SYDDJURS BIBLIOTEK 2012-2016

BIBLIOTEKSSTRATEGIER

2

Rammesætning for Biblioteksplanen for Syddjurs Bibliotek Biblioteksplanen er den strategiplan, som hele tiden tilføres nye handlinger på de tre strategier Den skal gentænktes inden udløbsdato i 2016 Biblioteksplanen skal være den fremadrettede strategiplan for den visionære drift af Syddjurs Bibliotek. Den skal skabe sammenhæng i den organisatoriske og politiske kontekst, således at det politiske og det organisatoriske liv spiller rigtigt sammen i forhold til udviklingen i omverdenen Den skal ses anvendt i relation til udviklingsaftalen og i relation til budgetlægningen og dermed forarbejde med budgetpakker til 2013-2014. Fra ledelsesside har vi valgt at arbejde med en helhedsorienteret tænkning, der sætter fokus på resultaterne af indsatserne og sammenkæder disse med organisationens ydelser, organisering og ressourcer. Biblioteksplanen er et produkt af denne tænkning. Biblioteksplanen bliver ledelsen og medarbejdernes arbejdsredskab i forhold til at arbejde med kvalitet, resultat og effekt for borgere i Syddjurs Kommune og brugere af biblioteket. Vi vil samtidig kunne skabe sammenhængskraft mellem Syddjurs Biblioteks mission og vision. Vi har udarbejdet strategier for at kunne arbejde målrettet og samtidig dynamisk i forhold til omverdenen med udgangspunkt i ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, ”Den digitale vej til fremtidens velfærd – Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi” samt ”National civilsamfundsstrategi – En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats”.. Vi vil anvende effektstyring som styringsredskab og arbejde med resultatmåling og meningsfuld

dokumentation. Med effektstyring tilvejebringer vi dokumentation for, hvilke effekter vores indsatser har for brugerne og borgerne. Dette gør vi med vores årlige formulering af mål i udviklingsaftale for Syddjurs Bibliotek samt ved opfølgning på disse mål. I resultatdokumentation samler vi information om effekten af de enkelte handlingstiltag for borgerne/brugerne. Vi vil anvende resultatdokumentationen som et dialogredskab, der kan styrke dialogen i forhold til brugerne/borgerne. Samtidig giver resultatdokumentationen viden om effekten af de enkelte handlingstiltag indenfor strategiområderne. Vi ønsker at anvende meningsfuld dokumentation – og hermed menes, at det er en dokumentationsform, der er meningsfuld for den enkelte medarbejder, der skal udarbejde dokumentationen. Vi vil arbejde med evidens for at reducere kompleksitet og se om der findes viden der kan bidrage til en vurdering af, om en bestemt tilgang til handlingstiltag virker. Her tænker vi på den praksisbaserede evidens. Den meningsfulde

resultatdokumentation danner således udgangspunkt for ledelsesprioriteringer og faglig refleksion blandt medarbejder, der implementerer og udarbejder de enkelte handlingstiltag.

3

Indhold Indledning Side 4 Baggrund og proces Side 5 Baggrund Side 5 Proces Side 6 Omverdensbeskrivelse Side 7 Biblioteksloven og Styrelsen for Bibliotek og medier Side 7

Nationale strategier Side 8 Syddjurs Kommune Side 9 Kvalitet Side 10

Formidling i Syddjurs Bibliotek Side 11 Mission og vision Side 11 At sætte borgeren i centrum Side 11 Formidlingsstrategien Side 11 Relationer Side 12 Syddjurs Bibliotek ude og hjemme Side 13 Kompetenceudvikling Side 14 Ressourcer Side 14 Handlingstiltag og effektstyring Side 15 IT-formidling i Syddjurs Bibliotek Side 16 Mission og vision Side 16 Digitale løsninger Side 16 IT-formidlingsstrategien Side 16 Intern IT-formidling Side 17 Eksterne IT-formidling Side 18 Bibliotekets hjemmeside Side 19 Udvikling Side 20 Handlingstiltag og effektstyring Side 21 Det fysiske bibliotek Side 22 Mission og vision side 22 En strategi for det fysiske bibliotek Side 22 Demografien Side 23 En ny model for biblioteket Side 23 Åbningstider Side 24 Bibliotekets hjemmeside Side 24 De tre scenarier Side 25 Anbefaling Side 27 Handlingstiltag og effektstyring Side 28

Bilag Side 29

4

Indledning

Udgangspunktet for arbejdet med Biblioteksplanen har været Styrelsen for Bibliotek og Medier’s rapport ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” fra 2010 om de omvæltninger, der sker i samfundet og dermed også i biblioteksverdenen. Samme år kom idéen til en biblioteksplan frem på dialogmødet med Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur og processen blev sat i gang med en workshop med konsulenter fra en ekstern virksomhed. På den baggrund blev det vedtaget at arbejde videre med 3 centrale strategier: Formidlingsstrategi IT-formidlingsstrategi Strategi for den fysiske biblioteksstruktur. De tre strategier er vigtige hver for sig, men det er især vigtigt at se dem i sammenhæng, da beslutninger om en strategi kan have konsekvenser for en anden strategi. Disse sammenhænge vil fremgå af Biblioteksplanen. Syddjurs Bibliotek, og dermed også en Biblioteksplan for Syddjurs Bibliotek, står i tæt forbindelse med omverden og opererer i op til flere kontekster. For at forstå vilkårene for Biblioteksplanen og de valg, der er truffet i de enkelte strategier, er det vigtigt at have disse kontekster for øje. Derfor indledes planen med en omverdensbeskrivelse. Opbygningen af planen går derfor fra et generelt plan, hvor lovgivning, nationale anbefalinger og strategier samt lokale politikker og værdier beskrives, til et specifikt plan, hvor de tre strategier beskrives grundigt. Yderligere oplysninger findes i de mange kildehenvisninger samt i bilag.

5

Baggrund og proces Baggrunden for udarbejdelsen af den strategiske udviklingsplan for biblioteket Ideen udsprang på et dialogmødet med Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur i 2010, hvor det blev nævnt, at en af de tidligere kommuner havde arbejdet med biblioteksplaner og haft stort udbytte heraf. Samme år udsendte Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, hvori fremtidens udfordringer for folkebiblioteket diskuteres, og hvor der lægges op til ændringer i de lokale bibliotekers prioriteringer af indsats på en række områder som f.eks. digital udvikling og partnerskaber. Desuden tilbød et konsulentfirma en spændende workshop med udgangspunkt netop i Styrelsens rapport, og dermed mulighed for i en organiseret form og med indlæringen af en metode, at kunne udvælge de mål, vi ville forfølge i det videre arbejde med planen. Hermed blev beslutningen truffet og vi nedsatte en arbejdsgruppe, bestående af de faglige koordinatorer og ledelsen. Workshoppens formål:

• At arbejde med en fælles forståelse for hvordan en strategiproces kan struktureres for biblioteket

• At udarbejde et konkret forslag til strategisk fundament og strategiske fokusområder, samt en plan for det videre forløb

• Sikre sig ejerskab i organisationen til den strategiske udviklingsplan Resultatet blev, at vi valgte at arbejde videre med tre strategier i planen:

Formidlingsstrategi IT- formidlingsstrategi En strategi for den fysiske biblioteksstruktur

De tre strategier tager alle udgangspunkt i Syddjurs Biblioteks mission og vision:

Syddjurs Kommunes biblioteker har valgt at arbejde ud fra følgende overordnede mission: Biblioteket skal støtte og styrke borgerne i deres stræben efter at opnå et godt liv. Syddjurs bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed. Andre egnede materialer omfatter eksempelvis musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier for alle borgere og alle aldersgrupper. Gennem disse tilbud styrkes såvel den enkeltes muligheder som demokratiet og sammenhængskraften i samfundet

Syddjurs Kommunes biblioteker har valgt at arbejde ud fra følgende vision: Vi vil skabe det hybride bibliotek med en stærk kobling mellem det virtuelle og det fysiske bibliotek – Syddjurs Kommunes biblioteker skal være i front med hensyn til at styrke borgernes mulighed for kulturoplevelser, kompetenceudvikling og livslang læring. Derfor vil vi udvikle og levere tilbud og ydelser der sigter mod at styrke fællesskabet og borgernes personlige ressourcer. Bibliotekerne skal være et dynamisk samlingspunkt, der på sigt kan fungere som et aktivitetsfremmende kulturcentrum i bred forstand med solid forankring i lokalsamfundet. Der vil blive taget udgangspunkt i brugernes behov.

6

Proces Processen med at udarbejde de tre strategier har strakt sig fra det sene efterår 2010 til foråret 2012. Arbejdet er foregået i forskellige arbejdsgrupper med deltagelse af både assistenter og bibliotekarer og med inddragelse af hele personalegruppen på personalemøder i løbet af processen. Der er arbejdet med hver strategi for sig, således at arbejde med en strategi har været næsten afsluttet, inden arbejdet med den næste gik i gang. På den måde har vi sikret os, at de enkelte strategier har tråde til hinanden, og at der er arbejdet med delområder inden for strategierne, der hvor det gav mest mening. Styrelsen for Bibliotek og Mediers (nu Kulturstyrelsen) rapport ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” skal ses som den overordnede kontekst Biblioteksplanen er blevet til i. Desuden agerer Syddjurs Bibliotek indenfor en række andre lokale og nationale rammer. Først og fremmest lovgivningen på området: ”Lov om biblioteksvirksomhed” og de lokale politikker på området. Derudover findes en række nationale strategier, som ikke først og fremmest omhandler biblioteker, men har stor virkning på, hvordan vi opbygger en moderne biblioteksvirksomhed: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2011 og Den nationale Civilsamfundsstrategi fra 2010.

7

Omverdensbeskrivelse

Biblioteksloven og Styrelsen for Bibliotek og Medier (nu Kulturstyrelsen) Syddjurs Bibliotek udfører sin virksomhed indenfor rammerne af biblioteksloven1, og heri lyder det bl.a. at folkebibliotekernes formål er at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed…”. Det er en bred formulering, der udover at slå fast, at bibliotekerne skal stille materialer til rådighed for udlån, også lægger vægt på kulturel aktivitet og læring – uden dog at præcisere, hvordan dette skal ske.

Udover lovens ord kommer der også jævnligt anbefalinger til folkebibliotekerne om, hvordan de kan agere over for forskellige typer borgere eller overfor forskellige udfordringer. Senest er udkommet rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”

2, hvori fremtidens

udfordringer for folkebiblioteket diskuteres, og hvor der lægges op til ændringer i de lokale bibliotekers prioriteringer af indsatsen på en række områder som fx digital udvikling og partnerskaber. Rapportens anbefalinger bygger på teorier omkring samfundsudviklingen3 – en udvikling, som folkebibliotekerne både er med til at skabe og ligger under for:

• Det senmoderne samfund

• Det multikulturelle samfund • Oplevelsessamfundet • Vidensamfundet

• Kundesamfundet (og de nye brugere) • Den teknologiske udvikling

Rapporten kommer dels med en række anbefalinger, der ligger inden for de fem indsatsområder: Åbne biblioteker, Inspiration og læring, Danskernes Digitale Bibliotek, Partnerskaber og Professionel udvikling, og dels opstilles der i rapporten en ny model for folkebibliotekerne i vidensamfundet. Ud fra de ovennævnte teorier om samfundsudviklingen opstilles i modellen fire formål, som folkebibliotekerne skal understøtte: Erkendelse/erfaring, engagement, empowerment og innovation. Ud fra disse formål præsenteres en ny model for folkebiblioteket i vidensamfundet. Denne model tager udgangspunkt i de fire formål og placerer disse i fire rum, som hver især støtter op om de fire formål – og som naturligvis overlapper på flere

1 Lov om Biblioteksvirksomhed

2 ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, Styrelsen for bibliotek og medier, 2010

3 Henrik Jochumsen ved kompetenceudviklingskurset ”Professionel udvikling i det nye bibliotek” og

”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, side 91

8

områder. Modellen kan i høj grad bruges som arbejdsredskab for arbejdet med strategier i Syddjurs Bibliotek. Lovens ord samt de forskellige biblioteksfaglige anbefalinger danner altså rammerne for, hvordan Syddjurs Bibliotek forvalter og udvikler sit biblioteksvæsen inden for de lokale forhold, der gør sig gældende i Syddjurs Kommune. Nationale strategier I løbet af de sidste to år er regeringen kommet med to strategier, som begge trækker tråde ind i biblioteksverdenen og har/kan have indflydelsen på folkebiblioteksvirksomheden. Det drejer sig om digitaliseringsstrategien: Den digitale vej til fremtiden velfærd – Den fællesoffentlige

digitaliseringsstrategi4 og civilsamfundsstrategien: National civilsamfundsstrategi – En styrket

inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats5.

I digitaliseringsstrategien tegnes en plan for en yderligere digitalisering af den offentlige sektor frem mod 2015. Strategien får i høj grad indflydelse på, hvordan den almindelige borger kommunikerer og interagerer med det offentlige idet et af sporene i strategien er ”Slut med papirblanketter og brevpost”. For den enkelte borger betyder det, at ”digital kommunikation skal være det naturlige førstevalg” og at det i 2014 bliver obligatorisk af have en digital postkasse, hvor man bl.a. kan modtage post fra det offentlige. Folkebibliotekerne kan i høj grad komme til at spille en aktiv rolle i forbindelse med implementering af strategien og være et af de steder, der tilbyder at opkvalificere borgerne til digital kommunikation. Civilsamfundsstrategien opererer i et helt andet felt og har et klart fokus på den sociale indsats. I målsætningen for strategien hedder det: ”Med strategien ønsker regeringen at sætte fokus på civilsamfundet som en væsentlig del af velfærdssamfundet. Og med strategien ønsker regeringen at sikre et velfungerende samspil, hvor civilsamfundet og det private erhvervsliv indgår i et tæt samspil med den offentlige sektor om at give borgerne de bedst mulige vilkår og den størst mulige kvalitet i de tilgængelige tilbud.”6 Civilsamfundsstrategien er interessant for bibliotekerne af flere grunde. Dels fordi bibliotekerne igennem længere tid – bevidst eller ubevidst – har varetaget sociale opgaver og indgået i samarbejder med frivillige om f.eks. integrationsprojekter og lektiecaféer. Og dels fordi frivillighedstanken og et mere bevidst og koordineret samarbejde med frivillige efterhånden er hverdagen på mange biblioteker og sikkert bliver det endnu mere i fremtiden.

4http://www.digst.dk/Digitaliseringsstrategi/~/media/Files/Digitaliseringsstrategi/Digitale_vej_til_fremtidens_velf%C3

%A6rd.ashx 5 http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/495/Civilsamfundsstrategi.pdf

6 National civilsamfundsstrategi – En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale

indsats, side 11

9

Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes Politik for Kultur og Fritid, Lokalt engagement skal sammen med kommuneplanen medvirke til at skabe rammerne for, at det er spændende at bo og leve i Syddjurs Kommune.7 Dette gælder både for kommunens nuværende borger som for fremtidige borgere i og med, at Syddjurs Kommune har som målsætning at være bosætningskommune. Bibliotekerne er et af fokusområderne i Syddjurs Kommunes Politik for Kultur og Fritid, og det beskrives således:

” Vi vil: - gøre Syddjurs Bibliotek til Syddjurs Kommunes centrale kulturinstitution. - være i front med hensyn til at styrke borgernes mulighed for kulturoplevelser, kompetenceudvikling og livslang læring. - udvikle og levere tilbud og ydelser, der sigter mod at styrke fællesskabet og understøtte borgernes personlige ressourcer. - være et dynamisk samlingspunkt, der skal fungere som et aktivitetsfremmende kulturtilbud med solid forankring i lokalsamfundet, og med udgangspunkt i borgernes behov. - samarbejde og erfaringsudveksle med andre aktører og dermed medvirke aktivt til at nye initiativer og ideer kan opstå.”8

Udover at være en vigtig del af kultur- og fritidspolitikken, og dermed være i front med hensyn til at styrke borgernes mulighed for kulturoplevelser, kompetenceudvikling og livslang læring, så har Syddjurs Bibliotek også en vigtig rolle i forhold til at være vejleder på borgerserviceopgaver i kommunen og dermed støtte op omkring den nationale digitaliseringsstrategi. Helt grundlæggende arbejder hele kommunen, og dermed alle institutioner i kommunen ud fra det samme værdigrundlag, der er formuleret ud fra nøgleværdierne: åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet9. Disse værdier ligger altså også som et fundament for arbejdet i Syddjurs Bibliotek og for Biblioteksplanen.

7 Politik for Kultur og Fritid , Lokalt engagement side 1

8 Politik for Kultur og Fritid , Lokalt engagement, side 8

9 http://www.syddjurs.dk/Portaler/Politik+og+Demokrati/Politikker/V%c3%a6rdigrundlag

10

Kvalitet I forbindelse med arbejdet med Biblioteksplanen har kvalitet været et gennemgående tema ligesom det er en af nøgleværdierne i kommunens værdigrundlag. Derfor har vi arbejdet bevidst med kvalitetsbegrebet og italesat alle de mange opfattelser, der kan være af, hvordan vi som producenter og borgerne som forbrugere opfatter kvalitet i bibliotekstilbuddet. Hele biblioteksplanen sætter borgeren i centrum – men det betyder ikke nødvendigvis, at det

udelukkende er borgerne, der definerer hvad kvalitet er. Derfor arbejder vi i planen – og i vores virke i øvrigt - med en bevidsthed om, at det kvalitetsbegreb vi forholder os til er forhandlet kvalitet. Det kvalitetsbegreb vi forholder os til bliver altså til i en forhandling mellem politikere, borgere og os selv som medarbejdere.

Forhandlet kvalitet – grafisk fremstilling

Syddjurs Bibliotek agerer og udvikler sig altså indenfor følgende rammer:

Biblioteksloven Biblioteksfaglige anbefalinger fra bl.a. Styrelsen for Bibliotek og Medier Nationale strategier Samfundsudviklingen som helhed og udviklingen i Syddjurs Kommune i særdeleshed Syddjurs Kommunes politik på området Syddjurs Kommunes værdigrundlag

Udover de rammer, som vi aktivt og proaktivt kan forholde os til, så dukker der også hele tiden uforudsete ting op. Disse ting kan få indflydelse på det strategiske arbejde. Aktuelle faktorer:

• Brand i Kolind • Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) • Nationalt udbud af bibliotekssystem

11

Formidling i Syddjurs Bibliotek

- med borgeren i centrum Når vi taler om formidling i Syddjurs Bibliotek, bruger vi begrebet bredt og arbejder ikke kun med, hvad vi formidler og hvordan, men i høj grad også hvor og hvornår. Fokus er altså ved at flytte sig fra materialerne til brugerne og formidlingssituationen, og i den forbindelse tales der efterhånden ofte om en bevægelse fra ”collection” til ”connection”, således at arbejdet med relationer mellem ansatte og brugere bliver vigtigere og vigtigere. Ud fra disse betragtninger er der formuleret følgende mission og vision på området:

Mission Formidle på måder, der appellerer til den enkelte borger og motiverer til oplevelse og livslang læring.

Vision Den enkelte borger sættes i centrum for formidling i Syddjurs Bibliotek.

At sætte borgeren i centrum Ud fra den ovenstående tankegang om, at bibliotekerne er ved at bevæge sig fra ”collection” til ”connetion”, kan det at sætte borgeren i centrum forstås på mange måder. Tidligere ville man nok have forstået det sådan, at borgernes behov og efterspørgsel skulle tjene som retningslinje for indholdet i formidlingsaktiviteten – f.eks. gennem brugerundersøgelser. I den nye optik kan det at sætte borgeren i centrum ligeså vel dreje sig om borgerens oplevelse af hver enkelt formidlingssituation – uanset indholdet. Kodeordet er relationer – både i den enkelte formidlingssituation, men også på længere sigt, hvor gode relationer til borgere, brugere og andre aktører kan være med til at give os en fornemmelse af behov og efterspørgsel. Kort sagt: fra collection til connection. Formidlingsstrategien

Medarbejderne på Syddjurs Bibliotek har været aktive medspillere i arbejdet frem mod en egentlig formidlingsstrategi.

• Innovationsprojekt i en bredt sammensat gruppe. Gruppen arbejdede med en undersøgende og innovativ vinkel på at finde nye retninger ind i formidlingsarbejdet

• På to personalemøder blev cafédebatter og ”Den 5. provins” brugt som redskaber til at indsnævre, konkretisere og skabe ejerskab

• Input fra innovationsarbejdet og personalemøderne blev samlet og sorteret i følgende blokke: åbningstider, kompetenceudvikling, relationer og digital

formidling

12

Det videre arbejde med ”Formidling i Syddjurs Bibliotek – med borgeren i centrum” fortsætter inden for to af disse blokke: kompetenceudvikling og relationer, idet arbejdet med digital formidling løftes over i delstrategien IT-formidling, og arbejdet med åbningstider løftes over i delstrategien Det fysiske bibliotek. De tre strategier er dog i høj grad forbundne og gensidigt afhængige af hinanden. Således har beslutninger om åbningstiden i høj grad betydning for formidlingen, fordi beslutninger om åbningstiden kan få indvirkning på den måde vi organiserer arbejdet og ressourcerne på – og dermed hvilke muligheder vi har for dedikeret formidling i og uden for huset og på internettet. Og formidlingsstrategien og IT-formidlingsstrategien er naturligvis også tæt forbundne, da de begge arbejder med kommunikation og relationer til borgerne – og det derfor er vigtigt, at de to strategier trækker i samme retning. Relationer - borger, kollega, eksterne partnere Som beskrevet, er der en udvikling fra fokus på materialerne og samlingen til fokus på brugerne og relationen med dem: der skal være noget at formidle TIL nogen. At skabe en mere aktiv formidlingsindsats kræver altså i høj grad, at medarbejderne er villige (og kompetente) til at indgå i relationer med borgerne – både når disse kommer på vores fysiske biblioteker, men også der, hvor borgeren ikke forventer at se os. Vi skal være lydhøre over for borgernes ønsker og behov, men vi skal også give dem det, de ikke vidste, de ønskede sig. At deltage i bibliotekets aktiviteter – om det er det almindelige biblioteksbesøg eller deltagelse i større arrangementer – skal være en god oplevelse for den enkelte, hvor brugeren føler sig sat i centrum. Det kan være alt fra at finde god og vedkommende inspiration i bibliotekets udstillinger af materialer til at føle sig velkommen og taget godt imod i forbindelse med bibliotekets arrangementer. Men det handler i høj grad også om de relationer, der skabes uden for bibliotekets fysiske vægge: både på andre fysiske platforme, hvor biblioteket er repræsenteret OG ikke mindst i det virtuelle rum, hvor vi møder mange af vores lånere på vores hjemmeside. Det fornyede fokus på formidling – også uden for bibliotekets fysiske rammer – kræver at biblioteket ser sig om i landskabet efter nye og (måske) utraditionelle samarbejdspartnere og partnerskaber. Mulighederne spænder vidt fra de lokale forretningsdrivende og foreninger over andre institutioner i kommunen til biblioteker og virksomheder i resten af landet. Kun fantasien sætter grænser. Syddjurs Bibliotek indgår allerede i formelle partnerskaber med bl.a. Borgerservice, Skolebibliotekerne, Klinik Djursland og Gymnasiet i Rønde. Flere partnerskaber er under opbygning, ligesom der løbende arbejdes med samarbejder om større eller mindre tiltag.

Definition på et partnerskab. Et partnerskab er en såkaldt win-win-situation, altså et samarbejde i en situation, hvor begge partner får noget ud af det. Derudover er et partnerskab ”et løfte om i fremtiden at indgå løfter”, altså en aftale om, at arbejde sammen om projekter i fremtiden. I forhold til et samarbejde er et partnerskab mere forpligtende. Her bliver man enige om at man ’vil hinanden’ i længere tid af gangen, ikke kun her og nu. Et partnerskab kan også være et økonomisk indsatsområde, hvor partnerskaber indgås for at spare penge og ressourcer.

13

Syddjurs Bibliotek vil i de kommende år arbejde endnu mere med relationer med såvel borgere som eksterne partnere i lokalsamfundet. Dette skal ske ved en aktiv og koordineret indsats over for f.eks. foreninger, forretningsliv, kommunale institutioner og lokale interessegrupper. De første skridt til en sådan koordineret indsats er taget, idet der i efteråret er udsendt et tilbud til kommunens foreninger om at komme på biblioteket og ”gøre reklame” for deres aktiviteter. Samtidig er alle bibliotekerne blevet indmeldt i de lokale Handelsstandsforeninger for derigennem at opnå en tættere relation med det lokale handelsliv. Samtidig skal relationerne i den daglige kontakt mellem ansat og borger forstærkes gennem begreber som relationskompetence og værtskab, således at vi ikke kun sætter borgeren i centrum i de ekstraordinære formidlingssituationer. Arrangementer udgør en stor del, af den formidling der året igennem sker til borgerne. Bibliotekets arrangementsprogram er varieret og arrangementerne tiltrækker et meget forskelligt antal borgere fra gang til gang. I foråret 2012 igangsættes et mere bevidst arbejde med evaluering og planlægning af arrangementer for at vi på den måde kan få en større bevidsthed om hvad vi formidler og til hvem.

Syddjurs Bibliotek ude og hjemme Allerede nu er mange tiltag sat i søen og/eller afprøvet: Det nedenstående er således kun et udsnit.

• Deltagelse i HornsletHandel og Kræftens Bekæmpelses Modeshow • Deltagelse i Bardatræf • Samarbejde med skolebibliotekarerne i kommunen om bl.a.

afholdelse af Syddjursmesterskaberne i Oplæsning • Tilbud til kommunens foreninger om synlighed på biblioteket har

blandt andet ført til en aftale med Skakklubben i Ebeltoft • Samarbejde med Borgerservice • Tematorsdage i samarbejde med lokale aktører

• Arrangementer i samarbejde med lokale forretningsdrivende

14

Kompetenceudvikling - med medarbejderne i centrum (for at få borgerne i centrum) Hvis det skal lykkes at sætte mere fokus på formidlingen både i og udenfor biblioteket, så kræver det at medarbejderne træder ind i helt nye roller. I den traditionelle biblioteksbetjening er medarbejdernes faglighed veldefineret og velafprøvet, men når vi gerne vil rykke formidlingen ud over disse velkendte grænser, kræver det at medarbejderne følger med. Derfor stiller ambitionen om øget fokus på formidling med borgeren i centrum store krav til medarbejdernes nye faglighed og kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling skal (kan) foregå på to planer: et med fokus på det vi formidler (indhold) og et med fokus på hvordan vi formidler (form). I det sidste kan bl.a. indgå kompetenceudvikling inden for relationskompetence, partnerskaber, udstillingsvirksomhed. Allerede nu er kompetenceudvikling på området begyndt med medarbejderes deltagelse i forskellige kurser: ”Professionel udvikling i det nye bibliotek” med fokus på relationskompetence og ”Få licenserne ud over rampen” med fokus på formidling af licenser i såvel det fysiske rum som på digitale platforme. Ressourcer Det fornyede og øgede fokus på formidling vil i sagens natur få betydning for den måde, vi organiserer vores arbejde på. Hvis vi vil sætte brugeren i centrum og være til stede både på biblioteket, i det virtuelle rum og uden for bibliotekets fysiske mure i en anden form og en anden udstrækning end det sker i dag, kræver det at vi gentænker brugen af personaleressourcer. Netop derfor har spørgsmålet om organisering af arbejdstiden været taget op i arbejdet med denne strategi. Mange af de nuværende personaletimer er bundet op på opgaver, der i høj grad hænger sammen med åbningstiderne og bemandingen i åbningstiden. I fremtiden kan det blive nødvendigt at se denne bemanding efter i sømmene og arbejde med en langt mere differentieret bemanding for at frigøre personaleressourcer til formidling på andre og nye måder. Samtidig må vi ikke glemme, at vi hver dag har mange besøgende på vores biblioteker, som også skal opleve en aktiv formidling.

15

Handlingstiltag

Eksempel på effektstyring af et handlingstiltag

16

It-formidling i Syddjurs Bibliotek - med borgeren i centrum Det såkaldte It-barometer viser, at hele 41 procent af befolkningen har meget svage It-færdigheder (2008-tal)10. Det gælder ikke kun ældre, også blandt unge er der en del, der ikke kan begå sig i det digitale Danmark, når det kommer til alle selvbetjeningsløsningerne. Fra digitaliseringsstrategien ved vi, at evnen til at kunne benytte disse løsninger bliver vigtigere og vigtigere frem mod 2015. Desuden arbejder bibliotekssektoren også med flere og flere digitale løsninger, der giver brugerne mulighed for at betjene sig selv hjemmefra. Folkebibliotekerne har en unik position i forhold til at være det sted, borgerne søger hjælp og vejledning. På den baggrund er der formuleret følgende mission og vision på området:

Mission Formidle digitale løsninger på måder, der appellerer til den enkelte borger og motiverer til livslang læring.

Vision Den enkelte borger sættes i centrum for formidling af digitale løsninger i Syddjurs Bibliotek.

Digitale løsninger Som beskrevet, bliver det i fremtiden vigtigere og vigtigere, at kunne benytte sig af digitale selvbetjeningsløsninger både i kontakten med det offentlige og med det private. Men derudover eksploderer mulighederne for at benytte en bred vifte af digitale løsninger i forbindelse med undervisning, formidling og kommunikation også. Derfor skal digitale løsninger i denne sammenhæng forstås bredt – både som genstanden for vores IT-formidling og som middel til formidling, kommunikation og undervisning.

IT-formidlingsstrategien

10

http://borger.itst.dk/aktuelt/it-barometeret-2008-setter-fokus-pa-danskernes-it-ferdigheder

Medarbejderne på Syddjurs Bibliotek har været aktive medspillere i arbejdet frem mod en egentlig It-formidlingsstrategi.

• En bredt sammensat gruppe har arbejdet med centrale spørgsmål omkring It-formidlingsstrategi

• På et møde med voksenteam og udlånsteam blev cafédebat brugt som redskab til at indsnævre, konkretisere og skabe ejerskab

• Input fra gruppens arbejde og fællesmødet blev samlet og sorteret i følgende blokke: Intern it-formidling og ekstern it-formidling

17

Intern IT-formidling - Kompetenceudvikling af personale I vidensamfundet er danskernes adgang til information i stigende omfang digital, og målet i digitaliseringsstrategien er at al kommunikation med det offentlig i 2015 er digital. Det indebærer, at folkebiblioteket må have en effektiv formidling af de digitale løsninger, hvis det skal fremme oplysning, udvikling og kulturel aktivitet. En sådan effektiv formidling kræver, at personalet er på forkant med It-mulighederne og løbende uddannes til at kunne vejlede i og afholde kurser i digitale selvbetjeningsløsninger og således støtte op omkring den Fællesnationale Digitaliseringsstrategi. Derfor starter IT-formidlingsstrategien på det interne niveau. På baggrund af ønsker fra personalet igangsættes der undervisning af hele personalegruppen. Syddjurs bibliotek vil i de kommende år arbejde med løbende at kompetenceudvikle personalet til at kunne vejlede borgerne i den digitale verden. Allerede nu er der planlagt en introduktion til de sociale medier og til brug af diverse gadgets, f.eks. tablets. De digitale muligheder udvikler sig hele tiden, og dermed udvikler behovet for kompetenceudvikling sig også. Derfor er det svært at pege konkret på, hvilke tiltag der på længere sigt skal sikre, at personalet fortsat er på forkant med IT-mulighederne. Nye kompetenceudvikingstiltag vil derfor blive planlagt og afholdt under hensyntagen til udviklingen og omverdenens krav og ønsker til os.

Intern undervisning I 2011 er der sat gang i flere kompetenceudviklende tiltag for personalegruppen. I udvalg kan nævnes:

• E-lærings modul i egne licenser • Undervisning i brug af bibliotekets hjemmeside • Introduktion til bibliotekets e-ressourcer

18

Ekstern It-formidling - Vejledning og hjælp til selvbetjening

Fra det interne plan kan vi bevæge os over på det eksterne plan, hvor vi skal formidle digitale løsninger til borgerne. Folkebiblioteket har en unik position i samfundet, som det såkaldt tredje sted: et sted for læring, fordybelse, møder, inspiration og udfoldelse. Det der gør det helt unikt er, at der i modsætning til mange andre steder, der tilbyder nogle af de samme muligheder, ikke er forventninger og krav til brugerne på biblioteket. Det gør for mange biblioteket til et rart og trygt sted at søge hjælp, vejledning, viden og læring. Derfor er biblioteket også det oplagte sted for læring og vejledning inden for IT-området. Det har mange allerede indset, og således har bibliotekerne tidligt samarbejdet med f.eks. Borger.dk, den tidligere IT- og Telestyrelsen (nu Digitaliseringsstyrelsen) og lokalt i Syddjurs Kommune med Borgerservice. I fremtiden vil folkebibliotekerne komme til at spille en stor rolle i forhold til digitaliseringsstrategien, og allerede nu ser vi, at i mange borgeres bevidsthed er biblioteket stedet at søge hjælp og vejledning, når ”det der med IT” driller. Derfor begynder Syddjurs Bibliotek at arbejde målrettet og bevidst med formidling af forskellige IT-løsninger til borgerne. Både de forskellige offentlige selvbetjeningsløsninger, som borgerne forventes at kunne bruge i 2015, vores digitale tilbud og mere generelle IT-introduktioner. Allerede i løbet af 2011 og i foråret 2012, har der været aktiviteter, der knytter an til denne strategi. Flere af disse har været arrangeret i samarbejde med eksterne partnere bl.a. Ældresagen, Borgerservice, Ældremobiliseringen og Gymnasiet i Rønde.

Syddjurs Bibliotek vil i de kommende år arbejde endnu mere med vejledning i digitale selvbetjeningsløsninger og vejledning i den digitale verden i øvrigt f.eks. i form af café-undervisning i små grupper eller åbne it-værksteder. Vi vil fortsætte det ligeværdige partnerskab med Borgerservice, hvor vi allerede nu udfører en del opgaver:

• Vejlede og guide i selvbetjeningsløsninger

• Modtage breve til kommunen

• Udstede NemID

• Formidle kontakt borger/sagsbehandler

• Vejviser til den offentlige sektor

• Udlevere batterier

Ekstern undervisning/vejledning Allerede i 2011/2012 har vi været med i flere tilbud:

• Udstedelse og vejledning i NemId i samarbejde med borgerservice • Deltagelse i seniorsurfdagen • Deltagelse i borger.dk ugen

19

Vi vil fortsætte linjen med at deltage i de nationale tiltag der kommer fra Digitaliseringsstyrelsen og Kulturstyrelsen. Aktuelt er der for foråret 2012 udarbejdet en plan for generelle IT-caféer med specielt fokus på bibliotekets egne digitale løsninger: hjemmesiden og vores e-ressourcer. Disse caféer afholdes i alle huse, således at borgere i hele kommunen får tilbud om at deltage i caféerne. I første omgang afholdes de i dagtimerne, hvilket giver især ældre og arbejdsløse mulighed for at deltage. Caféformen er valgt, fordi den lægger op til dialog mellem deltagerne – og på den måde kan biblioteket være med til at støtte op om civilsamfundstanken og i høj grad virke som møderum og læringsrum for deltagerne. Vejledning i caféerne varetages på skift af bibliotekets nyoprettede ”IT-taskforce”, der har til opgave at være på forkant og formidle viden om IT og digitale løsninger til såvel kollegaerne som borgerne. Som for den interne formidling gælder det også for den eksterne formidling, at udviklingen går så hurtigt, at det er svært at lave en konkret plan for, hvad vi på længere sigt vil tilbyde borgerne. Den nyoprettede IT-taskforce vil følge udviklingen og løbende tilbyde kurser og vejledninger i relevante emner, i varierende former og for forskellige målgrupper. Bibliotekets hjemmeside – udstillingsvindue og portal til viden Syddjurs Biblioteks hjemmeside besøges hver uge af knap 1000 brugere. Hjemmesiden er således en vigtig berøringsflader med brugerne og udnyttes allerede i dag til formidling af både biblioteksmaterialer, licenser, nyheder og arrangementer. Det er så at sige digital formidling af det samme indhold som formidles i det fysiske bibliotek, og derfor kan man med rette betragte hjemmesiden som en filial på lige fod med bibliotekets fysiske afdelinger. Ud fra denne betragtning er det vigtigt at hjemmesiden og de fysiske betjeningssteder arbejder sammen og supplerer hinanden (se også delstrategien om ”Den fysiske biblioteksstruktur”) og at vedligeholdelse og udvikling af hjemmesiden prioriteres højt med bl.a. dedikerede personaleressourcer. En mindre innovationsgruppe er allerede nu ved at undersøge, hvorledes hjemmesiden kan udvikles således, at vi sikrer at hjemmesiden gør det enkelt for borgeren at få adgang til bibliotekets tilbud.

20

Udvikling Ovenfor er beskrevet den vej vi vil gå med IT-kurser og med udvikling af hjemmesiden. Men rundt om i vores omverden sker der en masse, som vi også er nødt til at have øje for – og have med i vores planlægning:

• I 2012 får alle skolelever i Syddjurs Kommune iPads. Dette bliver både en udfordring og en mulighed for os som biblioteker. Det åbner op for mulige nye kurser og samarbejder, ligesom det åbner et hav af muligheder for at bruge iPad’en aktivt i formidlingen til skoleelever. Vi er opmærksomme på dette og følger udviklingen både her i kommunen og i andre kommuner, der også har givet eleverne iPads.

• Efterhånden er mange biblioteker dukket op på Facebook og i andre sociale medier.

Syddjurs Bibliotek giver allerede nu brugerne mulighed for at udtrykke sig og interagere på hjemmesiden ved at skrive anmeldelser og give stjerner til bøgerne. Vi følger udviklingen nøje og overvejer, hvilke sociale medier, der er relevante for os: hvor kan vi give brugerne noget ekstra og nå dem via sociale medier? I hvilke sammenhænge kan de sociale medier komme til at fungere som møderum og performativt rum for vores brugere?

• Hele biblioteksverdenen står overfor omvæltninger og store beslutninger, når vi taler om

digital formidling til borgerne. I rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” anbefales det at arbejde hen imod Danskernes Digitale Bibliotek – og forberedelserne er i gang. Med tiden vil det (sikkert) blive muligt for borgerne at tilgå bibliotekets digitale ressourcer fra ét sted. Men lige nu ved vi ikke hvornår det kommer til at ske, hvor meget man vil kunne tilgå og ikke mindst, hvad det kommer til at koste. Vi følger selvfølgelig udviklingen, mens vi hele tiden overvejer, hvad vi selv skal tilbyde.

• Rigtig mange borgere er rigtig meget online i dag, hvor Smartsphones har sneget sig ned i manges lommer – og det at gå på internettet ikke kræver en PC. Det er en udvikling vi som bibliotek kan udnytte i formidlingsøjemed. Før skulle brugerne komme til os på biblioteket, så kom vi ind i deres stuer via vores hjemmeside. Det sidste skridt er at komme helt ned i deres lommer med spændende og overraskende app’s, der kan inspirere til fordybelse, oplevelse og læring.

• Syddjurs Bibliotek er kommunens ”menneskelige ansigt” – et neutralt sted, hvor

værtsrollen overfor borgerne er i centrum. Det vil vi udnytte til i samarbejde med Borgerservice, at udvikle borgernes mulighed for at begå sig i det digitaliserede samfund: vi vil kortlægge borgernes kontaktadfærd og henvendelsesmønster, udvikle på værtsrollen og de eksisterende leverancer, styrke bibliotekets kompetenceudviklende rolle overfor borgerne, udvikle et værtskabskoncept og udvikle og styrke den sociale kapital hos borgerne.

21

Handlingstiltag

Eksempel på effektstyring af et handlingstiltag

22

Det fysiske bibliotek - med borgeren i centrum Gennem de sidste år har der på landsplan været mange bibliotekslukninger, hvor antallet af betjeningssteder i landet er reduceret med over 40% siden 1998. Det har været naturligt, at man ved kommunalreformen har gentænkt de nye kommuners biblioteksvæsen, og dette er også sket i den nye Syddjurs Kommune, hvor antallet af betjeningssteder gik fra 7 huse og to bogbusser til 5 huse og en bogbus. Biblioteksvæsnet og den omverden, vi agerer i, er langt fra statiske og fra rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” ved vi at folkebibliotekernes rolle og opgaver også ændrer sig. Derfor er det også naturligt, at man i kommunerne gør sig nogle tanker om fremtidens biblioteksvæsen og den fysiske struktur. På den baggrund er der formuleret følgende mission og vision på området:

Mission: Sikre et bibliotekstilbud i kommunen som gør det enkelt for borgeren at få adgang til bibliotekets fysiske tilbud

Vision: Syddjurs Bibliotek er attraktivt for den enkelte borger i forhold til den fysiske placering af vores bibliotekstilbud.

Strategi for det fysiske bibliotek Arbejdet mundede ud i tre vidt forskellige scenarier for fremtidens biblioteksstruktur. De tre scenarier er alle blevet holdt op i mod, hvad vi ved om demografien og pendlingsmønstrene i kommunen, samt sat i relation til en ny model for folkebiblioteket i viden- og

oplevelsessamfundet11 og til Syddjurs Kommunes Politik for Kultur og Fritid, Lokalt engagement.

11

”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, Biblioteksstyreksen, 2010, side 91-94

Medarbejderne på Syddjurs Bibliotek har været aktive medspillere i arbejdet med at formulere tre scenarier for den fremtidige biblioteksstruktur i Syddjurs Kommune:

• En projektgruppe har sammen med ledelsen formuleret et kommissorium for en arbejdsgruppe og stået for at indhente empiri til det videre arbejde.

• En bredt sammensat arbejdsgruppe har ud fra det empiriske materiale arbejdet frem mod de tre endelige scenarier.

• I processen er personalet flere gange blevet inddraget. Først i en ”Postersession”, hvor fem scenarier blev præsenteret til diskussion – efterfølgende i et spillet ”Byg et bibliotek”, hvor medarbejderne skulle bygge egne scenarier, prioritere ressourcerne og argumentere for valg og fravalg.

• Input fra de to personalemøder har indgået i de tre endelige scenarier.

23

Demografien For at kunne arbejde kvalificeret med at formulere mulige scenarier for den fysiske biblioteksstruktur i Syddjurs Kommune har det været vigtigt, at arbejdet byggede på demografiske data om kommunen. Disse data er hentet fra den nyeste befolkningsprognose for Syddjurs Kommune12 samt fra en bosætningsanalyse udarbejdet af Epinion for Syddjurs Kommune i april 201113. Dataene fra disse to rapporter bekræfter i grove træk de fornemmelser, vi på forhånd havde, nemlig at befolkningen i Syddjurs Kommune er meget uhomogen. F.eks. er der stor forskel på alderssammensætningen i den østlige og den vestlige del af kommunen, således at befolkningen i den vestlige del af kommunen er gennemsnitligt yngre end i den østlige del. Og vi kan se, at det er en tendens, der forstærker sig selv, sådan at de ”yngste” plandistrikter også tiltrækker de yngste tilflyttere og omvendt. Bosætningsanalysen siger også noget om pendlingsmønstre, og også her ses en markant forskel i, hvordan befolkningen i forskellige dele af kommunen bevæger sig. Igen kan kommunen i grove træk opdeles i en vestlig og en østlig del – og det er især befolkningen i den vestlige del, der pendler ud af kommunen for at arbejde hver dag. Fra bosætningsanalysens kvalitative del ved vi også noget om, hvad potentielle tilflyttere til Syddjurs Kommune finder vigtigt, nemlig adgang til natur og kultur. Disse og flere oplysninger fra de to rapporter har været brugt som baggrund for arbejdet med den fysiske struktur. De samme oplysninger er værdifuld viden for os også i mange andre sammenhænge, f.eks. når vi skal planlægge formidlingstiltag og arrangementer og i forbindelse med planlægning af IT-formidling. En ny model for folkebiblioteket i viden- og oplevelsessamfundet Et vigtigt arbejdsredskab/pejlemærke i forhold til at formulere mulige scenarier – og ikke mindst i forhold til at vurdere de tre scenarier – har været ”En ny model for folkebiblioteket i viden- og oplevelsessamfundet ”14. Ifølge modellen bliver folkebibliotekets rolle i det senmoderne samfund at understøtte følgende fire formål: Erkendelse/erfaring Engagement Empowerment Innovation Biblioteket kan understøtte disse formål gennem læring, oplevelse, engagerende møder og muligheder for at udtrykke sig kreativt.

12

Befolkningsprognose, Syddjurs Kommune 2011-2023

(http://www.syddjurs.dk/Portaler/Politik+og+Demokrati/Kort+og+planer/Materiale/Befolkningsprognose+2011-2023) 13

Bosætningsanalyse, april 20011 (http://syddjurs.odeum.com/download/planstrategi/Bosaetningsanalyse.pdf) 14

”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, side 91 ff.

24

Modellen opererer på den baggrund med fire forskellige overlappende ”rum”, der hver især understøtter de fire formål og giver borgerne mulighed for at opleve, opdage, deltage og skabe: ”Inspirationsrummet”, ”Læringsrummet”, ”Møderummet” og ”Det performative Rum” (jf. side 4). Det er vigtigt for modellens skabere at understrege, at der ikke nødvendigvis er tale om konkrete rum i fysisk forstand, og at modellen på ingen måde skal fungere som en facitliste, men kan bruges som såvel analyseredskab som planlægningsredskab. På den måde har den også været nyttig i forhold til arbejdet med mulige scenarier, fordi den har hjulpet os til at sikre, at vi kommer hele vejen rundt. Åbningstider Arbejdet med åbningstider startede så småt i forbindelse med udarbejdelsen af formidlingsstrategien, da bibliotekets åbningstider kan have stor indflydelse på den måde, vi formidler på og sammenhængen mellem ”kontortid” og ”relationstid”. Den bevidsthed blev taget med over, da arbejdet med åbningstider – helt naturligt – blev flyttet til en strategi for den fysiske biblioteksstruktur i Syddjurs Kommune. Der er ingen tvivl om, at brugerne efterspørger mere åbningstid. Det kan vi se i rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”15, vi kan se det på vores låneres adfærd, hvis døren står åben uden for almindelig åbningstid, og vi kan se det på udlånet på de ca. 80 steder i landet, der har såkaldte åbne biblioteker med selvbetjent åbningstid. Det, sammenholdt med vores kollegaers input på de to personalemøder, gjorde, at vi i alle scenarier for en fremtidig biblioteksstruktur opererer med en meget udvidet, men delvist ubemandet åbningstid, således at det i fremtiden vil være muligt at besøge biblioteket fra 7-22 hver dag. I dette tidsrum vil nogle af timerne være bemandede, således at biblioteket fortsat kan yde hjælp og vejledning til borgerne. Den bemandede åbningstid kan være differentieret både geografisk og i forhold til hvor høj bemandingen er på forskellige tidspunkter af dagen/året. Differentieret bemanding vil gøre brugen af personaleressourcer mere fleksibel, så vi på den måde kan flytte ressourcer til formidlingsopgaverne og relationsarbejdet og tilpasse os borgernes behov og vores egen målsætning om at være synlig og til stede – også uden for bibliotekets murstensmure. Bibliotekets hjemmeside Som beskrevet i delstrategien ”IT-formidling – med borgeren i centrum”, er og bliver bibliotekets hjemmeside en vigtig berøringsflade i forhold til borgerne i kommunen. Dette er ikke mindst sandt

i en model, hvor antallet af fysiske betjeningssteder er mindre end i dag. Men også i en fremtid, hvor flere og flere af bibliotekets tilbud findes både som fysiske tilbud (udlån af fysiske materialer) og som digitale tilbud (download og streaming af e-bøger, lydbøger, film og musik). Derfor er det naturligt at en opprioritering af bibliotekets web-del hører under en strategi for den fysiske biblioteksstruktur, og at der også i den forbindelse tænkes i ressourcer til brug på området.

15

”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010, side 11

25

De tre scenarier De tre scenarier er bygget op omkring antallet af fysiske biblioteker i kommunen, og adskiller sig derfor markant fra hinanden i graden af centralisering. For hvert scenarie er angivet hvilke andre former for biblioteksbetjening, der kan tilbydes borgerne i kommunen, for at biblioteket lever op til sin mission og vision på området. Der er desuden taget stilling til, hvordan scenarierne passer med vores viden om de demografiske forhold i kommunen, og hvorledes de enkelte scenarier giver borgerne i kommunen adgang til de fire rum fra ”En ny model…”. De tre meget forskellige scenarier præsenteres under overskrifterne:

• Et stort nybygget eller nyindrettet kulturhus placeret i Rønde - med intensiveret bogbusbetjening

• To biblioteker placeret i Ebeltoft og Hornslet - med mindre og profilerede bibliotekstilbud i Kolind og Rønde (familier og uddannelsessøgende

• Fire biblioteker placeret i Ebeltoft, Hornslet, Rønde og Kolind - suppleret med ”Book en bogbus”

På næste side præsenteres de tre scenarier i forenklet form, ligesom fordele og ulemper ved de tre scenarier beskrives. Til slut præsenteres bibliotekets faglige anbefaling. Scenarierne i deres fulde længde samt overvejelser i forbindelse med de tre scenarier findes som bilag.

26

Scenarie 1 Et stort nybygget eller nyindrettet kulturhus placeret i Rønde Scenariet bygger på ét bibliotek placeret midt i kommunen og en decentral betjening bygget op omkring en ændret og intensiveret bogbusdrift suppleret af afhentningssteder og af depoter til immobile brugergrupper. Biblioteket i Rønde har åbent 7-22 i hverdagene. Dele af denne åbningstid er ubemandet. Fordele Personalet samles ét sted med de faglige, logistiske og ressourcemæssige fordele det nu har. Biblioteket/kulturhuset i Rønde bliver et kulturelt kraftcentrum og fyrtårn i kommunen. Ulemper Mange får langt til et fysisk bibliotekstilbud og de muligheder biblioteket giver for vejledning og oplevelser Mange (befolkningsmæssigt) store områder i kommunen bliver kun dækket af bogbus og afhentningssteder med de begrænsninger disse har i forhold til formidling og åbningstider. Det bliver en udfordring at formidle viden, oplevelser og læring ud til alle i kommunen. Biblioteket kan få svært ved at fungere som mødested – og det kan blive svært at udbrede kendskabet til biblioteket og ”rekruttere” nye brugere.

Scenarie 2 To biblioteker placeret i Ebeltoft og Hornslet Scenariet bygger på to fysiske biblioteker placeret i hvert deres geografiske hjørne af kommunen. De to traditionelle biblioteker suppleres af to mindre bibliotekstilbud for hhv. børnefamilier og uddannelsessøgende i Kolind og Rønde. Derudover bringes materialer ud til borgere i hele kommunen gennem afhentningssteder og depotordninger. Bibliotekerne i Ebeltoft og Hornslet har åbent 7-22 i hverdagene. Dele af denne åbningstid er ubemandet. Fordele Personalet samles to steder i kommunen med de faglige, logistiske og ressourcemæssige fordele det har. Dedikerede bibliotekstilbud til to store brugergrupper: uddannelsessøgende og børnefamilier. Ulemper Mange får langt til et fysisk bibliotekstilbud og de muligheder biblioteket giver for vejledning og oplevelser. Mange (befolkningsmæssigt) store områder i kommunen bliver kun dækket af afhentningssteder med de begrænsninger disse har i forhold til formidling og inspiration. Selvom der er bibliotekstilbud i Kolind og Rønde, så taler disse jo kun til en begrænset brugergruppe. Det bliver en udfordring at formidle viden, oplevelser og læring ud til alle i kommunen. Biblioteket kan få svært ved at fungere som mødested – og det kan blive svært at udbrede kendskabet til biblioteket og ”rekruttere” nye brugere.

Scenarie 3 Fire biblioteker placeret i Ebeltoft, Hornslet, Rønde og Kolind Scenariet bygger på et decentralt bibliotekstilbud med fire traditionelle biblioteker placeret geografisk spredt i kommunen. De fire biblioteker suppleres af afhentningssteder og depotordninger og så ændres bogbussens drift til et ”Book en bogbus”-tilbud. De fire biblioteker har åbent 7-22 i hverdagene. Dele af denne åbningstid er ubemandet. Fordele Et decentralt bibliotekstilbud i fire af kommunes store centerbyer tilgodeser rigtig mange af kommunens borgere . Fire fysiske biblioteker gør det muligt og attraktivt for biblioteket at fungere som både møderum, læringsrum, inspirationsrum og performativt rum. Bogbussens drift ændres og den kan således målrettes langt mere i formidlingen til bestemte grupper. Eventuelle gevinster på personaleressourcer kan bruges til at opfylde formidlings- og IT-formidlingsstrategien. Lokalt forankrede biblioteker gør det lettere at indgå i lokale partnerskaber. Ulemper I en geografisk stor kommune er det også i dette scenarie svært at nå ud til alle – og nogen vil opleve, at de får langt til et bibliotekstilbud. Med personalet spredt på fire betjeningssteder, vil der fortsat være logistiske udfordringer, der skal løses.

27

Anbefaling De tre scenarier har alle gode elementer, men der er ingen tvivl om, at mange borgere i kommunens yderområder vil opleve at få en væsentlig ringere biblioteksbetjening i scenarie 1 og 2. Der kan være mange gode grunde til og også fordele i, at samle kræfterne i et eller to fysiske huse, men i en kommune med den geografiske udstrækning, som Syddjurs Kommune har, og med de demografiske forskelle der også er, vil bibliotekstilbuddet til mange af kommunens borgere i scenarie 1 og 2 have karakter af lappeløsninger. I de to scenarier kan det blive svært for biblioteket fortsat at agere inden for de fire rum; læringsrummet, inspirationsrummet, det performative rum og møderummet. og at leve op til hensigterne i Syddjurs Kommunes Politik for Kultur og Fritid, Lokalt engagement om at være et dynamisk samlingspunkt. De fire rum kan naturligvis også fungere i en virtuel/digital kontekst, men det er ikke vores vurdering, at befolkningen er klar til at biblioteket som mødested og performativt rum hovedsageligt/udelukkende findes på internettet. Derfor bliver det vores faglige anbefaling at pege på scenarie 3 som det bedst mulige fremtidsscenarie for Syddjurs Bibliotek. I dette scenarie bliver flest mulige borgere i kommunen tilgodeset med et fysisk bibliotekstilbud, som kan fungere inden for alle de fire rum i modellen. De fysiske materialer distribueres særdeles decentralt gennem afhentningssteder, og bogbussen kommer til at fungere som en mobil formidlings-, inspirations- og vidensbase, der kan nå langt ud – både geografisk og demografisk. Desuden vil hjemmesiden komme til at fungere som en femte filial. Eventuelle gevinster på personaleressourcer kan bruges til at opfylde formidlings- og IT-formidlingsstrategien.

28

Handlingstiltag

Eksempel på effektstyring af et handlingstiltag

29

Bilag til Biblioteksplanen

Tre mulige scenarier for en fremtidig biblioteksstruktur i Syddjurs Kommune

30

Scenarie 1: Et stort nybygget eller nyindrettet kulturhus placeret i Rønde - med intensiveret bogbusbetjening

I dette scenarie er der ét stort bibliotek. Det er placeret i Rønde, fordi Rønde geografisk ligger midt i kommunen, og fordi Rønde, selvom det langt fra er den største by i kommunen, har en stor gennemstrømning af mennesker: pendlere fra den østlige del af kommunen og uddannelsessøgende. Kommunens eneste bibliotek skal være et kulturelt kraftcentrum, og derfor er det nødvendigt at tænke det sammen med andre kulturelle tilbud i et stort kulturhus. Det kræver andre lokaler end de nuværende, og kan enten være i et helt nybygget hus eller i en ombygget eksisterende bygning.

Åbningstid: 7-22 Åbningstiden er delvist ubemandet. Derudover er der mulighed for at booke en bibliotekar i den ubemandede åbningstid f.eks. kan institutioner booke en børnebibliotekar om formiddagen. Web Bibliotekets hjemmeside bliver ekstra vigtig, når der kun er ét fysisk bibliotek i kommunen. Derfor opprioriteres og udvikles hjemmesiden, og der dedikeres personaleressourcer til dette arbejde, enten ved at ansætte en decideret web-redaktør eller ved at opkvalificere nuværende personale. Desuden afsættes flere ressourcer til indkøb og formidling af netlicenser som f.eks. e-reolen og Filmstriben. Bogbusdrift Med kun ét bibliotek i kommunen er det vigtigt, at biblioteket kommer fysisk rundt i kommunen på andre måder. Derfor indkøbes tre nyindrettede og handicapvenlige bogbusser til betjening af befolkningstætte eller geografisk fjerne områder i kommunen. Der gøres op med traditionel bogbusdrift, idet bogbusserne holder få steder, men i forholdsvis lang tid og undervisning og arrangementer tænkes ind i bogbussernes drift. To busser deles om at betjene Ebeltoft, Hornslet, Kolind, Ryomgård og Mørke og i mindre udstrækning Knebel, Ådalen og Balle. De enkelte byers befolkningssammensætning er bestemmende for bussernes holdetid og materialeudvalg. Den tredje bogbus kan bookes af f.eks. dagplejegrupper, børnehaver, fritidsklubber, skoler, ældrecentre, haller og arbejdspladser. Afhentningssteder På bogbussens nuværende holdepladser (+ evt. flere steder) oprettes afhentnings- og afleveringssteder, hvor der er mulighed for at afhente bestilt materiale og aflevere lånt materiale. Alt efter lokalområdet placeres afhentningsstederne på naturlige samlingssteder f.eks. i butikker, forsamlingshuse eller haller. Betjening af børn og ældre En større gruppe borgere end nu får dårligere adgang til biblioteket. Derfor opretholdes og udvides nuværende depotordninger for børn, ældre og handicappede: Bogen kommer-ordning for ældre og handicappede, børnehavebiblioteker eller depoter til børnehaver og dagplejeposer til

31

dagplejere. Desuden har flere af disse grupper også mulighed for at besøge bogbussen eller booke en bogbus. Arrangementer Der bliver i dette scenarie rigtig god mulighed for afholdelse af arrangementer i det nye kulturhus i Rønde. Derudover giver de nye bogbusser mulighed for afholdelse af mindre arrangementer rundt om i kommunen på de otte holdepladser. For at alle borgere i kommunen skal få adgang til bibliotekets arrangementer, rykker biblioteket ud med større eller mindre arrangementer til f.eks. plejehjem, forsamlingshuse, skoler og foreninger. Bogbil For at muliggøre logistikken i forhold til afhentningssteder, udbringning af depoter og kørsel til arrangementer indkøbes to bogbiler af passende størrelse. Partnerskaber For at biblioteket kan bevare tilknytning til lokalområderne, er det vigtigt at indgå partnerskaber med lokale aktører. Det er nødvendigt i forhold til afhentningssteder og en mulighed i forhold til arrangementer.

32

Overvejelser omkring scenarie 1 Kulturhuset i Rønde samler bibliotekets ressourcer - både personaleressourcer og økonomiske ressourcer med de fordele det giver. At personalet er samlet ét sted kan give nogle faglige fordele, idet viden og idéer kan flyde mere frit i organisationen, og det kan spare nogle transportomkostninger og tid på landevejene. Det nye hus i Rønde giver mulighed for afholdelse af store arrangementer og kan gøre biblioteket til en attraktiv samarbejdspartner for andre kulturelle aktører. Borgerne og de uddannelsessøgende i Rønde samt andre, der jævnligt har deres gang i Rønde i forbindelse med indkøb, fritidsinteresser eller pendling, får altså et superbibliotekstilbud. Men selvom biblioteket er placeret midt i kommunen, er der også rigtig mange, der med dette scenarie får langt til dette superbibliotekstilbud, og fra undersøgelser ved vi, at hvis brugerne har mere end 13 km. til den biblioteksservice, de har behov for, vil en del af dem helt vælge biblioteket fra (Kromann, Dorthe Salling: ”Hvornår fungerer biblioteksservice i landdistrikterne?”, SDU 2011). Scenariet forsøger at imødegå dette ved at intensivere og ændre på betingelserne for bogbusdriften. Bogbusholdepladserne placeres dels efter befolkningstæthed, således at de fem største byer (ekskl. Rønde) betjenes af bogbus og dels efter geografi, således at tre udvalgte steder i kommunens geografiske yderområder ligeledes betjenes af bogbus. Desuden bringer depoter og afhentningssteder bibliotekets fysiske materialer ud mange steder i kommunens udstrakte geografi ,og afhentingsstederne kan placeres, således at de tager højde for kommunens infrastruktur og naturlige knude- og samlingspunkter. Således har biblioteket i dette scenarie en form for et decentralt tilbud, hvad adgangen til materialer angår. Men biblioteket er meget mere end en samling af fysiske materialer, og i et bibliotekstilbud med kun ét fysisk bibliotek kan det blive en udfordring at opfylde mange af bibliotekets andre funktioner. Biblioteket fungerer i dag som møde- og værested for rigtig mange forskellige mennesker, og selvom betingelserne for bogbusdriften ændres, vil mange af bibliotekets nuværende brugere føle, at de kommer til at stå uden et ”rum”. Dette gælder i særdeleshed børnene, som i sagens natur er mindre mobile end den voksne gruppe. For de mindre mobile og de mindre IT-kyndige kan en reduktion i antallet af betjeningssteder også betyde, at der bliver meget lang til muligheden for at få faglig vejledning og betjening – både i traditionelle biblioteksspørgsmål, men også i forhold til f.eks. Borgerserviceopgaver. En betingelse for dette scenarie er i høj grad øget fokus på bibliotekets hjemmeside, der i langt højere grad end i dag kommer til at tjene som både lærings-, inspirations-, møde- og performativt rum for de mange borgere, der får langt til et fysisk bibliotek. Kulturhuset i Rønde kan lægge rammer til en række lækre, gode og store arrangementer på et højt niveau. Resten af kommunen vil ikke komme til at opleve samme niveau i de arrangementer, der afholdes decentralt, da rammerne for arrangementer rundt om i kommunen er væsentlig anderledes og i de fleste tilfælde mindre.

33

Konklusion Borgerne i og omkring Rønde samt kommunens uddannelsessøgende får et supergodt og kvalitativt bibliotekstilbud, og for personalet kan der være nogle gevinster at hente ved den meget centrale struktur. Tilbuddet for resten af kommunens borgere bliver på mange måder en ”lappeløsning”, hvor de ikke betjenes på samme måde som de, der bor tæt på Rønde. De får ikke samme adgang til bibliotekets faciliteter og inspirerende arrangementer. For at kunne betjene borgerne i hele kommunen ud fra kun ét hus, kræves der andre decentrale løsninger – og disse kan være meget omkostningstunge - også på personalesiden. Dele af scenariet, der umiddelbart kan sættes i værk

• Ubemandet åbningstid (light – 8-19). • Bibliotekets hjemmeside udvides og forbedres.

• Ændring af betingelserne for bogbusdrift (mindre kørsel – mere betjening – på færre steder)

• Book en bogbus

• Partnerskaber opdyrkes eller intensiveres i lokalområderne.

34

Scenarie 2: To biblioteker placeret i Ebeltoft og Hornslet

- med mindre og profilerede bibliotekstilbud i Kolind og Rønde (familier og uddannelsessøgende

I dette scenarie er der to traditionelle biblioteker placeret i hhv. Ebeltoft og Hornslet. Disse byer er valgt, fordi de er kommunens største byer, og fordi de geografisk ligger i hver sin ende af kommunen. Hornslet ligger desuden godt i forhold til de mange, der hver dag pendler til og fra Aarhus. Hornslet Bibliotek beholder sin placering i de nuværende lokaler, mens Ebeltoft Bibliotek bør flyttes til nye mere centralt beliggende lokaler. Hvis Ebeltoft Bibliotek ikke flyttes eller indtil en evt. flytning, er det nødvendigt at oprette et mere bynært fremskudt bibliotek i Ebeltoft – forstået som et lille bibliotek, der præsenterer det nyeste litteratur, giver mulighed for afhentning af bestilte materialer samt mulighed for at benytte PC'er og læse i de nyeste aviser og tidsskrifter. Åbningstid: 7-22 Åbningstiden er delvist ubemandet. Åbningstiderne i Ebeltoft og Hornslet kan differentieres, så de passer til befolkningsunderlaget. Derudover mulighed for at booke en bibliotekar i den ubemandede åbningstid, f.eks. kan institutioner booke en børnebibliotekar om formiddagen. Web Bibliotekets hjemmeside bliver ekstra vigtig, når der kun er to fysiske biblioteker i kommunen. Derfor opprioriteres og udvikles hjemmesiden, og der dedikeres personaleressourcer til dette arbejde, enten ved at ansætte en decideret web-redaktør eller ved at opkvalificere nuværende personale. Desuden afsættes flere ressourcer til indkøb og formidling af netlicenser som f.eks. e-reolen og Filmstriben. Familiebibliotek i Kolind og Uddannelsesbibliotek i Rønde Med placering af de to biblioteker i Ebeltoft og Hornslet er der et stort område midt i kommunen, der ikke er dækket af et fysisk bibliotekstilbud. Derfor placeres to mindre bibliotekstilbud med hver deres profil i hhv. Kolind og Rønde. Tilbuddet i Kolind er rettet mod børnefamilier, fordi befolkningen i dette og de omkringliggende plandistrikter er gennemsnitligt yngre end i resten af kommunen. Tilbuddet i Rønde er rettet mod de mange uddannelsessøgende, der hver dag har deres gang i byen. I begge tilbud afspejler profilen sig i materialesammensætningen, åbningstider og indretningen, og der tilbydes arrangementer specielt for målgruppen. Begge steder fungerer endvidere som afhentningssteder for befolkningen i byerne. Størrelses- og indholdsmæssigt kan disse bibliotekstilbud på ingen måde sammenlignes med et traditionelt bibliotek, idet de har en begrænset og målrettet materialesamling og begrænset og målrettet åbningstid. Afhentningssteder På bogbussens nuværende holdepladser og i de byer, der nu har et fysisk bibliotek (+ evt. flere steder) oprettes afhentnings- og afleveringssteder, hvor der er mulighed for at afhente bestilt materiale og aflevere lånt materiale. Alt efter lokalområdet placeres afhentningsstederne på naturlige samlingssteder f.eks. i butikker, forsamlingshuse eller haller.

35

Betjening af børn og ældre En større gruppe borgere end nu får dårligere adgang til biblioteket. Derfor opretholdes de nuværende depotordninger for børn og Bogen kommer-ordningen til ældre og handicappede opretholdes og udvides. Bogbil For at muliggøre logistikken i forhold til afhentningssteder, udbringning af depoter og kørsel til arrangementer indkøbes to bogbiler af passende størrelse. Arrangementer Der bliver i dette scenarie god mulighed for afholdelse af arrangementer i de to biblioteker i Hornslet og Ebeltoft. Derudover giver Familiebiblioteket i Kolind og Uddannelsesbiblioteket i Rønde mulighed for at lave målrettede arrangementer til henholdsvis familier og uddannelsessøgende i de to byer. For at alle borgere i kommunen skal få adgang til bibliotekets arrangementer, rykker biblioteket ud med større eller mindre arrangementer til f.eks. plejehjem, forsamlingshuse, skoler og foreninger. Transport af brugere De to fysiske biblioteker ligger langt fra hinanden og de af kommunes borgere, der ikke er målgruppen for biblioteks tilbud i Rønde og Kolind, og som heller ikke er så mobile, har i dette scenarie dårlig adgang til et bibliotekets tilbud. Derfor etableres en form for kørselsordning (ala Kirkebilen) enten drevet af biblioteket eller i samarbejde med andre partnere (f.eks. Telebus-ordningen). Med denne ordning kan man blive kørt til og fra biblioteket på regelmæssige besøg eller til bibliotekernes arrangementer. Partnerskaber For at biblioteket kan bevare tilknytning til lokalområderne, er det vigtigt at indgå partnerskaber med lokale aktører. Det er nødvendigt i forhold til afhentningssteder og en mulighed i forhold til arrangementer.

36

Overvejelser omkring scenarie 2 Med to biblioteker i hhv. Ebeltoft og Hornslet bliver bibliotekets ressourcer i nogen grad centraliseret med de fordele – både faglige og effektiviseringsmæssige – det kan give. De to byer betjener hver deres ende af vores meget uhomogene kommune, og de kan således både i indhold (materialer og aktiviteter) og åbningstid være forskellige og tilpassede til befolkningssammensætningen i de to dele af kommunen. Hornslet Bibliotek kan derudover (hvis åbningstiderne planlægges rigtigt) betjene de mange, der hver dag pendler fra den sydvestlige del af kommunen til Aarhus. I dette scenarie får vi dækket kommunens to yderområder godt med to traditionelle biblioteker, mens den midterste del af kommunen med store byer som Rønde, Ryomgård og Kolind bliver mindre godt dækket. Denne udfordring forsøges løst med to decentrale bibliotekstilbud i hhv. Rønde og Kolind. Disse tilbud henvender sig begge til en begrænset gruppe og er et godt tilbud til disse grupper, men det er ikke et realistisk alternativ for de mange borgere i den midterste del af kommunen, der falder uden for grupperne. De fysiske biblioteker i Ebeltoft og Rønde bliver derfor suppleret med afhentningssteder forskellige steder i kommunen, således at borgerne kan hente deres bestilte materialer i nærområdet. Samtidig vil vi også i dette scenarie bringe materialer ud til immobile grupper med diverse depotordninger. På den måde får vi – i nogen grad – dækket borgernes behov for fysiske materialer, dog med den væsentlige begrænsning at borgerne ikke rent fysisk præsenteres for inspiration, overraskelse og oplevelse og dermed mister fornemmelse af ”at gå på biblioteket” og fornemmelsen af alt det et bibliotek er og udvikler sig til. Samtidig tilbydes kun vejledning til alle borgere to steder i kommunen. For at alle borgere i kommunen skal have muligheden for et ”rigtigt” biblioteksbesøg og for at benytte sig af bibliotekets tilbud og faciliteter oprettes en form for ”bibliotekstaxa” evt. i samarbejde med Midttrafik. Med denne ordning kan borgerne i kommunen blive kørt til biblioteket - både på almindelige biblioteksbesøg for at låne og aflevere og til bibliotekets arrangementer. Denne ordning må dog forudsiges at være forholdsvis omkostningstung og ufleksibel, og man kan også diskutere om den er et reelt alternativ for børnene og de ældste borgere. En betingelse for dette scenarie er i høj grad øget fokus på bibliotekets hjemmeside, der i langt højere grad end i dag kommer til at tjene som både lærings-, inspirations-, møde- og performativt rum for de mange borgere, der får langt til et fysisk bibliotek.

37

Konklusion Borgerne i Ebeltoft og Hornslet samt dem, der pendler igennem eller tæt forbi Hornslet hver dag får i dette scenarie et godt og varieret bibliotekstilbud. Derudover får børnefamilierne i og omkring Kolind og de uddannelsessøgende i Rønde et rigtig godt tilbud målrettet mod deres behov. Borgerne i resten af kommunen (den midterste del) får ikke de samme muligheder for at benytte bibliotekets tilbud. De tilbydes biblioteksmaterialer gennem depotordninger og afhentningssteder, men har ikke samme adgang til biblioteket som et fysisk rum med de muligheder og kvaliteter, det rummer. Bibliotekstaxaen er et forholdsvis dyrt tilbud til denne gruppe borgere. Dele af scenariet, der umiddelbart kan sættes i værk

• Ubemandet åbningstid (light – 8-19). • Bibliotekets hjemmeside udvides og forbedres. • Afhentningssteder kan erstatte nogle af de nuværende busholdepladser. • Partnerskaber opdyrkes eller intensiveres i lokalområderne.

38

Scenarie 3: Fire biblioteker placeret i Ebeltoft, Hornslet, Rønde og Kolind - suppleret med ”Book en bogbus”

I dette scenarie er der fire traditionelle biblioteker placeret i de fire centerbyer i Ebeltoft, Hornslet, Rønde og Kolind i de nuværende lokaler. Ebeltoft Bibliotek ønskes dog på sigt flyttet til en mere centralt beliggende placering, og indtil det sker, oprettes som supplement et mere bynært fremskudt bibliotek i Ebeltoft – forstået som et lille bibliotek, der præsenterer det nyeste litteratur, giver mulighed for afhentning af bestilte materialer samt mulighed for at benytte PC'er og læse i de nyeste aviser og tidsskrifter. Ved at beholde de fire nuværende biblioteker opnår vi et decentralt bibliotekstilbud med mulighed for at betjene er stor del af kommunens borgere. Åbningstid: 7-22 Åbningstiden er delvist ubemandet. Den bemandede åbningstid differentieres, således at den passer til befolkningen i de enkelte bibliotekers lokalområder. Derudover er der mulighed for at booke en bibliotekar i den ubemandede åbningstid f.eks. kan institutioner booke en børnebibliotekar om formiddagen. Web Bibliotekets hjemmeside er bibliotekets ansigt udadtil og for mange porten ind til de mange bibliotekstilbud. Derfor opprioriteres og udvikles hjemmesiden, og der dedikeres personaleressourcer til dette arbejde, enten ved at ansætte en decideret web-redaktør eller ved at opkvalificere nuværende personale. Desuden afsættes flere ressourcer til indkøb og formidling af netlicenser som f.eks. e-reolen og Filmstriben. Bogbus Bogbussen i dens nuværende form nedlægges og erstattes af afhentningssteder. På den måde frigøres bussen og personale til at lave mere målrettet og dedikeret formidling via ”Book en bogbus”-ordning, hvor bussen kan bestilles af til at køre ud til f.eks. dagplejegrupper, børnehaver, fritidsklubber, skoler, ældrecentre, haller og arbejdspladser. Desuden kan bussen bruges til aktiv formidling ved større events i kommunen: byfester, festivaler, friluftsteater, koncerter osv. Afhentningssteder På bogbussens nuværende holdepladser og i Mørke (+ evt. flere steder) oprettes afhentnings- og afleveringssteder, hvor der er mulighed for at afhente bestilt materiale og aflevere lånt materiale. Alt efter lokalområdet placeres afhentningsstederne på naturlige samlingssteder f.eks. i butikker, forsamlingshuse eller haller. Betjening af børn og ældre Når bogbussen i den nuværende form nedlægges, får en større gruppe borgere end nu dårligere adgang til biblioteket. Derfor opretholdes og udvides nuværende depotordninger for børn, ældre og handicappede: Bogen kommer-ordning for ældre og handicappede, børnehavebiblioteker eller depoter til børnehaver og dagplejeposer til dagplejere. Desuden har flere af disse grupper også mulighed for at booke en bogbus. Bogbil

39

For at muliggøre logistikken i forhold til afhentningssteder, udbringning af depoter og kørsel til arrangementer indkøbes to bogbiler af passende størrelse. Partnerskaber For at biblioteket kan bevare tilknytning til lokalområderne, er det vigtigt at indgå partnerskaber med lokale aktører. Det er nødvendigt i forhold til afhentningssteder og en mulighed i forhold til arrangementer.

40

Overvejelser omkring scenarie 3 Med fire traditionelle biblioteker placeret i Ebeltoft, Hornslet, Rønde og Kolind bliver kommunens borgere forholdsvis godt dækket ind med fysiske bibliotekstilbud. De fire byer ligger spredt i kommunen – dog med en overvægt i den vestlige del, som også er den folkerigeste og den del, som pendlerne kører igennem på vej til og fra arbejde. En overvejende del af borgerne får 10 km. eller mindre til et bibliotek, men områderne på Mols/Helgenæs og omkring Balle/Rosmus/Hyllested bliver ikke dækket ind af et fysisk bibliotekstilbud. At de fire biblioteker er placeret i store centerbyer betyder også, at de er forholdsvis nemme at komme til med offentlig eller privat transport: Hornslet og Kolind er stationsbyer, mens Rønde er kommunens ”busknudepunkt”. I et scenarie med fire biblioteker bliver det også muligt at differentiere betjeningen de fire steder, således at man tilpasser sig de forskellige befolkningsunderlag i de fire områder, hvad angår åbningstider, materialer og arrangementer. De fire centerbyer og områderne omkring disse byer får et godt og varieret bibliotekstilbud, både hvad angår materialesamlinger, og hvad angår muligheden for arrangementer og andre inspirerende tiltag. Desuden kan de fire biblioteker fungere som rum for oplevelse, læring og fordybelse og være borgernes frie ”møderum”. Gennem oprettelsen af en række afhentningssteder og opretholdelsen af de nuværende depotordninger i udvidet form, gives alle borgere i kommunen adgang til bibliotekets fysiske materialer. De, der har længst til et de fire fysiske biblioteker, får dog ikke samme mulighed for at lade sig inspirere af bibliotekets udstillinger og formidlingsaktiviteter eller deltage i biblioteks arrangementer. For at bringe andet end materialer ud i yderområderne i kommunen tilbydes i dette scenarie, at grupper af borgere kan ”booke en bogbus”. På den måde kan vi med bussen bringe såvel materialer som inspiration, læring og oplevelse ud til selv de tyndest befolkede områder i kommunen. Borgerne kan selv ønske at få bogbussen ud til f.eks. en børne- eller ældreinstitution, skolen, hallen eller et helt femte sted, men biblioteket kan også være opsøgende og deltage i begivenheder i lokalområdet, som byfester, festivaler osv. På den måde udbredes bibliotekstanken og kendskabet til biblioteket også udover de fire centerbyer. Den bookede bogbus bliver et målrettet tilbud, idet materialer og aktiviteter i bussen kan tilpasses den enkelte booking.

41

Konklusion En overvejende del af borgerne i kommunen vil få 10 km. eller mindre til deres nærmeste bibliotek – som i alle tilfælde er et moderne og alsidigt tilbud med gode faciliteter og mulighed for læring, oplevelse og inspiration. Til den del af borgerne, der ikke har samme mulighed for (jævnligt) at besøge et af de fire biblioteker oprettes afhentningssteder spredt rundt om i kommunen og til de mest immobile (børn og ældre) bringes depoter. For at også borgerne i kommunens yderområder får adgang til bibliotekets andre tilbud end udlån af fysiske materialer tilbydes ”Book en bogbus-ordning”. Med disse forskellige former for betjening og i samspil med bibliotekets hjemmeside må langt de fleste borgere i Syddjurs Kommune siges at være tilgodeset af et kvalitetsmæssigt og fagligt forsvarligt bibliotekstilbud i dette scenarie. Dele af scenariet, der umiddelbart kan sættes i værk

• Ubemandet åbningstid (light 8-19)

• Biblioteks hjemmeside udvides og forbedres (inden for nuværende faglige rammer) • (Dele af) bogbussens nuværende drift konverteres til ”Book en bogbus” • Fremskudt bibliotek i Ebeltoft (m. økonomisk tilskud til etablering)