Se også pædisk lys på: www.luminex.dk/LIGHTCARE

BEDRE LYS TIL ÆLDREDøgnrytme lys

2

3

INDHOLD:

Døgnrytme lys Side 4

Beboere og plejepersonale Side 6 Bedre lys - hele døgnet Side 8

Lysdesign Side 10

Helbredsfremmende effekter Side 12

Plan C - Prøvebolig i Albertslund Side 14

Om LUMINEX A/SLuminex vil gøre lyset levende. Vi vil skabe bedre triv-

sel og velvære hos vores kunder og ansatte.

Grundlagt i millenniumåret 2000 og beskræftiger

idag 21 specialiserede medarbejdere med fokus på

4 ben:

- Døgnrytme lys - Dynamisk lys

- LED vejbelysning

- LED konceptsalg

- Entreprisesalg

Vrøndingvej 7, Horsens

Lyssarmaturer er udviklet og testet i Danmark Print

og styring er udviklet af danske ingeniører. Nyeste

robotteknologi anvendes. Vi tilbyder altid den senest

udviklede LED teknologi og derved også markedets

bedste driftsøkonomi. Produceres efter ordre og lig-

ger som halvfabrikata på lager i Horsens.

4

DØGNRYTME LYSAlle fortjener korrekt doseret lys, det vil sige lys, der understøtter den naturlige døgnrytme og dermed øger trivsel, koncentration, præcision, aktivitetsniveau og hormonproduktion. Samtidig er lyset medvirkende til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Dynamisk døgnrytme belysning (RGBW) er baseret på forskning

i lys og fysiologi. Både danske og udenlandske resultater af klini-

ske studier og undersøgelser er brugt i udviklingen af dynamisk

belysning.

Læren om lys går tilbage før elektricitetens opfindelse, og vores

fysiologi er heller ikke nogen ny opfindelse, men den måde vi har

indrettet vores moderne verden, afhængig af kunstigt lys, er ikke

gunstig for vores urmenneskekrop.

Derfor udnytter vi nu vores viden om

lys til at skabe dynamisk belysning, der kan hjælpe os mod gener-

ne ved et liv i kunstig belysning.

Som mennesker er vi beregnet til at være aktive i lys og sove i mør-

ke. Det lys, vi skal være aktive i, er dagslys, som består af alle farver.

I vores moderne definition vil det sige 16.7mio. farver.

I dynamisk døgnrytme belysning bruger vi de 16.7mio farver til at

”bygge” belysningerne op til den specifikke synsopgave, mens vi

undgår de farver, der generer os fysiologisk.

5

Som følge af Ældreboligreformen har kommunerne siden 1987 etableret 36.300 ældreboliger. Det stigende

antal ældre, fra i dag 968.000 personer over 65 år til 1.529.000 personer i 2044, indikerer, at både energire-

novering af eksisterende ældreboliger og nybyggeri af ældre- boliger også i fremtiden vil stige.

Landets kommuner har i 2013 planlagt at investere ca. 817 mio. kr. i byggeri og anlæg af ældre- og plejebo-

liger. I 2014 drejer det sig om ca. 600 mio. kr. - i alt knapt 1,5 mia. kr.

Det er kommunerne i Region Syd- danmark (Sønderjylland og Fyn), der har afsat mest på ældreområdet i

2013 med knap 315 mio. kr. skarpt efterfulgt af kommunerne i Region Midtjylland med knap 295 mio. kr.

Kilde: Kursus- og udviklingsvirksomheden Nohr-Cons årlige rapport om kommunale bygge- og anlægsin-

vesteringer i Danmark.

Varm og blød, behagelig belysning der ”usynligt”

hæver lysniveauet og dermed giver øget mulighed

for at orientere sig uden at forstyrre hyggen. Aften-

belysningen giver kroppen optimale betingelser for

at falde til ro og forberedes på den gode nattesøvn.

Den dynamiske belysning er betjeningsfri.

For friske beboere vil betjeningen være, som det ken-

des fra et almindeligt hjem, med tryk til at tænde og

slukke lyset, blot med den overbygning at den dyna-

miske belysning automatisk indretter sig efter det

valg, beboeren har foretaget.

Døgnrytme belysning kan således være aktiv, selvom

lyset i princippet er slukket. En anden situation kan

være, når beboeren tænder ekstra lys for at læse eller

lave håndarbejde, her vil den dynamiske belysning

automatisk regulere almenbelysningen op, så bebo-

eren ikke oplever for dybe kontraster, hvor øjet ikke

kan følge med forskellen på lys og mørke. Det vi ken-

der som røde pletter for øjnene, når vi oplever mørke

hurtigt efter kraftigt lys.

Rumfølere og lyssensorer vil kontinuerligt overvåge

boligen, og sammen med trykkene i boligen levere

de nødvendige data, for at automatikken kan indstil-

le den optimale dynamiske belysning.

6

BEBOERE

Friske og selvhjulpne beboerer kan ønske en be-

lysning der er mage til den beboeren har været

vant til i eget hjem. Betjeningsfunktionerne vil

derfor være de samme som ”almindelig” installa-

tion med kontakter til at tænde og slukke lys. Den

dynamiske belysning bidrager med de fysiologi-

ske elementer.

 

Mindre friske, men stadig selvhjulpne beboerer

kan have hjælp af at betjeningen bliver tilføjet vis-

se pædagogiske funktioner, f.eks. systemet holder

øje med om beboeren glemmer at slukke lyset når

et rum forlades eller automatisk tænder og slukker

lyset ved natlige toiletbesøg.

 

Friske, men mindre mobile beboerer kan have

hjælp af mere avanceret styring, hvor en del af

funktionerne er halv,- eller helautomatiske, f.eks.

hvis beboeren har balanceproblemer og er utryg

ved at skulle slippe rolatoren vil stemmestyring

være en hjælp, eller at beboeren kan betjene hele

hjemmets belysning fra sofaen, sengen, lænesto-

len, etc.

Mindre friske og mindre mobile beboerer kan hjæl-

pes igennem dagligdagen i et fuldautomatisk sy-

stem hvor døgnrytme og tilstedeværelse kontinuer-

ligt tilpasser den mest optimale belysning.

7

PLEJEPERSONALE

Alle belysningsfunktioner kan tilpasses persona-

lets plejefunktioner og rutiner. Hvor beboeren ikke

har behov, eller meget lidt, behov for pleje, kan

en simpel trykhedsfunktion som ”AKUT” være en

hjælp. Funktionen kan være et tryk i boligen, en

beboeralarm, en faldalarm eller andet, som tæn-

der alt nødvendigt lys i en akut opstået situation. I

større systemer kan ganglys kobles på så lyset ikke

kun tænder i boligen men også ganglyset hele ve-

jen fra vagtrummet og frem til boligen således at

personalet kan koncentrerer sig om beboeren og

ikke behøver at lede efter lyskontakter.

 

Hos beboerer med større plejebehov vil persona-

lets belysningsbehov indarbejdes i boligens belys-

ning til de nødvendige plejefunktioner.

Beboerens egne indstillinger vil blive tilpasset til

personalets behov for arbejdsbelysning således at

stemningen i boligen ikke ændres, blot tilpasses, så

beboeren ”forbliver hjemme” , også i en krævende

plejesituation med høje krav til arbejdsbelysning. 

Plejepersonalet har altid de overordnede styrings-

muligheder og kan løbende justerer belysninger og

funktioner til beboerens ønsker og behov.

Hvis en beboerer f.eks. bliver opereret for stær, vil be-

lysningen skulle tilpasses beboerens nye syn, evt. af

flere omgange efterhånden som synet forbedres, el-

ler hvis beboeren er bundet til hjemmet i en længere

periode i forbindelse med sygdom.

Hvor meget så du solen i Januar 2014..?

17 timers solskin - hvad der lyder som en skøn sommerdag,

var alt det kunne blive til på en hel måned, nemlig januar.

Tilmed har mange formentlig tilbragt de fleste af de dyre-

bare soltimer indendøre og har dermed fået endnu mindre

lys til at kickstarte året med - og det kan mærkes.

Kilde:

http://vejret.tv2.dk/artikel/id-73370707:45-%C3%A5r-siden-solen-

har-skinnet-s%C3%A5-lidt.html

8

BEDRE LYS - HELE DØGNET Den dynamiske belysning kan bygges op omkring en overordnet døgnrytme.Døgnrytmen sørger for solopgang, skumring/aftenbelysning og nattelys.Tidspunk-terne for de forskellige belysninger er tilpasset beboeren og kan afspejle beboerens tidligere liv og vaner. Døgnrytmen kan også være tilpasset personalets vagtplan, så man vækker og putter beboere, når der er personale til stede.

Det kan lyde lidt drastisk, men det må også ses i ly-

set af, at der bliver færre ressourcer til stadig mere

plejekrævende beboere, og på den baggrund kan

det være en fordel at lade belysningen hjælpe til

at beboere og personale er klar til hinanden på

samme tid.

Erfaringer fra sygehusafdelinger viser at denne

form for ”regulering” af døgnrytmen kan give per-

sonalet mindre stressende arbejdsforhold og be-

boeren/patienter mere ro i plejesituationen.

Døgnrytmen sørger ligeledes for at belysningen

indretter efter tiden på døgnet når rumfølerne re-

gistrerer bevægelse.

Ex. vil belysningen tænde og slukke langsommere

om natten end om dagen/aftenen for at give en

blidere overgang mellem mørke og lys.

Ex. hos en dement beboer vil rumfølerne kun tænde

lys mellem seng og toilet om natten, resten af hjem-

met forbliver mørkt og på den måde søge at undgå

at beboeren tager fejl af toiletdør og entredør om

natten.

Dagslys

Dagslys kan simuleres ved hjælp af fuldspektret kun-

stig belysning (kunstigt dagslys). Dagslyset kan en-

ten følge den naturlige døgn-rytme el- ler tilpasses

en beboers behov. Hvis beboeren eksempelvis øn-

sker terapifunktion i forbindelse med vinterdepressi-

on eller vintertræthed, kan belysningen fungere som

vækkeur og skabe en kunstig solopgang. Dermed

bliver beboeren vækket blidt med et fuldspektret lys

der sætter dagshormonerne igang og giver energi til

dagen.

9

Aftenlys

Ligesom solnedgangen, bør aftenbelysning være

varm, blød og behagelig - en belysning der ”us- yn-

ligt” hæver lysniveauet og dermed giver øget mu-

lighed for at orientere sig uden at forstyrre hyggen.

Aftenbelysningen bør give kroppen op- timale be-

tingelser for at falde til ro og forberede sig på den

gode nattesøvn. Har en beboer eksempelvis proble-

mer med at sove, kan belysningen programmeres til

en fast døgnrytme, der hjælper kroppen til at ”time”

hormonproduktionen til en bedre nattesøvn.

Nattelys

For de beboere, der ofte er oppe om natten, kan

nattelyset hjælpe ved at give orienteringslys, så

man kan finde vej til og fra toilettet uden at ‘vække’

kroppen. Nattelyset er afdæmpet og farvetilpas- set

for at give den mest skånsomme belysning, så man

lettere kan vende tilbage til søvnen, og kroppen kan

fortsætte produktionen af melatonin. Nattelyset er

rumligt for at lette orienteringen og undgå balance-

problemer.

10

LYSDESIGN Betjeningsvenligt lysdesign der tager udgangspunkt i beboere og personale.

Den dynamiske belysning er betjeningsfri. For friske beboere vil betjeningen være som det kendes fra

et almindeligt hjem, med tryk til at tænde og slukke lyset, blot med den overbygning at den dynamiske

belysning automatisk indretter sig efter det valg beboeren har foretaget. Den dynamiske belysning kan

således være aktiv, selvom lyset i princippet er slukket

Mock-up:

For at vise mulighederne i det dynamiske lysdesign, er der i den opstillede mock-up i Silkeborg et LCD

touch-panel, hvor belysninger, funktioner og døgnrytme kan simuleres. Installationen af komponenterne

kan enten være påbygning og kan således installeres i alle hjem med et minimum af ekstraomkostninger,

eller indbygning som kan integreres i en arkitektonisk sammenhæng.

Der er mulighed for to overordnede styringsformer:

Lysdesign 1:

”Rolls-Royce” modellen hvor en hel afdeling af boliger eller bygning styres af en central belysningsproces-

sor. Lysdesign 1 kan løbende omprogrammeres og tilpasses til ændrede forhold, og det er muligt at kom-

munikere med CTS/BMS, alarmer etc. for et endnu mere integreret system. Systemet består af en ”plug &

play” løsning hvor personalet let og enkelt kan skifte lysdesign iht. den ønskede funktionalitet. Systemet

kan have overvågningsfunktioner til hjælp for personalet, enten som telemetri eller som pop-up vinduer

på arbejdsstationer. Kun fantasien sætter grænser for anvendelsesmulighederne i Lysdesign 1.

Lysdesign 2:

Den simple model med begrænsede styringsmuligheder kan installeres som stand-alone og fast farve-

temperatur. Armaturerne kan ”opgraderes” til lysdesign 1, når den enkelte beboer eller personalet måtte

have behov herfor.

Fælles for Lysdesign 1 og 2: Systemet er vedligeholdelsesfrit, og der er ingen daglige betjeningsrutiner for

personale eller beboere.

11

FUGLSANG SØ CENTRET I HERNING

16 PLEJEBOLIGER & 10 DEMENTBOLIGER

Herning kommune bliver de første i verden, som imple-

menterer den nyeste og mest energirigtige LED teknologi,

som understøtter den indsamlede viden på området.

Lysdesignet bliver løbende testet og udviklet, så det lever

op til nyeste evidens på området

Dementboligen

12

Dynamisk belysning har i flere undersøgelser og

forskningsprojekter vist sig gavnlig for energien hos

både raske og syge mennesker. Ved at stimulere pro-

duktion af dagshormoner øges energi- og aktivitets-

niveau. Når dagshormonerne produceres i de rette

mængder på det rette tidspunkt af døgnet, og krop-

pen har været tilstrækkelig aktiv i løbet af dagen, for-

bedres søvnen og dermed melatoninproduktionen,

hvilket gør, at kroppen har lettere ved at nulstille

dens døgnur. Med en sund døgnrytme styrkes im-

munforsvaret og forbedrer kroppens rehabilitering,

hvilket øger trivsel, energi, aktivitet og velvære.

Mindskelse af synsproblemer

Øjelinsen ændrer med alderen karakter, så der trans-

mitteres mindre af det blå lys, som bl.a. øger følelses-

mæssig begejstring.

Derudovervil en del beboere have behov for belys-

ning med særligt hensyn til synshandicap som f.eks.

grå stær. Belysningsløsningerne kan indrettes speci-

fikt til den enkelte beboers behov, så de tilpasses den

aktuelle tilstand af sygdommen og løbende evalue-

res, så belysningen kan følge en eventuel forværring

eller forbedring.

Melatonin

Melatonin, også kaldet søvnens hormon, står for

kroppens døgnrytme, og er overordnet bestemmen-

de for de tidspunkter hvor andre hormoner udskilles.

Tilstedeværelsen af Melatonin er en forudsætning for

at vi kan falde i søvn, samt sikre os en god søvn kva-

litet. Melatonin er endvidere en kraftig antioxidant,

der kan bruges i bekæmpelsen af de farlige frie ra-

dikaler.

HELBREDSFREMMENDE EFFEKTER Lys er liv. Det gælder ikke mindst for den ældste del af vores borgere. Korrekt doseret lys, det vil sige lys, der understøtter den naturlige døgnrytme, kan være med til at øge trivsel og aktivitetsniveau. Korrekt doseret lys har flere gange vist sig at have en positiv effekt på helbredet, herunder aktivitetsniveau, mindskelse af synsproblemer, depression og pædagoiske funktioner. Kilde: Plan-c’s håndbog, bedre lys til ældre, http://www.plan-c.dk/Forsoegs-

projekter/Bedre-lys-til-aeldre/.

13

Melatonin beskytter hjerte, kar, pancreas, virker sti-

mulerende på immunsystemets organer og reduce-

rer stress og angst. Melatonin virker antikoaguleren-

de, og har dermed en tromboseforebyggende effekt

om natten. Ved at kontrollere melatoninniveauet,

medicinsk eller ved lyseksponering kan der opnås

positive resultater i behandlingen af søvnforstyrrel-

ser.

Terapibelysning

Lys kan bruges som hjælp mod vinterdepression og

vintertræthed. Anvendelse af lys mod disse lidelser

er noget af det mest veldokumenterede på området

og bør derfor være en naturlig del af belysningsløs-

ninger i ældreboliger. Derud- over kan visse former

for søvnproblemer også afhjælpes, og efterhånden

som forskning viser nye muligheder for anvendelse

af terapeutisk belysning , kan nye funktioner imple-

menteres.

Hos LUMINEX arbejder vi målrettet med at tilpasse

lysbehovet så en terapeutisk virkning opnås i for-

bindelse med en allerede etableret døgnrytmebe-

lysning. Anvendelse af lys til behandling af vinterde-

pression og vintertræthed er noget af det p.t. mest

dokumenterede. I forbindelse med forskning, og

efterhånden som der skabes evidens på området,

implementerer vi nye terapeutisk løsninger.

Pædagoiske funktioner

Ved demens eller andre mere eller mindre konfuse

tilstande kan belysningerne indrettes til at hjælpe

beboeren til at orientere sig i hjemmet, finde vej,

mindske forvirring, skabe tryghed og ro. Eksempelvis

kan nattelyset tændes automa- tisk ved bevægelse

mellem sengetid og solopgang og vise vej mellem

seng og toilet, mens resten af hjemmet forbliver sluk-

ket.

14

PLAN C - PRØVEBOLIG I ALBERTSLUND

Med de nyeste, mest energirigtige teknologier LUMINEX, udviklet et konkurrente dygtig bud på fremtidens lysdesign. Det hele er testet i en prøvebolig i Albertslund Bymidte i samarbejde med borgere, Glostrup Hospitals Øjenafdeling, DTU Fotonik, Statens Byggeforskningsinstitut og ÅF Lighting.

Numrene ovenover refererer til lysmålinger, mens

farverne svarer til armaturerne.

Belysningen i prøveboligen i Albertslund er tænkt

som en baggrundsbelysning. Den ældre har typisk

egne lamper med til mere specifik belysning i boli-

gen. Derudover vil der også være varierende dagslys.

Systembelysning

• 3 stk. lamper i køkken og ved spiseplads

• 2 stk. lamper ved seng og sofa

• 1 stk. loftslampe i stue

• 3 stk. lamper i badeværelse

15

Loftslampen i stuen er det bærende element i belysningens

påvirkning af døgnrytmen. Den reguleres efter dagslyset og

simulerer samtidig et ovenlysvindue. Både i køkken og bade-

værelse er der opsat lamper i væggene. De simulerer vinduer

og sikrer, at lejligheden er oplyst fra flere vinkler.

Styring og betjening

Som udgangspunkt er den dynamiske belysning betjenings-

fri og indstiller sig således ift. tid på dagen, året og niveauet af

dagslys. For friske beboere vil betjeningen være som det ken-

des fra et almindeligt hjem med tryk til at tænde og slukke

lyset, blot med den overbygning at resten af den dynamiske

belysning i boligen automatisk indretter sig efter det valg,

beboeren har foretaget. Rumfølere og lyssensorer vil konti-

nuerligt overvåge boligen og levere de nødvendige data for,

at automatikken kan indstille den optimale dynamiske belys-

ning. Det lille lyspunkt fra en LED muliggør nøjagtig styring af

lysets fordeling vha. enten linser eller reflektorer. Til gengæld

kan det være vanskeligt at belyse et større område.

I prøveboligen i Albertslund har DTU Fotonik gennemført

en lysmåling af fem forskellige scenarier og dermed fem for-

skellige belysninger. Aften, nat, morgen, dag og akut. Her er

resultatet af målingerne af dagbelysningen, resten kan ses på

plan-c.dk/bedrelys

UDVIKLINGSPARTNERE:

VIDENSPARTNERE:

KONTAKT:

Birgit  Sander  Ph.D,  Cand.Scient.  Forskningsleder  Øjenafdelingen  Glostrup  Hospital  

Kjeld  Johnsen  Statens  Byggeforskningsins6tut  Aalborg  Universitet,  København  

Paul  Michael  Petersen  DTU  Fotonik  Danmarks  tekniske  Universitet  

KILDER:

www.plan-c.dk: http://www.plan-c.dk/Forsoegsprojekter/Bedre-lys-til-aeldre/

Håndbogen: http://www.plan-c.dk/_files/produktundersider_div/bedrelys/haandbog_bedrelystilldre.pdf

www.luminex.dk: www.luminex.dk/referencer/under_aktuelt/sundhed/bedre-lys-til-aeldre.aspx

Version 3.0