Den gode opgaveformulering

SRP i historie og matematik

Skal have en rimelig sværhedsgrad og et rimeligt omfang

Skal hænge sammen og integrere de to fag

Skal dække de faglige mål fra begge fag – gerne eksplicit

Skal skrives, så der er godt materiale

Skal give mulighed for at studenterne kan bruge fagenes teorier og metoder

Det Gamle Ægypten Redegør kort for den

samfundsmæssige udvikling under Det Gamle Rige med henblik på at diskutere samspillet mellem naturgrundlag, menneske og samfund i perioden (H4).

Gennemgå dernæst den matematiske udvikling i perioden med særligt henblik på anvendelsen af matematik (M7).

Diskuter endelig hvilken betydning udviklingen af matematik fik for det ægyptiske samfund (M8+H2)

Renæssancen Redegør for den

naturvidenskabelige revolution og den samfundsmæssige baggrund for denne udvikling (H5).

Analyser dernæst Galileis og Tycho Brahes brug af matematik i deres videnskabelige arbejder, herunder specielt deres brug af geometri (M5).

Vurder betydningen af deres opdagelser på kort og på lang sigt (H8+ M8).

Jordskredsvalget 1973 Der ønskes først en

gennemgang af metoderne bag gennemførslen af meningsmålinger i forbindelse med Jordskredsvalget 1973 (M2)

Dernæst ønskes en analyse af resultatet af Jordskredsvalget (H6)

Endelig ønskes en diskussion af, i hvilket omfang meningsmålinger havde forudset resultatet (M3)

Omfang og bilagTaksonomiHistorisk matematik?Teknologiforskrækkelse? Metoder og teorier

Bonus opgaveformuleringer

Her følger super formuleringer – indleveret af gode kolleger og indsamlet af Jes Sixtus.

Med udgangspunkt i en kort redegørelse for Siciliens historie op til

Archimedes’ tid ønskes en gennemgang af det samfund i Syrakus, han

levede i. Foretag dernæst en matematisk analyse af Archimedes’

modellering afvægtstænger. Gør rede for historien om hvorledes Archimedes benyttede

vægtstænger iforsvaret af Syrakus og vurder troværdigheden af denne historie Diskuter mulige årsager til at matematikken blomstrede op i det

antikke Grækenland.

Gør rede for hvad der menes med begrebet ”Det gyldne snit”, og hvordan det har været anvendt i kunst og arkitektur på forskellig vis. Giv eksempler på disse og evt. andre matematiske anvendelser.

Redegørelsen skal (ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge) indeholde: En definition af tallet Φ og nogle at dette tals egenskaber – evt. i form af

en/flere sætninger med beviser. En forklaring af hvordan Φ optræder i forbindelse med geometriske

konstruktioner fx pentagonen og gyldne rektangler. En vurdering af hvorfor og hvordan det gyldne snit er relevant for

arkitekturen.

Vurder om brugen af det gyldne snit i arkitekturen har ændret sig igennem tiden,

og hvilken betydning det gyldne snit har i dag.

Besvarelsen skal forsynes med et passende antal eksempler efter eget valg, således

at den behandlede teori uddybes.

Der ønskes en redegørelse for forskellige metoder til fordeling af stemmer/ mandater ved valg, som er blevet anvendt i Danmark i nyere tid. I redegørelsenskal inddrages de valgte metoder ved fordelingen af mandater til folketings-valgene i henholdsvis 2005 og 2007. Undersøg i forbindelse hermed dels fordelingen af kredsmandater ved folketingsvalget 2007 i en storkreds efter eget valg. Ville resultatet i kredsen have været det samme, hvis man havde brugt samme mandatfordelingsprincip som i 2005?  Desuden ønskes en analyse af årsagerne til, at man skiftede fordelingsmetode mellem folketingsvalget i 2005 og det i 2007 samt en vurdering af

konsekvenserneheraf.  Endelig ønskes en vurdering af retfærdigheden i det danske valgsystem – ud fra dels dine egne kriterier for retfærdighed og dels ud fra matematiske kriterier.

Græsk matematik med udgangspunkt i Pythagoras Redegør for Pythagoras og Pythagoræernes livsanskuelse. [er ikke

noget fagligt mål i historie]

Gør rede for inkommensurable størrelser og vurdér hvilke problemer det gav for Pythagoræerne.

Redegør for den græske matematiks udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling. Kom herunder ind på Euclids rekonstruktion af matematikken på geometrisk grundlag.

Redegør for Euclids konstruktion af den regulære 5 kant. Kom herunder ind på ”Det Gyldne Snit” som en inkommensurabel størrelse.

Ud fra en kildekritisk analyse ønskes en vurdering af pålideligheden af Euclids overleveringer. [ Er meget vanskeligt og en opgave for klassiske filolog ]

 

Arkitektur Redegør for den samfundsmæssige udvikling i Catalonien i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med særligt henblik på at belyse arkitekturens rolle. Giv en kort redegørelse for karakteristiske elementer i Gaudis byggestil i almindelighed. Diskutér Gaudis brug af parabler og kædelinjer i hans bygningsværker. Undersøg ved opmåling formen af en kuglekæde, der ophænges symmetrisk. Vurdér hvilken af de to modeller, parabelmodellen og kædelinjemodellen , der giver den bedste beskrivelse af den ophængte kæde. Vurdér den rolle Gaudis byggestil fik for arkitekturens senere udvikling såvel

lokalt i Spanien som globalt i Europa og resten af verden.

Renæssancens matematik Redegør for den samfundsmæssige udvikling i Italien i 1500-tallet med særligt henblik på at belyse matematikkens rolle. [Er eneste historiefaglige pind] Redegør for historien bag tredjegradsligningens løsning.  Analysér den metode, som blev udviklet af Tartaglia til løsning af Tredjegradsligningen således som den fremgår af bilaget. Giv herunder

en gennemgang af løsningen af ligningen x2 +3x=36 ved brug af

Tartaglias metode. Vurdér den rolle Cardanos 'Ars Magna' fik for matematikkens senere udvikling. [ Der mangler en sammenfletning mellem de to fag]