designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

inspiration til innovation inspiration til innovation inspiration til innovation inspiration til innovation i sundhedssektoreni sundhedssektoreni sundhedssektoreni sundhedssektoren

dk:laB

designmetode i praksisdesignmetode i praksisdesignmetode i praksisdesignmetode i praksis

designmetode i praksisinspiration til innovation

i sundhedssektoren

dk:laB

kolofonDesignMetoDe i Praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren

© 2012

udgivet af

Designskolen Kolding

ågade 10

6000 Kolding

Danmark

www.designskolenkolding.dk

Laboratoriet for Social inklusion

uDviklingsCHeF Mette Strømgaard Dalby

tekst og Design: Hân pham

reDaktion: Mette Fersløv Schultz

Faktabokse: eva g:dotter Jansson

FororD og artikel: ”innovation i organisationer” Mette Strømgaard Dalby

Fotos: Hân pham og iNVia

tegninger og illustrationer: Hân pham

graFisk Design og laYout: Oddfi schlein

Font: akkurat (light, Bold, Mono)

PaPir: MultiDesign white

iSbn 978-87-90775-33-9

Designmetode i praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren er udgivet af Designskolen Koldingslaboratorium for Social inklusion med støtte fra iNVia – enheden for Velfærdsinnovation under region Syddanmark og projekt Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, der er fi nansieret af program for Brugerdreven innovation og Den euro-pæiske Fond for regional udvikling.

laboratoriet er et innovativt rum for eksperimenter. Her mødes uddannelse, erhvervsliv og offentlige insti-

tutioner om at skabe nye produkter og services med design som værktøj. laboratoriet er støttet med midler fra Den europæiske Fond for regional udvikling gennem Vækstforum/re-gion Syddanmark.

iNVia er en del af Syddansk Sundhedsinnovation under region Syddanmark. iNVia styrker velfærdsinnovatio-nen i region Syddanmark ved at opsamle og virkelig-gøre de gode idéer fra brugerne, formidle viden, skabe netværk og profi lere innovation i regionen.

Denne tryksag er klima-kompenseret i henhold tilClimateCalc.

Kompensation er købt hos: Zeuner Grafisk as

wwwwww.climatecalc.euCert. no. CC-000007/DK

indholdsfortegnelseforord 6

intro Designmetode i praksis 8Begrebsafklaring 10

kapitEL 1Designproces 12

CaSE 1 NutriButler Optimering af ernæringspleje hos underernærede patienter på Sønderborg Sygehus 30

CaSE 2 HåNDtrygen personbåret spritdispenser til sygehuspersonale 54

CaSE 3 yellOwONe NeeDle capen kanylebeholder til sundhedspersonale i ulande 84

outro 5 gode grunde til at anvende design 116innovation i organisationer 118

fakta litteraturliste og referencer 122Fodnoter 124

indholdsfortegnelse

05designmetode i praksis

inspiration til innovation i sundhedssektoren

forord

forordmette strømgaard dalBy, udviklingschef, designskolen kolding.



Designmetode i praksis – inspiration til inno-vation i sundhedssektoren er opstået ud af et konkret behov for at formidle bredt, hvordan designværktøjer og -metoder kan skabe inno-vation i sundhedssektoren.

Målgruppen er specifikt sundhedspersonale og studerende indenfor sundhedsområdet, der gerne vil ændre på tingenes tilstand og arbejde med innovation, men andre vil naturligvis også kunne nyde godt af bogen.

Bogen er bygget op omkring en række konkrete cases, der klart illustrerer, hvordan designme-toder og innovation har gjort en væsentlig for-skel i sundhedssektoren. Fælles for de valgte cases er et udgangspunkt i en brugerdreven tilgang, hvad man også betegner som bruger-dreven innovation eller brugerdreven design. Vi har bevidst arbejdet med visuel dokumen- tation i form af fotos og illustrationer, dels for at gøre bogen mere læsevenlig og dels for at introducere læseren til den meget visuelle måde, en designer typisk arbejder på.

Vi har bestræbt os på at formidle, hvordan en designer går til en arbejdsopgave, med det

mål at inspirere ikke-designere. Begreber som ”design thinking” og ”design making” er blevet meget populære, fordi man mange steder har forstået nødvendigheden af at nytænke både sin egen organisation – fx omkring arbejdspro-cesser – og de ydelser og services, man tilbyder sine kunder, patienter og borgere.

Vi håber, at vi med bogen kan afmystificere de mange ord omkring design og innovation og i stedet demonstrere, hvordan man kan nytænke arbejdsprocesser og produkter og dermed ef-fektivisere sikkerhed og service i sundhedssek-toren til glæde for patienter, borgere og ansatte.

Bogen er tænkt som inspiration til selv at gå i gang med at diskutere de udfordringer, man møder i sin dagligdag som medarbejder i sund-hedssektoren. Dét at stille det rigtige spørgsmål og formulere den væsentligste udfordring er nemlig hele forudsætningen for at kunne gå i gang med næste fase: problemløsningen.

problemløsning – og research og idégenerering som en naturlig del af dette – er designerens fornemste kompetence. Designeren går for-domsfrit ind i en opgave og arbejder meget ofte

forord

med at tænke det utænkelige eller fremskrive en fremtid, der endnu er ukendt.

Det kræver en tankegang, hvor man først og fremmest tænker i muligheder og ikke i be-grænsninger. Begrænsninger har vi nok af i vores dagligdag – både økonomiske, tidsmæs-sige og nogle gange lovmæssige. Ændrer vi ikke vores tankegang, vil vi fortsat lade os diktere af begrænsningerne og ikke se mulighederne for at skabe ændringer.

Der er naturligvis en verden til forskel på at have en uddannelse som designer og så at læse en inspirationsbog om designmetode. Men det kreative potentiale bærer vi alle i os. Nogle af os har bare glemt det, fordi vi er blevet så vant til at tænke i de begrænsninger, der ofte er en naturlig følge af at arbejde i et system og en organisation.

Vi håber, at håndbogen vil blive modtaget i den ånd, den er tænkt: som inspiration og opfor-dring til at sætte innovation på dagsordenen – også i en travl hverdag. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være.



introduktion

designmetode i praksis

intro

08DesignmetoDe i praksis


Designmetode i praksis – inspiration til inno-vation i sundhedssektoren er udarbejdet for at inspirere personale og studerende indenfor sundhedsområdet til at arbejde med design og innovation – også kaldet designtænkning – med brugeren i centrum.

Bogen forklarer med tekst og billeder hvad designtænkning er – og kan – gennem tre konkrete cases:

CaSE 1: nutributLEr - Optimering af ernæringspleje hos under-

ernærede patienter på Sønderborg Sygehus.

CaSE 2: Håndtryg - en personbåret spritdispenser til

sygehuspersonale.

CaSE 3: yELLowonE nEEdLE Cap (ynC)- en kanylebeholder til sundheds-

personale i ulande.

Fælles for de tre cases er, at de alle er udviklet ud fra en brugerdreven tilgangsvinkel. præcist hvordan, beskrives senere i bogen, hvor de en-kelte cases bliver gennemgået. Først følger en forklaring af begreberne ”designtænkning” og

”brugerdreven innovation” og de forskellige fa-ser, som en designproces består af.

Designmetode i praksis – inspiration til inno-vation i sundhedssektoren er ikke en håndbog, men en inspirationsbog. Den illustrerer gennem tre cases, hvordan designtænkning og design-metoder kan gøre en virkelig forskel i sund-hedssektoren. Målet er at synliggøre fordelene og mulighederne i at anvende design og deri-gennem inspirere studerende og medarbejdere til at tage de første skridt mod at sætte innova-tion på (skole)skemaet og i hverdagen, simpelt-hen ved at se på arbejdspladsen og arbejds-gange med nye øjne, stille spørgsmål og udpege udfordringer.

Bagerst i bogen fi nder du en række henvis-ninger til litteratur og hjemmesider, der kan give dig yderligere værktøjer til at arbejde med designmetoder i hverdagen. Hos region Syd-danmarks innovationsteam iNVia kan du bl.a. få hjælp til at gøre din gode idé til en bære-dygtig velfærdsløsning. iNVia tilbyder sparring med sundheds- og innovationseksperter, andre sundhedsmedarbejdere og brugere, hjælp til udvikling og test af din idé.1

introduktion



dESigntænkning: Designtænkning har, ifølge Dansk Design center, en holistisk tilgang til problemløsning.2 Designtænkning tager udgangspunkt i hele konteksten for et produkt eller en service, fra brugerbehov til interne organisationskulturer. Den identificerer muligheder, merværdi og be-grænsninger ved en given løsning. Designtænkning har brugerne som sit omdrej-ningspunkt og drivkraft for problemløsning. Den brugerdrevne tilgang gør, at designtænk-ning kan skabe holdbare løsninger.

brugErdrEvEn innovation:Brugerdreven innovation er en ”underafdeling” af designtænkning. Brugerdreven innovation re-præsenterer måden, hvorpå man som designer

udvikler nye produkter, services og organisati-onsformer. Den er baseret på en dialogbaseret udforskning af fremtidige brugeres praksis og behov. Brugerdreven innovation identificerer derfor endnu ikke erkendte behov – bevidste som ubevidste – særligt ved at observere og aktivere brugere i deres egen kontekst. Ved at involvere og inddrage mennesker, der er eksperter på deres egne oplevelser, erfaringer, følelser, drømme og behov, opnår man værdi-fuld viden, som kan integreres systematisk i en iterativ – dvs. gentagende – innovationsproces. Det betyder, at man kan udvikle services eller produkter som ”holder”, fordi de er skabt i sam-spil med de mennesker, som skal bruge dem.

BegreBsafklaring

model: eksempel på aktører i en innovationsproces.

BegreBsafklaringintro

action research Metoderne, man anvender i brugerdreven innovation, hører til kategorien ”action research”. Her finder man frem til erkendte og uer-kendte behov eller problemer og mulighe-der i feltet hos og med brugerne – allerede fra projektets start. Via en iterativ, brugerinddragende proces frembringer man idéer og koncepter, der kan tilfredsstille brugernes behov eller løse problemer og udvikle muligheder og dermed øge produktets eller servicens træfsikkerhed på markedet.

010



BegreBsafklaring

011



en designproces forløber typisk iterativt, dvs. med flere runder af teoretisk research, data-indsamling, brugerstudier og brugerinvolvering, analyse og fortolkning af brugernes input, idé-udvikling, konceptudvikling, afprøvning af pro-totyper og forbedringer inden et produkt eller en service ligger klar til produktion og brug. Faserne er inddelt i tre hovedfaser: indsigt, Koncept og implementering.

indsigtsfasen omfatter teoretisk research, observation af og interview med brugerne. Herefter kommer konceptfasen, der omhandler

designproces

idéudvikling, konceptudvikling og afprøvning af prototyper af produktet eller servicen. endelig følger implementeringsfasen, hvor pro-duktet eller servicen bliver fremstillet og testet af brugerne.

imellem hovedfaserne er tre mindre faser: Fortolkning (af materiale fra indsigt), udvælgelse (af designkoncepter) og evaluering (af det fær-dige produkt eller service).

en designproces forløber sjældent lineært fra a til å – eller fra indsigt til implementering.

afprøvning af koncepter med brugerne i kon-ceptfasen kan eksempelvis afsløre nye pro-blemstillinger og behov, som man må tilbage til indsigtsfasen og undersøge nærmere. at designprocessen forløber iterativt betyder, at man anvender de samme fremgangsmåder i de enkelte dele af processen. gør man i første runde af indsigtsfasen brug af observationer og interviews, gør man det samme i anden runde.

i det følgende beskrives de tre hovedfaser kort.

designproceskap. 1

model: illustration af designproces.

012

DesignmetoDe i praksis


designproces

013



i indsigtsfasen indsamler man viden om et felt, med udgangspunkt i en konkret problemstilling. Fx ”Hvordan sikrer vi bedre og brugbare under-søgelser af patienternes ernæringstilstand ved indlæggelse?” i denne fase bruger man teoretisk research, interview, observation og brugerakti-vering som redskaber til at belyse og forstå problemstillingen, der videre gør det muligt at af- eller bekræfte idéer og hypoteser, bl.a. om brugernes adfærd.

designproces

indsigt

i indsigtsfasen gælder devisen ”Hellere for me-get end for lidt” – i særdeleshed i researchfasen: Det er en fordel med megen teoretisk materiale (fra bøger, rapporter, artikler o.l.) med eksempler fra hele verden. på den måde sikrer man et bredt, vidensmæssigt udgangspunkt for projektet. Det gælder om at møde feltet med stor åben-hed, da man ellers risikerer at udelukke vigtig viden. egen forforståelse, formodninger og for-domme skal med andre ord pakkes væk. model: de forskellige trin i indsigtsfasen.

kap 1.1

indSigt

”Dyb viden og samarbejde med brugere giver større træfsikkerhed.” eva g:dotter Jansson, designantropolog.

014



designproces

indsigt

015



designproces

indsigt

interview, observation og aktivering af brugere (via såkaldte ”kulturelle sonder”) er vigtige me-toder i designprocessen. arbejdet med disse metoder kan vare fra et par dage og op til flere måneder, afhængig af projektets størrelse. Bru-gerinterview, -observation og -aktivering gør det muligt at komme helt tæt på brugeren og lære om dennes følelser, ønsker, drømme, vaner etc. og finde frem til ikke-erkendte behov.

interview, observation og aktivering er blandt de mest anvendte redskaber til at nærme sig og forstå brugeren i en designproces. De tre redskaber bør ikke stå alene, men understøtte hinanden i et samspil.

redskaberne udspringer af etnografisk feltar-bejde, som er en retning indenfor antropologi-en, dvs. læren om mennesket.

gennem interview med brugere opnår man konkret og specifik viden om, hvordan den en-kelte bruger oplever et produkt eller en service. Viden genereret gennem interview er kvalitativ og derfor ikke statistisk repræsentativ. ikke desto mindre giver det kvalitative materiale

et nuanceret billede af brugernes oplevelser, der kan bruges i den videre analyse af det mange-sidige datamateriale, man samler fra teoretisk research, observation og kulturelle sonder.

Deltagerobservation sikrer, at man får en reel forståelse af brugerens adfærd. Ofte er der for-skel på, hvad folk siger, og hvad de rent faktisk gør. Netop derfor er det vigtigt at supplere en interviewundersøgelse med deltagerobservation. i en deltagerobservation oplever man med egne øjne, hvordan et produkt eller en service fungerer, ligesom man kan blive opmærksom på ting, som brugeren ikke nævner i interviewet, men som er vigtige for den videre analyse af datamaterialet.

brugeraktivering / kulturelle sonder er en eksperimentel metode, der anvendes til at ind-samle oplysninger til designinspiration.3 Kulturelle sonder er et værdifuldt supplement til de øvrige, førnævnte undersøgelsesmetoder. Kulturelle sonder går ud på at få brugerne til – på egen hånd – at fastholde aspekter af deres hverdag. Det gør man ved at give dem opgaver med relevante redskaber, som fx et spørge-skema, et engangskamera, en dagbog etc.

Oftest er sonden bygget op om to eller tre cen-trale spørgsmål eller opgaver, der relaterer sig til undersøgelsesfeltet.

Kulturelle sonder giver brugeren mulighed for at udtrykke sig nonverbalt ved hjælp af billeder og andet visuelt og skriftligt materiale. Målet med kulturelle sonder er at få følelser og sindstil-stande frem hos brugeren, altså det usagte. Kulturelle sonder bygger bro mellem dét bruge-ren siger, og dét brugeren gør. Kulturelle sonder er særligt gode i kontekster, hvor man, som undersøger, ikke har direkte adgang til at obser-vere brugeren, fx hjemme i brugerens private hjem, hvor han/hun uforstyrret kan udføre sin opgave. Kulturelle sonder er mindre velegnede til at blive gennemført på eksempelvis syge-huse, hvor hverdagen ofte er præget af travlhed og afbrydelser. Metoden kræver ro og tid til at brugeren kan reflektere over sin situation og sin opgave. Den bør derfor gennemføres på steder, der tager hensyn til dette.

1.1.1 mEtodEr016



designproces

indsigt

antroPologi:

antropologi betyder læren om mennesket. Feltet er opdelt i fysisk antropologi, der fokuse-rer på menneskets fysiske udvikling, samt kultur- eller socialantropologi, der søger at forstå menneskets adfærd og dets kulturelle og sociale system.

Kultur- eller socialantropologer studerer: • vores adfærd• hvordan vi skaber sociale koder og normer• hvordan vi skaber vores sociale system (sam-

fundet, organisationer, virksomheder, interes-segrupper etc.) og forandringer af dette.

Metoderne, der er udviklet til og anvendes in-denfor kultur- eller socialantropologien, kaldes for etnografi ske feltmetoder og omfatter inter-view med brugere og observation og aktivering af brugere.

foto:

en kulturel sonde, der indeholder et

éngangskamera og en dagbog til brugeren.

i dagbogen skriver brugeren om specifikke

oplevelser fra sin hverdag, som han/hun

dokumenterer med kameraet.

017



designproces

indsigt

foto: kulturel sonde brugt i et undervisningsforløb om offentlig madservice. sonden indeholder et engangskamera og et spørgeskema til brugeren. Brugeren skulle hver dag i fem dage tage et billede af sin morgenmad, frokost og aftensmad samt et billede af noget, der gør ham glad og et billede af noget, der irriterer ham omkring mad.

018



Kontakten med brugerne vægtes højt under hele designprocessen, men brugerinvolveringen top-per i starten og i slutningen af processen. Figuren viser, hvordan designprocessen balance-rer mellem at være ”inspireret af virkeligheden” og ”forankret i virkeligheden”, hvor brugerne henholdsvis giver inspiration og ”jordforbindel-se” til projektet.

Designprocessen har to toppunkter i brugerin-volveringen. De finder sted i indsigtsfasen, hvor man inddrager og undersøger brugernes tanker, idéer og følelser, og i implementeringsfasen, hvor man involverer brugerne i test og evalu-ering af projektet.

designproces

indsigt

designproces

indsigt

1.1.2 intEraktion mEd brugErnE

019



Når man har samlet en masse data og viden i indsigtsfasen, er det tid til at tage analyse- og fortolkningsbrillerne på for at identificere muligheder eller ”spor” at gå videre med. i denne ”mellemfase” kan man benytte følgende metoder: mønstergenkendelse, ”personas” og brugerrejser.

MønstergenkenDelse er en ”nede-fra-og-op” metode, hvor man tager udgangspunkt i bruge-rens udsagn og ens egne iagttagelser fra interviewene, for herefter at strukturere dem på tværs og finde mønstre i datamaterialet: Siger nogle af brugerne det samme? Omtaler de lignende oplevelser og problemstillinger? Mønstrene er med til at identificere udfordrin-ger, man kan udvikle idéer ud fra.

Personas er prototyper på brugere. personas fungerer som bindeled mellem analyse og idé-udvikling, da de konkretiserer komplekse data. Ved hjælp af idealiserede repræsentationer af nogle typiske træk ved brugerne skaber man en række prototyper; de såkaldte personas. personas bygger på den grundige research om og med brugerne, man har foretaget i indsigtsfasen.

foto: Billedet viser et mønster over, hvad plejepersonalet bærer i deres lommer af praksisnære arbejdsredskaber i relation til medicinhåndtering. fra et projekt om medicinhåndtering på kolding sygehus.

designproces

analyse og fortolkning

kap 1.2

anaLySE og fortoLkning

020



foto:

eksempel på en persona fra en workshop om

kroniske forløb set med patienternes øjne.

personaen beskriver en typisk kol-patients

baggrund og sygdomstilstand.

designproces


021



brugerreJser giver et visuelt overblik over de hændelser, myndigheder og personer, som en bruger har kontakt til, fx i forbindelse med en ambulant operation på et sygehus, og bruge-rens oplevelse af forløbet. Brugerrejser giver et samlet indblik i brugerens ”rejse” gennem

eksempelvis et ambulant forløb, med alt hvad det indebærer af tidsbestillinger, undersøgel-ser, henvisninger, samtaler, transport, opera-tion, genoptræning osv. Brugerrejser kan kaste lys over problemstillinger, man ikke anede ek-sisterede.

designproces


022



model: eksempel på en brugerrejse for en

bariatrisk patient på Bariatrisk center,

sydvestjysk sygehus i esbjerg.

designproces


023



arbejdet i indsigtsfasen og den efterfølgende analyse og fortolkning identifi cerer en række udfordringer og ”spor”, man kan gå videre med. Det gør man i konceptfasen, hvor man omsæt-ter den viden, man har fået, til holdbare og le-vedygtige ideer, der kan imødekomme udfor-dringerne.

Første etape i konceptfasen er idéudvikling. Her gælder det om at generere så mange ideer som muligt ud fra de retninger eller ”spor”, man har analyseret sig frem til. Herefter fi npudser og

visualiserer man de bedste idéer i fasens anden etape; konceptudviklingen. Visualiseringsred-skaberne er 2D skitser i form af tegninger, 3D modeller (også kaldet mock-ups) og fungerende prototyper. Visualiseringerne kan eksempelvis laves i papir, pap, fl amingo og træ. Det handler om at give koncepterne en troværdig form, der kan bruges i konceptfasens sidste fase; afprøv-ningen. Her præsenterer og tester man de/det visualiserede koncept med projektets interes-senter, fx producenter og brugere, med henblik på at justere og/eller forbedre det.

designproces

koncept

Man siger, at et billede siger mere end 1000 ord. Det samme gælder i designprocessen, hvor vi-sualiseringer er med til at give interessenterne en bedre forståelse af konceptet.

Konceptudvikling er således en proces, der skaber helhed i forhold til den klynge af idéer, man arbejder med i projektet.

foto: eksempler på 3d visualiseringer fra ync

projektet; mock-ups, der viser, hvordan et

specialdesignet låg forvandler en sodavandsdåse

til en billig og sikker kanylebeholder.

model: de forskellige trin i konceptfasen.

kap 1.3

konCEpt

024



designproces

koncept

025

DesignmetoDe i praksis


implementering omfatter fremstilling, pilottest med/hos brugerne og evaluering. pilottest og den efterfølgende evaluering skal sikre, at alt er i orden, inden servicen eller produktet bliver fremstillet, implementeret og markedsført.

Første del af implementeringsfasen består af fremstilling og efterfølgende pilottest med og eventuelt hos brugerne. Her afklarer man ende-ligt, om produktet/servicen fungerer efter hen-sigten. pilottesten efterfølges typisk af et møde med projektholder og en opsamlende rapport;

evaluering. Som tidligere nævnt forløber de-signprocessen sjældent linært. pilottesten kan muligvis afsløre nye problemer eller muligheder med produktet/servicen, som man bør undersø-ge nærmere. Det skal naturligvis forelægges for projektholder, hvilket man passende kan gøre i den opsamlende rapport.

på baggrund af rapporten vurderer man i sam-spil med projektholder, om projektet er klar til produktion og udrulning, eller om det kræver yderligere justering.

designproces

implementering

model: de forskellige trin i implementeringsfasen.

kap 1.4

impLEmEntEring

026



designproces

implementering

027



Du har nu fået indblik i de forskellige faser i designprocessen og hvilke metoder, du kan tage i brug for at udvikle en underbygget og so-lid service – eller ditto produkt. i det følgende får du indsigt i tre forskellige designcases, alle med relation til sundhedssektoren.

casene illustrerer designprocessen for produk-terne yellowone Needle cap (yNc) og Håndtryg og servicen Nutributler, der alle er udviklet af industriel designer Hân pham.

designproces

opsamling

kap 1.5

opSamLing

028



nutriButler

håndtryg

yellowone needle cap

case 1

case 2

case 3

optimering af ernÆringspleJe hos underernÆrede patienter på sønderBorg sygehus

nutriButler

case 01

nutriButlercase 1

030



nutriButler

case 01

problemet med underernærede patienter på de danske sygehuse har fået større opmærksom-hed i de senere år af følgende årsager:

• Mellem 20-50 % af patienterne på de danske sygehuse er underernærede ved indlæggel-sen. Mange af disse patienter oplever at blive yderligere underernærede under indlæggel-sen. Samtidigt – og paradoksalt – går 20-40 % af maden på sygehusene til spilde. Specielt ældre, medicinske patienter, der udgør ca. en tredjedel af alle indlagte patienter, er i risiko for at blive underernærede.4

• Der er bevis for, at en målrettet ernæringsind-sats forbedrer det kliniske forløb og giver et

mere effektivt behandlingsforløb for den en-kelte patient. ifølge Sundhedsstyrelsen kan en bedre ernæringspleje reducere indlæg-gesestiden for medicinske patienter med ca. 3,4 dage. Det svarer til en samlet reduktion i antallet af indlæggelsesdage på 6,7 % og et besparelsespotentiale på godt 143 millioner kroner om året for sygehusene.5

oPgaven i Nutributler-projektet var derfor at designe en service, der optimerer ernærings-plejen hos patienterne på Sønderborg Sygehus, lige fra spisesituationer til kostregistrering og ernæringscreening af patienterne. i det følgende er designprocessen for udviklin-gen af Nutributler vist fra start til slut.

case 1.1

baggrund og indSigt

031



ernæringscreening er et redskab, plejeperso-nalet anvender til at identificere patienter, for hvem sygdomsforløbet forværres, hvis ikke der gøres en målrettet indsats for at forbedre pa-tientens ernæringstilstand.

Den primære ernæringsscreening (og en even-tuel sekundær screening) identificerer nemt og hurtigt patienter, der er i ernæringsmæssig risiko, allerede ved indlæggelsen. resultatet af screeningen danner grundlag for udarbejdelsen af patientens behandlingsplan.

alle patienter bør, ifølge Sundhedsstyrelsen, ernæringsscreenes indenfor de første 24 timer af deres indlæggelse.6

Screeningen indebærer et screeningsskema med fire grundlæggende spørgsmål om patien-tens ernæringstilstand:

• Er patientens BMI (Body Mass Index) under 20,5?

• Har patienten tabt sig i løbet af de sidste tre måneder?

• Er patientens kostindtag faldet i den seneste uge?

• Lider patienten af svær sygdom?

Hvis patienten svarer ja til blot ét af spørgsmå-lene, skal plejepersonalet gå videre med en sekundær screening for at fastslå sværheds-graden af patientens ernæringstilstand. ud fra disse oplysninger sættes en ernærings-plejeplan i gang i patientens elektroniske patientjournal (epJ). et nyt screeningsskema udfyldes en gang om ugen, så længe patienten er indlagt.

nutriButler

case 01

”mellem 20-50 % af patienterne på de

danske sygehuse er underernærede ved

indlæggelsen”.

case 1.2

Hvad Er ErnæringSSCrEEning?

032



foto: skema til primær ernæringsscreening.

nutriButler

case 01

033



nutriButler

case 01

Designerens feltarbejde med interviews og del-tagerobservation viste, at sygehuspersonalet ikke prioriterer ernæringsscreening af patien-terne. Screeningen nedprioriteres i forhold til øvrig behandling og pleje. Selv i “rolige” perioder med få patienter og rigeligt personale, bliver patienterne ikke screenet tilstrækkeligt. Flere medarbejdere ved ikke, hvordan scree-ningskemaet skal bruges og patienterne har ikke overblik over, hvor meget mad, de har spist i løbet af deres indlæggelse – hvad de eksem-pelvis skal svare på i en sekundær screening. Desuden gav personalet udtryk for en mang-lende forståelse for, hvorfor ernæringsscree-ningen overhovedet skal foretages. Medar-bejderne havde eksempelvis aldrig oplevet en konsekvens af screeningerne. Med andre ord,

var der blandt medarbejderne frustration over, at screeningerne ikke førte til noget. Mange op-fattede derfor ernæringsscreening som spildt arbejde i en travl hverdag.

Deltagerobservationerne på Sønderborg Syge-hus viste, at:

• Ikke alle patienter bliver målt og vejet.• Indlæggelsessamtalen skrives ned to gange

– både i hånden og digitalt.• Ofte bliver den sekundære screening nedprio-

riteret eller helt droppet.• Kostregistrerings- og væskeskemaer er uover-

skuelige, tidskrævende, og forsvinder jævnligt fra patientens sengebord, hvor de opbevares.

• Sygehuset har et væsentligt madspild.

case 1.3

fELtarbEjdE

034



nutriButler

case 01

035



på baggrund af den teoretiske research, delta-gerobservationer og interview med brugere og eksperter 7 stod det klart, at hele arbejdsgan-gen omkring ernæringsscreeningen skulle gen-tænkes. grundstenen for Nutributler var lagt.

case 1.4

anaLySE- og fortoLkning

nutriButler

case 01

indSigtSfaSEn afSLørEdE En rækkE barriErEr for En SyStEmatiSk ErnæringSSCrEEning af patiEntErnE:

Fra ledelsen opfordrer vi hele tiden vores medarbejdere til at gøre det, men vi ved ikke, hvad formålet er.

Vi gør det, men vi ved ikke, om det har en målbar effekt, for det kan vi ikke se nogen steder.

036



Hvad er formålet, når patienten ikke er alvorligt syg og eventuelt kun er indlagt i kort tid - og normalt er sund og rask?

Man tror, at en anden gør det.

Ingen ledig computer.

Redskabet/skabelonen er uoverskuelig.

Sløseri, travlhed.

Der står alt for meget i ernæringsscreeningsskemaet. Der skal kun stå det, som er relevant. Lige nu står der alt for mange ting. Vi bliver helt stressede af alt det, vi skal forholde os til!

Prioritering af opgaver.

nutriButler

case 01

037



patienten har det dårligt. ikke alle patienter er i stand til at stå eller sidde på en vægt pga. sygdom og fysik.

plejepersonalet har ofte brug for en portør eller en medhjælper til at veje og måle patienten. Det kræver koordinering og dermed ekstra tid.

Vægten skal transporteres fra gangen og ind på stuen og målebåndet skal findes frem. Det betyder ekstra procedurer.

Bliver patienten indlagt sent på aftenen eller om natten, skåner personalet ofte patienten og de får ikke fuldt op vejningen dagen efter.

nutriButler

case 01

case 1.4.1 patiEntErnE bLivEr ikkE aLtid måLt og vEjEt fordi:038



case 1.4.2 SEkundær SCrEEning nEdprioritErES ELLEr droppES HELt fordi:

Sekundær screening udløser en række handlinger, som plejepersonalet skal bruge ekstra tid på og som de ikke kan se formålet med.

Der er ingen klare retningslinjer. Fx må plejepersonalet gætte sig frem, når de skal vurdere scoring ved flere af punkterne.

nutriButler

case 01

039



nutriButler

case 01

case 1.4.3 pErSonaLEt udførEr dobbELtarbEjdE på grund af mangLEndE tEkniSk udStyr.

Data fra indlæggelsessamtalen og den primære screening bliver skrevet på et tilfældigt ark, som plejepersonalet lige har ved hånden - og som efterfølgende gemmes ned i lommen.

Senere skal arket tages op af lommen og dataerne overføres til cosmic epJ.

040



• Kostregistreringskemaet er ikke skræddesyet til de enkelte afdelinger. på skemaet er anført ting, som ikke er relevante for alle afdelinger. cellerne er tætte og kompakte, læsbarheden forringet og man kommer let til at sætte kryds de forkerte steder.

• De angivne mængder/enheder på skemaet stemmer ikke overens med den kost, som bli-ver serveret for patienten.

• Nattevagten bruger tid på at lægge energi- og proteintal sammen, for derefter at overføre dem til cosmic epJ.

• Skemaet forsvinder, fordi det ligger løst på pa-tientens sengebord.

nutriButler

case 01

case 1.4.4 koStrEgiStrEringSSkEmaEr Er uovErSkuELigE, tidSkrævEndE – og dE forSvindEr!

041



nutriButler

case 01

042



case 1.4.5 madSpiLd opStår på grund af:

• Patienten får den forkerte kosttype. Fx får flere ældre patienter serveret smørre-brødsmadder - på trods af, at de ikke er i stand til at tygge og synke maden.

• Flere patienter kan ikke skære maden. De har problemer med at håndtere kniv og gaffel. Derfor opgiver de at spise maden.

• Mangel på appetit.

• Patienten får, som alternativ, suppe fra afdelingskøkkenet.

• Patienten får proteindrik som kompensation for de tabte måltider.

nutriButler

case 01

043



indsigtsfasen og den efterfølgende analyse vi-ste, at hele arbejdsgangen omkring ernærings-screening bør revideres – ikke blot de enkelte elementer i processen. Derfor lød problemstil-lingen:

• Hvordan kan vi optimere og effektivisere hele arbejdsgangen omkring ernæringsscreening?

• Hvordan kan vi mindske mængden af mad-spild?

nutriButler

case 01

case 1.5

konkLuSion på anaLySEn

foto:

konklusionen på analysen viste, at det fysiske

ernæringsskema skal væk og erstattes af

automatiske/digitale løsninger.

044



nutriButler

case 01

045



Konceptet tager udgangspunkt i, at der som mi-nimum er behov for tre oplysninger om patien-tens ernæringstilstand:

- Vægt- Højde- Kosttype (fast eller flydende kost)

Med disse oplysninger er det muligt at bestem-me patientens BMi og dermed fastslå dennes umiddelbare ernæringstilstand. Ved samtidig at bestemme hvilken kosttype – fast eller fly-dende kost – patienten er i stand til at indtage, vil det være muligt at nedbringe mængden af madspild under patientens indlæggelse.

nutriButler

case 01

“det giver først mening at tale om ernæring, når vi ved, at patienterne faktisk spiser maden - og at vi kan se det på vægten.”

gitte Breum, cheføkonoma, glostrup Hospital

foto: idéerne bliver til koncepter.

case 1.6

konCEpt

046



nutriButler

case 01

047



Suppe, tak!

Smørebrød, gratin, suppe, bla bla...

52 kg168 cmBMi = 18

patienten ankommer til sygehuset. personalet vurderer og fastslår pa-tientens kosttype.

patienten kommer på afdelingen og bliver lagt i seng. personalet indtaster indlæggelsessamtalen direkte i epJ.

patienten bliver automatisk målt og vejet af Nutributler-sengen. Dataerne indtastes og patientens BMi udregnes automatisk.

nutriButler

case 01

illustrationen nedenfor viser, hvad servicen Nutributler indbefatter. Konceptet omfatter både en revidering af arbejdsgangen omkring ernæringsscreening og et produkt; en særlig seng, der vejer patienten, indeholder målein-strument til at fastslå patientens højde og som

kommunikerer med den elektroniske patient-journal, epJ, og sygehusets køkken. en skærm på Nutributler-sengen viser løbende patientens ernæringstilstand, så plejepersonalet let kan få et overblik over den – og hurtigt gribe ind, hvis tilstanden forværres.

case 1.6.1 optimErEt og EffEktiv ErnæringSSCrEEning – nutributLEr048



personalet indtaster kosttypen digitalt.

Besked om kosttypen går direkte til køkkenet.

grafer viser patientens ernæringsudvikling i forhold til vægt og BMi.

trE dagE SEnErE...

Ny patient: Suppe

nutriButler

case 01

049



52 kg168 cmBMI = 18

SEngEn- måler og vejer automatisk- monitorerer vægt- er udviklet til at koble på epJ-systemet

digitaL indtaStning- al kommunikation er online, gemt og dokumenteret

væk mEd koStSCrEEningSkEmaEt- færre procedurer /mindre papirarbejde og mindre stress

nutriButler

case 01

case 1.7

nutributLEr

050



outcome: • Effektiv kvalitetsovervågning af

patienternes ernæringsudvikling.• Mindre risiko for fejl. • Mindre madspild.• Mere tid til pleje af og omsorg for

patienterne.

nutriButler

case 01

051



nutributLErnutriButler

case 01

skærm der ”taler” med epJ og køkken.

måleenhed der måler

patientens højde.

seng med indbygget vægt, som vejer patienten.

052



på nuværende tidspunkt gennemgår Nutribut-ler en pilottest på den medicinske afdeling på Sønderborg Sygehus.

nutriButler

case 01

case 1.7.1 impLEmEntEring

053



en personBåret spritdispenser til sygehuspersonale

case 02

håndtryg

håndtrygcase 2

054



case 02

håndtryg

Mindre end halvdelen af personalet på de dan-ske sygehuse udfører korrekt håndhygiejne. De udgør derfor en sundhedsrisiko for patien-terne. Hvert år får 100.000 patienter, eller hvad der svarer til hver tiende indlagt patient, infektioner i forbindelse med en indlæggelse på et dansk sygehus. på verdensplan pådrager 1.4 mio. mennesker sig dagligt en infektion på et hospital pga. dårlig håndhygiejne.8 De mange infektioner koster de danske sygehuse 1,1 mia. kr. i ekstraudgifter om året. Det tal kan halve-res, hvis håndhygiejnen forbedres, oplyser pa-tientsikkert Sygehus.9

Dårlig håndhygiejne koster ikke kun kroner. Den koster også patientliv. Det viser en analyseforetaget af specialist i sundhedsøkonomi, professor Kjeld Møller pedersen fra Syddansk universitet. analysen afslører, at 2.800 patienter hvert år dør som følge af såkaldte ”utilsigtede hændelser”. 40 % af disse dødsfald kan undgås

ved, at man tager en række relativt simple for-anstaltninger; fx at udføre bedre håndhygiejne og god klinisk praksis.10 Med andre ord sikre, at personale, patienter og pårørende vasker og/eller spritter hænder og at behandlingen af patienterne sker efter de bedste og nyeste retningslinjer.

god håndhygiejne er en veldokumenteret og effektiv måde at forebygge smittespredning på.trods en målrettet indsats og gentagne kampag-ner gennem en årrække, er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af infektioner på de danske sygehuse. antallet af nye tilfælde af MrSa11 er derimod steget markant siden 2003 på både sygehuse og i lægepraksisser.12

alle nyere undersøgelser viser, at ca. halvdelen af læger og sygeplejersker på intensivafdelinger ikke vasker hænder i situationer, hvor håndvask eller hånddesinfektion er påkrævet.13

case 2.1

baggrund og indSigt

055



case 02

håndtryg

projektet Håndtryg har som mål at forbedre håndhygiejnen på de danske sygehuse ved at give personale, patienter og pårørende bedre betingelser for rutinemæssigt at bruge håndsprit til hånddesinfektion.

Det primære formål med Håndtryg er at fore-bygge, begrænse og bekæmpe dårlig håndhygi-ejne. projektet skal resultere i et produkt, som hospitalspersonalet kan bære på kroppen. Det skal være let og intuitivt at benytte, og altså ikke medføre afbrydelser i arbejdsprocedurer eller ekstra tidsforbrug.

Det er ligeledes hensigten, at produktet skal kunne bruges af patienter og pårørende og på den måde være med til at sikre bedre håndhygi-ejne på sygehusene.

Håndtryg skal fremme brugen af håndsprit hos sygehuspersonale, patienter og pårørende, så

alle kan føle sig trygge på de danske sygehuse – og ikke mindst kan (og tør!) hilse på hinanden med et godt håndtryk. i de seneste år har der løbende været debat om, hvorvidt sundheds-personalet skal give patienter og pårørende hånd, når de hilser på hinanden, eller ikke. en ”uhåndgribelig” hilsen er med til at mindske smitterisikoen på sygehusene. en positiv følge, logisk set. Men samtidig er det også en ærgerlig tendens. Vores samfund er bygget op om et hu-manistisk menneskesyn, hvor et godt håndtryk er udtryk for gensidig anerkendelse og respekt mellem mennesker – i dette tilfælde sundheds-personale og patienter og pårørende. en hilsen uden hånd er – ja – uhåndgribelig. Den fremmer nok smitterisikoen, men ikke den mellemmen-neskelige relation.

projekt Håndtryg er støttet af trygFonden for en 3-årig periode.

case 2.2

opgavEn

056



case 02

håndtryg

057



case 2.2.1 antaLLEt af nyE mrSa-patiEntEr StigEr …case 02

håndtryg

HVIDOVRE

AMAGER

BISPEBJERG

FREDERIKSBERG

PRAKSIS

HAMLET

BORNHOLM

100

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

10

0

20

30

40

50

60

70

80

90

model: figuren viser, at antallet af nye mrsa-patienter stiger

til trods for flere stationer med hånddesinfektion og adgang

til håndvaske på hospitalerne samt i almen lægepraksis.

kilde: odense universitetshospital, 2008.

ant

al p

atie

nter

med

Mr

Sa

058



case 02

håndtryg

Håndtryg tager udgangspunktet i neonatalaf-snit l56 og mor/barn afsnit l52 på glostrup Sygehus.14 Her ønsker man at stramme op på håndhygiejnen både hos personale, forældre og besøgende (voksne og børn), fordi man på afde-lingen oplever tilbagevendende problemer med MrSa. al forskning viser, at spredningen af MrSa kan forhindres med omhyggelig håndhygiejne.

case 2.3

rammEn om Håndtryg

Derfor efterlyser glostrup Sygehus/Herlev Hospital en designløsning, der kan komme problemet til livs. Statens Serum institut pe-ger desuden på, at andre børneafdelinger i Danmark har samme tilbagevendende proble-mer med MrSa.15 Håndtryg har altså ikke blot lokalt potentiale, men i høj grad også nationalt potentiale.

059



case 02

håndtryg

personalet på glostrup Sygehus/Herlev Ho-spital er veluddannet i korrekt håndhygiejne og har adgang til håndvaske og desinfektions-midler stort set overalt på hospitalet; på gange, stuer, toiletter, arbejdsstationer osv. problemet er at få håndvask/hånddesinfektion gennem-ført hver gang, det er påkrævet, fx før og efter at personalet tilser én patient og går videre til den næste. Manglende tid og rutine bliver ofte fremhævet som de væsentligste faktorer for utilstrækkelig håndhygiejne.16

en kombination af teoretisk research og ob-servationer foretaget af designeren viste, at de fysiske rammer skal være optimale for at opnå tilstrækkelig håndhygiejne. Håndspritten bør

være der, hvor den skal bruges. Men selvom man tager højde for placeringen i de fysiske rammer, løser det ikke problemet. Sygehus- personalet opbygger nemlig som regel deres rutiner ud fra de rammer, de færdes i til dagligt. Det går i særdeleshed ud over håndhygiejnen, for i tilfælde af ”udlån” af personale eller vika-riering på en anden afdeling eller et andet hospital, bliver personalet bragt ud af deres faste rutine omkring håndhygiejne. Det betyder, at de skal bruge ekstra tid på at lede efter en håndvask eller et desinficeringsmiddel. i de situationer får personalet i særlig grad ikke udført tilstrækkelig håndhygiejne i løbet af en arbejdsdag.

case 2.4

rESEarCH og dELtagErobSErvation

060



case 02

håndtryg

foto: Billeder fra feltarbejdet.

061



case 02

håndtryg

Deltagerobservationerne foregik på neonatalaf-snittet og mor/barn afsnittet på glostrup Syge-hus i slutningen af 2009.

Når man kommer ind på de to afdelinger, får man straks en fornemmelse af, at her hyggeligt at være. Overalt på døre, vinduer og vægge er fine dekorationer, der appellerer til både voksne og børn. Omgivelserne minder meget om en vuggestue. Hånddesinfektion er placeret flere steder, men er svære at få øjne på, da de ”druk-ner” i de farverige vægdekorationer. Flere steder ser man spritflasker uden etiketter, hvilket gør det svært for udefrakommende (fx patienter og pårørende) at bruge dem, fordi de ikke kan se, hvad flasken indeholder og hvad den skal bru-ges til. Det skaber en ubevidst utryghed blandt de personer, som ikke er en del af det sund-hedsfaglige personale.

”Midt i travlheden er det ikke motiverende at skulle lede efter en håndvask eller desinfektion, som ikke ligger på ens rute.” niels højby,

dr. med., rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi.

062



case 02

håndtryg

foto: Billedet viser en stationær

hånddesinfektion med en uheldig placering lige

oveni en vægdekoration.

063



case 02

håndtryg

064



case 02

håndtryg

065



foto: opslag og billeder fra researchmappen.

mærkaterne med de røde hænder har afdelingen

- i den bedste mening - sat op for at gøre

medarbejderne opmærksomme på, at de skal vaske

hænder. mærkaterne bliver dog ofte misforstået

og skaber utryghed. røde skilte er fx typisk

advarsels- eller fareskilte.

på akutmodtagelsen på neonatalafsnittet fin-des forskellige arbejdsstationer, men ingen af dem har hånddesinfektion indenfor rækkevidde. placeringen af håndvask og desinfektion i rummet er så utilgængelig, at personalet har valgt at kreere deres egen løsning ved at stille flere spritflasker (alle med åbne låg) på en rullevogn midt i rummet. på den måde har de alle kort afstand til håndspritten i akutsitua-tioner. Men det konstateres, at heller ikke den løsning sikrer, at hænderne bliver sprittet af hver gang. tid – eller mangel på samme – bliver nævnt som den vigtigste faktor i den sammen-hæng.

case 02

håndtryg

066



case 02

håndtryg

067



case 02

håndtryg

068



på afdelingerne findes også små spritflasker, som personalet kan have i lommen som et supplement til håndvasken og de stationære desinfektions-stationer. Men de bliver ikke brugt. SOSu assistenten tina, der har arbejdet på sygehuset i tyve år, forklarer hvorfor:

”Det tager for lang tid og for mange procedurer. Først skal den fiskes op af lommen, så skal den åbnes, så presser man lige en klat gel ud i hånden. aner ikke hvor meget det er. Nogle gange når det at tørre indenfor få sekunder og andre gange er det helt oppe i nærheden af 45 sekunder. Så kommer jeg til at tørre resten af i bukserne, hvis jeg skal handle i en akut situation. Men lige inden indgnidningen, skal man jo sørge for at få lukket låget på flasken, og her sker det tit, at man får gelen tværet ud på selve flasken, taber den på gulvet, op igen og så ned i lommen.” tina, sosu assistent

20 års erfaring på sygehuset.

case 02

håndtryg

069



foto: det fysiske arbejdsmiljø understøtter ikke

personalets rutiner og arbejdsgange. Billederne

viser, hvordan man har sat sprit og sæbe op ved

håndvasken to forskellige steder – spejlvendt.

flere medarbejdere har oplevet at vaske hænder

med sprit og vand i stedet for med sæbe og vand.

Konklusion på feltarbejdet blev, at det fysiske arbejdsmiljø ikke fremmer brugen af håndsprit og bevidstheden omkring håndhygiejne. ram-merne understøtter ikke personalets rutiner og arbejdsgange. Der er for mange hjemmestrik-kede løsninger, som kun de enkelte afdelinger kan afkode. problemet kommer for alvor frem i lyset, når der er vikarer på afdelingerne; de bru-ger megen tid på at lede efter en håndvask og/eller håndsprit.

model: modellen fra staten serums institut

demonstrerer, at det tager 30 sekunder for læge

a at spritte sine hænder, hvis han/hun har en

håndsprit på sig. det tager derimod dobbelt

så lang tid - 60 sekunder - for læge B at

lokalisere en hånddesinfektionsstation og vaske/

og eller spritte sine hænder.

case 02

håndtryg

070



case 02

håndtryg

071



case 02

håndtryg

072



foto: de fleste eksisterende

disinficeringsdispensere ligner hinanden, men de

er ikke skabt med udgangspunkt i brugernes behov

og arbejdsgange.

case 02

håndtryg

på afdelingerne er opfattelsen generelt, at hånd-hygiejne optager megen tid i en travl hverdag. Der er gennem årene udviklet fl ere typer krops-bårne desinfi ceringsenheder til sygehusperso-nale. Dog er ingen af de eksisterende produkter designet med brugeren i centrum. Mange af dem er faktisk slet ikke designede. De er omstæn-delige at bruge og tager ikke højde for bruge-rens daglige arbejdsgang og behov. Derfor ender disse produkter typisk bagest i skabet og bliver ikke brugt. yderligere er der en generel opfat-telse af, at håndhygiejne tager tid at udføre i en travl hverdag.

073



case 02

håndtryg

alle de nuværende produkter ligner hinanden og kræver to hænder at betjene. et fælles pro-blem for dem er, at man som bruger ikke kan se, hvor stor en mængde sprit/gel, man trykker ud i hænderne. Staten Serums institut anbefaler en dosis på 2-5 ml for effektiv hånddesinfek-tion. Bruger man mindre, er der tale om falsk tryghed, fordi man ikke har udført korrekt hånd-hygiejne. Bruger man for meget, vil spritten eller gelen ikke nå at tørre inden for de 15-20 sekunder, som Statens Serum institut anbe-faler som tørretid – og som personalet har tid og tålmodighed til at vente på! (jf. tidligere ud-sagn fra SOSu assistenten tina). Det betyder, at personalet, som tina fortæller, tørrer de sidste rester af i bukserne og dermed ubevidst udfører ukorrekt håndhygiejne.

model: diagrammet viser, hvor lang tid det tager

at vaske/spritte hænderne ved de forskellige

procedurer ud af en time i en 8 timersvagt.17

Beregningerne er foretaget af hans Jørn kolmos,

prof. overlæge, dr. med., klinisk mikrobiologisk

afd., ouh.

074



Med udgangspunkt i den opnåede viden fra indsigtsfasen blev konklusionen, at den bed-ste løsning på problemet er at designe en håndspritenhed, som sygehuspersonalet altid kan have med sig. på den måde bliver de helt uafhængige af de fysiske rammer, fleksibilite-ten optimeres, der spares tid og medarbejder-ne kan, så at sige, tage deres rutiner omkring håndhygiejne med sig. løsningen skal ses som et supplement til håndvasken og de stationære, vægmonterede desinfektionssystemer.

case 2.5


case 02

håndtryg

075



analysen ledte videre til konceptfasen, hvor før-ste skridt var idéudvikling. Denne fase resulte-rede, i første omgang, i otte koncepter. Koncep-terne blev udviklet ud fra en række parametre, opstillet med udgangspunkt i den viden, der blev indhentet i indsigtsfasen:

case 2.6

konCEpt

case 02

håndtryg

076



BRUGERVENLIGMONTERINGSVENLIG

POSITIV

ATTRÅVÆRDIG

SYNLIGHED

FEED BACK FUNKTION

MÅL

Dispenser skal være enhåndsbetjent og indgå naturligt i de daglige rutiner - også i pressede situationer

Dispenser skal kunne monteres i forlomme uden at falde af, eller være til gene i det daglige arbejde

Dispenser skal have et udseende som giver brugerne lyst til at eje og anvende den

Dispenser skal - som modvægt til hygiejnepoliti - opleves som en positiv og effektiv løsning på et tabubelagt problem

Dispenser skal minde om sin tilstedeværelse og få brugeren til at refl ektere over sit forbrug

Dispenser skal give brugeren status og signalere at han/hun har en høj hygiejne standard

ØKONOMIDispenser skal kunne betale sig på sigt

case 02

håndtryg

case 2.6.1 paramEtrE

077



Derudover opstillede designeren en række spørgsmål, som koncepterne skulle tage højde for og/eller løse:

2. PROBLEMBEHANDLINGIDEUDVIKLINGSFASE - 5 X HVORFOR - GME/12.4.2010

Fordi de eksisterende

personlige dispensere

ikke er brugervenlige

Fordi de er besværlige

at bruge

Fordi man skal bruge

to hænder

Fordi det tager for

lang tid

Fordi personalet

oplever, at de har

travlt

Fordi de eksisterende

personlige dispensere

ikke er funktionelle

Fordi der er brugt en

standard flaske

Fordi de ikke kan

sættes fast

Fordi den ligger løst i

lommen

Fordi man kan glemme

den og den kan falde

ud af lommen

Fordi det er svært

at italesætte hygiejne

blandt plejepersonalet

Fordi det er skamfuldt

at erkende, at vi kan

være en del af

problemet

Fordi det er angstpro-

vokerende at

indrømme, at vi begår

fejl

Fordi vi er bange for

at blive fordømt og

udstødt af fællesskabet

Fordi indgroede

rutiner og vaner er

svære at ændre

Fordi det ikke er for-

bundet med prestige

at opretholde en god

håndhygiejne

Fordi det ikke er

synligt, når vi gør os

umage med

håndhygiejnen

Fordi effekten ikke

umiddelbart kan måles

Fordi vi ikke har

metoder, der kan

visualisere effekten af

handlingen

Fordi ingen har tænkt i

de baner

Fordi vi er tilbøjelige

til at prioritere efter,

hvad vi oplever som

relevant

Fordi vi skærer alt

unødvendigt fra, når

vi skal løse opgaver

under stress

Fordi konskevensen

af dårlig håndhygi-

ejne ikke er relevant

i forhold til en akut

situation

Fordi vi har brug for at

fokusere for at undgå

fejl

Fordi vi vil spare tid og

redde liv

MÅL/PROBLEM HVORFOR HVORFOR HVORFOR HVORFOR HVORFOR

Brugervenlighed(produkt/metode)

Funktionalitet(middel/miljø)

Tabu(menneske/ledelse)

Rutiner(menneske)

Prestige(menneske)

Relevans(menneske)

Fordi det er et per-

sonligt angreb at blive

beskyldt for dårlig

håndhygejne

Fordi de nye rutiner

forstyrrer og er

tidskrævende at ind-

føre

Fordi nye rutiner

kræver, at vi tænker os

om

Fordi vi skal vænne os

til at gøre ting på en

ny måde

Fordi de gamle vaner

sidder på rygraden

case 02

håndtryg

078



foto: de første spæde idéer og tanker omkring

den kropsbårne håndhygiejneløsning.

case 02

håndtryg

079



Spørgsmålene berørte bl.a. faktorer omkring dét, at løsningen skulle være personbåret. i den sammenhæng var det derfor naturligt at undersøge sundhedspersonalets kitler, og især lommerne heri. Hvad og hvilke ting går de rundt med? Hvilken signalværdi har de forskellige ting/redskaber? Over for hvem ønsker de at vise deres identitet? Hvordan skal den nye hånd-hygiejneløsning integreres i den eksisterende kontekst osv.?

Disse førnævnte parametre og spørgsmål var ”basen” i den udvælgelsesproces, der fulgte, hvor de otte koncepter blev kogt ned til fi re og til sidst til det endelige koncept.18

i konceptfasen gennemgik koncepterne også en afprøvning; et fokusgruppeinterview der satte spot på brugernes emotionelle værdier i forhold til de ønsker og behov, de havde til slutproduk-tet. Her gav sundhedspersonalet feedback på løse 3D skitser i form af modeller og funktions-prototyper.

foto: hvad har sundhedspersonalet i deres lommer?

case 02

håndtryg

080



foto: indsigter fra fokusgruppeinterviewet.

case 02

håndtryg

081



efter konceptfasen fulgte udvælgelsen, hvor designeren valgte den bedste løsning til frem-stilling. produktet er sidenhen blevet afprøvet med fokusgrupper bestående af personale fra Herlev Hospital, fulgt af en anerkendt hånd-hygiejneekspert fra Staten Serums institut. projektet er i skrivende stund under snarlig udrulning.

af hensyn til de involverede parter i projektet og forhold omkring designrettigheder og patent er det desværre ikke muligt ikke vise det endelige produkt.

case 02

håndtryg

case 2.7

impLEmEntEring

082



case 02

håndtryg

083




case 03

yellowone needle capcase 3

en kanyleBeholder til sundhedspersonale i ulandetil sundhedspersonale

084




case 03

Hvert år foretages mere end 16 mia. injektioner på verdensplan. Mere end 50 % af alle injek-tioner i ulande er usikre pga. genbrug af nåle. I nogle ulande er tallet helt oppe på 70 %. Det står derfor højt på verdenssundhedsorganisa-tionen wHO’s prioriteringsliste at gøre verdens-samfundet opmærksom på problemet.19

på verdensplan er genbrug af brugte kanyler uden sterilisering hvert år årsag til omkring 260.000 hiv-infektioner, 21 mio. hepatitis B in-fektioner og 2 mio. hepatitis c infektioner. Det fører til 1.3 mio. dødsfald og de medicinske om-kostninger, der følger i kølvandet af de inficere-de kanyler, løber op i over 6 mia. DKK om året.20

wHO og patH21 anbefaler, at man adskiller nål og sprøjte straks efter brug, dels for at isolere den brugte nål – til større sikkerhed for per-

smittet med livstruende sygdomme som hiv og hepatitis B og c.23

Forekomsten af stikulykker blandt læger og ki-rurger er også undersøgt i en række studier. en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at lægerne i gennemsnit bliver udsat for tre stikskader om året. For organkirurger er hyppigheden 8,5 stikskader årligt pr. læge. Kun 3,5 % af alle stikulykker bliver anmeldt til sygehusenes sikkerhedsorganisation.24

en stikskade har store omkostninger, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. en stik-skade koster mellem 5.000-15.000 kr. i arbejds-tid, vaccinationer, administration, osv.25

sonalet – og dels for at minimere mængden af klinisk risikoaffald. undersøgelser viser dog, at ca. 50 % af alle stikskader sker, når nålen ad-skilles fra sprøjten og når de skarpe genstande efterfølgende transporteres til deponerings-pladsen.22

i Danmark har vi ikke problemer med genbrug af kanyler, men stikskader forekommer imidler-tid hyppigt i alle sundhedsfaglige grupper. ifølge tal fra Dansk Sygeplejeråd bliver ca. 3.800 ba-sissygeplejersker hvert år udsat for en eller fle-re stikskader på deres arbejdsplads. For to ud af tre sker stikulykken via urent operationsud-styr som kanyler og skalpeller. ulykkerne sker primært, når nålen adskilles fra sprøjten. Det vil sige, at 2.600 sygeplejersker hvert år bliver stukket, skåret eller snittet med beskidt udstyr, med dertilhørende risiko - og frygt! - for at være

case 3.1

baggrund

085



Den teoretiske research og en del af feltarbej-det blev foretaget af designeren i Danmark. Feltarbejdet i ulandene (observationer og inter-views) blev udført af læge annelie ginzel, M.D. ob., gyn., fra læger uden grænser. annelie gin-zel var under feltarbejdet udsendt medarbej-der for FN’s observatørkorps inden for sundhed og miljø i ulande. Dialogen med annelie ginzel var tæt gennem hele projektet, hvor designe-ren løbende gav hende spørgsmål og forhold at undersøge med brugerne, dvs. sundhedsperso-nale i ulande. annelie ginzel var udsendt i flere omgange, mens projektet stod på, og kunne derfor fremskaffe de friske dokumentationer, der var nødvendige for at få den rette indsigt i problemstillingen.

på baggrund af teoretisk research og observa-tioner fra felten viste det sig, at brugte nåle og

sprøjter har en værdi i ulandene. Fattige men-nesker, og især børn, skaffer sig indtægt og mad ved at sælge de brugte sprøjter og kanyler videre til bl.a. sundhedsklinikker og stofmisbrugere. Sprøjter og kanyler ligger frit på lossepladser eller under vinduerne på klinikker og hospita-ler, hvor de bliver smidt ud efter brug. Nåle og sprøjter kan således frit samles op, pakkes om og stikkes i den næste arm. Det er både farligt for samlerne, og for de personer, der bliver stuk-ket med brugte og måske inficerede sprøjter. De fleste samlere og sundhedsmedarbejdere ved dog ikke, hvor farlige de brugte kanyler og sprøjter er. at skaffe sig af med brugte nåle og sprøjter i denne del af verden er derfor et kæmpe problem, da de udgør en indtægtskilde for den fattige befolkning, der samtidig ikke er klar over den store risiko for at blive smittet med en livs-truende sygdom.

case 3.2

rESEarCH og fELtobSErvation


case 03

086



foto: fattige børn og

voksne samler brugte

nåle og sprøjter ind med

videresalg for øje.

klinikker og hospitaler

skaffer sig af med deres

kliniske risikoaffald i

store åbne papkasser på

lokale lossepladser.


case 03

087



”until now, no satisfactory solution – safe, easy to use, and cheap or easy to produce – has been found for the disposal of sharps in health posts in developing countries. and the problem is still growing”. kilde: læger uden grænser 26


case 03

088




case 03

indsigtsfasens teoretiske research og feltarbej-de afslørede, at løsningen må være en universal kanylebeholder, der er sikker og nem at betjene for sundhedspersonalet – uanset nationalitet og kulturel baggrund.

Hele problematikken omkring genbrug af nåle handler om at fi nde kernen i problemstillingen, dvs. at undgå at kanyler og sprøjter bliver sam-let op på lossepladser o.l. og derfra starter den svært sundhedsfarlige cirkel.

case 3.3


089



læger uden grænser ønsker en kanylebeholder, som er sikker, nem at bruge, billig og tilgængelig i ulandene. i den sammenhæng viser genanven-delse af sodavandsdåser sig som en potentiel mulighed.

Hvert år produceres 277 mia. aluminiumsdå-ser til drikkevarer på verdensplan. afrika alene står for ca. 10 % af forbruget af dåser.27 Det re-lativt høje tal skyldes bl.a., at der på kontinen-tet flere steder er mangel på rent drikkevand.

case 3.4

konCEpt

af sikkerhedsmæssige årsager er især turister tilbøjelige til at drikke væske fra dåser frem for af vandflasker. Det er nemlig muligt at snyde med forseglingen på en vandflaske. på den måde kan man tappe urent drikkevand i flasken og sælge den videre. Sodavandsdåser kan man imidlertid ikke snyde med. Det store forbrug af sodavandsdåser betyder, at det i den grad flyder med dåser i ulandene – også fordi der i mange af disse lande endnu ikke eksisterer et retursystem, som vi kender det i Danmark.


case 03

090




case 03

091



figur: eksempel på en ”sharps pit”,

som who, path og læger uden grænser

bl.a. anlægger og anvender ved

sundhedsklinikker og hospitaler

i ulande til deponi af skærende,

stikkende og smittefarligt klinisk

risikoaffald.

foto: dåsernes volumen og egenskaber undersøges

i forhold til eksisterende kanylebeholdere.

case 3.4.1 fordELEn vEd SodavandSdåSEr

Sodavandsdåser er et tilgængeligt og gratis materiale, der rummer mange fordele og mulig-heder. Fx har en dåse samme højde og næsten samme volumen som de eksisterende kanyle-beholdere, vi anvender i den vestlige verden.

Dåserne er altså allerede der, hvor de skal bru-ges. på den måde bliver produktet billigt og konkurrencedygtigt i forhold til lignende, ek-sisterende produkter. Dåsen kan også modstå punktering. Den lækker ikke og kan smides i en såkaldt ”sharps pit”, når den er fyldt op og skal deponeres.


case 03

092




case 03

093



idéen med at anvende sodavandsdåsen som grundlag for en ny kanylebeholder, er inspireret af annelie ginzels egne oplevelser og erfarin-ger: Hun bruger nemlig selv sodavandsdåser til opbevaring af brugte nåle, når hun er på pa-tientvisit ude på den afrikanske savanne. Her tager hun altid et par sodavandsdåser med til sig selv. Når de er tømt, kommer hun de brugte nåle i dåserne. Det er en praktisk, men også meget risikabel måde at opbevare brugte nåle på – og det kan gå grueligt galt, hvis hun ikke er meget forsigtig. adskillelse af nål og sprøjte sker med de bare hænder, hvorefter nålen bliver puttet ned i den tomme dåse. For at sikre sig at nålene ikke ryger ud igen, dækker annelie ginzel hullet i dåsen med andet affald, i form

af papir, gage e.l., inden hun tager dåsen med tilbage til klinikken for at smide den ned i en ”sharps pit”.

Som tidligere nævnt sker ca. halvdelen af alle stikulykker, når nål og sprøjte skilles fra hin-anden og når de brugte nåle transporteres til deponering, enten i form af nedgravning eller forbrænding. Design af en løsning, der tager hånd om netop dette problem, vil derfor redu-cere antallet af stikulykker væsentligt.

udgangspunktet for konceptudviklingen lød derfor: Hvordan kan en sodavandsdåse for-vandles til en sikker, billig og effektiv kanylebe-holder?

foto: de første undersøgelser af produktets

placering i forskellige arbejdssituationer.

case 3.4.2 idéudvikLing


case 03

094



illustration: tidlig ”forvandling” af

sodavandsdåsen til kanylebeholder.


case 03

095



case 3.4.3 dE førStE SkitSEr af forvandLingEn af dåSEr tiL kanyLEbEHoLdEr


case 03

096




case 03

097




case 03

098



case 3.4.4 Hvordan SkaL produktEt fungErE?


case 03

099



case 3.4.5 Hvordan kan man fX SE, at bEHoLdErEn Er fyLdt op?


case 03

100




case 03

101



yNc skal anvendes af mange forskellige bru-gere med lige så forskellig nationalitet og kul-turel baggrund. Det var derfor vigtigt, at skabe et grafisk udtryk, der var til at forstå for folk fra hele verden.

Dødningehovedet som symbol for død og fare har været anvendt i århundrede.28 Det er et af de mest alment forståelige symboler, som man-ge mennesker over hele verden kan forstå.

foto: skitser på det grafiske udtryk

til beskyttelseskrave.

case 3.5

grafik


case 03

102




case 03

103



case 3.5.1 moCk-upS mEd forSLag tiL grafik


case 03

104




case 03

105



under afprøvningen af de forskellige mock-ups med brugeren i konceptfasen, viser det sig, at det er nødvendigt at beskytte hånden under adskillelsesprocessen. i stressede situationer sker det nemlig, at personalet kan komme til at stikke sig selv med den brugte nål. Kanylebe-holderen bør derfor have en form for beskyt-telseskrave. en vigtig detalje, som kunne have været overset, hvis ikke konceptet var blevet afprøvet af brugerne. Den nye viden betød, at konceptet måtte justeres og testes igen af bru-gerne.

foto: skitseforslag på en beskyttelseskrave.

case 3.6

udvæLgELSE af dESignrEtning


case 03

106




case 03

107



case 3.6.1 moCk-up mEd bESkyttELSESkravE


case 03

108



case 3.6.2 afprøvning af adSkiLLELSESproCEdurE


case 03

109



Det vigtigste krav til kanylebeholderen er, at den skal være selvforklarende i sin kontekst – altså for sundhedspersonale på klinikker og hospitaler. Krumningen på beskyttelseskraven er eksempelvis designet således, at man kan identificere advarselssymbolerne på den på afstand. Billedet overfor viser forskellen på de krumme og de lige kraver i forhold til synlighe-den og forståeligheden af advarselssymboler-ne. Desuden ligger det krumme låg bedre over hånden end det lige låg, hvilket gør produktet lettere og bedre at anvende.

i forbindelse med fremstillingen af yNc var designeren i tæt dialog med producenten Sp-

case 3.7

impLEmEntEring

Molding a/S og i særdeleshed med firmaets plastingeniører. Det er en dialog, som altid er vigtig i en designproces, hvor man som designer må sætte sig ind i materiale- og produktions-mulighederne. i yNc projektet måtte designe-ren eksempelvis justere formen, da ingeniø-rerne i første omgang meddelte, at den ikke kunne fremstilles i sin daværende form. Sam-tidig opfordrede designeren ingeniørerne til at eksperimentere med materialet og de normale rammer for produktionen, hvilket til sidst resul-terede i et produkt, som alle parter var tilfredse med. Sp-Molding a/S står stadig for produktio-nen af yNc.


case 03

110



foto: Billedet viser, at man tydeligst ser

advarselssymbolerne på en buet beskyttelseskrave.


case 03

111




case 03

112



yNc så for første gang dagens lys i 2005. Siden da er det gule låg blevet fremstillet i små enhe-der og afprøvet i mere end ti lande, fordelt over tre kontinenter; afrika, Nordamerika og asien. Feedbacken fra brugerne har været positiv og interessen for produktet er overvældende. Der skulle dog gå hele seks år, inden yNc for alvor kom ud i verden for at gøre en forskel. en af grundene til den lange proces kan være, at yNc ikke er udviklet i samarbejde med en virksomhed, men som et afgangsprojekt fra De-signskolen Kolding. Havde en virksomhed været involveret fra begyndelsen, ville det sandsyn-ligvis have været lettere at ”sælge” konceptet

yellOwONe NeeDle cap• Vinder af INDEX:

people’s choice award, 2007• Optaget på The Museum of Modern Art’s

permanent collection i New york, uSa, 2009

• En del af Design Museum Danmarks permanente udstilling INDEX: Design to improve life

• Permanent udstillet på MADU / Museo de arquitectura, Diseño y urbanismo, Mexico city, Mexico.

case 3.8

udruLning

og implementere det i virksomhedens strategi, eftersom virksomhedens ejerskab over for pro-jektet ville have været større. yNc blev alene de-signet med brugerens behov in mente, ikke virk-somhedernes. Desuden repræsenterede yNc en helt ny tankegang – og nye rutiner! – omkring håndtering af brugte kanyler og sprøjter, som også har krævet en vis accept og tilvænning.

yNc blev i slutningen af 2011 licenseret til den danske virksomhed imakers international a/S, der samarbejder med danske Bestnet a/S, der står for salg og distribution af yNc på verdens-plan.


case 03

foto: fra idé til det endelige produkt.

undervejs i designprocessen, lavede

designeren mange forskellige modeller,

der blev afprøvet af brugerne.

113



yELLowonE nEEdLE Cap


case 03

114




case 03

115



outro

5 gode grunde til at anvende design

outro

ifølge Bruce Nussbaum, design- og innovationsredaktør på Businessweek og udnævnt til én af verdens 40 mest indflydel-sesrige designtænkere, er der fem grunde til, at virksomheder og organisationer bør interessere sig for design:

116



1. Design tager udgangspunkt i samtaler. Designmetoder observerer, integrerer, forestiller og foreslår løsninger.

2. på grund af den metodiske tilgang, fx brugerinvolveringer, skaber design autentiske og meningsfulde løsninger, der er værdsat af brugerne.

3. Design kan abstrahere, dekonstruere og rekombinere. Design kan hjælpe med at se små problemer i en større kontekst.

4. Design kan i visse tilfælde visualisere mange mulige udfald og løsninger på baggrund af begrænset viden og dermed bidrage til at fremskynde beslutninger.

5. Design kan både reducere risici og håndtere større risici i udviklingen af nye produkter, services eller oplevelser.

kilde: Businessweek

outro

117



outro

innovation i organisationer


outro

mette strømgaard dalBy, udviklingschef, designskolen kolding.

118



innovation er et af tidens helt store buzz-words. Det er positivt, fordi innovation er en væsent-ligt forudsætning for ny værdiskabelse og en af de kompetencer, som vi i vores højtlønnede del af verden kan og skal være konkurrence-dygtige på. Men når man nævner (politiske) buzz-words, må man naturligvis også nævne det negative, nemlig at disse meget populære begreber har det med at blive, måske ikke deci-deret upopulære, men i alle fald umoderne – og så er vi jo lige vidt.

innovation er et begreb, der kan lyde meget vanskeligt og besværligt, fordi vi jo stifter be-kendtskab med de succesfulde innovationer retrospektivt, altså når det hele har fundet sted og er blevet vurderet som en succes. Det bety-der også, at ingen ser rodet, usikkerheden og de mange iterative (gentagende) processer, der er en naturlig del af at arbejde med innovation. i dag kan alle jo se det geniale i vindmøller, in-ternettet, facebook, computeren etc., men pio-nererne inden for de forskellige felter oplevede ikke samme medvind, mens innovationsproces-sen stod på. tænk blot på en lille ting som post-it blokkene, der har gået sin sejrsgang i de fle-ste kontormiljøer: oprindeligt var post-it limen,

outro


der kan bruges igen og igen, et fejlslagent pro-jekt, der først senere fandt sin anvendelse, da andre øjne så mulighederne i den nye papirlim, der ikke kunne lime ordentligt. Det kan således være svært for det enkelte individ at vurdere egne ideer og oftest er innovationsarbejde en holdindsats, da idémennesker sjældent er de bedste til at trække det tunge læs med at im-plementere idéerne. Der er således ikke nogen mennesker i en organisation der pr. definition er udelukket fra innovationsarbejde, men det er klart, at forskellige kompetencer skal anvendes i de forskellige dele af innovationsprocessen: folk med evnen til at tænke skævt og krøllet gør sig i sagens natur bedst i den første del af processen, mens dem med evnen til at skabe strukturere, ordne og organisere omvendt gør sig bedst i sidste del.

Lidt om innovationSbEgrEbErFagligt taler man to typer af innovation: inkre-mentel og radikal. Det er ikke vigtigt, at kunne huske begreberne, men det er vigtigt at kende forskellen på de to. inkrementel innovation er noget af det medarbejderne i en organisation er rigtig gode til, hvis der vel at mærke er et sted, man kan henvende sig til med sine forslag til

forbedringer samt lydhørhed og forpligtelse fra ledelsens side til at tage de gode idéer videre. inkrementelle innovationer er nemlig de små gode idéer, der kan implementeres forholdsvist enkelt og dermed medvirke til at optimere virk-somhedens arbejdsprocesser, kundeservices eller noget helt tredje. radikal innovation er, ja radikalt anderledes og meget mere gennem-gribende innovationer, som fx opdagelsen af hygiejnens betydning for patienters dødelighed efter lægelige indgreb, opfindelsen af penicillin eller etableringen af internettet, der globalt har ændret måden, vi mennesker kommunikerer på.

innovation oversættes nogle gange med ny-tænkning, men det er ikke en helt skarp defini-tion, da nye idéer ikke nødvendigvis er lig med innovation. Kreativ tænkning er en forudsæt-ning for innovation og det kreative potentiale og evnen til at få idéer bærer alle mennesker i sig, selvom det naturligvis falder nogle mennesker mere naturligt end andre. Men innovation er mere end bare at få gode idéer, det indbefatter også den noget sværere disciplin at få idéerne implementeret og ført ud i livet, så de netop medfører værdiskabelse, hvad enten denne værdiskabelse er økonomisk på virksomhe-

0119



dens bundlinje eller socialt i form af forbedrede arbejdsbetingelser. et eksempel på en social innovation er thorkil Sonnes it-virksomhed ”Specialisterne”, der hovedsageligt ansætter it-kompetente autister. en gruppe, der har nogle særlige forudsætninger, der normalt vil gøre dem svære at integrere på arbejdsmarkedet, men også en gruppe, der besidder væsentlige kompetencer, såfremt man forstår at skabe de optimale rammer for dem. Det giver sig selv, at ”Specialisterne” er et godt eksempel på en ”win-win” situation , idet disse mennesker får et meningsfyldt arbejdsliv og samtidigt ligger de ikke samfundet til last, som de traditionelt kunne gøre, fordi ingen har magtet at sætte sig ind i deres særlige behov og udnytte deres po-tentiale.

dEn brændEndE pLatformMen hvad skal der så til for at skabe innovati-on? i thorkil Sonnes tilfælde var det en person-lig vinkel, der var afsættet, nemlig en søn, der blev diagnosticeret med infantil autisme og en forælder, der havde svært ved at se en frem-tid for sig på hans søns vegne. Oversat til mere generelle termer, er en ”brændende platform” således et godt udgangspunkt og det samme

er et personligt ønske om at ændre på tinge-nes tilstand. Men mindre kan også gøre det, for ”innovation i øjenhøjde” hos medarbejdere handler om at ændre de daglige arbejdsbetin-gelser til det bedre til gavn for både sig selv og andre. For nogle er det ønsket om berømmelse og økonomisk succes, der driver værket, men for langt de fleste entreprenante innovatører er det en brændende platform, der sætter det hele i gang, fx ønsket om at give så mange som muligt adgang til information på nettet, hvilket resulterede i søgemaskinen google, der må be-tegnes som en verdensomspændende succes. i en sidebemærkning skal det nævnes, at goog-les medarbejdere ikke bare har lov, men pligt til at bruge 20 % af deres arbejdstid på at udvikle deres viden, ideer og mærkelige indfald. ganske enkelt fordi, man hos ledelsen på google ikke mener, at arbejde og leg behøver at udelukke hinanden. pointen er ikke, at kirurgerne på sy-gehusene nu skal til at lege, mens de opererer, men snarere at udvikling er en forudsætning for alt. tænk blot på det lille barns drift efter bogstaveligt talt hele tiden at tage det næste skridt. i dag går udviklingen så hurtigt, at vi er nødt til at bevæge os for overhovedet at blive på samme sted. tænk blot på vores danske vel-

færdssystem, der er under hårdt pres pga. æn-drede samfundsstrukturer. Selv hvis vi vælger ikke at skære i sygehusenes og kommunernes budgetter, vil vi stå med uløselige udfordringer, fordi udfordringerne er komplekse og mange-facetterede. Vi skal ikke nødvendigvis tænke i mere velfærd, men i at skabe bedre velfærd – og en innovation af hele systemet er en forud-sætning.

Hvorfor Er innovation Så Svært?Når vi ved, at innovation er at skabe værdi en-ten i en økonomisk eller social kontekst, altså forbedringer lige dér, hvor man har sine kompe-tencer og virkelyst, hvorfor sker det så ikke i et større omfang? Hvorfor er innovation så svært at arbejde med? For det første, agerer mange mennesker i en dagligdag, der er presset og hvor begreber som leaN-processer, arbejds-optimering og bundlinje, gør det svært at frigive ressourcer til at tænke de gode idéer. Men det er også en dårlig undskyldning. For det rigtigt svære er at ændre det mind-set eller den tan-kegang, som vi har tillært os i vores arbejds- og voksenliv. et mind-set, der helt af sig selv opstiller barrierer, hvor der måske slet ikke er nogen. Hvor vi som voksne ansvarlige, profes-

outro


0120



outro


sionelle mennesker har lært, at det er bedre at lade være med at stille ”dumme” eller undrende spørgsmål af frygt for at blive afsløret som uvi-dende. Hvor vi føler ejendomsret overfor vores idéer og holder på dem i stedet for at dele dem med andre og dermed kvalificere dem yderli-gere.

at SkabE En innovationSkuLtur at ændre på medarbejdernes evne og lyst til at stille de skæve spørgsmål og dele deres viden med andre er i høj grad et ledelsesproblem og til dels et systemproblem. Når det er så vanske-ligt at samarbejde på tværs, fx mellem sygehu-se, kommuner og praktiserende læger, skyldes det ikke nødvendigvis ulyst fra de involverede parter, men også forskellige incitamentsstruk-turer hos de forskellige parter– og en manglen-de tolerance overfor anderledes tænkende. Når ansatte i en organisation har svært ved at finde rum for at arbejde med de gode idéer, få feed-back eller ikke anerkendes for arbejdet hermed, er det ledelsens ansvar. Med andre ord er det ledelsens ansvar at skabe en kultur for innova-tion i organisationen. Når kulturen er til stede, vil medarbejderdreven innovation kunne blive

til mere end et buzz-word. Hvis ikke, sker der dét, som en af pionererne indenfor innovation, peter Drucker, udtrykker således: ”Kultur spiser strategi til morgenmad”, netop fordi kultur ikke sådan lige er at forandre.

innovation foregår således både ”top-down” og ”bottom-up” – både topledelsen, mellemle-derne og frontpersonalet skal anerkendes for at arbejde med nytænkning. lige så vel som man ikke bare kan kalde en god idé for innovation, når den ikke er implementeret, ført ud i livet og vurderet, kan man heller ikke skabe en innova-tionskultur, hvis man ikke kan implementere en strategi herfor blandt medarbejderne. Forgyldt tale, nedskrevne visioner og strategiplaner er ikke nok, der må handling til. Som tidligere nævnt er arbejdet med innovation en tværfaglig indsats der nyder godt af forskellige kompeten-cer, kulturelle og kognitive præferencer, men arbejdet med innovation går også på tværs af hierarkier, afdelinger og traditionelle fagdomæ-ner. Og det er naturligvis her udfordringen – og guldæggene – ligger.

0121



fakta

litteratur og referencer

litteraturlisteog referencer

fakta

Her finder du forslag til litteratur og hjemme-sider, der kan give dig yderligere indblik i de-signtænkning og designmetoder samt konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig videre i dit arbej-de med at skabe innovation i hverdagen.

122



LittEratur

cHriStiaN BaSON: ”Velfærdsinnovation - Ledelse af nytænkning i den offentlige sektor”, Børsen, 2007.

erHVerVS- Og ByggeStyrelSeN: ”30 innovationsmetoder - en håndbog”, 2010. Bogen kan downloades på www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/ metodesamling_til_bdi.

eVa terSBøl Og BetiNa riNgBy (reD.): ”Tænk Anderledes”, center for Kvalitetsudvikling, region Midtjylland, 2009.

iNNOVatiON ceNter cOpeNHageN: ”Kommunal nytænkning - en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder i udvikling af velfærdsydelser”, 2011.Bogen kan downloades eller bestilles på www.icph.dk/bog.

Mette VOlF: ”Design - proces og metode”, Systime, 2009.

fakta

litteratur og referencer

HjEmmESidEr

iNVia.Nu iNiVa er region Syddanmarks enhed for Vel-færdsinnovation. iNVia arbejder med at for-vandle idéer fra brugerne, dvs. medarbejdere, patienter, pårørende, borgere, producenter o.l., til brugervenlige og bæredygtige velfærdsløs-ninger. Har du en god idé? Så send den til iNVia.

iNNOVatiONSguiDeN.DKinnovationsguiden hjælper medarbejdere og ledere til at få flere og bedre ideer og involvere brugere i udviklingen af nye offentlige løsninger. guiden er udviklet af Beskæftigelsesministe-riet, Skatteministeriet, erhvervs- og Vækstmini-steriet og de tre ministeriers innovationsenhed, Mindlab.

DDc.DKDansk Design center er et videncenter for de-sign. centeret udvikler og formidler viden om design og arbejder for at fremme brugen af strategisk design i virksomheder og institutio-ner. på hjemmesiden finder du bl.a. DiN-model-len, en guide til designdreven innovation.

0123



fakta

fodnoter

fodnoterfakta

1) læs mere om iNVia på www.invia.nu.

2) Dansk Design center: ”Designdreven innovation. Guide til brug af DIN-modellen”. DiN-modellen er en guide til udvikling af bedre løsninger gennem en designdreven tilgang. guiden kan downloades på www.ddc.dk/din.

3) Metoden, der på engelsk kaldes ”cultural probes”, er udviklet af Bill gaver, tony Dunne and elena pacenti, tre forskere fra royal college of art i london. Metoden beskrives i magasinet interactions, bind 6, 1. udgave, januar/februar, 1999, acM New york, uSa.

4) ellen Sandahl Sørensen: ”Bedre Mad Til Syge. Imple-mentering Af Ernæringsscreening På Sygehus”, Nordic School of public Health, 2007.

5) Sundhedsstyrelsen: ”Medicinske patienters ernærings-pleje - en medicinsk teknologivurdering”, 2005.

6) Sundhedsstyrelsen: ”Vejledning til læger, sygeplejer-sker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kli-niske diætister – Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko”. Vejledningen kan downloades på www.sst.dk/publ/publ2005/cFF/Bedre_mad_vejl/Vejl_bedre_mad.pdf

7) eksperter fra Den Nationale Kosthåndbog (www.kost-forum.dk), heriblandt interview med chef for kostfaglig afdeling i Kost- og ernæringsforbundet Judi Olsen.

124



fakta

fodnoter

15) interview med Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd., central enhed for infektionshygiejne, Statens Serum institut.

16) Sundhedsstyrelsen: ”Forbedring af håndhygiejnen på danske sygehuse – Et videndelingprojekt”, 2008. Materialet kan downloades på www.sst.dk/publ/publ2008/tilsyn/Haandhygiejne/Haandhyg_DKsyge-hus_2008.pdf.

17) Beregningen er foretaget af Hans Jørn Kolmos, prof. overlæge, dr. med., klinisk mikrobiologisk afdeling på Odense universitetshospital (OuH) og præsenteret på Hygiejnekomiteens årsmøde i 2005 på OuH.

18) Det endelige produkt er i skrivende stund ved at blive implementeret. Det er derfor ikke muligt at vise det en-delige produkt af hensyn til de involverede parter i pro-jektet og forhold omkring designrettigheder og patent.

19) world Health Organisation: “Giving Safe Injections”. publikationen kan downloades på www.who.int/entity/immunization_training/resources/en/safeinjections.pdf.

20) world Health Organisation: “Safety of Injections - Glo-bal Facts & Figures”. Materialet kan downloades på www.who.int/injection_safety/about/resources/en/FactandFiguresinjectionSa-fety.pdf.

21) patH – eller program for appropriate technology in Health – er en anerkendt non-profit organisation inden for sundhedsteknologi fra uSa. Se mere på www.path.org.

22) american Nurses association: ”Independent Study Module. Needlestick Safety and Prevention”. artiklen kan downloades på www.who.int.

23) Mads Krøll christensen og Nana Vogelbein: ””Beskid-te” stik- og snitskader rammer årligt tusindvis af sygeple-jersker”, i Synergi, maj 2009. artiklen kan downloades på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside, www.dsr.dk.

24) www.stikboksen.dk

25) region Hovedstaden: ”Det sidste stik – undgå stikska-der”, i Hovedsagen, nr. 10, 12. september 2008.

26) læger uden grænser: ”Design of a Reusable Sharps Container”, i Design for the world, 2002.

27) rexam: Oplæg på Messe Düsseldorf, 2011. Oplægget kan downloades på www.messe-duesseldorf.de/save-food/doc/praesentation_Jung.pdf.

28) Den engelske dramatiker Shakespeare brugte bl.a. dødningehovedet som symbol på død og fare i Hamlet, som han skrev i 1601. Dødningehovedet blev senere brugt som symbol for pirater – og dermed i fare – i 1700-1800-tallets skønlitteratur. www.denstoredanske.dk.

8) wHO – world Health Organisation: ”The global burden of health care-associated infection”. Materialet kan downloades på www.who.int/entity/gpsc/5may/media/infection_control_webinar_19012010.pdf.

9) patientsikkert Sygehus: ”Fakta om Patientsikkert Syge-hus”. Materialet kan downloades på www.sikkerpatient.dk.

10) Kjeld Møller pedersen: ”Rene hænder redder liv for 17 milliarder”. artiklen kan downloades på http://politiken.dk/debat/analyse/article713244.ece.

11) MrSa (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) er en særlig gul stafylokok bakterie. MrSa trives godt på sygehuse og plejehjem. Bakterien spredes let, specielt via fysisk (hånd)kontakt mellem patienter og personale. Smitten øges, hvis patienten har sår eller bestemte hud-sygdomme, såsom eksem. anlagte katetre kan også øge smitterisikoen.

12) Bettina lundgren og Flemming Skovsgaard: ”Ren, lidt ren eller beskidt? Om hygiejne i almen praksis”, oplæg på ”læge Dage”, november 2009. Materialet kan downloades på www.laegedage.dk/kurser/164/.

13) Sussie laustsen og Brian Kristensen: ”Håndhygiej-ne i sundhedsvæsenet – anno 2007”, ugeskrift for læger, 169/48, 2007.

14) afdelingerne blev i 2010 flyttet til Herlev Hospital.

0125



Designskolen KoldingAagade 106000 Koldingwww.designskolenkolding.dk

Inspirationsbogen designmetode i praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren belyser, hvordan designværktøjer og -metoder kan skabe innovation i sundhedssektoren. Bogen er målrettet studerende og medarbejdere i sundhedssektoren og fortæller gennem tre konkrete cases, hvordan designtænkning og designmetoder kan gøre en virkelig forskel på sundhedsområdet.

designmetode i praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren synliggør fordelene og mulighederne i at anvende design med det mål at inspirere studerende og medarbejdere til at tage de første skridt mod at sætte innovation på skemaet og i hverdagen, ved at se på arbejdspladsen og arbejdsgange med nye øjne, stille spørgsmål og udpege udfordringer.

dk:laB

dESignmEtodE i prakSiS – iNSpiratiON til iNNOVatiON i SuNDHeDSSeKtOreN

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

Documents