artikel: helse

1
helse / september 2012 47 i orden Helse: Kost og ernæring i Gode sundheds- projekter i Folkeskolen Svendborgprojektet – alle skoler i Svendborg Kommune er omdan- net til idrætsskoler med fire ekstra skematimer med idræt om ugen. En forskningsgruppe under Syd- dansk Universitet studerer i en pe- riode på tre år effekten på børne- nes sundhed og indlæringsevner. Projektet EAT – Københavns kom- mune serverer fra 2009 sund mad for elever på 48 skoler. Formålet er at styrke både børnenes sundhed og indlæring. Bestilling af dagens madpakke foregår over internet- tet, og der ydes tilskud til socialt belastede familier. ”Haver til maver” – I Fredensborg kommune var ca. 1.000 elever fra de yngste årgange hver uge sam- let på Krogerup Avlsgaard, hvor de lærte at dyrke en køkkenhave og lave sunde retter af høsten. Un- dervisningen var integreret i den almindelige klasseundevisning, og konceptet er efterfølgende eks- porteret til skoler flere andre ste- der i landet. Sund skolemad – Fødevaremini- steriet redegør for sine anbefalin- ger til brug for kommuner og sko- ler på www.altomkost.dk D e senere års tendens til, at flere børn bliver kraftigt overvægtige, bryder Christine Antorini sig ikke om. Børne- og undervisningsministeren mener, at skolerne er et sted, hvor kam- pen imod fedme kan være effektiv. - Det er allerede sådan, at daginsti- tutionerne skal servere sund mad. Og samtidig er det simpelt hen en del af institutionernes pædagogiske lære- plan, at der skal arbejdes med børne- nes motoriske udvikling og sundhed. Så det er en del af det, man skal lægge vægt på i omgangen med børnene. Men jeg mener også, at skolen kan spille en utroligt vigtig rolle, siger Christine Antorini. - Ganske vist har folkeskolen idræt og hjemkundskab, men der kan gøres meget mere. Og det interessante er jo, hvordan man gør det på en god måde. Jeg mener, det i høj grad er op til skoler- ne at tænke kreativt på dette område. I dag har kun et mindretal af danske skoler madtilbud, som dækker alle ele- ver. En nylig undersøgelse lavet af P1 Morgen viste endda, at flere af disse ordninger manglede tilstrækkelige til- bud om sund mad. Den slags eksempler er Christine Antorini indstillet på at slippe af med. - En dårlig madordning er bare ikke i orden. Når en skole vælger at tilbyde en madordning, så er det jo helt oplagt, at skolebestyrelsen laver en madpoli- tik, hvor maden, der tilbydes på sko- len, lever op til de 8 kostråd. Så den mad, børnene kan købe på skolen, er et ordentligt, sundt måltid mad, som gi- ver den energi, de skal bruge, så de kan koncentrere sig om det, de er der for, siger ministeren. Hun konstaterer, at en del kommu- ner er undervejs med nye madordnin- ger, og hun opfordrer indtrængende til, at de 8 kostråd får en fremtrædende plads i bevidstheden hos de folk, der tilrettelægger de nye ordninger. En hjertesag Christine Antorini har længe haft skole- mad som lidt af en hjertesag, som hun også slog på tromme for i den seneste valgkamp. Derfor er det ikke overra- skende, at hun som minister sætter kost og sundhed på dagsordenen. I sin tid som oppositionspolitiker kunne hun se lovgivningen omkring madordninger i daginstitutionerne skabe voldsom debat - og ikke mindst forvirring - hos forældre og institutio- ner. De nuværende regeringspartier var ikke med til at indføre ordningen, og det ligger ikke i de aktuelle planer at fremsætte nye lovforslag på områ- det. - Det er ikke i nogens interesse at blive ved at ændre på reglerne. Det skaber kun forvirring og usikkerhed hos forældrene – der jo tidligere havde en helt grundlæggende, og rimelig, for- ventning om at deres børn fik et godt måltid mad i institutionen. Som reglerne er nu, har institutions- børnene krav på at få mad, som lever op til kostrådene. Med mindre institutio- nens bestyrelse vælger at fravælge det. Som temmelig mange har valgt at gøre oven på de voldsomme politiske sværdslag om madordninger. Sund kost gælder også i skolen Christine Antorini er ærgerlig over for- løbet med madordningerne, men hun mener, der var en vigtig lære at uddrage af debatten i 2010.

Upload: lisbeth-pagh

Post on 08-Mar-2016

213 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Artikel: Helse

TRANSCRIPT

helse / september 2012 47

Dårlig mad er bare ikke i orden

Helse: Kost og ernæring

igode sundheds-projekter i folkeskolen

Svendborgprojektet – alle skoler i Svendborg Kommune er omdan-net til idrætsskoler med fire ekstra skematimer med idræt om ugen. En forskningsgruppe under Syd-dansk Universitet studerer i en pe-riode på tre år effekten på børne-nes sundhed og indlæringsevner.

Projektet EAT – Københavns kom-mune serverer fra 2009 sund mad for elever på 48 skoler. Formålet er at styrke både børnenes sundhed og indlæring. Bestilling af dagens madpakke foregår over internet-tet, og der ydes tilskud til socialt belastede familier.

”Haver til maver” – I Fredensborg kommune var ca. 1.000 elever fra de yngste årgange hver uge sam-let på Krogerup Avlsgaard, hvor de lærte at dyrke en køkkenhave og lave sunde retter af høsten. Un-dervisningen var integreret i den almindelige klasseundevisning, og konceptet er efterfølgende eks-porteret til skoler flere andre ste-der i landet.

Sund skolemad – Fødevaremini-steriet redegør for sine anbefalin-ger til brug for kommuner og sko-ler på www.altomkost.dk

de senere års tendens til, at flere børn bliver kraftigt overvægtige, bryder Christine Antorini sig ikke

om. Børne- og undervisningsministeren mener, at skolerne er et sted, hvor kam-pen imod fedme kan være effektiv.

- Det er allerede sådan, at daginsti-tutionerne skal servere sund mad. Og samtidig er det simpelt hen en del af institutionernes pædagogiske lære-plan, at der skal arbejdes med børne-nes motoriske udvikling og sundhed. Så det er en del af det, man skal lægge vægt på i omgangen med børnene. Men jeg mener også, at skolen kan spille en utroligt vigtig rolle, siger Christine Antorini.

- Ganske vist har folkeskolen idræt og hjemkundskab, men der kan gøres meget mere. Og det interessante er jo, hvordan man gør det på en god måde. Jeg mener, det i høj grad er op til skoler-ne at tænke kreativt på dette område.

I dag har kun et mindretal af danske skoler madtilbud, som dækker alle ele-ver. En nylig undersøgelse lavet af P1 Morgen viste endda, at flere af disse ordninger manglede tilstrækkelige til-bud om sund mad.

Den slags eksempler er Christine Antorini indstillet på at slippe af med.

- En dårlig madordning er bare ikke i orden. Når en skole vælger at tilbyde en madordning, så er det jo helt oplagt, at skolebestyrelsen laver en madpoli-tik, hvor maden, der tilbydes på sko-len, lever op til de 8 kostråd. Så den mad, børnene kan købe på skolen, er et

ordentligt, sundt måltid mad, som gi-ver den energi, de skal bruge, så de kan koncentrere sig om det, de er der for, siger ministeren.

Hun konstaterer, at en del kommu-ner er undervejs med nye madordnin-ger, og hun opfordrer indtrængende til, at de 8 kostråd får en fremtrædende plads i bevidstheden hos de folk, der tilrettelægger de nye ordninger.

En hjertesagChristine Antorini har længe haft skole-mad som lidt af en hjertesag, som hun også slog på tromme for i den seneste valgkamp. Derfor er det ikke overra-skende, at hun som minister sætter kost og sundhed på dagsordenen.

I sin tid som oppositionspolitiker kunne hun se lovgivningen omkring madordninger i daginstitutionerne skabe voldsom debat - og ikke mindst forvirring - hos forældre og institutio-ner. De nuværende regeringspartier var ikke med til at indføre ordningen, og det ligger ikke i de aktuelle planer at fremsætte nye lovforslag på områ-det.

- Det er ikke i nogens interesse at blive ved at ændre på reglerne. Det skaber kun forvirring og usikkerhed hos forældrene – der jo tidligere havde en helt grundlæggende, og rimelig, for-ventning om at deres børn fik et godt måltid mad i institutionen.

Som reglerne er nu, har institutions-børnene krav på at få mad, som lever op til kostrådene. Med mindre institutio-

nens bestyrelse vælger at fravælge det. Som temmelig mange har valgt at gøre oven på de voldsomme politiske sværdslag om madordninger.

sund kost gælder også i skolenChristine Antorini er ærgerlig over for-løbet med madordningerne, men hun mener, der var en vigtig lære at uddrage af debatten i 2010.

Dårlig mad er bare ikke