fra 1942 begynder modstandsarbejdet for alvor. Han bliver fra starten knyttet til andre unge på universitetet, men senere kommer han ind i modstandsgrupper, hvor opgaven er mere end at stencilere illegale dagblade. Han bli’r involveret i trans-porter over Øresund, våbentransporter, og han er en af hoved-mændene bag det illegale “Dansk Månedspost”.

I 1943 begynder tingene for alvor at stramme til omkring ham. Allerede i 1941 havde han besluttet sig for at udgive en digt-

samling; men først i foråret 1943 mener han at have digte nok. Morten Nielsen var bange for intet liv at få. Skulle han dø, ville han nødigt, at der ikke var udgivet noget fra hans hånd:

“Dét jeg nødigt vil”, skriver Morten Nielsen, “er ... at dø den tomme død. Jeg vil ikke ligge med kraniebrud under en gravsten, hvorpå der står: Morten Nielsen, der ikke engang har udgivet en dårlig digtsamling.”

Hans angst er, at han skal gå til, inden han får digtet noget til eftertiden. Han frygter aldrig at få noget bragt til en ende i en situation, hvor livet er farligt, og hvor kampen er nødvendig.

Morten Nielsen kaldte sin egen digtergeneration for destrukti-onsgenerationen, fordi den ufrivilligt havde fået kastet krigen ind i hovedet. Så kunne han jo have dukket sig og holdt sig til digteriet i passende afstand fra de farer, der gjorde døden til en særlig trussel i de år. Men det kunne han netop ikke. Han var ungdommeligt forvisset om, at han havde noget at udrette, men lige så ungdommeligt forvisset om, at man intet udretter ved undvigelsesmanøvrer. Tiden er af led og må sættes i led, før man kan tage sig af sit eget, koste hvad det vil. Og det kom det så til. Også efter at han holdt op med at være ’kriger uden våben’, efter at han var begyndt at handle, forblev Morten Nielsen en antimilitaristisk kriger,

For handling er ikke had, ikke det vilde sekund, hvor man splitter et hjerte ad.

Han sagde under omstændighederne ’ja’ til geværet, men vid-ste, at alt er tabt den dag, man begynder at tro på geværet.

Morten Nielsen var underligt drevet frem mod døden. Den lå som en forudanelse i hans digtning og breve; men fik dén kraft for ham, at han oplevede nuets øjeblikke som skarpe lys, såle-des i digtet ”Foraarets Horisont” (nummer 284 i Højskolesangbogen):

Verden er våd og lys -himlen er tung af væde ..

Hjertet er tungt af lykke,lykkeligt nær ved at græde.

Fire skarpe linier, som rummer hans sitrende lykke og angst midt i krigen. Digtet er skrevet i 1941 i en påskeferie hjemme i barndomsbyen Ålborg, mens et begyndende engagement i modstandskampen er ved at blive en realitet.

Det er, synes jeg, stadigvæk stærkt at læse Morten Nielsens dig-te; stærkt at læse et 21-årigs menneskes overvejelser over og forudanelse om døden - dødens mulighed, der gør livet, dagen i dag uendelig vigtig. Således i digtet ”Døden”

Døden, den har jeg truffet, da jeg var dreng.Men kun som en stilhed hos nogen, som jeg holdt af.Aldrig som noget omkring mig, en kulde, en skygge,ingen kan nævne ved navn eller vige fra.

Sådan skriver Morten Nielsen i første vers. Det er barndommens erfaring af døden: Et kært, gammelt familiemedlem, der bliver stille. Men Morten Nielsens voksenerfaring er af en noget an-den karakter:

”Verden er våd og lys” - i anledning af to nye sange i Højskolesangbogen

37

Nu kender jeg den igen, her og allevegne.Den står i det tavse lys over skovens bund.Den går som en svimlende fjernhed i sommerhimlenog ligger som klager over den sovendes mund.Men vi fører ingen samtaler med hinanden,hverken ved dagslys, eller når stjernerne går i flok.Vi ved kun begge to, at den anden er der.Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok.”

Vi mødes nok. Det er denne bevidsthed, der giver Morten Niel-sens liv intensitet.Vi mødes nok. Morten Nielsen mødte snart døden. Den 30.august 1944 blev han dræbt ved et vådeskud. Han skulle som kurer aflevere nogle våben til en af modstandskampens store, mytiske skikkelser ’Citronen’. Uheldigvis gik et håndvå-ben af under ladning.

I 1944 udkom vel besættelsestidens kendteste illegale bog, antologien ”Der brænder en ild”. Bogen udkom umiddelbart efter befrielsen med alle forfatternavnene tilføjet. Mest be-mærkelsesværdigt var dog Martin A. Hansens ”Dialog om Drab og Ansvar”, hvori han lod selveste Sokrates forsvare stikkerli-kvideringerne. Bidragydere til antologien var udover Martin A.Hansen bl.a. Poul Sørensen, Halfdan Rasmussen, H. C. Bran-ner, Knud Sønderby, Tove Ditlevsen, Hans Kirk og Kjeld Abell og altså også Morten Nielsen.Morten Nielsen bidrag bidrog til antologien med tre digte, hvoraf det sidste var ”Høstdigt” (nummer 512 i Højskolesang-bogen). Omdrejningspunktet er samspillet mellem natur og menneskeliv, men også længslen efter at krigen skal høre op:

Det mørkner i vort år.En høstlig himmel stråler tændt, men nogen faldt omkuld nuimod en grå cement.De skød en flok af os.De greb om livets yngste år, og det er deres smerte, som følger os, hvorhen vi går.

Morten Nielsen ser her kontrasten mellem den strålende høst-lige stjernehimmel og henrettelserne af de unge sabotører, mellem ’livets yngste år’ og smerten ved de vilkår, der bydes de unge. Og i digtets andet og sidste vers hedder det:

Vi hader disse år.Vi hader disse hadets år, pistolskud i en opgang og død i mørke sår. Men vi har lært at kæmpe, for vi har lært at dø og slås, og dem, vi nu har mistet, skal vinde sejren gennem os.

Det kunne umiddelbart lyde sådan, at Morten Nielsens digting udelukkende er i mol, strengt og dystert. Men der findes også udtryk for dén rene glæde, som findes et sted midt inde i alle de mange omkostninger og det tunge ansvar for verden og livet. At de øjeblikke er til, er forudsætningen for det hele. Det er dem, der giver ham kræfter til at slås og til at skrive:

Natten er lys, men med drivende skyer under månen.Sovende blomster duver for vinden på plænernes skrånenSyrenen er afblomstret nu, men roserne bløder så ondt og så sødt som to menneskers stjålne møder ..

Natten tager alle ting nær. Der er klingende tomt i det fjerne.-- Vi går med hinanden i hånden ind i en stjerne.

Midt i det hele, midt i rodebutikken, findes de øjeblikke, hvor ”Vi går med hinanden i hånden ind i en stjerne”. Dét er for-

udsætningen for det hele. Selvfølgelig var Morten Nielsens digtning præget af krigen. Det kunne ikke være anderledes. Men han har ret, når han selv i et brev skriver, at urolige tider ikke skaber digtere: ”Ikke tiden alene da. Noget andet er, at den gør dem anderledes end de ellers ville være blevet. Dor-rykker tonen en lille smule. Det ville heller ikke være godt an-det. Modbydelige ting er jo ikke alene modbydelige, de er også afslørende og fulde af erkendelse. Derfor er der også glæde i sådan en tid som vores – for dem, der slipper fra den med livet i behold. En særlig slags glæde, mere fuld af hygge end de andre slags – erkendelsens!...”

Efter befrielsen i 1945 udkom Morten Nielsens anden digtsam-ling, “Efterladte digte”.

Et af digtene handler om dem, der på den ene eller anden måde, blevet peget ud: Én af Mortens studiekammerater på universitetet var blevet sindssyg. De havde ledt efter ham i flere døgn og fandt ham. En anden skolekammerat fra Ålborg var blevet ramt. Morten Nielsen skriver:

Det er en hilsen fra én af os.Èn, der sang med i den gule sal.Nu er han smuldret, og han er gemtunder narkosens blide kval.Ind i sin milde bevidstløshedgår han i sol på et hospital.

Der kan hilses fra fler end ham.- Pibende kiler af dage trakop gennem én, der så fuldt som vitav med sin drøm om at gøres fri.Så var det saltvand, han gylpende drak,sommerens sol på en vendt kajak.

Fodboldbanen var grøn i går.Hvirvlende driblede én sig fri.Blæsten tog løbende hans hår,så var det livet, han styrtede for.Han blev skudt ned på en fortovskant.

Sparkende fødder, som intet fandt ...

Opstillet foran en grå fotografstod vi i flok i en skolegård.Under kastanjernes grønne skudpegedes hemmeligt nogen ud.Latteren skyllede stadig frem,men noget begyndte sin vandring i dem.

Hver og én ville bringe sit.Bære, blomstre og sætte frø.Livet befrier sig. Bevidstløsheddrypper i alt, hvad der skulle dø.Koldt og blindt ta’r et forår form.Livet i tø ...

“Under kastanjernes grønne skud pegedes hemmeligt nogen ud!”- det er stærkt, synes jeg. Og Morten Nielsen fortsætter

38

På opfordring fra medlemmer af valgmenigheden er der nu startet et gospelkor i Gl. Rye. Vist nok det første voksenkor i Gl. Rye, i hvert fald i nyere tid.

Valgmenigheden kunne torsdag den 5. januar byde velkom-men til ca. 30 interesserede.

Koret vil i foråret bidrage musikalsk ved et par kirkelige arran-gementer og sæsonen afsluttes med en koncert i maj.

Gospelkor etableret i byen

Flytning og adresseændringKære medlem,

Valgmenigheden får ikke pr. automatik besked fra Folkeregi-streret, når I flytter, det er derfor vigtigt, at I husker at meddele os jeres nye adresse.

Adresseændring kan meddeles til Pia Kastberg, tlf. 8788 3055, e-mail: kastberg@mail.dk

Afslutning med minikonfirmanderne 3. søndag i advent.

“noget begyndte sin vandring i dem”. Og dén vandring kan gå ad vidt forskel-lige veje.

Èt af de efter min mening stærkeste dig-te i samlingen handler om én af Mortens klassekammerater fra Mellemskolen i Pe-ter Paghsgade Skole i Ålborg. Digtet hedder “Skæbne”, og handler om den klassekammerat, de alle hånede og drillede og gjorde nar ad, og han føler, at han og kammeraterne har deres skyld i, at han blev nazist for at kunne hævne sig på alle de onde ting, man havde på-ført ham i hans skoletid:

Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå...du var ulykkelig, Tykke, men det ku’ vi ikke forstå.Svedig og fed og dum ... Helvede satte på springog væltede dig og cyklen. Vi stod og lo omkring.

Du sad på den forreste bænk...græd ikke, nej, glo, glo, glo!når en bange og vittig vikar spørger om to og to.Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplinved at vende det hele mod dig, der forsvarsløst blev til grin.

Og da det omsider blev forår for os, der var femten årog træerne stod og lyste over pigernes bløde hårog du kom, forsigtigt, alvorligt, - da skete det værste af alt:at dén, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt.

Nu ta’r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på,du løfter en arm og det skinner i øjnenes blege blå.For had og hån og trusler, dét kan et menneske ta’ -

men ikke dét, nej aldrig: Dét og grines a’

Nu er du noget Tykke! Mand og partikammerat.Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat.Parat til at smadre et knojern i min mund, når du slår,for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år. ...

Nok er ’Tykke’ blevet forbryder ved at gå i fjendens tjeneste, men hvorfor gjorde han det? Fordi de, som skulle være hans venner i hans opvækst, havde handlet som hans fjender mod ham.

39

Valgmenigheden forGl. Rye og omegn

Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Bestyrelse:Konst. formand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Sekretær: Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Helle Arnfred, Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Tomas B. Vilstrup Hestehaugen 6, Vium, 8620 Kjellerup Tlf. 86 89 80 01

(orlov til 31-12 2006)

Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71

(orlov)

39

Valgmenigheden får egen hjemmesidePia Kastberg

Bestyrelsen har siden sidste årsmøde haft kommunikation som dens vigtigste fokuspunkt. Det har resulteret i mange gode overvejelser og debatter og været med til at åbne vores øjne for nye til-tag og muligheder, ligesom det har fået os til ”at stille skarpt” på måden, vi gør ting på i vores dagligdag.

Et af tiltagene har været en gennem-gang af vores papirlinie med en tilpas-ning af vort logo, som nogle måske alle-rede har bemærket på vores annoncer. En anden og meget væsentlig opgave har været at defi nere og designe vor egen hjemmeside, www.vmrye.dk , som bliver sat i luften og introduceret på års-mødet, tirsdag den 6. marts 2007.

I designet af hjemmesiden har det været vigtigt for os at skabe en hjemmeside, som opfylder vore to vigtigste formål. 1. At servicere vore medlemmer med hurtig og præcis adgang til information om aktiviteter og nyheder.2. At informere omverdenen om hvem vi er, og hvad vi tilbyder.Et andet designparameter har været, at kommunikationen skulle være kortfat-tet og ske i et klart og nutidigt sprog.

Hjemmesiden består af 5 hovedmenuer:

Det sker! Hvem er vi? Kirkeliv Børn og unge Medlemskab og kontakt

med diverse undermenuer under.

Ideen er, at alle nyheder og aktiviteter, svarende til hele vor kalender, kan fi n-des under Det sker – ligesom der alle re-levante steder på hjemmesiden er mu-lighed for at kontakte os.De øvrige menuer indeholder uddyben-de informationer om de forskellige om-råder. Man navigerer rundt ved hjælp af menuerne i toppen og i venstre side, og man kan altid returnere til hovedmenu-en ved aktivering af vort logo i øverste venstre hjørne.

www.vmrye.dk er allerede oprettet, men stadig under udarbejdelse. Så et besøg på siden inden den 6. marts, vil kun vise nogle overordnede rammer uden tekster, eller med tekster, hvor der måske endnu ikke er læst korrektur på. Alt dette vil være på plads i begyndelsen af marts. Men som alle små børn, så skal man lære og erfare det første stykke tid, det skal vores hjemmeside også, så vi vil ikke love at alt er perfekt fra dag et, men vi vil fortsætte vores arbejde med at forbedre www.vmrye.dk så den hele tiden kan være til gavn og glæde for vore medlemmer.Vi glæder os til at høre jeres ris og ros og gode ideer.

40

Rye Sønderskov er en del af det samlede skovområde, som for nogle år siden af Skov- og Naturstyrelsen udpegedes til at være Danmarks største skov. Dette sammenhængende skovområde stræk-ker sig fra Rye i øst til Gludsted Plantage i vest og omfatter både gamle, såkaldte genetiske naturskove, og nyere planta-ger. Skoven er opgjort til 8500 ha, hvor-ved den overtrumfer Rold Skov med ca. 500 ha. Da der yderligere i Rye kun er ganske kort fra Rye Sønderskov til Rye Nør(re)skov, som sammen med skovene ved Virklund og det sydlige Silkeborg er Danmarks ottende største skov, kan vi med lidt god vilje tillægge 4100 ha.

Det er ikke en skov med én fælles histo-rie, men for hver lokalitet er der forhold og mennesker, der hver på deres måde har bidraget til den samlede skovhi-storie. Skoves størrelse kan naturligvis gøres op på mange måder. Er det kun den lukkede skov, der tæller, eller må man medregne de åbne naturområder i og omkring skoven? For karakteristisk for en stor del af skovene her på egnen er netop, at der både var vilje til og øko-nomisk mulighed for at lade store områ-der ligger utilplantede, så vi i dag har et meget varieret skovbillede. Sammen med landskabets andre markante ele-menter, bakkerne, hederne, vandet, landbrugsområderne og byerne, er der tale om et enestående ”natur”område. Men er det natur eller kultur?

Den gamle skovEfter istiden dækkedes en meget stor del af landet med skov. Kun jordbunds-undersøgelser kan vise, om der tidligere har været skov overalt på de hedeom-råder, der dækkede Midtjylland, da de første detaljerede kort tegnedes i for-

bindelse med byernes udskiftning i 1700-tallets slutning. Da var der stadig skov i et bælte fra Seilgård i Funder Sogn i nordvest, over Løgager og ned nord om Them og til Salten Langsø. Den 2200 ha store ”by” Salten bestod i 1700-tallet ligesom Rye af så store skove, at skovri-deren ikke troede, de nogensinde kunne gå til. Det var dengang, da hånd- og rigtig hestekraft måtte gøre arbejdet i skoven.

Salten og Rye mindede med deres store skovområder om hinanden. De havde også nogenlunde samme antal gårde, idet Rye kun havde et par stykker mere end Saltens 14. Bydannelsen var dog mere udviklet i Rye. På grund af Øm Kloster havde Rye op til reformationen haft næsten købstadslignende forhold, og selvom Skanderborg siden voksede på Ryes bekostning, var der stadig en efter tidens standard betydelig bydan-nelse i Rye.

Indtagelse af landbrugsjord, byggeri, gærdseltagning, fremstilling af træva-rer, almindelig brændehugst og anven-delse af brænde ved udvinding af jern af myremalm og ved glasfremstilling havde gjort indhug i skovene, som på grund af græsningen ikke fik tilstrækkelig gen-vækst. I de mest kuperede egne var lan-det vanskeligt at anvende til agerjord, samtidig med, at det var besværligt at få træet derfra, så her fik skovene i det store og hele lov at blive stående. Velling Skov i Bryrup Sogn udgjorde en vest-grænse for skoven, som længere vestpå var væk, mens sandet bredte sig.

Et lokalhistorisk projekt begyndte omkring Vrads og omfatter nu RyeUd over det grønne skovbånd er der også en blå tråd i dette område. Det er Salten Å og Salten Langsø, og siden 1999 har jeg arbejdet med lokalhisto-rien i områderne omkring Salten Å. Det har resulteret i en bog om St. Hjøllund Plantage og bogen ”Vandmøllerne ved Salten Å”. Disse bøger beskrev kun en del af det, jeg arbejdede med, og spørgsmålet meldte sig så: Hvor langt, skulle jeg geografisk strække arbejdet, der var begyndt meget intensivt i de egne, jeg kendte bedst, nemlig områ-det fra Katrinedal og vestover omkring Vrads, Velling, Vorret og Fogstrup. Jeg er ”tilflytter”, men er kommet i et hus ved Vrads i stort set alle mine ferier 1969-92 til jeg i 1992 flyttede fra København og nu bor på gården ”Fogstruplund” nord for Salten Å. Ofte er det tilflyttere, der har en indre trang til at få deres nye område sat ”i system”.

Bogen ”Mennesker og land-skab” Projektet har ændret sig lidt undervejs, men hovedtemaet er den kulturbetin-gede landskabsudvikling, der i løbet af et par hundrede år har ændret et land-brugsområde med overvejende magert landbrug til et naturparklignende områ-de. Arbejdet vil resultere i et bogværk i flere bind: ”Mennesker og Landskab”.

Jeg havde arbejdet med historien for flere af skovene og plantagerne, og den ændrede opfattelse af ”Danmarks største skov” gjorde det naturligt, at afgrænsningen i øst blev det, man nu kalder Gl. Ry, men som jeg kalder ved dets rette navn, Rye. Tilsvarende måtte også Addit og Additnæs i Sdr. Vissing syd for Salten Langsø medtages.

Salten og RyeOmrådet bedste jord findes i Vinding og Velling, men Salten og Rye er heller ikke at foragte. Matriklen i 1844 betød i Salten en betydelig opskrivning af hart-kornet, hvilket også skete i Rye, men dog i mindre grad. Det var imidlertid helt specielle forhold, der gjorde, at Salten og Rye kom til at udvikle sig helt forskel-lig, og det skyldtes især, at de mest ini-tiativrige mennesker i de to byer havde forskellige interesser. I Salten var Jens Christensen Linde og hans svigersøn, Frederik Møller, interesseret i landbrug, mens Niels Jensen i Rye så mulighederne i skovdrift.

Niels Jensen i Rye I Rye blev Niels Jensen den store inspi-rator og foregangsmand. Han blev født

Danmarks største skovPalle Kousgaard.

En stor fascination af egnen omkring Salten Å har kastet civ. ing. Palle Kousgaard ud i åre-langt forsknings- og bogprojekt, hvis afslutning kan skimtes forude. Her er han fotograferet på den tidligere Fogstrup Hede i Skærbæk Plantage en fugtig dag i september 2005 med udsigt mod Vrads. (Foto Anne-Grethe Kousgaard 2005).

4141

i 1750, det år hans forældre var blevet gift og formentlig samtidig fik fæstet på Kongsgården. Efter faderens død i 1762 giftede moderen sig med sin afdøde mands bror, som overtog fæstet og siden blev selvejer på gården.

Selvejet kom til Rye kun få år efter at gårdene var solgt fra Skanderborg Rytterdistrikt i 1767. Niels Jensen havde allerede før sit giftermål overtaget sin svigerfars gård i Siim (Ry Stationsby), men han solgte den formentlig hurtigt til fordel for Bakkegården i Rye, og i 1788 ejede han foruden Bakkegården endnu en gård i Rye. Bakkegården var, foruden Præstegården, den eneste af gårdene i Rye, der i udskiftningsdoku-menterne fra slutningen af 1700-tallet optrådte med navn: ”Bakgården”. Den anden gård havde nr. 17 i landinspektør Haars fortegnelse, og den flyttede ud til Råhøj og Fællund Hede, men med den betingelse, at de to gårdes indmarkslod-der skulle ligge side om side i byen. Med udflyttergården gik det, ligesom med den gård der flyttede ud på Heinæs, at jorden viste sig meget bedre end først antaget, og disse blev senere til adskil-lige gårde.

Rye SønderskovGårdenes historie er interessant, men her skal især fokuseres på skovene i Rye. Bondeskoven eller Rye Nørreskov hørte til og solgtes sammen med gårdene, mens de største skovstrækninger, Rye Nørskov og Rye Sønderskov blev skilt ud som selvstændige skove. I 1781 ejedes de af grev Wedel Frijs på Frijsenborg. Han satte imidlertid Rye Sønderskov til salg på auktion, og det var her Niels Jensens dristige og selvbevidste initiativ gav resultat. Det var for alvor en ny tids bonde, der stod frem. Niels Jensen havde regnet ud, hvad der skulle bydes på sko-ven, og ifølge nogle kilder dikterede han også købsbetingelserne, hvilket dog ikke harmonerer med andre kilder. I hvert fald bød han sammen med fem andre gårdmænd i byen på Sønderskoven. Budet var på 9125 rdl., hvilket var under halvdelen af, hvad skoven var handlet til 14 år forinden. Prisen var godt 1500 rdl. pr. mand! Det var mere end prisen på tre af de store gårde i byen. Det var sammenlagt væsentligt mere end det beløb, samtlige Ryes gårde var solgt til ved overgangen til selveje, og overleve-ringen siger da også, at de fem andre gik hjem og græd ved hver deres bordende.

Niels Jensen havde set, at godt træ, og herunder bøgetræ var ved at blive en mangelvare. Om han fokuserede på træsko allerede i 1781, vides ikke, men det blev træskoproduktionen, der blev den helt store aftager. I nabosognene, hvor der især i Them Sogn, opstod en stor træskoproduktion, havde produ-centerne ikke i samme omfang sikret sig råvarerne. Nogle af bønderne blev grossister, og flere gårdejere havde træ-skokarle ansat, men i Rye kom en gruppe af gårdejere til at sidde på råvarer, pro-duktion og salg. De leverede træet til træskomændene, finansierede dem og solgte træskoene. Og salget begrænsede

sig ikke til de jyske markeder, som var salgssted for træskomændene i Them Sogn, men fra Rye eksporteredes mange læs træsko til hovedstaden.

Ejerskabet af Rye SønderskovI begyndelsen sad seks bønder med hver 1/6 af Sønderskoven. Ejerskabet blev senere delt ud på flere, og i næsten 100 år blev skoven drevet i et interessentskab, som ejerne skiftedes til at administrere. Det var Bakkegården med Niels Jensen og Kongsgården med Niels Jensens stedfar. Det var Ryegård, Stensgård og Jægergården. Den sidste gård var Johan Madsens, men, da han giftede sig med enken på Ryegård, udstykkedes hans gård, og først afhændes den ene tolv-tedel af skoven til enkens svigersøn på Dalbogård og noget senere endnu en tolvtedel til en søn fra Stensgård, Jens Sørensen. Han bragte sin lod til Them Kro, som han giftede sig til, og siden til Rye Kro, da han senere giftede sig til den.

En del ejendomme hørte til Rye Sønderskov, bl.a. Pøtsø og Hjarsbæk. Også her fik fæsterne og siden selv-ejerne lodder i skoven, som omkring 1870 bestod af 13 ejerandele, hvoraf de mindste var på 1/24.

Praktisk formuesikringNiels Jensen var ikke alene en stor igang-sætter. Han forstod også betydningen af, gennem sin børns giftermål, at beva-re værdierne inden for familien, og der blev vedvarende meget tætte relationer mellem en del af Ryes gårde. Det med-førte en betydelig klassedeling i Rye, som da også bemærkedes af nogle af de malere, der efter Dankvart Dreyers besøg i 1838 og Himmelbjergfesterne fra 1939, hvor digteren St. St. Bllicher var frontfigur, begyndte at flokkes i Rye. Blichers og malernes betydning for udbre-delsen af kendskabet til Midtjylland kan næppe overvurderes.

Bondeskoven og Rye NørskovBondeskoven blev forholdsvis hurtigt udstykket. Det gik dog ikke helt uden problemer, fordi husmændene havde fået udlagt græsning i skoven. En stor del af bondeskoven, kaldt Rye Nørreskov, er nu ejet af henholdsvis FDF og Glarbo Naturefterskole, men der er også skov-parceller, der stadig ejes af efterkom-mere fra de nævnte gårde.

Rye Nørskov, som også kaldtes Greveskoven efter grev Wedel Frijs, gik det anderledes. Greven solgte skoven til et konsortium af tre mænd uden for bon-destande, som det hedder. Disse mænd var mølleejer Christian Hollesen, Rye Mølle, og forpagter Budtz, som var for-pagter af en ejendom under Frijsenborg, foruden sognepræsten i Rye, Frederik W. A. Kjerrumgaard, som senere overlod sin part til sine to ugifte døtre og svigersøn-nen, apoteker Frederik Nielsen i Them.

Konsortiet solgte i 1856 Rye Nørskov til to godsejerbrødre Mourier-Petersen, af hvilke Peter Ferdinand blev formand for det i 1866 oprettede ”Det Danske Hedeselskab”. Han forstod at gebærde sig på de bonede gulve i København, og det var især ham, der i begyndelsen fik godsejere og rigmænd interesseret i hedesagen.

Flere steder, bl.a. i ”Danske Slotte og Herregårde”, er skrevet, at det var Rye Mølleskov, der solgtes til brødrene Mourier-Petersen, men det er forkert og skyldes, at de pågældende skribenter ikke har været klar over eller har mistol-ket, at mølleejer Hollesen også var med i ejerkonsortiet af Rye Nørskov.

Nyere tiderDa skovejerbønderne i 1870 opgav fæl-lesskabet og lod Rye Sønderskov udskif-te, var nye tider på vej. De ny tider var først og fremmest repræsenteret ved jernbanen fra Skanderborg til Silkeborg. Nu kunne træet let transporteres uden først at skulle laves til træsko. Det betød at nåletræ med den kortere omdriftstid blev en alvorlig konkurrent til bøgetræ.

Træsko var der dog stadig brug for, og omkring århundredeskiftet begyndte træskofabrikkerne at dukke op. Den før-ste kom på Rye Mølle. Det var et hårdt slag for træskomagerne; men det var ikke alene træskofabrikkerne, der kvalte træskomagererhvervet. Nyt fodtøj var kommet til, og den samlede mængde producerede træsko faldt.

Træskomagerne fik problemer i begyn-delsen af 1900-tallet, mens skovejerne klarede sig. En del skov blev frasolgt til skovgodserne, som etablerede sig omkring århundredskiftet, hvor hoved-bygningerne til såvel Rye Nørskov som Højkol og Høvild opførtes. F.L. Smidth & Co. havde købt deres første jord i Vorret og Ansø i 1898 og snart fulgte Skeldal i Rye og Voldborgkær og Høvel (Højkol og Høvild) i Salten efter. Nu blev disse godser toneangivende, om end flere af gårdene i Rye beholdt deres skove.

Metode og udgivelseSå meget, som det har været muligt, er undersøgelserne baseret på primære kilder, som er arkivalier i Landarkivet, Rigsarkivet og Kort & Matrikelstyrelsen foruden lokale arkiver. Der er desuden foretaget omfattende litteraturstudier.

Bogen udgives formentlig på eget for-lag, Vinden Vender. Den ventes sammen-lagt at blive på 7-800 sider i stort format, og den deles op i to eller tre bind, hvoraf det eller de bind, der omfatter tiden frem til ca. år 1900, ventes at udkomme inden for det kommende halve år. Af knap 500 sider vil omkring 60 sider omhandle Rye.

42

Bakkegårdens stuehus opførtes i 1884, og avlsbygningerne opførtes efter en brand i 1924. Gården udstråler soliditet, og den var da også helt central i Ryes træskoeventyr, idet Niels Jensen havde erhvervet gården inden købet af Rye Sønderskov i 1881. Gården, som er foto-graferet kort efter, at de nye bygninger blev opført, forblev i slæg-tens eje, om end barnløshed et par gange betød, at der måtte hentes slægtninge fra andre gårde. (Rye lokalarkiv)

Rye By i ”Mennesker og Landskab”Egnshistorisk bog om den kulturbetingede landskabsudvikling i egnen, der rummer Danmarks største skov.af forfatter og civ. ing. Palle Kousgaard

Der fandtes Skeldalhuse på begge side af byskellet mellem Salten og Rye. Her boede træskomænd. Skeldalgården forude ligger på Ryes side, og den er fotograferet for vejen til Ovre Skeldal. Oprindeligt var det et fæstehus under Rye Sønderskov, men senere fik Skeldal både andel af Sønderskoven og blev selvejerejendom. (Foto PK 2006)

Biledet af Kongsgården er angiveligt fra før 1895. Da Niels Jensens forældre var fæstere på Kongsgården, blev gården med stor sand-synlighed hans fødehjem. Det store stuehus vidner om velstand, og det er formentlig opført i tiden omkring år 1800, da træskoprodu-center var begyndt at tjene mange penge. (Ry Lokalarkiv)

Billedet af Rye Mølle er malet af J. L. Ussing i 1885. Ussing (1813-88) var maler og fotograf, og billedet er kaldt Sommerlandskab ved Himmelbjerget. Det er inspireret af et tilsvarende maleri af F.C. Ki-ærschou, som ikke var kendt for at være topografisk pålidelig, men muligvis har fotografen Ussing været mere nøjagtig. (Ejet af PK).

Udsigt fra ”Tangen” i Rye Sønderskov over Salten Langsø. (Foto PK 2006)

42

43

Julestemning på Fyrreskrænten

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til festlig

Generalforsamlinglørdag den 10. marts 2007 kl. 18.30 i Kræshuset (FDF hytten)

En brandskæg aften fyldt med overraskelser!Ikke medlemmer er naturligvis også varmt velkomne,- dog er det kun laugsbrødre/-søstre, der har stemmeret.

Dagsorden ifølge lovene.

Traditionen tro er menuen:

+ Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringle for 75,- dask pr. deltager.

+ Mod forudbestilling kan der serveres suppe i stedet for gule ærter.

Tilmelding ved aflevering af 75,- kr. pr. deltager til:

+ formand John Jensen, Fyrreskrænten 7, tlf. 86 89 84 74 eller

+ næstformand/sekretær Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 eller

+ kasserer Hans Kobæk, Rimmersvej 60, tlf. 86 89 87 19Senest mandag den 5. marts 2007

Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

I december måneder var der rigtig jule-stemning på Fyrreskrænten, idet bebo-erne – i de 12 flaghuller, de fik etableret langs gaden i efteråret – have placeret små juletræer. I de fleste af træerne var der tilmed opsat lyskæder, og Carlo Hansen havde sat lys i vinduerne på sin

model af Gl. Rye mølle.På Fyrreskrænten er man – af hensyn til ensartetheden i juleudsmykningen – blevet enige om hvide lys på såvel juletræerne ved vejen som i de enkelte huses egen julebelysning. Beboerne har i øvrigt besluttet at stifte ”Fyrreskræntens

Juletræslaug” af hensyn til styringen af de praktiske gøremål omkring jule-træsalléen, herunder indkøb af træer samt ”juletræs-opsætnings-arrangemen-tet”, der fremover er fastsat til weeken-den før første søndag i advent.

Det forlyder ”fra sædvanligvis velunder-rettet kilde” (Poul Brandt, der er for-mand for Gl. Rye Flagallé), at Flagalléen fortsat ligger inde med en del flagrør, så hvis beboerne på andre villaveje kunne tænke sig at få etableret flag(og jule-træs)-huller, er der mulighed for at få udleveret gratis flagrør, så længe lager. Flagalleens bestyrelse står i øvrigt til rådighed med vejledning ved etablering af flaghullerne.

Foto af Poul Brandt

Foto af Poul Brandt

John Jensen

44

www.nettorvet.dk

GRØNinspirationBestil på www.NETtorvet.dk

Du kan altid - se, hvad kassen indeholder 2 uger frem - framelde og tilmelde dig igen fra uge til ugeeller springe fra uge til uge.

Tlf. 8689 8011 · Åbent 9-19 hver dag

Økologisk frugt & grønt

200,00

Frugt & grønt

175,00

LYNG DAL HOTEL OG RESTAURANTMåneds Menu2 retter…kr. 218,-, 3 retter…kr. 248,- , 4 retter…kr. 278,- , 5 retter…kr. 292,- Hovedret…190,-

AFTENENS LETTE RETTERRistet kalkun…… kr. 140,-strimler af kalkunbryst, ristet med soltørrede tomater og balsa-mico, anrettet på sprøde salater med friske krydderurter.

Stegt fisk….. kr. 150,-frisk filet af dagens fisk, vendt i mel, stegt i smør, serveret med hjemmerørt remoulade og kartofler.

Dagens ret….. kr. 155,-dagens ret med dansk/italiensk eller fransk inspiration

Hvis De ønsker en friaften for madlavning, ring inden kl. 19:00 og vi vil have Deres aftenmenu klar til afhentning en time efter.

LYNG DALS MARKEDSMENUAlle varer til denne menu er ind købt på Rungis-markedet i Paris, af fransk, italiensk og spansk oprindelse fra små produ-center og dermed af allerbedste kvalitet.2 retter…kr. 238,- 3 retter…kr. 268, -4 retter…kr. 294,- 5 retter…kr. 318,-Hovedret… kr. 195,-

DAGENS FISK . . .kr. 195,-

LYNG DALS HØJREBSFILET. . .af velmodnet fransk Charollais-kødkvægserveret med dagens kartoffel, grøntsager og sauce af oksefond.kr. 195,-

SELSKABSMENUER Venligst spørg efter forslag til festmenuer og buffeter der serve-res i vor restaurant mod forudbestilling eller leveres som

DINÉR TRANSPORTABLE- eller gå ind på vor hjemmeside www.lyngdal-hotel.dk

· A la carte · Selskaber · Dinér Transportable : Værelser Kurser

LYNG DALRyesgade 33, Gl. RyeTlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

Dagli´Brugsen fører et bredt sortiment af specielle typer sing-le malt whisky. Lige fra de bløde og milde til dem som smager stærkt af røg og tørv. Vi er lagerførende på fl asker som prismæssigt ligger fra 150,- til 650,-. pr. fl aske. Særlige og eksklusive fl asker kan hjemtages på bestilling

WHISKY

45

Siggaard BilerGalgebakken 3Gl. Rye8689 8642

www.siggaard-biler.dksalg@siggaard-biler.dk

Reparation og salg af biler

VW Golf 1,8 Reg.1999. 102.000 km.5 dørs, anhængertræk, service OK

99.800 kr.

VW Sharan 1,9 TDIReg. 6/2001. 115 HK, 6 gear, aircon, service OK. 69.000 km.

Kun 109.900 kr. + moms

VW Vento 1,6 101 HK Reg. 02/1997 Centrallåse, ABS, 182.0000 km.

Kun 54.900 kr.

Audi A4, 1,8 T AvantReg. 12/1999. Aircon, elruder, mv. 228.000 km. Sportspakke, læderrat-Kun 159.900 kr

Skiftevis regn, frost og tø, blæst og snevejr, det kan være vanskeligt at tro, men inden længe kommer alle de herlige dage - der er kun 2 uger til den første forårs måned.

Snart er det forår...Vi har åben igen og i vort drivhus/butik er der for-årstemning. Egnens største udvalg af frø til ha-ven, herlige stueplanter i dejlige farver og natur-ligvis altid friske afskårne blomster til de flotteste buketter og dekorationerAltid på pletten med gode tilbud

- tjek www.nylund.dkÅbningstider:Mandag-onsdag 9-17, torsdag/fredag 9-19Lørdag søndag 9-17

Vi glæder os til at se dig!

Alle på Nylund.

Liebhaver Redekasse - årets prisvinder for idé og kvalitetOm sommeren dekorativ og spændende redekasse. Til vinter hurtig omdan-nelse til en elegant foderhus.

Pr. stk.

39995

Hjarsbækvej 21, Gl. Rye 8680 Ry Tlf. 86 89 82 00 www.nylund.dk, mail@nylund.dk

46

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

• teleskoplæsser, • trailerlifte,

• gravemaskine, • dumpere,

• pladevibrator, • havefræser, trailer og

skurvogne • telte, borde og stole

• hoppeborge Se mere på www.lejher.dk

Udlejning af alt til bygge og anlæg

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

• teleskoplæsser, • trailerlifte,

• gravemaskine, • dumpere,

• pladevibrator, • havefræser, trailer og

skurvogne• telte, borde og stole

• hoppeborge

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

Se mere på www.lejher.d

Udlejning af alt til bygge og anlæg

Jesper PoulsenMobil 3094 3801jp@ryelogvvs.dk

Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry · Tlf. 8689 8333 · www.ryel.dk

Privat eller erhverv - kontakt...

Velkommeni Jyske Bank

en u

nd

er

lig sk

Skanderborgvej 5 • Ry • Tlf. 89 89 83 83

Ved Freddy Hansen

8689 8533Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

Registrerede Revisorer FRRJan FogtNiels Jørn JeppesenHans Friborg Christensen

HFC REVISIONJyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

Revisorteam Ry 15/05/06 11:12 Side 1

ved Henrik Pedersen

Horsensvej 48, Gl. Rye

8680 Ry

8689 8400

MASSER AF TILBUD DAME/HERRE SKO

Fx. MARC - støvle

før 999 nu 699,- Åbent alle onsdage 15 - 18.

SKOWOLTER Enghavegaard · Emborgvej 6 · Tlf. 26839311

Dyrefoder til hobbydyrv. Lene og Lars. Horsensvej 30Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

47

Fyrreskrænten 1, Gl. Rye8680 Ry

Tlf.: 86 89 89 48

���������������������������������������������

�������

Kvalitetsreklamertil en fair pris...

www.ptgrafi sk.dk

86 89 89 72Ryesgade 25 · Gl. Rye

Rimmersvej 10 · 8680 Gl. Rye · Telefon 86 89 86 74Mobil 23 61 04 74 · klbygglrye@pc.dk

NÅR GODT NOK IKKE ER NOK

Klostervej 6 F · 8680 Ry

8689 1166- det professionelle valg, siden 1968

GARANTI PÅ KVALITET

A/S

REALMÆGLERNE BENT DYRBYSkanderborgvej 22 · 8680 Ry

TLF. 8689 0455mail: 8680@mailreal.dk · www.realmaeglerne.dk/ry

Juelsminde

Hedensted

Ejstrupholm

Haarup

Give

Ry

8689 1029Kløftehøj 2, 8680 Ry · www.byggekram.dkÅbningstider: Man-fre 7.00 -16.30. Lørdag 8.30 - 12.00

MASKIN- OG MATERIELUDLEJNING

Maskiner med/uden fører. Anlægning af græsplæner. Bortfræsning af stubbe. Grubning og stennedlægning - fræsning af grunde.

om ikke er i denne brochur

Gl. Rye HvidvareserviceKarsten Dreier

Nyvej 12c. Gl. Rye · 8689 8348 - du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

Reparation og salg af hvidevarer i alle mærker- få et godt tilbud

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

48

Aktivitetskalender for Gl. Rye

Dato Aktivitet Sted Arrangør

Februar 21. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden20. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden22. Generalforsamling GRIF – kl.19.30 Klubhuser GRIF23. Fredagscafe´- kl.14.00 – Henrik Lund, ’I sansernes vold’ Dalbogård Aktivitetsrådet

Marts 5. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden6. Årsmøde i Valgmenigheden – kl.18.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden7. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden8 Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Præstegården Menighedsrådet12. Grækenland ”Europas vugge” – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden12. Koncert med Trio Klezmer – kl.20.00 Gl.Rye Kirke Menighedsrådet13. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden15. Foredrag ved Søren Giversen, – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden16. Fredagscafé – kl.14.00 – Aage Augustinus, ”På rejse i Israel” Dalbogård Aktivitetsrådet20. Mariasange – Kirsten Holst – kl.20.00 Gl.Rye Kirke Valgmenigheden21. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden24. Gymnastikopvisning – kl.13.30 – 16.45 Gl.Rye Aktivitetshal GRIF26. ”Filosoffernes Athen” – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden27. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden28. Foredrag ved Jakob Wolf – kl. 19.30 Gl.Rye Skole Menighedsrådet

April 1. Koncert med Ry Seniorkor – kl.14.00 Gl.Rye Kirke Valgmenigheden2. Bankospil – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet2. ”Apostlen Paulus” og Den ortodokse Kirke - kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden12. Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Præstegården Menighedsrådet16. Gudstjeneste – kl.14.00 (Aage Augustinus) Dalbogård Altivitetsrådet13. Fredagscafé – kl.14.00 – Seniorkoret Dalbogård Aktivitetsrådet18. Pasgård Tøjservice – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet19. Fællesspisning – kl.18.00 – Underholdning ved Optimisterne Dalbogård Aktivitetsrådet20. ”Vild med dans” – kl.19.30 Gl.Rye Aktivitetshal GRIF21. FDF’s Forårsmarked kl.10.30 Ved Kredshuset FDF21. Lørdagscafé med Naser Khader – kl.15.00 Gl.Rye Skole Menighedsrådet

Maj 3. Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Præstegården Menighedsrådet7. Bankospil – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet15. Gudstjeneste – kl.14.00 (Henrik Lund) Dalbogård Aktivitetsrådet Juni 4. Bankospil – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet12. Gudstjeneste – kl.14.00 (Aage Augustinus) Dalbogård Altivitetsrådet

GL. RYE