den danske borgerkrig - undervisningsmateriale- final · 2016. 6. 2. · lyd og lyslyd og lys::::...

Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

RYK UNDERVISNINGEN I TEATRET NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER:RYK UNDERVISNINGEN I TEATRET NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER:RYK UNDERVISNINGEN I TEATRET NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER:RYK UNDERVISNINGEN I TEATRET NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER:

DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018----24242424 EN KAMPKLAR SAMTIDSKOMEDIEEN KAMPKLAR SAMTIDSKOMEDIEEN KAMPKLAR SAMTIDSKOMEDIEEN KAMPKLAR SAMTIDSKOMEDIE

KÆRLIGHED, KRIG OG KÆLEDYR ER NØGLEORD KÆRLIGHED, KRIG OG KÆLEDYR ER NØGLEORD KÆRLIGHED, KRIG OG KÆLEDYR ER NØGLEORD KÆRLIGHED, KRIG OG KÆLEDYR ER NØGLEORD I DEN EKSPLOSIVE I DEN EKSPLOSIVE I DEN EKSPLOSIVE I DEN EKSPLOSIVE VERDENSPREMIERE PÅ KASPAR COLLING NIELSENS BESTSELLERVERDENSPREMIERE PÅ KASPAR COLLING NIELSENS BESTSELLERVERDENSPREMIERE PÅ KASPAR COLLING NIELSENS BESTSELLERVERDENSPREMIERE PÅ KASPAR COLLING NIELSENS BESTSELLER

Kære underviser i drama, dansk, filosofi, Kære underviser i drama, dansk, filosofi, Kære underviser i drama, dansk, filosofi, Kære underviser i drama, dansk, filosofi, samfundsfag og psykologisamfundsfag og psykologisamfundsfag og psykologisamfundsfag og psykologi Hvad sker der med mennesket, når det mister troen på fælleskabet, kærligheden og sig selv? I 2013 udkom Kaspar Colling Nielsens satiriske og fabulerende samtidsroman Den danske borgerkrig 2018-24, der tog anmelderne med storm. Romanen er en historisk fremskrivning af, hvor galt det kan gå, når demokratiet spiller fallit og mennesket mister troen på kærligheden og fællesskabet. Året er 2018. Danmark er i borgerkrig. Folket har fået nok af finanskrise og brudte valgløfter, og ved frontlinjen på Dronning Louises Bro er Henry og hans livs kærlighed Leonora klar til kamp. 450 år efter møder vi Henry igen. Han og hunden Geoff lever et evigt ubekymret liv godt hjulpet på vej af et avanceret stamcelleprogram. Men trods uendelig rigdom og luksus slipper Henry ikke for at gøre op med fortiden. I forbindelse med forestillingen har vi udviklet undervisningsmateriale særligt rettet mod drama, dansk, filosofi, samfundsfag og psykologi. Det er

vedlagt her og kan desuden hentes elektronisk på www.nbt.dk samt hos Skoletjenesten og Materialeplatformen. På forespørgsel vil det være muligt at få tilsendt længere uddrag af manuskriptet, ligesom det er muligt at arrangere en introduktion, en samtale efter forestillingen eller lignende efter aftale med Nørrebro Teater. For yderligere information kontakt venligst arrangementschef Charlotte Kjær: 52 14 14 30 / [email protected]. DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 spiller 10. sep. – 22. okt. 2016 på Nørrebro Teater, mandag-fredag kl. 20.00 og lørdag kl. 15.00. Billetter à 100 kr. for unge under 25 år kan købes via www.nbt.dk / www.teaterbilletter.dk. Vi tilbyder samme pris til medfølgende lærere. Med venlig hilsen Nørrebro TeaterNørrebro TeaterNørrebro TeaterNørrebro Teater

DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24, undervisningsmateriale 2016

2

DEN DANSKE BORGERKRIGDEN DANSKE BORGERKRIGDEN DANSKE BORGERKRIGDEN DANSKE BORGERKRIG 2018201820182018----24242424

HandlingsreferatHandlingsreferatHandlingsreferatHandlingsreferat I teaterforestillingen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 bliver vi kastet hovedkulds ud i fremtiden. Året er 2468. Henry og hans venner lever et ubekymret liv i rigdom og luksus sammen med deres særdeles civiliserede kæledyr, der både kan tænke og tale. Alle er de hjulpet godt på vej af et avanceret stamcelleprogram, der kun er verdens rigeste forundt og giver dem evigt liv. Jævnligt mødes vennegruppen i festligt lag omkring god mad og vin, musik, sex og historiefortælling, men en aften får Henry det pludselig dårligt. Han begynder at fortælle om sin fortid, om dengang i 2018-24, hvor der var borgerkrig i Danmark. En tid, hvor Danmark var i undtagelsestilstand som kulminationen af mange års brudte valgløfter og politikerlede blandt befolkningen. En tid, hvor Henry mødte sit livs kærlighed, Leonora, som han lod gå …

Fotograf: Ulrik Jantzen

MedvirkendeMedvirkendeMedvirkendeMedvirkende (fra venstre):::: Benjamin Boe Rasmussen, Sarah Boberg, Asbjørn Krogh Nissen, Troels Thorsen, Nicolai Dahl Hamilton, Malin Rømer Brolin-Tani, Filippa Suenson, Marie Mondrup og Nicolai Jørgensen

Baseret på en roman af: Baseret på en roman af: Baseret på en roman af: Baseret på en roman af: Kaspar Colling Nielsen DramatiseringDramatiseringDramatiseringDramatisering: Claus Flygare InstruktionInstruktionInstruktionInstruktion: Jacob Schjødt ScenografiScenografiScenografiScenografi: Nathalie Mellbye


3

DANSK OGDANSK OGDANSK OGDANSK OG DRAMADRAMADRAMADRAMA

OpgaveOpgaveOpgaveOpgave 1111::::

ForestillingsanalyseForestillingsanalyseForestillingsanalyseForestillingsanalyse En forestillingsanalyse er en metode til at undersøge, hvordan en teaterforestilling er bygget op, og hvad den indeholder. Forestillingsanalysen er opbygget i tre planer: et beskrivende plan, et fortolkende plan og et perspektiverende plan, der skal hjælpe analytikeren til at iagttage og forstå en forestillings DNA. Sæt jer sammen to og to og besvar i fællesskab nedenstående arbejdsspørgsmål. Husk at lave noter, I skal bruge dem igen i opgave 2opgave 2opgave 2opgave 2.

Det beskrivende planDet beskrivende planDet beskrivende planDet beskrivende plan

Rummet: Rummet: Rummet: Rummet:

• Hvor bliver forestillingen spillet? • Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet? • Hvordan er publikum placeret i rummet?

Scenografi Scenografi Scenografi Scenografi –––– rekvisitter: rekvisitter: rekvisitter: rekvisitter:

• Hvordan ser scenen ud? • Hvordan ser scenografien ud? (farver, materialer, rekvisitter, kostumer) • I forestillingen bliver der brugt forskellige rekvisitter – hvilke? Og i hvilke sammenhænge bliver de

brugt? • Hvad tilfører det forestillingen, at scenografien er udført, som den er?


4

KaraktereKaraktereKaraktereKaraktererrrr og spillestil: og spillestil: og spillestil: og spillestil:

• Flere af skuespillerne spiller mange forskellige karakterer. Hvilke forskellige karakterer møder vi? Hvordan ser de ud? Hvordan er deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)?

• Skuespillerne anvender forskellige spillestile i forestillingen, når de spiller henholdsvis en karakter, og når de agerer som fortællere i koret. Hvad er forskellen på spillestilen, når skuespillerne optræder i rollen som karakter og som fortæller?

• Hvad tilfører det forestillingen, at skuespillerne optræder som fortællere, der bl.a. formidler facts om den danske borgerkrig i 2018-24?

Lyd og lysLyd og lysLyd og lysLyd og lys::::

• Hvordan bruges lyset? Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe? • Hvilke lyde er der brugt i forestillingen? (tale, musik, lyde fra ting osv.) • Hvilken stemning er lydene med til at skabe?

Det fortolkende planDet fortolkende planDet fortolkende planDet fortolkende plan

Tematik:Tematik:Tematik:Tematik:

• Hvad handler forestillingen om? • Hvad er historiens plot/konflikt? • Hvilke tematikker findes i forestillingen?

Det Det Det Det perspektiverende planperspektiverende planperspektiverende planperspektiverende plan

Perspektivering: Perspektivering: Perspektivering: Perspektivering:

• Hvorfor tror I, at Nørrebro Teater har valgt at sætte DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 på scenen?

• Hvad fik forestillingen jer til at tænke over? • Hvilken mening/budskab får I ud af forestillingen? • Hvordan kan forestillingen spejles i forhold til det samfund, vi lever i?


5

Opgave 2:Opgave 2:Opgave 2:Opgave 2:

Teater Teater Teater Teater –––– hvad synes du?hvad synes du?hvad synes du?hvad synes du? Alle, der har set en teaterforestilling, synes noget om den. Om meningen så kommer til udtryk sammen med vennerne, i diskussionsfora, på teaterwebsider eller i en anden sammenhæng. Men fra at synes noget til at formulere, hvorfor man synes lige netop sådan, er der lang vej. Det kræver overblik, evne til at gennemskue sammenhænge og til at strukturere en argumentation. Skal det ned på papir, kræver det også skriftlige færdigheder. At skrive en teateranmeldelse er langt mere og andet end blot at give udtryk for sin umiddelbare mening. Anmeldelsen er en selvstændig genre med en række karakteristika og uskrevne regler, som man kan vælge at overholde eller bevidst bryde. AnmeAnmeAnmeAnmeldelseldelseldelseldelse I denne opgave skal du skrive en anmeldelse af teaterforestillingen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24. En anmeldelse er en vurdering af fx en bog, en film eller en teaterforestilling. Når man skriver en anmeldelse, skal man både vurdere værket fagligt og personligt. Det er derfor vigtigt, at du begrunder dine meninger, uanset om du kunne lide forestillingen eller ej. Start med at læse følgende råd:

• Du skal lave en god overskrift, der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen på en præcis og fængende måde.

• De første linjer er vigtige. Bliver læseren ikke fanget med det samme, står han eller hun af.

• Det er langt fra alle, der læser hele anmeldelsen. Som med andre tekster springer mange fra

undervejs. Derfor skal du skrive det vigtigste først, og de mindre vigtige detaljer til sidst.

• Din anmeldelse skal blandt andet indeholde resumé og eksempler fra handlingen i teaterforestillingen. Det er vigtigt, at du ikke afslører for meget (for hvem gider kende slutningen på en forestilling på forhånd?) og kun har de vigtigste informationer med.

• Hav gerne en let og sjov tone, så du fastholder læserens interesse.

• Hvad synes du? Din holdning skal klart komme frem i en anmeldelse. Det er vurderingen, der adskiller en anmeldelse fra et resumé. Så du skal være personlig i din anmeldelse, men pas på med ikke at blive det i sproget i forhold til at bruge slang og talesprog.

• Du kan lave en såkaldt faktaboks med de oplysninger, der ikke er plads til i selve anmeldelsen. Det kan være forestillingens spilleperiode, instruktørens navn, skuespillernes navne etc. Informationen kan findes her: http://nbt.dk/forestillinger/den-danske-borgerkrig-2018-24/

• Sæt meget gerne et billede ind i din anmeldelse – husk billedtekst og kreditering af fotografen. Fotos fra forestillingen kan downloades her: http://nbt.dk/presse/

Nu er du lige straks klar til at skrive din anmeldelse. Læs dine noter fra forestillingsanalysen igennem igen og besvar arbejdsspørgsmålene på næste side, hvorefter du er klar til at skrive:


6

Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål til anmeldelse af DEN DANSKE BORGERKRIG 2018til anmeldelse af DEN DANSKE BORGERKRIG 2018til anmeldelse af DEN DANSKE BORGERKRIG 2018til anmeldelse af DEN DANSKE BORGERKRIG 2018----24:24:24:24:

• Hvad handler DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 om?

• Hvad var godt ved forestillingen? Hvad var skidt?

• Hvilke steder i forestillingen gjorde særligt indtryk på dig?

• Hvad var forestillingens budskab? Var budskabet klart?

• Hvilke forventninger havde du til teaterforestillingen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24?

Levede forestillingen op til dine forventninger?

• Vil du anbefale andre at se forestillingen? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Fotograf: Ulrik Jantzen


7

DANSK, DANSK, DANSK, DANSK, SAMFUNDSFAG OGSAMFUNDSFAG OGSAMFUNDSFAG OGSAMFUNDSFAG OG FILOSOFIFILOSOFIFILOSOFIFILOSOFI

DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018----24 24 24 24 –––– en ren ren ren ret vild og ret original et vild og ret original et vild og ret original et vild og ret original romanromanromanroman Kaspar Colling Nielsen (f. 1974) har igennem de senere år opnået stor anerkendelse for at være en af de mest originale stemmer i ny dansk litteratur. Han debuterede i 2010 med den prisvindende roman Mount København, og i 2013 udgav han den dystopiske samtidsroman Den danske borgerkrig 2018-24, der tog anmelderne med storm. Heri beskriver Kaspar Colling Nielsen krisen i samtidens velfærdssamfund, og hvad krisen i fremtiden vil bringe Danmark og resten af verden, hvis vi ikke ændrer kurs. Begge hans udgivelser befinder sig i grænselandet mellem roman og novellesamling, hvori det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske sammenflettes i unik fortællekunst.

Her Her Her Her kan du kan du kan du kan du læse læse læse læse mere om Kaspar Colling Nielsen og romanen mere om Kaspar Colling Nielsen og romanen mere om Kaspar Colling Nielsen og romanen mere om Kaspar Colling Nielsen og romanen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018----24:24:24:24:

http://www.litteratursiden.dk/artikler/proev-at-forestille-dig-hvordan-det-er-at-vaere-en-hund-eller-en-flaaet-tomat

http://litteraturnu.dk/en-kampvogn-pa-hojbro-plads-kaspar-colling-nielsen-den-danske-borgerkrig-2018-2024/

Kasper Colling Nielsen (f. 1974) er uddannet i filosofi fra Syddansk Universitet (SDU) og i økonomi fra Copenhagen Business School (CBS) i 2005. Sideløbende med sit forfatterskab arbejder han som ekstern lektor på CBS og som manuskriptforfatter til både film og tv.


8

DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018DEN DANSKE BORGERKRIG 2018----24 24 24 24 –––– en en en en science fictionscience fictionscience fictionscience fiction----dystopidystopidystopidystopi Når man læser titlen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24, forstår man, at romanen er en science fiction-fortælling om en fremtidig borgerkrig i Danmark. Som al science fiction-litteratur er romanen et kritisk spejl for truende tendenser i vores samtid. Omdrejningspunktet i DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 er den stadig aktuelle finanskrise, der begyndte i 2008 og bliver karakteriseret af økonomer som den værste krise siden verdenskrisen i 1930’erne. Romanen tager udgangspunkt i vores samfund og vores nuværende problemer, bl.a. den økonomiske krise, finansiel griskhed, arbejdsløshed og voksende ulighed mellem rig og fattig for at nævne en lille håndfuld. Selvom Kaspar Colling Nielsens analyse er fiktion, er den en skræmmende troværdig skildring af, hvordan en økonomisk deroute kan forvandle en human kultur til død og ødelæggelse. Når man læser romanen, kan man som læser derfor ikke undlade at stille spørgsmålet: ” Er det den fremtid, vi går i møde?”

Det pessimistiske billede, som Kaspar Colling Nielsen tegner i DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24, knytter an til genren dystopi. Ifølge forfatter og litteraturteoretiker Niels Dalgaard slog dystopien for alvor igennem som litterær genre i det 20. århundrede og blev udviklet som et modbillede til utopien1. Særligt i tiden efter 2. Verdenskrig skete der en opblomstring af dystopiske fortællinger i kølvandet på krigens rædsler og den stigende frygt for atomvåbnenes ødelæggelsespotentiale.

Ligesom utopien er dystopien samfundskritisk, men hvor utopien skaber et positivt modbillede af den virkelige verden, gør den dystopiske roman det modsatte. Ofte fremsætter den dystopiske roman en håbløs situation uden udvej, men med det skjulte budskab, at hvis man ikke havde handlet sådan og sådan, var dette ikke sket. Den dystopiske roman tjener derfor som en advarsel, såfremt den tager udgangspunkt i at fremskrive den virkelige verdens tendenser, og altså ser historien som en fortløbende proces, hvor menneskenes handlinger spiller en rolle2.

1 Utopi, det ideelle samfund, præget af harmoni, overflod, lighed, frihed etc., dvs. et samfundsideal, som ikke lader sig virkeliggøre. Forestillinger af den art har gjort sig gældende igennem hele historien. Ordet utopi stammer fra Thomas Mores fiktive rejseberetning UTOPIA fra 1516, egl. 'stedet, som ikke er', af gr. ou 'ikke' og afledn. af topos 'sted'. Kilde: http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Litter%C3%A6re_og_sproglige_begreber/utopi 2 Niels Dalgaard, DEN GODE GAMLE FREMTID, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 1997.

DystopiDystopiDystopiDystopi, skræmmebillede; det modsatte af utopi, idealsamfund. I dystopien skildres samfund med skræmmende elementer, ofte henlagt til fremtiden. Ordet dystopi kommer af dys- og (u)topi. Dystopien blev mere almindelig i 1900-tallets litteratur end utopien; berømte eksempler er Aldous Huxleys Fagre nye verden (1932), Karin Boyes Kallocain (1940), George Orwells 1984 (1949), William Goldings Fluernes herre (1954) og Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling (1985).

Kilde: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Genrebegreber/dystopi


9

””””Jeg tror, at EJeg tror, at EJeg tror, at EJeg tror, at Europa står i en meget dramatisk overgangsperiodeuropa står i en meget dramatisk overgangsperiodeuropa står i en meget dramatisk overgangsperiodeuropa står i en meget dramatisk overgangsperiode”””” I det følgende interview fortæller Kaspar Colling Nielsen om hvilke tendenser i samtiden, der motiverede ham til at skrive romanen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24.

Hvordan fik du ideen til at skrive romanen?Hvordan fik du ideen til at skrive romanen?Hvordan fik du ideen til at skrive romanen?Hvordan fik du ideen til at skrive romanen? Der er flere måder at svare på det spørgsmål på. Jeg var meget optaget af den økonomiske situation, vi står i. Jeg tror, at Europa står i en meget dramatisk overgangsperiode, som kommer til at ændre de europæiske samfund. Muligvis meget radikalt, fordi vi for første gang i 300 år, siden oplysningstiden – altså siden de første demokratier og den franske revolution – er i en situation, hvor vi ikke længere udgør verdens centrum i Europa. Hele den europæiske kulturhistorie og historie har vi altid fået fortalt som en global historie, en verdenshistorie, og det har sådan set også været rigtigt, fordi Europa har været det eneste civiliserede sted. I nyere tid har der selvfølgelig også været USA, men i dag er vi ikke verdens centrum længere. Det betyder, at vi i øjeblikket mister kapital dvs. arbejdspladser alle mulige andre steder hen, og det er meget interessant, da hele vores selvbillede og selvforståelse som europæere og danskere bygger på, at vi har været enormt privilegerede i Europa. Det privilegie og den rigdom, vi har haft, er der noget, der tyder på måske bliver udfaset eller udjævnet i forhold til andre steder i verden. Det er en meget dramatisk situation, der kommer til at ændre Europa de næste mange år. Det forhold har jeg været meget interesseret i. Hvordan kan det være, at du valgte at skrive romanen somHvordan kan det være, at du valgte at skrive romanen somHvordan kan det være, at du valgte at skrive romanen somHvordan kan det være, at du valgte at skrive romanen som science fiction?science fiction?science fiction?science fiction? Jeg var til en dystopi-kongres i Wien, hvor jeg talte med en amerikansk forfatter, som hedder Jonathan Lethem, der skriver dystopiske bøger, og så spurgte jeg ham om, hvordan han så udviklingen i USA. Han sagde, at han synes, det er så svært at forstå, hvor USA befinder sig i øjeblikket, så han ville have svært ved at fremskrive det. Det kan jeg godt forstå, men det jeg har tænkt med min bog er, at hvis man fremskriver nogle nutidige tendenser ud i fremtiden, lader dem udfolde sig, så er det måske en metode til at kunne forstå, hvad der foregår lige nu. Rent analytisk kan man for sig selv både forstå sin nutid ved at lave en historisk analyse frem til i dag, men også ved at fremskrive sin nutid.


10

Vi lever i en meget forvirrende tid. Jeg synes, at det er utrolig svært at forstå, hvad der sker i vores samfund lige i øjeblikket. Det virker som om, at der sker så meget, så mange opbrud og ting, der virker problematiske. Borgerkrigsfortællingen i romanen er nær fremtidBorgerkrigsfortællingen i romanen er nær fremtidBorgerkrigsfortællingen i romanen er nær fremtidBorgerkrigsfortællingen i romanen er nær fremtid (2018(2018(2018(2018----24). Hvad tænker d24). Hvad tænker d24). Hvad tænker d24). Hvad tænker du om, u om, u om, u om, at mange af de at mange af de at mange af de at mange af de begivenhederbegivenhederbegivenhederbegivenheder, du har fremskrevet i romanen, er blevet til virkelighed efterfølgende?, du har fremskrevet i romanen, er blevet til virkelighed efterfølgende?, du har fremskrevet i romanen, er blevet til virkelighed efterfølgende?, du har fremskrevet i romanen, er blevet til virkelighed efterfølgende? Jeg synes, at vi bruger enormt meget tid på at snakke om fx flygtninge, og så synes jeg, at vi helt undlader at tale om den meget mere dramatiske og meget større og magtfulde udvikling, der foregår lige i øjeblikket i forhold til det, jeg har sagt tidligere. I gamle dage udgjorde Europa et marked, der var et politisk reguleret marked i den forstand, at vi først og fremmest var enige om, at vi alle sammen var demokratiske lande, at fx kvinder og arbejdere skulle have rettigheder osv., men i dag har vi et globalt marked, der har løsrevet sig fra alle regioner i verden og derfor fra enhver form for politisk kontrol og form for jurisdiktion3. Der er ikke nogle lande, der kan styre eller påvirke markedet længere, fordi det er blevet globalt, det er noget, der lever af milliarder af bittesmå synkrone bevægelser i hele verden. Der er ikke nogen, der har politisk magt over det, der er ikke nogen, der kan ændre det, derfor er alle underlagt markedet. Det betyder, at den politik man er nødt til at føre i alle lande, det er en eller anden form for markedstilpasningspolitik, det er også den politik, vi har i Danmark, en nødvendighedens politik. Det betyder, at man tilpasser sig markedet og skærer ned på offentlige udgifter, fordi der er underskud på de offentlige finanser. I nødvendigheden ligger der det, at der er ikke andet at gøre, for hvad skal man gøre? Det transformerer i den grad vores samfund ret gennemgribende, jeg synes, at man kan se det i alle de politiske beslutninger – også dem, der overhovedet ikke har noget at gøre med økonomi, konkurrenceevne eller eksport fx folkeskolereformen for nylig. Hvis man havde lavet en folkeskolereform for ti år siden, havde man haft diskussioner om almen dannelse og didaktik4, men i dag blev folkeskolereformen egentlig bare en måde at tilpasse den danske folkeskole de danske vækstøkonomier. Det kan godt være, at vi ikke kan lide det, men vi bliver nødt til at gøre det, føler vi. Mange af de ting folk er meget bekymrede over, at fx flygtninge kommer til at skade vores sammenhængskraft i Danmark og underminere vores europæiske værdier, det tror jeg slet ikke på. Jeg tror, at det, der har magt til rent faktisk at underminere de europæiske værdier, er det globale marked. Det er det, der er magtfuldt, og det er vi underlagt i den grad. Fortælleren i DEN DANSKE BORGERKRIG 2018Fortælleren i DEN DANSKE BORGERKRIG 2018Fortælleren i DEN DANSKE BORGERKRIG 2018Fortælleren i DEN DANSKE BORGERKRIG 2018----24 giver afkald på både sine politiske idealer og på 24 giver afkald på både sine politiske idealer og på 24 giver afkald på både sine politiske idealer og på 24 giver afkald på både sine politiske idealer og på kærligheden, hvad motiverer ham til at leve det evige kærligheden, hvad motiverer ham til at leve det evige kærligheden, hvad motiverer ham til at leve det evige kærligheden, hvad motiverer ham til at leve det evige liv i stamcelleprogrammet?liv i stamcelleprogrammet?liv i stamcelleprogrammet?liv i stamcelleprogrammet? Det er jo ikke løgn, at mange eller nogen, i hvert fald de rige, kommer til at leve enormt længe i fremtiden. Det, synes jeg, har været enormt interessant at tænke på, hvad det betyder. I forhold til fortælleren bliver han fanget af nogle valg, han har truffet på et tidligere tidspunkt, som gør, at hans liv bliver en slags pseudo-liv. Fortællerens store problem er, at han ikke kan mærke noget, han føler sig ikke tilstede i sit eget liv. Han føler, at han står ved siden af sit eget liv og betragter det. Man siger, at dystopien som genre og historisk fremskrivning kMan siger, at dystopien som genre og historisk fremskrivning kMan siger, at dystopien som genre og historisk fremskrivning kMan siger, at dystopien som genre og historisk fremskrivning kalder på hanalder på hanalder på hanalder på handling hosdling hosdling hosdling hos læseren. Elæseren. Elæseren. Elæseren. Er det et r det et r det et r det et politisk sigte fra din side som forfatter?politisk sigte fra din side som forfatter?politisk sigte fra din side som forfatter?politisk sigte fra din side som forfatter? Ja præcist! Jeg synes, at vi bliver nødt til at diskutere, hvordan vores samfund skal se ud. Hvordan kan vi få et samfund, som vi alle sammen er glade for – også rent politisk – under de præmisser, som vi nu engang er underlagt i dag?

3 Jurisdiktion er betegnelsen for et lands kompetence i forhold til myndighedsudøvelse af lovgivning, forvaltning og retspleje. Når man fastsætter et lands jurisdiktion betyder det, at man kan afgrænse et lands kompetence i forhold til andre landes kompetencer. 4 Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold.


11

Vi bliver nødt til at diskutere, hvordan vores samfund realistisk set kan blive i fremtiden. Det kan nok ikke blive på præcis samme måde, som det har været, så vi bliver nødt til at prioritere og beslutte os for, hvilken strategi vi skal have som samfund. Skal vi tilpasse os markedet ved, at vi skal arbejde mere, at vi skal sænke skatterne og skære i udgifterne til det offentlige, eller er der andre måder, vi kan gøre det på? Jeg ved ikke hvorfor, men det er som om, vi ikke diskuterer det så meget.

Opgave 3:Opgave 3:Opgave 3:Opgave 3: DiskussionDiskussionDiskussionDiskussion I interviewet med Kaspar Colling Nielsen nævner han, at vi bør diskutere, hvordan vi ser på fremtiden, og hvordan vi gerne vil have, at den ser ud. I denne opgave skal I derfor sætte jer sammen i grupper på fire og diskutere, hvordan I, på baggrund af nutidens tendenser, tror at fremtiden ser ud i 2024. Er der noget, der ser dystopisk ud? Efterfølgende skal I i fælleskab tale jer frem til et ønskebillede (en utopi) af den fremtid, I drømmer om. Slut af med at tage diskussionen på klassen.


12

DANSK OGDANSK OGDANSK OGDANSK OG DRAMADRAMADRAMADRAMA

Remediering Remediering Remediering Remediering –––– fra fra fra fra roman til teaterroman til teaterroman til teaterroman til teater I sæson 2016/17 har Nørrebro Teater valgt at sætte tre danske romaner på scenen: Kaspar Colling Nielsens DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24, Benny Andersens Svantes viser (med forestillingstitlen SVANTES LYKKELIGE DAG) og Gustav Wieds LIVSENS ONDSKAB. I det øvrige teaterlandskab er tendensen den samme, man ser næsten ikke et eneste teaterrepertoire uden en dramatisering af en roman på plakaten. Fænomenet er langt fra nyt, men har bredt sig siden 1990’erne, hvor teatrene begyndte at skæve til andre medier: film, tv og romaner, når de skulle lægge årets repertoire. Hovedparten af de tekster, der bliver spillet på teatrene landet over, er derfor ikke traditionelt skrevne dramaer, men består af et alsidigt spænd af musikdramatik, dokuteater, konceptteater samt dramatiseringer af film og litteratur. Denne udvikling hænger sammen med den proces, der siden 1970’erne har fundet sted inden for teatret, som man kalder for det postdramatiske teater. Det postdramatiske teater dækker over, at tekstbegrebet er blevet udvidet, at det traditionelle drama har mistet sin forrang i forhold til andre former for teksttyper. ”Hvad skal alle de romaner i teatret? ”, spurgte Politikens teaterredaktør og -anmelder, Monna Dithmer, sig selv i en artikel i avisen i 2014. Tendensen omkring remedieringen af romanen begrunder Monna Dithmer med, at der findes en kæmpe fordel ved at invitere romanklassikere eller et nyt forfatterscoop ind på scenen, da man både sikrer sig nyt stof og får noget allerede kendt og afprøvet i spil. Hun understreger videre, at tendensen ikke er et udtryk for fantasiløs kassetænkning, men snarere er en gængs praksis for enhver kunstproduktion i dag, der bærer præg af genbrug og remix. At remediere betyder at genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet. Det kan fx være at genfortælle et teaterstykke som en tv-serie eller et eventyr som en popsang. Det kan også bare være enkelte elementer, der bliver genbrugt i et andet medie, fx en tegneseriefigur, der dukker op i et kunstmaleri. En stor del af de videoer, man ser på YouTube, genbruger klip fra fx film eller tv, så det er også en form for remediering. På de følgende sider har vi interviewet dramatiker og manuskriptforfatter Claus Flygare om hans arbejde med remedieringen af DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 – fra bog til scene.


13

””””Man bliver nødt til at vælge, hvor det dramatiske spor erMan bliver nødt til at vælge, hvor det dramatiske spor erMan bliver nødt til at vælge, hvor det dramatiske spor erMan bliver nødt til at vælge, hvor det dramatiske spor er”””” Claus Flygare har dramatiseret og bearbejdet DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 til Nørrebro Teater. Vi har talt med ham om, hvad der sker, når en roman tager turen ind på scenen. Hvad tilfører den af nyt til teatret? Og hvilke nye sider får teatret frem i romanen? Hvad har været den største udfoHvad har været den største udfoHvad har været den største udfoHvad har været den største udfordring ved at skulle omsætterdring ved at skulle omsætterdring ved at skulle omsætterdring ved at skulle omsætte romanen til teater?romanen til teater?romanen til teater?romanen til teater? Den største udfordring har været at få styr på det hele, da det er en roman, der stritter i rigtig mange retninger – ikke, at der ikke er en kerne i den, men den er ude i mange hjørner. Den udgør et broget billede, hvoraf man umiddelbart ikke kan bruge det hele til dramatik. Man bliver nødt til at vælge, hvor det dramatiske spor er. Det er ligesom, når man går en tur i en skov, så kan man jo ikke gå i hele skoven på en gang, man bliver nødt til at lave en sti mellem alle træerne og brændenælderne og skovsyrerne, og hvad der ellers er. Hvilken del af romanHvilken del af romanHvilken del af romanHvilken del af romanen har du valgt at trække frem? en har du valgt at trække frem? en har du valgt at trække frem? en har du valgt at trække frem? En stor del af romanen er meget baggrundsfortællende i forhold til de økonomiske mekanismer, der udløser borgerkrigen, og det vilde ved det er, at man som læser er fuldstændig overbevist om, at de udredninger er millimeter nøjagtige, selvom de er fiktion. Ud af de udredninger springer der en kærlighedshistorie, der udløses af spørgsmålet: ”Elsker du mig? For jeg elsker dig”. Det sjove ved det er, at det er en hund, som siger det. Det åbner for, at erindringerne kommer til at flyde ud af hovedpersonen – om en stor kærlighed han mødte, mens der var borgerkrig. Borgerkrigs- og kærlighedsfortællingen udgør dramaet, de to fortællinger er nerven i romanen, og konsekvenserne af dem er også interessante at trække frem. Hvordan har det været for dig Hvordan har det været for dig Hvordan har det været for dig Hvordan har det været for dig at arbejde i et science fictionat arbejde i et science fictionat arbejde i et science fictionat arbejde i et science fiction----univers?univers?univers?univers? Det er en sær fremtidsroman, der beskriver, at verden om 450 år stort set ser ud som i dag. Menneskene går jo ikke rundt med støvsugere på hovedet eller andet mærkeligt. Der er nogle temaer, som romanen hele tiden vender tilbage til fx gennem et digt af Marianne Larsen, der lyder: ”Der er en eng, der står ganske vist en storby oven på den”. Det tema handler om, at hvis mennesket ikke hele tiden udbygger og civiliserer den verden, de lever i, så vil naturen tage over og slette alle spor af mennesket. Det er meget interessant. Hvordan adskiller teaterforestillingen sig fra romanen?Hvordan adskiller teaterforestillingen sig fra romanen?Hvordan adskiller teaterforestillingen sig fra romanen?Hvordan adskiller teaterforestillingen sig fra romanen? Jeg tror mange gange, at det er friere at lave en roman om til teater end til film, da man på film har et eller andet krav om, at det skal være så præcist som muligt. I forestillingen har vi dyr med, og når man laver teater, kan man bare lade en mand gå ind på scenen og sige: ”Jeg er et dyr”, og så er han et dyr, hvorimod man på film i større grad forventer, at det er et dyr, der spiller dyr. På teatret kan man fabulere over det, der er i romanen, og det tror jeg, at folk vil have en fest med. Man har en helt særlig frihed, når man laver teater. Hvad håber du på, at publikum får med sig hjem?Hvad håber du på, at publikum får med sig hjem?Hvad håber du på, at publikum får med sig hjem?Hvad håber du på, at publikum får med sig hjem? Jeg håber, at publikum vil blive påvirket af alle de tematikker, vi sætter i spil. De skal have en underholdende, men også meget alvorlig historie med hjem, der handler om politikerleden og uligheden i samfundet og konsekvenserne af den lede. Den er en skræmmevision om et dysfunktionelt samfund, hvori politikerne ikke tager virkeligheden alvorligt, fordi de er i deres egen verden. Det er jo nemt at se de tendenser i vores nutid, fx ved at politikerne for nylig har lavet en gunstig pensionsordning for dem selv samtidig med, at de forringer befolkningens pensionsvilkår. Det er den slags, der skaber vrede i befolkningen. Der er mange, der synes, at fortællingen er visionær, at det er en visionær fortælling om, hvad der kommer til at ske i fremtiden.


14

Jeg har hørt forfatteren fortælle om, at det er en analyse fra et konsulentbureau, der danner baggrund for fortællingen. Der er simpelthen nogen, der har regnet ud, at ulighed kan føre til så dramatisk en situation, som den vi oplever i DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24. Fortællingen skildrer grundlæggende kampen mellem det gode og det onde, og hvor vanskeligt det er at sætte grænserne for det menneskelige og ikke-menneskelige. Hvilken betydning har det, at Nørrebro Teater spiller DEN DANSKE BORGERKRIG 2018Hvilken betydning har det, at Nørrebro Teater spiller DEN DANSKE BORGERKRIG 2018Hvilken betydning har det, at Nørrebro Teater spiller DEN DANSKE BORGERKRIG 2018Hvilken betydning har det, at Nørrebro Teater spiller DEN DANSKE BORGERKRIG 2018----24 lige n24 lige n24 lige n24 lige nu?u?u?u? Det har en kolossal betydning! Det er teater, der handler om vores samtid og handlingsmæssigt foregår lige uden for teatret på Dronning Louises Bro, på Harbo Bar på Blågårdsgade og i en lejlighed på Nørrebrogade. Det bliver fantastisk at tage verden udenfor indenfor i teatret.

Claus Flygare (f. 1945) er en dansk skuespiller, instruktør, teaterleder, dramatiker og manuskriptforfatter. Flygare begyndte teaterkarrieren som skuespiller på Jomfru Ane Teatret 1974-81 og er desuden tekstforfatter til flere af Jomfru Ane Bands politiske sange. Sammen med Tina Gylling Mortensen og Nicolas Bro stiftede han i 1983 Mammutteatret, som han siden har været kunstnerisk leder af. For Mammutteatret har han skrevet stykker som Utur, Manden der vendte tilbage samt Fobiskolen (sammen med Kari Vidø og Lars Kjeldgaard), som blev belønnet med Årets Reumert i 2008. Af andre værker kan nævnes dramatiseringen af Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden til Husets Teater. Har endvidere bidraget til satireprogrammer på DR, f.eks. Klikk og Den gode, den Onde og den virk’lig Sjove.

Opgave 4Opgave 4Opgave 4Opgave 4:::: RemedieringRemedieringRemedieringRemediering Du skal nu arbejde med remediering ved at genfortælle handlingen fra en bog, du har læst, som gjorde indtryk på dig. Genfortællingen skal ikke være for lang, maks. fem minutter, så start med at skrive et kort resume af bogen, hvorefter du skal overveje, hvordan du vil fremføre det for dine klassekammerater. Vil du gøre det mimisk (uden ord), vil du fortælle handlingen som en komedie, en musical eller et drama? Du bestemmer – det vigtigste er, at du formidler handlingen med overbevisning, så dine klassekammerater bliver interesserede i den bog, du har læst. Afslør først til sidst hvilken bog, der er tale om, og hvem, der har skrevet den.


15

SAMFUNDSFAG, FILOSOFISAMFUNDSFAG, FILOSOFISAMFUNDSFAG, FILOSOFISAMFUNDSFAG, FILOSOFI OGOGOGOG PSYKOLOGIPSYKOLOGIPSYKOLOGIPSYKOLOGI I teaterforestillingen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 møder vi den eftertænksomme border collie Geoff, den bedrevidende ulvehund Ralf, den øretæveindbydende abe Bobo og den forfængelige kakadue Wilhelm. De har alle fået menneskelige egenskaber gennem et stamcelleprogram, der desuden giver dem evigt liv. I det følgende artikeluddrag fra Videnskab.dk, er der noget, der tyder på, at fiktionen nogle gange lægger sig tæt op ad virkeligheden. Genteknologi Genteknologi Genteknologi Genteknologi –––– design dit edesign dit edesign dit edesign dit eget kæledyrget kæledyrget kæledyrget kæledyr5 Kunne du tænke dig at have Spirillen som kæledyr? Eller hvad med Garfield? En ny klinik gør brug af genteknologi, så du kan bestemme, præcis hvordan dit kæledyr skal se ud. På den nye Build-A-Pet-klinik i Aarhus, kan man nu bestemme hvilken slags pels, hale eller kropstype, Fido skal have. De arbejder ud fra to forskellige dyr, hund og kat, som man kan designe helt ned i detaljen på størrelsen af ører og øjenfarve, fortæller biolog og zoolog Tobias Wang, der har været med til at starte klinikken op. ”Farver, kropsbygning og adfærd, det hele kan bestemmes igennem genetikken i dag, og hvorfor ikke lade folk få lige det kæledyr, der passer bedst til dem? ”, siger Tobias Wang, der nu skal til at sælge genmodificerede dyr til interesserede og kommende dyreejere. Det hele startede med sorte mus og selvlysende katteDet hele startede med sorte mus og selvlysende katteDet hele startede med sorte mus og selvlysende katteDet hele startede med sorte mus og selvlysende katte I Sydkorea skabte man i 2007 selvlysende katte gennem genetisk modificering. Dengang gjorde man det i forbindelse med et forskningsprojekt, hvor formålet i virkeligheden var at forske i AIDS hos katte, men den selvlysende sideeffekt satte gang i tanker hos de danske forskere. ”Når man kan lave katte selvlysende, så kan man selvfølgelig også lave dem gule, grønne eller lilla”, siger Tobias Wang, der forsker i dyrefysiologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universet. I starten af 2008 arbejdede de danske forskere på at isolere genet, der styrer produktionen af melanin hos laboratoriemus. De ville forsøge at gøre hvide mus sorte. Det lykkedes, og der gik ikke længe, før de forsøgte sig med gener fra andre dyr og andre farver. Dovne hunde og katte uden kløerDovne hunde og katte uden kløerDovne hunde og katte uden kløerDovne hunde og katte uden kløer Senere i projektet blev forskerne dog interesserede i at ændre dyrenes adfærd. De ville skabe husdyr, hvis adfærd passer til den moderne levevis i storbyen. Det gik ud på at skabe hunde, der ikke krævede meget hundeluftning og katte uden kløer. ”Vi fandt efterhånden ud af, at vi kan så meget mere med det her. Hvorfor stoppe ved udseendet, når vi også kan ændre adfærden? ”, siger Tobias Wang.

5 Uddrag fra artikel: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/nu-kan-du-designe-dit-eget-kaeledyr


16

Han afsluttede projektet i 2012 på Aarhus Universitet, og han har nu indgået en aftale om at starte dyreklinikken op i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, som en måde at tjene penge hjem til universitetet på. ”Vi gør ikke noget, der kan gå ud over livskvaliteten hos dyrene. Vi holder os til at ændre æstetiske udtryk, men der skal ikke pilles ved noget, der kan give helbredsproblemer. Der har vi en klar etisk regel”, siger Tobias Wang. Hvad er etik?Hvad er etik?Hvad er etik?Hvad er etik? Etik er et begreb, der udspringer af det græske ord for "ret vane". Det vil sige, at etik handler om rette vaner og handlinger. Nogle vil mene, at etik er det samme som moral, men det er mere korrekt at sige, at etik er de principper, der ligger til grund for vores moralske handlinger. Etik er altså en slags spilleregler for, hvordan vi skal opføre os.

Opgave 5Opgave 5Opgave 5Opgave 5:::: DiskussionDiskussionDiskussionDiskussion Sæt jer sammen to og to og diskuter følgende arbejdsspørgsmål, der alle vedrører etikken omkring genteknologi.

• I DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 har menneskene og kæledyrene overnaturlige evner i

kraft af et genteknologisk stamcelleprogram. Synes I, at vi kan tillade os, at bruge genteknologi til

kunstigt at videreudvikle dyr og mennesker?

• Genteknologi anvendes i medicinalindustrien i forbindelse med behandling af en lang række

sygdomme bl.a. diabetes. Synes I, at det er etisk forsvarligt at benytte genteknologi, hvis det kan

kurere os for alt og forlænge vores liv? Er der en grænse? Hvis så, hvor går den?

• I DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 lever menneskene og dyrene for evigt. Drømmer I om

det evige liv? Hvorfor? Hvorfor ikke?

den danske borgerkrig - undervisningsmateriale- final · 2016. 6. 2. · lyd og lyslyd og lys::::...

Documents