intro sociale medier

Introforelæsning���Mobile og Sociale Medier

V. Nicholai Friis Pedersen & Anders Hjortskov Larsen

Mobile og Sociale Medier

ANDERS HJORTSKOV LARSEN Medievidenskabelig/journalistisk baggrund

Arbejder med: Journalistik i nye medier

Tværmediel kommunikation

ahlarsen@tdm.au.dk

http://pages-tdm.au.dk/members/anders_larsen/

Mobile og Sociale Medier

Nicholai F. Pedersen Medievidenskabelig baggrund

Arbejder med:

Læring med nye medier Udvikling af speciale-app

ReflecTable

http://pages-tdm.au.dk/members/nfpedersen/

Runden

DENNE KURSUSGANG:

1. De studerende præsenterer sig selv og deres forventninger til faget

2. Præsentation af faget

3. It-setup, gruppearbejde

4. Pause

5. Introduktion til internettet

6. Gruppearbejde

7. Afsluttende fælles diskussion

8. Næste gang

Krav til eksamen •  Har indblik i centrale dele af fagets

genstandsområde og teoridannelser. ���

•  Har indblik i anvendelse af sociale medier i specifikke organisatoriske sammenhænge.

•  Kan udvælge og implementere sociale medier i

organisationer på baggrund af teoretisk refleksion.

•  Kan administrere kommunikationssituationer, så organisationen fremstår troværdig.

Forsøgskanin!

Pages-gruppen

•  Vores primære kommunikationsplatform

•  Bliver brugt til oplysninger fra underviseren til studerende.

•  Særligt vigtige beskeder bliver sendt ud til alle gruppemedlemmer via mail (altså den mail I har oprettet jer med på Pages)

•  I er velkomne til at oprette egne grupper i Pages til fx gruppearbejde osv.

Bloggen Sociale Medier

Bloggen Sociale Medier •  En faglig blog – Vi deler med ”Mobile og Sociale

Medier”

•  Til slides, videooplæg, præsentationer, faglige indlæg

•  Er åben for omverden. Det betyder at alt, hvad der lægges op i princippet skal kunne læses og forstås af udenforstående – alt hvad der lægges på bloggen er af formidlende karakter!

•  I er velkomne til at oprette egne blogs i Pages

Google Drive

Gruppedannelse

IT-SETUP

Fagets opbygning

Semesterplan:

https://docs.google.com/document/d/1EV0hGuie3xW3jYg15lZ0l4Hi_A7bKyi9J5ZVZv5aIhE/edit

Progressionsskema:

https://docs.google.com/document/d/1YglaTu7vK_J-MzxIq4jC6tp8uTAUAcp3yWl4gjfvNUc/edit

Udvikling som vilkår

Pause

Agenda/Dagens menu

• Grundlæggende om internettet og sociale medier

• Det alletids- og allestedsnærværende internet og en teoretisering af dette

• Oplæg til gruppearbejde/-diskussion

HVAD ER INTERNETTET?

Internettet er den teknologi der understøtte informationssamfundets netværksstruktur. Gør det muligt at overskue netværk og arbejde med dem.

HVAD ER INTERNETTET?

Netværket problematiserer strukturer, der kendetegner mindre communities: Mange kan kommunikere med mange, alle kan komme til orde og alles talenter kan tydeliggøres. Hierakier erstattes af metitokratier!

HVAD ER SÆRLIGT VED INTERNETTET?

Internettet kan fungere som distributions-netværk for kommunikationsformer, som vi normalt kender fra andre medier

Internettet er et kommunikationsmiddel, der for første gang gør det muligt for mange at kommunikere med mange på et givent tidspunkt og på globalt plan – Castells

HVAD ER SÆRLIGT VED INTERNETTET?

Internettet er både et massemedie og et personligt interaktionsmedie - ligesom det relativerer skellet mellem offentlig og privat kommunikation

HVAD ER SÆRLIGT VED INTERNETTET?

Det er denne her vej, det går. Vi har uploadet en række relevante rapporter, hvori I kan se tallene i G-Drive:)

Brugerne skaber indhold, værdi, katagorisering, prioritering osv.

Brugerne skaber indhold, værdi, katagorisering, prioritering osv.

Virksomhederne stiller platforme til rådighed for brugeraktivitet, høster og videresælger data

Nancy Baym

”The digital age is distinguished by rapid transformations in the kind of technological mediation through which we encounter each

other” – Baym 2010

HVORDAN KAN NETTET ANALYSERES?

AU CUDiM

Nancy Baym - syv nøglebegreber

- Interaktivitet - Temporal struktur - Sociale signaler - Opbevaring - Replikabilitet - Rækkevidde - Mobilitet

- et værktøj til at differentiere medier fra hinanden. I en medieanalyse kan det bruges til at adskille nettet fra andre medier.

AU CUDiM

Nancy Baym - syv nøglebegreber

- Interaktivitet - nettet adskiller sig fra andre medier ved større interaktivitet/flere interaktionsmuligheder/nye former og hybrider

Model af Jon Hoem 2006 - reference findes i semesterplanen

AU CUDiM

Nancy Baym - syv nøglebegreber

- Email - Fora - Sociale netværkssites - LBS - via mobile enheders mulighed for at knytte sociale netværk og information til lokalitet (anvendes i og uden for sociale netværkssites)

- Temporale struktur - på nettet er kommunikationsgenrer fra andre medier repræsenterede og - ofte i form af hybrider af kendte genrer - forekommer også genrer, der ikke repræsenteres i andre medier. Det ses i en række medieformer, som dem der er oplistet her:

AU CUDiM

Nancy Baym - syv nøglebegreber

- Sociale signaler (Social cues)- via nettet er der mulighed for en lang række sociale signaler, der ikke tidligere har været samlet i andre medier - dog er fysisk kontakt og duft stadig kun forbeholdt face-to-face.

AU CUDiM

Nancy Baym - syv nøglebegreber Opbevaring - I modsætning til f2f, hvor en ytring - medmindre den optages - forsvinder så snart den er sagt, så kan alt lagres på nettet. Denne affordance udmynter sig i: At nettet bliver en vidensresource - kollektiv hukommelse som alle - nu da produktionsmidlerne er relativt frie - kan bidrage til At en interaktivitet byggende på registrering af brugeradfærd er mulig. -Denne kan anvendes til datahøst og til dynamiske webtjenester der udvikler sig og ændrer karakter efter brugeradfærden

AU CUDiM

Nancy Baym - syv nøglebegreber

- Replikabilitet - alting kan meget hurtigt repliceres og deles eller syndikeres i andre sammenhænge, hvad end det er i original form, ændret form eller i konstallation med andet indhold. - Rækkevidde - på nettet er der ikke så mange forhindringer for, hvem der kan modtage en meddelelse - andet end måske en sprogbarriere - modsat traditionel radio- og tv.

AU CUDiM

Nancy Baym - syv nøglebegreber

- Mobilitet - mobiltelefonen gør, at i princippet alle medierede kommunikationsgenrer er ved hånden, uanset hvor du befinder dig. Kommunikationens afhængighed af rum udviskes mere og mere med nettet.

Det alletids- og allestedsnærværende internet

Det alletids- og allestedsnærværende internet

•  Ikke mindst med de mobile medier kommer individets personlige, sociale og fysiske kontekst til at præge kommunikation og information (Dalsgaard, Friis Pedersen & Aaen)

•  Det skyldes deres evne til at udsende push-beskeder, og deres anknytning til gps-teknologi, hvormed brugerens lokation kan blive afgørende for kommunikation og information

•  Karakteristika fra nettet så som målrettede meddelelser (ud fra registrering af brugerens netadfærd) og personalisering arves af ‘det mobile internet’. Der tilføjes blot en fysisk dimension - eller denne bliver ihvertfald kraftigt forstærket.

Det kontemporære web

Begreber der kan andenvendes til at nå tætere på en forståelse af den stigende betydning individets kontekst har fået er: Perpetual contact (Katz & Aakhus) - social kontekst Personalisering (Luckacs; Kaeplein) - personlig kontekst Stedsspecifik kommunikation og information (Gordon & e de Silva) - fysisk kontekst

•  Man kan hele tide trække på sit sociale netværk uanset, hvilken situation man måtte befinde sig i.

•  Dette knytter sig ikke så specifikt til internet på mobilen

•  Internettet har dog tilført, at mange til mange kommunikation kan foregå her-og-nu, så det har øget mulighederne

•  Derudover er det via push-beskeder muligt at få at vide, hvem fra ens netværk, der er i nærheden

Perpetual [vedvarende] kontakt

• Via registrering og analyse af data ud fra målepunkter relateret til individets kontekst skabes et personaliseret informationsoutput.

• To former for personalisering: aktiv og passiv

•  Selvforstærkende (feedback) loop (jf. Pariser ‘filter bubble)

Personalisering

Stedsspecifik komm. og inf.

“Stedsspecifik kommunikation og information kan defineres som kommunikation eller information som er tagget med metadata om længde- og breddegrader, eller som er foranlediget af proximitet af et bestemt sted (...)” - Dalsgaard, Friis Pedersen & Aaen

Stedsspecifik komm. og inf. kommer til udtryk på to måder:

1.  I tjenester hvor stedet er udgangspunkt for komm. og inf. - location based services (FourSquare, Google Latitude og DMI-byvejret)

2.  I tjenester der tilknytter stedsangivelser til den komm. og inf., der allerede udspiller sig (Google+ og Facebook)

•  Man kan sortere i inf. og komm. ud fra relevante lokationer eller fysisk nærhed.

•  Det har også påvirket nettet, som ændrer karakter alt efter, hvor man befinder sig.

Stedsspecifik komm. og inf.

Gruppearbejde

•  Diskuter hvordan de sidste 5-6 år af internettets udvikling har præget jeres liv og dagligdag

•  Træk på de begreber, der er blevet behandlet i forelæsningen (dem fra Baym og dem fra Dalsgaard, Friis Pedersen & Aaen). I må også gerne fremhæve tjenester, der spiller en stor rolle for jeres hverdag/arbejde/hobby ift. kommunikation og information.

•  Skriv et indlæg på bloggen og tænk på formidlingen