hvorfor topper arbeidere med høye fysiske belastninger ... · hvilken gruppe burde prioriteres?...

Hvorfor topper arbeidere med høye

fysiske belastninger statistikkene for

smerte, sykefravær og uføretrygd?

Hva kan arbeidsplassene og

samfunnet gjøre for å snu disse

statistikker?

Andreas Holtermann, Professor, PhD

Email @aho@nrcwe.dk

Twitter @profHoltermann

Hvem har de største utfordringer

med fysisk aktivitet og helse?

Hvilken gruppe burde

prioriteres?

Personer med høje fysiske krav i

arbeidet har forhøjet forekomst av

• Muskelsmerter

• Hypertension og hjertesykdom

• Overvekt og diabetes

• Nedsatt arbeidsevne

• Sykefravær

• Førtidspensjon

• Tidlig død…

Hvorfor har personer med fysisk anstrengende arbeid så stor

forhøjet risiko for smerte, sykefravær og uføretrygd?

I) Fysisk anstrengende

arbeid – en stærk

risikofaktor for

sykefravær

• Undersøkelse blandt 8000 pleje-

medarbeidere

• Fysisk anstrengelse i arbeid og

langtidssykefravær (>8 uker)

Andersen mfl. SJWEH, 2012

Pro

cent

risik

o (

Hazard

ratio)

for

sykefr

avæ

r

Ref

100

200

Høje fysiske krav i

arbeide øker risiko for

sykefravær

12,000 lønmodtagere Langtidssykefravær > 3 uker kommende 2 år

Risiko for sykefravær > 3uger

Antal høje fysiske arbeidskrav Andersen LL et al 2016, Occ Env Med

Pro

cent risik

o f

or

sygefr

avæ

r re

lativt

til dem

uden f

ysis

k a

rbejd

skra

v

II) Fysisk anstrengende arbeid – en stor barriere for å arbeide med redusert helse

Foroverbøjning af ryg for rengøringsassistent med lænderygsmerte

henover arbejdsdag

Hvem kan klare dette 7,5 timer

5 dager i uka i 50 år med ondt i ryggen?

III) Fysisk krævende arbejde – en barriere for et sunt og aktivt liv

Fysisk aktivitet i fritiden for

plejemedarbejder

14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00off

lie

sit

stand

movewalk

run

stairs

cycle

row13002 / 16-Nov-2011 %

0

19

69

5

3 4

0

0

0

0

14:00 20:35

14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:000

1

2

Ste

ps/s

ec Total steps: 1573, Avg.speed: 1.77 steps/s

14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:000

30

60

90

120

150

Arm

(°)

%

66

36

1

0

0

14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00-90-60-30

0306090

Tru

nk (

°)

%

37 2 0

Inc(17°) Ant/Post(17°) Lat( 0°)

14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00

6080

100120140

160

HR

BeatErr: 0.5%, HRmean: 71.7(17.4%), HRmin: 59.6

0

50

100

HR

R%

Cykle

Trappe

Løbe

Gå

Bevæge

Stå

Sidde

Ligge

Sitter/ligger 88% af fritiden

(utenom nattesøvn)

Kvinde 61 år - BMI 26 kg/m2 - Kondital 21 mlO2/min/kg

07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00off

lie

sit

stand

movewalk

run

stairs

cycle

row13007 / 18-Nov-2011 %

0

0

14

26

3921

0

1

0

0

06:30 13:30

07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:000

1

2

Ste

ps/s

ec Total steps: 10265, Avg.speed: 1.92 steps/s

07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:000

30

60

90

120

150

Arm

(°)

%

36

6

1

0

0

07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00-90-60-30

0306090

Tru

nk (

°)

%

25 8 2

Inc(29°) Ant/Post(29°) Lat( 2°)

07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00

80

100

120

140

160

HR

BeatErr: 15.1%, HRmean: 113.9(48.6%), HRmin: 78.7

0

50

100

HR

R%

Cykle

Trappe

Løbe

Gå

Bevæge

Stå

Sidde

Ligge

Fysisk aktivitet i arbejde for en

plejemedarbejder

Sitter 14% af

arbeidstiden

(med pauser)

Kvinde 61 år - BMI 26 kg/m2 - Kondital 21 mlO2/min/kg

Fysisk aktivitet

Arbeid

Fysisk aktivitet

Fritid

Lav Moderat Høj

Lav Moderat Høj

Justeret for alder, køn, rygning, alkohol, BMI, kronisk sygdom, spørgeskema

metode, social støtte fra nærmeste leder, emotionelle krav i arbejde, social klasse,

fysisk aktivitet i arbejde/fritid

Fysisk aktivitet i fritiden - en anden

effekt enn fysisk krevende arbeid? R

isik

o f

or

lan

gti

dssyg

efr

avæ

r

Holtermann mfl. BJSM, 2012

Har fysisk aktivitet i arbeid og fritid

den samme effekt på hjertesykdom? «The physical activity health paradox»

Ris

iko

fø

rtid

ig d

ød

Holtermann m.fl. SJWEH, 2009

IV) Kommer som regel fra en sosial

bakgrunn med økt risiko for

livsstilssykdom og sykefravær

Lange & Hansen, Epidemiology, 2011

Hvorfor har personer med fysisk anstrengende arbeid så stor forhøjet risiko

for smerte, sykefravær og

uføretrygt?

1. Social bakgrunn med dårlig livsstil/fitness/helse

2. Høje fysiske arbeidskrav som både:

Øker risiko for redusert helse (fx smerte) og inaktiv fritid (fx dårlig fitness)

Er en stor barriere for å utføre arbeide ved redusert helse

Kombinasjonen:

Hva kan arbeidsplassene og

samfunnet gjøre for å snu disse statistikker?

Kan systematisk fysisk trening tilpasset kravene i jobben være

løsningen?

Justeret for alder, BMI, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (i behandling), hypertension (i

behandling), alkoholforbrug og rygning

God fysisk form beskytter

Holtermann m.fl. SJWEH, 2010

Risiko for

uføretryg fra

hjertesykdom

Fitness

Høy Lav

Karpansalo JOEM 2002

Lav

Høy

Fysiske

arbejdskrav

Balansen mellom fysiske arbejdskrav og kapasitet - betydning for tilbaketrekning?

1

2

20 30 40 50 60

Females average maximal physical fitness

Age (years)

Ko

nd

isjo

n (

Lo

2/m

in)

Alder (år)

Krav i rengjøring

Alder, fysisk form og fysiske

arbeidskrav

Illustration Karen Søgaard

Tilpasses fysiske arbeidskrav til alder?

Eksempel rengjøring?

Enormt forebyggelsespotensiale i

tilretteleggelse av arbeidet ift alder

1

2

20 30 40 50 60

Females average maximal physical fitness

Age (years)

Ko

nd

itio

n (

Lo

2/m

in)

Alder (år)

Hvordan burde arbeidet tilrettelegges

for å unngå overbelastning?

Illustration Karen Søgaard

Hva viser så intervensjonsstudier

om fysisk trening i arbejdstiden?

(eksempel fra rengjøring)

Et randomiseret-kontrolleret studie

3 rengøringsvirksomheder, 116

deltagere

1 time/uge konditionstræning i

arbejdstiden i 4 måneder

Utvikling av kondisjonstrening

Deltagerindflydelse

Planlægningshensyn

arbejdsgruppe

løbende justeringer

lokaler/omgivelser

tidsrum/ugedage

aktiviteter

forhindringer

2 x 30 min /uge + i arbejdstiden + tilvænningsperiode

konditionsfremmende + ≥ 60 % max pulsbelastning

tæt

på v

irks

om

hed

en

im

ple

me

nte

ring

Aerobic

Cirkeltræning

Cykle på motionscykel

Løb på løbebånd/i det fri

Kondisjon

Korshøj et al. 2015, SJWEH

Δ 2.21 mlO2/min/kg

(Korshøj et al. 2015 )

Korshøj et al. 2015, SJWEH

Δ 3.82 bpm

Hvilepuls under søvn

(Korshøj et al. 2015)

Relativ aerob arbeids(puls)belastning

Δ 3.46 %HRR

(Korshøj et al. 2015 )

Flerstrenget forebyggelse af

ondt i ryggen – et interventionsprojekt blandt

SOSU’er i ældreplejen

Charlotte Rasmussen, Marie Birk Jørgensen, Andreas Holtermann, Karen Søgaard

Den endelige indsats udviklet og tilpasset

sammen med medarbejdere og

arbejdsplads

• 12 ugers forløb

• Lokale instruktører

(terapeuter) underviser i

aktiviteterne

• Tilpasning af aktiviteterne

til målgruppen

• Integreret indsats

Aktiviteter – fysisk træning

Aktiviteter – participatorisk

ergonomi

Aktiviteter – kognitiv adfærdstræning

•Afspænding

•Aktivitetshåndtering

•Aktiv pause

•Ændre de negative tanker

•Positiv selvtale

Reduktion i dage med ondt i ryggen

Antal dage med

ondt i ryggen

sidste måned

ALLE SOSU’ER (N=586)

-0,8

DAGE

*

Rasmussen mfl. Pain 2015

Reduktion i smerteintensitet

ALLE SOSU’ER (N=586)

Smerteintensitet

(0-10)

*

- 0,4

Rasmussen mfl. Pain 2015

Reduktion i dage med hæmmende ondt i

ryggen ALLE SOSU’ER (N=586)

*

- 0,5

dage

Antal dage med

hæmmende ondt

i ryggen sidste

måned

Rasmussen mfl. Pain 2015

Hvem får tilbudt trening i

arbeidstiden?

Hvem får tilbudt treningsfasiliteter/ukentlig trening i arbeid?

Hvem får tilbudt treningsfasiliteter/ukentlig trening i arbeid?

Gir det mening, at arbeidere med

”kroppen som viktigste

arbeidsredskap”

får minst tilbudt fysisk trening i

arbeidstiden?

-

Hvorfor får militæret

og ikke murere tilbudt trening?