pÆdagogiske opgaver og kompetencer i...

PÆDAGOGISKE OPGAVER OG

KOMPETENCER I SUNDHEDSPLEJEN

MED SÆRLIGT FOKUS PÅ GRUPPER

Karen Wistoft

professor (mso) Grønlands Universitet og

Lektor (DPU) Århus universitet, Kbh.

Arbejdet i og med grupper

I. Sundhedsplejerskens rolle i Åbent Hus

II. Sundhedsplejersken som sundhedsformidler i grupper

III. Rollen som den, der rammesætter fællesskaber

IV. Konsulent i grupper, tværfaglige teams og netværk

Indledende spørgsmål

a) Hvordan arbejder man med målgruppers motivation og

læring?

b) Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikke-

pædagogisk tilgang til sundhedsarbejdet?

c) Værdier – hvorfor det? Hvad er refleksiv

værdiafklaring?

d) Hvorfor flytte fokus fra individ til fællesskaber?

e) Hvad gør grupper og fællesskaber?

f) Hvilke kompetencer implicerer facilitator- og

konsulentroller i sundhedsarbejdet

– hvad må man kunne?...

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 3

Paradigmeskift på sundhedsområdet

Hjælp

Behovsorientering

Kompensation

Hjælp og støtte

Råd og anvisninger

Læring

Forandringsstrategier

Kompetenceudvikling

Vejledning og undervisning

Værdiafklaring

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 4

Værdier – hvorfor det?

Sundhed er ikke blot at være rask og frisk

Sundhed handler ikke kun om helbredet

Sundhed handler også om at leve et godt liv

Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre – i en sundere eller bedre retning

Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppers værdier

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 5

Psykiske systemer Sociale systemer

Individuelle værdier

Tilhører bevidstheden

Er derfor koblet til

følelser, tanker, håb og

drømme

Kommunikerede værdier

Sociokulturelle

kontekster og normer

Professionelle/faglige

koblet til:

• Roller

• Holdninger

• Teorier og metoder

Værditypologi

Værdireflekteret sundhedspædagogik

Deltager- og handleorienterede principper, hvor man i

dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer

at handle på et kvalificeret grundlag

Værdirefleksionen tvinger én til at forholde sig til, hvad

det vil sige at skabe rammer for deltagelse, refleksion og

handling

Refleksivitet

• Positionen ’iagttagelse af anden orden’

• At man kan se en sag fra flere sider og tage hensyn til

andres hensyn til sig selv.

• Ikke kun en evne til at iagttage, men en evne til at

kunne iaggtage, hvordan andres iagttagelser er

forskellige fra ens egne

Refleksiv værdiafklaringskompetence

En evne til at iagttage forskellen mellem egne

og andres værdier

En evne at iagttage forskellen mellem sin egen

og andres måde at iagttage værdier på

En evne til smidigt at kunne skifte blik

•Refleksiv dannelse (Thyssen i Wistoft, 2009: 185)

Sundhedspædagogik

Kobling mellem sundhed og pædagogik

• Sundheds- eller helbredsmål med pædagogiske

midler

• Fx målet vægttab m aktiviteter der implicerer læring

og kompetenceudvikling, nye måder at gøre noget på.

• Pædagogiske mål med sundhed som middel

• Fx målet at lære at passe på sig selv og hinanden

gennem mentalt sundhedsfremmende aktiviteter

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 10

Hvordan kobler vi sundhed og pædagogik?

Sundhedsmål?

• Hvilken sundhedsviden?

• Hvilken praksis har vi?

• Hvilke redskaber?

• Hvilken metodeviden?

Læringsmål?

• Hvilken pædagogisk

viden?

• Hvilken praksis har vi?

• Hvilke redskaber?

• Hvilken metodeviden?

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 11

Sundhedspædagogisk praksis

Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde

samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier,

der knytter sig til arbejdet

Pointe: arbejdet i og med grupper må

reflekteres, planlægges og håndteres

sundhedspædagogisk!

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 12

Ex på sundhedspædagogiske mål i

arbejdet med grupper

• At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv

• At afklare de forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden, der er på spil – både både gruppens og sundhedsplejerskens

• At skabe betingelser, der fremmer gruppemedlemmernes muligheder for fremme egen og andres sundhed

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 13

Intentionel praksis – hvad betyder det?

En sundhedspædagog:

vil noget med de

mennesker, hun/han

arbejder med

reflekterer over

effekten eller

resultatet med fokus

på: læring og

forandring

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 14

Sundhedsfremme og forebyggelse

Forskellige typer mål:

• Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv

• Mål: kapacitetsopbygning (+)

• Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes

• Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko

• Mål: identificere og eliminere risici (-)

• Det værste (fx dårlig fysik, lavt aktivitetsniveau, lavt selvværd,

afmagt, ensomhed og sygdomssymptomer) elimineres

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 15

Pædagogisk

sundheds-

fremme

At leve At lære

På den ene side

at leve et sundt

eller godt liv

På den anden

side at deltage i

læreprocesser,

der støtter eller

fremmer evner,

vilje, muligheder

for at leve et

sundt liv

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 16

Pædagogisk

forebyggelse

Beslutningsrisiko Brugbar

viden/oplysning

På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre)

På den anden side at kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundheds-oplysning

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 17

Problemafklaring

• Man må først og fremmest skelne klart mellem et

selvoplevet og et generelt sundhedsproblem

• Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt

risikoproblematik til børn og unge og børnefamilier på baggrund

af en viden, de ikke selv anerkender

• Dernæst må man skelne mellem sin egen og den

enkeltes opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i

at leve et godt liv:

• Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer,

mennesker selv oplever, de har…

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 18

To dominerende pædagogiske forestillinger

Sundhed udefra

Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov

Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori)

Adfærdsmodificering

Målet er sat af andre

Problem: virker sjældent

Sundhed indefra

Vi ønsker at opdrage

mennesket til selvomsorg/

selvregulering

Klassisk humanistisk

reformpædagogik

Individuelle

handleerfaringer

Processen er det vigtigste

Problem: hvad så med de

sundhedsprofessionelle?

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 19

Refleksiv sundhed (Wistoft, 2009)

Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og har en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde

Den refleksive vej:

a) At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

a) At skabe åbenhed og afklare værdier

b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder

c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner

• Målet er læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 20

Tre typer mål

Sundhed udefra

• Motivation

• Adfærdsmodificering

Sundheds indefra

• Selvomsorg

• Selvregulering

Refeksiv sundhed

• Værdiafklaring

• Læring og forandring

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 21

Sundhedsplejens mål?

A. Hvor står vi rent

måltypemæssigt?

B. Hvilken type mål

opererer vi primært

med?

C. Hvad kendetegner

måden vi sætter mål på?

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 22

Grupper og mental sundhed

• Arbejdet i og med

grupper er specielt

velegnet til at fremme

børn og unges mentale

sundhed:

• Trivsel

• Positive selvbilleder

• Robusthed

Mental sundhed (Wistoft, 2009; 2012)

• Et psykisk fænomen

• tanker, følelser, vilje

• Og et socialt fænomen

• kommunikation

Psykisk

Socialt

Mental sundhed

Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012)

• At kunne se mening med

tingene

• At have et positivt

selvbillede

• At kunne indgå i

relationer med andre

elever og lærere, hvor

man føler sig set og taget

alvorligt

• At kunne bruge sine

venner og føle sig brugbar

25

Indikatorer for mental sundhed

Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og

personligt?

Er de i stand til at indgå i anerkende relationer m

andre?

Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af

dem?

Er de tillidsfulde og sikre på sig selv?

Er der opmærksomme på andre og føler med dem

(empati)?

Kan lege og have det sjovt?

Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv?

Føler de brugbare overfor andre?

Får de slappet af/hvilet sig tilstrækkeligt?

Kan de koncentrere sig/tænke klart?

Kan de give slip i negative følelser?

Har de mod på at ændre ting til det bedre for sig selv

og andre?

Oplever de selv at de vokser?

Har de positive forventninger til fremtiden?

(Wistoft, 2010; 2012)

Mental usundhed

• Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål

• Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid.

• Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster.

• Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten

• Jenkins et al., 2008

Robusthed

• At blive god til at klare livets udfordringer i stort og

småt: udfordringer i forhold til andre mennesker; klare

opgaver, som er svære; kunne holde fast i et mål, der

skal nås og klare fristelser, som man ikke har godt af

• At gøre det nemmere at lære nyt og huske, kunne træffe

fornuftige beslutninger og forebygge konflikter,

usikkerhed og pres i hverdagen

• Robusthed læres ikke isoleret – men i anerkendende

fællesskaber…

Følelser og fællesskab

Rummelighed

Betydningsfuldhed

Deltagelse

Nærvær

Åbenhed

Jeg-støttende

‘Rummelighed’

Uvæsentlighed

Ikke-deltagelse

Afstand

Lukkethed

Jeg-deprimerende

Selvrealisering – fællesskab

Sundhedsplejerskens rolle

• På en række punkter har sundhedsplejersker forskellige roller og tilgange til såvel undervisning som til relationer med børn, unge og familier, hvilket har betydning for sundhedsplejerskens muligheder for at skabe rammer, der fremmer trivsel, selvværd og mental sundhed

• Sundhedsplejerskens opmærksomhed og feedback til børn, unge og familier har betydning for deres trivsel, trivsel, selvværd og mentale sundhed

• Arbejdet i og med en grupper kan ‘udnyttes’ socialt, så gruppen bliver en gensidig lærende enhed

Faktorer

Børn og unges trivsel,

personlige udvikling og

lyst til at lære

Sundhedsarbejdet og den

pædagogiske rolle

Ledelse af

sundhedsplejerskernes

pædagogiske arbejde

Børn og unges trivsel

Pædagogisk rolle

Ledelse

Nøglebegreber i arbejdet med grupper

• Lyst til at lære!

(motivation)

• Selvindsigt

• Fællesskab

• Frihed

• Handling

• Oplevelse

• Forandring

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 34

De pædagogiske grundelementer

At kunne (hvordan)

At ville (hvorfor)

At vide (hvad)

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 35

Arbejdet i grupper?

• Hvad trækker jeg selv

primært på:

At vide?

At kunne?

At ville?

Didaktisk kompetence

• Hvad skal man kunne?

• vurdere behov for ny viden og kunnen

• vurdere motivation og værdiafklare

• vejlede sundhedspædagogisk

formål og mål (hvem skal lære hvad og hvorfor)

indhold og form (hvad er mest nødvendigt at lære og

hvordan)

stille undersøgende spørgsmål og gå i dialog

evaluere processen sammen med de involverede

Gruppelederrollen

• Indbefatter involvering og

er utænkeligt uden stærk

faglighed og

sundhedspædagogiske

kompetencer

• Kræver overskud,

gåpåmod, gode rammer,

refleksion og videns- og

erfaringsudveksling

19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 38

Sundhedsplejersken som konsulent

• Refleksioner over: • Formål (begrundelse)

• Den enkelte ’sag’

• Kompetencer

• Rutiner, normer, holdninger

og værdier

• Pædagogiske idealer

• Viden/behov for ny viden

• Problemer eller risici

Sundhedsplejersken som facilitator

Tager udgangspunkt i

Sin faglighed og viden på

det pågældende område

(obs. ”er jeg

opdateret?”)

Hvordan gruppen

opfatter ’sagen’ og

vurderer deres sundhed

Reflekterer over

Hvilken viden har gruppen brug for?

Hvilke værdier værner de enkelte gruppemedlemmer om?

Hvilke kompetencer er nødvendige at styrke eller udvikle?

Referencer • Sundhedsstyrelsen (2011). Psykisk mistrivsel blandt 11-15 årige - bidrag til belysning af

skolebørns mentale sundhed. København: Sundhedsstyrelsen.

• Walsh, W. A., Dawson, J., & Mattingly, M. J. (2010). How are we measuring resilience following childhood maltreatment? Trauma Violence & Abuse (TVA), 11, 27-41.

• Weare, K. (2000). Promoting mental, emotional, and social health. A whole school approach. London: Routledge.

• Weare, K. (2004). Developing the Emotionally Literate School. London: Sage.

• Wells, J., Barlow, J., & Stewart-Brown, S. (2004). A Systematic review of universal approaches to mental health promotion in schools. Oxford: HSRU, University of Oxford.

• WHO (2008b). Social cohesion for mental well-being among adolescents. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe.

• Wistoft, K. (2009). Sundhedspædagogik - viden og værdier København Hans Reitzels Forlag

• Wistoft, K. (2010). Health strategies and reservoirs of knowledge. Among adolescents in Denmark. IUHPE - Global Health Promotion, 17(2), 16-24.

• Wistoft, K. (2012). Trivsel og selvværd. Mental sundhed I skolen. Købenavn: Hans Reitzels Forlag.

• Wistoft, K., & Grabowski, D. (2010). Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed. København: Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

• Wistoft, K., Grabowski, D., & Højlund, H. (2009). Sammenhæng i den kommunale indsats. Med fokus på børn og unges sundhed. København Forlaget Lundtofte.