bilag · på et bredt spektrum af faglige discipliner fra ikt og sundhedsvidenskab over...

Region Midtjylland

Bilag til Regionsrådets møde

den 20. februar 2008

Punkt nr. 26

Indstilling fra Vækstforum om bevillinger under megasats-ningen Erhverv-sundhed

Ansøgningsskema til: Megasatsningen erhverv-sundhed Etablering af udviklingsplatformen: Center for Pervasive Healthcare 2.0 – CfPH2.0 med et forskningsmæssigt afsæt indenfor primært IKT i sundhedssektoren

1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson

Alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N centerleder, professor, dr. scient. Morten Kyng

2. Indhold

CfPH2.0

Indledning Pervasive Healthcare er et begreb som blev født i regionen for cirka seks år siden. Det dækker over anvendelsen af moderne informationsteknologi (allestedsnærværende IT, på engelsk ’pervasive computing’) til at understøtte sundhedsydelser. Pervasive Healthcare er et fagområde som bidrager til at sundhedsydelser kan leveres når og hvor borgere og sundhedsudbydere ønsker det – og give den enkelte borger – og dennes pårørende – mulighed for en langt mere aktiv rolle i indsatsen for egen sundhed. Pervasive Healthcare betegner indsatsen inden for sundhedssektoren på det IT område som forventes at generere den største erhvervsmæssige vækst i det kommende tiår, nemlig pervasive computing. For at realisere potentialet for såvel forbedret sundhed som erhvervsmæssig vækst kræves en indsats der trækker på et bredt spektrum af faglige discipliner fra IKT og sundhedsvidenskab over ingeniørvidenskab, design og humaniora til samfundsfag og forretningsforståelse. Denne udfordring er direkte indtænkt i organiseringen af den nye platform, se bilag 4 vedr. Organisation. I 2002 blev Center for Pervasive Healthcare, CfPH, oprettet i IT Byen Katrinebjerg af Aarhus Universitet i samarbejde med Alexandra Instituttet på baggrund af et forarbejde lavet af Århus-regionens IT-råd. Centeret har i de forløbne fem år skabt resultater til gavn for klinik, forskning og industri gennem tværfagligt

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008

2

samarbejde og brugerinddragelse. CfPH har gradvist udvidet det tværfaglige samarbejde gennem forskningsprojekter til stor gavn for fagområdets formål. Vi har således allerede gode erfaringer med at skabe tværfaglige miljøer med involvering af eksempelvis industri, klinikere, borgere, patienter/pårørende, dataloger, arkitekter, antropologer og senest ingeniører. Alle forsknings- og udviklingsbaserede aktiviteter i CfPH er således baseret på høj involvering af brugerne, også kaldet ”forskningsbaseret brugerdrevet innovation” (participatory design). Det hidtidige arbejde har imidlertid fokuseret på forskning og i et vist omfang på ’proof-of-concept’ samt udvikling af prototyper. Det har derimod ikke været muligt at skabe en dedikeret indsats rettet mod kommercialisering. Formålet med nærværende ansøgning er at supplere det hidtidige fokus med en indsats fokuseret på erhvervsudvikling. Denne type indsats kan ikke finansieres af de sædvanlige kanaler for forskning og udvikling og nærværende ansøgning kan derfor skabe en unik, ny mulighed for erhvervsmæssig udvikling inden for sundhedssektoren. Alle projekter i CfPH 2.0 vil følge den samme projektmodel for forretningsgørelse og implementering af produkter og services. Modellens formål er at sikre en veldefineret proces fra forskning og udvikling, pilotdrift til endelig kommercialisering og idriftsættelse. Dette er uddybet i bilag 2 vedr. Projektmodel samt bilag 5 vedr. Casebeskrivelse. Derudover er modellen en generel projektmodel for centrets projekter. FIGUR 1. Projektmodel.


3

Det nye CfPH 2.0 etableres som en selvstændig enhed i Alexandra Instituttet, se bilag 4 vedr. Organisation. Centret vil udnytte de muligheder for synergi som dette skaber, f.eks. gennem samarbejde med Alexandra Instituttets indsatsområde ”forretningsforståelse”. I det følgende ser vi først på baggrunden for indsatsen. Dernæst beskriver vi den projektform og fokus på praksis som er central for arbejdet. Derefter lister vi de faglige fokusområder, som vi især vil skabe projekter indenfor. Herefter beskriver vi aktiviteterne inden for de ni indsatsområder fra udbudsmaterialet, som Vækstforum i ønsker at der arbejdes med. Dernæst beskriver vi produkt- og forretningsgørelse og til sidst organiseringen af CfPH2.0.

Baggrund Sundhedssektoren: Sundhedssektoren er under hastig udvikling. Grænserne til andre sektorer udviskes på mange områder, regionale og kommunale ydelser suppleres af andre aktører og forebyggelse kommer til at spille en stadig større rolle. Ledere i sektoren giver i stigende grad udtryk for, at der er behov for i langt højere grad at basere behandlingsformer og –metoder på patienters situation, behov og krav til livskvalitet. Det er en grundlæggende betingelse for at sektoren på den ene side kan levere høj og forøget kvalitet – og på den anden side kan effektivisere ydelserne, så de voksende krav om forøgelse af ydelsesvolumen kan indfries. Sundhedssektorens ledere og medarbejdere har desuden et stort ønske om at kunne afprøve innovative teknologier og behandlings- og plejeformer, som et stort og engageret personale kontinuerligt producerer ideer til. Tekniske muligheder: Parallelt med denne udvikling inden for sundhedssektoren finder der en dramatisk forandring sted i de tekniske muligheder, der bliver hjulpet på vej af tværgående anvendelse og udvikling af materialer og teknologier på en række områder og den hastige udvikling inden for pervasive computing. Enkeltvist og i samspil på kryds og tværs skaber det helt nye muligheder for at levere sundhedsydelser der kobler borgere og eksperter sammen på tværs af tid og sted og traditionelle roller i sundhedssystemet. Det betyder at ydelserne på mange måder skifter karakter og i langt højere grad kan leveres der hvor borgerne ønsker det og kan ske i et samarbejde mellem fleksibelt sammensatte grupper af sundhedspersonale, der kan være på forskellige geografiske lokationer. Erhvervslivet: Et væsentligt element i realiseringen af de nye muligheder er et kompetent, aktivt og engageret erhvervsliv, der er i stand til at udvikle og


4

udnytte de nye muligheder. Den midtjyske region har stærke erhvervsklynger og dokumenteret kompetence til at tiltrække nye virksomheder og indgå i netværk med virksomheder udenfor regionen. Dertil kommer, at IKT erhvervet i regionen er dynamisk og kompetent – og hovedparten af de førende leverandører af sundheds IT i Danmark findes i regionen. Endvidere er der gennem de seneste år opbygget netværk af rådgivere og formidlere, der kan assistere nyopståede virksomheder gennem deres etablerings- og driftsfaser. Forskning: Innovative forskere på topniveau er et afgørende element i udviklingen af internationalt førende innovationsmiljøer. På dette punkt har regionen et unikt udgangspunkt. Aarhus Universitet har i samspil med region og by igennem de seneste år etableret Katrinebjerg som internationalt førende inden for pervasive healthcare med samarbejde i Europa, Canada, Australien og USA. Hertil kommer stærke miljøer inden for sundhed (med tilknytning til universitetshospitalet), medico-teknologi og ingeniørvidenskab, humaniora, forretning, design samt organisationsudvikling, ledelsesudvikling og innovationsledelse (bl.a. Region Midtjylland).

Projekter og praksisfokus Baggrunden for en accelereret indsats for at skabe erhvervsudvikling med et forskningsmæssigt afsæt inden for primært IKT i sundhedsvæsenet er således til stede. For at realisere potentialet vil vi bygge videre på og udvikle de succesfulde modeller for samarbejde mellem praksissteder i sundhedssektoren, virksomheder og forskningssteder som allerede findes på Katrinebjerg. Omdrejningspunktet for dette er tværfaglige og tværsektorielle projekter der integrerer forskning, udvikling, implementation og forretningsgørelse. Vi vil eksperimentere med projektformer, der kan fremme aktiv deltagelse på de aktuelle arbejds- og projektsteder, og som kan indgå som integrerede og tværgående elementer lokalt i sundhedssektoren. Det kræver endvidere at centerets eget arbejde er præget af innovation og eksperimenter. Implementering/opskalering: Implementering og opskalering i praksis er afgørende for innovation og innovationers gennemslagskraft. Implementering foregår, hvor ’health care’ finder sted og i Center for Pervasive Healthcare 2.0 vil implementeringsaspektet være i fokus. Der vil dermed være en kontinuerlig bevægelse i projekterne med henblik på, at kerneelementer i udviklingsprocessen finder sted så tæt på praksis som muligt. Projekterne skal dermed også i størst muligt omfang forankres på sundhedssektorens praksissteder og så tæt på deres


5

forsknings- og erhvervspartnere som muligt.

Fokusområder Pervasive Healthcare er baseret på brugerdreven innovation – og ideer fra brugerne på sundhedsområdet – ansatte, patienter og borgere – danner grundstammen i indsatsen. Ud fra de sonderinger der allerede er lavet tegner der sig et billede af en lang række spændende projekter – og af et antal fokusområder med et særligt stort potentiale. De fokusområder vi har identificeret er:

Fremtidens hospital i fremtidens sundhedsvæsen

Moderne informations- og kommunikationsteknologi giver helt nye muligheder for samarbejde internt på et hospital, f.eks. ved at de enkelte afdelinger og medarbejdere nemt kan følge status for aktiviteter de er afhængige af, kan kommunikere med andre uafhængigt af hvor de er og ligeledes anvende udstyr som de ikke fysisk er ved siden af. Ikt kan dermed optimere arbejdsgange og processer og skabe grundlaget for løbende organisatorisk udvikling, der overskrider de grænser, som de fysiske rammer i sig selv sætter.

Homecare og sammenhængende patientforløb

Også samspillet mellem hospitalet, patienternes hjem og deres arbejdsplads kan tilrettelægges på helt nye måder med moderne IKT og skabe langt større kontinuitet for den enkelte før, under og efter behandling på et hospital. Der er allerede en lang række projektforslag, der skaber bedre kommunikation mellem patienter, pårørende og hospitalsafdelinger/ambulatorier.

Længere i eget hjem – ”independent living”

Moderne IKT giver ligeledes mulighed for at den enkelte i samarbejde med familie, venner og sundhedsprofessionelle kan leve et godt og aktivt liv længere i eget hjem. Med brug af bl.a. sensor-baseret overvågning i eget hjem kan den ældre dels følge eget helbred, dels samarbejde med f.eks. hjemmepleje, praktiserende læge og en akutfunktion om assistance i dagligdagen.

Akut medicin

Inden for akut medicin har den tekniske udvikling, specielt trådløs teknologi, skabt en lang række muligheder for bedre indsats og behandling. I regionen er der sammen med Palcom-projektet på Katrinebjerg, udviklet en række prototyper, der vil kunne give en væsentlig bedre redningsindsats og en større


6

patientsikkerhed ved ulykker, især ulykker langt fra de større hospitaler

Kroniske patienter

Antallet af kroniske patienter stiger sig voldsomt i disse år. Med moderne informations- og kommunikationsteknologi er der muligheder for en langt bedre indsats for tidlig forebyggende indsats, bl.a. gennem tidligere identifikation af personer i risikogrupper. Desuden kan behandlingsplaner mere effektivt tilpasses individuelle behov og en langt større del af indsatsen kan flyttes til patientens hjem.

Handikappede

Handikap-området rummer en lang række uudnyttede potentialer for bedre hjælpemidler udviklet gennem brugerdreven innovation. Regionens brugerdrevne projekt, Brugerdreven Innovation - Bedre hjælpemidler til handicappede, vil skabe væsentlig ny udvikling i form af fire specifikke delprojekter og CfPH2.0 kan videreudvikle en række af ideer og koncepter herfra til konkrete produkt- og serviceprototyper og videre til kommercialisering.

Medico-teknik

Samspillet mellem udvikling af nye sensorer og trådløs teknologi giver en lang række nye muligheder på medico-området. Bl.a. kan nævnes løbende overvågning at udstyr, bedre præventivt vedligehold og overblik over samt lokalisering af udstyr. Det tværfaglige samarbejde med udviklingen af disse områder vil ske med udgangspunkt i nedenstående matrix-struktur, hvor den anden akse i matricen udgøres af de faglige discipliner og den anden akse af de ovenævnte fokusområder, se også bilag 3 vedr. Model for tværfagligt samarbejde.


7

Hum

anio

ra

Sam

fundsv

iden

skab

Des

ign

Forr

etnin

gsf

orst

åels

e

Ingen

iørv

iden

skab

IK

T

Sundhedsv

iden

skab

Længere i eget hjem

’Home care’ og sammenhængende patient forløb

Akut medicin

Kronikere

Medicoteknik

Handicapteknologi

Fremtidens hospital – Det nye universitetshospital i Århus

Fo

ku

som

råd

er

Fagdiscipliner

Figur 2. Model for tværfagligt samarbejde.

Indsatsområder I indkaldelsen af ansøgningen listes i alt ni såkaldte indsatsområder, som platformen skal arbejde med og som skal beskrives i ansøgningen. Vi har inddelt disse ni i tre hovedgrupper: ikt og sundhed, forretningsstrategier samt netværk og formidling.

IKT og sundhed Denne hovedgruppe omfatter følgende indsatsområder:

1. Tværgående samarbejde mellem praksissteder i sundhedssektoren, virksomheder og forskningssteder

2. Nationalt og internationalt projektarbejde – som formidler, igangsætter og tovholder

3. Organisationsudvikling på sundhedssektorens praksissteder med henblik på innovationsarbejde og produktudvikling

4. Udvikling af og eksperimenter med innovationsarbejde.

Samarbejdet mellem klinik, forskning og industri vil som udgangspunkt være forankret i FoU. CfPH 2.0 vil definere kommende fyrtårnsprojekter med disse samarbejdspartnere, projekter som kendetegnes ved at være synlige og perspektivrige, og som i høj grad


8

vælges mhp at vise relevansen af Pervasive Healthcare og betydning af organisatorisk nytænkning. En afgørende faktor i udvælgelse af fyrtårnsprojekter er, at der vælges områder, hvor der er dokumenteret effekt og/eller hvor et udviklingsarbejde vil komme store patientgrupper til gavn. Eksempel på fyrtårnsprojekter kan være inden for eksempelvis kronikergruppen eller ældre borgere/patienter. Erfaringen fra forskningsprojekter udført i regi af CfPH viser at der som oftest vil ske organisatoriske ændringer i forbindelse med implementering af teknologi i den kliniske praksis. På grund af den høje grad af brugerinddragelse i forskningsprocessen opleves den organisatoriske ændring mere smidig idet den er bedre fagligt og behandlingsmæssigt forankret. Det er derfor vores påstand at denne form for projekter vil kunne betyde en start på ændringen af den fagkultur, som er herskende i både primær- og sekundærsektoren. En kulturændring, som er bydende nødvendig i disse år, hvor sundhedssektoren i tiltagende grad sættes under pres. Ved at inddrage kompetencer fra andre fakulteter, herunder Handelshøjskolen, tilstræber vi, at disse processer kan indfanges og beskrives, således at erfaringerne kan bruges mere bevidst i kommende projekter. At inddrage MTV i forhold til de konkrete forskningsprojekter, vil ligeledes kunne være en løftestang i forhold til dokumentation af nytteværdien af konkrete forskningsresultater, og dermed også til gavn for industrien i forhold til kommercialiseringsværdien. Samarbejde med MTIC-platformen CfPH 2.0 har etableret et tæt samarbejde med MedTech konsortiet ved Jens Gundersen, der laver ansøgning til megasatsningens anden platform inden for Bio- og Medtech. Dette sker for det første på det ledelsesmæssige niveau, da begge platforme inviterer den anden til at deltage i bestyrelsesarbejdet. For det andet vil der blive etableret et konkret samarbejde, hvorigennem projektideer skal fødes og gerne blive til tværfaglige aktiviteter, hvor blandt andet netværk kan udbygges og sammensmeltes. Dette kan blandt andet ske ved at invitere hinanden ind i projektsamarbejde, netværksgrupper og gerne etablering af et fælles forskningslaboratorium. En fælles fundraiser vil ligeledes kunne bidrage til synergi mellem de to platforme. Bilag 6 vedr. ’Samarbejde mellem platformene’ er udarbejdet i fællesskab med MTIC, hvoraf fremgår konkrete tiltag, der involverer begge platforme.


9

Samarbejde med sundhedsITnet Alexandra Instituttet er operatør på et nationalt højteknologisk netværk, som vil spille en væsentlig rolle i CfPH 2.0, hvor PH allerede har en rolle en af fem faggrupper. Netværket kan medvirke til at sikre en høj grad af videnspredning specielt på det nationale niveau ligesom netværket har en tæt involvering af industripartnere. Det forventes derfor at nationale projektsamarbejde vil kunne etableres blandt andet gennem dette netværk. Internationalt samarbejde Danmark nyder stor opmærksomhed internationalt inden for Pervasive Healthcare. Denne førerposition vil kunne udbygges i det nye CfPH 2.0, hvor internationale relationer vil blive dyrket med innovation, forskning og forretning for øje. Danske spidskompetencer, der i særdeleshed vækker interesse internationalt er den høje grad af brugerinvolvering, som vi har tradition for ligesom vores kultur bygger på et patientcentreret grundsyn, og principperne om ”lige sundhed for alle”. Dette sammenholdt med landets størrelse, det generelle uddannelsesniveau og den udbredte it-anvendelse og stor erfaring med udvikling af EPJ, gør os interessante samarbejdspartnere og som muligt test-område for avancerede sundhedsteknologiske løsninger. Derigennem kan der skabes produkter og løsninger, der ikke kun er interessante i en dansk kontekst, men som kan skabe baggrund for øget eksport af konfigurerbare sundhedsteknologier, som kan tilpasses forskellige lande.

Forretningsstrategier Denne hovedgruppe omfatter følgende indsatsområder:

5. Kobling mellem investeringsinteresser, beslutningstagere og udviklings- og forskningsprojekter i tidlige faser

6. Udvikling af og formidling af forretningsstrategier.

Alexandra Instituttet er nylig blevet godkendt som et GTS-institut. CfPH 2.0 vil dermed kunne skabe synergi mellem denne opgave og formålet med kommercialisering i forhold til megasatsningen. Der vil blive udarbejdet et katalog af kommercielle ydelser også skulle involvere industrien i forhold til, på længere sigt, at skabe nye forretningsmuligheder

Kommercielt potentiale og realisering af dette er afgørende for at innovative projekter bliver omsat i bedre sundhed og flere arbejdspladser. Samtidig viser


10

international forskning at brugerdreven innovation har et markant større økonomisk potentiale end virksomhedsintern innovation1. Pervasive Healthcare 2.0 kombinerer fokus på brugerdreven innovation med fokus på forretningspotentiale og kommercialisering. Kommercialisering kan bl.a. realiseres via eksisterende firmaer der deltager i arbejdet, gennem etablering af nye firmaer eller samarbejde med/salg til firmaer uden for kredsen af projektdeltagere. Forskningsprojekter vil blive monitoreret gennem alle faser af forskerne selv men i særdeleshed gennem det tætte samarbejde med Alexandra Instituttets indsatsområde forretningsforståelse. Der er allerede gode erfaringer at bygge på i forhold til at starte implementerings- og kommercialiseringsprocesser som en del af projekterne – bl.a. via at involvere yderligere industri, beslutningstagere og venture-kapital (har et veletableret samarbejde med Vækstfonden). Det følgende afsnit baserer sig på den præsenterede projektmodel for forretningsgørelse og implementering (fig. 1), der er yderligere udfoldet i bilag 2.

• Fase 1 drejer sig om udvikling af forretningsplaner- og strategier sideløbende med den forskningsbaserede brugerdrevne innovation,

• Fase 2 er pilottest af prototyperne i realistiske driftssituationer og

• Fase 3 er den afsluttende nyttiggørelse, hvor produkter og services sælges, implementeres og effektvurderes.

Fase 1 drejer sig om indlejring af forretningsforståelsen for de nye produkter, der udvikles gennem platformens indsatser og initiativer. Forretningsgørelsen af udviklede produkter og services skal indlejres i den samlede udviklingsproces for at sikre, at produktet følges op af en realistisk forretningsidé, samt forretningskoncept og forretningsmodel. Dette vil ske ved at forretningskompetencerne kobles på FoU-projekterne fra starten, og udviklingen af kommercialiseringen af produktet følger og informerer selve produktudviklingsprocessen, f.eks. gennem inddragelse af alle aktørerne i værdikæden, målgruppeanalyser, fokusering af kravsspecifikationen mv. Forretningsidéen, - konceptet og –modellen udvikles med inddragelse af såvel forskningsrepræsentanter som repræsentanter for potentielle investorer, virksomheder i værdikæden,

1 F.eks. viser von Hippels undersøgelser hos 3M et økonomisk potentiale i de brugerdrevene projekter der er en faktor 10 større end i de virksomhedsinterne, se Democratizing Innovation (2005), der kan downloades fra http://web.mit.edu/evhippel/www/books.htm.


11

venturekapitalselskaber, målgrupperne og andre produktrelevante aktører på tværs af sektorerne inden for sundhedsområdet. Fase 2 sætter prototyperne i drift med henblik på at skabe et fundament for implementeringen og videreudvikling af forretningspotentialet. Viden og erfaringer fra testfasen formidles tilbage til FoU-projektet og forretningsplanen med henblik på tilpasning. Parallelt hermed arbejdes der med finansieringen af produkter og services på baggrund af virksomhedsinddragelsen i den første fase og de etablerede netværk. Grundlaget for finansieringsstrategien er værdiskabelsen for både sundhedssektoren og virksomhederne, jf. forretningsplanen. Fase 3 er den afsluttende fase, hvor produkter og services videresælges, omsættes til nye virksomheder, eller driftsudgifterne overdrages til anden partner. Salget sker på baggrund af forretningsplanen og det kendskab og ejerskab, der er opbygget for produkter og services gennem hele udviklingsprocessen dels hos de deltagende virksomheder og dels virksomhederne og ventureselskaberne i netværket. Implementeringen af produkter og services understøttes af viden indsamlet fra pilottestningen, herunder tilrettelæggelse af efteruddannelse, support mv. Til sidst er der en opfølgning via effektvurderings-undersøgelser (f.eks. MTV), hvis dokumentation yderligere kan understøtte produktets videreudvikling. Sideløbende hermed kan erfaringerne fra de enkelte FoU-projekter generaliseres og gøres til generiske modeller for håndtering af forretningsforståelse inden for CfPH 2.0., herunder udvikling af ydelser og værktøjer, der kan hjælpe organisationer, forskere og praktikere med at håndtere de forretningsmæssige aspekter af nye produkter og services baseret på aktiviteterne i udviklingsplatformen.

Netværk og formidling

1. Netværksetablering og –udvikling 2. Samarbejde med formidlingscentre og netværk 3. Formidlingsarbejde på tværs mellem de nævnte

interessenter og udvikling af kommunikationsstrategier, m.v.

CfPH 2.0 vil udvikle det allerede store netværk, som centret samarbejder med igennem besøg hos og informationsmøder med centrale aktører i forbindelse med indhentning og modning af projektideer og efterfølgende i projektregi.


12

Platformens faglige fokusområde berører det danske sundhedsvæsen bredt og inddrager væsentlige dele af erhvervslivet, specielt inden for pervasive computing og sundhedsit. Netværksaktørerne kan inddeles i følgende målgrupper: a. Leverandører der udvikler og implementerer

sundhedsfaglige it-systemer og services

b. Firmaer, der arbejder med medico-teknisk udstyr

c. Udbydere af sundhedsydelser lige fra sygehusejere til den enkelte lægepraksis, der tænker it-investeringer ind i forhold til udvikling og effektivisering af sundhedsydelser

d. Sundhedsprofessionelle, der skal anvende de nye it-systemer som led i deres arbejde

e. Offentlige forskningsmiljøer/universiteter, der med en bred tværfaglig indfaldsvinkel beskæftiger sig teoretisk og praktisk med sundheds-it i videste forstand.

f. Myndigheder (herunder ministerier, styrelser, amter) - det politisk-administrative niveau, der foretager de overordnede prioriteringer og leverer standarder, specifikationer, klassifikationer og terminologi.

g. Interesseorganisationer (herunder fagforeninger, patientforeninger, faglige selskaber) med institutionelle interesser i ny it-viden og -anvendelser.

CfPH’s udgangspunkt for samarbejde med andre forskningscentre og allerede etablerede netværk er centrets forankring i og administration af sundhedsITnet, der har fem faggrupper, der repræsenterer komplementerende faglige styrkepositioner. Via sundhedsITnet kobles indsatsen i centret til de regionale miljøer inden for sundheds-it i hhv. Hovedstadsregionen, Nordjylland og Syddanmark, hvor der er markante regionale videnklynger. Hertil kommer, at sundhedsITnet fra 1.1.2008 vil arbejde med et internationalt fokus, hvilket vil være med til at understøtte CfPH’s internationale mål i forhold til forskningssamarbejde og kontakt til internationale virksomheder. Af andre relevante former for netværkssamarbejde kan nævnes de kliniske selskaber, hvor centret er repræsenteret i flere ”kliniske bestyrelser” med fokus på sundhedsit (Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin og Dansk MedicoTeknisk Selskab). Der foregår mange sporadiske og spredte


13

formidlingsinitiativer inden for sundheds-it i Danmark – og der er mange aktører på området. CfPH vil i samarbejde med bl.a. sundhedsITnet koordinere (og gerne prioritere) formidlingsindsatsen, således at Danmark kan fremstå overskueligt og professionelt og dermed bidrage til at CfPH 2.0 bevarer en såvel national som international førerposition. Det nye CfPH 2.0 vil bl.a. udvikle en engelsksproget hjemmeside, hvor der vil blive samlet ny viden, som kan deles med og spredes til internationale interessenter – virksomheder, såvel som forskere. Til det formål vil CfPH benytte sig af studerende og forskere inden for de forskellige fakulteter til at opdatere web’en i forhold til ny viden på området og relaterede områder.

Produkt- og forretningsgørelse

Identifikation af ny ideer Omdrejningspunktet for centerets projektpulje er udvikling af nye ideer i projekter baseret på brugerdreven innovation. For at identificere nye ideer gennemfører vi en serie af åbne informationsmøder for sundhedsprofessionelle, patienter, forskere og andre interesserede. Møderne vil blive afholdt hos udbydere af sundhedsydelser, i første omgang hospitaler og sundhedscentre. Desuden vil vi beskrive mulighederne på vores hjemmeside og formidle informationen via vore samarbejdspartnere, f.eks. sundhedsITnet. Ideer vil blive screenet og udviklet i en dialogproces mellem forslagsstillerne, ressourcepersoner fra centeret og eventuelle nye partnere som identificeres i forbindelse med ide- og projektudviklingen. Faglederne vil spille en primær rolle i denne proces.

Kommercialisering Analyse og udvikling af erhvervspotentiale og kommercialisering vil foregå som en integreret del af arbejdet med den enkelte ide/projekt, se bilag 2 vedr. Projektmodel. Arbejdet vil foregå i tæt samspil med området ”Forretningsforståelse” på Alexandra Instituttet og vil desuden trække på ressourcepersoner hos relevante samarbejdspartnere herunder MTIC-platformen, Østjysk Innovation, Tech trans enheden på Aarhus Universitet og Væksthus Midtjylland.

Kriterier for projektpuljen Kriterier for bevilling af midler fra projektpuljen udformes så de på den ene side sikrer at projekterne bidrager til det overordnede mål om erhvervsudvikling og på den anden giver den fleksibilitet der gør at vi kan agere hurtigt og støtte de mest lovende og innovative ideer med stort erhvervs-/sundhedspotentiale.


14

Projektmidler bevilges ud fra en samlet vurdering, der omfatter følgende kriterier:

Stort forretningsmæssigt potentiale Fremme sundhedsindsatsen regionalt, nationalt

og internationalt. Forskningsmæssigt afsæt inden for IKT Forankring i praksis Bedre arbejdsmiljø Brugerdreven innovation Medfinansiering.

Samarbejdsrelationer Arbejdet med produkt- og forretningsgørelse er en integreret del af projekterne i centret, se bilag vedr. Projektmodel. Aktiviteterne vil som nævnt ske i samarbejde med en række partnere, herunder Medtek/Biotek platformen, Østjysk Innovation, Tech trans enheden på Aarhus Universitet og Væksthus Midtjylland.

Organisation Organisationen af CfPH2.0 fokuserer på realiseringen af de erhvervsmæssige og sundhedsmæssige potentialer inden for pervasive healthcare. Dette arbejde vil foregå i tæt samarbejde med de forskningsfokuserede såvel som de GTS-orienterede aktiviteter på området.


15

Alexandra bestyrelse

Alexandra Instituttet Direktør Ole Lehrmann Madsen

Ledelse Administration Regnskab Kommunikation Sekretariat

Center for pervasive healthcare Direktør Morten Kyng Vicedirektør Jane Clemensen

Andre indsatsområder Forretningsforståelse Visualisering & interaktion Interaktive rum IT-sikkerhed New ways of working Pervasive positioning Software

CfPH 2.0 bestyrelse Formand Erik Stridbæk, KIRK Polycom Ole Lehrmann Madsen Jens Gundersen Morten Kyng

CfPh 2.0 advisory board Nationale og internationale samarbejdspartnere Virksomheder Sundhedsudbydere Patientforeninger

Cfph 2.0 forskning og udvikling

Cfph 2.0 kommercialisering og videnspredning

CfPh 2.0 administration Administrator Fundraiser Forretningsudvikler

CfPh 2.0 fagledere

Cfph 2.0 Andet kommercielt GTS ydelser

Andet FoU

Figur 3. Organisering af CfPH 2.0.

Bestyrelse Cfph 2.0’s øverste organ er cfph 2.0 bestyrelsen. Bestyrelsen overvåger og rådgiver om forløbet af aktiviteterne, behandler kontraktlige spørgsmål samt træffer beslutninger om væsentlige ændringer i de enkelte aktiviteter samt igangsættelse af nye projekter under projektpuljen. Bestyrelsen godkender regnskabet i forhold til bevilgende myndigheder. Bestyrelsens generelle beslutninger inden for projektets rammer afgøres ved simpelt flertal. Bestyrelsen afholder normalt møde en gang hvert halvår. Bestyrelsen sammensættes som følger:

• Erik Stridbæk, KIRK/Polycom, formand • Ole Lehrman Madsen, Alexandra Instituttet • Jens Gundersen, repræsentant MedTek/Biotek • Morten Kyng, CfPH 2.0


16

’Advisory board’ Der nedsættes et ’advisory board’ med international deltagelse. Deltagernes kompetencer vil bl.a. dække forskning, kommercialisering og finansiering. Advisory boardets opgaver er at: a) rådgive om cfph 2.0 overordnede strategiske fokus set fra et internationalt perspektiv, b) deltage i årlige workshops i cfph 2.0, og c) formidle kontakt til relevante aktører i deres netværk.

Daglig ledelse For den daglige ledelse, herunder løbende opfølgning på cfph 2.0’s budgetter, ressourcer, tidsplaner og forpligtelser samt koordinering af indsatserne nedsættes en ledelse bestående af en direktør, vicedirektør og en administrationschef. Ledelsens aktiviteter støttes af en administrativ funktion, som består fundraiser, forretningsudvikler samt regnskab og sekretær support. En central fælles opgave for ledelsen er matchmaking mellem virksomheder, forskere og sundhedsaktører samt udarbejdelse af strategi- og handleplaner.

Direktør: Morten Kyng, dr.scient. Direktørens ansvarsområder er:

• Indstilling af handlingsplaner og projektmidler til bestyrelsen

• Formand for fagledergruppen • Overordnet ansvar for: a) økonomi, b)

udviklingen af centerets projektmodel, herunder c) kriterier for projektpuljen.

• Dialog om udvikling af centerets strategi • I samarbejde med vicedirektøren: internationale

kontakter

Vicedirektør: Jane Clemensen, ph.d.

Vicedirektøren ansvarområde er: • Stedfortræder for direktøren • I samarbejde med direktøren: internationale

kontakter • Overordnet ansvar for:

o udvikling af kommunikationsstrategi o koordinering med AI’s GTS indsats o netværk, herunder koordinering af

aktiviteter i forhold til sundhedsITnet o koordinering i forhold til pilottest og

implementering Administationschef: Jeppe Spure Nielsen Overordnet ansvar for administrative funktioner:

• kontrakter • økonomi, herunder indkøb


17

• implementering af handleplaner • implementering af Formidling/Kommunikation,

herunder web-site • udarbejdelse af rapporter til bestyrelse og

bevillingsgivere.

Forretningsudvikler

Forretningsudvikleren har det overordnede ansvar for udvikling af centerets kommercialisering, herunder:

• Ansvar for håndtering af forretningsaspekter af centerets projektaktiviteter og herigennem udvikling af konkrete forretningsplaner.

• Bidrag til udvikling af centerets projektmodel med fokus på kommercialisering.

• Etablering af netværk og andre kontakter på virksomheds- og investorsiden.

• Ansvar for implementering af konkrete forretningsplaner i samarbejde med cfph 2.0 ledelsen, Alexandra Instituttets forretningsforståelse samt venture kapital og virksomhedspartnere.

Fundraiser

Hjælp til at søge supplerende finansiering, dels i forhold til projektpuljen dels i forhold til projektideer som falder under centerets formål, men som ikke på fornuftig vis kan finansieres via projektpuljen, f.eks. fordi den krævede indsats er for omfattende og/eller langsigtet.

Fagleder-gruppe

Faglige ressourcepersoner, der dels repræsenterer de faglige discipliner, som centeret baserer sig på, dels deltager i udviklingen af de fokusområder, som centret har identificeret. Arbejdet omfatter udvikling af fokusområderne, opsporing og screening af specifikke ideer/projekter, samt deltagelse i den tværfaglige og tværsektorielle udvikling af centeret.

IKT-gruppe

Som en del af basisbemandingen etableres en IKT-gruppe bestående af 1-2 systemarkitekter og et antal studenterprogrammører. IKT-gruppen ansvar er:

• Udvikling af ”state-of-the-art and beyond” prototyper til centerets projekter.

• Fungere som gennemgående ressourcer i projektpuljen.

• Teknologisk support til produktudvikling i forbindelse kommercialisering

• Support til implementering af pilotdrift i samarbejde med virksomhedspartnere.


18

3. Målgruppe CfPH 2.0 har følgende centrale målgrupper: • Sundhedsorganisationer (primært) i regionen:

- hospitaler - sundhedscentre - praktiserende læger m.fl. - patientforeninger

• Virksomheder der leverer til sundhedsområdet eller som er interesserede i at gøre det i fremtiden

• Venture kapital • Uddannelses- og forskningsinstitutioner • Kommuner (primært) i regionen • Andre regioner • Nationale aktører, f.eks. SDSD, Sundhed.dk og

Servicestyrelsen

4. Effekt • Øget erhvervsaktivitet i regionen • Forbedret sundhedsindsats i regionen • Nye samarbejder mellem praksissteder i

sundhedssektoren, virksomheder og forskningssteder

• Bedre innovationskompetencer • Nye koncepter/produkter/services En ny, organisatorisk velforankret model for brugerdreven innovation med udgangspunkt i sundhedsområdet. Pervasive Healthcare 2.0 bringer forskning og udvikling af produkter og services ud i en sundhedsmæssig praksissammenhæng – det mindsker afstanden mellem forskning, udvikling, anvendelse og forretningsmæssig udnyttelse radikalt. Det skaber mødesteder for forskning, sundhedsmedarbejdere, virksomheders udviklingsafdelinger, beslutningstagere, investorer, patientforeninger og andre interessentgrupper på sundhedsområdets praksissteder og på centrets øvrige aktivitetssteder. Pervasive Healthcare 2.0 fremmer eksperimenter og systematisk innovationsarbejde der medvirker til og sikrer højere kvalitet i kommunale, regionale og andre sundhedsydelser. Center for Pervasive Healthcare 2.0 skaber en ny organisation, nye modeller og prototypiske projekteksempler for det samspil mellem sundhedssektor, erhvervsliv og forskning som er afgørende for at udvikle regionen til internationalt førende sundhedsinnovatør. En innovatør, der skaber de virkelig betydningsfulde gennembrud, med


19

potentiale for radikale forbedringer på sundhedsområdet, erhvervsmæssig vækst med mange spin-offs og øget kvalitet i forskning og uddannelse. Udbytte Med midlerne til og synergien mellem megasatsningens to platforme vil regionen kunne bevare og udbygge den nationale og internationale førerposition inden for Pervasive Healthcare. Satsningen vil kunne tiltrække nationale og internationale forskerressourcer såvel som udenlandsk kapital, bl.a. igennem etableringen af et internationalt udviklingslaboratorium, hvor synergi skabes gennem utraditionelle møder mellem fagområder og kulturer. Platformenes aktiviteter - og herunder etableringen af det Ny Universitetshospital i Skejby som et væsentlig aktivitet i region Midtjylland - vil skabe grobund for udvikling og aftestning af teknologier, forretningsmodeller og koncepter, som vil kunne skabe forretningsmæssigt afsæt for nye sygehusbyggerier og udvikling af sundhedsydelser generelt, såvel nationalt som internationalt. Regionen har allerede en klynge af væsentlige it-virksomheder med sundhed som retningsområde. Med satsningen forventer vi også at kunne tiltrække nye klynger af virksomheder inden for medicoteknik og biotek områderne. Sundhedssektorens personale vil med aktiv deltagelse i alle faser af udviklingsprojekter kunne medvirke til og sikre højere kvalitet i sundhedsydelserne. Uddannelser regionalt, nationalt og internationalt vil kunne understøttes langt bedre – ligesom rekrutteringsforhold i sundhedssektoren vil kunne forbedres. Forskningen inden for området vil få et markant løft – især det tværfaglige samarbejde vil blive styrket. Og der vil blive bedre adgang til forsknings- og udviklingsmidler over et bredt spektrum. Alt i alt vil der ske en væsentlig kvalitetsforbedring og aktivitetsforøgelse på sundhedsområdet omfattende erhverv, sundhedsydelser, uddannelse og forskning.

5. Forankring efter projektperioden

Efter projektperioden vil CfPH2.0 fortsætte som en selvstændig enhed i Alexandra Instituttet A/S for at sikre den nødvendige organisatoriske fleksibilitet. Som en del af arbejdet med at udvikle grundlaget for at fortsætte CfPH2.0 platformen efter projektperioden vil vi undersøge potentialet i at etablere en egentlig regional innovationsfond med andre regionale interessenter inden for en række indsatsfelter, herunder bl.a. pervasive healthcare.


20

Udlæg til videninstitutioner og sundhedsaktører (projektpuljen)

25,21 mio. kr.

Projektpulje - løn 6,47 mio. kr.

Basisbemanding - løn 10,13 mio. kr.

Driftsudgifter 3,99 mio. kr.

Virksomheders og sundhedsaktøres egenfinansiering (timer)

25,53 mio. kr.

6. Udgifter fordelt opgavetyper

I alt 71,33 mio. kr.

Regionale udviklingsmidler 18,75 mio. kr.

Regionalfondsstøtte 18,75 mio. kr.

Anden finansiering: - fundraiser (se budget)

8,30 mio. kr.

Anden finansiering: - medfinansiering via projektpuljen (se budget)

25,53 mio. kr.

7. Finansiering, nøgletal fra Mål 2 ansøgningsskema

I alt 71,33 mio. kr.

8. Underskrift Morten Kyng Dato Underskrift


Ansøgningsskema til: Megasatsningen erhverv-sundhed. Etablering af udviklingsplatformen: MedTech Innovation Center

1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson

MedTech Innovation Center, MTIC, Selskab under stiftelse Kontaktperson: Jens Kristian Gundersen Brendstrupgårdsvej 21 F 8200 Århus N. [email protected]

2. Indhold Det er visionen at skabe en internationalt bemærkelsesværdig, forretningsmæssig succes indenfor Bio & MedTech gennem en langsigtet investering i Region Midtjyllands styrkepositioner indenfor sundhedsområdet. Det centrale for MTIC’s aktiviteter er at optimere kommercialiseringen indenfor Bio & MedTech, og målgruppen for MTIC’s aktiviteter er eksisterende virksomheder samt nye projekter med potentiale til en global økonomisk succes. MTIC’s indsatsområder prioriterer scouting, opdyrkning og udvikling af nye kommercielt interessante projekter fra eksisterende virksomheder. Projekterne tilføres via regionale og internationale kompetencer (herunder bidrag fra advisory boards, eksperter, netværk mv.) sparring indenfor kritiske forretningsmæssige kompetencer (kapital, tekniske, forretningsmæssige, regulatoriske, produktionsmæssige). Projekterne udvikles til globalt økonomiske successer. Region Midtjylland besidder et enormt potentiale indenfor kommercialisering af Bio & MedTech, men mangler kritiske forretningsmæssige kompetencer og finansieringskilder for at kunne høste dette potentiale, resulterende i højteknologiske arbejdspladser og positive synergier i forhold til forskning og behandling indenfor sundhedsområdet. BioMedNet, en forening af regionens aktive Bio & MedTech selskaber har taget initiativ til ansøgning om støtte til etablering af MedTech Innovation Center (MTIC), og Medicoindustrien har skriftligt udtrykt hensigt om at etablere et innovationscenter samme sted.


MTIC vil sikre en langsigtet opbygning af kritiske forretningsmæssige kompetencer gennem en indsats målrettet optimering af kommercialiseringsprocessen i eksisterende virksomheder og projekter med potentiale til at blive en global økonomisk succes. Endvidere vil der blive arbejde direkte såvel som indirekte på sikring af forbedret finansiering af kommercialiseringsprocesser, og endelig vil der blive investeret i udvikling og identifikation af nye projekter. Opbygning og tilførsel af kritiske kompetencer vil ske gennem 1) hyperaktivering af regionale kompetencer i accelererende netværk, 2) tiltrækning - samt indkøb og forankring af nationale såvel som internationale kompetencer, 3) udveksling mellem - og promovering af regionale virksomheder og projekter til globale interessenter. Den skitserede model for øget kommercialisering forudsætter en langvarig og målrettet investering. Se Bilag 1 for uddybning.

3. Målgruppe Kommende og eksisterende Bio & MedTech virksomheder i Region Midtjylland.

4. Effekt Det understreges, at der må opereres med en langsigtet (> 10 år) investering i at høste de enorme potentialer, som ligger i regionens forskning og praktiske arbejde indenfor sundhedsområdet. Tilsvarende vil effekterne af investeringen også for en dels vedkommende skulle registreres over lang sigt. På kort sigt vil netværksaktiviteterne i form af udveksling af forretningskritiske kompetencer blandt regionens virksomheder øges markant – både regionalt og internationalt. Endvidere forentes der indenfor projektperioden en dokumenterbar forbedret finansiering af kommercialiseringsprocessen for Bio & MedTech virksomheder. Begge effekter vil være fremadrækkende. Endelig forventes et øget antal arbejdspladser i Bio & MedTech virksomheder, og et øget kendskab til Region Midtjylland som kompetenceklynge indenfor dette område.

5. Forankring efter projektperioden

Efter projektperioden vil projektet være forankret i egen organisation, og der forventes en stedse øget andel af ekstern finansiering. Endvidere har Medicoindustrien skriftligt udtrykt hensigt om at etablere et innovations center oveni MTIC. Således forankres projektet løbende i private virksomheder, som fremadrettet vil have fordel af at fortsætte de igangsatte initiativer. Se Bilag 1 for uddybning.

Netværksaktiviteter 1.900.000,00 6. Udgifter fordelt opgavetyper

Identifikation af ideer, forskningsresultater m.m.

3.600.000,00


Kompetencetilførsel, bl.a. Advisory Boards og køb af ekstern rådgivning

5.200.000,00

Demonstrationsprojekter 8.400.000,00

Øvrige aktiviteter, bl.a. konkurrencer og screening af ideer

4.900.000,00

Lønudgifter 5.241.500,00

Driftsudgifter, herunder etablering af kuvøse

4.840.000,00

I alt 34.081.500,00

Regionale udviklingsmidler 16.295.750,00

Regionalfondsstøtte 16.295.750,00

Anden finansiering 1.490.000,00

7. Finansiering, nøgletal fra Mål 2 ansøgningsskema

I alt 34.081.500,00

8. Underskrift 16. december 2007 Dato Underskrift

Bilag 1 MedTech Innovation Center (MTIC) Summary Det er visionen at skabe en internationalt bemærkelsesværdig, forretningsmæssig succes indenfor Bio & Med Tech gennem en langsigtet investering i Region Midtjyllands styrkepositioner indenfor sundhedsområdet. Region Midtjylland besidder et enormt potentiale indenfor kommercialisering af Bio & MedTech, men mangler kritiske forretningsmæssige kompetencer og finansieringskilder for at kunne høste dette potentiale, resulterende i højteknologiske arbejdspladser og positive synergier i forhold til forskning og behandling indenfor sundhedsområdet. Eksisterende aktører har sammen med BioMedNet, en forening af regionens aktive Bio & MedTech selskaber, taget initiativ til ansøgning om støtte til etablering af MedTech Innovation Center (MTIC), og Medicoindustrien har skriftligt udtrykt hensigt om at etablere et innovationscenter samme sted. Det centrale for MTIC’s aktiviteter er at optimere kommercialiseringen indenfor Bio & MedTech og målgruppen for MTIC’s aktiviteter er eksisterende virksomheder samt nye projekter med potentiale til en global økonomisk succes. MTIC vil sikre en langsigtet opbygning af kritiske forretningsmæssige kompetencer gennem en indsats målrettet optimering af kommercialiseringsprocessen i eksisterende virksomheder og projekter med potentiale til at blive en global økonomisk succes. Endvidere vil der blive arbejdet direkte såvel som indirekte på sikring af forbedret finansiering af kommercialiseringsprocesser, og endelig vil der blive investeret i udvikling og identifikation af nye projekter. Opbygning og tilførsel af kritiske kompetencer vil ske gennem 1) hyperaktivering af regionale kompetencer i accelererende netværk, 2) tiltrækning - samt indkøb og forankring - af nationale såvel som internationale kompetencer, 3) udveksling mellem - og promovering af - regionale virksomheder og projekter til globale interessenter. Den skitserede model for øget kommercialisering forudsætter en langvarig og målrettet investering, om end der forventes en stedse stigende andel af industriel medinvestering. Baggrund Misforhold Region Midtjylland kan på sundhedsområdet karakteriseres som et nationalt kraftcenter, hvor omsætningen på ca. 25 mia. kr. årligt resulterer i behandling og omsorg af høj karat. Endvidere investeres der i regionen årligt ca. 7 mia. kr. i forskning, hvoraf forskning for skønsmæssigt 2.5 mia. kr. har direkte relevans for sundhedsområdet. Forskningsindsatsen indenfor læge- og naturvidenskab er i en nylig international sammenligning af kvalitet og vigtighed vurderet til at ligge på hhv. en 22. og en 17. plads i Europa og niveaumæssigt at ligge i top i Norden. Imidlertid udgør regionens kommercialisering indenfor hhv. Bio & MedTech kun omkring sølle 1% af de danske kommercialiseringsaktiviteter. Regionen får således stort set ikke del i de omsætninger på hhv. 40 og 60 mia. kr. som er et resultat af danske kommercialiseringsaktiviteter indenfor hhv. Bio og MedTech.

1

Årsager til manglende kommercialisering i Region Midtjylland Der er flere årsager til den utilfredsstillende regionale kommercialiseringsaktivitet indenfor Bio & MedTech: I vores stedse mere teknologisk komplicerede og globaliserede verden er behovet for besiddelse af forretningskritiske kompetencer som forudsætning for vellykket kommercialisering generelt øget dramatisk. Dette gør det vanskeligt til stadighed at besidde den grad af specialist viden indenfor de ekstremt forskellige kompetenceområder kommercialisering rent faktisk kræver. Indtil nu har ”den danske model” primært været fokuseret på eksisterende organisationers individuelle kompetencer, hvor der ikke i tilstrækkeligt omfang er givet mulighed for at trække aktuel, kompetent viden til projekterne i de kritiske faser. Dette skyldes dels manglende bevillinger, men i lige så høj grad, at kommercialiseringen oftest har taget sit udgangspunkt i rene forskningsprojekter. Endvidere er både Bio & MedTech karakteriseret ved en meget lang proces fra ide til marked (typisk 5-10 år), afhængighed af international beskyttelse af rettigheder og komplicerede certificeringsforhold. Den lange og omkostningstunge proces inden indtjening nødvendiggør et globalt marked til at finansiere omkostningerne, hvilket yderligere stiller krav til de forretningsmæssige kompetencer og investeringer. Endelig har der ikke tidligere været gennemført en tilstrækkelig målrettet og langsigtet erhvervssatsning indenfor området. Kort sagt mangler Region Midtjylland kritiske forretningsmæssige kompetencer og tilstrækkelig finansiering til kommercialiseringsprocessen. Med denne satsning styrkes det kommercielle udgangspunkt, idet udgangspunktet fortrinsvis er i eksisterende virksomheder, ligesom der fokuseres på at indhente fagspecifikke kompetencer til de aktuelle projekter snarere end at besidde dem internt i organisationen. Endvidere sikrer den industrielle forankring at kompetencerne bringes i spil på de kritiske tidspunkter uden, at der spildes kostbar tid og ressourcer. MTIC vil trække på og lade sig inspirere af et bredt internationalt netværk. Dette skal dække både state-of-the-art inkubator modeller (Manchester, Aberdeen, Milano, München, Cambridge og Oxford i Europa samt fra USA ”The Accelerator” i Seattle og BioSquare i Boston, men lige så væsentligt vil blive følge nye tendenser indenfor opbygningen af integrerede modeller som eksemplificeret ved Stanford’s Emerging Entrepreneur Program, og de nye ”device incubators” der udvikles i USA som ”The Foundry” og ”The Innovation Factory”. Ligesom den globale industris nyeste trends for udvikling og kommercialisering af forskning vil blive fulgt nøje til inspsiration af udviklingen af MTIC. Enormt potentiale Erfaring fra international klyngearbejde indenfor Bio & MedTech viser imidlertid, at det er muligt at stimulere kommercialiseringsaktiviteterne, hvis de grundlæggende forudsætninger og styrkepositioner er til stede. Således vurderes det muligt gennem en langsigtet og målrettet investering i området at skabe kommercialiseringsaktiviteter i samme størelsesorden som de eksisterende i Københavnsområdet. Ud over arbejdspladser og øgede skatteindtægter viser internationale undersøgelser af regioner med aktive klynger indenfor Bio & MedTech, at der er positivt afsmittende effekter på forskningsaktiviteten og kvaliteten i sundhedsbehandlingen. Region Midtjylland besidder et enormt uudnyttet potentiale.

2

Forudsætninger og styrkepositioner til stede De vigtigste forudsætninger og styrkepositioner er til stede i Region Midtjylland:

• Høj forskningskvalitet på alle relevante områder: naturvidenskab, lægevidenskab, ingeniørvidenskab, industrielt design, økonomi, business (klynger, innovation, strategi, ledelse). Uden forskning af international topkvalitet, ingen global udbredelse af produkter.

• Relativt højt behandlings- og omsorgsniveau, hvilket er vigtigt for mulighederne for global udnyttelse af forskning, ideer og patenter.

• En af grundforudsætningerne for innovation indenfor områder med højt vidensindhold er krydsning af forskellige fagdiscipliner og sektorer. Danmark har iflg. flere undersøgelser verdens laveste niveau af autoritetstro, hvilket åbner mulighed for optimal udveksling.

Unik situation for at investere netop nu

• Udbygningen af Århus Universitetshospital, Skejby, forventes at resultere i nye muligheder for nytænkning og innovation, eftersom i) mennesker bringes i nye fysiske sammenhænge og nye relationer opstår, og ii) nyindretning af afdelinger vil generelt kalde på overvejelser om, hvorvidt noget kan gøres mere optimalt og resultere i nye kontakter. Byggeriet som sådan kan ikke forventes at bidrage markant til innovation, eftersom rådgivning og projektering nødvendigvis må satse på allerede gennemprøvede og veldokumenterede koncepter.

• Fusionsarbejdet på Aarhus Universitet vil et stykke hen ad vejen have samme effekt: at bringe nye mennesker sammen, hvilket stimulerer nytænkning. Endvidere har universitetets ledelse i forbindelse med fusionsprocessen besluttet at satse langt mere målrettet på i) entrepeneurship og iværksætteri blandt studerende og ii) på samarbejdet og udvekslingen mellem universitet og virksomheder.

• Biomedicinsk Teknologi på Ingeniørhøjskolen er for nyligt blevet udbygget med en civilingeniør-uddannelse i regi af Aarhus Universitet, hvilket har resulteret i ansættelse af højt kvalificerede forskere indenfor en række perspektivrige fagspecialer.

• Der satses målrettet på medicinsk forskning og innovation indenfor Nanoteknologi, foreløbig med ansøgningen iNANO-MED til Globaliseringspuljen.

• BioMedNet, en forening af aktive selskaber i Region Midtjylland er etableret og har udtrykt ønske om at bidrage målrettet til regionens satsning indenfor Sundhed og Erhverv.

• MedicoIndustrien har i skrift udtrykt hensigt om at etablere et nationalt innovationscenter i direkte forbindelse med MedTech Innovation Center.

• Der forventes bedre investeringsklima eftersom i) Inventure, den regionale (jyske) ventureinvestor barsler med en seed-pulje, og ii) der er positive tilbagemeldinger fra velhavende regionale erhvervsfolk, som ønsker at investere i Bio & Med Tech projekter, hvis etablerede og allerede succesfulde selskaber investerer med på samme vilkår.

MedTech Innovation Center – MTIC Vision Det er visionen at skabe en internationalt bemærkelsesværdig, forretningsmæssig succes indenfor Bio & MedTech gennem en langsigtet investering i Region Midtjyllands styrkepositioner på sundhedsområdet. Mission

3

Missionen for MTIC er at sikre optimerede kommercialiseringsmuligheder for eksisterende virksomheder indenfor Bio & MedTech samt at støtte udvikling og identifikation af nye projekter med potentiale til international kommerciel succes. Indsatsområderne omfatter 1) opbygning, tilførsel, udveksling og forankring af forretningskritiske kompetencer, 2) optimering af finansieringsmuligheder, og 3) udvikling og identifikation af nye perspektivrige projekter. Operation MTIC skal være omdrejningspunkt for en indsats, hvis mål det er - i dialog med de eksisterende interessenter på området - at bearbejde de identificerede indsatsområder. MTIC vil fungere som katalysator, igangsætter, dialogpartner og tovholder – men aktiviteterne forventes gennemført af eksisterende og kommende virksomheder. De specifikke faglige, tekniske og forretningsmæssige kompetencer vil blive forankret i de involverede virksomheder. MTIC vil operere komplementerende til eksisterende aktiviteter, hvor en ekstra indsats vurderes at resultere i optimal effekt. Mål Der er opstillet flg. mål for den ansøgte 3 årige projektperiode:

• Etablering af MTIC, som ved projektperiodens udløb blandt regionens interessenter skal opfattes som en effektiv og efficient, regional, koordinerende enhed for optimeret kommercialisering indenfor Bio & MedTech.

• Øget kommercialisering af Bio & MedTech aktiviteter i Region Midjylland • Øgede netværksaktiviteter, hvor holdningen blandt målgruppens virksomheder og projekter

skal være, at deltagelse i netværk er en fordelagtig investering. • Øget industriel investering i kommercialisering indenfor Bio & MedTech. • Øget antal arbejdspladser i områdets virksomheder. • Aktivt bidrag til regionens forskning, uddannelse og behandling.

4

Figur 1

5

Vidensflow i Accelererende netværk gennem MTIC koordineret opbyggelse af kompetence bank og udbud af kurser, workshops m.m. samt advisory boards (små diamanter) i nystartede virksomheder (X1, X2 osv.) Komponenterne er beskrevet i det følgende. Interessenter og aktiviteter Det centrale for MTIC´s aktiviteter er at optimere kommercialisering indenfor Bio & MedTech, og målgruppen for centrets aktiviteter er eksisterende virksomheder samt nye projekter med potentiale til en global økonomisk succes. Proces-accelererende netværk Opbygningen af et netværk til acceleration af kommercialiseringsprocesser er skitseret i Figur 1, hvor MTIC er kernen. Der vil ske en udveksling af kompetencer mellem en række eksisterende virksomheder og de nye projekter X1, X2 og X3, som er indikeret på figuren (se afsnit om kompetencer). Afhængigt af behov vil der blive tiltrukket eller indkøbt nationale og internationale kompetencer fra eksterne interessenter som f.eks. industrivirksomheder, Bio & Medtech klynger/netværk, service-udbydere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsenet. Der vil være tilknyttet en række projekter: Y1, Y2 og Y3, som vurderes ikke at have et globalt potentiale (se afsnit om udvælgelse af POB-projekter), men som vil kunne deltage i MTIC´s aktiviteter som kurser, foredrag, symposier, workshops og faglige/tekniske fora. Aktiviteter MTIC´s hovedaktiviteter indenfor udvikling/tilførsel af kritiske forretningsmæssige kompetencer og optimerede finansieringsmuligheder er i Figur 2 skitseret (markeret med grøn farve) som funktion af kommercialiseringsforløbet. Ud over aktiviteter målrettet eksisterende forretningsområder, vil der kunne investeres i eksisterende virksomheders pipeline, som ofte vil have en høj kvalitet, eftersom den opstår som en filtrering af projekter som den enkelte virksomhed præsenteres for over tid, samt i udvikling og identifikation af helt nye projekter med base i sundhedsystemet eller forsknings- og uddannelsesinstitutionerne.

6

Figur 2 Udviklingsfaser der vil blive accelereret af MTIC’s aktiviteter (markeret med grønt) Kompetenceopbygning Forretningskritiske kompetencer Som omtalt stiller den stedse øgede kompleksitet i sundhedssystemet, nødvendigheden af global markedsbearbejdning, samt den meget lange tid inden marked indenfor Bio & MedTech området, ekstraordinære krav til selskabernes kompetencer og til finansieringen af kommercialiseringen. En række af de forretningskritiske kompetencer indenfor: udvikling, produktion, QC/Certificering, afsætning, konkurrencebeskyttelse og andre forretningsaktiviteter er skitseret i figur 3.

7

Figur 3 Forretningskritiske kompetencer som vil blive udviklet gennem MTIC Dualistisk investering MTIC opererer med en dualistisk investeringsstrategi, hvor behovsdrevet tilførsel/udvikling af forretningskritiske kompetencer sikrer en langsigtet forankring heraf i regionens virksomheder og identificerede projekter. Tilførsel og opbygning af kompetencer Der vil blive satset på 4 forskellige metoder til sikring af de forretningskritiske kompetencer:

1) Hyperaktivering af eksisterende, regionale kompetencer – proces accelererende netværk 2) Træk på eksterne kompetencer 3) Tiltrækning af kompetencer 4) Ekstern promovering af projekter/virksomheder

Hyperaktivering af eksisterende, regionale kompetencer Frikøb af medarbejdere til fælles bedste og specifik kompetencetilførsel. Aktiviteter i form af workshop, foredrag, symposier, konferencer, faglige/tekniske udvekslingsfora og kuvøsefunktion bidrager til øget udveksling af kompetencer og netværk. Der vil blive investeret i advisory boards/bestyrelser til nye projekter, hvor ambitionen er, at nøglepersoner fra boards og bestyrelser bidrager til flere forskellige projekters kommercialiseringsprocesser, således at tilgængeligheden af kompetencer øges. Der vil blive investeret i at knytte forretningsmæssige kompetencer i form af studerende fra handels- og ingeniøruddannelserne til projekter, faglige/tekniske kompetencer bredt fra forsknings- og uddannelsesinstitutionerne samt de involverede virksomheder. En væsentlig rolle for advisory boards vil blive - udfra det pågældende projekts behov - at identificere relevante kompetencepersoner i regionens virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der kan tilknyttes projektet som konsulenter og derved tilføre projektet essentiel viden. Firmaer og institutioner der således udlåner medarbejdere på deltid til en kompetencebank kompenseres økonomisk og vinder specifik viden og indsigt fra de pågældende projekter. Denne behovsdrevne kompetenceudveksling vil skabe netværk mellem

8

regionens virksomheder på alle niveauer, accelerere forretningsudviklingen og sikre adgang til en kritisk masse af nødvendige kompetencer fordelt på regionens virksomheder og institutioner. Træk på eksterne kompetencer MedicoIndustrien har udtrykt hensigt om at bidrage med senior medarbejdere fra bl.a. business development til sparring af eksisterende projekter og virksomheder. Endvidere vil der gennem netværk, indkøb af eksperter til specifikke projekter (gerne fælles), workshops, og kurser blive sikret kompetenceopbygning. Tiltrækning af kompetencer Det har tidligere været forsøgt at tiltrække større nationale og internationale virksomheder eller en forsknings- og udviklingsafdeling herfra til Region Midtjylland – dog uden større held. Der er formentlig flere årsager hertil: f.eks. har det været en udbredt opfattelse, at de store virksomheder ikke har været tvunget til at lægge en afdeling regionalt, fordi det ikke har været et problem at tiltrække kandidater fra regionen til hovedstadsområdet eller til udlandet. Imidlertid er der 3 forhold, som spiller positivt ind: 1) der er en næsten desperat mangel på kvalificerede kandidater, hvoraf regionen uddanner i størrelsesordenen 500 årligt. Man må forvente, at Bio & MedTech industrien i lighed med f.eks. Google fremadrettet vil placere afdelinger, hvor der er rigelig adgang til kvalificeret arbejdskraft og et aktivt forskningsmiljø. 2) etableringen af MTIC vil bidrage positivt til udvikling og kvalificering af projekter og kompetencer samt fastholdelse heraf i regionen. Betydningen af MTIC vil stige jo mere langsigtet investeringen bliver og jo større en investering, der fremover vil kunne sikres. Kritisk masse er i denne sammenhæng også en nøgleparameter. 3) Medicoindustriens beslutning om at etablere et innovationscenter oveni MTIC vil bidrage til promovering af regionale projekter og kompetencer. Ekstern promovering af projekter/virksomheder Kontakt med relevante, mulige aftagere (industrielle købere/investorer) resulterer ofte i en markant værdiopbygning og optimeret kommercialiseringsproces. Således vil der også blive investeret målrettet i at promovere projekter og virksomheder eksternt. Der vil blive etableret en samlet informationsportal – optimalt i samarbejde med projekter og virksomheder i Region Nordjylland og Syd (se også afsnit om optimeret finansiering). Endvidere vil der blive investeret i at sende projekter og virksomheder til præsentationer på konferencer, workshops, hos større virksomheder og i klynger. Nationalt såvel som internationalt. Optimeret finansiering af kommercialisering Optimering af forretningskritiske kompetencer giver bedre og mere effektfuld promovering og øget værdiskabelse i projekter, hvorigennem projekterne bliver mere interessante at investere i. Den videre finansiering af projekterne startet under MTIC afhænger nøje af den værdiskabelse, der har fundet sted i projekterne undervejs. Dette kan illustreres som i Figur 4.

9

Figur 4 MTIC proof of business (POB) - demonstrationsprojekter Finansiering af projektudvikling fra ide til salgbart produkt er illustreret i figur 4. Under dette udviklingsforløb falder risikoen for tab af de investerede midler, efterhånden som der opbygges værdi i projektet/firmaet i form af IPR, kompetencer, forsøgsresultater, prototyper, produktionserfaring markedsanalyser etc. Men samtidig med at risikoen for en investering reduceres, øges kapitalbehovet. Finansieringen af den indledende forskningsfase fra patentering af ide til POC (proof of concept) kan ofte klares med relativt små midler, hvilket sjældent er et problem set i lyset af, at der pt. investeres omkring 2.5 mia kr i forskning indenfor sundhedsområdet i regionen, og en del af disse midler indeholder krav om efterfølgende kommercialisering af forskningsresultaterne (eks. inden for EU-bevillinger). Tilsvarende er finansiering af den sidste del af forløbet fra POB (proof of business) relativt enkel, idet risikoen på dette tidspunkt er reduceret markant, og skønt kapitalbehovet er stort, er værditilvæksten markant og tilfredsstillende. De mest vanskelige og kritiske faser er derfor at opnå finansieringen af den midterste del af forløbet fra POC til POB. Disse faser er karakteriseret ved et stigende kapitalbehov og en stadig markant risiko for tab af de investerede midler. MTIC vil bidrage aktivt til at løse dette problem gennem: 1) advisory board af kompetente og erfarne folk, der kan reducere risikoen for de investerede midler markant, 2) kompetenceudveksling og opbygning, der accelerer udviklingen og dermed reducerer det samlede kapitalbehov og varigheden af perioden, inden der er etableret POB

10

og 3) ved finansiering af POB/demonstrationsprojekter, der tager de mest lovende kommercielle projekter videre i processen mod et reelt proof of business. Det er klart, at der vil være forskellige segmenter i spil i denne del af markedet – og igennem den indledende strategiproces (se afsnit om strategi, organisation og interaktioner) vil en mere præcis opdeling af segmenterne blive foretaget. Det vil også blive evalueret, efter hvilken skabelon projekter skal udvælges til demonstrationsprojekter for efterfølgende at have størst succes for enten ekstern finansiering via venture fonde, om de skal sælges til industrien, eller om de ligefrem kan danne grundlag for at etablere en virksomhed. Som ved de andre elementer i MTIC har det at skabe efterfølgende finansieringsmuligheder for de udvalgte projekter sit fundament i netværk, samarbejde og international inspiration og rodfæstning. Forbedret adgang til finansiering vil blive bearbejdet gennem:

• Afholdelse af ”seed camp” – skabelse af et marked for projekter. • Tiltrækning af investeringer fra etablerede virksomheder i Medicoindustrien • Seed pulje fra Inventure • Tiltrækning af private investorer, som udtrykker interesse for sam-investeringer. • Reduktion af risici i forbindelse med investeringer, da regionens Bio & Med Tech

virksomheder får adgang til behovsdrevet kompetenceudveksling, kurser, workshops og advisory board.

Som noget nyt vil MTIC udvikle Seed-Camps efter internationalt forbillede. Her er det meningen at samle internationale kapaciteter indenfor relevante områder til at give real time sparring på projekterne. Det er hensigten, at der eksperimenteres med forskellige nye (i Danmark) modeller for at udvikle markedspladser på tværs af landet og med høj interaktion mellem MTIC, projekterne og industrien. En af udfordringerne ved at skabe denne type markedsplads er, at investorer i høj grad er industrispecifikke, så et tæt samarbejde med eksisterende aktører på området vil være relevant. Det kan evt. være en udbygning af Venture Cup, Nordic Venture Summit eller tilsvarende initiativer. Et af MTIC’s mål er, at være med til at skabe et klima i Region Midt, som betyder, at etablerede organisationer og virksomheder i højere grad end tilfældet er i dag, vil etablere sig og investere i Regionen. Der er allerede vist interesse fra Medicoindustrien, og der vil målrettet blive arbejdet med at lave et så spændende miljø, så også industrivirksomheder vil finde det attraktivt at etablere sig i regionen for at rekruttere højt kompetente, innovative og kreative medarbejdere, der kender og forstår processen med vurdering og kommercialisering af forskning. Ved specifikt at gå efter at skabe en smeltedigel på sundhedsområdet, der sikrer at nye og kommercielt interessante projekter opdrives og udvikles, vil Regionen i højere grad også kunne tiltrække både nationale og internationale venture fonde. Dette er dog et mere langsigtet projekt, som kræver, at der kontinuert vises gode resultater i Regionen, for at sikre at internationale venture fonde får øjnene op for udviklingspotentialet i Regionen. Udvikling og identifikation af nye projekter Udvikling og identifikation af nye projekter vil ske i samarbejde med megasatsningens anden udviklingsplatform: Center for Pervasive Healthcare (PH) og andre eksisterende kompetente aktører

11

på området. De 2 udviklingsplatforme komplementerer hinandens aktiviteter fint, hvorfor fælles aktiviteter giver en række synergieffekter. Forskellige typer af aktivitet Der vil blive investeret i 3 hovedtyper af aktiviteter:

• Besøg på udvalgte afdelinger/institutioner • Konkurrencer om den bedste og mest perspektivrige forretningsplan • Scouting

Besøg Gennem projektperioden vil der blive gennemført en række besøg på udvalgte afdelinger og institutioner, hvor de to platforme vil promovere deres respektive projekter og udfordre medarbejdere til at fremkomme med forslag på optimering af processer og produkter. Herefter vil nye ideer blive vurderet og behandlet, således at perspektivrige projekter kan føres videre af en af de 2 platforme – evt. i fællesskab – eller overført til andre af områdets interessenter (e.g. ØI, Væksthus Midtjylland, Medicinsk Teknologi), hvor det måtte give bedst mening. Konkurrencer Der vil blive afholdt konkurrencer i den mest perspektivrige forretningsplan, hvor der vil blive identificeret kriterier, som skal opfyldes for deltagelse. Der vil endvidere blive investeret i at integrere disse konkurrencer i de relevante uddannelsesforløb på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Scouting Når der scoutes for potentielle nye projekter, er det væsentligt at attraktive områder både for industrien men også forskningsmæssigt identificeres og målrettet opsøges. Det er væsentligt i denne proces, at der i lige så høj grad fokuseres på, at processen tillader, at nye og ikke umiddelbart synlige projekter/forretningsområder, identificeres. Optimalt bør dette foregå som et ”pull” fra industrien – at der opsamles ønsker fra industrien, som efterfølgende søges udviklet i samarbejde. Et andet fokus er den reelle brugerdrevne innovation, hvor MTIC i samspillet med forskellige aktører i sundhedssystemet og virksomheder skal udforske potentielle nye områder, hvor der kan opbygges og udvikles kommercielle projekter. Scoutingen bygges op omkring både en forretningsmæssig forståelse for potentielle projekter, men i lige så høj grad også med en faglig spændvidde – det er væsentligt at de personer, der skal scoute forstår det sprog, der bliver brugt både i kommercielle men også i forskningsmæssige miljøer. En del af Regionens midler investeres i POB-projekter (demonstrationsprojekter), som efter nøje udvalgte kriterier kan stimulere ide-generering og en adfærd, som vurderes hensigtsmæssig, som man f.eks. ser det med EU Kommissionens RTD-projekter og Højteknologifondens projekter. Endvidere vil identificerede demonstrationsprojekter være oplagte cases for investeringer fra ØI, andre virksomheder og generelle investorer. MedTech Innovation Center er IKKE at opfatte som en investor, der sidder med ejerandele. Demonstrationsmidler er at opfatte som en donation på betingelse af gennemførelse af aftalte aktiviteter og opfyldelse af visse kriterier. Udvælgelse af projekter

12

Det er væsentligt for strategien og successen af MTIC, at der på forhånd opstilles nogle faste kriterier for udvælgelse af demonstrationsprojekter. Brugerdreven innovation er ikke nok Som udgangspunkt skal der være tale om projekter som har sundhedssystemets interesse – altså udtrykt brugerbehov og villighed til medfinansiering (Eric von Hippels brugerdrevne innovation). Men helt kritiske forudsætninger for at projekterne lykkes med kommercialiseringsprocessen er:

• At der på globalt plan kan identificeres kunder med villighed og evne til at betale for produkterne

• At det er muligt at opnå en forretningsmæssig differentiering (beskyttelse mod konkurrence), så det giver forretningsmæssig mening at investere i hele processen frem til markedsintroduktion.

3 vigtigste kriterier for MTIC investering:

1. Brugerinteresse og villighed til medfinansiering 2. Kundegrundlag som sandsynliggør forrentning og tilbagebetaling af investering 3. Forretningsmæssig differentieringsmulighed

Yderligere kriterier for investering:

4. Potentiale for erhvervssucces med globalt perspektiv 5. Projekthaver/virksomhed skal medinvestere 6. Sundhedssystemet skal være aktivt inddraget og medfinansierende 7. Fokus på investering i kommercialiseringsprocessen - begrænset finansiering af

forskningsinstitutioners aktiviteter 8. Der skal redegøres for det sundhedsmæssige og samfundsmæssige potentiale – dvs.

forebyggende foranstaltninger også tilgodeses. 9. Der skal redegøres for værdiskabelsen som funktion af, at forskellige kompetencer og typer

af indsigt mødes (dvs. vi skal lokke interessenter med forskellig baggrund til at udveksle erfaring for at opnå finansiering)

10. Der skal redegøres for den regionale geografiske udbredelse af positive effekter 11. Projekterne skal sikre udvikling af tværfaglige kompetencer – der skal fokuseres på tværs af

værdikæderne. 12. Og endelig skal det enkelte demonstrationsprojekt bidrage til, at Region Midt med projektet

opnår en større kommerciel attraktivitet i forhold til investorer, virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft.

Nedbrydning af barrierer, PR og markedsføringsstrategi MTIC vil bidrage aktivt til optimering af kommercialisering indenfor Bio & MedTech området – herunder til identifikation og nedbrydning af barrierer og interessekonflikter, der måtte stå i vejen for effektiv innovation og kommercialisering. Endvidere betragter MTIC det som en vigtig aktivitet at gøre innovation (og de mange positive effekter heraf) indenfor sundhedsområdet til almen viden, således at interessen indenfor sundhedssektoren og forsknings- og udannelsessystemet stimuleres. Specielt vil der blive investeret målrettet i promovering af Region Midtjyllands Megasatsning indenfor Erhverv og Sundhed, MTIC samt de projekter og virksomheder, der arbejdes med. I samarbejde med bestyrelsen vil der bliver udarbejdet en markedsføringsstrategi for MTIC. Også her vil grundtanken være, at formidle historier som er usædvanlige, som ser på projekternes

13

udvikling fra en uventet vinkel, skaber den innovative historie. Markedsføringen skal synliggøre hvordan forretningskritiske kompetencer er bragt i spil for at sikre udvikling af nye globale projekter. En relativt lille del vil fokusere på selv MTIC – langt den største del af kræfterne vil gå til at markedsføre projekterne, som udvælges til investering. Med markedsføringen skal MTIC sikre, at de gode historier bliver bragt til torvs og kommer ud på et globalt marked. Det vil afhængigt af projektet stade og potentiale blive individuelt vurderet hvilken markedsforingsstrategi, som vil være mest effektiv. Strategi og interaktioner Strategi MTIC vil blive skudt i gang med en strategiproces. Strategiprocessen gennemføres som en demonstration af, hvordan MTIC vil arbejde med udvikling af projekterne. Strategien vil blive udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem relevante aktører i regionen, industrien, Center for Pervasive healthcare (PH), den regionale indsats og internationale eksperter indenfor klyngedannelse og kommercialisering indenfor sundhedsområdet. Strategien tænkes udarbejdet i et workshop forløb, hvor de forskellige bidragsydere og relevante lokale interessenter inviteres til at deltage. På baggrund af den indledende strategiproces fastsættes en årlig handlingsplan. Handlingsplanen evalueres og optimeres årligt som ovenfor. Der vil endvidere blive investeret i en gruppe af advisors/eksperter (se næste afsnit), som løbende bidrager til evaluering og udvikling af MTIC samt af de projekter MTIC vælger at involvere sig i. Denne gruppe af eksperter skal også spille en væsentlig rolle for at holde MTIC på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Endvidere tænkes eksperterne at skulle bidrage med input til vidensudviklingen i MTIC. Interaktioner MTIC vil samarbejde bredt med nationale såvel som internationale interessenter, hvoraf kan nævnes:

• Forsknings- og uddannelsesenhederne med aktiviteter indenfor sundhedsområdet • Center for Pervasive Health Care • Tech Trans enheden på Aarhus Universitet • Medico-Teknisk Afd., Region Midtjylland • ØI – Østjysk Innovation • Inventure – den regionale venturefond • Væksthus Midtjylland • INCUBA Forskerpark og dens lejere • SCS – Forening af Science, Bio & Med Tech selskaber til huse i Science Center Skejby • BioMedNet • Medicoindustrien • Dansk Biotek • iNANO-Med – Forventet multicenter: Nanoteknologi i Med Tech

Den internationale kontakt sikres via samarbejde med Bio & MedTech klynger i EU, USA og Asien. Disse tænkes primært etableret via direktørens, medarbejdernes og bestyrelsens eksisterende

14

netværk. Samt med bidrag fra andre aktører, herunder MTIC’s eksperter/advisors og de andre aktører som interagerer i MTIC. Organisation MTIC vil blive oprettet som en selvstændig juridisk enhed med cvr. nummer og sædvanlige krav til økonomisk styring og rapportering. Bestyrelsen Bestyrelsen for MTIC vil spille en central rolle i den løbende evaluering og udvikling af MTIC. Bestyrelsen skal medvirke aktivt til at udarbejde de årlige handlingsplaner for MTIC i tæt samarbejde med den daglige organisation og i dialog med Region Midt. Endvidere skal den sikre, at den følger Regionens strategi på sundhedsområdet, samt sikre samarbejdet med Center for Pervasive Health Care. Bestyrelsen vil også have en rolle i at sikre, at MTIC kontinuert udvikles i overensstemmelse med MTIC’s strategiske pejlemærker om at supporte innovation og kreativitet samtidig med, at det sikres, at MTIC er fagligt grænseoverskridende. Det er også bestyrelsens rolle at sikre, at der samarbejdes på tværs mellem hele sundhedssektoren og tilstødende sektorer, og at MTIC skaber de bedste rammer for industriens bidrag til udviklingen af innovationen i sektoren. Bestyrelsen bliver en aktiv medspiller i oprettelsen og udviklingen af MTIC og de projekter, der bliver støttet af MTIC. Bestyrelsen vil bestå af fem personer, og heraf vil formanden være en aktiv erhvervsmand fra regionen med rod i BioMedNet. Endvidere vil der være en repræsentant for Aarhus Universitet, en fra Århus Universitetshospital, en fra MedicoIndustrien, en repræsentant for den anden udviklingsplatform inden for Pervasive Health Care. Der opereres tentativt med flg. medlemmer af bestyrelsen:

• Jens Kristian Gundersen, Unisense (formand) • Flemming Besenbacher, iNANO, Aarhus Universitet • Jens Christian Djurhuus, Århus Universitetshospital • Jane Clemensen, Center for Pervasive Health Care • Kirsten Jakobsen, Radiometer

Erfaringerne i den samlede bestyrelse omfatter overordnet national såvel som international projektledelse af projekter omhandlende: forskning, teknologisk udvikling, innovation og kommercialisering indenfor fagfelterne: medicoteknologi, bioteknologi, IT, fysik, kemi og biologi til en samlet projektøkonomi mellem 0.5 og 1 mia. kr. Bestyrelsen sikrer, at centrets midler investeres i overensstemmelse med retningslinierne og EU Kommissionens til enhver tid gældende ”De Minimis” regler. Den juridiske struktur tilpasses til Regionens ønsker om placering af ansvar for opbevarelse og udbetaling af midlerne. Følgegruppen tænkes sammensat af en repræsentant fra erhvervet (formand), en person med indsigt i opstart af virksomheder/netværk samt evt. en regional embedsmand – og i øvrigt tilpasset regionens krav – dog er der ikke umiddelbart tænkt et politisk medlem ind i følgegruppen. Direktør

15

Der udnævnes en direktør med ansvar for den daglige ledelse, drift og udvikling af MTIC. Direktøren findes ved opslag af stillingen, og der bruges en headhunter til at besætte stillingen. Der nedsættes et ansættelsesudvalg med personer, der har erfaring indenfor området med kommercialisering af forskning og bio/medtek industrien. MTIC skal have en slank organisation. Organisationen er tænkt opbygget som et sekretariat, der varetager alle daglige drifts- og udviklingsopgaver. Sekretariatet skal bemandes med personer med stærke kompetencer indenfor projektledelse samt opbygning og ledelse af netværk, samarbejde og kendskab til Bio &MedTech industrien. Sekretariatet vil udover direktøren i starten have en fastansat medarbejder og derudover konsulenter/eksperter som sources ind til relevante opgaver. Det er planen at out-source evaluering og udvælgelse af demonstrationsprojekter idet udvælgelse og evaluering af projekter vil blive foretaget af ad hoc indkøbt ekspertise fra virksomheder og institutioner, nationalt og internationalt. Disse opgaver vil blive overvåget og koordineret af den daglige ledelse. Specielt opbygningen af organisationen er vigtig for MTIC’s succes, da det er væsentligt at

• de kritiske faglige kompetencer forankres hos virksomhedernes medarbejdere og • det prioriteres at kunne investere så mange midler som muligt direkte i erhvervet.

Fysisk placering MedTech Innovation Center bør placeres i umiddelbar nærhed af Skejby Sygehus eftersom den fysiske nærhed til både hospital og virksomheder er af kritisk betydning. Der er fra udlejer af Science Center Skejby tilbudt gratis lokaler et år, hvis MTIC placeres her.

16

bilag · på et bredt spektrum af faglige discipliner fra ikt og sundhedsvidenskab over...

Documents